Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2008/2066(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0327/2008

Indgivne tekster :

A6-0327/2008

Forhandlinger :

PV 22/09/2008 - 28
CRE 22/09/2008 - 28

Afstemninger :

PV 23/09/2008 - 5.25
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0438

Vedtagne tekster
PDF 166kWORD 81k
Tirsdag den 23. september 2008 - Bruxelles
Landbrug i bjergområder
P6_TA(2008)0438A6-0327/2008

Europa-Parlamentets beslutning af 23. september 2008 om situationen og perspektiverne for landbrug i bjergområder (2008/2066(INI))

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sin beslutning af 6. september 2001 om 25 års anvendelse af fællesskabslovgivningen til fordel for bjergbønder(1),

-   der henviser til sin beslutning af 16. februar 2006 om gennemførelsen af EU's skovbrugsstrategi(2),

-   der henviser til sin beslutning af 12. marts 2008 om sundhedstjek af den fælles landbrugspolitik(3),

-   der henviser til Regionsudvalgets initiativudtalelse "For en grønbog: Hen imod en bjergpolitik for EU: en europæisk vision for bjergområder"(4),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelse fra Regionaludviklingsudvalget (A6-0327/2008),

A.   der henviser til, at bjergområder udgør 40 % af Europas samlede areal, og at 19 % af borgerne i Europa er bosiddende i bjergområder,

B.   der henviser til, at over 50 % af områderne i nogle medlemsstater som f.eks. Grækenland, Spanien, Italien, Østrig og Portugal er bjergområder, og at landbrugerne stadig spiller en væsentlig rolle for disse områder,

C.   der henviser til, at bjergområder (først og fremmest de høje og middelhøje bjerge) er kulturlandskaber, der afspejler det harmoniske samspil mellem menneske og biosystemer, og tilhører naturarven,

D.   der henviser til, at bjergområderne lider alvorligt under konsekvenserne af klimaændringerne og ekstreme vejrforhold som f.eks. tørke og skovbrande,

E.   der henviser til, at bjergområder ikke er nogen homogen landskabsform, men bl.a. omfatter forskellige bjergtyper og højdedrag (høje og middelhøje bjerge, gletsjere, uproduktive områder).

F.   der henviser til, at særlige faktorer (skrånende terræn, højdeforskelle, vanskelig tilgængelighed, vækstfaktorer, kortere vækstperioder, ringe jordbundskvalitet og særlige vejrforhold) gør, at bjergområder adskiller sig fra andre landskaber i Den Europæiske Union; der henviser til, at disse områder i flere henseender er "dårligt stillede" som følge af naturbetingede ulemper af permanent art, og til, at dette i nogle bjergområder medfører en gradvis ørkendannelse og forringelse af landbrugsproduktionen,

G.   der henviser til, at bjergområderne (først og fremmest de høje og middelhøje bjerge) har et potentiale og kan tjene som model for tilvejebringelse af kvalitetsprodukter, tjenesteydelser af høj kvalitet og rekreationsområder, og at dette potentiale kun kan udnyttes på bæredygtig vis gennem en integreret og langsigtet anvendelse af ressourcer og traditioner,

H.   der henviser til, at der i bjergområderne fremstilles animalske produkter af særlig kvalitet, og at der ved produktionen sikres integreret og bæredygtig brug af naturressourcerne, græsgangene og de særligt tilpassede sorter af græsafgrøder samt af traditionel teknologi,

I.   der henviser til, at bjergområder (først og fremmest de høje og middelhøje bjerge) er "multifunktionelle" levesteder, hvor erhvervs- og landbrugsvirksomhed udøves i et nært samspil med sociale, kulturelle og miljømæssige faktorer, og at det derfor er nødvendigt at støtte disse områder gennem bevilling af de fornødne ressourcer,

J.   der henviser til, at bjergområdernes økonomi på grund af permanente strukturelle underskud er særligt følsom over for den økonomiske udsving og på lang sigt er afhængig af diversificering og specialisering af produktionsprocesserne,

K.   der henviser til, at der med konventionen om beskyttelse af alperne af 7. november 1991 (Alpekonventionen), og rammekonventionen om beskyttelse og bæredygtig udvikling af Karpaterne af 22. maj 2003 (Karpaterkonventionen) allerede findes europæiske retsinstrumenter til beskyttelse af visse bjergområder og dermed vigtige instrumenter til en integreret politik for bjergområder, men at disse endnu ikke er fuldt ratificeret og gennemført,

L.   der henviser til, at landbrug, skovbrug og udnyttelse af græsarealer i bjergområder, som kombinerer flere forskellige aktiviteter, er et eksempel på økologisk balance, som ikke bør lades ude af betragtning,

M.   der henviser til, at størstedelen af landbrugsbedrifterne i bjergområder er familievirksomheder med forhøjet økonomisk risiko,

1.   påpeger, at bjergområder (først og fremmest de høje og middelhøje bjerge) behandles meget forskelligt af medlemsstaterne, og at indsatsen ikke er præget af en helhedsstrategi, men helt er afpasset efter udviklingen i de enkelte sektorer, og at der ikke findes en integreret ramme på EU-plan (således som det for eksempel er tilfældet for havområder: KOM(2007)0574);

2.   understreger, at artikel 158 i EF-traktaten om samhørighedspolitikken, som ændret ved Lissabontraktaten, definerer bjergområder som områder, der lider af naturbetingede ulemper af permanent art, samtidig med at områdernes mangfoldighed anerkendes, og opfordrer til, at disse områder gøres til genstand for særlig opmærksomhed; beklager imidlertid, at Kommissionen endnu ikke har været i stand til at udarbejde en bred strategi, der skal yde støtte til bjergområder og andre områder, der lider af naturbetingede ulemper af permanent art, trods talrige anmodninger herom fra Parlamentet;

3.   understreger behovet for god koordination af de forskellige fællesskabspolitikker, der sigter på at sikre en harmonisk udvikling, særlig for områder, som f.eks. bjergområder, der lider af naturbetingede ulemper af permanent art; mener i den forbindelse, at det er hensigtsmæssigt at adskille Fællesskabets samhørighedspolitik fra udvikling af landdistrikterne i den nuværende programmeringsperiode 2007-2013 (som følge af integrationen af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne i den fælles landbrugspolitik); er af den opfattelse, at denne nye strategi skal overvåges nøje med henblik på at vurdere dens virkning på den regionale udvikling;

4.   påpeger, at bjergområder lider af ulemper, som gør det vanskeligere for landbruget at tilpasse sig konkurrencevilkårene og medfører ekstra omkostninger, således at landbruget ikke kan producere meget konkurrencedygtige produkter til lave priser;

5.   foreslår, at Kommissionen i forbindelse med grønbogen om territorial samhørighed, som skal vedtages i efteråret 2008, og i overensstemmelse med målene for den territoriale dagsorden og Det Europæiske Fysiske og Funktionelle Udviklingsperspektiv sammen med medlemsstaterne vedtager en territorial strategi til afhjælpning af problemerne i de forskellige bjergområder og fastsætter bestemmelser om sådanne foranstaltninger i den kommende lovpakke for strukturfondene;

6.   ønsker, at Kommissionen udarbejder en virkelig integreret EU-strategi for bjergområderne, og anser offentliggørelsen af en grønbog som et vigtigt første skridt i denne retning; opfordrer Kommissionen til at indlede en omfattende offentlig høring, der inddrager regionale og lokale myndigheder, socioøkonomiske og miljømæssige aktører samt nationale og europæiske sammenslutninger, der repræsenterer regionale myndigheder i bjergområder, med henblik på at få et bedre billede af situationen i disse områder;

7.   glæder sig over grønbogen om territorial samhørighed som udgangspunkt for, hvordan de forskellige geografiske områder i Den Europæiske Union bør behandles, og kræver i denne forbindelse en fælles landbrugspolitik i form af en første og anden søjle, så der tilsvarende kan uformes effektive økonomiske rammebetingelser med henblik på de internationale udfordringer i Den Europæiske Union, således at multifunktionelt landbrug i bjergområder kan blive rentabelt, hvilket også kræver instrumenter, der er tilknyttet produktionsfunktionen, herunder mælketransport;

8.   opfordrer samtidig Kommissionen til inden for rammerne af dens beføjelser at udarbejde en integreret EU-strategi for bæredygtig udvikling og anvendelse af ressourcer i bjergområder (EU-strategi for bjergområder) inden for seks måneder efter vedtagelsen af denne beslutning; kræver desuden, at der på grundlag heraf efter aftale med de regionale myndigheder og repræsentanter for civilsamfundet, der kender og repræsenterer de lokale forhold og behov på stedet (f.eks. hvad angår de forskellige bjergtyper) udarbejdes nationale handlingsprogrammer med konkrete gennemførelsesforanstaltninger under hensyntagen til allerede eksisterende regionale initiativer;

9.   understreger, at afgrænsningen af bjergområderne er en vigtig forudsætning for målrettede foranstaltninger, navnlig for landbruget i bjergområder, samt at det er nødvendigt med en saglig korrekt differentiering af disse områder efter graden af naturbetingede ulemper, som medlemsstaterne i højere grad bør kontrollere på grundlag af den nuværende områdeinddeling;

10.   opfordrer Kommissionen til at udarbejde en oversigt over EU-finansierede programmer og projekter, der er relevante for bjergområder, med henblik på at fremme videnoverførsel og innovation;

11.   opfordrer Kommissionen til som led i arbejdsprogrammet for observationscentret for EU's fysiske og funktionelle udvikling at være særligt opmærksom på situation i områder, der lider af permanente naturbetingede ulemper, f.eks. bjergområder; er af den opfattelse, at det er vigtigt at have et solidt og indgående kendskab til situationen i bjergområder for at kunne træffe differentierede foranstaltninger, som kan anvendes til bedre at løse problemerne i disse områder;

12.   understreger, at landbruget i bjergområder spiller en vigtig rolle for produktionen, for bevarelse og anvendelse af landskabet og som multifunktionelt grundlag for andre erhvervsgrene og som et element, der har præget traditionelle kulturlandskaber og samfundsstrukturer;

13.   er af den opfattelse, at mange bjergområder på grund af deres tiltrækning af turister er under pres for at blive urbaniseret og samtidig påtage sig ansvaret for beskyttelsen af det traditionelle landskab, der mister sin landbrugsmæssige karakter, skønhed og værdier, der er af stor betydning for økosystemet;

14.   fastholder, at landbrug i bjergområder (først og fremmest høje og middelhøje bjerge) på grund af naturgivne årsager og risici kræver en større indsats (bl.a. i form af en større arbejdsindsats og mere manuelt arbejde) og er forbundet med højere omkostninger (f.eks. på grund af nødvendigheden af specielle maskiner og de høje transportomkostninger);

15.   kræver, at der i fremtidige reformer af den fælles landbrugspolitik tages specifikt og større hensyn til bjerglandbrugets multifunktionalitet, idet rammedirektiverne for udvikling af landdistrikter og de nationale programmer tilpasses bjergbøndernes rolle, ikke blot som rene producenter, men som økonomiske banebrydere for andre sektorer, og der åbnes muligheder for synergetisk samarbejde (f.eks. finansiering af koncepter for grøn turisme, markedsføring af kvalitetsprodukter osv.); henviser især til nødvendigheden af økonomisk godtgørelse for økologisk landbrugsproduktion i bjergområder;

16.   påskønner bjergbøndernes arbejde; konstaterer, at betingelserne herfor (navnlig med hensyn til biindtægter, forening af familie- og arbejdsliv samt etablering af familie) ikke må vanskeliggøres gennem bureaukrati, men bør forbedres gennem samordnede sektorbestemte politikker; opfordrer Kommissionen og de ansvarlige udvalg (komitologi) til at revidere eksisterende og fremtidige bestemmelser (navnlig om registreringspligt) på grundlag af initiativet for bedre lovgivning og lette forvaltningsproceduren med henblik på en omfattende forenkling;

17.   understreger, at udligningsstøtte i bjergområder (først og fremmest høje og middelhøje bjerge) også i fremtiden udelukkende skal anvendes til udligning af varige naturbetingede ulemper og yderligere omkostninger, som skyldes landbrugsproblemer, og at sådanne betalinger også er berettiget på lang sigt, da der ikke findes alternative produktionsmuligheder, og at en fuldstændig afkobling systematisk ville føre til en nedgang i aktiviteten, som vil ramme alle sektorer; understreger, at bjergområdernes behov ikke kan dækkes af støtten til udvikling af landdistrikter alene;

18.   kræver øget støtte til unge landbrugere og lige muligheder for kvinder og mænd (navnlig gennem familievenlige foranstaltninger, fuld- og deltidsordninger, forskellige former for løntilskud og bierhverv, forenelighed af familie- og arbejdsliv, mulighed for etablering af familie), som det betragter som afgørende faktorer; opfordrer Kommissionen til at udarbejde initiativer med deltagelse af de berørte parter inden for rammerne af overvejelserne og projekterne om "flexicurity";

19.   kræver bevaring af den demografiske ligevægt i disse områder, der ofte er udsat for problemer som følge af befolkningens afvandring fra landområderne;

20.   er overbevist om den afgørende betydning af, at der opretholdes en tilstrækkelig befolkningstæthed i bjergområderne, og at det er nødvendigt at træffe foranstaltninger til at bekæmpe ørkendannelse og tiltrække nye befolkningsgrupper;

21.   understreger vigtigheden af at sikre et højt niveau for almene tjenesteydelser, at forbedre adgangen til og forbindelserne imellem bjergområderne og at tilvejebringe den fornødne infrastruktur, særlig hvad angår passager- og godstransport, uddannelse, videnbaseret økonomi og kommunikationsnet (herunder bredbånd) for at fremme forbindelserne med markeder i højlandet og byområder; opfordrer de kompetente myndigheder til at fremme offentlig-private partnerskaber til disse formål;

22.   understreger, at producentsammenslutninger, landbrugskooperativer, kollektive markedsføringsinitiativer fra landbrugere og partnerskaber mellem flere sektorer, der skaber merværdi i området igennem en integreret udvikling (f.eks. Leader-grupper) og i overensstemmelse med strategierne for bæredygtigt landbrug, bidrager til en mere stabil og sikker landbrugsproduktion og derfor bør støttes i større udstrækning;

23.   kræver særlig økonomisk støtte til mælkesektoren (malkekvægsbedrifter og mejerier), der spiller en central rolle i bjergområder (først og fremmest høje og middelhøje bjerge), da der ikke findes alternative produktionsmuligheder; kræver som led i reformen af mælkekvoterne en strategi med en "blød landing" for bjergområderne og ledsagende foranstaltninger (særlige betalinger), der kan afbøde eventuelle negative virkninger, og som levner plads til at indføre tilpasningsprocesser, der bevarer grundlaget for landbruget; kræver, at der stilles supplerende midler til rådighed under første søjle, især i form af en malkekopræmie;

24.   opfordrer medlemsstaterne til med vægt på støtte til et bæredygtigt og tilpasset landbrug i bjergområderne at fastsætte supplerende støtte pr. hektar til økologisk landbrug og ekstensiv udnyttelse af græsarealer samt støtte til investeringer i anlæg, der sikrer dyrevelfærden;

25.   minder om, at virksomheder i bjergområder producerer kvalitetsprodukter ved at anvende traditionel viden og traditionelle produktionsmetoder på en moderne måde, at disse virksomheder er af afgørende betydning for beskæftigelsen, og at der derfor bør tages hensyn til dem i EU's støtteordninger;

26.   kræver specielle støtteforanstaltninger på grund af de øgede omkostninger og arbejdstidsforbruget, navnlig i forbindelse med leveringen af mælk og mælkeprodukter til og fra dalene; gentager i denne sammenhæng kravet om oprettelse af en fond for udbetaling af malkekopræmier i bjergområder;

27.   understreger, at typiske regionale og traditionelle (kvalitets)produkter er vigtige for mange sektorer; kræver, at der som led i EU-strategien for bjergområder fastlægges foranstaltninger for at beskytte og fremme disse produkter eller produktionsmetoderne og godkendelsen heraf (som f.eks. fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 509/2006 af 20. marts 2006 om garanterede traditionelle specialiteter(5) og Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer(6) og beskytte dem mod efterligninger; kræver, at der i EU's støtteprogrammer indføjes særlige bestemmelser for fødevarer af høj kvalitet (f.eks. alpe- og gårdoste og kvalitetskød);

28.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte landbrugsproducentsammenslutninger og lokale fællesskaber ved at indføre regionale kvalitetsmærker som omhandlet i punkt 27; foreslår, at støtten ydes gennem forbedret information og en passende uddannelse af landbrugerne og de lokale fødevareforarbejdningsvirksomheder samt ved økonomisk støtte til etablering af lokale levnedsmiddelproducenter og påbegyndelse af afsætningsfremmende foranstaltninger;;

29.   kræver, at der oprettes en fond til støtte for dårligt stillede områder, herunder bjergområder (f.eks. med midler fra anden søjle, der ikke er udnyttet på grund af manglende national samfinansiering);

30.   kræver, at bjergområder sikres en målrettet speciel økonomisk støtte i overensstemmelse med artikel 69 i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere(7), og at de sikres en direkte og ubureaukratisk adgang hertil, samt at den øvre grænse for midler efter artikel 69 forhøjes til 20 %;

31.   erindrer om, at bjergområderne gør det muligt at producere kvalitetsfødevarer og øge diversiteten for landbrugsprodukter på det europæiske marked, bevare visse dyre- og plantearter, fastholde traditioner og fremme industri- og turismevirksomhed samt bekæmpe klimaændringerne gennem beskyttelse af biodiversiteten og genindvinding af CO2 ved hjælp af permanente områder med eng og skov, og at bæredygtigt skovbrug vil gøre det muligt at producere energi på grundlag af træaffald;

32.   kræver, at der ved udformningen af bestemmelser om dyresundhed, dyrevelfærd og avlsstøtte (avlsprogrammer, stambogsføring, produktionskontrol) tages hensyn til de særlige krav, der stilles til dem, der driver kvæg- og husdyrhold i bjergområder – især med de oprindelige racer, i betragtning af de risici og tvingende omstændigheder, de er udsat for;

33.   understreger kraftigt, at Kommissionens indsats som led i konkurrencepolitikken og den internationale handelspolitik har indflydelse på udviklingen i bjergområderne; anmoder i den forbindelse Kommissionen om at reagere mere præcist og målrettet på disse områders behov i forbindelse med fremtidige tilpasninger og navnlig under forhandlingerne inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen, hvad angår fleksibiliteten i forhold til bestemmelserne om statsstøtte og hvad angår hensynet til forsyningspligtydelser i konkurrencelovgivningen;

34.   kræver, at der tages særligt hensyn til kvægavlere i de bjergområder, der er ramt af skovbrande, da græsgangene i de pågældende områder kun kan benyttes i begrænset omfang og med største forsigtighed i de følgende fem år;

35.   kræver, at der som led i "strategien" tages hensyn til bjergområdernes typiske landskabsformer (alpegræsgange, beskyttelsesskove, høje og middelhøje bjerge, enge, bjergområder med høj landskabsværdi) fastsættes såvel incitamenter for beskyttelse som principper for bæredygtig anvendelse af alpegræsgange, græsarealer, skove og andre dårligt stillede, følsomme arealer for at bevirke, at de udnyttes, genskabes og beskyttes mod erosion, samt at der foretages en rationel anvendelse af vand, og at uønskede fænomener (navnlig at græsningsarealerne ikke længere udnyttes og følgelig vender tilbage til naturtilstand) modvirkes;

36.   understreger, at det med hensyn til bevarelsen af den biologiske mangfoldighed er nødvendigt at oprette databaser for at opbevare endogent genmateriale fra plante- og dyrearter, navnlig fra hjemlige avlsdyr og floraen i bjergområderne; opfordrer Kommissionen til at undersøge, om og hvordan initiativet til en international handlingsplan kan iværksættes;

37.   understreger, at der i nogle af bjergområderne i Den Europæiske Union, navnlig i de nye medlemsstater, er stigende risiko for affolkning og aftagende sociale aktiviteter blandt den derboende befolkning, og at disse områder endvidere er truet af tilbagegang eller endog indstilling af landbrugsdriften, hvilket sandsynligvis vil medføre ændringer i landskabet og økosystemet;

38.   understreger, at græsningspræmier har stor betydning for bevarelsen af landbrugsvirksomheden i bjergområder, og at de derfor bør opretholdes;

39.   understreger vigtigheden af en langsigtet strategi for skovbruget, hvor der tages hensyn til konsekvenserne af klimaændringerne, skovbiotopens naturlige kredsløb og sammensætning og etableres ordninger til forebyggelse og bekæmpelse af kriser, og udbetaling af erstatning for følgerne heraf (f.eks. efter storme og skovbrande) og incitamenter til integreret skovforvaltning; gør opmærksom på mulighederne for bæredygtig forarbejdning og udnyttelse af træ og træprodukter fra bjergområder på lokalt plan (som kvalitetsprodukter med lave transportomkostninger og dermed med CO2-besparelser, som byggematerialer og som andengenerationsbiobrændstoffer);

40.   understreger, hvor vigtigt det er at forvalte vandressourcerne i bjergområderne, og opfordrer Kommissionen til at tilskynde de lokale og regionale myndigheder til at fremme solidariteten mellem brugere i alle led, bl.a. gennem passende støtte til bæredygtig anvendelse af vandressourcer i disse områder;

41.   understreger, at bjergområder er særligt sårbare over for virkningerne af klimaændringer, og opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de ansvarlige regionale og lokale myndigheder til at fremme en omgående gennemførelse af foranstaltninger til beskyttelse mod naturkatastrofer, især skovbrande, i disse områder;

42.   påpeger, at der i bjergområder er behov for nye metoder til beskyttelse mod oversvømmelse (med vægt på forebyggelse af oversvømmelse), selv om landmænd og skovbrugere kan støtte foranstaltninger til forebyggelse af oversvømmelse ved hjælp af de direkte områderelaterede betalinger, de modtager under den fælles landbrugspolitik;

43.   påpeger, at der skal tilvejebringes grundig og omfattende beskyttelse mod erosion af jord og bygninger og bevarelse af grundvandsreservoirer som en integrerende del af landbrug og skovbrug med henblik på at minimere risikoen for oversvømmelse og jorderosion og forebygge tørke og skovbrande, men også med henblik på at øge forsyningen af grundvand og overfladevand i landdistrikterne;

44.   understreger, at det er særlig vigtigt at værne om løv- og nåleskove, da de har betydning for erhvervslivet, som rekreationsområder og som biotoper; understreger ligeledes, at ikke-bæredygtig udnyttelse af skovene medfører miljø- og sikkerhedsproblemer (sten- og jordskred), og at dette nødvendiggør modforanstaltninger;

45.   henviser til forslaget i punkt 15 i sin ovennævnte beslutning af 16. februar 2006 om, at det bør tilstræbes at fremme adskillelsen af skov og græsningsarealer i bjergområder og - også af sikkerhedsmæssige årsager - at indføre pligt til at benytte vejene;

46.   minder om, at bjerge udgør naturlige og ofte også nationale barrierer, og at det derfor er vigtigt at fremme grænseoverskridende, transnationalt og interregionalt samarbejde for at håndtere fælles problemer (f.eks. klimaændringer, dyresygdomme og tab af biodiversitet);

47.   glæder sig over indsatsen for en bæredygtig turisme og for en effektiv udnyttelse af de "erhvervsmæssige fordele", som naturen rummer, gennem nye bæredygtige og også traditionelle fritids- og sportsaktiviteter under hensyntagen til disse områders særpræg; understreger desuden, at personer, der bruger naturen, kan bidrage til deres egen sundhed, samtidig med at de respekterer det naturlige miljø;

48.   opfordrer indtrængende til bedre koordination af udviklingen af landdistrikterne og strukturstøtte og udarbejdelsen af fælles programmer;

49.   foreslår, at udviklingen af landdistrikterne og strukturstøtten kombineres, og at der udvikles integrerede programmer;

50.   understreger betydningen af at indføre en integreret tilgang for beslutningstagning og administrative procedurer, f.eks. regional planlægning, tilladelse til byggeprojekter og istandsættelse af boliger ved hjælp af miljø-, kulturarvs- og byplanlægningsmetoder med henblik på at sikre bæredygtig udvikling i bjergområder; anbefaler, at bjergområders potentiale udnyttes med henblik på at fremme en bred udvikling af turisme og anvendelsen af innovation i arealplanlægning; opfordrer med henblik herpå til iværksættelse af lokale og decentraliserede initiativer og samarbejde mellem bjergområder;

51.   understreger, at arealer, der er uegnede til dyrkning og produktion, bl.a. skal anvendes til fremme af skovpleje, bæredygtig jagt og fiskeri, således at arealerne ikke vender tilbage til deres naturtilstand samt for at forebygge brandfare, erosion og tab af biodiversitet;

52.   fremhæver bjergområdernes (først og fremmest de høje og middelhøje bjerges) betydning for naturbeskyttelse, biologisk mangfoldighed og bevarelse af biotoper, men påpeger navnlig, at det er nødvendigt at bevare landbruget og skovbruget i "Natura 2000- områder" og naturreservater, og kræver en øget integration af disse områder gennem indførelse af en mindstenorm for økologiske udligningsarealer i landbrugsområder (eventuelt 5 %);

53.   opfordrer Kommissionen til på bedst mulig måde at arbejde for, at bjergområder optages i verdensnaturarven, og at udnytte sine internationale muligheder for at beskytte bjergområderne;

54.   gør opmærksom på de enestående vandressourcer og kilder i bjergområder, der kan udnyttes bæredygtigt til naturlige vandingssystemer, som drikkevands- og energikilder og til spafaciliteter i forbindelse med turisme; understreger nødvendigheden af solidaritet mellem alle led i forvaltningen af disse ressourcer; understreger i denne forbindelse og for at forebygge eventuelle konflikter, at det er nødvendigt i samarbejde at udarbejde løsningsmodeller for udnyttelse af vandreserverne overalt i de berørte områder;

55.   opfordrer Kommissionen til i nært samarbejde med Alpekonventionens institutioner at fremme gennemførelsen af Alpekonventionens protokol om landbrug i bjergområder, på bedst mulig måde at støtte sammenkoblingen af landbruget i bjergområder med andre politikområder og i denne forbindelse at tage de nødvendige skridt, således at ratifikationen af de protokoller til Alpekonventionen, der endnu ikke hører til EU's regelværk, afsluttes, og Den Europæiske Union tiltræder Karpaterkonventionen som kontraherende part;

56.   fremhæver den betydning, som frivillige organisationer (navnlig inden for bjergredningstjenester, civilbeskyttelse og velgørenhed) har for leveringen af tjenesteydelser og for kultur- og naturarven i bjergene;

57.   påskønner det arbejde, der udføres af organisationer og forskningsinstitutter, der engagerer sig i bjergområdernes forhold, og understreger, at man må udnytte deres ekspertise og motivation ved udarbejdelsen af EU-strategien og lignende foranstaltninger;

58.   henviser til, hvor vigtigt det er at fremme deltidsuddannelse og anden erhvervsuddannelse samt – også med henblik på diversificering af erhvervsmæssige kapaciteter og muligheder – initiativer og projekter inden for "livslang læring";

59.   mener, at det er nødvendigt at investere i lokale erhvervsuddannelsescentre med undervisning i landbrugsøkonomi for bjergområder med henblik på at uddanne erhvervsdrivende til at forvalte aktiviteter i et bjergområde, beskytte jorden og udvikle landbrug.

60.   kræver, at bevarelse af landskabet og udbygning og modernisering af infrastrukturerne i utilgængelige bjergområder gøres til genstand for særlig opmærksomhed, at der slås bro over informationskløften, og at resultaterne af forskningsrammeprogrammerne (f.eks. for e-Government) bliver gjort tilgængelige;

61.   påpeger, at der er behov for effektive lokale tjenesteydelser med henblik på at undgå affolkning og opretholde konkurrenceevnen; kræver, at der ydes støtte til de lokale myndigheder, der varetager forsyningspligtydelser;

62.   understreger nødvendigheden af at satse på bæredygtige mobilitetsløsninger og en integreret tilgang til transnationale (transit, langdistancekorridorer) og lokale behov (f.eks. adgang til områder beliggende i meget forskellige højder og mobilitet i byerne);

63.   kræver, at der ydes støtte til bjergområderne i forbindelse med trafikplanlægning, støjbeskyttelse og bevarelse af landskaber, dvs. som grundlag for livskvalitet og bæredygtig turisme, ved hjælp af foranstaltninger efter princippet "væk fra vejene" (f.eks. styrkelse af de "følsomme zoner" i direktivet om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer(8));

64.   understreger den betydning, som "overgangsområderne" mellem lavland og bjergområder har, når det gælder adgang til private og offentlige infrastrukturfaciliteter og tjenesteydelser af høj kvalitet (f.eks. universiteter, lufthavne og hospitaler); kræver støtte til forbedring af adgangen til disse faciliteter, navnlig ved hjælp af offentlige transportmidler;

65.   understreger, at bjergområderne på grund af en intelligent udnyttelse af mange forskellige energikilder udgør "modeller" for diversificerede blandinger af energiformer, energieffektive byggeløsninger og andengenerationsbiobrændstoffer, og at forskning, der går i denne retning, bør støttes; understreger dog, at udviklingen af andengenerationsbiobrændstoffer ikke må føre til konkurrence mellem de områder, der er udlagt til råstofproduktion (brakjord, lavskov osv.), og de områder, der anvendes som græsningsarealer;

66.   opfordrer medlemsstaterne til at styrke strukturen og procedurerne for ydelse af økonomisk støtte til udviklingen af bjergområder og samtidig forenkle de administrative procedurer og adgangen til ressourcer, der skal støtte bevarelsen og den bæredygtige anvendelse af territoriale aktiver, dvs. kulturarven samt naturressourcer og menneskelige ressourcer;

67.   er af den opfattelse, at der for at kunne bevare andre aktiviteter, f.eks. udnyttelse af biomasse og turisme i landdistrikterne, der øger indkomsten for lokale befolkningsgrupper, er behov for et bæredygtigt, moderniseret og multifunktionelt landbrug, og opfordrer Kommissionen og Rådet til i den fælles landbrugspolitik og i regionalpolitikken at tage særligt hensyn til behovene i bjergområder, herunder tilflytning af nye landbrugere, kompensation for ekstra udgifter i forbindelse med vanskelige adgangsforhold, f.eks. med hensyn til indsamling af mælk, bibeholdelse af tjenester i landdistrikter og udvikling af transportinfrastruktur;

68.   henviser til, at bjergene og gletsjerne er sårbare over for klimaforandringerne på grund af deres topografiske særpræg og strukturelle ulemper, men også har potentiale som "forsøgslaboratorium" for innovative klimabeskyttelsesteknologier, der imiterer naturen; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en differentieret klimastrategi for bjergområder, hvor man tager udgangspunkt i allerede eksisterende viden (f.eks. Alpe- og Karpaterkonventionerne); kræver, at der forskes og træffes overgangsforanstaltninger på dette område;

69.   kræver, at bjergområderne og de ugunstigt stillede områder funktionelt samordnes med den fælles landbrugspolitik og anden søjle (udvikling af landdistrikter);

70.   understreger, at et bæredygtigt landbrug og udvikling af bjergområderne ikke kun er af betydning for befolkningen i disse særlige områder, men også for befolkningen i de tilgrænsende områder (f.eks. i lavlandet), og at EU-strategien for bjergområder også bør påvirke bæredygtigheden i disse områder, når det gælder vandforsyning, et stabilt miljø, biodiversitet, en afbalanceret befolkningsfordeling og kulturel mangfoldighed; opfordrer Kommissionen til ved fastlæggelsen af EU-strategien for bjergområder at undersøge, hvordan allerede eksisterende initiativer til integration af bjergområder og tilgrænsende områder med held kan indarbejdes i strategien;

71.   pålægger Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter at overvåge behandlingen af denne beslutning i Rådet og Kommissionen;

72.   pålægger sin formand til at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT C 72 E af 21.3.2002, s. 354.
(2) EUT C 290 E af 29.11.2006, s. 413.
(3) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0093.
(4) Regionsudvalget, 23-2008.
(5) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 1.
(6) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.
(7) EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1.
(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/38/EF af 17. maj 2006 om ændring af direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 8).

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik