Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Den Europæiske Centralbanks (ECB) årsberetning for 2007,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 113,

-   der henviser til artikel 15 i Protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, som er bilag til traktaten,

-   der henviser til sin beslutning af 2. april 1998 om demokratisk ansvar i ØMU'ens tredje fase(1),

-   der henviser til sin beslutning af 20. februar 2008 om integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse (Del: de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker): Igangsætning af den nye cyklus (2008-2010)(2),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om ØMU@10 - Den Økonomiske og Monetære Unions første ti år (KOM (2008)0238),

-   der henviser til ECB's "Financial Stability Review" fra december 2007 og dens rapport om "Financial Integration in Europe" fra april 2008,

-   der henviser til Kommissionens økonomiske forårsprognoser 2008-2009,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0241/2008),

A.   der henviser til, at euroområdets BNP i 2007 steg med 2,6 % (mod 2,7 % i 2006) til trods for øget usikkerhed som følge af den finansielle uro i årets andet halvår,

B.   der henviser til, at inflationen var 2,1 % mod 2,2 % i 2006 trods økonomiske konjunkturer, der var karakteriseret ved et betydeligt opadrettet prispres,

C.   der henviser til, at ECB i 2007 fortsatte med at justere renterne - til 4,0 % i juni 2007 fra 3,5 % i december 2006 og fastholdt det niveau i løbet af andet halvår,

D.   der henviser til, at der i udtalelser fra Den Internationale Valutafond (IMF) og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling opfordres til, at der udvises megen forsigtighed med at hæve renterne i euroområdet,

E.   der henviser til, at den nominelle effektive eurokurs i 2007 steg med 6,3 %, og at stigningen var særlig udtalt i forhold til den amerikanske dollar (11,8 %),

F.   der henviser til, at den finansielle uro og de store globale ubalancer udgør en risiko for den økonomiske vækst på verdensplan og valutakursudviklingen,

G.   der henviser til, at det forventes, at inflationen i euroområdet vil stige til mellem 2 % og 3 % i 2008, hvilket hovedsageligt afspejler den nuværende udvikling med højere råvarepriser, hvorefter den vil falde til et mere moderat niveau på mellem 1,2 % og 2,4 % i 2009,

H.   der henviser til, at ECB's og ESCB's primære mål er at fastholde prisstabiliteten, samtidig med at Fællesskabets generelle økonomiske politikker støttes som fastsat i EF-traktatens artikel 105; der henviser til, at det anerkender, at ECB og ESCB er fuldstændig uafhængige i denne sammenhæng,

I.   der henviser til, at ECB står i det dilemma, at den skal imødegå de udfordringer, som stigende inflation stiller, og de første tegn på en økonomisk afmatning på grund af de seneste måneders uro på finansmarkederne,

J.   der henviser til, at Parlamentet ønsker at bidrage til at styrke ECB's og euroområdets rolle og autoritet på den internationale scene,

ECB i dag

1.   glæder sig over, at både ECB og euroen 10 år efter lanceringen af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) er meget respekterede og generelt accepterede i den globale økonomi, og bemærker, at euroen er blevet en internationalt anerkendt valuta, næsten på linje med den amerikanske dollar;

2.   minder om, at EF-traktaten eksplicit sondrer mellem ECB's mål om prisstabilitet på den ene side og støtte til generelle økonomiske politikker på den anden, og at disse to mål derfor ikke er substituerbare; anerkender ECB's fulde uafhængighed i arbejdet med at opfylde dette dobbelte mandat og glæder sig over, at Lissabontraktaten bør give ECB status som EU-institution og som juridisk person samt en klart fastsat uafhængig politisk og finansiel status; mener, at anerkendelse af ECB som en EU-institution øger Parlamentets ansvar - og navnlig Økonomi- og Valutaudvalgets ansvar - som en institution over for hvilken ECB skal stå til ansvar for sin monetære politik;

3.   byder Cypern og Malta velkommen i ØMU'en og noterer sig deres vellykkede indtræden;

Finansiel stabilitet

4.   anerkender ECB's glimrende håndtering af den finansielle uro udløst af den amerikanske krise på subprimerealkreditmarkedet, navnlig operationen den 9. august 2007, der tilførte markederne en likviditet på 95 milliarder euro som en auktion til fast rente på 4 %, hvor man fulgte den samme procedure som ved normale ECB-markedsoperationer; bemærker, at operationen, sammen med de finjusterende markedsoperationer og de efterfølgende rigelige ugentlige markedsoperationer, stabiliserede de meget korte markedsrenter; mener, at dette endnu en gang viser værdien af en fælles pengepolitik, som ECB sørger for, der stabiliserer økonomien i ustabile perioder;

5.   deler ECB's opfattelse af, at de finansielle instrumenters stigende kompleksitet og de finansielle institutioners uigennemsigtige eksponering kan give anledning til øget usikkerhed for så vidt angår risikograden, hvem der i sidste ende bærer risikoen og omfanget af eventuelle tab;

6.   understreger behovet for at etablere en EU-ramme for finansielt tilsyn og understreger, at selvom EF-traktaten ikke giver ECB nogen form for direkte ansvar i forbindelse med forsigtighedstilsyn af kreditinstitutter og det finansielle systems stabilitet, er der behov for at inddrage ECB i tilsynet;

7.   mener, at ECB er kommet styrket ud af sin håndtering af den nuværende finanskrise; glæder sig over ECB's styrkede troværdighed og internationale anerkendelse; opfordrer Eurogruppen til at følge ECB's eksempel og øge gruppens ekspertise og koordinering i sager vedrørende regulering og tilsyn af de finansielle markeder;

8.   fremhæver det stigende behov for samarbejde mellem centralbankerne og tilsynsmyndighederne for at fastholde stabiliteten på de finansielle markeder, navnlig i betragtning af de stadig mere integrerede finansielle systemer; anmoder ECB om fortsat at presse på for bedre integration og kommunikation internt i EU og i dens forbindelser med andre centralbanker og relevante institutioner, navnlig i forbindelsen med Bank of England, eftersom London er det vigtigste finanscenter i EU; opfordrer ECB til at deltage aktivt i de forskellige fora, der drøfter tilsynsændringer, f.eks. Lamfalussyopfølgningen;

9.   anerkender, at større centralbanker som ECB og den amerikanske Federal Reserve advarede mod undervurdering af risiciene i økonomien forud for både it-boblen i 2000/2001 og subprimekrisen i 2007; bemærker, at de finansielle markeder ikke reagerede hensigtsmæssigt på disse advarsler; anmoder derfor ECB om at analysere reaktionerne og foreslå, hvordan sammenhængen mellem den slags fremadskuende advarsler og markedernes reaktioner kan forbedres; opfordrer ECB til i lyset af den seneste finansielle uro at analysere og vurdere følgerne af den finansielle krise og undersøge, om den råder over tilstrækkelige instrumenter til at håndtere en grænseoverskridende europæisk finansiel krise, og hvilke beføjelser den må have for at forbedre det makroprudentielle tilsyn i euroområdet;

Økonomisk og monetær udvikling

10.   bemærker den aktuelle debat om, hvordan prisstabilitet skal defineres, hvor nogle går ind for direkte inflationsmål; mener imidlertid, at et tosøjlesystem baseret på M3 er den mest hensigtsmæssige metode til måling af prisstabilitet; opfordrer ECB til at træffe foranstaltninger til at foretage løbende forbedringer af dette system; anerkender merværdien af den yderligere information, den tidlige varsling om inflationsrisiko og den operationelle påpasselighed, som sådan et system sikrer;

11.   fremhæver, at risiciene for asymmetriske økonomiske udviklinger inden for euroområdet kan stige med et udvidet medlemskab, fordi forskellene på medlemsstaternes økonomiers størrelse og modenhed bliver mere markante; opfordrer derfor ECB til at være særlig opmærksom på denne situation, bekæmpe risiciene på et tidligt stade og oplyse medlemsstaterne om dem;

12.   opfordrer alle medlemsstater, der deltager i euroområdet, de medlemsstater, der har fravalgt det, og de medlemsstater, der ansøger om at tiltræde, til at mærke sig disse udfordringer og derfor fuldt ud opfylde stabilitets- og vækstpagtens kriterier og Maastrichtkriterierne i relevant omfang, da dette sammen med finansiel konsolidering og lønpolitik i overensstemmelse med udviklingen i vækst og produktivitet er den stærkeste beskyttelse mod de udfordringer, som asymmetriske udviklinger indebærer;

13.   understreger på baggrund af den seneste korrektion af den forventede vækst, at enhver yderligere forhøjelse af renten skal foretages med forsigtighed, så den økonomiske vækst ikke bringes i fare; understreger, at medlemsstaterne for at støtte det økonomiske opsving skal gennemføre både de nødvendige strukturreformer og investeringsaktiviteter;

14.   forventer, at Rådet behandler alle medlemsstater, der ansøger om at tiltræde euroområdet, ens og fuldt ud respekterer ECB's vurdering og henstillinger om, hvor parate de er til at tiltræde euroområdet;

15.   noterer sig den stigende eurokurs, navnlig i forhold til dollaren; understreger målet om prisstabilitet, men erkender, at stærke og hurtige ændringer af eurokursen ikke bør svække ECB's evne til at forvalte sin pengepolitik, når den stilles over for en kilde til inflation eller vanskelige vækstperspektiver for de eksportafhængige lande; anmoder ECB om at overvåge denne udvikling og om nødvendigt skride ind og opfordrer Eurogruppen, Kommissionen og ECB til at øge graden af koordinering af deres tiltag i forbindelse med valutakurspolitikken;

16.   konstaterer det stigende pres på inflationen, som navnlig fødevare- og energipriserne bidrager til; opfordrer ECB til at styrke sin dialog med de nationale centralbanker om dette spørgsmål for at fremme et stærkt fokus på prisstabilitet på globalt plan;

Forvaltning og effektiv beslutningstagning

17.   minder om den vedvarende opfordring til større gennemsigtighed i ECB, der vil føre til større troværdighed og forudsigelighed, og værdsætter de forbedringer, der allerede er sket; anerkender i denne forbindelse vanskelighederne i forbindelse med offentliggørelse af protokollerne fra ECB's Styrelsesråds møder , da forskellene i de enkeltes holdninger kunne blive fortolket som om, de repræsenterede nationale interesser, hvilket kunne føre til, at medlemsstaternes regeringer lagde pres på medlemmerne af Styrelsesrådet; opfordrer ECB til at give Parlamentet og offentligheden en årlig oversigt over de foranstaltninger, der er truffet for at forbedre dens effektivitet i overensstemmelse med denne beslutning;

18.   mener, at den pengepolitiske dialog mellem Parlamentet og ECB har været en succes, som skal konsolideres yderligere; understreger, at den efterfølgende kontrol af ECB har afgørende betydning for tilliden og dermed stabiliteten på de finansielle markeder; mener, at det er vigtigt for ECB's direktionens og Styrelsesrådets enhed fortsat at udstråle sikkerhed udadtil; støtter en målrettet informationspolitik fra ECB's side i forhold til Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Eurogruppen; er skuffet over den pauvre indsats, ECB har udvist i forbindelse med svaret på Parlamentets beslutning af 12. juli 2007 om ECB's årsberetning 2006(3); understreger på det kraftigste, at anmodningen om styrkelse af ECB's kommunikationspolitik kun skal ses i sammenhæng med den samtidige opretholdelse af ECB's og dens organers uafhængighed;

19.   opfordrer ECB til i sine meddelelser efter beslutninger truffet af Styrelsesrådet at redegøre klart for, om der let blev opnået enighed under drøftelserne, eller om der var divergerende synspunkter, eftersom dette ville give markederne flere oplysninger uden at skade det fælles europæiske perspektiv for Styrelsesrådets beslutning;

20.   opfordrer ECB til at redegøre for sine ideer til reform af Styrelsesrådets struktur, idet antallet af centralbankchefer forventes at overstige 15 fra 1. januar 2009; bemærker, at reformer bliver stadig mere nødvendige i takt med det stigende antal lande i euroområdet; støtter ECB's tidligere forslag om, at de deltagende medlemsstaters økonomiske vægt bør behandles som den mest afgørende faktor for stemmerettigheder på skift, og at antallet af beslutningstagere skal holdes lavt for at sikre effektiviteten;

21.   mener, at ECB's uafhængighed, herunder proceduren for udpegelse af direktionsmedlemmer, har bevist sin værdi; understreger, at det i EF-traktatens artikel 112, stk. 2, litra b, fastsættes, at medlemmerne af ECB's direktion udnævnes blandt personer, som er værdige i almindeligt omdømme, og som har professionel erfaring i monetære forhold eller i bankvæsen, og understreger endvidere, at deres nationalitet ikke bør spille nogen rolle, og at de fortsat skal bedømmes i forhold til de strenge kriterier i EF-traktaten, såsom deres kvalifikationer; mener, at det ville fremme den demokratiske ansvarlighed og gennemsigtighed, hvis Rådet vurderede flere potentielle kandidater, og hvis Rådets forslag til valg af kandidat derefter skulle godkendes gennem en afstemning i Parlamentet;

22.   mener, at Parlamentets rolle ved udnævnelsen af medlemmerne af direktionen set i lyset af ECB's fremtidige status i henhold til Lissabontraktaten bør styrkes; understreger, at det sammen med de andre institutioner er parat til at sondere muligheden for forbedringer af udnævnelsesproceduren inden den næste fornyelse af direktionen i 2010;

23.   anerkender Eurogruppens og dens formands stigende betydning for fastsættelsen af en større del af den økonomiske dagsorden i EU, navnlig den mere formelle struktur og centrale betydning for samordning af den økonomiske politik i Eurogruppen, som fastsat i EF-traktatens artikel 136, som ændret ved Lissabontraktaten, også for medlemsstater, der ikke deltager i euroområdet; støtter en styrkelse af udviklingen i retning af, at euroområdet taler med én stemme i internationale fora, hvilket EF-traktatens artikel 138, som ændret ved Lissabontraktaten, og Eurogruppens formand giver mulighed for;

24.   bifalder samarbejdet mellem ECB, Kommissionen og sektoren for finansielle tjenesteydelser om den vellykkede indledning af det fælleseuropæiske betalingsområde (SEPA) og STEP-initiativet (Short-Term European Paper); anser disse bidrag fra sektoren for finansielle tjenesteydelser for positive med henblik på at fremme den finansielle integration i EU;

25.   bifalder idriftsættelsen af Target 2-operationer og de afsluttede migreringsaktiviteter til den fælles platform; mener, at det er et vigtigt skridt i retning af finansiel integration og nedbringelse af clearing- og afviklingsomkostninger; mener, at det er vigtigt, at ECB hurtigst muligt forelægger forslag til en forvaltningsstruktur for Target 2-værdipapirer;

Euroens eksterne dimension

26.   bemærker en støt stigning i euroens status som international valuta; påpeger, at EU's repræsentation vedrørende økonomiske og monetære anliggender i internationale fora i ringe grad afspejler euroområdets reelle økonomiske vægt, og at dette kan ses som en hindring for øget indflydelse på internationale finansielle anliggender; opfordrer derfor til, at der tages konkrete skridt til en forenet repræsentation for euroområdet inden for rammerne af internationale finansielle institutioner som f.eks. IMF;

27.   opfordrer ECB til fortsat at arbejde i retning af at styrke sin koordineringsrolle i internationale finansielle sammenhænge; mener, at en stærkere status for euroen på internationalt plan vil medføre fordele for euroområdet, som vil tilskynde medlemsstater, der ikke deltager for øjeblikket, til at søge om at blive fuldgyldige medlemmer;

o
o   o

28.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Eurogruppen og Den Europæiske Centralbank

(1) EFT C 138 af 4.5.1998, s. 177. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0058. (3) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0349.