Europa-Parlamentet,

-   der henviser til andragende 0614/2007 af Radvile Morkunaite og over 20 000 medunderskrivere, andragende 0952/2006 af Krzysztof Mączkowski og de øvrige andragender, der er indgivet til Parlamentet om det i denne beslutning omhandlede spørgsmål,

-   der henviser til Lissabontraktaten, som undertegnedes af alle medlemsstaterne den 13. december 2007,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om en tematisk strategi til beskyttelse og bevaring af havmiljøet (KOM(2005)0504),

-   der henviser til Det Europæiske Fællesskabs sjette miljøhandlingsprogram(1),

-   der henviser til Rådets direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997 om ændring af direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet(2) og til Rådets direktiv 92/43/EØF(3) og 79/409/EØF(4), hvor de to sidstnævnte tilsammen udgør Natura 2000-lovgivningspakken,

-   der henviser til sin beslutning af 14. november 2006 om en tematisk strategi til beskyttelse og bevaring af havmiljøet(5),

-   der henviser til sin beslutning af 16. november 2006 om en strategi for Østersøregionen inden for den nordlige dimension(6),

-   der henviser til konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet (Helsinkikonventionen),

-   der henviser til anbefalingerne fra Helsinki-Kommissionen (HELCOM), særlig anbefaling 17/3 af 12. marts 1996 vedrørende kravet om at gennemføre miljøkonsekvensvurderinger og høringer af de stater, der måtte blive udsat for et foreslået projekts skadelige virkninger,

-   der henviser til konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne (Espookonventionen),

-   der henviser til konventionen af 25. juni 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen),

-   der henviser til De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS),

-   der henviser til forsigtighedsprincippet, der i kraft af Domstolens retspraksis indgår som et af de generelle principper i gældende fællesskabsret, og som i henhold til EU-ret og international ret udgør et af aspekterne i bæredygtig udvikling,

-   der henviser til princippet om god forvaltningspraksis, som er et af de generelle principper i EU-retten,

-   der henviser til aktiviteterne i Europa-Parlamentets tværpolitiske gruppe om Baltikum,

-   der henviser til forslagene fra den offentlige høring den 29. januar 2008,

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1364/2006/EF af 6. september 2006 om opstilling af et sæt retningslinjer for transeuropæiske net på energiområdet(7), hvori Nord Stream anerkendes som et projekt af europæisk interesse,

-   der henviser til handlingsplanen for Østersøen, der vedtoges på et møde mellem Østersøstaternes miljøministre i Kraków den 15. november 2007,

-   der henviser til artikel 10 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, hvorefter der påhviler medlemsstaterne en forpligtelse til at være loyale over for Fællesskabet,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 192, stk. 1,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender og udtalelser fra Udenrigsudvalget og Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0225/2008),

A.   der henviser til, at Østersøen er et indhav omgivet af hele otte EU-medlemsstater, at 80 % af dens kyststrækninger er EU-territorium, og at OAO Gazprom er hovedaktionær i Nord Stream,

B.   der henviser til, at en af de vigtigste målsætninger for EU's nordlige dimension er at beskæftige sig med havmiljøet i Østersøen således som gentagne gange bekræftet i Kommissionens meddelelser og Europa-Parlamentets beslutninger,

C.   der henviser til, at landbruget og industrien i alle Østersømedlemsstaterne og Rusland er de største forurenere af Østersøen og udgør det største problem for dens økosystemer,

D.   der henviser til, at EU er særlig forpligtet til at beskytte miljøet, herunder også havmiljøet,

E.   der henviser til, at Kommissionen i retssager ved Domstolen gentagne gange har bekræftet, at miljøbeskyttelse er et af Fællesskabets vigtigste mål, og til, at Domstolen har anerkendt Fællesskabets kompetence inden for beskyttelse og bevaring af havmiljøet,

F.   der henviser til, at der i øjeblikket er planer om at gennemføre adskillige infrastrukturprojekter i Østersøen (Nord Stream, vindmølleparker, Scanleds Østersørørledning, en gasledning mellem Finland og Estland, elkabler mellem Sverige og Litauen, LNG-terminaler i Świnoujścje osv.),

G.   der henviser til, at Europa må finde metoder til håndtering af det væsentlige spørgsmål om energiforsyningssikkerhed,

H.   der henviser til, at naturgassens stigende bidrag til energibalancen i Europa, navnlig siden 1990, har været den primære kilde til nedbringelse af kuldioxidemissionerne (CO2),

I.   der henviser til, at det i EF-traktatens artikel 174, stk. 2, fastlagte forsigtighedsprincip kræver, at alle berørte parter gør den nødvendige indsats for at vurdere den miljømæssige virkning, som nye beslutninger eller påbegyndelsen af nye arbejder kan få, og at de træffer de fornødne forebyggende foranstaltninger, hvor der er en rimelig sandsynlighed for, at der foreligger en trussel mod miljøet,

J.   der henviser til, at der i overensstemmelse med princippet om, at miljøbeskyttelseskrav skal integreres i sektorspecifikke politikker, skal tages behørigt hensyn til sådanne krav i udøvelsen af alle fællesskabsaktiviteter og forfølgelsen af alle fællesskabsmål,

K.   der henviser til, at det i artikel 194 i den fremtidige traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som indsat ved Lissabontraktaten, udtrykkeligt hedder, at EU's energipolitik skal føres i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne og under hensyn til kravet om at bevare og forbedre miljøet,

L.   der henviser til, at Den Internationale Søfartsorganisation har bekræftet, at Østersøen er særlig sårbar over for trusler mod miljøet, og har anerkendt den som et ekstremt sårbart område,

M.   der henviser til, at Østersøen i dag er et af verdens mest forurenede havområder, og navnlig til, at koncentrationen af farlige stoffer i både vandet og levende organismer i Østersøen fortsat er unaturlig høj,

N.   der henviser til, at Østersøen er et typisk indhav såvel som et havområde med lille dybde og sammen med Sortehavet har den længste cyklus for vandudveksling med verdenshavene, dvs. ca. 30 år,

O.   der henviser til, at gastransmissionsledningen har en forventet levetid på 50 år, og at arbejdet med at nedlukke rørledningssystemet vil være lige så stort som arbejdet med dets planlagte etablering; der endvidere henviser til, at dette aspekt skal vejes op mod den tid, der, i betragtning af projektets miljømæssige og økonomiske virkning, kræves til i fuldt omfang at bringe flora og fauna tilbage til deres oprindelige tilstand,

P.   der henviser til, at eksponering for tungmetaller, forurenende stoffer og andre skadelige stoffer indebærer sundhedsrisici og fødekædekonsekvenser, som må undersøges,

Q.   der henviser til, at en række faktorer såsom vandets lange retentionstider, den lagdelte vandsøjle, det store industrialiserede afvandingsområde og den særlige intensivering af landbruget i Østersøområdet gør Østersøen særlig sårbar i miljømæssig henseende,

R.   der henviser til, at udførelse af anlægsarbejder under de særlige forhold, der hersker i Østersøen, kunne resultere i en pludselig stigning i algebestanden, hvilket kan udgøre en særlig fare for Finland, Sverige, Tyskland og de baltiske stater,

S.   der henviser til, at en anden vigtig miljømæssig risikofaktor er tilstedeværelsen af ca. 80 000 tons ammunition, der blev dumpet i Østersøen efter Anden Verdenskrig, og som indeholder giftige stoffer som f.eks. sennepsgas, svolvsennepsgas, kvælstofsennepsgas, lewisit, Clark I, Clark II og adamsit, der udgør en fare for både Østersøens havmiljø og menneskers liv og helbred,

T.   der henviser til, at ammunitionsbeholdere fortsat blev dumpet af en række lande fra 1945 og til sidst i 1960'erne,

U.   der henviser til, at ammunitionsbeholderne derudover er i en kritisk tilstand, idet deres korrosion vurderes til 80 %, og til, at det ikke altid kan afgøres, præcist hvor de befinder sig,

V.   der henviser til, at handlingsplanen for Østersøen, der blev vedtaget den 15. november 2007 i Kraków, samtidig pålægger landene omkring Østersøen at garantere sikker opbevaring af gamle lagre af kemikalier, beholdere o.l. indeholdende farlige stoffer,

W.   der henviser til gasledningens mulige følgevirkninger for Østersøens havmiljø og for landene omkring Østersøen,

X.   der henviser til den øgede trafik i Østersøen for så vidt angår søfolk og olietankskibe og til den mulige brandfare og risikoen for, at skibe mister flydeevnen og synker som følge af et brud på gasledningen under dennes konstruktion, installation og drift samt til den potentielle menneskelige, økonomiske og miljømæssige virkning heraf,

Y.   der henviser til, at Nord Stream har planer om at anlægge en 1 200 km lang og ca. 2 km bred undervandskorridor, som således vil blive verdens største byggeplads under havets overflade,

Z.   der henviser til, at projektets konstruktion, installation og drift kunne påvirke fiskeri, turisme og skibsfart i negativ retning og have en sandsynlig negativ indvirkning på kystregionernes økonomi,

AA.   der henviser til, at artikel 123 i UNCLOS, som er en integrerende del af gældende fællesskabsret, pålægger stater, der grænser op til delvis lukkede havområder, at samarbejde under udøvelsen af deres rettigheder og pligter samt at koordinere udøvelsen af deres rettigheder og pligter for så vidt angår beskyttelse og bevarelse af havmiljøet,

AB.   der henviser til artikel 2, stk. 1, i Espookonventionen, ifølge hvilken de kontraherende parter enten hver for sig eller i fællesskab skal træffe alle passende og effektive foranstaltninger for at forebygge, reducere og kontrollere foreslåede aktiviteters betydelige negative miljømæssige virkninger på tværs af grænserne,

AC.   der henviser til, at der i henhold til artikel 5, litra a), i Espookonventionen kan findes alternativer til et foreslået projekt i samråd med de parter, der er udsat for de skadelige virkninger fra grænseoverskridende projekter, herunder også opgivelse af projektet,

AD.   der henviser til artikel 12 i Helsinkikonventionen, ifølge hvilken de kontraherende parter skal træffe alle foranstaltninger for at forhindre forurening af havmiljøet i Østersøen som følge af udforskning eller udnyttelse af havbunden eller en hvilken som helst dermed forbundet aktivitet,

AE.   der henviser til, at den nordeuropæiske gaslednings foreslåede linjeføring vil gå gennem områder, der er omfattet af Natura 2000-programmet, og som i direktiv 92/43/EØF er udlagt som særlige bevaringsområder,

AF.   der henviser til, at medlemsstaterne i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 92/43/EØF skal træffe passende foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i særlige bevaringsområder,

AG.   der henviser til, at alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for forvaltningen af et bevaringsområde, men som sandsynligvis vil påvirke et sådant område væsentligt, i henhold til artikel 6, stk. 3, i direktiv 92/43/EØF skal vurderes af medlemsstaterne med hensyn til deres virkninger på bevaringsområdet under hensyntagen til bevaringsmålsætningerne for dette,

AH.   der henviser til, at de kompetente myndigheder i henhold til artikel 6, stk. 3, i direktiv 92/43/EØF på baggrund af konklusionerne af den ovennævnte vurdering først giver deres tilslutning til en plan eller et projekt, når de har sikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens helhedstilstand, og når de - hvis det anses for nødvendigt - har hørt offentligheden,

AI.   der henviser til, at den foreslåede gasledning ville blive verdens længste dobbelte gasledning under vandet samt den, der ligger på den mindste dybde, hvilket gør den særlig sårbar over for mulige skader,

AJ.   der henviser til, at beslutning nr. 1364/2006/EF medtog den nordeuropæiske gasledning som et af de prioriterede projekter af europæisk interesse,

AK.   der henviser til, at alle store ingeniørprojekter i havet på grund af de dermed forbundne risici skal underkastes en særlig grundig og omfattende analyse og miljøkonsekvensvurdering, som foreskrevet i Espookonventionen, Helsinkikonventionen og al anden relevant EU-lovgivning og national lovgivning,

AL.   der henviser til, at der i henhold til Espookonventionen forud for ethvert projekt af denne type skal gennemføres en analyse af alternativer, der navnlig skal vedrøre gennemførelsesomkostninger og miljøsikkerhed, hvilket i dette tilfælde vil være en analyse af linjeføringer over land for gasledningen,

AM.   der henviser til, at dele af den planlagte rørledning allerede er blevet transporteret til byen Kotka i Finland med henblik på behandling,

AN.   der henviser til Århuskonventionens artikel 1, ifølge hvilken hver kontraherende part garanterer retten til adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser og adgang til klage og domstolsprøvelse i miljøsager,

AO.   der henviser til, at de juridiske krav i forbindelse med udarbejdelsen af en præcis miljøkonsekvensvurdering må tage alle ovennævnte farer i betragtning,

AP.   der endvidere henviser til, at der må foretages en analyse af terrortruslen og evnen til at træffe effektive modforanstaltninger,

1.   er af den opfattelse, at Nord Stream er et infrastrukturprojekt med en bred politisk og strategisk dimension for både EU og Rusland; forstår de bekymringer, som EU's medlemsstater har givet udtryk for med hensyn til gasledningens etablering og vedligeholdelse; understreger, at små kyststaters evne til at sørge for sikkerheden i Østersøområdet ikke kan ses isoleret fra EU's evne til at optræde som en samlet enhed og til at tale med én stemme i energispørgsmål, og henleder opmærksomheden på sin beslutning af 26. september 2007 om en fælles europæisk ekstern energipolitik(8); pointerer, at beslutning 1364/2006/EF (om retningslinjer for de transeuropæiske net på energiområdet) anerkender Nord Stream som et projekt af europæisk interesse, der kan bidrage til at dække EU's fremtidige energibehov; understreger, at dette projekt og andre komplementære gasledninger såsom Yamal II og Amber bør planlægges i ånd med en fælles europæisk ekstern energipolitik og tage fuldt hensyn til projekternes indvirkning på miljøet og på EU-medlemsstaternes sikkerhed;

2.   gentager, at det i betragtning af EU's øgede afhængighed af et begrænset antal energikilder, leverandører og transportruter er dets opfattelse, at det er vigtigt at støtte initiativer, der tager sigte på en diversificering af disse, både i geografisk henseende og gennem udvikling af bæredygtige alternativer; henleder navnlig opmærksomheden på behovet for at støtte udviklingen af havneinfrastruktur til håndtering af brændstoffer; minder om, at Nord Stream kun er ét ud af en længere række gasinfrastrukturprojekter, f.eks. gasledninger og LNG-faciliteter, som vil få afgørende betydning for dækningen af Fællesskabets naturgasbehov, som ifølge en lang række undersøgelser vil stige markant i de kommende år, og samtidig vil gøre det muligt at erstatte de mindre miljøvenlige fossile brændstoffer; finder det nødvendigt at vurdere den nye gasinfrastrukturs indvirkning på miljøet på lang sigt set i forhold til betydningen af at sikre stabile gasforsyninger;

3.   støtter forslaget i Parlamentets ovennævnte beslutning af 14. november 2006 om, at EU's fremtidige havstrategi skal resultere i bindende overnationale forpligtelser, som også kan indebære fælles foranstaltninger i tredjelande;

4.   understreger, at energisikkerhed skal betragtes som en afgørende komponent i Den Europæiske Unions overordnede sikkerhed, i hvilken forbindelse definitionen af energisikkerhed ikke kun bør begrænses til manglen på en intern EU-produktion, men også bør tage hensyn til de geopolitiske aspekter ved importafhængighed og den deri liggende mulighed for politisk begrundede forsyningsafbrydelser; mener, at den tredje energipakke vil mindske hver enkelt medlemsstats energiafhængighed, da ingen stat kan afskæres fra en tredjelandsleverandør på et fuldt liberaliseret og integreret energimarked;

5.   mener, at den udfordring, der består i at sikre energiforsyningen og samtidig respektere engagementet i miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling, gør det bydende nødvendigt at gennemføre en sammenhængende og koordineret europæisk politik for naturgasforsyning baseret på en omhyggelig vurdering på EU-plan af de miljømæssige aspekter ved alternative løsninger og på solidaritet medlemsstaterne imellem;

6.   beklager EU's og navnlig Kommissionens marginale rolle i dette projekt; påpeger, at en større EU-deltagelse ville mindske den usikkerhed, som mange medlemsstater føler over for Nord Stream-projektet;

7.   bemærker, at visse medlemsstater har givet udtryk for modstand mod det planlagte gasledningsprojekt for Østersøområdet, som er et fælles aktiv for staterne omkring Østersøen og ikke et anliggende for de bilaterale forbindelser mellem staterne; mener derfor, at projektet bør gennemføres i samarbejde med medlemsstaterne omkring Østersøen i overensstemmelse med Espookonventionen, Helsinkikonventionen og andre relevante retlige instrumenter; understreger derfor betydningen af, at Rusland afslutter sin ratificering af Espookonventionen;

8.   giver i denne forbindelse udtryk for sin modstand mod at foretage en investering i den foreslåede målestok, uden først at have en positiv miljøkonsekvensvurdering;

9.   er overbevist om, at energiprojekter, der involverer EU-medlemsstater og tredjelande, bør betragtes som værende af fælles europæisk interesse og betydning for hele Den Europæiske Union og dens borgere;

10.   erkender, at Nord Stream har stået for den endnu ikke afsluttede miljøkonsekvensvurdering, som skal forelægges de såkaldte oprindelseslande som defineret i Espookonventionen (Rusland, Finland, Sverige, Danmark og Tyskland) med henblik på disses godkendelse; opfordrer indtrængende selskabet til at stille undersøgelsesresultaterne og alle de forskningsdata vedrørende de økologiske forhold på de af projektet berørte steder, der er indsamlet som led i miljøundersøgelser, til rådighed ikke blot for de nævnte stater, men også for HELCOM og alle kyststater;

11.   understreger, at en langsigtet bæredygtig løsning kræver fuld gennemsigtighed for alle parter i såvel etablerings- som driftsfasen, og at der vil kunne skabes større tillid til dette projekt, hvis staterne omkring Østersøen kan overvåge arbejdet;

12.   opfordrer derfor Kommissionen og Rådet til fuldt og helt at forpligte sig til at analysere de virkninger, som etableringen af den nordeuropæiske gasledning vil få på miljøet, navnlig i situationer, der indebærer overvejelser, som nødvendiggør en udtalelse fra Kommissionen som fastlagt i artikel 6, stk. 4, i direktiv 92/43/EØF;

13.   understreger, at det for så vidt angår investeringer er nødvendigt fuldt ud at overholde gensidighedsprincippet, hvis den gensidige afhængighed mellem EU og Rusland skal udvikle sig til et partnerskab; bemærker, at tredjelande i stort omfang drager fordel af Europas åbne marked, men også at europæiske investorer i Rusland ikke gives lignende fordele;

14.   beklager, at Kommissionen ikke har accepteret forslaget i Parlamentets ovennævnte beslutning af 16. november 2006 om, at Kommissionen skal gennemføre objektive miljøkonsekvensvurderinger af planlagte projekter, og gentager sit krav om, at et uafhængigt organ, som skal udpeges under hensyntagen til alle kyststaternes udtalelser, foretager en sådan vurdering;

15.   opfordrer Rådet og Kommissionen til omhyggeligt at vurdere, om projektets gennemførelse er i tråd med fællesskabsretten og international ret;

16.   udtrykker bekymring over den tidsplan, som Nord Stream har vedtaget for projektet, idet gennemførelsen af denne tidsplan vil forhindre de interesserede stater, ikkestatslige organisationer og HELCOM's eksperter i at foretage en grundig analyse af resultaterne af miljøkonsekvensvurderingen; understreger, at der er brug for en passende tidsfrist for at foretage en grundig analyse af resultaterne af miljøkonsekvensvurderingen;

17.   pointerer, at arbejdet i et område på op til 2 400 km² i Østersøen, der kræver brug af et stort antal skibe og andet udstyr, kan udgøre en alvorlig trussel mod regionens biodiversitet og levesteder samt mod skibsfartens sikkerhed og gnidningsløse drift, mens det står på;

18.   forventer, at den mulige forstyrrelse af havbunden i konstruktionsfasen vil indgå i miljøkonsekvensvurderingen;

19.   opfordrer udvikleren til i at medtage omfattende oplysninger om projektet i sit udkast til miljøkonsekvensvurdering og herunder klart beskrive de nuværende miljømæssige betingelser på stedet og give en tredimensionel beskrivelse af dets geomorfologi;

20.   udtrykker dyb bekymring over forlydenderne om, at investoren før ibrugtagningen af gasledningen har til hensigt at anvende et yderst giftigt kemisk stof kendt som glutaraldehyd; opfordrer investoren til at afstå fra at anvende dette stof;

21.   opfordrer Kommissionen til at gennemføre en pålidelig og uafhængig miljøundersøgelse af de landbrugs- og industriemissioner, der forurener Østersøen, og til at evaluere situationen set i forhold til de mulige trusler mod miljøet fra de rørledninger, der allerede krydser Østersøen; opfordrer endvidere Kommissionen til at evaluere den yderligere indvirkning på Østersøen som følge af Nord Stream-projektet;

22.   opfordrer bygherren til at sikre, at etableringen og driften af gasledningen ikke truer de mange fiske- og fuglearter samt bestanden af marsvin på kun 600, der som art er enestående for denne geografiske region;

23.   mener, at beskyttelse af havmiljøet i Østersøen indgår i EU's nordlige dimension og også, hvor det er hensigtsmæssigt, bør behandles som et led i Østersøstrategien;

24.   bemærker, at kystregionernes velstand og deres økonomiers konkurrenceevne er yderst følsomme over for og trues af ødelagte kystområder og forringelsen af havmiljøet; pointerer i betragtning af det omfang, hvori kystregionerne påvirkes af maritime aktiviteter og politikker, at langsigtet miljømæssig bæredygtighed er en forhåndsbetingelse for beskyttelsen af deres økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling;

25.   påpeger, at der mangler en strategi til imødegåelse af konstruktionsfejl og eksterne trusler mod rørledningens sikkerhed; understreger behovet for klart at definere alle aspekter vedrørende sikkerhed og beredskab i nødsituationer, herunder finansielle ressourcer, aktører, roller og procedurer;

26.   understreger i lyset af EU's voksende efterspørgsel efter gas, at der bør gennemføres analyser af og tilskyndes til alternative linjeføringer for gasledningen, som tager hensyn til miljømæssige og økonomiske aspekter, herunder tidsplanen for sådanne linjeføringer; bemærker, at det i miljøkonsekvensvurderingen kræves, at Nord Stream fremlægger en vurdering af alternativer til den valgte linjeføring;

27.   opfordrer Kommissionen til at foretage en sådan analyse i dialog med interesserede kyststater, investoren og HELCOM under hensyntagen til relevante ngo'ers udtalelser;

28.   understreger, at der må herske fuld klarhed omkring spørgsmålet om økonomisk kompensation for eventuelle fejl eller skader, før arbejdet overhovedet kan påbegyndes; gør opmærksom på, at en alvorlig fejl i rørledningen kan føre til komplikationer for staterne omkring Østersøen og kunne være ødelæggende for havmiljøet; mener, at Nord Stream bør påtage sig det fulde erstatningsansvar;

29.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at foretage en omhyggelig vurdering af de økonomiske, budgetmæssige og gennemsigtighedsrelaterede aspekter ved Nord Stream-projektet og de virksomheder, der er involveret heri;

30.   opfordrer Kommissionen til inden for den nordlige dimensions partnerskab eller i sammenhæng med Østersøstrategien, at undersøge mulighederne for at kræve, hvad der svarer til "planning gain" (planlægningsgevinst) fra Nord Stream i forbindelse med mulige genopretningsprojekter i det finsk-russiske grænseområde, hvor rørledningen foreslås startet;

31.   bemærker følgende beslutninger truffet i visse medlemsstater:

32.   beklager, at grønbogen "En fremtidig havpolitik for EU " ikke beskæftiger sig med problemerne i forbindelse med store projekter som f.eks. rørledninger i havet; beklager endvidere, at Kommissionen i de retlige instrumenter og meddelelser vedrørende havstrategier, som den har taget initiativet til, normalt forbigår spørgsmålet om rørledninger i havet, selv om det har afgørende betydning for såvel miljøbeskyttelse som EU's energisikkerhed;

33.   kræver, at der stilles en uafhængig miljøkonsekvensvurdering til rådighed for et dybdegående samråd med de relevante myndigheder og offentligheden i alle kyststater;

34.   fremhæver betydningen af at følge en gennemsigtig kommunikationsstrategi for så vidt angår resultaterne af miljøkonsekvensvurderingen og af aktivt at videreformidle disse resultater til alle EU-medlemsstater, navnlig Østersøkyststaterne;

35.   gentager derfor sin opfordring fra ovennævnte beslutning af 14. november 2006 til, at der fremsættes forslag om en obligatorisk mekanisme for drøftelser mellem medlemsstaterne, og sit krav om, at Rådet på internationalt niveau gør en indsats for, at der udvikles obligatoriske miljøkonsekvensvurderinger i forbindelserne mellem EU og tredjelande;

36.   bemærker, at den nordeuropæiske gaslednings linjeføring bør opfylde de strategiske og økonomiske mål i beslutning nr. 1364/2006/EF uden at dette indebærer nogen form for miljøskader;

37.   opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at etableringen af Nord Stream-rørledningen i fuldt omfang overholder EU-lovgivningen om miljøkonsekvensvurderinger og alle internationale konventioner;

38.   opfordrer i særdeleshed Kommissionen til at sikre overholdelse af bestemmelserne i ovennævnte dokumenter, dvs. UNCLOS, Helsinkikonventionen, Espookonventionen, Århuskonventionen og direktiv 85/337/EØF, 97/11/EF, 92/43/EØF og 79/409/EØF, samt af artikel 10 i EF-traktaten, forsigtighedsprincippet og princippet om bæredygtig udvikling og til i tilfælde af manglende overholdelse af de ovennævnte forpligtelser at indlede en procedure i henhold til artikel 226 i EF-traktaten;

39.   mener, at det i lyset af Ruslands aktuelle politiske situation og geopolitiske ambitioner er af stor betydning, at Rusland udviser god vilje i forbindelse med samarbejdet om den europæiske energipolitik; understreger betydningen af, at Rusland ratificerer energichartertraktaten og transitprotokollen hertil, da en sådan ratificering vil mindske risikoen for konflikter omkring projekter, som f.eks. Nord Stream;

40.   opfordrer Kommissionen til inden for sine beføjelsers rammer at evaluere den konkurrencesituation, der vil opstå på markedet efter en mulig færdiggørelse af Nord Stream-rørledningen, og til om nødvendigt at træffe foranstaltninger for at forhindre Gazprom i at tilkæmpe sig en dominerende rolle på EU's gasmarkeder uden samtidig at garantere EU-virksomheder tilsvarende adgang til det russiske energimarked;

41.   foreslår, at der oprettes et fælles overvågningssystem for rørledningen, der skal omfatte alle lande i Østersøregionen; foreslår endvidere, at forpligtelsen til at yde erstatning for miljøskader udelukkende kommer til at påhvile Nord Stream;

42.   konstaterer, at der ikke findes nogen institutionelle strukturer, som er i stand til på adækvat vis at tage sig af de miljømæssige og geopolitiske sikkerhedsspørgsmål i forbindelse med dette projekt; foreslår derfor, at Kommissionen opretter en passende stilling, hvis indehaver skal have til opgave at tage sig af nuværende og fremtidige projekter under tilsyn af Unionens højtstående repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik og Kommissionens næstformand;

43.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Se Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002 om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram (EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1). (2) EFT L 73 af 14.3.1997, s. 5. (3) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7. (4) EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1. (5) EUT C 314 E af 21.12.2006, s. 131. (6) EUT C 314 E af 21.12.2006, s. 330. (7) EUT L 262 af 22.9.2006, s. 1. (8) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0413.