Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. januar 2008 om forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 533/2004 om etablering af partnerskaber inden for rammerne af stabiliserings- og associeringsprocessen (KOM(2007)0662 - C6-0471/2007 - 2007/0239(CNS))

P6_TA(2008)0001 A6-0517/2007

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til Rådets forordning (KOM(2007)0662),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 181a, stk. 2, første punktum, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0471/2007),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 43, stk. 1,

-   der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A6-0517/2007),

1.   godkender Kommissionens forslag;

2.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

4.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. januar 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 95/50/EF for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (KOM(2007)0509 - C6-0278/2007 - 2007/0184(COD))

P6_TA(2008)0002 A6-0506/2007

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0509),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 71, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0278/2007),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0506/2007),

1.   godkender Kommissionens forslag;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. januar 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning nr. 11 vedrørende afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til transportpriser og transportvilkår, udfærdiget i henhold til artikel 79, stk. 3, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 om fødevarehygiejne - Transportaspekter (KOM(2007)0090 - C6-0086/2007 - 2007/0037A(COD))

P6_TA(2008)0003 A6-0513/2007

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0090),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 75, stk. 3, artikel 95 og artikel 152, stk. 4, litra b), på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0086/2007),

-   der henviser til Formandskonferencens afgørelse af 5. juli 2007 om at give Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Transport- og Turismeudvalget tilladelse til hver især at udarbejde en lovgivningsmæssig betænkning på grundlag af ovennævnte forslag fra Kommissionen,

-   der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 35,

-   der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0513/2007),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændringer Ændring 1 TITEL Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning nr. 11 vedrørende afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til transportpriser og transportvilkår, udfærdiget i henhold til artikel 79, stk. (3), i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 om fødevarehygiejne Rådets forordning om ændring af forordning nr. 11 vedrørende afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til transportpriser og transportvilkår, udfærdiget i henhold til artikel 79, stk. 3, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab Ændring 2 HENVISNING 1 under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 75, stk. 3, artikel 95 og artikel 152, stk. 4, litra b), under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 75, stk. 3, Ændring 3 HENVISNING 5 efter proceduren i traktatens artikel 251, og udgår Ændring 4 BETRAGTNING 3 (3)  I henhold til artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 852/2004 skal alle ledere af fødevarevirksomheder indføre, iværksætte og følge en procedure, der er baseret på HACCP-principperne. udgår Ændring 5 BETRAGTNING 4 (4)  Erfaringen viser, at visse fødevarevirksomheder kan sikre fødevarehygiejnen ved en korrekt gennemførelse af bestemmelserne om fødevarehygiejne i forordning (EF) nr. 852/2004 og uden af anvende HACCP-ordningen. Det gælder især små virksomheder, der primært sælger deres produkter direkte til den endelige forbruger, f.eks. bagerier, slagtere, købmandsforretninger, markedsboder, restauranter og barer, som er mikrovirksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder. udgår Ændring 6 BETRAGTNING 5 (5)  Disse virksomheder bør derfor fritages for kravet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 852/2004, idet det dog forudsættes, at de overholder alle de øvrige bestemmelser i nævnte forordning. udgår Ændring 7 BETRAGTNING 6 (6)  Da ændringerne af både forordning (EF) nr. 852/2004 og forordning nr. 11 har til formål at reducere virksomhedernes administrative byrder uden at ændre de pågældende forordningers underliggende formål, bør de gennemføres ved en enkelt forordning - udgår Ændring 8 ARTIKEL 2 Artikel 5, stk. 3 (forordning (EF) nr. 852/2004) Artikel 2 udgår I artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 852/2004 tilføjes følgende punktum: "Stk.1 gælder ikke for virksomheder, der er mikrovirksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003, og hvis aktiviteter primært består i at sælge fødevarer direkte til den endelige forbruger, jf. dog denne forordnings øvrige bestemmelser."

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. januar 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om lufthavnsafgifter (KOM(2006)0820 - C6-0056/2007 - 2007/0013(COD))

P6_TA(2008)0004 A6-0497/2007

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0820),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 80, stk. 2, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0056/2007),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget og Regionaludviklingsudvalget (A6-0497/2007),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 15. januar 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/.../EF om lufthavnsafgifter

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 80, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen║,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(2),

efter proceduren i traktatens artikel 251(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Lufthavnenes hovedopgave og forretningsvirksomhed består i at betjene fly fra ankomst til afgang, så luftfartsselskaberne kan levere deres lufttransporttjenester. Til dette formål stiller lufthavnene en række faciliteter og tjenesteydelser til rådighed i forbindelse med flydriften samt passager- og fragtekspedition, og omkostningerne herved får de generelt dækket gennem lufthavnsafgifter. Faciliteter og tjenesteydelser, for hvilke der opkræves afgifter, bør stilles til rådighed på et omkostningseffektivt grundlag.

(2)  Det er nødvendigt at fastlægge en fælles ramme for regulering af de centrale aspekter af lufthavnsafgifter og den måde, hvorpå afgifterne fastsættes║, da der i mangel af en sådan ramme er risiko for, at grundlæggende krav i forholdet mellem lufthavnsdriftsorganerne og lufthavnsbrugerne ikke opfyldes.

(3)  Dette direktiv bør gælde for lufthavne over en vis minimumsstørrelse på Fællesskabets område║, da forvaltningen og finansieringen af små lufthavne ikke kræver, at der anvendes en fællesskabsramme.

(4)  Opkrævning af afgifter i forbindelse med luftfarts- og groundhandlingydelser er allerede blevet behandlet i henholdsvis Kommissionens forordning (EF) nr. 1794/2006(4) ║og Rådets direktiv 96/67/EF(5)║.

(5)  Lufthavnsafgifter bør ikke medføre forskelsbehandling. Der bør iværksættes en obligatorisk procedure for regelmæssigt samråd mellem lufthavnsdriftsorganet og lufthavnsbrugerne, og begge parter bør have mulighed for at klage til en uafhængig tilsynsmyndighed, hvis en afgørelse om lufthavnsafgifter eller ændring af afgiftssystemet anfægtes af lufthavnsbrugerne.

(6)  Der bør udpeges eller oprettes én uafhængig tilsynsmyndighed i hver medlemsstat, så det sikres, at myndighedens afgørelser er upartiske, og at dette direktiv anvendes korrekt og effektivt. Myndigheden bør råde over de nødvendige personale- og ekspertressourcer samt økonomiske midler til at udføre sine opgaver for at sikre, at lufthavnene stiller deres faciliteter og tjenesteydelser til rådighed på et omkostningseffektivt grundlag.

(7)  Det er af afgørende betydning for lufthavnsbrugerne, at de jævnligt modtager oplysninger fra lufthavnsdriftsorganet om, hvordan og på hvilket grundlag lufthavnsafgifterne beregnes. En sådan åbenhed vil give luftfartsselskaberne indsigt i, hvilke omkostninger lufthavnen har, og hvor produktive lufthavnens investeringer er. For at gøre det muligt for lufthavnsdriftsorganet at vurdere behovet for fremtidige investeringer korrekt bør der stilles krav om, at lufthavnsbrugerne i god tid underretter lufthavnsdriftsorganet om alle deres driftsprognoser, udviklingsplaner samt særlige behov og ønsker.

(8)  Lufthavnene bør underrette lufthavnsbrugerne om større infrastrukturplaner, da disse kan have en væsentlig indflydelse på lufthavnsafgifternes størrelse. Disse oplysninger bør fremlægges for at gøre det muligt at overvåge infrastrukturomkostningerne og sikre, at der stilles passende og omkostningseffektive faciliteter til rådighed i den pågældende lufthavn.

(9)  Som følge af fremvæksten af lavprisluftfartsselskaber, bør lufthavne, der beflyves af sådanne selskaber have mulighed for at anvende afgifter, der svarer til den infrastruktur og/eller det serviceniveau, der tilbydes, eftersom de pågældende luftfartsselskaber har en legitim interesse i at kræve ydelser fra lufthavnen, der svarer til pris-/kvalitetsforholdet. Imidlertid bør alle luftfartsselskaber, der ønsker det, have adgang til tilpassede infrastrukturer og tjenesteydelser på ikke-diskriminerende vilkår. Hvis efterspørgslen er større end udbuddet, bør der gives adgang på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier, der opstilles af lufthavnsdriftsorganet. Enhver differentiering og/eller forhøjelse i afgifterne bør være gennemsigtig, objektiv og baseret på klare kriterier. Differentiering kan overvejes som en tilskyndelse til åbning af nye ruter og dermed bidrage til udviklingen i regioner, der lider under geografiske og naturbetingede vanskeligheder, herunder regionerne i den yderste periferi.

(10)  Da metoderne til fastlæggelse og opkrævning af de beløb, der skal betales til dækning af sikkerhedsomkostninger, varierer i Fællesskabet, er det nødvendigt at harmonisere grundlaget for opkrævning af sikkerhedsomkostninger i de lufthavne i Fællesskabet, hvor sikkerhedsomkostningerne afspejles i lufthavnsafgifterne. I disse lufthavne bør afgiften afhænge af de faktiske omkostninger ved sikkerhedsforanstaltningerne, med korrekt forvaltning af eventuel offentlig finansiering og statsstøtte, der ydes til dækning af sikkerhedsomkostningerne, og tjenester i forbindelse med sikkerhedsforanstaltninger bør ydes til kostpris og må derfor ikke give fortjeneste. Indtægter fra lufthavnsafgifter til dækning af sikkerhedsomkostninger bør udelukkende anvendes til gennemførelse af sikkerhedsforanstaltninger.

(11)  Lufthavnsbrugerne bør have krav på et nærmere bestemt serviceniveau ▌til gengæld for de afgifter, de betaler. For at sikre dette, bør lufthavnsdriftsorganet og den eller de sammenslutninger, der repræsenterer lufthavnsbrugerne, med jævne mellemrum indgå en aftale om serviceniveauet.

(12)  Dette direktiv berører ikke anvendelsen af traktatens bestemmelser, navnlig artikel 81-89║.

(13)  Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, da der ikke kan opnås en ensartet løsning i hele Fællesskabet, hvis lufthavnsafgiftssystemerne fastlægges på nationalt plan, og de kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Genstand

1.  Dette direktiv fastlægger fælles principper for opkrævning af lufthavnsafgifter i Fællesskabets lufthavne. Dette berører ikke lufthavnsdriftsorganers frihed til at vælge single till- eller dual till-systemet eller et kombineret system.

2.  Dette direktiv gælder for alle lufthavne, som er beliggende på et område, der er omfattet af traktaten, og som er åbne for erhvervsmæssig trafik, hvor den årlige trafik overstiger 5 mio. passagerbevægelser, eller som årligt tegner sig for over 15 % af passagerbevægelserne i den medlemsstat, hvor de befinder sig.

Medlemsstaterne kan på grundlag af en undersøgelse udført af den nationale konkurrencemyndighed besluttet at anvende dette direktiv på andre lufthavne, hvis det viser sig at være nødvendigt.

Dette direktiv gælder også for lufthavnsnet og alle lufthavne, der er dele af lufthavnsnet, på alle områder, der er omfattet af traktaten.

Medlemsstaterne offentliggør en liste over de lufthavne på deres område, der er omfattet af dette direktiv. Denne liste udarbejdes på grundlag af oplysninger fra Eurostat og ajourføres årligt.

Dette direktiv gælder ikke for de afgifter, der opkræves som betaling for overflyvningstjenester samt tårn- og indflyvningskontroltjenester i overensstemmelse med ║forordning (EF) nr. 1794/2006║, ║for de afgifter, der opkræves som betaling for de groundhandlingydelser, der er opført i bilaget til ║direktiv 96/67/EF║, eller for afgifter, der opkræves til finansiering af assistance til handicappede og bevægelseshæmmede passagerer som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2006 af 5. juli 2006 om handicappede og bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly(6).

Dette direktiv indskrænker ikke den enkelte medlemsstats ret til at anvende yderligere reguleringsforanstaltninger, der ikke er uforenelige med dette direktiv eller andre relevante fællesskabsbestemmelser, over for lufthavnsdriftsorganer, der er etableret på medlemsstatens område. Dette omfatter navnlig godkendelse af afgiftssystemer og/eller afgiftsniveauet på grundlag af konkurrenceretten.

Artikel 2

Definitioner

Artikel 3

Ikke-forskelsbehandling

Medlemsstaterne sikrer, at lufthavnsafgifterne ikke medfører forskelsbehandling af lufthavnsbrugere eller luftfartspassagerer.

Denne bestemmelse udelukker ikke, at afgifter justeres af objektive, gennemsigtige grunde af almen interesse.

Artikel 4

Lufthavnsnet

For at sikre adgang til lufthavnene i et lufthavnsnet til en pris, der står i forhold til antallet af flypassagerer, kan medlemsstaterne tillade lufthavnsnettenes driftsorganer at indføre et ensartet og gennemsigtigt lufthavnsafgiftssystem for alle lufthavne, der er del af lufthavnsnettet. Der kan kun gives tilladelse på betingelse af, at konkurrencen mellem de enkelte medlemsstaters lufthavne ikke forvrides, f.eks. hvad angår turisme. I tilfælde af uenighed kan klageren henvende sig til Kommissionen på grundlag af Fællesskabets relevante konkurrenceregler.

Artikel 5

Samråd og klageadgang

1.  Medlemsstaterne sikrer, at der i hver enkelt lufthavn, som er omfattet af dette direktiv, indføres en obligatorisk procedure for ▌samråd mellem lufthavnsdriftsorganet og lufthavnsbrugerne eller disses repræsentanter om, hvordan lufthavnsafgiftssystemet skal fungere, og om afgifternes størrelse, herunder om kvaliteten af de tjenester, som lufthavnsdriftsorganet skal yde for lufthavnsafgiften. Medlemsstaterne sikrer, at et sådant samråd finder sted, inden lufthavnsdriftsorganer eller lufthavnsbrugere gennemfører væsentlige ændringer af lufthavnsafgifternes struktur eller størrelse. Når der er en flerårig aftale mellem lufthavnsdriftsorganet og lufthavnsbrugerne eller repræsentanter for lufthavnsbrugerne, finder samrådet sted i overensstemmelse med aftalens bestemmelser.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at ændringer i en lufthavns afgiftssystem eller i afgiftsniveauet så vidt muligt sker efter aftale mellem lufthavnsdriftsorganet og lufthavnsbrugerne. Til dette formål forelægger lufthavnsdriftsorganet ethvert forslag om ændring af lufthavnens afgiftssystem eller afgiftsniveauet for lufthavnsbrugerne, senest seks måneder før ændringen skal træde i kraft, sammen med en begrundelse for de påtænkte ændringer. Hvis en lufthavnsbruger anmoder om det, skal lufthavnsdriftsorganet drøfte de påtænkte ændringer med lufthavnsbrugerne og tage hensyn til disses synspunkter, før der træffes endelig afgørelse om ændringerne. Lufthavnsdriftsorganet skal offentliggøre sin endelige afgørelse i god tid inden dens ikrafttræden. Lufthavnsdriftsorganet skal begrunde sin afgørelse, set i forhold til lufthavnsbrugernes synspunkter, hvis driftsorganet og lufthavnsbrugerne ikke er nået til enighed om de foreslåede ændringer.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at lufthavnsdriftsorganet eller lufthavnsbrugerne, hvis disse repræsenterer mindst to af hinanden uafhængige luftfartsselskaber eller mindst 10 % af de årlige flyoperationer eller af den årlige passagervolumen i den pågældende lufthavn, i tilfælde af definitiv uenighed om en afgørelse om lufthavnsafgifter kan klage til den uafhængige tilsynsmyndighed, som derpå undersøger begrundelsen for ændringen af lufthavnsafgiftssystemet eller lufthavnsafgifternes størrelse.

Disse betingelser og kriterier skal være ikke-diskriminerende, gennemsigtige og i overensstemmelse med principperne i Fællesskabets konkurrencelovgivning og dette direktiv.

Behandlingen af ændringer af ordningen for lufthavnsafgifter eller af lufthavnsafgifterne har ikke opsættende virkning.

4.  Lufthavnsbrugeren skal forelægge umiddelbart overbevisende dokumentation for, at den pågældende lufthavn har truffet foranstaltninger, der er i strid med Fællesskabets konkurrencelovgivning.

5.  Dette berører ikke eksisterende tvistbilæggelsesordninger eller lovbestemt prøvelsesadgang.

Artikel 6

Åbenhed

1.  Medlemsstaterne sikrer, at lufthavnsdriftsorganet én gang om året forelægger hver enkelt lufthavnsbruger eller lufthavnsbrugernes repræsentanter eller sammenslutninger oplysninger om, hvilke elementer der tjener som grundlag for fastsættelsen af samtlige lufthavnsafgifter, der opkræves i lufthavnen. Disse oplysninger skal som et minimum omfatte følgende:

2.  Medlemsstaterne sikrer, at lufthavnsbrugerne forud for planlagte ændringer af lufthavnsafgifternes niveau eller af lufthavnsafgiftssystemet eller forud for indførelsen af nye afgifter forelægger lufthavnsdriftsorganet oplysninger om navnlig følgende aspekter:

3.  De oplysninger, der forelægges i medfør af stk. 1 og 2, skal anses for fortrolige og behandles i overensstemmelse hermed. De skal være underlagt national lovgivning om fortrolige data. I forbindelse med børsnoterede lufthavne overholdes navnlig de børsretlige bestemmelser.

4.  Inden for rammerne af de relevante regler om fortrolighed skal den uafhængige tilsynsmyndighed have adgang til alle de oplysninger, som den har brug for i forbindelse med sine aktiviteter.

Artikel 7

Ny infrastruktur

Medlemsstaterne sikrer, at lufthavnsdriftsorganet hører lufthavnsbrugerne, før planer om ny infrastruktur lægges fast. Højst fem år før investeringen bliver operationel, kan lufthavnsdriftsorganet gøre sine interesser gældende gennem præfinansiering, når lufthavnsafgifterne fastsættes.

Artikel 8

Kvalitetsnormer

1.  For at opnå en smidig og effektiv lufthavnsdrift sørger medlemsstaterne for, at lufthavnsdriftsorganet og den eller de sammenslutninger, der repræsenterer lufthavnsbrugerne, indleder forhandlinger med henblik på at indgå serviceniveauaftaler, jf. bestemmelserne om differentierede afgifter fastlagt i artikel 9, om kvaliteten af de tjenester, der ydes i lufthavnsterminalen eller -terminalerne, og om hvor nøjagtige de oplysninger, som lufthavnsbrugerne skal forelægge om deres planlagte aktiviteter, jf. artikel 6, stk. 2, skal være, og i hvor god tid de skal foreligge, for at lufthavnsdriftsorganet kan opfylde sine forpligtelser. Der skal indgås en sådan aftale mindst én gang hvert andet år, og aftalen skal anmeldes til den uafhængige tilsynsmyndighed i hver enkelt medlemsstat.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at begge parter har mulighed for at anmode den uafhængige tilsynsmyndighed om at gribe ind, hvis de ikke kan nå til enighed om en serviceniveauaftale.

Artikel 9

Afgiftsdifferentiering

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at gøre det muligt for lufthavnsdriftsorganet at variere kvaliteten og omfanget af bestemte lufthavnsydelser, terminaler eller terminaldele, med det formål at tilbyde skræddersyede tjenesteydelser eller særlige terminaler eller terminaldele. Lufthavnsafgifterne kan differentieres på grundlag af kvaliteten og omfanget af sådanne ydelser, men kan også differentieres på grundlag af miljøpræstationer, støjforurening eller andet af offentlig interesse, forudsat at det fastsættes på grundlag af relevante, objektive og gennemsigtige kriterier.

Medlemsstaterne sikrer desuden, at lufthavnene opkræver den samme afgift for den samme tjenesteydelse. Lufthavnsdriftsorganet kan give lufthavnsbrugere rabatter på afgifter baseret på kvaliteten af en anvendt tjenesteydelse, forudsat at den pågældende rabat er tilgængelig for alle lufthavnsbrugere på offentliggjorte, gennemsigtige og objektive betingelser. Det kan give en rabat til brugere, der åbner nye ruter, forudsat at rabatten gives offentligt og ikke-diskriminerende og er tilgængelig for alle lufthavnsbrugere på samme måde i overensstemmelse med Fællesskabets konkurrencelovgivning.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at alle lufthavnsbrugere, der ønsker at benytte sig af skræddersyede tjenesteydelser eller særlige terminaler eller terminaldele har adgang til sådanne tjenesteydelser, terminaler eller terminaldele.

║Ønsker flere brugere adgang til de skræddersyede tjenesteydelser eller særlige terminaler eller terminaldele, end der er kapacitet til, gives der adgang på grundlag af relevante, objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier.

Artikel 10

Sikkerhedsafgifter

Indtægter af sikkerhedsafgifter opkrævet i en bestemt lufthavn må kun anvendes til dækning af lufthavnssikkerhedsudgifter det sted, hvor afgifterne blev opkrævet. Hvis der er tale om lufthavnsnet, må indtægter fra sikkerhedsafgifter kun anvendes til dækning af sikkerhedsudgifter, der opstår i lufthavne, som er en del af nettet.

Artikel 11

Strengere sikkerhedsforanstaltninger

Omkostninger ved sikkerhedsforanstaltninger, som er strengere end de minimumssikkerhedsforanstaltninger, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 2320/2002, dækkes af medlemsstaterne.

Artikel 12

Uafhængig tilsynsmyndighed

1.  Medlemsstaterne udpeger eller opretter et uafhængigt organ som national uafhængig tilsynsmyndighed, der skal sikre, at de foranstaltninger, der træffes for at efterkomme dette direktiv, anvendes korrekt, samt sikre gennemførelse af de opgaver, det pålægges i henhold til artikel 5 og artikel 8. Dette organ kan være det samme som det, medlemsstaten pålægger at varetage gennemførelsen af de yderligere nationale foranstaltninger, der henvises til artikel 1, stk. 2, herunder godkendelse af afgiftssystemet og/eller afgiftsniveauet, forudsat at organet opfylder kravene i denne artikels stk. 3.

2.  Den uafhængige nationale tilsynsmyndighed kan under sit tilsyn uddelegere gennemførelsen af bestemmelserne i dette direktiv eller dele heraf til regionale uafhængige tilsynsmyndigheder, forudsat at gennemførelsen finder sted i overensstemmelse med de samme standarder. Den uafhængige nationale tilsynsmyndighed bærer fortsat ansvaret for sikring af korrekt anvendelse af bestemmelserne i dette direktiv. Bestemmelserne i stk. 3 finder også anvendelse på regionale uafhængige tilsynsmyndigheder.

3.  Medlemsstaterne garanterer, at tilsynsmyndigheden er uafhængig, ved at sikre, at den er retligt adskilt fra og funktionelt uafhængigt af lufthavnsdriftsorganerne og lufthavnsbrugerne. Medlemsstater, som bevarer ejerskab til eller kontrol over lufthavne, lufthavnsdriftsorganer eller luftfartsselskaber, sikrer også, at der er en fuldstændig og effektiv strukturel adskillelse mellem myndighedsopgaverne og de aktiviteter, der er knyttet til ejerskabet eller kontrollen. Medlemsstaterne sikrer, at de uafhængige tilsynsmyndigheder udøver deres beføjelser på en upartisk og gennemsigtig måde.

4.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navn og adresse på den uafhængige tilsynsmyndighed samt dens opgaver og ansvarsområder og anfører, hvilke foranstaltninger der er truffet for at sikre, at stk. 3 overholdes.

5.  Når den uafhængige tilsynsmyndighed undersøger begrundelsen for ændringer af lufthavnsafgifternes struktur eller størrelse i henhold til artikel 5, skal den kunne anmode parterne om de fornødne oplysninger, og den skal høre de pågældende parter og alle andre berørte parter, før den træffer afgørelse. Den skal træffe afgørelse i sagen hurtigst muligt og senest tre måneder efter modtagelse af en klage, og den skal offentliggøre afgørelsen og begrundelsen for den. Den uafhængige tilsynsmyndigheds afgørelser er bindende.

6.  Den uafhængige tilsynsmyndighed offentliggør hvert år en beretning om sin virksomhed.

Artikel 13

Rapport og revision

1.  Senest ...(8), forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af dette direktiv med en vurdering om fremskridtet med hensyn til at opfylde dets mål, og i givet fald passende forslag.

2.  Medlemsstaterne og Kommissionen samarbejder om anvendelsen af dette direktiv, navnlig om indsamling af oplysninger til den rapport, der er nævnt i stk. 1.

Artikel 14

Gennemførelse

1.  Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest ...(9)*. De underretter straks Kommissionen herom.

Når medlemsstaterne vedtager disse bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til nærværende direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning.

2.  Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 15

Ikrafttræden og adressater

Dette direktiv træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i ║

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 10 af 15.1.2008, s. 35. (2) EUT C 305 af 15.12.2007, s. 11. (3) Europa-Parlamentets holdning af 15.1.2008. (4) Kommissionens forordning (EF) nr. 1794/2006 af 6. december 2006 om en fælles afgiftsordning for luftfartstjenester (EUT L 341 af 7.12.2006, s. 3). (5) Rådets direktiv 96/67/EF af 15. oktober 1996 om adgang til ground handling-markedet i Fællesskabets lufthavne (EFT L 272 af 25.10.1996, s. 36). Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1). (6) EUT L 204 af 26.7.2006, s. 1. (7) EFT L 355 af 30.12.2002, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 849/2004 (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 1). Berigtiget i EUT L 229 af 29.6.2004, s. 3. (8) * Fire år efter dette direktivs ikrafttræden. (9) ** 18 måneder efter offentliggørelsen af dette direktiv.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. januar 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om eksport og import af farlige kemikalier (KOM(2006)0745 - C6-0439/2006 - 2006/0246(COD))

P6_TA(2008)0005 A6-0406/2007

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0745),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 175, stk. 1, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0439/2006),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0406/2007),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   tager den vedføjede erklæring fra Kommissionen til efterretning;

3.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

4.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 15. januar 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2008 om eksport og import af farlige kemikalier

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, forordning (EF) nr. 689/2008).

Bilag

Erklæring fra Kommissionen vedrørende status for kviksølv og arsen under PIC-forordningen

Kommissionen understreger, at der, hvis metallisk arsen bliver forbudt eller underkastet strenge restriktioner i Fællesskabet, vil blive fremsat forslag om tilpasning af det pågældende bilag i overensstemmelse med artikel 22, stk. 3, i forordning (EF) nr. 304/2003. Kommissionen konstaterer endvidere, at der i Rådet og Europa-Parlamentet i øjeblikket arbejdes på et forslag om forbud mod eksport af kviksølv fra Fællesskabet, hvilket er mere vidtrækkende end det krav om forudgående informeret samtykke, som stilles i Rotterdam-konventionen og EF-lovgivningen om dens gennemførelse.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. januar 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (KOM(2007)0159 - C6-0104/2007 - 2007/0054(COD))

P6_TA(2008)0006 A6-0515/2007

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0159),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, artikel 42 og artikel 308, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0104/2007),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6-0515/2007),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 5. januar 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2008 om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, forordning (EF) nr. 592/2008).

Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2008 om CARS 21 - En konkurrencevenlig lovramme for automobiler (2007/2120(INI))

P6_TA(2008)0007 A6-0494/2007

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "En konkurrencevenlig lovramme for automobiler i det 21. århundrede: Kommissionens holdning til den endelige rapport fra CARS 21-ekspertgruppen - Et bidrag til EU's strategi for vækst og beskæftigelse" (KOM(2007)0022),

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra samlingen i Rådet (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007,

-   der henviser til den endelige rapport fra Ekspertgruppen med titlen "CARS 21 - En konkurrencevenlig lovramme for automobiler i det 21. Århundrede",

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og til udtalelser fra Udvalget om International Handel, Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Transport- og Turismeudvalget og Retsudvalget (A6-0494/2007),

A.   der henviser til, at Kommissionen har reageret på rapporten fra CARS 21-ekspertgruppen, som samlede alle interessenter med henblik på at undersøge de vigtigste politiske områder, som har indflydelse på automobilindustrien i Den Europæiske Union, og fremsætte anbefalinger med hensyn til en fremtidig lovgivningsmæssig rammer,

B.   der henviser til, at automobilindustrien i EU er en de vigtigste økonomiske sektorer, der årligt fremstiller 19 millioner køretøjer og skaber 2,3 millioner direkte arbejdspladser og yderligere 10 millioner arbejdspladser i dertil knyttede sektorer,

C.   der henviser til, at markedet for reservedele til forskellige mærker af køretøjer og markederne for service og reparation spiller en afgørende rolle ved at sikre mobilitet til overkommelige priser, forbedre forbrugervalget for de 270 millioner bilister i EU med hensyn til vedligeholdelse af deres køretøjer, bevare sikre og rene køretøjer på det europæiske vejnet og endelig ved at beskæftige 3,5 millioner personer i små og mellemstore virksomheder (SMV) og dermed bidrage til et sundt miljø for disse virksomheder i Europa,

D.   der henviser til, at Kommissionen fremmer en integreret strategi for at sikre, at virksomhederne i EU fortsat vil være konkurrencedygtige på et globalt marked i vækst; der henviser til, at strategien fastlægges i Kommissionens meddelelse med titlen "Det globale Europa: I konkurrencen på verdensmarkedet - Et bidrag til EU's strategi for vækst og beskæftigelse" (KOM(2006)0567), dets arbejdsdokument med titlen "Det globale Europa: Et stærkere partnerskab for øget markedsadgang for EU's eksportører - Konsekvensanalyse" (SEK(2007)0452) og i dets meddelelse med titlen "Det globale Europa: Europas handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter i en global økonomi under forandring - En Grønbog til brug ved den offentlige høring" KOM(2006)0763),

E.   der henviser til, at den strategi, der fastlægges i disse dokumenter, for øjeblikket gennemføres i forhandlingerne i forbindelse med adskillige bilaterale og regionale frihandelsaftaler,

F.   der henviser til, at der er markante forskelle på automobilindustrierne i de forskellige medlemsstater, hvad angår strategier, strukturer og global rækkevidde; der henviser til, at disse forskelle skal indgå i overvejelserne i forbindelse med udvikling af en ny og mere globalt orienteret handelsstrategi,

G.   der henviser til, at automobilindustrien i EU i 2006 eksporterede ca. 20 % af sin produktion, og at eksporten af motorkøretøjer foruden reservedele og tilbehør til motorkøretøjer i 2004 udgjorde henholdsvis 8,7 % og 2,8 % af EU's industrieksport, hvad der er en indikator for, hvor følsom automobilindustrien er over for eksportmulighederne, og at EU's eksterne handelsoverskud for transportudstyr i 2004 blev vurderet til at udgøre 60,2 mia. EUR; der henviser til, at EU's førende stilling især skyldes, at Europa er verdens største producent af personbiler og den næststørste lastbilproducent, og også det indre markeds dimension og stabilitet, sektorens tiltagende internationalisering, de europæiske mærkers høje anseelse og kvaliteten af tjenesteydelserne i Europa, den stærke position på eksportmarkederne, som de europæiske producenter har opnået, og deres stærke position på markeder med et stort vækstpotentiale,

1.   bifalder CARS 21-ekspertgruppens endelige rapport og Kommissionens meddelelse, der skitserer, hvilken retning den fremtidige politik på automobilområdet vil tage;

2.   håber, at medlemsstaternes parlamenter og regioner vil være interesserede i at tilslutte sig resultaterne af CARS 21-processen; mener, at et interparlamentarisk netværk, som skal behandle spørgsmål vedrørende automobiler, koordineret af Parlamentet, vil medføre reelle fordele med hensyn til vejsikkerhed, miljøbeskyttelse, innovation og konkurrenceevne;

Gennemførelse af det indre marked for biler

3.   opfordrer medlemsstaternes myndigheder til at arbejde tæt sammen med Kommissionen om at gennemføre CARS 21-anbefalingerne; gør især opmærksom på behovet for at sikre, at indførelsen af nye bestemmelser vedrørende automobilsektoren koordineres, således at fordrejninger på det indre marked kan undgås;

4.   understreger behovet for at forbedre EU-typegodkendelsessystemet, der omfatter alle motorkøretøjer;

5.   bekræfter sin støtte til en effektiv typegodkendelsesproces, som det fastslog i sin holdning ved andenbehandlingen den 10. maj 2007 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer(1);

6.   opfordrer Kommissionen til årligt at orientere Parlamentet om anvendelsen af typegodkendelsesprocedurerne og overvågningen af udvalgsproceduren (komitologi);

7.   opfordrer Kommissionen til at sikre en korrekt gennemførelse af forordning (EF) nr. 1400/2002 af 31. juli 2002 (gruppefritagelsesforordningen) med hensyn til distribution af motorkøretøjer i EU (2); mener endvidere, at når denne forordning tages op til revision, bør Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence optræde som part i den integrerede lovgivningsstrategi for denne sektor;

8.   slår til lyd for, at for at forbedre automobilindustriens konkurrenceevne i Den Europæiske Union bør revisionen af gruppefritagelsesforordningen kædes sammen med revisionen på mellemlang sigt af CARS 21 for på denne måde at lette samarbejdet mellem aktørerne, hindre misbrug af statsstøtte og fremme konkurrencepolitikken på internationalt niveau;

9.   anmoder Kommissionen om at foreslå foranstaltninger med henblik på at sikre en registreringsprocedure, der gør det lettere at handle med navnlig brugte biler på tværs af grænserne; støtter Kommissionens holdning til procedurer for registrering af motorkøretøjer(3) og er enig i, at nogle nationale bestemmelser skaber problemer for den måde, det indre marked fungerer på; henviser til disse nationale bestemmelsers konsekvenser for økonomiske sektorer som f.eks. leasing og udlejning af biler; opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at gennemføre de nødvendige ændringer i deres respektive bestemmelser;

Et konkurrencedygtigt eftersalgsmarked for biler

10.   henleder opmærksomheden på de netop indførte lovgivningsbestemmelser om reservedele, som har konsekvenser for resultaterne på sikkerheds- og miljøområdet, og fastslår, at gennemførelsen af disse bestemmelser vil skabe et indre marked for disse reservedele;

11.   glæder sig over, at der er indført bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer(4) og i forordning (EF) nr. 1400/2002, hvor der stilles krav om ubegrænset adgang til passende tekniske oplysninger om reparation, og opfordrer Kommissionen til at fortsætte sin indsats for i hele Fællesskabet at håndhæve de af konkurrencelovgivningens regler, som finder anvendelse på motorkøretøjssektoren;

12.   opfordrer Kommissionen til fortsat at fremme effektiv konkurrence på eftersalgsmarkedet for biler ved at inddrage forbrugervalg og effektiv adgang for uafhængige markedsoperatører til tekniske oplysninger, uddannelse, reservedele, diagnoseudstyr til flere mærker og testudstyr i dens fremtidige politik for automobilindustrien og den lovgivning, der skal afløse forordning (EF) nr. 1400/2002, som udløber den 31. maj 2010;

13.   bemærker den betydning, som oplysninger om driftsikkerhed og holdbarhed har for forbrugerne i henhold til omfattende forbrugerundersøgelser; bemærker, at offentlige myndigheder kan lette disse undersøgelser ved at tillade registreringsmyndighederne at formidle kontaktoplysninger om bilejere, der er indforstået med at deltage i dem;

14.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage spørgsmålet om "åben reparation" af køretøjer op i alle nye lovgivningsinitiativer under inddragelse af alle de relevante generaldirektorater for at sikre forbrugervalget og konkurrencen på eftersalgsmarkedet; mener, at dette også bør gælde for de kommende foranstaltninger i forbindelse med fremme af nye informations- og kommunikationsteknologier til køretøjer og intelligente transportsystemer;

15.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte forslag til oprettelse af et fælles marked for specialfremstillede dele og tuningdele (f.eks. specialdæk, hjul og andre tuningdele), eftersom forskelligheden af de nuværende nationale bestemmelser udgør en hindring for en yderligere udvikling af denne sektor, som derfor ville drage fordel af en harmoniseret lovgivning på fællesskabsplan og en passende beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret i hele EU;

16.   opfordrer Kommissionen til at styrke indsatsen mod importen af varemærkeforfalskede reservedele,

Bedre lovgivning og internationalisering af de lovgivningsmæssige rammer

17.   understreger vigtigheden af at begrænse bureaukratiet, herunder overlappende bestemmelser som følge af internationale konventioner;

18.   understreger den afgørende rolle, som principperne for bedre lovgivning (dvs. en behørig konsekvensanalyse, princippet om omkostningseffektivitet, passende tidsplaner for gennemførelse, osv.), spiller for at skabe en konkurrencedygtig lovramme for automobilindustrien, således som det blev anbefalet forbindelse med CARS 21-processen; minder om, at køreplanen for lovgivningen er en integreret del af den endelige CARS-rapport og bør overholdes;

19.   anerkender, at bedre udformede og mere gennemsigtige regler, der er i tråd med de aktuelle sociale og miljømæssige behov, uden undtagelsesbestemmelser og integreret i de internationale lovbestemmelser om biler, kan medvirke til en større konkurrenceevne og en fair konkurrence for industrien;

20.   mener, at strategisk standardisering er en vigtig drivkraft for konkurrenceevnen; anmoder derfor Kommissionen om at arbejde for, at europæiske standarder anerkendes i hele verden;

21.   udtrykker tilfredshed med Kommissionens plan om at erstatte 38 fællesskabsdirektiver med eksisterende FN/ECE-regulativer og om at åbne mulighed for prøvning i producentregi og virtuel prøvning, og opfordrer Kommissionen til at fortsætte forenklingen af lovgivningen; understreger, at Europa-Parlamentets støtte til disse forslag er betinget af, at der er en klar forståelse af, at Parlamentet forbeholder sig retten til at anmode om lovgivning, der er uafhængig af FN/ECE-systemet, når det anser det for nødvendigt for at opfylde EU-kravene;

22.   hilser Kommissionens forslag om at fremsende en årlig redegørelse til Europa-Parlamentet om de fremskridt, der er gjort i FN/ECE- og i forbindelse med udvalgsproceduren, velkommen;

23.   hilser Kommissionens ønske om at indføre en mekanisme for revision velkommen, automobilindustriens intensivitet med hensyn til teknologi og udvikling taget i betragtning; mener dog også, at der som led i lovgivningsarbejdet i højere grad bør anvendes såkaldte sunset-klausuler for at sikre, at lovgivningen ikke bremser eller modvirker de teknologiske landvindinger, som forsking og udvikling (FoU) og markedskræfterne til stadighed forårsager;

24.   opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at iværksætte processen med forenklingen af direktiv 74/297/EØF(5), 76/115/EØF(6) og 78/932/EØF(7) samt FN/ECE-regulativ nr. 122;

Vedtagelse af miljøstandarder for det 21. århundrede

25.   bemærker, at fællesskabsretten regulerer et marked, hvor der sælges 17-18 millioner køretøjer om året, hvilket svarer til omfanget af det amerikanske marked for personbiler; forventer, at en ambitiøs politik for reduktion af emissioner vil have en positiv indvirkning på verdensplan med hensyn til reduktion af emissioner fra transport;

26.   mener, at den individuelle mobilitet og automobilsektoren bør ses i en bredere sammenhæng i forbindelse med bæredygtig mobilitet; mener, at mobilitet og miljøbeskyttelse ikke nødvendigvis udelukker hinanden, og at fremtidens bilteknologi skal kunne bidrage til at tilgodese både mobiliteten og miljøet; mener, at udfordringerne som følge af klimaændringen navnlig rummer mulighed for, at der kan gennemføres teknologiske fremskridt og innovation;

27.   er bevidst om den betydning, som køretøjer har for ældres mobilitet, især i landdistrikter, og for handicappedes mobilitet;

28.   opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe rammer, som sikrer, at vejtransporten er miljømæssigt bæredygtig, og som produktionssystemernes fleksibilitet, samtidig med at arbejdstagernes kvalifikationer i EU forbedres;

29.   mener, at standarderne for forurenende emissioner allerede har resulteret i meget rene personbiler; understreger, at det er vigtigt at opnå de samme positive resultater i forbindelse med tunge køretøjer; mener, at fordelene ved strenge EU-miljøbestemmelser i automobilsektoren kan brede sig uden for markedet i EU;

30.   glæder sig over, at der hurtigt er blevet indført Euro-5- og Euro-6-normer for reduktionen af emissioner af forurenende stoffer fra privatbiler;

31.   mener, at der ud over indførelse af mindre forurenende køretøjer kun kan gennemføres en forbedring af luftkvaliteten gennem en hurtigere udskiftning af bilparken; finder, at der bør træffes økonomiske foranstaltninger for at tilskynde forbrugerne til at udskifte deres ældre køretøjer med mindre forurenende biler;

32.   glæder sig over forslaget om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie (brændstofkvalitetsdirektivet)(8) med henblik på at tage hensyn til drivhusgasemissionerne fra brændstoffer til vejtransport i hele deres livscyklus;

33.   opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af fællesskabslovgivningen at indlede en revurdering og revision af emissionsprøvningsprocedurerne, således at de bedre afspejler de reelle anvendelsesvilkår, uden at det berører den løbende diskussion om CO2-emissioner fra biler;

34.   er meget bekymret over den ikke-harmoniserede gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer(9); mener, at direktivet ikke er tilstrækkeligt vidtgående;

En væsentlig reduktion af CO2-reduktionerne

35.   ser positivt på Kommissionens planer om at nedsætte personbilers CO2-emissioner; mener, at en integreret tilgang, der udnytter alle muligheder for at reducere CO2-emissionerne, bl.a. med hensyn til infrastruktur, køreadfærd, en ordning med incitamenter til at benytte renere køretøjer, biobrændstoffer og køretøjsteknologi, vil være mest hensigtsmæssig; opfordrer Kommissionen til at overveje udvikling af en fælles ramme for koordineret anvendelse af teknologineutrale og eventuelt harmoniserede CO2-relaterede skattemæssige incitamenter med et betydeligt potentiale for at reducere CO2-emissioner samtidig med at konkurrenceforvridning undgås; opfordrer indtrængende Rådet til at nå til enighed om Kommissionens forslag om at knytte personbilers afgifter til deres forurenende emissioner, f.eks. af CO2, for at undgå, at det indre marked yderligere opsplittes som følge af, at medlemsstaterne anvender dem forskelligt;

36.   opfordrer kraftigt Kommissionen til at opstille ambitiøse, men realistiske mål, som tager hensyn til den faktiske situation på EU-markedet, hvor udskiftningen af bilparken er under 10 % om året; understreger derfor det faktum, at nye biler til overkommelige priser spiller en afgørende rolle for at nå Fællesskabets mål; understreger, at jo mere ambitiøse de bindende mål for CO2-emissionerne er, jo mere tid skal automobilindustrien have til tilpasning;

37.   minder Kommissionen om, at det tager mellem fem og syv år at udvikle nye typer personbiler; mener at bindende mål bør give automobilindustrien tilstrækkelig tid til at reagere; anmoder derfor Kommissionen om ikke at opstille endelige bindende mål for CO2-emissioner før 2015;

38.   mener, at det vil være realistisk at reducere den gennemsnitlige udledning af CO2 fra nye personbiler til 125 g/km i 2015, understreger, at Kommissionen bør arbejde for mere vidtgående mål for en langsigtet reduktion af CO2-emissionerne inden for automobilindustrien; anser det for afgørende, at målværdierne fastsættes i forhold til køretøjernes vægt;

39.   tager Kommissionens plan om at fastsætte et bindende mål for biobrændstoffer til efterretning og opfordrer Kommissionen til at udarbejde en obligatorisk, omfattende certificeringsordning for biobrændstoffer på EU's marked; mener, at det med kriterierne for certificeringen bør sikres, at der sker en besparelse på mindst 50 % i hele livscyklussen i sammenligning med konventionelle brændstoffer ud over miljømæssige og sociale kriterier;

40.   fremhæver, at det for at nå målet om en mere udbredt anvendelse af biobrændstoffer og brint for at opnå bedre miljøvenlighed er nødvendigt at etablere omfattende lokale netværk for at lette borgernes adgang til disse energikilder;

41.   mener, at der ved foranstaltningerne til en nedsættelse af CO2-emissionerne i højere grad bør fokuseres på en øget bevidsthed hos bilisterne om en økonomisk køremåde og den bedst mulige udnyttelse af de nye teknologier;

42.   mener, at stigende forbrugerbevidsthed gennem en bedre angivelse af brændstoføkonomien og bedre data om forurenende emissioner vil bidrage til at nå målene om CO2-reduktion; opfordrer derfor til en revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/94/EF af 13. december 1999 om adgang til forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi og CO2-emissioner i forbindelse med markedsføring af nye personbiler(10) under hensyntagen til den bedste praksis, der er opnået;

43.   minder om, at reduktionen af CO2-emissioner fra biler lettest opnås gennem en omstrukturering af de offentlige transportsystemer;

44.   anerkender den fremtrædende rolle, som Fédération Internationale de l'Automobile (FIA) spiller som spydspids for innovative miljøteknologier, der vil kunne resultere i CO2-reduktion og sidegevinster i form af øget energieffektivitet for alle nye biler;

45.   opfordrer kraftigt FIA til yderligere at intensivere sine bestræbelser på at fremme innovativ forskning på vejtransportområdet for bl.a. at forbedre bilers energieffektivitet;

46.   anerkender den rolle, som motorsporten kan spille for at ændre holdninger og forbrugernes adfærd i retning af miljøvenlig teknologi; opfordrer derfor FIA og andre, der deltager i motorsportens Formel 1, til at ændre deres regler tilsvarende, for at miljøvenlige teknologier som f.eks. biobrændstoffer, firecylindrede motorer eller hybridmotorer lettere kan anvendes;

47.   opfordrer til, at der udarbejdes en undersøgelse med henblik på at registrere de supplerende ikke-tekniske foranstaltninger, der gennemføres for at reducere CO2-emissionerne i EU;

Endnu sikrere vejtransport

48.   glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at nedbringe antallet af trafikulykker, bl.a. ved hjælp af vigtige nye teknologier; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at alle krav til køretøjers sikkerhed indføres i overensstemmelse med principperne om bedre lovgivning, som er godkendt af CARS 21-ekspertgruppen; understreger behovet for en integreret tilgang for at indarbejde forbedret teknologi for køretøjer, infrastrukturforanstaltninger og uddannelse, information og håndhævelse for at nå målene om trafiksikkerhed på en omkostningseffektiv måde;

49.   erkender, at markedet for luksusbiler fungerer som katalysator, idet nye teknologier ofte først indføres på dette marked; understreger imidlertid, at yderligere sikkerhedssystemer vil gøre personbiler endnu tungere og føre til øgede CO2-emissioner;

50.   er foruroliget over de negative virkninger for trafiksikkerheden, som forøgelsen af bilernes hastighed har; anbefaler i denne forbindelse, at henstillingerne fra rapporten "Study for Future Options for Roadworthiness Enforcement in the European Union", der blev offentliggjort af Den Internationale Bilinspektionskomité (CITA) i 2007, gennemføres; anbefaler støtte til en kampagne for sikker tuning og initiativer til indførelse af systemer med elektronisk stabilitetskontrol (ESC) som standardudstyr så hurtigt som muligt;

51.   henstiller til Kommissionen at forbedre trafiksikkerhedssystemet ved at kræve, at medlemsstaterne skærper kravene til køreskoleundervisning, udvider den obligatoriske uddannelse og indfører bestemmelser for regelmæssig efteruddannelse af erhvervschauffører;

52.   anmoder Kommissionen om at gennemføre den bebudede 2007-2009 evaluering at de rammer, der er nødvendige af hensyn til foranstaltningerne med henblik på at begrænse antallet af trafikofre;

53.   anmoder Kommissionen om at udvikle et system, der, uden at det indebærer ulemper for automobilfabrikanterne, gør det muligt at udlede mere CO2, hvis det sker på grund af bindende bestemmelser om sikkerhed, der er indført på fællesskabsplan;

54.   mener ikke, at kørelys om dagen bør være obligatorisk i hele EU;

55.   opfordrer Kommissionen til at prioritere forbedring af den grænseoverskridende biltilsynsordning og den grænseoverskridende opkrævning af bøder udstedt for overtrædelse af færdselsregler i andre EU-lande;

Mere fairplay i handelsforbindelserne på automobilområdet

56.   fastslår, at den europæiske automobilindustri er en af de mest konkurrencedygtige industrier i verden; mener dog, at illoyal konkurrence og krænkelse af den intellektuelle ejendomsret truer denne position;

57.   understreger betydningen af WTO-systemet for automobilindustrien i et stadig mere globalt handelsmiljø; finder det yderst vigtigt, at det under forhandlingerne under den igangværende Doha-udviklingsrunde sikres, at markederne i tredjelande bliver så åbne for automobilfabrikanterne som muligt, især de potentielt store markeder i de nyindustrialiserede tredjelande;

58.   understreger vigtigheden af WTO's tvistbilæggelsesmekanisme til problemløsning i forbindelse med eksport til tredjelande; minder om de positive resultater, som er opnået med indbringelse af tvister for WTO i de sager, der involverede Canada, Indien og Indonesien;

59.   opfordrer til forsigtighed i forbindelse med Kommissionens indsats for at ændre de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter; minder om, at automobilindustrien i nogle tilfælde er udsat for konkurrencebegrænsende handelspraksis fra tredjelande, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at værne om den grundlæggende tankegang bag de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter ved at forsvare EU-industrien mod urimelig handelspraksis;

60.   minder om, at en vellykket afslutning på de multilaterale handelsforhandlinger fortsat bør være en prioritet for EU; støtter imidlertid Kommissionens ønske om at indgå nye bilaterale handelsaftaler, primært i Asien, med henblik på at skabe en bedre markedsadgang; understreger, at frihandelsaftaler (FTA) altid bør have til formål at nå frem til en omfattende markedsadgang for partnerlandet; understreger, at EU's politikker skal beskytte konkurrenceevnen hos de automobilfabrikanter i EU, der både opererer i lande i og uden for EU; er overbevist om betydningen for automobilindustrien af indgåelsen af bilaterale aftaler mellem EU og ASEAN, Indien og Mercosur;

61.   opfordrer indtrængende Kommissionen til inden for rammerne af de igangværende forhandlinger om en frihandelsaftale mellem EU og Korea at sikre, at Korea ophæver de eksisterende ikke-toldmæssige handelshindringer og ikke indfører nye, og at landet vil gennemføre flere FN/ECE-regulativer; anmoder Kommissionen om at fastlægge en strategi for udfasning af EU's importtold med beskyttelsesforanstaltninger, og anbefaler derfor, at denne udfasning kædes sammen med fjernelsen af de ikke-toldmæssige handelshindringer fra koreansk side;

62.   minder om, at Korea har underskrevet og ratificeret FN/ECE-aftalen fra 1958 og dermed har forpligtet sig til at gennemføre FN/ECE-regulativerne; opfordrer indtrængende Kommissionen til at understrege dette under de kommende forhandlinger og til at insistere på en hurtig gennemførelse; gør opmærksom på, at det i en frihandelsaftale under alle omstændigheder tydeligt bør kræves, at Korea tillader, at biler, importeret fra EU, der lever op til FN/ECE-standarderne, får adgang til det koreanske marked;

63.   anmoder Kommissionen om at undersøge muligheden for at nedsætte en arbejdsgruppe om biler og indførelse af en særlig hurtig tvistbilæggelse for automobilrelaterede problemstillinger, som det var tilfældet i frihandelsaftalerne mellem USA og Korea;

64.   understreger vigtigheden af et tæt partnerskab med Kina om udviklingen af en lovramme, der sikrer lige konkurrencevilkår; anfører, at en effektiv beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret er en forudsætning for et sådant partnerskab;

65.   glæder sig over Kommissionens anmodning om oprettelse af et WTO-panel, der skal løse uafklarede problemstillinger i forbindelse med Kinas behandling af importerede bildele, som Kommissionen anser for uforenelige med flere adskillige artikler i forskellige WTO-aftaler;

66.   støtter de foranstaltninger, som Kommissionen har truffet i forbindelse med den kinesiske lovgivning med henblik på at give de virksomheder i EU, der opererer på dette marked, fair betingelser og retssikkerhed;

67.   henviser til, at dækindustrien i EU yder et vigtigt bidrag til den europæiske automobilsektors gode resultater; anmoder derfor Kommissionen om nøje at undersøge de uberettigede tekniske handelsbarrierer, f.eks. lokale tekniske bestemmelser, som dækindustrien står over for på de vigtigste, nye asiatiske markeder;

FoU i automobilsektoren

68.   er opmuntret af de resultater, der allerede er opnået ved hjælp af Fællesskabets FoU-finansiering og -samarbejde i forbindelse med programmer som det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, rammeprogrammet for konkurence og innovation og i2010; opfordrer Kommissionen til at rette arbejdsprogrammerne mere specifikt mod automobilsektorens behov som følge af nye regler eller forventede bindende mål;

69.   anmoder Kommissionen om inden 2012 at anlægge en strategi for en væsentlig og tilstrækkelig forøgelse af FoU-støtten til automobilsektoren; mener, at der særligt skal fokuseres på underleverandørerne;

70.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre enhver forøgelse af FoU-støtten til automobilsektoren afhængig af, at der fastsættes bindende mål for CO2-emissioner;

71.   understreger, at det er vigtigt at ændre anvendelsen af biler i byerne; mener, at det er meget væsentligt at indføre elbiler sideløbende med mere brændstofeffektive biler; anmoder derfor om støtte til FoU med hensyn til de nødvendige teknologier;

72.   opfordrer alle medlemsstaterne og EU-institutionerne til at stille al den støtte til rådighed, som er nødvendig for forskning og udvikling af banebrydende teknologier, såsom brintmotorer, brændselsceller eller hybridbiler;

73.   understreger informations- og kommunikationsteknologiernes (ikt) potentiale med henblik på at forhindre negative konsekvenser for miljø og folkesundhed, ulykker og energispild, når de anvendes på EU-plan inden for intelligente trafikstyringssystemer, der skal sikre en glidende trafikafvikling; mener, at kommunikationsudstyr til sikring af en gnidningsløs kommunikation mellem køretøj og infrastruktur i alle medlemsstaterne bør opfylde en EU-standard;

74.   mener, at initiativet "Intelligente biler"(11), Galileo og andre foranstaltninger, der bidrager til udviklingen af et intelligent transportsystem, er af største vigtighed; anmoder derfor Kommissionen om at bakke kraftigt op om disse tiltag;

75.   støtter kraftigt fortsat forskning i og udvikling af ikt-baseret innovation; mener, at der kunne skabes en ny teknologisk udvikling som led i initiativet "intelligente bil" som et bidrag til en mere rationel trafikstrøm, således at trafikken vil blive endnu mere energivenlig, fordi det bliver lettere for trafikanterne at træffe det rigtige valg og vælge den hurtigste vej til deres bestemmelsessted; opfordrer alle interesserede parter, navnlig medlemsstaterne, til at tage de nødvendige skridt til gennemførelse af eCall;

76.   betragter arbejdet med henblik på at udforme et intelligent transportsystem som nøglen til en levedygtig automobilindustri og til, at der kan opnås positive resultater med at reducere industriens indvirkning på miljøet; mener, at Galileo bør anføres som et eksempel, og at en løsning på spørgsmålet om finansieringen af Galileo i et konsortium, hvor interesserede medlemmer forpligter sig til at udvikle projektet, derfor bør prioriteres;

77.   mener, at et af de første videns- og informationsfællesskaber i Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi bør fokusere på CO2-reduktion inden for køretøjsteknologi;

Politikker for omstrukturering og vejen fremad

78.   anser det for nødvendigt at fastlægge nye rammebetingelser for at sikre en bæredygtig automobilindustri i EU, så denne kan opretholde sin ledende position med hensyn til teknologisk, miljømæssig og social innovation med en højtkvalificeret arbejdsstyrke;

79.   anerkender, at både producenter og leverandører i automobilindustrien i EU har en højt kvalificeret arbejdsstyrke, hvilket har spillet en stor rolle for automobilindustriens høje kvalitetsniveau i EU;

80.   peger på bilindustriens betydning i EU for beskæftigelse, vækst, innovation og konkurrenceevne; mener, at der er behov for gennemgribende ændringer inden for fællesskabsbilindustrien, men at der også skal foretages politiske justeringer for at forhindre, at lovgivningen medfører tab af arbejdspladser;

81.   fremhæver, at fællesskabslovgivning om miljø, trafiksikkerhed og energieffektivitet forudsætter relevant almen uddannelse og erhvervsuddannelse af arbejdstagerne, så disse bedre kan tilpasse sig ændringerne med hensyn til teknik og forskrifter og fastholde deres beskæftigelsesmuligheder;

82.   henstiller til Kommissionen at foretage en effektiv koordinering af strukturfondene og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til fordel for automobilsektoren;

83.   kræver, at der ikke må gives fællesskabsstøtte til de virksomheder, som efter at have modtaget en sådan støtte i én medlemsstat flytter deres produktionsaktiviteter til et andet land uden fuldt ud at have overholdt de aftaler, som de har indgået med den pågældende medlemsstat;

84.   understreger, at EU og medlemsstaterne med hensyn til fremtidige omstruktureringsprocesser ligeledes skal fokusere på at yde støtte i forbindelse med omstrukturering og afbøde dens virkninger samt tilbyde arbejdstagerne nye muligheder;

85.   mener, at de muligheder og ordninger vedrørende information og høring, der står til rådighed for arbejdstagerne, bør styrkes ved den nødvendige revision af Rådets direktiv 94/45/EF af 22. september 1994 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne(12);

86.   står fast på, at høring af arbejdstagerne og deres ret til information skal styrkes i hele Europa, så de kan inddrages i beslutningstagningen på et tidligere stadium for således at afbøde de negative virkninger af omstruktureringer; understreger derfor betydningen af det forslag om et "forum for omstruktureringer", som der henvises til i Kommissionens ovenfor omtalte CARS 21-rapport;

87.   opfordrer arbejdsmarkedets parter til at gennemføre hensigtsmæssige politikker for dem, der er truet af omstruktureringen af industrien;

88.   kræver en bedre orientering og høring af arbejdstagerne i forbindelse med industriens tilpasning til de nye udfordringer i forbindelse med udformningen og fremstillingen af mere miljøvenlige køretøjer;

89.   understreger behovet for at ændre de nuværende forbindelser mellem producenter og leverandører, hvis virkninger for automobilindustrien i EU har yderst negative følger for mange SMV'er i denne sektor; mener derfor, at det er nødvendigt at fremme et mere stabilt samarbejde på FoU-området og om erhvervsstrategier; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at udforme en passende politik eller indføre de rammebetingelser, der er nødvendige for at gøre dette forhold mere stabilt og afhjælpe de strukturelle vanskeligheder;

90.   henviser til nødvendigheden af mere systematisk at anvende Den Europæiske Investeringsbanks midler til at støtte SMV'er i automobilsektoren og lette deres adgang til risikovillig kapital;

o
o   o

91.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0176. (2) EFT L 203 af 1.8.2002, s. 30. (3) Fortolkende meddelelse fra Kommissionen om registrering af motorkøretøjer fra en anden medlemsstat (EUT C 68 af 24.3.2007, s. 15). (4) EUT L 171 af 29.6.2007, s. 1. (5) Rådets direktiv 74/297/EØF af 4. juni 1974 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om den indvendige indretning af motorkøretøjer (styreapparatets opførsel ved sammenstød) (EFT L 165 af 20.6.1974, s. 16). (6) Rådets direktiv 76/115/EØF af 18. december 1975 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om sikkerhedsselers forankring i motordrevne køretøjer (EFT L 24 af 30.1.1976, s. 6). (7) Rådets direktiv 78/932/EØF af 16. oktober 1978 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om nakkestøtter i motordrevne køretøjer (EFT L 325 af 20.11.1978, s. 1). (8) EFT L 350 af 28.12.1998, s. 58. (9) EFT L 269 af 21.10.2000, s. 34. (10) EFT L 12 af 18.1.2000, s. 16. (11) KOM(2006)0059. (12) EFT L 254 af 30.9.1994, s. 64.

Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2008 om den skattemæssige behandling af underskud i grænseoverskridende situationer (2007/2144(INI))

P6_TA(2008)0008 A6-0481/2007

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om den skattemæssige behandling af underskud i grænseoverskridende situationer (KOM(2006)0824),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om skatte- og toldpolitikkens bidrag til Lissabon-strategien (KOM(2005)0532),

-   der henviser til EF-Domstolens relevante retspraksis, navnlig sag C-250/95, Futura Participations SA og Singer mod Administration des Contributions(1), C-141/99, AMID mod Belgische Staat(2), forenede sager C-397/98 og C-410/98, Metallgesellschaft Ltd. m.fl. mod Commisioners of Inland Revenue og HM Attorney General(3), C-446/03, Marks & Spencer plc mod David Halsey (HM Inspector of Taxes) (skatteinspektør)(4) og C-231/05, Oy AA(5),

-   der henviser til Rådets direktiv 94/45/EF af 22. september 1994 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne(6),

-   der henviser til sin beslutning af 13. december 2005 om beskatning af virksomheder i Den Europæiske Union: et fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag(7),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om gennemførelse af Fællesskabets program for øget vækst og beskæftigelse og forbedret konkurrenceevne for EU's virksomheder: yderligere fremskridt i 2006 og næste skridt hen imod et forslag til et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG) (KOM(2007)0223),

-   der henviser til sin beslutning af 4. september 2007 om det indre marked - tackling af barrierer og ineffektivitet ved hjælp af bedre gennemførelse og håndhævelse(8),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Retsudvalget (A6-0481/2007),

A.   der henviser til, at medlemsstaternes nationale skattesystemer i stigende grad bliver nødt til at tage hensyn til økonomiens globalisering og til bestemmelserne og udviklingen på det indre marked med henblik på gennemførelse af Lissabon-strategiens mål for vækst og konkurrenceevne,

B.   der henviser til, at økonomiens globalisering har øget skattekonkurrencen på en måde, der har medført et drastisk fald i den gennemsnitlige virksomhedsbeskatning i de industrialiserede lande i de sidste 30 år,

C.   der henviser til, at reduceringen af skattesatser er blevet mere tydelig siden den seneste udvidelse af EU, og at der er en klar tendens i medlemsstaterne til at etablere specifikke skatteordninger navnlig med henblik på at tiltrække mobile virksomheder,

D.   der henviser til, at 27 forskellige skattesystemer i EU udgør en hindring for et velfungerende indre marked, medfører betydelige ekstraudgifter for den grænseoverskridende handel og virksomheder i form af administrations- og overholdelsesudgifter, svækker virksomheders omstrukturering og fører til dobbeltbeskatning,

E.   der henviser til, at reduktion af overholdelsesudgifter som følge af forskellige nationale selskabsskattelove, gennemsigtighed i bestemmelserne, fjernelse af skattehindringer, der skader grænseoverskridende aktiviteter, og etablering af lige vilkår for EU-virksomheder, der opererer på det indre marked, kan føre til økonomiske fordele i hele EU i form af et dynamisk erhvervsklima,

F.   der henviser til, at en passende skattekoordination i EU, som ikke har til formål at harmonisere skattesatser, kan bidrage til, at man kan undgå konkurrenceforvridning og kan medføre fordele, der i vidt omfang kan blive fordelt mellem virksomheder, deres ansatte, forbrugere, medlemsstater og borgere,

G.   der henviser til, at opfyldelsen af Lissabon-strategiens mål forudsætter en øget koordinering af medlemsstaternes skattepolitikker,

H.   der henviser til, at medlemsstaterne traditionelt har forsøgt at koordinere deres skatteordninger ved hjælp af et omfattende net af bilaterale dobbeltbeskatningsaftaler, som ikke fuldt ud omfatter spørgsmål som f.eks. grænseoverskridende underskudsudligning; der henviser til, at den bilaterale tilgang inden for EU er mindre effektiv og fører til mindre sammenhæng end en multilateral og samordnet tilgang; der henviser til, at en fælles EU-tilgang med et konsolideret selskabsskattegrundlag – såsom FKSSG-forslaget – er den mest hensigtsmæssige løsning for den grænseoverskridende udligning af underskud og overskud inden for det indre marked, og at dette vil medføre større gennemsigtighed, flere investeringer og øget konkurrenceevne,

I.   der henviser til, at medlemsstaterne anvender forskellige regler om tildeling af skattelettelser for underskud i filialer, datterselskaber og koncerners enheder, der medfører en forvridning af erhvervslivets beslutninger og investeringspolitikker på det indre marked med konsekvenser for de behørige langsigtede industristrategier og skatteindtægter,

J.   der henviser til, at praktisk taget alle skattesystemer i EU behandler overskud og underskud asymmetrisk, med andre ord at overskud beskattes i det skatteår, hvor det indtjenes, hvorimod skatteværdien af et underskud ikke refunderes automatisk til virksomheden på det tidspunkt, underskuddet opstår; der henviser til, at EF-Domstolens seneste retspraksis ikke behørigt analyserer denne tidsfaktor og dens betydning for at øge de grænseoverskridende investeringer i EU;

K.   der henviser til, at gennemførelsen af en grænseoverskridende skattelettelsesordning for underskud i visse medlemsstater ville være ensbetydende med at give afkald på indtægter fra selskabsskat uden visse retlige garantier,

L.   der henviser til, at der automatisk vil blive taget hensyn til nationale filialers underskud i moderselskabets nettoresultat, men at situationen er mindre klar for underskud i udenlandske filialer såvel som indenlandske og udenlandske dele af en koncern,

M.   der henviser til, at manglende grænseoverskridende underskudsudligning udgør en hindring for at komme ind på nogle markeder og fremmer etablering i store medlemsstater, hvor hjemmemarkedet er tilstrækkeligt stort til at kunne absorbere eventuelle underskud,

N.   der henviser til, at ovennævnte situation bringer små og mellemstore virksomheder i en ufordelagtig situation, idet de har færre muligheder for at gennemføre grænseoverskridende investeringer bl.a. på grund af usikkerhed om udligning af underskud og ofte har tab ved opstart,

1.   udtrykker dyb bekymring over den negative virkning, som de forskellige ordninger, der anvendes i medlemsstaterne ved grænseoverskridende underskud, har på det indre marked;

2.   bemærker, at foranstaltninger, som begrænser etableringsfriheden, er i modstrid med EF-traktatens artikel 43, og dermed bør fjernelsen af dem være det centrale element i den målrettede indsats; minder om, at forskellige skatteordninger for virksomheder skaber hindringer for at komme ind på de enkelte nationale markeder og for et velfungerende indre marked, forvrider konkurrencen og forhindrer opretholdelse af lige vilkår for virksomheder i EU og dermed fortjener at være genstand for denne form for opmærksomhed;

3.   mener, at målrettede foranstaltninger på EU-plan for skattefradrag ved grænseoverskridende underskud kunne medføre større fordele for det indre marked;

4.   støtter Kommissionens meddelelse om den skattemæssige behandling af underskud i grænseoverskridende situationer som et vigtigt skridt til at rette op på denne situation og kræver en passende koordinering mellem medlemsstaters tidsplaner og løsninger;

5.   understreger, at alle målrettede foranstaltninger til at indføre grænseoverskridende underskudsudligning bør fastsættes og gennemføres på grundlag af en multilateral, fælles tilgang og koordinerede foranstaltninger fra medlemsstaternes side for at sikre en sammenhængende udvikling af det indre marked; minder om, at disse målrettede foranstaltninger udgør en midlertidig løsning indtil FKSSG vedtages; mener, at FKSSG udgør en vidtrækkende langsigtet løsning for de skattemæssige hindringer i forbindelse med grænseoverskridende udligning af underskud og overskud samt afregningspriser og grænseoverskridende fusioner og overtagelser og omstruktureringer og vil medvirke til etableringen af et indre marked med loyal konkurrence;

6.   påpeger, at nogle medlemsstater anvender forskellige fremgangsmåder med henblik på at standse dobbeltbeskatning enten ved at kreditere den skat, der er betalt udlandet (kreditmetoden), eller ved at fritage udenlandsk indkomst fra skattegrundlaget (eksemptionsmetoden); påpeger, at det kun er nogle af de medlemsstater, der anvender eksemptionsmetoden, der ikke giver mulighed for udligning af underskud i udenlandske filialer;

7.   henleder opmærksomheden på, at der i de tilfælde, hvor underskud i faste driftssteder ikke kan modregnes i overskud i et hovedsæde, er en forskelligartet behandling i forhold til en rent national situation, og at dette dermed udgør en hindring for etableringsfriheden;

8.   mener, at foranstaltninger til fordel for koncerner, der driver virksomhed i flere medlemsstater, bør prioriteres, idet at det især er disse grupper, der lider under forskelsbehandling, hvad angår grænseoverskridende underskud, og ikke koncerner, der kun driver virksomhed i én medlemsstat;

9.   mener, at forvridningerne som følge af forskellene mellem de nationale ordninger især stiller de små og mellemstore virksomheder ringere end deres eventuelle konkurrenter, og anmoder derfor Kommissionen om at træffe specifikke foranstaltninger på dette område;

10.   minder om, at der findes få generelle ordninger for underskudsudligning mellem datterselskaber og moderselskaber (koncerner) på tværs af grænserne, og at der derfor i en koncern ikke automatisk tages hensyn til underskud på samme måde som i en virksomhed;

11.   påpeger, at hovedparten af medlemsstaterne giver mulighed for udligning af indenlandske underskud for koncerner og dermed faktisk behandler dem som én enhed, men at få gør det i forbindelse med grænseoverskridende situationer; minder om, at manglende grænseoverskridende udligning for koncerner kan forvride investeringsbeslutninger både med hensyn til deres placering og juridiske form (filialer eller datterselskaber);

12.   erkender, at det er vanskeligt blot at udvide de nationale ordninger til grænseoverskridende situationer, da skattegrundlaget er forskelligt;

13.   opfordrer til, at den relevante grænseoverskridende underskudsudligning anerkendes, selv om det bør bemærkes, at det er nødvendigt at foretage en mere tilbundsgående gennemarbejdelse af ordningen for grænseoverskridende underskudsudligning; foreslår, at det besluttes, om grænseoverskridende underskudsudligning skal begrænses til datterselskaber i forhold til moderselskaber eller omvendt, og at der derfor gennemføres en grundig аnalyse af ordningens budgetmæssige virkninger, som indebærer, at overskud i datterselskaber kan modregnes i moderselskabers underskud;

14.   betragter Domstolens dom i Marks & Spencer-sagen som en anerkendelse af medlemsstaternes ret til at bevare deres skattesystemer, navnlig med hensyn til farerne for skatteunddragelse;

15.   bemærker, at Domstolens dom i sagen Oy AA viser, at de forskellige skattesystemer behandler underskud forskelligt, og at det dermed er uklart, hvorvidt underskuddene kan konsolideres i alle grænseoverskridende situationer i en koncern, selv når tabene er endelige og dermed fører til en uhensigtsmæssig situation, som det fremgik af Marks & Spencer-sagen;

16.   mener, at koncerner så vidt som muligt bør behandles på samme måde, uanset om de er etableret i én eller flere medlemsstater; understreger, at dobbeltbeskatning af moderselskaber i situationer med grænseoverskridende underskud i udenlandske datterselskaber bør undgås, at beskatningsbeføjelserne bør fordeles rimeligt mellem medlemsstaterne, at underskud ikke kan udlignes to gange, og at skatteunddragelse må forebygges;

17.   mener, at det ville være hensigtsmæssigt at indlede en debat om definitionen af koncerner og deres karakteristika i EU ved at tage hensyn til fælles europæiske institutioner som f.eks. "det europæiske aktieselskab" og "det europæiske andelsselskab", uden at formålet dog skal være at begrænse muligheden for grænseoverskridende underskudsudligning til sådanne institutioner;

18.   gentager betydningen af at definere begrebet "koncern" med henblik på at forhindre, at virksomheder udnytter systemet og fordeler overskud og underskud over forskellige medlemsstater; mener, at det med henblik på at definere en koncern er hensigtsmæssigt at fastslå, om virksomheden har særligt kritiske egenskaber, som er fastsat i direktiv 94/45/EF om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne;

19.   glæder sig over de tre muligheder, som foreslås i Kommissionens meddelelse om den skattemæssige behandling af underskud i grænseoverskridende situationer; støtter de målrettede foranstaltninger, som vil gøre det muligt effektivt og straks at udligne underskud i udenlandske datterselskaber (årligt og ikke kun inden afvikling, hvilket var tilfældet i Marks & Spencer-sagen), som vil blive genbeskattet, når datterselskabet på ny giver overskud ved en tilsvarende yderligere beskatning af moderselskabet;

20.   anbefaler, at det overvejes, om det er hensigtsmæssigt at etablere et automatisk informationsudvekslingssystem, der svarer til momsinformationsudvekslingssystemet, således at disse forslag kan gennemføres på en sådan måde, at man forhindrer skatteunddragelse, og således at en medlemsstat kan kontrollere, om datterselskaber i andre medlemsstater opgiver negative skattegrundlag;

21.   opfordrer ikke desto mindre Kommissionen til at undersøge mulighederne for at lade virksomheder benytte et konsolideret selskabsskattegrundlag for deres aktiviteter i EU;

22.   bemærker, at det er yderst vigtigt at gennemføre en grundig analyse af, i hvor høj grad den foreslåede ordning for grænseoverskridende underskudsudligning kan fremme små og mellemstore virksomheders grænseoverskridende aktiviteter;

23.   betoner, at enkelte medlemsstaters målrettede foranstaltninger vedrørende skattemæssig udligning af underskud i grænseoverskridende situationer ikke alene vil kunne løse det problem med konkurrenceforvridning og høje overholdelsesomkostninger for EU-virksomheder, der driver virksomhed i det indre marked, som følger af opretholdelsen af 27 forskellige skattesystemer;

24.   understreger behovet for, at medlemsstaterne træffer koordinerede foranstaltninger, når de indfører målrettede foranstaltninger for udligning af grænseoverskridende underskud inden for en virksomhed eller en koncern; minder om behovet for mere koordinering af skattemæssige spørgsmål mellem medlemsstaterne og opfordrer Kommissionen til at spille en proaktiv rolle;

25.   støtter Kommissionens bestræbelser på at etablere et paneuropæisk og ensartet FKSSG; bemærker, at FKSSG vil føre til øget gennemsigtighed og effektivitet ved at gøre det muligt for virksomheder at drive virksomhed i udlandet efter de samme regler som i hjemlandet, skabe lige vilkår og øge europæiske virksomheders konkurrenceevne, øge den grænseoverskridende handel og investeringer og således sikre de rette betingelser for at fuldt udbytte af det indre marked, hvad angår investering og vækst, såvel som betydeligt reducere de administrative udgifter samt overholdelsesomkostningerne og muligheden for skatteunddragelse og svig;

26.   minder om, at FKSSG indebærer fælles regler for skattegrundlaget og ikke på nogen måde indvirker på medlemsstaternes frihed til fortsat at fastsætte deres egne skattesatser;

27.   glæder sig over Kommissionens plan om at indføre FKSSG også inden for rammerne af forstærket samarbejde; påpeger dog, at dette er den næstbedste løsning, da fordelene i form af gennemsigtighed og lavere administrative udgifter delvist kan blive udvandet som følge af manglen på en omfattende EU-ordning;

28.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Sml. 1997 I, s. 2471. (2) Sml. 2000 I, s. 11619. (3) Sml. 2001 I, s. 1727. (4) Sml. 2005 I, s. 10837. (5) Dom af 18. juli 2007. (6) EFT L 254 af 30.9.1994, s. 64. (7) EUT C 286 E af 23.11.2006, s. 229. (8) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0367.

Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2008 om en fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012 (2007/2146 (INI))

P6_TA(2008)0009 A6-0518/2007

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til meddelelse fra Kommissionen om "Højere kvalitet og produktivitet i arbejdet: en fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012" (KOM(2007)0062) samt til Kommissionens ledsagende arbejdsdokumenter (SEK(2007)0214), (SEK(2007)0215) og (SEK(2007)0216),

-   der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 2, 136, 137, 138, 139, 140, 143 og 152,

-   der henviser til Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder(1), særlig artikel 27, 31 og 32,

-   der henviser til ILO-konventioner og -henstillinger om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen,

-   der henviser til Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet(2) (rammedirektiv) og til dets særdirektiver,

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/54/EF af 18. september 2000 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet(3),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2007/30/EF af 20. juni 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/391/EØF, dets særdirektiver og Rådets direktiv 83/477/EØF, 91/383/EØF, 92/29/EØF og 94/33/EF med henblik på forenkling og rationalisering af rapporterne om den praktiske gennemførelse(4),

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 8. og 9. marts 2007,

-   der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2002 om en fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2002-2006(5),

-   der henviser til sin beslutning af 24. februar 2005 om fremme af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen(6),

-   der henviser til sin beslutning af 6. juli 2006 med henstillinger til Kommissionen om beskyttelse af sundhedspersonale i EU mod infektioner, der overføres gennem blod ved stik af kanyler (7),

-   der henviser til sin beslutning af 23. maj 2007 om fremme af anstændigt arbejde for alle(8),

-   der henviser til sin beslutning af 13. november 2007 om fællesskabsstatistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø(9),

-   der henviser til sin erklæring af 29. marts 2007 om hepatitis C (10),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi samt fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0518/2007),

A.   der henviser til, at der en positiv forbindelse mellem kvaliteten af sundheds- og sikkerhedsstandarder på arbejdspladsen og de økonomiske resultater, der kommer til udtryk i de samlede resultater, fraværshyppigheden, personaleomsætningen, arbejdstagernes motivation, styrket virksomhedsimage og produktiviteten,

B.   der henviser til, at de mest konkurrencedygtige økonomier har de bedste resultater for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, og at et højt beskyttelsesniveau for sundhed og sikkerhed har en positiv virkning på offentlige finanser i form af besparelser på de sociale sikringsordninger og højere produktivitet; der henviser til, at beskyttelsen af sikkerhed og sundhed ikke kun bidrager til produktiviteten og arbejdernes velfærd, men også giver sig udslag i besparelser for økonomien og samfundet som helhed,

C.   der henviser til, at det er nødvendigt at forske mere i de langsigtede virkninger af en række arbejdsaktiviteter på sundheden for at øge beskyttelsen af arbejdstagerne, da nogle sygdomme først viser sig flere år efter, at den aktivitet, der forårsagede dem, blev udført,

D.   der henviser til, at det er bekymrende, at nedbringelsen af antallet af arbejdsulykker og erhvervssygdomme ikke er ligeligt fordelt, da bestemte kategorier af arbejdstagere (f.eks. indvandrere, arbejdstagere med usikre kontrakter, kvinder, unge og ældre arbejdstagere), bestemte virksomheder (især små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og mikrovirksomheder), bestemte erhvervssektorer (navnlig byggeri, fiskeri, landbrug og transport) og bestemte medlemsstater fortsat ligger meget højere end EU-gennemsnittet for arbejdsulykker og erhvervssygdomme,

E.   der henviser til, at arbejdsmiljøforanstaltninger bestandig bør være en del af forretningskulturen, og at denne kultur bør kobles sammen med livslang læring for arbejdstagere og ledere,

F.   der henviser til, at en konsekvent indførelse af en arbejdsmiljøbeskyttelseskultur i virksomhederne kan bidrage til, at arbejdsmiljøprocedurerne iværksættes på en ubureaukratisk måde og derfor sikrer en effektiv arbejdsmiljøbeskyttelse,

G.   der henviser til, at hvileperioder er af afgørende betydning for en høj beskyttelsesstandard for arbejdstageres sundhed og sikkerhed,

H.   der henviser til, at ILO anslår, at ca. 167 000 mennesker i EU døde af en arbejdsulykke eller en arbejdsrelateret sygdom i 2006, og at det i Kommissionens meddelelse om højere kvalitet og produktivitet i arbejdet anslås, at der hvert år er 300 000 arbejdstagere, som lider af en permanent invaliditet af varierende grad,

I.   der henviser til, at en egentlig arbejdsmiljøstrategi bør bygge på den rette sammensætning af instrumenter: tilstrækkelig bevidsthed hos alle, målrettet almen og erhvervsfaglig uddannelse, tilstrækkelige forebyggende foranstaltninger og kampagner, arbejdsmarkedsdialog og inddragelse af arbejdstagerne, tilstrækkelig lovgivning og gennemførelse heraf, særlig opmærksomhed rettet mod bestemte grupper, erhvervssektorer og virksomhedstyper, effektivt tilsyn og effektive, proportionale og afskrækkende sanktioner,

J.   der henviser til, at aldrende arbejdstagere skal bevare deres helbred, arbejdsevne og beskæftigelsesegnethed så længe som muligt, og at der bør træffes foranstaltninger herefter,

K.   der henviser til, at tilsyn spiller en vigtig rolle for håndhævelsen af den bestående lovgivning og derfor for forebyggelsen af udnyttelse på arbejdspladsen, hvorved tilsynet bidrager til at fremme opfattelsen af, hvad anstændigt arbejde er; der henviser til, at inspektørerne skal støttes ved hjælp af et tættere samarbejde og en bedre informationsudveksling mellem medlemsstaternes tilsynsmyndigheder,

L.   der henviser til, at risikovurdering på virksomhedsplan ikke kan betragtes som en engangsforeteelse, men skal udføres regelmæssigt og tilpasses nye omstændigheder og/eller risici; der henviser til, at manglende eller utilstrækkelig udførelse af risikovurderinger er ulovligt og en af hovedårsagerne til arbejdsulykker og erhvervssygdomme,

M.   der henviser til, at der ikke findes tilgængelige statistikker over de negative virkninger af brande på arbejdsmiljøet,

N.   der henviser til, at arbejdstagere inden for sundhedssektoren er i fare for at blive smittet med over 20 livstruende vira, herunder hepatitis B, hepatitis C og hiv/aids,

O.   der henviser til, at et af Lissabon-strategiens mål for 2010 er at nå en samlet beskæftigelsesgrad på 70 %, 60 % for kvinder og 50 % for ældre arbejdstagere, og til at arbejdstagere med kroniske sygdomme eller langvarig sygdom ofte ikke vender tilbage til arbejdet, selv om de er vurderet egnet til det, og at de, der vender tilbage, ofte står over for flere forskellige former for forskelsbehandling, som f.eks. nedgang i indtægt, og der henviser til, at dette især gælder for kræftpatienter, idet de seneste undersøgelser viser, at en femtedel af tidligere brystkræftpatienter ikke vender tilbage til arbejdsmarkedet, selv om de ville være i stand til det,

P.   der henviser til, at flere kvinder end mænd er ansat på det "sorte" arbejdsmarked uden forsikring, og at dette uundgåeligt har betydelige følger for de sundheds- og sikkerhedsvilkår, som de er beskæftiget under,

Q.   der henviser til, at kvinder og mænd ikke udgør en homogen gruppe, hvorfor strategier og foranstaltninger til forbedring af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen specifikt bør tilpasses de enkelte arbejdspladser og tage hensyn til, at nogle faktorer kan have en anderledes indvirkning på kvinder end på mænd,

1.   glæder sig over Kommissionens ambitiøse mål om at reducere arbejdsulykker med gennemsnitligt 25 % i hele EU; anerkender, at tallet kan svinge fra land til land på grund af forskellige udgangspunkter, men mener, at det stadig er vigtigt med klare og målrettede foranstaltninger, en tidsplan og økonomiske forpligtelser, som efterfølgende kan evalueres og vurderes; opfordrer Kommissionen i mangel af sådanne til at forpligte sig til at rapportere til Parlamentet midtvejs i strategiperioden om fremskridtene i strategien 2007-2012;

2.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage behørigt hensyn til uligheder ikke alene mellem medlemsstaterne indbyrdes, men også inden for de enkelte medlemsstater, og til at være villige til at mindske disse;

3.   noterer sig Kommissionens forslag om at anvende ikke-bindende instrumenter, hvor det ikke er muligt eller ønskeligt med bindende lovgivning, så medlemsstaterne kan få frihed til at finde løsninger, som giver de bedste arbejdsmiljøresultater i netop deres tilfælde;

4.   glæder sig over Kommissionens større vægt på forenkling af lovgivningen og nedbringelse af de administrative byrder, men påpeger, at forenkling dels giver borgerne flere fordele, dels hjælper både arbejdsgivere og arbejdstagere, så de kan fokusere på den praktiske styring af arbejdsmiljøet for at sikre bedre resultater; mener, at det er af afgørende betydning at en sådan forenkling på ingen måde underminerer beskyttelsesniveauet for arbejdstagere;

5.   opfordrer Kommissionen til i sin strategi at prioritere de erhverv og/eller sektorer, som rummer særlige risici såsom metalforarbejdning, byggeri, elektricitet eller skovbrug;

6.   opfordrer Kommissionen til at inddrage Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur i Bilbao nærmere i denne proces, og navnlig bede det udarbejde en vurdering af, hvilke brancher der har den højeste risiko for arbejdsulykker og erhvervssygdomme, og hvordan de effektivt kan imødegås;

7.   mener, at det er fremragende, at Kommissionen lægger stor vægt på at hjælpe SMV'er med at opfylde deres sundheds- og sikkerhedsforpligtelser og støtter fuldt ud dens strategi;

8.   beklager, at Kommissionen ikke i sin meddelelse har fastsat mål for begrænsningen af erhvervssygdomme, men forstår, at det er vanskeligt at måle erhvervssygdomme; opfordrer derfor Kommissionen til at se nærmere på anvendelsen og gennemførelsen af eksisterende statistiske procedurer til korrekt identificering og måling af erhvervssygdomme, herunder navnlig arbejdsbetinget kræft, med henblik på at opstille mål for bekæmpelsen af disse; foreslår, at Kommissionen overvejer at ændre henstilling 2003/670/EF om den europæiske liste over erhvervssygdomme(11) til et direktiv;

9.   understreger nødvendigheden af at integrere kønsaspektet, når der tages fat på spørgsmål vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, og bifalder Kommissionens initiativ om at opfordre til, at der udarbejdes entydige metoder til gennemførelse af konsekvensanalyser inden for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, hvad angår kønsspecificitet; kritiserer dog Kommissionen for, at den i sin meddelelse og i sin konsekvensanalyse ikke tager tilstrækkeligt hensyn til integrering af kønsaspektet;

10.   opfordrer Kommissionen til at vurdere tilgængeligheden af kønsopdelte statistikker om arbejdsrelaterede dødelige og ikke-dødelige sygdomme på fællesskabsplan;

11.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre eksisterende direktiver om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen på en mere kønsbevidst måde og til at vurdere den kønsmæssige indvirkning, som disse direktiver har;

12.   understreger, at revalidering og reintegrering af arbejdstagere efter sygdom eller en arbejdsulykke er afgørende, og glæder sig over, at der i de nationale strategier opfordres til at lægge særlig vægt på revalidering og reintegrering, og at det er vigtigt, at regeringerne i deres arbejdsmiljøstrategier sikrer pligten til jobbevarelse (gennem uddannelse, omfordeling af opgaver osv.) for personer, som har været ude for fysisk eller psykisk sygdom i deres arbejdsliv;

13.   opfordrer Kommissionen til at indsamle flere tal og data om arbejdstagere med kroniske sygdomme og analysere deres arbejdsvilkår og udfærdige et charter for beskyttelsen af kræftpatienters og kronisk syges rettigheder på arbejdspladsen med henblik på at kræve, at virksomhederne gør det muligt for patienterne at fortsætte i beskæftigelse under behandlingen og vende tilbage til arbejdsmarkedet, efter at den er afsluttet;

14.   er dybt bekymret over den alt for høje ulykkesprocent blandt lavt kvalificerede ansatte med et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold, som i en række medlemsstater er mindst dobbelt så høj som for andre ansatte, men erkender samtidig, at der er en forbindelse mellem disse arbejdstagerkategorier og deres beskæftigelse i højrisikoerhverv såsom byggebranchen; påpeger, at Rådets direktiv 91/383/EØF af 25. juni 1991 om supplering af foranstaltningerne til forbedring af sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold, fastsætter som generel regel, at arbejdstagere med et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold(12) har samme ret til sundhed på arbejdspladsen som andre arbejdstagere, men at der i direktivet ikke fastsættes særlige instrumenter til gennemførelse af dette princip i praksis; opfordrer Kommissionen til hurtigt at afhjælpe disse mangler;

15.   noterer også det stigende antal atypiske ansættelseskontrakter, og understreger, at de heri indeholdte betingelser ikke må medføre sundheds- og sikkerhedsrisici for ansatte og kontrahenter;

16.   kræver foranstaltninger, der sikrer rettigheder for kvinder på atypiske arbejdspladser, såsom kvinder, der plejer syge personer i hjemmet;

17.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage fuld højde for følgerne af den demografiske forandring for arbejdsmiljøet; opfordrer dem navnlig til at styrke forebyggelsen og træffe foranstaltninger, der skal modvirke fysisk nedslidning, herunder ergonomiske tiltag og arbejdspladsindretning foruden foranstaltninger og incitamenter beregnet til at opretholde aldrende arbejdstageres motivation, evner og helbred;

18.   bemærker de videnskabeligt beviste forbindelser mellem voksende stress på arbejdspladsen og de sygdomme, den forårsager, navnlig kroniske sygdomme, hjerte-kar-sygdomme og muskel-skeletsygdomme;

19.   mener, at det er af afgørende betydning at sikre en bedre anvendelse af de gældende retsinstrumenter for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende alle tilgængelige midler til at opnå dette, og de foranstaltninger, der skal tages i betragtning, bør omfatte:

20.   mener, at Kommissionen i alvorlig grad mangler ressourcer til at sikre en korrekt kontrol af den faktiske omsætning i national lov og gennemførelsen af de vedtagne direktiver om arbejdsmiljø; mener, at Kommissionen bør anvende alle til rådighed stående midler, herunder en bredere anvendelse af overtrædelsesprocedurerne;

21.   bemærker, at arbejdsmiljøbeskyttelse bør gælde ligeligt for alle arbejdstagere i EU, at en sådan beskyttelse i sidste ende bygger på den grundlæggende ret til fysisk integritet, og at fravalg af sundheds- og sikkerhedslovgivning sætter arbejdstagernes helbred og de lige muligheder på spil, foruden at det kan udløse en nedadgående tendens for en sådan beskyttelse;

22.   opfordrer Kommissionen til at satse på at vurdere konsekvenser for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i samme grad som den vurderer indvirkninger på miljøet;

23.   er af den opfattelse, at arbejdstilsyn er et væsentligt led i gennemførelsen af sundheds- og sikkerhedslovgivning;

24.   anerkender, at forebyggelse er af central betydning, og opfordrer Kommissionen til at gennemføre følgende foranstaltninger i strategien:

25.   understreger betydningen af, at medlemsstaterne sikrer, at der gives gratis adgang til tekniske dokumenter og standarder vedrørende arbejdsmiljø på nationalt plan;

26.   lykønsker Kommissionen med dens forslag om uddannelse og erhvervsuddannelse i meddelelsen og mener, at dette er et væsentligt led i udviklingen af en forebyggende kultur, og at det endvidere bør være en kontinuerlig proces, der tilpasses den nye teknologiske virkelighed på arbejdspladsen, hvilket også gælder for de arbejdstagere, som vender tilbage til arbejdslivet efter sygdom eller orlovsperioder som følge af familiemæssige forpligtelser;

27.   mener, at skræddersyet erhvervsuddannelse og efteruddannelse inden for arbejdsmiljø skal tilbydes ansatte og arbejdsmiljørepræsentanter med særlig opmærksomhed rettet mod underleverandører, vikararbejde, deltidsarbejde, kvinder og vandrende arbejdstagere; mener, at der fortsat skal anvendes nationale såvel som EU-midler til dette formål;

28.   er af den opfattelse, at arbejdsgiverne bør være forpligtet til at tilbyde lægebesøg for vikarer og deltidsbeskæftigede;

29.   opfordrer Kommissionen til at udnytte de bestående EU-fonde fuldt ud (især den europæiske socialfond) til arbejdsmiljørelaterede formål (forebyggelse og udvikling af en forebyggelseskultur, bevidstgørelse, erhvervsuddannelse, livslang uddannelse, revalidering og reintegrering af arbejdstagere, der har været ude for en arbejdsulykke eller har lidt af en erhvervssygdom) og især henvendt til SMV'erne; opfordrer Kommissionen til at tildele midler fra andre EU-fonde (f.eks. fra det 7. rammeprogram for forskning) og nationale fonde til forskning i erhvervssygdomme;

30.   anser det for nødvendigt af hensyn til de større risici, som arbejdstagere inden for minedrift, metaludvinding, jern- og stålindustrien og skibsbyggeri er udsat for, at medlemsstaterne og Kommissionen stiller tilstrækkelige midler til rådighed til de investeringer, der er nødvendige for at garantere beskyttelse af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen;

31.   anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om at sikre en systematisk, kønsbevidst tilgang i forbindelse med udviklingen af nationale og fællesskabsmæssige strategier for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og i forbindelse med indsamling af statistiske data, gennemførelse af spørgeundersøgelser og udførelse af forskning om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at gøre brug af de finansieringsmuligheder, der er indeholdt i Progress-programmet, især i den del, der vedrører ligestilling mellem kvinder og mænd;

32.   opfordrer medlemsstaterne til at overveje at vedtage finansielle incitamenter til fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, f.eks. skattelettelser eller at give sikre virksomheder og virksomheder, der er godkendt som sundheds- og sikkerhedsvirksomheder, fortrinsret i forbindelse med licitationer, at indføre et "bonus-malus"-system i forsikringspolicer og bidrag til social sikring, samt økonomiske incitamenter til at udskifte forældet eller usikkert udstyr;

33.   foreslår desuden, at medlemsstaterne overvejer muligheden af at inddrage visse sundheds- og sikkerhedsstandarder i forbindelse med tildelingen af offentlige kontrakter;

34.   opfordrer i betragtning af den løbende samfundsmæssige og økonomiske udvikling, som også påvirker og ændrer arbejdsmarkedet, Kommissionen til at fremme gode beskæftigelsespolitikker og anstændige arbejdsforhold og anspore arbejdsgiverne til at støtte en sund livsstil på arbejdspladsen gennem arbejdsrelaterede sundhedskampagner, håndhævelse af rygeforbud på arbejdspladsen og projekter, som har til formål at hjælpe arbejdstagerne med at holde op med at ryge, samt til at sikre ansvarlighed og politisk konsekvens i forhold til andre områder, navnlig folkesundhed;

35.   opfordrer Kommissionen til at indlede en revision af Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer(13),

36.   mener, at sundhedsproblemer knyttet til udsættelse for asbest er velkendte, og at europæisk lovgivning om asbest er tilstrækkelig, og understreger, at prognosen for antallet af asbestforårsagede sygdomme i Europa er meget høj i mange år fremover; opfordrer derfor Kommissionen til at arrangere en høring om, hvordan de enorme arbejdsmiljøproblemer med asbest i bygninger og andre konstruktioner som skibe, tog og maskineri skal afhjælpes; opfordrer også medlemsstaterne til at udarbejde nationale handlingsplaner for udfasning af asbest, herunder forpligtelser til at kortlægge asbestforekomster i bygninger og sørge for en sikker fjernelse af asbesten;

37.   beklager, at det trods Parlamentets gentagne og specifikke anmodninger hidtil ikke har været muligt at få Kommissionen til at forelægge et lovforslag om ændring af direktiv 2000/54/EF med henblik på at imødegå de alvorlige risici for sundhedspersonale, der stammer fra arbejde med kanyler eller andre spidse eller skarpe medicinske redskaber; opfordrer Kommissionen til at fremskynde gennemførelsen af den planlagte konsekvensundersøgelse under udbud (2007/S 139-171103) og opfordrer til, at der vedtages passende ændringer i god tid inden valgperiodens afslutning i midten af 2009 i overensstemmelse med Parlamentets ovennævnte beslutning om beskyttelse af sundhedspersonale i EU mod infektioner, der overføres gennem blot ved stik af kanyler; opfordrer Kommissionen til at iværksætte egnede forebyggelses- og screeningforanstaltninger til nedbringelse af risikoen for at få sygdomme, som overføres via blod, f.eks. hepatitis C;

38.   opfordrer Kommissionen til at gå i spidsen med hensyn til at udvikle og skabe enighed om en EU-adfærdskodeks om forebyggelse af sygehusinfektioner;

39.   opfordrer Kommissionen til at forbedre sundheden og sikkerheden i sundhedssektorens institutioner, herunder plejehjem, ved at igangsætte foranstaltninger til fremme af rutinemæssig screening af sundhedspersonalet, så tidlig påvisning og behandling kan finde sted, og antallet af smitsomme infektioner på arbejdspladsen reduceres, som f.eks. MRSA;

40.   glæder sig over kravet om, at medlemsstaterne skal udarbejde nationale strategier; understreger, at disse strategier bør dække den samme periode og begynde i det samme år, således at man lettere kan sammenligne både de nationale strategier og resultaterne heraf, og at de også bør fastsætte klare og målbare mål og lægge særlig vægt på SMV'er og sårbare grupper, f.eks. vandrende arbejdstagere, unge og aldrende arbejdstagere, kvinder, vikaransatte og handicappede arbejdstagere;

41.   understreger, at det er afgørende, at arbejdspladsen gøres tilgængelig og sikker for ansatte med handicap ved hjælp af rimelige tilpasninger, specialudstyr tilpasset den enkeltes behov og tilrådighedsstillelse af netop de sundhedsydelser, som personer med handicap har brug for på grund af deres handicap, herunder ydelser beregnet til at minimere og forebygge yderligere funktionsnedsættelse;

42.   anmoder både Kommissionen og medlemsstaterne om at anvende rammedirektivet og de gældende sundheds- og sikkerhedsforskrifter fuldt ud på alle arbejdstagere uanset retlig status, og ændre den nuværende lovgivning for visse risikoerhverv, hvis den har vist sig at være virkningsløs, herunder for arbejdstagere, der ofte overses, f.eks. landbrugsarbejdere, sundhedspersonale, erhvervschauffører, husassistenter og hjemmearbejdere samt militærets ansatte, hvor det er relevant, og at sikre fuld anvendelse og håndhævelse af direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(14); anmoder ligeledes Kommissionen og medlemsstaterne om at overveje alle tilgængelige muligheder for at udvide EU's sundheds- og sikkerhedsforskrifter til at omfatte selvstændigt erhvervsdrivende og beskyttede arbejdspladser, der tilbydes handicappede;

43.   opfordrer medlemsstaterne til at tage alvorligt hensyn til de forskellige risici forbundet med sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen for kvindelige og for mandlige arbejdstagere og til at sikre forskellig social og fysisk infrastruktur til at imødegå disse risici;

44.   understreger, at behovet for at analysere de risici, som kvinder og mænd står over for, og træffe passende foranstaltninger ikke er ensbetydende med en genindførsel af beskyttende udelukkelsespolitikker eller udvikling af forskellige job for kvinder og mænd;

45.   er af den opfattelse, at mens en arbejdsgivers forpligtelse til sikkerhed er nøje begrænset til at gælde dem, han er retsligt bundet til af en ansættelseskontrakt, bør arbejdsgiverne tilskyndes til, hvor det er muligt, at undersøge sundheds- og sikkerhedspolitikker hos underleverandørerne i hele underentreprisekæden for at indarbejde sundheds- og sikkerhedspolitikken i deres VSA-politik;

46.   afventer resultatet af den anden runde høringer af arbejdsmarkedets parter om muskel-skeletsygdomme og anmoder Kommissionen om at overveje muligheden af at fremsætte et forslag til direktiv i betragtning af den stigende forekomst af muskel-skeletsygdomme og af, at den gældende lovgivning synes at være utilstrækkelig, da den ikke omfatter alle arbejdssituationer eller dækker alle risici i forbindelse med arbejdsrelateret muskel-skeletsygdom; opfordrer til, at der fuldt ud skal tages hensyn til videnskabelige principper;

47.   afventer resultatet af den anden fase høringer af arbejdsmarkedets parter om revisionen af direktivet fra 2004 om kræftfremkaldende stoffer; mener, at den bedste løsning kan være at ændre dette direktiv, således at det kommer til at omfatte reproduktionstoksiske stoffer, og at foreslå en revision af de bindende grænseværdier for erhvervsmæssig påvirkning for de kræftfremkaldende stoffer og mutagener, der er nævnt i direktivet, og at fastsætte nye bindende grænseværdier for erhvervsmæssig påvirkning for en række kræftfremkaldende stoffer, mutagener og reproduktionstoksiske stoffer, som endnu ikke er omfattet af direktivet;

48.   minder om, at sundheds- og sikkerhedsrisici på arbejdspladsen ikke begrænser sig til manuelt arbejde; slår til lyd for, at der rettes øget opmærksomhed mod de årsager, der ligger til grund for udviklingen af sindslidelser, mental sundhed, alkohol- og stofmisbrug og psykologiske risici på arbejdspladsen, såsom stress, chikane og mobning samt vold; opfordrer endelig til, at der lægges større vægt på arbejdsgiverstrategier til fremme af fysisk og mental sundhed;

49.   anser det for væsentligt, at der sker en øget samordning med det nye Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) i Helsingfors, og en afklaring af en række spørgsmål, som rejser sig i forbindelse med forholdet mellem Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH)(15) og de øvrige direktiver vedrørende sundhed på arbejdspladsen;

50.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage behørigt hensyn til, at der foretages en sideløbende gennemførelse af fællesskabsstrategien og REACH-forordningen, idet strategien bør tage sigte på at supplere REACH-forordningen om beskyttelse mod kemiske risici og udnytte muligheden for at styrke de forebyggende foranstaltninger mod kemiske risici på arbejdspladsen i forbindelse med gennemførelsen af REACH-forordningen;

51.   glæder sig over, at der for nyligt er indgået en rammeaftale mellem arbejdsmarkedets parter om chikane og vold på arbejdspladsen; beklager imidlertid, at sidstnævnte aftale ikke udtrykkelig dækker vold forøvet af en tredjepart; opfordrer derfor arbejdsmarkedets parter til at behandle dette spørgsmål;

52.   understreger de vanskelige arbejdsforhold for mange lastbilchauffører, der kører gennem Europa, på grund af utilstrækkelig adgang til ordentlige rastepladser på trods af, at artikel 12 i forordning (EF) nr. 561/2006(16) om køre- og hviletider udtrykkelig anerkender betydningen af et tilstrækkeligt antal sikre rastepladser for erhvervschauffører langs strækningerne i EU's motorvejsnet; opfordrer derfor Kommissionen til at følge op på det pilotprojekt om sikrede parkeringsområder, som Parlamentet har igangsat, idet der tages hensyn til de foranstaltninger, der anbefales i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om sikre parkeringspladser(17);

53.   opfordrer Kommissionen til at udføre forskning i, om det er gennemførligt at kræve alle nye bygninger, som er beregnet til arbejdspladser, udstyret med sprinkleranlæg, hvor det kan udføres sikkert, og hvilke fordele der er ved det for sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen og for samfundet som helhed;

54.   understreger betydningen af en kontinuerlig dialog mellem alle berørte parter, herunder de offentlige myndigheder, arbejdsgiverne, arbejdstagerne, deres repræsentanter og civilsamfundet, som et nøgleredskab til effektiv udvikling af høje sundheds- og sikkerhedsstandarder; mener, at en sådan dialog bør føre til bedre viden om de egentlige risici for arbejdstageres sundhed og sikkerhed og om visse arbejdstageres specifikke behov og krav på virksomheds- og sektorniveau og til udveksling af god praksis;

55.   tilskynder medlemsstaterne til at sikre en behørig repræsentation af kvinder i beslutningsprocessen om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen på alle niveauer;

56.   er af den opfattelse, at virksomhedens sociale ansvar (VSA) er et effektivt redskab til forbedring af konkurrenceevnen, sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen og arbejdsmiljøet, og opfordrer i så henseende til udveksling af god praksis på lokalt, nationalt og europæisk plan blandt medlemsstaterne og globalt på multinationalt plan samt til yderligere anvendelse af VSA på frivillig basis, men som et led i virksomhedernes udviklingsstrategi;

57.   er af den opfattelse, at medarbejderrepræsentation er af væsentlig betydning for enhver sundheds- og sikkerhedspolitik på arbejdspladsen; mener, at den positive sammenhæng mellem, at der findes sundheds- og sikkerhedsrepræsentanter på arbejdspladsen og bedre resultater, ikke må undervurderes; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme den aktive tilgang og sikre, at så mange arbejdstagere som muligt har adgang til sundheds- og sikkerhedsrepræsentanter;

58.   mener, at for lang arbejdstid/utilstrækkelige hvileperioder er væsentlige faktorer i det stigende antal ulykker og sygdomme på arbejdspladsen og opfordrer til, at der skabes en passende balance mellem arbejde og familieliv;

59.   lykønsker Arbejdsmiljøagenturet og Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene med det hidtil udførte arbejde og indtager det synspunkt, at disse organers ekspertise og beføjelser skal udnyttes til fulde; mener, at disse organer fortsat bør benyttes som instrumenter for bevidstgørelse, indsamling, analyse og udveksling af information, udveksling af god praksis og undersøgelser for at foregribe nye og opdukkende risici, uanset om de er forårsaget af samfundsændringer eller knyttet til teknologiske nyskabelser;

60.   mener, at det er vigtigt at identificere og overvåge nye risici, f.eks. psykosociale risici; lykønsker derfor Arbejdsmiljøagenturets risikoovervågningscenter med sit arbejde og opfordrer Kommissionen til at følge op på resultaterne heraf og stille de nødvendige forslag, når der identificeres nye risici;

61.   anbefaler medlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger, således at tungt eller farligt arbejde ledsages af en tilsvarende ret til social beskyttelse, som de pågældende arbejdstagere kan benytte sig af både gennem deres arbejdsliv og som pensionister;

62.   henstiller til Arbejdsmiljøagenturet at gennemføre forskning i de særlige problemer og risici, som arbejdstagere med et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold samt arbejdstagere hos underleverandører står overfor, med henblik på at gøre det lettere for Kommissionen og medlemsstaterne at bekæmpe disse risici og gennemføre den eksisterende lovgivning vedrørende disse grupper korrekt, og anerkender samtidig, at den type arbejde, der udføres af disse grupper, f.eks. byggeri, i visse medlemsstater i sagens natur er mere udsat for ulykker;

63.   er af den opfattelse, at det i et globalt miljø er nødvendigt at samarbejde med internationale organisationer såsom WTO, WHO og ILO og at sikre, at internationale konventioner og aftaler om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen bliver vedtaget og gennemført af alle parter; mener, at dette er vigtigt for at opretholde EU's konkurrenceevne og undgå, at EU-virksomheder flyttes uden for EU for at finde en mere eftergivende lovgivning om sundhed og sikkerhed; mener endvidere, at dette er et spørgsmål om beskyttelse af menneskerettigheder og derfor bør tages op under forhandlinger med tredjelande;

64.   opfordrer derfor medlemsstaterne til at overholde internationale forskrifter om sundhed og sikkerhed og særlig at ratificere ILO-konvention C-187 og gennemføre henstilling R-197;

65.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 303 af 14.12.2007, s. 1. (2) EFT L 183, 29.6.1989, s. 1. (3) EFT L 262 af 17.10.2000, s. 21. (4) EUT L 165 af 27.6.2007, s. 21. (5) EUT C 300 E af 11.12.2003, s. 290. (6) EUT C 304 E af 1.12.2005, s. 400. (7) EUT C 303 E af 13.12.2006, s. 754. (8) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0206. (9) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0501. (10) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0102. (11) EUT L 238 af 25.9.2003, s. 28. (12) EFT L 206 af 29.7.1991, s. 19. (13) EFT L 348 af 28.11.1992, s. 1. (14) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16. (15) EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1. (16) EUT L 102 af 11.4.2006, s. 1. (17) EUT C 175 af 27.7.2007, s. 88.