Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om en politik, der skal reducere uønskede bifangster og eliminere udsmid i europæisk fiskeri (KOM(2007)0136),

-   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik(1), navnlig artikel 2,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om en EU-handlingsplan for begrænsning af genudsætning af fisk (KOM(2002)0656) og til Europa-Parlamentets beslutning herom af 19. juni 2003(2),

-   der henviser til sin beslutning af 15. marts 2006 om mere miljøvenlige fangstmetoder(3),

-   der henviser til aftalen fra 1995 om gennemførelsen af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 vedrørende bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande,

-   der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategidirektivet) (KOM(2005)0505) og til Europa-Parlamentets holdning hertil af 14. november 2006(4),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0495/2007),

A.   der henviser til, at udsmid er et globalt problem, der skønnes at omfatte mellem 7 mio. og 27 mio. tons om året, hvilket svarer til en fjerdedel af alle de fisk og andre arter, der fanges; der endvidere henviser til, at der for EU som helhed ikke er blevet foretaget et skøn; FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) skønner, at udsmidet i Nordsøen er på 500 000 til 880 000 tons,

B.   der henviser til, at udsmid i så stort et omfang skader miljøet, forhindrer genopretning af nedfiskede bestande og koster fiskerisektoren både tid og kræfter,

C.   der henviser til, at kommissær Borg har kaldt udsmid af et sådant omfang for "uetisk",

D.   der henviser til, at inddragelsen af alle de aktører, der berøres af fiskeripolitikken, navnlig fra fiskeindustrien, er en afgørende forudsætning for fastlæggelse af foranstaltninger, der bidrager til en bæredygtig forvaltning af havets ressourcer,

E.   der henviser til, at udsmid er et fænomen, der ikke kun forekommer ved brug af én særlig type fiskeredskaber, men forekommer ved brug af de fleste typer redskaber, selv om nogle redskabstyper såsom trawl har tendens til at skabe større udsmid end andre, og til at udsmid også afhænger af den pågældende form for fiskeri, f.eks. det europæiske fiskeri, der er kendetegnet ved fiskeri af flere arter, hvor risikoen for udsmid er større; der henviser til, at der inden for det traditionelle fiskeri kan være mindre udsmid, da man her i højere grad udnytter fangsten og bruger sin viden om fiskepladserne til at undgå uønsket fangst,

F.   der henviser til, at fiskeri med stort udsmid kan føre til bekymring i befolkningen over fiskeriets indvirkning på miljøet, hvilket betyder, at borgernes tillid til fisk på markedet mindskes, og at salget således påvirkes i sidste ende,

G.   der henviser til, at udsmid forårsages af forskellige faktorer, herunder overdreven fiskeriindsats, den nuværende tilgang til de samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) og kvoter, der kræver udsmid af fisk, der ikke er en kvote for, manglende sammenhæng i mange former for fiskeri mellem redskabsspecifikationer og mindstelandingsmål, "high-grading" (udsmid for at maksimere landingernes værdi) og anden kommerciel praksis; der henviser til, at den meste udvikling af fiskeredskaber og fiskepraksis traditionelt har haft til formål at øge fangsten frem for at fiske på en mere selektiv og mindre miljøskadelig måde,

H.   der henviser til, at EU i forbindelse med undertegnelsen af internationale dokumenter, der indeholder særlige erklæringer om behovet for at reducere udsmid og bifangster, har forpligtet sig til at overholde FAO's adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri, FAO's internationale handlingsplan for reduktion af utilsigtet fangst af søfugle ved langlinefiskeri og FAO's internationale handlingsplan for bevarelse og forvaltning af hajer, kapitel 17 i FN's Agenda 21, Rom-aftalen om fiskeriet på verdensplan, Kyoto-erklæringen om et bæredygtigt bidrag fra fiskeriet til fødevaresikkerheden, New York-aftalen om gennemførelse af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention og FN's Sikkerhedsråds resolution 49/118 fra 1994 og 50/25 fra 1995 såvel som resolutionen fra den 95.ende interparlamentariske konference i Istanbul, Tyrkiet, fra 15.-20. april 1996, konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (Cites) og konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD),

I.   der henviser til, at EU har indgået en række forpligtelser inden for rammerne af de regionale fiskeriorganisationer og de forskellige bilaterale og multilaterale aftaler, som EU er part i,

1.   glæder sig over Kommissionens seneste forsøg på at fremme debatten om dette alvorlige emne med henblik på endelig at ændre den fælles fiskeripolitiks fokus, således at praksis med udsmid i sidste ende elimineres;

2.   bifalder Kommissionens forslag som et første forsøg på at nå ind til kernen i problemet med bifangster, men understreger nødvendigheden af at udforme bestemmelser med henblik på at eliminere denne miljømæssigt ikke-bæredygtige og umoralske praksis, som i ekstreme tilfælde kan omfatte op til 90 % af den samlede fiskefangst;

3.   minder om, at den del af udsmidet, der sker i fiskeri fra mindre fartøjer, er ganske lille, og kræver derfor øget fællesskabsstøtte til fremme og udvikling af kystfiskeri og ikke-industrielt fiskeri;

4.   glæder sig endvidere over, at den nye definition af udsmid omfatter ikke-kommercielle fiskearter og andre arter, hvori der ligger, at disse andre typer udsmid også bør begrænses;

5.   understreger, at EU's politik effektivt skal omhandle alle de forskellige typer af bifangst (herunder, men ikke begrænset til, hvirveldyr, koraller, havpattedyr, fugle og skildpadder) og bør fremme miljøvenlige fangstmetoder, som hverken bringer den marine biodiversitet i fare eller i unødvendig grad skader andre levende organismer;

6.   bemærker imidlertid med bekymring, at der er gjort meget få fremskridt med hensyn til udarbejdelse af en EF-handlingsplaner for søfugle og hajer, skønt Kommissionen forpligtede sig hertil i 1999, og opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigst muligt at færdiggøre begge planer;

7.   opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til foreliggende videnskabelige rapporter om albatrosser, som især ved langlinefiskeri nu dræbes i et sådant omfang, at de er i fare for at uddø;

8.   mener, at én effektiv måde at reducere uønskede bifangster og udsmid på er ved at begrænse den samlede fiskeriindsats ledsaget af en forbedring af de selektive foranstaltninger, eftersom nedfiskede bestande hovedsageligt består af undermålsfisk; erkender, at et nedsat fiskeritryk ville give fiskerisektoren væsentlige fordele ved at muliggøre genopretning af nedfiskede bestande og gøre disse bestande mere produktive og gøre det muligt at spare tid og ressourcer i forbindelse med sortering af fangster;

9.   mener, at bifangster og udsmid er et alvorligt miljømæssigt og økonomisk problem, idet de på den ene side skaber den ubalance, der kan konstateres i en række økosystemer, og på den anden side er blevet identificeret som hovedårsagen til nedfiskningen af bestande, hvoraf nogle har en stor handelsværdi, f.eks. torsk;

10.   mener, at reduktion af udsmid vil bidrage til at opnå en god miljøtilstand som foreskrevet i havstrategidirektivet;

11.   mener, at programmer til reduktion af udsmid skal indarbejdes fuldt ud i Fællesskabets overordnede politik for en bæredygtig fiskeriforvaltning;

12.   mener, at årsagen til udsmid er forskellig inden for de forskellige former for fiskeri, idet den afhænger af de enkelte fisketeknikker og af fiskeritypen, og derfor bør løsningerne også være specifikke for de enkelte former for fiskeri;

13.   erkender, selv om udsmid generelt ikke kan retfærdiggøres, at nogle arter beviseligt har en høj overlevelsesprocent ved genudsætning, og at dispensationer fra et fiskeriforbud for disse samt truede og beskyttede arter bør tillades, hvis der fremlægges tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for deres overlevelsesmuligheder;

14.   understreger, at de nye bestemmelsers effektivitet afhænger af, at resultaterne af videnskabelige fiskeriundersøgelser i relation til EU-fiskeriet anvendes hensigtsmæssigt, samt af, at der tages hensyn til de enkelte fiskeritypers særlige beskaffenhed i forbindelse med både beliggenhed, de marine arters biodiversitet og de traditionelle fangstmønstre;

15.   lykønsker de aktører i fiskerisektoren, der for nylig iværksatte programmer til udvikling af mere selektive fiskeredskaber og metoder, der har til formål at reducere udsmid og tilskynde andre til at bidrage til processen ved at bruge deres ubestridelige ekspertise inden for fiskeredskaber til at udvikle endnu mere innovative teknikker; beklager den holdning, der gives udtryk for i nogle af de dokumenter, der indgives til Kommissionen, nemlig at foranstaltninger til reduktion af udsmid er "upraktiske";

16.   understreger betydningen af, at der i nogle fiskerier er sket en frivillig reduktion af fiskeriindsatsen, og kræver indførelse af mekanismer til finansiel kompensation af de fiskere, der træffer sådanne foranstaltninger;

17.   glæder sig over den skotske regerings nylige indførelse af en frivillig ordning for realtidsområdelukninger i samarbejde med den skotske fiskeindustri, der indebærer, at fiskepladserne lukkes i tre uger, når fartøjsførere konstaterer et stort antal undermålstorsk; mener, at ordninger af denne art, den første i Europa, vil kunne bidrage til at reducere udsmid i fuldt samarbejde med fiskeindustrien;

18.   er enig med Kommissionen i, at den fælles fiskeripolitiks traditionelle tilgang til reduktion af uønskede bifangster, hvorved Rådet når til enighed om endnu mere detaljerede tekniske foranstaltninger til forebyggelse af udsmid af undermålsfisk med begrænset inddragelse af fiskerne, har sine begrænsninger, og at den skal suppleres af programmer, der tilskynder fiskerne til at reducere deres bifangster og udsmid under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende inden for de enkelte fiskerityper, således at fiskerne i højere grad kan acceptere foranstaltningerne; mener imidlertid, at tekniske ændringer af fiskeredskaber og fangstmetoder er en forudsætning for reduktion af uønskede bifangster;

19.   bemærker, at den løsning, som Kommissionen finder mest effektiv, er et udsmidsforbud, selv om et sådant forbud kan skabe alvorlige problemer med hensyn til håndhævelse og eventuelt kræve en forøgelse af de finansielle, logistiske og menneskelige ressourcer;

20.   mener, at high-grading, dvs. udsmid af gode, lovlige fisk til fordel for andre fisk, der evt. indbringer en højere markedspris, bør forbydes, selv om dette forbud vil være vanskeligt at håndhæve; mener, at man forsøgsvis bør installere kameraovervågning på nogle fartøjer for at lette håndhævelsen;

21.   bemærker, at hvis fiskerne og andre aktører skal påtage sig ansvaret for og involvere sig i en hvilken som helst politik til eliminering af udsmid, skal de spille en væsentlig rolle i forbindelse med overvågning og kontrol, idet deres samarbejde og involvering er af afgørende betydning for en vellykket gennemførelse af håndhævelsesforanstaltninger; påpeger, at der bør foretages en undersøgelse af eksempler på samarbejde, der eksisterer i andre retsområder, f.eks. har Canada og New Zealand med samtykke fra fiskerne gennemført forsøg med kameraovervågning på fiskerfartøjer, og det forlyder, at man med denne overvågningsforanstaltning har haft stor succes med at eliminere udsmid;

22.   opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og andre aktører til at overveje brugen af incitamenter for sektoren til at forbedre sine fangstmetoder; mener, at sådanne incitamenter kunne være:

23.   bemærker, at Rådets forordning (EF) nr. 41/2007 af 21. december 2006 om fastsættelse for 2007 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger(5), allerede indeholder et eksempel på privilegeret adgang for fartøjer med selektive redskaber, nemlig ekstra havdage til jomfruhummertrawlere, der anvender sorteringsriste, og er enig i, at sådanne supplerende incitamenter bør overvejes;

24.   er overbevist om, at en kombination af positive og negative incitamenter vil få fiskerisektoren til at reagere mere positivt og med større virkning, og disse incitamenter bør afprøves med henblik på at opnå resultater; mener endvidere, at et udsmidsforbud først bør gennemføres efter afprøvning af andre typer negative foranstaltninger, herunder gradvis forøgelse af maskestørrelser, lukninger af områder og andet;

25.   understreger, at det er vigtigt at have et velfungerende kontrolsystem, når der indføres forbud mod udsmid; påpeger, at manglende viden om, hvor store mængder fisk der kastes over bord, påvirker vurderingen af bestandenes størrelse og fiskedødeligheden samt vanskeliggør evaluering af de foranstaltninger, som har til formål at hindre fangst af fisk, som ikke opfylder kravene til størrelse; opfordrer Kommissionen til også fremover at udvikle nye overvågningsteknikker, og gør i denne sammenhæng opmærksom på den mulighed, der ligger i elektroniske logbøger og brug af kameraovervågning;

26.   fastholder, at high-grading - en af hovedårsagerne til udsmid - bør forbydes, og at de redskaber, der muliggør dette, f.eks. sorteringsriste om bord ved pelagisk fiskeri, bør forbydes;

27.   er enig i, at den mest fornuftige måde at gå frem på er at udvælge et vist antal pilotfiskerier på grundlag af, hvor meget udsmid den enkelte fiskeritype forårsager, eller hvordan situationen er for de berørte arter med hensyn til bestandens størrelse; understreger vigtigheden af, at pilotprojekterne udvælges i en række forskellige zoner, der afspejler EU-fiskeriets geografiske variation; mener, at de enkelte pilotprojekter også bør involvere et tilstrækkeligt antal fartøjer for således at dække fiskeriets mangfoldighed og sikre en god informationsudveksling med andre aktører inden for fiskeriet; foreslår forskellige former for bomtrawlfiskeri samt fiskeri, hvor torsk fanges og smides ud, som to mulige former for pilotfiskeri; anbefaler, at udsmidet i andre former for fiskeri evalueres, mens disse pilotprojekter er i gang;

28.   foreslår, at udsmid, der sker som følge af uforenelighed mellem de tekniske regler for mindstemål og maskestørrelser, prioriteres højt, da dette problem relativt let kan afhjælpes;

29.   opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til foreliggende videnskabelige rapporter om bestandene af østersøtorsk, hvor en betydelig procentdel af fangsterne registreres som bifangster;

30.   foreslår følgende foranstaltninger for de berørte fiskerityper:

31.   opfordrer Kommissionen til at være særligt opmærksom på, hvordan disse foranstaltninger kan overføres på EU-fartøjer, der fisker i tredjelandes farvande, og anmoder om, at brug af de mest selektive redskaber gøres til en betingelse for fiskeri under fiskeripartnerskabsaftaler;

32.   noterer sig mangfoldigheden og vigtigheden af blandet fiskeri i EU og konkluderer, at mål for reduktion af udsmid skal afspejle denne mangfoldighed, således at der ikke stilles krav til alle fiskerityper om at opfylde de samme kvantitative mål for reduktion af udsmid på samme tid, eftersom omfanget af deres oprindelige udsmid kan variere;

33.   understreger, at hvis der indføres udsmidsforbud for specifikke fiskerityper, bør - for at undgå urimelige incitamenter såsom etablering af et marked for små fisk eller fisk, der fanges uden for en kvote - sådanne fisk under ingen omstændigheder markedsføres direkte; mener, at fartøjer eventuelt kan kompenseres for omkostningerne i forbindelse med landing af de fisk, de ellers ville have smidt ud; mener, at sådanne fisk f.eks. kunne anvendes til produktion af fiskemel og fiskeolie, idet de virksomheder, der udnytter denne mulighed, dermed bidrager til en regionalt organiseret kompensationsfond;

34.   bemærker, at Den Europæiske Fiskerifond (EFF) har bestemmelser om finansiering af pilotprojekter relateret til mere selektivt fiskeri såvel som dobbelt udskiftning af redskaber, og opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug heraf; opfordrer til, at der indføres større administrativ fleksibilitet i forbindelse med anvendelsen af EFF-midler, således at lovende pilotprojekter kan gennemføres hurtigt;

35.   påpeger, at TAC-ordningen er en af de største årsager til udsmid, og at der skal vedtages foranstaltninger med henblik på at forhindre tvungen udsmid af arter med lovlige mål, der uundgåeligt fanges, som følge af manglende kvoteordning for disse arter;

36.   anbefaler, at kvoter for bifangst medtages i TACerne, og at alle landede bifangster modregnes i de tildelte kvoter; hvis kvoten for bifangst overskrides inden for en bestemt type fiskeri, bør denne type fiskeri risikere lukning, ligesom en overskridelse af mængden af unge individer forslås at udløse realtidslukninger; denne kvote bør derefter gradvist reduceres med henblik på at anspore til anvendelse af mere selektive redskaber;

37.   bemærker, at medlemsstaterne i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 850/98 af 30. marts 1998 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer(6) i øjeblikket har ret til at indføre strengere tekniske foranstaltninger for fartøjer, som fører deres flag, når de fisker i EU-farvande; mener, at de også bør have fleksibilitet til at afprøve nye løsninger, hvis effektivitet efterfølgende bør vurderes af Kommissionen, og at de under særlige omstændigheder bør have mulighed for at indføre mere selektive tekniske foranstaltninger for alle fartøjer, der fisker inden for deres 12-sømilezone;

38.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, de regionale rådgivende råd, Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur samt til de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, som EU er medlem af.

(1) EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59. (2) EUT C 69 E af 19.3.2004, s. 149. (3) EUT C 291 E af 30.11.2006, s. 319. (4) EUT C 314 E af 21.12.2006, s. 86. (5) EUT L 15 af 20.1.2007, s.1. (6) EFT L 125 af 27.4.1998, s. 1.