Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sin beslutning af 4. september 2007 om bedre lovgivning 2005 - anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (13. rapport)(1),

-   der henviser til sin beslutning af 4. september 2007 om bedre lovgivning i Den Europæiske Union(2),

-   der henviser til sin beslutning af 4. september 2007 om en strategi til forenkling af de lovgivningsmæssige rammer(3),

-   der henviser til sin beslutning af 4. september 2007 om institutionelle og retlige virkninger af anvendelsen af soft law-instrumenter(4),

-   der henviser til Kommissionens beretning med titlen ' "Bedre lovgivning 2006" i overensstemmelse med artikel 9 i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (14. rapport)' (KOM(2007)0286),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Anden strategiske gennemgang af programmet for bedre lovgivning i Den Europæiske Union" (KOM(2008)0032),

-   der henviser til Kommissionens arbejdsdokument med titlen "Anden statusrapport om strategien til forenkling af de lovgivningsmæssige rammer" (KOM(2008)0033),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Hurtige tiltag for 2008 til reduktion af administrative byrder i Den Europæiske Union" (KOM(2008)0141),

-   der henviser til Kommissionens arbejdsdokument med titlen "Reduktion af administrative byrder i Den Europæiske Union – Statusrapport for 2007 og perspektiver for 2008" (KOM(2008)0035),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0355/2008),

A.   der henviser til, at Den Europæiske Unions lovgivningsmæssige rammer bør bygge på klarheds- og effektivitetskriterier,

B.   der henviser til, at en forbedring af lovgivningsprocedurerne kan bidrage til opnåelsen af Den Europæiske Unions målsætninger,

C.   der henviser til, at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er centrale principper i primærretten, og at de på områder, hvor Fællesskabet ikke er i besiddelse af eksklusiv lovgivningskompetence, ubetinget må respekteres,

D.   der henviser til, at en korrekt anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitets–princippet vil yde et grundlæggende bidrag til at konsolidere fællesskabslovgivningens autoritet og effektivitet samt til at sikre, at beslutningerne træffes tættere på borgerne, og dermed i sidste instans til at sikre øget accept af Den Europæiske Union i befolkningen, og at disse principper er en forudsætning for at kunne legitimere fællesskabstiltags hensigtsmæssighed og rækkevidde, idet de giver medlemsstaterne mulighed for at udøve deres egne lovgivningsbeføjelser som led i et samarbejde mellem de forskellige forvaltningsniveauer, hvorved retssikkerheden styrkes,

E.   der henviser til, at Fællesskabets regeldannelse i dag er underlagt anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, hvilket kræver, at der forefindes procedurer for samordning med de nationale lovgivende, udøvende og dømmende myndigheder for at sikre såvel nødvendigheden som retmæssigheden af Den Europæiske Unions virksomhed,

F.   der henviser til, at Kommissionen med henblik på forbedringen af Den Europæiske Unions regelværk lægger vægt på en række betydningsfulde aspekter såsom konsekvensanalyser, reduktion af administrative omkostninger og forenkling, forbedring og ajourføring af eksisterende retsakter,

G.   der henviser til, at Kommissionen i denne forbindelse tillægger det betydning at etablere en åben dialog med arbejdsmarkedets parter og de nationale lovgivere,

H.   der henviser til, at Kommissionen i sin "første statusrapport om strategien til forenkling af de lovgivningsmæssige rammer" (KOM(2006)0690) bebudede omkring 50 kodifikationsinitiativer for 2006, hvoraf kun 36 rent faktisk blev fremsendt til Parlamentet, medens kun 21 af de i alt 200 kodifikationsinitiativer, der blev bebudet for 2007, blev forelagt for Parlamentet,

I.   der henviser til, at Kommissionen i det rullende forenklingsprogram, der er knyttet som bilag til ovennævnte "anden statusrapport om strategien til forenkling af de lovgivningsmæssige rammer" betragter revision og omarbejdning som ækvivalente for gældende retsakter på forskellige områder (bygningers energieffektivitet, civil luftfart m.m.),

J.   der henviser til, at Kommissionen har forpligtet sig til at fremlægge et handlingsprogram, som i perioden frem til 2012 skal nedbringe Den Europæiske Unions virksomheders administrative byrder med 25 %, og at den med dette for øje har foreslået en række hurtige tiltag inden for forskellige lovgivningsområder,

1.   støtter Kommissionens målsætning om at forbedre kvaliteten af fællesskabslovgivningen og mindske lovgivningsbyrden, bl.a. ved at afskaffe lovgivning, der er unødvendig, hæmmer vækst og modvirker innovation; understreger, at der bør gøres en endnu større indsats på en række områder for at sikre, at lovgivningen om det indre marked resulterer i det størst mulige økonomiske udbytte;

2.   går ind for, at lovgivningen baseres på principper, og at der fokuseres på kvalitet frem for kvantitet; ser debatten om bedre lovgivning som en god lejlighed til at betragte lovgivningsarbejdet som en proces, der har til formål at nå klart definerede politiske mål ved at forbedre fællesskabslovgivningen til fordel for vækst og beskæftigelse og ved på forpligtende vis at inddrage alle berørte parter i alle faser af denne proces fra forberedelsen til håndhævelsen;

3.   understreger, for så vidt angår bestræbelserne på at nå frem til bedre lovgivning, den betydning, som nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet har for såvel begrænsningen af antallet af unødvendige administrative byrder for medlemsstaterne og de af lovgivningen berørte parter som for sikringen af øget accept blandt EU-borgerne af de foranstaltninger, der i overensstemmelse med disse to principper kun kan træffes på fællesskabsplan;

4.   støtter Kommissionens bestræbelser på at forenkle Fællesskabets regelværk;

5.   glæder sig over Kommissionens forbedrede procedurer for høring af berørte parter i forbindelse med udarbejdelsen af dens lovgivningsmæssige forslag, og bemærker, at de hørte parter generelt har reageret positivt på den måde, hvorpå Kommissionen fremmer deres deltagelse;

6.   finder det beklageligt, at Kommissionen, endskønt den har forbedret sine procedurer, fortsat udarbejder separate dokumenter vedrørende henholdsvis forenkling og bedre lovgivning, og at disse dokumenter indeholder ikke-sammenfaldende lister over forenklingsinitiativer, hvilket gør det umuligt at danne sig et fuldstændigt overblik over Kommissionens strategi; understreger, at denne overflod af sådanne dokumenter må undgås; opfordrer Kommissionen til at udarbejde et samlet dokument for hvert år; understreger, at der er behov for politiske vurderinger og godt samarbejde på EU-plan, navnlig gennem bestræbelser fra Parlamentets, Rådets og Kommissionens side;

7.   mener, at objektive konsekvensanalyser er et vigtigt værktøj til bedømmelse af Kommissionens forslag, og kræver derfor, at gennemførelsen af konsekvensanalyser underkastes ekstern uafhængig kontrol;

8.   mener, at høringer og konsekvensanalyser er af afgørende betydning for en bedre udformet fællesskabslovgivning, og at de ikke hverken bør øge bureaukratiet eller udgøre bureaukratiske hindringer, som gør det umuligt for Kommissionen at handle, men i stedet bør bidrage til at skabe en fornuftig lovgivningsmæssig ramme, der fremmer væksten i EU;

9.   understreger behovet for cost-benefit-analyser, der afspejler omkostningerne i forbindelse med gennemførelsen af direktiver i national ret og ændrer de lovgivningsmæssige rammer for virksomheder og enkeltpersoner; er imidlertid klar over, at sådanne cost-benefit-analyser ikke er nogen erstatning for politisk debat om fordele og ulemper ved en bestemt lovgivning;

10.   mener, at Parlamentet og Rådet, når de foreslår ændringer, bør tage hensyn til både Kommissionens og deres egne konsekvensanalyser for at forbedre kvaliteten i udarbejdelsen af lovgivning;

11.   mener endvidere, at objektive konsekvensanalyser til dels må baseres på tidlig og bred høring af de berørte parter; opfordrer Kommissionen til i sine konsekvensanalyser at medtage en bred vifte af scenarier og strategimuligheder (herunder om nødvendigt muligheden for ikke at foretage sig noget) som grundlag for omkostningseffektive og holdbare løsninger;

12.   håber, at medtagelsen af et overslag over administrative omkostninger i konsekvensanalyserne vil tjene til at forbedre sidstnævntes kvalitet;

13.   fremhæver betydningen af den politiske evaluering, der på EU plan foretages af organer, der repræsenterer borgerne, såsom Parlamentet, eller organer, der repræsenterer lokale og sociale organer, såsom henholdsvis Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg;

14.   tager forbehold over for hensigtsmæssigheden af at fremme selv- og samregulering, som i sidste instans risikerer at udmønte sig i en slags "lovgivningsmæssig afholdenhed", der kun vil være til fordel for pressionsgrupper og andre magtfulde økonomiske aktører, og tilslutter sig derfor Kommissionens konklusion om, at forordninger fortsat er det enkleste middel til at nå Den Europæiske Unions mål og til at tilvejebringe retssikkerhed for både erhvervsliv og borgere; opfordrer Kommissionen til at udforme en mere sammenhængende tilgang til dette spørgsmål;

15.   understreger, at ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger bør respektere magtbalancen mellem institutionerne og deres respektive roller; ønsker at yde et velgennemtænkt og sammenhængende bidrag til sådanne foranstaltninger på grundlag af erfaringer; understreger, at der er behov for politisk opbakning bag sådanne innovative foranstaltninger;

16.   finder det nødvendigt at styrke EU's formelle normsystem som beskrevet i traktaterne og at undgå "smutveje" i form af uformelle normsæt uden bindende virkning;

17.   glæder sig over, at Kommissionen har taget skridt til at afhjælpe forsinkelserne i oversættelsen til de nye officielle sprog i Den Europæiske Union af de tekster, der er ved at blive kodificeret; finder det beklageligt, at Kommissionen efter at have bebudet ca. 50 kodifikationsinitiativer for 2006 og ca. 200 for 2007 kun har fremsendt henholdsvis 36 og 21 forslag til Parlamentet;

18.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at henholde sig til de offentliggjorte kodifikations- og omarbejdningslister og så vidt muligt forelægge alle de bebudede initiativer for lovgiveren og i givet fald begrunde enhver undladelse heraf; understreger, at Parlamentet har vist sin gode vilje ved at ændre artikel 80 og 80a i sin forretningsorden, således at det er blevet muligt at vedtage sådanne forenklingsinitiativer ved en hurtigere og enklere procedure;

19.   erindrer endvidere Kommissionen om, at kodifikations- og omarbejdningsinitiativer vedtages af Parlamentet inden for rimelige frister, og at de længere frister, der kan forekomme i forbindelse med andre forenklingsinitiativer, skyldes det forhold, at de pågældende initiativer er almindelige lovgivningsforslag, som er underlagt den normale procedure for vedtagelse og de normale frister:

20.   bekræfter sit ønske om, at Kommissionen anvender omarbejdning som normal lovgivningsteknik, også i de tilfælde hvor der er tale om forslag til "revision" af gældende lovtekster, således at det for hvert initiativ bliver muligt at danne sig et fuldstændigt overblik over hele teksten, herunder detailændringerne, og således at det klart fremgår, hvilke dele der er nye, og hvilke der forbliver uændrede;

21.   opfordrer ligeledes Kommissionen til, når en omarbejdning ikke er mulig, at lade den normale lovgivningsteknik omfatte en kodifikation af de successive ændringer af den pågældende retsakt inden for en frist på maksimalt seks måneder; er i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning(5) af den opfattelse, at man sammen med Rådet og Kommissionen og med en passende inddragelse af de berørte parter kunne udvikle specifikke strukturer med det formål at fremme forenklingen;

22.   erindrer om, at tvetydige og ineffektive soft-law instrumenter kan indvirke negativt på EU-rettens udvikling og på ligevægten mellem institutionerne, og at de derfor - for så vidt som traktaterne giver mulighed for at benytte dem, og for så vidt som de på ingen måde strider mod den i primærretten fastsatte kompetencefordeling - kun bør anvendes med stor forsigtighed og under alle omstændigheder på en måde, der tilgodeser retssikkerheden;

23.   finder det positivt, at Kommissionen har besluttet at sende alle sine nye forslag og høringsdokumenter direkte til de nationale parlamenter for at give dem lejlighed til at reagere i den fase, der går forud for udarbejdelsen af fællesskabsretten, og dermed foregribe bestemmelserne i Lissabontraktaten; er fuldstændig enig i, at denne form for samarbejde er en vigtig forudsætning for at kunne forbedre kvaliteten og anvendelsen af fællesskabslovgivningen, navnlig nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

24.   mener, at gennemførelse i national ret bør overvåges på en seriøs og proaktiv måde for at undgå divergerende fortolkninger og overregulering ("gold-plating"); ønsker, at Kommissionen sammen med tilsynsførende og ekspertgrupper spiller en aktiv rolle i gennemførelsen på både fællesskabsplan og nationalt plan, eftersom en tidlig analyse kan forhindre forsinkelser og unødvendig belastning af virksomhederne; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvilke yderligere foranstaltninger der kan træffes for at undgå overregulering ("gold-plating"), herunder indførelse af en direkte søgsmålsret for borgerne; slår til lyd for, at der foretages "opfølgningskonsekvensanalyser" for at undersøge, hvordan beslutninger i realiteten gennemføres på nationalt og lokalt plan; støtter anvendelsen af forordninger som et stadig mere hensigtsmæssigt redskab; foreslår atter, at Parlamentet i nært samarbejde med sine nationale partnere indfører en egentlig overvågningsprocedure for gennemførelse af retsakter i national ret;

25.   finder, at der med henblik på at øge effektiviteten af forbindelserne med de nationale parlamenter er behov for en fælles forståelse af de vilkår, som nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet indebærer; støtter fuldt ud Kommissionens initiativ til i den forbindelse at anvende en række standardspørgsmål med henblik på udarbejdelsen af de begrundelser, der ledsager Kommissionens forslag, således som anført i bilag 3 til Kommissionens arbejdsdokument SEK(2007)0737;

26.   glæder sig over, at Kommissionen har bebudet en revision af gældende fællesskabsret på områderne selskabsret, regnskaber og revision og håber snarest at modtage konkrete forslag i den henseende;

27.   fremhæver på ny nødvendigheden af at nedbringe de unødvendige administrative byrder, som virksomhederne må bære for at leve op til de oplysningskrav, der stilles i såvel EU-lovgivningen som de nationale gennemførelsesbestemmelser; understreger, at Kommissionens målsætning om senest i 2012 at nedbringe de administrative byrder med 25 % skal være en nettomålsætning i den forstand, at en nedbringelse inden for bestemte områder ikke må udhules ved indførelse af nye administrative byrder på andre områder; støtter den øgede anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi på dette område; anmoder i den forbindelse Kommissionen om at undersøge, om de administrative byrder kan reduceres for alle berørte parter, uanset om disse er virksomheder eller ej;

28.   understreger, at det også er nødvendigt at fortsætte bestræbelserne på at forenkle Kommissionens samspil med borgerne f.eks. i forbindelse med udbud, finansielle tjenesteydelser, forskningsprogrammer, statsstøtteregler og ansøgninger om fællesskabsfinansiering;

29.   anser det for vigtigt, at revisionsklausuler anvendes på en velovervejet måde for at sikre, at lovgivningen bevarer sin relevans;

30.   bekræfter, at det er indstillet på at opretholde og styrke samarbejdet med Rådet og Kommissionen for at opfylde borgernes og virksomhedernes forventninger for så vidt angår forenklingen af fællesskabslovgivningen, navnlig med hensyn til forslagene til hurtige tiltag til reduktion af administrative byrder; understreger, at processen med at forenkle beslutningsprocedurerne for at afkorte fristerne under alle omstændigheder skal overholde de procedurekrav, der er fastlagt i traktaterne;

31.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 187 E af 24.7.2008, s. 67. (2) EUT C 187 E af 24.7.2008, s. 60 (3) EUT C 187 E af 24.7.2008, s. 72. (4) EUT C 187 E af 24.7.2008, s. 75. (5) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.