Europa-Parlamentet,

-   der henviser til den politiske dialog mellem EU og Kina, som blev formelt indledt i 1994 i erkendelse af Kinas status som kommende verdensmagt og de deraf følgende særligt vidtrækkende internationale forpligtelser,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet med titlen "En langsigtet politik for forbindelserne mellem Kina og Europa" (KOM(1995)0279) og til Parlamentets beslutning af 12. juni 1997 om Kommissionens meddelelse til Rådet om en langsigtet politik for forbindelserne mellem Kina og Europa(1)",

-   der henviser til FN's millennium-erklæring af 8. september 2000,

-   der henviser til Beijing-erklæringen fra Forum for samarbejde mellem Kina og Afrika (FOCAC) og til dets program for samarbejde mellem Kina og Afrika om økonomisk og social udvikling fra oktober 2000,

-   der henviser til Kairo-erklæringen (2000) fra topmødet mellem Afrika og EU arrangeret af Organisationen for Afrikansk Enhed (OAU) og EU,

-   der henviser til rapporten fra 2001 fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) med titlen "The DAC Guidelines; Strategies for Sustainable Development; Guidance for Development Cooperation" - (DAC's retningslinjer om strategier for bæredygtig udvikling: vejledning om udviklingssamarbejde),

-   der henviser til akten om stiftelse af Den Afrikanske Union (AU), som blev vedtaget den 11. juli 2000 og trådte i kraft den 26. maj 2001, og til de afrikanske lederes dokument fra oktober 2001, "Det nye partnerskab for Afrikas udvikling" (NEPAD), der fik status som AU-program på AU's første topmøde,

-   der henviser til Kinas politiske oplæg om EU (2003)(2) og om afrikansk politik (2006)(3),

-   der henviser til Kommissionens politiske oplæg med titlen "På vej mod et fuldmodent partnerskab: fælles interesser og udfordringer i forholdet mellem EU og Kina" - (KOM(2003)0533), som blev godkendt af Det Europæiske Råd den 13. oktober 2003,

-   der henviser til det strategiske partnerskab mellem EU og Kina, der blev lanceret i 2003,

-   der henviser til Addis Ababa-handlingsplanen, som FOCAC offentliggjorde i december 2003,

-   der henviser til den strategiske plan for 2004-2007, som AU-Kommissionen vedtog den 7. juli 2004 på de afrikanske stats- og regeringschefers tredje topmøde i Addis Abeba i Etiopien,

-   der henviser til Paris-erklæringen om bistandseffektivitet, vedtaget den 2. marts 2005 af en lang række europæiske og afrikanske lande samt af Kina efter forummet på højt plan om bistandseffektivitet,

-   der henviser til de forpligtelser, der blev vedtaget af G8 den 8. juli 2005 i Gleneagles,

-   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 19. december 2005 om "EU og Afrika: på vej mod et strategisk partnerskab",

-   der henviser til de konklusioner, som blev vedtaget af Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) på dets møde den 3. oktober 2005, hvori EU udtrykte sin støtte til en international våbenhandelstraktat inden for rammerne af FN, som fastlægger bindende fælles standarder for den globale handel med konventionelle våben(4),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "EU-Kina: tættere partnerskab, større ansvar" (KOM(2006)0631) og Kommissionens ledsagedokument med titlen "Tættere partnerskab, større ansvar. Et oplæg til handels- og investeringspolitik i forholdet mellem EU og Kina: Konkurrence og partnerskab" (KOM(2006)0632),

-   der henviser til det 9. topmøde mellem EU og Kina, som fandt sted i Finland i september 2006, og til den fælles erklæring, der blev undertegnet som konklusion på dette topmøde,

-   der henviser til konklusionerne fra Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) vedrørende Kina, vedtaget den 11. december 2006,

-   der henviser til FN-pagten og FN's Sikkerhedsråds resolution 1674(2006) om beskyttelse af civile under væbnede konflikter,

-   der henviser til FN's handlingsprogram vedrørende forebyggelse, bekæmpelse og udryddelse af ulovlig handel med håndvåben og lette våben(5),

-   der henviser til fælleserklæringen fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen, om EU's udviklingspolitik: "Den europæiske konsensus" (2006)(6),

-   der henviser til sin beslutning af 7. september 2006 om forbindelserne mellem EU og Kina(7),

-   der henviser til det strategiske partnerskab mellem Afrika og EU og den fælles Afrika-EU-strategi og handlingsplan (2007) og til partnerskabet mellem Afrika og EU om handel og regional integration såvel som om videnskab, informationssamfund og rumfart,

-   der henviser til iværksættelsen af EU-Afrika-partnerskabet for infrastruktur (2007), som viser behovet for investeringer i infrastrukturforbindelser (transport, energi, vand og informations- og kommunikationsteknologi) for at fremme en bæredygtig udvikling,

-   der henviser til erklæringen fra EU-Africa Business Forum i anledning af det andet topmøde mellem EU og Afrika (2007),

-   der henviser til FN's midtvejsrapport om millenniumudviklingsmålene, hvori det påpeges, at de afrikanske lande syd for Sahara ikke er på vej til at realisere nogen af millenniumudviklingsmålene, og at den nuværende fattigdomsbekæmpelsesindsats skal fordobles, hvis millenniumudviklingsmålene om at halvere antallet af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, skal opfyldes inden 2015,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet med titlen "Fra Kairo til Lissabon - et strategisk partnerskab mellem EU og Afrika", KOM(2007)0357, og til dokumentet udarbejdet i fællesskab af Kommissionen og Rådets sekretariat "Efter Lissabon - En vellykket gennemførelse af det strategiske partnerskab mellem EU og Afrika" (SEK(2007)0856),

-   der henviser til EU's landestrategidokument for Kina (2007-2013) og det flerårige vejledende program for 2007-2010(8), hvor der allokeres 128 mio. EUR i form af udviklingssamarbejdsbistand fra EU til Kina,

-   der henviser til den fælles erklæring fra det 10. topmøde mellem Kina og EU, der blev vedtaget i Beijing den 28. november 2007,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget (A6-0080/2008),

A.   der henviser til, at en bæredygtig udvikling i Afrika i høj grad kan blive fremmet eller påvirket af nye stormagters adfærd, f.eks. Kinas,

B.   der henviser til, at de afrikanske stater i første række selv er ansvarlige for den politiske, sociale, økonomiske og miljømæssige indvirkning af udenlandske borgeres, organisationers og regeringers tilstedeværelse på deres territorier,

C.   der henviser til, at både EU og Kina er forpligtet til at bidrage til fred, sikkerhed og bæredygtig udvikling i Afrika,

D.   der henviser til, at EU er Afrikas største bistandsdonor og handelspartner; der henviser til, at Kina har bebudet øget økonomisk samarbejde og løfter om bistand og kan blive Afrikas største handelspartner i 2010,

E.   der henviser til, at en bæredygtig afrikansk udviklingsstrategi skal sikre, at deltagelse af ikke-afrikanske aktører ikke undergraver udviklingen; der henviser til, at etableringen af en AU-taskforce om Afrikas strategiske partnerskaber med nye vækstlande derfor hilses velkommen,

F.   der henviser til, at initiativer, der fremmer dialogen med Afrika, hilses velkommen, f.eks. topmøder mellem Kina og Afrika og EU og Afrika, FOCAC, EU-Afrika-partnerskabet, EU-Afrika-faciliteterne for fred, energi og vand og EU-Afrika-partnerskabet om infrastruktur, de dialoger, der fandt sted i forbindelse med Cotonou-aftalen(9), og alle andre dialoger mellem EU eller Kina og afrikanske organisationer,

G.   der henviser til, at det tredje FOCAC-topmøde blev afholdt i Beijing i november 2006, og at der på dette møde blev vedtaget en erklæring, hvori etableringen af "en ny form for strategisk partnerskab" mellem Kina og Afrika blev bekendtgjort; der henviser til, at dette samarbejde både tager udfordringen i form af den økonomiske globalisering op og fremmer en fælles udvikling, men at en række afrikanske stater, som har anerkendt Taiwan, er udelukket fra dette partnerskab,

H.   der henviser til, at Kina som fast medlem af FN's Sikkerhedsråd har et særligt ansvar for at bidrage til global fred og sikkerhed; der henviser til, at EU glæder sig over de forpligtelser, som Kina har indgået i forbindelse med forskellige multilaterale rammer, f.eks. under De Forenede Nationer (FN), Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), Den Internationale Valutafond (IMF), Verdensbanken, Verdenshandelsorganisationen (WTO) og Kyoto-protokollen,

Bæredygtig udvikling

I.   der henviser til, at EU er forpligtet til at øge sin statslige udviklingsbistand (ODA) til 0,7 % af BNI inden 2015 (0,56 % inden 2010) og give mindst 50 % af den statslige EU-bistand til Afrika; der henviser til, at den statslige EU-bistand omfatter 20 mia. EUR til Afrika syd for Sahara fra den 10. europæiske udviklingsfond (EUF) (2008-2013); der henviser til, at EU gav 350 mio. EUR til den afrikanske fredsfacilitet og 5,6 mia. EUR til EU-Afrika-partnerskabet om infrastruktur for 2008-2013; der henviser til, at EU er hovedbidrager til internationale fredsbevarende missioner i Afrika, den globale fond til bekæmpelse af aids, tuberkulose og malaria og andre internationale initiativer af relevans for kontinentets udvikling,

J.   der henviser til, at Kinas tilstedeværelse og interesser i Afrika er stadig stigende; der henviser til, at Kina i 2005 blev nettobidragsyder til Afrika syd for Sahara og siden har øget sine løfter om bistand og lovet inden 2009 at fordoble bistanden til Afrika i forhold til 2006-niveauet; der henviser til, at Kina har lovet at etablere en kinesisk-afrikansk udviklingsfond på fem mia. USD for at tilskynde kinesiske virksomheder til at investere i Afrika,

K.   der henviser til, at Kinas position som endnu en alternativ pengedonor er en trussel for EU's fremgangsmåde med at lægge pres på de afrikanske regeringer ved at gøre støtte afhængig af politiske reformer,

L.   der henviser til, at Kina har løftet 400 millioner af sine egne borgere ud af ekstrem fattigdom i løbet af de seneste 25 år og derfor har en stor erfaring, der kan være nyttig for afrikanske lande; der imidlertid henviser til, at Kina nu står over for store sociale og økonomiske uligheder og en faretruende forværring af miljøet, samtidig med at politiske rettigheder og grundlæggende friheder stadig er stærkt begrænsede, og at der i Kina stadig er dårlige arbejdsnormer og dårlig statslig kontrol,

M.   der henviser til, at Kinas øgede engagement i udviklingssamarbejdet med afrikanske lande hilses velkommen, især bistand i forbindelse med bygning af sygehuse, skoler og trafikinfrastrukturer,

Energi og naturressourcer

N.   der henviser til, at Kinas økonomiske vækst og legitime interesser i at udvikle sig uvægerligt fører til en stigning i landets behov for at hente natur- og energiressourcer i udviklingslandene, især i Afrika,

O.   der henviser til, at de råstofrige stater i Afrika i kraft af efterspørgslen fra Kina og andre interessenter får en bedre markedsposition,

P.   der henviser til, at det er ønskeligt, at Kinas engagement i Afrika ikke blot omfatter de lande, der er af interesse set ud fra et energipolitisk synspunkt, men at man overvejer et samarbejde med alle de afrikanske lande,

Q.   der henviser til, at Kina i de seneste fire år har tegnet sig for omkring 40 % af den samlede vækst i den globale efterspørgsel efter olie; understreger, at 30 % af Kinas råolieimport kommer fra Afrika; der henviser til, at Kinas afhængighed af importeret olie, mineraler og andre råmaterialer sandsynligvis fortsat vil vokse, og at Kina inden 2010 forventes at importere 45 % af sit oliebehov; der henviser til, at Kinas voksende energibehov og landets ønske om at øge energiimporten har fået det til at søge olieleverandører i afrikanske lande;

R.   der henviser til, at Kinas import af olie næsten femdobledes fra 1995 til 2005, hvilket gjorde Kina til verdens næststørste olieimportør og bragte landet op på siden af EU, hvad angår import fra Afrika; der henviser til, at CNPC (et statsejet kinesisk olieselskab) anslås at kontrollere 60 til 70 % af Sudans olieproduktion; der henviser til, at Angola i 2006 var Kinas største olieleverandør; der henviser til, at Kina allerede importerer 28 % af sin olie og gas fra Afrika syd for Sahara; der henviser til, at den afrikanske olieeksport til Kina forventes at stige i de kommende år,

S.   der henviser til, at andre landes eller udenlandske virksomheders udnyttelse af afrikanske naturressourcer kan skabe udvikling, men også føre til opbrug af ressourcer, undergrave samfundsforvaltningen, give muligheder for korruption, især i kulturer, hvor der allerede er tradition for korruption, og hvor korruption er udbredt, forværre sociale uligheder og makroøkonomiske stabilitetsvanskeligheder og skabe eller forværre konflikter og dermed i alvorlig grad true fattigdomsbekæmpelsen og den bæredygtige udvikling,

Handel, investeringer og infrastrukturer

T.   påpeger, at Afrika tegner sig for næsten 9 % af EU's import, hvoraf halvdelen er energirelaterede produkter, 23 % forarbejdede produkter og 11 % fødevarer og landbrugsvarer; påpeger endvidere, at 8,3 % af EU's eksport går til Afrika, hvoraf 78 % kommer fra områderne maskiner, kemikalier og forarbejdede varer; oplyser, at Sydafrika er EU's største handelspartner (import og eksport); beklager, at Europas handel med Afrika bliver mindre og mindre, selv om EU fortsat er dets vigtigste handelspartner,

U.   der henviser til, at EU er Kinas største handelspartner og den største investor i Kina, samt at Kina er EU's næststørste handelspartner; der henviser til, at dialogen med Kina om demokratiske reformer, overholdelse af menneskerettighederne og retsstatsprincipperne ikke må glide i baggrunden til fordel for handelsforbindelser og økonomiske forbindelser,

V.   der henviser til, at Kina i de seneste år har været præget af en eksplosiv økonomisk vækst på i gennemsnit 9 % pr. år og er blevet et førende eksportland; der henviser til, at Kina er genopstået som en vigtig verdensøkonomi, hvilket har medført en grundlæggende ændring i situationen med hensyn til handelsstrømme og internationale markeder; der henviser til, at Kina med henblik på at opretholde denne ekspansion er blevet nettoimportør af olie såvel som af mange andre råstoffer og varer, og at landets efterspørgsel har medført omfattende prisstigninger på alle former for mineralprodukter og landbrugsvarer,

W.   der henviser til, at Folkerepublikken Kina har ret til at agere på de internationale markeder i fair konkurrence med EU og dens medlemsstater,

X.   der henviser til, at Kinas hurtige økonomiske udvikling i de seneste tyve år har haft omfattende følger for handelsforbindelserne og de økonomiske forbindelser mellem EU og Kina generelt, og at samhandlen er blevet mere end tres gange større siden 1978 og havde en værdi af 210 mia. EUR i 2005; der henviser til, at EU er gået fra et handelsoverskud i begyndelsen af 1980'erne til et underskud på 106 mia. EUR i 2005, hvilket er EU's største handelsunderskud i forhold til nogen af dets partnere, og at Kina nu er EU's næststørste handelspartner efter USA; anfører, at EU i 2000 indgik en aftale med Kina om bilateral adgang til markedet, hvilket var en vigtig milepæl på Kinas vej hen imod medlemskab af WTO, og at dets medlemskab på mange måder har ændret de globale handelsmønstre,

Y.   der henviser til, at omkring 3,6 % af Kinas import kommer fra Afrika, og at Afrika tegner sig for 2,8 % af Kinas eksport; der henviser til, at værdien af Kinas handel med Afrika er steget fra 2 mia. USD i 1999 til omkring 39,7 mia. USD i 2005; der henviser til, at Kina nu er Afrikas tredjevigtigste importhandelspartner; der henviser til, at Afrika klart er ved at blive målet for Kinas nye økonomiske fremstød, samt at Kina på effektiv vis sammenkæder strategien "støtte-for-olie" med udenrigspolitiske instrumenter,

Z.   der henviser til, at handlen mellem Afrika og Kina anslås at være steget fra 4 mia. USD i 1995 til 55 mia. USD i 2006, og at Kina sigter mod en stigning til 100 mia. USD inden 2010; der henviser til, at Kinas eksport-import-bank i maj 2007 meddelte, at man ville stille 20 mia. USD til rådighed til handels- og infrastrukturinvesteringer i Afrika over de næste tre år; der henviser til, at Kina har forpligtet sig til at stille 3 mia. USD i præferencelån og 2 mia. USD i præferencekøberkreditter til rådighed for Afrika over de næste tre år; der henviser til, at Kina har lovet over de næste tre år at åbne sine markeder yderligere for Afrika ved at øge antallet af varer, der eksporteres til Kina til nultarif fra de mindst udviklede lande i Afrika, som har diplomatiske forbindelser med Kina, fra 190 til over 440 og etablere tre til fem handelszoner og økonomiske samarbejdszoner i Afrika,

AA.   der henviser til, at medlemskabet af WTO bringer en række rettigheder og forpligtelser med sig for såvel EU som Kina; der desuden henviser til, at Kina stadig ikke lever helt op til mange af disse forpligtelser,

AB.   der henviser til, at Kinas engagement i Afrika ikke kun skal ses ud fra et ønske om at skaffe energi og råstoffer, men også ud fra et ønske om at skaffe fødevarer, da landet regner med stigende import af fødevarer i fremtiden,

AC.   der henviser til, at Europas fremtidige forbindelser til Afrika vil blive påvirket af, om det lykkes eller mislykkes at få indgået en økonomisk partnerskabsaftale,

AD.   der henviser til, at Kina i stedet for udviklingshjælp yder lån med risiko for store gældsbyrder for afrikanske lande,

AE.   der henviser til, at det vigtige spørgsmål om infrastrukturforbedringer og -finansieringer i Afrika igen får større betydning i kraft af de kinesiske aktiviteter,

AF.   der henviser til, at 50 % af offentlige arbejder i Afrika ifølge tal fra OECD gennemføres af kinesiske entreprenører; der henviser til, at der i forbindelse med kinesiske projekter i Afrika ofte mest beskæftiges kinesiske arbejdstagere,

AG.   der henviser til, at Kina ved at anvende egen arbejdskraft i Afrika sikrer kinesiske virksomheder adgang til det afrikanske marked på lang sigt og påvirker således økonomierne i Afrika,

AH.   der henviser til, at det også må være i Kinas interesse at opnå en vis grad af investerings- og retssikkerhed i dårlige økonomier ved at kræve god regeringsførelse,

AI.   der henviser til, at de statsejede kinesiske virksomheder kan påtage sig store risici i forbindelse med investeringer i Afrika; der henviser til, at det kinesiske energiselskab CNOOC Ltd. har meddelt, at det ville købe en andel på 45 % i et offshore oliefelt i Nigeria for 270 000 000 USD,

AJ.   der henviser til, at Kina i 2007 oprettede China Investment Corporation Ltd med aktiver på 200 000 000 000 USD, der på indeværende tidspunkt er den sjette største statslige investeringsfond på internationalt plan,

Miljøet

AK.   der henviser til, at Kina allerede er eller snart vil blive verdens største udleder af CO2, og at kineserne er de direkte ofre for disse emissioner; der henviser til, at EU også er blandt verdens største udledere af CO2, og at europæerne også rammes af indvirkningen af disse emissioner; der henviser til, at de løfter, der blev givet på G8+5-topmødet i 2007 i Heiligendamm omfatter en målsætning om en nedskæring på 50 % i emissionerne inden 2050; der ligeledes henviser til, at EU og Kina har sat sig andre mål for nedsættelse af emissioner og vedvarende energi; der henviser til, at Afrika er det kontinent, der forventes at komme til at lide mest under miljøforringelse, ødelæggelse af skovene og klimaforandringer,

AL.   der henviser til, at Kina skal have ros for at have tiltrådt Kyoto-protokollen og konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES); der henviser til, at Kina har værdifulde erfaringer i bekæmpelse af ødelæggelse af skovene og ørkendannelse,

AM.   der henviser til, at det anslås, at over halvdelen af de skovningsaktiviteter, der finder sted i særligt sårbare regioner, herunder Centralafrika, er ulovlige; der henviser til, at Kina anklages for at bære hovedansvaret for den globale stigning i ulovlig skovning; der henviser til, at f.eks. 90 % af eksporten af tømmer fra Ækvatorialguinea til Kina skønnes at være ulovlig,

Regeringsførelse og menneskerettigheder

AN.   der henviser til, at Kina hævder, at de "fem principper for fredelig sameksistens" er hovedhjørnestenen i landets" uafhængige udenrigspolitik for fred", som er baseret på begrebet "ikke-indblanding", som ikke er neutralt, sådan som det opfattes i afrikanske lande, hvor der har været kritik af Kina eller endog antikinesiske tilkendegivelser; der henviser til, at kinesiske olie- og minearbejdere er blevet angrebet, bortført eller myrdet i Zambia, Nigeria og Etiopien; der henviser til, at Kina ønsker at blive betragtet som en ansvarlig global magt og skal have ros for at have brugt sin indflydelse til at tilskynde den sudanske regering til at acceptere en fælles FN/AU-styrke i Darfur; der henviser til, at Kina som fast medlem af FN's Sikkerhedsråd kan spille en nøglerolle i forbindelse med forebyggelse og løsning af og mægling i konflikter,

AO.   der henviser til, at Kina, selv om der er sket fremskridt i forbindelse med visse sociale og økonomiske rettigheder og friheder, fortsat ikke i tilstrækkelig grad overholder grundlæggende menneskerettigheder, herunder retten til livet og til en retfærdig rettergang, ytrings- og foreningsfrihed og andre sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder, herunder arbejdstagerrettigheder; der henviser til, at den manglende overholdelse af menneskerettighederne er særlig markant over for tibetanerne; der henviser til, at dette påvirker Kinas image og handlinger i udlandet, især i Afrika, hvor der ikke kan gøres fremskridt i forbindelse med udvikling og god regeringsførelse uden demokratisk kontrol, overholdelse af menneskerettighederne og retssikkerhed,

AP.   der henviser til, at Kina skal have ros for at have opfyldt mindstekriterierne i Kimberley-processens certificeringsordning for international handel med uslebne diamanter og for at have udarbejdet retningslinjer for ansvarlig adfærd for tømmervirksomheder,

AQ.   der henviser til, at Kina skal have ros for at have ratificeret FN's konvention mod korruption, selv om korruption stadig er et alvorligt problem i Kina og i alvorlig grad påvirker evnen til på provinsniveau og lokalt niveau at nå de politikmål og -standarder, som den centrale regeringer opstiller; der henviser til, at denne praksis har betydning for de afrikanske lande, hvor Kina og kinesiske virksomheder investerer, da de fremmer korruption og medvirker til at berige og sikre siddende korrupte regimer magten og således underminerer god regeringsførelse, demokratisk kontrol og retsstatsprincipper; der henviser til, at en streng overholdelse af FN's konvention mod korruption er af afgørende betydning for fremme af god regeringsførelse, kontrol og retssikkerhed,

Fred og sikkerhed

AR.   der henviser til, at europæiske, kinesiske og andre våbeneksportører giver næring til væbnede konflikter i Afrika og således i alvorlig grad undergraver udviklingen; der henviser til, at medlemsstaterne endnu ikke er juridisk bundet af EU's adfærdskodeks for våbeneksport og ikke fører tilstrækkelig kontrol med ulovlige våben, der eksporteres til eller transporteres via Afrika,

AS.   der henviser til, at Kina har et særligt ansvar som en af verdens store våbeneksportører og som fast medlem af FN's Sikkerhedsråd,

AT.   der henviser til, at der mangler gennemsigtighed i forbindelse med Kinas eksport af konventionelle våben og håndvåben og lette våben; der henviser til, at Amnesty International for nylig har hængt Kina ud for at have en uforsvarlig eftergivende holdning til våbeneksport; der henviser til, at Kina er ansvarlig for en betydelig overførsel af våben til konfliktramte lande og endda overtræder FN's embargoer mod Darfur, Liberia og Den Demokratiske Republik Congo,

AU.   der henviser til, at Kina skal have ros for af de faste medlemmer af Sikkerhedsrådet at være den næststørste leverandør af fredsbevarende styrker og allerede har mere end 3 000 soldater i fredsbevarende missioner i Afrika,

1.   understreger behovet for at styrke EU-politikkernes indvirkning i Afrika ved at sikre opfyldelsen af løfter og forpligtelser; understreger i denne forbindelse Lissabontraktatens betydning for en forbedring af effektiviteten af og sammenhængen i EU's forbindelser med tredjelande under behørig hensyntagen til udviklingsanliggender og -politikker;

2.   opfordrer EU til at udvikle en sammenhængende strategi til imødegåelse af de nye udfordringer, som de nye donorer i Afrika, f.eks. Kina, har skabt, herunder en koordinering af medlemsstaternes og EU-institutionernes strategi; understreger, at denne strategi ikke må være et forsøg på at efterligne Kinas metoder og mål, idet dette ikke nødvendigvis ville være foreneligt med EU's værdier, principper og langsigtede interesser; bemærker, at strategien bør inddrages i EU's dialog med AU og i EU's forbindelser med alle afrikanske partnere; understreger, at EU bør indgå i en udviklingspolitisk dialog med Kina for at drøfte metoder og mål, men at EU dog fortsat skal holde fast ved et værdiorienteret udviklingssamarbejde;

3.   opfordrer til, at EU også i konkurrencen med andre donorlande holder fast ved sine høje krav til fremme af god regeringsførelse og overholdelse af menneskerettighederne; opfordrer EU til i denne konkurrence at komme med kvalitativt bedre tilbud f.eks. opstilling af miljøvenlige produktionsanlæg til forarbejdning af råstoffer i oprindelseslandet og ansættelse og uddannelse af lokal arbejdskraft; bemærker, at udarbejdelsen af sådanne tilbud bør inddrages i EU's dialog med AU og i EU's forbindelser med alle afrikanske partnere, dvs. i forbindelse med gennemførelsen af den fælles strategi for EU og Afrika og handlingsplanen;

4.   glæder sig over, at Kina er rede til at indlede et praktisk samarbejde med de afrikanske lande uden at umyndiggøre dem; bemærker, at der er tale om et pragmatisk samarbejde; beklager i den henseende Kinas samarbejde med undertrykkende regimer i Afrika; påpeger, at det ville være ønskeligt, hvis der blev knyttet politiske betingelser til samarbejdet, og at menneskerettigheder og miljønormer bør spille en større rolle;

5.   opfordrer EU og Kina til, når som helst det er muligt, at drøfte, udvikle og formulere deres afrikanske strategier med henblik på et ansvarligt engagement, der sigter mod fremme af bæredygtig udvikling og opfyldelse af millenniumudviklingsmålene; understreger betydningen af, at der formuleres konstruktive dialoger inden for en multilateral ramme med alle relevante aktører på kontinentet, især AU og det nye partnerskab for Afrikas udvikling (NEPAD); opfordrer i den forbindelse EU til at sikre, at det afrikanske partnerskabsforum (APF) får deltagelse af alle store donorer og investorer, herunder Kina;

6.   opfordrer EU og Kina til i højere grad at bakke op om NEPAD som drivkraften for udviklingen af en bæredygtig udviklingsstrategi for Afrika og til at bakke op om den indsats, der ydes af de afrikanske regionale organisationer, AU, det panafrikanske parlament og de nationale parlamenter og regeringer i Afrika for at styrke deres forvaltning af og involvering i denne strategi; opfordrer EU til at bidrage til at styrke Afrikas muligheder for at sikre sammenhængende donor- og investortiltag og for at garantere, at udenlandske investeringer bidrager til at fremme en bæredygtig udvikling;

7.   understreger, at Europa-Parlamentet er parat til at indlede en dialog med Kinas nationale folkekongres, det panafrikanske parlament og nationale parlamenter i Afrika med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling og forbedre deres kontrolkapacitet;

8.   opfordrer EU til at tilskynde Kina til at påtage sig sit ansvar som permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd, herunder "ansvaret for beskyttelse" i anerkendelse af, at Kinas tilstedeværelse i Afrika i sig selv har en reel indvirkning i værtslandene, også politisk, uanset om Kinas politik er baseret på princippet om ikke-indblanding;

9.   opfordrer EU til at tage hensyn til de afrikanske landes og Den Afrikanske Unions synspunkter ved behandlingen af indvirkningen af Kinas tilstedeværelse i Afrika; understreger, at EU bør undgå generaliseringer vedrørende Kinas rolle, bør møde landet med en åben og konstruktiv holdning og ikke bør forsøge at påtvinge europæiske modeller og synspunkter;

Bæredygtig udvikling

10.   opfordrer EU til at indgå i en dialog med Afrika og Kina til fælles fordel og med udgangspunkt i afrikanske behov og de afrikanske landes og folks interesser med henblik på at styrke effektiviteten og sammenhængen i udviklingssamarbejdet, udforske konkrete samarbejdsmuligheder og fremme partnerskabet og undgå isolerede aktioner; foreslår, at EU, AU og Kina opretter en fast høringsinstans med det formål at gøre de forskellige aktiviteter i udviklingssamarbejdet sammenhængende og mere effektive; opfordrer EU, Kina og Afrika til at etablere en global ramme for konkrete operationelle projekter vedrørende fælles udfordringer som tilpasning til klimaforandringerne, vedvarende energier, landbrug, vand og sundhed;

11.   opfordrer EU og medlemsstaterne til at styrke forbindelserne med de afrikanske lande ved at opfylde deres bistandsforpligtelser og prioritere opfyldelsen af millenniumudviklingsmålene; glæder sig over stigningen på 6 % i EU-bistand og 2,9 % i bistand fra de 15 medlemsstater i 2006 sammenlignet med året i forvejen, men beklager, at den statslige udviklingsbistand (ODA) fra de 15 medlemsstater til alle regioner er faldende som en del af BNI fra 0,44 % ODA/BNI i 2005 til 0,43 % ODA/BNI i 2006; beklager ligeledes, at fire medlemsstater ikke har nået deres individuelle mål på 0,33 % af BNI i 2006, og at dette kunne have været tilfældet for flere, hvis gældslettelse og andre poster, som ikke kan betragtes som disponible midler for udviklingslandene, blev trukket fra ODA-tallene;

12.   henviser til, at det ultimative mål for alle udviklingspolitikker, uanset om de føres af EU eller Kina, bør være fattigdomsbekæmpelse og -udryddelse;

13.   opfordrer EU til at øge forpligtelserne til ubunden bistand og tilskynde Kina til at yde ubunden bistand til afrikanske partnere og sikre, at de økonomiske betingelser for international støtte eller långivning ikke underminerer en bæredygtig udvikling; opfordrer i denne forbindelse indtrængende EU til at forpligte Kina til at udbygge det afrikanske arbejdsmarked i stedet for at indføre tusinder af kinesiske arbejdstagere;

14.   opfordrer EU til at tilskynde Kina til at bruge sine erfaringer på sundhedsområdet til at støtte initiativer til forbedring af de offentlige sundhedssystemer i Afrika for at sikre bæredygtig udvikling og til at fremme initiativer til bekæmpelse af de fattigdomsrelaterede pandemier, som hærger Afrika, dvs. hiv/aids, malaria og tuberkulose;

15.   opfordrer EU til inden for rammerne af OECD's Komité for Udviklingsbistand (DAC) at indgå i en konstruktiv dialog med nye donorer, der ikke er medlem af DAC, herunder Kina, med henblik på at tilskynde dem til at vedtage DAC-retningslinjer og -standarder eller tilsvarende kodekser og overholde principperne i Pariserklæringen om bistandseffektivitet;

16.   opfordrer indtrængende EU til at tilskynde Kina til at oprette en specialiseret bistandsinstitution, der skal øge den kinesiske bistands ekspertise og uafhængighed, og til at forpligte sig til at aflægge gennemsigtige rapporter om budgetteringen af bistanden; opfordrer EU til, hvis der anmodes om det, at hjælpe Kina med at udvikle denne ekspertise;

17.   opfordrer EU og de afrikanske lande til at indbyde kinesiske repræsentanter til at deltage i bilaterale og multilaterale donorkoordineringsmøder;

18.   opfordrer EU til at tilskynde Kina til at være med til at tage udfordringerne i forbindelse med den demografiske situation i Afrika op; understreger i denne sammenhæng, at befolkningstilvæksten er højere end den økonomiske vækst i mange dele af Afrika, og at foranstaltninger til at ændre dette forhold omfatter en forbedring af den seksuelle og reproduktive sundhed som nævnt i FN's rapport fra den internationale konference om befolkning og udvikling i 1994;

19.   understreger, at globale partnerskaber for udvikling skal tage udgangspunkt i mennesker, da det kun er muligt at sikre en bæredygtig udvikling, hvis civilsamfundet styrkes; understreger i denne forbindelse, at der navnlig skal fokuseres på kvinder, mindretal og andre sårbare grupper i anerkendelse af, at de er af afgørende betydning for udviklingen, og at foreningsfriheden og frie og pluralistiske medier er væsentlige forudsætninger for udvikling, og at de skal understøttes af disse partnerskaber;

20.   opfordrer EU og medlemsstaterne at skabe mere offentlighed i Afrika og EU gennem tilstedeværelse og besøg af og dialoger med højtstående europæiske regeringsrepræsentanter;

Energi og naturressourcer

21.   mener, at EU på baggrund af Kinas engagement i Afrika bør opprioritere et samarbejde med Afrika om energi- og udenrigspolitiske spørgsmål; ønsker et aktivt energipolitisk samarbejde mellem Afrika og EU;

22.   anerkender betydningen af en gennemsigtig naturressourceforvaltning for indtægtsgenereringen, der er af afgørende betydning for udvikling og fattigdomsbekæmpelse, og af at sikre et stabilt udbud og forhindre ressourcerelaterede konflikter og ustabilitet i ressourcerige lande; opfordrer EU til at tilskynde afrikanske ressourcerige lande til at deltage i initiativet til sikring af gennemsigtighed inden for råstofudvinding (EITI) ved at yde bedre politisk, finansiel og teknisk bistand til EITI med henblik på at gøre det muligt for civilsamfundet at deltage frit og virkningsfuldt i EITI; opfordrer EU til at gå aktivt ind i et samarbejde med Kinas regering og kinesiske virksomheder med henblik på at tilskynde dem til at støtte EITI; opfordrer EU til at arbejde for en udvidelse af EITI's anvendelsesområde, således at initiativet kommer til at omfatte andre naturressourcer som f.eks. tømmer samt indtægtsstrømme til regeringer hidrørende fra ressourcebaserede lån;

23.   mener, at det er af allerstørste betydning, at EU opfordrer alle politiske magter og internationale investorer, som driver virksomhed i Afrika, til strengt at overholde de sociale og miljømæssige beskyttelsesklausuler, som Verdensbanken fastlagde i 2002 for udvindingsindustrierne;

24.   opfordrer EU til aktivt at fremme gennemsigtigheden, ikke kun med hensyn til indtægtsopkrævning, men også for så vidt angår anvendelsen af indtægter fra udnyttelsen af naturressourcer, ved at støtte initiativer, der har til formål at øge budgetgennemsigtigheden i de afrikanske lande; opfordrer EU til at fremme en ansvarlig donorudlåning ved at kræve, at ressourcerige modtagerlande, der tidligere har været præget af dårlig regeringsførelse og korruption, træffer konkrete foranstaltninger for at skabe større gennemsigtighed i indtægtsforvaltningen forud for modtagelsen af ikke-humanitær bistand; opfordrer EU til mere konsekvent at bringe artikel 96 og 97 i Cotonou-aftalen i anvendelse over for ressourcerige lande, og samtidig indgå i en dialog med Kina og andre donorer for gennem en afstemt strategi at øge virkningen af de pågældende foranstaltninger; understreger, at EU bør foregå med et godt eksempel ved at gøre sine egne udviklingsprogrammer og -projekter til en model for gennemsigtighed og god regeringsførelse;

25.   opfordrer indtrængende EU til at arbejde for strammere international kontrol af den ulovlige handel med tømmer og elfenben; opfordrer EU til at arbejde for de principper, der er skitseret i EU-handlingsplanen for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT) og anspore Kina til også at vedtage lignende principper i sin import af tømmer fra Afrika med henblik på at stoppe handel med ulovligt tømmer og fremme den bæredygtige forvaltning af skove; opfordrer Kommissionen til hurtigt at fremsætte forslag om forbud mod import til EU af alt tømmer og alle tømmerprodukter fra ulovlige kilder for at hindre Kina i ulovligt at bruge afrikansk tømmer til sine møbler; opfordrer Kommissionen til at udvide sine forhandlinger med tredjelande om frivillige partnerskabsaftaler; opfordrer EU til at støtte styrkelsen af lignende initiativer, f.eks. afrikanske og asiatiske FLEGTs;

26.   opfordrer EU til at slå til lyd for indgåelsen af internationale konventioner om udvinding eller udnyttelse af energiressourcer, der omfatter bestemmelser om gennemsigtighed i licensordninger og om fastlæggelse af de skatteindtægter, der tilflyder regeringerne, og en klausul om investering af en procentdel af overskuddet i udvikling af lokalsamfundet;

27.   opfordrer EU og Kina til at tage fat på problemet med ulovlig handel med naturressourcer i en fælles aktion, som bør omfatte en aftalt definition af, hvad "konfliktressourcer" er, og udnævnelse af en international ekspertgruppe, som skal udvikle multilaterale strategier til løsning af problemet;

28.   opfordrer EU og Kina til at investere mere i vedvarende energikilder som en måde at tackle miljøforringelsen og klimaforandringerne på og en måde til forhindring af konflikter i forbindelse med knaphed på ressourcer som f.eks. olie;

Handel, investeringer og infrastrukturer

29.   påpeger, at en diversificering af handelen generelt er en afgørende faktor for Afrika, hvis der skal opnås en stabil økonomisk vækst i alle afrikanske stater; understreger, at den kinesiske eksport af produkter til Afrika ikke bør hindre udviklingen af afrikanske industrier eller ødelægge disse industriers konkurrenceevne;

30.   opfordrer EU til og appellerer til Kina om at tilbyde Afrika en vej ud af "råvarefælden" og at støtte, at Afrika ændres fra at være en region, som leverer varer, til en region, som forarbejder varer og udvikler tjenester; opfordrer i denne forbindelse EU til at tilskynde alle berørte aktører, dvs. medlemsstaterne og nye donorer som f.eks. Kina, til at diversificere deres handel og investeringer, overføre teknologi til de afrikanske lande, styrke internationale regler om fair handel, udvide den globale markedsadgang for afrikanske produkter, sænke afgifterne på forarbejdede produkter fra Afrika, fremme udviklingen af den private sektor og dens adgang til finansiering, fremme handelslettelse, fremme regional integration i Afrika og gøre det nemmere for afrikanere at foretage pengeoverførsler;

31.   opfordrer EU til at øge sin økonomiske indflydelse på Afrikas udvikling gennem en reform af den fælles landbrugspolitik og en lettelse af adgangen for afrikanske produkter til EU-markedet; opfordrer EU til og appellerer til Kina om ved reformer af deres egen landbrugspolitik at tage større hensyn til den afrikanske landbrugssektors udviklingsmuligheder, at gøre det lettere at importere landbrugsprodukter fra Afrika og i forbindelse med landbrugseksport at være meget opmærksomme på ikke at bringe udbygningen af ernærings- og beskæftigelsesfremmende landbrugsproduktion i Afrika i fare;

32.   opfordrer EU til og appellerer til Kina om i forøget omfang at arbejde for fair verdenshandel med det formål at opnå sammenhæng i handels- og udviklingspolitikkerne, klart øge producenternes og de beskæftigedes andel af udbyttet af den globale varehandel, udvide afrikanske varers adgang til verdensmarkederne og sænke importtolden på færdigvarer fra Afrika; appellerer til Folkerepublikken Kinas regering og EU om at udvikle en eksportstrategi, som ikke forhindrer produktion af varer i Afrika på økologiske og socialt bæredygtige betingelser;

33.   opfordrer Kina til i forbindelse med långivning at tage hensyn til de forhold, der har ført til mange udviklingslandes gældskrise, og ikke gentage de fejl, som långivere tidligere har begået;

34.   glæder sig over det skridt, som Kina har taget hen imod en forbedring af den sociale lovgivning og arbejdstagernes rettigheder fra den 1. januar 2008 efter pres fra WTO og den internationale opinion, og understreger, at mere bindende sociale love i Kina ville have en positiv indvirkning på de kinesiske forretningsmetoder i Afrika;

35.   understreger, at det er vigtigt for Afrika, at det selv udvikler en strategi for Kina; henviser til, at en sådan strategi er af stor betydning, idet den skaber større gensidighed i handelsforbindelserne mellem Kina og Afrika; understreger, at denne strategi skal lægge større vægt på en bredere deltagelse af afrikanske arbejdstagere i kinesiske projekter i Afrika, øget villighed fra Kinas side til at overdrage teknologi samt bedre adgang for typiske afrikanske eksportprodukter, som f.eks. kaffe, kakao og lædervarer, til det kinesiske marked;

36.   henstiller til Kommissionen, at den inden for rammerne af de løbende forhandlinger med Kina kræver, at der indføjes et nyt kapitel om handel i partnerskabs- og samarbejdsaftalen om anvendelse af bindende udtryk i forbindelse med ILO's grundlæggende arbejdsnormer, virksomhedernes sociale og miljømæssige ansvar, foranstaltninger mod social og miljømæssig dumping, ILO's henstillinger om anstændigt arbejde og opretholdelse af de krav, der hidrører fra de internationale menneskerettighedskonventioner;

37.   understreger betydningen af, at der anvendes lokal arbejdskraft på rimelige økonomiske vilkår i forbindelse med gennemførelsen af investeringer i infrastrukturer og nye fabrikker; opfordrer til et øget engagement i uddannelsen af arbejdstagere gennem stipendier og cirkulær migration; opfordrer til en stærkere inddragelse af det til dels højt kvalificerede afrikanske indvandrersamfund samt lettere pengeoverførsler til Afrika fra afrikanere, der bor i udlandet;

38.   noterer sig den særdeles vigtige rolle, som informations- og kommunikationsteknologien (IKT) spiller generelt med hensyn til støtte til vækst, konkurrenceevne og jobskabelse; henstiller, at Kommissionen tilpasser de eksisterende afrikanske og europæiske programmer og lægger større vægt på at opbygge informations- og kommunikationsteknologikapaciteten for smv'er via offentlig-private partnerskaber for at sikre, at der opbygges institutioner og udarbejdes politikker, som fremmer investering, innovation og teknologioverførsel;

39.   opfordrer EU og Kina til at støtte AU og NEPAD i forbindelse med vurderingen af miljøindvirkningen og den potentielle vækst til fordel for fattige forbundet med investeringsprojekter i Afrika, navnlig investeringer i energi og infrastruktur, samt med sikringen af større gennemsigtighed ved tildelingen af kontrakter og i det offentlige forbrug; understreger betydningen af en langsigtet planlægning af det offentlige forbrug i de afrikanske lande baseret på indtægter hidrørende fra den senere tids råvareprisstigninger, udnyttelsen af energi og udenlandske investeringsstrømme og opfordrer EU og Kina til med henblik herpå målrettet at støtte opbygningen af tilsvarende forvaltningskompetencer;

40.   opfordrer EU til at indgå i fælles projekter med Kina i Afrika, især inden for energiefterforskning samt transport og infrastrukturer, med det formål sammen med AU og NEPAD at udarbejde et fælles regelsæt for engagement og investering;

41.   opfordrer EU og Kina til at investere i uddannelse og videreuddannelse i Afrika, da kvalificerede arbejdstagere udgør grundlaget for en mere uafhængig udvikling;

42.   opfordrer EU til at gå videre end det nuværende EU-Afrika-erhvervsforum og udarbejde en sammenhængende handlingsplan med henblik på at stimulere og diversificere europæiske investeringer i Afrika;

43.   erkender, at der er tale om en konkurrencemæssige ulempe for de europæiske økonomiske investeringer i Afrika som følge af åben eller skjult subventionering af kinesiske produkter og tilbud fra den kinesiske regerings side (eller fra fuldstændigt statsejede virksomheder), og som følge af højere omkostninger på grund af de sociale og økonomiske normer, som de kinesiske konkurrenter ikke anvender, og bunden kinesisk støtte, der hindrer de europæiske virksomheder i at deltage i projekter, som finansieres via kinesisk støtte, samt begrænset adgang til finansieringsinstrumenter og instrumenter til dækning af investeringsrisici for europæiske virksomheder;

Miljø

44.   tager de økologiske følger af Kinas tilstedeværelse i Afrika til efterretning; opfordrer indtrængende Kina til at påtage sig et ansvar i forbindelse med forvaltningen af miljøet, både i Kina og i Afrika;

45.   opfordrer EU til at tilskynde kinesiske eksportkreditagenturer, herunder eksport-import-banken, til at gennemføre systematiske miljøvurderinger i forbindelse med infrastrukturprojekter i Afrika som f.eks. dæmninger, veje og miner;

46.   glæder sig over Kommissionen initiativ til at iværksætte en global alliance vedrørende klimaforandringer med de mindst udviklede lande og små østater, der er udviklingslande, som specifikt øger samarbejdet i forbindelse med tilpasning til klimaforandringerne; opfordrer i betragtning af Kinas position som en stor donor og investor i Afrika, ofte med investeringer i store infrastrukturprojekter, som har en tendens til at være meget sårbare over for klimaforandringer, EU til at indbyde Kina til at deltage i nøgleområder af alliancens arbejdsplan, f.eks. dialogen om reduktion af katastroferisici og klimasikring af udviklingen, som er afgørende samarbejdsområder;

47.   opfordrer til, at der ydes øgede bevillinger til tilpasning til klimaforandringerne efter et system, hvor forpligtelsen til at bidrage afhænger af såvel tidligere emissioner som økonomisk kapacitet, og hvor midlerne ikke tages fra eksisterende støttebudgetter; opfordrer i denne forbindelse indtrængende EU til at arbejde for flere koordinerede og supplerende internationale foranstaltninger med henblik på fremskaffelse af finansielle ressourcer og investeringer til fremme af forebyggelses- og tilpasningsaktioner i Afrika, især i form af forbedret adgang til passende, forudsigelige og bæredygtige finansielle ressourcer, finansiel og teknisk støtte til kapacitetsopbygning i forbindelse med evaluering af udgifterne til tilpasning for dermed at gøre det lettere at fastsætte de finansielle behov samt tilvejebringelse af nye og supplerende ressourcer, herunder statslig finansiering og finansiering på lempelige vilkår; opfordrer indtrængende til, at der skal være adgang til al finansiel bistand med så lidt bureaukrati som muligt; insisterer på, at der skal iværksættes en effektiv overvågning af resultaterne;

48.   opfordrer EU til at indlede multilaterale drøftelser med AU-medlemsstaterne og Kina samt civilsamfundet om de globale trusler såsom forringelsen af miljøet og klimaændringer og til at fremskynde forpligtelserne i forbindelse med Bali-handlingsplanen, der blev undertegnet på FN's 13. klimakonference (COP-13) på Bali den 15. december 2007 om en post-2012-ramme;

49.   opfordrer EU til at føre an, for så vidt angår begrænsning af virkningerne af klimaforandringerne, og iværksætte et intensivt program med omfattende finansiel bistand ud over de eksisterende bistandsbudgetposter til udvikling og anvendelse af grønne energiteknologier i såvel nye økonomier som udviklingslande, idet der dog skal tages hensyn til deres forskellige behov; opfordrer især EU til at stille midler til rådighed, så det bliver muligt at overføre billige grønne teknologier til afrikanske lande; er klar over, at øgede midler til teknologioverførsel er et afgørende skridt med henblik på senest i 2009 at nå til enighed om en global post-2012-klimaforandringsramme;

50.   opfordrer indtrængende EU og Kina til i tråd med aftalen om Bali-handlingsplanen at sørge for, at projekterne i Afrika, især energiudvinding, er miljømæssigt bæredygtige og forenelige med Bali-handlingsplanen;

51.   er klar over, at handlen og forbruget i den vestlige verden bærer en del af ansvaret for den stigende kinesiske efterspørgsel efter naturressourcer i Afrika og for øgede CO2-emissioner i udviklingslandene som et resultat af "udflytningen" af forurenende virksomheder; opfordrer EU til at rejse spørgsmålet om retfærdighed i forbindelse med handel og klima som en del af dagsordenen for det tresidede samarbejde med Kina og Afrika; opfordrer ligeledes EU til at styrke foranstaltningerne til fremme af et socialt ansvarligt og miljøvenligt forbrug (herunder produktmærkning, der viser et produkts miljøindvirkning i hele produktets livscyklus fra udvinding af naturressourcer til produktion og transport);

52.   opfordrer indtrængende EU til at arbejde for øget internationalt samarbejde, især med Kina, med henblik på at støtte en hastende gennemførelse af tilpasningsaktioner gennem sårbarhedsvurderinger, prioritering af aktioner, vurdering af finansielle behov, kapacitetsopbygning og svarstrategier, integrering af tilpasningsaktioner i sektorplanlægning og national planlægning, specifikke projekter og programmer, midler til ansporing af gennemførelsen af tilpasningsaktioner og andre metoder til at gøre en klimafleksibel udvikling mulig under hensyntagen til de presserende og umiddelbare behov i udviklingslande, der er sårbare over for de negative virkninger af klimaforandringerne, f.eks. de lande i Afrika, som i særlig grad er ramt af tørke, ørkendannelse og oversvømmelser;

53.   opfordrer EU til at styrke dialogen med Afrika og Kina og udvikle fælles strategier for globale miljøproblemer som ødelæggelse af skovene, ørkendannelse og opsplitning, forringelse eller tab af biodiversitet og jordens frugtbarhed samt vand- og luftforurening; opfordrer EU til at fremme energieffektivitet, grønne teknologier, risikoforvaltning og kapacitet til tidlig varsling samt ansvarlig industrialisering og forbrug;

God regeringsførelse og menneskerettigheder

54.   opfordrer indtrængende de kinesiske myndigheder til at respektere principperne om demokrati, god regeringsførelse og menneskerettigheder i deres forbindelser med Afrika;

55.   opfordrer EU til at handle i overensstemmelse med sine egne værdier, principper og forpligtelser under Cotonouaftalen i forhold til de afrikanske lande, der hindrer demokratiet og krænker menneskerettighederne, ved at undlade at give dem kontrol over støttemidler, budgetstøtte og investeringer; opfordrer på det kraftigste EU til at sikre, at den humanitære bistand og anden bistand i så fald ydes gennem lokale civilsamfundsorganisationer, og at den medvirker til at styrke disse organisationers kapacitet; opfordrer EU til at tilskynde andre store donorer som f.eks. Kina, der er bundet af FN's internationale menneskerettighedskonventioner, pagter og instrumenter, til at gøre det samme;

56.   understreger, at Kinas "betingelsesløse" investeringer i afrikanske lande med dårlig regeringsførelse og undertrykkende regimer på trods af betydningen af principper som suverænitet, ejerskab og justering bidrager til at fastholde krænkelser af menneskerettighederne og forsinker en demokratisk proces yderligere samt hindrer anerkendelse af god regeringsførelse, herunder retssikkerhed og kontrol med korruption; understreger i denne forbindelse betydningen af en større opbakning fra EU til regeringer, institutioner og civilsamfundsaktører, der fremmer god regeringsførelse og respekten for menneskerettighederne i Afrika, herunder nationale parlamenter, flerpartisystemer, udviklings- og menneskerettighedsorganisationer, frie medier og antikorruptionsorganer;

57.   opfordrer EU til at anmode alle donor- og modtagerlande om at respektere de retningslinjer og gennemsigtighedsstandarder, der er blevet fastsat af de internationale finansieringsinstitutioner; opfordrer EU til at overtale de kinesiske myndigheder til at tilskynde nationale banker til at anvende "Ækvatorprincipperne" for sociale og miljømæssige standarder;

58.   opfordrer EU til at tilskynde Kina til frivilligt at indføre bestemmelserne i OECD-konventionen om bekæmpelse af bestikkelse og sikre dens gennemførelse, ikke kun i Kina, men også i forhold til de afrikanske lande;

59.   opfordrer EU til at tilskynde medlemsstaterne og Kina til at deltage i eksisterende globale initiativer med henblik på at gøre det lettere at sende værdier tilbage i henhold til sektion V i FN's konvention mod korruption, herunder det fælles "Stolen Asset Recovery Initiative (StAR)" (initiativ til tilbagesendelse af stjålne værdier), som Verdensbanken og FN's Kontor for Bekæmpelse af Narkotika og Kriminalitet (UNODC) lancerede for nyligt;

60.   opfordrer EU til at tilskynde Kina til at ratificere de ILO-konventioner, landet endnu ikke har tiltrådt, og sørge for, at de bliver gennemført i de udviklingslande i Afrika, hvor kinesiske investeringer, virksomheder, eksperter eller arbejdstagere er involveret;

61.   opfordrer EU til at tilskynde til udvikling af internationale og juridisk bindende adfærdskodekser for god regeringsførelse, sikre og lige arbejdsbetingelser, virksomhedernes sociale ansvar og miljøbeskyttelsespraksis samt til at støtte virksomhedskontrol;

Fred og sikkerhed

62.   opfordrer EU til at gøre EU-adfærdskodeksen for våbeneksport til et retligt bindende instrument;

63.   opfordrer EU til at tilskynde Kina til at øge gennemsigtigheden i den nationale ordning for kontrol med våbeneksport ved at sikre, at enhver eksport af våben indberettes til FN's register over konventionelle våben, og ved at styrke de nationale bestemmelser om våbeneksportkontrol med henblik på at standse overførslen af våben til lande og regioner, navnlig i Afrika, hvor de internationale menneskerettigheder og folkeretten systematisk overtrædes;

64.   opfordrer EU til at fastholde sin våbenembargo over for Kina, så længe Kina fortsat eksporterer våben til væbnede styrker og væbnede grupper i lande, heriblandt mange afrikanske lande, der fremmer og fastholder konflikter og krænker menneskerettighederne groft;

65.   opfordrer EU og Kina til at suspendere våbenhandelsaftaler med regeringer, der har forbrudt sig mod menneskerettighederne, er involveret i konflikter, eller som er tæt på krig som f.eks. regeringerne i Kenya, Zimbabwe, Sudan, Tchad, Den Demokratiske Republik Congo, Etiopien, Eritrea og Somalia; opfordrer EU og Kina til at standse, forhindre og forbyde overførsel af våben til bevæbnede ikke-statslige aktører, som truer menneskerettighederne, den politiske stabilitet og en bæredygtig udvikling på det afrikanske kontinent;

66.   opfordrer EU til fortsat at slå til lyd for en retligt bindende international våbenhandelstraktat i FN-regi, der dækker alle konventionelle våben;

67.   opfordrer EU og Kina til at støtte afrikansk ledede initiativer som f.eks. en beredskabsstyrke og regionale organisationer som sikkerhedsstøtter;

68.   opfordrer EU til at tilskynde Kina til fortsat at øge sin deltagelse i fredsbevarende missioner i Afrika i FN- og AU-regi og til at øge denne deltagelse gennem levering af kampstyrker i nødvendigt omfang og på grundlag af FN-mandater;

69.   opfordrer EU til at inddrage Kina i udviklingen af fælles strategier vedrørende menneskers sikkerhed, navnlig på områderne konventionel nedrustning, afvæbning, demobilisering og reintegration, opsporing af våben, minerydning og reform af sikkerhedssektoren; opfordrer indtrængende til deltagelse på utraditionelle sikkerhedsområder som forebyggelse af naturkatastrofer, klimaflygtninge eller økonomiske flygtninge, fordrevne eller migranter, narkotika og smitsomme sygdomme;

o
o   o

70.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter, regeringen i Folkerepublikken Kina og Kinas nationale folkekongres, Den Afrikanske Union, NEPAD, det panafrikanske parlament og FOCAC.

(1) EFT C 200 af 30.6.1997, s. 158. (2) Beijing, oktober 2003, http://www.china-un.ch/eng/xwdt/t88637.htm. (3) Beijing, 12. januar 2006, http://www.gov.cn/misc/2006-01/12/content_156490.htm. (4) Rådet for Den Europæiske Union. 2678. møde, Luxembourg, 3. oktober 2005. (5) FN-dokument A/Conf. 192/15, juli 2001, http://disarmament.un.org/cab/poa.html. (6) EUT C 46 af 24.2.2006, s.1. (7) EUT C 305 E af 14.12.2006, s. 219. (8) http://ec.europa.eu/external_relations/china/csp/index.htm. (9) Partnerskabsaftale mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3). Aftalen er senest ændret ved afgørelse nr. 1/2006 truffet af AVS-EF-Ministerrådet (EUT L 247 af 9.9.2006, s. 22).