Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2007/0809(CNS)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0174/2008

Indgivne tekster :

A6-0174/2008

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 05/06/2008 - 6.4
CRE 05/06/2008 - 6.4
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0244

Vedtagne tekster
PDF 19kWORD 49k
Torsdag den 5. juni 2008 - Bruxelles
Kontaktpunkter til bekæmpelse af korruption *
P6_TA(2008)0244A6-0174/2008

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 5. juni 2008 om Forbundsrepublikken Tysklands initiativ med henblik på vedtagelse af Rådets afgørelse om et net af kontaktpunkter til bekæmpelse af korruption (11231/2007 - C6-0240/2007 - 2007/0809(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Forbundsrepublikken Tysklands initiativ (11231/2007),

-   der henviser til EU-traktatens artikel 34, stk. 2, litra c),

-   der henviser til EU-traktatens artikel 39, stk. 1, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0240/2007),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 93 og 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0174/2008),

1.   godkender Forbundsrepublikken Tysklands initiativ som ændret;

2.   opfordrer Rådet til at ændre teksten i overensstemmelse hermed;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Forbundsrepublikken Tysklands initiativ i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til Forbundsrepublikken Tysklands regering.

Forbundsrepublikken Tysklands initiativ   Ændringer
Ændring 1
Artikel 1
For at forbedre samarbejdet mellem myndigheder og instanser for forebyggelse og bekæmpelse af korruption i Europa skal forbedres oprettes der et net af kontaktpunkter mellem Den Europæiske Unions medlemsstater (i det følgende benævnt "nettet"). Kommissionen, Europol og Eurojust inddrages fuldt ud i nettets aktiviteter.
For at forbedre samarbejdet mellem myndigheder og instanser for forebyggelse og bekæmpelse af korruption i Europa oprettes der et net af kontaktpunkter mellem medlemsstaterne (i det følgende benævnt "nettet"). Kommissionen og særlig OLAF, Europol og Eurojust inddrages fuldt ud i nettets aktiviteter.
Ændring 2
Artikel 2
Nettet består af myndigheder og instanser i Den Europæiske Unions medlemsstater, der har til opgave at forebygge og bekæmpe korruption. Medlemmerne udpeges af medlemsstaterne. Medlemsstaterne udpeger mindst én, men højst tre organisationer. Kommissionen udpeger sine repræsentanter. Europol og Eurojust kan inden for deres respektive kompetenceområder deltage i nettets aktiviteter.
Nettet består af myndigheder og instanser i medlemsstaterne, der har til opgave at forebygge og bekæmpe korruption. Medlemmerne udpeges af medlemsstaterne. Medlemsstaterne udpeger mindst én, men højst tre organisationer. Kommissionen med deltagelse af OLAF udpeger sine repræsentanter. OLAF, Europol og Eurojust deltager inden for deres respektive kompetenceområder i nettets aktiviteter.
Ændring 3
Artikel 3, stk. 1, nr. 1 a (nyt)
(1a) det aflægger årligt en beretning for Kommissionen og Europa-Parlamentet om sine resultater, jf. nr. 1, som om nødvendigt indeholder konkrete forslag til forebyggelse og bekæmpelse af korruption;
Ændring 4
Artikel 3, stk. 2
2.  Nettets medlemmer mødes efter behov med henblik på udførelsen af deres opgaver, dog mindst en gang om året.
2.  Nettets medlemmer mødes mindst en gang om året med henblik på udførelsen af deres opgaver.
Ændring 5
Artikel 5, stk. 1
1.  Nettet organiserer sig selv, idet det bygger på det eksisterende uformelle samarbejde mellem EPAC.
1.  Nettet organiserer sig selv under forsæde af det relevante Rådsformandskab og bygger på det eksisterende uformelle samarbejde mellem EPAC.
Ændring 6
Artikel 5, stk. 2
2.  Medlemsstaterne og Kommissionen afholder udgifterne for de medlemmer eller repræsentanter, de har udpeget. Samme regel gælder for Europol og Eurojust.
2.  Kommissionen afholder udgifterne for sine repræsentanter, såvel som udgifterne for de af medlemsstaterne udpegede medlemmer. Samme regel gælder for Europol og Eurojust.
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik