Europa-Parlamentets afgørelse af 19. februar 2008 om anmodning om beskyttelse af Claudio Favas immunitet og privilegier (2007/2155(IMM))
Europa-Parlamentet,
- der henviser til anmodning af 29. maj 2007 fra Claudio Fava om beskyttelse af hans immunitet i forbindelse med en civil sag ved retten i Marsala, hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 6. juni 2007,
- der har hørt Claudio Fava, jf. forretningsordenens artikel 7, stk. 3,
- der henviser til artikel 9 og 10 i protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,
- der henviser til De Europæiske Fællesskabers Domstols domme af 12. maj 1964 og 10. juli 1986(1),
- der henviser til forretningsordenens artikel 6, stk. 3, og artikel 7,
- der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0007/2008),
1. vedtager at beskytte Claudio Favas immunitet og privilegier;
2. pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Republikken Italiens kompetente myndigheder.