(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2007)0803) DEL V,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 128, stk. 2, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0031/2008),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0172/2008),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændring Ændring 1 Forslag til beslutning Betragtning 2 2.  Gennemgangen af medlemsstaternes nationale reformprogrammer i Kommissionens årlige statusrapport og i udkastet til en fælles beskæftigelsesrapport viser, at medlemsstaterne på følgende prioriterede områder fortsat skal gøre en indsats for: 2.  Gennemgangen af medlemsstaternes nationale reformprogrammer i Kommissionens årlige statusrapport og i udkastet til en fælles beskæftigelsesrapport viser, at medlemsstaterne på følgende prioriterede områder fortsat skal gøre en indsats for at opnå fuld beskæftigelse, forbedre kvaliteten i arbejdet og de lige muligheder og skabe social samhørighed og for: - at få flere personer i beskæftigelse og holde dem på arbejdsmarkedet, øge arbejdskraftudbuddet og modernisere de sociale beskyttelsessystemer - at skabe mere og bedre beskæftigelse, få flere personer i kvalitetsbeskæftigelse og holde dem på arbejdsmarkedet, øge arbejdskraftudbuddet og modernisere de sociale beskyttelsessystemer og sikre rummelige arbejdsmarkeder - at forbedre arbejdstageres og virksomheders omstillingsevne - at forbedre arbejdstageres og virksomheders omstillingsevne og sikkerhed for at fremme et fleksibelt arbejdsmarked og fremme arbejdstageres beskæftigelsesevne ved hjælp af livslang læring og akkreditering af de opnåede færdigheder - at øge investeringerne i menneskelig kapital gennem bedre uddannelse og kompetenceopbygning. - at øge investeringerne i menneskelig kapital gennem bedre uddannelse og kompetenceopbygning og udvide de livslange læringsmuligheder samt - at fremme arbejdstagernes mobilitet på et europæisk arbejdsmarked. Ændring 2 Forslag til beslutning Betragtning 3 3.  På baggrund af både Kommissionens gennemgang af de nationale reformprogrammer og Det Europæiske Råds konklusioner bør der være fokus på en effektiv og rettidig gennemførelse med særlig vægt på de vedtagne kvantitative mål og benchmarks i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner. 3.  På baggrund af både Kommissionens gennemgang af de nationale reformprogrammer og Det Europæiske Råds konklusioner bør der være fokus på en styrkelse af den sociale dimension i retningslinjerne for beskæftigelsen og en effektiv og rettidig gennemførelse med særlig vægt på de vedtagne kvalitative og kvantitative mål og benchmarks i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner. Ændring 3 Forslag til beslutning Betragtning 5 5.  Medlemsstaterne bør tage højde for retningslinjerne for beskæftigelsen, når de planlægger anvendelsen af fællesskabsmidler, navnlig fra Den Europæiske Socialfond. 5.  Medlemsstaterne bør tage højde for retningslinjerne for beskæftigelsen, når de planlægger anvendelsen af fællesskabsmidler, navnlig fra Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Regional Udvikling og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Ændring 4 Forslag til beslutning Betragtning 6 6.  Da der er tale om en integreret pakke af retningslinjer, bør medlemsstaterne fuldt ud gennemføre de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker. 6.  Da der er tale om en integreret pakke af retningslinjer, bør medlemsstaterne fuldt ud tage retningslinjerne for beskæftigelsen i betragtning, når de gennemfører de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker. Ændring 5 Forslag til beslutning Artikel 2 a (ny) Artikel 2a 1.  Ved gennemførelsen af retningslinjerne som anført i bilaget skal medlemsstaterne: - tage hensyn til krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau for almen og faglig uddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed og - forsøge at bekæmpe forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller overbevisning, handicap, alder eller seksuel orientering. 2.  Medlemsstaterne sikrer et styrket samspil mellem retningslinjerne og den åbne koordinationsmetode i forbindelse med social beskyttelse og social inklusion. 3.  Medlemsstaterne undersøger i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter og oplyser i deres nationale handlingsplaner, hvordan de vil forbedre overholdelsen og gennemførelsen af principper og regler i den europæiske sociallovgivning, af aftalerne mellem arbejdsmarkedets parter og af de grundlæggende principper om ligebehandling og forbud mod diskrimination. Ændring 6 Forslag til beslutning Bilag – indledning – stk. -1 (nyt) Retningslinjerne for beskæftigelsen er en del af de integrerede retningslinjer for perioden 2008-2010, der er baseret på tre søjler, navnlig makroøkonomiske politikker, mikroøkonomiske reformer og beskæftigelsespolitikker, der tilsammen bidrager til at nå målene for bæredygtig ekspansion og beskæftigelse og til at styrke den sociale samhørighed. Ændring 7 Forslag til beslutning Bilag – indledning – stk. 1 Medlemsstaterne skal i samarbejde med arbejdsmarkedets parter gennemføre deres politikker med henblik på at opfylde nedenstående mål og handlingsprioriteter, således at flere og bedre arbejdspladser kan fremme et rummeligt arbejdsmarked. I overensstemmelse med Lissabonstrategien og under hensyntagen til de fælles sociale mål skal medlemsstaternes politikker på en afbalanceret måde fremme: Medlemsstaterne skal i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og andre interessenter og med respekt for nationale traditioner gennemføre deres politikker med henblik på at opfylde nedenstående mål og handlingsprioriteter, således at flere og bedre arbejdspladser og en bedre uddannet og mere specialiseret arbejdsstyrke kan fremme et rummeligt arbejdsmarked. I overensstemmelse med Lissabonstrategien og under hensyntagen til de fælles sociale mål skal medlemsstaternes politikker på en afbalanceret måde fremme: Ændring 8 Forslag til beslutning Bilag – indledning – stk. 1 – led 1 -  Fuld beskæftigelse: For at understøtte økonomisk vækst og styrke den sociale samhørighed er det afgørende at opnå fuld beskæftigelse og nedbringe ledigheden og antallet af ikke-erhvervsaktive ved at øge udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft gennem indførelse af en integreret strategi baseret på flexicurity. Det kræver politikker, som samtidigt omhandler arbejdsmarkedernes fleksibilitet, arbejdets tilrettelæggelse og forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager samt beskæftigelsessikkerhed og social sikkerhed. -  Fuld beskæftigelse: For at understøtte økonomisk vækst og styrke den sociale samhørighed er det afgørende at opnå fuld beskæftigelse og nedbringe ledigheden og antallet af ikke-erhvervsaktive ved at øge udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft gennem indførelse af en integreret strategi baseret på flexicurity. Det kræver politikker, som samtidigt omhandler arbejdsmarkedernes fleksibilitet, arbejdets tilrettelæggelse og forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager, en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv samt beskæftigelsessikkerhed og social sikkerhed. Ændring 9 Forslag til beslutning Bilag – indledning – stk. 1 – led 2 -  Højere kvalitet og produktivitet i arbejdet: En indsats for at øge beskæftigelsesgraden skal ledsages af foranstaltninger, der tager sigte på at gøre arbejdet mere attraktivt, forbedre arbejdspladserne, øge produktiviteten, nedbringe segmenteringen af arbejdsmarkedet og nedsætte antallet af fattige arbejdstagere. Synergier mellem kvalitet på arbejdet, produktivitet og beskæftigelse skal udnyttes fuldt ud. -  Højere kvalitet og produktivitet i arbejdet: En indsats for at øge beskæftigelsesgraden skal ledsages af foranstaltninger, der tager sigte på at gøre arbejdet mere attraktivt, forbedre arbejdspladserne, øge produktiviteten, nedbringe segmenteringen af arbejdsmarkedet, forbedre ligestillingen og nedsætte antallet af fattige arbejdstagere. Synergier mellem kvalitet på arbejdet, produktivitet og beskæftigelse skal udnyttes fuldt ud. Ændring 10 Forslag til beslutning Bilag – indledning – stk. 2 Fremskridt forudsætter lige muligheder og bekæmpelse af diskrimination. Der bør lægges vægt på kønsmainstreaming og fremme af ligestilling i alle foranstaltninger. Der bør også lægges særlig vægt på markant at nedbringe alle kønsrelaterede forskelle på arbejdsmarkedet i overensstemmelse med den europæiske ligestillingspagt. Dette vil hjælpe medlemsstaterne med at takle den demografiske udfordring. Som led i en ny generationsoverskridende tilgang bør man være særlig opmærksom på situationen for de unge, gennemførelse af den europæiske ungdomspagt og bedre adgang til beskæftigelse i hele arbejdslivet. Der bør lægges særlig vægt på en mærkbar nedbringelse af beskæftigelsesgabet mellem dårligt stillede, herunder handikappede, og befolkningen i almindelighed og mellem tredjelandsstatsborgere og EU-borgere i overensstemmelse med de nationale mål. Fremskridt forudsætter lige muligheder og bekæmpelse af diskrimination. Der bør lægges vægt på kønsmainstreaming og fremme af ligestilling i alle foranstaltninger. Der bør også lægges særlig vægt på markant at nedbringe alle kønsrelaterede forskelle på arbejdsmarkedet med særlig fokus på ulige lønninger i overensstemmelse med den europæiske ligestillingspagt. Dette vil hjælpe medlemsstaterne med at takle den demografiske udfordring. Som led i en ny generationsoverskridende tilgang bør man være særlig opmærksom på situationen for de unge, gennemførelse af den europæiske ungdomspagt og bedre adgang til beskæftigelse i hele arbejdslivet, også for ældre arbejdstagere. Der bør lægges særlig vægt på en mærkbar nedbringelse af beskæftigelsesgabet mellem dårligt stillede, herunder handikappede, og befolkningen i almindelighed og mellem tredjelandsstatsborgere og EU-borgere i overensstemmelse med de nationale mål. Dette vil hjælpe medlemsstaterne med at takle den demografiske udfordring. Ændring 11 Forslag til beslutning Bilag – retningslinje 17 – stk. 2, led 1 - få flere personer i beskæftigelse og holde dem på arbejdsmarkedet, øge arbejdsudbuddet og modernisere de sociale beskyttelsessystemer - få flere personer i kvalitetsbeskæftigelse og holde dem på arbejdsmarkedet ved at fremme balancen mellem arbejdsliv og familieliv, øge arbejdsudbuddet ved at forbedre beskæftigelsesevnen, modernisere de sociale beskyttelsessystemer og sikre mere rummelige arbejdsmarkeder Ændring 12 Forslag til beslutning Bilag – retningslinje 17 – stk. 2, led 1 a (nyt) - fremme aktiv social integration for alle for at bekæmpe fattigdom og social udstødelse ved at sikre en rimelig indkomst og kvalitet i de sociale tjenester sammen med adgang til arbejdsmarkedet gennem ansættelsesmuligheder og indledende eller fortsat erhvervsfaglig uddannelse Ændring 13 Forslag til beslutning Bilag – retningslinje 17 – stk. 2, led 2 - forbedre arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne - forbedre arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne og sikkerhed Ændring 14 Forslag til beslutning Bilag – retningslinje 17 – stk. 2, led 3 - øge investeringerne i menneskelige kapital gennem bedre uddannelser og kompetencer - øge investeringerne i menneskelig kapital gennem bedre uddannelser og kompetencer og tilpasse de almene og faglige uddannelsessystemer til nye kompetencekrav Ændring 15 Forslag til beslutning Bilag – retningslinje 17 – stk. 2, led 3 a (nyt) - forhøje og forbedre investeringer i forskning, videnskab og innovation Ændring 16 Forslag til beslutning Bilag – retningslinje 17 – stk. 2, led 3 b (nyt) - fjerne enhver form for forskelsbehandling på grund af køn fra arbejdspladsen. Ændring 17 Forslag til beslutning Bilag – del 1 – overskrift 1.  Få flere personer i beskæftigelse og holde dem på arbejdsmarkedet, øge arbejdsudbuddet og modernisere de sociale beskyttelsessystemer 1.  Få flere personer i kvalitetsbeskæftigelse og holde dem på arbejdsmarkedet, øge arbejdsudbuddet og modernisere de sociale beskyttelsessystemer og sikre mere rummelige arbejdsmarkeder Ændring 18 Forslag til beslutning Bilag – del 1 – stk. 1 En øget beskæftigelsesgrad er det mest effektive middel til at generere økonomisk vækst og fremme socialt rummelige økonomier, samtidig med at der sørges for et sikkerhedsnet for dem, der ikke er i stand til at arbejde. At anlægge en livscyklustilgang til arbejde og modernisere de sociale beskyttelsessystemer, så de har tilstrækkelige midler, er finansielt holdbare og kan reagere på ændrede behov i samfundet, er blevet endnu vigtigere på grund af det forventede fald i antallet af personer i den erhvervsaktive alder. Der skal være særlig opmærksomhed om at løse det vedvarende beskæftigelsesgap mellem mænd og kvinder og yderligere fremme beskæftigelsesgraden for ældre arbejdstagere og unge som led i den nye generationsoverskridende tilgang samt fremme aktiv integration af de mest marginaliserede på arbejdsmarkedet. Der skal også gøres en ekstra indsats for at forbedre de unges situation på arbejdsmarkedet og i væsentlig grad nedbringe ungdomsarbejdsløsheden, som i gennemsnit er dobbelt så høj som den samlede ledighed. En øget beskæftigelsesgrad er det mest effektive middel til at generere økonomisk vækst og fremme socialt rummelige økonomier, samtidig med at der sørges for et sikkerhedsnet for dem, der ikke er i stand til at arbejde. At anlægge en livscyklustilgang til arbejde og modernisere de sociale beskyttelsessystemer, så de har tilstrækkelige midler, er finansielt holdbare og kan reagere på ændrede behov i samfundet, er blevet endnu vigtigere på grund af det forventede fald i antallet af personer i den erhvervsaktive alder. Der skal være særlig opmærksomhed om at løse det vedvarende beskæftigelsesgap mellem mænd og kvinder og de kønsbestemte lønforskelle og yderligere fremme beskæftigelsesgraden for ældre arbejdstagere og unge som led i den nye generationsoverskridende tilgang samt fremme aktiv integration af de mest marginaliserede på arbejdsmarkedet. Der skal også gøres en ekstra indsats for at forbedre de unges, og navnlig de ufaglærtes, situation på arbejdsmarkedet og i væsentlig grad nedbringe ungdomsarbejdsløsheden, som i gennemsnit er dobbelt så høj som den samlede ledighed. Ændring 19 Forslag til beslutning Bilag – del 1 – stk. 2 Der må skabes sådanne vilkår, at det bliver lettere at gøre fremskridt i en beskæftigelsessammenhæng, uanset om der er tale om det første job, tilbagevenden til arbejdet efter orlov eller et ønske om at forlænge arbejdslivet. Kvaliteten i arbejdet, herunder løn og andre goder, arbejdsvilkår, adgang til livslang læring og karriereudsigter er af afgørende betydning for en flexicurity-tilgang, ligesom også støtte og incitamenter fra de sociale beskyttelsessystemer. For at fremme en livscyklustilgang til arbejde og gøre det nemmere at forene arbejde og familieliv er det nødvendigt at føre politikker, der sikrer børnepasning. At sikre pasning af mindst 90 % af børn fra 3 år til alderen for obligatorisk skolestart og mindst 33 % af børn under 3 år inden 2010 er nyttige benchmarks. Stigningen i den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for forældre, navnlig eneforsørgere, kræver foranstaltninger, der støtter familierne. Medlemsstaterne bør navnlig tage hensyn til de særlige behov for eneforsørgere og familier med mange børn. For at forlænge arbejdslivet vil den faktiske gennemsnitlige alder for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet skulle øges med fem år på EU-niveau inden 2010 (sammenlignet med 59,9 i 2001). Medlemsstaterne bør også vedtage foranstaltninger for sundhedsbeskyttelse, forebyggelse og fremme af sund livsstil for at nedbringe sygdomsbyrden, øge arbejdsproduktiviteten og forlænge arbejdslivet. Der må skabes sådanne vilkår, herunder ikke mindst gennem en passende udvikling af menneskelig kapital og socialt arbejdsmiljø, at det bliver lettere at gøre fremskridt i en beskæftigelsessammenhæng, uanset om der er tale om det første job, tilbagevenden til arbejdet efter orlov eller et ønske om at forlænge arbejdslivet. Kvaliteten i arbejdet, herunder løn og andre goder, arbejdsvilkår, adgang til livslang læring og karriereudsigter er af afgørende betydning for en flexicurity-tilgang, ligesom også støtte og incitamenter fra de sociale beskyttelsessystemer. For at fremme en livscyklustilgang til arbejde og gøre det nemmere at forene arbejde og familieliv er det nødvendigt at føre politikker, der sikrer børnepasning. At sikre pasning af mindst 90 % af børn fra 3 år til alderen for obligatorisk skolestart og mindst 33 % af børn under 3 år inden 2010 er nyttige benchmarks. Stigningen i den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for forældre, navnlig eneforsørgere, kræver foranstaltninger, der støtter familierne. Medlemsstaterne bør navnlig tage hensyn til de særlige behov for eneforsørgere og familier med mange børn. For at forlænge arbejdslivet vil den faktiske gennemsnitlige alder for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet skulle øges med fem år på EU-niveau inden 2010 (sammenlignet med 59,9 i 2001). Medlemsstaterne bør også vedtage foranstaltninger for sundhedsbeskyttelse, forebyggelse og fremme af sund livsstil for at nedbringe sygdomsbyrden, øge arbejdsproduktiviteten og forlænge arbejdslivet. Ændring 20 Forslag til beslutning Bilag – del 1 – stk. 3 Gennemførelsen af den europæiske ungdomspagt kan også være et bidrag til en livscyklustilgang til arbejde, f.eks. ved at lette overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked. Gennemførelsen af den europæiske ungdomspagt, den europæiske ligestillingsaftale og godkendelsen af den europæiske alliance for familier kan også være et bidrag til en livscyklustilgang til arbejde, f.eks. ved at lette overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked. Der bør træffes individuelle foranstaltninger for at give unge, der har haft færre muligheder, en lige chance for social og erhvervsfaglig integration. Ændring 21 Forslag til beslutning Bilag – del 1 – retningslinje 18 Retningslinje 18. At fremme en livscyklustilgang til arbejde gennem: Retningslinje 18. At fremme en livscyklustilgang til arbejde gennem: - en fornyet indsats for at åbne veje til beskæftigelse for unge mennesker og nedbringe ungdomsarbejdsløsheden som nævnt i den europæiske ungdomspagt - en fornyet indsats for under bekæmpelse af kønsdiskrimination at åbne veje til beskæftigelse for unge mennesker og nedbringe ungdomsarbejdsløsheden som nævnt i den europæiske ungdomspagt - foranstaltninger der sikrer, at mennesker, der kombinerer arbejde og pleje, ikke straffes senere i livet med hensyn til pension og sociale ydelser - foranstaltninger, der skal gøre personer, der mister deres arbejde på et sent tidspunkt i livet, i stand til at få beskæftigelse, og foranstaltninger, der skal udrydde forskelsbehandling på grundlag af alder, og som i særdeleshed er rettet mod personer over 40 samt indeholder forskellige former for selvstændig beskæftigelse og selvorganisering - en målrettet indsats for at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og fjerne kønsforskelle, hvad angår beskæftigelse, ledighed og løn - en målrettet indsats for at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og fjerne kønsforskelle, hvad angår beskæftigelse, ledighed og faglig uddannelse, og sikre ensartet løn og fremme ligestillingen, herunder foranstaltninger til fremme af lige muligheder og beskæftigelsesgraden for kvinder i overensstemmelse med den europæiske ligestillingspagt - særlig fokus på sociale ordningers uensartede indvirkning på mænd og kvinder og revision af sociale systemer, der påvirker kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet negativt - en bedre balance mellem arbejde og privatliv og tilbud om børnepasning og pleje af andre pårørende til overkommelige priser - en bedre balance mellem arbejde og privatliv og familieliv og tilbud om kvalitetsbørnepasning og pleje af andre pårørende til overkommelige priser, herunder forældreorlovsordninger og andre orlovsordninger - særlig fokus på mænd og kvinder, der igen ønsker at vende tilbage til lønnet beskæftigelse efter et fravær, og undersøgelse af, hvordan hindringer for en sådan tilbagevenden gradvist kan ryddes af vejen, uden at jobkvaliteten mindskes - støtte til aktiv aldring, herunder hensigtsmæssige arbejdsbetingelser, bedre (arbejdsrelateret) sundhedstilstand og passende incitamenter til at arbejde og undgå tidlig tilbagetrækning. - støtte til aktiv aldring, herunder hensigtsmæssige arbejdsbetingelser, bedre (arbejdsrelateret) sundhedstilstand og passende incitamenter til at arbejde og tilskyndelse til arbejdstagere til at forlænge deres arbejdsliv, hvis de ønsker at trække sig tilbage på et senere tidspunkt - moderne sociale beskyttelsessystemer, herunder pensioner og sundhedssystemer, som er socialt afbalancerede, finansielt holdbare, og som kan reagere på ændrede behov og støtte erhvervsdeltagelse og et længere arbejdsliv. - moderne sociale beskyttelsessystemer, herunder pensioner og sundhedssystemer, som er socialt afbalancerede, finansielt holdbare, og som kan reagere på ændrede behov og støtte erhvervsdeltagelse og et længere arbejdsliv Se også den integrerede retningslinje "At sikre økonomisk og finanspolitisk holdbarhed som grundlag for øget beskæftigelse " (nr. 2). Se også den integrerede retningslinje "At sikre økonomisk og finanspolitisk holdbarhed som grundlag for øget beskæftigelse " (nr. 2). Ændring 22 Forslag til beslutning Bilag – del 1 – stk. 4 Aktive integrationspolitikker kan øge udbuddet af arbejdskraft og styrke samfundets sammenhængskraft og er særdeles egnede til at styrke den sociale og arbejdsmarkedsrelaterede integration af de mest udsatte. Enhver, der bliver arbejdsløs, skal tilbydes en ny start inden for en rimelig tidsfrist. Hvis der er tale om unge mennesker, bør denne frist være kort, f.eks. være nedbragt til højst fire måneder inden 2010; for voksne højst tolv måneder. Politikker, der tager sigte på aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger for langtidsledige, bør fortsættes under hensyntagen til benchmark for erhvervsfrekvensen på 25 % i 2010. Aktivering bør tage form af uddannelse, efteruddannelse, praktik, et job eller en anden beskæftigelsesrelevant foranstaltning, eventuelt kombineret med løbende hjælp til jobsøgning. Hvis erhvervsfrekvensen skal øges og social udstødelse bekæmpes, er det vigtigt at lette adgangen til beskæftigelse for jobsøgende, at forebygge ledighed og sørge for, at dem, der bliver ledige, fortsat har nær tilknytning til arbejdsmarkedet og bevarer deres beskæftigelsesegnethed. Dette er også i overensstemmelse med flexicurity-tilgangen. Det kræver, at hindringerne for adgang til arbejdsmarkedet fjernes, ved at der ydes hjælp til effektiv jobsøgning, at det bliver lettere at få adgang til uddannelse og andre aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, at der sikres adgang til grundlæggende tjenester til overkommelige priser, og at alle har et passende minimum af midler til rådighed. Denne tilgang bør samtidig sikre, at det kan betale sig at arbejde for alle, og at fælderne i forbindelse med arbejdsløshed, fattigdom og marginalisering fjernes. Der må udvises særlig opmærksomhed for at få dårligt stillede ind på arbejdsmarkedet, herunder lavtuddannede arbejdstagere, blandt andet ved at udbygge de sociale ydelser og det sociale system og udvikle ny beskæftigelsespotentialer for at dække kollektive behov. At bekæmpe diskrimination, fremme adgangen til beskæftigelse for handicappede og integrere indvandrere og mindretal er af særlig stor betydning. Aktive integrationspolitikker kan øge udbuddet af arbejdskraft og styrke samfundets sammenhængskraft og er særdeles egnede til at styrke den sociale og arbejdsmarkedsrelaterede integration af de mest udsatte. Enhver, der bliver arbejdsløs, skal tilbydes muligheden for beskæftigelse, læreplads, yderligere erhvervsuddannelse eller andre foranstaltninger, der kan føre til beskæftigelse inden for en rimelig tidsfrist. Hvis der er tale om unge mennesker, bør denne frist være kort, f.eks. være nedbragt til højst fire måneder inden 2010; for voksne højst tolv måneder. Politikker, der tager sigte på aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger for langtidsledige, bør fortsættes under hensyntagen til benchmark for erhvervsfrekvensen på 25 % i 2010. Aktivering bør tage form af uddannelse, efteruddannelse, praktik, et job eller en anden beskæftigelsesrelevant foranstaltning, eventuelt kombineret med løbende hjælp til jobsøgning. Hvis erhvervsfrekvensen skal øges og social udstødelse bekæmpes, er det vigtigt at lette adgangen til beskæftigelse for jobsøgende, at forebygge ledighed og sørge for, at dem, der bliver ledige, fortsat har nær tilknytning til arbejdsmarkedet og bevarer deres beskæftigelsesegnethed. Det kræver, at hindringerne for adgang til arbejdsmarkedet fjernes, ved at der ydes hjælp til effektiv jobsøgning, at det bliver lettere at få adgang til uddannelse og andre aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, at der sikres adgang til grundlæggende tjenester til overkommelige priser, og at alle har et passende minimum af midler til rådighed, samtidig med at princippet om retfærdig aflønning gennemføres som et økonomisk incitament til at arbejde. Denne tilgang bør samtidig sikre, at det kan betale sig at arbejde for alle, og at princippet om "lige løn for lige arbejde" overholdes, og at fælderne i forbindelse med arbejdsløshed, fattigdom og marginalisering fjernes. Der må udvises særlig opmærksomhed for at få dårligt stillede ind på arbejdsmarkedet, herunder lavtuddannede arbejdstagere, blandt andet ved at udbygge de sociale ydelser og det sociale system og udvikle ny beskæftigelsespotentialer for at dække kollektive behov. At bekæmpe diskrimination, fremme adgangen til beskæftigelse for kvinder og handicappede og integrere indvandrere og mindretal er af særlig stor betydning. De lokalt bedre praksisser i relation til sociale kooperativers erfaring og alle former for socialt ansvar for virksomheder skal tages i betragtning. Ændring 23 Forslag til beslutning Bilag – del 1 – retningslinje 19 – led 3 - udvikling af nye beskæftigelsespotentialer inden for tjenesteydelser til borgere og virksomheder, navnlig på lokalt plan. - udvikling af nye beskæftigelsespotentialer inden for tjenesteydelser til borgere og virksomheder, nonprofitsektoren og den sociale økonomi, navnlig på lokalt plan. Ændring 24 Forslag til beslutning Bilag – del 1 – retningslinje 19 a (ny) Retningslinje 19a. At sikre aktiv social integration af alle, bekæmpe fattigdom og social udstødelse ved at sikre en rimelig indkomst og bedre adgang til sociale tjenester af kvalitet sammen med adgang til arbejdsmarkedet gennem bedre ansættelsesmuligheder og indledende eller fortsat erhvervsfaglig uddannelse. Ændring 25 Forslag til beslutning Bilag – del 1 – retningslinje 20 – led 2 a (nyt) - fremme af interessentpartnerskabsmodeller for at forbedre udnyttelsen af det lokale og regionale potentiale til at have lokale enheder, der anvender åbne, deltagende former for organisering Ændring 26 Forslag til beslutning Bilag – del 1 – retningslinje 20 – led 4 a (nyt) - forebyggelse af hjerneflugten fra de fjerntliggende regioner i Den Europæiske Union eller fra medlemsstaterne gennem regionale økonomiske, sociale og strukturelle investeringer. Ændring 27 Forslag til beslutning Bilag – del 2 – overskrift 2.  Forbedring af arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne 2.  Forbedring af arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne og sikkerhed (ved at øge jobsikkerheden) Ændring 28 + 37 + 38 Forslag til beslutning Bilag – del 2 – retningslinje 21 Retningslinje 21. At skabe større fleksibilitet kombineret med sikkerhed i beskæftigelsen og begrænse segmenteringen af arbejdsmarkedet, samtidig med at arbejdsmarkedsparternes roller respekteres, gennem: Retningslinje 21. At skabe større fleksibilitet kombineret med sikkerhed i beskæftigelsen og begrænse segmenteringen af arbejdsmarkedet, samtidig med at arbejdsmarkedsparternes roller respekteres, og følgende fire nøglekomponenter tages i betragtning: - fleksible og sikre kontrakter takket være en moderne arbejdsmarkedslovgivning, kollektive aftaler og arbejdstilrettelæggelse - helhedsstrategier for livslang læring for at sikre, at arbejdstagerne, navnlig de mest sårbare, bevarer deres tilpasnings- og beskæftigelsesegnethed - effektive, aktive arbejdsmarkedspolitikker, der ikke omfatter en aktiv førtidspensionspolitik, men som i større omfang integrerer ældre og erfarne arbejdstagere i arbejdslivet, for at hjælpe med at klare hurtige forandringer, forkorte ledighedsperioderne og lette jobskifte - moderne sociale sikringssystemer, der garanterer en passende indkomst og fremmer beskæftigelse og mobilitet på arbejdsmarkedet. Dette omfatter også: - vedtagelse af beskæftigelseslovgivning med eventuel revision af de forskellige aftale- og arbejdstidsordninger - vedtagelse af beskæftigelseslovgivning med eventuel revision af de forskellige aftale- og arbejdstidsordninger og garanti for centrale ansættelsesrettigheder uden hensyn til beskæftigelsesstatus med det formål at fremme stabile ansættelsesforhold - håndtering af problemerne med sort arbejde - anvendelse af forebyggende foranstaltninger, der bakkes op af bødestraffe, for at håndtere problemerne med sort arbejde med henblik på at mindske udbredelsen af ulovligt arbejde gennem styrkelse og kapacitetsudvikling af specialiserede arbejdspladskontrolorganer - bedre foregribelse og positiv styring af forandring, herunder økonomisk omstrukturering, især forandringer som følge af åbning af markederne, for at mindske de sociale omkostninger og gøre det lettere at omstille sig - bedre foregribelse og positiv styring af forandring, herunder økonomisk omstrukturering, især forandringer som følge af åbning af markederne, for at mindske de sociale omkostninger og gøre det lettere at omstille sig - fremme og udbredelse af innovative og smidige former for arbejdstilrettelæggelse for at forbedre kvaliteten i arbejdet og arbejdsproduktiviteten, herunder sundhed og sikkerhed - fremme og udbredelse af innovative og smidige former for arbejdstilrettelæggelse for at forbedre kvaliteten i arbejdet og arbejdsproduktiviteten, herunder arbejdsmiljø og fornuftig indretning til handicappede - støtte til ændring af erhvervsmæssig status, herunder uddannelse, selvstændig virksomhed, virksomhedsoprettelse og geografisk mobilitet - støtte til ændring af erhvervsmæssig status, herunder uddannelse, selvstændig virksomhed, virksomhedsoprettelse og geografisk mobilitet - særlig opmærksomhed omkring hindringer for kvinders etablering af nye virksomheder eller for at nedsætte sig som selvstændige med henblik på fjernelse af disse Medlemsstaterne bør etablere deres egne tilgange baseret på de fælles principper for flexicurity, som Rådet har vedtaget. Inddragelse af arbejdsmarkedets parter i udformningen og gennemførelsen af flexicurity-politikken gennem en social dialog og kollektive aftaler er af afgørende betydning. Se også integreret retningslinje "At fremme større sammenhæng mellem makroøkonomiske politikker, strukturpolitikker og beskæftigelsespolitikker" (nr. 5). Se også integreret retningslinje "At fremme større sammenhæng mellem makroøkonomiske politikker, strukturpolitikker og beskæftigelsespolitikker" (nr. 5). Ændring 29 Forslag til beslutning Bilag – del 2 – stk. 4 For at maksimere jobskabelse, bevare konkurrenceevnen og bidrage til de almindelige økonomiske rammer bør den overordnede lønudvikling være på linje med produktivitetsstigningen i konjunkturcyklen og afspejle arbejdsmarkedssituationen. Lønforskellene mellem mænd og kvinder bør nedbringes. Der bør især sættes ind over for det lave lønniveau i de særlige kvindeerhverv og -sektorer og over for de faktorer, der fører til lønnedgang i de erhverv og sektorer, der oplever en stærk tilgang af kvinder. Det kan også være nødvendigt at forsøge at reducere de indirekte lønomkostninger og revidere skattekilen for at fremme jobskabelse, især for lavtlønnede. For at maksimere jobskabelse, bevare konkurrenceevnen og bidrage til de almindelige økonomiske rammer bør den overordnede lønudvikling være på linje med produktivitetsstigningen i konjunkturcyklen og afspejle arbejdsmarkedssituationen. Lønforskellene mellem mænd og kvinder bør nedbringes. Der bør med henblik på at indsnævre de kønsbestemte lønforskelle især sættes ind over for det lave lønniveau i de særlige kvindeerhverv og -sektorer og over for de faktorer, der fører til lønnedgang i de erhverv og sektorer, der oplever en stærk tilgang af kvinder. Det kan også være nødvendigt at forsøge at reducere de indirekte lønomkostninger og revidere skattekilen for at fremme jobskabelse, især for lavtlønnede. Ændring 30 Forslag til beslutning Bilag – del 2 – retningslinje 22 – led 1 - tilskyndelse af arbejdsmarkedets parter til inden for deres eget ansvarsområde at opstille de rette rammer for lønaftalesystemer, som afspejler produktivitets- og arbejdsmarkedsudfordringer på alle relevante niveauer, og hvormed der undgås kønsbestemte lønforskelle - tilskyndelse af arbejdsmarkedets parter til inden for deres eget ansvarsområde at opstille de rette rammer for lønaftalesystemer, som afspejler produktivitets- og arbejdsmarkedsudfordringer på alle relevante niveauer, hvormed der sikres EU-borgere tilstrækkelig købekraft og hvormed der undgås kønsbestemte lønforskelle og tiltagende uligheder Ændring 31 Forslag til beslutning Bilag – del 3 – stk. 1 EU's investeringer i menneskelig kapital skal øges og gøres mere effektive. Der er alt for mange mennesker, der ikke kommer ind på arbejdsmarkedet, fordi de mangler kvalifikationer eller ikke har de rette kompetencer. For at fremme adgangen til beskæftigelse for mænd og kvinder uanset alder, og øge produktivitetsniveauet og kvaliteten i arbejdet har EU brug for større og mere effektive investeringer i menneskelig kapital og livslang læring i overensstemmelse med flexicurity-tilgangen til gavn for enkeltpersoner, virksomheder, økonomien og samfundet. EU's investeringer i menneskelig kapital skal øges og gøres mere effektive. Der er alt for mange mennesker, der ikke kommer ind på arbejdsmarkedet, fordi de mangler kvalifikationer eller ikke har de rette kompetencer. For at fremme adgangen til beskæftigelse på grundlag af lige muligheder for mænd og kvinder uanset alder og øge produktivitetsniveauet og kvaliteten i arbejdet og hjælpe arbejdstagerne med at tilpasse sig nye vilkår i forbindelse med hurtige forandringer har EU brug for større og mere effektive investeringer i menneskelig kapital og livslang erhvervsuddannelse via adgang til de forskellige former for livslang læring i overensstemmelse med flexicurity-tilgangen til gavn for enkeltpersoner, virksomheder, økonomien og samfundet. Ændring 32 Forslag til beslutning Bilag – del 3 – retningslinje 23 Retningslinje 23. At øge og forbedre investeringer i menneskelig kapital gennem Retningslinje 23. At øge mulighederne for livslang læring og forbedre investeringer i menneskelig kapital gennem - integrerede uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitikker og en indsats for betydelig lettere adgang til erhvervsfaglig grunduddannelse, ungdomsuddannelse og højere uddannelse, herunder lærlingeuddannelse og iværksætteruddannelse - integrerede uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitikker og en indsats for betydelig lettere adgang til erhvervsfaglig grunduddannelse, ungdomsuddannelse og højere uddannelse, herunder lærlingeuddannelse og iværksætteruddannelse samt akkreditering af den opnåede erfaring - betydelig reduktion af antallet af elever, der forlader skolen tidligt - reduktion af antallet af elever, der forlader skolen tidligt i det omfang, det er muligt, for at forhindre, at elever forlader skolen uden nogen kvalifikationer og dermed løben en stor risiko for ledighed - effektive strategier til livslang læring, der er åbne for alle, i skoler, virksomheder, offentlige myndigheder og husholdninger i henhold til de på europæisk plan indgåede aftaler, herunder passende incitamenter og omkostningsdeling med henblik på at øge deltagelsen i efter- og videreuddannelse gennem hele livet, især for lavtuddannede og ældre arbejdstagere. - effektive strategier til livslang læring, der er åbne for alle, i skoler, virksomheder, offentlige myndigheder og husholdninger i henhold til de på europæisk plan indgåede aftaler, herunder passende incitamenter og omkostningsdeling med henblik på at øge deltagelsen i efter- og videreuddannelse gennem hele livet, især for lavtuddannede og ældre arbejdstagere - tilvejebringelse af forudsætningerne for en forbedring af kvinders adgang til uddannelse, efteruddannelse og livslang læring, især adgang til erhvervsuddannelse og de nødvendige kvalifikationer for at få en karriere. Se også integreret retningslinje "at øge og forbedre investeringerne i F&U, navnlig fra det private erhvervsliv" (nr. 7). Se også integreret retningslinje "at øge og forbedre investeringerne i F&U, navnlig fra det private erhvervsliv" (nr. 7). Ændring 33 Forslag til beslutning Bilag – del 3 – stk. 3 Det er ikke nok at sætte ambitiøse mål og få alle aktører til at øge investeringsniveauet. For at der i praksis kan opnås en balance mellem udbud og efterspørgsel, skal tilbuddene om livslang læring være overkommelige i pris, de skal være tilgængelige og kunne tilpasses ændrede behov. Det er nødvendigt at tilpasse uddannelsessystemerne og øge deres kapacitet, hvis deres arbejdsmarkedsrelevans og deres evne til at reagere på behovene i en videnbaseret økonomi og et videnbaseret samfund samt deres effektivitet og rimelighed skal forbedres. Ikt kan bruges til at forbedre adgangen til læring og i højere grad skræddersy læringen til arbejdstagernes og arbejdsgivernes behov. Det er ligeledes nødvendigt med større mobilitet, både hvad angår arbejde og læring, hvis der skal være bredere adgang til jobmuligheder i hele EU. De tilbageværende hindringer for mobilitet på det europæiske arbejdsmarked skal fjernes, navnlig hindringer, der vedrører anerkendelse og gennemsigtighed af kvalifikationer og kompetencer, bl.a. ved at indføre en europæisk referenceramme for kvalifikationer. Det er vigtigt, at der bliver gjort brug af de vedtagne europæiske instrumenter og referencer for at støtte reformer af de nationale uddannelsessystemer som nævnt i arbejdsprogrammet "Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010". Det er ikke nok at sætte ambitiøse mål og få alle aktører til at øge investeringsniveauet. For at der i praksis kan opnås en balance mellem udbud og efterspørgsel, skal tilbuddene om livslang læring være overkommelige i pris, de skal være tilgængelige og kunne tilpasses ændrede behov. Det er nødvendigt at tilpasse uddannelsessystemerne og øge deres kapacitet, hvis deres arbejdsmarkedsrelevans og deres evne til at reagere på behovene i en videnbaseret økonomi og et videnbaseret samfund, deres effektivitet og deres tilgængelighed og disponibilitet på et rimeligt grundlag skal forbedres. Adgang til almen og faglig uddannelse for mænd og kvinder i alle aldre og behov tilpasset de kompetencer, uddannelser og erhvervsuddannelser, den offentlige og private sektor tilbyder, skal ledsages af et system med livslang erhvervsrådgivning. Ikt kan bruges til at forbedre adgangen til læring og i højere grad skræddersy læringen til arbejdstagernes og arbejdsgivernes behov. Det er ligeledes nødvendigt med større mobilitet, både hvad angår arbejde og læring, hvis der skal være bredere adgang til jobmuligheder i hele EU. De tilbageværende hindringer for mobilitet på det europæiske arbejdsmarked skal fjernes, navnlig hindringer, der vedrører anerkendelse og gennemsigtighed af kvalifikationer og kompetencer, bl.a. ved at indføre en europæisk referenceramme for kvalifikationer. Det er vigtigt, at der bliver gjort brug af de vedtagne europæiske instrumenter og referencer for at støtte reformer af de nationale uddannelsessystemer som nævnt i arbejdsprogrammet "Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010". Ændring 34 Forslag til beslutning Bilag – del 3 – retningslinje 24 – led 1 a (ny) - mulighed for viderebringelse af uddannelsesmæssige teknikker og undervisningsindhold til efterfølgende generationer af lærere Ændring 35 Forslag til beslutning Bilag – del 3 – retningslinje 24 – led 3 a (ny) - indlæring af fremmedsprog som en del af den indledende samt den livslange uddannelse. Ændring 36 Forslag til beslutning Bilag 1 a (nyt) BILAG 1a Liste over mål og benchmarks: Følgende mål og benchmarks blev vedtaget i forbindelse med den europæiske beskæftigelsesstrategi: - alle arbejdsløse tilbydes en ny start, inden de har været arbejdsløse i fire måneder, når det drejer sig om unge mennesker, eller i 12 måneder, når der er tale om voksne, i form af uddannelse, omskoling, praktik, et job eller en anden beskæftigelsesforanstaltning, i givet fald kombineret med fortsat hjælp til jobsøgning -  25 % af alle langtidsledige bør senest i 2010 deltage i en aktiv foranstaltning i form af uddannelse, omskoling, praktik eller en anden beskæftigelsesforanstaltning med henblik på at nå op på gennemsnittet i de tre medlemsstater, der er nået længst - alle ledige job, der tilbydes via medlemsstaternes arbejdsformidling, skal tilbydes og kunne søges af ansøgere fra hele EU for at fremme jobsøgeres mobilitet på det europæiske arbejdsmarked - den effektive gennemsnitlige pensioneringsalder forhøjes med fem år i EU som helhed senest i 2010 (sammenlignet med 59,9 år i 2001) - senest i 2010 tilbydes der børnepasning for mindst 90 % af alle børn i aldersgruppen fra tre år og op til den skolepligtige alder og for mindst 33 % af alle børn under tre år - en gennemsnitlig frafaldsprocent i skolerne i EU på højst 10 % - senest i 2010 bør mindst 85 % af de 22-årige have en uddannelse på gymnasialt niveau eller derover - gennemsnitligt bør mindst 12,5 % af den voksne befolkning i den arbejdsdygtige alder (25-64-årige) i EU deltage i livslang læring.