Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2008/2001(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0136/2008

Indgivne tekster :

A6-0136/2008

Forhandlinger :

PV 21/05/2008 - 3
CRE 21/05/2008 - 3

Afstemninger :

PV 21/05/2008 - 5.12
CRE 21/05/2008 - 5.12
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0223

Vedtagne tekster
PDF 114kWORD 70k
Onsdag den 21. maj 2008 - Strasbourg
Klimaændringer
P6_TA(2008)0223A6-0136/2008

Europa-Parlamentets beslutning af 21. maj 2008 om de videnskabelige fakta bag klimaændringerne: resultater og anbefalinger i forbindelse med beslutningstagningen (2008/2001(INI))

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sin afgørelse af 25. april 2007 om nedsættelse af et midlertidigt udvalg om klimaændringer(1), vedtaget i henhold til forretningsordenens artikel 175,

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 8.-9. marts 2007,

-   der henviser til erklæringen fra G8-topmødet den 7. juni 2007, som blev offentliggjort i Heiligendamm, om "klimaændringer, energieffektivitet og energisikkerhed - udfordringer og muligheder for verdens økonomiske vækst",

-   der henviser til konklusionerne i den fjerde vurderingsrapport (AR4) fra Det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer (IPCC), offentliggjort den 17. november 2007 i Valencia, Spanien, og til de yderligere undersøgelser, som er bestilt af nationale regeringer eller foretages af andre FN-organer,

-   der henviser til meddelelse fra Kommissionen med titlen "Fremskridt mod Kyoto-målene" (KOM(2007)0757),

-   der henviser til det interparlamentariske møde mellem Europa-Parlamentet og medlemsstaternes og kandidatlandenes nationale parlamenter om klimaændringer den 1.-2. oktober 2007,

-   der henviser til den 13. partskonference (COP 13) til FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og til den tredje partskonference i dens egenskab af møde mellem parterne under Kyoto-protokollen (COP/MOP 3) afholdt på Bali, Indonesien, den 3.-15. december 2007,

-   der henviser til de offentlige høringer og drøftelser med højtstående personer samt resultaterne af delegationsbesøgene, som Parlamentets Midlertidige Udvalg om Klimaændringer har foretaget, og navnlig de oplysninger, der blev indsamlet gennem eksperternes indlæg og den efterfølgende drøftelse ved temamødet den 10. september 2007 om "forskellige opvarmningsniveauers indvirkning på klimaændringerne",

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til interimsbetænkning fra Det Midlertidige Udvalg om Klimaændringer (A6-0136/2008),

A.   der henviser til, at det i mandatet for Det Midlertidige Udvalg om Klimaændringer fastsættes, at udvalget skal fremsætte anbefalinger til EU's fremtidige integrerede politik om klimaændringer; der henviser til, at sådanne anbefalinger bør baseres på den nyeste forskning og ikke bør udelukke den seneste videnskabelige dokumentation,

B.   der henviser til, at Det Midlertidige Udvalgs interimsbetænkning udelukkende vedrører virkninger og følger af klimaændringer baseret på videnskabelige beviser; der henviser til, at den endelige betænkning skal indeholde forslag til EU's fremtidige integrerede politik om klimaændringer i henhold til udvalgets mandat og på grundlag af alle de oplysninger, som udvalget har indsamlet i forbindelse med sit arbejde; der henviser til, at den endelige betænkning ligeledes vil indeholde Parlamentets holdning i forhandlingerne om de internationale rammer for klimapolitikken efter 2012 med henblik på COP 14, der afholdes i Poznan i Polen i december 2008,

C.   der henviser til, at der hersker enighed blandt videnskabsfolk om oprindelsen og årsagerne til klimaændringerne, og at denne enighed er veletableret og anerkendt verden over både inden for og uden for IPCC; der henviser til, at man siden den første IPCC-vurderingsrapport i 1990 har opbygget en meget omfattende viden og forståelse af, at tendensen med den nuværende globale opvarmning skyldes menneskets aktiviteter, og at denne sammenhæng nu betragtes som en videnskabelig kendsgerning; der henviser til, at der i videnskabelige kredse nu hersker bred enighed om, hvilken rolle menneskeskabte emissioner af drivhusgasser spiller for det globale klima; der henviser til, at på baggrund af den risikovurdering, der er forelagt, gør usikkerheden det påkrævet at handle og ikke at udskyde handling,

D.   der henviser til, at den viden om klimaændringer og årsagerne til den globale opvarmning, man har indhøstet hidtil gennem forskning og dataindsamling, er tilstrækkelig til at fremkalde handling fra politisk hold samt den tvingende nødvendige beslutningstagning for at sikre en betydelig reduktion af emissionerne og forberede sig på tilpasningen til de uundgåelige klimaændringer,

E.   der henviser til, at de globale CO2 ifølge IPCC AR4 er steget med ca. 80 % mellem 1970 og 2004, og at disse stigninger hovedsagelig skyldes anvendelsen af fossile brændstoffer,

F.   der henviser til, at forskning baseret på observationer og modeller viser, at der er risiko for alvorlige påvirkninger af vores planet, hvis der ikke hurtigt træffes foranstaltninger, der kan nedbremse eller helt standse yderligere stigninger i emissionerne af CO2 og andre drivhusgasser, der er opført på IPCC's liste over drivhusgasser,

G.   der henviser til, at siden revisionsperioden og den efterfølgende offentliggørelse af IPCC AR4 har man gennem talrige videnskabelige undersøgelser målt og fremlagt data, der bekræfter tendensen mod global opvarmning, og man har foretaget yderligere vurderinger af klimaændringernes indvirkning på mennesket i social, økonomisk og miljømæssig henseende samt af behovet for en tilpasning til og begrænsning af disse ændringer,

H.   der henviser til, at det i Stern-rapporten konkluderes, at udgifterne til de forudsete klimaændringer årligt vil andrage mellem 5 % og 20 % af BNP i 2050, hvis der ikke træffes nogen foranstaltninger; der henviser til, at det i samme rapport konkluderes, at klimamålsætningerne kan nås, hvis der fra nu af årligt anvendes 1 % af BNP til foranstaltninger på dette område,

I.   der henviser til, at man i den løbende videnskabelige debat ikke længere sætter spørgsmålstegn ved de underliggende årsager til den globale opvarmning og klimaændringerne; der henviser til, at enhver videnskabelig debat blot er et udtryk for videnskabelige fremskridt, der har til formål at afklare den resterende usikkerhed eller tvivl, og historisk set er kendetegnet ved en stræben mod en dybere forståelse af menneskets indvirkning på naturprocesserne,

J.   der henviser til, at nye videnskabelige undersøgelser har leveret yderligere bevis for de menneskeskabte forstyrrelser af jordens atmosfære; der henviser til, at man gennem den fysiske videnskab for klimaændringer vurderer de konkrete følger af de eksisterende niveauer af global opvarmning, der er forårsaget af historiske emissioner; der henviser til, at data indsamlet gennem sådanne undersøgelser med al tydelighed viser, at det haster med at indføre tilpasninger og afbødningsforanstaltninger for at begrænse alvorlige risici for mennesker, biodiversiteten inden for flora og fauna, levesteder og infrastruktur, først og fremmest i udviklingslandene, men også i Europa og andre rigere dele af verden,

K.   der henviser til, at videnskaben har identificeret en række såkaldte "vippepunkter" i jordens klimasystem; disse "vippepunkter" er punkter, hvorfra der ingen vej er tilbage, og som fører til praktisk talt uoprettelige klimaændringer, hvis virkninger ikke længere kan håndteres af mennesker; disse "vippepunkter" og de uafvendelige bio-geofysiske processer, der derved udløses, kan ikke medtages fuldt ud i de eksisterende scenarier for fremtidens klima; der henviser til, at sådanne "vippepunkter" omfatter optøning af permafrost med heraf følgende udslip af store mængder metan i atmosfæren, smeltning af gletsjere, ledsaget af en stigning i absorptionen af sollys, og lavere CO2-opløselighed i havvand, ledsaget af en temperaturstigning; der henviser til, at efterhånden som temperaturerne stiger, vil disse faktorer gradvist forværre den globale opvarmning som følge af en positiv feedbackvirkning,

L.   der henviser til, at mellem 20 % og 30 % af alle arter skønnes at være udsat for en øget risiko for udryddelse, hvis der sker en temperaturstigning på mellem 1,5° C og 2,5° C; der henviser til, at tallet er mellem 40 % og 70 % ved en temperaturstigning på 3,5° C, og at afbødning af klimaændringernes virkninger er dermed kritisk for bevarelsen af biodiversiteten i verden og opretholdelsen af økosystemerne,

M.   der henviser til følgende forhold: over 70 % af verdens overflade er dækket af hav, havene indeholder over 97 % af alle planetens vandressourcer, havene omfatter 99 % af jordens levesteder, fisk udgør den største procentdel af de proteiner, der konsumeres af mennesker i hele verden, og som 3,5 milliarder mennesker er afhængige af som deres vigtigste fødevarekilde, og at tre fjerdedele af verdens megabyer ligger ved havet,

N.   der henviser til, at det på baggrund af den videnskabelige enighed, der kommer til udtryk i IPCC AR4, kan konkluderes, at de globale drivhusgasemissioner må begrænses med mellem 50 % og 85 % i forhold til år 2000 for at undgå alvorlige risici; der henviser til, at det bliver stadig vanskeligere at nå dette mål, hvis de globale drivhusgasemissioner fortsætter med at stige indtil 2020 og derefter; der henviser til, at næsten alle medlemsstater gør udmærkede fremskridt i deres bestræbelser på at overholde deres individuelle EU-mål for fordeling af byrden, hvilket øger sandsynligheden for, at EU når sine Kyoto-mål i 2012; der henviser til, at medlemsstaterne efter 2012 ikke desto mindre skal foretage mere ambitiøse reduktioner af drivhusgasemissionerne, hvis de skal nå de mål om reduktion af deres drivhusgasemissioner med mellem 60 % og 80 % inden 2050 i forhold til 1990, der blev opstillet på ovennævnte møde i Det Europæiske Råd den 8.-9. marts 2007, og som skal opnås af de udviklede lande i fællesskab,

O.   der henviser til, at IPCC AR4 viser, at positive feedbackvirkninger mellem opvarmning og begrænsning af kulstofdræn på landjorden og i havene kan kræve en yderligere væsentlig begrænsning af emissionerne for at stabilisere drivhusgaskoncentrationerne,

P.   der henviser til, at der i EU hersker politisk enighed om, at det er af vital betydning at nå det strategiske mål om en begrænsning af den gennemsnitlige globale temperaturstigning til højst 2° C over det præindustrielle niveau; der henviser til, at den globale temperatur allerede er steget med 0,74° C i løbet af det seneste århundrede og uundgåeligt vil fortsætte med at stige med yderligere 0,5-0,7° C som følge af historiske emissioner,

Q.   der henviser til, at de globale drivhusgasemissioner ifølge IPCC AR4 er steget siden den præindustrielle tidsalder og i øjeblikket stiger hurtigere end nogensinde tidligere, med en stigning som følge af menneskelige aktiviteter på 70 % mellem 1970 og 2004 og en betydelig stigning på 24 % siden 1990; der henviser til, at mange natursystemer på alle kontinenter og i de fleste oceaner allerede påvirkes af regionale klimaændringer i form af stigende temperaturer, ændrede regn- og vindmønstre og øget knaphed på vand,

R.   der henviser til, at det for klimasystemet er den samlede mængde drivhusgasser, der udsendes til atmosfæren, der er relevant, og ikke relative emissioner eller relative reduktioner, og at den vigtigste bestemmende faktor med henblik på at undgå farlige klimaændringer dermed er den samlede mængde drivhusgasemissioner i de kommende år og årtier,

S.   der henviser til, at IPCC AR4 for første gang har undersøgt og sammenlignet de eksisterende dokumenterede vidtrækkende virkninger af ændringer i de nuværende klimamønstre for Europa såsom skrumpende gletsjere, længere vækstperioder, ændringer af arters udbredelse og sundhedspåvirkninger som følge af en hedebølge af hidtil usete dimensioner; der henviser til, at de observerede ændringer svarer til dem, der forudses i forbindelse med fremtidige klimaændringer; der henviser til, at næsten alle regioner i en samlet balance for Europa vil blive negativt berørt af visse fremtidige virkninger af klimaændringerne, som vil indebære udfordringer i mange socioøkonomiske sektorer; der henviser til, at klimaændringerne forventes at øge de regionale forskelle med hensyn til Europas naturressourcer, f.eks. adgangen til vand,

T.   der henviser til, at klimaændringerne i kombination med en omfattende urbanisering som følge af befolkningstilvæksten forventes at øge varmeudstrålingen i byerne med direkte negative følger for byboernes sundhed og velfærd,

U.   der henviser til, at de nuværende politikker for afbødning af klimaændringerne og tilhørende praksis for en bæredygtig udvikling, som under alle omstændigheder må styrkes, ikke desto mindre vil være utilstrækkelige til at nedbringe de globale drivhusgaskoncentrationer i løbet af de kommende årtier; der henviser til, at ifølge de videnskabelige anbefalinger vil muligheden for at opnå en stabilisering af den globale drivhusgaskoncentration på et niveau svarende til en 50 procents sandsynlighed for at holde klimaændringerne inden for en temperaturstigning på 2° C stå åben frem til 2015, hvor de globale emissioner skal toppe,

V.   der henviser til, at det af Arbejdsgruppe III's bidrag til IPCC AR4 fremgår, at bilag I-parterne i UNFCCC, for at nå frem til de af IPCC hidtil vurderede laveste niveauer og den hertil svarende potentielle begrænsning af skader, som gruppe betragtet inden 2020 vil skulle reducere emissionerne med 25-40 % set i forhold til 1990-niveauerne,

W.   der henviser til, at den næste IPCC-vurderingsrapport formentlig først offentliggøres i 2012 eller 2013; der henviser til, at supplerende viden fra fagfællebedømt videnskabelig litteratur og fra videnskabelige rapporter bestilt af regeringer eller udarbejdet af andre internationale organer eller FN-institutioner såsom Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisationen (FAO), FN's Miljøprogram (UNEP), FN's Udviklingsprogram (UNDP), Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO) eller Verdenssundhedsorganisationen (WHO) yder et betydeligt bidrag til en dybere forståelse af klimaændringernes nuværende og fremtidige påvirkning af mennesker og miljø samt til tilpasningen til og afbødningen af klimaændringer,

X.   der henviser til, at de fleste resultater af disse supplerende undersøgelser understreger, at det haster med at reagere på den globale opvarmning; de seneste data fra WMO, som blev offentliggjort i december 2007, viser navnlig, at årtiet fra 1998 til 2007 er det varmeste, der nogensinde er registreret, og at 2007 i sig selv vil være et af de ti varmeste år, der nogensinde er registreret, med en forventet temperaturafvigelse på 0,41° C over det langsigtede gennemsnit, og at 2007 var kendetegnet af temperaturafvigelser, der lå mere end 4° C over de langsigtede månedlige gennemsnit for januar og april 2007 i visse dele af Europa,

Y.   der henviser til, at den globale opvarmning og de forskellige dimensioner af klimaændringerne skal ses i forhold til andre globale problemer som fattigdom og globale sundhedsproblemer, idet disse problemer vil blive forværret som følge af de stigende temperaturer, tørke, stigende vandstand i havene og stadig hyppigere ekstreme klimafænomener; der henviser til, at klimaændringerne kan hæmme landenes evne til at følge bæredygtige udviklingsretninger og nå millenniumudviklingsmålene, og at de kan udgøre en alvorlig trussel mod eksempler på vellykket udvikling og derfor bør udgøre et overordnet tema i det internationale samarbejde,

1.   glæder sig over, at parterne i UNFCCC på deres møde i Bali anerkendte, at IPCC AR4 er den mest omfattende og autoritative vurdering af klimaændringer hidtil, idet den opstiller et integreret videnskabeligt, teknisk og socioøkonomisk perspektiv på relevante spørgsmål samt rummer en tilskyndelse til at trække på de deri indeholdte oplysninger ved udarbejdelsen og gennemførelsen af nationale politikker for klimaændringer;

2.   er overbevist om, at videnskaben gør fremskridt ved at foretage sammenligninger mellem accepteret viden og hypoteser på den ene side og konkurrerende idéer på den anden og ved at anvende procedurer med fagfællebedømmelse; roser IPCC for dets arbejde og dets evne til at inddrage tusinder af videnskabsfolks arbejde; mener, at IPCC bør tage nye argumenter alvorligt for fortsat at sikre troværdigheden og kvaliteten af sin forskning;

3.   anser det videnskabelige belæg for klimaændringerne for fastlagt i tilstrækkeligt omfang og gentager sit engagement i EU's strategiske målsætning om at begrænse den gennemsnitlige globale temperaturstigning til højst 2° C over de præindustrielle niveauer, hvilket ifølge flere videnskabelige rapporter kan opnås med ca. 50 procents sandsynlighed med en drivhusgaskoncentration i atmosfæren på 400-450 ppm CO2-ækvivalent, og hvilket ifølge IPCC AR4 vil kræve, at industrilandene inden 2020 reducerer deres drivhusgasemissioner med 25-40 % set i forhold til 1990-niveauerne; mener ikke desto mindre, at alle bestræbelser på at begrænse emissionerne rent faktisk bør sigte mod at holde sig et godt stykke under målet på 2° C, idet denne grad af opvarmning allerede vil få omfattende følger for vores samfund og den enkeltes levevis og ligeledes medføre betydelige forandringer af økosystemer og vandressourcer;

4.   understreger, at efterhånden som mængden af menneskeskabte drivhusgasser øges, vil det få dramatiske virkninger for og skabe alvorlige trusler mod de marine økosystemer, de marine ressourcer og fiskersamfundene, og at betydelige ændringer af vandtemperaturen kan føre til, at visse bestande af marine organismer flytter (vandrer), herunder invasion af eksotiske arter og lokale arters forsvinden;

5.   anerkender, at datafremskrivningerne for 2050 klart påviser, at vi må handle nu; understreger, at sidste frist for at iværksætte de nødvendige foranstaltninger for at nå målet på 2° C er midten af næste årti;

6.   understreger, at videnskabelige målinger fra alle kontinenter og de fleste oceaner viser, at mange natursystemer allerede påvirkes af regionale klimaændringer som følge af historiske CO2-emissioner fra de industrialiserede lande; understreger, at det er videnskabeligt bevist, at de underliggende årsager til den globale opvarmning hovedsagelig er menneskeskabte, og at mængden af indsamlet viden udgør tilstrækkeligt bevis for de menneskeskabte forstyrrelser af jordens atmosfære;

7.   understreger, at den forventede forsuring af havene som følge af stigende CO2-niveauer kan få meget alvorlige følger for marine økosystemer, og kræver yderligere forskning på dette område for at øge vor forståelse af problemet og identificere implikationerne for den politik, der føres;

8.   mener, at udviklingen i svingningsmønstre for temperatur, ilt, saltindhold, pH, klorofyl og vind først bliver tydelig efter mange år; understreger behovet for datasæt og omfattende hav- og havbundsobservationer, som kan bidrage til at forklare lokale ændringer, der indvirker på fiskeriet, da vores evne til at kortlægge årsagerne og følgerne af ændringer af økosystemer er helt afhængig af tilgængeligheden af kontinuerlige datasæt i tidsrækker og omfattende havobservation;

9.   understreger, at de videnskabelige resultater klart viser, hvorledes klimaændringerne vil finde sted i den nærmeste fremtid i henhold til forskellige regionale mønstre, og at de ligeledes viser, at den globale opvarmning både er et udviklingsproblem og et globalt miljøproblem, hvor fattige mennesker og udviklingslandene er de mest sårbare; mener, at en tilpasning med henblik på at håndtere de uundgåelige følger af den globale opvarmning, der skyldes historiske emissioner fra de industrialiserede lande, er lige så vigtig som intensive afbødningsforanstaltninger med henblik på at undgå en yderligere ukontrollabel global opvarmning;

10.   pointerer, at "vippepunkter", herunder bl.a. Amazonregnskovens henfald, afsmeltningen af den grønlandske indlandsis og indlandsisen på det vestlige Antarktis, et kollaps af den indiske monsun og en massiv frigivelse af metan fra den sibiriske tundra, er vanskelige at forudsige, men udmærket alle kunne tænkes at blive nået i løbet af dette århundrede under de nuværende klimaændringsforhold; understreger, at det for at undgå, at disse "vippepunkter" nås, vil være nødvendigt med strengere afbødningsforanstaltninger end de af IPCC AR4 angivne;

11.   glæder sig i denne forbindelse over resultatet af COP 13 og COP/MOP 3, som er baseret på veletableret videnskabelig rådgivning, og navnlig Bali-køreplanen, som bør evalueres på COP 14 i 2008 og bør kunne føre til en aftale om en omfattende ordning inden 2009; glæder sig også over den opgave, der er tildelt ekspertgruppen om teknologioverførsel, og som drejer sig om vurdering af hullerne i og hindringerne for brugen af og adgangen til de økonomiske ressourcer, der stilles til rådighed for udviklingslandene som følge af deres forpligtelse til at iværksætte nationalt tilpassede afbødningsforanstaltninger på en målbar, rapporterbar og verificerbar måde; glæder sig ligeledes over oprettelsen af tilpasningsfonden og medtagelsen af skove i en ny klimabeskyttelsesaftale, der har til formål at undgå yderligere skovfældning og CO2-emissioner forårsaget af afbrænding af skove eller tørveområder, som også forårsager kolossal skade på lokalsamfundene, og som oven i købet omfatter ekspropriering af deres egen jord gennem ulovlige eller halvulovlige procedurer;

12.   tager afstand fra forsøgene på uden videnskabelig argumentation at afbilde resultaterne af undersøgelser af årsager og virkninger i forbindelse med klimaændringer som tvivlsomme og usikre; forstår imidlertid, at videnskabelige fremskridt altid har været kendetegnet af tvivl, den gradvise eliminering af en sådan tvivl og søgen efter forklaringer og modeller, der rækker ud over de nuværende videnskabelige hovedstrømninger;

13.   mener derfor, at det er vigtigt for en ansvarlig beslutningstagning, at der gennemføres yderligere forskning for at opnå en bedre forståelse af årsagerne til og følgerne af den globale opvarmning; mener ikke desto mindre, at den grad af viden, man hidtil har opnået, er tilstrækkelig til, at man straks kan formulere politikker, hvormed der kan opnås en reduktion af drivhusgasemissionerne, som ville begrænse klimaændringerne til + 2° C, og foranstaltninger med henblik på tilpasning til de nuværende klimaændringer;

14.   understreger behovet for yderligere analyse af og forskning i følgerne af klimaændringer som f.eks. virkningerne på konkurrenceevnen, energiomkostningerne og den sociale udvikling i Europa, arealanvendelsens, skovenes og afskovningens rolle, havmiljøets rolle og beregning af industrisektorens og ikke mindst transportsektorens eksterne klimaomkostninger, herunder kvantificering af virkningerne af forurening fra fly; mener, at der er behov for yderligere undersøgelser for at integrere tilpasning og risikoreduktion i alle udviklings- og fattigdomsbekæmpelsesstrategier;

15.   slår til lyd for yderligere forskning i virkningen af politikken med at fremme biobrændstoffer og i disses indflydelse på den tiltagende afskovning, forøgelsen af opdyrkede arealer og verdens fødevareforsyninger;

16.   understreger nødvendigheden af at forske i havfisks fysiologi og økologi, navnlig i troperne, hvor forskningen har været forholdsvis begrænset; påpeger, at efterhånden som vores informationsgrundlag bliver større, vil forskerne kunne udarbejde mere præcise prognoser og foreslå relevante løsninger; mener, at landing af alle bifangster til videnskabelig analyse kunne yde et større bidrag til vor informationsbase; anerkender ligeledes nødvendigheden af vedvarende forskning i klimaændringernes indvirkning på bestandene af havfugle gennem fødestress og deres indvirkning på ynglesucces og overlevelse;

17.   mener, at formidlingen af videnskabelige beviser på menneskets påvirkning af det globale klima bør være det centrale element i de mere overordnede bestræbelser på at øge borgernes bevidsthed og efterfølgende opnå og holde fast i offentlig opbakning til politiske foranstaltninger til begrænsning af CO2-emissionerne som f.eks. interaktion med forskellige sociale aktører, ikke kun i industrilandene, men også i de nye vækstlande; opfordrer IPCC til med borgerne for øje at offentliggøre sammendrag af sine vurderingsrapporter; mener desuden, at der er behov for individuelle ændringer af livsstil, og at dette bør være en del af oplysningsprogrammer til videreformidling af årsagerne til og virkningerne af den globale opvarmning;

18.   opfordrer derfor videnskabsfolk og politiske repræsentanter til i fællesskab at bestræbe sig på at øge bevidstheden om og lobbye til fordel for tanken om, at små ting kunne gøre hele forskellen, og til i denne forbindelse at tage hensyn til, at selv samfund med en veludviklet evne til at tilpasse sig virkningerne af klimaændringer stadig er sårbare over for ekstreme forhold og uforudsigelige tildragelser;

19.   understreger, at den detaljerede information, der er brug for med henblik på oplysning om en lav-CO2-livsstil, herunder f.eks. erklæringer om drivhusgasfodaftryk på forbrugsvarer og drivhusgasmærkning, i øjeblikket langtfra er detaljeret nok og hurtigt må forbedres; pointerer, at sådanne initiativer ideelt set bør baseres på fælles standarder og også bør tage hensyn til de i importerede produkter lejrede drivhusgasemissioner;

20.   beder Det Midlertidige Udvalg om Klimaændringer fortsætte sit arbejde og ved afslutningen af mandatet forelægge en betænkning for Parlamentet, der indeholder anbefalinger til de foranstaltninger eller initiativer såvel som til de tilpasnings- og afbødningsforanstaltninger, der skal træffes som led i EU's fremtidige integrerede politik for klimaændringer i overensstemmelse med EU's målsætning om at begrænse temperaturstigningerne til under 2° C og resultaterne og anbefalingerne fra IPCC AR4;

21.   opfordrer Kommissionen, Rådet og Parlamentet til på højeste niveau at slå til lyd for forhandling og dialog om den strategiske udvidelse af EU- eller tredjelandes højt udviklede strategier, principper og standarder inden for forskning og aktioner til imødegåelse af klimaændringerne til at omfatte alle partnerlande i hele verden, i overensstemmelse med henstillingerne fra videnskabelige kredse;

22.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 74 E af 20.3.2008, s. 652.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik