(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0269),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 62, stk. 2, litra b), nr. ii), på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0166/2006),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0459/2007),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 62, nr. 2), litra b), nr. ii),

under henvisning til forslag fra Kommissionen║,

efter proceduren i traktatens artikel 251(1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  For at sikre en pålidelig kontrol og identifikation af visumansøgerne er det nødvendigt at behandle biometriske oplysninger i visuminformationssystemet (VIS), som er indført ved Rådets beslutning 2004/512/EF(2), og at skabe en juridisk ramme for registreringen af disse biometriske identifikatorer. Desuden kræver gennemførelsen af VIS nye former for organisering med henblik på modtagelse af visumansøgninger.

(2)  Integreringen af biometriske identifikatorer i VIS er et vigtigt skridt hen imod brugen af nye elementer, der etablerer en mere pålidelig forbindelse mellem indehaveren af visummet og passet med henblik på at undgå anvendelse af falske identiteter. Et af de grundlæggende krav ved udstedelsen af et visum bør derfor være, at visumansøgeren skal give personligt fremmøde, i hvert fald i forbindelse med den første ansøgning, så de biometriske identifikatorer kan registreres i VIS.

(3)  Det er fastlagt i ║Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold(3) (VIS-forordningen), at ansøgerens fingeraftryk og fotografier af ansøgeren skal lagres i VIS. I nærværende forordning fastlægges standarderne for indsamling af disse biometriske identifikatorer ved henvisning til de relevante bestemmelser, som er fastsat af Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO). Der er ikke behov for yderligere tekniske specifikationer for at sikre interoperabilitet.

(4)  I forbindelse med forholdene for modtagelse af ansøgere bør der tages behørigt hensyn til den menneskelige værdighed og integritet. Behandlingen af visumansøgninger bør ske på en professionel og respektfuld måde og stå i forhold til de mål, der forfølges.

(5)  For at lette registreringen af visumansøgere og mindske omkostningerne for medlemsstaterne må der ud over de eksisterende rammer for repræsentation overvejes andre organisatoriske muligheder. For det første bør der i de fælles konsulære instrukser tilføjes en særlig type af repræsentation, som er begrænset til modtagelse af visumansøgninger og registrering af biometriske identifikatorer.

(6)  Der bør indføres en række andre muligheder, såsom samhusning, fælles ansøgningscentre og outsourcing. Der bør indføres en passende retlig ramme for disse muligheder under særlig hensyntagen til databeskyttelsesspørgsmål. For at sikre integritet i proceduren for visumudstedelse bør enhver aktivitet i forbindelse med visumudstedelse, herunder indsamling af biometriske oplysninger, finde sted i en medlemsstats bygning, der nyder diplomatisk eller konsulær beskyttelse i henhold til folkeretten, eller i Kommissionens bygning, der af værtslandet anerkendes som ukrænkelig. Inden for den retlige ramme, som indføres, bør medlemsstaterne i overensstemmelse med betingelserne i denne forordning frit kunne vælge, hvilken form for organisatorisk struktur de vil bruge i hvert tredjeland. Kommissionen bør offentliggøre oplysninger om disse strukturer på et fælles websted for Schengen-visa.

(7)  Når medlemsstaterne organiserer samarbejdet, bør de sikre, at ansøgeren henvises til den medlemsstat, der er kompetent til at behandle hans/hendes ansøgning.

(8)  Idet visumudstedelse i sagens natur er en offentlig opgave, bør en medlemsstats centrale myndigheder kun beslutte at outsource en del af visumhåndteringsprocessen til en ekstern tjenesteyder, hvis der ikke er andre muligheder, og såfremt det er behørigt begrundet. Disse ordninger bør indføres under streng overholdelse af de generelle principper for udstedelse af visa og under overholdelse af databeskyttelseskravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger(4).

(9)  Enhver kontrakt, som en medlemsstat indgår med en ekstern tjenesteyder, bør indeholde bestemmelser om tjenesteyderens præcise ansvar, direkte og fuldstændig adgang til dennes lokaler, oplysninger til ansøgerne, fortrolighed, overholdelse af databeskyttelsesreglerne og omstændigheder, betingelser og procedurer for suspension eller ophør af kontrakten. Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger for at sikre, at kontrakterne med de eksterne tjenesteydere kan gøres gældende.

(10)  Medlemsstaterne bør tilstræbe at tilrettelægge modtagelsen af visumansøgninger, registreringen af biometriske identifikatorer og samtalerne således, at visumansøgeren kun skal møde op én gang (one-stop shop-princippet) for at få et visum.

(11)  Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse har afgivet udtalelse i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger(5), og Artikel 29-Gruppen har afgivet udtalelse i overensstemmelse med artikel 30, stk. 1, litra c), i direktiv 95/46/EF.

(12)  Direktiv 95/46/EF finder anvendelse på behandlingen af personoplysninger i medfør af denne forordning. Visse punkter bør dog præciseres, navnlig for så vidt angår ansvaret for behandlingen af oplysninger, beskyttelsen af de registreredes rettigheder og tilsynet med hensyn til databeskyttelse.

(13)  Medlemsstaterne bør kunne give visse kategorier af ansøgere eller alle ansøgere direkte adgang til deres diplomatiske eller konsulære repræsentationer af humanitære eller andre grunde.

(14)  For at forenkle proceduren for alle senere ansøgninger bør det være muligt at kopiere biometriske oplysninger fra den første ansøgning inden for en periode på 59 måneder fra starten af den lagringsperiode, som er omhandlet i artikel 23 i VIS-forordningen. Når denne periode er udløbet, bør de biometriske identifikatorer registreres igen.

(15)  På grund af kravet om registrering af biometriske identifikatorer bør kommercielle foretagender, der fungerer som formidlere, ikke længere anvendes til den første ansøgning, men kun til senere ansøgninger.

(16)  De fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære repræsentationer bør derfor ændres i overensstemmelser hermed.

(17)  Kommissionen bør, tre år efter VIS er sat i drift, og herefter hvert fjerde år fremlægge en rapport om gennemførelsen af forordningen, som omfatter gennemførelsen af registreringen af biometriske identifikatorer, det hensigtsmæssige ved de valgte ICAO-standarder, overholdelsen af databeskyttelsesreglerne, erfaringerne med eksterne tjenesteydere med særlig henvisning til indsamling af biometriske data, princippet om den "første ansøgning" og organiseringen af modtagelsen og behandlingen af visumansøgninger. Rapporten bør ligeledes på grundlag af VIS-forordningens artikel 17, nr. 12), 13) og 14), og artikel 50, stk. 4, omfatte de tilfælde, hvor der af faktiske grunde ikke kan optages fingeraftryk, eller hvor der af juridiske grunde ikke kræves optaget fingeraftryk, sammenlignet med de tilfælde, hvor der optages fingeraftryk. Rapporten bør omfatte oplysninger om tilfælde, hvor en person, der af faktiske grunde ikke har afgivet fingeraftryk, er blevet nægtet visum. Rapporten bør om nødvendigt ledsages af hensigtsmæssige forslag til ændring af denne forordning. Kommissionen bør sende rapporten til Europa-Parlamentet og Rådet.

(18)  Målet for denne forordning, nemlig at organisere modtagelsen og behandlingen af visumansøgninger i forbindelse med indførelsen af biometriske oplysninger i VIS kan ikke i tilstrækkelig grad nås af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

▌

(19)  Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der bl.a. anerkendes i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og de grundlæggende frihedsrettigheder, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder.

(20)  Danmark deltager i henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ikke i vedtagelsen af denne forordning, og forordningen er ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark. Da formålet med denne forordning er at udbygge Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i tredje del af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, træffer Danmark inden seks måneder efter, at Rådet har vedtaget denne forordning, afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling.

(21)  Hvad angår Island og Norge, udgør denne forordning en udvikling af bestemmelserne i Schengen-reglerne som omhandlet i den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, som falder inden for det område, der er omhandlet i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den pågældende aftale(6).

(22)  Denne forordning udgør en udvikling af Schengen-reglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne(7). Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, og forordningen er ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(23)  Denne forordning udgør en udvikling af Schengen-reglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne(8). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, og forordningen er ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Irland.

(24)  Med hensyn til Schweiz udgør denne forordning en udvikling af Schengen-reglerne som omhandlet i aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, som falder inden for det område, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, i Rådets afgørelse 2004/860/EF af 25. oktober 2004 om undertegnelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af og midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i aftalen(9).

(25)  Denne forordning udgør en retsakt, der bygger på eller på anden måde har tilknytning til Schengen-reglerne, jf. artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten fra 2003 -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I de fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære repræsentationer foretages følgende ændringer:

1)  I del II ændres punkt 1.2 som følger:

a)  I litra b) tilføjes følgende afsnit:"

En medlemsstat kan også udelukkende repræsentere en eller flere medlemsstater i forbindelse med modtagelse af ansøgninger og registrering af biometriske identifikatorer. De relevante bestemmelser i punkt 1.2, litra c) og e), finder anvendelse. Når en medlemsstat modtager en ansøgning, opretter den ansøgningsfilen i VIS og indsætter de oplysninger, der henvises til i artikel 9 i VIS-forordningen*. Den orienterer da medlemsstatens konsulære repræsentation om ansøgningen og oprettelsen af VIS-filen gennem VIS' kommunikationsinfrastruktur i henhold til artikel 16 i VIS-forordningen. Modtagelsen og fremsendelsen af dossierer og oplysninger til den repræsenterede konsulære repræsentation sker under overholdelse af de relevante databeskyttelses- og sikkerhedsregler.

________________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen) (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60).

b)  Litra d) affattes således:"

Repræsentation i forbindelse med udstedelse af ensartet visum, som omhandlet i litra a) og b), fremgår af oversigten over repræsentationer i forbindelse med udstedelse af ensartet visum i bilag 18.

2)  I del III tilføjes følgende punkt -1:"

Personalets adfærd i forbindelse med behandling af visumansøgninger

Medlemsstaterne sikrer, at ansøgerne modtages høfligt af alle medarbejdere, der beskæftiger sig med visumansøgninger.

Medarbejderne udviser under udførelsen af deres opgaver fuld respekt for den menneskelige værdighed og ansøgerens integritet. Alle foranstaltninger, der træffes, skal stå i et rimeligt forhold til de mål, der forfølges.

Medarbejderne må under udførelsen af deres opgaver ikke forskelsbehandle personer på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

3)  I Del III affattes punkt 1 således:"

1.1  "1.1. Skema til visumansøgning - Antal skemaer

Ansøgere skal ligeledes udfylde visumansøgningsskemaet. Ansøgningen om ensartet visum indgives ved hjælp af et harmoniseret ansøgningsskema, der er i overensstemmelse med modellen i bilag 16.

Visumansøgningen skal mindst udfyldes i ét eksemplar, som bl.a. kan anvendes til høring af de centrale myndigheder. Hvis det er fastsat i de nationale bestemmelser, kan de kontraherende parter kræve ansøgningen udfyldt i flere eksemplarer.

1.2.  Biometriske identifikatorer

a)  Medlemsstaterne indsamler ansøgerens biometriske identifikatorer, som omfatter ansigtsbilledet og ti fingeraftryk, under overholdelse af de rettigheder, der er fastlagt i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og de grundlæggende frihedsrettigheder, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og i FN's konvention om barnets rettigheder.

I forbindelse med alle senere ansøgninger kopieres de biometriske identifikatorer fra den første ansøgning inden 59 måneder efter starten på den lagringsperiode, der er omhandlet i artikel 23 i VIS-forordningen. Efter denne periode anses en senere ansøgning for at være en "første ansøgning".

De tekniske krav til fotografiet og fingeraftrykkene skal stemme overens med de internationale standarder, som er fastsat i ICAO-dokument 9303, del 1 (pas), 6. udgave*.

De biometriske identifikatorer registreres af kvalificerede og behørigt bemyndigede medarbejdere ved den diplomatiske eller konsulære repræsentation eller under deres tilsyn af og ansvar for den eksterne tjenesteyder, der er omhandlet i punkt 1.B.

Oplysningerne må kun registreres i VIS af de behørigt bemyndigede konsulære medarbejdere i henhold til artikel 4, stk. 1, i overensstemmelse med artikel 5 ▌i VIS-forordningen.

Medlemsstaterne sikrer, at alle søgekriterierne i henhold til artikel 13 i VIS-forordningen anvendes fuldt ud med henblik på at undgå afvisninger og identificeringer på forkert grundlag.

Indsamlingen af biometriske identifikatorer, herunder overførsel af disse fra tjenesteyderen til den ansvarlige konsulære repræsentation, overvåges i overensstemmelse med artikel 41 og 43 i VIS-forordningen og artikel 28 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF**.

b)  Undtagelser

Såfremt det er fysisk umuligt at optage fingeraftryk, må dette ikke have indflydelse på, om et visum tildeles eller nægtes.

En medlemsstat kan fastsætte undtagelser fra kravet om indsamling af biometriske identifikatorer for indehavere af diplomatpas, tjenestepas/officielle pas og særlige pas.

I hvert af disse tilfælde registreres der et "finder ikke anvendelse" i VIS.

Med forbehold af bestemmelserne i del III, punkt 4, anvendes for personer under 12 år scannede fotografier, som ikke forudsætter personligt fremmøde.

Undtagelsen fra kravet om at optage fingeraftryk fra børn og navnlig den øvre og nedre aldersgrænse for optagning af fingeraftryk gennemgås, tre år efter at VIS er sat i drift. Med henblik herpå forelægger Kommissionen en rapport, der navnlig omhandler erfaringerne med VIS med hensyn til optagning og anvendelse af fingeraftryk fra børn på 12 år og derover, og som indeholder en detaljeret teknisk vurdering af pålideligheden i forbindelse med optagning og anvendelse af fingeraftryk fra børn under 12 år til identificerings- og verificeringsmæssige formål i en så omfattende database som VIS. Rapporten indeholder også en omfattende konsekvensanalyse af en nedre og en øvre aldersgrænse for krav om optagning af fingeraftryk, herunder sociale, ergonomiske og finansielle aspekter.

Rapporten indeholder en lignende vurdering med hensyn til optagning af fingeraftryk fra ældre. Såfremt rapporten påviser væsentlige problemer i forbindelse med optagning af fingeraftryk fra personer over en vis alder, fremsætter Kommissionen et forslag om at indføre en øvre aldersgrænse.

Rapporten vedlægges om nødvendigt hensigtsmæssige forslag til ændring af denne forordning.

___________________

* De tekniske krav er de samme som for de pas, som medlemsstaterne udsteder til deres statsborgere i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 (EUT L 385 af 29.12.2004, s. 1).

** EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31."

4)  I del VII affattes punkt 1 således:"

"1. A Organisering af modtagelsen og behandlingen af visumansøgninger

Hver medlemsstat er ansvarlig for organiseringen af modtagelsen og behandlingen af visumansøgninger.

For hvert sted skal medlemsstaterne enten udstyre deres konsulat med det nødvendige udstyr til registrering/indsamling af biometriske identifikatorer eller, uden at dette berører ovennævnte muligheder for repræsentation, beslutte at samarbejde med en eller flere andre medlemsstater. Et eventuelt samarbejde skal have form af samhusning eller oprettelse af et fælles ansøgningscenter eller, hvor en sådan løsning er uhensigtsmæssig, samarbejde med eksterne tjenesteydere.

a)  Når der vælges "samhusning", behandler medarbejderne fra en eller flere medlemsstaters diplomatiske og konsulære repræsentationer de ansøgninger (herunder biometriske identifikatorer), der indgives til dem, i en anden medlemsstats diplomatiske eller konsulære repræsentation og deler udstyr med den pågældende medlemsstat. De pågældende medlemsstater aftaler varigheden og betingelserne for ophør af samhusningen og den størrelse af det administrative gebyr, som tilkommer den medlemsstat, hvis diplomatiske eller konsulære repræsentation anvendes. Ansøgerne henvises til den medlemsstat, der er kompetent til at behandle visumansøgningen.

b)  Når der oprettes "fælles ansøgningscentre", samles medarbejderne fra to eller flere medlemsstaters diplomatiske og konsulære repræsentationer i en medlemsstats bygning, der nyder diplomatisk eller konsulær beskyttelse i henhold til folkeretten, eller i Kommissionens bygning, som værtslandet anerkender som ukrænkelig, med henblik på at modtage de visumansøgninger (herunder biometriske identifikatorer), der indgives til dem. Ansøgerne henvises til den medlemsstat, der er kompetent til at behandle visumansøgningen. Medlemsstaterne aftaler varigheden og betingelserne for ophør af dette samarbejde samt fordelingen af omkostningerne mellem de deltagende medlemsstater. Én medlemsstat skal have ansvaret for kontrakter vedrørende logistik og diplomatiske forbindelser med værtslandet.

c)  Samarbejde med eksterne tjenesteydere i overensstemmelse med 1.B.

1.  B Samarbejde med eksterne tjenesteydere

Hvis det under særlige omstændigheder eller af grunde, som har forbindelse med den lokale situation for den konsulære repræsentation, ikke er hensigtsmæssigt at udstyre den konsulære repræsentation til at registrere/indsamle biometriske identifikatorer eller at organisere samhusning eller oprette et fælles ansøgningscenter, kan en eller flere medlemsstater i fællesskab samarbejde med en ekstern tjenesteyder om modtagelse af visumansøgninger (herunder biometriske identifikatorer). I så fald er den eller de pågældende medlemsstater fortsat ansvarlige for behandling af data og således ansvarlige for ethvert brud på kontrakten og navnlig for overholdelse af databeskyttelsesreglerne ▌ved behandlingen af visumansøgninger. Disse medlemsstater sikrer, at en ekstern tjenesteyder som omhandlet i del VII, punkt 1.B.1, litra b), udfører sine aktiviteter i en medlemsstats bygning, der nyder diplomatisk eller konsulær beskyttelse i henhold til folkeretten, eller i Kommissionens bygning, der af værtslandet anerkendes som ukrænkelig, og at der ved den eller de pågældende medlemsstaters diplomatiske eller konsulære repræsentationer er kvalificerede og behørigt bemyndigede medarbejdere til stede, som nøje kan overvåge de aktiviteter, der udføres af de eksterne tjenesteydere.

1.B.1  - Former for samarbejde med eksterne tjenesteydere

1.B.2  - Medlemsstaternes forpligtelser

I overensstemmelse med direktiv 95/46/EF skal de berørte medlemsstater ▌udvælge en ekstern tjenesteyder, der kan sikre service af høj kvalitet og iværksætte alle de nødvendige tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger ▌til at beskytte personoplysninger mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, mod hændeligt tab, mod forringelse, ubeføjet udbredelse eller ikke-autoriseret adgang, navnlig hvis behandlingen omfatter fremsendelse af oplysninger i et net og modtagelse og fremsendelse af dossierer og oplysninger til den konsulære repræsentation, samt mod enhver anden form for ulovlig behandling.

Når medlemsstaternes diplomatiske eller konsulære repræsentationer udvælger eksterne tjenesteydere, skal de kontrollere selskabets solvens og pålidelighed (herunder de nødvendige licenser, registrering i handelsregistret, selskabsvedtægterne og aftaler med banker) og sikre, at der ikke er interessekonflikter.

Medlemsstaternes diplomatiske eller konsulære repræsentationer sikrer, at det udvalgte selskab har relevant faglig ekspertise hvad angår informationssikring og datasikkerhed. Medlemsstaterne bør følge bedste praksis for offentlige indkøb i forbindelse med tildeling af kontrakter til eksterne visumsupporttjenester.

Eksterne tjenesteydere har ikke adgang til visuminformationssystemet (VIS) til noget formål. Adgangen til VIS er udelukkende forbeholdt behørigt bemyndigede medarbejdere ved de diplomatiske eller konsulære repræsentationer og alene til de formål, der er fastsat i VIS-forordningen.

Den eller de pågældende medlemsstater skal indgå en skriftlig kontrakt med den eksterne tjenesteyder i overensstemmelse med artikel 17 i direktiv 95/46/EF. Inden den pågældende medlemsstats diplomatiske eller konsulære repræsentation indgår en sådan kontrakt, skal den over for de andre medlemsstaters diplomatiske og konsulære repræsentationer og Kommissionens delegation i overensstemmelse med del VII, punkt 1.B, begrunde behovet for kontrakten inden for rammerne af det lokale konsulære samarbejde.

Der udarbejdes en standardkontrakt inden for rammerne af det lokale konsulære samarbejde.

Medlemsstaterne sikrer, at der fortsat ydes service til visumansøgere, hvis den eksterne tjenesteyder pludselig ophører med at levere de tjenesteydelser, der skal leveres i henhold til kontrakten.

Det gebyr, som ansøgeren betaler, må ikke overstige det gebyr, der er anført i bilag 12, uanset om medlemsstaterne samarbejder med eksterne tjenesteydere.

Medlemsstaterne sikrer, at der er en procedure, der gør det muligt at identificere, hvilken ekstern tjenesteyder der behandler en specifik visumansøgning.

Den eller de pågældende medlemsstaters konsulære medarbejdere skal give tjenesteyderne den nødvendige uddannelse, så de har den viden, som kræves for at give visumansøgerne en passende betjening og tilstrækkelige oplysninger.

1.B.3  - Oplysninger

Disse oplysninger til offentligheden bør også være tilgængelige på et fælles websted om Schengen-visa.

Webstedet oprettes for yderligere at støtte anvendelsen af den fælles visumpolitik og håndteringen af visumproceduren.

1.B.4  - Oplysningskampagne

Kort tid inden VIS sættes i drift i et tredjeland, iværksætter medlemsstaternes diplomatiske eller konsulære repræsentation sammen med Kommissionens delegation en kampagne, hvorunder offentligheden oplyses om de forfulgte målsætninger, de oplysninger, der lagres i VIS, og de myndigheder, der har adgang til VIS, samt visumansøgernes rettigheder. Der gennemføres regelmæssigt sådanne kampagner.

1.  C Bibeholdelse af direkte adgang for ansøgerne til medlemsstaternes diplomatiske og konsulære repræsentationer

Uanset hvilken form for samarbejde, der vælges, kan medlemsstaterne beslutte at bibeholde muligheden for at give ansøgerne adgang til at indgive en visumansøgning direkte i dens diplomatiske eller konsulære repræsentationers lokaler. Medlemsstaterne skal sikre kontinuitet i modtagelsen og behandlingen af visumansøgninger i tilfælde af, at samarbejdet med andre medlemsstater eller enhver form for ekstern tjenesteyder pludselig ophører.

1.  D Afgørelse og offentliggørelse

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvordan de har til hensigt at organisere modtagelsen og behandlingen af visumansøgninger i hver konsulær repræsentation. Kommissionen sørger for en passende offentliggørelse med hensyn til det fælles websted om Schengen-visa.

Medlemsstaterne forelægger Kommissionen de kontrakter, de indgår.

1.  E Generelle forpligtelser

1.E.1  - Dokumenter

Alle dokumenter, oplysninger eller biometriske identifikatorer, der modtages af eller på vegne af en medlemsstat i forbindelse med en visumansøgning, betragtes som et "konsulatsdokument" som omhandlet i Wienerkonventionen om konsulære forbindelser og behandles på passende måde.

1.E.2  - Uddannelse

Den diplomatiske eller konsulære repræsentations medarbejdere modtager den fornødne uddannelse, inden de autoriseres til at tage biometriske identifikatorer, således at der sikres en gnidningsløs og professionel registrering.

1.E.3  - Erstatningsansvar

Enhver person eller medlemsstat, som har lidt skade som følge af en ulovlig behandling eller enhver anden handling, der er i strid med denne forordning, har ret til erstatning fra den medlemsstat, der er ansvarlig for skaden. Den pågældende medlemsstat fritages helt eller delvis for erstatningsansvar, hvis den kan bevise, at den ikke er skyld i den begivenhed, der medførte skaden.

Skadeserstatningskrav mod en medlemsstat, der fremsættes, jf. første afsnit, behandles efter den sagsøgte medlemsstats nationale ret.

1.E.4  - Sanktioner

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at overtrædelser af denne forordning, navnlig misbrug af oplysninger indgivet i forbindelse med en visumansøgning, kan føre til sanktioner, herunder administrative og/eller strafferetlige sanktioner i overensstemmelse med national ret, som er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning."

5)  I del VIII affattes punkt 5.2 som følger:

Artikel 2

Kommissionen forelægger, tre år efter at VIS er sat i drift, og herefter hvert fjerde år Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af denne forordning, som omfatter gennemførelsen af registreringen af biometriske identifikatorer, det hensigtsmæssige ved de valgte ICAO-standarder, overholdelsen af databeskyttelsesreglerne, erfaringerne med eksterne tjenesteydere med særlig henvisning til indsamling af biometriske data, princippet om den "første ansøgning" og organiseringen af modtagelsen og behandlingen af visumansøgninger. Rapporten omfatter ligeledes på grundlag af VIS-forordningens artikel 17, nr. 12), 13) og 14), og artikel 50, stk. 4, de tilfælde, hvor der af faktiske grunde ikke kan optages fingeraftryk, eller hvor der af juridiske grunde ikke kræves optaget fingeraftryk, sammenlignet med antallet af tilfælde, hvor der optages fingeraftryk. Rapporten omfatter oplysninger om tilfælde, hvor en person, der af faktiske grunde ikke har afgivet fingeraftryk, er blevet nægtet visum.

Rapporten ledsages om nødvendigt af hensigtsmæssige forslag til ændring af denne forordning.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ║

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) Europa-Parlamentets holdning af 10.7.2008. (2) EUT L 213 af 15.6.2004, s. 5. (3) EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60. (4) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. (5) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1. (6) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31. (7) EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43. (8) EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20. (9) EFT L 370 af 17.12.2004, s. 78.