Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2008/2095(BUD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0204/2008

Indgivne tekster :

A6-0204/2008

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 05/06/2008 - 6.2
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0242

Vedtagne tekster
PDF 28kWORD 39k
Torsdag den 5. juni 2008 - Bruxelles
Forslag til ændringsbudget 3/2008
P6_TA(2008)0242A6-0204/2008

Europa-Parlamentets beslutning af 5. juni 2008 om forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 3/2008 for regnskabsåret 2008, Sektion III - Kommissionen og Sektion VI - Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (9903/2008 - C6-0206/2008 - 2008/2095(BUD))

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 272 og Euratom-traktatens artikel 177,

-   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(1), særlig artikel 37 og 38,

-   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2008, endeligt vedtaget den 13. december 2007(2),

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(3),

-   der henviser til det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 3/2008 for regnskabsåret 2008, forelagt af Kommissionen den 14. april 2008 (KOM(2008)0201),

-   der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 3/2008, vedtaget af Rådet den 26. maj 2008 (9903/2008 - C6-0206/2008),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 69 og bilag IV,

-   der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A6-0204/2008),

A.   der henviser til, at forslaget til ændringsbudget nr. 3 til det almindelige budget for 2008 omfatter følgende:

   - opførelse på budgettet af indtægterne fra Microsoftsagen (bøder og renter i alt EUR 849 200 000)
   - opførelse på budgettet af besparelserne som følger af, at stigningen i vederlagene og pensionerne i 2007 var lavere end forventet
   - styrkelse af Veterinærberedskabsfonden med EUR 130 000 000 i forpligtelsesbevillinger og EUR 63 950 000 i betalingsbevillinger på grund af bluetonguekrisen
   - oprettelse af den nødvendige budgetstruktur for fire fællesforetagender: Initiativet om innovative lægemidler (IMI), Clean Sky, Artemis (det fælles teknologiinitiativ vedrørende indlejrede computersystemer) og ENIAC (den europæiske teknologiplatform for nanoelektronik)
   - anvendelse af et beløb på EUR 98 000 000 i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra EU's Solidaritetsfond i forbindelse med skovbrandene i Grækenland i august 2007 og oversvømmelserne i Slovenien i september 2007
   - ændring af stillingsfortegnelsen for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, dette betyder en opnormering af en AD 13 til AD 14
   - ændring af stillingsfortegnelsen for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

B.   der henviser til, at formålet med forslag til ændringsbudget nr. 3/2008 er formelt at opføre disse budgetmæssige tilpasninger i 2008-budgettet,

C.   der henviser til, at Rådet har ladet besparelserne i vederlag og pensioner og finansieringen af den såkaldte Microsoft-tilsynsmekanisme indgå i forslaget til ændringsbudget nr. 3/2008,

1.   minder om, at bevillingerne til fællesforetagender betales over det pågældende programs driftsbudget;

2.   understreger, at Microsoft-tilsynsmekanismen udelukkende finansieres ved hjælp af besparelserne i vederlag og pensioner under udgiftsområde 5;

3.   beklager, at Rådet ganske uventet har nedskåret budgetpost 26 02 01 og derved har indført et nyt element, uden først at drøfte dette med Parlamentet; forventer, at disse besparelser under udgiftsområde 1a anvendes til at finansiere Parlamentets prioriteringer;

4.   anmoder Kommissionen om fremover at undgå at medtage bevillinger i tilknytning til instrumenter som Den Europæiske Unions Solidaritetsfond eller Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i ændringsbudgetter sammen med andre spørgsmål for at undgå forsinkelser i beslutningsprocessen og leveringen;

5.   godkender forslag til ændringsbudget nr. 3/2008 uden ændringer;

6.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1525/2007 (EUT L 343 af 27.12.2007, s. 9).
(2) EUT L 71 af 14.3.2008.
(3) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2008/371/EF (EUT L 128 af 16.5.2008, s. 8).

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik