Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om Mellemøsten, navnlig beslutning af 16. januar 2003 om indgåelsen af en associeringsaftale med Den Libanesiske Republik(1), af 10. marts 2005 om situationen i Libanon(2), af 7. september 2006 om situationen i Mellemøsten(3), af 12. juli 2007 om situationen i Mellemøsten(4) og sin lovgivningsmæssige beslutning af 29. november 2007 om forslag til Rådets afgørelse om makrofinansiel bistand fra Fællesskabet til Libanon(5),

-   der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1559 (2004), 1636 (2005), 1680 (2006), 1701 (2006) og 1757 (2007),

-   der henviser til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Libanesiske Republik på den anden side(6) (associeringsaftalen),

-   der henviser til Rådets afgørelse 2007/860/EF af 10. december 2007 om makrofinansiel bistand fra Fællesskabet til Libanon(7),

-   der henviser til erklæringen fra den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Javier Solana om situationen i Libanon af 16. maj 2008,

-   der henviser til formandskabets erklæring på vegne af Den Europæiske Union om Mellemøsten af 14. marts 2008,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.   der er stærkt bekymret over optrapningen af volden i Libanon og dybt foruroliget over den institutionelle situation i landet som følge af, at det ikke lykkedes at vælge en præsident,

B.   der henviser til, at de seneste voldsomme sammenstød mellem Hizbollah og andre militser i Beirut og andre dele af Libanon efter den libanesiske regerings beslutninger den 6. maj 2008 og den vold, der fulgte efter afskedigelsen af generalen med ansvar for sikkerhed i lufthavnen og forbuddet mod Hizbollahs kommunikationssystemer, hvilket resulterede i, at mange blev dræbt og flere hundrede såret,

C.   der henviser til, at den libanesiske regering for at standse kampene har ophævet de beslutninger, der udløste volden, og har overdraget løsningen af krisen til den libanesiske hær,

D.   der henviser til, at det libanesiske parlament heller ikke før november 2007, hvor mandatet for Den Libanesiske Republiks præsident udløb, udøvede sin forfatningsmæssige funktion, og at landet befinder sig i et fuldstændigt dødvande på det institutionelle område, hvilket indebærer alvorlige hindringer for, at demokratiet kan fungere,

E.   der henviser til, at Hizbollah ikke kun er et politisk oppositionsparti, men også en væbnet gruppe, der kontrollerer en betydelig del af det libanesiske territorium, særlig den del, der er beboet af den shiitiske del af befolkningen,

F.   der henviser til, at de berørte parter på grundlag af initiativet fra Den Arabiske Liga den 15. maj 2008 indgik en aftale om omgående at indstille kampene, at genoptage den nationale dialog vedrørende spørgsmålene om den nationale samlingsregering og den nye valglov og at vende tilbage til normale tilstande og situationen, som den var forud for de seneste begivenheder,

G.   der henviser til, at det nuværende politiske dødvande i Libanon lammer landet, så det reelt ikke fungerer; der henviser til, at denne politiske krise udgør en betydelig trussel mod den skrøbelige stabilitet i Libanon og i regionen som helhed; der henviser til, at et stabilt, fuldt suverænt, forenet og demokratisk Libanons er af afgørende betydning for en fredelig udvikling i hele Mellemøsten,

H.   der henviser til, at Libanon er et land med stærke politiske, økonomiske og kulturelle bånd til Europa og er en vigtig partner for EU i Mellemøsten; der henviser til, at et suverænt og demokratisk Libanon kan spille en afgørende rolle for udviklingen af et stærkt Euro-Middelhavspartnerskab,

I.   der henviser til, at det i artikel 2 i associeringsaftalen fastsættes, at forbindelserne mellem parterne samt alle aftalens bestemmelser bygger på respekten for de demokratiske principper og grundlæggende menneskerettigheder, som de er stadfæstet i verdenserklæringen om menneskerettighederne, og som ligger til grund for parternes interne og internationale politik og udgør et grundlæggende element i denne aftale; der henviser til, at Associeringsrådet har beføjelse til at træffe de nødvendige foranstaltninger inden for rammerne af den regelmæssige politiske dialog, der skal finde sted i henhold til aftalen, med henblik på at fremme samarbejdet mellem Europa-Parlamentet og det libanesiske parlament,

J.   der henviser til, at der med FN's Sikkerhedsråds resolution 1757 (2007) blev oprettet en international domstol, der har til opgave at retsforfølge de personer, som er ansvarlige for mordet på den tidligere premierminister Rafik Hariri og for andre politiske drab i Libanon,

K.   der henviser til, at Libanon fortsat står over for betydelige finansielle og økonomiske udfordringer; der henviser til, at myndighederne i Libanon den 4. januar 2007 vedtog et omfattende socioøkonomisk reformprogram, og at EU har tilbudt en makrofinansiel bistand på 80 mio. EUR med henblik på at støtte Libanons nationale indsats for at genopbygge landet efter krigen og sørge for en bæredygtig økonomisk genopretning, således at de finansielle byrder ved gennemførelsen af regeringens økonomiske program lettes,

L.   der henviser til, at over 300 000 palæstinensiske flygtninge stadig lever under kummerlige vilkår i Libanon; der henviser til, at volden og de kampe med hæren, der har fundet sted i nogle palæstinensiske flygtningelejre, har gjort situationen i landet mere anspændt,

M.   der henviser til, at spørgsmålet om Shebaa Farms' territoriale integritet fortsat er uafklaret,

1.   glæder sig over den aftale, som er blevet indgået i Doha, om at vælge general Michel Sleiman til præsident for Libanon i de kommende dage, at udnævne en ny national samlingsregering og at vedtage den nye valglov; opfordrer aftalens parter til fuldt ud at gennemføre den; understreger betydningen af det internationale samfunds positive reaktion; ønsker de libanesiske parter tillykke med aftalen og Qatar og Den Arabiske Liga tillykke med den vellykkede mægling;

2.   understreger betydningen af Libanons stabilitet, suverænitet, uafhængighed, enhed og territoriale integritet; understreger, at politisk stabilitet i Libanon kun kan skabes i kraft af opbygningen af et tillidsforhold mellem alle parter og afstandtagen fra voldsanvendelse og ekstern indblanding;

3.   glæder sig over den positive måde, hvorpå hæren og sikkerhedsstyrkerne har bidraget til at bremse den seneste udvikling; opfordrer alle parter til at støtte den libanesiske hær, så denne fuldt ud kan garantere sikkerhed, lov og orden, suverænitet og stabilitet i Libanon, således at landet kan fungere;

4.   er derfor af den opfattelse, at landets og hele det libanesiske folks sikkerhed afhænger af, at der gennemføres en afvæbning af samtlige væbnede grupper, navnlig Hizbollah, og at den ulovlige handel med våben til Libanon kontrolleres; mener, at det er af afgørende betydning, at der i Libanon udelukkende indføres våben til den regulære libanesiske hær; gentager sin anmodning til Libanons regering om i samarbejde med FN's fredsbevarende styrke i Libanon (UNIFIL) at udøve fuld suverænitet og føre effektiv kontrol med landets grænser og territorium i denne henseende; opfordrer derfor alle parter til at afstå fra voldsanvendelse, fuldt ud acceptere de demokratiske regler og anerkende alle de statslige myndigheder og institutioner, der er demokratisk valgte, uanset deres etniske, religiøse eller partipolitiske tilhørsforhold og oprindelse;

5.   minder om, at der i medfør af associeringsaftalen skal gennemføres en politisk dialog mellem Europa-Parlamentet og det libanesiske parlament på grundlag af et etableret politisk samarbejde mellem de to institutioner;

6.   understreger på ny betydningen af UNIFIL's rolle; anser det for afgørende, at den libanesiske regering udøver fuld suverænitet over og effektiv kontrol med landets grænser og territorium i forbindelse med alle de aktiviteter, der henhører under statens jurisdiktion, på en sådan måde, at landets og borgernes sikkerhed garanteres;

7.   gentager sin opfordring til alle berørte parter om at støtte den internationale domstols arbejde med at retsforfølge de personer, der er ansvarlige for mordet på den tidligere premierminister Rafik Hariri, og at behandle andre politisk motiverede attentater i Libanon, og opfordrer indtrængende Syrien til at samarbejde fuldt ud med den;

8.   anmoder indtrængende de libanesiske myndigheder om at gøre alt, hvad der står i deres magt, for at indstille enhver form for forskelsbehandling af de palæstinensiske flygtninge; gentager sin opfordring til det internationale samfund om at øge sin indsats for at nå frem til en varig løsning;

9.   opfordrer Syrien til at afstå fra enhver indblanding, der kan påvirke Libanons indre anliggender negativt, og til at spille en aktiv rolle i bestræbelserne på at skabe stabilitet i landet; appellerer til Iran og Syrien om at spille en konstruktiv rolle; henstiller til alle de involverede parter at overholde FN's resolutioner nr. 1559 (2004) og 1701 (2006) for så vidt angår respekt for Libanons uafhængighed, suverænitet, sikkerhed og stabilitet, og minder om forbuddet mod at sælge våben til væbnede militser;

10.   gentager, at det tilslutter sig EU's intentioner om at bistå Libanon med den økonomiske omstrukturering af landet; opfordrer Rådet og Kommissionen til at fortsætte indsatsen for at støtte genopbygningen og den økonomiske genopretning af Libanon og for at etablere et nærmere samarbejde med landets civilsamfund med henblik på at fremme yderligere demokratisering af landet;

11.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, Den Arabiske Ligas generalsekretær, kvartettens udsending til Mellemøsten, formanden for Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavs-samarbejdet, Libanons regering og parlament, Syriens præsident og parlament samt Irans regering og parlament.

(1) EUT C 38 E af 12.2.2004, s. 307. (2) EUT C 320 E af 15.12.2005, s. 257. (3) EUT C 305 E af 14.12. 2006, s. 236. (4) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0350. (5) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0550. (6) EUT L 143 af 30.5.2006, s. 2. (7) EUT L 337 af 21.12.2007, s. 111.