Europa-Parlamentets beslutning af 10. juli 2008 om rummet og sikkerhed (2008/2030(INI))
Europa-Parlamentet,
- der henviser til den europæiske sikkerhedsstrategi, "Et sikkert Europa i en bedre verden", der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 12. december 2003,
- der henviser til EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben, der ligeledes blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 12. december 2003,
- der henviser til Rådets resolution af 21. maj 2007 om den europæiske rumpolitik(1),
- der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TFEU), traktaten om Den Europæiske Union (TEU), som ændret ved Lissabontraktaten og deres relevante bestemmelser om en europæisk rumpolitik (artikel 189 i TFEU), permanent struktureret sikkerheds- og forsvarssamarbejde (artikel 42, stk. 6, og artikel 46 i TEU og protokol 10) og et forstærket samarbejde på civilområdet (del seks, afsnit III i TFEU), såvel som solidaritetsbestemmelsen (artikel 222 i TFEU) og bestemmelser om gensidig bistand i tilfælde af et væbnet angreb mod en eller flere medlemsstater (artikel 42, stk. 7, i TEU),
- der henviser til sin beslutning af 29. januar 2004 om handlingsplanen for gennemførelsen af den europæiske rumpolitik(2),
- der henviser til sin beslutning af 14. april 2005 om den europæiske sikkerhedsstrategi(3),
- der henviser til traktaten fra 1967 om principper for staters virksomhed ved udforskning og udnyttelse af det ydre rum, herunder månen og andre himmellegemer (traktaten om det ydre rum),
- der henviser til samarbejdet mellem EU og Rusland om rumpolitik, som i 2006 førte til indledning af trepartsdialogen om rummet mellem Kommissionen, Den Europæiske Rumorganisation (ESA) og Roscosmos (den russiske føderale rumorganisation),
- der henviser til forretningsordenens artikel 45,
- der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0250/2008),
A. der henviser til, at friheden for rumbaserede trusler og en sikker bæredygtig adgang til og brug af rummet må være grundprincipperne for den europæiske rumpolitik,
B. der henviser til de forskellige politiske og sikkerhedsmæssige udfordringer, som EU i stigende grad er stillet overfor, med at gøre en autonom europæisk rumpolitik til en strategisk nødvendighed,
C. der henviser til, at manglen på en fælles tilgang til rumpolitik mellem EU's medlemsstater fører til unødvendigt omkostningskrævende programmer,
D. der henviser til, at krisestyringsoperationer inden for rammerne af den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP) lider af en mangel på interoperabilitet mellem rumaktiver, som forvaltes af EU's medlemsstater,
E. der henviser til, at Den Europæiske Union mangler en omfattende europæisk rumbaseret arkitektur på sikkerheds- og forsvarsområdet,
F. der henviser til, at udviklingen af en ny generation af løfteraketter tager omtrent 15 år, og at den nuværende generation af løfteraketter skal udskiftes inden de næste 20 år,
G. der henviser til, at der gøres hurtige fremskridt med at udvikle rumaktiver af USA, Rusland, Japan og andre nye rumfartsnationer, frem for alt af Kina, Indien, Sydkorea, Taiwan, Brasilien, Israel, Iran, Malaysia, Pakistan, Sydafrika og Tyrkiet,
H. der henviser til, at det franske formandskab for Den Europæiske Union i andet halvår 2008 vil gøre fremme af den europæiske rumpolitik til en af sine prioriteter,
I. der henviser til, at servicering i kredsløb med anvendelse af midler på stedet er et af de mest omkostningseffektive elementer i en rumarkitektur og etableringen af en bæredygtig flåde af rumaktiver,
Generelt
1. konstaterer betydningen af rumdimensionen for Den Europæiske Unions sikkerhed og behovet for en fælles tilgang, der er nødvendig for at forsvare europæiske interesser i rummet;
2. understreger behovet for rumaktiver, således at Den Europæiske Unions politiske og diplomatiske aktiviteter kan baseres på uafhængige, pålidelige og fuldstændige oplysninger til fordel for konfliktforebyggelsespolitikker, krisestyringsoperationer og global sikkerhed, navnlig med hensyn til overvågning af spredning af masseødelæggelsesvåben og transportmidler hertil og kontrol med overholdelsen af internationale traktater, smugling på tværs af grænserne af lette våben og håndvåben, beskyttelse af kritisk infrastruktur, Den Europæiske Unions grænser samt civilbeskyttelse i tilfælde af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer og kriser;
3. glæder sig over, at "Rumrådet" har vedtaget den europæiske rumpolitik som blev foreslået i en fælles meddelelse fra Kommissionen og Den Europæiske Rumorganisation (COM(2007)0212), navnlig kapitlet om sikkerhed og forsvar, men beklager, at der ikke under de "nøglespørgsmål, der skal overvejes ved udviklingen af en strategi for internationale forbindelser" (jf. bilag 3 til Rådets ovennævnte resolution af 21. maj 2007) henvises til truslen om bevæbning af rummet; henstiller derfor til, at der i den reviderede europæiske sikkerhedsstrategi i passende omfang tages hensyn til denne politik, og er af den opfattelse, at rumspørgsmål bør afspejles i den eventuelle hvidbog om sikkerheds- og forsvarspolitikken;
4. noterer sig indarbejdelsen af et retsgrundlag for den europæiske rumpolitik i Lissabontraktaten; glæder sig også over den mulighed, som det og Rådet har fået, for at udarbejde de nødvendige foranstaltninger i forbindelse med udformningen af et europæisk rumprogram efter den almindelige lovgivningsprocedure; opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet og Rådet et passende forslag til sådanne foranstaltninger sammen med en meddelelse om oprettelsen af relevante forbindelser med Den Europæiske Rumorganisation; glæder sig også over muligheden for permanent struktureret sikkerheds- og forsvarssamarbejde og forstærket samarbejde på civilområdet;
5. opfordrer Den Europæiske Unions medlemsstater, Den Europæiske Rumorganisation og de forskellige interessenter til at gøre mere og bedre brug af de eksisterende nationale og multinationale rumsystemer og fremme deres indbyrdes komplementaritet; bemærker i denne forbindelse, at der er brug for fælles kapacitet for ESFP på mindst følgende områder: telekommunikation, informationsstyring, observation og navigation; opfordrer til, at disse oplysninger deles og udveksles i overensstemmelse med EU's koncept for arkitekturen for netværkscentrede operationer;
6. glæder sig over den indsats, som det internationale akademi for astronautik (International Academy of Astronautics) og den internationale sammenslutning for fremme af sikkerhed i rummet (International Association for the Advancement of Space Safety) gør for at fremme oprydning, forståelse og foranstaltninger i forbindelse med rumskrot;
Uafhængig trusselsvurdering
7. opfordrer EU's medlemsstater til at samle og udveksle geospatiale efterretninger, der er nødvendige for EU's uafhængige trusselsvurdering;
Jordobservation og rekognoscering
8. opfordrer indtrængende til, at Den Europæiske Unions Satellitcenter (EUSC) udvikles fuldt ud for i fuldt omfang at udnytte sit potentiale; henstiller desuden til, at der hurtigt indgås aftaler mellem Den Europæiske Unions Satellitcenter og EU's medlemsstater for at levere billedmateriale til EFSP-operationer og øverstbefalende for styrker, samtidig med at man sikrer komplementaritet med observationskapaciteten i den globale miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES) og de afledte sikkerhedsrelaterede oplysninger; glæder sig i denne forbindelse over projektet vedrørende stationen for taktisk anvendelse af billedmateriale, som gennemføres i fællesskab af Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) og Den Europæiske Unions Satellitcenter;
9. henstiller EU til at udvikle et fælles koncept for geospatiale efterretninger ved at gøre det muligt at inddrage EUSC i planlægningen af alle ESFP-operationer, som kræver rumbaserede observationer og efterretninger; henstiller EUSC til at etablere et sikkert kommunikationslink for at støtte ESFP-operationer ikke kun med de operative hovedkvarterer, som er placeret i EU, men også med styrkehovedkvarterer i det udsendte område; foreslår desuden, at EU undersøger muligheden for et finansielt bidrag til EUSC fra EU's budget for at fremskaffe tilstrækkelige midler for at imødekomme de stigende behov for ESFP-operationer;
10. opfordrer indtrængende EU's medlemsstater, som har adgang til forskellige typer radarsatellitter, optiske satellitter, vejrsatellitter og rekognosceringssystemer (Helios, SAR-Lupe, TerraSAR-X, Rapid Eye, Cosmo-Skymed, Pleiades), til at sikre deres kompatibilitet; glæder sig over de bilaterale og multilaterale aftaler mellem førende EU-lande (f.eks. SPOT, ORFEO, Helios-samarbejdsrammen, Schwerin-aftalen og det kommende MUSIS); henstiller til, at MUSIS-systemet gennemføres inden for europæiske rammer og finansieres med midler fra EU's budget;
11. fremhæver betydningen af GMES for Den Europæiske Unions udenrigs- såvel som sikkerheds- og forsvarspolitik; opfordrer indtrængende til oprettelse af en driftsbudgetpost for at sikre GMES" tjenester som svar på brugernes behov;
Navigation - positionering - tidsbestemmelse
12. understreger nødvendigheden af Galileo til uafhængige ESFP-operationer, for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, Europas egen sikkerhed og EU's strategiske autonomi; bemærker navnlig, at dens offentligt-regulerede tjeneste vil være afgørende inden for navigation, positionering og tidsbestemmelse ikke mindst for at undgå unødvendige risici;
13. bemærker, at Parlamentet og Rådet under førstebehandlingen er nået til enighed om forslaget til forordning om den videre gennemførelse af de europæiske satellitnavigationsprogrammer (Egnos og Galileo), hvori det fastslås, at Fællesskabet er systemets ejer, og at dets udviklingsfase er fuldt ud finansieret over Fællesskabets budget;
14. henleder opmærksomheden på sin beslutning, der blev vedtaget den 23. april 2008 om de europæiske satellitnavigationsprogrammer (Egnos og Galileo)(4), navnlig om at programmerne Egnos og Galileo bør anses som nogle af de vigtigste elementer i det fremtidige europæiske rumprogram, samt på styringen af programmerne sammen med Det Interinstitutionelle Galileopanel, som kan fungere som en model for udviklingen af en europæisk rumpolitik;
Telekommunikation
15. understreger nødvendigheden af en sikker satellitkommunikation til ESFP-operationer (EU's Militærstab, EU's hovedkvarterer, deployerbare hovedkvarterer) og EU-medlemsstaters udstationeringer under FN, NATO og andre lignende organisationer;
16. anmoder om, at de nuværende og kommende satellittelekommunikationssystemer, som findes i EU's medlemsstater (f.eks. Skynet, Syracuse, Sicral, SATCOM Bw, Spainsat) er indbyrdes kompatible for at bidrage til omkostningsreduktion;
17. støtter Kommissionens og Det Europæiske Forsvarsagenturs igangværende samarbejde om en softwaredefineret radio (SDR); bemærker, at SDR vil bidrage til bedre interoperabilitet i telekommunikationssystemernes jordsegment;
18. henstiller til, at der opnås besparelser ved fælles anvendelse af infrastrukturen på jorden, der støtter forskellige nationale telekommunikationssystemer;
19. støtter muligheden for at finansiere kommende europæiske satellittelekommunikationssystemer, der støtter ESFP-operationer, med midler fra EU's budget;
Overvågning i rummet
20. støtter oprettelsen af et europæisk overvågningssystem i rummet, som kunne føre til at opnå viden om situationen i rummet (herunder f.eks. GRAVES og TIRA) for at overvåge ruminfrastrukturen, rumskrot og eventuelt andre farer;
21. støtter muligheden for at finansiere det kommende europæiske vidensystem om situationen i rummet med midler fra EU's budget;
Satellitbaseret varsling mod ballistiske missiler
22. beklager, at EU's medlemsstater ikke har adgang til aktuelle data om affyring af ballistiske missiler i verden; støtter derfor projekter, som vil bidrage til en satellitbaseret varsling mod affyring af ballistiske missiler (som f.eks. det franske Spirale); kræver desuden, at de oplysninger, som fremskaffes via disse kommende systemer, stilles til rådighed for EU's medlemsstater for at beskytte deres befolkning og fremme mulige modforanstaltninger samt for at kontrollere overholdelsen af traktaten om ikke-spredning af kernevåben og for at fremme ESFP-operationer og sikre Europas sikkerhedsinteresser;
Signalefterretninger
23. støtter udveksling af signalefterretninger (elektroniske efterretninger som f.eks. den franske Essaim og kommunikationsefterretninger) på europæisk plan;
Uafhængig adgang til rummet og det internationale miljø
24. støtter, at Den Europæiske Union får sikker, uafhængig og bæredygtig adgang til rummet som en af forudsætningerne for dens autonome indsats;
25. henstiller til, at europæiske ikke-kommercielle satellitter sendes i kredsløb ved hjælp af europæiske løfteraketter, som fortrinsvis skal affyres fra Den Europæiske Unions territorium, under hensyntagen til forsyningssikkerheden og beskyttelsen af den europæiske forsvarsteknologi og -industri;
26. påpeger, at det er nødvendigt at intensivere udviklingen af en forbedret Ariane 5, som skal være til rådighed inden 2015;
27. henstiller til, at der snarest muligt foretages en strategisk, langsigtet investering i nye europæiske løfteraketter for at holde trit med den stigende konkurrence på verdensplan; kræver i forbindelse med dette projekt øget budgetdisciplin og tidsmæssig disciplin;
28. henstiller til, at der etableres servicering i kredsløb (on-orbit servicing) med henblik på at øge operationelle rumaktivers holdbarhed, stabilitet, brugbarhed og operationelle effektivitet og samtidig nedbringe udgifterne til ibrugtagning og vedligeholdelse af aktiver;
Forvaltning
29. opfordrer til, at der skabes en stærk samarbejdsramme, der går på tværs af søjler, for rum- og sikkerhedsanliggender med deltagelse af alle relevante aktører (dvs. Kommissionen, Rådet, Det Europæiske Forsvarsagentur og EU's Satellitcenter) for at tage hensyn til sikkerhedspolitiske spørgsmål og sikre datasikkerhed i forbindelse med ESFP;
30. henstiller kraftigt til fremme af lige adgang for alle EU-medlemsstater til operationelle data indsamlet ved hjælp af rumaktiver inden for en styrket ESFP-ramme;
31. henstiller til, at de administrative og finansielle muligheder for forvaltning af rumrelaterede aktiviteter udvikles af Det Europæiske Forsvarsagentur;
Finansiering
32. påpeger, at der i EU's budget er afsat midler af til udgifter på omtrent 5 250 000 000 EUR i 2007-2013, til fælles europæiske rumaktiviteter, som i gennemsnit vil føre til en udgift på 750 000 000 EUR årligt i denne periode;
33. opfordrer Den Europæiske Union til at afsætte et driftsbudget for rumaktiver, som fremmer ESFP og europæiske sikkerhedsinteresser;
34. er foruroliget over, at manglen på koordination mellem medlemsstaterne medfører ressourceknaphed, som skyldes unødvendig overlapning af aktiviteter; støtter derfor tanken om at iværksætte fælles programmer mellem medlemsstaterne, som vil føre til omkostningsbesparelser på langt sigt;
35. bemærker endvidere, at omkostningen ved ikke at have en fælles europæisk tilgang med hensyn til indkøb, vedligeholdelse og anvendelse af rumaktiver anslås til flere hundrede millioner EUR;
36. påpeger, som erfaringerne har vist, at omfattende fælles projekter ikke behørigt kan forvaltes, når 27 forskellige nationale budgetmyndigheder anvender princippet om "rimeligt afkast"; henstiller derfor kraftigt til, at disse projekter og programmer finansieres fra EU's budget;
37. bemærker, at det ifølge eksperters foreløbige skøn anslås, at de investeringer, der er nødvendige for at imødekomme Europas sikkerheds- og forsvarsbehov for satellittelekommunikationssystemer og EU's midler til jordobservation og indsamling af oplysninger, herunder signalefterretninger bør forhøjes væsentligt, således at behovene og ambitionerne i en omfattende rumpolitik kan opfyldes;
38. mener, at Den Europæiske Union, Den Europæiske Rumorganisation, Det Europæiske Forsvarsagentur og deres medlemsstater bør sørge for pålidelig og tilstrækkelig finansiering til de planlagte rumaktiviteter og den dermed forbundne forskning; understreger den store betydning af midler fra EU's budget som f.eks. til Galileo-projektet;
Beskyttelse af ruminfrastruktur
39. understreger sårbarheden ved strategiske rumaktiver såvel som ved den infrastruktur, der gør det muligt at få adgang til rummet, f.eks. løfteraketter og rumhavne; understreger derfor behovet for at have dem tilstrækkeligt beskyttet ved hjælp af et jordbaseret taktisk missilforsvar, fly og overvågningssystemer i rummet; støtter desuden, at data udveksles med internationale partnere i tilfælde af, at en fjendtlig handling sætter satellitterne ud af drift;
40. kræver, at sårbarheden ved kommende europæiske satellitsystemer mindskes via beskyttelse mod støjsending, afskærmning, servicering i kredsløb, og arkitekturer med en sammensætning af høje kredsløb og flere kredsløb (high-orbit and multi-orbital constellation architectures);
41. understreger, at beskyttelsesforanstaltningerne fuldt ud skal være i overensstemmelse med internationale standarder for fredelig anvendelse af rummet og fælles vedtagne gennemsigtighedsfremmende og tillidsskabende foranstaltninger; opfordrer EU's medlemsstater til at undersøge muligheden for at udarbejde retligt eller politisk bindende "færdselsregler" for rumaktører sammen med en ordning for styring af rumtrafikken;
42. understreger, at avanceret kommunikation som følge af denne sårbarhed aldrig bør være baseret på rumbaserede teknologier alene;
Internationale juridiske regler for udnyttelse af rummet
43. gentager betydningen af princippet om at bruge rummet til fredelige formål, som det er fastsat i den ovennævnte traktat fra 1967 om det ydre rum; er derfor bekymret over den mulige kommende bevæbning af rummet;
44. opfordrer indtrængende til, at europæisk rumpolitik under ingen omstændigheder kommer til at bidrage til den generelle militarisering og bevæbning af rummet;
45. kræver, at de internationale juridiske regler styrkes for at regulere og beskytte ikke-aggressiv brug af rummet og til at styrke gennemsigtighedsfremmende og tillidsskabende foranstaltninger inden for rammerne af FN's Komité for Fredelig Udnyttelse af det Ydre Rum (COPUOS), som fastsætter retningslinjer for nedbringelse af mængden af rumskrot, der er i overensstemmelse med den tværinstitutionelle komité for skrotkoordinerings retningslinjer samt den multilaterale aftale om forebyggelse af et våbenkapløb i det ydre rum, som FN's nedrustningskonference er ved at udarbejde; opfordrer desuden EU-formandskabet til proaktivt at repræsentere EU i COPUOS; opfordrer EU's institutioner til at arbejde for en konference med henblik på en revision af traktaten om det ydre rum med det formål at styrke den og udvide dens anvendelsesområde, så alle former for våben i rummet bliver forbudt;
46. opfordrer alle internationale aktører til at afstå fra at bruge offensivt udstyr i rummet; er især bekymret over anvendelsen af destruktiv kraft mod satellitter, som f.eks. den kinesiske antisatellittest i januar 2007, og konsekvenserne for sikkerheden i rummet af den massive forøgelse af mængden af rumskrot; henstiller derfor til, at der vedtages retligt bindende internationale instrumenter, der fokuserer på forbud mod brug af våben mod rumaktiver og udstationering af våben i rummet;
47. opfordrer alle brugere af rummet til at registrere deres satellitter, inklusive de militære satellitter som en tillidsskabende foranstaltning til fordel for rumsikkerhed for at øge gennemsigtigheden; støtter Rådets bestræbelser på at indføre en omfattende EU-adfærdskodeks for rumobjekter; kræver, at denne kodeks gøres til et retligt bindende instrument;
48. opfordrer indtrængende De Forenede Nationer og Den Europæiske Union til at engagere sig i en aktiv reduktion og beskyttelse mod rumskrot, som er skadeligt for satellitter;
Transatlantisk samarbejde om rumpolitik og missilforsvar
49. opfordrer indtrængende Den Europæiske Union og Den Nordatlantiske Traktats Organisation til at indlede en strategisk dialog om rumpolitik og missilforsvar, dog under hensyntagen til, at det rent retligt er nødvendigt at undgå enhver aktion, der kan være uforenelig med princippet om fredelig anvendelse af rummet, navnlig om satellitkommunikationssystemers komplementaritet og interoperabilitet, overvågning i rummet og varsling mod ballistiske missiler såvel som beskyttelse af europæiske styrker ved hjælp af et taktisk missilforsvarssystem;
50. opfordrer Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater til at indlede en strategisk dialog om brugen af rumaktiver og til i og uden for FN at føre an globalt med henblik på at sikre, at det ydre rum kun anvendes til fredelige formål;
Andet internationalt samarbejde
51. glæder sig over det styrkede samarbejde mellem Den Europæiske Union og Den Russiske Føderation inden for rammerne af den ovennævnte trepartsdialog om rummet, der indledtes i 2006 mellem Kommissionen, Den Europæiske Rumorganisation og Roscosmos, herunder om rumfartsapplikationer (satellitnavigation, jordobservation og satellitkommunikation) såvel som adgang til rummet (løfteraketter og kommende transportsystemer i rummet);
o o o
52. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Rumorganisation, medlemsstaternes parlamenter og generalsekretærerne for De Forenede Nationer, Den Nordatlantiske Traktats Organisation og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa.