Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A6-0222/2008),

A.   der henviser til, at Europa-Parlamentet ikke har status som juridisk person, og derfor ofte hindres i at beskytte sine prærogativer ved nationale domstole, når der opstår problemer som følge af dets særlige status,

B.   der henviser til, at Parlamentet respekterer Kommissionens initiativret, men fastholder sin egen ret til at anmode Kommissionen om at fremsætte lovforslag, jf. EF-traktatens artikel 192,

C.   der henviser til, at Parlamentet i forbindelse hermed råder over en række retsmidler, der er fastlagt i traktaten, som sikrer det beskyttelse af ovennævnte prærogativer over for andre fællesskabsinstitutioner, som f.eks. passivitetssøgsmål (EF-traktatens artikel 232) og klager med henblik på annullering af fællesskabsakter (EF-traktatens artikel 230),

D.   der henviser til, at EF-Domstolens retspraksis fastslår, at medlemsstaterne er ansvarlige, dersom de ikke opfylder deres forpligtelser i henhold til traktaterne, uanset hvilken statslig myndigheds handling eller manglende handling har forårsaget denne manglende opfyldelse, selv i tilfælde af en forfatningsmæssig uafhængig institution(1),

E.   der henviser til, at Parlamentet råder over tilsvarende direkte instrumenter til at forsvare sine prærogativer ved de nationale domstole, især ikke i tilfælde af tilsidesættelse af disse prærogativer ved en dom afsagt af en national domstol, idet Parlamentet hverken kan deltage i de nationale retsprocesser eller henvende sig direkte til EF-Domstolen for at forsvare sine afgørelser,

F.   der henviser til, at Europa-Parlamentet ikke en gang som en sidste udvej kan indlede traktatbrudsprocedure (jf. EF-traktatens artikel 226) mod en medlemsstat, da denne beføjelse udelukkende er forbeholdt Kommissionen,

G.   der henviser til, at manglen på egnede instrumenter til at forsvare dets egne afgørelser kan virke hindrende på Parlamentets effektivitet som politisk organ og lovgivningsorgan,

H.   der henviser til, at principperne om loyalt samarbejde mellem EU-institutionerne og god forvaltningsskik kræver, at fællesskabsorganernes virksomhed opfylder visse krav om gennemsigtighed, således at grundene til vedtagelse eller forkastelse af en bestemt foranstaltning tydeligt fremgår,

I.   der henviser til, at det for at løse ovennævnte problemer ville være nyttigt at styrke midlerne til at beskytte Parlamentets prærogativer, ikke ved en ændring af EF-traktaten, men ved at forsøge på grundlag af de nationale parlamenters erfaringer at finde frem til retsmidler, der opfylder Parlamentets særlige behov,

J.   der henviser til, at resultaterne af den undersøgelse, der blev foretaget med henblik herpå og baseret på et bredt udvalg af medlemsstater klart viser, at størstedelen af de nationale retssystemer giver deres parlamenter retsmidler til ikke blot at forsvare parlamentets samlede interesser, men også det enkelte medlems interesser,

K.   der henviser til, at medlemsstaterne er underkastet princippet om et oprigtigt og loyalt samarbejde i henhold til EF-traktatens artikel 10, og at samme medlemsstater i henhold til Domstolens retspraksis er forpligtet til at fastlægge et system af retsmidler og procedurer med henblik på at sikre overholdelsen af retten til en effektiv retsbeskyttelse(2),

L.   der henviser til, at det ville være hensigtsmæssigt at give Europa-Parlamentet om ikke identiske så i det mindste tilsvarende retsmidler til beskyttelse af dets prærogativer over for retsmyndighederne, enten når disse repræsenteres af Domstolen eller de nationale domstole, analogt med de beskyttelsesmidler, der er fastlagt i de nationale retssystemer til fordel for deres egne parlamenter,

1.   opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til Parlamentets anmodninger om at indlede traktatbrudsprocedure mod en medlemsstat for overtrædelse af Parlamentets prærogativer og anmoder om, at den ansvarlige kommissær fremkommer med en detaljeret begrundelse i tilfælde af, at kommissærkollegiet ikke griber ind;

2.   foreslår at ændre EF-Domstolens statut, således at den giver Parlamentet ret til at indgive egne kommentarer til EF-Domstolen i alle de sager, der direkte eller indirekte berører dets prærogativer, for at Parlamentets inddragelse, når det ikke formelt er part i proceduren, ikke overlades til EF-Domstolens skøn, som det for øjeblikket er fastlagt i statuttens artikel 24, stk. 2;

3.   foreslår, at der foretages en dybdegående undersøgelse af spørgsmålet om, hvorvidt det i EF-traktatens artikel 300, stk. 6, fastlagte juridiske mekanisme kan finde anvendelse på de tilfælde, hvor Europa-Parlamentets prærogativer er alvorligt truede, hvorved Parlamentet ville have mulighed for at anmode Domstolen om at udtale sig om en bestemt national retsakts overensstemmelse med den primære fællesskabsret, uden at dette foregriber Kommissionens enebeføjelse til at indlede en traktatbrudsprocedure mod den medlemsstat, som eventuelt har begået en lovovertrædelse;

4.   anmoder det kompetente udvalg om at udarbejde et ændringsforslag til Parlamentets forretningsordens artikel 121, således at den omfatter alle retsprocedurer ved alle domstole og fastlægger en forenklet procedure, der bruges, når der anlægges sag ved en domstol med hastebehandling;

5.   anser det for hensigtsmæssigt at fremme en samarbejdspolitik mellem Parlamentet og de nationale domstole i stil med det, som allerede har givet gode resultater i en række medlemsstater, idet der er blevet udviklet proceduremæssige fremgangsmåder, som gør det muligt for Parlamentet at deltage i de retssager, som anlægges ved de nationale domstole, og som vedrører Parlamentets prærogativer;

6.   opfordrer Kommissionen til at foreslå passende lovgivningsforanstaltninger for at sikre fuld gennemførelse af Parlamentets prærogativer, når det gælder retsbeskyttelse;

7.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Sag 8/70, Kommissionen mod Italien (Sml. 1970, s. 961). (2) Sag C-50/00P, Unión de Pequeños Agricultores mod Rådet (Samling 2002, s. I-6677)