Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. januar 2008 om forslag til Rådets beslutning om gennemførelse af forordning (EF) nr. 168/2007 for så vidt angår vedtagelse af en flerårig ramme for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder for 2007-2012 (KOM(2007)0515 - C6-0322/2007 - 2007/0189(CNS))
- der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2007)0515),
- der henviser til artikel 5, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 168/2007, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0322/2007),
- der henviser til forretningsordenens artikel 51,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udenrigsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0514/2007),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;
3. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;
4. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;
5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Kommissionens forslag
Ændringer
Ændring 1 Betragtning 1
(1) For at agenturet kan udføre sine opgaver bedst muligt, skal der fastlægges præcise tematiske områder for dets arbejde i en flerårig ramme, der dækker fem år, som fastsat i artikel 5, st. 2, i forordning (EF) nr. 168/2007.
(1) For at agenturet kan udføre sine opgaver bedst muligt og på baggrund af formålet med oprettelsen af agenturet, skal der fastlægges præcise tematiske områder for dets arbejde i en flerårig ramme, der dækker fem år, som fastsat i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 168/2007.
Ændring 2 Betragtning 2
(2) Rammen bør omfatte bekæmpelse af racisme, fremmedhad og intolerance i forbindelse hermed, som er blandt de tematiske områder for agenturets arbejde.
(2) Rammen bør omfatte bekæmpelse af racisme, fremmedhad og intolerance i forbindelse hermed, som er blandt de tematiske områder for agenturets arbejde, samt beskyttelse af rettighederne for personer, der tilhører etniske eller nationale mindretal.
Ændring 3 Betragtning 5
(5) Rammen bør indeholde bestemmelser, der tager sigte på at sikre komplementaritet med det mandat, der er tillagt andre fællesskabs- og EU-organer, -kontorer og -agenturer, samt med Europarådet og andre internationale organisationer, der er aktive inden for grundlæggende rettigheder. De mest relevante fællesskabsagenturer og -organer for den flerårige ramme er Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1922/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af et europæisk institut for ligestilling mellem mænd og kvinder, og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, der blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger, og formålene med disse bør derfor tages i betragtning.
(5) Rammen bør indeholde bestemmelser, der tager sigte på at sikre komplementaritet med det mandat, der er tillagt andre fællesskabs- og EU-organer, -kontorer og -agenturer, samt med Europarådet og andre internationale organisationer, der er aktive inden for grundlæggende rettigheder. De mest relevante fællesskabsagenturer og -organer for den flerårige ramme er Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1922/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af et europæisk institut for ligestilling mellem mænd og kvinder, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, der blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger, samt Den Europæiske Ombudsmand, og formålene med disse og deres aktivitetsområde bør derfor tages i betragtning.
Ændring 4 Betragtning 6 a (ny)
(6a)I henhold til artikel 5, stk. 3 i forordning (EF) nr. 168/2007 kan agenturet arbejde uden for de tematiske områder, der er fastsat i den flerårige ramme, på anmodning af Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen, forudsat at dets finansielle og menneskelige ressourcer tillader det.
Ændring 5 Betragtning 7 a (ny)
(7a)Denne ramme fastsætter de tematiske områder, inden for hvilke agenturet bør arbejde, mens agenturets opgaver er fastsat i artikel 4 i forordning (EF) nr. 168/2007, som især nævner opgaven med at øge offentlighedens bevidsthed om grundlæggende rettigheder og aktivt orientere om agenturets arbejde.
Ændring 6 Betragtning 7 b (ny)
(7b)Alle mennesker er født lige, og derfor er menneskerettighederne udelelige og ukrænkelige.
Ændring 7 Betragtning 7 c (ny)
(7c)Det er nødvendigt at kontrollere, at EU-institutionerne og alle medlemsstaterne overholder alle internationale menneskerettighedskonventioner, som medlemsstaterne deltager i.
Ændring 8 Betragtning 7 d (ny)
(7d)Agenturet bør regelmæssigt aflægge beretning til Europa-Parlamentet.
Ændring 9 Artikel 1, stk. 1 a (nyt)
1a.Kommissionen kan, på eget initiativ eller på initiativ fra Rådet, Europa-Parlamentet eller agenturets bestyrelse, tidligst et år efter vedtagelsen af den flerårige ramme fremsætte et forslag om at undersøge rammen i henhold til den procedure, som er fastlagt i artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 168/2007.
Ændring 10 Artikel 1, stk. 2 a (nyt)
2a.Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen kan anmode agenturet om at undersøge specifikke handlinger eller specifikke problemer.
Ændring 11 Artikel 1 a (ny)
Artikel 1a
Opgaver
Agenturet kan udarbejde og offentliggøre konklusioner om og holdninger til tematiske områder, der ikke er omfattet af artikel 2, hvis der er tale om usædvanlige og tvingende omstændigheder. Under sådanne omstændigheder sendes meddelelse om påtagne opgaver til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.
Ændring 12 Artikel 2, indledning
De tematiske områder er som følger:
I sit arbejde inden for følgende tematiske områder, med forbehold af artikel 1, stk. 2a, og artikel 1a, søger agenturet at identificere de økonomiske, sociale og kulturelle faktorer, der bidrager til respekten for menneskerettigheder på de pågældende områder, eller som udgør hovedårsagerne til krænkelser af menneskerettighederne:
Ændring 13 Artikel 2, litra b
b) forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering eller af personer, der tilhører mindretal
b) forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering eller af personer, der tilhører traditionelle nationale og sproglige mindretal og enhver kombination af disse grunde (forskellige former for forskelsbehandling)
Ændring 14 Artikel 2, litra j
j) adgang til et effektivt og uafhængigt retsvæsen.
j) adgang til et effektivt og uafhængigt retsvæsen, hvad angår tiltaltes og mistænktes rettigheder
Ændring 15 Punkt 2, litra j a (nyt)
ja) ekstrem fattigdom og social udstødelse
Ændring 16 Artikel 3, stk. 1
1. Agenturet sikrer en hensigtsmæssig koordinering med relevante fællesskabsorganer, -kontorer og -agenturer, medlemsstaterne, internationale organisationer og civilsamfundet på de betingelser, der er fastlagt i artikel 7, 8 og 10 i forordning (EF) nr. 168/2007, til gennemførelse af denne ramme.
1. Agenturet sikrer et hensigtsmæssigt samarbejde og en hensigtsmæssig koordinering med relevante fællesskabsorganer, -kontorer og -agenturer, medlemsstaterne, internationale organisationer og civilsamfundet på de betingelser, der er fastlagt i artikel 7, 8 og 10 i forordning (EF) nr. 168/2007, til gennemførelse af denne ramme.
Ændring 17 Artikel 3, stk. 2 a (nyt)
2a.Agenturet samarbejder aktivt med kandidatlande på området grundlæggende rettigheder med henblik på at lette deres overholdelse af fællesskabsretten
Ændring 18 Artikel 3, stk. 3
3. Agenturet beskæftiger sig kun med spørgsmål vedrørende forskelsbehandling på grund af køn som led i og i den udstrækning, det er relevant for det arbejde, der skal udføres om generelle spørgsmål om forskelsbehandling, som omhandlet i artikel 2, litra b), under hensyntagen til, at de overordnede mål for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, der blev oprettet ved forordning (EF) nr. 1922/2006, er at bidrage til og styrke fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder, herunder integration af ligestillingsaspektet i alle fællesskabspolitikker og de heraf følgende nationale politikker, og til bekæmpelse af forskelsbehandling på grundlag af køn og til at øge EU-borgernes bevidsthed om ligestilling ved at yde teknisk bistand til Fællesskabets institutioner, særlig Kommissionen, og medlemsstaternes myndigheder.
3. Agenturet beskæftiger sig kun med spørgsmål vedrørende forskelsbehandling på grund af køn, særligt forskellige former for forskelsbehandling, som led i og i den udstrækning, det er relevant for det arbejde, der skal udføres om generelle spørgsmål om forskelsbehandling, som omhandlet i artikel 2, litra b), under hensyntagen til de formål og de opgaver, der er fastsat for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, der blev oprettet ved forordning (EF) nr. 1922/2006. De nærmere betingelser for samarbejdet mellem agenturet og instituttet fastlægges i et aftalememorandum i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 168/2007.
Oprettelse af en europæisk politienhed (Europol) *
121k
199k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. januar 2008 om forslag til Rådets afgørelse om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol) (KOM(2006)0817 - C6-0055/2007 - 2006/0310(CNS))
- der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2006)0817),
- der henviser til EF-traktatens artikel 30, stk. 1, litra b), artikel 30, stk. 2, og artikel 34, stk. 2, litra c),
- der henviser til EU-traktatens artikel 39, stk. 1, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0055/2007),
- der henviser til protokollen om Schengen-reglerne som integreret i Den Europæiske Union, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet,
- der henviser til forretningsordenens artikel 93 og 51,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Budgetudvalget og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A6-0447/2007),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. mener, at det finansielle referencegrundlag, der er anført i Kommissionens forslag, skal være foreneligt med loftet for udgiftsområde 3a i den flerårige finansielle ramme for 2007-2013 og med bestemmelserne i punkt 47 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(1) (IIA);
3. erindrer om, at Budgetudvalgets udtalelse ikke foregriber resultatet af den fastlagte procedure i punkt 47 i IIA, der finder anvendelse på oprettelsen af en europæisk politienhed;
4. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;
5. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;
6. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;
7. anmoder Rådet om fornyet høring inden for rammerne af Lissabon-traktaten, hvis Rådets afgørelse om oprettelse af Europol ikke er vedtaget inden juni 2008;
8. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Kommissionens forslag
Ændringer
Ændring 1 Henvisning 1 a (ny)
under henvisning til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget1 (finansforordningen), særlig artikel 185,
_____________ 1EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. Ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006 (EUT L 390 af 30.12.2006, s. 1).
Ændring 2 Henvisning 1 b (ny)
under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning1, særlig punkt 47,
_____________ 1EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
Ændring 3 Betragtning 4 a (ny)
(4a)Rådet har endnu ikke vedtaget rammeafgørelsen om beskyttelse af personoplysninger, der behandles i forbindelse med det politimæssige og retlige samarbejde i straffesager. Rammeafgørelsens ikrafttræden er afgørende for, at Europol kan opfylde sit mandat inden for en retslig ramme, som fuldt ud sikrer beskyttelse af europæiske borgeres personoplysninger. Det er derfor afgørende, at Rådet vedtager rammeafgørelsen så hurtigt som muligt.
Ændring 4 Betragtning 4 b (ny)
(4b)I sin henstilling til Rådet af 13. april 1999 om Europol: Styrkelse af den parlamentariske kontrol og udvidelse af beføjelserne1 opfordrede Europa-Parlamentet til, at Europol blev placeret inden for Den europæiske Unions institutionelle ramme, og til, at det skulle underlægges Europa-Parlamentets demokratiske kontrol.
_____________ 1EFT C 219 af 30.7.1999, s. 101.
Ændring 5 Betragtning 4 c (ny)
(4c)I sin henstilling til Rådet af 30. maj 2002 om Europols fremtidige udvikling og fulde integration i Den Europæiske Unions institutionelle system1 og i sin henstilling til Rådet af 10. april 2003 om Europols fremtidige udvikling2 opfordrede Europa-Parlamentet til, at Europol gives fællesskabsstatus.
_____________ 1 EUT C 187 E af 7.8.2003, s. 144. 2 EUT C 64 E af 12.3.2004, s. 588.
Ændring 6 Betragtning 5
(5) Når Europol oprettes som et EU-agentur finansieret over De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, vil det styrke Europa-Parlamentets kontrol med Europol, da Europa-Parlamentet bliver involveret i vedtagelsen af budgettet.
(5) Oprettelsen af Europol som et EU-agentur finansieret over Den Europæiske Unions almindelige budget, vil det styrke Europa-Parlamentets generelle og demokratiske kontrol med Europol, gennem Europa-Parlamentets deltagelse i vedtagelsen af budgettet, herunder dets kontrol med stillingsfortegnelsen og med dechargeproceduren.
Ændring 7 Betragtning 6 a (ny)
(6a)Oprettelsen af Europol gør det påkrævet at der indgås en interinstitutionel aftale, som fastsætter de grundlæggende vilkår, der gælder for europæiske kontrolorganer, således at de nuværende og kommende organers struktur udformes på en sådan måde, at hensynet til klarhed, gennemsigtighed og retssikkerhed fremmes.
Ændring 8 Betragtning 8 a (ny)
(8a)Der er stadig behov for forbedringer, hvad Europols demokratiske ansvar angår, efter at dets operationelle beføjelser er blevet udvidet.
Ændring 9 Betragtning 13
(13) Der skal udpeges en databeskyttelsesansvarlig, der på uafhængig vis bør sikre, at behandlingen af personoplysninger er lovlig, og at bestemmelserne i denne afgørelse om behandling af personoplysninger overholdes, herunder også behandling af personoplysninger om Europols personale, som er beskyttet af artikel 24 i forordning (EF) nr. 45/2001.
(13) Der skal udpeges en databeskyttelsesansvarlig, der på uafhængig vis bør sikre, at behandlingen af personoplysninger er lovlig, og at bestemmelserne i denne afgørelse om behandling af personoplysninger overholdes, herunder også behandling af personoplysninger om Europols personale, som er beskyttet af artikel 24 i forordning (EF) nr. 45/2001. I forbindelse med varetagelsen af sine opgaver bør den databeskyttelsesansvarlige samarbejde med de databeskyttelsesansvarlige, som er udpeget i henhold til fællesskabsretten.
Ændring 10 Betragtning 14
(14) Ud over at forenkle bestemmelserne om eksisterende databehandlingssystemer bør Europols muligheder for at indføre og administrere andre databehandlingsværktøjer, som støtter Europols opgaver, styrkes; sådanne databehandlingsværktøjer bør indføres og administreres i overensstemmelse med de generelle principper for databeskyttelse, men også i overensstemmelse med detaljerede regler, som fastsættes af Rådet.
(14) Ud over at forenkle bestemmelserne om eksisterende databehandlingssystemer bør Europol gives mulighed for at indføre og administrere andre databehandlingsværktøjer, som støtter Europols opgaver; sådanne databehandlingsværktøjer bør indføres og administreres i overensstemmelse med de generelle principper for databeskyttelse, der er fastlagt i fællesskabsretten og i Europarådets konvention 108 af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger, samt i overensstemmelse med detaljerede regler, som fastsættes af Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.
Ændring 11 Betragtning 19
(19) Europols muligheder for at samarbejde med tredjelande og eksterne instanser bør rationaliseres for at sikre overensstemmelse med Den Europæiske Unions generelle politik i den henseende og gennem nye bestemmelser om, hvordan et sådant samarbejde kan finde sted i fremtiden.
(19) Europols muligheder for at samarbejde med tredjelande og eksterne instanser bør rationaliseres for at sikre overensstemmelse med Den Europæiske Unions generelle politik i den henseende og for at sikre, at tredjelande og eksterne organer i tilstrækkelig grad beskytter personoplysninger, gennem nye bestemmelser om, hvordan et sådant samarbejde kan finde sted i fremtiden, som vedtages af Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.
Ændring 12 Artikel 1, stk. 1
1. Med denne afgørelse oprettes en europæisk politienhed, herefter kaldet "Europol", som et EU-agentur. Europol får sæde i Haag, Nederlandene.
1. Med denne afgørelse oprettes en europæisk politienhed, herefter kaldet "Europol", som et EU-agentur. Agenturet er et fællesskabsorgan som omhandlet i artikel 185 i finansforordningen og punkt 47 i den interinstitutionelle aftale (IIA). Europol får sæde i Haag, Nederlandene.
Ændring 13 Artikel 5, stk. 1, litra a
a) indsamling, opbevaring, behandling, analyse og udveksling af oplysninger og efterretninger, der fremsendes af medlemsstaternes myndigheder eller tredjelande eller andre offentlige eller private organer
a) indsamling, opbevaring, behandling, analyse og udveksling af oplysninger og efterretninger, der fremsendes af medlemsstaternes myndigheder eller tredjelande eller andre offentlige eller private organer; oplysninger, der kommer fra en privatperson, skal, inden de fremsendes til Europol, være indsamlet og behandlet på lovlig vis i overensstemmelse med national lovgivning til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger1, og vil kun være tilgængelige for Europol fra sag til sag, med et nærmere angivet formål og under medlemsstaternes retlige kontrol; supplerende garantier fastsættes af Europol efter høring af den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse og den fælles kontrolinstans
_____________ l EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
Ændring 14 Artikel 6, stk. 2
2. I de tilfælde, hvor der oprettes et fælles efterforskningshold for at behandle sager om forfalskning af euroen, kan der udpeges en ansat i Europol til at lede efterforskningen, under lederen af efterforskningsholdets direkte ansvar. Hvis der er meningsforskelle mellem den ansatte i Europol og holdlederen, er sidstnævntes mening udslagsgivende.
2. I de tilfælde, hvor der oprettes et fælles efterforskningshold for at behandle sager om forfalskning af euroen eller løse de i artikel 5, stk. 2, omhandlede opgaver, kan der udpeges en ansat i Europol til at lede efterforskningen, under lederen af efterforskningsholdets direkte ansvar. Hvis der er meningsforskelle mellem den ansatte i Europol og holdlederen, er sidstnævntes mening udslagsgivende.
Ændring 15 Artikel 8, stk. 2
2. Den nationale enhed er forbindelsesleddet mellem Europol og medlemsstaternes kompetente myndigheder. Medlemsstaterne kan imidlertid tillade direkte kontakter mellem de udpegede kompetente myndigheder og Europol på betingelser, der fastsættes af den pågældende medlemsstat, herunder eventuel inddragelse af den nationale enhed.
2. Den nationale enhed er det eneste forbindelsesled mellem Europol og medlemsstaternes kompetente myndigheder. Medlemsstaterne kan imidlertid tillade direkte kontakter mellem de udpegede kompetente myndigheder og Europol på betingelser, der fastsættes af den pågældende medlemsstat, herunder inddragelse af den nationale enhed.
Den nationale enhed skal samtidig fra Europol have tilsendt alle oplysninger udvekslet som led i den direkte kontakt mellem Europol og de udpegede kompetente myndigheder. Forbindelser mellem den nationale enhed og de kompetente myndigheder er underlagt national lovgivning og navnlig de gældende nationale forfatningskrav.
Ændring 16 Artikel 9, stk. 2, afsnit 2
De bilaterale udvekslinger efter litra d) kan også vedrøre kriminalitet, der ligger ud over Europols kompetence, hvis det er tilladt efter national ret.
De bilaterale udvekslinger efter litra d) kan også vedrøre kriminalitet, der ligger ud over Europols kompetence, hvis det er tilladt efter national ret. I så tilfælde holdes Europol ikke ansvarlig for indholdet af nogen af de udvekslede oplysninger.
Ændring 17 Artikel 10, stk. 2
2. Europol kan behandle oplysninger med henblik på at fastslå, om oplysningerne er relevante for organisationens opgaver og kan indgå i et af informationssystemerne.
2. Europol kan behandle oplysninger med henblik på at fastslå, om oplysningerne er relevante for organisationens opgaver og kan indgå i dens informationssystemer. I så tilfælde behandles oplysningerne udelukkende med det formål at vurdere deres relevans.
Ændring 18 Artikel 10, stk. 3
3. Når Europol har til hensigt at oprette andre databehandlingssystemer end Europols informationssystem som nævnt i artikel 11 eller de analyseregistre, der er nævnt i artikel 14, fastlægger Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet, de betingelser, der gælder for Europol på dette område. Disse betingelser vedrører navnlig adgang til og brug af oplysningerne, samt tidsfrister for lagring og sletning af sådanne oplysninger, under hensyntagen til de principper, der er nævnt i artikel 26.
3. Når Europol har til hensigt at oprette andre databehandlingssystemer end Europols informationssystem som nævnt i artikel 11 eller de analyseregistre, der er nævnt i artikel 14, fastlægger Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet, de betingelser, der gælder for Europol på dette område. Disse betingelser vedrører navnlig adgang til og brug af oplysningerne, samt tidsfrister for lagring og sletning af sådanne oplysninger, under hensyntagen til de principper, der er nævnt i artikel 26. Europols fælles kontrolinstans og den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse høres, inden Rådet træffer en sådan afgørelse.
Ændring 19 Artikel 10, stk. 5
5. Europol bestræber sig på at sikre, at databehandlingssystemerne er kompatible med medlemsstaternes databehandlingssystemer, navnlig de databehandlingssystemer, der anvendes af de fællesskabs- og EU-instanser, som Europol kan etablere kontakter med ifølge artikel 22, gennem anvendelse af bedste praksis og åbne standarder.
5. Europol bestræber sig på at sikre, at databehandlingssystemerne er kompatible med medlemsstaternes databehandlingssystemer, navnlig de databehandlingssystemer, der anvendes af de fællesskabs- og EU-instanser, som Europol kan etablere kontakter med ifølge artikel 22, gennem anvendelse af bedste praksis og åbne standarder. Samkøring tillades, hvis Rådet efter høring af Europols databeskyttelsesansvarlige og Europols fælles kontrolinstans har truffet en afgørelse herom, der skal indeholde de nærmere regler og betingelser, navnlig vedrørende nødvendigheden af at anvende samkøring og vedrørende de formål, personoplysningerne skal anvendes til.
Ændring 20 Artikel 11, stk. 1
1. Europol vedligeholder Europols informationssystem. Europols informationssystem skal med henblik på søgning være umiddelbart tilgængeligt for de nationale enheder, forbindelsesofficererne, Europols direktør, vicedirektører og sikkerhedsgodkendte ansatte.
1. Europol vedligeholder Europols informationssystem. Europols informationssystem skal med henblik på søgning være umiddelbart tilgængeligt for de nationale enheder, forbindelsesofficererne, Europols direktør, vicedirektører og sikkerhedsgodkendte ansatte. De nationale enheders direkte adgang til informationssystemet, for så vidt angår personer omhandlet i artikel 12, stk. 1, litra b), er begrænset til de personoplysninger, der er anført i artikel 12, stk. 2. De kan efter anmodning få adgang til alle oplysningerne gennem forbindelsesofficererne, såfremt det er nødvendigt for en bestemt efterforskningsopgave.
Ændring 21 Artikel 12, stk. l, litra b
b) personer, om hvem der ifølge den berørte medlemsstats nationale ret er en alvorlig formodning om vil begå strafbare handlinger, som henhører under Europols kompetence.
b) personer, om hvem der ifølge den berørte medlemsstats nationale ret er konkrete indicier eller en alvorlig formodning om vil begå strafbare handlinger, som henhører under Europols kompetence.
Ændring 22 Artikel 12, stk. 4 a (nyt)
4a.Særlige kategorier af oplysninger vedrørende racemæssig eller etnisk oprindelse, politiske, religiøse eller ideologiske overbevisninger, medlemskab af partier eller fagforeninger, seksuel orientering eller sundhed må ikke behandles, med mindre det er absolut nødvendigt og rimeligt i forhold til en konkret sag og sker under overholdelse af specifikke sikkerhedsforanstaltninger.
Ændring 23 Artikel 19, stk. 1
1. Personoplysninger fra Europols informationssystem videregives eller anvendes udelukkende af medlemsstaternes kompetente myndigheder til at forebygge og bekæmpe de former for kriminalitet, der henhører under Europols kompetence, samt til at bekæmpe andre former for grov kriminalitet. Europol anvender kun oplysningerne til at udføre sine opgaver.
1. Personoplysninger fra Europols informationssystem videregives eller anvendes udelukkende af medlemsstaternes kompetente myndigheder, og kun til de formål, der ligger til grund for indsamlingen, og til dermed kompatible formål, med henblik på at forebygge og bekæmpe de former for kriminalitet, der henhører under Europols kompetence, samt til at bekæmpe andre former for grov kriminalitet. Europol anvender kun oplysningerne til at udføre sine opgaver.
Ændring 24 Artikel 20, stk. 1
1. Europol lagrer kun oplysninger i dataregistre, så længe det er nødvendigt for udførelsen af Europols opgaver. Senest tre år efter registreringen skal det undersøges, om det er nødvendigt fortsat at opbevare de pågældende oplysninger. Den enhed, der har foretaget registreringen, gennemgår de oplysninger, der er lagret i informationssystemet, og sørger for sletning. Europol gennemgår de oplysninger, som er lagret i Europols øvrige dataregistre, og sørger for sletning. Senest tre måneder inden udløbet af fristen for gennemgang af de oplysninger, som medlemsstaterne har registreret, underretter Europol automatisk medlemsstaterne om fristens udløb.
1. Europol lagrer kun oplysninger i dataregistre, så længe det er nødvendigt for udførelsen af Europols opgaver. Uanset artikel 10, stk. 3, skal det efter registreringen mindst hvert andet år undersøges og dokumenteres, om det er nødvendigt fortsat at opbevare de pågældende oplysninger. Den enhed, der har foretaget registreringen, gennemgår de oplysninger, der er lagret i informationssystemet, og sørger for sletning. Europol gennemgår de oplysninger, som er lagret i Europols øvrige dataregistre, og sørger for sletning. Senest tre måneder inden udløbet af fristen for gennemgang af de oplysninger, som medlemsstaterne har registreret, underretter Europol automatisk medlemsstaterne om fristens udløb.
Ændring 25 Artikel 21
Hvis Europol i henhold til Den Europæiske Unions, internationale eller nationale retlige instrumenter har ret til at foretage datasøgning i andre nationale eller internationale informationssystemer, må Europol indhente personoplysninger ad denne vej, hvis det er nødvendigt for udførelsen af Europols opgaver. Bestemmelserne i Den Europæiske Unions, internationale eller nationale retlige instrumenter regulerer Europols adgang til og brug af disse oplysninger, i det omfang de fastsætter strengere regler for adgang og brug end denne afgørelse. Europols anvendelse af sådanne oplysninger må ikke være i modstrid med denne afgørelse.
Hvis Europol i henhold til Den Europæiske Unions, internationale eller nationale retlige instrumenter har ret til at foretage datasøgning i andre nationale eller internationale informationssystemer, må Europol undtagelsesvis indhente personoplysninger ad denne vej, hvis og i den udstrækning det er nødvendigt og rimeligt for udførelsen af Europols opgaver og under nøje overholdelse af betingelser fastsat af Europol efter høring af den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse og den fælles kontrolinstans. Bestemmelserne i Den Europæiske Unions, internationale eller nationale retlige instrumenter regulerer Europols adgang til og brug af disse oplysninger, i det omfang de fastsætter strengere regler for adgang og brug end denne afgørelse. Europols anvendelse af sådanne oplysninger må ikke være i modstrid med denne afgørelse.
Ændring 26 Artikel 22, stk. 1, litra d a (nyt)
da) de relevante afdelinger i Rådets generalsekretariat og Den Europæiske Unions Fælles Situationscenter.
Ændring 27 Artikel 22, stk. 5 a (nyt)
5a.Ved videregivelse af personoplysninger fra Fællesskabets institutioner og organer betragtes Europol som et fællesskabsorgan som omhandlet i artikel 7 i forordning (EF) nr. 45/2001.
Ændring 28 Artikel 24, stk. 1, indledning
1. Europol kan videregive lagrede personoplysninger til eksterne instanser, jf. artikel 23, stk. 1, på de betingelser, der er fastsat i stk. 4 i denne artikel, såfremt:
1. I helt ekstraordinære situationer og på grundlag af en vurdering fra sag til sag, kan Europol videregive lagrede personoplysninger til eksterne instanser, jf. artikel 23, stk. 1, på de betingelser, der er fastsat i stk. 4 i nærværende artikel, såfremt:
Ændring 58 Artikel 24, stk. 2
2. Som en undtagelse fra stk. 1 kan Europol videregive personoplysninger til eksterne instanser, jf. artikel 23, stk. 1, på de betingelser, der er fastsat i stk. 4, hvis Europols direktør mener, at videregivelse af oplysninger er absolut nødvendig for at beskytte de pågældende medlemsstaters væsentlige interesser inden for rammerne af Europols målsætninger eller forebygge en umiddelbart forestående alvorlig fare i forbindelse med kriminalitet eller terror. Direktøren for Europol skal under alle omstændigheder vurdere det databeskyttelsesniveau, der gælder for den pågældende instans, og opveje dette databeskyttelsesniveau mod disse interesser.
2. Som en undtagelse fra stk. 1 kan Europol efter konkret vurdering af den enkelte sag videregive personoplysninger til eksterne instanser, jf. artikel 23, stk. 1, på de betingelser, der er fastsat i stk. 4, hvis Europols direktør mener, at videregivelse af oplysninger er absolut nødvendig for at beskytte de pågældende medlemsstaters væsentlige interesser inden for rammerne af Europols målsætninger eller forebygge en umiddelbart forestående alvorlig fare i forbindelse med kriminalitet eller terror. Direktøren for Europol skal under alle omstændigheder vurdere, i hvilken udstrækning menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincipper respekteres i det tredjeland, hvortil oplysninger kan overføres, til hvilket formål oplysningerne kan bruges, det databeskyttelsesniveau, der gælder for den pågældende instans, og opveje dette databeskyttelsesniveau mod disse interesser, samt vurdere gensidigheden med hensyn til udveksling af oplysninger, og informerer regelmæssigt Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, samt de tilsynsførende instanser for databeskyttelse om de afgørelser, der træffes til gennemførelse af denne artikel.
Ændring 30 Artikel 25, stk. 2
2. Styrelsesrådet fastlægger gennemførelsesbestemmelser for Europols forbindelser med organer og agenturer med tilknytning til Det Europæiske Fællesskab og Den Europæiske Union, jf. artikel 22, herunder for udveksling af personoplysninger mellem Europol og sådanne organer og agenturer. Før styrelsesrådet træffer beslutning, høres den fælles kontrolinstans.
2. Styrelsesrådet fastlægger gennemførelsesbestemmelser for Europols forbindelser med organer og agenturer med tilknytning til Det Europæiske Fællesskab og Den Europæiske Union, jf. artikel 22, herunder for udveksling af personoplysninger mellem Europol og sådanne organer og agenturer. Før styrelsesrådet træffer beslutning, høres den fælles kontrolinstans og den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse.
Ændring 31 Artikel 26
Uden at det berører specifikke bestemmelser i denne afgørelse, overholder Europol principperne i Rådets rammeafgørelse 2007/XX/RIA om beskyttelse af personoplysninger, der behandles i forbindelse med det politimæssige og retslige samarbejde i straffesager, ved indsamling, behandling og brug af personoplysninger. Europol overholder disse principper i forbindelse med indsamling, behandling og brug af personoplysninger, herunder i forbindelse med ikke-automatiserede oplysninger i form af registre, dvs. strukturerede personoplysninger, der er tilgængelige ifølge specifikke kriterier.
Uden at det berører specifikke bestemmelser i denne afgørelse og nødvendigheden af at opretholde Europol-konventionens garantier, overholder Europol principperne i Rådets rammeafgørelse 2007/XX/RIA om beskyttelse af personoplysninger, der behandles i forbindelse med det politimæssige og retlige samarbejde i straffesager, ved indsamling, behandling og brug af personoplysninger. Europol overholder disse principper i forbindelse med indsamling, behandling og brug af personoplysninger, herunder i forbindelse med ikke-automatiserede oplysninger i form af registre, dvs. strukturerede personoplysninger, der er tilgængelige ifølge specifikke kriterier.
Ændring 32 Artikel 27, stk. 1
1. Europol udpeger en databeskyttelsesansvarlig, som skal være ansat i Europol. Denne person er direkte under styrelsesrådets ledelse. Den databeskyttelsesansvarlige modtager ikke instrukser fra nogen side ved udførelsen af sine opgaver.
1. Europol udpeger en uafhængig databeskyttelsesansvarlig, som skal være ansat i Europol. Denne person er direkte under styrelsesrådets ledelse. Den databeskyttelsesansvarlige modtager ikke instrukser fra nogen side ved udførelsen af sine opgaver.
Ændring 33 Artikel 27, stk. 5
5. Styrelsesrådet vedtager yderligere gennemførelsesbestemmelser vedrørende den databeskyttelsesansvarlige. Disse gennemførelsesbestemmelser vedrører navnlig udnævnelse og afskedigelse af den databeskyttelsesansvarlige og dennes hverv, opgaver og beføjelser.
5. Styrelsesrådet vedtager yderligere gennemførelsesbestemmelser vedrørende den databeskyttelsesansvarlige. Disse gennemførelsesbestemmelser vedrører navnlig udnævnelse og afskedigelse af den databeskyttelsesansvarlige og dennes hverv, opgaver, beføjelser samt garantier for den pågældendes uafhængighed.
Ændring 34 Artikel 29, stk. 4
4. Adgang til personoplysninger nægtes, hvis:
4. Adgang til personoplysninger nægtes kun, hvis afslaget er nødvendigt:
a) en sådan adgang kan skade en af Europols aktiviteter
a) for at give Europol mulighed for at varetage sine opgaver på behørig vis
b) en sådan adgang kan skade en national efterforskning, som Europol deltager i
b) for at forhindre, at en national efterforskning, som Europol deltager i, skades
c) en sådan adgang kan skade tredjeparts rettigheder og friheder.
c) for at beskytte tredjeparts rettigheder og friheder.
Ændring 35 Artikel 29, stk. 5
5. Europol hører de berørte medlemsstaters kompetente retshåndhævende myndigheder, før der træffes beslutning om at give adgang. Adgang til oplysninger i analyseregistre kræver enighed mellem Europol, de medlemsstater, der deltager i analysen, og den eller de medlemsstater, der er direkte berørt af videregivelsen af sådanne oplysninger. Hvis en medlemsstat nægter at give adgang til personoplysninger, skal den underrette Europol om afslaget og begrunde det.
5. Som et almindeligt princip kan udøvelse af retten til aktindsigt ikke nægtes. Undtagelser fra denne regel kan kun godkendes, hvis det er nødvendigt for at beskytte en anden grundlæggende rettighed. Europol hører de berørte medlemsstaters kompetente retshåndhævende myndigheder, før der træffes beslutning om at give adgang. Adgang til oplysninger i analyseregistre kræver enighed mellem Europol, de medlemsstater, der deltager i analysen, og den eller de medlemsstater, der er direkte berørt af videregivelsen af sådanne oplysninger. Hvis en medlemsstat nægter at give adgang til personoplysninger, skal den underrette Europol om afslaget og begrunde det.
Ændring 36 Artikel 29, stk. 6
6. Hvis en eller flere medlemsstater eller Europol har tilkendegivet deres modstand mod en persons adgang til egne personoplysninger, underretter Europol den pågældende om, at der er foretaget kontrol uden at anføre forhold, som kan afsløre, om Europol har registreret personoplysninger om den pågældende.
6. Hvis en eller flere medlemsstater eller Europol har tilkendegivet deres modstand mod en persons adgang til egne personoplysninger, underretter Europol den pågældende om, at der er foretaget kontrol uden at anføre forhold, som kan afsløre, om Europol har registreret personoplysninger om den pågældende. Den dataansvarlige er forpligtet til at oplyse årsagerne til afslag på at give aktindsigt, således at anvendelsen af undtagelsen fra retten til aktindsigt kan kontrolleres effektivt i overensstemmelse med henstilling R (87) 15 fra Europarådets ministerudvalg af 17. september 1987 om behandling af personoplysninger i politimæssigt øjemed.
Ændring 38 Artikel 36, stk. 9, første afsnit
9. Styrelsesrådet vedtager hvert år:
9. Styrelsesrådet vedtager hvert år efter Rådets tilslutning:
a) et forslag til budgetoverslag og det foreløbige budgetforslag, der skal fremlægges for Kommissionen, herunder stillingsfortegnelsen og det endelige budget
a) et forslag til budgetoverslag, der skal fremlægges for Kommissionen, herunder udkastet til stillingsfortegnelse
aa)Europols budget samt stillingsfortegnelsen efter godkendelse fra budgetmyndigheden
b) et arbejdsprogram for Europols fremtidige aktiviteter under hensyntagen til medlemsstaternes operative behov og følgerne heraf for budgettet og Europols personale, efter Kommissionen har afgivet udtalelse
b) et arbejdsprogram for Europols fremtidige aktiviteter så vidt muligt under hensyntagen til medlemsstaternes operative behov i overensstemmelse med de til rådighed stående finansielle og menneskelige ressourcer, efter Kommissionen har afgivet udtalelse
c) en almindelig beretning om Europols aktiviteter i det forløbne år.
c) en almindelig beretning om Europols aktiviteter i det forløbne år, hvor navnlig de opnåede resultater sammenlignes med målene i det årlige arbejdsprogram.
Ændring 39 Artikel 36, stk. 9, andet afsnit
Disse dokumenter fremsendestil Rådet til godkendelse. Rådet fremsender dem til Europa-Parlamentet til information.
Disse dokumenter forelægges Europa-Parlamentet, som i givet fald vil have mulighed for at behandle dem om nødvendigt i samarbejde med nationale parlamenter.
Ændring 59 Artikel 37, stk. 1-3
1. Europol ledes af en direktør, der udnævnes af Rådet, som træffer afgørelse med kvalificeret flertal, fra en liste med mindst tre kandidater forelagt af styrelsesrådet, for en periode på fire år, der kan forlænges én gang.
1. Europol ledes af en direktør, der udnævnes af styrelsesrådet i overensstemmelse med en samarbejdsprocedure ("concertation").
Direktøren udnævnes på grundlag af sine meriter, sin erfaring inden for Europols kompetenceområde og sin forvaltnings- og ledelsesmæssige kompetence.
Denne samarbejdsprocedure foregår som følger:
a) på grundlag af en liste opstillet af Kommissionen efter en indkaldelse af ansøgninger og en gennemsigtig udvælgelsesprocedure anmodes ansøgerne om inden udnævnelsen af en kandidat at give møde for Europa-Parlamentet og Rådet og besvare spørgsmål
b)Europa-Parlamentet og Rådet kan derefter afgive deres udtalelser og oplyse deres præferencer
c) styrelsesrådet udnævner direktøren under hensyntagen til ovennævnte udtalelser.
Direktørens mandatperiode er på fire år.
2. Direktøren bistås af vicedirektører, som udnævnes for en periode på fire år, der kan forlænges én gang, i overensstemmelse med proceduren i stk. 1. Vicedirektørernes opgaver fastlægges nærmere af direktøren.
2. Direktøren bistås af vicedirektører, som udnævnes for en periode på fire år, der kan forlænges én gang. Vicedirektørernes opgaver fastlægges nærmere af direktøren.
3. Styrelsesrådet fastlægger regler for udvælgelse af kandidater til stillingen som direktør eller vicedirektør. Sådanne regler skal, før de træder i kraft, godkendes af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
3. Styrelsesrådet fastlægger regler for udvælgelse af kandidater til stillingen som vicedirektør. Sådanne regler skal, før de træder i kraft, godkendes af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Ændring 41 Artikel 37, stk. 4, litra g a (nyt)
ga) gennemførelse af effektive overvågnings- og evalueringsprocedurer med hensyn til Europols indsats i forhold til opfyldelsen af dets mål
Ændring 42 Artikel 38, stk. 5 a (nyt)
5a.Forordning (EF) nr. 45/2001 finder anvendelse på behandlingen af personoplysninger om Europols ansatte.
Ændring 43 Artikel 41, stk. 1
1. Uden at det berører andre former for indkomst, består Europols indtægter af et tilskud fra Fællesskabet opført på Den Europæiske Unions almindelige budget (sektionen for Kommissionen) fra og med 1. januar 2010.
1. Uden at det berører andre former for indkomst, består Europols indtægter af et tilskud fra Fællesskabet opført på Den Europæiske Unions almindelige budget (sektionen for Kommissionen) fra og med 1. januar 2010. Finansieringen af Europol er underlagt en aftale indgået af budgetmyndigheden som fastlagt i IIA.
Ændring 44 Artikel 41, stk. 3
3. Direktøren udarbejder et udkast til overslag over Europols indtægter og udgifter for det kommende regnskabsår og forelægger det for styrelsesrådet sammen med en foreløbig stillingsfortegnelse. Stillingsfortegnelsen skal indeholde både faste og midlertidige stillinger og udstationerede nationale eksperter og anføre antal, grad og kategori for det personale, der er beskæftiget i Europol i det pågældende regnskabsår.
3. Direktøren udarbejder et udkast til overslag over Europols indtægter og udgifter for det kommende regnskabsår og forelægger det for styrelsesrådet sammen med et udkast til stillingsfortegnelse. Udkastet til stillingsfortegnelse skal indeholde både faste og midlertidige stillinger og udstationerede nationale eksperter og anføre antal, grad og kategori for det personale, der er beskæftiget i Europol i det pågældende regnskabsår.
Ændring 45 Artikel 41, stk. 6
6. Kommissionen sender overslaget til Europa-Parlamentet og Rådet (herefter benævnt "budgetmyndigheden") sammen med det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions budget.
6. Kommissionen sender overslaget til Europa-Parlamentet, som skal have mulighed for i givet fald at undersøge det inden for rammerne af sine beføjelser, og Rådet (herefter benævnt "budgetmyndigheden") sammen med det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget.
Ændring 46 Artikel 42, stk. 8 a (nyt)
8a.Hvis Europa-Parlamentet anmoder om det, forelægger direktøren det alle oplysninger, som er nødvendige for, at dechargeproceduren vedrørende det pågældende regnskabsår kan forløbe tilfredsstillende, som fastlagt i finansforordningens artikel 146, stk. 3.
Ændring 47 Artikel 42, stk. 9
9. Efter henstilling fra Rådet meddeler Europa-Parlamentet inden den 30. april i år n+2 direktøren for Europol decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret n.
9. Europa-Parlamentet meddeler under hensyntagen til henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, inden den 30. april i år n+2 direktøren for Europol decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret n.
Ændring 48 Artikel 43
De finansielle bestemmelser for Europol vedtages af styrelsesrådet efter høring af Kommissionen. De må ikke fravige bestemmelserne i forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 23. december 2002, medmindre det er nødvendigt for Europols drift. Der kræves forudgående samtykke fra Kommissionen for at vedtage regler, der fraviger bestemmelserne i forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002. Budgetmyndigheden informeres om disse fravigelser.
De finansielle bestemmelser for Europol vedtages af styrelsesrådet efter høring af Kommissionen. De må ikke fravige bestemmelserne i forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002, medmindre det er særligt påkrævet for Europols drift. Der kræves forudgående samtykke fra Kommissionen for at vedtage regler, der fraviger bestemmelserne i forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002. Budgetmyndigheden informeres om disse fravigelser.
Ændring 49 Artikel 44, stk. 1
Direktøren opretter et evalueringssystem for at få oplysninger om effektiviteten og nytten af de opgaver, der udføres af Europol.
Direktøren opretter et overvågningssystem for at få oplysninger om effektiviteten og nytten af de opgaver, der udføres af Europol. Direktøren aflægger en årlig beretning om resultaterne af denne overvågning for styrelsesrådet.
Ændring 50 Artikel 44, stk. 4 a (nyt)
Formanden for styrelsesrådet eller Europols direktør forelægger Europols prioriteter for det kommende år for et blandet udvalg, bestående af medlemmer af Europa-Parlamentet og medlemmer af nationale parlamenter, for at sikre en demokratisk debat med civilsamfundet og en bedre kontrol med Europols aktiviteter.
Ænring 51 Artikel 45
På grundlag af et forslag fra direktøren vedtager styrelsesrådet senest seks måneder efter, at denne afgørelse har fået virkning, regler for aktindsigt i Europols dokumenter under hensyntagen til de principper og begrænsninger, som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001.
På grundlag af et forslag fra direktøren vedtager styrelsesrådet, efter høring af Europa-Parlamentet, senest seks måneder efter, at denne afgørelse har fået virkning, regler for aktindsigt i Europols dokumenter under hensyntagen til de principper og begrænsninger, som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001.
Ændring 52 Artikel 47
Formanden for styrelsesrådet og direktøren kan give møde i Europa-Parlamentet for at drøfte generelle spørgsmål vedrørende Europol.
Formanden for styrelsesrådet og direktøren giver efter anmodning møde i Europa-Parlamentet for at drøfte spørgsmål vedrørende Europol af enhver art.
Ændring 53 Artikel 56, stk. 1
1. Som en fravigelse fra artikel 38 vil alle ansættelseskontrakter indgået af Europol som oprettet ved Europol-konventionen før denne afgørelses ikrafttrædelse blive opfyldt.
1. Som en fravigelse fra artikel 38 vil alle ansættelseskontrakter indgået af Europol som oprettet ved Europol-konventionen før denne afgørelses ikrafttræden blive opfyldt. Der vil blive taget hensyn til de mulige ekstra personaleomkostninger, der opstår som følge af denne fravigelse fra artikel 38 i den aftale om finansiering af Europol, der skal indgås ifølge punkt 47 i IIA.
Ændring 54 Artikel 56, stk. 2
2. Alle medlemmer af personalet med ansættelseskontrakt som nævnt i stk. 1 får mulighed for at indgå en kontrakt ifølge artikel 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber, der er fastsat i forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68, på de forskellige trin ifølge stillingsfortegnelsen. I den henseende gennemføres der senest to år efter denne afgørelses ikrafttrædelse af den myndighed, der er bemyndiget til at indgå ansættelseskontrakter, en intern udvælgelsesprøve udelukkende for det personale, der var ansat i Europol, før denne afgørelses ikrafttrædelse, for at kontrollere kompetence, effektivitet og integritet hos dem, der skal ansættes. Godkendte ansøgere vil blive tilbudt en kontrakt ifølge artikel 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber, der er fastsat i forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68.
2. Alle medlemmer af personalet med ansættelseskontrakt som nævnt i stk. 1 får mulighed for at indgå en kontrakt ifølge artikel 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber, der er fastsat i forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68, på de forskellige trin ifølge stillingsfortegnelsen. Med henblik herpå gennemføres der efter samråd med Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor og senest to år efter denne afgørelses ikrafttræden af den myndighed, der er bemyndiget til at indgå ansættelseskontrakter, en intern udvælgelsesprøve udelukkende for det personale, der var ansat i Europol, før denne afgørelses ikrafttræden, for at kontrollere kompetence, effektivitet og integritet hos dem, der skal ansættes. Denne udvælgelsesprøve overvåges af Kommissionen. Resultatet af udvælgelsesprøven offentliggøres. Godkendte ansøgere vil blive tilbudt en kontrakt ifølge artikel 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber, der er fastsat i forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68. Det udkast til stillingsfortegnelse, der fremsendes til budgetmyndigheden sammen med det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget, skal tydeligt angive de stillinger, der er besat af personale, der er ansat under vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber, og de stillinger, der er besat af personale ansat under vedtægten for Europols personale.
Ændring 55 Artikel 57, stk. 3, afsnit 2 a (nyt)
Fællesskabets tilskud til Europol, der fastsættes i denne afgørelse, må under ingen omstændigheder anvendes til at betale udgifter vedrørende forpligtelser, der indgås af Europol i overensstemmelse med Europol-konventionen, inden denne afgørelses ikrafttræden.
Ændring 62 Artikel 62, stk. 2 a (nyt)
2a.Denne afgørelse revideres senest seks måneder efter Lissabon-traktatens ikrafttræden.
-der henviser til sine tidligere beslutninger om Sydkaukasus og navnlig sin beslutning til Rådet af 26. februar 2004 med Europa-Parlamentets henstilling om EU's politik over for Sydkaukasus(1),
-der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om sortehavssynergien - nyt initiativ til regionalt samarbejde (KOM(2007)0160),
-der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om styrkelse af EU's naboskabspolitik (KOM(2006)0726),
-der henviser til de handlingsplaner, der er udarbejdet inden for EU's naboskabspolitik (ENP) sammen med Armenien, Aserbajdsjan og Georgien,
-der henviser til det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI), der er tæt forbundet med gennemførelsen af de fælles vedtagne handlingsplaner, der erstatter den tekniske bistand, som TACIS og MEDA hidtil har ydet,
-der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om en energipolitik for Europa (KOM(2007)0001),
-der henviser til Kommissionens konference om den europæiske naboskabspolitik, der blev afholdt den 3. september 2007,
-der henviser til sin beslutning af 15. november 2007 om styrkelse af EU's naboskabspolitik(2),
-der henviser til Europarådets Parlamentariske Forsamlings henstilling 1771 (2006) og beslutning 1525 (2006)om en stabilitetspagt for Sydkaukasus,
-der henviser til sin beslutning af 26. september 2007 om en fælles europæisk ekstern energipolitik(3),
-der henviser til sin beslutning af 17. januar 2008 om et regionalpolitisk initiativ for Sortehavsområdet(4),
-der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2006 og den 21.-22. juni 2007 og til det tyske formandskabs statusrapport af 15. juni 2007 om styrkelse af den europæiske naboskabspolitik,
-der henviser til konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet om sikkerhed og udvikling af 19.-20. november 2007 og EU's forpligtelse til at gennemføre FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) om kvinder, fred og sikkerhed,
-der henviser til de partnerskabs- og samarbejdsaftaler, der er indgået med Armenien, Aserbajdsjan og Georgien,
-der henviser til sluterklæringen og konklusionerne fra det niende møde i det parlamentariske samarbejdsudvalg EU-Armenien den 30. januar 2007,
-der henviser til sluterklæringen og konklusionerne fra det ottende møde i det parlamentariske samarbejdsudvalg EU-Aserbajdsjan den 12. september 2007,
-der henviser til sluterklæringen og konklusionerne fra det niende møde i det parlamentariske samarbejdsudvalg EU-Georgien den 26. juni 2007,
-der henviser til de seneste parlamentsvalg i Armenien og Aserbajdsjan og til OSCE/ODIHR's overvågningsrapporter,
-der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1781 (2007) af 15. oktober 2007 om Georgien-Abkhasien-konflikten og forlængelse af mandatet for FN's observatører i Georgien,
-der henviser til Rådets formandskabserklæringer 14818/07 om den nuværende situation i Georgien og 14809/07 om domfældelsen af Eynulla Fatullayev i Adserbajdan,
-der henviser til Baku-initiativet om udvikling af energisamarbejdet og aftalememorandummet om et strategisk partnerskab på energiområdet, der blev undertegnet af EU og Aserbajdsjan den 7. november 2006 i Bruxelles,
-der henviser til EU's forpligtelse til at fremme gennemførelsen af FN's millenniumudviklingsmål og til den europæiske konsensus om udvikling(5),
-der henviser til den europæiske sikkerhedsstrategi om et sikkert Europa i en bedre verden, der blev godkendt af Det Europæiske Råd den 12. december 2003,
-der henviser til valgobservatørernes beretning til Europarådets parlamentariske Forsamling,
-der henviser til forretningsordenens artikel 45,
-der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udvalget om International Handel (A6-0516/2007),
A. der henviser til, at Rådet (Almindelige Anliggender) på sit møde den 26. februar 2001 erklærede, at det var villigt til at spille en mere aktiv rolle i Sydkaukasus, undersøge, hvordan det kunne understøtte bestræbelserne på at forebygge og løse konflikter i området og deltage i genopbygningen efter konflikter,
B. der henviser til, at færdiggørelsen af Baku-Tblisi-Kars-jernbanen vil skabe en ny kobling mellem Sydkaukasus-regionen, Tyrkiet og Vesteuropa, men også forstærke Armeniens isolering, hvilket strider mod ENP-målene men at henstillingerne fra gruppen på højt plan om transport skal gennemføres alligevel, og at transportkorridoren Europa-Kaukasus-Asien (Traceca) forbliver den vigtigste transnationale akse for Kaukasus, eftersom den forbinder alle landene i regionen,
C. der henviser til, at udvidelsen af naboskabspolitikken til at omfatte Armenien, Aserbajdsjan og Georgien udgør et vigtigt skridt fremad i EU's samarbejde med regionen med henblik på etablering af de nødvendige betingelser for en proaktiv inddragelse af EU i Sydkaukasus og en mulighed for disse lande for at et tættere samarbejde med EU, og at der er brug for flere incitamenter for at motivere Armenien, Aserbajdsjan og Georgien til at gøre fremskridt ad reformvejen,
D. der henviser til, at naboskabspolitikken bygger på fælles værdier og en effektiv gennemførelse af politiske, økonomiske og institutionelle reformer med det formål at etablere et område med venligtsindede nabolande med stærke demokratier, der bygger på funktionelle markedsøkonomier og retsstatsprincippet,
E. der henviser til, at der er behov for at videreudvikle naboskabspolitikken for at formulere en bedre og mere effektiv EU-politik over for regionen og for at udnytte de muligheder, der er for at lade EU spille en rolle inden for sikkerhedspolitik og skabelse af stabilitet; der henviser til, at EU bør udvikle en klar profil og styrke sin tilstedeværelse i regionen,
F. der henviser til, at inddragelsen af Sydkaukasus i den europæiske naboskabspolitik også indebærer et større ansvar og flere forpligtelser for de pågældende landes vedkommende, og at gode naboskabsforbindelser og et stærkt regionalt samarbejde er grundlæggende elementer i den europæiske naboskabspolitik,
G. der henviser til, at en fredelig løsning på konflikten vedrørende Nagorno-Karabakh - en konflikt, som forværrer forholdet mellem Armenien og Aserbajdsjan - og på Georgiens interne konflikter i Abkhasien og Sydossetien er af afgørende betydning for stabilitet i EU's nabolag og for den økonomiske og sociale udvikling i Sydkaukasus,
H. der henviser til, at spørgsmålet om yderligere internationalisering af de uløste post-sovjetkonflikter bør være et af de vigtigste punkter i forbindelserne mellem EU og Rusland med henblik på at løse problemerne i de fælles nabolande på mere effektiv vis,
I. der henviser til, at EU's interesse i et positivt samarbejde ikke blot skyldes regionens geografiske placering, som gør det til et transitområde for energiforsyningerne fra Centralasien til Europa, men også bygger på en gensidig interesse hos alle berørte parter i udviklingen af regionen med henblik på at styrke demokratiet, velfærden og retsstaten og således skabe en hensigtsmæssig ramme for udvikling og samarbejde på regionalt og interregionalt plan i Sydkaukasus,
J. der henviser til, at regionen er blevet skueplads for konkurrence mellem en række store geopolitiske aktørers strategiske interesser, og at de individuelle partnerskabshandlingsplaner, som alle tre lande har aftalt med NATO gør alliancen til en ny spiller i regionen,
K. der henviser til, at dialog og samordning mellem EU, Rusland og USA kan bidrage til at fremme demokrati, øge energisikkerheden og til at styrke den regionale sikkerhed i Sydkaukasus,
L. der henviser til, at Georgien og Armenien har oplevet en stærk økonomisk vækst i de seneste år, og til, at Aserbajdsjan hører til blandt verdens hurtigst voksende økonomier med en stigning i BNP på 34,5 % i 2006, hovedsageligt takket være landets gas- og oliereserver, og at samfundene i de tre lande til trods for disse vækstrater er præget af en fattigdom og en arbejdsløshed, der stadig er meget høj, af begrænset adgang til grundlæggende sociale ydelser, lave indkomster og en ulige fordeling af denne indkomst,
M. der henviser til, at der i Sydkaukasus er ved at opstå et destabiliserende våbenkapløb, som er præget af en opbygning af militære arsenaler i et tempo, som er uden fortilfælde,
Armenien, Aserbajdsjan og Georgien in inden for rammerne af ENP
1. glæder sig over Armeniens, Aserbajdsjans og Georgiens inddragelse i naboskabspolitikken og godkendelsen af de bilaterale ENP-handlingsplaner i de relevante samarbejdsråd den 14. november 2006; giver udtryk for sin støtte til de igangværende bestræbelser på gennemførelsen af disse planer, hvilket bør ske med deltagelse af alle interesserede parter i processen;
2. understreger, at der i forbindelse med udformningen af politikken over for de tre lande i Sydkaukasus ikke må ses bort fra de tre landes særegenheder; støtter den indbyggede differentiering i gennemførelsen af ENP-politikken over for de pågældende lande og understreger behovet for at styrke EU's forbindelser med disse lande i overensstemmelse med, hvor gode de er til at gennemføre deres respektive ENP-handlingsplaner;
3. fremhæver den geopolitiske situation i Armenien, Georgien og Aserbajdsjan i forhold til Rusland, Iran og Tyrkiet, og andre økonomiske magters stigende interesse, som f.eks. Ruslands, USA's og Kinas for dette område; mener derfor, at det er af afgørende betydning, at samarbejdet med Sydkaukasus gives højeste prioritet ikke mindst i energirelevante spørgsmål;
4. bekræfter, at EU's primære mål i regionen er at fremme udviklingen af de sydkaukasiske lande hen imod åbne, fredelige, sikre og stabile stater, der er i stand til at bidrage til gode naboskabsforbindelser i regionen og til regional stabilitet, og som er klar til at dele europæiske værdier og udvikle institutionel og retlig interoperabilitet blandt landene selv og i forhold til EU; opfordrer EU til med henblik på at gennemføre disse mål at udvikle en regionalpolitik for Sydkaukasus, der kan gennemføres i fællesskab med landene i regionen, og som kan suppleres af individuelle bilaterale politikker;
5. understreger, at naboskabspolitikken blev udformet for at undgå kløfter i Europa gennem en gradvis udvidelse af området med demokrati, velstand og sikkerhed; opfordrer EU og landene i Sydkaukasus til gennem parvist samarbejde, udveksling af embedsmænd og andre eksisterende bistandsprogrammer at drage fordel af den omfattende viden og de omfattende erfaringer, som de nye medlemsstater har opnået i forbindelse med reformeringen af deres samfund og økonomi under integrationsprocessen i EU, navnlig for så vidt angår styrkelse af grænsekontrollen og toldvæsenet og udviklingen af et indbydes regionalt samarbejde;
6. understreger, at ENP-redegørelser og -finansiering bør anvendes til at fremme institutionsopbygning, respekt for menneskerettighederne, retsstatsprincippet, demokratisering og regionalt samarbejde; bekræfter behovet for, at EU træffer yderligere foranstaltninger for at opfordre til reelt regionalt samarbejde og integration; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at aflægge rapport om fremskridtene i den regionale samarbejdsproces og til at tilpasse sine politikker og instrumenter i overensstemmelse hermed; ser frem til, at der bliver udviklet mere konstruktive forbindelser mellem EU og de forskellige aktører, navnlig det civile samfund, i partnerlandene med henblik på at gøre ENP-processen mere dynamisk og gennemsigtig;
7. bemærker, at Aserbajdsjan som følge af væksten i dets BNP er blevet en bistandsyder, og at internationale bistandsydere mærkbart har nedtrappet deres aktiviteter i landet; mener, at bør EU koncentrere sig om overførsel af viden og bedste praksis inden for rammerne af Twinning, TAIEX og Sigma-programmerne (under ENPI);
8. mener, at handelspolitikken er et centralt element, når der skal sikres politisk stabilitet og økonomisk udvikling med henblik på mindskelse af fattigdommen i Sydkaukasus, og at den er afgørende for yderligere integration mellem EU og Sydkaukasus; understreger, at der skal tages hensyn til den sociale dimension i handelspolitikken;
9. støtter Kommissionens initiativ til at foretage en forundersøgelse for at evaluere mulighederne for en frihandelsaftale med Georgien og Armenien; er af den opfattelse, at en sådan aftale ville komme alle parter til gode; opfordrer Kommissionen og Rådet til i mellemtiden at gennemføre foranstaltninger til sikring af, at Armenien, Georgien og Aserbajdsjan får så store fordele som muligt ud af den generelle præferenceordning; understreger, at det er vigtigt, at Aserbajdsjan bliver medlem af WTO med henblik på at udvide de bilaterale handelsforbindelser; opfordrer Aserbajdsjan til at fjerne de sidste hindringer for landets optagelse i WTO som f.eks. høje toldsatser, manglende åbenhed, utilstrækkelig håndhævelse af handelslovgivningen, korruption og manglende respekt for ophavsrettigheder og opfordrer Kommissionen til at yde mere støtte Aserbajdsjan i WTO-tiltrædelsesprocessen;
10. bemærker, at Georgien har været under stort pres som følge af Ruslands økonomiske embargo, der blev indført for over et år siden, og som lukkede de traditionelle markeder for georgiske produkter og således berøvede et antal borgere deres levebrød; understreger, at det også er vigtigt hurtigst muligt at indgå en frihandelsaftale med Georgien for at styrke forholdet mellem EU og Georgien og begrænse konsekvenserne af den russiske embargo;
11. understreger, at alle tre stater fortsat bør yde en indsats for at begrænse fattigdom og overholde princippet om bæredygtig udvikling; foreslår, at der vedtages effektive politikker for at reducere den sociale polarisering og sikre fuld adgang til socialsikringsordninger; anmoder Kommissionen om at hjælpe de tre lande med at styrke deres evne til på nationalt plan at forbedre og gennemføre fattigdomsbekæmpelsespolitik;
12. mener, at ENP udgør en fortrinlig ramme for regionalt og subregionalt samarbejde med henblik på at skabe et egentligt område med sikkerhed, demokrati og stabilitet både i Sydkaukasus og Sortehavsregionen; mener dog, at en differentieret bilateral strategi over for de tre lande i Sydkaukasus skal omfatte en global multilateral dimension, der indebærer udvikling af det regionale samarbejde;
-
tillægger en aktiv deltagelse og inddragelse af Armenien, Aserbajdsjan og Georgien i processen for gennemførelse af Sortehavssynergien og tilknyttede regionale projekter særlig betydning;
-
anbefaler, at den regelmæssige politiske dialog mellem EU og Armenien, Aserbajdsjan og Georgien intensiveres;
-
glæder sig over, at Georgien og Armenien overholder de fleste af EU's erklæringer og holdninger inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), og støtter beslutningen om ligeledes at inddrage Aserbajdsjan;
-
opfordrer de berørte lande til ikke at hindre eller modsætte sig EU-finansierede grænseoverskridende programmer og projekter, der sigter mod at genoptage dialogen, opbygge tillid mellem parterne og løse regionale problemer;
-
opfordrer til et mere effektivt samarbejde mellem disse lande inden for rammerne af Det Regionale Miljøcenter for Kaukasus;
-
opfordrer til udvidet samarbejde, hvad angår frihed, sikkerhed og retfærdighed og navnlig grænsekontrol, migration og asyl, bekæmpelse af organiseret kriminalitet, menneskehandel, illegal indvandring, terrorisme, hvidvaskning af penge og narkotikahandel;
-
opfordrer Kommissionen til at samordne og støtte foranstaltninger, som træffes af medlemsstater, der allerede er involveret i forsøget på at løse de regionale konflikter;
Demokrati, menneskerettigheder og retsstatsforhold
13. roser de interne politiske og institutionelle reformer, som Armenien har gennemført efter forfatningsreformen og i forbindelse med gennemførelsen af ENP-handlingsplanen; opfordrer de armenske myndigheder til at fortsætte denne udvikling og til at gøre yderlige fremskridt med henblik på at styrke de demokratiske strukturer, retsstatsprincippet og beskyttelsen af menneskerettighederne; opfordrer navnlig til, at der fortsat ydes en indsats for at etablere uafhængige domstole, fremme reformer af politiet, de offentlige myndigheder og de lokale forvaltninger, bekæmpe korruption og skabe et velfungerende civilt samfund; henviser til erklæringen fra den internationale valgobservationsmission om, at parlamentsvalget i maj 2007 i det store og hele foregik i overensstemmelse med de internationale forpligtelser; stoler på, at de armenske myndigheder vil arbejde tæt sammen med Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og Europarådet om at tage de resterende problemer op med henblik på at forbedre de allerede opnåede standarder yderligere og fuldt ud garantere, at præsidentvalget, der vil blive afholdt den 19. februar 2008, forløber som et frit og retfærdigt valg; opfordrer generelt til, at der etableres en konstruktiv dialog mellem regeringen og oppositionen med henblik på at styrke pluralismen, som er det vigtigste element i demokrati; opfordrer endvidere de armenske myndigheder til at efterforske påstandene om vold og dårlig behandling i politiets varetægtsfængsling og andre fængselsinstitutioner og korruption og krænkelser af ytringsfriheden;
14. gentager sin dybe bekymring over forværringen i menneskerettighedssituationen og den stigende trussel mod pressefriheden i Aserbajdsjan; opfordrer Aserbajdsjans myndigheder til at sikre mediefriheden; glæder sig i denne forbindelse over præsidentens benådning af 28. december 2007, som medførte at seks journalister blev løsladt fra fængsel, og opfordrer myndighederne i Aserbajdsjan til øjeblikkeligt at løslade samtlige fængslede journalister, til at standse chikane mod journalister, navnlig fejlagtig anvendelse af de kriminelle injuriebestemmelser og til at dekretere en suspendering af anvendelsen af de kriminelle injuriebestemmelser som et første tegn på, at de bakker op om ytringsfriheden; forventer, at Aserbajdsjans myndigheder følger Europarådets og dets Venedig-kommissions anbefalinger med henblik på at sikre respekt for forsamlingsfriheden, og at de afstår fra at indføre begrænsninger i de politiske partiers aktiviteter forud for valget til næste år, og at de sikrer, at OSCE's standarder overholdes fuldt ud; opfordrer ligeledes Aserbajdsjans myndigheder til at forhindre politivold og til at efterforske samtlige påstande om dårlige behandling under varetægtsfængsling; gentager, at EU er parat til at hjælpe Aserbajdsjan med at gennemføre reformer, hvad angår respekt for menneskerettigheder og demokrati;
15. henviser til de vidtrækkende reformer, som Georgiens regering har gennemført efter rosenrevolutionen; opfordrer til yderligere fremskridt i retning af en pluralistisk regeringsførelse og en dialog mellem regeringen og oppositionen, retsstatslige forhold og respekt for menneskerettighedsforpligtelserne, herunder navnlig domstolenes uafhængighed, nul-tolerance af politivold, reform af strafferetten og forbedringer af vilkårene for varetægtsfængslede; opfordrer Georgiens myndigheder til at respektere ejendomsretten, forsamlingsfriheden, ytringsfriheden, mindretals rettigheder i overensstemmelse med rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal og pressefriheden; forventer, at Georgien opfylder målsætningerne i ENP-handlingsplanen og henstillingerne fra Europarådet med henblik på den demokratiske regeringsførelses bæredygtighed på lang sigt, navnlig hvad angår respekt for pluralisme og oppositionen, indbyggede kontrol- og tilsynsmekanismer og institutionel reform;
16. gentager sin fortsatte støtte til Georgiens indsats for at indføre politiske og økonomiske reformer og styrke landets demokratiske institutioner, herunder reformen af valgloven, og således skabe et fredeligt og fremgangsrigt land, der kan bidrage til stabilitet både internt i regionen og i resten af Europa; giver udtryk for dyb bekymring over den politiske udvikling i Georgien i november 2007, der gik så vidt, at politiet slog hårdt ned på fredelige demonstrationer, uafhængige medier var nødt til at lukke og landet blev erklæret i undtagelsestilstand; udtrykker tilfredshed med, at den internationale valgovervågningsmissions generelle vurdering af præsidentvalget den 5. januar 2008 var, at valget i det væsentlige var i overensstemmelse med OSCE's og Europarådets normer og standarder for demokratiske valg; er af den opfattelse, at dette valg, selv om der blev afsløret betydelige problemer, som kræver en omgående løsning, var det første ægte frie præsidentvalg, som gjorde det muligt for det georgiske folk at udtrykke sit politiske valg; opfordrer alle de politiske kræfter i Georgien til at forsøge at skabe et demokratisk politisk miljø, hvor politiske modstandere respekteres, og hvor der føres en konstruktiv dialog for at støtte og styrke Georgiens skrøbelige demokratiske institutioner; opfordrer de georgiske myndigheder til at afhjælpe de utilfredsstillende forhold, der er fastslået i den indledende beretning fra den internationale valgovervågningsmission før parlamentsvalget i foråret 2008;
17. glæder sig over den fredelige afvikling af præsidentvalget den 5. januar 2008 og betragter dette som endnu et skridt på vejen til yderligere demokratisering af det georgiske samfund og opbygning og styrkelse af demokratiske institutioner i Georgien; forventer, at den nyvalgte præsident tager de nødvendige skridt til en konstruktiv dialog med oppositionen herom; udtrykker dog også bekymring over den måde, som valgkampagnen forløb på generelt, eftersom det skete i en stærkt polariseret atmosfære, der var præget af manglende tillid og udbredte beskyldninger om voldsanvendelse, og hvor den tidligere præsidents officielle embedsvirksomhed og hans valgkampagne helt bevidst overlappede hinanden, hvilket bidrog til at skabe ulige kampagnevilkår; opfordrer de georgiske myndigheder til at behandle alle klager over valgprocessen behørigt og øjeblikkeligt; tilskynder de georgiske myndigheder til at tage passende hensyn til de internationale observatørers bemærkninger for at løse alle påviste problemer og til at træffe fyldestgørende og grundige forberedelser til det kommende parlamentsvalg; opfordrer oppositionen til at handle ansvarligt ved at respektere valgresultaterne og til at deltage konstruktivt i den politiske debat i Georgiens demokratiske institutioner;
18. understreger, at en klar opbakning fra Armeniens, Aserbajdsjans og Georgiens side om respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder er af afgørende betydning for fastlæggelsen af landenes fremtidige forhold til EU; forventer, at disse lande opfylder målsætningerne i ENP-handlingsplanen og henstillingerne fra Europarådet i denne henseende; opfordrer Kommissionen til at forhandle om nedsættelsen af et underudvalg om menneskerettigheder for disse tre lande;
19. forventer, at myndighederne i Armenien, Aserbajdsjan og Georgien sikrer ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og pressefriheden forud for de respektive valg i 2008; understreger, at landenes evne til at sikre en retfærdig og afbalanceret adgang til både offentlige og private medier og til at afholde valg i overensstemmelse med internationale standarder er af afgørende betydning for en yderligere styrkelse af deres forbindelser med EU;
20. glæder sig over beslutningen om at udnævne Polen til på EU's vegne at mægle mellem regerings- og oppositionsmedierne i Georgien forud for valget i januar 2008; mener, at det er af stor betydning, at nye medlemsstater, der har snævre kulturelle og historiske bånd til denne region, engagerer sig;
21. understreger betydningen af at støtte det civile samfund og give det beføjelser og udvikle menneskelige kontakter for at fremme demokratiet og retsstaten; opfordrer Kommissionen til i fuld udstrækning at udnytte mulighederne i det europæiske instrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder til bl.a. at føre tilsyn med gennemførelsen af ENP; understreger, at ENP-processen og navnlig kontrollen med gennemførelsen heraf bør være åben for samarbejde med og høring af det civile samfund; henstiller til Kommissionen at sætte et eksempel ved at indføre konkrete mekanismer for høring af civilsamfundet; understreger betydningen af at sikre, at midlerne fordeles retfærdigt uden politisk motiverede indgreb fra statsmagtens side; opfordrer endvidere Kommissionen til at udarbejde retningslinjer for de lokale og regionale myndigheder vedrørende deres særlige rolle i forbindelse med gennemførelsen af ENP's handlingsplaner;
22. understreger betydningen af et samarbejde om fri bevægelighed på tværs af grænserne mellem EU og dets naboer; opfordrer Kommissionen og Rådet til snarest muligt at lade underudvalget om retfærdighed, frihed og sikkerhed for EU og Georgien blive aktivt og til at indlede forhandlinger mellem EU og Georgien om tilbagetagelses- og visumlettelsesaftaler og om undertegnelse af en aftale om mobilitetspartnerskab med EU, men til samtidig at understrege de negative følger af en forsinkelse af afslutningen af den interne konflikt i Georgien; bemærker, at de russiske myndigheders beslutning om at give befolkningen i Abkhasien og Sydossetien russiske pas har forårsaget vanskeligheder; støtter indledningen af forhandlinger om aftaler med Armenien og Aserbajdsjan; henstiller til medlemsstaterne at fremme samarbejdet for at forbedre de konsulære tjenesters effektivitet i landene i Sydkaukasus og fremskynde etableringen af fælles centre for visumansøgning; støtter udnyttelsen af supplerende initiativer inden for udviklingen af en global tilgang til indvandring i Øst- og Sydøsteuropa;
23. opfordrer Kommissionen til også ud fra en økonomisk synsvinkel at fremme tilstedeværelsen af europæiske ngo'er i Armenien, Aserbajdsjan og Georgien med henblik på udveksling af viden og erfaringer vedrørende etablering af et organiseret civilt samfund;
24. opfordrer Kommissionen til at samle ngo'er og repræsentanter for det civile samfund i de tre lande i Sydkaukasus med henblik på at fremme dialog, skabe gensidig forståelse og sikre, at regionens problemer håndteres på hensigtsmæssig vis; opfordrer myndighederne i de relevante lande til ikke at hindre sådanne initiativer;
25. understreger, at en lettelse af den fri bevægelighed for personer forudsætter, at der er sikre grænser, og glæder sig over Kommissionen initiativ til at fremme det regionale samarbejde i Sydkaukasus om en integreret grænsekontrol; understreger nødvendigheden af effektivt at lempe visumkravene for den lokale grænsetrafik; erkender, at god vilje på begge sider er en forudsætning for samarbejde langs hele Georgiens grænse til Rusland; understreger, at det er nødvendigt, at der sikres åbenhed omkring statens indtægter og udgifter for at sikre, at udgifterne er underlagt regeringsansvarlighed i forhold til de almindelige borgere;
26. opfordrer alle tre lande til at øge deres indsats i kampen mod korruption og etableringen af et gunstigt investerings- og erhvervsklima; understreger betydningen af, at der sikres åbenhed omkring statens indtægter og udgifter for at sikre, at udgifterne er underlagt regeringsansvarlighed; understreger at en konsolidering af bestemmelserne om ejendomsret er afgørende for fremvæksten af små og mellemstore virksomheder og for en bæredygtig økonomisk udvikling; tilskynder til fremme af reformer af markedsøkonomien med henblik på at øge konkurrenceevnen og konsolidere den private sektor; støtter harmoniseringen og en yderligere intensivering af liberaliseringsforanstaltningerne i overensstemmelse med WTO-principperne; understreger betydningen af, at de økonomiske reformer ledsages af passende sociale foranstaltninger;
27. opfordrer myndighederne i alle tre lande til at sikre, at de foranstaltninger, der træffes i kampen mod korruption ikke anvendes i politisk øjemed, og at efterforskninger, sigtelser og retssager gennemføres på retfærdig og gennemsigtig vis;
28. bemærker, at de uløste post-sovjetkonflikter og den deraf følgende usikkerhed har været afgørende for stigningen i militærudgifter i landene i denne region, hvilket har haft negative konsekvenser for deres økonomiske og sociale udvikling; opfordrer derfor landene i regionen til at bremse stigningen i deres militærudgifter;
Fredelig konfliktløsning
29. mener, at fredelige løsninger på de uløste post-sovjetkonflikter er nøglen til at opnå politisk stabilitet og økonomisk udvikling i Sydkaukasus samt i en bredere regional sammenhæng; understreger, at EU har en vigtig rolle at spille i udviklingen af et klima præget af dialog og forståelse i regionen og sikringen af gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000); går ind for grænseoverskridende programmer og en grænseoverskridende dialog mellem de forskellige civilsamfund som et middel til at løse op for konflikterne og skabe tillid på tværs af de eksisterende skillelinjer; glæder sig navnlig over Kommissionen bestræbelser på at give bistand og information til Abkhasien og Sydossetien; støtter det initiativ, som EU's særlige repræsentant for Sydkaukasus, Peter Semneby, har taget ved at åbne informationskontorer i begge regioner; anmoder Kommissionen og Peter Semneby om at yde samme bistand og information til Nagorno-Karabakh;
30. afviser alle forsøg fra fremmede magters side på at etablere eksklusive interessezoner; opfordrer til et konstruktivt samarbejde med alle lande i det fælles nabolag og opfordrer Rusland at undlade at sætte sig imod et EU-engagement i konfliktstyring og fredsbevarende foranstaltninger i Sydkaukasus;
31. bemærker, at modsætningen mellem princippet om selvbestemmelse og territorial integritet bidrager til en fortsættelse af de uløste post-sovjetkonflikter i Sydkaukasus. mener, at dette problem kun kan løses gennem forhandlinger på grundlag af principperne i FN-Chartret og slutakten fra Helsinki og inden for rammerne af regional integration; bemærker, at denne proces ikke kan finde sted uden støtte fra det internationale samfund, og opfordrer EU til at tage initiativ til sådanne foranstaltninger; mener endvidere, at forbedringer i de interetniske forhold på grundlag af europæiske normer, og en forbedring af mindretallenes rettigheder på en måde, der styrker borgernes samhørighed i Sydkaukasus er af afgørende betydning for en forhandlingsløsning på konflikterne i denne region;
32. gentager sin ubetingede opbakning om Georgiens territoriale integritet og de internationalt anerkendte grænsers ukrænkelighed og støtter de georgiske myndigheders fortsatte bestræbelser på at finde frem til en løsning på de interne konflikter i Abkhasien og Sydossetien; beklager imidlertid det forsatte aggressive ordvalg fra begge parter i konflikten og støtter opfordringen fra FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, om at fordoble bestræbelserne på at undgå handlinger, som kunne føre til nye fjendtligheder i Abkhasien; tilskynder parterne til i fuldt omfang at udnytte dialogen og forhandlingerne for at finde en endelig løsning på konflikten i Sydossetien; opfordrer de faktiske myndigheder til at skabe sikre forhold, så de internt fordrevne personer kan vende tilbage, og til at respektere, at ejendomsrettighederne i konfliktzonerne er umistelige i overensstemmelse med den ovennævnte resolution fra FN's Sikkerhedsråd; understreger, at en tilfredsstillende løsning på grundlæggende menneskerettighedsspørgsmål som f.eks. fordrevne menneskers tilbagevenden og ejendomsrettighederne samt en fuldgyldig efterforskning fra alle sider af krigsforbrydelser og sager med forsvundne personer vil spille en nøglerolle til opnåelsen af en varig løsning; opfordrer alle parter til at vende tilbage til forhandlingsbordet og glæder sig over det første møde på højt plan mellem embedsmænd fra Georgien og Abkhasien, der fandt sted for nylig efter lang pause;
33. bemærker, at yderligere forsinkelser i løsningen af denne konflikt ikke gavner nogen af de berørte parter, men true den regionale stabilitet og bremser det regionale, politiske og økonomiske fremskridt; gentager sin respekt for og støtte til Aserbajdsjans territoriale integritet og dets internationalt anerkendte grænser samt til retten til selvbestemmelse i overensstemmelse med FN-charteret og Helsingfors-slutakten; opfordrer Armenien og Aserbajdsjan til at gribe enhver mulighed for at finde frem til en fredelig løsning på Nagorno-Karabakh-konflikten; bekræfter sin stærke støtte til Minsk-gruppen under OSCE, men beklager manglen på substantielle fremskridt i forhandlingerne; opfordrer parterne til at lade de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd finde anvendelse, og navnlig give alle flygtninge og internt fordrevne personer ret til at vende hjem i sikkerhed og værdighed; advarer mod enhver form for militaristisk eller provokerende sprogbrug, som muligvis kan undergrave forhandlingsprocessen;
34. beklager, at bestræbelser på at bringe de tre lande i regionen tættere sammen hindres af de vedvarende uløste post-sovjetkonflikter som følge af territoriale krav og separatisme; understreger, at konfliktområder ofte udnyttes som frizoner for den organiserede kriminalitet, hvidvaskning af penge, narkotikahandel og våbensmugling;
35. minder de berørte myndigheder om, at flygtninge og fordrevne ikke må anvendes som brikker i konflikten; opfordrer til, at der gøres en energisk indsats for at forbedre de fordrevnes leveforhold og social situation, inden de får lov til at vende hjem;
36. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at yde økonomisk støtte til Armeniens, Aserbajdsjans og Georgiens bestræbelser på at klare flygtninges og fordrevnes situation, ved at hjælpe med at renovere bygninger og bygge veje, vand- og elforsyning, hospitaler, skoler, så disse samfund kan integreres mere effektivt, og samtidig fremme udviklingen af de regioner, de bor i, uden at glemme den lokale befolkning, der ofte i lige så høj grad lever under fattigdomsgrænsen; understreger, hvor vigtigt det er at løse problemet med de mange landminer som følge af Nagorno-Karabakh-konflikten, der stadig kvæster og til tider dræber mennesker;
37. opfordrer nøgleaktørerne i regionen til at spille en konstruktiv rolle i forsøget på at løse regionens uløste post-sovjetkonflikter og indlede en normaliseringsproces med deres naboer; gentager sin opfordring til Tyrkiet om at yde en alvorlig og intensiv indsats for at løse de uløste konflikter med landets naboer i overensstemmelse med FN-charteret, de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd og andre relevante internationale konventioner, herunder en ærlig og åben drøftelse om tidligere begivenheder; gentager sin opfordring til den tyrkiske regering om at indlede en forsoningsproces for både nutiden og fortiden; opfordrer Kommissionen til at lette denne proces og udnytte det regionale samarbejde, der er iværksat inden for ENP og Sortehavssynergipolitikken; opfordrer Kommissionen og Rådet til at drøfte genåbningen af den tyrkiske grænse til Armenien med myndighederne i disse to lande;
38. foreslår, at der oprettes en 3+3 konference om sikkerhed og samarbejde i Sydkaukasus omfattende på den ene side de tre lande i Sydkaukasus og på den anden side EU, De Forenede Stater og Rusland med henblik på at drøfte spørgsmålet om sikkerhed og regionalt samarbejde i Sydkaukasus med fokus på etableringen af passende rammer for en opblødning af regionens uløste post-sovjetkonflikter;
Energi- og transportsamarbejde
39. tillægger det stor betydning, at man har åbnet Baku-Tbilisi-Erzurum-gasrørledningen og Baku-Tbilisi-Ceyhan-olierørledningen, og understreger vigtigheden af åbningen af den transkaspiske energikorridor, som vil bidrage til den økonomiske og handelsmæssige udvikling i regionen og øge sikkerheden og diversificeringen omkring energiforsyningerne og transitsystemerne fra Aserbajdsjan og området omkring Det Kaspiske Hav til EU-markeder; opfordrer dog kraftigt de berørte lande og Kommissionen til at inddrage Armenien som aktør i Baku-Tbilisi-Erzerum-gasrørledningen og i det transkaspiske enerigkorridorprojekt i overensstemmelse med ENP's mål om regionalt samarbejde;
40. understreger betydningen af at uddybe energipartnerskabet mellem EU og Aserbajdsjan, således som det fremgår af ovennævnte aftalememorandum af 7. november 2006, og glæder sig over at regeringerne i Aserbajdsjan og Georgien er indstillet på at spille en aktiv rolle for at fremme markedsbaseret energiforsyning og transitdiversificering i regionen og på den måde yde et væsentligt bidrag til den europæiske energisikkerhed;
41. bifalder beretningen fra ovennævnte gruppe på højt plan om transport med titlen "Netværk for fred og udvikling'og meddelelse fra Kommissionen med titlen "Udvidelse af de store transeuropæiske transportakser til nabolandene" (KOM(2007)0032); gentager sin støtte til oprettelsen af ny infrastruktur og bæredygtige transportkorridorer både for forskellige leverandører og forskellige ruter, f.eks. energikorridoren mellem Det Kaspiske Hav, Sortehavet og Nabucco-rørledningen samt projekterne Inogate og Traceca, der forbinder Sortehavet med Det Kaspiske Hav;
42. noterer sig, at der er opstået en ny situation, hvor klimaændringer og forsyningssikkerhed er elementer af afgørende betydning; anerkender, at det er afgørende betydning, at der skabes en differentiering af udbuddet, hvilket kun kan opnås gennem øget samarbejde mellem nabolande, navnlig mellem lande i Sydkaukasus og Centralasien, og opfordrer til regional og interregional udvikling; mener, at gennemførelsen af energidiversificeringsprojekterne bør være et af de prioriterede områder i den styrkede ENP, og opfordrer til øget støtte inden for energisektoren i producentens land og i transitlandet til forbedring af investeringsklimaet og de lovgivningsmæssige rammer på grundlag af principperne i energichartertraktaten;
43. bemærker, at Aserbajdsjans gas- og oliereserver skønnes at kunne udnyttes i de næste femten til tyve år; bemærker, at oliefelterne under Det kaspiske Hav indeholder ca. 14 mia. tønder olie, og at gasressourcerne svarer til mellem 850 og 1 370 mia. m³; erkender, at der må gøres en indsats, for at undgå at landet falder i fælden med "ressourceforbandelsen"; understreger derfor betydningen af bæredygtige alternativer både fra en politisk og en økonomisk synsvinkel; opfordrer Aserbajdsjans regering til at tage de nødvendige skridt for at skabe de nødvendige lovgivningsmæssige og administrative rammer for at sikre, at EU-bistanden til vedvarende energi og energieffektivitet kan udnyttes optimalt;
44. glæder sig over Kommissionens forslag om at gennemføre en gennemførlighedsundersøgelse om en eventuel "naboskabsaftale om energi", og opfordrer i den forbindelse ENP-partnerlandene til at overholde folkeretten og de forpligtelser, der er indgået på verdensmarkederne;
45. støtter den armenske regerings bestræbelser på at nedlukke den aktuelle enhed i Madzamor-atomkraftværket før tiden og på at finde frem til bæredygtige alternative løsninger på landets energiforsyning, således som EU har anmodet om, men er foruroliget over regerings beslutning om at oprette en ny enhed i det samme kraftværk, der befinder sig i en seismisk zone og opfordrer de armenske myndigheder til at finde frem til alternative løsninger på landets energiforsyning;
46. mener, at energisamarbejdet også bør tage hensyn til landenes egne energibehov og -fordele, navnlig hvad angår adgang til energi; anmoder Kommissionen om at sikre, at energiprojekter, der finansieres med støtte fra den statslige udviklingsbistand under det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument, har en direkte indvirkning på fattigdomsbekæmpelse, og at de er til gavn for lokalbefolkningen; opfordrer Kommissionen til at styrke sin støtte til de tre landes indsats for at bekæmpe klimaændringer og undersøge konkrete løsningsmuligheder, der hindrer ineffektiv energiproduktion og ineffektive energiforbrugsmønstre, blandt andet gennem teknologioverførsel;
47. bemærker interregionale initiativer såsom Baku-Tbilisi-Kars-jernbaneprojektet; mener, at dette initiativ baner vejen for en forbedring af den økonomiske og politiske integration af den del af verden i den europæiske og den internationale økonomi, og at det vil bidrage til regionens økonomiske og handelsmæssige udvikling; understreger dog, at projektet ser bort fra eksisterende og fuldt operative jernbaneforbindelser til Armenien; opfordrer Sydkaukasus og Tyrkiet til reelt at vedtage politikker vedrørende regional økonomisk integration og til at afstå fra at igangsætte kortsigtede og politisk motiverede regionale energi- og transportprojekter, der er i modstrid med ENP's principper om bæredygtig udvikling;
Andre bemærkninger
48. gentager sit krav om, at de regelmæssige beretninger fra EU's særlige udsending for Sydkaukasus, herunder den endelige fuldstændige beretning, der blev fremsat ved afslutningen af hans mandat, stilles til rådighed for Parlamentet;
49. glæder sig over Kommissionens beslutning af 10. maj 2007 om at opnormere sin repræsentation i Yerevan og om at åbne en delegation i Baku ved udgangen af 2007; opfordrer Kommissionen til at sikre, at disse delegationer kommer i drift hurtigst muligt;
50. mener, at det er yderst vigtigt at gøre EU's særlige repræsentant for Sydkaukasus mere synlig for at sikre mere information om EU's tilgang til de respektive lande og deres borgere; mener, at det er yderst vigtigt aktivt at inddrage det civile samfund i denne henseende;
51. opfordrer Kommissionen og Rådet til på grundlag af de enkelte landes resultater at overveje nye udvidede aftaler med de pågældende lande;
52. opfordrer parlamenterne i de pågældende lande til at øge den parlamentariske oppositions repræsentation i delegationerne til samarbejdsrådene og støtter en udbygning af det regionale parlamentariske samarbejde, herunder den parlamentariske forsamling under Det Økonomiske Samarbejde i Sortehavsområdet og det parlamentariske initiativ for Sydkaukasus;
53. understreger behovet for at udnytte eksisterende multilaterale organisationer til at styrke samspillet mellem EU og landene i Sydkaukasus;
54. bekræfter behovet for, at EU-institutionerne foretager en samordning med andre bilaterale og multilaterale aktører med henblik på at sikre overensstemmelse mellem handlingsplanerne og de forpligtelser, der er indgået over for Europarådet, OSCE, NATO og FN;
55. understreger Sydkaukasus-regionens betydning for EU og betydningen af, at gennemførelsen af de forskellige ENP-handlingsplaner gøres til genstand for nøje tilsyn fra Parlamentets side;
o o o
56. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, regeringerne og parlamenterne i medlemsstaterne, Armenien, Aserbajdsjan og Georgien, til regeringerne i Tyrkiet, De Forenede Stater og Den Russiske Føderation og til FN's generalsekretær.
-der henviser til Kommissionens meddelelse om Sortehavssynergien - nyt initiativ til regionalt samarbejde (KOM(2007)0160),
-der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Regionalt samarbejde i Sortehavsområdet: status over forholdene - EU-foranstaltninger til fremme af udviklingen" (KOM(1997)0597),
-der henviser til Kommissionens meddelelse om styrkelse af EU's naboskabspolitik (KOM(2006)0726),
-der henviser til den europæiske naboskabspolitiks handlingsplaner (ENP), der er indgået med Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Republikken Moldova og Ukraine, samt til de partnerskabs- og samarbejdsaftaler, som er indgået med disse stater, og som udløber i 2008 og 2009,
-der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om indgåelse af et partnerskab mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Russiske Føderation på den anden side, som trådte i kraft den 1. december 1997 og udløb i 2007,
-der henviser til Rådets afgørelse 2006/35/EF af 23. januar 2006 om principperne, prioriteterne og betingelserne for tiltrædelsespartnerskabet med Tyrkiet(1) ("tiltrædelsespartnerskabet"),
-der henviser til sine tidligere beslutninger vedrørende Republikken Moldova, Den Russiske Føderation, Tyrkiet, Ukraine og det sydlige Kaukasus,
-der henviser til sin beslutning af 15. november 2007 om styrkelse af den europæiske naboskabspolitik(2),
-der henviser til sin beslutning af 13. december 2007 om skibsforlisene i Kertj-strædet i Sortehavet(3),
-der henviser til sin beslutning af 17. januar 2008 om en mere effektiv EU-politik for Sydkaukasus: fra løfter til handling(4),
-der henviser til sin beslutning af 26. september 2007 om en fælles europæisk ekstern energipolitik(5),
-der henviser til forretningsordenens artikel 45,
-der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Udvalget om International Handel, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Transport- og Turismeudvalget og Regionaludviklingsudvalget (A6-0510/2007),
A. der henviser til, at Sortehavsregionen ligger der, hvor Europa, Centralasien og Mellemøsten mødes, og er kendetegnet ved tætte historiske og kulturelle bånd og et stort potentiale, men også en overvældende mangfoldighed; der henviser til, at regionen indbefatter EU-medlemsstaterne Bulgarien, Grækenland og Rumænien, kandidatlandet Tyrkiet og, ENP-partnerne Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Republikken Moldova og Ukraine, samt Den Russiske Føderation, som EU har vedtaget at indgå et strategisk partnerskab med, baseret på fire fælles rum,
B. der henviser til, at med Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU udgør Sortehavet delvist et EU-havområde og har dermed fået en ny dimension af strategisk betydning for EU, hvilket igen betyder en mangedobling af de fælles udfordringer og mål såvel som af fornyede muligheder for styrket samarbejde mellem EU og landene i regionen med henblik på at sikre et reelt område med sikkerhed, stabilitet og fremgang,
C. der henviser til, at mulighederne for samarbejde om udviklingen og forvaltningen af synergier i Sortehavsregionen skal fastlægges på baggrund af et stort antal eksisterende politikker, fremgangsmåder og tilgangsvinkler til regionen,
D. der henviser til, at Kommissionen første gang fremlagde en strategi for Sortehavsregionen i 1997 i dens ovennævnte meddelelse om regionalt samarbejde i området omkring Sortehavet,
E. der henviser til, at de specifikke aspekter af EU's politik over for det sydlige Kaukasus er omfattet af ovennævnte beslutning af 17. januar 2008 om dette emne,
1. glæder sig over Kommissionens meddelelse "Sortehavssynergien - nyt initiativ til regionalt samarbejde" og målsætningen om at øge samarbejdet med og i Sortehavsregionen ved at udbygge de eksisterende, bilaterale politikker med en ny, regional tilgangsvinkel; bemærker i særdeleshed, at spørgsmålet om energisikkerhed og optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet og forhandlingerne om fremtiden for de partnerskabs- og samarbejdsaftaler, som snart udløber, betyder, at regionalt samarbejde i området omkring Sortehavet er en af EU's vigtigste udenrigspolitiske prioriteter; mener, at en selvstændig Sortehavsstrategi på lang sigt i betydeligt omfang vil gavne den fremtidige udvikling i Sortehavsområdet;
2. betoner, at Sortehavsregionen har behov for et mere sammenhængende, bæredygtigt og strategisk svar, der vil resultere i en politik for Sortehavet, der svarer til politikken for den nordlige dimension og Euromiddelhavspartnerskabet;
3. mener, at for at kunne gennemføre en sammenhængende, virkningsfuld og resultatorienteret regionalpolitisk tilgang, må meddelelsen følges op af konsekvente tiltag fra EU's side, som kan fremme en virkelig regional dimension, der passer til området; er endvidere bekymret over, at resultaterne af den strategi for Sortehavsregionen, som er blevet fulgt siden 1997, ikke er blevet grundigt evalueret; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en grundig evaluering af de afsluttede og igangværende aktiviteter og at fremlægge konklusionerne for Parlamentet;
4. glæder sig over, at det er Kommissionens hensigt at foretage en første evaluering af Sortehavssynergien i 2008, og opfordrer den til at forelægge konkrete forslag til udbygningen af det regionale samarbejde og et egentligt partnerskab i Sortehavsregionen, der skal tage udgangspunkt i denne evaluering og tage hensyn til henstillingerne i denne og andre relevante beslutninger, som Parlamentet har vedtaget; opfordrer Kommissionen til at udnytte erfaringerne fra den nordlige dimension, når den i fremtiden reviderer eller udbygger Sortehavsstrategien;
5. understreger, at den regionalpolitiske tilgang til Sortehavsregionen hverken skal udgøre et alternativ til EU-medlemskab eller til at fastlægge EU's endelige grænser; er dog af den opfattelse, at målsætningerne i denne tilgang bør udgøre et integreret og kohærent element i EU's overordnede udenrigspolitik over for nabolandene og de lande, der deltager i den regionale strategi for Sortehavet;
6. finder, at det regionale samarbejde i Sortehavsregionen bør omfatte EU, ENP-landene, kandidatlandet Tyrkiet samt Rusland som ligestillede partnere; mener, at det kun ved gradvist at tilvejebringe en følelse af fælles ansvarlighed hos Sortehavslandene over for de fælles udfordringer i regionen, herunder spørgsmålene om sikkerhed, vil være muligt at gøre brug af det fulde potentiale af Europas engagement i regionen; opfordrer Rådet og Kommissionen til aktivt at inddrage alle Sortehavslandene i den politiske strategi;
7. mener, at den nye regionalpolitiske tilgang bør orienteres mod en række prioriterede områder, for hvilke Kommissionen bør udarbejde en detaljeret handlingsplan, som udstikker konkrete mål, kriterier og opfølgning, samt danner grundlag for at styrke EU's engagement i regionen såvel som det interregionale samarbejde; pointerer, at EU bør sætte ind på et begrænset antal prioriterede målsætninger og undgå spredning og overlapning;
Prioriterede nøgleområder for samarbejde Sikkerhedsspørgsmål
8. understreger, at de uløste konflikter i Sortehavsregionen udgør en betydelig udfordring for stabiliteten og en bæredygtig udvikling i regionen og er en betydelig udfordring for bestræbelserne på at skabe regionalt samarbejde; opfordrer derfor til, at EU engagerer sig mere aktivt og omfattende i bestræbelserne på at løse disse konflikter i overensstemmelse med international ret og principperne om territorial integritet og til i højere grad at deltage i konfliktløsning og fredsbevarende operationer; mener, at EU har en særlig rolle at spille med hensyn til skabelsen af mellemfolkelig forståelse, dialog og tillid i regionen;
9. tager den massive russiske militære tilstedeværelse i regionen i form af landets Sortehavsflåde, som er stationeret i havnebyen Sevastopol på Krim, til efterretning; gør opmærksom på, at aftalen fra 1997 mellem Rusland og Ukraine udløber i 2017; bemærker, at denne uløste konflikt allerede har givet anledning til spændinger mellem de russiske og ukrainske regeringer; anmoder EU om at tage dette strategisk vigtige spørgsmål op og at samarbejde mere snævert med Ruslands og Ukraines regeringer;
10. understreger, at EU - inden for rammerne af Sortehavssynergien - må opstille en række faste prioriteter vedrørende spørgsmål om frihed, sikkerhed og retfærdighed med det formål at gennemføre harmonisering og kompatibilitet inden for hele politikområder;
11. opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til på baggrund af de høje visumudgifter for nogle nabolande efter udvidelsen af Schengen-området pr. 21. december 2007 til at tage visumgebyrerne op til revision og at sænke dem til et acceptabelt niveau for almindelige borgere fra de lande, som deltager i ENP eller i et strategisk partnerskab med EU;
12. gør opmærksom på, at det er nødvendigt at tage de udfordringer op, som grænseoverskridende kriminalitet og ulovlig migration udgør, under fuld overholdelse af non-refoulement-princippet; understreger, at tiltag på dette område skal suppleres med passende initiativer, som kan øge mobiliteten for dermed at stimulere den mellemfolkelige kontakt og således formidle de europæiske værdier om demokrati, retsstaten og menneskerettigheder; opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at indgå aftaler om visumlettelser og tilbagetagelsesaftaler med de Sortehavslande, hvor sådanne aftaler ikke findes og at øge mobiliteten med alle til rådighed stående midler, inklusive undertegnelse af mobilitetspartnerskaber med ENP-landene; fremhæver især behovet for effektive visumlettelser i forbindelse med lokal trafik over grænserne og for specifikke grupper som studerende, erhvervsfolk og civilsamfundets aktører;
13. understreger vigtigheden af at videreudvikle det grænseoverskridende samarbejde og samarbejdet om grænseforvaltning med henblik på at nå målene vedrørende såvel sikkerhed og en glidende afvikling af trafikken; er af den opfattelse, at der med EU's grænsebistandsmission i Moldova og Ukraine kan høstes vigtige erfaringer med henblik på håndtering af udfordringerne på sikkerhedsområdet gennem et multilateralt samarbejde, og mener, at denne bør styrkes yderligere og benyttes som et eksempel på grænseoverskridende samarbejde;
14. understreger behovet for grundige analyser af de enkelte sikkerhedssituationer og dertil hørende udfordringer i hver af Sortehavsregionens stater; støtter forslaget om, at Europol får mandat og ressourcer til at foretage analytisk arbejde vedrørende regionen, især med hensyn til migration;
Udvikling af politisk stabilitet og velfungerende demokrati
15. mener, at en ny Sortehavspolitik ikke må være begrænset til et økonomisk samarbejde, men også bør have til formål at skabe et område karakteriseret ved levedygtigt demokrati, velfungerende styre samt retsstatsforhold, og understreger især vigtigheden af politiske og retslige reformer samt en effektiv gennemførelse af alle forpligtelser; understreger, at fremme af respekt for menneskerettighederne og fundamentale frihedsrettigheder er centrale elementer i EU's udenrigspolitik, og fremhæver behovet for at integrere disse værdier, både i de bilaterale relationer og i den regionale strategi, uanset om partnerregeringerne viser imødekommenhed eller ej; opfordrer Den Europæiske Union til at tage spørgsmålene om regionalt samarbejde på disse områder op som led i dialogen om menneskerettigheder og konsultationerne med Sortehavslandene samt i internationale sammenhænge; opfordrer Kommissionen til i fuldt omfang at benytte Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder og Sortehavssynergien med henblik på at fremme det regionale samarbejde imellem civilsamfundene;
16. glæder sig over initiativet om etablering af en Sortehavs-euroregion, der skal fremme regionalt samarbejde gennem samarbejde mellem de regionale og lokale aktører; fremhæver behovet for bottom-up-projekter og grænseoverskridende samarbejde på lokalt niveau som led i tilvejebringelsen af et område, hvor der reelt hersker demokrati og effektivt styre i Sortehavsområdet;
17. understreger, at det er af afgørende betydning at tilvejebringe gode naborelationer mellem landene i Sortehavsregionen og mellem disse lande og deres nabolande på grundlag af gensidig respekt, territorial integritet, ikke-indblanding i andre landes interne anliggender og forbud mod magtanvendelse eller trusler om en sådan som grundlæggende principper for et sådant regionalt samarbejde; understreger betydningen af en tæt dialog med civilsamfundet og en tværkulturel dialog på dette område, og opfordrer Kommissionen til at fremme en sådan dialog, især som led i det europæiske år for interkulturel dialog i 2008 med henblik på at skabe en kultur med gensidig tolerance og respekt for alsidighed og dialog samt samarbejde på regionalt plan;
Samarbejde på energi-, transport- og miljøområdet
18. bemærker, at Sortehavsregionen er strategisk vigtig som produktions- og transitområde for differentieringen og sikkerheden af EU's energiforsyning; opfordrer Rådet og Kommissionen til omgående at overveje at forøge deres praktiske bistand til infrastrukturprojekter af strategisk betydning; bekræfter sin støtte til opbyggelsen af ny infrastruktur og pålidelige transportkorridorer til spredningen af både leverandører og forsyningsruter, såsom energikorridoren mellem Det Kaspiske Hav og Sortehavet og Nabucco-, Constanta-Trieste- og AMBO-rørledningerne, andre planlagte projekter for transport af olie og gas via Sortehavet samt projekterne Inogate (mellemstatslig transport af olie og gas til Europa) og Traceca(transportkorridor Europa-Kaukasus-Asien ), der skal forbinde regionerne mellem henholdsvis Sortehavet og Det Kaspiske Hav; kræver, at der udarbejdes analyser af indvirkningen på samfund og miljø med henblik på at evaluere konsekvenserne af anlægget af disse nye transitinfrastrukturer;
19. mener, at Sortehavssynergien vil udgøre en hensigtsmæssig ramme for bestræbelserne på at fremme markedsreformer i regionen med henblik på at skabe et konkurrencedygtigt, forudsigeligt og gennemskueligt energimarked;
20. mener, at den regionale samhørighed kan forbedres betydeligt gennem initiativer til udbygning af de fysiske forbindelser mellem alle kyststaterne i Sortehavet; understreger, at samarbejde på transport- og miljøområdet ikke bør være begrænset til energispørgsmål, men derimod bør fungere som en bred tilgang til imødekommelse af regionens behov; tager planerne om at bygge en motorvej rundt om Sortehavet til efterretning; fremhæver den betydning, som Sortehavet og Donau har som strategiske transportveje i regionen;
21. understreger betydningen af Donau som en af de vigtigste transportveje og økonomiske hovedfærdselsårer, som forbinder EU med Sortehavsregionen; mener derfor, at en bæredygtig udvikling af Donau-området og dets økonomiske potentiale for en tilknytning mellem landene omkring Sortehavet bør indgå i EU's prioriteringer i regionen; anmoder Kommissionen om at forelægge en undersøgelse af de potentielle konkrete initiativer på dette felt, der også skal omfatte miljøhensyn; pointerer, at såfremt der skal opnås fuldt udbytte af EU's adgang til Sortehavet, vil det være af afgørende betydning at udvikle havneinfrastrukturerne i de havne i EU, der befinder sig ved Sortehavet (Bourgas, Constanta, Mangalia og Varna) samt de havne, der er beliggende i Donaus delta, for at sikre intermodal transport;
22. er dybt bekymret over miljøsituationen i Sortehavsregionen, især i selve Sortehavet, som er påvirket af ukontrolleret forurening, der forværres af talrige miljøulykker, samt situationen i Donau og dens delta; understreger behovet for en mere omfattende gennemførelse af de multilaterale miljøaftaler for regionen og for inddragelse af miljøevaluering i alle regionale projekter, og opfordrer til et øget samarbejde mellem EU og landene omkring Sortehavet for at tage alle de mange udfordringer på miljøområdet i regionen op;
23. er navnlig foruroliget over den ukontrollerede olieforurening og dens virkning for de vilde dyr og planter; understreger, at der er behov for et samarbejde, der er mere vidtgående end den støtte, som Kommissionen yder gennem sit overvågnings- og informationscenter, især med hensyn til forebyggelse af udslip med særligt henblik på en forbedring af søfartssikkerheden i forbindelse med tankskibe;
24. henleder opmærksomheden på Donaus delta, som rummer unikke levesteder for visse arter af vilde dyr og planter; pointerer behovet for en miljøkonsekvensvurdering af infrastrukturer som f.eks. Bistraya-kanalen mellem Rumænien og Ukraine;
25. opfordrer Kommissionen til at anvende den strategi, der benyttes af DABLAS-taskforcen (for Donau og Sortehavet) til at løse miljøproblemerne med fokus ikke blot på Donau, men også på Dnestr- og Dnepr-flodbassinerne;
Handel og økonomisk samarbejde
26. påpeger den uensartede om end betydelige vækst i regionen generelt, men gør opmærksom på, at væksten er mest stabil i de olie- og gaseksporterende lande; påpeger den private sektors svage position i mange lande omkring Sortehavet; fremhæver den betydning, som etableringen af et område med økonomiske muligheder og velstand i Sortehavsregionen har for dennes befolkning og handelspartnere; understreger behovet for at forbedre investeringsklimaet for både lokale og internationale virksomheder, især ved at intensivere kampen mod korruption og svindel og ved at fremme markedsøkonomien gennem reformer, som sigter mod at forøge konkurrenceevnen og den økonomiske tiltrækningskraft gennem tilvejebringelsen af diversificerede økonomier og sikring af en bæredygtig vækst samt social retfærdighed og samhørighed; tilskynder til harmonisering og yderligere liberaliseringsinitiativer, og støtter oprettelsen af et frihandelsområde i overensstemmelse med WTO's principper; mener, at EU som en vigtig økonomisk partner for Sortehavslandene bør spille en ledende rolle for fremme af de nævnte mål og for at tilskynde til, at der tages nødvendige skridt i regionen;
27. bemærker den meget væsentlige rolle, som turismen ved og på havet spiller som en vigtig katalysator for udviklingen i Sortehavsregionen i form af handel og økonomisk vækst; fremhæver nødvendigheden af yderligere at udvikle infrastrukturerne til turisme og at stimulere diversificeringen af turistprodukter og således beskytte traditionelle former for eksistensgrundlag gennem en bedre udnyttelse af de naturlige ressourcer (f.eks. jordvarme, der rummer betydelige økonomiske muligheder) og ved at forbedre livskvaliteten i regionen; pointerer, at mere fleksible visumordninger i området vil lette mobiliteten og stimulere handel og erhvervsaktiviteter; mener, at Sortehavssynergien bør udgøre en hensigtsmæssig ramme for at fremme turismens udvikling i Sortehavsregionen;
28. tager de tværregionale initiativer i regionen såsom projektet om mellem Baku-Tbilisi-Kars-jernbanen til efterretning; mener, at der med dette initiativ åbnes op for en forbedring af den økonomiske og politiske integration af området i den europæiske og den internationale økonomi, og at det vil bidrage til udvikling af økonomien og handelen i regionen; understreger dog, at der med projektet ses bort fra de eksisterende og fuldt operative jernbanelinjer i Armenien; opfordrer republikkerne i det sydlige Kaukasus og Tyrkiet til at anvende en effektiv strategi for en regional økonomisk integration og at afstå fra ethvert kortsigtet og politisk begrundet regionalt energi- eller transportprojekt, som er en overtrædelse af ENP-principperne om en sund udvikling;
Almen og faglig uddannelse og forskning
29. understreger vigtigheden af at intensivere den tværkulturelle dialog og opfordrer Kommissionen til at fremme denne yderligere;
30. fremhæver, at det er nødvendigt at lette de mellemfolkelige kontakter ved at støtte samarbejdet på områder som uddannelse og forskning ved hjælp af de eksisterende og tilgængelige EU-programmer (Tempus, Erasmus Mundus, det syvende rammeprogram for forskning); opfordrer EU- og Sortehavslandene til at intensivere deres samarbejde på disse områder;
31. fremhæver betydningen af at tiltrække forskere fra Sortehavslandene til EU gennem en forenkling af procedurerne for udstedelse af arbejdstilladelser, bl.a. blue card-ordningen;
Institutionelle og finansielle aspekter
32. går ind for, at EU-medlemsstaterne i regionen får en ledende rolle i bestræbelserne på at styrke samarbejde med og internt i regionen; mener, at Rumænien, Bulgarien og Grækenland i deres egenskab af EU-medlemsstater i Sortehavsregionen kan og bør spille en ledende rolle; understreger den særlige rolle, som disse medlemsstater spiller i forbindelse med overførslen af ekspertviden og knowhow gennem venskabsby-, TAIEX- og Sigma-programmerne; mener, at EU's erfaringer med at fremme regionalt samarbejde bør anvendes i videst muligt omfang i andre tilgrænsende yderområder, især inden for den nordlige dimension, med henblik på at udveksle praksisser og erfaringer;
33. fremhæver den betydning, som Ruslands og Tyrkiets stilling har i Sortehavsregionen for udbygningen af det regionale samarbejde; anser det for at være vigtigt for det regionale samarbejdes succes, at disse lande inddrages i samarbejdet på en konstruktiv måde sammen med alle de ørige kyststater;
34. henviser til, at Sortehavsområdet allerede råder over et større antal mekanismer for regionalt samarbejde; fremhæver derfor behovet for, at EU og Sortehavslandene koordinerer deres aktiviteter, så overlapninger kan undgås; mener, at en styrkelse af de forskellige, regionale organisationer og initiativer, såsom Organisationen for Økonomisk Samarbejde i Sortehavsområdet (BSEC), "Black Sea Forum for Partnership and Dialogue", GUAM-organisationen for demokrati og økonomisk udvikling og andre sektororganisationer alt efter deres særlige ekspertiseområde, og et styrket samarbejde med disse, eventuelt som led i en ny struktur, vil kunne skabe de rette rammer for skabelsen af synergier; er af den opfattelse, at også den politiske dimension af dialogen og samarbejdet med og internt i Sortehavsregionen bør udbygges yderligere;
35. hilser det velkomment, at Kommissionen netop har opnået status som observatør i BSEC, og noterer sig de allerede eksisterende relationer mellem Europa-Parlamentet og den parlamentariske forsamling for BSEC; mener, at det er vigtigt at udbygge den parlamentariske side af samarbejdet mellem Europa-Parlamentet og parlamenterne i Sortehavslandene yderligere;
36. understreger, at det også er nødvendigt at udbygge samarbejdet i Sortehavsregionen på ikke-statsligt niveau; anmoder derfor Kommissionen om at støtte etableringen af en ngo-platform for Sortehavet med henblik på at skabe en ramme for udveksling mellem regionens civilsamfund, at øge bevidstheden om de fælles problemer og at bidrage til gennemførelsen og overvågningen af EU's politikker over for regionen;
37. kræver en rationel anvendelse af Fællesskabets finansielle instrumenter gennem en bedre samordning af det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument og de førtiltrædelsesmidler, der står til rådighed for regionen; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med modtagerlandene at fastlægge et generelt rapporteringssystem, inden midlerne udbetales, med henblik på at kontrollere og evaluere, hvorvidt anvendelsen af disse midler er bæredygtig og effektiv og i overensstemmelse med de overordnede mål for EU's målsætninger;
38. bifalder fordoblingen af de finansielle midler, der er stillet til rådighed som led i det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument til finansiering af grænseoverskridende projekter; opfordrer til, at der anvendes de samme principper for anvendelsen af de finansielle midler som for strukturfondene, navnlig principperne om partnerskab, bæredygtighed, effektivitet, ikke-forskelsbehandling og en decentral struktur; anmoder Kommissionen om i kortfattede halvårsrapporter at informere Parlamentet om anvendelsen af disse midler og om fremskridtene;
39. opfordrer Kommissionen til at stille det decentrale finansieringsinstrument "fonde til finansiering af mindre projekter" til rådighed for mellemfolkelige projekter som led i det grænseoverskridende samarbejde og at gøre en særlig indsats for at tilskynde til anvendelse af dette instrument;
40. fremhæver behovet for at styrke kapacitetsopbygningen blandt de lokale og regionale partnere i Sortehavsområdet, for så vidt angår programmering, udarbejdelse og gennemførelse af projekterne for at sikre en effektiv forvaltning af Fællesskabets finansielle instrumenter;
o o o
41. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, og alle Sortehavslandenes regeringer og parlamenter.
- der henviser til den foreløbige erklæring af 1. januar 2008 fra Den Europæiske Unions valgobservationsmission (EU EOM) i Kenya,
- der henviser til formandskabets erklæring af 11. januar 2008 på vegne af Den Europæiske Union om Den Afrikanske Unions mæglingsbestræbelser,
- der henviser til Den Afrikanske Unions charter fra 1981 om menneskerettigheder og folkets rettigheder og til Den Afrikanske Unions charter om demokrati, valg og regeringsførelse,
- der henviser til Den Afrikanske Unions erklæring fra 2002 om principperne for demokratiske valg i Afrika,
- der henviser til erklæringen om principperne for international valgobservation og adfærdskodeksen for internationale valgobservatører, som blev bekræftet i FN den 27. oktober 2005,
- der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af Gruppen af Stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater (Cotonou-aftalen), som blev underskrevet i Cotonou den 23.juni 2000 og ændret i Luxembourg den 25. juni 2005, særlig artikel 8 og 9,
- der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,
A. der henviser til, at der blev afholdt præsidentvalg og parlamentsvalg i Kenya den 27. december 2007, hvor ni partier opstillede præsidentkandidater, herunder Mwai Kibaki fra "Party of National Unity" (PNU) og Raila Odinga, leder af "Orange Democratic Movement" (ODM),
B. der henviser til, at de to største partier, dvs. PNU og ODM fik hhv. 43 og 99 mandater ud af de 210 mandater i det nationale parlament,
C. der henviser til, at præsidentvalget i Kenya i 2007 ikke opfyldte de grundlæggende internationale og regionale normer for demokratiske valg og blev efterfulgt af uroligheder, der førte til, at næsten 600 mennesker blev dræbt,
D. der henviser til, at den politiske vold efter valget i henhold til FN's Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender (OCHA) førte til, at 250 000 mennesker blev fordrevet, og berørte mellem 400 000 og 500 000 kenyanere, især fra byerne Eldoret, Kericho og Kisumu,
E. der henviser til, at den nuværende politiske krise hovedsagelig udspringer af den tidligere nationale regnbuekoalition (National Rainbow Coalition - NARC), der vandt valget i 2000, hvor Mwai Kibaki og Raila Odinga indgik en aftale om at dele magten, en aftale, der ikke er blevet overholdt,
F. der henviser til, at der ikke blev taget tilstrækkeligt hensyn til henstillingerne fra EU EOM i 2002, herunder henstillingerne vedrørende valgkredsenes størrelse og grænser, og at Kenyas valgkommissions (ECK) mandatperiode bør forlænges til seks måneder efter et valg, således at valgmyndighedens uafhængighed og professionalisme øges,
G. der noterer sig, at atmosfæren under valgkampen i 2007 var kendetegnet ved en stærk politisk polarisering mellem hhv. Kibakis og Odingas lejr, hvilket førte til en anspændt atmosfære i deres respektive etniske samfund,
H. der henviser til, at præsidentvalget ikke har levet op til forhåbningerne og forventningerne i den kenyanske befolkning, der deltog ivrigt i valgprocessen og stemte i stort tal på en fredelig og tålmodig måde,
I. der henviser til, at en kraftig diplomatisk indsats, bl.a. en mæglingsindsats fra Kofi Agyekum John Kufuor, formand for Den Afrikanske Union og Ghanas præsident, og bestræbelser fra fire tidligere præsidenter ikke har kunnet løse den politiske krise,
J. der henviser til, at Mwai Kibaki den 8. januar 2008 ensidigt udpegede 17 medlemmer af sit kabinet, inden den internationale mægling var afsluttet, og at han således effektivt kom en trepartsforhandling i forkøbet og foranledigede ODM til at genoptage masseprotesterne,
K. der henviser til, at forenings-, ytrings- og forsamlingsfriheden stort set blev respekteret under valgkampen, der dog henviser til, at kampagnen også var kendetegnet af etnisk-politiske opsplitninger, som bidrog til den ustabile situation før valget,
L. der henviser til, at det internationale samfund ikke i tilstrækkelig grad var opmærksomt på disse underliggende etniske spændinger og fremover er nødt til at tage dette forhold i betragtning i eventuelle fremtidige mæglingsforsøg i den nuværende krise i Kenya,
M. der henviser til, at ECK overvågede det logistiske og tekniske aspekt af valget, forbedrede adgangen til vælgerregistreringscentrene og uddannede de valgtilforordnede,
N. der imidlertid henviser til, at ECK ikke udviste den upartiskhed, gennemskuelighed og fortrolighed, som er nødvendige forudsætninger i et demokratisk valg, hvilket fremgår af de mangelfulde procedurer for udnævnelse af ECK-valgkommissærer,
O. der henviser til, at de relevante myndigheder bød EU EOM-observatørerne velkomne på valgstederne, hvor afstemningen foregik på en ordentlig måde,
P. der imidlertid henviser til, at EU EOM-observatører ikke havde samme adgang til optællingsstederne og konkluderede, at manglen på gennemskuelighed og egnede sikkerhedsforanstaltninger i alvorlig grad undergravede valgresultaternes troværdighed;
Q. der henviser til, at der på visse valgsteder blev registreret en valgdeltagelse på over 90 %, og at ECK gav udtryk for tvivl om disse urealistisk høje tal,
R. der henviser til, at EU EOM konkluderede, at valgprocessen forud for registreringen af stemmerne generelt var velorganiseret, og at parlamentsvalget kunne betragtes som i store træk vellykket,
S. der henviser til, at EU EOM konkluderede, at den ikke havde tillid til stemmeoptællingen i forbindelse med præsidentvalget og derfor betvivlede, at resultatet var korrekt,
T. der henviser til, at der ifølge "Observatory for the Protection of Human Rights Defenders" (overvågningscenter for beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere) er blevet fremsat trusler mod medlemmerne af "Kenyans for Peace with Truth and Justice Initiative (KPTJ)", en koalition af ngo'er, der blev dannet efter valgene for at fordømme valgsvindel og støtte udtryks- og forsamlingsfriheden i landet,
U. der henviser til, at Kenya har forpligtet sig til at respektere grundlæggende borgerlige rettigheder, demokrati på grundlag af retsstatsprincipper og gennemskuelig og ansvarlig regeringsførelse inden for rammerne af Cotonou-aftalen,
1. fordømmer de tragiske tab af liv og den alvorlige humanitære situation og opfordrer derfor indtrængende de relevante myndigheder og de berørte parter til at gøre deres yderste for at skabe fred i Republikken Kenya og sikre, at menneskerettighederne og retsstatsprincipperne respekteres;
2. godkender de konklusioner, som EU EOM fremlægger i den foreløbige redegørelse;
3. beklager, at resultatet af præsidentvalget - til trods for det vellykkede parlamentsvalg - ikke kan anses for at være troværdigt på grund af de mange indberetninger om uregelmæssigheder;
4. beklager, at Mwai Kibaki udpegede sit kabinet ensidigt, hvilket i alvorlig grad undergravede mæglingsbestræbelserne;
5. opfordrer Mwai Kibaki til at respektere sit lands demokratiske forpligtelser, som er nedfældet i Kenyas forfatning i Den Afrikanske Unions charter om menneskerettigheder og folkets rettigheder og i Den Afrikanske Unions charter om demokrati, valg og regeringsførelse, og til at indvillige i en uafhængig undersøgelse af stemmeoptællingen ved præsidentvalget; opfordrer desuden indtrængende de kenyanske myndigheder til at fremme denne undersøgelse for at afhjælpe situationen og drage gerningsmændene bag disse uregelmæssigheder til ansvar for deres handlinger;
6. opfordrer indtrængende de kenyanske myndigheder til under alle omstændigheder at garantere KPTJ-medlemmers og alle landets menneskerettighedsforkæmperes fysiske og psykiske integritet og sætte en stopper for al chikane mod menneskerettighedsforkæmpere i Kenya;
7. opfordrer begge parter til hurtigst muligt at iværksætte håndgribelige foranstaltninger til afhjælpning af situationen via forhandlinger, støtter i denne forbindelse yderligere mæglingsbestræbelser fra et panel af tidligere afrikanske ledere anført af De Forenede Nationers tidligere generalsekretær Kofi Annan;
8. opfordrer EU's formandskab og Kommissionen til nøje at følge den mæglingsmission, der ledes af Kofi Annan, og om nødvendigt sørge for, at en EU-delegation på højt plan straks fortsætter disse mæglingsbestræbelser, eventuelt i et fælles EU-AU-initiativ; opfordrer Kommissionen til at tilbyde de kenyanske myndigheder al den nødvendige tekniske og finansielle bestand i forbindelse med den uafhængige undersøgelse af præsidentvalget og i forbindelse med de skridt, der skønnes nødvendige for at afhjælpe situationen;
9. glæder sig over, at det nyvalgte parlament viste sin uafhængighed ved at vælge Kenneth Otiato Marende som formand og understreger dette parlaments afgørende rolle i forbindelse med genindførelsen af borgerlige rettigheder i Kenya;
10. opfordrer til, at der træffes konkrete foranstaltninger til at etablere en fuldt ud upartisk valgkommission, som i fremtiden bedre kan gennemføre frie og retfærdige valg;
11. henleder opmærksomheden på, at Samuel Kivuitu, formand for ECK, har taget afstand fra det resultat af præsidentvalget, der er offentliggjort i medierne, og har krævet en uafhængig undersøgelse af påstandene om svindel;
12. opfordrer til et nyt præsidentvalg, hvis det viser sig umuligt at lade et uafhængigt organ foretage en troværdig og fair nyoptælling af stemmerne til præsidentvalget;
13. beklager, at det i forbindelse med valget i 2007 ikke lykkedes at benytte muligheden for at konsolidere og videreudvikle valgprocessen og den videre demokratiseringsproces;
14. opfordrer ledere af politiske partier til at påtage sig ansvaret for at forhindre yderligere vold i landet og til at forpligte sig til at sikre respekt for retsstaten og menneskerettighederne;
15. er dybt bekymret over de sociale følger af den nuværende økonomiske krise og den ødelæggende effekt på landets samfundsøkonomiske udvikling samt de økonomiske konsekvenser for nabolandene, som i vid udstrækning er afhængige af Kenyas infrastruktur, og hvis humanitære situation forværres af denne krise;
16. opfordrer Kenyas regering og Kommissionen til at sørge for hurtig humanitær bistand til de internt fordrevne og stille det nødvendige antal nødhjælpsarbejdere til rådighed;
17. opfordrer de relevante myndigheder til at sikre fri og uafhængig pressedækning og genindføre direkte tv-udsendelser med øjeblikkelig virkning;
18. beklager, at der blev udbetalt budgetstøtte fra Den Europæiske Udviklingsfond til Kibaki-regeringen straks efter valget, hvilket kunne misforstås som en politisk godkendelse, og anmoder om, at yderligere udbetalinger til Kenyas regering indefryses, indtil der er fundet en politisk løsning på den aktuelle krise;
19. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, Kenyas regering, formændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og formændene for Den Afrikanske Unions Kommission og Eksekutivråd.
Kvindernes rolle i industrien
107k
75k
Europa-Parlamentets beslutning af 17. januar 2008 om kvindernes rolle i industrien (2007/2197(INI))
-der henviser til EF-traktatens artikel 2, artikel 3, stk. 2, samt artikel 141 og 157,
-der henviser til Den Europæiske Unions nye charter om grundlæggende rettigheder, der blev undertegnet den 12. december 2007(1), særlig artikel 15, 23, 27, 28 og 31,
-der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. oktober 2005 "Gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: Politiske rammer til styrkelse af fremstillingsindustrien i EU - mod en mere integreret industripolitisk strategi" (KOM(2005)0474),
-der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. juli 2007 til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Social Udvalg og Regionsudvalget om bekæmpelse af den kønsbestemte lønforskel (KOM(2007)0424),
-der henviser til Kommissionens rapport "Industrial Relations in Europe" fra 2006,
-der henviser til Kommissionens rapport "Recent developments in the European Sectoral Social Dialogue" fra 2006,
-der henviser til konventioner og henstillinger fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) om ligestilling på arbejdspladsen,
-der henviser til de ligestillingsaktioner, som arbejdsmarkedets parter på europæisk niveau har tilsluttet sig,
-der henviser til sin beslutning af 23. maj 2007 "Fremme af anstændigt arbejde for alle"(2),
-der henviser til sin beslutning af 25. september 2002 om kvindelig repræsentation blandt arbejdsmarkedets parter i Den Europæiske Union(3),
-der henviser til sin beslutning af 3. februar 2000 om Kommissionens meddelelse "Kvinder og videnskab - mobilisere kvinder til berigelse af europæisk forskning"(4),
-der henviser til den offentlige høring, som Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling afholdt den 5. juni 2007 om kvinders rolle i industrien,
-der henviser til forretningsordenens artikel 45,
-der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0519/2007),
A. der henviser til den strategiske rolle, som industrien spiller i EU's medlemsstater for skabelsen af velstand og beskæftigelse, og som bør fastholdes,
B. der henviser til, at de faste mønstre, der stadig er gældende for kvinders valg af uddannelse og erhverv, bidrager til den ulige repræsentation af kvinder i industrisektoren,
C. der henviser til, at kvinders rolle i industrien altid bør være baseret på princippet om lige løn og lige karrieremuligheder for at fremme en bredere deltagelse af kvinder selv inden for de industrigrene, som pr. tradition ikke har mange kvindelige arbejdstagere,
D. der henviser til, at kvindernes rolle i industrien afhænger af deres repræsentation, der kan være forskellig i de enkelte sektorer, idet der navnlig er tale om overrepræsentation i nogle brancher (tekstil-, beklædnings-, broderi-, skotøjs-, kork- og kabelindustrien, industrien for elektrisk materiel og elektronik og næringsmiddelindustrien) og underrepræsentation i den højteknologiske teknologi, og at dette fører til en differentiering af problemerne,
E. der henviser til, at kønsbarrierer stadig hindrer kvinder i at vinde indpas i industrien, men at disse barrierer i dag er mere subtile end tidligere,
F. der henviser til, at de sektorer, hvor kvinderne udgør flertallet af arbejdstagerne, er lavtlønsområder, hvilket afspejler diskrimineringen af kvinders arbejde, og at der i de kollektive overenskomster ikke i tilstrækkelig grad tages hensyn til kønsaspektet og kvindernes specifikke behov, og at der bør gøres en større indsats for, at den gældende lovgivning konkret anvendes,
G. der henviser til, at i gennemsnit er ca. 14 % af de beskæftigede kvinder i EU ansat i industrien, men at dette tal i nogle lande overstiger 25 %, og at over 21 % inden for dette gennemsnit er deltidsansatte, ligesom kvinderne udgør 65 % af de deltidsansatte arbejdstagere i industrisektoren,
H. der henviser til, at virksomhederne har en generel forpligtelse til at overholde princippet om ligestilling på arbejdspladsen uafhængigt af deres størrelse eller den sektor, hvor de driver virksomhed,
I. der henviser til, at kvinder med usikre ansættelsesforhold, deltids- eller midlertidig ansættelse og med atypisk arbejde i højere grad udsættes for forskelsbehandling, især når de ønsker at sætte børn i verden, og at deres muligheder for livslang læring, erhvervsuddannelse og videre uddannelse i almindelighed er mere beskedne; der henviser til, at kvinder med usikre ansættelsesforhold og deltidsansættelse ofte ikke formår at bidrage løbende til en pensionsfond, og derfor har større risiko for ikke at have en tilstrækkelig indkomst dækning af deres behov senere i livet,
J. der henviser til den samlede tilgang til industripolitikken, som Kommissionen ) i sin ovennævnte meddelelse af 5. oktober 2005 slår til lyd for, men gør dog opmærksom på, at den ikke i sine mål om økonomisk og social samhørighed i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til kønsaspektet,
K. der henviser til, at forarbejdningsindustrien, hvor 86 % af den kvindelige arbejdsstyrke i industrien er beskæftiget, for 99 % 's vedkommende udgøres af små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger omkring 58 % af arbejdsstyrken i denne sektor,
L. der henviser til, at udviklingen i arbejdet inden for industrien snarere er karakteriseret ved en opløsning af de traditionelle arbejdsmønstre end ved en forbedring af arbejdsforholdene og karrieremulighederne, især for kvinderne,
M. der henviser til, at der er en snæver sammenhæng mellem manglende børnepasningsmuligheder, ufrivilligt deltidsarbejde, manglende uddannelsesmuligheder og manglende hjælp til genindtrædelse på arbejdsmarkedet, hvad der indebærer en risiko for, at kvinderne får mindre kvalificeret arbejde uden tilstrækkelige karrieremuligheder,
N. der henviser til mangelen på kønsopdelte statistiske oplysninger om kønsfordelingen i de forskellige fag og om lønniveauet i de forskellige erhvervssektorer,
O. der henviser til, at sundhedsrisiciene og erhvervssygdomme kan være forskellige for kvinder og mænd, og at det derfor er vigtigt at foretage detaljerede analyser af de eksisterende forhold og deres konsekvenser, hvor der også tages særligt hensyn til kvinder med børn,
P. der henviser til, at efter- og videreuddannelse og øget læring øger kvinders produktivitet og det bidrag, de yder i økonomien,
Q. der henviser til, at det er absolut nødvendigt at skabe et arbejdsklima, som er fritaget for tilfælde af diskrimination, og som er fremmende for medarbejdernes ydeevne for skabelsen af et miljø, hvor hver enkelt person bliver respekteret, og hvor den enkeltes mål anerkendes,
1. fremhæver den rolle, som kvinderne spiller i industrien, og opfordrer til, at deres forhold forbedres med hensyn til ligeløn, arbejdsforhold, karrieremuligheder og faglig uddannelse, og som også respekterer barsels- og forældreorlov for begge køn, idet der er tale om grundlæggende værdier i samfundet;
2. tilskynder medlemsstaterne til at fremme iværksætterprogrammer for kvinder i industrisektoren og støtte etableringen af kvindevirksomheder økonomisk;
3. understreger, at det er nødvendigt, at kvinder, der arbejder i industrisektoren, tilskyndes til løbende at erhverve de kvalifikationer, som kræves for at opnå en succesrig karriere;
4. henleder opmærksomheden på, at der findes mange forhold i hver etape af karrieren, som fører til et barsk klima for kvinder i industrisektoren, f.eks. ansættelsespraksis, som reelt skaber adgangsbarrierer for kvinder, forskellige normer for kvinder og mænd, uligheder i udnævnelser til job af høj kvalitet og kønsbestemt lønforskel; mener derfor, at hver af disse underliggende årsager skal afhjælpes gennem specifikke politikker fra Kommissionens og medlemsstaternes side;
5. anerkender, at der er et behov for en integreret industripolitik, som tager hensyn til behovet for konkurrencedygtighed som drivkraft og samtidig garanterer arbejdstagernes sociale og økonomiske rettigheder;
6. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at tilskynde store virksomheder til at udarbejde og indføre egne ligestillingsprogrammer på et obligatorisk grundlag og anspore små og mellemstore virksomheder til at gøre det samme;
7. anfører, at foranstaltninger til fremme af et anstændigt arbejde udgør en integrerende del af Den Europæiske Unions værdier, og anmoder medlemsstaterne om at træffe effektive forholdsregler for at opnå, at de sociale normer respekteres, og at der garanteres arbejdstagerne et anstændigt arbejde i de forskellige grene af industrisektoren, således at arbejdstagerne og især kvinderne sikres rimelige lønninger, retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø, social beskyttelse og foreningsfrihed, hvilket i vid udstrækning vil bidrage til at fjerne alle former for forskelsbehandling mellem kvinder og mænd på arbejdspladsen;
8. anmoder medlemsstaterne om at træffe alle nødvendige forholdsregler for effektivt at sætte en stopper for, at kvinder udnyttes på arbejdspladsen - en udnyttelse, der især er konstateret inden for bestemte sektorer, som f.eks. tekstilsektoren - og med disse forholdsregler opnå, at arbejdstagernes og særlig kvindernes grundlæggende rettigheder respekteres, og at der undgås social dumping;
9. mener ikke, at kvinders rolle i en given industrisektor kan betragtes isoleret fra udviklingen inden for industrien i EU generelt, de udfordringer, som industrien i EU står over for, eller behovet for passende løsninger;
10. bifalder, at eksporten til lande uden for EU ifølge de seneste foreliggende statistikker er blevet opretholdt inden for mange sektorer målt efter den samlede omsætning, hvilket er et fingerpeg om EU's konkurrenceevne på disse områder; udtrykker dog samtidig bekymring for den stagnerende hjemlige efterspørgsel i en række medlemsstater, for den stigende import fra lande uden for EU og for vedvarende tab af visse sektorrelevante arbejdspladser inden for EU, som ofte rammer kvinder;
11. understreger, at der er behov for omgående at tage skridt til fuld og effektiv gennemførelse af direktiv 75/117/EØF(5) for at bekæmpe løndiskrimination, især gennem øget inddragelse af fagforeningerne og udarbejdelse af sektorplaner i flere faser med præcise mål, for at afskaffe direkte og indirekte løndiskrimination;
12. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at træffe alle nødvendige forholdsregler for at sikre, at den enkelte beskyttes mod sex- og kønschikane;
13. anser det for vigtigt, at der fastlægges en analysemetode til nøjagtigt at fastslå, hvad der skal til for at garantere retten til ligeløn for mænd og kvinder;
14. finder det vigtigt, at der gennemføres Equal-projekter, som har til formål at give arbejdet den rette status for at fremme lighed, og fremhæver betydningen af at støtte pilotprojekter, der undersøger nøjagtigt, hvad der skal til for at garantere retten til ligeløn for mænd og kvinder og fuldt ud værdsætte den enkelte arbejdstager og de enkelte job;
15. understreger, at det er nødvendigt dels at tilskynde til initiativer, som bidrager til at udarbejde og gennemføre en positiv politik i virksomhederne på området menneskelige ressourcer og positive foranstaltninger til fremme af ligestilling, dels at udvikle informations- og uddannelsesforanstaltninger, der gør det muligt at fremme, overføre og integrere strategier, som er blevet anvendt med succes i organisationer og virksomheder;
16. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en større indsats for at bevidstgøre og kontrollere virksomhederne med hensyn til overholdelse af adfærdskodekser og "Corporate Social Reponsibility"-kriterier i det daglige arbejde, for at sikre bedre arbejdsforhold med særligt henblik på arbejdstiden, overholdelse af rettighederne i forbindelse med barsels- og forældreorlov - især ved at garantere retten til at genindtræde i jobbet efter barsels- eller forældreorlov - og balance mellem arbejde og familieliv, og opfordrer til, at disse rettigheder fastsættes i lovgivningen; understreger, at det er nødvendigt, at der skabes vilkår, som gør det muligt at dele ansvaret i familierne;
17. henstiller, at der bør være flere valgmuligheder på arbejdspladen for at give mænd og kvinder flere muligheder for at tilrettelægge både deres familieliv og deres karriereforløb; mener, at mænd og kvinder bør have langt lettere adgang til arbejde svarende til deres skiftende behov;
18. opfordrer medlemsstaterne til at indføre bedre og mere fleksible pensioner, der kan overføres; minder om sin holdning under førstebehandlingen af Europa-Parlamentets og Rådets forslag til direktiv om en styrkelse af retten til at overføre supplerende pensionsrettigheder(6);
19. fremhæver, at der er brug for pålidelige sociale servicenetværk og fleksible ordninger på børnepasnings-, førskole- og underskoleområdet for at støtte erhvervsaktive kvinder i den periode, hvor de er beskæftiget med at opfostre deres børn;
20. understreger, at lang arbejdstid sætter de erhvervsaktive under et stort pres og har en negativ virkning på deres helbred, trivsel og tilfredshed med tilværelsen;
21. opfordrer medlemsstaterne til at fremhæve virksomheder, der fremmer ligestillingsprincippet og foreningen af arbejdslivet og familielivet, for derved at bidrage til udbredelse af god praksis på området;
22. betoner behovet for at sikre, at de foranstaltninger, der træffes med henblik på at forene arbejds-, familie- og privatliv, ikke fører til en adskillelse eller en fastlåsning af mænds og kvinders roller, som er i strid med prioriteringerne i køreplanen for ligestilling 2006-2010, navnlig med hensyn til fuld og lige deltagelse af kvinderne på arbejdsmarkedet og deres økonomiske uafhængighed, og opfordrer medlemsstaterne til at sikre generel adgang til økonomisk overkommelige sociale serviceydelser, som f.eks. vuggestuer og børnehaver, fritidsordninger for børn og ældrepleje - sektorer med serviceydelser, der ellers især varetages af kvinder; kræver, at der ydes effektiv teknisk og om muligt økonomisk støtte til eller skabes incitamenter for arbejdsgivere i små og mellemstore virksomheder til at indføre disse politikker og praksisser;
23. understreger, at forhandlinger og overenskomstaftaler spiller en vigtig rolle til bekæmpelse af forskelsbehandling af kvinder, særlig på områderne ansættelse, løn, arbejdsvilkår, karrieremuligheder og faglig uddannelse;
24. opfordrer Kommissionen og arbejdsmarkedets parter i de enkelte sektorer til at fastlægge høje normer for beskyttelse af sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen, som tager hensyn til kønsaspektet, navnlig beskyttelse af moderskabet, når det gælder forskning, kontrol og forebyggende indsats; bemærker, at kvinder er overrepræsenteret i sektorer, hvor ensformigt arbejde og samme arbejdsbevægelser er skyld i en række erhvervssygdomme, der f.eks. giver sig udslag i muskel- og skeletbesvær, og understreger, at disse sygdomme bør være genstand for særlig opmærksomhed;
25. tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til i højere grad at udbygge kønsaspektet i analyser, meningsmålinger og nationale undersøgelser;
26. understreger, at de fleste undersøgelser af vilkårene for de arbejdende fattige viser, at husholdninger med en enkelt indkomst er særlig ramt af fattigdom, især i de tilfælde, hvor kvinderne står for indkomsten; betoner, at bestræbelserne på at udrydde fattigdommen og komme den sociale udstødelse til livs fortsat må have høj politisk prioritet i Den Europæiske Union; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at opstille og gennemføre en ambitiøs målsætning til reduktion af antallet af arbejdende fattige i Europa;
27. opfordrer Kommissionen til at fremme erhvervsuddannelsespolitikker og -programmer, herunder med henblik på udvikling af grundlæggende it-færdigheder, der tager sigte på kvinder for at øge deres tilstedeværelse inden for forskellige industrigrene under hensyntagen til den eksisterende finansielle støtte på lokalt og nationalt plan og på fællesskabsplan og ved at tilskynde både store virksomheder og små og mellemstore virksomheder til i højere grad at gøre brug af disse midler;
28. anmoder Kommissionen om at øge støtten til faglige videreuddannelsesprogrammer henvendt til kvinder i små og mellemstore industrivirksomheder og at støtte forskning og udvikling i overensstemmelse med det syvende rammeprogram og det europæiske charter om små virksomheder som godkendt i bilag III til konklusionerne fra formandskabet for Det Europæiske Råd i Santa Maria da Feira den 19. og 20 juni 2000;
29. anmoder Kommissionen om at støtte almen uddannelse, videregående uddannelse og erhvervsuddannelse; understreger, at uddannelse er et vigtigt middel for kvinder til at få bugt med det kønsopdelte marked;
30. opfordrer til den videst mulige udbredelse af den strategiske forskningsdagsorden for den europæiske teknologiplatform for fremtiden for tekstiler og beklædning og opfordrer indtrængende alle interessenter til at tage innovative teknologier og forretningsmodeller i brug med ligelig deltagelse af kvinder og mænd på alle niveauer;
31. beklager kvindernes begrænsede deltagelse i de organisationer, der repræsenterer arbejdsmarkedets parter, og opfordrer disse til at intensivere uddannelsen i ligestilling for deltagerne i og de ansvarlige for overenskomstforhandlingerne og øge kvinders deltagelse i de beslutningstagende organer;
32. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at tilskynde til en harmonisk repræsentation af kvinder og mænd i virksomhedernes bestyrelser, især i virksomheder, hvor medlemsstaterne er aktionærer;
33. understreger, at det er nødvendigt at fremme etableringen af kvindenetværk i de enkelte virksomheder, mellem virksomheder inden for samme industrigren og mellem de forskellige industrigrene;
34. beklager den ringe andel af kvinder i den højteknologiske sektor og fremhæver betydningen af operationelle uddannelsesprogrammer inden for videnskab og teknologi, som sikrer kvaliteten og alsidigheden i kvindernes uddannelsesmuligheder i medlemsstaterne, og tilskynder unge piger til påbegynde videnskabelige og teknologiske studier;
35. anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om at udvikle og gennemføre strategier til at afhjælpe misforhold i arbejdsmiljøet og karriereudviklingen for kvinder, der arbejder i videnskabs- og teknologisektoren;
36. anser det for meget vigtigt at formidle eksisterende god praksis for kvinders deltagelse i industriel forskning og i højteknologisk forskning; understreger i denne forbindelse vigtigheden af at bevidstgøre ledelsen i industrivirksomheder med kun få kvindelige ansatte om kønsaspektet, hvad der bør resultere i kvantitative målsætninger;
37. tilskynder medlemsstaterne og Kommissionen til i alle relevante politikker at tage hensyn til kvindernes specifikke situation i industrien, især inden for de brancher, som er berørt af strukturændringer og af foranstaltningerne inden for verdenshandelen, både når det gælder beskæftigelse og faglig uddannelse og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen;
38. fremhæver behovet for at genuddanne de kvinder, der har været nødt til at stoppe deres karrierer, for at øge deres jobegnethed; anmoder medlemsstaterne om at øge mulighederne for livslang læring;
39. anerkender, at nogle områder er karakteriseret ved en betydelig koncentration af virksomheder inden for tekstil- og beklædningssektoren, som er af meget stor betydning for den kvindelige arbejdsstyrke, især i de ugunstigt stillede områder i EU; mener, at det er nødvendigt at være særligt opmærksom på importen af varer fra tredjelande;
40. understreger behovet for at støtte udviklingen i de ugunstigt stillede områder, områder med permanente strukturelle handicap, regionerne i den yderste periferi og områder, der er berørt af afindustrialisering eller nylige industrielle omstillingsprocesser, for at styrke den økonomiske og sociale samhørighed og den sociale inddragelse af kvinderne i disse områder;
41. mener, at virksomhedsudflytningerne har haft indflydelse på industrier med en stor koncentration af kvindelig arbejdskraft som tekstil-, beklædnings-, broderi-, skotøjs-, kork- og kabelindustrien, industrien for elektrisk materiel og elektronik samt en række industrier inden for næringsmiddelsektoren, og at denne situation i særligt alvorlig grad rammer medlemsstaterne med den mest beskedne økonomiske udvikling, hvad der fremkalder arbejdsløshed og skaber usikkerhed om den økonomiske og sociale udvikling;
42. understreger, at det er nødvendigt at overvåge virksomhedsudflytningerne i EU-medlemsstaterne og ændre politikken for tildeling af EU-støtte for at garantere jobsituationen og sikre den regionale udvikling;
43. kræver, at der ikke tildeles EU-støtte til virksomheder, som efter at have modtaget tilsvarende støtte i en medlemsstat, overfører deres produktion til et andet land uden fuldt ud at gennemføre kontrakter, der er indgået med den pågældende medlemsstat;
44. henstiller, at Kommissionen nøje overvåger den aktuelle praksis omkring industrivirksomheders lukning og udflytning, og kræver, at den tildelte støtte tilbagebetales i tilfælde af uregelmæssigheder;
45. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at tage hensyn til kønsaspektet, når der tildeles støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, således at denne støtte også når ud til sektorer med meget kvindelig arbejdskraft;
46. understreger, at der må satses på en kontrolleret strukturændring i tekstilindustrien, og at kvinderne må tilrådes og tilskyndes til at videreuddanne sig for at forbedre deres jobegnethed i industriens vækstbrancher;
47. understreger betydningen af fællesskabsprogrammer, der kan intensivere skabelsen af varemærker, beskyttelsen af oprindelsesbetegnelser og fremme udadtil af varer fra Fællesskabet fremstillet i brancher, hvor der hovedsagelig er beskæftiget kvinder, bl.a. på fagmesser og internationale messer, for således at fremme og sikre den kvindelige beskæftigelse;
48. mener, at det i de foranstaltninger, Kommissionen skal træffe, navnlig som led i forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen (WTO), er nødvendigt at tage hensyn til de enkelte sektorers særlige karakteristika, de muligheder og udfordringer, som de enkelte sektorer har, og de vanskeligheder, som de enkelte medlemsstater står over for, især med hensyn til kvinders beskæftigelse og rettigheder;
49. fastholder, at de kvindelige og mandlige arbejdstageres rettigheder skal beskyttes i forbindelse med omstruktureringen af industrivirksomheder, at det er nødvendigt fuldt ud at sikre, at deres strukturer, især de europæiske samarbejdsudvalg, får tilstillet informationer under hele processen og får mulighed for effektiv indgriben, herunder vetoret, samt at der skal opstilles kriterier for de godtgørelser, som arbejdstagerne er berettigede til, såfremt virksomheden ikke overholder sine aftalemæssige forpligtelser;
50. mener, at det er vigtigt at gøre det lettere for arbejdstagere at komme tilbage på arbejdsmarkedet efter en afbrydelse af karrieren;
51. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
Rådets direktiv 75/117/EØF af 10. februar 1975 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder (EFT L 45 af 19.2.1975, s. 19)-
- der henviser til sin beslutning af 23. juni 2005 om informationssamfundet(1),
- der henviser til sin beslutning af 14. marts 2006 om et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse(2),
- der henviser til Genève-principerklæringen og handlingsplanen fra verdenstopmødet om informationssamfundet (WSIS), der blev vedtaget i Genève den 12. december 2003,
- der henviser til Kommissionens meddelelse "Mod et globalt partnerskab i informationssamfundet: Omsætning af Genève-principperne i handling" (KOM(2004)0480),
- der henviser til Tunis-engagementet og Tunis-dagsordenen for informationssamfundet fra WSIS, som blev vedtaget i Tunis den 18. november 2005,
- der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Mod et globalt partnerskab i informationssamfundet: Opfølgning på Tunis-fasen af verdenstopmødet om informationssamfundet (WSIS) (KOM(2006)0181),
- der henviser til Europarådets bidrag af 10. august 2007 til det andet Internet Governance Forum i Rio de Janeiro, Brasilien fra den 12.-15. november 2007,
- der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
A. der henviser til, at formålet med Internet Governance Forum (IGF) er at gennemføre mandatet fra verdenstopmødet om informationssamfundet (WSIS) med hensyn til indkaldelse af fora med henblik på en demokratisk, gennemsigtig og politisk dialog mellem interessenter,
B. der henviser til, at IGF's primære rolle og funktion er at drøfte en lang række spørgsmål i forbindelse med Internet Governance og i givet fald at komme med henstillinger til det internationale samfund,
C. der henviser til, at det første IGF afholdtes i Athen fra den 30. oktober til den 2. november 2006, hvor der blev fundet frem til nogle spørgsmål og debatformer som f.eks. dynamiske koalitioner, som blev nærmere behandlet i Rio, og som skal fortsættes under kommende IGF'er,
D. der henviser til, at det andet IGF afholdtes i Rio de Janeiro fra den 12.-15. november 2007 med mere end 2000 deltagere,
E. der henviser til, at de ad hoc-delegationer, som det har udsendt, har spillet en afgørende betydning for fremme af europæiske værdier og samspillet med civilsamfundets organisationer og nationale parlamenters repræsentanter, der har deltaget i disse arrangementer, i samarbejde med Kommissionen,
F. der henviser til, at informations- og kommunikationsteknologier (ikt) spiller en vigtig rolle for at opfylde millennium-udviklingsmålene,
G. der henviser til, at en af Europas største bekymringer med hensyn til ikt er at slå bro over it-kløften både på regionalt og globalt plan,
H. der henviser til, at EU's og Europarådets hovedprioriteter ved det andet IGF var beskyttelse af børn på internettet, beskyttelse og fremme af ytringsfrihed, behovet for at garantere åbenhed og adgang for at muliggøre mangfoldighed, IP-adressering (internetprotokol) og -nummerering og "tingenes internet" i forbindelse med det generelle spørgsmål om RFID (radiofrekvensidentifikation),
I. der henviser til, at disse spørgsmål vil blive behandlet på ny på det næste IGF, som skal afholdes i New Delhi den 8.-11. december 2008,
1. mener, at selv om IGF ikke skal vedtage officielle konklusioner, bør EU støtte denne proces, idet den giver et positivt og konkret grundlag for at udforme internettets fremtid ud fra en tilgang med flere interessenter;
2. understreger, at der allerede kan tages ved lære af de frugtbare drøftelser, som hidtil har fundet sted i forbindelse med IGF, og som er indledt, navnlig om lovgivningsmæssige aspekter ved elektronisk kommunikation og spørgsmål om datasikkerhed og privatlivets fred; understreger behovet for at sikre et åbent og uafhængigt internet i fremtiden, som bygger på interessenters initiativer og behov såvel som ytringsfrihed;
3. opfordrer de relevante EU-institutioner til at tage hensyn til Tunis-dagsordenen for informationssamfundet i deres lovgivningsarbejde, som f.eks. revisionen af rammen for elektronisk telekommunikation, revisionen af i2010-initiativet og de kommende lovgivningsforslag vedrørende ikt; understreger måderne til at gøre internettet mere tilgængeligt for flere, f.eks. gennem. konkurrence mellem operatører og serviceudbydere, neutralitet mellem teknologi og ikt-udvikling;
4. understreger betydningen af at øge parlamenternes rolle i IGF-processen og ser frem til at samarbejde med det brasilianske og indiske parlament og andre interesserede forsamlinger i forbindelse med det næste IGF i New Delhi;
5. opfordrer Rådet og Kommissionen til fortsat at sætte IGF højt på deres dagsorden;
6. tager Litauens tilbud om at arrangere IGF i 2010 til efterretning;
7. erkender værdien af at udvide sit samarbejde med Kommissionen, f.eks. via regelmæssige møder efter møder i IGF's rådgivende gruppe;
8. understreger betydningen af at inddrage nationale og regionale interessenter i IGF-processen for at danne "lokale" IGF, som det allerede er blevet foreslået i Det Forenede Kongerige;
9. opfordrer til, at der arrangeres et "europæisk IGF" inden i midten af 2009 for at styrke den europæiske dimension i den samlede IGF/WSIS-proces; anmoder sin formand om at stille faciliteter til rådighed med henblik på et forberedende arrangement inden IGF i New Delhi med deltagelse af medlemmer fra medlemsstaternes parlamenter;
10. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
- der henviser til sine tidligere beslutninger om menneskerettighedssituationen i Kina,
- der henviser til de to seneste runder i menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina, der fandt sted i Beijing den 17. oktober 2007 og i Berlin den 15. og 16. maj 2007,
- der henviser til den offentlige høring om menneskerettigheder i Kina i tiden frem til De Olympiske Lege i 2008 i Beijing, der blev afholdt den 26. november 2007 af Parlamentets Underudvalg om Menneskerettigheder;
- der henviser til den olympiske våbenhvile, som FN's Generalforsamling tog iniativ til den 31. oktober 2007, idet den henstillede til FN's medlemsstater at holde fred og fremme freden under De Olympiske Lege i 2008,
- der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,
A. der henviser til, at politiet den 27. december 2007 anholdt menneskerettighedsforkæmperen Hu Jia i dennes hjem for tilskyndelse til undergravende virksomhed,
B. der henviser til, at Hu Jia og hans hustru, Zeng Jinyan, i de seneste år har bragt menneskerettighedskrænkelserne i Kina i søgelyset, og at de som resultat af disse kampagner hyppigt har været i husarrest,
C. der henviser til, at Hu Jia har et dårligt helbred, og at han lider af en medicinkrævende leversygdom,
D. der henviser til, at Time Magazine i 2006 udnævnte Zeng Jinyan til en af verdens 100 "helte", og at hun sammen med Hu Jia i 2007 modtog Journalister uden Grænsers særlige "Kina-pris" og blev nomineret til Sakharov-prisen,
E. der henviser til, at menneskerettighedsorganisationer betegnede anholdelsen som et nyt forsøg fra de kinesiske myndigheders side på at lukke munden på kritikere op til De Olympiske Lege i 2008,
F. der henviser til, at 57 kinesiske intellektuelle straks offentliggjorde et åbent brev med krav om øjeblikkelig løsladelse af Hu Jia,
G. der henviser til, at Europa-Parlamentets formand den 31. december 2007 offentliggjorde en erklæring, hvori han kritiserede de kinesiske myndigheder for deres anholdelse af Hu Jia og opfordrede dem til at benytte De Olympiske Lege i 2008 som en anledning til at bevise, at Kina som et land, der er vært for verdens vigtigste sportsbegivenhed, er engageret i overholdelsen af internationalt anerkendte menneskerettighedsprincipper, herunder ytringsfriheden,
1. fordømmer på det kraftigste anholdelsen af Hu Jia og kræver omgående løsladelse af ham og alle de systemkritikere, der er blevet anholdt og sidder fængslet på grund af meningsforbrydelser;
2. opfordrer indtrængende de kinesiske myndigheder til under alle omstændigheder at garantere Hu Jias og hans families og advokaters fysiske og psykiske integritet;
3. opfordrer Kina til at respektere sit engagement med hensyn til overholdelse af menneskerettighederne og retsstatsprincippet, navnlig FN's erklæring om menneskerettighedsforkæmpere, som FN's Generalforsamling vedtog den 9. december 1998, ved at sætte en stopper for chikanen mod kinesiske menneskerettighedsforkæmpere som bevis for sit engagement i overholdelsen af menneskerettighederne i det olympiske år;
4. advarer indtrængende Kina mod at benytte De Olympiske Lege i 2008 som påskud for at anholde, ulovligt tilbageholde og fængsle systemkritikere, journalister og menneskerettighedsaktivister, som beretter om eller demonstrerer imod menneskerettighedskrænkelser;
5. gentager sin overbevisning om, at der bør sættes langt større fokus på menneskerettighedssituationen i tiden frem til De Olympiske Lege i 2008 og fastholder, at de universelle, grundlæggende etiske principper skal respekteres, og at fredelige samfund, der går ind for at bevare den menneskelige værdighed som forankret i artikel 1 og 2 i det olympiske charter, skal fremmes;
6. opfordrer indtrængende Kina til at ændre sin straffelovgivning med henblik på at forbedre ytringsfriheden for de journalister, forfattere, freelancere, reportere m.fl., der skal holde resten af verden orienteret om en så vigtig begivenhed som De Olympiske Lege i 2008; mener, at denne reform også vil gøre det muligt at klarlægge anvendelsesområdet for visse uklare lovbestemmelser, som f.eks. artikel 105 i Kinas straffelovgivning, og give verden et positivt signal om, at den 17. kongres i Kinas kommunistiske parti har banet vej for øget respekt for forskellige meninger;
7. opfordrer de kinesiske myndigheder til at give Hu Jia og alle andre anholdte systemkritikere tilladelse til om nødvendigt at modtage lægehjælp, og til at være opmærksomme på, at et fængselsophold under uhensigtsmæssige forhold kunne forværre deres helbredstilstand;
8. opfordrer indtrængende de kinesiske myndigheder til at lukke de såkaldte "sorte fængsler", som benyttes til tilbageholdelse af "uromagere" i tiden frem til De Olympiske Lege i 2008;
9. opfordrer Rådet for Den Europæiske Union til at træffe foranstaltninger over for de kinesiske myndigheder i forbindelse med Hu Jias anholdelse og Gao Zhishengs forsvinden den 22. september 2007; sidstnævnte, som er en kendt menneskerettighedsadvokat og ven til Hu Jia, er kommet til at repræsentere de tusinder af menneskerettighedsforkæmpere, der for indeværende er fængslet i Kina;
10. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, kandidatlandenes regeringer og parlamenter, Folkerepublikken Kinas præsident og premierminister og Den Internationale Olympiske Komité.
Situationen i Den Demokratiske Republik Congo og voldtægt som krigsforbrydelse
127k
46k
Europa-Parlamentets beslutning af 17. januar 2008 om situationen i Den Demokratiske Republik Congo og voldtægt som krigsforbrydelse
- der henviser til sine tidligere beslutninger om menneskerettighedskrænkelser i Den Demokratiske Republik Congo,
- der henviser til beslutningen af 22. november 2007 fra Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU,
- der henviser til Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol, som blev vedtaget i 1998, særlig artikel 7 og 8, hvori voldtægt, seksuelt slaveri, tvungen prostitution, påtvungen graviditet og tvungen sterilisation samt enhver anden form for seksuel vold defineres som forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser og ligestilles med en form for tortur og alvorlige krigsforbrydelser, uanset om disse forbrydelser begås systematisk eller ej i internationale eller interne konflikter,
- der henviser til den 24. rapport fra FN's generelsekretær om De Forenede Nationers mission i Den Demokratiske Republik Congo, som blev udsendt den 14. november 2007,
- der henviser til erklæringen af 27. juli 2007 fra De Forenede Nationers mission i Den Demokratiske Republik Congo (MONUC),
- der henviser til publikationen fra Human Rights Watch fra oktober 2007 med titlen "Renewed Crisis in North Kivu",
- der henviser til publikationen fra Human Rights Watch fra marts 2005 med titlen "Seeking Justice - The Prosecution of Sexual Violence in the Congo War",
- der henviser til Amnesty Internationals rapport fra 2007,
- der henviser til den FN-støttede handlingsplan for 2008 for den humanitære indsats i Den Demokratiske Republik Congo, som blev udsendt den 11. december 2007,
- der henviser til publikationen "Humanitarian News and Analysis" af 13. december 2007 fra FN's Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender,
- der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,
A. der henviser til, at krigen og urolighederne i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo har resulteret i en foruroligende stor udbredelse af seksuel vold mod kvinder begået af væbnede oprørsgrupper samt af regerings-, militær- og politistyrker,
B. der henviser til, at der i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo begås systematiske overgreb på kvinder i et hidtil uset omfang, og at den seksuelle vold ifølge De Forenede Nationers vicegeneralsekretær for humanitære anliggender er værre i Den Demokratiske Republik Congo end alle andre steder i verden,
C. der henviser til, at der også begås voldtægt i lejrene for fordrevne, hvor mange civile har søgt beskyttelse mod de kampe, der alene i 2007 fordrev over 400 000 mennesker fra deres hjem og landsbyer,
D. der henviser til, at grusomhederne mod kvinder ifølge FN's særlige repræsentant i Den Demokratiske Republik er centreret om voldtægt, gruppevoldtægt, seksuelt slaveri og mord, som har vidtrækkende konsekvenser i form af bl.a. fysisk og psykisk nedbrydelse af kvinderne,
E. der henviser til, at der ifølge handlingsplanen for 2008 for den humanitære indsats i Den Demokratiske Republik Congo blev anmeldt 32 353 tilfælde af voldtægt i 2007, hvilket sandsynligvis kun er en brøkdel af det samlede antal,
F. der henviser til, at det i Sikkerhedsrådets resolution 1325 (2000) understreges, at alle stater har et ansvar for at sætte en stopper for straffriheden og retsforfølge dem, der er ansvarlige for forbrydelser imod menneskeheden og krigsforbrydelser, herunder forbrydelser af seksuel art og andre former for vold mod kvinder og piger,
G. der henviser til, at voldtægt tilsyneladende anvendes som et middel til at ydmyge kvinder over for deres familier og de samfund, de lever i, og på den måde nedbryde disse samfunds integritet, moral og sammenhængskraft,
H. der er foruroliget over, at kvinder og piger, der har været ofre for voldtægt, udsættes for udbredt social diskrimination og udstødelse i deres familier og de samfund, de lever i, mens gerningsmændene går fri, hvilket er en medvirkende grund til, at kun en brøkdel af voldtægterne anmeldes af ofrene,
I. der er dybt foruroliget over de utilstrækkelige bestræbelser, der gøres for at undersøge sådanne forbrydelser til bunds, de ikke-eksisterende foranstaltninger til beskyttelse af vidner, ofre og familier til ofre, den manglende information om forbrydelserne og manglen på den nødvendige lægehjælp til ofrene,
J. der henviser til, at den nye lov om seksuel vold, som Den Demokratiske Republik Congos parlament vedtog i 2006 med formål at fremskynde retsforfølgelsen i voldtægtssager og skærpe straffene, hidtil kun har haft begrænset virkning,
K. der henviser til, at Rwanda og Den Demokratiske Republik Congo den 10. december 2007 i Nairobi undertegnede en fælles erklæring om en samlet løsning på problemet med tilstedeværelsen af væbnede grupper i Kivu, som er ansvarlige for seksuel vold og andre menneskerettighedskrænkelser,
L. der henviser til, at de mange års væbnede konflikt har haft 4 millioner direkte og indirekte ofre og har resulteret i, at mindst 1,5 millioner mennesker, fortrinsvis kvinder og børn, er blevet fordrevet, samt at den socioøkonomiske infrastruktur i Den Demokratiske Republik Congo er blevet ødelagt,
1. fordømmer på det kraftigste anvendelsen af voldtægt som krigsvåben og gør opmærksom på, at sådanne handlinger hører under Den Internationale Straffedomstols og Den Demokratiske Republik Congos jurisdiktion;
2. opfordrer især kraftigt til, at de, der har begået seksuel vold mod kvinder, anmeldes, identificeres, retsforfølges og straffes efter reglerne i national og international strafferet;
3. opfordrer Den Demokratiske Republik Congos regering til at sætte en stopper for straffriheden og gennemføre den nye lov, som landets parlament har vedtaget, og som kriminaliserer seksuel vold og fastsætter strengere straffe for dem, der gør sig skyldige i denne vold,
4. opfordrer indtrængende det internationale samfund til at træffe nødvendige foranstaltninger for at hjælpe de ansvarlige nationale myndigheder med at undersøge disse sager og retsforfølge de ansvarlige;
5. opfordrer EU til at afsætte betydelige bevillinger til tilvejebringelse af medicinsk, juridisk og social bistand til ofre for seksuel udnyttelse og myndiggørelse af kvinder og piger som middel til at forebygge yderligere seksuel udnyttelse;
6. opfordrer alle de styrker, der er involveret i konflikter i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo, til at respektere menneskerettighederne og den humanitære folkeret, indstille alle overgreb på kvinder og andre civile og give humanitære hjælpeorganisationer mulighed for at komme ofrene til undsætning;
7. opfordrer EU og FN til formelt at anerkende voldtægt, påtvungen graviditet, seksuelt slaveri og alle andre former for seksuel vold som forbrydelser mod menneskeheden, alvorlige krigsforbrydelser og en form for tortur, uanset om disse forbrydelser begås systematisk eller ej;
8. opfordrer alle de FN-medlemslande, der har sendt personel til MONUC, til at følge op på alle påstande om seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse, navnlig hvis de pågældende handlinger berører mindreårige, og til så hurtigt som muligt at stille de personer, der har gjort sig skyldige i seksuelt misbrug, for en domstol; anmoder på baggrund heraf om, at MONUC's mandat til at beskytte civile mod seksuel vold styrkes;
9. opfordrer FN, Den Afrikanske Union, EU og Den Demokratiske Republik Congos øvrige partnere om at gøre alt, hvad der er muligt, for at etablere en effektiv kontrol- og dokumentationsmekanisme vedrørende seksuel vold i Den Demokratiske Republik Congo og yde effektiv og egnet hjælp og beskyttelse til kvinder, især i den østlige del af landet;
10. finder det stærkt foruroligende, at seksuel vold resulterer i en voldsom afvandring fra landdistrikterne, og understreger, at systematisk seksuel vold og en generel "seksuel voldskultur" ødelægger alle sociale netværk og udgør en reel national trussel;
11. glæder sig over åbningen af konferencen om fred, sikkerhed og udvikling i Goma (i det nordlige Kivu) og håber, at indstillingen af fjendtlighederne under konferencen er det første skridt hen imod opbygning af tilliden mellem de krigsførende parter; opfordrer deltagerne til at tage spørgsmålet om seksuel vold mod kvinder og piger op og forpligte sig til at få gerningsmændene stillet for en domstol;
12. opfordrer Kommissionen til, også ved hjælp af økonomisk bistand, at støtte afholdelsen af en fredskonference i Kivu med henblik på at give befolkningen mulighed for at deltage i bestræbelserne på at finde varige løsninger;
13. opfordrer Den Demokratiske Republik Congos regering og MONUC til at garantere et acceptabelt sikkerhedsniveau for de humanitære hjælpeorganisationers medarbejdere;
14. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, regeringerne i Den Demokratiske Republik Congo og landene i De Store Søers Område, Den Afrikanske Unions institutioner og FN's generalsekretær.
Egypten
23k
47k
Europa-Parlamentets beslutning af 17. januar 2008 om situationen i Egypten
- der henviser til sine tidligere beslutninger om Euro-Middelhavspartnerskabet,
- der henviser til sin beslutning af 15. november 2007 om alvorlige begivenheder, der bringer kristne og andre religiøse trossamfunds eksistens i fare(1),
- der henviser til Barcelona-erklæringen fra november 1995,
- der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. maj 2003 til Rådet og Europa-Parlamentet om styrkelse af EU's aktioner for menneskerettigheder og demokratisering med partnere i Middelhavsområdet - strategiske retningslinjer (KOM(2003)0294),
- der henviser til Euro-Middelhavsmenneskerettighedsnetværkets første konference i Kairo den 26.-27. januar 2006,
- der henviser til FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf fra 1984,
- der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere,
- der henviser til artikel 19 i FN's internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder som ratificeret af Egypten i 1982,
- der henviser til den internationale konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder,
- der henviser til det arbejdsprogram, der vedtoges på Barcelona-topmødet mellem stats- og regeringscheferne i november 2005,
- der henviser til de konklusioner, der vedtoges af Konferencen af Formændene for De Europæiske Parlamentariske Forsamlinger i Barcelona den 26. november 2005,
- der henviser til de beslutninger, der vedtoges af Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet den 27. marts 2006, og til erklæringen fra forsamlingens formand,
- der henviser til sin beslutning af 19. januar 2006 om den europæiske naboskabspolitik(2),
- der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,
A. der henviser til, at en handlingsplan EU-Egypten blev undertegnet i marts 2007 inden for rammerne af det associeringsråd, der er oprettet ved Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side; der henviser til, at denne handlingsplan fastsætter prioriter, blandt hvilke man især bør være opmærksom på forbedringen af effektiviteten i institutioner, der har fået til opgave at styrke demokratiet, retsstatsprincipperne og indsatsen for fremme af alle aspekter af menneskerettigheder,
B. der henviser til, at fremme af respekten for demokrati, menneskerettigheder og borgerlige rettigheder er grundlæggende principper og målsætninger for Den Europæiske Union og udgør et fælles grundlag for udviklingen af Euro-Middelhavsområdet,
C. der henviser til, at det tillægger forbindelserne med Egypten stor betydning, og at det betragter retfærdige og gennemsigtige valg som det eneste middel til gøre fremskridt i retning af et mere demokratisk samfund, og der understreger den betydning, som Egypten og forbindelserne mellem EU og Egypten har for stabiliteten og udviklingen i Euro-Middelhavsområdet,
D. der henviser til, at de egyptiske myndigheder har lovet at sætte en stopper for fængslingen af journalister, men at de ikke hidtil har opfyldt dette løfte,
E. der henviser til, at oppositionens præsidentkandidat, Ayman Nour, stadig afsoner en femårig fængselsstraf efter en uretfærdig retssag i 2005 baseret på politisk motiverede anklager, og at hans helbred bliver stadig dårligere som følge af denne fængsling,
F. der henviser til lukningen af centret for serviceydelser til fagforeninger og arbejdstagere og dettes filialer, som er første gang en ngo, der yder advokatbistand, er blevet lukket ved en afgørelse fra myndighedernes side, og lukningen af foreningen for retshjælp i menneskerettighedssager og til den efterfølgende dom mod centrets hovedkoordinator, menneskerettighedsaktivisten Kamal Abbas, for bagvaskelse af Mohammed Mostafa efter offentliggørelsen af et essay i tidsskriftet Kalam Sanya,
G. der henviser til, at kopterne, bahá'ierne, shiiterne, koranisterne og medlemmer af andre religiøse minoriteter beklageligvis stadig er meget dårligt stillet som følge af sekterisk isolation;
1. anerkender den rolle, som Egypten spiller i Mellemøstfredsprocessen, og den betydning, som forbindelserne mellem EU og Egypten har for hele Euro-Middelhavsområdet og for kampen mod international terrorisme og fundamentalisme, men påpeger, at respekt for menneskerettighederne er en grundlæggende værdi i associeringsaftalen mellem EU og Egypten, og understreger på ny Euro-Middelhavspartnerskabets betydning for fremme af retsstatsprincipperne og grundlæggende frihedsrettigheder;
2. mener, at de nylige arrestationer af menneskerettighedsforkæmpere og aktionerne mod ngo'er undergraver de forpligtelser, den egyptiske regering har indgået med hensyn til grundlæggende rettigheder og friheder og den demokratisk proces i landet; støtter den kampagne for ikke-statslige organisationers organisationsfrihed, som 34 ngo'er den 13. maj 2007 iværksatte som en opfølgning af den første kollektive rapport om chikane fra myndighedernes og sikkerhedstjenestens side;
3. opfordrer den egyptiske regering til at sætte en stopper for alle former for chikane, herunder retlige foranstaltninger og fængsling af mediearbejdere og, mere generelt, af menneskerettighedsforkæmpere og aktivister, der kræver reformer, og til fuldt ud at respektere ytringsfriheden i overensstemmelse med artikel 19 i FN's internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder;
4. opfordrer den egyptiske regering til at overholde sit løfte om at ophæve undtagelsestilstanden den 31. maj 2008; anmoder de egyptiske myndigheder om at ændre lov nr. 25 fra 1966 om militærdomstole, som er en af de største hindringer for fuld udøvelse af grundlæggende frihedsrettigheder, og om at sikre, at alle foranstaltninger og love vedtaget med henblik på bekæmpelse af terrorisme fuldt ud overholder international menneskerettighedsret;
5. støtter stærkt foranstaltninger til sikring af akademisk frihed, mediefrihed og religionsfrihed; kræver i den forbindelse, at vilkårlige foranstaltninger fra myndighedernes side såsom foranstaltningerne mod centret for serviceydelser til fagforeninger og arbejdstagere og foreningen for retshjælp i menneskerettighedssager ophæves; kræver løsladelse af Kamal Abbas og andre aktivister; henstiller indtrængende, at loven om foreninger ikke fastsætter vilkårlige restriktioner for civilsamfundsorganisationers fredelige aktiviteter;
6. kræver, at Ayman Nour øjeblikket løslades i lyset af rapporterne om hans stadig dårligere helbred, og at han straks tilses af de sociale myndigheder, herunder af kvalificeret lægepersonale;
7. understreger behovet for fuldt ud at gennemføre principperne i Den Afrikanske Enhedsorganisations konvention fra 1969 om særlige aspekter af flygtningeproblemerne i Afrika og den internationale konvention fra 1993 om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder; støtter konklusionerne fra mødet i FN's komité for vandrende arbejdstagere i maj 2007, hvori der krævedes genåbning af efterforskningen vedrørende drabet på 27 sudanske asylansøgere i december 2005;
8. kræver, at der sættes en stopper for alle former for tortur og mishandling, og at der indledes efterforskning, når der hersker rimelig mistanke om, at der er sket tortur; opfordrer den egyptiske regering til at give FN's særlige ordfører om tortur og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende straf eller behandling lov til at aflægge besøg i Egypten;
9. understreger betydningen af at sikre og styrke domstolenes uafhængighed ved at ændre eller ophæve alle retlige bestemmelser, der krænker eller ikke i tilstrækkelige grad garanterer deres uafhængighed; understreger behovet for respekt for og beskyttelse af forenings- og ytringsfrihed for dommere i overensstemmelse med artikel 8 og 9 i FN's grundlæggende principper om domstolenes uafhængighed;
10. glæder sig over de egyptiske bestræbelser på at gøre grænsen til Gaza sikker og opfordrer alle berørte parter til at intensivere kampen mod smugling til Gazastriben gennem tunneller;
11. opfordrer indtrængende EU til at sikre, at spørgsmålet om udviklingen på menneskerettighedsområdet kommer til at stå højt på dagsordenen for det kommende møde i EU-Egypten-underudvalget om politiske anliggender; opfordrer Rådet og Kommissionen til at rapportere tilbage til Parlamentet og til at inddrage det snævert i evalueringsprocessen;
12. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Egyptens regering og parlament, regeringerne og parlamenterne i de medlemsstater og de Middelhavslande, der har undertegnet Barcelona-erklæringen, og formanden for Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet.