Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 9. juli 2008 om forslag til Rådets forordning om udvidelse af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 883/2004 og forordning (EF) nr. […] til at omfatte tredjelandsstatsborgere, som ikke allerede er omfattet af disse bestemmelser udelukkende på grund af deres nationalitet (KOM(2007)0439 – C6-0289/2007 – 2007/0152(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
- der henviser til Kommissionens forslag (KOM(2007)0439),
- der henviser til EF-traktatens artikel 63, stk. 4,
- der henviser til EF-traktatens artikel 67, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0289/2007),
- der henviser til forretningsordenens artikel 51,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6-0209/2008),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;
3. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;
4. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;
5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Kommissionens forslag
Ændring
Ændring1 Forslag til forordning Betragtning 3 a (ny)
(3a)Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, som især anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 34, stk. 2.
Ændring2 Forslag til forordning Betragtning 6 a (ny)
(6a)Fremme af et højt socialt beskyttelsesniveau og forbedring af levestandarden og livskvaliteten i medlemsstaterne er blandt Den Europæiske Unions mål.