Europa-Parlamentet,

-   der henviser til artikel 178 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

-   der henviser til fælleserklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaterne, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om den europæiske konsensus om udvikling fra 2005(1),

-   der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000(2), som ændret ved aftalen, der ændrer partnerskabsaftalen, undertegnet i Luxembourg den 25. juni 2005(3),

-   der henviser til den fælles strategi for EU og Afrika,

-   der henviser til den første toårige EU-Rapport om sammenhæng i udviklingspolitikken (KOM(2007)0545), og til arbejdsdokumentet herom fra Kommissionens tjenestegrene (SEK(2007)1202),

-   der henviser til konklusionerne fra Rådet den 21. og 22. december 2004, 24. maj 2005, 10. marts 2006, 11. april 2006, 17. oktober 2006, 5. december 2006, 15. december 2006 og den 19.-20. november 2007,

-   der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om sammenhæng i udviklingspolitikken, arbejdsprogram 2006-2007 (SEK(2006)0335),

-   der henviser til FN's millenniumerklæring af 8. september 2000,

-   der henviser til Monterrey-konsensussen om udviklingsfinansiering af 22. marts 2002,

-   der henviser til evalueringsundersøgelsen om "EU-institutionernes og medlemsstaternes mekanismer til fremme af sammenhæng i udviklingspolitikken", som blev offentliggjort i maj 2007 af "European Centre for Development Policy Management", "PARTICIP GmbH" og "Complutense Institute of International Studies",

-   der henviser til publikationen "EU Coherence Programme" fra Evert Vermeer Foundation og "European NGO confederation for relief and development",

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om en global klimaalliance mellem EU og de fattige udviklingslande, der er mest udsatte som følge af klimaændringen (KOM(2007)0540),

-   der henviser til resultatet af den trettende samling i partskonferencen (COP 13) i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og til mødet mellem parterne i Kyoto-protokollen, som fandt sted på Bali, Indonesien, den 3.-14. december 2007,

-   der henviser til sin beslutning af 22. maj 2007 om standsning af tabet af biodiversitet inden 2010(4),

-   der henviser til Kommissionens forslag af 21. maj 2003 (KOM(2003)0251) om en EU-handlingsplan for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT), som blev bekræftet i konklusionerne fra landbrugs- og fiskerirådsmødet den 13. oktober 2003, og Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 af 20. december 2005 om indførelse af en FLEGT-licensordning for import af træ til Det Europæiske Fællesskab(5),

-   der henviser til sin beslutning af 7. juli 2005 om hurtigere gennemførelse af FLEGT-handlingsplanen(6),

-   der henviser til Rådets (miljøministrene) konklusioner af 20. februar 2007 vedrørende EU's målsætninger for den videre udvikling af de internationale klimaaftaler efter 2012, hvori det understreges, "at der er behov for konkrete politikker og aktioner ... som led i en global og omfattende aftale ... til at standse disse [CO2-]emissioner [fra skovrydning i udviklingslandene] og vende dem i løbet af de kommende 20-30 år",

-   der henviser Kommissionens meddelelse af 23. december 2002 om en integreret ramme for fiskeripartnerskabsaftaler med tredjelande (KOM(2002)0637),

-   der henviser til De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO's adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri fra 1995 og organisationens internationale handlingsplan for forvaltningen af fiskerikapaciteten fra 1999,

-   der henviser til FAO- undersøgelsen fra 2005 af John Kurien, "Ansvarlig handel med fisk og fødevaresikkerhed",

-   der henviser til den undersøgelse af 16. juli 2007, der er udført for Europa-Parlamentet om sammenhæng i udviklingspolitikken og EU's fiskeripolitiks indvirkning på udviklingen i Vestafrika,

-   der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2001 om fiskeri og fattigdomslempelse(7),

-   der henviser til undersøgelsen fra september 2007 af Juliette Hallaire, "L´émigration irrégulière vers l´Union européenne au départ des côtes sénégalaises", som er udgivet af Den Internationale Organisation for Migration,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelse fra Fiskeriudvalget (A6-0137/2008),

A.   der henviser til, at FN's millenniumerklæring opfordrer alle stater til at sikre sammenhæng i udviklingspolitikken,

B.   der henviser til, at EU er forpligtet til at sikre sammenhæng i udviklingspolitikken i overensstemmelse med artikel 178 i EF-traktaten, i henhold til hvilken Fællesskabet skal tage hensyn til målene for Fællesskabets politikker på udviklingssamarbejdsområdet i de politikker, som det iværksætter, og som vil kunne berøre udviklingslandene,

C.   der henviser til, at det i artikel 35 i den ovenfor omtalte konsensus om udvikling fastslås, at "EU forpligter sig til at handle for at fremme sammenhængen i udviklingspolitikken på en række områder", og at "det er vigtigt, at politikker, som ikke er udviklingspolitikker, bidrager til udviklingslandenes bestræbelser for at nå millenniumudviklingsmålene",

D.   der henviser til, at det i Kommissionens ovennævnte toårsrapport om sammenhæng i udviklingspolitikken bl.a. fastslås,

E.   der henviser til, at Rådets konklusioner af 24. maj 2005 omfatter en forpligtelse til at fremme sammenhæng i EU's udviklingspolitik, navnlig på 12 prioriterede politikområder, herunder handel, fiskeri, miljø, klimaændringer, migration og beskæftigelse,

F.   der henviser til, at de to vigtigste biologiske ressourcer, som EU udnytter i Vestafrika, er fisk og træ, og at over 80 % af mængden af eksporteret fisk og træ fra Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (ECOWAS) ifølge Kommissionens Generaldirektorat for Handel afsættes til EU,

G.   der henviser til, at FN definerer Vestafrika, som den vestligste region i Afrika bestående af følgende 16 lande: Benin, Burkina Faso, Kap Verde, Côte d'Ivoire, Gambia, Ghana, Guinea, Guinea-Bissau, Liberia, Mali, Mauretanien, Niger, Nigeria, Senegal, Sierra Leone, Togo (dvs. ECOWAS) plus Mauretanien),(8) og at Cameroun oftest betragtes som en del af Vestafrika,

Sammenhæng i udviklingspolitikken

1.   glæder sig over den øgede opmærksomhed omkring og det større engagement i en sammenhængende udviklingspolitik fra Kommissionens, Rådets og medlemsstaternes side, således som det fremgår af de 12 tilsagn om sammenhæng i udviklingspolitikken, de toårige rapporter og flere andre nye mekanismer;

2.   understreger vigtigheden af sammenhæng i politikkerne som EU's bidrag til at opnå millenniumudviklingsmålene;

3.   understreger det faktum, at politisk vilje og et ønske om at tage hensyn til udviklingslandenes interesser på alle de politikområder, som påvirker dem, er afgørende for at opnå en større politisk sammenhæng;

4.   henleder opmærksomheden på den stærke forbindelse mellem EU's udviklings- og fiskeripolitikker og udviklingspolitikken og politik for handel med træ; understreger, at de foranstaltninger, der træffes på disse politikområder inden for fiskeri og træ i EU, er af stor betydning for en lokal bæredygtig udvikling;

5.   minder om, at det på den ovennævnte COP 13-konference erkendtes, at skovrydning bidrager væsentligt til udledningen af drivhusgasser og dermed til klimaændringer, ligesom behovet for at hjælpe udviklingslandene med at bevare og forvalte skovene på en bæredygtig måde blev fremhævet; opfordrer EU og medlemsstaterne til at yde omfattende finansielle bidrag til internationale initiativer med henblik på bevarelse, bæredygtig brug og forvaltning af skove i udviklingslande og navnlig støtte til afrikanske lande;

Tømmer

6.   er bekymret over, at skovrydning i troperne er en af de vigtige årsager til klimaændringerne, at den er årsag til omkring 20 % af de samlede årlige menneskeskabte drivhusgasudledninger, og at den ødelægger eksistensmulighederne for millioner af mennesker i lokale og oprindelige samfund;

7.   er bekymret over, at billig indførsel af ulovligt tømmer og skovprodukter samt visse af industriens aktørers tilsidesættelse af grundlæggende sociale og miljømæssige standarder gør de internationale markeder ustabile og reducerer producentlandenes skatteindtægter;

8.   er bekymret over, at ifølge FAO er mindre end 7 % af verdens skovområder økomærkede, og at mindre end 5 % af de tropiske skove forvaltes på en bæredygtig måde;

9.   glæder sig over, at Kommissionen i Vestafrika har indledt officielle forhandlinger med Ghana og Cameroun og indledende drøftelser med Liberia med henblik på underskrivelse af frivillige partnerskabsaftaler for at kontrollere lovligheden af tømmer, som eksporteres direkte til Den Europæiske Union;

10.   understreger, at alle skovbevaringsprogrammer, herunder Forest Carbon Partnership Facility og FLEGT, bør sikre de oprindelige folks og lokalsamfundenes traditionelle og sædvanemæssige rettigheder til udnyttelse af egne skove i overensstemmelse med FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder;

11.   opfordrer Kommissionen til at reagere positivt på anmodninger om at finansiere bæredygtige skovforvaltningsinitiativer inden for rammerne af hjælpeprogrammerne og landestrategidokumenterne;

12.   opfordrer Kommissionen til at forelægge en meddelelse, som fastlægger EU's holdning, engagement og støtte til aktuelle og fremtidige støttemekanismer til fremme af skovbeskyttelse og nedbringelse af emissionerne fra skovrydning, også under klimakonventionen/Kyoto-protokollen og Forest Carbon Partnership; mener, at denne meddelelse bør forpligte EU til at yde midler til at hjælpe udviklingslande med at beskytte deres skove, finansiere beskyttede skovområder og fremme økonomiske alternativer til ødelæggelsen af skovene;

13.   opfordrer Kommissionen og EU's medlemsstater til at fremskynde gennemførelsen af EU's ovennævnte FLEGT-handlingsplan og forordningen, som har til formål at bekæmpe den illegale skovhugst og handelen med træprodukter af ulovlig oprindelse samt fremme forbruget af træprodukter, der er fremstillet på en bæredygtig måde, og øge antallet af deltagende lande markant;

14.   opfordrer især Kommissionen til i indeværende valgperiode at fremsætte et omfattende lovforslag, som skal forhindre markedsføring af tømmer og træprodukter af illegal og ødelæggende oprindelse;

15.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at fremskynde vedtagelse og gennemførelse af en grøn offentlig indkøbspolitik påEU, nationalt og lokalt niveau, som favoriserer indkøb af økomærkede træprodukter, især produkter, der er certificeret i henhold til standarden fra skovforvaltningsrådet Forest Stewardship Council;

Fisk

16.   understreger, at visse lande i Vestafrika i er stærkt afhængige af fiskeri som en kilde til beskæftigelse, fødevaresikkerhed, proteiner, statslige indtægter og fremmed valuta, hvilket illustreres af en aktuel undersøgelse fra Den Internationale Organisation for Migration, som viser, at en af de vigtigste årsager til migration fra Senegal er tilbagegangen inden for den lokale fiskeindustri;

17.   konstaterer med tilfredshed og påskønner de fremskridt, der er gjort på dette område, men er fortsat bekymret over den langsommelighed og tilbageholdenhed, der præger nogle af de pågældende landes indsats med hensyn til at beskytte deres egne ressourcer; beklager, at de biologiske naturressourcers, herunder fiskeressourcernes, bæredygtighed og fordelene ved en bæredygtig udnyttelse, trods EU's bestræbelser inden for rammerne af partnerskabsaftaler, fortsat ikke alene ikke er prioriterede mål for disse lande, men derimod ofte er underordnet andre politiske og økonomiske interesser;

18.   opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge dette spørgsmål og den klare sammenhæng mellem migrationsniveauerne for immigranter fra de vestafrikanske lande til EU og den kraftige nedgang i fiskebestandene på de vestafrikanske kyster;

19.   opfordrer Kommissionen og regeringerne i de vestafrikanske lande til at bekæmpe ulovligt fiskeri og til at overvåge og regulere fiskebestandene for at standse den kraftige nedgang i fiskebestandene i havet ud for Vestafrika;

20.   mener, at fiskeressourcerne i Vestafrika udgør et væsentligt potentiale for lokal udvikling og bidrag til fødevaresikkerheden; bemærker med bekymring, at bestandene i Vestafrika ifølge de seneste videnskabelige vurderinger fra Komitéen for Fiskeriet i Det Østlige Centrale Atlanterhav fra 2006 er overudnyttede, og at mindst én af dem risikerer at blive udryddet;

21.   mener, at en evaluering af graden af sammenhæng mellem Fællesskabets udviklingspolitik og dets fiskeripolitik involverer mange andre aspekter end de bilaterale fiskeriaftaler, der er indgået med flere tredjelande i Vestafrika; mener, at der er et tilsvarende behov for fællesskabspolitikker vedrørende:

22.   anmoder Kommissionen om, i lyset af den endnu ikke fuldt ud godkendte og undertegnede økonomiske partnerskabsaftale med de vestafrikanske lande, at gå frem efter dagsordenen for sammenhæng i udviklingspolitikken, når der forhandles aftaler for træ og fiskeri som led i processen om økonomiske partnerskabsaftaler;

23.   tilskynder på ny Kommissionen til at tage hensyn til de endelige mål for de økonomiske partnerskabsaftaler, som går ud på at fremskynde regional integrering og styrkelse af AVS-landenes økonomiske forhold; understreger i denne sammenhæng navnlig de vestafrikanske landes forhold;

24.   mener, at EU's fiskeripolitik, også i forholdet til Vestafrika, skal overholde FAO's ovennævnte adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri fra 1995;

25.   glæder sig over, at syv vestafrikanske lande har undertegnet fiskeriaftaler med EU, som følger den nye formel for økonomiske partnerskabsaftaler, og som ud over det oprindelige mål at beskytte EU-flådens interesser, omfatter klausuler om, at det pågældende tredjeland bør iværksætte planer, der sikrer en bæredygtig udnyttelse af dets fiskeressourcer;

26.   mener, at tilførslen af fiskerikapacitet til en region, som har et forholdsvis svagt fiskeriforvaltningssystem og utilstrækkelige midler til at overvåge og kontrollere fiskefartøjernes aktiviteter, har været medvirkende til den problematiske status for fiskeressourcerne har i regionen; glæder sig derfor over, at støtten til overførsel af fiskekapacitet fra EU til Vestafrika ophørte i 2005;

27.   bemærker, at en indskrænkning af EU's aktiviteter i de vestafrikanske farvande kan betyde, at dets plads kan blive overtaget af flåder fra andre lande, som muligvis ikke overholder de samme principper for bæredygtighed;

28.   mener, at der især for fiskeressourcernes vedkommende først og fremmest er behov for en styrkelse på følgende områder:

29.   opfordrer EU til at afkoble betalingsniveauet for aftaler og omfanget af de fiskemuligheder, der gives som modydelse, da en sammenkobling kan få tredjelande til at undlade at begrænse adgangen, selv om der er tale om overfiskning, eller kan føre til pludselige og markante fald i tredjelandes indtægter;

30.   opfordrer EU til at tage følgende skridt for at gøre fiskeriet i Vestafrika bæredygtigt og i overensstemmelse med Fællesskabets udviklingspolitik, uanset om det sker inden for rammerne af en partnerskabsaftale eller en privat aftale:

31.   erkender, at samarbejdet hen imod en bæredygtig udvikling, til trods for at de finansielle modydelser i henhold til fiskeriaftalerne for nogle tredjelandes vedkommende efterhånden udgør en betydelig andel af de pågældende landes samlede budgetter, hvortil skal lægges fartøjsejernes investeringer og det samarbejde, også af økonomisk karakter, som medlemsstaterne har engageret sig i på bilateralt plan, ikke udelukkende skal bygge på den fælles fiskeripolitik; erkender endvidere, at det er nødvendigt at inddrage Fællesskabets øvrige politikker, først og fremmest udviklingssamarbejdet, hvis man ønsker at skabe politiske og samfundsøkonomiske vilkår, som kan give disse lande mulighed for at sætte ind både administrativt og finansielt, indtil de bliver i stand til i fuldt omfang og på bæredygtig vis at udnytte det potentiale, deres biologiske naturressourcer giver dem;

32.   opfordrer indtrængende til en bedre koordinering mellem Kommissionen og medlemsstaterne i forbindelse med udvikling af projekter vedrørende udviklingssamarbejde, herunder fastsættelse af prioriteringer og mål;

33.   beklager det faktum, at den bæredygtighedsvurdering vedrørende de økonomiske partnerskabsaftaler mellem EU og AVS-landene i maj 2007, som er bestilt af Kommissionen, ikke omfatter skovbrugssektoren og udelukkende vedrører fiskerispørgsmål;

34.   anmoder Kommissionen om:

35.   konkluderer, at FLEGT-processen og de reviderede fiskeripartnerskabsaftaler af den nye generation efter 2003 er vigtige udgangspunkter for en udviklingsvenlig politik; understreger dog, at EU's fiskeri- og træpolitik over for Vestafrika skal udvides og forbedres for at skabe mulighed for en virkelig sammenhængende udviklingspolitik;

o
o   o

36.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, sekretariaterne for gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet, ECOWAS, Den Afrikanske Union, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), The Sub-Regional Fisheries Commission og Komitéen for Fiskeriet i Det Østlige Centrale Atlanterhav, regeringerne i alle ECOWAS-lande samt Mauretanien og Cameroun.

(1) EUT C 46 af 24.2.2006, s. 1. (2) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3. Senest ændret ved afgørelse nr. 1/2006 truffet af AVS-EF Ministerrådet (EUT L 247 af 9.9.2006, s. 22). (3) EUT L 209 af 11.8.2005, s. 27. (4) EUT C 102 E af 24.4.2008, s. 117. (5) EUT L 347 af 30.12.2005, s. 1. (6) EUT C 157 E af 6.7.2006, s. 482. (7) EFT C 112 E af 9.5.2002, s. 353. (8) FN-området omfatter også øen Saint Helena, et britisk oversøisk område i det sydlige Atlanterhav, som ikke omfattes i denne beslutning.