Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Rådets erklæring af 25. februar 2008 om lovforslaget om reform af straffelovgivningen i Iran,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om Iran, bl.a. beslutningerne om menneskerettighederne og især beslutningerne af 25. oktober 2007(1) og 31. januar 2008(2),

-   der henviser til betænkning(3) fra Udenrigsudvalget om årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2007 og EU's menneskerettighedspolitik,

-   der henviser til FN's Generalforsamlings resolutioner, særlig resolution 62/168 af 18. december 2007 om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran og resolution 62/149 af 18. december 2007 om et moratorium for dødsstraf,

-   der henviser til FN's verdenserklæring om menneskerettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination og konventionen om barnets rettigheder, som Iran alle er kontraherende part i,

-   der henviser til det andet interparlamentariske møde mellem Europa-Parlamentet og Den Islamiske Republik Irans parlament (Majlis), afholdt i Teheran den 7.-9. december 2007 og til beretningen fra mødet,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.   der gør opmærksom på, at over 70 aktivister er blevet anholdt ellers forfølges på anden måde for deres fredelige indsats for lovændringer, siden der den 27. august 2006 blev indledt en kampagne for en million underskrifter, som kræver lighed for loven for mænd og kvinder i Iran; der tilføjer, at kampagnens websted er blevet blokeret ved mange lejligheder af de iranske myndigheder,

B.   der understreger, at kvinderetsforkæmperne i Iran i stigende grad udsættes for repression, og at over hundrede er blevet anholdt, afhørt eller dømt i de seneste to år samtidig med, at regeringen har opkrævet over 1 million EUR i kaution; der påpeger, at aviser, blade og elektroniske medier, der forsvarer kvindernes rettigheder, er blevet lukket, som det skete den 28. januar 2008 for det mest kendte tidsskrift til forsvar af kvinders rettigheder, Zanan, der havde eksisteret i over 17 år,

C.   der anfører, at et prominent medlem af kampagnen, kvinde- og miljøaktivisten Khadijeh Moghaddam, blev anholdt den 8. april 2008 og først er blevet løsladt for nylig efter at have betalt en høj kaution på 1 milliard IRR (omkring 50 000 EUR),

D.   der minder om, at den generelle menneskerettighedssituation i Iran løbende er blevet forværret siden 2005, og at alene antallet af henrettelser næsten blev fordoblet i 2007, hvilket har gjort Iran til det land i verden, der har flest fuldbyrdede henrettelser pr. indbygger efter Saudi-Arabien sammen med Iran, hvortil kommer at disse to lande sammen med Yemen udgør de eneste tre lande i verden, hvor der foretages henrettelser for forbrydelser, der er begået af unge under 18 år,

E.   der gør opmærksom på, at mindst ti kvinder - Iran, Khayrieh, Kobra N., Fatemeh, Ashraf Kalhori, Shamameh Ghorbani, Leyla Ghomi, Hajar og søstrene Zohreh og Azar Kabiriniat - stadig risikerer at blive stenet til døde i lighed med to mænd: Abdollah Farivar og en unavngiven afghansk statsborger,

F.   der påpeger, at Mokarrameh Ebrahimi er blevet dømt til døden ved stening sammen med hendes partner og faderen til hendes børn alene af den grund, at hun har haft et forhold uden for ægteskabet - en adfærd, som ikke udgør en forbrydelse i henhold til internationale retsnormer; der fremhæver, at Mokarrameh Ebrahimi blev benådet af den øverste leder, Ayatollah Ali Khamenei, efter elleve års fængsling og løsladt den 17. marts 2008 sammen med hendes fem år gamle yngste søn, men tragisk nok først efter at hendes partner, Ja'Far Kiani, var blevet stenet til døde i juli 2007,

G.   der minder om, at lederen af domstolene, Ayatollah Seyyed Mahmoud Hashemi Shahroudi, ved en spektakulær aktion for nylig omstødte morddommen mod Shahla Jahed, en kvinde i et såkaldt "midlertidigt ægteskab", efter at have fundet "procedurefejl" i den oprindelige retssag, hvor hun var blevet kendt skyldig i at have myrdet sin "midlertidige" mands faste hustru,

H.   der fastslår, at der er sket flere forbedringer af kvindernes rettigheder i de seneste år, og at minimumsalderen for pigers giftermål således er hævet fra 9 til 13 år, skilte mødre kan få forældremyndigheden over deres sønner op til syvårsalderen (tidligere kun indtil toårsalderen), og kvinder kan blive juridiske rådgivere, søge skilsmisse og nægte deres ægtefælle at tage endnu en hustru,

I.   der imidlertid også konstaterer, at der for nylig er indgivet et lovforslag om "beskyttelse af familien" i Irans parlament, Majlis, i et forsøg på yderligere at legitimere polygami, midlertidigt ægteskab og mænds eneret til skilsmisse efter forgodtbefindende og til forældremyndigheden,

J.   der påpeger, at Iran stadig ikke er kontraherende part i konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination af kvinder,

1.   finder det glædeligt, at Khadijeh Moghaddam og Mokarrameh Ebrahimi er blevet løsladt, og noterer sig den rolle, som den øverste iranske leder og lederen af domstolene har spillet i disse sager; anmoder de iranske myndigheder om at løslade Shahla Jahed;

2.   fordømmer kraftigt undertrykkelsen af borgerretsbevægelserne i Iran, herunder kvinderetsforkæmpere som deltager i kampagnen for en million underskrifter; opfordrer kraftigt de iranske myndigheder til at sætte en stopper for chikane, intimidering og forfølgelse af borgere, der fredeligt udøver deres ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed, og til omgående at løslade alle samvittighedsfanger betingelsesløst; minder om sine ovennævnte beslutninger af 25. oktober 2007 og 31. januar 2008;

3.   anerkender den aktive og vigtige rolle, kvinderne spiller i det iranske samfund trods store og vedvarende uligheder med hensyn til deres rettigheder, og fremhæver, at dette kan være en kilde til inspiration og håb for kvinder i andre lande i regionen;

4.   opfordrer Irans parlament og regering til at ændre den diskriminerende iranske lovgivning, som bl.a. udelukker kvinder fra de højeste offentlige embeder og dommerhvervet, nægter dem samme rettigheder som mænd i ægteskabet, skilsmisse, forældremyndigheden og retten til at arve og bestemmer, at ethvert vidnesbyrd, de afgiver for en domstol, kun har halv så megen vægt som mænds vidneudsagn; er af den opfattelse, at denne ulighed under visse omstændigheder kan bevæge kvinder til at begå voldshandlinger;

5.   gentager sin kraftige fordømmelse af dødsstraf generelt, kræver et øjeblikkeligt moratorium for henrettelser i Iran; er bestyrtet over, at Iran fortsat gennemfører det højeste antal henrettelser af lovovertrædende børn i verden, og at moratoriet for stening stadig ikke er gennemført fuldt ud;

6.   noterer sig, at lederen af domstolene, Sharoudi, for nylig har udstedt direktiver om forbud mod offentlige henrettelser uden forudgående samtykke og mod tilbageholdelse i lange perioder uden sigtelse;

7.   anmoder medlemmerne af det nyvalgte Majlis om, at de hurtigt vedtager lovforslaget om reform af den iranske straffelov, navnlig med det formål at afskaffe stening og henrettelser af lovovertrædende børn, og at de forbereder et moratorium for dødsstraf, bringer den iranske lovgivning i overensstemmelse med de internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet og ratificerer konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination af kvinder;

8.   anmoder Rådet og Kommissionen om nøje at overvåge menneskerettighedssituationen i Iran, rejse konkrete sager om krænkelse af menneskerettighederne over for myndighederne i landet og i andet halvår af 2008 forelægge Parlamentet en omfattende rapport om situationen med forslag til projekter, der kunne finansieres inden for rammerne af EU's finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan(4);

9.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, FN's Sikkerhedsråd, FN's Menneskerettighedsråd, lederen af Irans domstole og Den Islamiske Republik Irans regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0488. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0031. (3) A6-0153/2008. (4) EUT L 386 af 29.12.2006, s. 1.