Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2007/2272(REG)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0197/2008

Indgivne tekster :

A6-0197/2008

Forhandlinger :

PV 07/07/2008 - 22
CRE 07/07/2008 - 22

Afstemninger :

PV 08/07/2008 - 8.20
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0334

Vedtagne tekster
PDF 130kWORD 79k
Tirsdag den 8. juli 2008 - Strasbourg
Arbejdet i plenarforsamlingen og initiativbetænkninger (ændring af forretningsordenen)
P6_TA(2008)0334A6-0197/2008

Europa-Parlamentets afgørelse af 8. juli 2008 om ændring af Europa-Parlamentets forretningsorden efter forslag fra Arbejdsgruppen om Reform af Parlamentet vedrørende arbejdet i plenarforsamlingen og initiativbetænkninger (2007/2272(REG))

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Formandskonferencens afgørelser af 25. oktober og 12. december 2007,

-   der henviser til formandens skrivelser af 15. november 2007 og 31. januar 2008,

-   der henviser til den første interimsrapport fra Arbejdsgruppen om Reform af Parlamentet vedrørende plenarforsamlingen og arbejdsplanen, der blev forelagt Formandskonferencen den 6. september 2007, og til rapportens konklusioner om initiativbetænkninger,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 199,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 201 og 202,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A6-0197/2008),

1.   vedtager at optage nedenstående ændringer i forretningsordenen;

2.   gør opmærksom på, at disse ændringer træder i kraft den første dag i den næste mødeperiode, med undtagelse af punkt 2 og 3 i det nye bilag IIa, som træder i kraft den første dag i den valgperiode, der begynder i juli 2009; gør opmærksom på, at forretningsordenens artikel 45, stk. 1a, ligeledes finder anvendelse på betænkninger, som der er givet tilladelse til at udarbejde, inden denne bestemmelse er trådt i kraft;

3.   vedtager, at ændring 5 om forretningsordenens artikel 39, stk. 2, i beslutning af 13. november 2007 om ændring af forretningsordenen i lyset af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer(1) træder i kraft den første dag i den næste mødeperiode;

4.   vedtager, jf. forretningsordenens artikel 204, litra c), at offentliggøre Formandskonferencens afgørelse om regler og praksis i forbindelse med initiativbetænkninger, som ændret ved afgørelser af 12. december 2007 og 14. februar 2008, som et bilag til forretningsordenen; pålægger generalsekretæren at ajourføre dette bilag i overensstemmelse med Formandskonferencens fremtidige afgørelser om dette spørgsmål;

5.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.

Nuværende ordlyd   Ændring
Ændring 1
Europa-Parlamentets forretningsorden
Artikel 38 a (ny)
Artikel 38a
Parlamentets initiativret i henhold til traktaterne
1.  I de tilfælde, hvor traktaten giver Parlamentet initiativret, kan det kompetente udvalg vedtage at udarbejde en initiativbetænkning.
2.  Betænkningen skal indeholde:
a) et forslag til beslutning
b) eventuelt et udkast til afgørelse eller et udkast til forslag
c) en begrundelse, der eventuelt indeholder en finansieringsoversigt.
3.  Når Parlamentets vedtagelse af en retsakt kræver Rådets godkendelse eller samtykke og Kommissionens udtalelse eller samtykke, kan Parlamentet efter afstemningen om forslaget til retsakt og efter forslag fra ordføreren vedtage at udsætte afstemningen om forslaget til beslutning, indtil Rådet eller Kommissionen har tilkendegivet deres holdning.
Ændring 2
Europa-Parlamentets forretningsorden
Artikel 45 – stk. 1 a (nyt)
1a.  Forslag til beslutninger, der er indeholdt i initiativbetænkninger, behandles af Parlamentet efter proceduren i artikel 131a med kortfattet forelæggelse. Der kan ikke behandles ændringsforslag til sådanne forslag til beslutninger på plenarmødet, medmindre de er indgivet af ordføreren for at tage hensyn til nye oplysninger, men der kan indgives alternative beslutningsforslag, jf. artikel 151, stk. 4. Dette stykke finder ikke anvendelse, når betænkningens emne giver anledning til en prioriteret forhandling på plenarmødet, når betænkningen er udarbejdet i medfør af en i artikel 38a eller 39 omhandlet initiativret, eller når betænkningen kan betragtes som en strategisk betænkning ifølge de kriterier, som Formandskonferencen har opstillet1.
______________________________________
1Jf. den relevante afgørelse fra Formandskonferencen, der er gengivet i forretningsordenens bilag [...].
Ændring 3
Europa-Parlamentets forretningsorden
Artikel 45 – stk. 2 – afsnit 1
2.  Bestemmelserne i denne artikel finder tilsvarende anvendelse i de tilfælde, hvor traktaterne giver Parlamentet initiativret.
2.  Falder betænkningens emne ind under den i artikel 38a omhandlede initiativret, kan et afslag kun begrundes med, at de i traktaterne fastsatte betingelser ikke er opfyldt.
Ændring 4
Europa-Parlamentets forretningsorden
Artikel 45 – stk. 2 – afsnit 2
Formandskonferencen træffer i sådanne tilfælde afgørelse inden to måneder.
2a.  Formandskonferencen træffer i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 38a og 39, afgørelse inden to måneder.
Ændring 5
Europa-Parlamentets forretningsorden
Artikel 110 – stk. 1
1.  Ethvert medlem kan stille forespørgsler til Rådet eller Kommissionen med anmodning om skriftlig besvarelse. Forespørgeren er alene ansvarlig for forespørgslens indhold.
1.  Ethvert medlem kan stille forespørgsler til Rådet eller Kommissionen med anmodning om skriftlig besvarelse i overensstemmelse med de i et bilag til denne forretningsorden fastsatte retningslinjer1. Forespørgeren er alene ansvarlig for forespørgslens indhold.
_________________________
1 Se bilag IIa.
Ændring 6
Europa-Parlamentets forretningsorden
Artikel 110 – stk. 2
2.  Forespørgslerne indgives skriftligt til formanden, som meddeler dem til den pågældende institution.
2.  Forespørgslerne indgives skriftligt til formanden, som meddeler dem til den pågældende institution. I tvivlstilfælde tager formanden stilling til, om en forespørgsel kan behandles. Forespørgeren får meddelelse om formandens afgørelse.
Ændring 7
Europa-Parlamentets forretningsorden
Artikel 111 - stk. 1
1.  Ethvert medlem kan stille forespørgsler til Den Europæiske Centralbank med anmodning om skriftlig besvarelse.
1.  Ethvert medlem kan i overensstemmelse med de i et bilag til denne forretningsorden fastsatte retningslinjer1 stille forespørgsler til Den Europæiske Centralbank med anmodning om skriftlig besvarelse.
_____________________
1 Se bilag IIa.
Ændring 8
Europa-Parlamentets forretningsorden
Artikel 131 a (nyt)
Artikel 131a
Kortfattet forelæggelse
Efter anmodning fra ordføreren eller efter forslag fra Formandskonferencen kan Parlamentet desuden vedtage, at et punkt, der ikke kræver en fuld forhandling, skal behandles ved hjælp af en kortfattet forelæggelse på plenarmødet ved ordføreren. I givet fald har Kommissionen mulighed for at få ordet, og ethvert medlem har ret til at reagere ved at indgive en supplerende skriftlig erklæring, jf. artikel 142, stk. 7.
Ændring 9
Europa-Parlamentets forretningsorden
Artikel 142 – stk. 5
5.  Under forhandlingen om en betænkning får Kommissionen og Rådet ordet, normalt umiddelbart efter at ordføreren har forelagt sin betænkning. Under forhandlingen af et forslag fra Kommissionen opfordrer formanden dog Kommissionen til at tale først for kort at forelægge sit forslag, og under forhandlingen af en tekst fra Rådet kan formanden opfordre Rådet til at tale først, hvorefter ordføreren i begge tilfælde får ordet. Kommissionen og Rådet kan igen få ordet, navnlig for at besvare indlæg fra Parlamentets medlemmer.
5.  Under forhandlingen om en betænkning får Kommissionen og Rådet ordet, normalt umiddelbart efter at ordføreren har forelagt sin betænkning. Kommissionen, Rådet og ordføreren kan igen få ordet, navnlig for at besvare indlæg fra Parlamentets medlemmer.
Ændring 10
Europa-Parlamentets forretningsorden
Artikel 151 – stk. 4
4.  En politisk gruppe kan indgive et alternativt beslutningsforslag i forbindelse med et ikke-lovgivningsmæssigt beslutningsforslag i en betænkning fra et udvalg.
4.  En politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer kan indgive et alternativt beslutningsforslag i forbindelse med et ikke-lovgivningsmæssigt beslutningsforslag i en betænkning fra et udvalg.
I så fald må den politiske gruppe ikke fremsætte ændringsforslag til det kompetente udvalgs beslutningsforslag. Den politiske gruppes beslutningsforslag må ikke være længere end udvalgets beslutningsforslag. Parlamentet træffer afgørelse om forslaget ved en enkelt afstemning uden ændringsforslag.
I så fald må den politiske gruppe eller de pågældende medlemmer ikke fremsætte ændringsforslag til det kompetente udvalgs beslutningsforslag. Det alternative beslutningsforslag må ikke være længere end udvalgets beslutningsforslag. Parlamentet træffer afgørelse om forslaget ved en enkelt afstemning uden ændringsforslag.
Artikel 103, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.
Ændring 11
Europa-Parlamentets forretningsorden
Bilag II a (nyt)
BILAG IIa
Retningslinjer for forespørgsler til skriftlig besvarelse efter artikel 110 og 111
1.  Forespørgsler til skriftlig besvarelse
- skal henhøre under den pågældende institutions kompetence- og ansvarsområde og være af almen interesse
- skal være kortfattede og indeholde et forståeligt spørgsmål
- må ikke indeholde stødende sprogbrug
- må ikke vedrøre rent personlige anliggender.
2.  Hvis en forespørgsel ikke er i overensstemmelse med disse retningslinjer, rådgiver sekretariatet forespørgeren om, hvordan forespørgslen kan formuleres for at blive stillet.
3.  Hvis en identisk eller tilsvarende forespørgsel har været stillet og er blevet besvaret inden for de seneste seks måneder, sender sekretariatet en kopi af den tidligere forespørgsel og svaret til forespørgeren. Den fornyede forespørgsel fremsendes ikke til den pågældende institution, medmindre forespørgeren henviser til nye væsentlige begivenheder eller ønsker yderligere oplysninger.
4.  Hvis en forespørgsel har til formål at fremskaffe faktiske eller statistiske oplysninger, som allerede er tilgængelige for Parlamentets bibliotek, underretter biblioteket medlemmet, der herefter kan tage forespørgslen tilbage.
5.  Forespørgsler om indbyrdes forbundne anliggender kan besvares under ét.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0500.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik