Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 2. september 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af afgørelse nr. 1719/2006/EF om oprettelse af programmet "Aktive unge" for perioden 2007-2013 (KOM(2008)0056 - C6-0057/2008 - 2008/0023(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0056),
- der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 149, stk. 4, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0057/2008),
- der henviser til forretningsordenens artikel 51,
- der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A6-0274/2008),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 2. september 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. .../2008/EF om ændring af afgørelse nr. 1719/2006/EF om oprettelse af programmet "Aktive unge" for perioden 2007-2013
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, afgørelse nr. 1349/2008/EF).