Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. februar 2008 om forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse af en aftale mellem Fællesskabet og Det Schweiziske Forbund på det audiovisuelle område om vilkår og betingelser for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i fællesskabsprogrammet Media 2007 og om undertegnelse af en slutakt til aftalen (KOM(2007)0477 - C6-0328/2007 - 2007/0171(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
-der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2007)0477),
-der henviser til EF-traktatens artikel 150, stk. 4, og artikel 157, stk. 3, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første punktum,
-der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0328/2007),
-der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 83, stk. 7,
-der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A6-0512/2007),
1. godkender indgåelsen af aftalen;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Det Schweiziske Forbunds regeringer og parlamenter.