Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2007/0248(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0318/2008

Indgivne tekster :

A6-0318/2008

Forhandlinger :

PV 02/09/2008 - 10
CRE 02/09/2008 - 10

Afstemninger :

PV 24/09/2008 - 10.1
CRE 24/09/2008 - 10.1
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0452

Vedtagne tekster
PDF 485kWORD 316k
Onsdag den 24. september 2008 - Bruxelles
Elektroniske kommunikationsnet og tjenester, beskyttelse af privatlivets fred og forbrugerbeskyttelse ***I
P6_TA(2008)0452A6-0318/2008
Beslutning
 Konsolideret tekst
 Bilag
 Bilag
 Bilag

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. september 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, direktiv 2002/58/EF om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor og forordning (EF) nr. 2006/2004 om forbrugerbeskyttelsessamarbejde (KOM(2007)0698 - C6-0420/2007 - 2007/0248(COD))

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0698),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0420/2007),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Retsudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0318/2008),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.


Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. september 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/.../EF om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, direktiv 2002/58/EF om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor og forordning (EF) nr. 2006/2004 om forbrugerbeskyttelsessamarbejde
P6_TC1-COD(2007)0248

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen║,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(2),

efter at have hørt den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse(3),

efter proceduren i traktatens artikel 251(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet)(5), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet)(6), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet)(7), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet)(8) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation)(9) udgør de nuværende rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, som Kommissionen jævnligt skal tage op til fornyet vurdering, bl.a. for at afgøre, om den teknologiske og markedsmæssige udvikling giver grund til ændringer.

(2)  Resultaterne af en sådan vurdering fremlagde Kommissionen i meddelelsen af 29. juni 2006 til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om revurderingen af EU's regelsæt for elektroniske kommunikationsnet og tjenester.

(3)  Reformen af EU's regelsæt for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, der også skærper kravene om imødekommenhed over for brugere med handicap, er et afgørende skridt på vejen mod et europæisk samarbejdsområde for information og samtidig mod et informationssamfund, der er åbent for alle. Disse målsætninger indgår i denne strategiske ramme for udviklingen af informationssamfundet, som Kommissionen har beskrevet i en meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 1. juni 2005 med titlen "i2010 - et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse".

(4)  Forsyningspligtydelserne er en beskyttelse for mennesker, hvis økonomiske ressourcer, geografiske placering eller særlige sociale behov ikke sætter dem i stand til at benytte de grundlæggende ydelser, som er tilgængelige for flertallet af befolkningen. Den grundlæggende forsyningspligt, der er fastlagt i direktiv 2002/22/EF, består i at forsyne brugere, der anmoder om det, med en forbindelse til det offentlige telefonnet fra et fast sted og til en overkommelig pris. Den omfatter således hverken mobile tjenester eller bredbåndsadgang til internettet. Denne grundlæggende forpligtelse står nu over for nye teknologiske og markedsmæssige udviklinger, hvor mobil kommunikation kan blive den primære adgangsform på mange områder, og hvor nettene i stigende grad inddrager mobil- og bredbåndsteknologien. Disse udviklinger skaber et behov for at vurdere, hvorvidt de tekniske, sociale og økonomiske betingelser for at indbefatte mobil kommunikation og bredbåndsadgang i forsyningspligten er opfyldt såvel som også de dertil knyttede finansieringsaspekter. Med henblik herpå forelægger Kommissionen senest i efteråret 2008 en vurdering af forsyningspligtens omfang og forslag til en reform af direktiv 2002/22/EF med henblik på at opfylde passende målsætninger af almen interesse. Denne vurdering tager hensyn til den økonomiske konkurrenceevne og omfatter en analyse af sociale, kommercielle og teknologiske forhold samt risikoen for social udstødelse. Den omfatter ligeledes en analyse af den tekniske og økonomiske levedygtighed, de anslåede omkostninger, en omkostningsfordeling og finansieringsmodeller for enhver ny definition af forsyningspligten. Da spørgsmål om forsyningspligtens omfang derfor vil blive behandlet indgående som led i en særskilt procedure, omfatter dette direktiv kun andre aspekter i direktiv 2002/22/EF.

(5)  Af klarheds- og enkelhedshensyn indeholder denne retsakt kun ændringerne til direktiv 2002/22/EF og 2002/58/EF.

(6)  Med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse(10), særlig kravene om anvendelsesegnethed for handicappede brugere i artikel 3, stk. 3, litra f), bør visse aspekter af terminaludstyret, herunder udstyr til brug for handicappede, bringes ind under anvendelsesområdet for direktiv 2002/22/EF for at lette adgangen til netværk og brugen af tjenesteydelserne. Sådant udstyr indbefatter for indeværende terminaludstyr til modtagelse af tv- og radioprogrammer samt særligt terminaludstyr for hørehæmmede brugere.

(7)  Medlemsstaterne bør gennemføre foranstaltninger, som fremmer skabelsen af et marked for bredt tilgængelige produkter og tjenester, som omfatter faciliteter for handicappede brugere. Dette kan f.eks. ske ved en henvisning til europæiske standarder, ved at indføre krav om elektronisk tilgængelighed (eAccessibility) for offentlige indkøbsprocedurer og oprette tjenester vedrørende udbud, og ved gennemførelse af lovgivningen om handicappedes rettigheder.

(8)  Der er behov for at tilpasse nogle af definitionerne af hensyn til princippet om teknologineutralitet og for at holde trit med teknologiudviklingen. Navnlig bør vilkårene for udbuddet af en tjeneste adskilles fra de egentlige definitoriske elementer i en offentligt tilgængelig telefonitjeneste, dvs. en elektronisk kommunikationstjeneste, der giver offentligheden mulighed for at foretage og modtage indenlandske og/eller internationale opkald direkte eller indirekte via operatørforvalg eller fast operatørvalg eller videresalg, og kommunikationsmidler specifikt udviklet til handicappede brugere, som gør brug af tekstrelæ eller totale konversationstjenester, ved hjælp af et eller flere numre i en national eller international telefonnummerplan, uanset om en sådan tjeneste er baseret på kredsløbskoblet eller pakkekoblet teknologi. Det ligger i en sådan tjenestes natur, at den går begge veje og giver begge parter mulighed for at kommunikere. En tjeneste, der ikke opfylder disse betingelser, f.eks. en "klik-selv"-funktion på en kundeservicewebside, er ikke en offentligt tilgængelig telefonitjeneste.

(9)  Det er nødvendigt at tydeliggøre anvendelsen af visse bestemmelser for at tage højde for situationer, hvor en udbyder videresælger, evt. under andet navn, offentligt tilgængelige telefonitjenester, der udbydes af en anden virksomhed.

(10)  Den teknologiske og markedsmæssige udvikling har medført, at nettene i stigende grad går over til IP-teknologi ("Internet Protocol"), og at forbrugerne i stigende grad kan vælge mellem flere konkurrerende udbydere af taletelefoni. Derfor bør medlemsstaterne kunne adskille forsyningspligt, der angår oprettelse af en forbindelse til det offentlige kommunikationsnet fra en fast lokalitet, fra forsyningspligt, der angår udbud af en offentligt tilgængelig telefonitjeneste (herunder opkald til alarmtjenester via 112-nummeret). En sådan adskillelse bør ikke påvirke omfanget af den forsyningspligt, der er fastlagt og revurderet på fællesskabsplan. De medlemsstater, der benytter andre nationale alarmnumre ved siden af 112, bør kunne pålægge virksomhederne tilsvarende forpligtelser til at give adgang til disse nationale alarmnumre.

(11)  De nationale tilsynsmyndigheder bør kunne følge udviklingen og detailtaksternes niveau for tjenester, der henhører under det forsyningspligtige område, også i de tilfælde, hvor en medlemsstat endnu ikke har udpeget en virksomhed til at varetage forsyningspligten.

(12)  Forpligtelser, hvis formål var at lette overgangen fra de gamle rammebestemmelser fra 1998 til regelværket fra 2002, er blevet overflødige og bør ophæves sammen med andre bestemmelser, der overlapper og falder sammen med dem, der er fastlagt i direktiv 2002/21/EF.

(13)  Kravet om, at der skal udbydes et minimumssæt af faste kredsløb på detailniveau, som var nødvendigt for at sikre, at 1998-bestemmelserne på området faste kredsløb, hvor der på tidspunktet for 2002-reglernes ikrafttræden endnu ikke var tilstrækkelig konkurrence, fortsat ville finde anvendelse, er ikke længere nødvendigt og bør ophæves.

(14)  Der er risiko for, at et fortsat pålæg direkte fra EF-lovgivningen om operatørforvalg og fast operatørvalg vil hæmme den teknologiske udvikling. Sådanne afhjælpende foranstaltninger bør snarere pålægges af de nationale tilsynsmyndigheder på baggrund af en analyse af markedet i overensstemmelse med procedurerne i direktiv 2002/21/EF.

(15)  Bestemmelserne om kontrakter bør ikke alene finde anvendelse på forbrugere, men også på andre slutbrugere, navnlig mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er), som måske foretrækker en kontrakt tilpasset forbrugernes behov. For at undgå unødige administrative byrder for udbyderne og en kompleks definition på SMV'er bør bestemmelserne om kontrakter ikke finde automatisk anvendelse på disse andre slutbrugere, men kun når disse anmoder herom. Medlemsstaterne bør træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for i højere grad at gøre SMV'er bekendt med denne mulighed.

(16)  Udbyderne af elektroniske kommunikationstjenester bør sørge for, at deres kunder får tilstrækkelige informationer om, hvorvidt der ydes adgang til alarmtjenester og lokaliseringsoplysninger om den kaldende part, og at de får klare og gennemskuelige oplysninger i den oprindelige kundekontrakt og derefter med jævne mellemrum, f.eks. i faktureringsoplysningerne til kunden. Disse oplysninger bør omfatte enhver begrænsning i territorial dækning baseret på planlagte tekniske driftsparametre for tjenesten og den tilgængelige infrastruktur. Ydes tjenesten ikke over et koblet telefonnet, bør oplysningerne også omfatte pålidelighedsniveauet for adgang og for lokaliseringsoplysninger om den opkaldende part i forhold til en tjeneste ydet over et koblet telefonnet, hvor der er taget hensyn til den eksisterende teknologi og de gældende kvalitetsstandarder samt tjenestekvalitetsparametrene i direktiv 2002/22/EF. Taleopkald er fortsat den mest stabile og pålidelige form for adgang til alarmtjenester. Andre kontaktformer som f.eks. tekstmeddelelser (sms) kan være mindre pålidelige og kan indebære en vis tidsmæssig forskydning. Medlemsstaterne bør imidlertid, hvis de finder det hensigtsmæssigt, kunne udvikle og indføre andre midler for adgang til alarmtjenester, som vil kunne sikre en adgang svarende til taleopkald. Kunderne bør endvidere holdes nøje orienteret om, hvilke forholdsregler udbyderen af den elektroniske kommunikationstjeneste kan træffe for at imødegå trusler mod sikkerheden eller som reaktion på en sikkerheds- eller integritetshændelse, da dette kan få direkte eller indirekte virkninger for kundernes data, privatlivsbeskyttelse eller andre aspekter af den tjeneste, der udbydes.

(17)  Med hensyn til terminaludstyr bør kundekontrakten indeholde oplysninger om eventuelle restriktioner, som udbyderen måtte have pålagt kunden i dennes brug af udstyret, f.eks. i form af SIM-låste mobile anordninger, og om eventuelle gebyrer, som måtte forfalde til betaling ved kontraktens opsigelse, uanset om denne finder sted før den fastsatte udløbsdato eller på denne dato, herunder eventuelle omkostninger forbundet med at beholde udstyret.

(18)  I kundekontrakten bør det ligeledes, uden at udbyderen dog kan forpligtes til at træffe forholdsregler ud over dem, der foreskrives i fællesskabslovgivningen, fastlægges, hvilke forholdsregler udbyderen eventuelt kan træffe i tilfælde af sikkerheds- og integritetshændelser, trusler eller svage punkter, såvel som andre ordninger, der gennemføres af udbyderen med henblik på kompensation i sådanne tilfælde.

(19)  De relevante nationale myndigheder bør, af hensyn til almenvellet samt til beskyttelsen af rettigheder og frihedsrettigheder i forbindelse med brug af kommunikationstjenester, med tjenesteudbydernes bistand kunne udarbejde og videreformidle oplysninger om brugen af kommunikationstjenester. Disse oplysninger bør omfatte advarsler til almenheden om overtrædelse af reglerne om ophavsret, anden ulovlig anvendelse og videreformidling af skadeligt indhold og vejledning om og metoder til beskyttelse mod de risici, der kan true den personlige sikkerhed, f.eks. i forbindelse med videregivelse af personoplysninger under visse omstændigheder, privatlivets fred og personlige data. Disse oplysninger kunne koordineres ved hjælp af samarbejdsproceduren i artikel 33, stk. 2a, i direktiv 2002/22/EF. Sådanne almennyttige oplysninger bør ajourføres, når det er påkrævet, og bør forelægges på let forståelige trykte og elektroniske formater som fastlagt af de enkelte medlemsstater og på de nationale offentlige myndigheders websider. De nationale tilsynsmyndigheder bør kunne pålægge udbydere til at videreformidle disse standardiserede oplysninger til alle deres kunder på en efter de nationale tilsynsmyndigheders opfattelse hensigtsmæssig måde. Udbyderne og de relevante myndigheder bør nå til enighed om, hvilke væsentlige yderligere omkostninger udbyderne pådrager sig ved videreformidlingen af sådanne oplysninger, og omkostningerne bør dækkes af disse myndigheder. De pågældende oplysninger bør ligeledes indgå i kontrakter.

(20)  Abonnenternes ret til at opsige deres kontrakt uden strafgebyr vedrører ændringer i kontraktvilkår, der fastlægges af udbydere af elektroniske kommunikationsnet og/eller -tjenester.

(21)  Fællesskabsreglerne om forbrugerbeskyttelse og nationale regler, som er i overensstemmelse med fællesskabsretten, bør uden undtagelse finde anvendelse på direktiv 2002/22/EF.

(22)  Slutbrugere bør bestemme, hvilket lovligt indhold de ønsker at kunne sende og modtage, og hvilke tjenester og applikationer og hvilken form for hardware og software de i den forbindelse ønsker at benytte, uden at dette indskrænker den nødvendige beskyttelse af nettenes og tjenesternes integritet og sikkerhed. På et marked med konkurrence og overskuelige tilbud som omhandlet i direktiv 2002/22/EF bør det være sikret, at slutbrugerne kan få adgang til og distribuere alt lovligt indhold og benytte alle lovlige applikationer og/eller tjenester efter eget valg, som anført i direktiv 2002/21/EF, artikel 8. Da elektronisk kommunikation får større og større betydning for forbrugerne og erhvervslivet, bør udbyderne af tjenesten og/eller nettet under alle omstændigheder give brugerne fuldstændige oplysninger om eventuelle restriktioner og/eller begrænsninger i brugen af de elektroniske kommunikationstjenester. Efter udbyderens eget valg bør sådanne oplysninger beskrive den pågældende type indhold, applikation eller tjeneste eller de individuelle applikationer og tjenester eller begge dele. Afhængigt af den anvendte teknologi og hvilken form for restriktion og/eller begrænsning, der gør sig gældende, kan sådanne restriktioner og/eller begrænsninger kræve brugerens samtykke, jf. direktiv 2002/58/EF.

(23)  Et marked med fri konkurrence bør ligeledes sikre, at brugerne kan få tjenester af den kvalitet, de efterspørger, men i særlige tilfælde kan det blive nødvendigt at sikre, at det offentlige kommunikationsnet har et mindstemål af kvalitet, der gør, at tjenesten ikke forringes, at der ikke lægges restriktioner og/eller begrænsninger på brugen, og at trafikken ikke forsinkes. Hvor konkurrencen ikke er effektiv, bør de nationale tilsynsmyndigheder iværksætte de afhjælpende foranstaltninger, som direktiverne om rammebestemmelserne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester stiller til rådighed for dem, for at sikre, at brugernes adgang til bestemte typer af indhold eller applikationer ikke begrænses urimeligt. Det bør også være muligt for de nationale tilsynsmyndigheder at udstede retningslinjer, som fastsætter mindstekrav til tjenesters kvalitet i overensstemmelse med direktiv 2002/22/EF, og at iværksætte andre foranstaltninger, hvor sådanne afhjælpende foranstaltninger efter deres skøn ikke har været effektive ud fra hensynet til brugernes interesser og alle andre relevante forhold. Sådanne retningslinjer eller foranstaltninger kunne omfatte ydelse af en grundlæggende række tjenester uden restriktioner.

(24)  Hvis der ikke findes relevante fællesskabsretlige bestemmelser, bør indhold, applikationer og tjenester betragtes som lovlige eller skadevoldende i overensstemmelse med nationale materielle og processuelle regler. Det er en opgave for de relevante myndigheder i medlemsstaterne, ikke for udbyderne af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, ud fra gældende ret at tage stilling til, om indhold, applikationer eller tjenester er lovlige eller skadevoldende. Direktiv 2002/22/EF finder anvendelse, medmindre andet er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (direktivet om elektronisk handel)(11), som bl.a. indeholder en regel om ren videreformidling ("mere conduit") for mellemliggende tjenesteydere. Direktiv 2002/22/EF indeholder ikke et krav om, at udbyderne skal overvåge de oplysninger, der transmitteres via deres net, eller retsforfølge deres kunder på grund af sådanne oplysninger, og direktivet pålægger heller ikke udbyderne et ansvar for disse oplysninger. Ansvaret for eventuelle sanktioner eller strafferetlig forfølgelse påhviler de relevante retshåndhævende myndigheder.

(25)  Direktiv 2002/22/EF finder anvendelse, uden at dette udelukker en rimelig og ikke-diskriminerende netadministration fra udbydernes side.

(26)  Uoverensstemmende afhjælpende foranstaltninger vil skade gennemførelsen af det indre marked betydeligt, og Kommissionen bør derfor tage alle retningslinjer eller andre foranstaltninger fastlagt af de nationale tilsynsmyndigheder op til nærmere overvejelse med henblik på eventuelle regulerende indgreb i hele Fællesskabet, og om nødvendigt vedtage tekniske gennemførelsesbestemmelser for at opnå en konsekvent praksis i hele Fællesskabet.

(27)  Gennemskuelige, aktuelle og sammenlignelige tariffer er vigtige for forbrugerne på markeder med konkurrence mellem flere tjenesteudbydere. Forbrugere af elektroniske kommunikationstjenester bør let kunne sammenligne priserne for de forskellige tjenester, der tilbydes på markedet, på grundlag af takstoplysninger, der offentliggøres i en let tilgængelig form. For at gøre prissammenligningen let bør de nationale tilsynsmyndigheder have beføjelse til at forlange, at operatørerne udsender mere gennemskuelige tariffer, og til at sikre, at tredjeparter har ret til gratis at benytte offentligt tilgængelige tariffer, der er udsendt af virksomheder, som udbyder elektroniske kommunikationstjenester. De bør selv eller via tredjeparter gratis eller til en overkommelig pris stille prisoversigter til rådighed, når markedet ikke har sørget for det. Operatørerne bør ikke have ret til betaling for en sådan brug af tariffer i tilfælde, hvor disse allerede har været offentliggjort og dermed henhører under det offentlige domæne. Desuden bør brugerne, før de køber en tjeneste, have fyldestgørende oplysninger om prisen på og arten af den tilbudte tjeneste, navnlig hvis der lægges ekstragebyrer på et frikaldsnummer. Nationale tilsynsmyndigheder bør kunne forlange, at sådanne oplysninger som generel regel videreformidles, og for visse af tilsynsmyndighederne fastsatte tjenestekategoriers vedkommende, at de formidles forud for etablering af opkaldet. De nationale tilsynsmyndigheder bør, når de fastsætter de opkaldskategorier, der kræver prisoplysning forud for etablering, tage behørigt hensyn til tjenestens art, de prisvilkår, der finder anvendelse herpå, og spørgsmålet om, hvorvidt den tilbydes af en udbyder, som ikke udbyder elektroniske kommunikationstjenester.

(28)  Kunder bør underrettes om deres rettigheder med hensyn til anvendelse af deres personoplysninger i abonnentfortegnelser, og især om formålet med sådanne fortegnelser, samt om deres ret til gebyrfrit ikke at blive medtaget i en offentlig abonnentfortegnelse, jf. direktiv 2002/58/EF. Kunder bør ligeledes i forbindelse med systemer, som tillader, at oplysninger medtages i nummerdatabasen, men som ikke samtidig giver brugere af nummeroplysningstjenester adgang hertil, underrettes om denne mulighed.

(29)  Medlemsstaterne bør oprette fælles informationscentre for alle brugerhenvendelser. Disse informationscentre, som kunne forvaltes af de nationale tilsynsmyndigheder i samarbejde med forbrugerorganisationer, bør også kunne yde retshjælp i tilfælde af tvister med operatører. Adgang til disse informationscentre bør være gratis, og brugerne bør oplyses om deres eksistens gennem jævnlige oplysningskampagner.

(30)  I fremtidens IP-net, hvor udbuddet af en tjeneste kan være adskilt fra udbuddet af nettet, bør medlemsstaterne kunne fastlægge, hvilke skridt der bør tages for at sikre udbuddet af offentligt tilgængelige telefonitjenester ved hjælp af offentlige kommunikationsnet og uafbrudt adgang til alarmtjenester under omfattende netsammenbrud eller i tilfælde af force majeure.

(31)  Telefonistassistance omfatter mange forskellige former for betjening af slutbrugerne. Udbuddet af sådanne tjenester bør overlades til forretningsmæssige forhandlinger mellem udbyderne af offentlige kommunikationsnet og udbydere af telefonistassistance, sådan som det er tilfældet med mange andre former for kundeservice, og der er ingen grund til, at det fortsat skal være obligatorisk at udbyde dem. Denne forpligtelse bør derfor ophæves.

(32)  Nummeroplysningstjenester bør være og er ofte åbne for konkurrence i henhold til artikel 5 i Kommissionens direktiv 2002/77/EF af 16. september 2002 om konkurrence på markederne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester(12). Der bør indføres overordnede foranstaltninger til sikring af medtagelsen af slutbrugerdata (både fastnet og mobil) i databaserne, omkostningsorienteret levering af disse data til tjenesteudbyderne og levering af netadgang på omkostningsorienterede, rimelige og gennemsigtige vilkår for at sikre, at slutbrugerne får det fulde udbytte af konkurrencen, med det endelige mål at få afskaffet detailregulering af disse tjenester.

(33)  Det bør være muligt for slutbrugerne at kalde og få adgang til alarmtjenester via enhver telefontjeneste, der kan etablere taleopkald ved hjælp af et eller flere numre i de nationale eller internationale telefonnummerplaner. Beredskabsmyndighederne bør kunne behandle og besvare opkald til nummer 112 mindst lige så hurtigt og effektivt som opkald til andre nationale alarmnumre. Det er vigtigt, at 112 bliver mere kendt, da det vil øge beskyttelsen og sikkerheden for borgere, der rejser indenfor Den Europæiske Union. Borgerne bør således bringes på det rene med, at 112 kan benyttes som fælles alarmnummer under rejser i enhver medlemsstat, og det bør bl.a. ske gennem oplysninger på opslag i internationale busterminaler, banegårde, havne og lufthavne samt i telefonbøger, telefonbokse og abonnements- og faktureringsmateriale. Det er først og fremmest medlemsstaterne, som er ansvarlige herfor, men Kommissionen bør fortsat både støtte og supplere medlemsstaternes initiativer med henblik på at øge kendskabet til 112 og foretage regelmæssige evalueringer af offentlighedens kendskab til dette nummer. Pligten til at stille lokaliseringsoplysninger om den kaldende part til rådighed bør styrkes for at yde Den Europæiske Unions borgere bedre beskyttelse. Operatørerne bør således automatisk og uopfordret levere ("push") stedbestemmelsesdata til alarmtjenesten. For at gøre det muligt at følge den teknologiske udvikling, herunder udviklingen hen imod stadig mere præcise stedsbestemmende data, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage tekniske gennemførelsesregler, der kan sikre, at alarmnummeret 112 implementeres i Fællesskabet til gavn for Den Europæiske Unions borgere.

(34)  Medlemsstaterne bør træffe særlige foranstaltninger for at sikre, at alarmtjenesterne, herunder 112, er lige så tilgængelige for handicappede, herunder døve, hørehæmmede, talehæmmede og døvstumme brugere, som for andre. Det kan betyde, at der skal tilvejebringes særligt terminaludstyr for hørehæmmede brugere, tekstformidlingstjenester eller andet specifikt udstyr.

(35)  Udviklingen af det internationale retningsnummer 3883 ▌ (det europæiske telefonnummerområde (ETNS)) hindres i dag af manglende efterspørgsel, overdrevent bureaukratiske procedurekrav og mangelfuldt kendskab. For at fremme udviklingen af ETNS bør Kommissionen uddelegere ansvaret for forvaltning, nummertildeling og reklame enten til Sammenslutningen af Europæiske Reguleringsmyndigheder inden for Telekommunikation (BERT) eller, hvis man følger eksemplet fra gennemførelsen af ".eu"-domænet, til en særskilt organisation, som udpeges af Kommissionen på grundlag af en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende udvælgelsesprocedure, og med regler for driften, som er en del af fællesskabslovgivningen.

(36)  Kommissionen har reserveret numrene i "116"-nummerserien til visse tjenester af samfundsmæssig betydning i henhold til sin beslutning 2007/116/EF af 15. februar 2007 om at reservere medlemsstaternes nummerserie, der begynder med "116", til harmoniserede numre på harmoniserede tjenester af samfundsmæssig betydning(13). De numre, der er udpeget i denne beslutning, kan ikke anvendes til andre formål end de anførte, men medlemsstaterne er ikke forpligtet til at sikre, at de tjenester, der er forbundet med de reserverede numre, faktisk ydes. De relevante bestemmelser i beslutning 2007/116/EF bør komme til udtryk i direktiv 2002/22/EF for at sikre, at disse bestemmelser i højere grad integreres i rammelovgivningen om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, og at der også er adgangsmuligheder for handicappede slutbrugere. Der gør sig særlige forhold gældende, når børn skal efterlyses, og en sådan tjeneste er i øjeblikket kun til rådighed i begrænset omfang, og derfor bør medlemsstaterne ikke blot reservere et nummer, men også sikre, at der faktisk findes en tjeneste til efterlysning af børn på deres område under nummer 116000.

(37)  Et enhedsmarked indebærer, at slutbrugerne kan få forbindelse med alle numre i andre medlemsstaters nationale nummerplaner og benytte tjenester, herunder informationssamfundstjenester, der bruger numre, som inden for Fællesskabet ikke er geografisk bestemt, herunder bl.a. frikalds- og overtakseringsnumre. Slutbrugerne bør også kunne få forbindelse med numre i ║ ETNS og med internationale frikaldsnumre (UIFN). Der bør ikke lægges hindringer i vejen for opkald på tværs af grænserne til numre og benyttelse af de dertil knyttede tjenester, undtagen i objektivt velbegrundede tilfælde, som f.eks. når det er nødvendigt for at bekæmpe svig eller misbrug, f.eks. i forbindelse med visse særtjenester med overtaksering, eller hvor nummeret er defineret som rent nationalt (f.eks. et indenlandsk kortnummer). Der bør leveres tydelige og fuldstændige forhåndsoplysninger til brugerne om enhver ændring af taksterne for frikaldsnumre, f.eks. takster for internationale opkald til numre, som kan kaldes via de normale internationale retningsnumre. Kommissionen bør kunne vedtage gennemførelsesregler for at sikre, at slutbrugerne har reel mulighed for at kalde numre og benytte tjenester i hele Fællesskabet. Slutbrugere bør også kunne opnå forbindelse til andre slutbrugere (navnlig via IP-numre) med henblik på udveksling af data, uanset hvilken operatør de vælger.

(38)  Forbrugerne bør kunne træffe velinformerede valg og skifte udbyder, når det er i deres interesse, således at de kan få fuldt udbytte af konkurrencen på markedet. Det er afgørende at sørge for, at det kan gøres uden hindringer af juridisk, teknisk eller praktisk art, herunder aftalevilkår, procedurer, afgifter osv. Dette hindrer ikke, at forbrugeraftaler kan indeholde bestemmelser om rimelige mindsteperioder for aftalens løbetid. Nummerportabilitet er en afgørende faktor, som letter forbrugernes valg og fremmer effektiv konkurrence på markeder for elektronisk kommunikation, og bør derfor gennemføres med mindst mulig forsinkelse, under normale omstændigheder i løbet af maksimalt en dag efter, at forbrugeren har anmodet herom. Erfaringerne i visse medlemsstater har dog vist, at der er risiko for, at forbrugerne påtvinges et udbyderskift, uden at de har givet deres samtykke hertil. Skønt dette er et anliggende, der først og fremmest bør sortere under de retshåndhævende myndigheder, bør det være muligt for medlemsstaterne at indføre det minimum af relevante foranstaltninger vedrørende udbyderskiftet, der er nødvendigt for at minimere sådanne risici uden at gøre processen mindre attraktiv for forbrugerne. Kommissionen bør kunne vedtage tekniske gennemførelsesbestemmelser på dette område for at tilpasse nummerportabiliteten til den markedsmæssige og teknologiske udvikling, herunder i givet fald portering af abonnentens personlige telefonbøger og profildata, der er oplagret i nettet. Bedømmelsen af, om de teknologiske og markedsmæssige forhold tillader portering af numre mellem net, der udbyder tjenester på et fast sted, og mobilnet, bør navnlig foretages ud fra slutbrugerpriserne og omstillingsomkostningerne for virksomheder, der udbyder tjenester til faste lokaliteter og mobilnetudbydere.

(39)  ▌ Der bør ▌ gælde lovfæstet fordelingspligt for nærmere bestemte radiotjenester og audiovisuelle medietjenester samt supplerende tjenester, der udbydes af en nærmere bestemt medietjenesteudbyder. Audiovisuelle medietjenester defineres i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/65/EF af 11. december 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed(14). Medlemsstaterne bør give klare begrundelser for fordelingsforpligtelser, ▌ så det sikres, at sådanne forpligtelser er gennemsigtige, forholdsmæssige og klart afgrænsede. Regler om fordelingspligt bør i denne forbindelse tilrettelægges på en måde, der giver tilstrækkelige incitamenter til effektive infrastrukturinvesteringer. Regler om fordelingspligt bør jævnligt tages op til nyvurdering med det formål at føre dem ajour med den teknologiske og markedsmæssige udvikling og sikre, at de fortsat står i et rimeligt forhold til de tilstræbte mål. Supplerende tjenester omfatter, men er ikke begrænset til, tjenester, der gør dem lettere tilgængelige for handicappede brugere, f.eks. videotekst, tekstning for hørehæmmede, synstolkning eller tegnsprogstolkning.

(40)  Medlemsstaterne bør tilrettelægge ▌ passende høringsmekanismer for at overvinde de nuværende mangler med hensyn til høring af forbrugerne og tage behørigt hensyn til borgernes interesser. Sådanne mekanismer kunne involvere et organ, som uafhængigt af den nationale tilsynsmyndighed og af tjenesteudbyderne udfører forskning i forbrugerrelaterede spørgsmål, eksempelvis forbrugeradfærd og mekanismer for udbyderskift, og som fungerer i åbenhed og leverer bidrag til de eksisterende mekanismer for høring af de berørte parter. Desuden bør der indføres en mekanisme, der kan åbne mulighed for et passende samarbejde om spørgsmål vedrørende fremme af lovligt indhold. Samarbejdsprocedurer, der indføres ved hjælp af en sådan mekanisme, bør imidlertid ikke kunne benyttes til en systematisk overvågning af brug af internettet. Kommissionen bør have beføjelse til at vedtage gennemførelsesregler, som er nødvendige for at gøre det lettere for handicappede brugere at få adgang til og benytte elektroniske kommunikationstjenester og terminaludstyr, uden at indskrænke anvendelsen af ║ direktiv 1999/5/EF ║, særlig kravene om handicapvenlighed i artikel 3, stk. 3, litra f).

(41)  Proceduren for udenretlig bilæggelse af tvister bør styrkes ved at sikre, at der anvendes uafhængige tvistbilæggelsesorganer, og at proceduren som minimum lever op til de mindsteprincipper, der er fastsat i Kommissionens henstilling 98/257/EF af 30. marts 1998 om de principper, der finder anvendelse på organer med ansvar for udenretlig bilæggelse af tvister på forbrugerområdet(15). Medlemsstaterne kan enten anvende eksisterende tvistbilæggelsesorganer til dette formål, forudsat at disse organer opfylder de gældende krav, eller oprette nye organer.

(42)  Kommissionen bør underrettes om forpligtelser, der pålægges en forsyningspligtig virksomhed.

(43)  Direktiv 2002/58/EF tager sigte på en harmonisering af medlemsstaternes bestemmelser, der er nødvendig for at sikre et ensartet niveau i beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og navnlig privatlivets fred og retten til fortrolighed og sikkerhed, hvad angår it-systemer, i forbindelse med behandling af personoplysninger inden for den elektroniske kommunikationssektor, og for at sikre fri omsætning af sådanne oplysninger og af elektronisk kommunikationsudstyr og elektroniske kommunikationstjenester i Fællesskabet.

(44)  Behandling af trafikdata med netværk- og informationssikkerhedsformål til sikring af tilgængeligheden, autenticiteten, integriteten og fortroligheden af lagrede og videresendte oplysninger vil muliggøre behandlingen af sådanne oplysninger i den registeransvarliges legitime interesse med henblik på at forhindre uautoriseret adgang til og skadelig distribution af koder i og at stoppe angreb og beskadigelser med uberettigede afslag på serviceydelser på computere og elektroniske kommunikationssystemer. Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) bør offentliggøre regelmæssige undersøgelser med det formål at illustrere de arter af behandling, der er tilladt efter artikel 6 i direktiv 2002/58/EF.

(45)  Når gennemførelses-foranstaltningerne vedrørende databehandlingssikkerheden i henhold til forskriftsproceduren med kontrol skal fastsættes, bør Kommissionen høre alle relevante europæiske myndigheder og organisationer (ENISA, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Artikel 29-Arbejdsgruppen) samt alle andre relevante aktører, særlig med henblik på at blive informeret om de bedst tilgængelige tekniske og økonomiske metoder til sikring af en bedre gennemførelse af direktiv 2002/58/EF.

(46)  Bestemmelserne i direktiv 2002/58/EF specificerer og supplerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger(16) og beskytter legitime interesser hos abonnenter, der er fysiske eller juridiske personer.

(47)  Liberaliseringen af markederne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og den hurtige teknologiske udvikling har tilsammen sat skub i konkurrencen og den økonomiske vækst og har resulteret i en mangfoldighed af tjenester, som slutbrugerne kan få adgang til via offentlige og private elektroniske kommunikationsnet samt offentligt tilgængelige private net.

(48)  IP-adresser er væsentlige for internettets funktion. De identificerer anordninger, der deltager i netværket, såsom computere eller "mobile smart devices" ved hjælp af et nummer. I betragtning af de forskellige scenarier, hvori IP-adresser anvendes, og de dermed forbundne teknologier, der er i hurtig udvikling, er der opstået spørgsmål om IP-adressernes anvendelse som personlige data under visse omstændigheder. Kommissionen bør derfor gennemføre en undersøgelse vedrørende IP-adresser og deres brug og, såfremt det er passende, forelægge forslag.

(49)  De teknologiske fremskridt gør det muligt at udvikle nye applikationer, som bygger på apparater til dataindsamling og identifikation, herunder kontaktfrie apparater, der fungerer ved hjælp af radiofrekvenser. Eksempelvis benyttes der i radiofrekvensbaseret identifikation (RFID) radiofrekvenser til at opfange data fra entydigt identitetsmærkede brikker, og disse data kan derpå overføres gennem de eksisterende kommunikationsnet. Hvis sådanne teknologier får stor udbredelse, kan de give et stort økonomisk og samfundsmæssigt udbytte og dermed yde et væsentligt bidrag til det indre marked, hvis borgerne kan acceptere, at de bruges. For at opnå en sådan accept er det nødvendigt at sørge for, at alle det enkelte menneskes grundlæggende rettigheder beskyttes, herunder ▌ retten til privatlivets fred og til beskyttelse af persondata. Når sådanne anordninger forbindes med offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationsnet eller indgår som grundlæggende infrastruktur i elektroniske kommunikationstjenester, bør de relevante bestemmelser i direktiv 2002/58/EF, herunder bestemmelserne om sikkerhed, trafikdata og lokaliseringsdata samt ║ hemmelighed, finde anvendelse.

(50)  Udbyderen af en offentligt tilgængelig elektronisk kommunikationstjeneste bør træffe passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre beskyttelse af sine tjenester. Uden at dette berører direktiv 95/46/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/24/EF af 15. marts 2006 om lagring af data genereret eller behandlet i forbindelse med tilvejebringelse af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester eller elektroniske kommunikationsnet(17) bør sådanne foranstaltninger sikre, at kun autoriserede personer kan få adgang til personoplysninger til lovlige formål, og at såvel lagrede eller sendte personoplysninger som nettet og tjenesterne er beskyttede. Desuden bør der indføres en sikkerhedspolitik for behandling af personoplysninger med henblik på at identificere svage punkter i systemet og foretages regelmæssig overvågning samt træffes forebyggende, korrigerende og afbødende foranstaltninger.

(51)  De nationale tilsynsmyndigheder bør overvåge de trufne foranstaltninger og videreformidle bedste praksis blandt udbydere af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester.

(52)  Brud på sikkerheden, der fører til tab eller beskadigelse af persondata om en abonnent eller en person kan medføre store ▌ skader for brugerne, hvis ikke de afhjælpes hurtigt og på betryggende vis. Den nationale regulerende myndighed eller en anden ansvarlig national myndighed bør derfor straks informeres af den relevante tjenesteudbyder om ethvert brud på sikkerheden. Den kompetente myndighed bør fastslå, hvor alvorligt et brud der er tale om, og bør kræve, at de relevante tjenesteudbydere uden unødig forsinkelse på passende vis orienterer de brugere, der er berørt af bruddet. Endvidere bør de pågældende tjenesteudbydere omgående foruden de kompetente nationale myndigheder og i tilfælde af, at der er overhængende og direkte risiko for forbrugernes rettigheder og interesser (såsom i tilfælde af uautoriseret adgang til indhold af email, adgang til kreditkortdata osv.) direkte orientere de berørte brugere. Endelig bør udbyderne årligt underrette berørte brugere om alle alvorlige brud på sikkerheden efter direktiv 2002/58/EF, der er forekommet i løbet af den pågældende periode. Orienteringen af de nationale myndigheder og brugerne bør indeholde oplysninger om, hvilke foranstaltninger udbyderen har sat i værk for at afhjælpe bruddet på sikkerheden, og anbefalinger til beskyttelse af berørte brugere.

(53)  De nationale tilsynsmyndigheder bør bl.a. fremme EU-borgernes interesser ved at bidrage til sikringen af et højt beskyttelsesniveau for persondata og privatlivets fred. Det forudsætter, at de har de nødvendige ressourcer til at varetage deres opgaver, herunder at de råder over omfattende og pålidelige data om faktiske sikkerhedshændelser, der har medført beskadigelse af persondata om enkeltpersoner.

(54)  Ved gennemførelsen af foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2002/58/EF bør medlemsstaternes myndigheder og domstole ikke kun fortolke deres nationale lovgivning på en måde, der er forenelig med ovennævnte direktiv, men også sikre, at de ikke lægger en fortolkning af dette direktiv til grund, som er i strid med andre grundlæggende rettigheder eller almindelige fællesskabsretlige principper, såsom proportionalitetsprincippet.

(55)  Der bør gives hjemmel til vedtagelse af gennemførelsesregler om opstilling af et fælles sæt af krav, der kan medføre fyldestgørende beskyttelse af privatlivet og af transmitterede eller behandlede persondata i forbindelse med brugen af elektroniske kommunikationsnet på det indre marked.

(56)  Når der fastsættes nærmere regler om, hvilken fremstillingsform og hvilke procedurer der skal anvendes ved orienteringen om sikkerhedsbrud, bør der tages hensyn til omstændighederne omkring sikkerhedsbruddet, herunder til om de pågældende persondata var beskyttet ved kryptering eller på en anden måde, der effektivt begrænser sandsynligheden af identitetstyveri eller andre former for misbrug. Sådanne regler og procedurer bør desuden tage hensyn til de lovhåndhævende myndigheders legitime interesser i tilfælde, hvor en åben redegørelse på et tidligt tidspunkt kunne udgøre en unødvendig hæmsko for efterforskningen af omstændighederne ved et sikkerhedsbrud.

(57)  Programmer, der til fordel for en tredjepart i det skjulte overvåger en brugers handlinger og/eller hindrer brugerens terminaludstyr i at fungere efter hensigten (såkaldt spionsoftware), udgør en alvorlig trussel mod privatlivets fred for brugerne. Det er nødvendigt at sikre et højt og ensartet beskyttelsesniveau for brugernes privatsfære, uanset om brugeren downloader de uønskede spionprogrammer uden at være klar over det, eller om de leveres og installeres skjult i programmer, der distribueres på andre eksterne datalagringsmedier som f.eks. cd'er, cd-rom'er eller usb-nøgler. Medlemsstaterne bør tilskynde slutbrugerne til at tage de nødvendige skridt til at beskytte deres terminaludstyr mod virus og spionsoftware.

(58)  Udbyderne af elektroniske kommunikationstjenester må foretage store investeringer for at bekæmpe uønskede reklamehenvendelser ("spam"). Desuden har de bedre forudsætninger end slutbrugerne, fordi de har den viden og de ressourcer, der skal til for at detektere og identificere spammere. Udbydere af mailtjenester og andre tjenesteudbydere bør derfor have mulighed for at anlægge sag mod spammere for sådanne overtrædelser og således forsvare deres kunders interesser såvel som deres egne legitime erhvervsinteresser.

(59)  Hvis lokaliseringsdata, bortset fra trafikdata, kan behandles, bør disse data kun behandles, når de er gjort anonyme, eller med forudgående samtykke fra de berørte brugere eller abonnenter, som bør have klare og fyldestgørende oplysninger om muligheden for til enhver tid at trække deres samtykke tilbage.

(60)  Behovet for at sikre en fyldestgørende beskyttelse af privatlivet og af transmitterede eller behandlede persondata i forbindelse med brugen af elektroniske kommunikationsnet i Fællesskabet gør det nødvendigt at sikre, at reglerne kan gennemføres og håndhæves effektivt, således at der bliver tilstrækkelige incitamenter til at overholde dem. De nationale tilsynsmyndigheder bør have tilstrækkelige beføjelser og ressourcer til at efterforske tilfælde af manglende overholdelse effektivt og herunder have mulighed for at indhente de relevante informationer, de har behov for med henblik på at afgøre klagesager og idømme bøder, når reglerne ikke overholdes.

(61)  Samarbejdet om og håndhævelsen af bestemmelserne på tværs af grænserne bør styrkes ved brug af eksisterende mekanismer som dem, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 2006/2004 af 27. oktober 2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse ("forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde")(18) gennem en ændring af denne forordning.

(62)  De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af ║ direktiv 2002/22/EF og ║ 2002/58/EF bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(19).

(63)  Træder Lissabontraktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab(20) i kraft, bør Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et nyt lovgivningsmæssigt forslag om privatlivets fred og databeskyttelse i forbindelse med elektronisk kommunikation baseret på et nyt retsgrundlag.

(64)  Kommissionen bør navnlig have beføjelse til at vedtage gennemførelsesbestemmelser om gennemsigtige tariffer, minimumkrav til tjenesternes kvalitet, effektiv implementering af 112-tjenesterne, effektiv mulighed for at komme i forbindelse med numre og benytte tjenester og bedre adgangsmuligheder for handicappede slutbrugere samt ændringer for at tilpasse bilagene til den tekniske udvikling eller til ændringer i efterspørgslen på markedet. Kommissionen bør også have beføjelse til at vedtage gennemførelsesbestemmelser til informations- og anmeldelseskravene samt bestemmelser om samarbejde over grænserne. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikkevæsentlige bestemmelser i direktiv 2002/22/EF ved at supplere det med nye ikkevæsentlige bestemmelser, bør de vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF. Anvendelsen af forskriftsproceduren med kontrol inden for de sædvanlige frister kan i visse særlige situationer forhindre en rettidig vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser, og Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bør derfor handle hurtigt for at sikre, at bestemmelserne vedtages rettidigt.

(65)  Formålet med direktiv 2002/22/EF er at sikre en høj grad af beskyttelse af forbrugernes og de enkelte brugeres rettigheder ved levering af telekommunikationstjenester. Der kræves ikke en sådan beskyttelse ved globale telekommunikationstjenester. Disse er erhvervsmæssige data- og taletjenester, der leveres som en pakke til store virksomheder placeret i forskellige lande inden for eller uden for EU, på grundlag af individuelle kontrakter, der forhandles af ligeværdige parter.

(66)  Direktiv 2002/22/EF og 2002/58/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændringer til direktiv 2002/22/EF

(forsyningspligtdirektivet)

I direktiv 2002/22/EF (forsyningspligtdirektivet) foretages følgende ændringer:

1)  Artikel 1 affattes således:"

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.  Inden for rammerne af direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) vedrører nærværende direktiv udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester til slutbrugere. Formålet er ║ gennem reel konkurrence og reelle valgmuligheder ║ at sikre, at tjenester af høj kvalitet er offentligt tilgængelige i hele Fællesskabet, samt at tage højde for de tilfælde, hvor slutbrugernes behov ikke opfyldes tilfredsstillende af markedet. Direktivet indeholder desuden bestemmelser om terminaludstyr hos forbrugerne med særlig vægt på terminaludstyr til brugere med specifikke behov, f.eks. handicappede og ældre.

2.  Dette direktiv fastlægger slutbrugeres rettigheder og de tilsvarende forpligtelser for virksomheder, som udbyder offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. For at sikre, at der stilles forsyningspligtydelser til rådighed på markeder med fri og åben konkurrence, fastlægger dette direktiv det minimum af tjenester af en bestemt kvalitet, som alle slutbrugere under hensyn til særlige nationale forhold skal have adgang til for en rimelig pris, uden at det medfører konkurrenceforvridning. Direktivet fastsætter desuden forpligtelser med hensyn til udbud af visse obligatoriske tjenester.

3.  Bestemmelserne i dette direktiv finder anvendelse under iagttagelse af fællesskabslovgivningen om forbrugerbeskyttelse, navnlig direktiv 93/13/EØF og 97/7/EF, og nationale regler i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen.

"

   2) Artikel 2 ændres således:

a)  Litra b) ophæves.

b)  Litra c) og d) affattes således:"

   c) "offentligt tilgængelig telefonitjeneste": en tjeneste, der giver offentligheden mulighed for at etablere og/eller modtage indenlandske og/eller internationale opkald direkte eller indirekte, og andre kommunikationsmidler specifikt udviklet til handicappede brugere, som gør brug af tekstrelæ eller totale konversationstjenester, ved hjælp af et eller flere numre i en national eller international telefonnummerplan
   d) "geografisk nummer": et nummer fra den nationale telefonnummerplan, hvor en del af talstrukturen indeholder en geografisk information, der anvendes til at dirigere opkald til nettermineringspunktets (NTP) fysiske placering
"

c)  Litra e) ophæves.

3)  Artikel 4 affattes således:"

Artikel 4

Udbud af fastnetadgang og udbud af telefonitjenester

1.  Medlemsstaterne sikrer, at alle rimelige anmodninger om tilslutning til et offentligt kommunikationsnet på et fast sted efterkommes af mindst én virksomhed.

2.  Tilslutningen skal kunne formidle tale-, telefax- og datakommunikation med transmissionshastigheder, der er høje nok til at muliggøre velfungerende internetadgang, under hensyntagen til gængs teknologi, der bruges af de fleste abonnenter, og til hvad der er teknologisk muligt.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at alle rimelige anmodninger om etablering af en offentligt tilgængelig telefonitjeneste over den i stk. 1 omhandlede netforbindelse imødekommes af mindst én virksomhed således, at tjenesten giver mulighed for at etablere og modtage indenlandske og internationale opkald og opkald til alarmtjenester via alarmnummeret 112 og via eventuelle andre nationale alarmnumre.

"

4)  Artikel 5, stk. 2, affattes således:"

2.  Nummerfortegnelsen og oplysningstjenesten i stk. 1 skal omfatte alle abonnenter på offentligt tilgængelige telefonitjenester, jf. dog artikel 12 i direktiv 2002/58/EF.

"

5)  I artikel 6 foretages følgende ændringer:

a)  Overskriften affattes således:"

Offentlige betalingstelefoner og anden adgang til telekommunikation

"

b)  Stk. 1, affattes således:"

1.  Medlemsstaterne sørger for, at de nationale tilsynsmyndigheder kan pålægge virksomheder forpligtelser, således at det sikres, at der stilles offentlige betalingstelefoner til rådighed eller sikres adgang til anden telekommunikation i et sådant omfang, at slutbrugernes rimelige behov opfyldes, for så vidt angår geografisk dækning, antal telefoner eller adgangsmuligheder til anden telekommunikation, adgangsfaciliteter for handicappede brugere og tjenestekvalitet.

"

6)  Artikel 7 affattes således:"

Artikel 7

▌ Foranstaltninger for handicappede brugere

1.  Medlemsstaterne træffer særlige foranstaltninger for handicappede slutbrugere for at sikre, at de har lige så gode og billige muligheder for at benytte elektroniske kommunikationstjenester, herunder alarmtjenester, nummeroplysningstjenester og nummerfortegnelser, som andre slutbrugere.

2.  Medlemsstaterne kan under hensyn til de nationale forhold og særlige krav vedrørende handicappede brugere træffe særlige foranstaltninger, som på grundlag af en vurdering foretaget af de nationale tilsynsmyndigheder skønnes nødvendige, for at sikre, at handicappede slutbrugere har de samme valgmuligheder mellem virksomheder og tjenesteudbydere som flertallet af slutbrugerne, og for at fremme tilgængeligheden af passende terminaludstyr. De sikrer under alle omstændigheder, at mindst én virksomhed imødekommer specifikke handicapgruppers behov som brugere.

3.  Når medlemsstaterne træffer de ovenfor nævnte foranstaltninger, tilskynder de til overholdelse af de relevante standarder og specifikationer, som er offentliggjort i overensstemmelse med artikel 17, 18 og 19 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet).

4.  For at kunne vedtage og gennemføre særlige ordninger for handicappede brugere tilskynder medlemsstaterne til, at der produceres terminaludstyr med de nødvendige tjenester og funktioner, og at dette gøres tilgængeligt.

"

7)  I artikel 8 indsættes som stk. 3:"

3.  Når en udpeget virksomhed, jf. stk. 1, vil afhænde sit accesnet eller en væsentlig del af det til en særskilt juridisk enhed med en anden ejer, underretter den i god tid forud den nationale tilsynsmyndighed, så denne kan bedømme, hvordan den påtænkte handel vil påvirke udbuddet af fastnetadgang og telefonitjenester i henhold til artikel 4. Den nationale tilsynsmyndighed kan gøre vilkår gældende i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i direktiv 2002/20/EF (tilladelsesdirektivet).

"

8)  Artikel 9, stk. 1, 2 og 3, affattes således:"

1.  De nationale tilsynsmyndigheder overvåger detailtaksternes udvikling og niveau for så vidt angår de tjenester, der i artikel 4, 5, 6 og 7 angives som omfattet af forsyningspligten, og som ydes af udpegede virksomheder eller, hvis der ikke er udpeget virksomheder med henblik på disse tjenester, på anden måde udbydes på markedet, navnlig i forhold til nationale forbrugerpriser og indkomster.

2.  Medlemsstaterne kan under hensyn til de nationale forhold kræve, at de udpegede virksomheder tilbyder forbrugerne takstvalgmuligheder eller -ordninger, der afviger fra dem, der tilbydes under almindelige forretningsmæssige vilkår, navnlig for at sikre, at personer med lave indkomster eller personer med særlige sociale behov ikke hindres i at få adgang til eller anvende den netadgang, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, eller de forsyningspligttjenester, er nævnt i artikel 4, stk. 3, og artikel 5, 6 og 7, og som ydes af udpegede virksomheder.

3.  Medlemsstaterne sikrer, ud over eventuelle bestemmelser om ║ at de udpegede virksomheder skal tilbyde særlige takstvalgmuligheder, overholde prislofter, anvende geografisk udligning eller lignende ordninger, at der ydes støtte til forbrugere, der findes at have lav indtægt, handicap eller særlige sociale behov.

"

9)  Artikel 10, stk. 2, affattes således:"

2.  Medlemsstaterne sikrer, at virksomheder, som tilbyder telekommunikationstjenester som defineret i artikel 2 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet), udbyder de særlige faciliteter og tjenester i direktivets bilag I, del A, således at abonnenterne kan overvåge og kontrollere deres udgifter og hindre uberettiget afbrydelse af tjenesten.

"

10)  Artikel 11, stk. 1, affattes således:"

1.  De nationale tilsynsmyndigheder sikrer, at alle udpegede virksomheder med forpligtelser i henhold til artikel 4, 5, 6, 7 og artikel 9, stk. 2, offentliggør fyldestgørende og ajourførte oplysninger om kvalitetsmålinger på forsyningspligtområdet på grundlag af de i bilag III omhandlede tjenestekvalitetsparametre, definitioner og målemetoder. De offentliggjorte oplysninger meddeles efter anmodning den nationale tilsynsmyndighed.

"

11)  Overskriften til kapitel III affattes således:"

TILSYN MED VIRKSOMHEDER MED EN STÆRK MARKEDSPOSITION PÅ SPECIFIKKE DETAILMARKEDER

"

12)  Artikel 16 ophæves.

13)  Artikel 17, stk. 1, ændres således:

a)  Stk. 1 affattes således:"

1.  Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder pålægger virksomheder med en stærk markedsposition på et bestemt detailmarked passende regulerende forpligtelser, når virksomhederne er udpeget i overensstemmelse med artikel 14 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet), og ║:

   a) når en national tilsynsmyndighed på grundlag af en markedsanalyse udført i overensstemmelse med artikel 16 ║ i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) konstaterer, at der ikke er reel konkurrence på et bestemt detailmarked, der er afgrænset i overensstemmelse med rammedirektivets artikel 15, og
   b) når den nationale tilsynsmyndighed konkluderer, at forpligtelser, der er pålagt i medfør af direktiv 2002/19/EF (adgangsdirektivet), ikke vil føre frem til de mål, der er fastsat i artikel 8 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet).

"

b)  Som stk. 2a indsættes:"

2a.  Uden at dette berører forpligtelser, der kan pålægges operatører med en stærk markedsposition på et bestemt detailmarked i medfør af stk. 1, kan de nationale reguleringsmyndigheder anvende forpligtelserne i stk. 2 i en overgangsperiode på operatører med en stærk markedsposition på et bestemt engrosmarked i situationer, hvor engrosforpligtelser er blevet pålagt, men endnu ikke effektivt sikrer fri konkurrence på detailmarkedet.

"

c)  Stk. 3 ophæves.

14)  Artikel 18 og 19 ophæves.

15)  Artikel 20 og 21 affattes således:"

Artikel 20

Kontrakter

1.  Medlemsstaterne sikrer, at forbrugere, der abonnerer på tjenester, som giver tilslutning til et offentligt kommunikationsnet og/eller elektroniske kommunikationstjenester, og andre slutbrugere, der måtte anmode herom, har ret til en kontrakt med en virksomhed eller virksomheder, der udbyder sådanne tjenester og/eller tilslutninger. Kontrakten skal på en klar, forståelig og lettilgængelig måde mindst specificere følgende:

   a) leverandørens navn og adresse
  b) hvilke ydelser der leveres, herunder navnlig oplyse:
   - i de tilfælde, hvor der skal gives adgang til alarmtjenester og formidles lokaliseringsoplysninger om den kaldende part i henhold til artikel 26, om pålidelighedsniveauet for denne adgang, hvor dette måtte være relevant, og om hvorvidt adgangen gives i hele det nationale område
   - hvordan udbyderen eventuelt indskrænker abonnenternes adgang til eller mulighed for at bruge eller distribuere lovligt indhold eller benytte lovlige applikationer og tjenester
   - om ydelsernes kvalitetsniveau under henvisning til parametrene i artikel 22, stk. 2, hvor dette måtte være relevant
   - hvilke former for vedligeholdelse og kundeservice der tilbydes, og om hvorledes kundeservicetjenesterne kontaktes
   - om tidspunkt for første tilslutning og
   - om enhver restriktion i brugen af terminaludstyr, som pålægges af udbyderen
   c) abonnenternes beslutning med hensyn til, om de ønsker deres personoplysninger optaget i en abonnentfortegnelse og hvilke oplysninger, det drejer sig om
   d) nærmere oplysninger om priser og takster og om, hvordan der kan indhentes ajourførte oplysninger om samtlige gældende takster og vedligeholdelsesgebyrer, mulige betalingsmetoder og eventuelle forskelle i omkostningerne som følge heraf
  e) kontraktens varighed samt vilkår for forlængelse og afbrydelse af tjenester og kontrakt, herunder
   - eventuelle gebyrer i forbindelse med portabilitet for numre og andre identifikationsmidler og
   - eventuelle gebyrer ved opsigelse af kontrakten, herunder gebyrer i forbindelse med tilbagelevering af terminaludstyr
   f) eventuel kompensation for manglende opfyldelse af tjenesternes kontraktfæstede kvalitetsniveau samt de tilbagebetalingsregler, der i så fald gælder
   g) hvordan en procedure til bilæggelse af tvister, jf. artikel 34, indledes
   h) hvilken type forholdsregler den virksomhed, der leverer forbindelserne og/eller tjenesterne, kan træffe som reaktion på sikkerheds- eller integritetsmæssige hændelser eller trusler og svage punkter, og eventuel kompensation i tilfælde af sikkerheds- eller integritetsmæssige hændelser.

Kontrakten skal også indeholde eventuelle oplysninger fra de relevante offentlige myndigheder om brug af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester til at drive ulovlig virksomhed eller formidle skadeligt indhold, samt om midler til at beskytte mod trusler mod den personlige sikkerhed, privatlivets fred og personoplysninger, jf. artikel 21, stk. 4, som er relevante for den pågældende ydelse.

2.  Abonnenter skal have ret til at opsige deres kontrakt uden strafgebyr, når de får meddelelse om forslag fra virksomheden til ændringer i kontraktbetingelserne. Abonnenter skal med passende frist og mindst en måned i forvejen underrettes om sådanne ændringer og skal samtidig underrettes om deres ret til at opsige kontrakten, hvis de ikke kan godkende de nye betingelser.

"Artikel 21

Transparens og offentliggørelse af oplysninger

1.  Medlemsstaterne sikrer, at virksomheder, der udbyder tilslutning til et offentligt tilgængeligt elektronisk kommunikationsnet og/eller elektroniske kommunikationstjenester, offentliggør transparente, sammenlignelige, fyldestgørende og ajourførte oplysninger om gældende priser og takster, eventuelle gebyrer ved opsigelse af en kontrakt og standardbetingelser og -vilkår for så vidt angår adgang til og brug af de tjenester, som de udbyder til slutbrugerne og forbrugerne, jf. bestemmelserne i bilag II. Disse oplysninger skal offentliggøres i en klar, forståelig og let tilgængelig form. De nationale tilsynsmyndigheder kan fastsætte yderligere krav med hensyn til den form, sådanne oplysninger skal offentliggøres i.

2.  De nationale tilsynsmyndigheder fremmer formidlingen af oplysninger, der sætter slutbrugerne og forbrugerne i stand til selv at vurdere omkostningerne ved alternative forbrugsmønstre ved hjælp af interaktive guider eller tilsvarende teknikker. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder selv eller gennem tredjeparter stiller sådanne guider eller teknikker til rådighed uden beregning eller til en overkommelig pris. Tredjeparter har ret til at afgiftsfrit at bruge de oplysninger, der offentliggøres af virksomheder, som udbyder elektroniske kommunikationsnet og/eller -tjenester, til at sælge sådanne interaktive guider eller stille dem til rådighed.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder kan tvinge virksomheder, der udbyder tilslutning til et offentligt tilgængeligt elektronisk kommunikationsnet og/eller elektroniske kommunikationstjenester, til bl.a.:

   a) at give abonnenterne de gældende takstoplysninger vedrørende et nummer eller en tjeneste, for hvilke der gælder særlige prisvilkår; de nationale tilsynsmyndigheder kan, hvad angår individuelle kategorier af tjenester, kræve, at sådanne oplysninger gives inden etablering af opkaldet
   b) med jævne mellemrum at minde abonnenterne om en eventuel manglende pålidelig adgang til alarmopkald eller lokaliseringsoplysninger om den kaldende part i den tjeneste, de har abonneret på
   c) at oplyse abonnenterne om enhver ændring i de restriktioner, udbyderen eventuelt måtte have indført i adgangen til eller muligheden for at bruge eller distribuere lovligt indhold eller benytte lovlige applikationer og tjenester efter eget valg
   d) at oplyse abonnenterne om deres ret til at medtage deres personoplysninger i en abonnentfortegnelse og om de forskellige former for sådanne oplysninger og
   e) med jævne mellemrum at give handicappede abonnenter detaljerede oplysninger om aktuelle produkter og tjenester, der har henblik på dem.

De nationale tilsynsmyndigheder kan, hvis de skønner det hensigtsmæssigt, fremme selv- eller samregulerede foranstaltninger forud for indførelse af eventuelle forpligtelser.

4.  Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder tvinger virksomheder som omhandlet i stk. 3 til at videreformidle oplysninger af offentlig interesse til eksisterende og nye abonnenter, hvor dette er relevant. Sådanne oplysninger udarbejdes af de relevante offentlige myndigheder i et standardiseret format og omfatter bl.a. følgende:

   a) de mest gængse former for anvendelse af elektroniske kommunikationstjenester til at drive ulovlig virksomhed eller formidle skadeligt indhold, især hvor dette kan skade respekten for andres rettigheder og frihedsrettigheder, herunder overtrædelser af ophavsretten og beslægtede rettigheder og konsekvenserne heraf
   b) midler til beskyttelse af den personlige sikkerhed, privatlivets fred og personoplysninger i forbindelse med brug af elektroniske kommunikationstjenester.

Pådrager en virksomhed sig betydelige ekstraomkostninger i forbindelse med opfyldelsen af disse forpligtelser, godtgøres de af de relevante offentlige tilsynsmyndigheder."

"

16)  Artikel 22 ændres således:

a)  Stk. 1 og 2 affattes således:"

1.  Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder efter at have taget hensyn til de berørte parters synspunkter har mulighed for at kræve af virksomheder, der udbyder offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationsnet og/eller -tjenester, at de offentliggør sammenlignelige, fyldestgørende og ajourførte oplysninger for slutbrugerne om deres tjenesters kvalitet og om foranstaltninger, der er truffet for at sikre ligeværdige adgangsmuligheder for handicappede slutbrugere. På anmodning meddeles oplysningerne også den nationale tilsynsmyndighed inden offentliggørelse.

2.  "2. De nationale tilsynsmyndigheder kan bl.a. specificere hvilke kvalitetsparametre, der skal måles, hvilke oplysninger der skal offentliggøres, herunder mulige kvalitetscertificeringsordninger, samt i hvilken form og på hvilken måde det skal ske, for at sikre, at slutbrugerne, herunder handicappede slutbrugere, har adgang til fyldestgørende, sammenlignelige, pålidelige og brugervenlige oplysninger. De i bilag III omhandlede parametre, definitioner og målemetoder vil i givet fald kunne anvendes."

"

b)  Følgende indsættes som stk. 3:"

3.  En national tilsynsmyndighed kan udstede retningslinjer, som fastsætter mindstekrav til tjenesters kvalitet, og om nødvendigt iværksætte andre foranstaltninger for at hindre, at tjenesten forringes og trafikken over nettene sinkes, og for at sikre, at der ikke lægges urimelige restriktioner på brugernes adgang til og mulighed for at distribuere indhold eller benytte applikationer og tjenester efter eget valg. I disse retningslinjer og foranstaltninger tages der behørigt hensyn til alle standarder fastsat i henhold til artikel 17 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet).

Kommissionen kan efter at have gennemgået sådanne retningslinjer eller foranstaltninger og hørt Sammenslutningen af Europæiske Reguleringsmyndigheder inden for Telekommunikation (BERT), vedtage tekniske gennemførelsesforanstaltninger med henblik herpå, hvis den finder, at retningslinjerne eller foranstaltningerne kan skabe hindringer på det indre marked. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 37, stk. 2. ▌

"

17)  Artikel 23 affattes således:"

Artikel 23

Tjenesternes disponibilitet

Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de offentligt tilgængelige telefonitjenester i videst muligt omfang står til rådighed under omfattende netsammenbrud og i tilfælde af force majeure. Medlemsstaterne sikrer, at virksomheder, som udbyder offentligt tilgængelige telefonitjenester, træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at muligheden for at kalde alarmtjenester fra et hvilket som helst sted inden for EU's område ikke afbrydes.

"

18)  Artikel 25 ændres således:

a)  Overskriften affattes således:"

Nummeroplysningstjenester

"

b)  Stk. 1 affattes således:"

1.  Medlemsstaterne sikrer, at alle slutbrugere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester har ret til at få deres oplysninger gjort tilgængelige for udbydere af nummeroplysningstjenester og nummerfortegnelser, jf. bestemmelserne i stk. 2.

"

c)  Stk. 3, 4 og 5 affattes således:"

3.  Medlemsstaterne sikrer, at alle slutbrugere af en elektronisk kommunikationstjeneste, har adgang til nummeroplysningstjenester, og at operatører, som kontrollerer adgangen til sådanne tjenester, yder adgang på vilkår, som er fair, udgiftsorienterede, objektive, ikkediskriminerende og gennemsigtige.

4.  Medlemsstaterne må ikke opretholde nogen reguleringsbegrænsninger, der forhindrer slutbrugerne i én medlemsstat i at få direkte adgang til nummeroplysningen i en anden medlemsstat via taleopkald eller sms, og de skal træffe foranstaltninger for at sikre denne adgang, jf. artikel 28.

5.  Bestemmelserne i stk. 1, 2, 3 og 4 gælder, i det omfang andet ikke er fastsat i Fællesskabets retsforskrifter om beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred, særlig direktiv 2002/58/EF, artikel 12.

"

19)  Artikel 26, 27 og 28 affattes således:"

Artikel 26

Alarmtjenester og det fælleseuropæiske alarmnummer

1.  Medlemsstaterne sikrer for, at alle slutbrugere af tjenester som anført i stk. 2, herunder brugere af offentlige betalingstelefoner, kan ringe gratis og uden brug af noget betalingsmiddel til alarmtjenester på det fælleseuropæiske alarmnummer 112, foruden til de andre alarmnumre, som de nationale tilsynsmyndigheder eventuelt har fastlagt.

2.  Medlemsstaterne sikrer i samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder, alarmtjenester og udbydere, at virksomheder, der udbyder en elektronisk kommunikationstjeneste, som giver mulighed for at foretage indenlandske og/eller internationale opkald ved hjælp af et eller flere numre i en national eller international telefonnummerplan, også giver pålidelig adgang til alarmtjenester.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at alarmtjenesterne er i stand til på hensigtsmæssig vis at besvare og håndtere alle opkald til det fælleseuropæiske alarmnummer 112 ▌ bedst muligt i forhold til den måde, de nationale alarmsystemer er tilrettelagt på. Sådanne opkald besvares og håndteres mindst lige så hurtigt og effektivt som opkald til det eller de nationale alarmnumre i lande, hvor sådanne numre stadig er i brug.

4.  Medlemsstaterne sikrer, at handicappede slutbrugere har samme adgang til alarmtjenesterne som andre slutbrugere. Foranstaltninger, der har til formål at sikre, at handicappede slutbrugere er i stand til at benytte alarmtjenesterne, når de rejser i andre medlemsstater, skal også sikre overensstemmelse med gældende standarder eller specifikationer offentliggjort efter bestemmelserne i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet), artikel 17.

5.  Medlemsstaterne sikrer, at der ▌ gratis stilles lokaliseringsoplysninger om den opkaldende part til rådighed, så snart alarmopkaldet når beredskabsmyndigheden. Dette gælder også for alle opkald til det fælleseuropæiske alarmnummer 112.

"

6.  Medlemsstaterne sikrer, at alle EU-borgere ud over oplysninger om deres nationale numre informeres fyldestgørende om, at det fælles europæiske alarmnummer 112 findes, og om, hvordan det bruges, navnlig ved målrettet oplysning af rejsende mellem medlemsstaterne. ▌

7.  For at sikre, at 112-tjenesterne indføres effektivt i medlemsstaterne ▌, kan Kommissionen vedtage tekniske gennemførelsesforanstaltninger efter at have hørt BERT.

Sådanne foranstaltninger, der har til formål at ændre ikkevæsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 37, stk. 2. ▌

Artikel 27

Europæiske adgangskoder

1.  Medlemsstaterne sikrer, at "00" er standardpræfiks for udlandsopkald. Der kan indføres eller opretholdes særordninger for lokale telefonopkald over grænsen mellem to medlemsstater. Slutbrugerne i de pågældende områder informeres fyldestgørende om sådanne ordninger.

2.  De medlemsstater, som ITU har tildelt det internationale retningsnummer 3883, overdrager ansvaret for forvaltningen, herunder nummertildeling, og fremme af det europæiske telefonnummerområde ETNS til en organisation, som oprettes ved fællesskabslovgivning og udpeges af Kommissionen på grundlag af en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende udvælgelsesprocedure, eller til BERT.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at alle virksomheder, der udbyder offentligt tilgængelige telefonitjenester, formidler alle opkald til og fra ETNS, for en betaling, der ikke er større end den højeste sats for opkald til og fra andre medlemsstater.

20)  Følgende artikel indsættes:"

Artikel 27a

Harmoniserede numre på harmoniserede tjenester af samfundsmæssig betydning, herunder nummeret på hotlinen for efterlyste børn

"

1.  Medlemsstaterne fremmer anvendelsen af de særlige numre i nummerserien, der begynder med "116", jf. Kommissionens beslutning 2007/116/EF af 15. februar 2007 om at reservere medlemsstaternes nummerserie, der begynder med "116", til harmoniserede numre på harmoniserede tjenester af samfundsmæssig betydning*. De fremmer de tjenester, for hvilke sådanne numre er reserveret, på deres område.

2.  Medlemsstaterne sørger for, at handicappede slutbrugere kan benytte de tjenester, der ydes inden for "116"-nummerserien. Med det formål at sikre, at handicappede slutbrugere er i stand til at benytte sådanne tjenester, når de rejser i andre medlemsstater, træffes der også foranstaltninger, der skal sikre overensstemmelse med gældende standarder eller specifikationer offentliggjort efter bestemmelserne i artikel 17 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet).

3.  Medlemsstaterne sikrer, at borgerne på passende vis informeres om eksistensen og brugen af de tjenester, der ydes inden for "116"-nummerserien, navnlig gennem initiativer, som specifikt er rettet mod personer, der rejser mellem medlemsstater.

4.  Medlemsstaterne træffer generelle foranstaltninger vedrørende alle numre i "116"-nummerserien i henhold til stk. 1, 2 og 3, og sikrer derudover, at borgerne har adgang til en tjeneste, der driver en hotline for efterlyste børn. Denne hotline skal være til rådighed på nummer 116000.

5.  For at sikre effektiv gennemførelse af "116"-nummerserien, særlig hotlinenummeret for efterlyste børn, 116000, i medlemsstaterne, herunder adgang for handicappede slutbrugere, når de rejser i andre medlemsstater, kan Kommissionen efter at have hørt BERT vedtage tekniske gennemførelsesforanstaltninger.

Sådanne foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 37, stk. 2.

________________

* EUT L 49 af 17.2.2007, s. 30.

21)  Artikel 28 affattes således:"

Artikel 28

Mulighed for at kalde numre og benytte tjenester

1.  Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder, hvor det er teknisk og økonomisk muligt, og bortset fra de tilfælde, hvor den opkaldte abonnent af kommercielle grunde har valgt at begrænse adgangen for parter, som foretager opkald fra bestemte geografiske områder, træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at slutbrugerne kan:

   a) a) få forbindelse med alle numre, der udbydes i Fællesskabet, uanset hvilken teknologi og hvilket udstyr operatøren anvender, herunder numrene i medlemsstaternes nationale nummerplaner, numrene i ETNS og de internationale frikaldsnumre (Universal International Freephone Numbers)
   b) få adgang til tilslutningstjenester for teksttelefoner, videotelefoner og produkter, som bidrager til at sætte ældre mennesker eller handicappede brugere i stand til at kommunikere, i det mindste hvad angår alarmopkald.

De nationale tilsynsmyndigheder kan i enkelttilfælde spærre numre eller tjenester, når svig eller misbrug berettiger hertil, og skal kunne sikre, at udbydere af elektroniske kommunikationstjenester i sådanne tilfælde, også når en undersøgelse er iværksat, tilbageholder relevante indtægter fra samtrafik eller andre tjenester.

2.  For at sikre, at slutbrugerne har reel mulighed for at kalde numre og benytte tjenester i hele Fællesskabet, kan Kommissionen vedtage tekniske gennemførelsesforanstaltninger ▌. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikkevæsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 37, stk. 2. ▌

Tekniske gennemførelsesforanstaltninger af denne art kan med mellemrum tages op til revurdering for at tage hensyn til den markedsmæssige og teknologiske udvikling.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder kan pålægge udbydere af offentlige kommunikationsnet at offentliggøre oplysninger om forvaltningen af deres net i forbindelse med eventuelle begrænsninger eller restriktioner i slutbrugeres adgang til eller brug af tjenester, indhold eller applikationer. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder har de nødvendige beføjelser til at undersøge sager, hvor virksomheder har lagt begrænsninger i slutbrugeres adgang til tjenester, indhold eller applikationer.

"

22)  Artikel 29 ændres således:

a)  Stk. 1 affattes således:"

1.  Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder kan pålægge alle virksomheder, der driver offentligt tilgængelige telefonitjenester og/eller offentlige kommunikationsnet, at stille yderligere faciliteter som anført i bilag I, del B, til rådighed for slutbrugerne i den udstrækning, det er teknisk muligt og økonomisk bæredygtigt.

"

b)  Stk. 3 affattes således:"

3.  Medlemsstaterne kan stille de i bilag I, del A, punkt e), omhandlede forpligtelser vedrørende afbrydelse som et generelt krav til alle virksomheder, der udbyder offentlige kommunikationsnet og/eller offentligt tilgængelige telefonitjenester, jf. dog artikel 10, stk. 2.

"

23)  Artikel 30 affattes således:"

Artikel 30

Foranstaltninger for at lette udbyderskift

1.  Medlemsstaterne sikrer, at alle abonnenter med numre fra de nationale telefonnummerplaner på anmodning kan bevare deres nummer eller numre uafhængigt af, hvilken virksomhed der udbyder tjenesten, i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag I, del C.

2.  De nationale tilsynsmyndigheder sørger for, at priser for nummerportabilitet, der opkræves mellem operatørerne, er baseret på omkostningerne, og at eventuelle direkte gebyrer, der skal betales af abonnenterne, ikke virker hæmmende på udnyttelsen af denne mulighed.

3.  De nationale tilsynsmyndigheder må ikke fastsætte detailledstakster for portering af numre på en måde, som kan medføre konkurrenceforvridning, som f.eks. fastsættelse af specifikke eller fælles detailledstakster.

4.  Portering og derpå følgende aktivering af numre udføres med den kortest mulige frist og senest én arbejdsdag efter abonnentens oprindelige anmodning. De nationale tilsynsmyndigheder kan forlænge fristen på én dag og efter behov indføre hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre, at abonnenterne ikke påtvinges en portering mod deres vilje. De nationale tilsynsmyndigheder kan pålægge udbyderne passende sanktioner, herunder en forpligtelse til at yde erstatning til kunderne i tilfælde af forsinkelser i forbindelse med portering, eller hvis porteringen misbruges af dem eller på deres vegne.

5.  Medlemsstaterne sikrer, at varigheden af kontrakter indgået mellem brugere og virksomheder, som udbyder elektroniske kommunikationstjenester, ikke overstiger 24 måneder. De sørger også for, at virksomheder giver brugere mulighed for at indgå kontrakter med en maksimal løbetid på 12 måneder for alle typer tjenester og terminaludstyr.

6.  Medlemsstaterne sikrer, at ▌ procedurer for opsigelse af kontrakter ikke virker hæmmende på skift af tjenesteudbyder.

"

24)  Artikel 31, stk. 1, affattes således:"

1.  Medlemsstaterne kan pålægge virksomheder i deres område, som udbyder elektroniske kommunikationsnet, der anvendes til fordeling af radiotjenester og audiovisuelle medietjenester til offentligheden, en rimelig "must carry"-forpligtelse for så vidt angår bestemte radiotjenester og audiovisuelle medietjenester, navnlig tilgængelighedstjenester, hvis et betydeligt antal slutbrugere af sådanne net anvender dem som deres primære adgang til modtagelse af radiotjenester og audiovisuelle medietjenester. En sådan forpligtelse pålægges udelukkende, hvis det er nødvendigt for at opfylde almennyttige målsætninger, som hver medlemsstat klart og udtrykkeligt har fastlagt ▌, og forpligtelsen skal stå i et rimeligt forhold til det tilsigtede mål og være transparent.

Medlemsstaterne tager de i første afsnit anførte forpligtelser op til revurdering seneste et år efter (tidsfrist for gennemførelse af ændringsretsakten), medmindre medlemsstaterne har gennemført en sådan revurdering inden for de foregående to år.

Medlemsstaterne revurderer "must carry"-forpligtelserne med regelmæssige mellemrum.

"

25)  Følgende artikel indsættes:"

Artikel 31a

Sikring af lige adgang og valgfrihed for handicappede brugere

Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder har beføjelse til at pålægge virksomheder, der udbyder offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester passende foranstaltninger til at sikre, at handicappede slutbrugere:

   a) har adgang til elektroniske kommunikationstjenester, som svarer til dem, flertallet af slutbrugere nyder godt af, og
   b) kan vælge mellem virksomheder og tjenester, som er tilgængelige for flertallet af slutbrugerne.

"

26)  Følgende artikel indsættes:"

Artikel 32a

Adgang til indhold, tjenester og applikationer

Medlemsstaterne sikrer, at enhver begrænsning af brugeres rettigheder til adgang til indhold, tjenester og applikationer, hvis sådanne begrænsninger er nødvendige, implementeres gennem passende foranstaltninger i overensstemmelse med principperne om proportionalitet, effektivitet og afskrækkende virkning. Disse foranstaltninger må ikke virke således, at de hindrer informationssamfundets udvikling i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("direktivet om elektronisk handel)* og må ikke være i konflikt med borgernes grundlæggende rettigheder, herunder retten til privatlivets fred og retten til retfærdig rettergang.

________________

* EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1.

"

27)  Artikel 33 ændres således:

a)  Stk. 1, ændres således:

   i) Første afsnit affattes således:
  

"1. Medlemsstaterne sikrer i fornødent omfang, at de nationale tilsynsmyndigheder for så vidt angår spørgsmål vedrørende slutbruger- og forbrugerrettigheder i forbindelse med offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, tager hensyn til synspunkter fra slutbrugere, forbrugere, producenter og virksomheder, der udbyder elektroniske kommunikationsnet og/eller -tjenester, navnlig når disse har stor indvirkning på markedet."

   ii) Følgende afsnit indsættes:"
Medlemsstaterne sikrer navnlig, at de nationale tilsynsmyndigheder opretter høringsmekanismer, der sikrer, at der tages behørigt hensyn til spørgsmål vedrørende slutbrugere, herunder navnlig handicappede slutbrugere, og at disse spørgsmål tillægges tilstrækkelig vægt i tilsynsmyndighedernes beslutningsproces."

b)  Følgende stykke indsættes:"

2a.  Uden at dette indskrænker anvendelsen af nationale regler, som er i overensstemmelse med fællesskabsretten, til fremme af målene for kultur- og mediepolitikken, f.eks. kulturel og sproglig mangfoldighed og mediepluralisme, fremmer de nationale tilsynsmyndigheder og andre relevante myndigheder efter behov samarbejdet mellem virksomheder, der udbyder elektroniske kommunikationsnet og/eller -tjenester, og de sektorer, der beskæftiger sig med fremme af lovligt indhold i de elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Dette samarbejde kan også omfatte koordinering af de oplysninger af interesse for offentligheden, som skal stilles til rådighed i henhold til artikel 21, stk. 4, og artikel 20, stk. 1.

"

c)  Følgende stykke tilføjes:"

3.  Uden at dette berører anvendelsen af direktiv 1999/5/EF, særlig kravene om anvendelsesegnethed for handicappede brugere i artikel 3, stk. 3, litra f), kan Kommissionen efter en offentlig høring og efter at have hørt BERT træffe passende tekniske gennemførelsesforanstaltninger ▌ med det formål at gøre det lettere for handicappede slutbrugere at benytte sig af elektroniske kommunikationstjenester og udstyr til elektronisk kommunikation. Sådanne foranstaltninger, der har til formål at ændre ikkevæsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 37, stk. 2. ▌

"

28)  Artikel 34, stk. 1, affattes således:"

1.  Medlemsstaterne sikrer, at uafhængige organer tilbyder transparente, enkle og prisbillige udenretlige procedurer til behandling af ▌ tvister mellem forbrugere og virksomheder, der udbyder elektroniske kommunikationsnet og/eller -tjenester, om vilkårene i eller gennemførelsen af kontrakter om tilrådighedsstillelse af sådanne net eller tjenester. Sådanne procedurer muliggør en retfærdig og hurtig tvistbilæggelse og skal tage højde for kravene i Kommissionens henstilling 98/257/EF af 30. marts 1998 om de principper, der finder anvendelse på organer med ansvar for udenretlig bilæggelse af tvister på forbrugerområdet*. Medlemsstaterne kan, hvor det er berettiget, vedtage en tilbagebetalings- og/eller kompensationsordning. Medlemsstaterne kan udvide disse forpligtelser til også at gælde for tvister, der involverer andre slutbrugere.

Medlemsstaterne sikrer, at de organer, der behandler sådanne tvister, og som kan være fælles kontaktcentre, forsyner Kommissionen og myndighederne med relevante oplysninger til statistisk brug.

"

Medlemsstaterne fremmer pålidelige udenretlige procedurer, navnlig med hensyn til interaktion mellem audiovisuel og elektronisk kommunikation.

________________

* EFT L 115 af 17.4.1998, s. 31.

29)  Artikel 35 affattes således:"

Artikel 35

Tilpasning af bilag

Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikkevæsentlige bestemmelser i dette direktiv, og som vedrører den nødvendige tilpasning af bilag I, II, III og VI til den tekniske udvikling eller til ændringer i efterspørgslen, vedtages af Kommissionen efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 37, stk. 2.

"

30)  Artikel 36, stk. 2, affattes således:"

2.  De nationale tilsynsmyndigheder underretter Kommissionen om, hvilke forpligtelser de pålægger forsyningspligtige virksomheder. Kommissionen underrettes straks om enhver ændring, der berører de forpligtelser, virksomhederne er pålagt, og om enhver ændring af, hvilke virksomheder der berøres af dette direktivs bestemmelser.

"

31)  Artikel 37 affattes således:"

Artikel 37

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af det ved artikel 22 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) nedsatte kommunikationsudvalg.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

"

32)  Bilag I, II og III affattes som angivet i bilag I, II og III til nærværende direktiv.

33)  I bilag VI affattes punkt 1 således:"

1.  Den fælles krypteringsalgoritme og modtagelse af ukrypterede signaler

Alt forbrugerudstyr til modtagelse af konventionelle digitale fjernsynssignaler (f.eks. udsendelse via jordbaseret, kabel eller satellittransmission primært beregnet for fast modtagelse såsom DVB-T, DVB-C eller DVB-S), som i Fællesskabet sælges, udlejes eller på anden vis stilles til rådighed og anvendes til dekryptering af digitale tv-signaler, skal kunne:

   - dekryptere signaler baseret på en fælles europæiske krypteringsalgoritme, der administreres af en anerkendt europæisk standardiseringsorganisation, p.t. ETSI
   - gengive signaler, der transmitteres ukrypteret, forudsat at lejeren overholder den gældende lejeaftale, hvis der er tale om lejet udstyr.

"

34)  Bilag VII ophæves.

Artikel 2

Ændringer til direktiv 2002/58/EF

(direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation)

I direktiv 2002/58/EF (direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) foretages følgende ændringer:

1)  Artikel 1, stk. 1 og stk. 2affattes således:"

1.  Dette direktiv tager sigte på en harmonisering af medlemsstaternes bestemmelser, der er nødvendig for at sikre et ensartet niveau i beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og navnlig privatlivets fred og retten til fortrolighed og sikkerhed hvad angår it-systemer i forbindelse med behandling af personoplysninger inden for den elektroniske kommunikationssektor, og for at sikre fri omsætning af sådanne oplysninger og af elektronisk kommunikationsudstyr og elektroniske kommunikationstjenester i Fællesskabet.

2.  Med henblik på at nå de i stk. 1 omhandlede mål specificerer og supplerer dette direktivs bestemmelser direktiv 95/46/EF. Nærværende bestemmelser beskytter desuden legitime interesser hos abonnenter, der er fysiske eller juridiske personer.

"

2)  Artikel 2, litra e), affattes således:"

   e) "opkald": en forbindelse, som etableres ved hjælp af en offentligt tilgængelig telefonitjeneste og giver mulighed for tovejskommunikation
"

3)  Artikel 3 affattes således:"

Artikel 3

Omfattede tjenester

Dette direktiv finder anvendelse på behandling af personoplysninger i forbindelse med, at offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester stilles til rådighed via offentlige og private kommunikationsnet og offentligt tilgængelige private net i Fællesskabet, herunder offentlige og private kommunikationsnet og offentligt tilgængelige private net med dataindsamlings- og identifikationsudstyr.

"

4)  Artikel 4 ændres således:

a)  Overskriften affattes således:"

"Databehandlingssikkerhed

"

b)  Følgende stykker indsættes:"

1a.  Med forbehold af bestemmelserne i direktiv 95/46/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/24/EF af 15. marts 2006 om lagring af data genereret eller behandlet i forbindelse med tilvejebringelse af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester eller elektroniske kommunikationsnet* omfatter disse foranstaltninger:

   - de fornødne tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre, at kun autoriserede personer får adgang til personoplysningerne til lovlige formål, og at lagrede eller sendte personoplysninger beskyttes mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, hændeligt tab eller ændring eller ubeføjet eller ulovlig lagring, behandling, adgang eller videregivelse
   - de fornødne tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte nettet og tjenesterne mod hændelig, ulovlig eller ubeføjet anvendelse, indgreb mod eller hindring af deres funktion eller tilgængelighed
   - en sikkerhedspolitik for behandling af personoplysninger
   - en proces for identifikation og vurdering af med rimelighed forudsigelige svage punkter i de systemer, som udbyderen af den elektroniske kommunikationstjeneste vedligeholder, og som skal omfatte regelmæssig overvågning af, at der ikke forekommer brud på sikkerheden, og
   - en proces for forebyggende, korrigerende og afhjælpende foranstaltninger mod alle svage punkter, der er fundet i processen beskrevet i fjerde led og en proces for forebyggende, korrigerende og afhjælpende foranstaltninger mod sikkerhedshændelser, der kan føre til et brud på sikkerheden.

1b.  De nationale tilsynsmyndigheder har beføjelse til at kontrollere foranstaltninger truffet af udbydere af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester og af informationssamfundstjenester og udstede henstillinger om bedste praksis og resultatindikatorer om det sikkerhedsniveau, som disse foranstaltninger bør føre til.

________________

* EUT L 105 af 13.4.2006, s. 54.

"

c)  Som stk. 3 og 4 tilføjes:"

3.  Sker der brud på sikkerheden, der fører til hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring, ubeføjet videregivelse af eller adgang til persondata, der sendes, lagres eller på anden måde behandles i forbindelse med udbuddet af offentligt tilgængelige kommunikationstjenester i Fællesskabet, som sandsynligvis vil skade brugerne, skal udbyderen af offentligt tilgængelige kommunikationstjenester og enhver anden virksomhed, der udbyder tjenester til forbrugerne via internettet og er den registeransvarlige, og udbyderen af informationssamfundstjenester uden unødig forsinkelse underrette ▌ den nationale tilsynsmyndighed eller den kompetente myndighed i henhold til medlemsstatens individuelle lovgivning om bruddet. Underretningen til den kompetente myndighed skal mindst indeholde en beskrivelse af bruddets karakter og anbefalinger af, hvordan dets mulige negative virkninger kan afbødes. Underretningen til den kompetente myndighed skal derudover beskrive følgerne af bruddet, og hvilke modforholdsregler udbyderen har truffet.

Udbyderen af offentligt tilgængelige kommunikationstjenester og enhver anden virksomhed, der udbyder tjenester til forbrugerne via internettet og er den registeransvarlige, og udbyderen af informationssamfundstjenester skal på forhånd underrette deres brugere, hvis de skønner det nødvendigt for at undgå overhængende og direkte fare for forbrugernes rettigheder og interesser.

Orientering af en abonnent eller en person om et brud på sikkerheden bør ikke kræves, hvis udbyderen over for den kompetente myndighed har vist, at den har gennemført passende teknologiske beskyttelsesforanstaltninger, og at disse foranstaltninger er blevet anvendt på de data, som sikkerhedsbruddet vedrørte. Sådanne teknologiske beskyttelsesforanstaltninger skal gøre dataene uforståelige for en hvilken som helst person, der ikke må få adgang til disse data.

4.  Den kompetente myndighed vurderer og fastslår, hvor alvorligt bruddet på sikkerheden er. Hvis bruddet skønnes alvorligt, kræver den kompetente myndighed, at udbyderen af den offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjeneste og udbyderen af informationssamfundstjenester uden unødig forsinkelse underretter de personer, der er berørt af bruddet. Underretningen skal indeholde de elementer, der er anført i stk. 3.

Underretningen om et alvorligt brud kan udsættes i tilfælde, hvor den kan hindre en strafferetlig efterforskning vedrørende det alvorlige brud.

Udbydere underretter årligt deres berørte brugere om alle brud på sikkerheden, der har ført til hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring, ubeføjet videregivelse af eller adgang til persondata, der sendes, lagres eller på anden måde behandles i forbindelse med udbuddet af offentligt tilgængelige kommunikationstjenester i Fællesskabet.

De nationale tilsynsmyndigheder kontrollerer også, om selskaberne har opfyldt deres underretningsforpligtelser i henhold til denne artikel korrekt, og pålægger passende sanktioner, herunder offentliggørelse i nødvendigt omfang, i tilfælde af brud på underretningsforpligtelsen.

5.  Alvoren af et brud, der kræver underretning af abonnenterne, fastslås ud fra omstændighederne omkring bruddet, f.eks. risikoen for de personoplysninger, der er berørt af bruddet, den type data, der er berørt af bruddet, antallet af berørte abonnenter og den umiddelbare eller potentielle virkning af bruddet på udbydelsen af tjenester.

6.  For at sikre en ensartet gennemførelse af de foranstaltninger, der er anført i stk. 1til 5, skal Kommissionen efter at have hørt den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse og Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) anbefale tekniske gennemførelsesforanstaltninger om ║ blandt andet de foranstaltninger, der er beskrevet i stk. 1, litra a), og om, under hvilke omstændigheder informations- og underretningskravene i stk. 4 og 5, gælder, samt hvilke former og procedurer der skal anvendes. Kommissionen inddrager alle relevante aktører, særlig med henblik på at blive informeret om de bedste tekniske og økonomiske metoder, der er passende til at forbedre gennemførelsen af dette direktiv.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 14a, stk. 2. I særlig hastende tilfælde kan Kommissionen anvende hasteproceduren i artikel 14a, stk. 3.

"

5)  Artikel 5, stk. 3, affattes således:"

3.  Medlemsstaterne sikrer, at det er forbudt at lagre oplysninger eller at opnå adgang til oplysninger, der allerede er lagret, i en abonnents eller brugers terminaludstyr, enten direkte eller indirekte eller ved hjælp af enhver type lagringsmedium, medmindre abonnenten eller brugeren har givet forudgående samtykke hertil, under hensyntagen til at browserindstillinger udgør et forudgående samtykke, og får klare og fyldestgørende oplysninger, bl.a. om formålet med behandlingen i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF, og får ret til at nægte den registeransvarlige mulighed for at foretage en sådan behandling. Dette er ikke til hinder for teknisk lagring eller adgang til oplysninger, hvis det alene sker med det formål at overføre ▌ kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet eller er absolut påkrævet for at levere en informationssamfundstjeneste, abonnenten eller brugeren udtrykkelig ønsker.

"

6)  Artikel 6 ændres således:

a)  Stk. 3 affattes således:"

3.  Med henblik på markedsføring af elektroniske kommunikationstjenester eller levering af tillægstjenester er det tilladt udbyderen af en offentligt tilgængelig elektronisk kommunikationstjeneste at behandle de i stk. 1 omtalte oplysninger i det omfang og tidsrum, som sådanne tjenester eller markedsføringen kræver, hvis den abonnent eller bruger, som oplysningerne vedrører, på forhånd har givet sit samtykke hertil. Brugeren eller abonnenten skal på et hvilket som helst tidspunkt have mulighed for at trække sit samtykke til behandling af trafikdata tilbage.

"

b)  Følgende stykke tilføjes:"

7.  Uanset overholdelsen af andre bestemmelser end artikel 7 i direktiv 95/46/EF og dette direktivs artikel 5 kan trafikdata behandles i den registeransvarliges legitime interesse med det formål at implementere tekniske foranstaltninger for at garantere net- og informationssekkerheden som defineret i artikel 4, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 460/2004 af 10. marts 2004 om oprettelse af et europæisk agentur for net- og informationssikkerhed*, af en offentlig elektronisk kommunikationstjeneste, et offentligt eller privat elektronisk kommunikationsnet, en informationssamfundstjeneste eller terminaludstyr og elektronisk kommunikationsudstyr forbundet hermed, undtagen hvor sådanne interesser overskygges af den registreredes interesser, hvad angår grundlæggende rettigheder og friheder. Behandlingen må kun omfatte det strengt nødvendige i forbindelse med sikkerhedsaktiviteten.

________________

* EUT L 77 af 13.3.2004, s. 1.

"

   7) Artikel 13 ændres således:

a)  Stk. 1, affattes således:"

1.  Anvendelse af automatiserede opkalds- og kommunikationsanordninger uden menneskelige indgreb (automatisk opkaldsmaskine), telefaxapparater (fax) eller elektronisk post (herunder tekstmeddelelser (sms) og multimedietjenester (mms) med henblik på direkte markedsføring kan kun tillades over for abonnenter, som forudgående har givet deres samtykke hertil.

"

b)  Stk. 4, affattes således:"

4.  Udsendelse af elektronisk post som led i direkte markedsføring, hvorved identiteten af den afsender, på hvis vegne meddelelsen sendes, tilsløres eller holdes skjult, eller i modstrid med artikel 6 i direktiv 2000/31/EF, eller som indeholder links til steder, der har skadelig eller svigagtig hensigt, eller uden en adresse, som modtageren kan henvende sig til for at få standset sådanne henvendelser, er under alle omstændigheder forbudt.

"

c)  Følgende indsættes som stk. 6:"

6.  Uden at indskrænke en eventuel administrativ klageadgang, som blandt andet kan indføres i medfør af artikel 15a, stk. 2, sikrer medlemsstaterne, at fysiske og juridiske personer med en legitim interesse i at bekæmpe overtrædelser af nationale bestemmelser i medfør af dette direktiv, herunder en udbyder af elektroniske kommunikationstjenester, der vil beskytte sine legitime forretningsinteresser eller sine kunders interesser, kan indbringe sådanne overtrædelser for domstolene.

"

8)  Artikel 14, stk. 3, affattes således:"

3.  Hvor der er behov herfor, kan der vedtages foranstaltninger for at sikre, at terminaludstyr fremstilles på en måde, der er forenelig med brugernes ret til at beskytte og kontrollere anvendelsen af deres personoplysninger i overensstemmelse med direktiv 1999/5/EF og Rådets beslutning 87/95/EØF af 22. december 1986 om standardisering inden for informationsteknologi og telekommunikation*. Foranstaltningerne skal være i overensstemmelse med princippet om teknologineutralitet.

________________

* EFT L 36 af 7.2.1987, s. 31.

"

9)  Som artikel 14a indsættes:"

Artikel 14a

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af det kommunikationsudvalg, der er nedsat ved artikel 22 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet).

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

3.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1, 2, 4 og 6, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

"

10)  I artikel 15 indsættes som stk. 1a:"

1b. Udbydere af offentligt tilgængelige kommunikationstjenester og udbydere af informationssamfundstjenester underretter uden unødig forsinkelse de uafhængige databeskyttelsesmyndigheder om alle anmodninger om adgang til brugeres personoplysninger, der er modtaget i henhold til stk. 1, herunder om den retlige begrundelse og den retsprocedure, der anvendes på den enkelte anmodning. Den uafhængige databeskyttelsesmyndighed underretter de relevante retsmyndigheder om sager, hvor den vurderer, at bestemmelserne i den nationale lovgivning ikke er blevet overholdt.

"

11)  Som artikel 15a indsættes:"

Artikel 15a

Gennemførelse og håndhævelse

1.  Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner bl.a. strafferetlige sanktioner, hvis det er relevant, for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den [tidsfrist for gennemførelse af ændringsretsakten] Kommissionen meddelelse om disse sanktionsbestemmelser og giver omgående meddelelse om senere ændringer af betydning for dem.

2.  Uden at indskrænke en eventuel adgang til at klage ved domstolene sikrer medlemsstaterne, at den nationale tilsynsmyndighed har beføjelse til at beordre overtrædelser som omhandlet i stk. 1 bragt til ophør.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder har alle nødvendige beføjelser og ressourcer til efterforskning, herunder mulighed for at skaffe sig relevante oplysninger, som de måtte have brug for under overvågningen og håndhævelsen af nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv.

4.  For at sikre, at samarbejdet hen over grænserne om at håndhæve de nationale love, der vedtages i medfør af dette direktiv, og for at tilvejebringe harmoniserede vilkår for udbuddet af tjenester, der medfører datastrømme hen over grænserne, kan Kommissionen vedtage tekniske gennemførelsesforanstaltninger efter at have hørt ENISA, Artikel 29-Gruppen vedrørende Databeskyttelse og de relevante tilsynsmyndigheder.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 14a, stk. 2. I særlig hastende tilfælde kan Kommissionen anvende hasteproceduren i artikel 14a, stk. 3.

"

12)  Artikel 18 affattes således:"

Artikel 18

Revision

Efter at have hørt Artikel 29-Gruppen vedrørende Databeskyttelse og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse forelægger Kommissionen senest ...(21) Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om dette direktivs gennemførelse, dets virkninger for erhvervsdrivende og forbrugere, navnlig hvad angår bestemmelserne om uanmodet kommunikation, underretninger om brud og offentlige eller private tredjeparters anvendelse af personoplysninger til formål, som ikke er omfattet af dette direktiv, under hensyntagen til det internationale miljø. Kommissionen kan med henblik herpå anmode medlemsstaterne om oplysninger, som fremsendes hurtigst muligt. Kommissionen forelægger i givet fald forslag til ændring af dette direktiv og tager hensyn til resultaterne af ovennævnte rapport, eventuelle ændringer i sektoren, Lissabontraktaten om ændring af EU-traktaten og EF-traktaten*, særlig de nye kompetencer vedrørende databeskyttelsesforhold i henhold til artikel 16 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og alle andre forslag, som den måtte finde nødvendige med henblik på at øge direktivets effektive virkning.

Efter at have hørt Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, Artikel 29-Gruppen vedrørende Databeskyttelse og andre interesserede parter, herunder repræsentanter for industrien, forelægger Kommissionen senest ...+ Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg en beretning, der er baseret på en indgående undersøgelse, med henstillinger om standardbrug af IP-adresser og anvendelse af direktivet om beskyttelse af personoplysninger og databeskyttelsesdirektivet, hvad angår indsamling og videre behandling af IP-adresser.

________________

* EUT C 306 af 17.12.2007, s. 1.

"

Artikel 3

Ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004

I bilaget til ║ forordning (EF) nr. 2006/2004 ║ tilføjes følgende punkt:"

17.  For så vidt angår forbrugerbeskyttelse: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor, artikel 13 (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37.)

"

Artikel 4

Gennemførelse i national ret

1.  Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den […] de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Europa-Parlamentet og Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fra den [...].

Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.  Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 5

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på [...dagen] efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 6

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i ║

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 224 af 30.8.2008, s. 50.
(2) EUT C 257 af 9.10.2008, s. 51.
(3) EUT C 181 af 18.7.2008, s. 1.
(4) Europa-Parlamentets holdning af 24.9.2008.
(5) EFT L 108 af 24.4.2002, s. 7.
(6) EFT L 108 af 24.4.2002, s. 21.
(7) EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33.
(8) EFT L 108 af 24.4.2002, s. 51.
(9) EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37.
(10) EFT L 91 af 7.4.1999, s. 10.
(11) EUT L 178 af 17.7.2000, s. 1.
(12) EFT L 249 af 17.9.2002, s. 21.
(13) EUT L 49 af 17.2.2007, s. 30.
(14) EUT L 332 af 18.12.2007, s. 27.
(15) EFT L 115 af 17.4.1998, s. 31.
(16) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
(17) EUT L 105 af 13.4.2006, s. 54.
(18) EUT L 364 af 9.12.2004, s. 1.
(19) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
(20) EUT C 306 af 17.12.2007, s. 1.
(21)+ To år efter dette direktivs ikrafttræden.


BILAG I

BESKRIVELSE AF FACILITETER OG TJENESTER NÆVNT I ARTIKEL 10 (KONTROL MED UDGIFTER), ARTIKEL 29 (SUPPLERENDE FACILITETER) OG ARTIKEL 30 (FORANSTALTNINGER FOR AT LETTE UDBYDERSKIFT)

Del A

I artikel 10 omhandlede faciliteter og tjenester:

a)  Specificerede regninger

Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder med forbehold af bestemmelserne i den relevante lovgivning om beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred kan fastlægge et mindsteniveau for de specificerede regninger, som de udpegede virksomheder (jf. artikel 8) sender til slutbrugerne uden beregning, for at disse kan

   i) kontrollere og styre, hvilke beløb der er debiteret for anvendelse af det offentlige kommunikationsnet på et fast sted og/eller tilhørende offentligt tilgængelige telefonitjenester, og
   ii) følge tilstrækkeligt med i deres forbrug og udgifter og på den måde til en vis grad styre regningernes størrelse.

For en rimelig pris eller gratis kan abonnenterne eventuelt tilbydes en større detaljeringsgrad.

Opkald, der er gratis for den kaldende abonnent, herunder opkald til hjælpetjenester, må ikke figurere på den kaldende abonnents specificerede regning.

b)  Selektiv spærring af udgående opkald uden beregning

Herved forstås en gratis facilitet, hvor abonnenten efter anmodning til en udpeget virksomhed, der udbyder telefonitjenester, kan få spærret udgående opkald eller andre former for kommunikation af nærmere bestemte typer eller til nærmere bestemte typer numre.

c)  Forudbetalingssystemer

Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder kan forlange, at de udpegede virksomheder giver forbrugerne mulighed for forudbetaling af tilslutning til det offentlige kommunikationsnet og af brug af de offentligt tilgængelige telefonitjenester.

d)  Ratevis betaling af oprettelsesgebyrer

Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder kan forlange, at de udpegede virksomheder giver forbrugerne mulighed for at betale for tilslutning til det offentlige kommunikationsnet i flere rater.

e)  Manglende betaling

Medlemsstaterne tillader, at der træffes nærmere bestemte, rimeligt afpassede, ikke-diskriminerende og offentliggjorte foranstaltninger med det formål at få dækket ubetalte regninger fra operatører, der er udpeget i medfør af artikel 8. Disse foranstaltninger skal omfatte bestemmelser om, at abonnenten på forhånd varsles behørigt om eventuelle følger i form af afbrydelse af tjenesten eller afkobling fra nettet. Bortset fra tilfælde af svig, gentagne tilfælde af for sen betaling eller manglende betaling sikrer disse foranstaltninger, at det, så vidt det er teknisk muligt, kun er den berørte tjeneste, der afbrydes. Afkobling fra nettet på grund af manglende betaling bør først finde sted, efter at abonnenten har fået en advarsel herom i passende tid i forvejen. Medlemsstaterne kan tillade, at der inden fuldstændig afkobling fra nettet bliver en periode med begrænset betjening, hvor der kun kan benyttes tjenester, som er gratis for abonnenten (f.eks. 112-opkald). Adgangen til alarmtjenester gennem 112 kan spærres i tilfælde af gentagen misbrug fra brugerens side.

f)  Udgiftskontrol

Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder pålægger alle udbydere af offentlige kommunikationsnet at tilbyde abonnenterne midler til at kontrollere udgiften til telekommunikationstjenesterne, herunder gratis underretning af kunderne i tilfælde af unormale forbrugsmønstre.

g)  Rådgivning

Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder pålægger alle udbydere af offentlige kommunikationsnet en gang årligt at anbefale kunderne deres bedste tilgængelige takstpakke på grundlag af forbrugerens forbrugsmønstre i det foregående år.

Del B

Liste over de i artikel 29 omhandlede faciliteter:

a)  Tonesignalering eller DTMF (dual-tone multi-frequency operation)

Herved forstås, at det offentlige kommunikationsnet understøtter brugen af DTMF-toner som defineret i ETSI ETR 207 til end-to-end-signalering gennem nettet, både inden for den enkelte medlemsstat og mellem medlemsstaterne indbyrdes.

b)  Nummervisning

Herved forstås, at den kaldte part kan se den kaldende parts nummer, inden samtalen etableres.

Denne facilitet skal udbydes i overensstemmelse med den relevante lovgivning om beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred, navnlig direktiv 2002/58/EF.

I det omfang, det er teknisk muligt, stiller operatørerne data og signaler til rådighed for at gøre det lettere at tilbyde nummervisning og tonesignalering på tværs af medlemsstaternes grænser.

c)  Tjenester i tilfælde af tyveri

Medlemsstaterne sikrer, at der etableres et frinummer, som er fælles for alle udbydere af telefonitjenester, til brug for anmeldelse af tyveri af en terminal og øjeblikkelig afbrydelse af de tjenester, der er knyttet til abonnementet. Også handicappede brugere skal kunne anvende denne tjeneste. Brugerne skal jævnligt oplyses om eksistensen af dette nummer, som skal være let at huske.

d)  Beskyttelsessoftware

Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder kan pålægge operatørerne gratis at stille pålidelig, let anvendelig og frit og fuldstændigt konfigurabel beskyttelses- eller filtreringssoftware til rådighed for deres abonnenter for at kontrollere børns eller sårbare personers adgang til indhold, der er uegnet for dem.

Trafikovervågningsdata, som denne software eventuelt indsamler, er udelukkende til brug for abonnenten.

Del C

Gennemførelse af bestemmelserne om nummerportabilitet i artikel 30

Kravet om, at alle abonnenter med numre fra de nationale nummerplaner, efter anmodning kan beholde deres nummer eller numre uafhængigt af, hvilken virksomhed der leverer tjenesten, gælder:

   a) for så vidt angår geografiske numre på et bestemt sted, og
   b) for så vidt angår ikke-geografiske numre på et hvilket som helst sted.

Dette afsnit finder ikke anvendelse på nummerportabilitet mellem net, der udbyder tjenester på et fast sted, og mobilnet.


BILAG II

INFORMATION, DER SKAL OFFENTLIGGØRES I HENHOLD TIL ARTIKEL 21 (TRANSPARENS OG OFFENTLIGGØRELSE AF OPLYSNINGER)

Den nationale tilsynsmyndighed er ansvarlig for, at oplysningerne i dette bilag offentliggøres som foreskrevet i artikel 21. Den nationale tilsynsmyndighed afgør, hvilke oplysninger der skal offentliggøres af de virksomheder, der udbyder offentlige kommunikationsnet og/eller offentligt tilgængelige telefonitjenester, og hvilke oplysninger der skal offentliggøres af den nationale tilsynsmyndighed selv for at sikre, at forbrugerne har mulighed for at træffe et informeret valg. ▌

1.  Navn og adresse på virksomheden/virksomhederne

Det vil sige navn og hovedsædeadresse på den eller de virksomheder, der udbyder offentlige kommunikationsnet og/eller offentligt tilgængelige telefonitjenester.

2.  Beskrivelse af ydelserne

2.1.  Omfanget af de ydelser, der udbydes.

2.2.  Standardtakster med en angivelse af de tjenester, der ydes, og indholdet af hvert takstelement ▌ (f.eks. tilslutningsafgifter, alle former for brugsafgifter, vedligeholdelsesafgifter). Desuden angives nærmere oplysninger om standardrabatter, særlige og målrettede takstordninger og ekstragebyrer og omkostninger til terminaludstyr.

2.3.  Kompensations-/tilbagebetalingspolitik, herunder nærmere oplysninger om eventuelle kompensations- eller tilbagebetalingsordninger.

2.4.  Tilbudte vedligeholdelsestyper.

2.5.  Standardkontraktvilkår, herunder i givet fald oplysninger om en mindste kontraktperiode, om, hvordan kontrakten kan opsiges, og om procedurer og direkte afgifter i forbindelse med portering af numre og andre identifikationsmidler.

3.  Tvistbilæggelsesordninger, herunder ordninger, der er fastlagt af den pågældende virksomhed

4.  Oplysninger om rettigheder i forbindelse med forsyningspligtydelser, herunder de faciliteter og tjenester, der er nævnt i bilag I.


BILAG III

PARAMETRE FOR TJENESTEKVALITET

PARAMETRE, DEFINITIONER OG MÅLEMETODER FOR LEVERINGSTID OG TJENESTEKVALITET, JF. ARTIKEL 11 OG 22

For virksomheder, der er udpeget til at udbyde adgang til et offentligt kommunikationsnet

PARAMETER

(Note 1)

DEFINITION

MÅLEMETODE

Leveringstid for tilslutning

ETSI EG 202 057

ETSI EG 202 057

Fejlhyppighed pr. abonnentledning

ETSI EG 202 057

ETSI EG 202 057

Ventetid for fejlretning

ETSI EG 202 0571

ETSI EG 202 057

For virksomheder, der er udpeget til at udbyde en offentligt tilgængelig telefonitjeneste

Etableringstid for samtaler

(Note 2)

ETSI EG 202 057

ETSI EG 202 057

Svartider for telefonistekspederede tjenester

ETSI EG 202 057

ETSI EG 202 057

Svartider for nummeroplysningstjenester

ETSI EG 202 057

ETSI EG 202 057

Procent funktionsdygtige offentlige mønt- og korttelefoner

ETSI EG 202 057

ETSI EG 202 057

Klager over urigtig fakturering

ETSI EG 202 057

ETSI EG 202 057

Procent mislykkede opkald

(Note 2)

ETSI EG 202 057

ETSI EG 202 057

Der er tale om version 1.1.1 af ETSI EG 202 057 (april 2000).

Note 1

Parametrene bør måles således, at der kan foretages en præstationsanalyse på regionalt niveau (dvs. mindst med en detaljeringsgrad, der svarer til niveau 2 i Eurostats nomenklatur for statistiske territoriale enheder (NUTS)).

Note 2

Medlemsstaterne kan beslutte ║ ikke at kræve ajourførte oplysninger vedrørende kvalitetsmålene for disse to indikatorer, hvis det kan dokumenteres, at kvaliteten inden for disse to områder er tilfredsstillende.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik