Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens 24. årsrapport af 17. juli 2007 om kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten (2006) (KOM(2007)0398),

-   der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene SEK(2007)0975 og SEK(2007)0976

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. september 2007 om et resultatorienteret Europa - anvendelse af fællesskabsretten (KOM(2007)0502),

-   der henviser til Rådets direktiv 86/378/EØF af 24. juli 1986 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger(1),

-   der henviser til Rådets direktiv 96/34/EF af 3. juni 1996 om den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS(2),

-   der henviser til Rådets direktiv 96/97/EF af 20. december 1996 om ændring af direktiv 86/378/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling for mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger(3),

-   der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse(4),

-   der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om for ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(5),

-   der henviser Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/73/EF af 23. september 2002 om ændring af Rådets direktiv 76/207/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår(6),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område,(7),

-   der henviser til sin beslutning af 21. februar 2008 om Kommissionens 23. årsrapport om kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten (2005)(8),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45 og artikel 112, stk. 2,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0363/2008),

A.   der henviser til, at effektiviteten i EU-politikkerne i høj grad afhænger af deres gennemførelse på nationalt, regionalt og lokalt plan; der henviser til, at der skal føres en meget nøje kontrol og tilsyn med medlemsstaternes overholdelse af EU-lovgivningen med henblik på at sikre, at den har den ønskede positive virkning på borgernes dagligdag,

B.   der henviser til, at en ordentlig kontrol med anvendelsen af fællesskabsretten ikke blot omfatter en evaluering af den kvantitative gennemførelse i national ret, men også af kvaliteten af gennemførelsen og fremgangsmåden i forbindelse med gennemførelsen af fællesskabsretten i medlemsstaterne,

C.   der henviser til, at det samlede antal traktatbrudsprocedurer, som Kommissionen har indledt, og som i de seneste år er steget støt til i alt 2 653 påpegede overtrædelser i 2005, i 2006 faldet en anelse til 2518; der henviser til, at tiltrædelsen af ti nye medlemsstater tilsyneladende ikke har haft nogen virkning på antallet af registrerede overtrædelser,

D.   der henviser til, at antallet af indledte procedurer for manglende meddelelse af gennemførte foranstaltninger i EUR-25 i 2006 faldt med 16 % i forhold til 2005 fra 1079 til 904 sager; der henviser til, at dette dels skyldes et fald i antallet af direktiver med gennemførelsesfrist i det pågældende år fra 123 i 2005 til 108 i 2006, dels en forbedring med hensyn til rettidig meddelelse fra medlemsstaternes side,

E.   der henviser til, at det af Kommissionens statistikker for 2006 fremgår, at domstolene i mange medlemsstater er tilbageholdende med at udnytte muligheden for at forelægge præjudicielle spørgsmål i medfør af EF-traktatens artikel 234; der henviser til, at dette kan skyldes et fortsat utilstrækkeligt kendskab til fællesskabsretten,

F.   der henviser til, at princippet om lighed for loven kræver, at Unionsborgerne er ligestillet, for så vidt angår både EU-lovgivningen og den nationale gennemførelseslovgivning, og at det derfor vil være ønskeligt, at medlemsstaterne i deres officielle statstidender i forbindelse med udløbet af fristen for gennemførelse af en europæisk retsakt ud over en udtrykkelig henvisning til gennemførelsesbestemmelserne offentliggør, hvilke nationale bestemmelser, der vedrører den pågældende retsakt, og hvilke nationale myndigheder, der er ansvarlige for deres anvendelse,

G.   der henviser til, at klager fra borgerne ikke blot har symbolsk værdi for opbygningen af "borgernes Europa", men at de også udgør et måleligt og effektivt middel til at kontrollere gennemførelsen af fællesskabsretten,

H.   der henviser til, at andragender til Parlamentet er en værdifuld kilde til information om medlemsstaternes tilsidesættelse af fællesskabsretten, og at der i de seneste år er sket en væsentlig stigning i antallet af andragender (cirka 1000 i 2006),

I.   der henviser til, at de spørgsmål, der oftest rejses i andragender, vedrører anerkendelse af eksamensbeviser og faglige kvalifikationer, beskatning, retten til fri bevægelighed på medlemsstaternes område og spørgsmål vedrørende forskelsbehandling,

J.   der henviser til, at antallet af klager til den europæiske ombudsmand forblev stabilt i 2006 med 3830 sager, idet 75 % af de modtagne klager dog faldt uden for ombudsmandens kompetenceområde og henhørte under de nationale eller regionale myndigheders ansvarsområde i medlemsstaterne; og der henviser til. at 70 % af de sager, som Ombudsmanden indledte i de forudgående år, vedrørte Kommissionen,

K.   der henviser til, at forbuddet mod forskelsbehandling er et af kernepunkterne i den europæiske integrationsproces, og at det er direkte knyttet til det indre markeds funktion, særlig til princippet om fri bevægelighed for personer, tjenester, varer og kapital, og at det sikrer alle Unionsborgere lige rettigheder og muligheder,

L.   der henviser til, at unionsborgerskabet blev etableret i Maastrichttraktaten og sikrer borgerne retten til fri bevægelighed på medlemsstaternes område og en række politiske rettigheder; der henviser til, at EU-institutionerne er garanter for disse rettigheder,

M.   der henviser til, at fristen for gennemførelse af direktiv 2004/38/EF, der gør retten til fri bevægelighed på medlemsstaternes område almengyldig, var fastsat til 30. april 2006,

N.   der henviser til, at studerende fortsat støder på vanskeligheder, for så vidt angår den frie bevægelighed og adgang til videregående uddannelser i andre medlemsstater i EU, i form af administrative hindringer eller kvoteordninger (der forskelsbehandler til skade for udenlandske studerende, der ønsker at indskrive sig på universiteterne), og at EU kun kan gribe ind i de tilfælde, hvor forskelsbehandlingen sker på grundlag af nationalitet,

O.   der henviser til, at det i EF-traktatens artikel 39 bestemmes, at arbejdskraftens frie bevægelighed forudsætter afskaffelse af enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling af medlemsstaternes arbejdstagere, for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejds- og beskæftigelsesvilkår, og at den afledte fællesskabsret indeholder en hel række af bestemmelser med henblik på effektivt at bekæmpe denne form for forskelsbehandling,

P.   der henviser til, at der er en direkte forbindelse imellem medlemsstaternes evne til at gennemføre fællesskabsretten, herunder på miljøområdet, og deres evne til at udnytte de tildelte bevillinger til væsentlige investerings-, infrastruktur- og moderniseringsprojekter,

Årsrapporten for 2006 og opfølgning af Parlamentets beslutning af 21. februar 2008

1.   glæder sig over den ovennævnte meddelelse fra Kommissionen af 5. september 2007 og Kommissionens tilsagn om at forbedre de nuværende arbejdsmetoder med henblik på at omprioritere og fremskynde behandlingen og forvaltningen af igangværende sager; påpeger ikke desto mindre, at Kommissionen endnu ikke hverken har besvaret eller fulgt op på ovennævnte beslutning af Europa-Parlamentet af 21. februar 2008, hvori Parlamentet anmoder Kommissionen om at give præcise oplysninger om forskellige aspekter af anvendelsen af fællesskabsretten med en særlig henvisning til udviklingen af den ovennævnte nye arbejdsmetode;

2.   er stærkt foruroliget over, at den nye arbejdsmetode, ifølge hvilken en klage sendes tilbage til den berørte medlemsstat (som oprindeligt er ansvarlig for den ukorrekte gennemførelse af fællesskabsretten), vil kunne indebære, at Kommissionen ikke opfylder sin forpligtelse som "traktaternes vogter" i medfør af EF-traktatens artikel 211 til at sikre gennemførelsen af fællesskabsretten; bemærker, at Kommissionen ofte er det eneste organ, som borgerne i sidste instans kan henvende sig til med en klage over manglende gennemførelse af fællesskabsretten; opfordrer indtrængende Kommissionen til senest i november 2008 at forelægge Parlamentet en første rapport om de anvendte fremgangsmåder og de resultater, der er opnået i de første 6 måneder af pilotprojektet, der startede den 15. april 2008, og som omfatter 15 medlemsstater;

3.   understreger, at Kommissionen i henhold til artikel 211 i EF-traktaten skal drage omsorg for gennemførelsen af traktatens bestemmelser og bestemmelser, som med hjemmel i traktaten træffes af institutionerne, og at den i henhold til artikel 226 har bemyndigelse til gribe ind over for medlemsstater, der har tilsidesat deres forpligtigelser i henhold til traktaten;

4.   opfordrer indtrængende Kommissionen til bredt at anvende princippet om, at al korrespondance, som kan indebære anmeldelse af en reel overtrædelse af fællesskabsretten, bør registreres som en klage, medmindre det falder ind under de ekstraordinære omstændigheder, der henvises til i punkt 3 i bilaget til Kommissionens meddelelse af 20. marts 2002 om forbindelserne med klagere i sager om overtrædelse af fællesskabsretten (KOM(2002)0141); anmoder Kommissionen om at underrette Parlamentet om, hvorledes dette princip bliver overholdt, herunder i de situationer, hvor at den nye metode anvendes; opfordrer Kommissionen til at underrette og høre Parlamentet om enhver ændring af de særlige kriterier for, at en klage ikke registreres;

5.   bemærker, at det største problem med traktatbrudsproceduren er dets længde (i gennemsnit 20,5 måneder fra registrering af sagen inden for tidsfristen til indbringelse af sagen for Domstolen i henhold til EF-traktatens artikel 226) og en begrænset anvendelse af artikel 228; opfordrer Kommissionen til i videst muligt omfang at bestræbe sig på at nedbringe de relativt lange sagsbehandlingstider i klagesager eller andragender og finde praktiske løsninger på de forelagte problemer, idet den i hver enkel sag træffer afgørelse om, hvorvidt alternative metoder som Solvit, der stadig ikke fremmes tilstrækkeligt, er mere hensigtsmæssige;

6.   bemærker en væsentlig stigning i de i 2006 kontrollerede traktatbrudssager, hvor Domstolens dom fortsat ikke er efterkommet, og fremhæver to sager, hvor medlemsstater blev pålagt tvangsbøder; opfordrer Kommissionen til at anvende EF-traktatens artikel 228 strengere for at sikre af Domstolens domme fuldbyrdes;

7.   opfordrer Kommissionen til i anledning af det kontinuerlige problem med medlemsstaternes manglende overholdelse af fristen for gennemførelse af direktiver at udarbejde en liste med de direktiver, der har den laveste gennemførelsesgrad sammen med oplysninger om de sandsynlige årsager hertil;

8.   glæder sig over de anstrengelser, der er udvist af visse af Kommissionens generaldirektorater, navnlig GD for Miljø, med henblik på at forbedre overensstemmelseskontrollen fastsat i de berørte direktiver, men udtrykker samtidig utilfredshed med Kommissionens svar, for så vidt angår fortrolig behandling af overensstemmelsesundersøgelserne; opfordrer på ny Kommissionen til på dens hjemmeside at offentliggøre de undersøgelser, der er udført på vegne af flere generaldirektorater, om vurderingen af nationale foranstaltningers overensstemmelse med fællesskabslovgivning;

9.   påpeger de fleste medlemsstaters nationale domstoles mangelfulde samarbejde med Domstolen, idet disse stadig er tilbageholdende med at anerkende princippet om fællesskabsrettens forrang; påpeger endvidere, at proceduren for forelæggelse af præjudicielle spørgsmål har afgørende betydning for en korrekt anvendelse af fællesskabsretten;

10.   støtter i denne forbindelse Kommissionens indsats for at definere de områder inden for fællesskabsretten, hvor nationale dommere and andet personale inden for retsvæsenet samt embedsmænd kunne have brug for efteruddannelse;

Interinstitutionelt samarbejde

11.   er overbevist om, at aftaler om kontrol med anvendelse af fællesskabsretten og et tæt samarbejde imellem Kommissionen, Rådet, den Europæiske Ombudsmand og de kompetente udvalg i Parlamentet er af afgørende betydning for at sikre en effektiv indgriben i de sager, hvor en andrager med rette har klaget over en tilsidesættelse af fællesskabsretten;

12.   understreger, at selv om antallet af andragender om reelle tilsidesættelser af fællesskabsretten har været lavt (fire i 2006) i forhold til det samlede antal andragender, er de en uvurderlig kilde til information om borgernes grundlæggende behov og bør udnyttes af Kommissionen som en indikator i forbindelse med lovgivningstiltag;

13.   understreger behovet for bedre orientering af borgerne for bedre at kunne vejlede klagere, således at de henvender sig til det organ, der er bedst kvalificeret til at tage sig af deres sag, enten på nationalt plan eller på EU-plan; anmoder om, at der træffes foranstaltninger med henblik på at understøtte en god forvaltningskultur og et højt serviceniveau i de europæiske institutioner for at sikre, at borgerne behandles korrekt og sættes i stand til at udnyttes deres rettigheder fuldt ud;

14.   opfordrer Kommissionen til fortsat at overveje muligheden for at opfordre sine repræsentationskontorer i medlemsstaterne til at overvåge og kontrollere gennemførelsen på stedet;

15.   understreger behovet for at overveje ideen, der er drøftet tidligere, om et fælles kontaktpunkt for alle de klager, der indgives af borgerne, og for alle de problemer, der vedrører kontrollen med anvendelsen af fællesskabsretten, da borgeren i øjeblikket står over for et utal af muligheder (andragender, klager, ombudsmanden, Solvit mm.), og at et centraliseret indberetningssystem derfor ville kunne give mere målrettede resultater og samtidig overholde tidsfristerne;

16.   glæder sig over, at Kommissionens årsberetning om anvendelse af fællesskabsretten er ledsaget af bilag med supplerende oplysninger til beretningen og vigtige statistikker;

17.   erkender, at Parlamentets stående udvalg bør spille en meget mere aktiv rolle i kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten; er overbevist om, at udvalgene bør tildeles en tilstrækkelig administrativ støtte til effektivt at udføre denne opgave; anmoder Arbejdsgruppen om Reform af Parlamentet, Budgetudvalget og andre af Parlamentets relevante organer om at vurdere muligheden for at nedsætte en særlig task force under hvert udvalgssekretariat med henblik på at sikre en kontinuerlig og effektiv kontrol med anvendelsen af fællesskabsretten;

Samarbejde mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter

18.   opfordrer til et tættere samarbejde imellem Parlamentet og de nationale parlamenter med det formål at fremme og styrke et effektivt tilsyn af anvendelsen af fællesskabsretten på nationalt, regionalt og lokalt plan; mener, at de nationale parlamenter spiller en værdifuld rolle i kontrollen med anvendelsen af fællesskabsretten og derfor bidrager til at øge EU's demokratiske legitimitet og bringe EU tættere på borgerne;

19.   erindrer om, at de nationale parlamenter og Konferencen for Organer med Ansvar for EF-anliggender (COSAC) i henhold til protokollen om de nationale parlamenter, der er knyttet som bilag til Amsterdam-traktaten, i særlig grad skal inddrages vedrørende politikker på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed; understreger, at denne forpligtelse omfatter både den forberedende fase af beslutningsprocessen og gennemførelsesfasen af den europæiske lovgivning for at gøre det muligt for EU-lovgiveren og den nationale lovgiver at vedtage de tilpasninger, der er nødvendige i de sektorer, der henhører og fortsat vil henhøre under områder med delt kompetence; opfordrer derfor de kompetente parlamentariske udvalg på nationalt og europæisk plan til at oprette en permanent kontakt vedrørende de særlige lovgivningssager, idet de udveksler alle nødvendige oplysninger med henblik på en gennemsigtig og effektiv lovgivningsproces på europæisk og nationalt plan; går ind for afholdelse af særlige møder mellem europæiske lovgivere, som det der den 6. april 2008 blev afholdt med repræsentanter for de nationale parlamenter i anledning af revisionen af rammeafgørelsen om bekæmpelse af terrorisme, hvorunder det ikke kun var muligt at vurdere problemerne med gennemførelsen af den gældende EU-lovgivning men ligeledes relevansen af de forslag til ændringer, der er til behandling i Rådet;

20.   påpeger at Lissabontraktatens bestemmelser om kontrol med overholdelse af nærhedsprincippet ville medføre en væsentlig styrkelse af de nationale parlamenters rolle i lovgivningsprocessen i EU;

Bekæmpelse af forskelsbehandling i den Europæiske Union

21.   finder, at begrebet borgerskab indebærer en væsentlig udvidelse af princippet om forbuddet mod forskelsbehandling;

22.   henviser til, at Domstolens retspraksis vedrørende den frie bevægelighed i den seneste tid på grundlag af unionsborgerskabet har videreudviklet sig således, at medlemsstaterne ikke må behandle sine statsborgere, som har benyttet sig af deres ret til at flytte og bosætte sig i et andet medlemsland, mindre gunstigt end dem, som ikke har udnyttet denne rettighed;

23.   kræver, at medlemslandene respekterer de rettigheder, som udspringer af unionsborgerskabet, herunder valgret og valgbarhed i forbindelse med valg til Parlamentet, som har særlig betydning som følge af det forestående valg i 2009;

24.   påpeger, at Parlamentet har modtaget andragender, der fremsætter beskyldninger om tilsidesættelse af direktiv 2004/38/EF mod nogle medlemsstater; gør opmærksom på, at direktivet er af afgørende betydning med henblik på at sikre, at unionens borgere kan bevæge sig frit på medlemsstaternes territorier; påpeger at Kommissionen forventes at udarbejde en beretning i sidste halvår af 2008 om gennemførelsen af dette direktiv;

25.   opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen af direktiv 2000/43/EF og 2000/78/EF og til at kontrollere, om medlemsstaternes lovgivning om gennemførelse af dem i national ret er i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiverne, samt til fortsat at udøve pres på medlemsstaterne gennem traktatbrudsprocedurer for at få dem til at opfylde deres forpligtigelser, hvad angår fuldstændig gennemførelse af direktiverne så hurtigt som muligt; mener, at Parlamentets kompetente udvalg burde spille en rolle i den løbende kontrol med medlemslandenes opfyldelse af deres forpligtigelser i medfør af disse direktiver;

26.   glæder sig over, at Kommissionen den 2. juli 2008 vedtog forslaget (KOM(2008)0426) anført i den årlige politiske strategi for 2008 til et horisontalt direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling uden for arbejdsmarkedet med garanti for lige adgang til varer, tjenester, bolig, uddannelse, social sikring og sociale ydelser, idet dette udgør et væsentligt bidrag til den foreliggende pakke om bekæmpelse af forskelsbehandling;

27.   opfordrer Kommissionen til at gennemføre en tilbundsgående analyse af de tilfælde, hvor medlemsstater har indført adgangsbegrænsning for udenlandske studerende, der ikke er begrundet i nationalitet, med henblik på at sikre studerendes frie bevægelighed og lige behandling inden for disse medlemsstaters videregående uddannelsessystemer;

28.   opfordrer navnlig de medlemsstater, som er mest kvalificerede til at modtage støtte fra strukturfondene i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2007-2013, til hurtigt på bl.a. miljøområdet at tilpasse deres nationale lovgivning til de europæiske normer, og til at indføre udbudsprocedurer, der er gennemskuelige for borgerne, med henblik på at sikre en effektiv udnyttelse af de afsatte strukturbevillinger og fremme den samfundsmæssige og økonomiske udvikling på regionalt plan;

o
o   o

29.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Domstolen, den Europæiske Ombudsmand samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 225, 12.8.1986, s. 40. (2) EFT L 145, 19.6.1996, s. 4. (3) EFT L 46, 17.2.1997, s. 20. (4) EFT L 180, 19.7.2000, s. 22. (5) EFT L 303, 2.12.2000, s. 16. (6) EFT L 269, 5.10.2002, s. 15. (7) EUT L 158, 30.4.2004, s. 77. (8) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0060.