Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 10. april 2008 - Bruxelles
Ikke-kommerciel transport af selskabsdyr ***I
 Europæisk migrationsnetværk *
 Standardfinansforordningen for forvaltningsorganer *
 Rammefinansforordning for organer, som omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 *
 Rettighedsbaserede forvaltningsinstrumenter i fiskeriet
 Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen
 Budgetretningslinjer for 2009 - Sektioner I, II, IV, V, VI, VII, VIII og IX
 Støtte til forskningsintensive SMV'er ***I
 Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram *
 Tilladelser til fiskeri *
 Situationen i Tibet
 Statusrapport 2007 for Kroatien
 Kræftbekæmpelse i det udvidede EU
 Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram
 Kulturindustrien i Europa
 En europæisk kulturdagsorden
 Klimaændringer i EU - EU's handlingsmuligheder
 Mordet på menneskerettighedsaktivisten Munir Said Thalib
 Tekstning af alle public service-tv-udsendelser i EU

Ikke-kommerciel transport af selskabsdyr ***I
PDF 11kWORD 30k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. april 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 998/2003 om dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr, for så vidt angår en forlængelse af overgangsperioden (KOM(2007)0572 - C6-0334/2007 - 2007/0202(COD))
P6_TA(2008)0109A6-0051/2008

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0572),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 37 og 152, stk. 4, litra b), på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0334/2007),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0051/2008),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 10. april 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2008 om ændring af forordning (EF) nr. 998/2003 om dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr, for så vidt angår en forlængelse af overgangsperioden

P6_TC1-COD(2007)0202


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, forordning (EF) nr. 454/2008).


Europæisk migrationsnetværk *
PDF 248kWORD 124k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. april 2008 om forslag til Rådets beslutning om oprettelse af et europæisk migrationsnetværk (KOM(2007)0466 - C6-0303/2007 - 2007/0167(CNS))
P6_TA(2008)0110A6-0066/2008

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2007)0466),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 66, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0303/2007),

-   der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51 og 35,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0066/2008),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændringer
Ændring 1
Titel
Forslag til
Forslag til
RÅDETS BESLUTNING
RÅDETS BESLUTNING
om oprettelse af et europæisk migrationsnetværk
om oprettelse af et europæisk migrations- og asylnetværk
Ændring 2
Betragtning 6
(6)  EMN bør ikke overlappe det arbejde, der udføres under eksisterende fællesskabsinstrumenter eller –strukturer, der har til formål at indsamle og udveksle oplysninger vedrørende migration og asyl og give en merværdi i forhold til dem, navnlig gennem omfanget af opgaver, et stærkt fokus på analyser, forbindelse til det akademiske miljø og formidling af netværkets resultater til den brede offentlighed.
EMAN bør ikke overlappe det arbejde, der udføres under eksisterende fællesskabsinstrumenter eller –strukturer, der har til formål at indsamle og udveksle oplysninger vedrørende migration og asyl og give en merværdi i forhold til dem, navnlig gennem dets neutralitet, omfanget af opgaver, et stærkt fokus på analyser, forbindelse til det akademiske miljø, ikke-statslige organisationer (ngo'er), internationale organisationer og offentlige forvaltninger og formidling af netværkets resultater til den brede offentlighed.
(Ændringen vedrørende forkortelsen "EMAN" finder anvendelse for hele teksten, undtagen betragtning 1-5)
Ændring 3
Betragtning 6 a (ny)
(6a)  Blandt andre eksisterende instrumenter og strukturer udgør Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 862/2007 af 11. juli 2007 om EF-statistikker over migration og international beskyttelse1 en vigtig referenceramme for EMAN's funktion. Man bør også være opmærksom på det værdifulde arbejde, der udføres af CIREFI2, og på Rådets beslutning 2005/267/EF af 16. marts 2005 om oprettelse af et sikkert, webbaseret informations- og koordineringsnet for medlemsstaternes indvandringsmyndigheder3.
____________
1 EUT L 199 af 31.7.2007, s. 23.
2 Oplysnings-, analyse- og udvekslingscentret i forbindelse med grænsepassage og indvandring (CIREFI), som oprettet i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 30. november 1994 (EFT C 274 af 19.9.1996, s. 50).
3 EFT L 83 af 1.4.2005, s. 48.
Ændring 4
Betragtning 8
(8)  For at sikre at de nationale kontaktpunkter har den nødvendige ekspertise til at behandle de mange aspekter af migration og asyl, skal de bestå af mindst tre eksperter, der individuelt eller sammen har kompetencer inden for politikformulering, ret, forskning og statistik. Disse eksperter kan komme fra medlemsstaternes forvaltninger eller fra en hvilken som helst organisation.
(8)  For at sikre at de nationale kontaktpunkter har den nødvendige ekspertise til at behandle de mange aspekter af migration og asyl, skal de bestå af mindst tre eksperter fra forskellige sektorer (offentlige forvaltninger, ikke-statslige organisationer og universiteter), der individuelt eller sammen har kompetencer inden for politikformulering, ret, forskning og statistik. Disse eksperter kan komme fra medlemsstaternes forvaltninger, ikke-statslige organisationer, universiteter eller forskningscentre. Hvert enkelt nationalt kontaktpunkt bør også råde over tilstrækkelig ekspertise inden for informationsteknologi, inden for etablering af samarbejdsordninger og netværk med andre nationale organisationer og enheder og inden for flersprogligt samarbejde på europæisk plan.
Ændring 5
Betragtning 9
(9)  Hvert nationalt kontaktpunkt bør oprette et nationalt migrationsnetværk, der består af organisationer og enkeltpersoner, der er aktive inden for migration og asyl, og som f.eks. omfatter universiteter, forskningsorganisationer og forskere, offentlige organisationer og ikke-statslige organisationer og internationale organisationer, således at alle relevante implicerede bliver hørt.
(9)  Hvert nationalt kontaktpunkt bør oprette et nationalt migrationsnetværk, der består af organisationer og enkeltpersoner, der er aktive inden for migration og asyl. For at sikre pålideligheden og sammenligneligheden af oplysninger om migration og asyl fra netværket bør de nationale kontaktpunkter omfatte repræsentanter for f.eks. universiteter, forskningsorganisationer og forskere, offentlige organisationer og ikke-statslige organisationer og internationale organisationer, således at alle relevante implicerede bliver hørt.
Ændring 6
Betragtning 12
(12)  Når det er nødvendigt for at nå de opstillede mål, bør EMAN have mulighed for at etablere et samarbejde med andre enheder med kompetence inden for migration og asyl. Når der etableres sådanne relationer, bør der lægges særlig vægt på at sikre et godt samarbejde med enheder i Danmark, Norge, Island, Schweiz, kandidatlandene og de lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, og Rusland.
(12)  Når det er nødvendigt for at nå de opstillede mål, bør EMAN have mulighed for at etablere et samarbejde med andre enheder med kompetence inden for migration og asyl. Når der etableres sådanne relationer, bør der lægges særlig vægt på at sikre et godt samarbejde med enheder i Danmark, Norge, Island, Schweiz, kandidatlandene og de lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, og Rusland, med internationale organisationer, herunder ikke-statslige organisationer, med universiteter og forskningscentre og med asylansøgernes og migranternes oprindelses- og transitlande.
Ændring 7
Betragtning 14
(14)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger bør tages i betragtning i forbindelse med EMAN's informationsudvekslingssystem.
(14)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger bør tages i betragtning i forbindelse med EMAN's informationsudvekslingssystem.
____________
1 EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.
Ændring 8
Betragtning 14 a (ny)
(14a)  I henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og med forbehold af artikel 4 i nævnte protokol, deltager Det Forenede Kongerige ikke i vedtagelsen af denne beslutning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.
Ændring 9
Betragtning 14 b (ny)
(14b)  I henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, deltager Irland ikke i vedtagelsen af denne beslutning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.
Ændring 10
Artikel 1, stk. 2
EMAN's formål er at opfylde informationsbehovet hos Fællesskabets institutioner, medlemsstaternes myndigheder og institutioner og offentligheden om migration og asyl ved at tilvejebringe ajourførte, objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger om migration og asyl med henblik på at støtte Den Europæiske Unions politikformulering og beslutningstagning på disse områder.
EMAN's formål er at opfylde informationsbehovet hos Fællesskabets institutioner, medlemsstaternes myndigheder og institutioner og offentligheden samt hos tredjelande og internationale organisationer om alle aspekter af migration og asyl ved at tilvejebringe ajourførte, objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger om migration, asyl og integration, herunder detaljerede statistikker vedrørende indvirkningen af EU-lovgivning, med henblik på at støtte Den Europæiske Unions politikformulering og beslutningstagning på disse områder.
Ændring 11
Artikel 2, litra a
a) indsamle og udveksle ajourførte data og oplysninger fra en række kilder, herunder det akademiske miljø
a) indsamle og udveksle ajourførte og pålidelige data og oplysninger fra en række kilder, herunder det akademiske miljø og ikke-statslige organisationer
Ændring 12
Artikel 2, litra b
b) analysere de data og oplysninger, der er nævnt i litra a), og formidle dem i et nemt tilgængeligt format
b) analysere de data og oplysninger, der er nævnt i litra a), og formidle dem i et nemt tilgængeligt, forståeligt og sammenligneligt format
Ændring 13
Artikel 2, litra c
c) udvikle metoder til at gøre oplysningerne mere sammenlignelige, objektive og pålidelige på fællesskabsniveau ved at indføre indikatorer og kriterier, der gør oplysningerne mere konsistente og bidrager til at udvikle fællesskabsaktiviteter, der har relation til migrationsstatistikker
c) udvikle metoder til at gøre oplysningerne mere sammenlignelige, objektive og pålidelige på fællesskabsniveau ved at indføre indikatorer og kriterier, der gør oplysningerne mere konsistente og bidrager til at udvikle fællesskabsaktiviteter, der har relation til statistikker vedrørende migration og asyl (f.eks. oplysninger og statistikker vedrørende antallet af legale og illegale indvandrere, tilbagesendelser, imødekomne og afviste asylansøgninger og oprindelseslande), med det formål at harmonisere sådanne indikatorer og kriterier på europæisk plan i samarbejde med de øvrige kompetente europæiske organer
Ændring 14
Artikel 2, litra d
d) regelmæssigt offentliggøre rapporter om migrations- og asylsituationen i Fællesskabet og i medlemsstaterne
d) udarbejde og regelmæssigt offentliggøre rapporter om migrations- og asylsituationen i Fællesskabet og i medlemsstaterne
Ændring 15
Artikel 2, litra d a (nyt)
da) kompilere og offentliggøre EU's og medlemsstaternes love om migration og asyl samt enhver anden form for relevante oplysninger herom (kvoter, regulariseringer, betingelser for anmodning om flygtningestatus, fremgangsmåder og hermed forbunden retspraksis osv.). Udveksling af oplysninger om de forskellige behov på medlemsstaternes arbejdsmarkeder kunne repræsentere et fremskridt i forvaltningen af økonomiske migranter som led i en samlet tilgang på EU-plan
Ændring 16
Artikel 2, litra d b (nyt)
db) efter anmodning fra Kommissionen, Europa-Parlamentet eller Rådet for at bistå disse med deres respektive opgaver, udarbejde analyser, evalueringer, henstillinger og konklusioner vedrørende medlemsstaternes gennemførelse af EF-direktiver om migration og asyl og vedrørende nationale bestemmelsers overensstemmelse med EU-bestemmelser og internationale bestemmelser
Ændring 17
Artikel 2, litra f
f) udbrede kendskabet til EMAN ved at give adgang til de oplysninger, der indsamles, og formidle EMAN's resultater
f) udbrede kendskabet til EMAN ved at give adgang til de oplysninger, der indsamles, og formidle EMAN's resultater i så vid udstrækning som muligt
Ændring 18
Artikel 2, litra g
g) koordinere oplysninger og samarbejde med andre relevante europæiske og internationale organer.
g) koordinere oplysninger og samarbejde med andre relevante nationale, europæiske og internationale statslige og ikke-statslige organer.
Ændring 19
Artikel 2, stk. 1 a (nyt)
EMAN skal sikre, at dets virksomhed er i overensstemmelse med og samordnes med de relevante fællesskabsinstrumenter og -strukturer på migrations- og asylområdet.
Ændring 20
Artikel 4, stk. 2, litra a
a) deltage i udarbejdelsen af EMAN's årlige aktivitetsprogram på basis af et udkast fra formanden
a) bidrage til udarbejdelsen af og godkende EMAN's årlige aktivitetsprogram, herunder et vejledende minimums- og maksimumsbudget for hvert nationalt kontaktpunkt, som sikrer, at der er dækning for basisudgifterne til drift af EMN efter den i artikel 5 fastsatte hensigt, på basis af et udkast fra formanden
Ændring 21
Artikel 4, stk. 2, litra d
d) identificere de mest passende strategiske samarbejdsformer med andre enheder med kompetence inden for migration og asyl og om nødvendigt godkende de administrative regler for et sådant samarbejde, jf. artikel 10
d) identificere de mest passende strategiske samarbejdsformer med andre nationale, europæiske og internationale statslige og ikke-statslige enheder med kompetence inden for migration og asyl og om nødvendigt godkende de administrative regler for et sådant samarbejde, jf. artikel 10
Ændring 22
Artikel 5, stk. 1
1.  Hver medlemsstat udpeger en enhed, der optræder som nationalt kontaktpunkt.
1.  Hver medlemsstat udpeger en neutral enhed, der optræder som nationalt kontaktpunkt.
For at lette EMAN's arbejde og sikre, at det når sine mål, tager medlemsstaterne om fornødent hensyn til behovet for samordning mellem deres repræsentant i styrelsesrådet og deres nationale kontaktpunkt.
De nationale kontaktpunkter består af mindst tre eksperter. En af disse eksperter, der er den nationale koordinator, skal være tjenestemand eller ansat i den udpegede enhed. De øvrige eksperter kan tilhøre enheden eller andre offentlige eller private nationale og internationale organisationer, der er baseret i den pågældende medlemsstat.
De nationale kontaktpunkter består af mindst tre eksperter fra forskellige sektorer (offentlige forvaltninger, ikke-statslige organisationer og universiteter). En af disse eksperter, der er den nationale koordinator, skal være tjenestemand eller ansat i den udpegede enhed.
De nationale kontaktpunkter overholder principperne om upartiskhed og objektivitet for så vidt angår alle aspekter af deres beføjelser.
Ændring 23
Artikel 5, stk. 2, litra a
a) ekspertise inden for asyl og migration, der omfatter aspekter som lovgivning, politikformulering, forskning og statistik
a) vidtrækkende ekspertise inden for asyl og migration, der omfatter aspekter som lovgivning, politikformulering, forskning og statistik
Ændring 24
Artikel 5, stk. 3, litra b
b) fremsende nationale oplysninger til det informationsudvekslingssystem, der er nævnt i artikel 8
b) fremsende nationale oplysninger, analyser og evalueringer til det informationsudvekslingssystem, der er nævnt i artikel 8
Ændring 25
Artikel 5, stk. 3, litra c
c) udvikle kapacitet til at udstede og hurtigt besvare ad hoc anmodninger til/fra andre nationale kontaktpunkter
c) udvikle kapacitet til at udstede og hurtigt besvare ad hoc anmodninger til/fra andre nationale kontaktpunkter samt anmodninger fra Kommissionen, Europa-Parlamentet eller Rådet
Ændring 26
Artikel 5, stk. 3, litra d
d) oprette et nationalt migrationsnetværk bestående af en række organisationer og enkeltpersoner, der er aktive inden for migration og asyl, og som repræsenterer alle relevante implicerede. Medlemmerne af det nationale migrationsnetværk kan blive anmodet om at bidrage til EMAN's aktiviteter, navnlig med henblik på artikel 8 og 9.
d) oprette et nationalt migrations- og asylnetværk bestående af en række statslige og ikke-statslige organisationer, navnlig universiteter, forskningscentre og faglige sammenslutninger, og enkeltpersoner, der er aktive inden for forskellige dele af migrations- og asylområdet, og som repræsenterer alle relevante implicerede og kan bidrage med specifik knowhow. Medlemmerne af det nationale migrations- og asylnetværk anmodes om at bidrage til EMAN's aktiviteter, navnlig med henblik på artikel 8 og 9.
Ændring 27
Artikel 6, stk. 3
3.  Efter høring af styrelsesrådet og de nationale kontaktpunkter vedtager Kommissionen inden for rammerne af de generelle mål og opgaver, der er fastsat i artikel 1 og 2, EMAN's årlige aktivitetsprogram. Programmet fastsætter mål og tematiske prioriteter. Kommissionen overvåger gennemførelsen af det årlige aktivitetsprogram og rapporterer regelmæssigt til styrelsesrådet om gennemførelsen af dette og om EMAN's udvikling.
3.  Efter høring af de nationale kontaktpunkter og af Europa-Parlamentet og styrelsesrådets godkendelse vedtager Kommissionen under behørig hensyntagen til de disponible finansielle ressourcer og inden for rammerne af de generelle mål og opgaver, der er fastsat i artikel 1 og 2, EMAN's årlige aktivitetsprogram. Programmet fastsætter mål og tematiske prioriteter. Kommissionen overvåger gennemførelsen af det årlige aktivitetsprogram og rapporterer regelmæssigt til styrelsesrådet om gennemførelsen af dette og om EMAN's udvikling.
Ændring 28
Artikel 7, stk. 5 a (nyt)
5a.  Hvis de i stk. 5 nævnte aktiviteter ikke indgår i EMAN's årlige aktivitetsprogram, skal der i god tid gives de nationale kontaktpunkter meddelelse om dem.
Ændring 29
Artikel 8, overskrift
Informationsudvekslingssystem
Offentliggørelse, formidling og udveksling af oplysninger
Ændring 30
Artikel 8, stk. 1
1.  Der oprettes et internetbaseret informationsudvekslingssystem, der er tilgængeligt via et dedikeret websted, i overensstemmelse med denne artikel.
1.  Der oprettes et internetbaseret system for offentliggørelse, formidling og udveksling af oplysninger, der er tilgængeligt via et dedikeret websted, i overensstemmelse med denne artikel.
Ændring 31
Artikel 8, stk. 2, afsnit 1
2.  Indholdet af informationsudvekslingssystemet skal i princippet være offentligt tilgængeligt.
2.  Indholdet af systemet for offentliggørelse, formidling og udveksling af oplysninger skal i princippet være offentligt tilgængeligt.
Ændring 32
Artikel 8, stk. 3, litra f
f) en vejviser over forskere og forskningsinstitutioner på migrations- og asylområdet.
f) en vejviser over forskere og forskningsinstitutioner på migrations- og asylområdet samt over ikke-statslige organisationer og nationale, europæiske, internationale og mellemstatslige organisationer, der er aktive på dette område.
Ændring 33
Artikel 8, stk. 3, litra f a (nyt)
fa) en europæisk bibliografi over offentliggjorte og ikke-offentliggjorte akademiske arbejder, herunder navnlig rapporter, brochurer og konferencedokumenter
Ændring 34
Artikel 8, stk. 3, litra f b (nyt)
fb) en europæisk kalender over konferencer og vigtige begivenheder vedrørende alle aspekter af migration og asyl
Ændring 35
Artikel 8, stk. 3, litra f c (nyt)
fc) en database, hvori forskere og ph.d.-studerende kan indlæse oplysninger om deres afhandlinger og igangværende undersøgelser.
Ændring 36
Artikel 9, stk. 1
1.  Hvert nationalt kontaktpunkt udarbejder hvert år en rapport, der beskriver migrations- og asylsituationen i den pågældende medlemsstat, og som omfatter den politiske udvikling og statistiske oplysninger.
1.  Hvert nationalt kontaktpunkt udarbejder hvert år en rapport, der beskriver migrations- og asylsituationen i den pågældende medlemsstat, og som omfatter den juridiske udvikling (love og retspraksis) og den politiske udvikling og statistiske oplysninger.
Ændring 37
Artikel 10, stk. 1
1.  EMAN samarbejder med enheder i medlemsstaterne eller i tredjelande, herunder internationale organisationer, der har kompetence inden for migration og asyl.
1.  EMAN samarbejder med statslige og ikke-statslige enheder, organer og organisationer på EU-plan samt i medlemsstaterne og i tredjelande og med internationale organisationer, der har kompetence inden for migration og asyl.
EMAN prioriterer samarbejde med oprindelses- og transittredjelande for migranter til Den Europæiske Union.
Ændring 38
Artikel 10, stk. 1 a (nyt)
1a.  EMAN's samarbejde med asylansøgernes og migranternes oprindelses- og transitlande sikrer sammenhængen i gennemførelsen af den fælles migrations- og asylpolitik. Formålet med et sådant samarbejde er at opnå en passende grad af samarbejde med nabolande for at konsolidere den europæiske naboskabspolitik.
Ændring 39
Artikel 13
Senest tre år efter denne beslutnings ikrafttrædelse og herefter hvert tredje år fremlægger Kommissionen en rapport om EMAN's udvikling for Europa-Parlamentet, Rådet, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Rapporten ledsages i givet fald af forslag til ændring af denne beslutning.
Senest tre år efter denne beslutnings ikrafttrædelse og herefter hvert tredje år fremlægger Kommissionen en rapport om EMAN's udvikling for Europa-Parlamentet, Rådet, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Rapporten ledsages i givet fald af forslag til ændring af denne beslutning med henblik på en eventuel oprettelse af et europæisk migrationsovervågningscenter.
Ændring 40
Artikel 15, stk. 1
Denne beslutning anvendes fra den 1. januar 2008.
Denne beslutning anvendes fra datoen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Ændring 41
Artikel 15 a (ny)
Artikel 15 a
Revision
Denne beslutning revideres senest seks måneder efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse.

Standardfinansforordningen for forvaltningsorganer *
PDF 54kWORD 101k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. april 2008 om udkast til Kommissionens forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1653/2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer (SEK(2007)0492 - C6-0123/2007 - 2007/0901(CNS))
P6_TA(2008)0111A6-0068/2008

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til udkast til Kommissionens forordning (SEK(2007)0492),

-   hørt af Kommissionen med skrivelse af 25. april 2007 (C6-0123/2007),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelse fra Budgetkontroludvalget (A6-0068/2008),

1.   godkender Kommissionens udkast til forordning som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit udkast til forordning i overensstemmelse hermed;

3.   anmoder Kommissionen om fornyet høring, hvis den ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændringer
Ændring 1
BETRAGTNING 3 A (ny)
(3a)  Eftersom der sondres mellem decharge til forvaltningsorganets direktør for det administrative budget og decharge for organets gennemførelse af aktionsbevillingerne til fællesskabsprogrammerne, kan gennemsigtigheden i forbindelse med dechargeproceduren bringes i fare i tilfælde af en stærk forøgelse af antallet af forvaltningsorganer.
Ændring 2
BETRAGTNING 3 B (ny)
(3b)  I betragtning af de forskellige frister for Europa-Parlamentets dechargeafgørelse med hensyn til det almindelige budget, som er den 15. maj i år n+2, og dets dechargeafgørelse for forvaltningsorganerne, som er den 29. april i år n+2, bør alle involverede aktører forsøge af undgå vanskeligheder i praksis og tilstræbe en harmonisering af retsgrundlaget i fremtiden.
Ændring 4
BETRAGTNING 9 A (ny)
(9a)  Det bør præciseres, at styrelsesudvalget - som udpeges af Kommissionen, hvorved Kommissionen følgelig bliver ansvarlig for at sikre, at udvalgets medlemmer er i besiddelse af de nødvendige kvalifikationer og ikke befinder sig i en interessekonflikt - har et vist ansvar for budget- og kontrolanliggender og derfor bør være ansvarlig over for dechargemyndigheden.
Ændring 5
ARTIKEL 1, NR. 1 A (nyt)
Artikel 9, stk. 4 (forordning (EF) nr. 1653/2004)
1a)  Artikel 9, stk. 4, affattes således:
"Disponible bevillinger pr. 31. december hidrørende fra de formålsbestemte indtægter, der er omhandlet i artikel 15, fremføres automatisk. Disponible bevillinger svarende til fremførte formålsbestemte indtægter skal anvendes først. Senest den 1. juni i det følgende regnskabsår informerer forvaltningsorganet Kommissionen om gennemførelsen af de fremførte formålsbestemte indtægter. Kommissionen sender senest den 15. juli det følgende regnskabsår budgetmyndigheden en oversigt over anvendelsen af alle forvaltningsorganers formålsbestemte indtægter."
Ændring 6
ARTIKEL 1, NR. 2 A (nyt)
Artikel 13, stk. 2 (forordning (EF) nr. 1653/2004)
2a)  Artikel 13, stk. 2, affattes således:
"Af hensyn til likviditetsstyringen kan forvaltningsorganets regnskabsfører i behørigt begrundede tilfælde gennemføre transaktioner i nationale valutaer."
Ændring 7
ARTIKEL 1, NR. 4
Artikel 19 a, stk. 2, litra c (forordning (EF) nr. 1653/2004/EF)
c) beskyttelse af aktiver og oplysninger
c) beskyttelse af aktiver og sikring af oplysningernes gennemsigtighed
Ændring 8
ARTIKEL 1, NR. 5, LITRA
Artikel 20, stk. 2 (forordning (EF) nr. 1653/2004)
Budgettet og ændringsbudgetterne sendes i deres endeligt vedtagne form til budgetmyndigheden, Revisionsretten og Kommissionen til orientering og offentliggøres på det pågældende forvaltningsorgans hjemmeside. En oversigt over budgetterne og ændringsbudgetterne offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende senest tre måneder efter vedtagelsen.
Budgettet og ændringsbudgetterne sendes i deres endeligt vedtagne form til budgetmyndigheden, Revisionsretten og Kommissionen til orientering og offentliggøres på det pågældende forvaltningsorgans hjemmeside. En oversigt over budgetterne og ændringsbudgetterne offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende senest tre måneder efter vedtagelsen. Denne oversigt indeholder indtægter og udgifter og ændringer i forhold til det foregående regnskabsår, de fem vigtigste udgiftsposter i aktionsbudgettet og det administrative budget, de fem vigtigste indtægtsposter, stillingsfortegnelsen, herunder fastansat og midlertidigt ansat personale, en oversigt over kontraktansatte og nationale eksperter samt ændringerne i forhold til det foregående regnskabsår.
Ændring 9
ARTIKEL 1, NR. 5, LITRA B
Artikel 20, stk. 3 (forordning (EF) nr.1653/2004)
Forvaltningsorganet stiller på en passende måde oplysninger til rådighed om modtagerne af midler fra budgettet. Disse oplysninger stilles til rådighed under overholdelse af fortrolighedskravene, særlig beskyttelsen af personoplysninger, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2001 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger, og sikkerhedskravene.
Forvaltningsorganet stiller på sin hjemmeside oplysninger til rådighed om modtagerne af midler fra budgettet. De offentliggjorte oplysninger skal være let tilgængelige for tredjemand, overskuelige og dækkende. Disse oplysninger stilles til rådighed under overholdelse af fortrolighedskravene, særlig beskyttelsen af personoplysninger, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger, og sikkerhedskravene. Såfremt offentliggørelsen ikke er fuldstændig, fremsendes oplysninger om modtagerne på passende måde til Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg. Oplysningerne om modtagne budgetmidler offentliggøres i anonym form med angivelse af fortrolighedsgrundene og oplysning om den enhed, der er ansvarlig for afgørelsen om fortrolighed, i overensstemmelse med første og andet punktum.
Ændring 10
ARTIKEL 1, NR. 6 A (nyt)
Artikel 21, stk. 2, litra a (forordning (EF) nr. 1653/2004)
6a)  Artikel 21, stk. 2, litra a), affattes således:
"a) en stillingsfortegnelse, der angiver antallet af midlertidige stillinger, som godkendes inden for rammerne af budgetbevillingerne, inden for hver kategori, samt et velbegrundet skøn over det planlagte antal kontraktansatte, der foreløbigt er opført på budgettet"
Ændring 11
ARTIKEL 1, NR. 6 B (nyt)
Artikel 21, stk. 2, litra b (forordning (EF) nr. 1653/2004)
6b)  Artikel 21, stk. 2, litra b), affattes således:
"b) detaljeret dokumentation om formålsbestemte indtægter"
Ændring 12
ARTIKEL 1, NR. 6 C (nyt)
Artikel 21, stk. 2, litra c (forordning (EF) nr. 1653/2004)
6c)  Artikel 21, stk. 2, litra c), affattes således:
"c) oplysninger om opfyldelsen af alle de målsætninger, der tidligere er opstillet for de forskellige aktiviteter, samt de nye målsætninger, målt ved hjælp af indikatorer; resultatet af evalueringerne behandles og bruges til at vise, hvilke fordele en foreslået budgetændring vil kunne indebære."
Ændring 13
ARTIKEL 1, NR. 6 D (nyt)
Artikel 22, stk. 3 (forordning (EF) nr. 1653/2004)
6d)  Artikel 22, stk. 3, affattes således:
"Budgetmyndigheden vedtager stillingsfortegnelsen for samtlige forvaltningsorganer samt enhver senere ændring af denne under overholdelse af bestemmelserne i artikel 24. Den vedtagne stillingsfortegnelse offentliggøres i et bilag til sektion III - Kommissionen - i Den Europæiske Unions almindelige budget sammen med et velbegrundet skøn over det planlagte antal kontraktansatte, der foreløbigt er opført på budgettet."
Ændring 14
ARTIKEL 1, NR. 6 E (nyt)
Artikel 23, stk. 1, litra b (forordning (EF) nr. 1653/2004)
6e)  Artikel 23, stk. 1, litra b), affattes således:
"b) indtægterne i det foregående regnskabsår og indtægterne i år n-2, herunder formålsbestemte indtægter"
Ændring 15
ARTIKEL 1, NR. 6 F (nyt)
Artikel 24, stk. 1, afsnit 1 (forordning (EF) nr. 1653/2004)
6f)  Artikel 24, stk. 1, første afsnit, affattes således:
"1. Den stillingsfortegnelse, der er omhandlet i artikel 21, skal ud for det antal stillinger, der godkendes for det pågældende regnskabsår, vise antallet af godkendte stillinger for det foregående regnskabsår samt antallet af reelt besatte stillinger og antallet af kontraktansatte og nationale eksperter. Analogt hermed skal det velbegrundede skøn over det planlagte antal kontraktansatte, der foreløbigt er opført på budgettet for det regnskabsår, der er omhandlet i artikel 21, også indeholde det skønnede antal kontraktansatte i det foregående regnskabsår og det faktiske antal ansatte.
Stillingsfortegnelsen udgør en absolut grænse for forvaltningsorganet; ingen udnævnelser må finde sted ud over denne grænse."
Ændring 16
ARTIKEL 1, NR. 8
Artikel 27, stk. 1 (forordning (EF) nr.1653/2004)
1.  Det er forbudt de finansielle aktører, jf. kapitel 2 i dette afsnit, og alle andre personer, der er beskæftiget med budgetgennemførelse, forvaltning, revision eller kontrol, at foretage handlinger som led i budgetgennemførelsen, der vil kunne medføre, at den pågældendes egne interesser kommer i konflikt med forvaltningsorganets eller Fællesskabernes interesser. Hvis noget sådant skulle ske, har den pågældende pligt til at afholde sig fra at foretage handlingen og forelægge sagen for sin overordnede. Direktøren skal forelægge sagen for styrelsesudvalget.
1.  Det er forbudt de finansielle aktører, jf. kapitel 2 i dette afsnit, og alle andre personer, der er beskæftiget med budgetgennemførelse, forvaltning, revision eller kontrol, at foretage handlinger, der vil kunne medføre, at den pågældendes egne interesser kommer i konflikt med forvaltningsorganets eller Fællesskabernes interesser. Bestemmelserne i finansforordningen vedrørende Den Europæiske Unions almindelige budget samt vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne finder tilsvarende anvendelse. Hvis noget sådant skulle ske, har den pågældende pligt til at afholde sig fra at foretage handlingen og forelægge sagen for sin overordnede. Direktøren skal forelægge sagen for styrelsesudvalget.
Ændring 17
ARTIKEL 1, NR. 8 A (nyt)
Artikel 29, stk. 2 (forordning (EF) nr. 1653/2004)
8a)  Artikel 29, stk. 2, affattes således:
"Den anvisningsberettigede etablerer, i overensstemmelse med de relevante minimumsstandarder, som Kommissionen fastsætter for sine egne tjenestegrene, og under hensyn til de specifikke risici, der er forbundet med forvaltningsmiljøet og arten af de finansierede foranstaltninger, en organisatorisk struktur og systemer og procedurer for forvaltning og intern kontrol, der er tilpasset de opgaver, han skal udføre, herunder eventuelt efterfølgende kontrol."
Ændring 18
ARTIKEL 1, NR. 9 A (nyt)
Artikel 29, stk. 5 (forordning (EF) nr.1653/2004)
9a)  Artikel 29, stk. 5, affattes således:
"Senest den 15. marts i hvert regnskabsår redegør den anvisningsberettigede over for styrelsesudvalget for sin virksomhed i en årsberetning i overensstemmelse med artikel 9, stk. 7, i forordning (EF) nr. 58/2003. I denne årsberetning bekræfter den anvisningsberettigede i en undertegnet revisionserklæring, at oplysningerne i årsberetningen med eventuelle forbehold giver et retvisende billede af forvaltningsorganets økonomiske situation."
Ændring 19
ARTIKEL 1, NR. 10
Artikel 30, indledning (forordning (EF) nr.1653/2004)
Styrelsesudvalget udnævner en regnskabsfører, som skal være en udlånt tjenestemand eller en midlertidigt ansat, der er rekrutteret direkte af forvaltningsorganet, og som er ansvarlig for følgende:
Styrelsesudvalget udnævner en regnskabsfører, som skal være en udlånt tjenestemand, og som er ansvarlig for følgende:
Ændring 20
ARTIKEL 1, NR. 10
Artikel 30, stk. 2 (forordning (EF) nr.1653/2004)
Før regnskaberne godkendes af styrelsesudvalget, underskrives de af regnskabsføreren, som derved bekræfter, at han har rimelig sikkerhed for, at de giver et retvisende billede af forvaltningsorganets økonomiske situation.
Før regnskaberne godkendes af styrelsesudvalget, underskrives de af regnskabsføreren, som i en revisionserklæring bekræfter, at han har rimelig sikkerhed for, at de giver et retvisende billede af forvaltningsorganets økonomiske situation.
Ændring 21
ARTIKEL 1, NR. 12 A (nyt)
Artikel 35, stk. 1, afsnit 2 (forordning (EF) nr. 1653/2004)
12a)  Artikel 35, stk. 1, andet afsnit, affattes således:
"På grundlag af udtalelsen fra denne instans træffer direktøren afgørelse om indledning af en disciplinær procedure eller rejsning af erstatningskrav. Hvis instansen har opdaget systemrelaterede problemer, sender den en rapport ledsaget af henstillinger til den anvisningsberettigede og Kommissionens interne revisor. Hvis denne udtalelse er belastende for direktøren, fremsender instansen den til styrelsesudvalget og til Kommissionens interne revisor. Direktørens angivelser i disse tilfælde og begrundelsen for hans afgørelser tilføjes forvaltningsorganets beretning til budgetmyndigheden om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning."
Ændring 22
ARTIKEL 1, NR. 15
Artikel 42 a (forordning (EF) nr. 1653/2004)
Regnskabsføreren fører en oversigt over fordringer, der skal inddrives, hvori forvaltningsorganets fordringer samles efter datoen for udstedelsen af indtægtsordren. Oversigten føjes til forvaltningsorganets beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning. Forvaltningsorganet udarbejder en oversigt over forvaltningsorganets fordringer med angivelse af debitorernes navne og det skyldige beløb, når debitor ved en retskraftig dom er blevet pålagt at betale, og når der ikke er foretaget nogen betaling eller ikke er foretaget nogen betaling af betydning i et år efter afsigelsen af dommen. Oversigten offentliggøres under hensyntagen til den relevante lovgivning om databeskyttelse.
Regnskabsføreren fører en oversigt over fordringer, der skal inddrives, hvori forvaltningsorganets fordringer samles efter datoen for udstedelsen af indtægtsordren. Oversigten føjes til forvaltningsorganets beretning til budgetmyndigheden om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning. Den skal også specificere fordringer, der helt eller delvist er givet afkald på.
Forvaltningsorganet udarbejder en oversigt over forvaltningsorganets fordringer vedrørende organets eget budget med angivelse af debitorernes navne og det skyldige beløb, når debitor ved en retskraftig dom er blevet pålagt at betale, og når der ikke er foretaget nogen betaling eller ikke er foretaget nogen betaling af betydning i et år efter afsigelsen af dommen. Oversigten offentliggøres under hensyntagen til den relevante lovgivning om databeskyttelse.
Ændring 23
ARTIKEL 1, NR. 16 A (nyt)
Artikel 48, stk. 1 a (nyt) (forordning (EF) nr.1653/2004)
16a)  I artikel 48 tilføjes følgende stykke:
"I tilfælde af it-baserede betalingssystemer skal regnskabsføreren godkende disse systemers sikkerhed og pålidelighed."
Ændring 24
ARTIKEL 1, NR. 19
Artikel 50 a (forordning (EF) nr. 1653/2004)
Artikel 265a i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 finder tilsvarende anvendelse på udvælgelse af eksperter, der skal betales på grundlag af et fast beløb; eksperterne skal bistå forvaltningsorganet, navnlig i forbindelse med evaluering af forslag og ansøgninger om tilskud eller bud vedrørende indkøb, og yde teknisk bistand under opfølgningen og den endelige evaluering af projekter. Forvaltningsorganerne kan også bruge den liste over eksperter, som Kommissionen har opstillet.
Artikel 265a i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 finder tilsvarende anvendelse på udvælgelse af eksperter, der skal betales på grundlag af et fast beløb; eksperterne skal bistå forvaltningsorganet, navnlig i forbindelse med evaluering af forslag og ansøgninger om tilskud eller bud vedrørende indkøb, og yde teknisk bistand under opfølgningen og den endelige evaluering af projekter. Forvaltningsorganerne kan også bruge den liste over eksperter, som Kommissionen har opstillet. En liste med navnene på de eksperter, som samarbejdede med forvaltningsorganet i det pågældende regnskabsår, og den aflønning, som disse eksperter har modtaget, vedføjes som bilag til forvaltningsorganets beretning til budgetmyndigheden om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning under behørig hensyntagen til beskyttelsen af personoplysninger.
Ændring 25
ARTIKEL 1, NR. 21 A (nyt)
Artikel 66, stk. 1 (forordning (EF) nr. 1653/2004)
21a)  Artikel 66, stk. 1, affattes således:
"Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Europa-Parlamentet senest den 29. april i regnskabsår n+2 direktøren decharge for gennemførelsen af driftsbudgettet for regnskabsåret n. Direktøren underretter styrelsesudvalget om Europa-Parlamentets bemærkninger i den beslutning, der ledsager afgørelsen om decharge."

Rammefinansforordning for organer, som omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 *
PDF 59kWORD 111k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. april 2008 om udkast til Kommissionens forordning (EF, Euratom) om ændring af Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (SEK(2007)1013 - C6-0417/2007 - 2007/0151(CNS))
P6_TA(2008)0112A6-0069/2008

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til udkast til Kommissionens forordning (SEK(2007)1013),

-   hørt af Kommissionen med skrivelse af 20. juli 2007 (C6-0417/2007),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51

-   der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelse fra Budgetkontroludvalget (A6-0069/2008),

1.   godkender Kommissionens udkast til forordning som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit udkast til forordning i overensstemmelse hermed;

3.   anmoder Kommissionen om fornyet høring, hvis den ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændringer
Ændring 1
BETRAGTNING 3 A (ny)
(3a)  I betragtning af de forskellige frister for Europa-Parlamentets dechargeafgørelse med hensyn til det almindelige budget, som er den 15. maj i år n+2, og dets dechargeafgørelse for agenturerne, som er den 30. april i år n+2, bør alle involverede aktører forsøge at undgå vanskeligheder i praksis og tilstræbe en harmonisering af retsgrundlaget i fremtiden.
Ændring 2
ARTIKEL 1, NR. -1 (nyt)
Artikel 2, nr. 1 (forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002)
-1)  Artikel 2, nr. 1, affattes således
"1) "fællesskabsorgan": ethvert organ, som er omhanlet i artikel 185, stk. 1, i den generelle finansforordning.
Fællesskabsorganer, som rent faktisk modtager bidrag over budgettet, jf. artikel 185, stk. 1, i den generelle finansforordning: alle fællesskabsorganer, som modtager direkte støtte fra budgettet, og alle andre fællesskabsorganer, som modtager bidrag fra budgettet."
Ændring 3
ARTIKEL 1, NR. 3, LITRA C A (nyt)
Artikel 10, stk. 7 (forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002)
ca) Stk.  7 affattes således:
"7. Disponible bevillinger pr. 31. december hidrørende fra de formålsbestemte indtægter, der er omhandlet i artikel 19, fremføres automatisk. Disponible bevillinger svarende til fremførte formålsbestemte indtægter skal anvendes først. Senest den 1. juni det følgende regnskabsår informerer fællesskabsorganet Kommissionen om gennemførelsen af de fremførte formålsbestemte indtægter. Kommissionen sender senest den 15. juli det følgende regnskabsår budgetmyndigheden et sammendrag af anvendelsen af alle fællesskabsorganers formålsbestemte indtægter."
Ændring 5
ARTIKEL 1, NR. 7
Artikel 23, stk. 4 (forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002)
4.  Direktøren underretter hurtigst muligt bestyrelsen om alle overførsler, der er foretaget.
4.  Direktøren underretter hurtigst muligt bestyrelsen om alle overførsler, der er foretaget. Direktøren underretter budgetmyndigheden om alle overførsler, der er gennemført i henhold til stk. 2.
Ændring 6
ARTIKEL 1, NR. 9, LITRA A
Artikel 26, stk. 2 (forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002)
2.  En oversigt over budgettet og ændringsbudgetterne offentliggøres i deres endeligt vedtagne form i Den Europæiske Unions Tidende senest tre måneder efter vedtagelsen.
2.  En oversigt over budgettet og ændringsbudgetterne offentliggøres i deres endeligt vedtagne form i Den Europæiske Unions Tidende senest tre måneder efter vedtagelsen. Denne oversigt indeholder en angivelse af indtægter og udgifter og ændringer i forhold til det foregående regnskabsår, de fem vigtigste udgiftsposter på drifts- og administrationsbudgettet, de fem vigtigste indtægtsposter, stillingsfortegnelsen, herunder fastansat og midlertidigt ansat personale, en angivelse af antallet af kontraktansatte og nationale eksperter samt ændringerne i forhold til det foregående regnskabsår.
Ændring 7
ARTIKEL 1, NR. 9, LITRA B
Artikel 26, stk. 3 (forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002)
3.  Budgettet og ændringsbudgetterne sendes i deres endeligt vedtagne form til budgetmyndigheden, Revisionsretten og Kommissionen til orientering og offentliggøres på det pågældende fællesskabsorgans hjemmeside senest to måneder efter vedtagelsen.
3.  Budgettet og ændringsbudgetterne, herunder stillingsfortegnelsen (med fastansat og midlertidigt ansat personale samt en angivelse af antallet af kontraktansatte og nationale eksperter), sendes i deres endeligt vedtagne form til budgetmyndigheden, Revisionsretten og Kommissionen til orientering og offentliggøres på det pågældende fællesskabsorgans hjemmeside senest to måneder efter vedtagelsen.
Ændring 8
ARTIKEL 1, NR. 9, LITRA B
Artikel 26, stk. 4 (forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002)
4.  Fællesskabsorganet stiller på en passende måde oplysninger til rådighed om modtagerne af midler fra dets budget. Disse oplysninger stilles til rådighed under behørig iagttagelse af fortrolighedskravene, især beskyttelse af personoplysninger som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001.
4.  Fællesskabsorganet stiller på sin hjemmeside oplysninger til rådighed om modtagerne af midler fra dets budget. De offentliggjorte oplysninger skal være let tilgængelige for tredjemand, overskuelige og dækkende (fuldstændig offentliggørelse). Disse oplysninger stilles til rådighed under behørig iagttagelse af fortrolighedskravene, især beskyttelse af personoplysninger som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Såfremt offentliggørelsen ikke er fuldstændig, fremsendes oplysninger om modtagerne på passende måde til Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg. Oplysningerne om modtagne budgetmidler offentliggøres i anonym form med angivelse af fortrolighedsgrundene og oplysninger om den enhed, der er ansvarlig for afgørelsen om fortrolighed, i overensstemmelse med første og andet punktum.
Ændring 9
ARTIKEL 1, NR. 9 A (nyt)
Artikel 27, stk. 3, litra b a (nyt) (forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002)
9a)  I artikel 27, stk. 3, indføjes følgende litra ba):
"ba) detaljeret dokumentation om formålsbestemte indtægter, især det anslåede driftsoverskud for år n-1, som supplement til de oplysninger, der allerede foreligger vedrørende overskuddet for år n-2"
Ændring 10
ARTIKEL 1, NR. 9 B (nyt)
Artikel 27, stk. 3, litra d a (nyt) (forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002)
9b)  I artikel 27, stk. 3, indføjes følgende litra da):
"da) et overslag over saldoen for opgørelsen over resultatet for år n-1, jf. artikel 81."
Ændring 11
ARTIKEL 1, NR. 9 C (nyt)
Artikel 27, stk. 3 a (nyt) (forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002)
9c)  I artikel 27 indsættes følgende som stk. 3a:
"3a. Fællesskabsorganet sender desuden hvert år senest den 31. marts Kommissionen og budgetmyndigheden:
a) sit udkast til arbejdsprogram
b) sin ajourførte flerårige plan for personalepolitikken, der fastlægges efter Kommissionens retningslinjer
c) oplysninger om antallet af tjenestemænd, midlertidigt ansatte og kontraktansatte og nationale eksperter for år n-1 og n samt et overslag for år n+1
d) oplysninger om naturaliebidrag fra værtsmedlemsstaten til fællesskabsorganet."
Ændring 12
ARTIKEL 1, NR. 9 D (nyt)
Artikel 27, stk. 5 (forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002)
9d)  Artikel 27, stk. 5, affattes således:
"5. Budgetmyndigheden vedtager fællesskabsorganets stillingsfortegnelse samt enhver senere ændring af denne under overholdelse af bestemmelserne i artikel 32, stk. 1. Den vedtagne stillingsfortegnelse offentliggøres i et bilag til sektion III - Kommissionen - i Den Europæiske Unions almindelige budget sammen med et velbegrundet skøn over det planlagte antal kontraktansatte, der foreløbigt er opført på budgettet."
Ændring 13
ARTIKEL 1, NR. 9 E (nyt)
Artikel 31, stk. 1, litra b (forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002)
9e)  Artikel 31, stk. 1, litra b), affattes således:
"b) de anslåede indtægter i det foregående regnskabsår og indtægterne i år n-2, herunder formålsbestemte indtægter"
Ændring 15
ARTIKEL 1, NR. 15
Artikel 40, stk. 1, afsnit 1 (forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002)
1.  Den anvisningsberettigede redegør over for bestyrelsen for sin virksomhed i en årsberetning, der ledsages af oplysninger om de finansielle forhold og forvaltningen til bekræftelse af, at oplysningerne i beretningen giver et retvisende billede, medmindre andet er præciseret i eventuelle forbehold vedrørende afgrænsede indkomst- og udgiftsområder.
1.  Den anvisningsberettigede redegør over for bestyrelsen for sin virksomhed i en årsberetning, der ledsages af oplysninger om de finansielle forhold og forvaltningen til bekræftelse i en revisionserklæring af, at oplysningerne i beretningen giver et retvisende billede, medmindre andet er præciseret i eventuelle forbehold vedrørende afgrænsede indkomst- og udgiftsområder.
Ændring 16
ARTIKEL 1, NR. 15 A (nyt)
Artikel 40, stk. 2 (forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002)
15a)  Artikel 40, stk. 2, affattes således:
"2. Bestyrelsen fremsender hvert år senest den 15. juni en analyse og en evaluering af den anvisningsberettigedes årsberetning vedrørende det foregående regnskabsår indeholdende revisionserklæringen til budgetmyndigheden og Revisionsretten. Denne analyse og evaluering medtages i årsberetningen for fællesskabsorganet i overensstemmelse med bestemmelserne i grundretsakten."
Ændring 17
ARTIKEL 1, NR. 16
Artikel 43, stk. 2 a, afsnit 1 (forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002)
2a.  Før regnskaberne vedtages af direktøren, underskrives de af regnskabsføreren, som derved bekræfter, at han har rimelig sikkerhed for, at regnskaberne giver et retvisende billede af fællesskabsorganets økonomiske situation.
2a.  Før regnskaberne vedtages af bestyrelsen, underskrives de af regnskabsføreren, som derved bekræfter, at han har rimelig sikkerhed for, at regnskaberne giver et retvisende billede af fællesskabsorganets økonomiske situation.
Ændring 18
ARTIKEL 1, NR. 19
Artikel 47, stk. 4 (forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002)
4.  Den særlige instans for økonomiske uregelmæssigheder, som Kommissionen har oprettet i henhold til artikel 66, stk. 4, i den generelle finansforordning, udøver over for fællesskabsorganet de samme beføjelser som dem, den er tildelt over for Kommissionens tjenestegrene, medmindre bestyrelsen beslutter at oprette en funktionelt uafhængig instans eller at deltage i en fælles instans, der er oprettet af flere fællesskabsorganer.
4.  Den særlige instans for økonomiske uregelmæssigheder, som Kommissionen har oprettet i henhold til artikel 66, stk. 4, i den generelle finansforordning, udøver over for fællesskabsorganet de samme beføjelser som dem, den er tildelt over for Kommissionens tjenestegrene. For sager vedrørende agenturerne afsættes der en plads til en repræsentant for de enkelte agenturer.
På grundlag af udtalelsen fra denne instans afgør direktøren, om der skal indledes en disciplinær procedure eller rejses erstatningskrav. Hvis instansen har opdaget systemrelaterede problemer, sender den en rapport ledsaget af henstillinger til den anvisningsberettigede og Kommissionens interne revisor. Hvis denne udtalelse er belastende for direktøren, fremsender instansen den til bestyrelsen og til Kommissionens interne revisor.
På grundlag af udtalelsen fra denne instans afgør direktøren, om der skal indledes en disciplinær procedure eller rejses erstatningskrav. Hvis instansen har opdaget systemrelaterede problemer, sender den en rapport ledsaget af henstillinger til den anvisningsberettigede og Kommissionens interne revisor. Hvis denne udtalelse er belastende for direktøren, fremsender instansen den til bestyrelsen og til Kommissionens interne revisor. Direktørens angivelser i disse tilfælde og begrundelsen for hans afgørelser indgår i direktørens årsberetning.
Ændring 19
ARTIKEL 1, NR. 22
Artikel 58 a, stk. 1 (forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002)
Regnskabsføreren fører en oversigt over fordringer, der skal inddrives, hvori Fællesskabets fordringer samles efter datoen for udstedelsen af indtægtsordren. Oversigten føjes til fællesskabsorganets beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning.
Regnskabsføreren fører en oversigt over fordringer, der skal inddrives, hvori Fællesskabets fordringer samles efter datoen for udstedelsen af indtægtsordren. Oversigten føjes til fællesskabsorganets beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning. Det skal endvidere fremgå af oversigten, hvilke indtægtsordrer der helt eller delvist er givet afkald på.
Ændring 20
ARTIKEL 1, NR. 23
Artikel 59, litra b (forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002)
b)  Når gebyrerne og afgifterne fuldt ud bestemmes af lovgivning eller beslutninger truffet af bestyrelsen, kan den anvisningsberettigede undlade at udstede indtægtsordrer og udstede debetnotaer, så snart han har fastlagt fordringen. I så fald registreres alle oplysninger om fællesskabsorganets fordring.
b)  Når gebyrerne og afgifterne fuldt ud bestemmes af lovgivning eller beslutninger truffet af bestyrelsen, kan den anvisningsberettigede undlade at udstede indtægtsordrer og udstede debetnotaer, så snart han har fastlagt fordringen. I så fald registreres alle oplysninger om fællesskabsorganets fordring. Den anvisningsberettigede skal føre en liste over debetnotaerne. Listen føjes til fællesskabsorganets beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning. Det skal endvidere fremgå af listen, hvilke debetnotaer der helt eller delvist er givet afkald på.
Ændring 21
ARTIKEL 1, NR. 25 A (nyt)
Artikel 69 (forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002)
25a)  Artikel 69 affattes således:
"Artikel 69
Udgifterne skal fastsættes, anvises og betales inden for de tidsfrister og efter de bestemmelser, der er fastsat i finansforordningen og dens gennemførelsesbestemmelser. I tilfælde af it-baserede betalingssystemer skal regnskabsføreren godkende disse systemers sikkerhed og pålidelighed."
Ændring 22
ARTIKEL 1, NR. 28
Artikel 74 a (forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002)
Artikel 265a i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 finder tilsvarende anvendelse på udvælgelse af eksperter. Disse eksperter betales på grundlag af et fast beløb for at bistå fællesskabsorganet, navnlig i forbindelse med evaluering af forslag og ansøgninger om tilskud eller bud vedrørende indkøb, og for at yde teknisk bistand under opfølgningen og den endelige evaluering af projekter. Fællesskabsorganet kan anvende de lister, som er udarbejdet af Kommissionen eller andre fællesskabsorganer.
Artikel 265a i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 finder tilsvarende anvendelse på udvælgelse af eksperter. Disse eksperter betales på grundlag af et fast beløb for at bistå fællesskabsorganet, navnlig i forbindelse med evaluering af forslag og ansøgninger om tilskud eller bud vedrørende indkøb, og for at yde teknisk bistand under opfølgningen og den endelige evaluering af projekter. Fællesskabsorganet kan anvende de lister, som er udarbejdet af Kommissionen eller andre fællesskabsorganer. En liste med navnene på de eksperter, som samarbejdede med fællesskabsorganet i det pågældende regnskabsår, og den aflønning, disse eksperter har modtaget, vedføjes som bilag til fællesskabsorganets beretning til budgetmyndigheden om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning under behørig hensyntagen til beskyttelsen af personoplysninger.
Ændring 23
ARTIKEL 1, NR. 30
Artikel 82, stk. 1 (forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002)
Regnskabsføreren sender senest den 1. marts i året efter det afsluttede regnskabsår sit foreløbige årsregnskab, ledsaget af beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i regnskabsåret, jf. artikel 76 i denne forordning, til Kommissionens regnskabsfører og Revisionsretten, for at Kommissionens regnskabsfører kan konsolidere årsregnskaberne som omhandlet i artikel 128 i den generelle finansforordning.
Regnskabsføreren sender senest den 1. marts i året efter det afsluttede regnskabsår sit foreløbige årsregnskab, ledsaget af beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i regnskabsåret, jf. artikel 76 i denne forordning, til Kommissionens regnskabsfører og Revisionsretten, for at Kommissionens regnskabsfører kan konsolidere årsregnskaberne som omhandlet i artikel 128 i den generelle finansforordning. Kommissionens regnskabsfører forelægger budgetmyndigheden en beretning om konsolidering af alle agenturernes regnskaber.
Ændring 24
ARTIKEL 1, NR. 30
Artikel 82, stk. 2 (forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002)
Regnskabsføreren sender også beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning til Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. marts efter det afsluttede regnskabsår.
Regnskabsføreren sender også beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning med sin revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. marts efter det afsluttede regnskabsår.
Ændring 25
ARTIKEL 1, NR. 30
Artikel 83, stk. 2 (forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002)
2.  Ved modtagelsen af Revisionsrettens bemærkninger til fællesskabsorganets foreløbige årsregnskab opstiller direktøren på eget ansvar fællesskabsorganets endelige årsregnskab i overensstemmelse med artikel 43 og sender det til bestyrelsen, som afgiver en udtalelse om årsregnskabet.
2.  Ved modtagelsen af Revisionsrettens bemærkninger til fællesskabsorganets foreløbige årsregnskab opstiller direktøren på eget ansvar fællesskabsorganets endelige årsregnskab i overensstemmelse med artikel 43. Det endelige årsregnskab godkendes af bestyrelsen.
Ændring 26
ARTIKEL 1, NR. 30
Artikel 83, stk. 3 (forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002)
3.  Direktøren fremsender senest den 1. juli efter det afsluttede regnskabsår dette endelige årsregnskab, ledsaget af bestyrelsens udtalelse, til Kommissionens regnskabsfører, Revisionsretten, Europa-Parlamentet og Rådet.
3.  Direktøren fremsender senest den 1. juli efter det afsluttede regnskabsår dette endelige årsregnskab, som godkendt af bestyrelsen, til Kommissionens regnskabsfører, Revisionsretten, Europa-Parlamentet og Rådet.
Ændring 27
ARTIKEL 1, NR. 30 A (nyt)
Artikel 94, stk. 1 (forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002)
30a)  Artikel 94, stk. 1, affattes som følger:
"1. Efter henstilling fra Rådet meddeler Europa-Parlamentet inden den 30. april i år n+2 direktøren decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret n. Direktøren underretter bestyrelsen om Europa-Parlamentets bemærkninger i den beslutning, der ledsager afgørelsen om decharge."
Ændring 28
ARTIKEL 1, NR. 30 B (nyt)
Artikel 94, stk. 3 (forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002)
30b)  Artikel 94, stk. 3, affattes således:
"3. Hvis Europa-Parlamentet udsætter afgørelsen om decharge, bestræber direktøren i samarbejde med bestyrelsen sig på snarest muligt at træffe foranstaltninger, der kan fjerne eller gøre det lettere at fjerne hindringerne for denne afgørelse."
Ændring 29
ARTIKEL 1, NR. 31 A (nyt)
Artikel 98 a (ny) (forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002)
31a)  Følgende artikel 98a indsættes:
"Artikel 98a
To år inden udløbet af et finansielt overslag eller en flerårig finansiel ramme afgiver Kommissionen udtalelse til Europa-Parlamentet og Rådet om hvert enkelt agenturs funktion og behovet for det."
Ændring 30
ARTIKEL 1, NR. 32
Artikel 99 (forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002)
32)  I artikel 99 tilføjes følgende punktum: "Direktøren sender Kommissionen disse regler til orientering."
32)  Artikel 99 affattes således:
"Artikel 99
På grundlag af et forslag fra direktøren vedtager bestyrelsen om nødvendigt og i overensstemmelse med Kommissionen de nærmere bestemmelser for gennemførelse af fællesskabsorganets finansforordning."

Rettighedsbaserede forvaltningsinstrumenter i fiskeriet
PDF 31kWORD 60k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. april 2008 om rettighedsbaserede forvaltningsinstrumenter i fiskeriet (2007/2111(INI))
P6_TA(2008)0113A6-0060/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik(1),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om reformen af den fælles fiskeripolitik ("Vejviser") (KOM(2002)0181),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om rettighedsbaserede forvaltningsinstrumenter i fiskeriet (KOM(2007)0073),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A6-0060/2008),

A.   der henviser til, at Kommissionen i sin grønbog om revisionen af den fælles fiskeripolitik gav udtryk for det synspunkt, at de alternative forvaltningsmekanismer vil kunne spille en vigtig supplerende rolle i forbindelse med Fællesskabets forvaltning af fiskeriet,

B.   der henviser til, at Kommissionen har indledt en debat om rettighedsbaseret forvaltning i fiskeriet,

C.   der henviser til, at en række interessenter allerede har bidraget til debatten,

D.   der henviser til, at der tidligere har været foretaget en række undersøgelser af rettighedsbaseret forvaltning, men at ingen af dem dækkede samtlige kystmedlemsstater i EU,

E.   der henviser til, at flere undersøgelser imidlertid har beskæftiget sig med anvendelsen og virkningerne af ordninger, der muliggør overdragelse af fiskerirettigheder mod økonomisk kompensation,

F.   der henviser til, at Kommissionen nu har sendt en undersøgelse i udbud,

G.   der henviser til, at Kommissionen har udtalt, at den på nuværende tidspunkt ikke har nogen planer om at ændre de eksisterende forvaltningsordninger, men at den ligeledes har erklæret, at den vil indføre ændringer i den måde, den fælles fiskeripolitik fungerer på, og derfor søger brugbare alternativer,

H.   der henviser til, at de eksisterende systemer til forvaltning af fiskeriet i Den Europæiske Union, navnlig systemet med TAC'er og kvoter, ikke løser sektorens problemer, og derfor finder det nødvendigt og af afgørende betydning, at der indledes en generel debat om dette spørgsmål med en analyse af positive og negative aspekter ved en eventuel vedtagelse af nye forvaltningssystemer,

I.   der henviser til, at det derfor er vigtigt at overveje, hvordan den fælles fiskeripolitik vil kunne gøres mere effektiv, især med hensyn til fiskeriforvaltningspolitikken, hvis nuværende mangler er åbenbare,

J.   der henviser til, at en ændring ikke vil medføre forbedringer, medmindre den sikrer, at ressourcerne udnyttes på en økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig måde,

1.   glæder sig over, at Kommissionen har indledt en debat om rettighedsbaseret forvaltning i fiskeriet som første skridt hen imod en nødvendig ændring af den eksisterende forvaltningspolitik;

2.   påpeger, at havets biologiske ressourcer er et fælles offentligt gode;

3.   er af den opfattelse, at de pågældende rettigheder ikke bør opfattes som ejendomsrettigheder, men som en form for brugs- eller fangstret, der følgelig er underlagt passende begrænsninger;

4.   anerkender imidlertid også, at der er flere typer rettighedsbaserede forvaltningssystemer, og at disse bygger på forskellige forudsætninger med hensyn til:

   a) hvem rettighederne skal tildeles, betingelserne for overdragelse af rettighederne og deres omsættelighed (overdragelse af rettighederne mod en økonomisk værdi);
   b) rettighedernes omfang, navnlig spørgsmålet om, hvorvidt de er defineret i forhold til det sted, hvor de skal udnyttes, den tilladte fangstmængde eller den indsats, der kan anvendes;

5.   glæder sig over, at Kommissionen har offentliggjort et udbud med henblik på at få foretaget en udtømmende undersøgelse af de forskellige forvaltningsordninger;

6.   mener, at den fastsatte frist for drøftelsen af dette spørgsmål er alt for kort, og anmoder derfor om en forlængelse af fristen for at sikre, at de forskellige muligheder og følgerne heraf undersøges behørigt;

7.   erkender imidlertid, at det, selv inden en sådan undersøgelse er foretaget, står fast, at der findes en lang række systemer, hvoraf de fleste, hvis ikke alle, anvender en form for rettighedsbaseret forvaltning i begrebets videste forstand; erkender ligeledes, at de erfaringer, der er indhøstet med hensyn til rettighedsbaseret fiskeri i de medlemsstater, der har gjort brug heraf, i mange henseender har vist sig at være meget positive, f.eks. hvad angår en reduktion af kapaciteten;

8.   mener, at det ligeledes står fast, at de anvendte former for rettighedsbaseret forvaltning på fællesskabsplan og i det mindste også i visse medlemsstater er hybride systemer, både hvad angår mulighederne for tildeling og overdragelse/salg af rettighederne og den måde, som rettighedernes omfang er defineret på;

9.   bemærker sagens store kompleksitet og de deraf følgende vanskeligheder, som vil være forbundet med at bevæge sig i retning af et fælles system, hvad enten dette sker gennem en harmonisering af medlemsstaternes praksis eller gennem forvaltningen af systemet på fællesskabsplan;

10.   er imidlertid af den opfattelse, at disse vanskeligheder ikke er uovervindelige, idet rettighedsbaseret forvaltning inden for fiskeri er blevet indført i mange lande og regioner, som globalt har størst interesse i fiskeriet, og da ordningen i høj grad kan vise sig at være positiv for forvaltningen af visse af Fællesskabets fiskerflåder, bør det i det mindste overvejes at inkorporere den i den fælles fiskeripolitik;

11.   finder, at det er nødvendigt at kende de konsekvenser, som ændringer, navnlig indførslen af individuelle omsættelige kvoter og andre rettighedsbaserede former for adgang på fællesskabsplan, kan få i forhold til:

   - den relative stabilitet og dens betydning for opretholdelsen af fiskeriafhængige samfunds levedygtighed,
   - i hvor stor udstrækning adgangen til sådanne rettigheder er koncentreret, og de samfundsøkonomiske følger heraf,
   - store virksomheders eventuelle fordele heraf på bekostning af små erhvervsdrivende eller lokalsamfundsbaseret fiskeri,
   - frygten for, at eventuelle ekstraomkostninger i denne forbindelse kan modvirke investeringer i fartøjer, udstyr, sikkerheds- og arbejdsforhold,
   - sandsynligheden for, at kvoter befinder sig hos andre end dem, der er aktivt beskæftiget i fiskeriet;
   - de problemer, der er forbundet med at opnå den første tildeling og med at give uventede fordele til dem, som opnår en tildeling,
   - risikoen for en overdreven koncentration af rettigheder;

12.   finder, at der skal være fundet en løsning på disse spørgsmål, inden der tages skridt til indførelse af en fælles ordning, og at det f.eks. er muligt - som det er fremgået af de eksisterende fortilfælde - at begrænse akkumuleringen af fiskerettigheder;

13.   er af den opfattelse, at der også bør lægges vægt på de positive aspekter af rettighedsbaseret forvaltning af fiskeriet, som der er forholdsvis udbredt enighed om, herunder at:

   - forvaltningen bliver mere rationel, eftersom rettighedshavere gøres direkte ansvarlige for forvaltning og overholdelse af de generelle regler, hvilket har en tendens til at frembringe en mere initiativrig sektor, som er mindre afhængig af ekspertbistand, mellemmænd og offentlig støtte;
   - det bliver lettere at overvåge fiskerflåder, der er omfattet af denne ordning, eftersom fartøjer med rettigheder er nøje identificeret;
   - omfanget af udsmid reduceres, da det bliver muligt at købe fiskerettigheder for arter, for hvilke der kun er en begrænset kvote;
   - fiskerflåderne vil søge at gøre deres virksomhed rentabel, hvilket generelt vil medføre en kapacitetsreduktion, fordi de ældste og mindst effektive enheder elimineres;
   - den enkleste måde at indføre ordningen på vil være at tildele medlemsstaterne kvoter i overensstemmelse med deres relative stabilitet, som dermed heller ikke vil blive berørt;

14.   overvejer også, om et fælles system for rettighedsbaseret forvaltning i alle tilfælde vil være hensigtsmæssigt for de forskellige former for fiskeri;

15.   henleder i den forbindelse opmærksomheden på de forskellige behov, der gør sig gældende for henholdsvis enkelt- og flerartsfiskeri, og på de særlige forhold for det kystnære fiskeri;

16.   finder med hensyn til det kystnære fiskeri, at der bør træffes særlige bestemmelser herfor, enten ved at anvende kriterier vedrørende geografisk afstand til kysten eller ved at øremærke en del af kvoten til dette fiskeri;

17.   glæder sig derfor over, at Kommissionen på nuværende tidspunkt ikke har til hensigt at indføre nogen ændringer i de eksisterende forvaltningssystemer;

18.   mener imidlertid, at fordelene og ulemperne ved de forskellige rettighedsbaserede forvaltningssystemer ikke desto mindre bør overvejes yderligere;

19.   finder det nødvendigt at undgå økonomisk forvridning inden for fiskerisektoren, som vil skade ejerne af de små fartøjer, navnlig inden for det kystnære fiskeri;

20.   anerkender, at sådanne systemer kan fremme den økonomiske effektivitet, såfremt de er udformet korrekt; minder om, at økonomisk effektivitet er et af målene for enhver form for økonomisk politik, og at den fælles fiskeripolitik sigter mod at sikre en rentabel fiskerisektor, som bliver stadig mindre afhængig af offentlig støtte;

21.   påpeger, at eftersom fiskeriet er omfattet af en fælles politik, bør der på fællesskabsplan vedtages mekanismer til forvaltning af fiskerettigheder, som kan skabe mulighed for en bedre forvaltning af fiskeressourcerne;

22.   mener, at økonomisk effektivitet er værdifuld, i det omfang den fremmer målene for den fælles fiskeripolitik;

23.   opfordrer følgelig Kommissionen til at sikre, at de undersøgelser, som den iværksætter om rettighedsbaseret forvaltning, er rettet mod at:

   I. give et komplet billede og en fuldstændig analyse af de forvaltningssystemer, som i øjeblikket anvendes i medlemsstaterne,
  II. se på de grundlæggende betingelser - inden for rettighedsbaseret forvaltning - for:
   a) hvem rettighederne kan tildeles, hvem rettighederne kan overdrages til, og hvorvidt rettighederne er omsættelige, samt enhver begrænsning i forbindelse hermed og
   b) rettighedernes omfang, dvs. om de er defineret i forhold til beliggenhed, mængde (output) eller indsats (input) eller en blanding heraf,
  III. vurdere - ved hjælp af data fra de nuværende forvaltningssystemer - disse betingelsers betydning for opnåelsen af målene for den fælles fiskeripolitik i forhold til:
   a) forbedring af indkomstgrundlaget for folk, der er beskæftiget i fiskeindustrien,
   b) sikring af en bæredygtig marin økologi, hvor fiskebestandene bevares, og
   c) opretholdelse af fiskeriafhængige samfunds levedygtighed
   d) den udstrækning, i hvilken ordningen siden dens indførelse har medvirket til at koncentrere fiskerirettighederne på få hænder og ført til tab af beskæftigelse,
   e) fiskerisektorens økonomiske effektivitet,
   IV. undersøge disse spørgsmål enkeltvis i forhold til de forskellige former for fiskeri både i og uden for EF-farvande;

24.   opfordrer Kommissionen til at forlænge fristen for drøftelse af dette spørgsmål;

25.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter, de regionale rådgivende råd og Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur.

(1) EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59. Senest ændret ved forordning (EF) 865/2007 (EUT L 192 af 24.7.2007, s. 1).


Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen
PDF 20kWORD 46k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 10. april 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (KOM(2008)0094 - C6-0085/2008 - 2008/2043(ACI))
P6_TA(2008)0114A6-0083/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0094 - C6-0085/2008),

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(1), særlig punkt 28,

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen(2),

-   der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A6-0083/2008),

A.   der henviser til, at Den Europæiske Union har oprettet passende lovgivningsmæssige og budgetmæssige instrumenter med henblik på at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af følgerne af større strukturændringer i verdenshandelsmønstrene, med det formål at reintegrere dem på arbejdsmarkedet,

B.   der henviser til, at Den Europæiske Unions finansielle bistand til arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af strukturændringer, bør være dynamisk og tilvejebringes så hurtigt og effektivt som muligt,

C.   der henviser til, at Malta og Portugal med skrivelser af 12. september 2007 og 9. oktober 2007 har anmodet om støtte i forbindelse med afskedigelser inden for tekstilindustrien i Malta og automobilsektoren i Portugal(3),

1.   anmoder de involverede institutioner om at tage de nødvendige skridt til at fremskynde anvendelsen af fonden;

2.   understreger, at det har sine tvivl, for så vidt angår arten af de foranstaltninger, der finansieres fra fonden med henblik på at nedbringe antallet af arbejdsløse; anmoder Kommissionen om i samarbejde med de portugisiske myndigheder nøje at overvåge situationen i forhold til bestemmelserne i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1927/2006 og aflægge beretning for de lovgivende myndigheder og budgetmyndighederne;

3.   godkender afgørelsen, der er vedføjet som bilag;

4.   pålægger sin formand at undertegne afgørelsen sammen med formanden for Rådet og drage omsorg for, at den offentliggøres i EUT;

5.   pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG:

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

af 10. april 2008

om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(4), særlig punkt 28,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen(5), særlig artikel 12, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, i det følgende benævnt "fonden", blev oprettet med henblik på at yde supplerende støtte til afskedigede arbejdstagere, som er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre, med det formål at reintegrere dem på arbejdsmarkedet.

(2)  Den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 giver mulighed for at anvende fonden inden for et årligt loft på 500 mio. EUR.

(3)  Malta indgav den 12. september 2007 en ansøgning om at anvende fonden på grund af afskedigelser i tekstilsektoren, særlig til arbejdstagere, der er afskediget af VF (Malta) Ltd og Bortex Clothing Ind Co Ltd. Ansøgningen opfylder kravene til fastlæggelse af støttebeløbets størrelse, jf. artikel 10 i forordning (EF) nr. 1927/2006.

(4)  Portugal indgav den 9. oktober 2007 en ansøgning om at anvende fonden på grund af afskedigelser i automobilsektoren, særlig til arbejdstagere, der er afskediget af Opel i Azambuja, Alcoa Fujikura i Seixal og Johnson Controls i Portalegre. Ansøgningen opfylder kravene til fastlæggelse af støttebeløbets størrelse, jf. artikel 10 i forordning (EF) nr. 1927/2006.

(5)  Fonden bør derfor anvendes til yde et finansielt bidrag til ansøgningerne.

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

I forbindelse med Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2008 anvendes Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, således at et beløb på 3 106 882 EUR kan stilles til rådighed i form af forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Artikel 2

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. april 2008

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2008/29/EF (EUT L 6 af 10.1.2008, s. 7).
(2) EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.
(3) Ansøgning EGF/2007/008 og EGF/2007/010.
(4) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2008/29/EF (EUT L 6 af 10.1.2008, s. 7).
(5) EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.


Budgetretningslinjer for 2009 - Sektioner I, II, IV, V, VI, VII, VIII og IX
PDF 240kWORD 70k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. april 2008 om retningslinjerne for 2009-budgetproceduren, sektion I – Europa-Parlamentet, sektion II – Rådet, sektion IV – Domstolen, sektion V – Revisionsretten, sektion VI – Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, sektion VII – Regionsudvalget, sektion VIII – Den Europæiske Ombudsmand, sektion IX – Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (2008/2021(BUD))
P6_TA(2008)0115A6-0082/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 272,

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(1),

-   der henviser til Rådets afgørelse 2000/597/EF, Euratom af 29. september 2000 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter(2),

-   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(3),

-   der henviser til den femte beretning fra institutionernes generalsekretærer om udviklingstendenserne inden for udgiftsområde 5 i de finansielle overslag fra maj 2006,

-   der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2006, med institutionernes svar(4),

-   der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A6-0082/2008),

A.   der henviser til, at Europa-Parlamentet på dette stadium af den årlige budgetprocedure afventer de øvrige institutioners overslag og Præsidiets forslag til 2009-budgettet,

B.   der henviser til, at der blev vedtaget et pilotprojekt med henblik på at forbedre samarbejdet og forbindelserne mellem Præsidiet og Budgetudvalget i løbet af hele 2009-budgetproceduren;

C.   der henviser til, at loftet for udgiftsområde 5 i 2009 er på 7 777 000 000 EUR(5), hvilket svarer til en stigning på 4,3 % sammenlignet med 2008;

D.   der henviser til, at Europa-Parlamentets budget for 2008 udgør 1 452 517 167 EUR, hvilket svarer til 19,68 % af udgiftsområde 5 i år;

Europa-Parlamentet
Generel ramme og vigtige udfordringer

1.   understreger, at 2009 vil være et år med vidtrækkende ændringer for Parlamentet, og mener, at dette bør afspejles i dets budgetprocedure; mener, at dette er en ny mulighed for at sikre, at dets politiske prioriteringer finansieres behørigt, samtidig med at de kontrolleres for at finde besparelser, når dette er muligt, og sikre budgettets bæredygtighed;

2.   mener, at følgende vigtige udfordringer må tages op, samtidig med at den mest effektive anvendelse af midler fastholdes:

   - udfordringer som følge af Lissabontraktatens ikrafttrædelse;
   - udfordringer i forbindelse med, at 2009 er et valgår for Europa-Parlamentet;
   - udfordringer i forbindelse med den nye statut for medlemmer og overgangen til en ny valgperiode;

3.   bemærker, at Præsidiet i sit dokument kommer ind på spørgsmålet om Parlamentets frivillige andel på 20 %; minder om, at flere på hinanden følgende budgetter har udvist overskud ved årets afslutning, og at det, selv om det er parat til at overveje yderligere udgifter, som bestemt vil være nødvendige til de særlige behov i 2009, ønsker at gennemgå alle udgiftsposter, samtidig med at andelen på 20 % ikke overskrides;

4.   mener, at en tendens til mådehold er at foretrække, når budgettet udarbejdes, selv om dette ikke nødvendigvis er tilfældet i andre situationer; glæder sig derfor over generalsekretærens hensigt om nøje at behandle alle udgifter, inden detaljerede forslag forelægges; fastholder, at de kommende forslag til budgetoverslag så meget som muligt afspejler det endelige forslag til Parlamentets udgifter fra administrationen og Præsidiet, især nu hvor Præsidiet og Budgetudvalget har vedtaget en ny pilotsamrådsprocedure; mener, at denne holdning vil sende et positivt signal til skatteyderne i EU og også være en fordel for Parlamentet op til revisionen af den flerårige finansielle ramme (FFR); mener, at denne undersøgelse bør foreligge i god tid til forberedelsen af førstebehandlingen;

5.   påpeger ikke desto mindre, at udviklingen i det finansielle loft skal følges nøje i resten af FFR i 2009-2013, navnlig da den årlige justering sker på grundlag af en fast sats (+ 2 %) og at en forskel i den reelle inflation vil have en indflydelse på margenen; opfordrer alle institutioner til grundigt at vurdere deres budgetbehov på baggrund af de disponible midler i den nuværende FFR;

6.   ønsker også i denne forbindelse at undersøge mulighederne for, hvordan de enkelte institutioner kan tilpasse sig til skiftende personalebehov under budgettet; bemærker, at Kommissionen i modsætning til andre institutioner finansierer en stigende andel af personalet med midler fra deres operationelle programmer (dvs. ikke fra udgiftsområde 5), normalt ved oprettelse af agenturer ved brug af outsourcing; erkender, at Parlamentet ikke kan ty til disse muligheder og skal finansiere alle sine udgifter under udgiftsområde 5;

7.   glæder sig over pilotprojektet i 2008, som skal forbedre samarbejdet mellem Præsidiet og Budgetudvalget, som bør afprøve en strømlinet budgetprocedure og gøre det muligt med en mere rettidig og åben høring om alle parlamentariske forhold, som har betydelige økonomiske følger; understreger, at pilotprojektet omhyggeligt bør vurderes, inden der træffes nogen langsigtede beslutninger;

Udfordringer som følge af Lissabontraktatens ikrafttrædelse

8.   mener, at Parlamentets øgede beføjelser efter Lissabontraktatens ratifikation bør have størst prioritet ved udarbejdelsen af 2009-budgettet, navnlig med hensyn til dets rolle som lovgiver på lige fod med Rådet; understreger, at dets rolle som en af budgetmyndighedens parter naturligvis bevares, men med ændrede beføjelser både med hensyn til klassifikation af udgifter og budgetprocedurer;

9.   mener, at der bør gøres alt for fuldt ud at bistå medlemmer med at udføre deres opgaver under disse ændrede forhold, og at alle passende strukturer og faciliteter bør etableres; herunder tilstrækkelige og lettilgængelige mødefaciliteter for de enkelte medlemmer; påpeger, at disse ændringer ikke er nye for Parlamentet, og at de øgede beføjelser under den fælles beslutningsprocedure uden problemer er blevet integreret i dets strukturer efter tidligere traktatændringer; ser frem til konklusionerne fra Arbejdsgruppen om menneskelige og finansielle ressourcer, som generalsekretæren har nedsat, navnlig med hensyn til kravet om at reagere på parlamentsudvalgenes øgede lovgivningsrolle og Parlamentets øvrige nye beføjelser;

10.   mener dog ikke, at dette automatisk er et spørgsmål om finansielle ressourcer, men snarere om, at der altid må stræbes efter mere relevante og mere omkostningseffektive måder at organisere arbejdet på, herunder en øget fokus på kerneaktiviteter, omrokering af personalet, når det er muligt, omstrukturering af tjenestegrene med henblik på at tilpasse sig til nye forhold, bedre anvendelse af moderne teknologi og også øget interinstitutionelt samarbejde;

11.   opfordrer generalsekretæren til mere indgående at undersøge, hvilke opgaver og beføjelser der efter Lissabontraktaten reelt kan anses for nye sammenlignet med de nuværende, og måske også indføre nye arbejdsmetoder, som kunne bruges som argument for et vist omfang af flere midler, som det fremgår af Præsidiets dokument om retningslinjer; understreger, at anmodninger om yderligere midler bør ledsages af klare oversigter over, hvad der er blevet opnået med de tidligere forøgelser af personale og udgifter, som f.eks. anvendelsen og resultaterne af de nye "stillinger til udvalgene", som blev tildelt i 2008;

12.   understreger også betydningen af en grundig undersøgelse af den mulige indvirkning på 2009-budgettet af forslagene fra dets Arbejdsgruppe om Reform af Parlamentet, som sammen med traktatændringerne bestemt vil indvirke på dets arbejdsmetoder;

13.   ønsker en vurdering af udvalgssekretariaternes struktur og kapacitet for at sikre, at de er klar til at øge kvaliteten af deres lovgivningsarbejde; er overrasket over nylige påstande om, at kun 6 % af personalet er ansat i udvalgene, og opfordrer generalsekretæren til inden 1. juli 2008 at forelægge en midtvejsevaluering over personalebehovet, herunder mere detaljerede oplysninger om behovene i de enkelte udvalg samt en detaljeret organisationsplan over alle ansatte (tjenestemænd og øvrige ansatte), som arbejder i administrationen, og foreslå passende løsninger, herunder omrokeringer for at styrke denne kerneaktivitet i forbindelse med lovgivningsarbejdet;

14.   gentager sin holdning om, at indførelsen af et Knowledge Management System, som samler flere informationskilder, tekster og referencer i et fælles adgangssystem for både medlemmer og personale, vil være et nyttigt styringsværktøj; følger med interesse den drøftelse om dette spørgsmål, som for nylig har fundet sted i Præsidiet; opfordrer til, at der på et tidligt tidspunkt finder en drøftelse sted og forelægges oplysninger, herunder overslag over udgifter, således som der blev anmodet om allerede i 2007; opfordrer indtrængende Præsidiet til at fastlægge de næste skridt i løbet af budgetproceduren;

15.   glæder sig over pilotprojektet om individuel tolkning til medlemmer og forventer, at det iværksættes hurtigt; bemærker, at det i første omgang henvender sig til ordførere og/eller skyggeordførere i forbindelse med lovgivnings- eller budgetprocedurer; opfordrer generalsekretæren til at følge op på dette projekt i løbet af dets seks måneder og i passende tid forud for førstebehandlingen at forelægge en objektiv cost-benefit-analyse;

16.   minder om, at der blev opført EUR 2 mio. i reserven i løbet af 2008-budgetproceduren for at tilskynde administrationen til at opprioritere en mere effektiv sproglig assistance til medlemmerne under officielle møder; opfordrer administrationen til at forelægge oplysninger om, hvilke foranstaltninger der er truffet, og hvilke fremskridt der er gjort for at forbedre sprogtjenesterne under officielle møder;

17.   afventer resultatet af evalueringen af pilotprojektet vedrørende den analytiske assistance til medlemmerne i Parlamentets bibliotek samt konsekvenserne heraf for 2009; minder om, at Parlamentet i sin beslutning af 29. marts 2007 om retningslinjerne for 2008-budgetproceduren(6) anmodede om, at det blev muligt at offentliggøre svar fra disse forespørgsler på dets Intranet; påpeger, at offentliggørelsen vil øge gennemsigtigheden og gøre det muligt for alle medlemmer at drage fordel af denne ydelse;

Udfordringer i forbindelse med 2009 som et valgår for Europa-Parlamentet

18.   understreger, at 2009 vil være et år med valg til Europa-Parlamentet, og mener desuden, at det er et centralt aspekt for det budget, som skal vedtages; gentager sin holdning om, at europæiske borgere skal være tilstrækkelig orienteret om det arbejde, som udføres af deres valgte repræsentanter, samt om Parlamentets politiske og lovgivningsmæssige rolle;

19.   henleder navnlig opmærksomheden på den betydning, som det tillægger decentraliserede kommunikationsforanstaltninger, som også inddrager regionale og lokale medier; mener, at dette er en omkostningseffektiv måde at opnå den nødvendige målrettede information på og fastholder desuden, at medlemmerne bør deltage aktivt i sådanne initiativer;

20.   mener, at ændringerne i forbindelse med valgåret dog må ses inden for rammerne af forsvarlig økonomisk forvaltning og ikke automatisk betragtes som en merudgift, der kommer "oven i" andre aktiviteter; mener, at et valgår også kræver en vis fokusering på foranstaltninger og udgifter i det pågældende år;

21.   vil i denne forbindelse overvåge finansieringen af tre vigtige informationsrelaterede projekter til borgerne, dvs. besøgscentret og det audiovisuelle center, som skal være fuldt operationelt i 2009, og WebTV-projektet, som skal være operationelt senest den 1. juli 2008; mener, samtidig med at det bemærkes, at dette område i de seneste år allerede har været genstand for en betydelig forhøjelse, at WebTV-projektet vil opnå en merværdi på grund af investeringen i kommunikationspolitikken, da det giver alle EU's borgere nem adgang til Parlamentets forhandlinger; ønsker regelmæssigt at modtage oplysninger med en vurdering af resultaterne i forhold til et sæt resultatindikatorer;

22.   bemærker også forslaget om at øremærke midler til et projekt om et hus for europæisk historie i Præsidiets dokument og ser frem til i betragtning af det begrænsede økonomiske råderum og det presserende behov i forhold til Parlamentets kerneopgaver at modtage en mere detaljeret undersøgelse af de finansielle og budgetmæssige elementer samt resultaterne af ekspertudvalgets arbejde; ønsker at undersøge muligheden for støtte til dette vigtige projekt også fra Kommissionen;

Udfordringer i forbindelse med den nye statut for medlemmer og overgangen til en ny valgperiode

23.   tillægger den fælles statut for sine medlemmer, som vil blive indført i andet halvår af 2009, stor betydning; bemærker, at de yderligere udgifter under hensyntagen til overgangsordninger, som kan anvendes i en periode på op til ti år, hidtil er anslåede, og glæder sig over, at generalsekretæren har meddelt, at beløbene vil blive taget op til fornyet overvejelse inden overslagene;

24.   anmoder generalsekretæren om snarest muligt at forelægge et opdateret overslag over disse udgifter, idet flere medlemmer end forudset formodentlig vil vælge denne nye ordning; ønsker også en opdatering af de nye reglers økonomiske konsekvenser for de godtgørelser, som bør reformeres i forbindelse med den nye statut;

25.   mener, at der kan afsættes et foreløbigt beløb for at gøre det muligt at have kroatiske observatører i slutningen af 2009 og forventer et overslag over de økonomiske følger;

26.   støtter anbefalingerne fra Formandskonferencen og Præsidiet om at sikre konsekvent anvendelse og gennemførelse af Parlamentets interne regler om godtgørelse af udgifter til parlamentarisk assistance og at pålægge Præsidiets arbejdsgruppe om statutten for Europa-Parlamentets medlemmer, assistenter og pensionsfonden i enkeltheder og som et uopsætteligt anliggende at vurdere, hvordan de nuværende regler fungerer og i betragtning af sagens vigtighed at fremsætte forslag til ændring af reglerne; opfordrer den arbejdsgruppe, der er nedsat i Præsidiet til, sammen med Kommissionens kompetente tjenestegrene at fremsætte forslag til en statut for medlemmernes assistenter, som snarest skal forelægges Rådet til vedtagelse under det franske formandskab, således at den kan træde i kraft samme dag som den nye statut for Europa-Parlamentets medlemmer; mener, at den foreslåede statut ville sikre ensartet behandling af medlemmernes assistenter, der tillige er åben og medvirker til at sikre, at skattemæssige og sociale forpligtelser, såsom ret til løn og socialsikring opfyldes; glæder sig over Præsidiets afgørelse af 10. marts 2008 om parlamentarisk assistance til medlemmerne som et første skridt for at imødekomme den anmodning, som blev fremsat i beslutning af 25. oktober 2007 om det almindelige budget for 2008(7); opfordrer Præsidiet og generalsekretæren til at orientere om udviklingen i sagen i god tid inden førstebehandlingen;

Bygninger

27.   glæder sig over udarbejdelsen af et forslag til en langsigtet strategi for dets politik for bygninger, herunder den forventede udvikling i udgifterne til vedligeholdelse, som bør analyseres i løbet af 2009-proceduren; understreger vigtigheden af de økonomiske følger, som på den ene side skyldes lejeordninger og på den anden side erhvervelser; ønsker at se de argumenter, der er blevet fremsat og drøftet i årets løb; værdsætter generalsekretærens interinstitutionelle initiativ til at forbedre forholdene omkring offentlige indkøb, særligt for at undgå kartellignende eller monopolistiske situationer; afventer yderligere oplysninger, for at det kan fortsætte sin opfølgning af processen meget nøje;

28.   erkender, at der er blevet opnået betydelige besparelser som følge af acontobetalinger for bygninger de sidste ti år; mener, at Parlamentets politik med erhvervelser på længere sigt trænger til en vurdering i lyset af det finansielle lofts begrænsninger og de særlige behov på Parlamentets tre arbejdssteder; vil glæde sig over en drøftelse om dette spørgsmål, efter at der er forelagt en langsigtet strategi;

29.   fastholder, at miljøhensyn bør være et hovedelement i Parlamentets politik; mener, at det er nødvendigt med flere forbedringer med hensyn til energieffektivitet, samt yderligere overgang til brugen af grønne energikilder i alle lokaler, der benyttes af Parlamentet; forventer, at de forpligtelser, der er indgået i forbindelse med EMAS, opfyldes og forventer mere detaljerede oplysninger om resultaterne af EMAS" handlingsplan for den mulige anvendelse af solcellepaneler samt om muligheden for en fornyelse af Parlamentets bilpark med miljøvenlige biler og det nye mobilitetspunkt, som bør være let tilgængeligt online;

30.   minder om, at Parlamentet i sin beslutning af 25. oktober 2007 om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2008 anmodede administrationen om at forelægge en handlingsplan for reduktion og udligning af CO2-emissioner i forbindelse med Parlamentets aktiviteter;

31.   håber at se en rapport om forhindringerne, både de lovgivningsmæssige og praktiske, som formodentlig har ført til unødvendigt høje udgifter til vedligeholdelse af EU's, herunder Parlamentets bygninger; håber, at rapporten vil være en tværgående indsats for at finde frem til hovedårsagerne, som enten skyldes et begrænset marked, byrder som følge af finansforordningen og offentlige udbud eller andre relevante faktorer; ønsker, at bestemmelsen med kravet om sortlistning af virksomheder, som har forelagt unødvendigt høje udgifter, håndhæves; mener, at Parlamentet bør undersøge mulighederne for at opnå besparelser på bygningsbudgettet;

32.   glæder sig over, at den gennemførte praksis med at dele eksterne kontorer med Kommissionen (Europahuse) for øjeblikket er ved at blive ændret for bedre at afspejle den andel, som hver institution benytter; lykønsker generalsekretæren med arbejdet i denne retning, som det anmodede om sidste år, og anmoder om at blive underrettet om hvert trin i processen;

Personale

33.   mener, at ansættelsesniveauet nu er kommet ind i en konsolideringsfase efter de meget betydelige stigninger, som fandt sted i forbindelse med de sidste udvidelser; opfordrer alle tjenestegrene og politiske grupper til at forelægge en detaljeret undersøgelse af og begrundelse for anvendelse af personale i Parlamentets forskellige afdelinger inden anmodninger om personale og oprettelse af nye stillinger og til at bruge muligheden for omrokering, når det er muligt; mener, at denne budgetprocedure bør være en fortsættelse af denne indsats i 2008, samtidigt med at det erkendes, at de særlige udfordringer i 2009 og mulighederne for omrokering vil variere fra år til år;

   34. er derfor rede til at tage stilling til rimelige anmodninger om nye stillinger, efter at administrationen har forelagt en klar undersøgelse, herunder af de nødvendige efteruddannelses- og udviklingsprogrammer; glæder sig over generalsekretærens hensigt om at gøre en betydelig indsats på dette område;
   35. mener, at den ovennævnte undersøgelse af, hvad der kan betragtes som reelle nye opgaver og beføjelser, som skyldes Lissabontraktaten, og de mulige økonomiske konsekvenser, herunder stillingsfortegnelser, vil være et afgørende element for budgettet;

Øvrige institutioner

36.   opfordrer institutionerne til at forelægge realistiske og omkostningsbaserede budgetanmodninger, som tager hensyn til den generelle ramme med finansiel disciplin, effektiv ressourceforvaltning og merværdi for Europas borgere;

37.   er meget interesseret i at se, hvordan en kommende tjeneste for EU's optræden udadtil generelt vil blive integreret i EU-budgettet, og hvordan denne tjeneste eller dele af den bliver integreret i Rådets sektion; opfordrer Rådet og Kommissionen til at udvise fuld åbenhed og være proaktive med hensyn til de følger, som dette vil have, herunder for opdelingen af budgetposter mellem administrative udgifter og driftsudgifter;

38.   bemærker med en vis bekymring de betydelige forhøjelser af bygningsudgifter på mellemlang sigt og opfordrer alle institutioner til nøje at gennemgå disse planer og forelægge alle finansieringsplaner og/eller løsninger i en åben og let forståelig form; erkender, at der også i visse tilfælde er et uundgåeligt behov for udgifter, f.eks. i forbindelse med retlige krav og med henblik på at opnå tilfredsstillende forhold for personalet;

39.   opfordrer sin ordfører for 2009-budgettet at foretage individuelle besøg i Rådet, Domstolen, Revisionsretten, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse for at konsultere dem, inden overslagene udarbejdes, og rapportere tilbage til dets Budgetudvalg;

o
o   o

40.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

(1) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2008/29/EF (EUT L 6 af 10.1.2008, s. 7).
(2) EFT L 253 af 7.10.2000, s. 42.
(3) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1525/2007 (EUT L 343 af 27.12.2007, s. 9).
(4) EUT C 273 af 15.11.2007, s. 1.
(5) Herunder 78 000 000 i personalets bidrag til pensioner.
(6) EUT C 27 E af 31.1.2008, s. 225.
(7) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0474.


Støtte til forskningsintensive SMV'er ***I
PDF 11kWORD 31k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. april 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om Fællesskabets deltagelse i et forsknings- og udviklingsprogram, der gennemføres af flere medlemsstater til fordel for forskningsintensive SMV'er (KOM(2007)0514 - C6-0281/2007 - 2007/0188(COD))
P6_TA(2008)0116A6-0064/2008

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0514),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 169 og 172, stk. 2, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0281/2007),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0064/2008),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 10. april 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. .../2008/EF om Fællesskabets deltagelse i et forsknings- og udviklingsprogram, der gennemføres af flere medlemsstater til fordel for forsknings- og udviklingsintensive små og mellemstore virksomheder

P6_TC1-COD(2007)0188


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, beslutning nr. .../2008/EF).


Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram *
PDF 130kWORD 68k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. april 2008 om forslag til Rådets beslutning om de flerårige tekniske retningslinjer for Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram (KOM(2007)0393 - C6-0248/2007 - 2007/0135(CNS))
P6_TA(2008)0117A6-0039/2008

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2007)0393),

-   der henviser til artikel 4, stk. 3, i Rådets beslutning 2003/76/EF af 1. februar 2003 om fastsættelse af de nødvendige bestemmelser til gennemførelse af den protokol, der er knyttet til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden(1), der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0248/2007),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0039/2008),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændringer
Ændring 2
Artikel 4, stk. 1, afsnit 1 a (nyt)
Disse projekter skal gøre kul mere konkurrencedygtigt på lokale energimarkeder på betingelse af, at lokale kulreserver anvendes effektivt.
Ændring 3
Artikel 4, stk. 2, litra c a (nyt)
ca) mere effektiv omdannelse af primær latent kulenergi til andre energiformer, f.eks. via anvendelse af traditionelle teknikker til forgasning og flydendegørelse af kul.
Ændring 4
Artikel 4, stk. 2, litra c b (nyt)
cb) mere økonomiske og mere pålidelige teknologier.
Ændring 5
Artikel 6, stk. 2, litra d
d) at retablere slaggebjergområder og anvende restprodukter fra kulproduktion og kulanvendelse i industrien
d) at retablere slaggebjergområder og anvende restprodukter fra kulproduktion og kulanvendelse
Ændring 6
Artikel 7, stk. 1
Forskningsprojekter med dette mål vedrører udsigterne for energiforsyningen på lang sigt og berører opgradering, i økonomisk, energimæssig og miljømæssig henseende, af kulressourcer, som det ikke er rentabelt at bryde med traditionelle brydningsmetoder. Projekterne omfatter undersøgelser, fastlæggelse af strategier, grundforskning og anvendt forskning samt afprøvning af innovative teknikker, som indebærer muligheder for at opgradere Fællesskabets kulressourcer.
Forskningsprojekter med dette mål vedrører udsigterne for at sikre energiforsyningen på lang sigt og berører opgradering og effektiv transport, i økonomisk, energimæssig og miljømæssig henseende, af kul, som det ikke er rentabelt at bryde med traditionelle brydningsmetoder. Projekterne omfatter undersøgelser, fastlæggelse af strategier, grundforskning og anvendt forskning samt afprøvning af innovative teknikker, som indebærer muligheder for at opgradere Fællesskabets kulressourcer.
Ændring 7
Artikel 7, stk. 2
Der foretrækkes projekter, som integrerer komplementære teknikker som adsorption af metan eller kuldioxid, ekstraktion af metan fra kullejet, underjordisk forgasning af kul osv.
Der foretrækkes projekter, som integrerer komplementære teknikker som adsorption af metan eller kuldioxid, ekstraktion af metan fra kullejet og anvendelse heraf som energikilde, effektiv afbrænding af kul i forbindelse med varme- og elproduktion og utraditionelle metoder til underjordisk forgasning af kul osv.
Ændring 8
Artikel 8, litra j a (nyt)
ja) støbegods, smedegods og sintrede produkter fremstillet ved hjælp af pulvermetallurgi fra jernpulvere og ferrolegeringer som halvfabrikata til yderligere forarbejdning.
Ændring 9
Artikel 9, litra b
b) stålegenskaber, som vedrører de mekaniske egenskaber ved lave og høje temperaturer, såsom styrke og sejhed, metaltræthed, slid, krybning, korrosion og brudstyrke
b) stålegenskaber, som vedrører de mekaniske egenskaber ved lave og høje temperaturer, såsom styrke ved forskellige grader af spænding, hårdhed, modstandsdygtighed over for stød, mekanisk og opvarmningsmæssig metaltræthed, krybning, brudstyrke, slidstyrke og modstandsdygtighed over for korrosion
Ændring 10 + 11
Artikel 9, litra c
c) forlængelse af levetiden, navnlig ved at øge ståls og stålprofilers modstandsdygtighed over for varme og korrosion
c) forlængelse af levetiden, navnlig ved at øge ståls og stålprofilers modstandsdygtighed over for slid ved høje temperaturer, korrosion og andre påvirkninger
Ændring 12
Artikel 9, litra d
d) stålholdige kompositmaterialer og sandwichstrukturer
d) fiberholdige og lagdelte kompositmaterialer og strukturer
Ændring 13
Artikel 9, litra e
e) simuleringsmodeller til forudsigelse af mikrostrukturer og mekaniske egenskaber
e) simuleringsmodeller til forudsigelse af mikrostrukturer, mekaniske egenskaber, osv.
Ændring 14
Artikel 10, litra b
b) stålkvaliteter og udformning af samlede strukturer, som letter genindvinding af stålskrot og dets omdannelse til brugbart stål
b) udformning af stålstrukturer, som er lette at adskille ved afslutningen af deres levetid med henblik på genindvinding af stålskrot og dets omdannelse til brugbart stål
Ændring 15
Artikel 13
Enhver virksomhed, offentlig instans, forskningsorganisation, højere læreanstalt eller videregående uddannelsesinstitution eller en hvilken som helst anden juridisk enhed, herunder fysiske personer, i et tredjeland har ret til at deltage i forskningsprogrammet uden at modtage et finansielt bidrag, såfremt en sådan deltagelse er i Fællesskabets interesse.
Enhver virksomhed, offentlig instans, forskningsorganisation, højere læreanstalt eller videregående uddannelsesinstitution eller en hvilken som helst anden juridisk enhed, herunder fysiske personer, i et tredjeland har ret til at deltage i forskningsprogrammet uden at modtage et finansielt bidrag, såfremt en sådan deltagelse er i Fællesskabets interesse, og på betingelse af at deltageren kan fremskaffe de grundlæggende nødvendige midler til projektets gennemførelse.
Ændring 16
Artikel 20
De rådgivende grupper for kul og stål (i det følgende benævnt "de rådgivende grupper") er uafhængige, tekniske rådgivende grupper.
De rådgivende grupper for kul og stål (i det følgende benævnt "de rådgivende grupper") er uafhængige, tekniske rådgivende grupper, der omfatter eksperter med relevante kvalifikationer.
Ændring 17
Artikel 22, stk. 3
Kommissionen sikrer, at der i hver rådgivende gruppe er en afbalanceret ekspertise og den bredest mulige geografiske spredning.
Kommissionen sikrer, at der i hver rådgivende gruppe er en afbalanceret ekspertise og den bredest mulige geografiske og geoøkonomiske spredning, med særlig hensyntagen til de medlemsstater, som tiltrådte Den Europæiske Union i og efter 2004.
Ændring 18
Artikel 25, stk. 3, afsnit 1
3.  Kommissionen udarbejder en informationspakke med nærmere regler for deltagelse, metoderne til forvaltning af forslag og projekter, ansøgningsformularer, regler for indsendelse af forslag, standardaftaler, støtteberettigede omkostninger, maksimalt tilladte finansielle bidrag, udbetalingsbestemmelser samt forskningsprogrammets årlige prioriterede målsætninger.
3.  Kommissionen udarbejder en informationspakke med nærmere regler for deltagelse, metoderne til forvaltning af forslag og projekter, ansøgningsformularer (med instrukser vedrørende udfyldelsen heraf), regler for indsendelse af forslag, standardaftaler, støtteberettigede omkostninger, maksimalt tilladte finansielle bidrag, udbetalingsbestemmelser samt forskningsprogrammets årlige prioriterede målsætninger.

(1) EUT L 29 af 5.2.2003, s. 22.


Tilladelser til fiskeri *
PDF 195kWORD 75k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. april 2008 om forslag til Rådets forordning om tilladelser til EF-fiskerfartøjers fiskeri uden for EF-farvande og tredjelandsfartøjers adgang til EF-farvande (KOM(2007)0330 - C6-0236/2007 - 2007/0114(CNS))
P6_TA(2008)0118A6-0072/2008

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2007)0330),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 37, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0236/2007),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A6-0072/2008),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændringer
Ændring 1
Artikel 1, litra b
b) tildeling af tilladelse til andre fartøjer, der fører en medlemsstats flag, end EF-fiskerfartøjer til at udøve fiskeri uden for EF-farvande som led i en aftale
udgår
Ændring 2
Artikel 2, litra m
m) alvorlig overtrædelse: en alvorlig overtrædelse som defineret i forordning (EF) nr. 1447/1999 af 24. juni 1999 om fastsættelse af en liste over de former for adfærd, der er en alvorlig overtrædelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik eller en alvorlig overtrædelse eller en alvorlig misligholdelse i henhold til den pågældende aftale
m) alvorlig overtrædelse: en alvorlig overtrædelse som defineret i forordning (EF) nr. 1447/1999 af 24. juni 1999 om fastsættelse af en liste over de former for adfærd, der er en alvorlig overtrædelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik eller en alvorlig overtrædelse eller en alvorlig misligholdelse i henhold til den pågældende aftale; overtrædelser anses kun som sådanne, såfremt der gennemføres en retsforfølgning, som fører til en domfældelse, i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning
Ændring 3
Artikel 2, litra n
n)  IUU-liste: liste over fiskerfartøjer, der af en RFFO er identificeret som havende udøvet ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri
n)  IUU-liste: liste over fiskerfartøjer, der af en RFFO eller af Kommissionen i henhold til forordning (EF) nr. … af … [om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri]1 er identificeret som havende udøvet ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri
1 KOM(2007)0602.
Ændring 5
Artikel 3
Kun EF-fiskerfartøjer, der har fået udstedt en fiskeritilladelse i henhold til denne forordning, har ret til at udøve fiskeri i de farvande, som er omfattet af en aftale.
Kun EF-fiskerfartøjer, der har fået udstedt en fiskeritilladelse i henhold til denne forordning, har ret til at udøve fiskeri uden for Fællesskabets farvande.
Ændring 6
Artikel 4, stk. 1
1.  Når der er indgået en aftale, underretter Kommissionen medlemsstaterne herom.
1.  Kommissionen kan indhente interessetilkendegivelser fra medlemsstaterne, før der indledes forhandlinger om en aftale, med forbehold af en efterfølgende bekræftelse, når forhandlingerne er afsluttet, og fordelingen er foretaget. Når en aftale er blevet indgået af tredjelandet og godkendt af Rådet, underretter Kommissionen medlemsstaterne herom.
Ændring 7
Artikel 7, stk. 1, litra a
a) hvis de ikke er berettiget til en fiskeritilladelse i henhold til den pågældende aftale eller ikke står på den fartøjsliste, som er sendt i henhold til artikel 4
a) hvis de ikke er berettiget til en fiskeritilladelse i henhold til den pågældende aftale
Ændring 8
Artikel 7, stk. 1, litra b
b) hvis de under de sidste tolv måneders fiskeri i henhold til den pågældende aftale eller, hvis der er tale om en ny aftale, i henhold til den foregående aftale har begået en alvorlig overtrædelse eller eventuelt endnu ikke har opfyldt de betingelser, som i henhold til den nævnte aftale er fastsat for den pågældende periode
b) hvis de under de sidste tolv måneders fiskeri i henhold til den pågældende aftale eller, hvis der er tale om en ny aftale, i henhold til den foregående aftale har begået en alvorlig overtrædelse eller i givet fald endnu ikke har opfyldt de betingelser, som i henhold til den nævnte aftale er fastsat for den pågældende periode undtagen i de tilfælde, hvor det pågældende fartøj allerede er blevet pålagt en sanktion, hvor det er godtgjort, at overtrædelsen ikke var alvorlig, og/eller hvor fartøjet har skiftet ejer, og den nye ejer garanterer, at betingelserne vil blive opfyldt
Ændring 9
Artikel 7, stk. 1, litra d
d) hvis deres data i EF-flåderegistret og EF-informationssystemet for fiskeritilladelser, jf. artikel 16, er ufuldstændige eller urigtige
d) indtil ufuldstændige eller urigtige data om dem i EF-flåderegistret og EF-informationssystemet for fiskeritilladelser, jf. artikel 16, er blevet rettet
Ændring 10
Artikel 9, stk. 1, indledning
1.  Kommissionen sender ikke bevillingsmyndigheden ansøgninger:
1.  Kommissionen undlader, efter at have givet medlemsstaterne mulighed for at fremsætte deres bemærkninger, at fremsende ansøgninger til bevillingsmyndigheden:
Ændring 11
Artikel 9, stk. 1, litra a
a) hvis medlemsstaten har udleveret ufuldstændige data
a) hvis medlemsstaten har udleveret ufuldstændige data i tilknytning til kravene i den pågældende fiskeriaftale
Ændring 12
Artikel 10
Har Kommissionen grund til at tro, at en medlemsstat ikke har overholdt sine forpligtelser som omhandlet i bilag I i henhold til en bestemt aftale, underretter den medlemsstaten herom og giver den mulighed for at fremsætte sine bemærkninger. Fastslår Kommissionen på grundlag af medlemsstatens bemærkninger, at forpligtelserne er misligholdt, beslutter den under hensyntagen til princippet om den berettigede forventning og proportionalitetsprincippet at udelukke den pågældende medlemsstats fartøjer fra yderligere deltagelse i aftalen.
Hvis Kommissionen på grundlag af behørigt dokumenterede forhold erfarer, at en medlemsstat ikke har overholdt sine forpligtelser som omhandlet i bilag I i henhold til en bestemt aftale, underretter den medlemsstaten herom og giver den mulighed for at fremsætte sine bemærkninger. Hvis det på grundlag af medlemsstatens bemærkninger godtgøres, at forpligtelserne er misligholdt, kan Kommissionen under hensyntagen til princippet om den berettigede forventning og proportionalitetsprincippet beslutte at udelukke den pågældende medlemsstats fartøjer fra yderligere deltagelse i aftalen.
Ændring 13
Artikel 17, stk. 1
1.  EF-fiskerfartøjer, der har fået udstedt en fiskeritilladelse i henhold til afdeling II eller III, sender dagligt de nationale myndigheder data om deres fangster og fiskeriindsats, jf. dog afsnit II og IIa i forordning (EF) nr. 2847/93.
1.  EF-fiskerfartøjer, der har fået udstedt en fiskeritilladelse i henhold til afdeling II eller III, sender de nationale myndigheder data om deres fangster og fiskeriindsats, jf. dog afsnit II og IIa i forordning (EØF) nr. 2847/93, med en hyppighed, der afpasses efter den pågældende aftale og fiskeritype. Dette fremsendelseskrav skal være i overensstemmelse med kravene i Rådets forordning (EF) nr. 1966/2006 af 21. december 2006 om elektronisk registrering og indberetning af fiskerioplysninger og om teledetektionsmetoder1).
1) EUT L 409 af 30.12.2006, s. 1.
Ændring 14
Artikel 19, stk. 1
1.  Når en medlemsstat mener, at de fiskerimuligheder, den har fået tildelt, er opbrugt, indfører den straks forbud mod fiskeri for det pågældende område, den pågældende bestand eller gruppe af bestande, jf. dog artikel 26, stk. 4, i forordning (EF) nr. 2371/2002 og artikel 21, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2847/93.
1.  Når en medlemsstat mener, at de fiskerimuligheder, den har fået tildelt, er opbrugt, indfører den straks forbud mod fiskeri for det pågældende område, den pågældende bestand eller gruppe af bestande, og suspenderer de tilladelser, som allerede er blevet tildelt, jf. dog artikel 26, stk. 4, i forordning (EF) nr. 2371/2002 og artikel 21, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 2847/93.
Ændring 15
Artikel 19, stk. 3
3.  Er der udstedt fiskeritilladelser for blandede fiskerier, og anses fiskerimulighederne for en af de pågældende bestande eller grupper af bestande for at være opbrugt, indfører medlemsstaten forbud mod alt fiskeri, der indgår i de blandede fiskerier.
3.  Er der udstedt fiskeritilladelser for blandede fiskerier, og anses en bestand eller en gruppe af bestande for at være opbrugt, indfører medlemsstaten forbud mod det specifikke fiskeri, der udgør en fare for de truede bestande.
Ændring 16
Artikel 20, stk. 1
1.  Hvis et EF-fiskerfartøj har begået en alvorlig overtrædelse, sørger medlemsstaten for, at fartøjet ikke længere har lov til at anvende den fiskeritilladelse, som er udstedt i henhold til den pågældende aftale, i resten af tilladelsens gyldighedsperiode, og informerer straks Kommissionen elektronisk herom.
1.  Hvis et EF-fiskerfartøj har begået en alvorlig overtrædelse i forbindelse med fiskeri i henhold til en aftale sørger medlemsstaten for, at fartøjet ikke længere har lov til at anvende den fiskeritilladelse, som er udstedt i henhold til den pågældende aftale, i resten af tilladelsens gyldighedsperiode, og informerer straks Kommissionen elektronisk herom.
Ændring 17
Artikel 20, stk. 3
3.  Kontrol- og overvågningsrapporter udarbejdet af Kommissionens inspektører, EF's inspektører, medlemsstaternes inspektører eller inspektørerne i et tredjeland, som er part i den pågældende aftale, betragtes som gyldige bevismidler i administrative sager eller retssager indledt i en medlemsstat. Med hensyn til dokumentationsværdi skal de sidestilles med medlemsstatens kontrol- og overvågningsrapporter.
3.  Kontrol- og overvågningsrapporter udarbejdet af Kommissionens inspektører, EF's inspektører, medlemsstaternes inspektører eller inspektørerne i et tredjeland, som er part i den pågældende aftale, betragtes som gyldige bevismidler i administrative sager eller retssager indledt i en medlemsstat. Med hensyn til dokumentationsværdi skal de sidestilles med medlemsstatens kontrol- og overvågningsrapporter i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning.
Ændring 18
Artikel 21, stk. 1, litra a
a) for alle brugerne i medlemsstaterne og bevillingsmyndighederne på det websted, der er knyttet til EF-informationssystemet for fiskeritilladelser. Disse personer har kun adgang til de data, som er nødvendige for tildelingen af fiskeritilladelser.
a) for bevillingsmyndighederne på det websted, der er knyttet til EF-informationssystemet for fiskeritilladelser. Disse personer har kun adgang til de data, som er nødvendige for tildelingen af fiskeritilladelser.
Ændring 19
Artikel 21, stk. 1, litra b
b) for alle brugerne hos kontrolmyndighederne på det websted, der er knyttet til EF-informationssystemet for fiskeritilladelser. Disse personer har kun adgang til de data, som er nødvendige for kontrollen.
b) for kontrolmyndighederne på det websted, der er knyttet til EF-informationssystemet for fiskeritilladelser. Disse personer har kun adgang til de data, som er nødvendige for kontrollen.

Situationen i Tibet
PDF 24kWORD 46k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. april 2008 om Tibet
P6_TA(2008)0119RC-B6-0133/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om Tibet, navnlig

   a) beslutningen af 15. februar 2007(1) om dialogen mellem den kinesiske regering og Dalai Lamas udsendinge,
   b) beslutningen af 13. december 2007(2) om topmødet mellem EU og Kina - menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina,
   c) beslutningen af 7. september 2006(3) om forbindelserne mellem EU og Kina,
   d) beslutningen af 6. september 2007(4) om dialoger om menneskerettigheder og samråd om menneskerettigheder med tredjelande,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.   der henviser, at der i anledning af den 49. årsdag for den tibetanske nationale opstand mod den kinesiske forvaltning udbrød store demonstrationer med deltagelse af tibetanske munke, nonner og almindelige tibetanske borgere, som demonstrerede mod den kinesiske undertrykkelse,

B.   der henviser til, at 20 mennesker mistede livet ifølge de kinesiske myndigheder; der henviser til, at der ifølge andre kilder omkom mere end 140 tibetanere under disse sammenstød, mens flere dusin andre blev fængslet,

C.   der henviser til, at den kinesiske regering har erklæret undtagelsestilstand, og at butikker og templer i Lhasa og i andre byer er blevet lukket, mens hundredvis af bevæbnede politiofficerer og hærstyrker er blevet overflyttet til Tibet fra andre dele af Kina,

D.   der henviser til, at Hans Hellighed Dalai Lama har kaldt denne kinesiske overreaktion for "kulturelt folkemord", men har samtidig opfordret tibetanerne til at afholde sig fra vold og ikke fravige dette princip uanset situations alvor(5); der henviser til, at Hans Hellighed Dalai Lama ikke har krævet tibetansk uafhængighed, men en middelvej i form af reelt kulturelt og politisk selvstyre og religionsfrihed, hvilket er en holdning, Parlamentet støtter,

E.   der henviser til, at en varig løsning kun kan findes ved hjælp af fredelige midler og seriøs dialog,

F.   der henviser til, at med undtagelse af en officiel international presserundrejse tilrettelagt af den kinesiske regering er den internationale presse blevet forment adgang til Tibet for at rapportere om begivenhederne, og alle journalister er blevet udvist; der henviser til, at førnævnte internationale presserundrejse var underlagt streng kontrol, og at de deltagende journalister blev nægtet uhindret adgang til det tibetanske folk,

G.   der henviser til, at den kinesiske regering tilsyneladende blokerer udenlandske websteder inden for Kina og censurerer udenlandske tv-udsendelser om situationen i Tibet;

H.   der henviser til, at de olympiske lege i Beijing udgør en enestående lejlighed for Kina til at åbne op over for verden og omvendt samt at vise, at landet er i stand til at indfri sine løfter om at fremme grundlæggende rettigheder for alle kinesere uden undtagelse,

I.   der henviser til, at den i 2000 indledte menneskerettighedsdialog mellem EU og Kina ikke har givet de forventede resultater,

1.   fordømmer på det kraftigste de kinesiske sikkerhedsstyrkers brutale nedkæmpelse af de tibetanske demonstranter og, uanset oprindelse, alle de voldshandlinger, som har fundet sted i gaderne i Lhasa og andre steder i Tibet, og udtrykker sin dybe medfølelse med ofrenes familier;

2.   opfordrer den kinesiske regering til at garantere passende lægehjælp til sårede tibetanere og advokatbistand til anholdte tibetanere; appellerer til myndighederne om at redegøre for fangernes situation, behandle dem i overensstemmelse med den internationale menneskerettighedslovgivning og under alle omstændigheder afholde sig fra at anvende tortur; kræver øjeblikkelig løsladelse af dem, der fredeligt benyttede sig af deres legitime ret til ytringsfrihed;

3.   kritiserer Folkerepublikken Kinas ofte diskriminerende behandling af de etniske mindretal, som ikke er han-kinesere; opfordrer Kina til at overholde sine forpligtelser i forhold til menneske- og mindretalsrettighederne og retsstatsprincipperne; advarer indtrængende Kina mod at misbruge de olympiske lege i 2008 til at fængsle dissidenter, journalister og menneskerettighedsaktivister for at undgå demonstrationer og reportager, som myndighederne måtte finde pinlige for dem; kræver i denne forbindelse øjeblikkelig løsladelse af den prominente menneskerettighedsforkæmper Hu Jia, som er blevet idømt 3 ½ års fængsel for anklager om statsundergravende virksomhed;

4.   kræver, at der under ledelse af FN foretages en åben og uafhængig undersøgelse af de optøjer og den undertrykkelse, der på det seneste har fundet sted i Tibet; opfordrer de kinesiske myndigheder til at udstede en stående invitation til FN's højkommissær for menneskerettigheder og andre FN-organer til at aflægge besøg i Tibet;

5.   glæder sig over, at Hans Hellighed Dalai Lama har opfordret det tibetanske folk til at udtrykke deres protest uden brug af vold og har afvist kravet om tibetansk uafhængighed for i stedet at foreslå en middelvej i form af reelt kulturelt og politisk selvstyre og religionsfrihed; bekræfter sin opslutning omkring Folkerepublikken Kinas territoriale integritet;

6.   opfordrer de kinesiske myndigheder til at åbne Tibet for medier og diplomater, navnlig for EU's repræsentanter; opfordrer indtrængende de kinesiske myndigheder til straks at standse censurering og blokering af udenlandske websider med nyheder og oplysninger; kræver løsladelse af alle de journalister, internetbrugere og cyberdissidenter, der tilbageholdes i Kina for at have udøvet deres ret til information;

7.   er bekymret over den stigende økonomiske marginalisering af det tibetanske folk i Tibet som følge af, at et voksende antal vandrende arbejdstagere fra Kina overtager tibetanske job og tibetansk jord; understreger den grove diskrimination i uddannelsessystemet, hvor tibetanske børn lærer deres modersmål som andet sprog;

8.   opfordrer Kina til at leve op til de forpligtelser i forhold til menneske- og mindretalsrettigheder, demokrati og retsstatsprincippet, som Kina indgik offentligt i forbindelse med Den Internationale Olympiske Komités (IOC) beslutning om at lade Kina organisere legene;

9.   opfordrer Kina til uden yderligere forsinkelse og under alle omstændigheder inden de olympiske lege at ratificere den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (FN, 1966); opfordrer Beijing til at indføre det moratorium for dødsstraf, som FN's Generalforsamling krævede i resolution 62/149 af 18. december 2007 om et moratorium for anvendelse af dødsstraf;

10.   beklager, at de seks forhandlingsrunder mellem repræsentanter for de kinesiske myndigheder og Hans Hellighed Dalai Lama ikke har ført til noget resultat, og opfordrer til, at der indledes en konstruktiv dialog uden forhåndsbetingelser med henblik på at nå frem til en samlet politisk aftale, herunder en holdbar løsning med hensyn til Tibets kulturelle og politiske selvstyre og religionsfrihed samt reelle mindretalsrettigheder for tibetanere i andre tilstødende kinesiske områder;

11.   opfordrer Rådet og især formandskabet til omhyggeligt at følge begivenhederne og sørge for, at Den Europæiske Union indtager en konsekvent fælles holdning, og at de i forbindelse hermed trufne afgørelser gennemføres, og mener, at EU's diplomatiske repræsentanter i Beijing bør tage initiativ til at besøge regionen for at give Rådet tilbagemelding om den nuværende situation;

12.   gentager i denne forbindelse sin opfordring til Rådet om at udnævne en særlig udsending for Tibet med det formål at lette dialogen mellem parterne og nøje følge forhandlingerne, når de bliver genoptaget;

13.   støtter Hans Hellighed Dalai Lamas udtalelse om, at for det kinesiske folk udgør de olympiske lege en enestående mulighed for at opnå frihed;

14.   opfordrer EU's formandskab til at bestræbe sig på at opnå en fælles EU-holdning for så vidt angår stats- og regeringschefernes samt den høje repræsentants deltagelse i åbningsceremonien for de olympiske lege med mulighed for at beslutte ikke at deltage i tilfælde af, at dialogen mellem de kinesiske myndigheder og Hans Hellighed Dalai Lama ikke genoptages;

15.   opfordrer Folkerepublikken Kina til at høre op med at efterprøve og bedømme olympiske sportsfolk i henhold til deres politiske synspunkter og true med at udelukke dem fra de olympiske lege, hvis de afviger fra den kinesiske regerings officielle holdning;

16.   ser frem til Hans Hellighed Dalai Lamas besøg i Parlamentet, hvor han i slutningen af 2008 skal tale på plenarmødet, og opfordrer Formandskonferencen til at undersøge muligheden for at fremskynde besøget;

17.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, ansøgerlandenes regeringer og parlamenter, Folkerepublikken Kinas præsident og premierminister, formanden for Den Kinesiske Folkekongres samt til Den Internationale Olympiske Komité og Hans Hellighed Dalai Lama.

(1) EUT C 287 E af 29.11.2007, s. 554.
(2) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0622.
(3) EUT C 305 E af 14.12.2006, s. 219.
(4) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0381.
(5) Erklæring afgivet den 6. april 2008.


Statusrapport 2007 for Kroatien
PDF 137kWORD 61k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. april 2008 om statusrapport 2007 for Kroatien (2007/2267(INI))
P6_TA(2008)0120A6-0048/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Rådets beslutning af 3. oktober 2005 om indledning af tiltrædelsesforhandlinger med Kroatien,

-   der henviser til sin beslutning af 25. april 2007 om periodisk rapport 2006 om Kroatiens fremskridt mod tiltrædelse(1),

-   der henviser til rapporten for 2007 om Kroatiens fremskridt mod tiltrædelse, offentliggjort af Kommissionen den 6. november 2007 (SEK(2007)1431),

-   der henviser til konklusionerne fra Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) af 10. december 2007 vedrørende Kroatien,

-   der henviser til Udenrigsudvalgets delegations besøg i Kroatien den 6.-7. februar 2008,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A6-0048/2008),

A.   der henviser til, at Kroatien er på rette vej mod et fuldt medlemskab af Den Europæiske Union, fortsat opfylder Københavnskriterierne og gennemfører stabiliserings- og associeringsaftalen med positive resultater,

B.   der henviser til, at Kroatien er en demokratisk europæisk stat, som går ind for den europæiske integration og ønsker at gøre en ende på eksisterende splittelse, at der sker en forsoning mellem de forskellige befolkningsgrupper, og at dette indebærer frivillig overdragelse af beføjelser på visse afgørende politiske områder, og til, at Kroatien har gjort en vigtig og vellykket indsats i den henseende, der har ført til synlige resultater,

C.   der henviser til, at Kroatiens proces for tiltrædelse af EU har brede regionale følger og ses som en test af de tilsagn, som EU har givet Vestbalkan, og den kan blive et betydeligt incitament for alle andre berørte lande,

D.   der henviser til, at Kroatien vedvarende har overholdt Københavnskriterierne, er blevet anerkendt som havende en fungerende markedsøkonomi og i vidt omfang har gennemført stabiliserings- og associeringsaftalen uden større vanskeligheder,

E.   der henviser til, at Kroatiens seriøse engagement i tiltrædelsesforhandlingerne har båret frugt og varsler godt for EU-integrationsprocessen i Kroatien såvel som i de øvrige lande i regionen,

F.   der henviser til, at Kroatien under de seneste to års forhandlinger har gjort væsentlige og prisværdige fremskridt på de fleste af de områder, der er omfattet af fællesskabsretten,

G.   der henviser til, at der er behov for en øget indsats og en fornyet politisk indsats på nogle af de mere problematiske områder, hvor der er behov for dybtgående reformer, inden Kroatien kan opnå EU-medlemskab,

H.   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Thessaloniki i 2003, hvori det fastslås, at fremtiden for alle lande på Vestbalkan reelt ligger i Den Europæiske Union, hvilket bekræftes i en række af Parlamentets beslutninger,

I.   der henviser til, at i erklæringen fra EU og landene på Vestbalkan, som blev enstemmigt godkendt af EU's udenrigsministre og udenrigsministrene fra landene på Vestbalkan den 11. marts 2006 i Salzburg, understreges vigtigheden af gode naboforbindelser og behovet for at finde gensidigt acceptable løsninger på udestående problemer med nabolandene,

1.   lykønsker de kroatiske myndigheder med de positive resultater, der hidtil er opnået, især med hensyn til antallet af forhandlingskapitler, som er blevet åbnet;

2.   mener, at formålet med de igangværende tiltrædelsesforhandlinger er at nå til enighed om foranstaltninger, der kan være nødvendige for at lette integrationen, med en klar forpligtelse fra kandidatlandets side til at acceptere og gennemføre de gældende fællesskabsbestemmelser og overholde traktaternes politiske målsætninger, og til, at de ikke må bruges som et magtmiddel til at afgøre bilaterale politiske uoverensstemmelser, der falder uden for de gældende fællesskabsbestemmelsers anvendelsesområde og processens formål;

3.   glæder sig over, at Kroatien har gjort gode fremskridt med hensyn til at opfylde kriterierne for åbning af nye kapitler, og støtter den kroatiske regering og parlament i deres indsats for at opfylde kriterierne for de tilbageværende kapitler;

4.   glæder sig over at kunne konstatere, at en betydelig del af Kroatiens lovgivning er blevet bragt i overensstemmelse med EU's standarder, men minder de kroatiske myndigheder om, at det nu er afgørende at fremskynde udviklingen af den administrative kapacitet, som er nødvendig for at gennemføre den nye lovgivning; opfordrer i denne forbindelse de kroatiske myndigheder til at iværksætte denne proces og inddrage det civile samfund i overvågningen af gennemførelsen;

5.   opfordrer på det kraftigste Kroatien til at fremskynde processen i forbindelse med reformen af offentlige tjenesteydelser i lokale og regionale selvstyrende forvaltninger og til at levere de nødvendige ressourcer og den nødvendige uddannelse for at gennemføre disse reformer;

6.   glæder sig over de skridt, der er taget på det vigtige område, som reformen af retsvæsenet er, men er enig med Kommissionen i, at der er behov for yderligere forbedringer, især med henblik på:

   - at nedbringe antallet af de mange uafsluttede sager yderligere, bl.a. ved at domstolene i højere grad anvender alternative løsninger til tvistbilæggelse
   - at forbedre retsvæsenets uafhængighed, upartiskhed og professionalisme, især i forbindelse med dommeres og offentlige anklageres udnævnelse og karriere, herunder bedre uddannelse
   - at fremskynde processen for at rationalisere domstolssystemet og sikre, at investeringerne i infrastruktur er i overensstemmelse med den netop udarbejdede "køreplan for retsvæsenet";

7.   lykønsker de kroatiske myndigheder med deres konstante indsats for en upartisk retsforfølgelse af interne krigsforbrydelser og opfordrer dem indtrængende til konstant at udvise årvågenhed for at afværge risikoen for kendelser, der er partiske i etnisk henseende, og til at sikre, at der træffes alle nødvendige foranstaltninger for at sikre en korrekt rettergang; opfordrer i denne forbindelse til, at der straks træffes yderligere foranstaltninger for at kunne beskytte vidner, herunder vedtagelsen af styrkede juridiske bestemmelser;

8.   udtrykker sin tilfredshed med, at Kroatien fortsat samarbejder uforbeholdent med Den Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY); er dog foruroliget over den negative indflydelse, som ICTY's domme i sagerne vedrørende krigsforbrydelserne i Vukovar har haft på den offentlige mening i Kroatien;

9.   opfordrer i denne forbindelse de kroatiske myndigheder til at sikre nøje overholdelse af betingelserne for midlertidig løsladelse af personer, der er anklaget af ICTY;

10.   glæder sig over det udvidede mandat til kontoret for forebyggelse af korruption og organiseret kriminalitet (USKOK) og over det forøgede antal korruptionssager, der nu er rejst, og ser frem til vellykket efterforskning i forbindelse med korruptionssager på højt niveau; anmoder om, at disse bestræbelser videreføres for at bekæmpe det i nogle tilfælde uacceptabelt høje korruptionsniveau, som undergraver den økonomiske udvikling i landet;

11.   roser Kroatien for landets mønstergyldige forfatningslov om nationale mindretal og for de fremskridt, der er gjort for at lette integrationen af mindretallene i det almindelige sociale og politiske liv;

12.   glæder sig over den vigtige beslutning om at udnævne en repræsentant fra det serbiske mindretalsparti som vicepremierminister med ansvar for regional udvikling, genopbygning og flygtningenes tilbagevenden;

13.   tilskynder regeringen og parlamentet til at fortsætte indsatsen for at sikre, at enhver form for forskelsbehandling og fordomme, bl.a. over for romasamfundet, ophører; opfordrer i denne sammenhæng regeringen til at indføre en overordnet strategi for bekæmpelse af forskelsbehandling og at gennemføre den effektivt på statsligt og lokalt niveau;

14.   understreger endvidere, at det er nødvendigt at sikre en passende anvendelse af forfatningsloven om de nationale mindretal, især i forbindelse med tosprogethed i skolernes undervisning og i den offentlige forvaltning og de planlagte garantier vedrørende en hensigtsmæssig repræsentation af mindretallene i retsvæsenet og den offentlige forvaltning; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der i forbindelse med instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) tages tilstrækkeligt hensyn til gennemførelsen af bestemmelserne i forfatningsloven om nationale mindretal;

15.   mener, at internationale tillidsskabende foranstaltninger er et vigtigt element for at sikre stabiliteten i Kroatien og de tilstødende områder på Balkan;

16.   mener, at Kroatiens uddannelsessystem bør fremme en større integration og sammenhørighed i Kroatien, samtidig med at de enkelte nationale samfunds kulturelle og sociale traditioner bevares og støttes;

17.   opfordrer til, at der gennemføres en varig reintegration af krigsflygtningene, og understreger i denne sammenhæng behovet for planlægning og rettidig gennemførelse af et program for boliger, beskæftigelse og sociale foranstaltninger henvendt til flygtninge, som skal være tilpasset deres behov;

18.   glæder sig over den stabile vækst, der kan registreres i den kroatiske økonomi; håber, at dette vil føre til bedre beskæftigelsesmuligheder; roser den indsats, som HitroRez har udført for at begrænse de administrative byrder for erhvervslivet og håber, at der opnås tilsvarende resultater inden for andre sektorer;

19.   hilser de positive reformer, der er gennemført med hensyn til miljøbeskyttelse, velkommen; opfordrer den kroatiske regering til at overveje foranstaltninger og politikker til imødegåelse af klimaforandringernes skadelige virkninger i overensstemmelse med EU's målsætninger; opfordrer til afholdelse af en mere omfattende tværsektoriel dialog for at sikre en miljømæssigt bæredygtig udvikling;

20.   opfordrer på det kraftigste den kroatiske regering til at revurdere effektiviteten af det nuværende system til miljøbeskyttelse, herunder etablering af spildevandsanlæg i kystområderne, affaldssorterings- og kraftvarmeanlæg samt fjernelse af ulovlige lossepladser og øge koordineringen mellem alle de ansvarlige organer; opfordrer desuden i denne forbindelse til gennemførelse af informationskampagner for at øge befolkningens opmærksomhed over for miljøet;

21.   hilser Kroatiens økonomiske førtiltrædelsesprogram velkommen og bemærker, at det nationale omstruktureringsprogram for skibsbygningsindustrien, der for længst skulle have været vedtaget, forventedes vedtaget i marts 2008; gør de kroatiske myndigheder opmærksom på, at fremskridt på dette område ud over at være et krav i stabiliserings- og associeringsaftalen også er helt afgørende for tiltrædelsesforhandlingerne; opfordrer Kommissionen til gennem IPA at lette gennemførelsen af omstruktureringsprogrammet;

22.   betoner, at den nye lovgivning bør gennemføres hurtigt, idet den er en pålidelig målestok for vurderingen af, hvorvidt landet er parat til medlemskab med udgangspunkt i de faktiske forhold og ikke kun i den vedtagne lovgivning, især med hensyn til reformen af retsvæsenet, bekæmpelsen af korruptionen og de økonomiske reformer;

23.   opfordrer den kroatiske regering til at sikre, at offentlige udbud udskrives i overensstemmelse med fællesskabsretten;

24.   er foruroliget over den kritik, som Kommissionen netop har fremsat af de kroatiske myndigheders forvaltning af EU-midlerne, og opfordrer indtrængende disse til med støtte fra Kommissionen at tage spørgsmålet om de konstaterede mangler i forvaltningen op så hurtigt som muligt for at ophæve den midlertidige suspension for kontraktindgåelse i henhold til Phare-programmet 2006 (med en samlet finansieringsramme på 68,5 mio. EUR) og for at genopføre den oprindelige bevilling for finansåret 2008 i henhold til IPA, komponent 1, efter en nedskæring på 5 mio. EUR;

25.   minder i forbindelse med de stadig uløste bilaterale spørgsmål alle de berørte parter om pacta sunt servanda-princippet ("aftaler skal overholdes");

26.   glæder sig over, at det kroatiske parlament den 13. marts 2008 besluttede ikke at lade sin miljø- og fiskerizone gælde for EU's medlemsstater, før der er indgået en aftale i EU's ånd; nærer, da der endelig er fundet en løsning på spørgsmålet, tillid til, at der hurtigt vil kunne træffes afgørelse om åbningen af nye kapitler;

27.   glæder sig over, at Kroatien har udvist vilje til at løse uløste spørgsmål vedrørende landets grænser til Montenegro, hvad aftalen mellem de to landes premierministre den 12. marts 2008 vidner om; glæder sig desuden i denne forbindelse over den uformelle aftale, der i princippet er indgået mellem Kroatiens og Sloveniens premierministre om tvistbilæggelse, og henstiller til begge parter at gennemføre aftalen og anerkende resultatet af mæglingen i form af en klar afgørelse i de to landes parlamenter;

28.   minder om, at behandlingen af grænserelaterede spørgsmål specifikt er defineret som en prioritet for Kroatien i landets tiltrædelsespartnerskab; gentager i denne henseende sin bekymring over iværksættelsen af bygge- og anlægsarbejderne i forbindelse med Pelješac-broen i oktober 2007, på trods af at Bosnien og Hercegovina modsatte sig dette på grund af usikre søgrænser; bemærker, at bygge- og anlægsarbejdet i forbindelse med dette projekt på nuværende tidspunkt er stoppet, og opfordrer til, at der staterne imellem forhandles om en løsning på dette spørgsmål;

29.   roser Kroatien for det vedvarende fremskridt med hensyn til regionalt samarbejde, og opfordrer samtidig på det kraftigste landet til at fortsætte ad denne vej med gode naborelationer, da begge disse områder er afgørende for europæisk integration;

30.   opfordrer Kroatien til at fastholde sin konstruktive holdning og fortsat spille en positiv rolle i regionen for at støtte og styrke konsolideringen af Bosnien og Hercegovina;

31.   deler Kommissionens synspunkt, at med en større indsats fra Kroatien og vedvarende støtte fra EU-institutionerne, bør tiltrædelsesforhandlingerne under alle omstændigheder afsluttes i 2009;

32.   opfordrer i denne sammenhæng Kommissionen til at intensivere sin indsats og øge de ressourcer, der er afsat til forberedelsen, behandlingen og færdiggørelsen af forhandlingsmaterialet, så EU kan reagere hurtigt og effektivt på de fremskridt, som Kroatien gør med opfyldelse af de relevante kriterier;

33.   opfordrer på det kraftigste de kroatiske myndigheder til at inddrage civile samfundsgrupper (ngo'er, det akademiske samfund og fagforbund) i tiltrædelsesprocessen;

34.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til medlemsstaternes og Kroatiens regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 74 E af 20.3.2008, s. 675.


Kræftbekæmpelse i det udvidede EU
PDF 52kWORD 80k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. april 2008 om bekæmpelse af kræft i den udvidede Europæiske Union
P6_TA(2008)0121B6-0132/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til traktatens artikel 152,

-   der henviser til traktatens artikel 163-173,

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1350/2007/EF af 23. oktober 2007 om oprettelse af andet EF-handlingsprogram for sundhed (2008-2013)(1),

-   der henviser til Kommissionens hvidbog "Sammen om sundhed: en strategi for EU 2008-2013" (KOM (2007)0630),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013)(2),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener(3),

-   der henviser til rapporter udarbejdet for Verdenssundhedsorganisationen (WHO) om kræft, herunder navnlig om sundhedsrisici for børn, der udsættes for kemikalier(4),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1901/2006 af 12. december 2006 om lægemidler til pædiatrisk brug(5),

-   der henviser til Rådets henstilling 2003/878/EF af 2. december 2003 om kræftscreening(6),

-   der henviser til Kommissionens meddelelser om henholdsvis en europæisk strategi for miljø og sundhed (KOM(2003)0338) og den europæiske handlingsplan for miljø og sundhed 2004-2010 (KOM(2004)0416),

-   der henviser til sin beslutning af 15. januar 2008 om en fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012(7),

-   der henviser til sin erklæring af 11. oktober 2007 om behovet for en omfattende strategi for bekæmpelse af kræft(8),

-   der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2006 om brystkræft i Den Europæiske Union efter udvidelsen(9),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 646/96/EF af 29. marts 1996 om en handlingsplan for kræftbekæmpelse (1996 til 2000)(10),

-   der henviser til artikel 88a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler(11),

-   der henviser til Rådets afgørelse 2004/513/EF af 2. juni 2004 om indgåelse af WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning(12),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.   der henviser til, at én ud af tre europæere ifølge skøn fra Det Internationale Kræftforskningscenter (IARC) får konstateret kræft i løbet af sit liv, og at én ud af fire dør af sygdommen,

B.   der henviser til, at der i 2006 var næsten 2,3 millioner nye kræfttilfælde og over 1 million kræftdødsfald i Den Europæiske Union; der henviser til, at de fleste dødsfald skyldtes lunge-, tarm- eller brystkræft,

C.   der henviser til, at kræft forårsages af mange faktorer på mange forskellige stadier, og at der derfor er behov for et paradigmeskift inden for kræftforebyggelse, således at der fokuseres på de livsstilsrelaterede årsager på lige fod med de erhvervs- og miljørelaterede årsager på en måde, som afspejler det faktiske samspil mellem forskellige årsager, frem for at fokusere på isolerede årsager,

D.   der henviser til, at en nylig undersøgelse foretaget i fagforeningsregi har vist, at mindst 8 % af de årlige kræftdødsfald direkte skyldes eksponering for kræftfremkaldende stoffer på arbejdspladsen; der henviser til, at en sådan eksponering kan forhindres ved at skifte de kræftfremkaldende stoffer ud med mindre skadelige stoffer; der henviser til, at der rent faktisk findes lovkrav om, at arbejdsgiverne skal udskifte kræftfremkaldende stoffer med andre i største muligt omfang, men at disse bestemmelser desværre kun i ringe grad implementeres og håndhæves, hvilket er uacceptabelt,

E.   der henviser til, at hormonforstyrrende kemiske stoffer kan have stor betydning for udvikling af kræft, f.eks. brystkræft og testikelkræft, og kræver derfor særlige tiltag,

F.   der henviser til, at befolkningens stigende gennemsnitsalder er en af årsagerne til væksten i kræfttilfældene i Unionen,

G.   der henviser til, at kræftdødeligheden er højere i de nye medlemsstater end i EU-15,

H.   der henviser til, at de overraskende og uacceptabelt store kvalitetsforskelle med hensyn til kræftbehandlingsfaciliteter, screeningprogrammer, evidensbaserede retningslinjer for bedste praksis, strålebehandlingsfaciliteter og adgang til lægemidler mod kræft er nogle af årsagerne til de store forskelle i overlevelsesgraden efter fem år, der gør sig gældende for de fleste kræftformer i Europa,

I.   der henviser til, at Parlamentet i sin ovennævnte erklæring om behovet for en omfattende strategi for bekæmpelse af kræft anmodede Rådet og Kommissionen om at udarbejde en omfattende strategi, der tog udgangspunkt i de fire grundlæggende elementer af kræftbekæmpelse: a) forebyggelse, b) tidlig påvisning, c) diagnosticering, behandling og opfølgning samt d) palliativ pleje,

J.   der henviser til, at der under Kommissionens handlingsplaner mod kræft ("Europa mod kræft", den seneste dækkede periode 1996-2002) blev opnået en positiv udvikling i kræftdødeligheden for flere almindelige kræftformer i mange lande,

K.   der henviser til, at mindst en tredjedel af alle kræfttilfælde ifølge WHO kan forebygges, og at forebyggelse udgør den mest omkostningseffektive langfristede strategi for begrænsning af kræft; der ligeledes henviser til, at yderligere en tredjedel af kræfttilfældene vil kunne helbredes, hvis de blev konstateret tidligt og behandles korrekt,

L.   der henviser til, at krystallinsk kvarts af WHO er klassificeret som kræftfremkaldende i klasse 1, og at 3,2 millioner arbejdstagere i EU udsættes for dette stof i mindst 75 % af deres arbejdstid, samt at 2,7 % af alle lungekræftdødsfald skønnes at være et resultat af erhvervsmæssig eksponering for krystallinsk kvarts,

M.   der henviser til, at landene i OECD (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling) ifølge OECD's egne data for øjeblikket kun anvender gennemsnitligt 3 % af deres samlede sundhedsbudget på forebyggelse mod 97 % på sygepleje og behandling; der henviser til, at man hurtigst muligt må rette op på denne skævhed, ikke mindst fordi mindst en tredjedel af alle kræfttilfælde kan forhindres,

N.   der henviser, at rygning skønnes at være årsag til 25 % af alle kræftdødsfald i EU; der henviser til, at rygning er årsag til mellem 80 og 90 % af alle lungekræftdødsfald på verdensplan,

O.   der henviser til, at et korrekt udformet og administreret nationalt kræftkontrolprogram kan sænke kræfthyppigheden og -dødeligheden, i visse tilfælde med over 70 %, og forbedre kræftpatienternes liv, uanset hvor små budgetmidler, et land råder over,

P.   der henviser til, at man via gennemførelse på landsplan af effektive befolkningsbaserede screeningprogrammer - i overensstemmelse med europæiske retningslinjer, hvor sådanne måtte eksistere - kan opnå en væsentlig forbedring af kvaliteten af og befolkningens adgang til screening, diagnosticering og behandling på kræftområdet og derigennem også en forbedret kontrol med kræften,

Q.   der henviser til, at nationale kræftregistre i alle medlemsstater er en forudsætning for at tilvejebringe sammenlignelige kræftdata,

R.   der henviser til, at der for øjeblikket er betydelige, og uacceptable, kvalitetsmæssige forskelle med hensyn til kræftscreening og tidlig påvisning og opfølgning i EU, navnlig med hensyn til de anvendte diagnosemetoder og disse metoders forankring i medlemsstaternes sundhedspolitik, og at screeningprogrammer gør det lettere at stille en tidlig diagnose, hvilket vil bidrage til en omkostningseffektiv og målelig reduktion af sygdomsbyrden,

S.   der henviser til, at onkologi ikke er anerkendt som medicinsk speciale i alle medlemsstater, og at der er behov for vedvarende uddannelse af læger,

T.   der henviser til, at EudraCT, den europæiske database for kliniske forsøg ved Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMEA), ikke er åben for den brede offentlighed, og at patienter har vanskeligt ved at finde frem til forsøg, der vedrører deres specifikke tilfælde,

U.   der henviser til, kompleksiteten af kræft kræver en bedre kommunikation mellem de mange forskellige fagfolk inden for sundhedssektoren, der er beskæftiget med behandling af kræftpatienter, og at psykosocial pleje af kræftpatienter kan forbedre deres livskvalitet,

V.   der henviser til, at kræftpatienter for øjeblikket har ulige adgang til medicinsk information og har stærkt behov for at få mere information i alle faser af deres sygdom,

1.   opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at tage passende skridt inden for forebyggelse, tidlig påvisning, diagnosticering og behandling, herunder palliativ pleje, for at modvirke den væsentlige stigning i kræftbyrden, som i modsat fald vil opstå som følge af de demografiske forandringer i de kommende årtier, bl.a. ved at sikre tilstrækkelig økonomisk støtte til samordnede aktioner og relevant kapacitetsopbygning;

2.   opfordrer Kommissionen til at nedsætte en interinstitutionel EU-kræftprojektgruppe bestående af medlemmer fra Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet, der skal mødes regelmæssigt for at indsamle og udveksle bedste praksis for forebyggelse (herunder nedbringelse af den erhvervs- og miljørelaterede eksponering for kræftfremkaldende stoffer og andre stoffer, der bidrager til udvikling af kræft), screening og behandling og spille en førende rolle for forbedringen af kræftkontrollen i Europa; understreger, at EU-kræftprojektgruppen navnlig bør fremme nye foranstaltninger og eksisterende screeningsprojekter, som kan bidrage til at øge den procentdel af befolkningen, der deltager i kræftscreening, med mindst 50 % i hver enkelt medlemsstat inden 2018;

3.   ser med tilfredshed på Kommissionens initiativ til at vedtage en meddelelse om kræft og en meddelelse om sjældne sygdomme;

4.   anmoder Kommissionen om med jævne mellemrum at revidere den europæiske kræftkodeks og fremme dens anvendelse gennem bevidstgørelses-, oplysnings- og undervisningskampagner rettet mod specifikke målgrupper i befolkningen;

5.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at indføre en obligatorisk registrering af kræfttilfælde under anvendelse af EU-standardiseret terminologi for at muliggøre en populationsbaseret evaluering af programmerne for forebyggelse, screening, behandling og overlevelse og sikre sammenligneligheden af medlemsstaternes data;

6.   opfordrer Kommissionen til at revidere den eksisterende henstilling om kræftscreening med henblik på at medtage:

   a) flere kræfttyper, og
   b) flere teknikker til tidlig diagnosticering, for så vidt disse er videnskabeligt underbyggede;

7.   anmoder Kommissionen om at indføre en dynamisk, fleksibel og vedvarende fremgangsmåde for bekæmpelse af kræft baseret på videnskabelige fremskridt og med henblik herpå nedsætte:

   a) et rådgivende udvalg om kræftforebyggelse med henblik på at evaluere det eksisterende evidens- og datamateriale og
   b) et særligt rådgivende udvalg om tidlig påvisning af kræft, således at de fremtidige revisioner af henstillingen kan inkorporeres hurtigt og effektivt;

8.   opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af det andet handlingsprogram for folkesundhed at støtte net af nationale kræftregistreringskontorer for at foretage en undersøgelse i EU vedrørende uligheder i kræfthyppighed og overlevelse;

9.   opfordrer indtrængende regeringerne i Den Tjekkiske Republik og Italien, som endnu ikke har ratificeret WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning, der trådte i kraft i februar 2005, til at gøre dette;

10.   opfordrer Kommissionen og alle medlemsstater til at udarbejde og støtte stærke protokoller og retningslinjer for implementeringen af WHO-rammekonvention om bekæmpelse af tobaksrygning og sikre, at der er midler til rådighed til at hjælpe lavindkomstlande med at opfylde deres forpligtelser i henhold til konventionen;

11.   anmoder Kommissionen om i sin egenskab af traktatens vogter at skride hurtigt ind mod alle medlemsstater, der ikke i fuldt omfang har implementeret direktiv 2004/37/EF;

12.   opfordrer Kommissionen til i relevant omfang at tage lovgivningsmæssige skridt og til at fremme og støtte initiativer, der omfatter et bredt spektrum af interessenter, med det formål at forebygge kræft via en reduktion af den erhvervs- og miljørelaterende eksponering for kræftfremkaldende stoffer og andre stoffer, der bidrager til udvikling af kræft, og fremme af en sund levevis, især for så vidt angår de vigtigste risikofaktorer såsom tobak, alkohol, fedme, usund kost og mangel på fysisk aktivitet og solbeskyttelse, og til i den forbindelse af lægge særlig vægt på børn og unge;

13.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte og implementere omfattende tobakskontrolpolitikker omfattende bl.a. røgfri miljøer og rygestopinterventioner som effektive metoder til at nedbringe udbredelsen af rygning og dermed forhindre et stort antal kræftdødsfald som anbefalet i Parlamentets beslutning af 24. oktober 2007 om grønbogen "Mod et Europa uden tobaksrøg: politiske valgmuligheder på EU-plan"(13), idet dets anbefalinger nu skal gennemføres fuldt ud;

14.   anmoder Kommissionen, medlemsstaterne og Det Europæiske Kemikalieagentur om i forbindelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur(14) at fastlægge listen over særligt problematiske stoffer, herunder kræftfremkaldende stoffer, der er kandidater til godkendelse, som en høj prioritet inden 1. juni 2008, således at det bliver muligt at anvende artikel 33, stk. 2, i Reach-forordningen, der giver forbrugerne ret til at anmode om information om kræftfremkaldende stoffer i forbrugsartikler og dermed mulighed for at undgå sådanne stoffer, hvis de ønsker det;

15.   opfordrer Kommissionen til at fremme og støtte tiltag, der går i retning af at forhindre import af artikler indeholdende kræftfremkaldende kemikalier; finder i øvrigt, at der bør træffes EU-foranstaltninger til at forstærke overvågningen af kemikalier, herunder pesticider, i fødevarer;

16.   anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at sikre, at der i forbindelse med undersøgelserne af den humane biomonitorering på EU-plan er afsat tilstrækkeligt med midler til overvågningen af kræftfremkaldende stoffer og andre stoffer, der bidrager til udvikling af kræft, således at det bliver muligt at måle politikkens effektivitet;

17.   opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme informationskampagner om kræftscreening over for den almindelige offentlighed og alle fagfolk inden for sundhedssektoren og udveksling af bedste praksis vedrørende anvendelse af foranstaltninger for forebyggelse og tidlig påvisning som f.eks. omkostningseffektiv integrering af relevant human papillomavirus (HPV)-testning med henblik på screening for livmoderhalskræft, HPV-vaccinering med henblik på at beskytte unge kvinder mod livmoderhalskræft eller prostata specifikt antigen (PSA)-testning til tidlig påvisning af prostatakræft i mænd over 50 år;

18.   anmoder Kommissionen om at indlede en drøftelse med Rådet med henblik på at sikre, at henstillingen om kræftscreening fremmes og implementeres effektivt, og anmoder i den forbindelse indtrængende de medlemsstater, som endnu ikke har gjort dette, om at gennemføre henstillingen samt indføre procedurer for vedtagelse af eventuelle fremtidige ændringer af denne og udarbejde befolkningsbaserede screeningprogrammer i overensstemmelse med europæiske retningslinjer for kvalitetssikring;

19.   opfordrer Kommissionen til på mellemlang og lang sigt at sørge for en videnskabelig og faglige støtte, der kan give medlemsstaterne en fyldestgørende og relevant hjælp med at omsætte Rådets henstilling om kræftscreening til praksis, og gøre det muligt at overvåge, evaluere og koordinere pilottiltag samt sikre vedvarende kvalitetsforbedringer;

20.   opfordrer Kommissionen til at støtte udformningen af europæiske akkrediterings-/certificeringsprogrammer for screening, diagnosticering og behandling af kræft baseret på europæiske retningslinjer for kvalitetssikring, der samtidig kunne tjene som eksempel for andre sundhedsområder;

21.   opfordrer medlemsstaterne til at sikre dækningen med tværfaglige onkologiske team på landsplan med henblik på at sikre en optimal individuel behandling af alle patienter og at forbedre uddannelsen af onkologer og andre sundhedsspecialister med henblik på at ruste dem bedre til at opfylde patienternes psykosociale behov og derigennem forbedre kræftpatienternes livskvalitet og mindske forekomsten af angst og depression hos disse;

22.   opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende onkologi som medicinsk speciale og sikre "livslang læring" for medicinske onkologer i henhold til nærmere fastlagt retningslinjer;

23.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og befordre palliativ pleje og udarbejde retningslinjer for anvendelse heraf;

24.   opfordrer Kommissionen til at sikre, at fællesskabslovgivningen indeholder incitamenter for både erhvervslivet og forskerne til at fremme en kontinuerlig forskning og udvikle nye evidensbaserede lægemidler og behandlingsformer inden for kræftbekæmpelse og -kontrol;

25.   opfordrer Kommissionen til gennem netværk af fagfolk inden for sundhedssektoren at sikre formidling af bedste praksis inden for behandling og pleje med henblik på at sikre, at borgerne har adgang til den bedst mulige behandling;

26.   opfordrer Kommissionen til at afsætte midler fra strukturfondene og syvende rammeprogram til oprettelse og finansiering af referencenetværk for sjældne kræftformer og kræftformer, der er vanskelige at behandle, for at samle ressourcerne og ekspertisen og forbedre diagnosticering og behandling;

27.   opfordrer indtrængende Kommissionen til inden for syvende rammeprogram at afsætte midler til fremme af forskning og innovation inden for primær forebyggelse, screening og tidlig påvisning samt inden for nye lægemidler og behandlingsformer på kræftområdet;

28.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at udarbejde en EU-standard for evaluering af nye innovative diagnosticerings- og behandlingsmetoder og identifikation af bedste kliniske og lægelige praksis;

29.   opfordrer Kommissionen til inden for syvende rammeprogram at afsætte midler til fremme af forskning i børnekræft;

30.   opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en ensartet adgang til kræftmedicin for patienter med behov herfor i alle medlemsstater;

31.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til inden for rammerne af High-level Pharmaceutical Forum at undersøge, om livsvigtig ny kræftmedicin kan stilles hurtigere til rådighed for patienterne ved at fremskynde markedsføringsgodkendelsen via den centraliserede godkendelsesprocedure på EU-plan, samt overveje en betinget prisfastsættelses- og refusionsproces, medens der indsamles data om medicinens værdi for patienter under virkelighedstro omstændigheder;

32.   opfordrer Kommissionen til senest i juni 2008 at fremlægge et forslag til Europa-Parlamentet og Rådet om sikring af kvalitetspræget, objektiv, pålidelig og ikke reklameorienteret information om medicinske produkter fra flere kilder;

33.   opfordrer Kommissionen til at revidere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/20/EF af 4. april 2001 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om anvendelse af god klinisk praksis ved gennemførelse af kliniske forsøg med lægemidler til human brug(15) (direktivet om kliniske forsøg) for at øge den akademiske forskning i kræft og navnlig for at fremme forskningen i kræftforebyggelse og screening og samtidig tage højde for de omkostningsmæssige følger for den ikke-kommercielle forskningssektor samt forbedre adgangen til oplysninger om igangværende og afsluttede kliniske forsøg for patienter og den brede offentlighed;

34.   opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at arbejde hen imod udformningen af retningslinjer for en fælles definition af begrebet handicap, som kan omfatte personer med kroniske sygdomme eller kræft, og til, at de medlemsstater, der ikke har en sådan definition, i mellemtiden hurtigt sørger for, at disse personer kan blive omfattet af deres nationale definition af begrebet handicap;

35.   opfordrer Kommissionen til at udarbejde et charter for beskyttelse af kræftpatienter og kronisk syge mennesker på arbejdspladsen med henblik på at kræve, at virksomhederne gør det muligt for patienterne at forblive i ansættelsen under behandlingen og senere genoptage deres normale erhvervsaktivitet;

36.   opfordrer medlemsstaterne til at vedtage nationale chartre for patienters rettigheder i henhold til europæiske retningslinjer samt inddrage patienter og deres viden i udformningen af sundhedspolitikker;

37.   opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at udvikle og styrke initiativer, der støtter personer, som direkte eller indirekte er berørt af kræft, navnlig gennem iværksættelse og udvikling af psykologisk pleje og støtte for overlevende kræftpatienter i hele EU;

38.   opfordrer Kommissionen til at give kræftpatienter adgang til øget information ved at tilskynde til initiativer, der informerer patienter om, hvilke behandlingsmuligheder der findes, og hvordan de kan få adgang hertil;

39.   opfordrer nye medlemsstater til i højere grad at bruge strukturfondene til at forbedre infrastrukturen inden for sundhedssektoren f.eks. ved at støtte gennemførelsen af Rådets henstilling om kræftscreening;

40.   støtter det slovenske EU-formandskab, som har gjort kræft til en af prioriteterne i 2008 og opfordrer alle kommende formandskaber til også fremover at prioritere kræft;

41.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 301 af 20.11.2007, s. 3.
(2) EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1.
(3) EUT L 158 af 30.4.2004, s. 50.
(4) Principles for Evaluating Health Risks in Children, WHO 2006.
(5) EUT L 378 af 27.12.2006, s. 1.
(6) EUT L 327 af 16.12.2003, s. 34.
(7) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0009.
(8) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0434.
(9) EUT C 313 E af 20.12.2006, s. 273.
(10) EFT L 95 af 16.4.1996, s. 9.
(11) EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67. Senest ændret ved direktiv 2008/29/EF (EUT L 81 af 20.3.2008, s. 51).
(12) EUT L 213 af 15.6.2004, s. 8.
(13) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0471.
(14) EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1. Berigtiget i EUT L 136 af 29.5.2007, s. 3. Ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1354/2007 (EUT L 304 af 22.11.2007, s. 1).
(15) EFT L 121 af 1.5.2001, s. 34.


Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram
PDF 169kWORD 90k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. april 2008 om midtvejsevaluering af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram (2007/2204(INI))
P6_TA(2008)0122A6-0074/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002 om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram(1),

-   der henviser til sin beslutning af 14. november 2006 om en tematisk strategi til beskyttelse og bevaring af havmiljøet(2),

-   der henviser til sin holdning fastlagt ved førstebehandling den 14. november 2006 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategidirektivet)(3),

-   der henviser til sin beslutning af 25. april 2007 om temastrategi for bæredygtig udnyttelse af naturressourcer(4),

-   der henviser til sin beslutning af 26. september 2006 om en temastrategi for bymiljøet(5),

-   der henviser til sin beslutning af 13. november 2007 om temastrategi for jordbundsbeskyttelse(6),

-   der henviser til sin holdning af 14. november 2007 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rammebestemmelser om beskyttelse af jordbunden og om ændring af direktiv 2004/35/EF(7),

-   der henviser til sin beslutning af 26. september 2006 om temastrategi for luftforurening(8),

-   der henviser til sin holdning af 26. september 2006 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om luftkvaliteten og renere luft i Europa(9),

-   der henviser til sin beslutning af 13. februar 2007 om en temastrategi for genanvendelse af affald(10),

-   der henviser til sin holdning af 13. februar 2007 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om affald(11),

-   der henviser til sin holdning af 23. oktober 2007 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider(12),

-   der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2007 om en temastrategi for bæredygtig anvendelse af pesticider(13),

-   der henviser til sin holdning af 23. oktober 2007 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler(14),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om International Handel, Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A6-0074/2008),

A.   der henviser til, at Europa endnu ikke befinder sig på sporet til en virkelig bæredygtig udvikling,

B.   der henviser til, at Kommissionen erkender, at fremskridtene vedrørende centrale aspekter som integreringen af miljøhensyn i andre politikområder og en bedre håndhævelse af EU-lovgivningen, er begrænsede,

C.   der henviser til, at Kommissionen påpeger, at mange miljøbelastninger faktisk forværres: de globale emissioner af drivhusgasser er stigende, tabet af biodiversitet sker i et stadig hurtigere tempo, forureningen har stadig betydelige skadelige sundhedsvirkninger, mængden af affald, der frembringes i EU, stiger fortsat, og vores økologiske fodaftryk bliver stadig større; der henviser til, at dette rejser alvorlige spørgsmål med hensyn til de miljømæssige skadevirkninger af andre store fællesskabspolitikker,

D.   der henviser til, at en bæredygtig udvikling næppe nogensinde vil blive en realitet, så længe miljøhensyn ikke fuldt ud indarbejdes i alle sektorpolitikker,

E.   der henviser til, at et rent og sundt miljø er afgørende for menneskers velbefindende og gode sociale forhold,

F.   der henviser til, at dygtigt udformede miljøpolitikker også kan bidrage til andre målsætninger såsom at øge konkurrenceevnen, fremme den økonomiske vækst, styrke jobskabelsen og innovationen og fremme videnskabelig udvikling gennem udviklingen af nye, sikre teknologier,

1.   finder det beklageligt, at midtvejsevalueringen af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram er forsinket næsten et år, og beklager, at EU generelt ikke har overholdt tidsplanen for gennemførelsen af handlingsprogrammets foranstaltninger, i modsætning til hvad Kommissionen hævder i sin midtvejsevaluering; erindrer om, at det sjette miljøhandlingsprogram i modsætning til sin forløber blev vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure som fastsat i EF-traktatens artikel 251; opfordrer EU til at gøre alt, hvad der står i dens magt, for at opnå de målsætninger, der er opstillet i det sjette miljøhandlingsprogram, da EU's troværdighed, hvis det ikke lykkes, vil blive svækket bl.a. hos de dele af offentligheden, der er bekymrede over miljøets tilstand;

2.   bemærker, at anvendelsen af temastrategier, der er et nyt proceduremæssigt redskab, har givet den lovforberedende proces større betydning, skabt flere muligheder for at inddrage de berørte parter og er en mere strategisk fremgangsmåde i EU's lovgivningspolitik; beklager imidlertid, at temastrategierne også har gjort den politiske beslutningstagning på miljøområdet langsommere, idet de sinker formuleringen af konkrete forslag og vedtagelsen af de deraf resulterende foranstaltninger;

3.   finder, under hensyntagen til miljøpolitikkens betydning for erhvervslivet og den omstændighed, at miljøpolitikken almindeligvis gennemføres af de lokale myndigheder, at der ved udfærdigelsen af lovgivning bør tages hensyn til miljøpolitikken, og at erhvervslivet, de små virksomheder og de lokale myndigheder bør være repræsenteret i de relevante rådgivende organer, som skal varetage deres standpunkter;

4.   finder det påkrævet at styrke det sjette miljøhandlingsprograms position som miljødimensionen i EU's strategi for bæredygtig udvikling;

5.   mener, at kompetenceområderne skal være klart fordelt og defineret inden for EU, og påpeger, at det af Kommissionens midtvejsundersøgelse fremgår, at der hersker tvivl og indbyrdes usikkerhed om Kommissionens og medlemsstaternes respektive kompetenceområder; påpeger, at både grænserne for deres respektive kompetencer og deres særlige opgaver skal være klart fastlagt og beskrevet for at sikre, at disse opgaver fortsat bliver varetaget;

6.   påpeger, at temastrategier ikke er til nogen nytte, hvis de tidsmæssigt falder sammen med store lovgivningsmæssige sager: de er nyttige, enten før det relevante lovgivningsmæssige dokument bliver til, eller i deres egen ret,

7.   understreger den direkte sammenhæng mellem miljøets tilstand og folkesundheden; opfordrer Kommissionen til, med henblik på at anlægge en strategi som sigter mod at inkludere sundhedsaspektet i alle politikområder ("Health in all policies"), at gennemføre undersøgelser af europæiske forhold for at kaste lys over årsagssammenhængen mellem udviklingen i miljøets tilstand og udviklingen i sundhedstilstanden;

Temastrategier

8.   mener, at EU har handlet konsekvent med hensyn til at opnå de klimadiplomatiske målsætninger, der er opstillet i det sjette miljøhandlingsprogram; erindrer imidlertid om, at EU for så vidt angår målsætningerne og de prioriterede foranstaltninger vedrørende opbremsning af klimaændringerne ikke har opfyldt alle forpligtelser; er yderst bekymret over stigningen i transportemissioner og den sene virkning af de foranstaltninger, der skal forbedre energieffektiviteten; erindrer Kommissionen om at offentliggøre en meddelelse om kvantificerede miljømål for et bæredygtigt transportsystem; forventer, at medlemsstaterne opfylder Kyoto-protokollens mål for reduktion af drivhusgasemissioner for de enkelte lande i 2012;

9.   beklager, at målsætningen om at standse tabet af biodiversitet i 2010 sandsynligvis ikke vil blive nået, og at de foreslåede strategier for beskyttelse af havmiljøet og jordbunden ikke vil give konkrete miljøresultater i 2012; bemærker, at der er behov for en større indsats for at integrere biodiversitetspolitikken i andre politikområder; henleder opmærksomheden på behovet for en passende finansiering af Natura 2000 og andre nært beslægtede prioriterede målsætninger;

10.   mener for så vidt angår kemikalier, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) og om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur(15) udgør et fremskridt i henseende til begrænsning af risici for mennesker og miljøet, men at det stadig ikke er dokumenteret, at denne forordning faktisk vil gøre en mærkbar forskel på dette område, og beklager, at forordningen ikke på alle områder er i overensstemmelse med målsætningerne i det sjette miljøhandlingsprogram; finder det beklageligt, at temastrategien vedrørende bæredygtig anvendelse af pesticider er blevet væsentligt forsinket, og at de foranstaltninger, der er truffet med henblik på at forbedre luftkvaliteten og bymiljøet og begrænse støj, ikke opfylder målsætningerne i miljøhandlingsprogrammet; opfordrer Kommissionen til at forelægge et revideret direktiv om nationale emissionslofter(16) så hurtigt som muligt; mener, at det er nødvendigt at sikre, at direktivet om ekstern støj(17) gennemføres fuldt ud;

11.   erkender, at indeluftens kvalitet indvirker på sundheden, og opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte Verdenssundhedsorganisationens arbejde vedrørende kvaliteten af indeluften og anmoder Kommissionen om hurtigst muligt at foreslå konkrete lovgivningsmæssige foranstaltninger vedrørende kvaliteten af indeluften;

12.   bemærker, at der i forhold til de overordnede målsætninger for vandbeskyttelse, der er opstillet i det sjette miljøhandlingsprogram, ikke er nogen alvorlige problemer; opfordrer ikke desto mindre Kommissionen til at sikre, at vandrammedirektivet(18) gennemføres fuldt ud, og til at reevaluere integreringen af EU's vandbeskyttelsesforpligtelser i andre politikker; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at forelægge et forslag til direktiv om reduktion af phosphorbelastningen i landbruget samt i vaske- og rengøringsmidler, jf. artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2004 af 31. marts 2004 om vaske- og rengøringsmidler(19);

13.   påpeger, at det er nødvendigt med en ny vandpolitik, der er baseret på besparelser og på en bæredygtig forvaltning af vandressourcerne;

14.   finder det beklageligt, at temastrategierne vedrørende naturressourcer og affald har udvandet målsætningerne i det sjette miljøhandlingsprogram; beklager, at der ikke er blevet formuleret nogle konkrete målsætninger på europæisk plan med henblik på at afkoble økonomisk vækst fra ressourceudnyttelse ved at satse på en bæredygtig model for produktion og forbrug; er enig i, at der er behov for en yderligere indsats inden for bioaffald for at fremme udviklingen væk fra deponering og sikre, at de bedste behandlingsmuligheder såsom dem, der bygger på mindskelse af klimaændringerne, bliver fulgt; opfordrer desuden til støtte af miljøvenlige former for affaldshåndtering og foranstaltninger, der skal skærpe sanktionerne mod deponering af affald, som forurener miljøet;

15.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en fornuftig og effektiv anvendelse af naturressourcerne, som ikke bringer biodiversiteten i fare;

Gennemførelse og håndhævelse af eksisterende lovgivning

16.   erindrer om, at en fuldstændig og korrekt gennemførelse af den eksisterende lovgivning har førsteprioritet, og mener, at bindende lovgivning fortsat er afgørende for at kunne løfte miljøudfordringerne; opfordrer Kommissionen til at forstærke sin indsats som traktatens vogter; anmoder derfor også EU's budgetmyndighed om at forsyne Kommissionen med de finansielle og menneskelige ressourcer, der er nødvendige for at kunne sikre det mest effektive tilsyn med gennemførelsen og håndhævelsen af den eksisterende lovgivning i alle medlemsstaterne;

17.   understreger behovet for en effektiv og korrekt gennemførelse af Fællesskabets miljølovgivning og henstiller, at der vedtages særlige støtteforanstaltninger til gavn for regioner, der har vanskeligt ved at gennemføre dette aspekt af gældende fællesskabsret; tilskynder medlemsstaternes myndigheder til at udarbejde nationale gennemførelsesstrategier for klart at definere de nationale, regionale og lokale myndigheders rolle og ansvar i forbindelse med korrekt gennemførelse af Fællesskabets miljølovgivning;

18.   er ikke desto mindre bekymret over de forskellige forslag, der er fremkommet om, at der bør være færre og mindre bindende fælles bestemmelser, og at de bør erstattes af frivillige aftaler eller andre ikke-bindende foranstaltninger; gentager derfor, at der i forbindelse med bedre lovgivning bør fokuseres på utvetydige og gennemskuelige regler og standarder baseret på lovgivning, der er knyttet til aftalte målsætninger, og på en bedre håndhævelse heraf;

19.   støtter Kommissionens forslag om at styrke håndhævelsen af miljølovgivning på nationalt plan gennem en forbedret domstolsadgang og harmoniseret anvendelse af strafferetten; bemærker, at de præventive aspekter af strafferetten bidrager til en bedre håndhævelse og beskyttelse af miljøet;

20.   kræver desuden, at EU-miljøpolitikker udformes og revideres, således at der i højere grad fokuseres på beskrivelser af mål frem for beskrivelser af midler, hvilket ville gøre det muligt for medlemsstaterne og landbrugerne at finde frem til de mest effektive midler til opfyldelse af de ønskede målsætninger;

Natur, biodiversitet og klimaændringer

21.   mener, at Kommissionen bør sikre fuldstændig implementering af fugledirektivet og habitatdirektivet og Natura 2000-direktivet, og at man derfor bør overveje at skabe incitamenter for grundejere og lokale myndigheder til at indtage en konstruktiv holdning med henblik på at genoprette de berørte områder og fremme bevaringen deraf; anbefaler, at der under behørig hensyntagen til subsidiaritetsprincippet træffes afgiftsmæssige foranstaltninger for at fremme bedste praksis og afskrække borgerne fra at udøve forurenende aktiviteter;

22.   henleder dog Kommissionens opmærksomhed på, at udsigten til at blive straffet i henhold til strafferetten ikke altid er tilstrækkelig til at forebygge adfærd, der både er ulovlig og miljøforurenende; understreger derfor betydningen af idømmelse af efterfølgende straffe efter strafferetten, navnlig for ulovlig dumpning af farligt affald på andre landes territorium;

Miljøincitamenter og reform af miljømæssigt skadelige subsidier

23.   glæder sig over Kommissionens grønbog om markedsbaserede instrumenter til miljøpolitiske og andre beslægtede politiske formål; mener, at der i betragtning af de miljøindvirkninger, som alle produktions- og distributionsprocesser og forbrugsmønstre er forbundet med, er behov for en mere udbredt anvendelse af markedsbaserede instrumenter;

24.   mener, at EU's emissionshandelsordning hidtil ikke har ført til reduktion af CO2-emissionerne på grund af de overdrevent gavmilde tildelinger af emissionskvoter; påpeger, at EU har forpligtet sig til at reducere 1990-niveuaet for dets drivhusgasemissioner med mindst 20 % inden 2020; insisterer på, at EU's emissionshandelsordning i perioden efter 2012 bør omfatte en tilstrækkeligt streng øvre grænse, fuld bortauktionering og en kvantitativ og kvalitativ grænse for brugen af godkendte emissionsreduktioner og emissionsreduktionsenheder;

25.   bemærker imidlertid, at miljøbeskatning stadig kun anvendes i beskedent omfang og ikke viser nogen stigende tendens; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at yde en større indsats med henblik på en miljøafgiftsreform, som gradvis flytter afgiftsbyrden fra velfærdsnegative afgifter (f.eks. på arbejdskraft) til velfærdspositive afgifter (f.eks. på miljøskadelige aktiviteter såsom ressourcebrug eller forurening); påpeger, at uanset kravet om enstemmighed på beskatningsområdet giver traktaterne mulighed for øget samarbejde, og henleder opmærksomheden på eksistensen af den åbne koordinationsmetode;

26.   bemærker det engagement, der er blevet udvist for at fjerne miljømæssigt skadelige subsidier, men finder det uacceptabelt, at der ikke ventes nogen konkrete skridt til en reform af miljømæssigt skadelige subsidier i den nærmeste fremtid; opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde konkrete forslag inden udgangen af 2008 med henblik på gradvist at udfase al tildeling af miljøskadelig støtte i løbet af de næste fem år;

Miljøpolitisk integration, internationalt samarbejde og incitamenter til innovation

27.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme en stærkere og mere sammenhængende miljøpolitisk integration i al EU's politiske beslutningstagning; kræver - med henblik på indførelse af den tilgang vedrørende "integration af sundhedsaspektet i alle politikker", som EU har bekendtgjort - integration af miljø- og sundhedsbeskyttelse i alle politikker; beklager manglen på integration såvel på tværs af de forskellige miljømæssige rammebestemmelser og forberedelser af ny miljølovgivning som i lovgivning, der har andre primære målsætninger end miljøbeskyttelse;

28.   mener, at der med henblik på at nå mere konkrete resultater i henseende til integration af miljømæssige overvejelser i andre økonomiske sektorer er behov for at udarbejde bindende sektormålsætninger og tidsplaner; understreger samtidig det ansvar, som de økonomiske aktører i de forskellige dele af industrien har for på lang sigt at opnå klima- og energipolitiske resultater;

29.   understreger den grundlæggende sammenhæng mellem en effektiv miljøpolitik og forbedret livskvalitet og understreger i denne forbindelse vigtigheden af den regionale dimension af gennemførelsen af det sjette miljøhandlingsprogram, navnlig med hensyn til foranstaltninger vedrørende mindskelse af og tilpasning til klimaændringerne; understreger vigtigheden af kampagner for at oplyse borgerne om målene i det sjette miljøhandlingsprogram og processen for gennemførelse heraf;

30.   understreger behovet for, at der inden for regionaludviklingsprogrammerne tages hensyn til Natura 2000-programmet med henblik på at kunne forlige princippet om beskyttelse af biodiversiteten i EU med udviklingen og forbedringen af befolkningens livskvalitet; mener, at det til dette formål er nødvendigt at iværksætte en omfattende oplysningskampagne samt fremme god praksis for at vise, hvordan disse to tilsyneladende modstridende tilgange kan forliges;

31.   understreger behovet for en bedre samordning af netværk af regionale og lokale aktører for at udbrede bedste praksis til mindre udviklede regioner; støtter fremme af grænseoverskridende miljøsamarbejde både mellem medlemsstater og med lande og regioner, der grænser op til EU såsom regionerne ved Sortehavet og Østersøen samt ved Middelhavet, navnlig med det formål at forebygge grænseoverskridende forurening;

32.   er bekymret over resultaterne af de forskellige uafhængige undersøgelser(20)(21)(22)(23), der viser, at Kommissionens generaldirektorater ikke overholder Kommissionens retningslinjer vedrørende konsekvensanalyser fuldt ud, at vurderingen og kvantificeringen af de økonomiske virkninger er blevet fremhævet på bekostning af miljømæssige, sociale og internationale virkninger, at omkostningerne ved lovgivning vurderes langt mere end fordelene, og at de kortsigtede betragtninger overskygger de langsigtede; mener, at sådanne uligevægtige konsekvensanalyser er uhensigtsmæssige med hensyn til miljøpolitikken og integrationen heraf i andre EU-politikker, og opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger for at afhjælpe disse vedvarende mangler;

33.   påskønner, at Kommissionen udviser et stærkt engagement i at styrke den internationale dimension af miljøpolitikken; mener, at det er nødvendigt at sikre miljøpolitisk integration i alle EU's eksterne aktioner og forbedre den internationale miljøstyring; opfordrer EU til at fortsætte med at fremme ambitiøse miljøpolitikker og -krav, for eksempel ved at fremme teknologioverførsel og udveksling af bedste praksis med udviklingslandene;

34.   understreger, at "klimadiplomati" bør fremmes på en mere intens og konsekvent måde inden for rammerne af EU's handelsforbindelser med stater, der ikke er bundet af multilaterale miljøbeskyttelsesaftaler, såsom USA, Kina og Indien, der af forskellige årsager ikke har gennemført Kyoto-protokollen; opfordrer endvidere Kommissionen til at bistå udviklingslandene med udnyttelsen af bæredygtige og effektive teknologier gennem alle tilgængelige kanaler;

35.   henstiller, at der i GATT medtages en bæredygtighedsklausul indeholdende miljøpolitiske principper, såsom forsigtighedsprincippet og princippet om, at forureneren betaler, som kan danne grundlag for en vurdering af handelsforanstaltninger for at sikre, at miljøbeskyttelsen ikke undergraves af handelsreglerne, og at miljølovgivningen ikke anvendes til protektionistiske formål;

36.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at benytte bilaterale og regionale handelsforhandlinger til at drøfte de handelsforpligtelser, der har direkte miljøfordele; mener, at EU i samarbejde med medlemsstaterne bør uddybe dialogen med de nye økonomier, således at dialogen om områder af fælles interesse, såsom klimaændringer, affaldshåndtering og ulovlig skovhugst, fører til gennemførelsen af fælles programmer; støtter i forbindelse med enhver handelsaftale Kommissionens forslag om at skabe et forum for bæredygtig udvikling, som civilsamfundet har adgang til, og som i stor udstrækning fokuserer på klimaændringer, og kræver, at dette gennemføres i de igangværende forhandlinger;

37.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme en mere pragmatisk og horisontal udnyttelse af innovation og nye teknologier i alle EU-relaterede politikker, således at disse elementer kan komme til at spille en central rolle i forbindelse med styrkelse af miljøbeskyttelsen; understreger behovet for snarest muligt at indføre en "Top Runner"-tilgang for EU, dvs. et mere ambitiøst instrument til løbende forbedring af produktions- og forbrugsmønstre, der skal sikre, at alle produkter på EU's marked i fremtiden udvikles, produceres og anvendes i overensstemmelse med bæredygtige kriterier;

38.   minder om, at investeringer i innovative og miljøvenlige teknologier såvel som i miljøvenligt design, energieffektivitet i slutanvendelserne og bygningers energimæssige ydeevne er meget fordelagtige på lang sigt til trods for de eventuelle høje omkostninger, det har på kort sigt, og understreger behovet for, at regioner tilskynder virksomheder til at drage fuld fordel af sådanne investeringer;

39.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage virkeligt grønne udbudsregler med henblik på at fremme innovation og bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre;

40.   opfordrer Kommissionen til at hjælpe de nationale, regionale og lokale myndigheder til i fællesskab at gennemføre bæredygtige offentlige indkøb ved at skabe klare rammer for at lette fastsættelsen af målelige mål og kvalitetskrav;

41.   opfordrer Kommissionen til at øge sin indsats for at nå målet på 20 % for produktionen af vedvarende energi og målet på 10 % for forbruget af biobrændstoffer under hensyntagen til, at energiafgrøder ikke må bringe forsyningen af fødevarer inden og uden for Europa i fare; understreger, at den bæredygtighedsmekanisme, der i øjeblikket udvikles, bør anvende de strengeste bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer;

42.   understreger, at det europæiske landbrug i stadig højere grad er indrettet på at producere sikre kvalitetsfødevarer til gavn for EU-borgernes sundhed;

43.   tilskynder medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til bedst muligt at udnytte de nye investeringsmuligheder, som strukturfondene og de nye naboskabsprogrammer giver, og sikre, at deres respektive handlingsprogrammer og projekter, som støttes af strukturfondene, bidrager til at forbedre gennemførelsen af Fællesskabets miljølovgivning og det langsigtede mål for bæredygtig udvikling i hele EU i overensstemmelse med de øvrige tematiske prioriteter;

44.   mener, at det er yderst vigtigt at forbedre anvendelsen af substitutionsprincippet, der tager hensyn til tilgængeligheden af og fordelene og omkostningerne ved erstatningsprodukter; påpeger, at der også bør tages hensyn til design-, produktions- og anvendelsesprocesserne, der gør det muligt at anvende produkter, som ikke udgør en fare eller kun udgør en mindre fare for menneskers sundhed og miljøet;

Anvendelse af principperne om "bedre lovgivning" i miljøpolitikken

45.   påpeger, at hvis bedre lovgivning er et mål, bør der foretages en revision af den overlapning inden for lovgivningen, der medfører en bureaukratisk byrde og underminerer konkurrenceevnen;

46.   mener, at den filosofiske tilgang til revisionsprocessen er blottet for kritisk ræsonnement og analyse af årsagerne til forsinkelserne; mener, at de rette foranstaltninger for fremtiden kun kan træffes ved, at årsagerne til disse forsinkelser analyseres og overvejes;

47.   påpeger, at hvis der eksisterer et ønske om en forbedring af den lovgivningsmæssige metodologi og om fastsættelse af praktiske regler, der vil være lette at anvende for de ansvarlige myndigheder og for virksomhederne og borgerne, er det bydende nødvendigt at styrke interaktionen mellem fællesskabsinstitutioner og -organer og civilsamfundet for at tage hensyn til deres spørgsmål og til regionernes, kommunernes, de berørte industriers og relaterede sammenslutningers beslutninger og holdninger; understreger ligeledes, at der ikke kun bør tages hensyn til de reelle omkostninger ved og behovet for ændring af det nuværende udstyr;

Tiltag til adfærdsændring

48.   påpeger, at der er behov for nye metoder til måling af velfærd, der bygger på en realistisk værdisættelse af miljøtjenester; mener, at da BNP ikke alene kan afspejle alle aspekter af og behov i et moderne samfund, er det ikke længere anvendeligt som et passende redskab til måling af velfærd og udvikling; opfordrer EU til at fremme udvikling og politisk anvendelse af en ny indikator, som integrerer de negative virkninger af økonomisk vækst for vores miljø og sundhed, og som kan bidrage til indsatsen med at afkoble økonomisk vækst fra pres på miljøet; mener, at denne nye indikator bør fremme udviklingen af et integreret samfund og tilskynde til en bedre integrering af miljøhensyn i andre politikker;

49.   opfordrer Kommissionen til at behandle beskyttelsen af menneskers sundhed som et emne af største betydning blandt miljøbeskyttelsesprioriteter;

50.   mener, at Den Europæiske Union bør spille en ledende rolle i udviklingen af politiske muligheder, der kan bane vejen for radikale adfærdsændringer i forbrugs- og produktionsmønstre;

51.   understreger vigtigheden af at hjælpe forbrugerne til at blive mere bevidste om deres adfærd, hvilket sammen med national lovgivning kan have en positiv indflydelse på omfanget og graden af markedsaktørernes accept af behovet for miljøbeskyttelse;

52.   mener, at grundig information til borgerne bør betragtes som en prioritet; støtter kraftigt udviklingen af en klar og vidtrækkende mærkningsordning, da en sådan vil kunne yde forbrugerne en væsentlig bistand med at "træffe det rette valg",

53.   kræver, at en samlet vurdering af resultaterne af det sjette miljøhandlingsprogram foretages inden færdiggørelsen af forslaget til det syvende miljøhandlingsprogram;

54.   mener, at den endelige vurdering og revision af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram bør foretages af et eksternt organ, der er uafhængigt af Kommissionen;

o
o   o

55.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1.
(2) EUT C 314 E af 21.12.2006, s. 131.
(3) EUT C 314 E af 21.12.2006, s. 86.
(4) EUT C 74 E af 20.3.2008, s. 660.
(5) EUT C 306 E af 15.12.2006, s. 182.
(6) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0504.
(7) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0509.
(8) EUT C 306 E af 15.12.2006, s. 176.
(9) EUT C 306 E af 15.12.2006, s. 102.
(10) EUT C 287 E af 29.11.2007, s. 168.
(11) EUT C 287 E af 29.11.2007, s. 135.
(12) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0444.
(13) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0467.
(14) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0445.
(15) EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1. Ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1354/2007 (EUT L 304 af 22.11.2007, s. 1).
(16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF af 23. oktober 2001 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer (EFT L 309 af 27.11.2001, s. 22).
(17) EFT L 189 af 18.7.2002, s. 12.
(18) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2008/32/EF (EFT L 81 du 20.3.2008, s. 60).
(19) EUT L 104 af 8.4.2004, s. 1.
(20) Impact Assessment of European Commission Policies: Achievements and Prospects, European Environment and Sustainable Development Advisory Councils, April 2006.
(21) Getting Proportions Right - How far should EU impact assessments go?, Institut for Miljøvurdering, April 2006.
(22) For Better or for Worse? The EU's "Better Regulation" Agenda and the Environment, Institute for European Environmental Policy, November 2005.
(23) Sustainable Development in the European Commission's integrated impact assessments for 2003, Institute for European Environmental Policy, April 2004.


Kulturindustrien i Europa
PDF 111kWORD 97k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. april 2008 om kulturindustrien i Europa (2007/2153(INI))
P6_TA(2008)0123A6-0063/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 151,

-   der henviser til De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kulturs (Unesco) konvention fra 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed (Unesco's konvention om kulturel mangfoldighed),

-   der henviser til Rådets konklusioner fra den 13. og 14. november 2006 og den 24. og 25. maj 2007, især vedrørende den kulturelle og kreative sektorers bidrag til Lissabon-målenes gennemførelse, og Rådets resolution af 16. november 2007 om en europæisk kulturdagsorden,

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/65/EF af 11. december 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed(1),

-   der henviser til Rådets afgørelse 2006/515/EF af 18. maj 2006 om indgåelse af konventionen om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed(2),

-   der henviser til meddelelse fra Kommissionen om en europæisk kulturdagsorden i en stadig mere globaliseret verden (KOM(2007)0242) samt Kommissionens tjenestegrenes arbejdsdokument, der er tilknyttet denne meddelelse (SEK(2007)0570),

-   der henviser til sin beslutning af 4. september 2003 om kultursektoren(3),

-   der henviser til sin beslutning af 15. januar 2004 om en fællesskabsramme for forvaltningsselskaber på området ophavsret og beslægtede rettigheder(4),

-   der henviser til sin beslutning af 13. marts 2007 om Kommissionens henstilling 2005/737/EF af 18. oktober 2005 om grænseoverskridende kollektiv ophavsret og beslægtede rettigheder i tilknytning til lovlige musiktjenester på nettet(5),

-   der henviser til sin beslutning af 7. juni 2007 om kunstneres sociale status (6),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0063/2008),

A.   der henviser til, at kulturen er et offentligt gode og et mål i sig selv for den enkeltes og samfundets udfoldelse og samtidig bidrager til den økonomiske vækst, beskæftigelsen og den sociale samhørighed samt den regionale og lokale udvikling, hvilket nyere videnskabelige undersøgelser vidner om, bl.a. som fremhævet i undersøgelsen om kulturøkonomien i Europa, som Kommissionen har fået udført af KEA European Affairs,

B.   der henviser til, at kulturindustrien hverken ville kunne eksistere eller tilføre europæisk kultur noget nyt og øge den økonomiske værdi uden et løbende input af nyt indhold fra et blomstrende kreativt samfund af skabere på alle områder inden for kunsten såsom filmproducenter, komponister, forfattere, visuelle kunstnere og designere,

C.   der henviser til, at kulturindustrien består af industrier, der tilfører åndsværk en merværdi af økonomisk karakter og samtidig skaber nye værdier for enkeltpersoner og for samfundet, og af de traditionelle industrier som film, musik og forlagsvirksomhed samt medierne og industrierne i den kreative sektor (f. eks. mode, design), turisme, kunst og oplysning,

D.   der henviser til, at kulturindustrien ifølge definitionen i Unesco's konvention om kulturel mangfoldighed omfatter alle sektorer, der forener skabende virksomhed, produktion og afsætning af goder og tjenesteydelser, hvis særlige kendetegn er et uhåndgribeligt indhold af kulturel karakter, og at kulturindustriens produkter generelt er beskyttet af ophavsret,

E.   der imidlertid henviser til, at større anerkendelse, sikring af den særlige retlige status og større støtte til den samlede kulturelle og kreative sektor, i særdeleshed mikrovirksomheder og SMV'er, og til de enkelte kunstnere er nødvendigt for, at disse sektorer kan udvikles fuldt ud og yde deres fulde bidrag til målsætningerne i Lissabon-strategien,

F.   der henviser til, at kulturindustrien producerer og udsender en bred vifte af indhold, der oplyser, uddanner og underholder borgerne, at denne i stadig højere grad baserer sig på de nye teknologier og de nye digitale og audiovisuelle formater, som medlemsstaterne og Den Europæiske Union bør fremme og regulere for dermed at sikre, at der overføres et rimeligt og passende vederlag til skaberne af det originale indhold ved hjælp af en hensigtsmæssig og effektiv beskyttelse af ophavsretten og beslægtede rettigheder, således at man sikrer den europæiske kulturindustris bæredygtighed,

G.   der henviser til, at der i dagens informations- og digitalteknologisamfund opstår nye former for produktion, distribution og forbrug, som skaber nye kulturelle produkter og tjenester, der skal beskyttes mod piratkopiering, men også generelt nyttige operative og økonomiske metoder, som fremmer adgang til og åbenhed og diversitet inden for produkter med kulturelt indhold, og samtidig sikrer, at disse produkter bevarer deres særlige karakter sammenlignet med almindelige handelsvarer, og giver et rimeligt vederlag til alle kategorier af rettighedshavere for anvendelsen af ophavsretligt beskyttet kulturelt indhold,

H.   der henviser til, at kulturelle produkter og tjenesteydelser har en række særlige kendetegn, hvorved de adskiller sig fra andre produkter og tjenesteydelser, og at der bør tages hensyn hertil ved udarbejdelsen og iværksættelsen af EU's politikker,

I.   der henviser til, at en passende og effektiv beskyttelse af ophavsretten og beslægtede rettigheder er et vigtigt middel, der giver skaberne mulighed for at modtage en rimelig betaling for deres kreative indsats og den kommercielle udnyttelse af deres værker, og mener, at en sådan beskyttelse følgelig er en forudsætning for, at kulturindustrien kan overleve,

J.   der henviser til, at kulturindustrien og de kreative miljøer kan bidrage afgørende til øget kulturel diversitet, sikring af forbrugernes valgmuligheder, skabelse af en stadig mere diversificeret iværksætterkultur, demokratisering af adgangen til kultur, styrkelse af den europæiske identitet og integration og fremme af den tværkulturelle dialog,

K.   der henviser til, at kulturindustrien bidrager væsentligt til den lokale og regionale udvikling og samhørighed, eftersom den tiltrækker investeringer inden for turistsektoren, skaber nye kategorier af kommercielle produkter og tjenester af "lokal karakter", skaber nye arbejdspladser og muligheder for økonomisk vækst og således afværger social marginalisering af afsidesliggende eller ugunstigt stillede regioner,

L.   der henviser til, at ophavsmændene ligeledes er af grundlæggende betydning for kulturindustriens aktiviteter, og at man følgelig bør give dem en økonomisk, juridisk og social ramme, der kan sikre udviklingen af deres kreative potentiel,

M.   der henviser til, at det er nødvendigt at skabe et tæt bånd mellem kultur og almen og faglig uddannelse for at styrke den kulturelle sektors produktionsmæssige og skabende kapacitet,

N.   der henviser til, at erfaringen med europæiske kulturhovedstæder er et konkret eksempel på, at den kulturelle sektor bidrager til byernes økonomiske og sociale liv og indbyggernes berigelse,

O.   der henviser til, at statsstøtte og andre tilskud til den kreative sektor bør betragtes som investeringer og ikke som luksus og derfor skal evalueres efter Fællesskabets konkurrenceregler, den til Amsterdamtraktaten knyttede protokol om offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne, EF-traktatens artikel 151 og Unesco's konvention om beskyttelse af den kulturelle mangfoldighed,

P.   der henviser til, at man bør fremme private og offentlige investeringer såvel som sponsorering inden for kultursektoren,

Q.   der henviser til, at koncentrationen inden for kulturindustrisektoren udgør en trussel mod diversiteten og udbuddet af kulturelle goder til forbrugerne,

R.   der mener, at kreativitet er en forudsætning for udviklingen af nyskabende aktiviteter i Den Europæiske Union, og at Den Europæiske Unions teknologivirksomheder med fordel kunne arbejde tættere sammen med de skabende kunstnere i iværksættercentre (clusters),

S.   der henviser til, at det er nødvendigt i større omfang at støtte små virksomheder og mikrovirksomheder og deres netværk samt de enkelte medarbejdere i disse virksomheder, idet de medvirker massivt til skabelsen af rigdomme i en økonomi, og der henviser til, at man bør hjælpe de skabende kunstnere med at følge en uddannelse som kreative iværksættere og tilskynde dem til at gøre kreativiteten til deres levevej,

T.   der henviser til, at fragmenteringen af den kreative sektor i Europa, som kun delvis kan tilskrives sproglige vanskeligheder eller national identitet, og manglen på kulturindustrier med en virkelig europæisk dimension vil kunne begrænse Europas kulturelle rolle på verdensplan,

U.   der henviser til, at den kulturelle diversitet og tankens frie bevægelighed udspringer af egenarten, identiteternes mangfoldighed og ligestillingen mellem mænd og kvinder,

V.   der henviser til, at ligestillingen mellem mænd og kvinder er en af Den Europæiske Unions kerneværdier, som videreføres gennem kulturen, og at denne videreførelse af værdier fremmer den europæiske integration,

W.   der henviser til, at ligelig kønsfordeling langt fra er en realitet i kulturindustrien,

X.   der henviser til, at kvinderne i kulturindustrien især bestrider ansvarsfulde stillinger i SMV'er, eller hvis de har egen virksomhed,

Y.   der henviser til, at kvinders deltagelse inden for sektoren for telekommunikation, internettet, medier, e-handel og software, som er en grundlæggende sektor inden for kulturindustrien, ligger helt nede på 30 %, og at kun 20 % af de nye virksomheder i denne sektor oprettes af kvinder,

1.   glæder sig over, at Rådet og Kommissionen anerkender kulturen og kreativiteten som centrale faktorer i vores bestræbelser på at fremme det europæiske medborgerskab, bringe kulturen tættere på borgerne og opfylde målene i Lissabon-strategien, og dermed yderligere har bekræftet deres betydning for udviklingen af det europæiske projekt;

2.   understreger, at Den Europæiske Unions konkurrenceevne inden for rammerne af vor tids postindustrielle økonomi også bør styrkes af kultursektoren og den kreative sektor; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere de politikker, der fokuserer ikke alene på iværksætterinnovation men også på innovation inden for kulturelle aktiviteter og kreative økonomier;

3.   konstaterer, at kulturindustrien er et nøgleområde for skabelsen af merværdi-tjenester, som er grundlaget for en dynamisk, videnbaseret økonomi, og derfor bør anerkendes som et vigtigt bidrag til konkurrenceevnen i Den Europæiske Union;

4.   mener, at kulturindustrien, som er en vigtig kilde til skabelsen af arbejdspladser i Den Europæiske Union, især bør mobilisere den kreative talentmasse; opfordrer medlemsstaterne til at fremme nye, innovative former for livslang læring, som kan stimulere udviklingen af denne kreative talentmasse;

5.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at klarlægge, hvad der forstås ved en europæisk vision for kulturen, kreativiteten og innovationen, og til at udarbejde strukturerede politiske foranstaltninger med henblik på konkret gennemførelse til fordel for de kreative europæiske sektorer og indføje dem i en egentlig europæisk kulturstrategi; mener, at identifikation af sektoren for kulturindustrier og -foretagender bør have høj prioritet med dette formål for øje;

6.   opfordrer følgelig Kommissionen til at sikre, at der indsamles systematiske, statistiske data på området, således at Den Europæiske Union og medlemsstaterne har adgang til sammenhængende og sammenlignelige statistiske data, eftersom de er nødvendige for udarbejdelsen af passende målrettede politikker til fremme af den kulturelle og kreative sektor;

7.   opfordrer medlemsstaterne til at medtage iværksætterstudier i de nationale undervisningsprogrammer på gymnasialt niveau og på de videregående uddannelser, særligt inden for humaniora, kunst og kultur;

8.   anmoder Kommissionen og den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik om i højere grad og mere effektivt at integrere den europæiske virkeligheds kulturelle dimension, og mere specifikt de kulturelle og kreative industrier, i Den Europæiske Unions eksterne relationer samt i den europæiske naboskabspolitik og de store dialogfora med andre regioner i verden;

9.   henviser til, at kultursektorens vækst i vid udstrækning afhænger af mulighederne for at sikre den grænseoverskridende mobilitet, og at problematikken omkring den europæiske arrestordre derfor må tages op, og at der i denne forbindelse bør udarbejdes konkrete bestemmelser; genfremsætter følgelig anmodningerne i ovennævnte beslutning om kunstneres sociale status;

10.   bifalder tanken om større bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser inden for den kreative sektor under behørig hensyntagen til de regler og principper, der er fastlagt i Unesco's konvention om den kulturelle mangfoldighed, og opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet en grønbog om emnet, og heri tage det særlige forhold, at sektoren både er et kulturelt og et økonomisk aktiv, i betragtning;

11.   understreger nødvendigheden af at udvikle en social og økonomisk model, der kan levere et passende sikkerhedsnet for kreative iværksættere, især selvstændige erhvervsdrivende, inden for kultur og kreativ økonomi, som er sektorer, der hidtil har været kendetegnet ved en høj andel af deltidsbeskæftigelse og ustabile arbejdsvilkår;

12.   mener, at en velorganiseret, kollektiv, grænseoverskridende forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder og forretningsmodeller, der respekterer alle rettighedshaveres rettigheder, er afgørende for en optimal udnyttelse af det kreative potentiale og sikring af en retfærdig betaling af alle rettighedshavere;

13.   erindrer Kommissionen om ovennævnte beslutning af 13. marts 2007 og henstiller, at der fastlægges en fællesskabsstrategi, der tager hensyn til de særlige forhold, der kendetegner den digitale tidsalder, behovet for at bevare Europas kulturelle mangfoldighed, aktører med en begrænset rolle og lokale udbud på grundlag af princippet om ligebehandling;

14.   anmoder Kommissionen om systematisk og snarest muligt at gå over til en fuldstændig anvendelse af EF-traktatens artikel 151, stk. 4, for at sikre, at kulturen og den kulturelle sektor bliver taget i betragtning i alle de andre fællesskabspolitikker, især politikkerne vedrørende det indre marked, konkurrence, handel, virksomheder og forskning og udvikling, og om i højere grad at tage hensyn til de særlige vilkår, der kendetegner kultursektoren, når disse politikker skal iværksættes, såvel som i forbindelse med politikken udadtil ved indgåelse af internationale traktater i henhold til Unesco's konvention om kulturel mangfoldighed, idet man bør sikre, at den spiller en proaktiv rolle og forbedrer det internationale samarbejde;

15.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at respektere Unesco's konvention om kulturel mangfoldighed og til i interne såvel som i eksterne politikker fuldt ud at tage hensyn til de principper, der ligger til grund herfor;

16.   opfordrer Kommissionen til at etablere en struktur, der kan forbedre samordningen af de forskellige aktiviteter og politikker, der har konsekvenser for den kulturelle og kreative sektor, og skabe en taskforce for kulturen og den kreative økonomi for nærmere bestemt at undersøge, i hvilket omfang kulturen og kreativiteten direkte bidrager til innovation, økonomiske vækst og social udvikling i Den Europæiske Union, og foreslå konkrete foranstaltninger i samarbejde med Parlamentet som led i fællesskabspolitikkerne;

17.   henstiller på baggrund af den hurtige teknologiske udvikling og udvikling af markedet og med henblik på at sikre, at kulturindustrierne drager fordel af udviklingen af digitale platforme, indtrængende til Kommissionen at genoverveje det kritiske spørgsmål om intellektuel ejendomsret ud fra et kulturelt og økonomisk synspunkt og opfordrer alle aktører i sektoren, især telekommunikationsoperatører og internetudbydere, til sammen at finde løsninger, der er rimelige for store såvel som små aktører, for at sikre en balance mellem mulighederne for adgang til kulturelle aktiviteter og kulturelt indhold og intellektuelle ejendomsrettigheder, således at man garanterer rettighedshaverne et rimeligt og reelt vederlag og forbrugerne et reelt valg samt sikrer kulturel diversitet; henleder i den forbindelse opmærksomheden på, at en kriminalisering af forbrugere, der ikke søger at berige sig, ikke er den rette metode til at bekæmpe digital piratkopiering;

18.   opfordrer Kommissionen til at tage præventive skridt samt informere og bevidstgøre forbrugerne, især de unge i skolerne, om værdien af intellektuel ejendomsret og kreativitet generelt og til at tilskynde forbrugerne til at respektere denne ret;

19.   opfordrer især Kommissionen til at støtte bestræbelserne på at etablere nye erhvervsmodeller i den digitale tidsalder, som giver forbrugeren mulighed for at udnytte de nye teknologier maksimalt, samtidig med at den legitime ret til vederlag for kunstneriske og kulturelle frembringelser beskyttes;

20.   mener, at Kommissionen bør tage til efterretning, at internettet har medført en gennemgribende ændring af de traditionelle forbrugsmønstre for kulturelle produkter og tjenesteydelser, og at man bør sikre uhindret adgang til kulturydelser, der udbydes online, og en diversitet inden for de kulturelle udtryksformer, som er bredere end, hvad en ren industriel og kommerciel logik tillader, og i øvrigt sikre en rimelig betaling af alle kategorier af rettighedshavere;

21.   mener, at en reform af den intellektuelle ejendomsret er af afgørende betydning, hvis man ønsker at fremme kreativiteten og tilskynde til udvikling af kulturelle værker; henviser til Paris-aftalen som en ramme for en rimelig balance mellem henholdsvis skabernes og forbrugernes interesser;

22.   anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at iværksætte foranstaltninger, der kan sikre respekt for og beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret;

23.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende, at internettet er et omfattende forum for kulturelle udtryksformer, adgang til viden og demokratisk deltagelse i den europæiske kreativitet, idet det bringer generationerne sammen via informationssamfundet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til derfor at undgå at vedtage foranstaltninger, der er i modstrid med borgerrettighederne og menneskerettighederne og principperne for proportionalitet, effektivitet og afskrækkende virkning, som f.eks. afbrydelse af internetadgang;

24.   opfordrer Kommissionen til som led i sin indsats til bekæmpelse af piratkopiering og søge at gøre alle implicerede parter, herunder forbrugerne, bevidste om deres ansvar samt gennemføre oplysnings- og uddannelseskampagner;

25.   mener, at passende finansiering af de kulturelle og kreative sektorer såvel som de kreative miljøer er absolut nødvendig, og anmoder Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne om at træffe de nødvendige foranstaltninger og anbefale blandede finansierings- og garantiformer samt fremme en retlig og skattemæssige ramme, der er gunstig for kultursektoren såvel som de kreative samfund, især skattenedsættelser og reducerede momssatser for alle kulturprodukter, herunder online-værker;

26.   understreger den store betydning, som frie informationsinfrastrukturer såsom World Wide Web, der er baseret på åbne modeller for deltagelse og åbne standarder, har for den europæiske kreative sektor, og anmoder Kommissionen om at forelægge en strategi for mere åbne og interoperable informationsinfrastrukturer;

27.   finder det nødvendigt, at strukturfondene, programmerne til fordel for SMV'er og det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) prioriterer udvikling og tilstrækkelig finansiering af kulturelle og kreative virksomheder, herunder også SMV'er og enkeltmandsvirksomheder inden for dette område, og gentager sin anmodning til Kommissionen om at fremlægge en undersøgelse af betydningen af finansiering fra strukturfondene og det syvende rammeprogram for den kulturelle sektor og undervisningssektoren;

28.   gentager vigtigheden af og forlanger en prioritering af de mål, Den Europæiske Investeringsbank har opstillet inden for rammerne af innovation 2000-initiativet (i2i); tilskynder Kommissionen og medlemslandene til at udforske yderligere måder, hvorpå der kan ydes finansiel støtte til opstart og udvikling af SMV'er inden for kultursektoren og den kreative sektor (f.eks. gennem det syvende rammeprogram); opfordrer til, at strukturfondene bruges til at støtte sektorer beskæftiget med traditionel kunst og kulturarv og innovativ kulturindustri; anmoder Kommissionen om at overvåge disse aktiviteter og bidrage til udbredelsen af bedste praksis;

29.   opfordrer Kommissionen til at fremme adgangen til kulturindustrien i forbindelse med programmerne for teknisk bistand til tredjelande, især Kina, Indien og Latinamerika;

30.   anmoder Kommissionen om at tilskynde til og støtte partnerskaber mellem kulturindustrisektoren og sektorerne for informations- og kommunikationsteknologi med henblik på at skabe større synergi mellem kreativitet og innovation som led i Lissabon-strategien;

31.   anmoder Kommissionen om at overveje muligheden for at iværksætte et program i stil med Media-programmet, fuldende procedurerne med henblik på iværksættelsen af det europæiske digitale bibliotek; fremme og støtte sektorerne for musik, teater og forlagsvirksomhed for og således lette den transnationale distribution af værker, og som et foreløbigt tiltag indføje en ordning i Kultur-programmet, der gør det muligt for ikke-audiovisuelle kulturindustrier at få adgang til fællesskabsfinansiering til fremme af bøger (f.eks. ved hjælp af fælles stande på bogmesser), samt fremme musik og faglig uddannelse;

32.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge støtten til oversættelse, eftersom de budgetter, der er tildelt europæiske kulturprogrammer, ikke er tilstrækkeligt store til, at deres mål kan realiseres;

33.   mener, at det er nødvendigt at fremme de kulturelle og kreative sektorer gennem en forbedring af de forskellige kvalifikations- og uddannelsessystemer, især ved at søge at give de studerende på alle niveauer inden for de kulturelle og kunstneriske fag en uddannelse, der forbereder dem til en erhvervskarriere, og samtidig skabe den størst mulige synergieffekt mellem sektorens virksomheder og uddannelsesinstitutioner, og tilskynde til en tilnærmelse mellem uddannelsesinstitutionerne og de institutioner i medlemsstaterne, der allerede fremmer denne udvikling; mener at der desuden er behov for yderligere fremskridt i retning af gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for afsluttede kunststudier;

34.   understreger de særlige forhold, der kendetegner visse fag eller håndværk og færdigheder inden for kultursektoren, den kreative sektor og håndværkssektoren, som bør bevares gennem passende ordninger for overførsel af viden;

35.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger, der kan sikre traditionel knowhow større anseelse og dermed fremme mobiliteten og adgangen til beskæftigelse for personer med en uddannelse inden for de pågældende sektorer i Den Europæiske Union;

36.   opfordrer medlemsstaterne til at være særligt opmærksomme på kvinders indkomstniveau i kulturindustrien med henblik på at sikre, at lønsystemerne ikke resulterer i en kønsrelateret løndiskrimination;

37.   understreger, at kulturindustrien spiller en vigtig rolle i bekæmpelsen af fastlåste kønsrollemønstre ved at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder og lette mentalitetsændringer; anmoder medlemsstaterne om at opfordre kulturindustrien til at lade disse tanker komme til udtryk i de aktiviteter, den gennemfører;

38.   opfordrer medlemsstaterne og deres lokale myndigheder til at sikre bedre kommunikation mellem den kreative sektor og den finansielle sektor gennem udvikling af tjenester for rådgivning i virksomhedsledelse og finansielle spørgsmål samt oplysning og uddannelse for små virksomheder, iværksættere og arbejdstagere inden for den kulturelle og kreative sektor;

39.   tillægger bestemmelserne i direktiv 2007/65/EF stor betydning og opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at det gennemføres rettidigt, og Kommissionen til at holde Parlamentet orienteret om direktivets gennemførelse;

40.   understreger, at bredbånd med høj hastighed og stor rækkevidde og ny trådløs teknologi skaber muligheder inden for udviklingen og spredningen af nye, innovative kulturelle tjenesteydelser og produkter i både by- og landområder i samtlige 27 medlemsstater; opfordrer desuden medlemsstaterne til at prioritere udviklingen af bredbåndsnetværk i land- og randområder for således at overvinde it-kløften; konstaterer, at teknologiske fremskridt gør forbrugerne i stand til at få hurtigere adgang til kulturprodukter;

41.   erindrer Kommissionen og medlemsstaterne om den holdning, de hidtil har indtaget til audiovisuelle tjenesteydelser inden for rammerne af de internationale handelsdrøftelser, og opfordrer dem til under de fremtidige WTO/GATS-forhandlinger hverken at fremsætte tilbud om at liberalisere de audiovisuelle tjenesteydelser eller stille krav om, at disse ydelser skal undtages fra anvendelsen af mestbegunstigelsesprincippet;

42.   glæder sig over oprettelsen i 2007 af Parlamentets årlige filmpris (Prix Lux) som et middel til at styrke kulturpolitikken, fremme den kulturelle og sproglige mangfoldighed, bevare de kulturelle traditioner og støtte kulturelle udvekslinger; opfordrer til, at der ved uddelingen af denne pris tages særligt hensyn til kvindernes deltagelse og kreativitet som en påskønnelse af deres bidrag til europæisk films udvikling og fremgang;

43.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Unesco og Europarådet.

(1) EUT L 332 af 18.12.2007, s. 27.
(2) EUT L 201 af 25.7.2006, s. 15.
(3) EUT C 76 E af 25.3.2004, s. 459.
(4) EUT C 92 E af 16.4.2004, s. 425.
(5) EUT C 301 E af 13.12.2007, s. 64.
(6) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0236.


En europæisk kulturdagsorden
PDF 71kWORD 99k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. april 2008 om en europæisk kulturdagsorden i en stadig mere globaliseret verden (2007/2211(INI))
P6_TA(2008)0124A6-0075/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251,

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1855/2006/EF af 12. december 2006 om oprettelse af kulturprogrammet (2007-2013)(1),

-   der henviser til konventionen om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, vedtaget af De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO'S konvention om beskyttelse af kulturel mangfoldighed) den 20. oktober 2005,

-   der henviser til Rådets afgørelse 2006/515/EF af 18. maj 2006 om indgåelse af konventionen om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed(2),

-   der henviser til konklusionerne fra samlingen i Rådet (uddannelse, ungdom og kultur) af 24. og 25. maj 2007 om de kulturelle og kreative sektorers bidrag til opfyldelse af Lissabonmålene (9021/2007),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om Europa i verden - Praktiske forslag til større sammenhæng, effektivitet og synlighed (KOM(2006)0278),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. maj 2007 om en europæisk kulturdagsorden i en stadig mere globaliseret verden (KOM(2007)0242) samt til det arbejdsdokument fra Kommissionen, der ledsager denne meddelelse (SEK(2007)0570),

-   der henviser til Rådets resolution af 16. november 2007 om en europæisk kulturdagsorden(3),

-   der henviser til sin beslutning af 5. september 2001 om samarbejdet i Den Europæiske Union på kulturområdet(4),

-   der henviser til sin beslutning af 4. september 2003 om kultursektoren(5),

-   der henviser til sin beslutning af 13. marts 2007 om Kommissionens henstilling 2005/737/EF af 18. oktober 2005 om grænseoverskridende kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder i tilknytning til lovlige musiktjenester på nettet(6),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Udvalget om International Handel og Regionaludviklingsudvalget (A6-0075/2008),

A.   der henviser til, at EU med forbehold af den størst mulige og mest ønskelige åbning til alle andre kulturer navnlig har pligt til at sikre Europas kulturelle rigdom, idet den europæiske kulturarv skal bevares, udbredes og formidles både i og uden for EU i alle dens dimensioner og på alle måder,

B.   der henviser til, at kunst og kultur er et middel til at opnå større udtryksfuldhed og selverkendelse i den personlige og sociale udvikling og tillade individer og samfund at forholde sig til deres arv og eftermæle og at danne sig en forestilling om deres individuelle og kollektive fremtid,

C.   der henviser til, at kunst og kultur åbner op for nye former for dialog, skaber rum for kulturel forståelse og gør det muligt for individer og grupper at sætte sig ud over deres særlige identitetsrelaterede forestillingsverden,

D.   der henviser til, at kunst og kultur som et redskab for udveksling, debat og kreativitet og for idéskabelse styrker civilt engagement og samfundsdeltagelse,

E.   der henviser til, at den europæiske kulturarv med dens mange forskellige udtryksformer og sammensmeltningen af dens primære fundamenter, f.eks. den græsk-romerske og jødisk-kristne oldtid, historisk har stillet Europa i spidsen for alle kontinenterne, vist sig at være en uovertruffen drivkraft for udvikling og fremskridt, har spredt sig i alle retninger og i dag stadig er en vigtig referenceramme for humanisme, åndelig berigelse og animering, samt for demokrati, tolerance og statsborgerskab,

F.   der henviser til, at de fremtrædende specifikke kvaliteter, der indgår i kernen af Europas kulturelle rigdom, i en stadig mere globaliseret verden udgør en europæisk merværdi, ligesom deres identitetsskabende rolle er vigtig for Europa og EU, idet de skaber forståelse af omverden, sikrer sammenhæng, understreger deres unikke karakter og hævder sig over for andre folk,

G.   der henviser til, at både fleksibilitet og mobilitet er en integrerende del af udøvelsen af et erhverv som kunstner,

H.   der henviser til, at kunstnerisk produktion bringer europæiske og ikke-europæiske kunstnere sammen, og at kunstnernes mobilitet hæmmes af nationale politikker, som kræver visum for personer, som rejser inden for EU,

I.   der henviser til, at den særlige måde, hvorpå den europæiske kulturarv i historiens løb er kommet til udtryk i andre verdensdele, må resultere i særlige foranstaltninger, der sætter fokus på de faktorer, der bidrager til opbygning af en civilisation, gensidig forståelse og konstruktiv tilnærmelse mellem de befolkninger, disse udtryk repræsenterer,

J.   der henviser til, at lokale og regionale myndigheder spiller en særligt vigtig rolle i den kulturelle udvikling og konsolidering, specielt med hensyn til at bevare kulturarven og fremme kunstnerisk innovation på lokalt og regionalt plan, et forhold, der bør tages behørigt hensyn til ved omorganiseringen af den europæiske kulturdagsorden i lyset af globaliseringen,

K.   der henviser til, at ikke-europæiske indvandrere, turister og andre besøgende er forpligtet til at respektere Europas kulturarv, som har en privilegeret status i medlemsstaterne,

L.   der på den ene side henviser til, at kulturskabere, kunstnere og kulturindustrier i EU spiller en afgørende rolle med hensyn til at skabe en europæisk kulturel identitet, være fælles om værdier og sikre den vedvarende udvikling af et europæisk medborgerskab, som både overskrider nationalstatens grænser og anerkender den kulturelle mangfoldighed på europæisk, nationalt, regionalt og sprogligt plan,

M.   der på den anden side henviser til, at europæiske kulturskabere, kunstnere og kulturindustrier også har reel indflydelse på indkomster, indtjeningskilder og beskæftigelsen i EU,

N.   der henviser til, at kulturprodukter som følge af de teknologiske fremskridt i stigende grad produceres, udbredes og forbruges i digital form, og at politikken skal tage hensyn til denne udvikling,

O.   der henviser til, at de europæiske kulturindustrier befinder sig i et beskyttet område, hvad angår handelsregler, hvilket på passende vis afspejler den europæiske opfattelse af, at kulturprodukter og -tjenester adskiller sig fra andre former for goder og tjenesteydelser, og at dette nødvendiggør særlige regler,

P.   der henviser til, at de vigtigste museer og kulturinstitutioner på EU-plan i stigende grad gennemfører betydelige økonomiske udvekslinger med tilsvarende institutioner i den øvrige verden, hvad der fører til omfattende indtægter i tilgift til indtægterne fra turismen,

Q.   der henviser til, at den historiske, kulturelle og arkæologiske kulturarv i medlemsstaterne bør beskyttes optimalt mod risikoen for ulovlig eksport og ulovlig handel i almindelighed som fastsat i konventionen om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og ejendomsoverdragelse af kulturgenstande af 14. november 1970 og andre relevante internationale instrumenter,

R.   der henviser til, at EU bør stille sig solidarisk med tredjelandes beskyttelse af deres kulturarv, især de lande som står svagest inden for kultursektoren, og aktivt bør forhindre ulovlig import af kulturelle frembringelser, der er beskyttet i oprindelseslandet,

S.   der henviser til, at EU's handelsbalance med kulturprodukter og kulturelle tjenesteydelser ikke er positiv,

T.   der henviser til, at den økonomiske globalisering og opbygningen af globale kulturindustrier er en udfordring for såvel den sproglige som den kulturelle mangfoldighed, der repræsenterer værdier i sig selv, og det er derfor vigtigt at finde frem til en fælles europæisk holdning til disse udfordringer,

U.   der henviser til, at turisterhvervet og de dermed forbundne tjenesteydelser udgør et skæringspunkt mellem den internationale handel og kulturen, og for forholdene mellem EU og tredjelande vil kunne udgøre et velegnet instrument til yderligere udvikling af europæiske kulturelle rejsemål, hvad der samtidig gavner handelen, og at dette vil bidrage til at sikre social, kulturel og miljømæssig bæredygtighed,

V.   der henviser til, at der stort set ikke findes pålidelige og klare statistikker for den internationale handel med kulturprodukter og -tjenesteydelser,

W.   der henviser til, at de digitale teknologier skal ses som en ny fremgangsmåde for udbredelse af kulturprodukter og -tjenester globalt, der kan fremme tværkulturel forståelse under forudsætning af fri og fair adgang til og respekt for kulturelle og sproglige forskelle,

X.   der henviser til, at nye medieteknologier, herunder open sourcebaserede internetportaler og -tjenester samt udviklingen heraf, bliver stadig mere omfangsrige, hvad indholdet angår, og dette er forudsætningen for fortsat at være konkurrencedygtig,

Y.   der henviser til, at denne udvikling indebærer hidtil usete udfordringer, der kræver nytænkning vedrørende forvaltning og regulering i spørgsmål om beskyttelse af intellektuel ejendomsret, piratkopiering og uautoriseret digitalisering, idet der tages hensyn til behovet for en passende balance mellem en rimelig adgang til kulturprodukter og -tjenester og nye former for kunstneriske og intellektuelle frembringelser,

Z.   der henviser til, at forfalskninger og piratkopiering af kulturprodukter fører til tab af arbejdspladser i EU og undergraver kulturindustriernes konkurrenceevne og produkternes kvalitet, hvad der især rammer de medlemsstater, hvis produktion og økonomiske udnyttelse af kulturprodukter udgør en væsentlig indtægtskilde;

AA.   der henviser til, at Kommissionen er tillagt absolut kompetence til at beskytte de europæiske industriers intellektuelle ejendomsrettigheder i alle internationale sammenhænge samt i forholdet til de handelspartnere, som ikke råder over tilstrækkelig lovgivning på dette område,

AB.   der henviser til, at kultur specifikt er medtaget i EU's frihandelsaftaler og andre handelsinstrumenter,

AC.   der henviser til, at kultur og sprog er drivkræfter for regionaludvikling og i betydeligt omfang bidrager til at tiltrække investeringer udefra, navnlig i mindre udviklede områder med få naturlige ressourcer og turistattraktioner, og at kunstnere og kulturinstitutioner spiller en afgørende rolle med hensyn til at udforme regionernes identitet og øge deres tiltrækningskraft i den europæiske integrationsproces,

AD.   der henviser til, at kulturen som en sektor, der både skaber arbejdspladser og fremmer økonomisk vækst, er særlig vigtig for udviklingen af byer (navnlig de små og mellemstore byer) og landdistrikter, og som henviser til, at kulturel identitet på det sociale område er en vigtig faktor, der fremmer integration og større social samhørighed i regioner og lokalsamfund,

AE.   der henviser til, at der kan ydes støtte inden for rammerne af politikkerne vedrørende samhørighed og udvikling af landdistrikter til genoprettelse af kulturarven og til fremme af de kunstneriske hverv med henblik på at øge regionernes tiltrækningskraft,

AF.   der henviser til, at små og mellemstore virksomheder og privat kapital bør spille en stadig større rolle inden for kultursektoren og bør inddrages i gennemførelsen af projekter og foranstaltninger på dette område, navnlig gennem offentlig-private partnerskaber (OPP),

1.   glæder sig over Kommissionens meddelelse om en europæisk kulturdagsorden og tilslutter sig de mål, der er nævnt i den; henviser til, at Parlamentet gentagne gange har understreget den væsentlige rolle, som kulturen spiller med hensyn til struktureringen af gennemførelsen af Lissabonstrategien og etableringen af et nyt kulturelt indsatsområde vedrørende global styring og bæredygtig udvikling;

2.   glæder sig desuden over, at Kommissionens ovennævnte meddelelse er blevet vel modtaget af Rådet, således som det fremgår af Rådets ovennævnte resolution af 16. november 2007;

3.   understreger, at de lokale, regionale og nationale myndigheder spiller en central rolle i udviklingen og styrkelse af kulturen, specielt med hensyn til at beskytte kulturarven og fremme af kunstnerisk innovation og kreative industrier;

4.   glæder sig over, at Kommissionen retter sin opmærksomhed mod mobiliteten for kunstnere og erhvervsdrivende i kultursektoren;

5.   fremhæver behovet for at understøtte fremvæksten af unge europæiske kunstnere og disses mobilitet;

6.   beklager, at der i forbindelse med udarbejdelsen af en europæisk kulturdagsorden i en stadig mere globaliseret verden ikke er nogen omtale af den rolle, det store antal partnerskaber mellem byer, lokale myndigheder og regioner spiller;

7.   peger på det forhold, at kultursektoren spiller en vigtig rolle ved opfyldelsen af målene i den fornyede Lissabonstrategi og henleder opmærksomheden på kulturens betydning med hensyn til at skabe et godt og dynamisk levende miljø, navnlig gennem de enorme muligheder, som kulturturismen frembyder for mange regioners økonomiske udvikling;

8.   understreger, at i henhold til traktatens artikel 151 kan der kun, idet den kulturelle mangfoldighed og de nationale identiteter respekteres, etableres politikker for samarbejde og indgås partnerskabsaftaler mellem medlemsstaterne på kulturområdet; peger desuden på den rolle, som EU's regioner kan spille som et vigtigt forum for kulturelt samarbejde;

9.   er bekymret over, at meddelelsen undlader at afklare det uløste problem med misforståelser med hensyn til kulturen i form af nutidig og traditionel kunst, europæiske arv og de profitdrevne og rentable "kreative industrier"; konstaterer, at de mål, der er opstillet i dagsordenen, generelt fremstiller kulturen som rummende en stor social, økonomisk, politisk og - i mere bred forstand - "instrumentel" værdi og ikke som en værdi i sig selv (kultur for kulturens egens skyld);

10.   er bekymret over, at det i debatten om interkulturel og kulturel dialog og om, hvad der menes med "kultur", ofte gives udtryk for, at kulturen forener folk, ikke at den er en faktor, der dæmper forskelligheder; finder, at der i denne sammenhæng er anledning til at citere Jean Monnet: De unge, "som stifter bekendtskab med det store og positive i forskellige kulturer, samtidig med at de ser på deres egne lande med kærlighed og stolthed, vil blive europæere af sindelag";

11.   mener, at det for at sikre en fuldstændig og kohærent gennemførelse af traktatens 151, stk. 4, er nødvendigt at tage hensyn til kultursektorens særlige karakteristika, ikke mindst dens evne til kreativitet og innovation samt dens sociale betydning, således at kulturen kan indtage den plads, der tilkommer den inden for rammerne af Lissabonstrategien;

12.   mener, at Kommissionens målsætning om at uddybe dialogen med civilsamfundet i kultursektoren er afgørende for udviklingen af en sammenhængende europæisk kulturdagsorden, og at de europæiske politikker kun gennem en sådan struktureret dialog til fulde kan afspejle de europæiske kunstneres og kulturelle operatørers virkelighed og behov;

13.   opfordrer Kommissionen til at fremsætte henstillinger om beskyttelse af forvaltningen af digitale rettigheder, der tager ligeligt hensyn til kravene på EU's indre marked og i UNESCO- konventionen om beskyttelse af kulturel mangfoldighed;

14.   understreger, at kulturel produktivitet og kunstnerisk kreativitet skal sikres på en bæredygtig måde, men at dette forudsætter en sikker social situation for kunstnerne, bl.a. et hensigtsmæssigt lovgrundlag, hvad angår skat, arbejde, social sikring og ophavsret;

15.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at puste liv i UNESCO-konventionen om beskyttelse af kulturel mangfoldighed og tage fuldt hensyn til konventionens underliggende principper i deres interne og eksterne politikker;

16.   minder Kommissionen om, at Fællesskabet er forpligtet til at gennemføre UNESCO-konventionen om beskyttelse af kulturel mangfoldighed, når den udøver de beføjelser, den nyder på politikområder, der er omfattet af konventionen, nemlig "den fælles handelspolitik, udviklingssamarbejde, økonomisk, finansielt og teknisk samarbejde med tredjelande, fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital, konkurrence og det indre marked, herunder intellektuel ejendomsret"(7);

17.   mener, at de eksisterende fællesskabsprogrammer på kulturområdet ikke fuldt ud er i overensstemmelse med den situation, der er forbundet med europæernes fælles kulturarv; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at stille forslag til udarbejdelse af særlige programmer, der kan fremme kunstnerisk kreativitet og bevare en bredere og mere dybtgående kontakt med de materielle og immaterielle goder og værdier, som den europæiske kulturarv består af, der fremmer deres samspil i den humanistiske forståelse af identitet og forskelle samt i den nuværende kulturelle produktion, og som gør det muligt at udnytte og formidle dem;

18.   understreger, at alle programmerne på kulturområdet vil få en særdeles positiv indvirkning på samhørighed, den reale konvergens, den økonomiske vækst, en bæredygtig udvikling, innovation, beskæftigelsen og konkurrenceevnen;

19.   påpeger, at EU har en vigtig rolle at spille med hensyn til at træffe praktiske foranstaltninger, som reelt fremmer europæiske kunstneres og kunstnere uden for fællesskabets mobilitet;

20.   opfordrer til, at der indføres et særligt visum for kunstnere, således at disse straks kan tage imod tilbud om meget korte professionelle engagementer;

21.   gentager den strategiske betydning af det attraktive EU-kulturprojekt - Den Europæiske Kulturhovedstad - som i høj grad understøtter byernes og regionernes sociale og økonomiske udvikling gennem tilførsel af europæisk merværdi;

22.   anmoder Kommissionen om at være særlig opmærksom på det tætte og effektive samarbejde mellem aktionen Den Europæiske Kulturhovedstad 2007-2011 og kulturbynetværket 2010, hvor mere end 20 byer i Ungarn, Tyskland og Tyrkiet samarbejder om udviklingen af egne europæiske kulturmål, idet de deltager i kulturhovedstædernes forberedelser til 2010 og præsenterer deres projekter samtidig på en lang række forskellige steder;

23.   fastholder, at mobilitet og fleksibilitet er de eneste midler, som både kan sikre, at den kunstneriske aktivitet overlever i de enkelte medlemsstater, og at der sker en styrkelse af en europæisk kulturel identitet;

24.   henstiller til Rådet og Kommissionen at udarbejde et program, der sigter på at udnytte den europæiske klassiske arv og de nationale kulturers historiske bidrag i de sidste århundreder og i alle dimensioner, sideløbende med rammeprogrammet "Kultur 2007-2013", samtidig med at kultursektorens behov opfyldes i fremtiden;

25.   opfordrer Kommissionen til at styrke politikkerne til støtte for den oversættelse af litteratur, der er fastsat i programmet "Kultur 2007-2013";

26.   opfordrer Kommissionen til at oprette et program, der sigter på at fremme de europæiske sprog i verden og deres rolle i den kreative aktivitet i andre verdensdele, således at man kan fremme både gensidigt kendskab og gensidige forståelse og det kulturelle samspil, der opstår ved hjælp af og formidles af disse sprog i deres dimension uden for Europa;

27.   opfordrer Kommissionen til at styrke og fremme den internationale kulturelle udveksling og EU-borgernes tilegnelse af interkulturelle færdigheder og flersprogethed;

28.   understreger, at EU på baggrund af, at 2008 er udpeget til europæisk år for interkulturel dialog bør føre den interkulturelle dialogs værdier ud i praksis og fremme og udvikle samarbejdsmulighederne ved at tilbyde europæiske tredjelande, navnlig dem, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik (ENP), for hvem deltagelsen i fælles kulturprogrammer vil have en ekstremt vigtig mobiliserende indflydelse, et interessant udvalg af kulturprogrammer;

29.   foreslår, at Parlamentet, Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne medvirker til at skabe positive betingelser for kultur og for kreativ aktivitet på alle niveauer af livet i EU, særlig med hensyn til familie, skole, livslang læring, social kommunikation og inden for de digitale teknologier;

30.   fastholder, at særlige kulturprojekter fortsat bør fremmes på europæisk plan, hvor det europæiske digitale bibliotek udgør et eksempel; opfordrer til, at der sættes mere skub i oprettelsen af biblioteket;

31.   støtter de talrige kulturelle partnerskabsarrangementer mellem byer, samfund og regioner, der er af stor betydning for den sociale udvikling i regionerne og fremme af kulturel innovation; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at yde lokale, regionale og interregionale kulturelle initiativer al mulig støtte, som en væsentlig faktor for den regionale og europæiske integrationsproces over for de globale udfordringer;

32.   understreger betydningen af, at undervisning i kunst og litteratur indgår i udviklingen af unges personlighed, i stimuleringen og udviklingen af deres evner, og at de til fulde bliver i stand til at få glæde af kulturelle goder og værdier;

33.   understreger behovet for, at læseplanerne i alle medlemsstaterne indeholder en fælles historik over EU's undervisningsprogram med henblik på at styrke europæiske identitet og kultur i forbindelse med globaliseringen;

34.   understreger betydningen af, at der i skolen og i samfundet etableres innovative broer mellem kultur, forskning, videnskab og teknologi samt behovet for programmer, der omfatter disse aspekter;

35.   anmoder Kommissionen om at tilvejebringe midler til fastsættelse af de sektorer, der er i krise i de europæiske kulturindustrier, idet der skal lægges særlig vægt på forlagsmarkedet, hvor udviklingen har betydet, at litterære frembringelser af høj kvalitet er blevet sat på spil til fordel for bestsellere, samt på musikaktiviteter, hvor kvaliteten og mangfoldigheden ligeledes er truet af piratkopiering og den verdensomspændende udbredelse af digital teknologi gennem koncentrationsprocesser forbundet med den kollektive rettighedsforvaltning;

36.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage de nødvendige midler i brug til styrkelse og beskyttelse af de litterære og kunstneriske ejendomsrettigheder, specielt i det digitale miljø;

37.   mener, at grundlaget for et egentligt europæisk kulturelt diplomati bør etableres og opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at styrke det kulturelle element i deres diplomatiske repræsentationer og til at tage strukturerede og regelmæssige initiativer vedrørende europæisk kultur;

38.   opfordrer medlemsstaterne og fællesskabsinstitutionerne til at fremme initiativer, der sigter mod at udvikle kulturturismen;

39.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at udarbejde og fremme en liste over "kulturelle valfartssteder" i alle medlemsstaterne og herigennem at udvikle initiativer og særlige begivenheder, som regelmæssigt skal finde sted på disse vidnesbyrd om og kraftcentre for kultur;

40.   mener, at der bør indføres et europæisk kulturarvsmærke med henblik på at tydeliggøre den europæiske dimension i forbindelse med kulturgoder, monumenter, mindesmærker og lokaliteter af historisk interesse, som alle bærer vidnesbyrd om Europas historie og arv;

41.   anbefaler, at Rådet og Kommissionen støtter og fremmer Europarådets kulturruteprogram, der lanceredes i 1987, idet de pågældende ruter udgør eksemplariske netværk, der omfatter regioner og lokalsamfund og bærer vidnesbyrd om Europas arv og fælles historie;

42.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at oprette et "europæisk kulturmæcenat" og en "europæisk kulturmæcen" med henblik på at etablere effektive partnerskaber mellem den offentlige og private sektor, inden for rammerne af de aktionsmål, Kommissionen har fastsat;

43.   opfordrer endvidere til at oprette europæiske priser med stor prestige, som skal tildeles regelmæssigt for alle kulturelle aktivitetsområder;

44.   foreslår også, at der skabes større opmærksomhed omkring de eksisterende priser, og at deres virkning vurderes;

45.   foreslår, at man for at markere 200-årsdagen for Fryderyk Chopins fødsel, denne eminente komponist, som har ydet et enestående bidrag til verdenskulturen, gør 2010 til "europæisk Fryderyk Chopin-år";

46.   foreslår, at 2011 gøres til "europæisk år for græsk-romerske klassikere" med henblik på at gøre EU-befolkningen opmærksom på denne vigtige kulturarv, som i dag er truet af glemsel;

47.   henstiller til Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne med henblik på at fremme europæiske kulturværdier og demonstrere sit engagement i kulturen begynder regelmæssigt at organisere og støtte et europæisk år for at mindes en betydelig europæisk personlighed, kunstnerisk aktivitet eller kulturbegivenhed;

48.   foreslår, at der gennemføres forbedringer, hvad angår fremme af, adgang til og offentlig omtale af disse aktioner;

49.   gør Rådet opmærksom på, at det er uopsætteligt og bydende nødvendigt at tage de budgetmidler op til revision, som er beregnet til at støtte de aktioner, der er planlagt inden for rammerne af Kommissionens meddelelse og de eksisterende midler;

50.   opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til at drage omsorg for, at bestemmelserne vedrørende handelsrelationer både på bilateralt og multilateralt plan er gennemsigtige, rimelige, åbne og markedsorienterede; understreger endvidere, at disse bestemmelser bør give de europæiske kulturindustrier mulighed for at udvikle deres fulde potentiale, især i den audiovisuelle sektor, musikindustrien og forlagsbranchen;

51.   opfordrer Kommissionen til at tage mekanismerne vedrørende toldkontrol og informationsudveksling op til revision i samarbejde med medlemsstaterne for at sikre optimal effektivitet i bekæmpelsen af ulovlig eksport og import af kulturelle frembringelser og andre beskyttede kulturprodukter;

52.   opfordrer Kommissionen til at tage de nødvendige skridt til at indlede en gennemgribende revision af beskyttelsen af de intellektuelle ejendomsrettigheder med henblik på at finde en bedre balance mellem de modsatrettede mål om beskyttelse af rettighedshavere og rimelig adgang til kulturprodukter og -tjenester i medfør af den gældende fællesskabsret, WTO-bestemmelserne og EU's bilaterale aftaler med henblik på at udrydde de grundlæggende årsager til forfalskning og piratkopiering;

53.   opfordrer Kommissionen til at anvende sine beføjelser til at sikre, at alle handelspartnere håndhæver de aftalemæssige forpligtelser i henhold til WTO-bestemmelserne og international handelsret, herunder eventuel anvendelse af de instrumenter til bilæggelse af tvister, som er indeholdt i de internationale aftaler;

54.   anmoder Kommissionen om at udvikle et pålideligt og sammenhængende sæt af indikatorer og instrumenter til måling og evaluering af den internationale handel med kulturprodukter;

55.   konstaterer, at kulturel turisme er en stadig voksende del af den kulturelle industri på verdensplan og opfordrer derfor Kommissionen til i EU's handelspolitiske aftaler at indføre bestemmelser om udbredelsen af og handel med produkter af kulturel og historisk værdi;

56.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i højere grad at tage hensyn til bestemmelserne i EU's frihandelsaftaler og andre handelsinstrumenter vedrørende handel med kulturprodukter i forbindelse med opfølgningen af disse handelsaftaler;

57.   understreger betydningen af at understøtte strømmen af kulturprodukter på tværs af grænserne gennem øget mobilitet for kunstnere og ansatte i kultursektoren; mener, at grænseoverskridende mobilitet for europæisk kunst og kultur spiller en væsentlig rolle for udbredelsen af europæiske værdier samt bevarelse og udvikling af den kulturelle mangfoldighed og den interkulturelle dialog;

58.   opfordrer Kommissionen til at identificere eventuelle ikketoldmæssige hindringer, som tredjelande har indført for handel med visse europæiske kulturprodukter og -tjenester, og i givet fald træffe foranstaltninger til at ophæve dem;

59.   understreger i denne forbindelse, at EU bør støtte og fremme udviklingslandenes adgang til EU's marked for kulturprodukter og kulturelle tjenesteydelser og lægge særlig vægt på de positive følger, dette kan få for jobskabelse og teknologisk udvikling i disse landes kulturindustrier;

60.   opfordrer Kommissionen til at foreslå særlige kulturelle aktiviteter og begivenheder, som ville fremme kendskabet til den europæiske kultur i udviklingslandene og samtidig prioritere adgangen til kultur i udviklingspolitikkerne;

61.   støtter den systematiske integration af den kulturelle dimension og de forskellige kulturelle aspekter i alle eksterne politikker og udviklingspolitikker, projekter og programmer som et middel til at styrke kvaliteten af Kommissionens diplomatiske indsats og alle samarbejdsaktiviteternes levedygtighed og bæredygtighed på EU-plan samt intensivere de foranstaltninger, der er med til at skabe interesse blandt borgerne for det kulturelle aspekts betydning i udviklingsarbejdet;

62.   glæder sig over udarbejdelsen af særlige indbyrdes afhængige kulturelle samarbejdsprogrammer med nogle partnerlande i ENP-regionen, i Asien og andetsteds, som f.eks. "the Culture Fund for India";

63.   glæder sig over Kommissionens forslag om oprettelsen af en EU-AVS-kulturfond som et fælles EU-bidrag for at støtte udbredelsen og produktionen af kulturgoder fra AVS-landene og henviser til, at den 10. Europæiske Udviklingsfond vil tilvejebringe startkapital til den nye fond, som vil blive suppleret med bidrag fra medlemsstaterne;

64.   opfordrer Kommissionen til at støtte de internationale aftaler og andre juridiske instrumenter, der indvirker på de kulturelle rettigheder, med henblik på at sikre kulturens frihed og bevare dens mangfoldighed og dens frembringelser som modtræk til de planer om markedsliberalisering, der truer den kulturelle mangfoldighed i udviklingslandene;

65.   opfordrer Kommissionen til at fremme kulturel udveksling mellem EU og tredjelande og tredjelandsregioner;

66.   opfordrer Kommissionen til at arbejde for, at kulturpolitikken integreres i politikken for udviklingssamarbejde, især hvad angår dens samspil med den sociale og økonomiske politik;

67.   opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle dens samarbejdsprogrammer og -projekter tager hensyn til den lokale kultur og bidrager til at øge adgangen til kultur og kulturelle udtryksmidler og til at bekæmpe fattigdom og mindske social udstødelse; understreger betydningen af uddannelse, herunder støtte til integrering af kulturen i undervisningsprogrammer på alle niveauer i udviklingslandene;

68.   minder Kommissionen om, at udviklingen af kulturarven hænger uløseligt sammen med, at den kan udnyttes af og gavner samfundet, og at kulturarven bør forvaltes bæredygtigt, idet den er et forgængeligt gode; mener desuden, at forvaltningen af kulturarven nødvendigvis bør være økonomisk rentabel og følgelig bør bidrage til at forbedre befolkningens socioøkonomiske situation;

69.   støtter EU's aktive inddragelse i arbejdet i internationale organisationer på det kulturelle område og i De Forenede Nationers initiativ "Alliance of Civilisations";

70.   anerkender vigtigheden af planerne om en europæisk kulturdagsorden, men bemærker, at Kommissionens meddelelse om dagsordenen ikke indeholder nogen nærmere oplysninger om finansieringen heraf eller nogen konkret plan for anvendelsen af den åbne koordinationsmetode; opfordrer Kommissionen til at forelægge disse nærmere oplysninger så hurtigt som muligt;

71.   understreger den vigtige rolle, som lokale og regionale myndigheder spiller for alsidigt at fremme og pleje kulturen i deres områder, frem for alt hvad angår kulturarven, og som en faktor, der tilskynder til kunstnerisk innovation, idet de er ansvarlige for at fremme og støtte kulturelle institutioner og initiativer og kulturel uddannelse og tilrettelægge festivaler og kulturelle møder;

72.   tilskynder medlemsstaterne til at inddrage de lokale og regionale myndigheder i processen ikke kun i arbejdet med at overvåge resultater, men også i gennemførelsen af enhver ny kulturdagsorden i EU, for at sikre, at den kulturpolitik, der faktisk gennemføres, afspejler regionernes særlige forventninger og behov;

73.   gør opmærksom på behovet for at fremme den kulturelle mangfoldighed og sætte fokus på kultur i dialogen, ikke blot mellem enkelte lande, men også mellem regioner verden over gennem fremme af interkulturelle udvekslinger og inddragelse af kultur i udviklingsprogrammer; støtter tanken om en integreret fremgangsmåde for at udarbejde strategier på kulturområdet, som inddrager alle sektorer og faktorer, som direkte og indirekte indvirker på den kulturelle udvikling;

74.   understreger, at kulturturismen spiller en vigtig rolle for regionernes økonomiske vækst og værdiskabelse og for forøgelsen af værdien af Europas kulturarv, og at regionale kulturelle sammenslutninger og kulturpolitiske aktører bør inddrages i denne proces;

75.   beklager, at Kommissionen interesserer sig for lidt for venskabsordningerne mellem byer, kommuner og regioner, der i mange år har været et fremragende forum for kulturelt samarbejde og informationsudveksling;

76.   opfordrer Kommissionen til at fremme bedste praksis inden for kulturelle aktiviteter på europæisk plan under hensyntagen til, at bedste praksis på dette område primært udvikles på regionalt plan; foreslår, at der afholdes tematiske konferencer, og at der etableres offentligt tilgængelige databaser over bedste praksis på alle EU's officielle sprog;

77.   minder om det indeværende europæiske år for interkulturel dialog og understreger regionernes rolle som et reelt kulturelt mødested; opfordrer Kommissionen til at forelægge konkrete forslag til aktiviteter for 2008 og aktivt inddrage regionerne i disse aktiviteters planlægning og gennemførelse;

78.   er enig med Kommissionen i, at EU's kulturelle og sproglige mangfoldighed er et væsentligt aktiv i konkurrencen; minder medlemsstaterne om, at sprogundervisning og uddannelsesmæssige og kulturelle udvekslingsprogrammer i og uden for Den Europæiske Union forudsætter kontinuerlig støtte; minder om tv-programmers rolle i den interkulturelle udveksling;

79.   opfordrer Kommissionen til at støtte kulturelle initiativer i regionale samarbejdsprojekter, navnlig i små og mellemstore byer, bl.a. gennem Interreg IV C-programmet, og til at indarbejde en kulturel dimension i initiativet "Regioner for økonomisk forandring";

80.   opfordrer medlemsstaterne til at støtte kulturen i regionerne gennem investeringer i kulturel infrastruktur finansieret af strukturfondsmidler og til at udarbejde regionale kulturudviklingsprogrammer i samarbejde med kultur- og uddannelsessektoren og civilsamfundet;

81.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastlægge enkle, gennemsigtige og klare regler for gennemførelse af OPP, således at disse bliver et effektivt instrument for finansiering af kulturelle projekter i regionerne og kan være med til at fremme en mere aktiv inddragelse af små og mellemstore virksomheder;

82.   glæder sig over Kommissionens forslag om at oprette en EU-AVS-kulturfond som et EU-bidrag til formidling af kulturgoder fra AVS-lande og fra de oversøiske lande og territorier; mener, at der bør indføres lignende ordninger, navnlig for de lande, der er omfattet af ENP;

83.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og til UNESCO og Europarådet.

(1) EUT L 372 af 27.12.2006, s. 1.
(2) EUT L 201 af 25.7.2006, s. 15.
(3) EUT C 287 af 29.11.2007, s. 1.
(4) EFT C 72 E af 21.3.2002, s. 142.
(5) EUT C 76 E af 25.3.2004, s. 459.
(6) EUT C 301 E af 13.12.2007, s. 64.
(7) Svar på skriftlig forespørgsel P-5554/07.


Klimaændringer i EU - EU's handlingsmuligheder
PDF 249kWORD 73k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. april 2008 om Kommissionens grønbog "Tilpasning til klimaændringerne – hvad kan der gøres på EU-plan" (KOM(2007)0354)
P6_TA(2008)0125B6-0131/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens grønbog "Tilpasning til klimaændringerne – hvad kan der gøres på EU-plan" (KOM(2007)0354) (grønbog om tilpasning til klimaændringerne),

-   der henviser til FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), især deres artikel 2 og 4, stk. 1, litra b), e) og f), Kyoto-protokollen til UNFCCC og procedurerne for dens gennemførelse,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse "Strategien for regionerne i den yderste periferi: resultater og fremtidsudsigter"(KOM(2007)0507),

-   der henviser til den fjerde evalueringsrapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) og især til bidraget fra arbejdsgruppe II til denne rapport,

-   der henviser til FN's Sikkerhedsråds drøftelse den 17. april 2007 om klimaændringernes indvirkning på fred og sikkerhed,

-   der henviser til den trettende partskonference (COP 13) under UNFCCC og den tredje partskonference i dens egenskab af møde mellem parterne under Kyoto-protokollen (COP/MOP 3) afholdt på Bali, Indonesien, den 3.-15. december 2007,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om klimaændringer, især beslutning af 16. november 2005 om: At vinde kampen mod den globale klimaændring(1), beslutning af 18. januar 2006 om klimaændringer, herunder resultatet af Montreal-konferencen (COP 11 - COP/MOP 1)(2), beslutning af 4. juli 2006 om mindskelse af klimapåvirkningerne fra luftfarten(3), beslutning af 14. februar 2007 om klimaændring(4) og beslutning af 15. november 2007 om begrænsning af den globale opvarmning til 2° C - vejen frem for Bali-konferencen om klimaændringer og derefter (COP 13 og COP/MOP 3)(5),

-   der henviser til mundtlig forespørgsel B6-0014/2008, indgivet af Det Midlertidige Udvalg om Klimaændringer, jf. forretningsordenens artikel 108, samt til Rådets og Kommissionens redegørelser i denne sammenhæng,

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 8.-9. marts 2007,

-   der henviser til Kommissionens arbejdsprogram for 2008,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.   der henviser til, at det ifølge bidraget fra arbejdsgruppe II til den fjerde evalueringsrapport fra IPCC forventes, at næsten alle europæiske regioner vil blive påvirket i negativ retning af fremtidige virkninger af klimaændringerne; der henviser til, at denne påvirkning vil være en udfordring for mange økonomiske sektorer, men at den ligeledes er en trussel mod europæisk biodiversitet og indvirker på samfundsudviklingen,

B.   der henviser til, at de regionale videnskabelige observationer fra samtlige kontinenter og mange oceaner viser, at klimaændringernes indvirkning på naturen især skyldes temperaturstigninger, men også andre skiftende konsekvenser af klimaændringerne; der henviser til, at denne observerede temperaturstigning skyldes menneskeskabte aktiviteter og indvirker på fysiske og biologiske systemer,

C.   der henviser til, at EU bør overveje, hvorvidt tilpasning til klimaændringer kan bane vejen for en ny model for økonomisk vækst og udvikling, der beskytter miljøet, øger beskæftigelsen og tilfører de sociale politikker en ny dimension,

D.   der henviser til, at klimaændringer er et problem, der vedrører moderne samfund som helhed, og at alle forvaltningsniveauer, fra EU-niveau og offentlige myndigheder til de enkelte borgere, derfor kan og bør spille en vigtig rolle med hensyn til udvikling af tilpasningsforanstaltninger,

E.   der henviser til, at tilpasningsforanstaltninger til forebyggelse af skadevirkninger ikke blot er påkrævet til imødegåelse af fremtidige klimaændringer i og uden for Europa, men at det er nødvendigt at udvikle og iværksætte sådanne foranstaltninger allerede på nuværende tidspunkt for på regionalt og lokalt plan at få løst problemerne som følge af den globale opvarmnings nuværende niveau, som er resultatet af tidligere tiders drivhusgasemissioner; der henviser til, at en sådan tilpasning kræver et effektivt tværgående tiltag og inddragelse af sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter i bredere forstand,

F.   der henviser til, at der allerede findes talrige undersøgelser og modeller på regionalt og lokalt plan vedrørende de sandsynlige følger af klimaændringer; der henviser til, at en tilsvarende undersøgelse af den socioøkonomiske dimension og den forventede indvirkning på de berørte befolkninger mangler i mange af disse analyser,

G.   der henviser til, at overvågning af klimaændringer på EU-plan og samordning af foranstaltninger til imødegåelse heraf bør gøres til en prioritet for at fremme udviklingen af en fælles strategi på området,

H.   der henviser til, at både offentlige og private investeringer i forskning og udvikling vedrørende klimaændringer vil være af afgørende betydning for at sikre, at tilpasnings- og afbødningsforanstaltninger så effektivt som muligt bidrager til at begrænse følgerne af klimaændringer,

I.   der henviser til, at det er nødvendigt at koordinere den forskning i klimaændringer, der foregår på nationalt plan, med den tilsvarende forskning under syvende rammeprogram,

J.   der henviser til, at der i den offentlige debat har været mindre fokus på en tilpasning til klimaændringerne, idet der har været lagt vægt på nødvendigheden af iværksættelse af afbødningsforanstaltninger til begrænsning af den globale opvarmning,

K.   der henviser til, at opfyldelse af EU's målsætning om at begrænse den globale opvarmning til 2° C stadig vil være ensbetydende med et opvarmningsscenarie for Europa kendetegnet ved ekstreme regionale klimaændringer med forskellige konsekvenser for de berørte befolkninger, den lokale og regionale økonomi og miljøet, hvilket igen vil føre til en yderligere forøgelse af eksisterende uligheder og regionale forskelle, for så vidt angår ressourcer og aktiver i Europa,

L.   der henviser til, at forskning i baggrunden for og forståelsen af ekstreme vejrforhold bør intensiveres som et nødvendigt grundlag for fremtidige præventive foranstaltninger, herunder indførelse af systemer for tidlig varsling og fremtidige aktioner for at undgå ulykkestilfælde og skader på personer, ejendom, biodiversitet og miljø, og som endvidere henviser til, at det er nødvendigt at udvikle redskaber til evaluering af effektiviteten af sådanne foranstaltninger,

M.   der henviser til, at tiltag i retning af tilpasningsmekanismer, som udelukkende er baseret på en cost-benefit-analyse, ikke forekommer hensigtsmæssige, da det med al sandsynlighed også i Europa vil forholde sig således, at de fattigste vil blive ramt hårdest, fordi de generelt mangler tilstrækkelig forsikring, information og mobilitet til at reagere på et miljø i forandring,

N.   der henviser til, at anvendelse af bottom-up-princippet med inddragelse af de samfund, der gennemlever de negative følger af klimaændringerne, for at få klarhed over, hvilke teknikker de har fundet gavnlige til bekæmpelse af disse følger, vil være en nyttig indikator for EU, som derved kan arbejde som en paraplyorganisation for at fremme strategier, udvikle relevante støtteprogrammer og lede samordningen af politikkerne via videnskabelige, regionale eller lokale netværk og partnerskaber,

O.   der henviser til, at en af de vigtigste faktorer i bekæmpelsen af konsekvenserne af klimaændringerne er at øge og forbedre bevidstgørelsen af såvel fagfolk som offentligheden med hensyn til tilpasningsforanstaltninger,

P.   der henviser til, at det er indlysende, at klimaændringer hæmmer fremskridt og er en trussel mod en positiv udvikling i Europa, men at de i langt højere grad indvirker på udviklingslandene; der henviser til, at spørgsmålet om finansiering af tilpasningsforanstaltninger skal tages op til yderligere overvejelse både inden for EU og i forbindelse med støtte til udviklingslande,

Q.   der henviser til, at tilpasning til klimaændringer ifølge mainstreamingprincippet skal indgå i beslutningsprocessen omkring spørgsmål om, hvorledes og hvor der skal investeres; der henviser til, at drøftelser som led i denne beslutningsproces skal inddrage lokale og regionale interessenter på lige fod med beslutningstagere,

R.   der henviser til, at grønbogen om tilpasning til klimaændringerne hverken specifikt anerkender de geografiske, klimatiske og udviklingsmæssige undtagelser for EU's yderste randområder, hvis sårbare punkter sandsynligvis vil være anderledes end på det europæiske kontinent, eller specifikt undersøger klimaforholdene i byområder eller tæt befolkede områder i Europa,

S.   der henviser til, at klimaændringerne sandsynligvis vil få konsekvenser for de områder, der grundet deres topografiske karakteristika er særlig afhængige af naturens dynamik (f.eks. gletscher- og bjergområder), hvilket sætter den lokale økonomi, kultur og befolkning som helhed under stort pres og medfører tilpasningsomkostninger, samtidig med at det eventuelt vil øge de regionale uligheder yderligere,

T.   der henviser til, at det sydlige Europa og Middelhavsområdet, som er to af de mest sårbare områder i Europa, allerede nu har problemer med knappe vandressourcer, tørke og skovbrande,

U.   der henviser til, at vellykkede tilpasningsstrategier til imødegåelse af uundgåelige klimaændringer kræver støtte til uddannelse og kommunikation med deltagelse af massemedierne samt inddragelse af befolkningen i miljømæssige spørgsmål,

V.   der henviser til, at Verdenssundhedsorganisationen anslår, at 60 000 dødsfald om året allerede skyldes klimarelaterede naturkatastrofer; der henviser til, at IPCC i sin fjerde evalueringsrapport understreger klimaændringernes indvirkning på folkesundheden; der henviser til, at der er alvorlig bekymring over udbredelsen af tropiske sygdomme og deres smittebærere til tempererede områder; der henviser til, at de sundhedsfaciliteter, som er målrettet mod de mest sårbare dele af samfundet, som en særlig konsekvens af dette sandsynligvis vil være dem, der i højest grad skal tilpasses til klimaændringerne,

W.   der henviser til, at klimaændringerne vil gøre endnu større skade på allerede sårbare og truede økosystemer, og at de vil have indflydelse på den europæiske biodiversitet; der henviser til, at sådanne skader mest vil føles indirekte gennem en nedbrydning af økosystemer, som er grundlæggende for menneskers velbefindende; der henviser til, at beskyttelsen af økosystemerne derfor bør udgøre grundlaget for en tilpasningsstrategi i EU; der henviser til, at jordbunden er klodens største reserve af organisk kulstof, og at uegnede praksisser for forvaltning af jordbunden bidrager til at mindske denne reserve, hvorfor det er nødvendigt at vende denne tendens og sørge for, at relevante foranstaltninger med henblik på at bevare og om muligt øge jordens indhold af organisk kulstof udgør en integreret del af en EU-tilpasningsstrategi,

1.   hilser grønbogen om tilpasning til klimaændringerne og høringen af de berørte parter velkommen;

2.   understreger betydningen af tætte indbyrdes forbindelser mellem tilpasnings- og afbødningsforanstaltninger med henblik på at bruge synergien til begrænsning af følgerne af klimaændringerne; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvorledes man afvejer de to foranstaltningsformer for at opnå en gensidig forbedring af deres effektivitet med henblik på at udvikle en klar samlet strategi;

3.   erkender, at selv om spørgsmålene i grønbogen om tilpasning til klimaændringerne er opdelt efter sektorer, er mange af disse sektorer stærkt afhængige af hinanden; mener, at indvirkninger og beslutninger om tilpasningsforanstaltninger inden for én sektor ofte vil få konsekvenser for andre sektorer, og anmoder derfor Kommissionen om at tage hensyn til disse gensidige påvirkninger i forbindelse med gennemførelse af tilpasningsforanstaltninger;

4.   understreger behovet for en yderligere videnskabelig bearbejdning og yderligere videnskabelige undersøgelser af en risikobaseret fremgangsmåde for bedre at kunne analysere, forstå og forudsige de menneskelige og sociale følger af klimaændringer i forhold til EU's mål om at begrænse den globale opvarmning til 2° C og omfanget af den nødvendige lokale eller regionale tilpasning;

5.   anmoder Kommissionen om at gennemføre en undersøgelse af økonomien i forbindelse med tilpasning for at kunne afveje omkostningerne til og udbyttet af tilpasning samt fremme og foregribe økonomiske tiltag; understreger betydningen af at anvende en sektorbestemt bottom-up-strategi, som tager højde for forskellene i Europas naturtyper såsom bjergområder og øer; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en oversigt over ændringer i beskæftigelsen inden for både sektorer i vækst og sektorer i tilbagegang;

6.   opfordrer Kommissionen til at koordinere og støtte den videnskabelige udarbejdelse af en fælleseuropæisk database over sårbare punkter for at forstå, hvorledes forskellige samfundsgrupper samt såvel den europæiske som medlemsstaternes kulturarv vil blive berørt, og hvordan de forskellige samfund eventuelt vil reagere på følgerne af klimaændringer fremover; mener, at der også bør oprettes databaser, der indeholder andre vigtige oplysninger om tilpasningsaktiviteter og -politikker, f.eks. indekser, politikker, målinger;

7.   opfordrer Kommissionen til at koordinere netværkene til overvågning af allerede foreliggende miljødata og om nødvendigt kombinere dem med nye infrastrukturer med henblik på at etablere databaser med ensartede målinger, der er egnede som udgangspunkt for opstilling af modeller, som gør det muligt at vurdere, hvilke indgreb der er mest presserende på europæisk, regionalt og lokalt plan;

8.   opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvorledes man yderligere kan udvikle og støtte et paneuropæisk netværk, der omfatter universiteter, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundets organisationer, operationelle organisationer og specielt de nationale vejrtjenester, der ligger inde med omfattende data, samt lokale eller regionale beslutningstagere, for at fremme tværsektorielle partnerskaber om tilpasning med henblik på at udveksle viden og strategier, samt for at udvikle redskaber til måling af værdien af vedtagne foranstaltninger og formidle eller udbrede videnskabelige resultater og scenarier til offentligheden vedrørende den nødvendige tilpasning til klimaændringer;

9.   mener, at det for at gøre forskningen i konsekvenserne af klimaændringerne mere effektiv er vigtigt at koordinere den forskningsaktivitet, der finder sted under det syvende rammeprogram, med den tilsvarende forskning på nationalt plan (især hvad angår programmerne for jordobservation fra rummet);

10.   mener, at EU er nødt til at gøre en stor indsats for at fremme den teknologiske udvikling på tilpasningsområdet for at styrke den europæiske økonomi og overføre sådanne teknologier til udviklingslandene; mener, at udvikling af effektive, sikre og billige teknologier er en vigtig metode til at fremme tilpasningen til klimaændringerne, og at den næste partskonference/det næste partsmøde (COP 14) i Poznan bør fokusere på dette spørgsmål;

11.   anmoder Kommissionen om at integrere tilpasningsaspektet i eksisterende og kommende lovgivning, strategier og finansieringsprojekter med indvirkning på den fysiske planlægning for at begrænse klimaændringernes indvirkning; opfordrer Kommissionen til at foretage en omfattende analyse af eksisterende finansielle instrumenter og deres anvendelse til tilpasningsforanstaltninger i forbindelse med klimaændringer inden for rammerne af deres oprindelige anvendelsesområde samt til at angive, hvor supplerende finansiering vil være nødvendig;

12.   opfordrer indtrængende Rådet til hurtigst muligt at træffe en afgørelse om forslaget til forordning om oprettelse af den Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, under henvisning til, at Parlamentet allerede den 18. maj 2006(6) vedtog sin holdning hertil; mener, at den foreslåede forordning, der sammen med andre foranstaltninger sænker tærsklerne for mobiliseringen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, vil gøre det muligt at rette op på skader forårsaget af naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer på en mere effektiv og fleksibel måde og i rette tid; insisterer på, at et sådant finansielt instrument har stor betydning, navnlig eftersom man forventer, at der også vil ske flere naturkatastrofer i fremtiden som følge af bl.a. klimaændringer;

13.   opfordrer Kommissionen til at overveje at integrere finansielle tilpasningsforanstaltninger i de kommende langsigtede finansielle overslag for regionalpolitikken og strukturfondene samt til at foreslå, at der tildeles yderligere midler til at finde innovative løsninger til imødegåelse af klimaændringer;

14.   påpeger, at der i de strategiske retningslinjer for EU's samhørighedspolitik udtrykkeligt gøres opmærksom på behovet for at styrke synergien mellem miljø og vækst; oplyser, at de regionalpolitiske programmer anvendes til at investere i infrastruktur på områderne vand, affald, luft, biodiversitet, fremme af fysisk planlægning samt offentlig transport; understreger, at programmerne bidrager til at opfylde de klimamæssige forpligtelser og fremmer risikoforebyggelsesforanstaltninger gennem innovative offentlige forvaltningspolitikker, herunder bl.a. forebyggende overvågning; henviser endvidere til, at Kommissionen og medlemsstaterne er nødt til at forbedre samordningen af civilbeskyttelses- og beredskabsplanlægningen; henviser i denne henseende til arbejdet vedrørende FN's internationale strategi for katastrofebegrænsning;

15.   understreger behovet for, at medlemsstaterne bruger midler til udvikling af landdistrikterne for at fremme tilpasningen til klimaændringerne i land- og skovbrug; minder om den rolle, som jordens indhold af organisk materiale spiller for jordens frugtbarhed, vandoptagelseskapacitet og evne til at fungere som CO2-dræn, og opfordrer EU til at vedtage og støtte relevante praksisser for forvaltning af jordbunden, som opretholder jordens indhold af organiske stoffer i hele Europa og dermed effektivt bidrager til tilpasningen til temperaturstigningerne og ændringerne i nedbørsmønstrene; understreger, at hensigtsmæssige kriseforebyggelses- og risikostyringsforanstaltninger er nødvendige, både på fællesskabsplan og på nationalt og regionalt plan, da antallet af kriser uden tvivl vil stige i fremtiden, og at der i den forbindelse navnlig skal ske en systematisk jordforvaltningsindsats med henblik på at sikre en mere langvarig vandretention og færre skovbrande; mener, at risikostyring bør gøres til en integrerende og eksplicit del af EU's samhørighedspolitik;

16.   opfordrer Kommissionen til at foreslå en EU-ramme for planlægning og beredskab i forbindelse med tilpasningen; fremhæver, at det er nødvendigt at tage behørigt hensyn til subsidiaritetsprincippet ved håndteringen af konsekvenserne af klimaændringerne gennem konkrete tilpasningsforanstaltninger, eftersom de regionale og lokale instanser i Europa i højere grad vil være i stand til at finde politiske svar som følge af deres erfaringer; understreger imidlertid nødvendigheden af kohærens og samordning af tilpasningsplanerne på EU-plan;

17.   understreger den centrale rolle, som de lokale samfund spiller i bekæmpelsen af klimaændringerne, og opfordrer derfor til gennemførelse af integrerede og bæredygtige strategier for by- og regionaludvikling og udvikling af landdistrikterne under fuld hensyntagen til afbødnings- og tilpasningsforanstaltningerne, og opfordrer til gennemførelse af videnskabelige undersøgelser med henblik på at analysere, hvilke infrastrukturtyper der kan medvirke til at afbøde klimaændringerne;

18.   kræver tættere samarbejde og udveksling af bedste praksis mellem europæiske institutioner og regionale og lokale myndigheder i forbindelse med opførelse af bygninger og anlæg og oprettelse af tjenester for at opnå CO2-neutralitet inden for deres respektive områder, f.eks. gennem fjernvarmesystemer, forbedrede genanvendelsestjenester, integreret offentlig transport, energi- og vandeffektive bygninger, øget produktion og anvendelse af alternativ energi og bedre oplysning af offentligheden om energiforbrug;

19.   understreger, at landbrugssektoren er en af de sektorer, der er mest sårbar over for klimaændringer, men at den samtidig er blevet beskyldt for at have forårsaget skade på miljøet; mener, at tilpasningsforanstaltninger i denne sektor bør sigte på at mindske sektorens sårbarhed og øge såvel dens miljømæssige som dens økonomiske bæredygtighed;

20.   understreger, at en gradvis tilpasning af landbrugssektoren til de nye behov i tilknytning til klimaændringerne bør behandles inden for rammerne af "sundhedstjekket";

21.   fremhæver, at landbrugssektoren kan tilpasse sig klimaændringerne og begrænse virkningerne heraf ved at gennemføre lovgivning, der styrker bæredygtigheden og fremmer nye metoder til anvendelse og forvaltning af vandressourcerne og andre naturlige ressourcer;

22.   fastslår, at det er vigtigt, at medlemsstaterne og Kommissionen identificerer den transportinfrastruktur, som kunne blive mest påvirket af de ændrede klimaforhold, og som kræver en ekstra indsats og yderligere investeringer, hvis en vedvarende og sikker drift skal opretholdes;

23.   glæder sig over det vigtige resultat af den tredje partskonference (MOP 3), der blev afholdt på Bali, nemlig beslutningen om at gøre tilpasningsfonden operationel og dermed samle konkrete tilpasningsprojekter med finansielle midler, der er opnået ved at lægge en afgift på CDM-projekter (projekter vedrørende mekanismen for bæredygtig udvikling) i udviklingslande, der har underskrevet Kyoto-protokollen; understreger, at denne banebrydende beslutning om at finansiere tilpasningsforanstaltninger i udviklingslandene uafhængigt af donorer blev truffet inden vedtagelsen af Bali-handlingsplanen;

24.   understreger behovet for at sikre, at alle byggetilladelser og al byplanlægning som led i en miljøkonsekvensvurdering tager hensyn til forskellige tilpasningsscenarier for at undgå investeringer i inkompatibel infrastruktur; påpeger, at det i mange tilfælde ville være mere hensigtsmæssigt at undlade at udvikle sårbare områder eller at bringe allerede udviklede områder tilbage til deres naturlige tilstand end at opbygge et forsvar for at forberede sig på klimaændringernes skadelige følger;

25.   mener, at det er tvingende nødvendigt at samarbejde om at støtte de fattigste områder i Europa og udviklingslandene, eftersom disse områder sandsynligvis vil blive hårdest ramt af klimaændringer og have den mindste kapacitet til at håndtere konsekvenserne heraf; beklager, at grønbogen om tilpasning til klimaændringerne ikke i tilstrækkelig grad behandler behovet for et samarbejde om tilpasning mellem EU og udviklingslandene; påpeger navnlig behovet for teknologioverførsel sammen med kapacitetsopbygning; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens initiativ til at oprette en global klimaændringsalliance, men understreger, at det på nuværende tidspunkt i høj grad mangler ressourcer;

26.   anerkender eksistensen af en forbindelse mellem udviklingsmål og såvel afbødning af som tilpasning til klimaændringerne; fremhæver, at klimaændringer skal integreres i alt EU-udviklingssamarbejde, herunder nuværende partnerskabsprogrammer såsom Euromed-dialogen og energipartnerskabet mellem EU og Afrika; fremhæver endvidere den store betydning af at styrke partnerskaberne med udviklingslandene med henblik på at øge indsatsen for at undgå afskovning, hvilket vil fremme både afbødning og tilpasning;

27.   opfordrer til, at der udvikles betydelige og forudsigelige finansielle instrumenter inden for rammerne af EU's politikker som f.eks. emissionshandelsordningen, både for at hjælpe udviklingslandene med tilpasningen til konsekvenserne af klimaændringerne og for at skaffe midler til tilpasningspolitikkerne i medlemsstaterne;

28.   minder om, at klimaændringerne kan fremskynde begrænsninger i adgangen til naturressourcerne; opfordrer Kommissionen til at overveje at træffe yderligere foranstaltninger med henblik på tilpasning til nye udfordringer i forbindelse med sikring af fødevare- og energiforsyning;

29.   opfordrer Kommissionen til såvel på europæisk plan som i en international sammenhæng at undersøge, hvorledes de nødvendige tilpasninger til klimaændringerne kan inkluderes i udviklingsplaner og budgetforhandlinger; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan sådanne foranstaltninger kan anvendes på sektorbestemte politikker med henblik på at styre offentlig og privat finansiering og investeringer; fremhæver, at denne tilgang skal dække områder som forskning, mainstreaming, bevidstgørelse, information, samarbejde og overvågning i klar overensstemmelse med kriterier, hvis overholdelse regelmæssigt kontrolleres for at retfærdiggøre yderligere støtte, og at dette omfatter løbende orientering af Parlamentet og Rådet;

30.   understreger betydningen af et øget behov for en rationel anvendelse af vandressourcerne i form af styring af efterspørgslen efter vand, eftersom vand bliver en knap ressource; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage integrerede foranstaltninger for at sikre tilgængelighed, anvendelse og bevaring af vand og fremme innovative teknologier og praksisser, herunder pilotprojekter, som skal bidrage til at begrænse risikoen for tørke eller oversvømmelser; anerkender i den forbindelse betydningen af en økosystembaseret tilgang for at forebygge og afbøde virkningerne af jorderosion, oversvømmelse, ørkendannelse, stigende vandstand og invasive fremmede arter samt forbedre modstandsdygtigheden over for skovbrande;

31.   anerkender, at klimaændringerne bidrager til en global forøgelse af sygdom og for tidlig død, da de især påvirker de mest sårbare befolkningsgrupper; opfordrer medlemsstaterne til at overveje foranstaltninger til styrkelse af sundhedssystemernes kapacitet for at sikre en tilpasning til klimaændringernes skadelige virkninger; opfordrer Kommissionen til at oprette et system på EU-plan til kontrol og overvågning af klimaændringernes indvirkning på sundheden; opfordrer Kommissionen til at sikre, at de trusler, som klimaændringerne udgør mod menneskers sundhed, er et centralt punkt i EU's tilpasnings- og afbødningspolitikker;

32.   understreger behovet for en differentieret klima- og udviklingsmæssig tilgang for områder og regioner, som er særlig sårbare over for klimaændringer, såsom bjerg- eller kystområder, øer eller eksempelvis EU's syv mest fjerntliggende regioner, som grundet deres topografiske kendetegn og strukturelle svagheder er særligt sårbare over for naturbegivenheders dynamik; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at udvide listen over de mest sårbare områder og samarbejde med eksisterende regionale initiativer såsom Alpekonventionen og Karpaterkonventionen for at gøre bedst mulig brug af allerede eksisterende viden, som er opnået gennem disse initiativer;

33.   opfordrer Kommissionen til at overveje den vigtige rolle, som sunde økosystemer kan spille i forbindelse med tilpasningspolitikken; understreger, at den nuværende EU-lovgivning (dvs. fugledirektivet(7) og habitatdirektivet(8), Natura 2000 og vandrammedirektivet(9)) kan bidrage til at behandle problemet i Europa; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at give gennemførelsen af denne politik højeste prioritet for dermed at sikre en hurtig og effektiv tilpasning til klimaændringerne;

34.   glæder sig over Kommissionens initiativ til at oprette en europæisk rådgivergruppe for klimatilpasning og understreger behovet for, at denne ekspertgruppe skaber mulighed for at gennemføre sammenhængende tværsektorielle strategier på EU-plan og forbedre de politiske rammer, der kan tilskynde til investering i aktiviteter vedrørende tilpasning til og afbødning af klimaændringerne;

35.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen som Parlamentets bidrag til Kommissionens høring af de berørte parter om grønbogen.

(1) EUT C 280 E af 18.11.2006, s. 120.
(2) EUT C 287 E af 24.11.2006, s. 182.
(3) EUT C 303 E af 13.12.2006, s. 119.
(4) EUT C 287 E af 29.11.2007, s. 344.
(5) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0537.
(6) EUT C 297 E af 7.12.2006, s. 331.
(7) Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1). Senest ændret ved direktiv 2006/105/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 368).
(8) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7). Senest ændret ved direktiv 2006/105/EF.
(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1). Senest ændret ved direktiv 2008/32/EF (EUT L 81 af 20.3.2008, s. 60).


Mordet på menneskerettighedsaktivisten Munir Said Thalib
PDF 132kWORD 59k
Europa-Parlamentets erklæring om mordet på menneskerettighedsaktivisten Munir Said Thalib
P6_TA(2008)0126P6_DCL(2007)0098

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 116,

A.   der henviser til, at den ledende indonesiske menneskerettighedsaktivist Munir Said Thalib, der har grundlagt flere menneskerettighedsorganisationer, i september 2004 døde af arsenikforgiftning på Garuda flight GA974 fra Singapore til Amsterdam,

B.   der henviser til, at rapporten fra en uafhængig undersøgelseskommission i forbindelse med Munir Said Thalib-sagen, som var bestilt af den indonesiske præsident, aldrig er blevet offentliggjort,

C.   der henviser til, at den eneste, der er blevet retsforfulgt i denne sag, den tidligere andenpilot i Garuda, Pollycarpus Budihari Priyanto, i oktober 2006 fik sin dom omstødt af den indonesiske højesteret,

D.   der henviser til, at det indonesiske politi i april 2007 arresterede to nye mistænkte i forbindelse med mordet på Munir Said Thalib,

E.   der henviser til, at dette mord også skulle skræmme og opfattes som en trussel mod alle andre indonesiske menneskerettighedsforkæmpere og journalister,

1.   opfordrer de indonesiske myndigheder til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de ansvarlige for mordet på alle niveauer bliver retsforfulgt, og der så hurtigt som muligt øves retfærdighed;

2.   opfordrer Kommissionen og Rådet til at overvåge undersøgelsen af mordet på Munir Said Thalib, herunder de igangværende retssager mod de tidligere ledere i Garuda, Indra Setiawan og Rohainil Aini, samt undersøgelsen af højesteretsafgørelsen i Pollycarpus-sagen;

3.   pålægger sin formand at sende denne erklæring med angivelse af underskrivernes navne til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, præsidenten for Republikken Indonesien og formændene for de to kamre i det indonesiske parlament.

Underskrivere af erklæringen

Adamos Adamou, Vittorio Agnoletto, Vincenzo Aita, Gabriele Albertini, Alexander Alvaro, Roberta Alma Anastase, Jan Andersson, Laima Liucija Andrikienė, Kader Arif, Richard James Ashworth, Francisco Assis, John Attard-Montalto, Elspeth Attwooll, Marie-Hélène Aubert, Jean-Pierre Audy, Margrete Auken, Inés Ayala Sender, Liam Aylward, Peter Baco, Enrique Barón Crespo, Alessandro Battilocchio, Katerina Batzeli, Edit Bauer, Christopher Beazley, Angelika Beer, Bastiaan Belder, Irena Belohorská, Jean-Luc Bennahmias, Monika Beňová, Giovanni Berlinguer, Thijs Berman, Slavi Binev, Johannes Blokland, Sebastian Valentin Bodu, Herbert Bösch, Jens-Peter Bonde, Josep Borrell Fontelles, Victor Boştinaru, Costas Botopoulos, Bernadette Bourzai, John Bowis, Sharon Bowles, Emine Bozkurt, Mihael Brejc, Frieda Brepoels, Hiltrud Breyer, André Brie, Elmar Brok, Paul van Buitenen, Kathalijne Maria Buitenweg, Udo Bullmann, Ieke van den Burg, Colm Burke, Cristian Silviu Buşoi, Philippe Busquin, Joan Calabuig Rull, Martin Callanan, Mogens Camre, Luis Manuel Capoulas Santos, Marco Cappato, Marie-Arlette Carlotti, Maria Carlshamre, Carlos Carnero González, Paulo Casaca, Michael Cashman, Carlo Casini, Françoise Castex, Giuseppe Castiglione, Pilar del Castillo Vera, Giusto Catania, Alejandro Cercas, Giulietto Chiesa, Ole Christensen, Luigi Cocilovo, Carlos Coelho, Daniel Cohn-Bendit, Richard Corbett, Giovanna Corda, Thierry Cornillet, Michael Cramer, Corina Creţu, Gabriela Creţu, Brian Crowley, Magor Imre Csibi, Ryszard Czarnecki, Bairbre de Brún, Arūnas Degutis, Véronique De Keyser, Panayiotis Demetriou, Gérard Deprez, Proinsias De Rossa, Marie-Hélène Descamps, Harlem Désir, Nirj Deva, Mia De Vits, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Alexandra Dobolyi, Beniamino Donnici, Brigitte Douay, Den Dover, Avril Doyle, Mojca Drčar Murko, Bárbara Dührkop Dührkop, Andrew Duff, Saïd El Khadraoui, James Elles, Maria da Assunção Esteves, Edite Estrela, Harald Ettl, Jill Evans, Robert Evans, Göran Färm, Carlo Fatuzzo, Claudio Fava, Emanuel Jardim Fernandes, Francesco Ferrari, Anne Ferreira, Elisa Ferreira, Ilda Figueiredo, Petru Filip, Věra Flasarová, Hélène Flautre, Karl-Heinz Florenz, Nicole Fontaine, Glyn Ford, Armando França, Monica Frassoni, Duarte Freitas, Michael Gahler, Kinga Gál, Milan Gaľa, Gerardo Galeote, Vicente Miguel Garcés Ramón, Iratxe García Pérez, Patrick Gaubert, Jas Gawronski, Evelyne Gebhardt, Eugenijus Gentvilas, Bronisław Geremek, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Claire Gibault, Adam Gierek, Neena Gill, Robert Goebbels, Ana Maria Gomes, Donata Gottardi, Hélène Goudin, Genowefa Grabowska, Vasco Graça Moura, Louis Grech, Elly de Groen-Kouwenhoven, Lilli Gruber, Ignasi Guardans Cambó, Ambroise Guellec, Pedro Guerreiro, Umberto Guidoni, Zita Gurmai, Catherine Guy-Quint, Fiona Hall, David Hammerstein, Benoît Hamon, Malcolm Harbour, Rebecca Harms, Joel Hasse Ferreira, Satu Hassi, Adeline Hazan, Christopher Heaton-Harris, Anna Hedh, Gyula Hegyi, Roger Helmer, Erna Hennicot-Schoepges, Jeanine Hennis-Plasschaert, Edit Herczog, Jens Holm, Mary Honeyball, Milan Horáček, Richard Howitt, Stephen Hughes, Alain Hutchinson, Jana Hybášková, Monica Maria Iacob-Ridzi, Sophia in 't Veld, Iliana Malinova Iotova, Mikel Irujo Amezaga, Marie Anne Isler Béguin, Lily Jacobs, Anneli Jäätteenmäki, Mieczysław Edmund Janowski, Lívia Járóka, Georg Jarzembowski, Karin Jöns, Pierre Jonckheer, Madeleine Jouye de Grandmaison, Ona Juknevičienė, Jelko Kacin, Filip Kaczmarek, Gisela Kallenbach, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Piia-Noora Kauppi, Tunne Kelam, Glenys Kinnock, Evgeni Kirilov, Timothy Kirkhope, Maria Eleni Koppa, Eija-Riitta Korhola, Magda Kósáné Kovács, Sergej Kozlík, Ģirts Valdis Kristovskis, Urszula Krupa, Wiesław Stefan Kuc, Helmut Kuhne, Sepp Kusstatscher, Joost Lagendijk, Jean Lambert, Stavros Lambrinidis, Alexander Lambsdorff, Vytautas Landsbergis, Henrik Lax, Johannes Lebech, Stéphane Le Foll, Roselyne Lefrançois, Klaus-Heiner Lehne, Lasse Lehtinen, Jörg Leichtfried, Jo Leinen, Marcin Libicki, Eva Lichtenberger, Marie-Noëlle Lienemann, Kartika Tamara Liotard, Alain Lipietz, Andrea Losco, Caroline Lucas, Sarah Ludford, Elizabeth Lynne, Jules Maaten, Linda McAvan, Edward McMillan-Scott, Jamila Madeira, Ramona Nicole Mănescu, Vladimír Maňka, Erika Mann, Helmuth Markov, Sérgio Marques, Maria Martens, David Martin, Hans-Peter Martin, Miguel Angel Martínez Martínez, Antonio Masip Hidalgo, Maria Matsouka, Manolis Mavrommatis, Erik Meijer, Íñigo Méndez de Vigo, Emilio Menéndez del Valle, Marianne Mikko, Miroslav Mikolášik, Francisco José Millán Mon, Gay Mitchell, Nickolay Mladenov, Viktória Mohácsi, Eluned Morgan, Luisa Morgantini, Jan Mulder, Roberto Musacchio, Joseph Muscat, Riitta Myller, Pasqualina Napoletano, Robert Navarro, Cătălin-Ioan Nechifor, Catherine Neris, Bill Newton Dunn, Annemie Neyts-Uyttebroeck, James Nicholson, null Nicholson of Winterbourne, Ljudmila Novak, Raimon Obiols i Germà, Achille Occhetto, Vural Öger, Cem Özdemir, Gérard Onesta, Janusz Onyszkiewicz, Ria Oomen-Ruijten, Josu Ortuondo Larrea, Siiri Oviir, Reino Paasilinna, Borut Pahor, Justas Vincas Paleckis, Marco Pannella, Atanas Paparizov, Neil Parish, Béatrice Patrie, Vincent Peillon, Tobias Pflüger, Rihards Pīks, João de Deus Pinheiro, Józef Pinior, Paweł Bartłomiej Piskorski, Lapo Pistelli, Gianni Pittella, Francisca Pleguezuelos Aguilar, Rovana Plumb, Anni Podimata, Bernard Poignant, Lydie Polfer, Miguel Portas, Horst Posdorf, Christa Prets, Pierre Pribetich, Vittorio Prodi, Jacek Protasiewicz, Luís Queiró, Poul Nyrup Rasmussen, Vladimír Remek, Karin Resetarits, José Ribeiro e Castro, Teresa Riera Madurell, Frédérique Ries, Giovanni Rivera, Michel Rocard, Zuzana Roithová, Raül Romeva i Rueda, Dariusz Rosati, Wojciech Roszkowski, Dagmar Roth-Behrendt, Libor Rouček, Martine Roure, Luisa Fernanda Rudi Ubeda, Heide Rühle, Aloyzas Sakalas, Katrin Saks, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Antolín Sánchez Presedo, Manuel António dos Santos, Daciana Octavia Sârbu, Amalia Sartori, Pierre Schapira, Karin Scheele, Carl Schlyter, Frithjof Schmidt, Olle Schmidt, György Schöpflin, Jürgen Schröder, Willem Schuth, Inger Segelström, Adrian Severin, José Albino Silva Peneda, Brian Simpson, Marek Siwiec, Peter Skinner, Csaba Sógor, Renate Sommer, Sérgio Sousa Pinto, Bart Staes, Grażyna Staniszewska, Margarita Starkevičiūtė, Dirk Sterckx, Struan Stevenson, Catherine Stihler, Daniel Strož, Alexander Stubb, Margie Sudre, David Sumberg, Eva-Britt Svensson, Hannes Swoboda, József Szájer, Andrzej Jan Szejna, István Szent-Iványi, Csaba Sándor Tabajdi, Hannu Takkula, Charles Tannock, Andres Tarand, Britta Thomsen, Silvia-Adriana Ţicău, Gary Titley, Patrizia Toia, Ewa Tomaszewska, Catherine Trautmann, Claude Turmes, Feleknas Uca, Elena Valenciano Martínez-Orozco, Anne Van Lancker, Geoffrey Van Orden, Ari Vatanen, Yannick Vaugrenard, Riccardo Ventre, Bernadette Vergnaud, Kristian Vigenin, Cornelis Visser, Dominique Vlasto, Johannes Voggenhuber, Sahra Wagenknecht, Graham Watson, Henri Weber, Renate Weber, Åsa Westlund, Jan Marinus Wiersma, Anders Wijkman, Glenis Willmott, Karl von Wogau, Corien Wortmann-Kool, Francis Wurtz, Luis Yañez-Barnuevo García, Anna Záborská, Jan Zahradil, Zbigniew Zaleski, Mauro Zani, Stefano Zappalà, Tomáš Zatloukal, Tatjana Ždanoka, Roberts Zīle, Gabriele Zimmer, Marian Zlotea, Jaroslav Zvěřina


Tekstning af alle public service-tv-udsendelser i EU
PDF 137kWORD 53k
Europa-Parlamentets erklæring om tekstning af alle public service-tv-udsendelser i EU
P6_TA(2008)0127P6_DCL(2007)0099

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til artikel 3, 13, 149 og 151 i EF-traktaten,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 116,

A.   der henviser til, at Den Europæiske Union bør sikre borgerne lige adgang til oplysning, uddannelse og kultur,

B.   der henviser til, at delvist eller fuldstændigt tab af hørelsen er en lidelse, som over 83 millioner mennesker i Europa er ramt af; der henviser til, at i betragtning af den aldrende europæiske befolkning vil dette problem blive ved med at vokse,

C.   der henviser til adgangen til tv i Europa er universel og til, at public service-tv har en public service-opgave, der blandt andet består i at oplyse og uddanne seerne,

D.   der henviser til, at teknologien i dag gør det muligt at tekste tv-udsendelser (inklusive direkte udsendelser), samtidig med de sendes - et eksempel herpå er BBC, som har forpligtet sig til at tekste alle sine udsendelser fra april 2008,

1.   mener, at tekstning af alle public service-tv-udsendelser i Den Europæiske Union er væsentligt af hensyn til at sikre, at alle seere, inklusive døve og hørehæmmede, har fuld adgang til udsendelserne; er af den holdning, at dette også ville gavne indlæringen af fremmedsprog;

2.   opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag til retsakt, der kræver, at public service-tv-stationer i Den Europæiske Union tekster alle deres udsendelser;

3.   pålægger sin formand at sende denne erklæring med angivelse af underskrivernes navne til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer.

Underskrivere af erklæringen

Gabriele Albertini, Jan Andersson, Alfonso Andria, Emmanouil Angelakas, Roberta Angelilli, Kader Arif, Stavros Arnaoutakis, Robert Atkins, John Attard-Montalto, Elspeth Attwooll, Inés Ayala Sender, Liam Aylward, Peter Baco, Maria Badia i Cutchet, Mariela Velichkova Baeva, Enrique Barón Crespo, Katerina Batzeli, Edit Bauer, Jean Marie Beaupuy, Christopher Beazley, Zsolt László Becsey, Irena Belohorská, Monika Beňová, Rolf Berend, Sergio Berlato, Giovanni Berlinguer, Thijs Berman, Adam Bielan, Slavi Binev, Šarūnas Birutis, Sebastian Valentin Bodu, Herbert Bösch, Jens-Peter Bonde, Vito Bonsignore, Josep Borrell Fontelles, Victor Boştinaru, Costas Botopoulos, Bernadette Bourzai, Sharon Bowles, Iles Braghetto, Mihael Brejc, Frieda Brepoels, Jan Březina, Elmar Brok, Danutė Budreikaitė, Wolfgang Bulfon, Nicodim Bulzesc, Ieke van den Burg, Niels Busk, Philippe Busquin, Jerzy Buzek, Joan Calabuig Rull, Luis Manuel Capoulas Santos, Marco Cappato, Carlos Carnero González, Paulo Casaca, Michael Cashman, Carlo Casini, Françoise Castex, Alejandro Cercas, Giles Chichester, Giulietto Chiesa, Zdzisław Kazimierz Chmielewski, Ole Christensen, Sylwester Chruszcz, Luigi Cocilovo, Carlos Coelho, Richard Corbett, Giovanna Corda, Titus Corlăţean, Paolo Costa, Jean Louis Cottigny, Michael Cramer, Corina Creţu, Gabriela Creţu, Brian Crowley, Magor Imre Csibi, Marek Aleksander Czarnecki, Ryszard Czarnecki, Daniel Dăianu, Dragoş Florin David, Chris Davies, Antonio De Blasio, Véronique De Keyser, Panayiotis Demetriou, Gérard Deprez, Proinsias De Rossa, Marie-Hélène Descamps, Harlem Désir, Nirj Deva, Mia De Vits, Jolanta Dičkutė, Alexandra Dobolyi, Valdis Dombrovskis, Beniamino Donnici, Bert Doorn, Brigitte Douay, Avril Doyle, Mojca Drčar Murko, Petr Duchoň, Bárbara Dührkop Dührkop, Cristian Dumitrescu, Saïd El Khadraoui, Edite Estrela, Harald Ettl, Jonathan Evans, Robert Evans, Göran Färm, Richard Falbr, Claudio Fava, Szabolcs Fazakas, Emanuel Jardim Fernandes, Anne Ferreira, Elisa Ferreira, Ilda Figueiredo, Petru Filip, Věra Flasarová, Alessandro Foglietta, Hanna Foltyn-Kubicka, Nicole Fontaine, Glyn Ford, Brigitte Fouré, Armando França, Monica Frassoni, Urszula Gacek, Milan Gaľa, Gerardo Galeote, Vicente Miguel Garcés Ramón, Iratxe García Pérez, Giuseppe Gargani, Jean-Paul Gauzès, Jas Gawronski, Evelyne Gebhardt, Eugenijus Gentvilas, Bronisław Geremek, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Claire Gibault, Adam Gierek, Maciej Marian Giertych, Neena Gill, Norbert Glante, Robert Goebbels, Bogdan Golik, Ana Maria Gomes, Donata Gottardi, Hélène Goudin, Genowefa Grabowska, Dariusz Maciej Grabowski, Vasco Graça Moura, Ingeborg Gräßle, Louis Grech, Lilli Gruber, Ignasi Guardans Cambó, Ambroise Guellec, Pedro Guerreiro, Umberto Guidoni, Zita Gurmai, Catherine Guy-Quint, Klaus Hänsch, Benoît Hamon, Małgorzata Handzlik, Gábor Harangozó, Marian Harkin, Rebecca Harms, Joel Hasse Ferreira, Satu Hassi, Jutta Haug, Anna Hedh, Gyula Hegyi, Edit Herczog, Jim Higgins, Krzysztof Hołowczyc, Mary Honeyball, Milan Horáček, Richard Howitt, Ján Hudacký, Alain Hutchinson, Iliana Malinova Iotova, Mikel Irujo Amezaga, Marie Anne Isler Béguin, Lily Jacobs, Anneli Jäätteenmäki, Stanisław Jałowiecki, Mieczysław Edmund Janowski, Lívia Járóka, Anne E. Jensen, Karin Jöns, Dan Jørgensen, Madeleine Jouye de Grandmaison, Jelko Kacin, Filip Kaczmarek, Gisela Kallenbach, Othmar Karas, Sajjad Karim, Ioannis Kasoulides, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Piia-Noora Kauppi, Tunne Kelam, Glenys Kinnock, Evgeni Kirilov, Dieter-Lebrecht Koch, Jaromír Kohlíček, Eija-Riitta Korhola, Magda Kósáné Kovács, Miloš Koterec, Sergej Kozlík, Guntars Krasts, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Constanze Angela Krehl, Wolfgang Kreissl-Dörfler, Ģirts Valdis Kristovskis, Wiesław Stefan Kuc, Helmut Kuhne, Jan Jerzy Kułakowski, Aldis Kušķis, Sepp Kusstatscher, Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk, Alain Lamassoure, Stavros Lambrinidis, Vytautas Landsbergis, Henrik Lax, Roselyne Lefrançois, Klaus-Heiner Lehne, Lasse Lehtinen, Jörg Leichtfried, Jo Leinen, Katalin Lévai, Janusz Lewandowski, Bogusław Liberadzki, Marcin Libicki, Marie-Noëlle Lienemann, Andrea Losco, Caroline Lucas, Astrid Lulling, Elizabeth Lynne, Marusya Ivanova Lyubcheva, Linda McAvan, Mary Lou McDonald, Mairead McGuinness, Edward McMillan-Scott, Jamila Madeira, Eugenijus Maldeikis, Ramona Nicole Mănescu, Vladimír Maňka, Erika Mann, Mario Mantovani, Marian-Jean Marinescu, Helmuth Markov, Sérgio Marques, David Martin, Miguel Angel Martínez Martínez, Jan Tadeusz Masiel, Antonio Masip Hidalgo, Jiří Maštálka, Maria Matsouka, Mario Mauro, Manolis Mavrommatis, Manuel Medina Ortega, Erik Meijer, Íñigo Méndez de Vigo, Emilio Menéndez del Valle, Willy Meyer Pleite, Rosa Miguélez Ramos, Marianne Mikko, Miroslav Mikolášik, Viktória Mohácsi, Javier Moreno Sánchez, Luisa Morgantini, Jan Mulder, Roberto Musacchio, Cristiana Muscardini, Joseph Muscat, Riitta Myller, Pasqualina Napoletano, Hartmut Nassauer, Robert Navarro, Cătălin-Ioan Nechifor, Catherine Neris, James Nicholson, null Nicholson of Winterbourne, Lambert van Nistelrooij, Ljudmila Novak, Raimon Obiols i Germà, Vural Öger, Cem Özdemir, Jan Olbrycht, Seán Ó Neachtain, Gérard Onesta, Janusz Onyszkiewicz, Josu Ortuondo Larrea, Reino Paasilinna, Borut Pahor, Justas Vincas Paleckis, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Dimitrios Papadimoulis, Atanas Paparizov, Georgios Papastamkos, Ioan Mircea Paşcu, Vincent Peillon, Maria Petre, Rihards Pīks, Józef Pinior, Mirosław Mariusz Piotrowski, Paweł Bartłomiej Piskorski, Gianni Pittella, Francisca Pleguezuelos Aguilar, Zita Pleštinská, Rovana Plumb, Guido Podestà, Anni Podimata, Zdzisław Zbigniew Podkański, Samuli Pohjamo, Bernard Poignant, Lydie Polfer, Bernd Posselt, Christa Prets, Pierre Pribetich, Jacek Protasiewicz, Bilyana Ilieva Raeva, Miloslav Ransdorf, Vladimír Remek, Karin Resetarits, Teresa Riera Madurell, Frédérique Ries, Karin Riis-Jørgensen, Giovanni Rivera, Bogusław Rogalski, Zuzana Roithová, Luca Romagnoli, Raül Romeva i Rueda, Dariusz Rosati, Wojciech Roszkowski, Dagmar Roth-Behrendt, Mechtild Rothe, Libor Rouček, Martine Roure, Leopold Józef Rutowicz, Eoin Ryan, Guido Sacconi, Aloyzas Sakalas, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, María Isabel Salinas García, Antolín Sánchez Presedo, Manuel António dos Santos, Daciana Octavia Sârbu, Jacek Saryusz-Wolski, Christel Schaldemose, Karin Scheele, Olle Schmidt, György Schöpflin, Jürgen Schröder, Inger Segelström, Esko Seppänen, Adrian Severin, Czesław Adam Siekierski, Kathy Sinnott, Marek Siwiec, Csaba Sógor, Søren Bo Søndergaard, Bogusław Sonik, María Sornosa Martínez, Francesco Enrico Speroni, Bart Staes, Grażyna Staniszewska, Dirk Sterckx, Struan Stevenson, Catherine Stihler, Theodor Dumitru Stolojan, Margie Sudre, László Surján, Eva-Britt Svensson, Hannes Swoboda, József Szájer, Andrzej Jan Szejna, Konrad Szymański, Csaba Sándor Tabajdi, Antonio Tajani, Hannu Takkula, Charles Tannock, Andres Tarand, Britta Thomsen, Marianne Thyssen, Silvia-Adriana Ţicău, Gary Titley, Patrizia Toia, László Tőkés, Ewa Tomaszewska, Witold Tomczak, Jacques Toubon, Catherine Trautmann, Kyriacos Triantaphyllides, Claude Turmes, Evangelia Tzampazi, Vladimir Urutchev, Inese Vaidere, Nikolaos Vakalis, Adina-Ioana Vălean, Elena Valenciano Martínez-Orozco, Frank Vanhecke, Anne Van Lancker, Daniel Varela Suanzes-Carpegna, Yannick Vaugrenard, Armando Veneto, Riccardo Ventre, Donato Tommaso Veraldi, Bernadette Vergnaud, Alejo Vidal-Quadras, Kristian Vigenin, Oldřich Vlasák, Johannes Voggenhuber, Diana Wallis, Graham Watson, Renate Weber, Jan Marinus Wiersma, Glenis Willmott, Janusz Wojciechowski, Francis Wurtz, Luis Yañez-Barnuevo García, Anna Záborská, Zbigniew Zaleski, Andrzej Tomasz Zapałowski, Stefano Zappalà, Tomáš Zatloukal, Tatjana Ždanoka, Roberts Zīle, Jaroslav Zvěřina, Tadeusz Zwiefka

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik