Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. maj 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om ophævelse af Rådets beslutning 85/368/EØF om sammenlignelighed af de ved erhvervsuddannelse i medlemsstaterne opnåede kvalifikationer (KOM(2007)0680 - C6-0398/2007 - 2007/0234(COD))

P6_TA(2008)0200 A6-0132/2008

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0680),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 150, stk. 4, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0398/2007),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 43, stk. 1,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6-0132/2008),

1.   godkender Kommissionens forslag;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. maj 2008 om forslag til Rådets direktiv om forenkling af procedurerne for udarbejdelse af lister og offentliggørelse af oplysninger på veterinærområdet og det zootekniske område og om ændring af direktiv 64/432/EØF, 77/504/EØF, 88/407/EØF, 88/661/EØF, 89/361/EØF, 89/556/EØF, 90/427/EØF, 90/428/EØF, 90/429/EØF, 90/539/EØF, 91/68/EØF, 92/35/EØF, 92/65/EØF, 92/66/EØF, 92/119/EØF, 94/28/EF, 2000/75/EF, beslutning 2000/258/EF og direktiv 2001/89/EF, 2002/60/EF og 2005/94/EF (KOM(2008)0120 - C6-0156/2008 - 2008/0046(CNS))

P6_TA(2008)0201 A6-0160/2008

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2008)0120),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 37, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0156/2008),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 43, stk. 1,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A6-0160/2008),

1.   godkender Kommissionens forslag;

2.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

4.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. maj 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område (kodificeret udgave) (KOM(2007)0873 - C6-0025/2008 - 2007/0299(COD))

P6_TA(2008)0202 A6-0152/2008

(Fælles beslutningsprocedure - kodifikation)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0873),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0025/2008),

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster(1),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 80 og 51,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0152/2008),

1.   godkender Kommissionens forslag som tilpasset efter henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT C 102 af 4.4.1996, s. 2.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. maj 2008 om forslag til Rådets forordning om oprettelse af fællesforetagendet for brændselsceller og brint (KOM(2007)0571 - C6-0446/2007 - 2007/0211(CNS))

P6_TA(2008)0203 A6-0145/2008

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2007)0571),

-   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(1) (finansforordningen), særlig artikel 185,

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (IIA)(2), særlig punkt 47,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 171 og 172, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0446/2007),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Budgetudvalget (A6-0145/2008),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   finder, at det referencebeløb, der er angivet i lovgivningsforslaget, skal være foreneligt med loftet for udgiftsområde 1 a i den nuværende flerårige finansielle ramme 2007-2013 og med bestemmelserne i punkt 47 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006; gør opmærksom på, at enhver finansiering efter 2013 skal vurderes i forbindelse med forhandlingerne om den næste finansielle ramme;

3.   påpeger, at Budgetudvalgets udtalelse ikke foregriber resultatet af proceduren i punkt 47 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006, der finder anvendelse på oprettelsen af fællesforetagendet for brændselsceller og brint;

4.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

5.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

6.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

7.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændring Ændring 1 Forslag til forordning Betragtning 7a (ny) (7a)  I marts 2007 vedtog den europæiske teknologiplatform for brint og brændselscellers gennemførelsespanel en gennemførelsesplan, hvori det på baggrund af de teknologiske udfordringer skønsmæssigt ansatte det nødvendige budget til 7,4 mia. EUR for perioden 2007-2015 og afsatte en tredjedel heraf til forskning og udvikling. Hvis EU skal være i stand til at udvikle teknologier, der er bæredygtige på lang sigt, bør en betydelig del af dette budget til forskning og udvikling afsættes til nyskabende forskning. Ændring 2 Forslag til forordning Betragtning 9 (9)  FTI's mål, for så vidt angår "brændselsceller og brint", er at gennemføre et program for forskning, teknologisk udvikling og demonstrationsaktiviteter inden for brændselscelle- og brintområdet i Europa. Dette bør ske i samarbejde med og under inddragelse af interesserede parter fra erhvervslivet, herunder SMV'er, forskningscentre, universiteter og regioner. (9)  FTI's mål, for så vidt angår "brændselsceller og brint", er at gennemføre et program for forskning, teknologisk udvikling og demonstrationsaktiviteter inden for brændselscelle- og brintområdet i Europa. Disse aktiviteter, som bør bygge på det arbejde, den europæiske teknologiplatform for brint og brændselsceller har udført, bør ske i samarbejde med og under inddragelse af interesserede parter fra erhvervslivet, herunder SMV'er, forskningscentre, universiteter og regioner. Ændring 3 Forslag til forordning Betragtning 10 (10)  Idet der tages hensyn til det offentligt-private partnerskab, der omfatter vigtige interesserede parter, og dets aktiviteter på lang sigt, de samfundsøkonomiske fordele for de europæiske borgere, samlingen af finansielle ressourcer og Kommissionens og erhvervslivets samfinansiering af RTD&D-aktiviteter inden for brændselsceller og brint, behovet for højtkvalificeret videnskabelig og teknisk ekspertise og anvendelsen af industrielle ejendomsrettigheder, er det afgørende, at der oprettes et fællesforetagende for brændselsceller og brint (i det følgende benævnt "fællesforetagendet BCB") i medfør af traktatens artikel 171. Denne juridiske enhed skal sikre samordnet og effektiv forvaltning af de midler, der tildeles FTI vedrørende "brændselsceller og brint". Med henblik på at sikre fornuftig forvaltning af aktiviteter, der er indledt, men som endnu ikke er afsluttet, under det syvende rammeprogram (2007-2013) bør fællesforetagendet BCB oprettes for en indledende periode på ti år, der strækker sig frem til den 31. december 2017. Denne periode kan forlænges. (10)  Idet der tages hensyn til det offentligt-private partnerskab, der omfatter vigtige interesserede parter, og dets aktiviteter på lang sigt, de samfundsøkonomiske fordele for de europæiske borgere, samlingen af finansielle ressourcer og Kommissionens og erhvervslivets samfinansiering af RTD&D-aktiviteter inden for brændselsceller og brint, behovet for højtkvalificeret videnskabelig og teknisk ekspertise og anvendelsen af industrielle ejendomsrettigheder, er det afgørende, at der oprettes et fællesforetagende for brændselsceller og brint (i det følgende benævnt "fællesforetagendet BCB") i medfør af traktatens artikel 171. Denne juridiske enhed skal sikre samordnet og effektiv forvaltning af de midler, der tildeles FTI vedrørende "brændselsceller og brint". Med henblik på at sikre fornuftig forvaltning af aktiviteter, der er indledt, men som endnu ikke afsluttet, under det syvende rammeprogram (2007-2013) bør fællesforetagendet BCB oprettes for en periode frem til den 31. december 2017. Det bør sikres, at igangværende projekter efter den sidste indkaldelse af forslag i 2013 gennemføres, kontrolleres og støttes frem til 2017. Ændring 4 Forslag til forordning Betragtning 10 a (ny) (10a)  Der er behov for betragtelige nyskabelser på en række områder, hvis brændselscelle- og brintteknologierne reelt skal kunne anvendes. Kommissionen bør derfor spille en nøglerolle i bestræbelserne på at sikre, at der lægges tilstrækkelig vægt på langsigtet forskning og ydes passende støtte hertil under hensyntagen til henstillingerne fra fællesforetagendet BCB's rådgivende organer, nemlig det videnskabelige udvalg og High Level Member States Group. Ændring 5 Forslag til forordning Betragtning 11 a (ny) (11a)  SMV'ernes, forskningscentrenes og universiteternes deltagelse i FTU-aktiviteterne bør fremmes. I overensstemmelse med reglerne for deltagelse i syvende rammeprogram bør det maksimale niveau for offentlig finansiering af støtteberettigede omkostninger være 50 % højere for SMV'er, forskningscentre og universiteter end for andre enheder. Ændring 6 Forslag til forordning Betragtning 12 (12)  De stiftende medlemmer af fællesforetagendet BCB bør være Det Europæiske Fællesskab og European Fuel Cell and Hydrogen Joint Technology Initiative Industry Grouping (i det følgende benævnt "industrigruppen"), som repræsenterer erhvervslivets interesser og er åben for private virksomheder. En forskningsgruppe kan blive medlem af fællesforetagendet BCB. (12)  De stiftende medlemmer af fællesforetagendet BCB bør være Det Europæiske Fællesskab repræsenteret ved Kommissionen og European Fuel Cell and Hydrogen Joint Technology Initiative Industry Grouping (i det følgende benævnt "industrigruppen"), som repræsenterer erhvervslivets interesser og er åben for private virksomheder og erhvervssammenslutninger inden for brændselscelle og brintsektoren. En forskningsgruppe kan blive medlem af fællesforetagendet BCB. Ændring 7 Forslag til forordning Betragtning 13 (13)  Fællesforetagendet BCB's løbende omkostninger bør fra starten dækkes af kontanttilskud fra Det Europæiske Fællesskab og industrigruppen. Hvis der nedsættes en forskningsgruppe, bør denne bidrage med 1/12 til de løbende omkostninger. (13)  Fællesforetagendet BCB's løbende omkostninger bør fra starten dækkes af kontanttilskud fra Det Europæiske Fællesskab og industrigruppen. Hvis der nedsættes en forskningsgruppe, bør denne også bidrage til de løbende omkostninger. Ændring 8 Forslag til forordning Betragtning 13 a (ny) (13a)  De løbende omkostninger og især de administrative omkostninger bør holdes på et absolut minimum og eksisterende organers ressourcer og organisationssystemer bør udnyttes fuldt ud. Ændring 9 Forslag til forordning Betragtning 14 (14)  Driftsomkostningerne til RTD&D bør finansieres af Fællesskabet og den private sektor. (14)  Driftsomkostningerne bør finansieres af Fællesskabet, industrien og andre offentlige og private juridiske enheder, der deltager i aktiviteterne. Der er måske yderligere finansieringsmuligheder, bl.a. Den Europæiske Investeringsbank (EIB), især gennem den finansieringsfacilitet for risikodeling, der er udviklet i fællesskab af EIB og Kommissionen, i henhold til bilag III i beslutning 2006/971/EF. Ændring 10 Forslag til forordning Betragtning 14 a (ny) (14a)  For at sikre personalet stabile ansættelsesvilkår og ligebehandling samt for at tiltrække specialiseret videnskabeligt og teknisk personale af højeste kvalitet bør Kommissionen bemyndiges til at udstationere så mange tjenestemænd til fællesforetagendet BCB, som den anser for nødvendigt. Det øvrige personale ansættes af fællesforetagendet BCB efter værtslandets arbejdsretlige bestemmelser. Ændring 11 Forslag til forordning Betragtning 15 (15)  Fællesforetagendet BCB bør være et organ, der oprettes af Fællesskabet, og decharge for gennemførelsen af dets budget bør meddeles af Europa-Parlamentet efter henstilling fra Rådet. Der bør imidlertid tages hensyn til de særlige aspekter, der følger af FTI's særlige status som et offentligt-privat partnerskab, og navnlig til den private sektors bidrag til budgettet. (15)  Fællesforetagendet BCB bør være et organ, der oprettes af Fællesskabet, og decharge for gennemførelsen af dets budget bør meddeles af Europa-Parlamentet under hensyntagen til en henstilling fra Rådet. Ændring 12 Forslag til forordning Betragtning 16 (16)  Fællesforetagendet BCB bør efter forudgående samråd med Kommissionen vedtage specifikke finansielle bestemmelser baseret på principperne i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget1. Disse bestemmelser bør tage hensyn til de specifikke driftsbehov, der opstår som følge af behovet for at kombinere Fællesskabsfinansiering og privat finansiering. (16)  De finansielle bestemmelser for fællesforetagendet BCB bør ikke afvige fra Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget1, medmindre dette er nødvendigt af hensyn til særlige driftsbehov, navnlig behovet for at kombinere fællesskabsfinansiering og privat finansiering. Der bør kræves forudgående samtykke fra Kommissionen for vedtagelse af regler, der fraviger bestemmelserne i forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002. Budgetmyndigheden bør informeres om disse fravigelser. _____________________________ 1 EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72. Berigtiget i EFT L 2 af 7.1.2003, s. 39. Ændring 13 Forslag til forordning Artikel 1 1.  Med henblik på gennemførelse af det fælles teknologiinitiativ (i det følgende benævnt "FTI") vedrørende "brændselsceller og brint" oprettes der herved et fællesforetagende (i det følgende benævnt "fællesforetagendet BCB"), jf. EF-traktatens artikel 171, for en periode, der udløber den 31. december 2017. Denne periode kan forlænges ved revision af denne forordning. 1.  Med henblik på gennemførelse af det fælles teknologiinitiativ (i det følgende benævnt "FTI") vedrørende "brændselsceller og brint" oprettes der herved et fællesforetagende (i det følgende benævnt "fællesforetagendet BCB"), jf. EF-traktatens artikel 171, for en periode, der udløber den 31. december 2017. Det sikres, at igangværende projekter efter den sidste indkaldelse af forslag i 2013 gennemføres, kontrolleres og støttes frem til 2017. 2.  Fællesforetagendet BCB har status som juridisk person. Det har i medlemsstaterne den mest vidtgående rets- og handleevne, som disse staters lovgivning tillægger juridiske personer. Det kan eksempelvis erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager. 2.  Fællesforetagendet BCB har status som et organ som omhandlet i finansforordningens artikel 185 og punkt 47 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning1. Det har i alle medlemsstaterne den videstgående rets- og handleevne, som disse staters lovgivning tillægger juridiske personer. Det kan navnlig erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager. 3.  Fællesforetagendet BCB anses for en international organisation, jf. artikel 22, litra c), i direktiv 2004/17/EF og artikel 15, litra c), i direktiv 2004/18/EF. 4.  Fællesforetagendet BCB har hjemsted i Bruxelles, Belgien. 4.  Fællesforetagendet BCB har hjemsted i Bruxelles, Belgien. 5.  Fællesforetagendet BCB's vedtægter er anført i bilaget. 5.  Fællesforetagendet BCB's vedtægter er anført i bilaget. ___________________________ 1 EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1. Ændret ved afgørelse 2008/29/EF (EUT L 6 af 10.1.2008, s. 7). Ændring 14 Forslag til forordning Artikel 2 - stk. 2 2.  Det har især til formål at: 2.  Det har især til formål at: -a) sikre Den Europæiske Union en fremtrædende plads inden for brændselscelle- og brintteknologier og fremme et markedsgennembrud for brændselscelle- og brintteknologierne, således at markedet får mulighed for at skabe de væsentlige fordele, der forventes af disse teknologier. a) støtte koordineret forskning, teknologisk udvikling og demonstration (RTD&D) i medlemsstaterne og associerede lande med henblik på at overvinde markedssvigt og målrettet udvikle markedsapplikationer og dermed fremme en yderligere industriel indsats for hurtig udbredelse af brændselscelle- og brintteknologier a) støtte koordineret forskning, teknologisk udvikling og demonstration (FTU) i medlemsstaterne og lande, der er tilknyttet det syvende rammeprogram (i det følgende benævnt "associerede lande") med henblik på at overvinde markedssvigt og målrettet udvikle markedsapplikationer og dermed fremme en yderligere industriel indsats for hurtig udbredelse af brændselscelle- og brintteknologier b) støtte gennemførelsen af forskningsprioriteterne under FTI vedrørende brændselsceller og brint, navnlig ved at yde tilskud efter indkaldelser af konkurrerende forslag b) støtte gennemførelsen af forskningsprioriteterne under FTI vedrørende brændselsceller og brint, herunder innovativ forskning, navnlig ved at yde tilskud efter indkaldelser af konkurrerende forslag c) fremme øget offentlig og privat forskningsinvestering i brændselscelle- og brintteknologier i medlemsstaterne og associerede lande c) fremme øget offentlig og privat forskningsinvestering i brændselscelle- og brintteknologier i medlemsstaterne og associerede lande d) indgå de tjenesteydelses- og indkøbskontrakter, der er nødvendige for driften af fællesforetagendet BCB e) sikre effektivitet i FTI vedrørende brændselsceller og brint. Ændring 15 Forslag til forordning Artikel 3 Artikel 3 udgår Medlemmer 1.  De stiftende medlemmer af fællesforetagendet BCB (i det følgende benævnt "stiftende medlemmer") er: a)  Det Europæiske Fællesskab repræsenteret ved Kommissionen og b)  European Fuel Cell and Hydrogen Joint Technology Initiative Industry Grouping Aisbl, der er nedsat i overensstemmelse med belgisk lovgivning (i det følgende benævnt "industrigruppen"). 2.  En forskningsgruppe, der repræsenterer non profit-forskningsorganisationer, universiteter og forskningscentre, kan blive medlem (i det følgende benævnt "medlem"), forudsat at der er etableret en enhed, der skal repræsentere forskningsmiljøet. Såfremt der nedsættes en sådan forskningsgruppe, har den én plads i bestyrelsen. Ændring 16 Forslag til forordning Artikel 4 Artikel 4 udgår Organer 1.  Fællesforetagendet BCB har følgende forvaltningsorganer: a) bestyrelsen og b) programkontoret. 2.  Fællesforetagendet BCB har følgende rådgivende organer: a)  High Level Member States Group og b) det videnskabelige udvalg. 3.  De interesserede parters generalforsamling er et forum for høring om fremskridt, gennembrud inden for teknologien samt tilpasning og målretning af forskningsaktiviteterne i fremtiden. De interesserede parters generalforsamling er åben for alle offentlige og private interesserede parter og internationale interessegrupper fra medlemsstater og tredjelande. Der afholdes generalforsamling én gang om året. Ændring 17 Forslag til forordning Artikel 5 Finansieringskilder Fællesskabstilskud 1.  Fællesforetagendet BCB's aktiviteter samfinansieres gennem bidrag fra de stiftende medlemmer og medlemmerne. Der kan endvidere accepteres bidrag til projekterne fra medlemsstater, associerede stater, regioner eller andre interesserede parter, der deler FTI's målsætninger. 2.  Fællesforetagendet BCB's løbende omkostninger dækkes fra starten i lige dele af kontanttilskud fra Det Europæiske Fællesskab og industrigruppen. Hvis der nedsættes en forskningsgruppe, bidrager denne med 1/12 til de løbende omkostninger. I givet fald nedsættes Kommissionens bidrag tilsvarende. 3.  Driftsomkostningerne til RTD&D samfinansieres gennem Fællesskabets finansielle bidrag og bidrag i form af naturalydelser fra private juridiske enheder, der deltager i aktiviteterne, svarende til et beløb, der mindst er lig med Fællesskabets bidrag. 4.  Fællesskabets maksimale bidrag til fællesforetagendet BCB's løbende omkostninger og driftsomkostninger er på 470 mio. EUR. Det skønnes, at de løbende omkostninger ikke overstiger 20 mio. EUR. Bidragene stammer fra særprogrammet "Samarbejde" til gennemførelse af det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013), som gennemfører Fællesskabets budget i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, litra b), i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002. De nærmere bestemmelser for Fællesskabets finansielle bidrag fastlægges i en generel aftale og årlige finansielle gennemførelsesaftaler, som indgås mellem Kommissionen på Fællesskabets vegne og fællesforetagendet BCB. 4.  Fællesskabets første bidrag til fællesforetagendet BCB's løbende omkostninger (inklusive administrative omkostninger)og driftsomkostninger er på 470 mio. EUR. Bidraget betales over den bevilling i Den Europæiske Unions almindelige budget, der er afsat til temaerne "energi", "nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny produktionsteknologi", "miljø (herunder klimaændringer)" og "transport (herunder luftfartsteknik)" under særprogrammet "Samarbejde" til gennemførelse af det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013), som gennemfører Fællesskabets budget i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, litra b), i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002. Bidraget kan ændres som led i en midtvejsevaluering i lyset af de konstaterede fremskridt og fællesforetagendet BCB's resultater og indvirkning 5.   Medmindre der tilbydes finansiering efter 2013 (når RP7 afsluttes), fortsætter kun projekter, for hvilke der er undertegnet en støtteaftale senest den 31. december 2013, i perioden 2014-2017. 5.   De nærmere bestemmelser for Fællesskabets finansielle bidrag fastlægges i en generel aftale og årlige finansielle gennemførelsesaftaler, som indgås mellem Kommissionen på Fællesskabets vegne og fællesforetagendet BCB. 5a.  Den andel af fællesskabsbidraget til fællesforetagendet BCB, der anvendes til finansiering af FTU-aktiviteter, tildeles på grundlag af åbne indkaldelser af konkurrerende forslag og en evaluering af det foreslåede projekt gennemført med bistand fra uafhængige eksperter. 5b.  Kommissionens bidrag til de løbende udgifter må ikke overstige 20 mio. EUR og udbetales i årlige rater på op til 2 mio. EUR; enhver del af dette bidrag, som ikke udnyttes i årets løb, skal stilles til rådighed for FTU-aktiviteter i de følgende år. Ændring 18 Forslag til forordning Artikel 6 Artikel 6 udgår Deltagelse i projekter 1.  Deltagelse i projekter er åben for juridiske enheder og internationale organisationer, der er etableret i en medlemsstat, og associerede lande eller tredjelande, såfremt minimumsbetingelserne er opfyldt. 2.  Følgende minimumsbetingelser gælder for projekter, der modtager støtte fra fællesforetagendet BCB: a) mindst tre juridiske enheder skal deltage, hvoraf hver enhed er etableret i en medlemsstat eller et associeret land, og hvoraf to ikke må være etableret i samme medlemsstat eller associerede land; b) alle tre juridiske enheder skal være indbyrdes uafhængige i henhold til artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1906/2006 om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2007-2013); c)  Mindst én juridisk enhed skal være medlem af industrigruppen eller forskningsgruppen, hvis der er nedsat en sådan forskningsgruppe. 3.  De juridiske enheder, der ønsker at deltage i et projekt, danner et konsortium og udpeger et af deres medlemmer til at fungere som projektkoordinator. Koordinatoren er sædvanligvis medlem af industrigruppen eller forskningsgruppen, hvis der er nedsat en sådan forskningsgruppe. Undtagelser godkendes af bestyrelsen. 4.  I forbindelse med tjenesteydelses- og indkøbskontrakter, støtteaktioner, undersøgelser og uddannelsesaktiviteter, der finansieres af fællesforetagendet BCB, kræves det som minimum, at én juridisk enhed deltager heri. Ændring 19 Forslag til forordning Artikel 7 Artikel 7 udgår Støtteberettigelse 1.  Fællesskabets bidrag til fællesforetagendet BCB til finansiering af RTD&D-aktiviteterne tildeles efter indkaldelser af konkurrerende forslag. 2.  I særlige tilfælde kan fællesforetagendet BCB anvende udbud, hvis det skønnes formålstjenligt for effektivt at kunne opfylde forskningsmålsætningerne. 3.  Private juridiske enheder, der opfylder alle nedenstående kriterier, kan modtage støtte: a) de er etableret i en medlemsstat eller har deres hjemsted eller centrale kontor eller hovedkontor i en stat, der er kontrahent i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller som er et associeret land eller kandidatland; b) de varetager relevante RTD&D-, industrialiserings- eller udbredelsesaktiviteter inden for brændselsceller og/eller brint og/eller konkrete planer om at gøre dette i den nærmeste fremtid i Den Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. 4.  Følgende enheder kan ligeledes modtage støtte: a) offentlige non profit-organisationer, der er etableret i en medlemsstat, et associeret land, et kandidatland eller inden for EØS, herunder sekundære og højere uddannelsesinstitutioner; b) internationale organisationer, der har status som juridisk person i henhold til folkeretten, samt specialiserede agenturer, der er etableret af sådanne mellemstatslige organisationer; c) juridiske enheder fra tredjelande, forudsat at bestyrelsen skønner, at deres deltagelse er særligt gavnlig for projektet. Ændring 20 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 1 1.  De finansielle bestemmelser for fællesforetagendet BCB er baseret på principperne i forordning nr. 1605/2002 (Euratom). Bestemmelserne kan afvige fra forordning nr. 1605/2002, hvor det er nødvendigt af hensyn til de særlige krav, som fællesforetagendet BCB's drift stiller, og forudsat at afvigelserne på forhånd er aftalt med Kommissionen. 1.  De finansielle bestemmelser for fællesforetagendet BCB må ikke afvige fra forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002, medmindre dette er nødvendigt af hensyn til særlige driftsbehov, og forudsat at det på forhånd er aftalt med Kommissionen. Budgetmyndigheden informeres om sådanne afvigelser. Ændring 21 Forslag til forordning Artikel 9 – stk. 1 1.  Fællesforetagendet BCB's personale er omfattet af vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber samt de regler, som De Europæiske Fællesskabers institutioner sammen har vedtaget om anvendelsen af disse bestemmelser. 1.  Fællesforetagendet BCB ansætter sit personale i overensstemmelse med værtslandets bestemmelser. Kommissionen kan udstationere så mange tjenestemænd til fællesforetagendet BCB, som den anser for nødvendigt. Ændring 22 Forslag til forordning Artikel 9 – stk. 2 2.  Fællesforetagendet BCB udøver over for personalet de beføjelser, som er overdraget til ansættelsesmyndigheden i henhold til vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og til den myndighed, der har kompetence til at indgå ansættelseskontrakter i henhold til ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber. udgår Ændring 23 Forslag til forordning Artikel 9 – stk. 3 3.  Bestyrelsen vedtager efter aftale med Kommissionen de nødvendige gennemførelsesbestemmelser under iagttagelse af artikel 110 i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber. 3.  Bestyrelsen vedtager efter aftale med Kommissionen de nødvendige gennemførelsesbestemmelser for udstationering af tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber. Ændring 24 Forslag til forordning Artikel 10 Artikel 10 udgår Privilegier og immuniteter Protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter gælder for fællesforetagendet BCB og dets personale. Ændring 25 Forslag til forordning Artikel 13 1.  Kommissionen forelægger Rådet og Europa-Parlamentet en årlig rapport over de fremskridt, som fællesforetagendet BCB har gjort. 1.  Kommissionen forelægger Rådet og Europa-Parlamentet en årlig rapport over de fremskridt, som fællesforetagendet BCB har gjort. Rapporten skal indeholde oplysninger om antallet af modtagne forslag, antallet af forslag, der er udvalgt til finansiering, deltagertyper (herunder SMV'er) og landestatistikker. 2.  Senest to år efter fællesforetagendet BCB's oprettelse og under alle omstændigheder senest i 2010 foretager Kommissionen en foreløbig evaluering af fællesforetagendet BCB med bistand fra uafhængige eksperter. Evalueringen omhandler kvaliteten og effektiviteten i fællesforetagendet BCB samt fremskridt mod opfyldelsen af de fastlagte mål. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet konklusionen af evalueringen sammen med sine bemærkninger. 2.  Senest den 31. december 2011 og den 31. december 2014 gennemfører Kommissionen foreløbige evalueringer af fællesforetagendet BCB med bistand fra uafhængige eksperter. Evalueringerne omhandler kvaliteten og effektiviteten i fællesforetagendet BCB samt fremskridt mod opfyldelsen af de fastlagte mål. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet konklusionerne af evalueringerne sammen med sine bemærkninger hertil og, hvis det er relevant, forslag til ændring af denne forordning. 3.   Ved udgangen af 2017 foretager Kommissionen en endelig evaluering af fællesforetagendet BCB med bistand fra uafhængige eksperter. Resultaterne af den endelige evaluering forelægges Europa-Parlamentet og Rådet. 3.  Senest seks måneder efter fællesforetagendet BCB's ophør foretager Kommissionen en endelig evaluering af fællesforetagendet BCB med bistand fra uafhængige eksperter. Resultaterne af den endelige evaluering forelægges Europa-Parlamentet og Rådet. 4.  Decharge for gennemførelsen af fællesforetagendet BCB's budget meddeles af Europa-Parlamentet efter henstilling fra Rådet i overensstemmelse med en procedure i henhold til finansforordningen for fællesforetagendet BCB. 4.  Decharge for gennemførelsen af fællesforetagendet BCB's budget meddeles af Europa-Parlamentet under hensyntagen til en henstilling fra Rådet. Ændring 26 Forslag til forordning Artikel 17 Fællesforetagendet BCB vedtager bestemmelser vedrørende anvendelse og formidling af RTD&D-resultater, herunder, hvor det er relevant, bestemmelser om udøvelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder, der genereres i forbindelse med RTD&D-aktiviteter i medfør af denne forordning. Disse bestemmelser sikrer, at RTD&D-resultater anvendes og formidles. Fællesforetagendet BCB vedtager bestemmelser vedrørende anvendelse og formidling af forskningsresultater på grundlag af principperne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1906/2006 af 18. december 2006 om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under det syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2007-2013) (i det følgende benævnt "reglerne for deltagelse i det syvende rammeprogram"), der, hvor det er relevant, sikrer, at intellektuelle ejendomsrettigheder, der genereres i forbindelse med FTU, beskyttes, og at forskningsresultater anvendes og formidles. __________________________ 1EUT L 391 af 30.12.2006, s. 1. Ændring 27 Forslag til forordning Artikel 19 Der indgås en værtsstatsaftale mellem fællesforetagendet BCB og Belgien om kontorlokaler, privilegier og immuniteter og anden støtte fra Belgien til fællesforetagendet BCB. Der indgås en værtsstatsaftale mellem fællesforetagendet BCB og Belgien om værtslandets bistand med hensyn til kontorlokaler, privilegier og immuniteter og anden støtte fra Belgien til fællesforetagendet BCB. Ændring 28 Forslag til forordning Bilag – artikel I.1 – stk. 3 3.  Fællesforetagendet BCB oprettes fra offentliggørelsen af disse vedtægter i Den Europæiske Unions Tidende for en første periode, der udløber den 31. december 2017. 3.  Fællesforetagendet BCB oprettes fra offentliggørelsen af disse vedtægter i Den Europæiske Unions Tidende for en første periode, der udløber den 31. december 2017. Det er et organ som omhandlet i artikel 185 i finansforordningen og punkt 47 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006. Ændring 29 Forslag til forordning Bilag - artikel I.2. Målsætninger og primære opgaver Primære opgaver og aktiviteter 1.  Fællesforetagendet BCB arbejder som led i RP7 mod at sikre et markedsgennembrud for brændselscelle- og brintteknologier med det formål at give de kommercielle markedskræfter mulighed for at skabe væsentlige potentielle offentlige fordele. 1.  Fællesforetagendet BCB's hovedopgaver og -aktiviteter er følgende: 2.  Blandt målsætningerne kan følgende fremhæves: - at sikre, at Europa er på forkant med udviklingen inden for brændselscelle- og brintteknologier på globalt plan; a) at sikre, at det fælles teknologiinitiativ vedrørende brændselsceller og brint oprettes og forvaltes på en effektiv måde; - at nå den kritiske masse i forskningsindsatsen med henblik på at sikre, at erhvervslivet, de offentlige og private investorer, beslutningstagerne og andre interesserede parter i nødvendigt omfang føler sig rustet til at give sig i kast med et langsigtet program; b) at nå den kritiske masse i forskningsindsatsen med henblik på at sikre, at erhvervslivet, de offentlige og private investorer, beslutningstagerne og andre interessenter i nødvendigt omfang føler sig rustet til at give sig i kast med et langsigtet program; - at fremme yderligere industrielle, nationale og regionale RTD&D-investeringer; c) at fremme yderligere industrielle, nationale og regionale RTD&D-investeringer; - at opbygge det europæiske forskningsrum gennem et tæt samarbejde med forskningsmiljøer på nationalt og regionalt niveau – idet subsidiaritetsprincippet respekteres; - at integrere forskning, teknologisk udvikling og demonstration, fokusere på at nå langsigtede mål for bæredygtighed og industriel konkurrencedygtighed, for så vidt angår omkostninger, præstationer og varighed, og løse kritiske teknologiske flaskehalsproblemer; d) at integrere forskning, teknologisk udvikling og demonstration, fokusere på at nå langsigtede mål for bæredygtighed og industriel konkurrencedygtighed for så vidt angår omkostninger, præstationer og varighed og løse kritiske teknologiske flaskehalsproblemer; - at stimulere innovation og fremkomsten af nye værdikæder, som omfatter SMV'er; e) at stimulere innovation og fremkomsten af nye værdikæder, som omfatter SMV'er; - at fremme samarbejdet mellem erhvervsliv, universiteter og forskningscentre, herunder om grundforskning; f) at fremme samarbejdet mellem erhvervsliv, universiteter og forskningscentre, herunder om grundforskning; g) at fremme SMV'ers inddragelse i dets aktiviteter i overensstemmelse med syvende rammeprograms formål; - at fremme deltagelse af institutioner fra alle medlemsstater, herunder nye medlemsstater og kandidatlande; h) at fremme deltagelse af institutioner fra alle medlemsstater og associerede lande; - at gennemføre bredt funderet samfundsøkonomisk-teknologisk forskning med henblik på at vurdere og overvåge teknologiske fremskridt og ikke-tekniske hindringer for markedsadgang; i) at gennemføre bredt funderet samfundsøkonomisk-teknologisk forskning med henblik på at vurdere og overvåge teknologiske fremskridt og ikke-tekniske hindringer for markedsadgang; - at gennemføre forskning med henblik på at støtte udviklingen af nye og gennemgangen af eksisterende forordninger og standarder med henblik på at eliminere kunstige hindringer for markedsadgang og støtte udskiftelighed, interoperabilitet, grænseoverskridende handel med brint og eksportmarkeder, idet der samtidig sikres sikker drift, og idet det sikres, at innovationen ikke begrænses; j) at gennemføre forskning med henblik på at støtte udviklingen af nye og gennemgangen af eksisterende forordninger og standarder med henblik på at eliminere kunstige hindringer for markedsadgang og støtte udskiftelighed, interoperabilitet, grænseoverskridende handel med brint og eksportmarkeder, idet der samtidig sikres sikker drift, og idet det sikres, at innovationen ikke begrænses; - at stille pålidelig information til rådighed for at øge offentlighedens bevidsthed om og skabe offentlig accept af brintsikkerhed og fordelene ved de nye teknologier, for så vidt angår miljø, forsyningssikkerhed, energiomkostninger og beskæftigelse. k) at forelægge og formidle nyttige oplysninger om sine aktiviteter, især til SMV'er og forskningscentre og stille pålidelig information til rådighed for at øge offentlighedens bevidsthed om og skabe offentlig accept af brintsikkerhed og fordelene ved de nye teknologier, for så vidt angår miljø, forsyningssikkerhed, energiomkostninger og beskæftigelse; 3.  Fællesforetagendet BCB's primære opgaver er at sikre oprettelsen og den effektive forvaltning af det fælles teknologiinitiativ vedrørende brændselsceller og brint. 4.  Opgaverne omfatter følgende elementer: - at udarbejde og gennemføre en flerårig forskningsaktivitetsplan; l)at udarbejde og gennemføre en flerårig forskningsaktivitetsplan; - at fordele Fællesskabsmidlerne og mobilisere de ressourcer fra den private sektor og andre ressourcer fra den offentlige sektor, der er nødvendige for at gennemføre foretagendets RTD&D-aktiviteter; m) at fordele Fællesskabsmidlerne og mobilisere de ressourcer fra den private sektor og andre ressourcer fra den offentlige sektor, der er nødvendige for at gennemføre foretagendets FTU-aktiviteter; - at sikre fornuftig drift af RTD&D-aktiviteterne og fornuftig finansiel forvaltning af ressourcerne; n) at sikre fornuftig drift af FTU-aktiviteterne og fornuftig finansiel forvaltning af ressourcerne; - at samarbejde med og høre High Level Member States Group; - at samarbejde med og høre det videnskabelige udvalg; - at afholde årlige møder i de interesserede parters generalforsamling; - at meddele og formidle oplysninger om projekterne, herunder deltagernes navne, resultaterne af RTD&D-aktiviteterne og beløbet for fællesforetagendet BCB's finansielle bidrag; o) at meddele og formidle oplysninger om projekterne, herunder deltagernes navne, resultaterne af FTU-aktiviteterne og størrelsen af fællesforetagendet BCB's finansielle bidrag; - at underrette de juridiske enheder, der har indgået en støtteaftale med fællesforetagendet BCB, om de potentielle lånemuligheder fra Den Europæiske Investeringsbank, især finansieringsfaciliteten for risikodeling, der er oprettet under det syvende rammeprogram; p) at underrette de juridiske enheder, der har indgået en støtteaftale med fællesforetagendet BCB, om de potentielle lånemuligheder fra Den Europæiske Investeringsbank, især finansieringsfaciliteten for risikodeling, der er oprettet under det syvende rammeprogram; - at sikre et højt niveau for gennemsigtighed og loyal konkurrence under betingelser med lige adgang for alle ansøgere til forsknings- og demonstrationsaktiviteterne under fællesforetagendet BCB, uanset om de er medlemmer af forskningsgruppen eller industrigruppen (navnlig små og mellemstore virksomheder); q) at sikre et højt niveau for gennemsigtighed og loyal konkurrence under betingelser med lige adgang for alle ansøgere til forsknings- og demonstrationsaktiviteterne under fællesforetagendet BCB, uanset om de er medlemmer af forskningsgruppen eller industrigruppen (navnlig små og mellemstore virksomheder); - at følge den internationale udvikling inden for området og om nødvendigt indgå i internationalt samarbejde. r) at følge den internationale udvikling inden for området og om nødvendigt indgå i internationalt samarbejde; s) at udvikle et tæt samarbejde og sikre samordning med syvende rammeprogram og andre europæiske, nationale og tværnationale aktiviteter, organer og aktører; t)at overvåge fremskridtet i forhold til målene for fællesforetagendet BCB; u) at gennemføre andre aktiviteter, der måtte være nødvendige for at nå dets mål. Ændring 30 Forslag til forordning Bilag - artikel I.3 Medlemmer og interessegrupper Medlemmer 1.  De stiftende medlemmer (i det følgende benævnt "stiftende medlemmer") af fællesforetagendet BCB er: 1.  De stiftende medlemmer (i det følgende benævnt "stiftende medlemmer") af fællesforetagendet BCB er: -  Det Europæiske Fællesskab repræsenteret ved Europa-Kommissionen og a)  Det Europæiske Fællesskab repræsenteret ved Europa-Kommissionen og -  European Fuel Cell and Hydrogen Joint Technology Initiative Industry Grouping Aisbl, der er nedsat i overensstemmelse med belgisk lovgivning (i det følgende benævnt "industrigruppen"). b) efter accept af vedtægterne European Fuel Cell and Hydrogen Joint Technology Initiative Industry Grouping Aisbl, en non profit-organisation, der er nedsat i overensstemmelse med belgisk lovgivning, og som har til formål at bidrage til at nå målsætningerne for fællesforetagendet BCB (i det følgende benævnt "industrigruppen"). 2.  Industrigruppen: 2.  Industrigruppen: - er en non profit-organisation, hvis formål er at bidrage til at nå målsætningerne for fællesforetagendet BCB; - er nedsat i overensstemmelse med belgisk lovgivning og opererer under sine registrerede vedtægter, der er behørigt vedtaget, således at de er i overensstemmelse med det fælles teknologiinitiativ; - sikrer, at dets bidrag til fællesforetagendet BCB's ressourcer i henhold til artikel 5 i denne forordning ydes på forhånd som et kontanttilskud til dækning af 50 % af fællesforetagendet BCB's løbende omkostninger og overføres til fællesforetagendet BCB's budget inden hvert regnskabsårs påbegyndelse; - sikrer, at dets bidrag til fællesforetagendet BCB's ressourcer i henhold til bestemmelserne i denne forordning ydes på forhånd som et kontanttilskud til dækning af 50 % af fællesforetagendet BCB's løbende omkostninger og overføres til fællesforetagendet BCB's budget inden hvert regnskabsårs påbegyndelse; - sikrer, at erhvervslivets bidrag til gennemførelsen af de RTD&D-aktiviteter, der finansieres af fællesforetagendet BCB, ydes som naturalydelser og dækker mindst 50 % af de samlede projektomkostninger, beregnet på årsbasis; - sikrer, at erhvervslivets bidrag til gennemførelsen af de FTU-aktiviteter, der finansieres af fællesforetagendet BCB, mindst svarer til Fællesskabets bidrag - er åben for medlemskab for private juridiske enheder (herunder små og mellemstore virksomheder), der er dannet i overensstemmelse med lovgivningen i en medlemsstat, et associeret land eller en EØF-stat, og som har sit hjemsted, centrale administration eller hovedkontor i dette område, forudsat at de er aktive inden for brændselsceller og brint i Europa og har forpligtet sig til at bidrage til fællesforetagendet BCB's målsætninger og ressourcer. - er åben for medlemskab på fair og rimelige vilkår for private juridiske enheder (herunder små og mellemstore virksomheder og relevante sammenslutninger inden for brændselscelle- og brintsektoren), der er dannet i overensstemmelse med lovgivningen i en medlemsstat eller et associeret land, og som har sit hjemsted, centrale administration eller hovedkontor i dette område, forudsat at de er aktive inden for brændselsceller og brint i Europa og har forpligtet sig til at bidrage til fællesforetagendet BCB's målsætninger og ressourcer. 3.  En forskningsgruppe, der repræsenterer non profit-forskningsorganisationer, universiteter og forskningscentre, kan blive medlem efter oprettelsen af fællesforetagendet BCB, forudsat at der er oprettet en enhed, der skal repræsentere forskningsmiljøet. Bestyrelsen behandler og træffer afgørelse om ansøgningen fra forskningsgruppen. 3.  En forskningsgruppe kan blive medlem efter oprettelsen af fællesforetagendet BCB, forudsat at den har accepteret disse vedtægter. 4.  Forskningsgruppen: 4.  Forskningsgruppen: - er en non profit-organisation, hvis formål er at bidrage til at nå målsætningerne for fællesforetagendet BCB; - er en non profit-organisation, hvis formål er at bidrage til at nå målsætningerne for fællesforetagendet BCB; - er nedsat i overensstemmelse med belgisk lovgivning og opererer i henhold til sine registrerede vedtægter, der er behørigt vedtaget, således at de er i overensstemmelse med det fælles teknologiinitiativ; - er nedsat i overensstemmelse med belgisk lovgivning og opererer i henhold til sine registrerede vedtægter, der er behørigt vedtaget, således at de er i overensstemmelse med det fælles teknologiinitiativ; - sikrer, at dets bidrag til fællesforetagendet BCB's ressourcer ydes på forhånd som et kontanttilskud til dækning af 1/12 af fællesforetagendets løbende omkostninger og overføres til fællesforetagendet BCB's budget inden hvert regnskabsårs påbegyndelse; - sikrer, at dets bidrag til fællesforetagendet BCB's ressourcer ydes på forhånd som et kontanttilskud til dækning af 1/20 af fællesforetagendets løbende omkostninger og overføres til fællesforetagendet BCB's budget inden hvert regnskabsårs påbegyndelse; - er åben for medlemskab for non profit-forskningsorganisationer, universiteter eller forskningscentre, der er etableret i en medlemsstat, et associeret land eller et kandidatland. 5.  Et stiftende medlem kan ophæve sit medlemskab af fællesforetagendet BCB. I givet fald afvikles fællesforetagendet BCB i overensstemmelse med artikel I.22. 5.  Et stiftende medlem kan ophæve sit medlemskab af fællesforetagendet BCB. I givet fald afvikles fællesforetagendet BCB i overensstemmelse med artikel I.22. 6.  Forskningsgruppen kan ophæve sit medlemskab af fællesforetagendet BCB. Ophævelsen træder i kraft og bliver uigenkaldelig seks måneder efter meddelelsen til de stiftende medlemmer, hvorefter det udtrædende medlem fritages for andre forpligtelser end de forpligtelser, der blev godkendt af fællesforetagendet BCB forud for ophævelsen af medlemskabet. 6.  Forskningsgruppen kan ophæve sit medlemskab af fællesforetagendet BCB. Ophævelsen træder i kraft og bliver uigenkaldelig seks måneder efter meddelelsen til de stiftende medlemmer, hvorefter det udtrædende medlem fritages for andre forpligtelser end de forpligtelser, der blev godkendt af fællesforetagendet BCB forud for ophævelsen af medlemskabet. Ændring 31 Forslag til forordning Bilag - artikel I.4 Fællesforetagendet BCB's forvaltningsorganer er bestyrelsen og programkontoret. Fællesforetagendet BCB's rådgivende organer er High Level Member States Group, de interesserede parters generalforsamling og det videnskabelige udvalg. 1.  Fællesforetagendet BCB har følgende organer: a) bestyrelsen, b) den administrerende direktør, c) det videnskabelige udvalg. 2.  Såfremt en bestemt opgave ikke hører under et af disse organers normale kompetenceområder, er bestyrelsen det kompetente organ. 3.  High Level Member States Group og de interesserede parters generalforsamling er fællesforetagendet BCB's eksterne rådgivende organer. Ændring 32 Forslag til forordning Bilag - artikel I.5 - stk. 2 2.  Hvis der nedsættes en forskningsgruppe, overdrager Kommissionen en plads til dennes repræsentant. 2.  Hvis der nedsættes en forskningsgruppe, overdrager Kommissionen mindst én plads til dennes repræsentant(er). Ændring 33 Forslag til forordning Bilag - artikel I.5 - stk. 4 4.  Bestyrelsen vælger sin formand. Formanden vælges for to år. 4.  Bestyrelsen udnævner sin formand blandt industrigruppens medlemmer. Formanden udnævnes for et år og kan genudnævnes én gang. SMV'ernes repræsentant og forskningsgruppens repræsentant udnævnes til næstformænd. Ændring 34 Forslag til forordning Bilag - artikel I.5 - stk. 8 8.  Bestyrelsen kan fra gang til gang invitere observatører til at deltage i møderne uden stemmeret, navnlig repræsentanter for regionerne og regelfastsættende organer. 8.  Bestyrelsen kan fra gang til gang invitere observatører til at deltage i møderne uden stemmeret, navnlig repræsentanter for regionerne og regelfastsættende organer samt relevante erhvervssammenslutninger inden for brændselscelle- og brintsektoren. Ændring 35 Forslag til forordning Bilag - artikel I.5 - stk. 15 - led 4 a (nyt) - godkende indkaldelser af forslag; Ændring 36 Forslag til forordning Bilag – artikel I.5 – stk. 15 – led 6 - begrundelse og godkendelse af eventuelle afvigelser fra finansforordningen for fællesforetagendet BCB i overensstemmelse med artikel 8; - godkendelse af de finansielle bestemmelser for fællesforetagendet BCB i overensstemmelse med artikel 8 efter høring af Kommissionen; Ændring 37 Forslag til forordning Bilag – artikel I.5 – stk. 15 – led 6 a (nyt) - begrundelse af eventuelle ønsker om afvigelser fra forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002, godkendelse af eventuelle afvigelser efter forudgående samtykke fra Kommissionen og oplysning til budgetmyndigheden om eventuelle godkendte afvigelser; Ændring 38 Forslag til forordning Bilag - artikel I.6 - stk. 6 6.  Direktøren er fællesforetagendet BCB's retlige repræsentant. Han/hun udfører sine opgaver i uafhængighed og står til ansvar over for bestyrelsen. 6.  Direktøren er fællesforetagendet BCB's retlige repræsentant. Han/hun udfører sine opgaver i uafhængighed, især hvad angår udvælgelsen af projektforslag og forvaltningen af forslagene, og står til ansvar over for bestyrelsen. Ændring 39 Forslag til forordning Bilag - artikel I.6 - stk. 8 8.  Direktøren ansættes af bestyrelsen for en første periode på op til tre år på grundlag af en liste over ansøgere foreslået af Kommissionen. Efter en evaluering af direktørens præstationer kan bestyrelsen forlænge ansættelsesperioden én gang med en periode på højst fire år. 8.  Direktøren ansættes af bestyrelsen for en periode på tre år efter offentliggørelse af en indkaldelse af interessetilkendegivelser i Den Europæiske Unions Tidende og andre offentligt tilgængelige tidsskrifter eller på internettet. Efter en evaluering af direktørens præstationer kan bestyrelsen forlænge ansættelsesperioden én gang med en periode på højst fire år, hvorefter der vil blive offentliggjort en indkaldelse af interessetilkendegivelser på samme måde. Ændring 40 Forslag til forordning Bilag - artikel I.7 - stk. 4 Det videnskabelige udvalg varetager følgende opgaver: Det videnskabelige udvalg har til opgave at: - udarbejdelse af udtalelser om relevansen af og fremskridtene i de årlige RTD&D-aktiviteter og henstillinger til ændringer; a) opstille de videnskabelige prioriteter for forlagene til de årlige og flerårlige gennemførelsesplaner; - udarbejdelse af udtalelser om de videnskabelige prioriteter for den flerårige RTD&D-aktivitetsplan; b) udarbejde udtalelser om de videnskabelige resultater, der er beskrevet i den årlige aktivitetsrapport; - rådgivning af bestyrelsen om de videnskabelige gennembrud, der er beskrevet i den årlige aktivitetsrapport. c) rådgive om sammensætningen af peer review-udvalg. Ændring 41 Forslag til forordning Bilag - artikel I.8 - stk. 1 1.   Det samlede bidrag fra Fællesskabet til fællesforetagendet BCB's løbende omkostninger og driftsomkostninger til RTD&D-aktiviteter overstiger ikke 470 mio. EUR fra det syvende rammeprogram. Det forventes, at de løbende omkostninger ikke overstiger 20 mio. EUR. 1.   Fællesforetagendet BCB finansieres i fællesskab af medlemmerne via finansielle bidrag, der betales i rater, og bidrag i naturalier fra juridiske enheder, der deltager i aktiviteterne. Fællesforetagendet BCB's løbende omkostninger dækkes fra starten ligeligt af kontanttilskud fra Fællesskabet og industrigruppen. Så snart forskningsgruppen bliver medlem af fællesforetagendet BCB, bidrager den med 1/20 til de løbende omkostninger, og Kommissionens bidrag til de løbende omkostninger nedskæres tilsvarende. Fællesskabets samlede bidrag til fællesforetagendet BCB's løbende omkostninger må ikke overstige 20 mio. EUR. Hvis en del af Fællesskabets bidrag ikke anvendes, stilles det til rådighed for fællesforetagendet BCB's aktiviteter. Ændring 42 Forslag til forordning Bilag - artikel I.8 - stk. 7 7.  Den private sektor, navnlig medlemmerne af industrigruppen, bidrager til projektets driftsomkostninger i form af naturalydelser. Bidragene i form af naturalydelser svarer som minimum til den offentlige finansiering. Det samlede niveau for bidrag i form af naturalydelser beregnet på årsbasis vurderes én gang om året. Den første vurdering indledes ved afslutningen af hvert regnskabsår efter påbegyndelsen af fællesforetagendet BCB. Vurderingen foretages derefter hvert regnskabsår af en uafhængig enhed. Resultaterne af vurderingen forelægges Kommissionen senest fire måneder efter udgangen af hvert regnskabsår. 7.  Den private sektor, navnlig medlemmerne af industrigruppen, bidrager til projektets driftsomkostninger i form af naturalydelser. Bidragene i form af naturalydelser svarer som minimum til den offentlige finansiering. Hvis Kommissionens Fælles Forskningscenter deltager i projekter, anses Forskningscentrets naturalydelser ikke som en del af Fællesskabets bidrag. Det samlede niveau for bidrag i form af naturalydelser beregnet på årsbasis vurderes én gang om året. Den første vurdering indledes ved afslutningen af hvert regnskabsår efter påbegyndelsen af fællesforetagendet BCB. Vurderingen foretages derefter hvert regnskabsår af en uafhængig enhed. Resultaterne af vurderingen forelægges Kommissionen senest fire måneder efter udgangen af hvert regnskabsår. Ændring 43 Forslag til forordning Bilag - artikel I.9 - stk. 3 3.  De juridiske enheder, der ønsker at deltage i et projekt, danner et konsortium og udpeger et af deres medlemmer til at fungere som projektkoordinator. Koordinatoren er sædvanligvis medlem af industrigruppen eller forskningsgruppen, hvis der er nedsat en sådan forskningsgruppe. Undtagelser godkendes af bestyrelsen. 3.  De juridiske enheder, der ønsker at deltage i et projekt, danner et konsortium og udpeger et af deres medlemmer til at fungere som projektkoordinator. Ændring 44 Forslag til forordning Bilag - artikel I.9 a (ny) Artikel I.9a Gennemførelse af FTU-aktiviteter 1.  Fællesforetagendet BCB støtter FTU-aktiviteter efter åbne indkaldelser af konkurrerende forslag, en uafhængig evaluering og indgåelse af en tilskudsaftale og en konsortieaftale for hvert projekt. 2.  I særlige tilfælde kan fællesforetagendet BCB anvende udbud, hvis det skønnes nødvendigt for effektivt at kunne opfylde forskningsmålsætningerne. 3.  Fællesforetagendet BCB definerer procedurerne og mekanismerne for gennemførelse, overvågning og kontrol af tilskudsaftalerne. 4.  Tilskudsaftalen: - sikrer passende foranstaltninger med henblik på gennemførelsen af FTU-aktiviteterne; - fastlægger passende finansielle ordninger og bestemmelser om intellektuelle ejendomsrettigheder på basis af principperne i artikel 17 i denne forordning; - indeholder bestemmelser om forholdet mellem projektkonsortiet og fællesforetagendet BCB. 5.  Konsortieaftalen indgås af projektdeltagerne forud for indgåelsen af støtteaftalen. Den: - sikrer passende foranstaltninger med henblik på gennemførelsen af støtteaftalen; - indeholder bestemmelser om forholdet mellem deltagere i et projekt, navnlig bestemmelser om intellektuelle ejendomsrettigheder. Ændring 45 Forslag til forordning Bilag - artikel I.10 Støtteberettigelse Finansiering af aktiviteter 1.   Fællesskabets bidrag til fællesforetagendet BCB anvendes til finansiering af RTD&D-aktiviteterne efter indkaldelser af konkurrerende forslag. 1.   Følgende enheder kan modtage støtte: a) juridiske enheder, der er etableret i en medlemsstat eller et associeret land; b) internationale organisationer, der har status som juridisk person i henhold til den internationale offentlige ret, samt specialiserede agenturer, der er oprettet af sådanne organisationer; c) juridiske enheder fra tredjelande, forudsat at bestyrelsen skønner, at deres deltagelse er særligt gavnlig for projektet. 2.   I særlige tilfælde kan fællesforetagendet BCB anvende udbud, hvis det skønnes nødvendigt for effektivt at kunne opfylde forskningsmålsætningerne. 2.   For at kunne komme i betragtning til fællesskabsfinansiering skal udgifter i forbindelse med gennemførelsen af FTU-aktiviteter være uden moms. 3.  Private juridiske enheder, der opfylder alle nedenstående kriterier, kan modtage støtte: 3.  De øvre grænser for Fællesskabets finansielle bidrag til projekter skal være i overensstemmelse med dem, der er fastsat i reglerne for deltagelse i det syvende rammeprogram. Hvis et lavere bidragsniveau er nødvendigt for at opfylde de relevante principper omhandlet i artikel I.8, skal nedskæringen stå i rimeligt forhold til ovennævnte øvre grænser for finansielle bidrag fastsat i reglerne for deltagelse i det syvende rammeprogram for alle kategorier deltagere i hvert enkelt projekt. a) de er etableret i en medlemsstat eller har deres hjemsted eller centrale kontor eller hovedkontor i en stat, der er kontrahent i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller som er et associeret land eller kandidatland; b) de varetager relevante RTD&D-, industrialiserings- eller udbredelsesaktiviteter inden for brændselsceller og/eller brint og/eller konkrete planer om at gøre dette i den nærmeste fremtid i Den Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. 4.  Følgende enheder kan ligeledes modtage støtte: a) offentlige non profit-organisationer, der er etableret i en medlemsstat, et associeret land, et kandidatland eller inden for EØS, herunder sekundære og højere uddannelsesinstitutioner; b) internationale organisationer, der har status som juridisk person i henhold til folkeretten, samt specialiserede agenturer, der er etableret af sådanne mellemstatslige organisationer; c) juridiske enheder fra tredjelande, forudsat at bestyrelsen skønner, at deres deltagelse er særligt gavnlig for projektet. Ændring 46 Forslag til forordning Bilag – artikel I.11 – stk. 1 1.  De finansielle bestemmelser for fællesforetagendet BCB er baseret på principperne i forordning nr. 1605/2002 (Euratom). Bestemmelserne kan afvige fra forordning nr. 1605/2002, hvor det er nødvendigt af hensyn til de særlige krav, som fællesforetagendet BCB's drift stiller, og forudsat at afvigelserne på forhånd er aftalt med Kommissionen. 1.  De finansielle bestemmelser for fællesforetagendet BCB må ikke afvige fra forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002, medmindre dette er nødvendigt af hensyn til særlige driftsbehov. Kommissionens forudgående samtykke er nødvendigt for vedtagelsen af regler, der afviger fra forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002. Budgetmyndigheden informeres om sådanne afvigelser. Ændring 47 Forslag til forordning Bilag – artikel I.14 – stk. 5 5.  Senest to måneder efter hvert regnskabsårs afslutning forelægges fællesforetagendets foreløbige årsregnskab for Kommissionen og Revisionsretten for De Europæiske Fællesskaber ("Revisionsretten"). Revisionsretten fremsætter senest den 15. juni efter hvert regnskabsårs afslutning sine bemærkninger til fællesskabsforetagendets foreløbige årsregnskab. Regnskabsårets regnskaber sendes i det følgende år til Kommissionens regnskabsfører i henhold til fristen i rammefinansforordningen, så Kommissionens regnskabsfører kan konsolidere disse med Fællesskabets årsregnskaber. Fællesforetagendet årsregnskab skal udarbejdes og revideres i henhold til EF-regnskabsreglerne som vedtaget af Kommissionens regnskabsfører. 5.  Senest to måneder efter hvert regnskabsårs afslutning forelægges fællesforetagendets foreløbige årsregnskab for Kommissionen og Revisionsretten for De Europæiske Fællesskaber ("Revisionsretten"). Revisionsretten fremsætter senest den 15. juni efter hvert regnskabsårs afslutning sine bemærkninger til fællesskabsforetagendets foreløbige årsregnskab. Regnskabsårets regnskaber sendes i det følgende år til Kommissionens regnskabsfører i henhold til fristen i rammefinansforordningen, så Kommissionens regnskabsfører kan konsolidere disse med Fællesskabets årsregnskaber. Den årlige resultatopgørelse og balance for det foregående år skal forelægges for budgetmyndigheden. Fællesforetagendet årsregnskab skal udarbejdes og revideres i henhold til EF-regnskabsreglerne som vedtaget af Kommissionens regnskabsfører. Ændring 48 Forslag til forordning Bilag – artikel I.14 – stk. 6 6.  Decharge for gennemførelsen af budgettet meddeles af Europa-Parlamentet efter henstilling fra Rådet i overensstemmelse med en procedure i henhold til finansforordningen for fællesforetagendet BCB. 6.  Decharge for gennemførelsen af fællesforetagendet BCB's budget meddeles af Europa-Parlamentet under hensyntagen til Rådets henstilling efter en procedure, der fastsættes i de finansielle bestemmelser for fællesforetagendet BCB. Ændring 49 Forslag til forordning Bilag – artikel I.16 – stk. 1 1.  Personaleressourcerne fastlægges i stillingsfortegnelsen, der vil blive opstillet i det årlige budget. 1.  Personaleressourcerne fastlægges i stillingsfortegnelsen, der vil blive opstillet i det årlige budget og fremsendt af Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet sammen med Den Europæiske Unions foreløbige budgetforslag. Ændring 50 Forslag til forordning Bilag - artikel I.16 - stk. 2 2.  Fællesforetagendet BCB's medarbejdere ansættes som midlertidigt ansatte og kontraktansatte på tidsbegrænsede kontrakter, der kan forlænges en gang til en maksimal samlet periode på syv år. udgår Ændring 51 Forslag til forordning Bilag - artikel I.19 Artikel I.19 udgår Oprettelse af fællesforetagendet for brændselsceller og brint 1.  Fællesforetagendet BCB støtter RTD&D-aktiviteter efter indkaldelser af konkurrerende forslag, en uafhængig evaluering og indgåelse af en støtteaftale og en konsortieaftale for hvert projekt. 2.  Fællesforetagendet BCB definerer procedurerne og mekanismerne for gennemførelse, overvågning og kontrol af støtteaftalerne. 3.  Støtteaftalen: - sikrer passende foranstaltninger med henblik på gennemførelsen af RTD&D-aktiviteterne; - fastlægger passende finansielle ordninger og bestemmelser om intellektuelle ejendomsrettigheder på basis af principperne i artikel I.24; - indeholder bestemmelser om forholdet mellem projektkonsortiet og fællesforetagendet BCB. 4.  Konsortieaftalen: - indgås af projektdeltagerne forud for indgåelsen af støtteaftalen; - sikrer passende foranstaltninger med henblik på gennemførelsen af støtteaftalen; - indeholder bestemmelser om forholdet mellem deltagere i et projekt, navnlig bestemmelser om intellektuelle ejendomsrettigheder.

(1) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1525/2007 (EUT L 343 af 27.12.2007, s. 9). (2) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1. Ændret ved afgørelse 2008/29/EF (EUT L 6 af 10.1.2008, s. 7).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. maj 2008 om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 for så vidt angår overførsel af tobaksstøtte til Fællesskabsfonden for Tobak for 2008 og 2009 og forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår finansiering af Fællesskabsfonden for Tobak (KOM(2008)0051 - C6-0062/2008 - 2008/0020(CNS))

P6_TA(2008)0204 A6-0164/2008

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2008)0051),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 37, stk. 2, tredje afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0062/2008),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelse fra Budgetudvalget (A6-0164/2008),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   finder, at den finansieringsramme, der er angivet, skal være forenelig med loftet for udgiftsområde 2 i den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2007-2013, og påpeger, at det årlige beløb vil blive fastsat under den årlige budgetprocedure og vurderet i en flerårig sammenhæng;

3.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

4.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

5.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

6.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændring Ændring 1 Forslag til forordning – ændringsretsakt Titel Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 for så vidt angår overførsel af tobaksstøtte til Fællesskabsfonden for Tobak for 2008 og 2009 og forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår finansiering af Fællesskabsfonden for Tobak Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 for så vidt angår overførsel af tobaksstøtte til Fællesskabsfonden for Tobak for 2009- 2012 og forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår finansiering af Fællesskabsfonden for Tobak Ændring 2 Forslag til forordning – ændringsretsakt Betragtning 1 (1)  Efter artikel 110j i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af visse forordninger kan der ydes tobaksstøtte til producenter af råtobak for høstårene 2006 til 2009. (1)  Efter artikel 110j i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af visse forordninger kan der ydes tobaksstøtte til producenter af råtobak indtil høståret 2012. Ændring 3 Forslag til forordning – ændringsretsakt Betragtning 1 a (ny) (1a)  I betragtning af de talrige reformer, der har fundet sted siden 2004, navnlig inden for frugt- og grøntsektoren, er det vigtigt, at producenterne af råtobak ikke udsættes for forskelsbehandling i forhold til de øvrige europæiske landbrugere. Ændring 4 Forslag til forordning – ændringsretsakt Betragtning 3 (3)  De foranstaltninger, som Fællesskabsfonden for Tobak har finansieret, har haft stor succes og har tjent som et positivt eksempel på samarbejdet mellem landbrug og sundhedspolitikker. Med henblik på at sikre videreførelsen af sådanne foranstaltninger, og fordi fonden altid er blevet finansieret ved overførsel af tobaksstøtte, bør der overføres et beløb svarende til 5 % af den tobaksstøtte, der for kalenderårene 2008 og 2009 ydes til Fællesskabsfonden for Tobak. (3)  De foranstaltninger, som Fællesskabsfonden for Tobak har finansieret, har haft stor succes og har tjent som et positivt eksempel på samarbejdet mellem landbrug og sundhedspolitikker. Med henblik på at sikre videreførelsen af sådanne foranstaltninger, og fordi fonden altid er blevet finansieret ved overførsel af tobaksstøtte, bør der overføres et beløb svarende til 6 % af den tobaksstøtte, der for kalenderårene 2009 til 2012 ydes til Fællesskabsfonden for Tobak. Ændring 5 Forslag til forordning – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. -1 (nyt) Forordning (EF) nr. 1782/2003 Artikel 110 j Forordning (EF) nr. 1782/2003 ændres således: -1)  Artikel 110j affattes således: "Artikel 110j Anvendelsesområde For høstårene indtil 2012 kan der ydes støtte til landbrugere, som producerer råtobak henhørende under KN-kode 2401, på de betingelser, der er fastsat i dette kapitel." Ændring 6 Forslag til forordning – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. -1 a (nyt) Forordning (EF) nr. 1782/2003 Artikel 110 l - tabel -1a)  I artikel 110l affattes tabellen således: (i millioner EUR) 2009-2012 Tyskland p.m. Spanien p.m. Frankrig p.m. Italien (undtagen Puglia) p.m. Portugal p.m. Ændring 7 Forslag til forordning – ændringsretsakt Artikel 1 Forordning (EF) nr. 1782/2003 Artikel 110 m Artikel 110m i forordning (EF) nr. 1782/2003 affattes således: -1b)  Artikel 110m affattes således: "Artikel 110 m "Artikel 110 m Overførsel til Fællesskabsfonden for Tobak Overførsel til Fællesskabsfonden for Tobak Et beløb svarende til 4 % for kalenderåret 2006 og 5 % for kalenderårene 2007, 2008 og 2009 af den støtte, der ydes i henhold til dette kapitel, tjener til finansiering af oplysningskampagner, der tilrettelægges af Fællesskabsfonden for Tobak, jf. artikel 13 i forordning (EØF) nr. 2075/92." Et beløb svarende til 4 % for kalenderåret 2006, 5 % for kalenderåret 2007 og 6 % for kalenderårene 2009-2012 af den støtte, der ydes i henhold til dette kapitel, tjener til finansiering af oplysningskampagner, der tilrettelægges af Fællesskabsfonden for Tobak, jf. artikel 13 i forordning (EØF) nr. 2075/92." Ændring 8 Forslag til forordning – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. -1 c (nyt) Forordning (EF) nr. 1782/2003 Artikel 143 e -1c)  Artikel 143e udgår. Ændring 9 Forslag til forordning – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. -1 d (nyt) Forordning (EF) nr. 1782/2003 Bilag VII – punkt I – afsnit 2 -1d)  Bilag VII, punkt I, andet afsnit, udgår. Ændring 10 Forslag til forordning – ændringsretsakt Artikel 2 Forordning (EF) nr. 1234/2007 Artikel 104 – stk. 2 – litra b b) for kalenderårene 2006 til 2009 i henhold til artikel 110m i forordning (EF) nr. 1782/2003. b) for kalenderårene 2006 og 2007 samt 2009 til 2012 i henhold til artikel 110m i forordning (EF) nr. 1782/2003.

Europa-Parlamentets beslutning af 20. maj 2008 om evaluering af Peace-programmet og strategier for fremtiden (2007/2150(INI))

P6_TA(2008)0205 A6-0133/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 158,

-   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene(1),

-   der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 2081/93 af 20. juli 1993 om ændring af forordning (EØF) nr. 2052/88 om strukturfondenes opgaver og effektivitet samt om samordningen af deres interventioner indbyrdes såvel som med interventionerne fra Den Europæiske Investeringsbank og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter(2),

-   der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 2082/93 af 20. juli 1993 om ændring af forordning (EØF) nr. 4253/88 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2052/88 for så vidt angår samordningen af de forskellige strukturfondes interventioner indbyrdes såvel som med interventionerne fra Den Europæiske Investeringsbank og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter(3),

-   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 214/2000 af 24. januar 2000 om finansielle bidrag fra Fællesskabet til Den Internationale Fond for Irland(4),

-   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2236/2002 af 10. december 2002 om finansielle bidrag fra Fællesskabet til Den Internationale Fond for Irland (2003-2004)(5),

-   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1105/2003 af 26. maj 2003 om ændring af forordning (EF) nr. 1260/1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene(6),

-   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 173/2005 af 24. januar 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 1260/1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene, hvad angår forlængelse af Peace-programmets varighed og tildeling af nye forpligtelsesbevillinger(7),

-   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 177/2005 af 24. januar 2005 om finansielle bidrag fra Fællesskabet til Den Internationale Fond for Irland (2005-2006)(8),

-   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1968/2006 af 21. december 2006 om finansielle bidrag fra Fællesskabet til Den Internationale Fond for Irland (2007-2010)(9),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 af 5. juli 2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS)(10),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om det særlige støtteprogram for fred og forsoning i Nordirland (KOM(1994)0607),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om beretning om Den Internationale Fond for Irland i henhold til artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 177/2005 (KOM(2006)0563),

-   der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 7/2000 om Den Internationale Fond for Irland og det særlige støtteprogram for fred og forsoning i Nordirland og de tilgrænsende counties i Irland 1995 - 1999, med Kommissionens svar(11) (punkt 58),

-   der henviser til den offentlige høring om evaluering af Peace-programmet og strategier for fremtiden, som Regionaludviklingsudvalget i Europa-Parlamentet afholdt den 20. november 2007,

-   der henviser til task force for Nordirland (Task Force for Northern Ireland (TFNI)), der blev oprettet efter besøget af Barosso, formand for Kommissionen, i Belfast i maj 2007,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A6-0133/2008),

A.   der henviser til formålet med EU-programmerne Peace I og II, der finansieres som led i Rådets forordninger (EF) nr. 1105/2003 og 173/2005, var at sikre freden, og til, at de indeholdt to hovedelementer: udnyttelse af de muligheder, som fred medfører, og bearbejdelse af konfliktens og voldens følger,

B.   der henviser til, at EU's deltagelse i Peace-programmet var og er af stor positiv værdi, og at EU's forbindelse til sådanne fredsbevarende projekter ud over, at der blev stillet et finansielt instrument til rådighed, viste EU's betydning som en neutral myndighed med den ekspertviden og de langsigtede visioner, der var nødvendige for udarbejdelse af programmet,

C.   der henviser til, at forsoningsprocessen finder sted på forskellige niveauer, og påpeger, at den skal fremmes, men ikke kan gennemtvinges(12),

D.   der henviser til, at fredsopbygning og forsoning er forbundet med en vis usikkerhed, men at de er en forudsætning for at overvinde de politiske, økonomiske og sociale problemer i regionen, og at der med henblik på iværksættelse af tillidsskabende projekter derfor bør gives plads for eksperimenter og innovation,

E.   der henviser til, at konflikten i Nordirland har skabt et splittet samfund, hvilket har medført dybe sociale, økonomiske og politiske skel;

F.   der henviser til, at kontakt og tillidsskabende foranstaltninger kan resultere i en ændring af negative synspunkter; der endvidere henviser til, at fremme af gensidig forståelse blandt unge er en hjælp for fremtidige ledere til at forstå begge samfunds historie og kultur,

G.   der henviser til, at partnerskabssamarbejde med lokalsamfundene måske tager længere tid, da det omfatter flere deltagere og procedurer, men at de yderligere fordele ved dette samarbejde er vigtige, eftersom uddelegering til et lavere forvaltningsniveau og større deltagelse øger bevidstheden omkring begge programmer og EU,

H.   der henviser til, at tidligere udstødte grupper og mennesker, som i høj grad var berørt af konflikten og volden, gennem Peace-programmerne har fået muligheder for at bidrage aktivt til fredsopbygning; der endvidere henviser til, at projekterne under Peace-programmerne tilgodeser de mest udstødte samfundsgrupper gennem etablering af aktiviteter for enkeltpersoner og grupper, såsom konfliktofre, ældre og udsatte personer, handicappede, ofre for vold i hjemmene, tidligere fanger og unge arbejdsløse(13),

I.   der henviser til, at mange mennesker, som har arbejdet i fredsbevarende projekter og forsoningsprojekter, har gjort det frivilligt,

J.   der henviser til, at det er altafgørende for fredsopbygningsprogrammerne, især de programmer, der inddrager lokalsamfund og frivillige grupper, at de fortsat modtager finansiel støtte, når Peace-finansieringen ophører;

K.   der henviser til, at den frivillige sektor og aktiviteterne i lokalsamfundene er kendt for deres gode resultater, når de er med til at bekæmpe social tilbagegang og fattigdom, og er velegnet til at udvikle og tilbyde lokale tjenester for de dårligst stillede i samfundet; der endvidere henviser til, at kvinder spiller en meget positiv rolle inden for fredsopbygning,

L.   der henviser til, at Peace-programmerne har bidraget til udviklingen af økonomiske projekter i tilbagestående områder gennem oprettelse af nye virksomheder,

M.   der henviser til, at initiativer i mange lokalsamfund og frivillige initiativer, der modtager støtte under Peace II, drives på permanent basis og stiller vigtige fællesskabstjenester til rådighed for især marginaliserede grupper og afventer bekræftelse på støttemidler, således at de fortsat kan stille disse tjenester til rådighed;

N.   der henviser til, at et af aspekterne af den økonomiske udvikling, som hidrørte fra støtten fra Peace-programmerne, var, at både byområder og landdistrikter blev tilgodeset,

O.   der henviser til, at støtte fra Den Internationale Fond for Irland (IFI) ofte er et supplement, og at begge programmer, IFI og Peace, gjorde det muligt for projekterne at nå et stadium, hvor de kunne få adgang til EU-støtte, som f.eks. Interreg,

P.   der henviser til, at mange af aktiviteterne i programmer under Peace, IFI og Interreg har vist sig i stor udstrækning at være identiske, og at der i en vis udstrækning var tale om en overlapning af aktiviteter på visse områder,

Q.   der henviser til, at ansvar og gennemsigtighed, deltagelse, anerkendelse af alle samfundsgruppers indbyrdes afhængighed, effektiv fjernelse af forskelsbehandling, fremme af mangfoldighed og hensyntagen til sårbare grupper og lige muligheder er vigtige elementer inden for fredsopbygning og forsoning,

R.   der henviser til, at Interim Commissioner for Victims and Survivors i sin beretning(14) konstaterede, at støttegrupper for ofre og overlevende er afhængige af engangsbeløb fra Peace-programmet, og at det ikke klart fremgår, hvilke projekter for ofre og overlevende der vil blive videreført, når Peace-støtten ikke længere står til rådighed; der endvidere henviser til, at Nordirlands førsteminister og viceførsteminister for nylig har udnævnt fire nye kommissærer for ofrene,

S.   der henviser til, at beskyttelse og fremme af menneskerettigheder er en væsentlig del af fredsopbygning og genopbygning af samfund efter en konflikts ophør,

1.   understreger, at en styrkelse af lokalsamfundenes indflydelse er en væsentlig del af fredsopbygning, og at civilsamfundets deltagelse medfører forbedringer i politikudformningen og i den måde, hvorpå samfundet styres;

2.   påpeger, at den frivillige sektors, ngo'ernes og de lokale myndigheders udvikling af forskellige gennemførelsesmekanismer har givet omfattende erfaringer med hensyn til forvaltning af EU's midler; håber, at en sådan bottom-up-mekanisme kan anvendes ved gennemførelsen af andre støtteprogrammer;

3.   glæder sig over det bidrag, som støtteprogrammerne Peace og IFI har ydet til den økonomiske og sociale udvikling; bemærker, at et virksomhedscenter, der var blevet oprettet inden gennemførelsen af IFI, i et tilbagestående område og med støtte fra IFI og den lokale distriktsforvaltning udviklede sig til et net af 32 centre, som bidrog til at øge tilliden og styrke håbet blandt de involverede parter;

4.   understreger, at samarbejdet mellem deltagerne i programmerne, der finansieres af Peace og IFI, ikke bør ophøre, når programmerne udløber; opfordrer regeringerne til at fortsætte det arbejde, som viste sig at være effektivt, og sikre kontinuitet i støtten til dette uvurderlige arbejde, når enhver form for Peace-støtte ophører;

5.   opfordrer regeringerne både i Det Forenede Kongerige og i Irland til at etablere midlertidige støtteordninger for borgergrupper og frivillige grupper især for at udjævne overgangen mellem afslutningen af Peace II-støtteprogrammerne og påbegyndelsen af Peace III-støtteprogrammerne;

6.   opfordrer Kommissionen og regeringerne i Det Forenede Kongerige og Irland til at optage kontakt til kommissærerne for ofrene og de overlevende med henblik på at finde en mekanisme, således at støttegrupper for ofre og overlevende fortsat vil kunne modtage finansiel støtte efter Peace-støttens ophør;

7.   opfordrer Kommissionen til i forbindelse med TFNI at gentage den aktive borgerstrategi fra Peace I- og Peace II-programmerne, når de fremtidige initiativer struktureres; minder om, at det er vigtigt med en afbalanceret regional udvikling i forbindelse med stabiliseringen af fredsprocessen, herunder hensyntagen til den infrastruktur, som er underudviklet i forhold til infrastrukturerne i andre regioner i EU, og opfordrer TFNI til at indtage en mere positiv holdning i dens støtte til infrastrukturforbedringer;

8.   opfordrer til en yderligere udvikling af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig fordi dette samarbejde har været af stor betydning for genetableringen af by- og landdistrikterne i grænseområderne; opfordrer indtrængende til en yderligere udvikling af samarbejdet mellem de lokale handelskamre og de offentlige myndigheder såvel som fora for den frivillige sektor og lokalsamfundene på begge sider af grænsen og frivillige organisationer, der allerede arbejder på tværs af grænserne;

9.   opfordrer regeringen i Irland til ufortøvet at gennemføre forordning (EF) nr. 1082/2006;

10.   opfordrer til, at der i udstrakt grad anvendes høringer i både stor og mindre målestok og med fokus på lokale forhold inden for støtteprogrammerne, og understreger betydningen af at sikre ordninger, som gør det muligt at godkende mindre beløb som støtte til arbejder, der er påkrævet på kort sigt, og til arbejder, hvor det er svært at vurdere resultaternes omfang, såvel som ordninger, der sikrer langsigtet bæredygtighed, og som kan yde et bidrag til lokalsamfundene;

11.   opfordrer til mindre bureaukrati, således at små projekter ikke overbelastes;

12.   erkender, at fredsopbygning er en langsigtet proces og en udviklingsproces, og at en stabil udvikling hen imod fred og forsoning tager tid; opfordrer til en længere tidsramme for individuel støtte, således at der kan opnås resultater med projekterne; erkender, at ikke kun økonomiske initiativer, men også kulturelle og sportslige initiativer yder et vigtigt bidrag til fred og forsoning og derfor fortsat bør fremmes;

13.   bemærker, at den tredje sektor er en undersektor af den frivillige sektor og lokalsamfundene, og at høring heraf er vigtig for udviklingen af lokale strategier og områder; mener, at andre lokale virksomheder også er vigtige deltagere;

14.   understreger, at udviklingen i landdistrikter kræver større synergi mellem støtte til udvikling af landbruget, udvikling af landdistrikter og regional udviklingsstøtte og mellem naturbeskyttelse, miljøvenlig turisme og produktion og anvendelse af vedvarende energi, end det tidligere har været tilfældet;

15.   understreger, at folk bør have let adgang til informationer om de vellykkede resultater af projekter, der modtog støtte fra Peace I og Peace II såvel som fra IFI; mener, at der bør ske en udveksling af erfaringer fra sådanne projekter med dem, der er engageret i andet internationalt fredsopbyggende arbejde; opfordrer i denne forbindelse til oprettelsen af en database som et referenceinstrument for samarbejde om fred og forsoning på nationalt og internationalt plan; opfordrer endvidere til, at deltagere fra alle niveauer inddrages i oprettelsen af netværk for regioner og byer;

16.   henstiller, at der iværksættes omfattende strategier for at sikre, at der ikke kun stilles eksempler på god praksis til rådighed, men at de også anvendes på alle niveauer inden for projektcyklussen, dvs. udformning, gennemførelse, overvågning og evaluering af projektet;

17.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 161 af 26.6.1999, s. 1. (2) EFT L 193 af 31.7.1993, s. 5. (3) EFT L 193 af 31.7.1993, s. 20. (4) EFT L 24 af 29.1.2000, s. 7. (5) EFT L 341 af 17.12.2002, s. 6. (6) EUT L 158 af 27.6.2003, s. 3. (7) EUT L 29 af 2.2.2005, s. 3. (8) EUT L 30 af 3.2.2005, s. 1. (9) EUT L 409 af 30.12.2006, s. 86. (10) EUT L 210 af 31.7.2006, s. 19. (11) EFT C 146 af 25.5.2000, s.1. (12) Reconciliation after Violent Conflict, International IDEA, 2003, Stockholm. (13) EU' støtteprogram for fred og forsoning - Følgerne: FCSEA. (14) Support for Victims and Survivors - Addressing the Human legacy, January 2007.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. maj 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om statistikker over husdyrbestande og kødproduktion (KOM(2007)0129 - C6-0099/2007 - 2007/0051(COD))

P6_TA(2008)0206 A6-0130/2008

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0129),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 285, stk. 1, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0099/2007),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A6-0130/2008),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 20. maj 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2008 om statistikker over husdyrbestande og kødproduktion og om ophævelse af Rådets direktiv 93/23/EØF, 93/24/EØF og 93/25/EØF

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, forordning (EF) nr. ...)

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. maj 2008 om forslag til Rådets beslutning om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (KOM(2007)0803 DEL V - C6-0031/2008 - 2007/0300(CNS))

P6_TA(2008)0207 A6-0172/2008

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2007)0803) DEL V,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 128, stk. 2, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0031/2008),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0172/2008),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændring Ændring 1 Forslag til beslutning Betragtning 2 2.  Gennemgangen af medlemsstaternes nationale reformprogrammer i Kommissionens årlige statusrapport og i udkastet til en fælles beskæftigelsesrapport viser, at medlemsstaterne på følgende prioriterede områder fortsat skal gøre en indsats for: 2.  Gennemgangen af medlemsstaternes nationale reformprogrammer i Kommissionens årlige statusrapport og i udkastet til en fælles beskæftigelsesrapport viser, at medlemsstaterne på følgende prioriterede områder fortsat skal gøre en indsats for at opnå fuld beskæftigelse, forbedre kvaliteten i arbejdet og de lige muligheder og skabe social samhørighed og for: - at få flere personer i beskæftigelse og holde dem på arbejdsmarkedet, øge arbejdskraftudbuddet og modernisere de sociale beskyttelsessystemer - at skabe mere og bedre beskæftigelse, få flere personer i kvalitetsbeskæftigelse og holde dem på arbejdsmarkedet, øge arbejdskraftudbuddet og modernisere de sociale beskyttelsessystemer og sikre rummelige arbejdsmarkeder - at forbedre arbejdstageres og virksomheders omstillingsevne - at forbedre arbejdstageres og virksomheders omstillingsevne og sikkerhed for at fremme et fleksibelt arbejdsmarked og fremme arbejdstageres beskæftigelsesevne ved hjælp af livslang læring og akkreditering af de opnåede færdigheder - at øge investeringerne i menneskelig kapital gennem bedre uddannelse og kompetenceopbygning. - at øge investeringerne i menneskelig kapital gennem bedre uddannelse og kompetenceopbygning og udvide de livslange læringsmuligheder samt - at fremme arbejdstagernes mobilitet på et europæisk arbejdsmarked. Ændring 2 Forslag til beslutning Betragtning 3 3.  På baggrund af både Kommissionens gennemgang af de nationale reformprogrammer og Det Europæiske Råds konklusioner bør der være fokus på en effektiv og rettidig gennemførelse med særlig vægt på de vedtagne kvantitative mål og benchmarks i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner. 3.  På baggrund af både Kommissionens gennemgang af de nationale reformprogrammer og Det Europæiske Råds konklusioner bør der være fokus på en styrkelse af den sociale dimension i retningslinjerne for beskæftigelsen og en effektiv og rettidig gennemførelse med særlig vægt på de vedtagne kvalitative og kvantitative mål og benchmarks i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner. Ændring 3 Forslag til beslutning Betragtning 5 5.  Medlemsstaterne bør tage højde for retningslinjerne for beskæftigelsen, når de planlægger anvendelsen af fællesskabsmidler, navnlig fra Den Europæiske Socialfond. 5.  Medlemsstaterne bør tage højde for retningslinjerne for beskæftigelsen, når de planlægger anvendelsen af fællesskabsmidler, navnlig fra Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Regional Udvikling og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Ændring 4 Forslag til beslutning Betragtning 6 6.  Da der er tale om en integreret pakke af retningslinjer, bør medlemsstaterne fuldt ud gennemføre de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker. 6.  Da der er tale om en integreret pakke af retningslinjer, bør medlemsstaterne fuldt ud tage retningslinjerne for beskæftigelsen i betragtning, når de gennemfører de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker. Ændring 5 Forslag til beslutning Artikel 2 a (ny) Artikel 2a 1.  Ved gennemførelsen af retningslinjerne som anført i bilaget skal medlemsstaterne: - tage hensyn til krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau for almen og faglig uddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed og - forsøge at bekæmpe forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller overbevisning, handicap, alder eller seksuel orientering. 2.  Medlemsstaterne sikrer et styrket samspil mellem retningslinjerne og den åbne koordinationsmetode i forbindelse med social beskyttelse og social inklusion. 3.  Medlemsstaterne undersøger i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter og oplyser i deres nationale handlingsplaner, hvordan de vil forbedre overholdelsen og gennemførelsen af principper og regler i den europæiske sociallovgivning, af aftalerne mellem arbejdsmarkedets parter og af de grundlæggende principper om ligebehandling og forbud mod diskrimination. Ændring 6 Forslag til beslutning Bilag – indledning – stk. -1 (nyt) Retningslinjerne for beskæftigelsen er en del af de integrerede retningslinjer for perioden 2008-2010, der er baseret på tre søjler, navnlig makroøkonomiske politikker, mikroøkonomiske reformer og beskæftigelsespolitikker, der tilsammen bidrager til at nå målene for bæredygtig ekspansion og beskæftigelse og til at styrke den sociale samhørighed. Ændring 7 Forslag til beslutning Bilag – indledning – stk. 1 Medlemsstaterne skal i samarbejde med arbejdsmarkedets parter gennemføre deres politikker med henblik på at opfylde nedenstående mål og handlingsprioriteter, således at flere og bedre arbejdspladser kan fremme et rummeligt arbejdsmarked. I overensstemmelse med Lissabonstrategien og under hensyntagen til de fælles sociale mål skal medlemsstaternes politikker på en afbalanceret måde fremme: Medlemsstaterne skal i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og andre interessenter og med respekt for nationale traditioner gennemføre deres politikker med henblik på at opfylde nedenstående mål og handlingsprioriteter, således at flere og bedre arbejdspladser og en bedre uddannet og mere specialiseret arbejdsstyrke kan fremme et rummeligt arbejdsmarked. I overensstemmelse med Lissabonstrategien og under hensyntagen til de fælles sociale mål skal medlemsstaternes politikker på en afbalanceret måde fremme: Ændring 8 Forslag til beslutning Bilag – indledning – stk. 1 – led 1 -  Fuld beskæftigelse: For at understøtte økonomisk vækst og styrke den sociale samhørighed er det afgørende at opnå fuld beskæftigelse og nedbringe ledigheden og antallet af ikke-erhvervsaktive ved at øge udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft gennem indførelse af en integreret strategi baseret på flexicurity. Det kræver politikker, som samtidigt omhandler arbejdsmarkedernes fleksibilitet, arbejdets tilrettelæggelse og forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager samt beskæftigelsessikkerhed og social sikkerhed. -  Fuld beskæftigelse: For at understøtte økonomisk vækst og styrke den sociale samhørighed er det afgørende at opnå fuld beskæftigelse og nedbringe ledigheden og antallet af ikke-erhvervsaktive ved at øge udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft gennem indførelse af en integreret strategi baseret på flexicurity. Det kræver politikker, som samtidigt omhandler arbejdsmarkedernes fleksibilitet, arbejdets tilrettelæggelse og forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager, en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv samt beskæftigelsessikkerhed og social sikkerhed. Ændring 9 Forslag til beslutning Bilag – indledning – stk. 1 – led 2 -  Højere kvalitet og produktivitet i arbejdet: En indsats for at øge beskæftigelsesgraden skal ledsages af foranstaltninger, der tager sigte på at gøre arbejdet mere attraktivt, forbedre arbejdspladserne, øge produktiviteten, nedbringe segmenteringen af arbejdsmarkedet og nedsætte antallet af fattige arbejdstagere. Synergier mellem kvalitet på arbejdet, produktivitet og beskæftigelse skal udnyttes fuldt ud. -  Højere kvalitet og produktivitet i arbejdet: En indsats for at øge beskæftigelsesgraden skal ledsages af foranstaltninger, der tager sigte på at gøre arbejdet mere attraktivt, forbedre arbejdspladserne, øge produktiviteten, nedbringe segmenteringen af arbejdsmarkedet, forbedre ligestillingen og nedsætte antallet af fattige arbejdstagere. Synergier mellem kvalitet på arbejdet, produktivitet og beskæftigelse skal udnyttes fuldt ud. Ændring 10 Forslag til beslutning Bilag – indledning – stk. 2 Fremskridt forudsætter lige muligheder og bekæmpelse af diskrimination. Der bør lægges vægt på kønsmainstreaming og fremme af ligestilling i alle foranstaltninger. Der bør også lægges særlig vægt på markant at nedbringe alle kønsrelaterede forskelle på arbejdsmarkedet i overensstemmelse med den europæiske ligestillingspagt. Dette vil hjælpe medlemsstaterne med at takle den demografiske udfordring. Som led i en ny generationsoverskridende tilgang bør man være særlig opmærksom på situationen for de unge, gennemførelse af den europæiske ungdomspagt og bedre adgang til beskæftigelse i hele arbejdslivet. Der bør lægges særlig vægt på en mærkbar nedbringelse af beskæftigelsesgabet mellem dårligt stillede, herunder handikappede, og befolkningen i almindelighed og mellem tredjelandsstatsborgere og EU-borgere i overensstemmelse med de nationale mål. Fremskridt forudsætter lige muligheder og bekæmpelse af diskrimination. Der bør lægges vægt på kønsmainstreaming og fremme af ligestilling i alle foranstaltninger. Der bør også lægges særlig vægt på markant at nedbringe alle kønsrelaterede forskelle på arbejdsmarkedet med særlig fokus på ulige lønninger i overensstemmelse med den europæiske ligestillingspagt. Dette vil hjælpe medlemsstaterne med at takle den demografiske udfordring. Som led i en ny generationsoverskridende tilgang bør man være særlig opmærksom på situationen for de unge, gennemførelse af den europæiske ungdomspagt og bedre adgang til beskæftigelse i hele arbejdslivet, også for ældre arbejdstagere. Der bør lægges særlig vægt på en mærkbar nedbringelse af beskæftigelsesgabet mellem dårligt stillede, herunder handikappede, og befolkningen i almindelighed og mellem tredjelandsstatsborgere og EU-borgere i overensstemmelse med de nationale mål. Dette vil hjælpe medlemsstaterne med at takle den demografiske udfordring. Ændring 11 Forslag til beslutning Bilag – retningslinje 17 – stk. 2, led 1 - få flere personer i beskæftigelse og holde dem på arbejdsmarkedet, øge arbejdsudbuddet og modernisere de sociale beskyttelsessystemer - få flere personer i kvalitetsbeskæftigelse og holde dem på arbejdsmarkedet ved at fremme balancen mellem arbejdsliv og familieliv, øge arbejdsudbuddet ved at forbedre beskæftigelsesevnen, modernisere de sociale beskyttelsessystemer og sikre mere rummelige arbejdsmarkeder Ændring 12 Forslag til beslutning Bilag – retningslinje 17 – stk. 2, led 1 a (nyt) - fremme aktiv social integration for alle for at bekæmpe fattigdom og social udstødelse ved at sikre en rimelig indkomst og kvalitet i de sociale tjenester sammen med adgang til arbejdsmarkedet gennem ansættelsesmuligheder og indledende eller fortsat erhvervsfaglig uddannelse Ændring 13 Forslag til beslutning Bilag – retningslinje 17 – stk. 2, led 2 - forbedre arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne - forbedre arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne og sikkerhed Ændring 14 Forslag til beslutning Bilag – retningslinje 17 – stk. 2, led 3 - øge investeringerne i menneskelige kapital gennem bedre uddannelser og kompetencer - øge investeringerne i menneskelig kapital gennem bedre uddannelser og kompetencer og tilpasse de almene og faglige uddannelsessystemer til nye kompetencekrav Ændring 15 Forslag til beslutning Bilag – retningslinje 17 – stk. 2, led 3 a (nyt) - forhøje og forbedre investeringer i forskning, videnskab og innovation Ændring 16 Forslag til beslutning Bilag – retningslinje 17 – stk. 2, led 3 b (nyt) - fjerne enhver form for forskelsbehandling på grund af køn fra arbejdspladsen. Ændring 17 Forslag til beslutning Bilag – del 1 – overskrift 1.  Få flere personer i beskæftigelse og holde dem på arbejdsmarkedet, øge arbejdsudbuddet og modernisere de sociale beskyttelsessystemer 1.  Få flere personer i kvalitetsbeskæftigelse og holde dem på arbejdsmarkedet, øge arbejdsudbuddet og modernisere de sociale beskyttelsessystemer og sikre mere rummelige arbejdsmarkeder Ændring 18 Forslag til beslutning Bilag – del 1 – stk. 1 En øget beskæftigelsesgrad er det mest effektive middel til at generere økonomisk vækst og fremme socialt rummelige økonomier, samtidig med at der sørges for et sikkerhedsnet for dem, der ikke er i stand til at arbejde. At anlægge en livscyklustilgang til arbejde og modernisere de sociale beskyttelsessystemer, så de har tilstrækkelige midler, er finansielt holdbare og kan reagere på ændrede behov i samfundet, er blevet endnu vigtigere på grund af det forventede fald i antallet af personer i den erhvervsaktive alder. Der skal være særlig opmærksomhed om at løse det vedvarende beskæftigelsesgap mellem mænd og kvinder og yderligere fremme beskæftigelsesgraden for ældre arbejdstagere og unge som led i den nye generationsoverskridende tilgang samt fremme aktiv integration af de mest marginaliserede på arbejdsmarkedet. Der skal også gøres en ekstra indsats for at forbedre de unges situation på arbejdsmarkedet og i væsentlig grad nedbringe ungdomsarbejdsløsheden, som i gennemsnit er dobbelt så høj som den samlede ledighed. En øget beskæftigelsesgrad er det mest effektive middel til at generere økonomisk vækst og fremme socialt rummelige økonomier, samtidig med at der sørges for et sikkerhedsnet for dem, der ikke er i stand til at arbejde. At anlægge en livscyklustilgang til arbejde og modernisere de sociale beskyttelsessystemer, så de har tilstrækkelige midler, er finansielt holdbare og kan reagere på ændrede behov i samfundet, er blevet endnu vigtigere på grund af det forventede fald i antallet af personer i den erhvervsaktive alder. Der skal være særlig opmærksomhed om at løse det vedvarende beskæftigelsesgap mellem mænd og kvinder og de kønsbestemte lønforskelle og yderligere fremme beskæftigelsesgraden for ældre arbejdstagere og unge som led i den nye generationsoverskridende tilgang samt fremme aktiv integration af de mest marginaliserede på arbejdsmarkedet. Der skal også gøres en ekstra indsats for at forbedre de unges, og navnlig de ufaglærtes, situation på arbejdsmarkedet og i væsentlig grad nedbringe ungdomsarbejdsløsheden, som i gennemsnit er dobbelt så høj som den samlede ledighed. Ændring 19 Forslag til beslutning Bilag – del 1 – stk. 2 Der må skabes sådanne vilkår, at det bliver lettere at gøre fremskridt i en beskæftigelsessammenhæng, uanset om der er tale om det første job, tilbagevenden til arbejdet efter orlov eller et ønske om at forlænge arbejdslivet. Kvaliteten i arbejdet, herunder løn og andre goder, arbejdsvilkår, adgang til livslang læring og karriereudsigter er af afgørende betydning for en flexicurity-tilgang, ligesom også støtte og incitamenter fra de sociale beskyttelsessystemer. For at fremme en livscyklustilgang til arbejde og gøre det nemmere at forene arbejde og familieliv er det nødvendigt at føre politikker, der sikrer børnepasning. At sikre pasning af mindst 90 % af børn fra 3 år til alderen for obligatorisk skolestart og mindst 33 % af børn under 3 år inden 2010 er nyttige benchmarks. Stigningen i den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for forældre, navnlig eneforsørgere, kræver foranstaltninger, der støtter familierne. Medlemsstaterne bør navnlig tage hensyn til de særlige behov for eneforsørgere og familier med mange børn. For at forlænge arbejdslivet vil den faktiske gennemsnitlige alder for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet skulle øges med fem år på EU-niveau inden 2010 (sammenlignet med 59,9 i 2001). Medlemsstaterne bør også vedtage foranstaltninger for sundhedsbeskyttelse, forebyggelse og fremme af sund livsstil for at nedbringe sygdomsbyrden, øge arbejdsproduktiviteten og forlænge arbejdslivet. Der må skabes sådanne vilkår, herunder ikke mindst gennem en passende udvikling af menneskelig kapital og socialt arbejdsmiljø, at det bliver lettere at gøre fremskridt i en beskæftigelsessammenhæng, uanset om der er tale om det første job, tilbagevenden til arbejdet efter orlov eller et ønske om at forlænge arbejdslivet. Kvaliteten i arbejdet, herunder løn og andre goder, arbejdsvilkår, adgang til livslang læring og karriereudsigter er af afgørende betydning for en flexicurity-tilgang, ligesom også støtte og incitamenter fra de sociale beskyttelsessystemer. For at fremme en livscyklustilgang til arbejde og gøre det nemmere at forene arbejde og familieliv er det nødvendigt at føre politikker, der sikrer børnepasning. At sikre pasning af mindst 90 % af børn fra 3 år til alderen for obligatorisk skolestart og mindst 33 % af børn under 3 år inden 2010 er nyttige benchmarks. Stigningen i den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for forældre, navnlig eneforsørgere, kræver foranstaltninger, der støtter familierne. Medlemsstaterne bør navnlig tage hensyn til de særlige behov for eneforsørgere og familier med mange børn. For at forlænge arbejdslivet vil den faktiske gennemsnitlige alder for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet skulle øges med fem år på EU-niveau inden 2010 (sammenlignet med 59,9 i 2001). Medlemsstaterne bør også vedtage foranstaltninger for sundhedsbeskyttelse, forebyggelse og fremme af sund livsstil for at nedbringe sygdomsbyrden, øge arbejdsproduktiviteten og forlænge arbejdslivet. Ændring 20 Forslag til beslutning Bilag – del 1 – stk. 3 Gennemførelsen af den europæiske ungdomspagt kan også være et bidrag til en livscyklustilgang til arbejde, f.eks. ved at lette overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked. Gennemførelsen af den europæiske ungdomspagt, den europæiske ligestillingsaftale og godkendelsen af den europæiske alliance for familier kan også være et bidrag til en livscyklustilgang til arbejde, f.eks. ved at lette overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked. Der bør træffes individuelle foranstaltninger for at give unge, der har haft færre muligheder, en lige chance for social og erhvervsfaglig integration. Ændring 21 Forslag til beslutning Bilag – del 1 – retningslinje 18 Retningslinje 18. At fremme en livscyklustilgang til arbejde gennem: Retningslinje 18. At fremme en livscyklustilgang til arbejde gennem: - en fornyet indsats for at åbne veje til beskæftigelse for unge mennesker og nedbringe ungdomsarbejdsløsheden som nævnt i den europæiske ungdomspagt - en fornyet indsats for under bekæmpelse af kønsdiskrimination at åbne veje til beskæftigelse for unge mennesker og nedbringe ungdomsarbejdsløsheden som nævnt i den europæiske ungdomspagt - foranstaltninger der sikrer, at mennesker, der kombinerer arbejde og pleje, ikke straffes senere i livet med hensyn til pension og sociale ydelser - foranstaltninger, der skal gøre personer, der mister deres arbejde på et sent tidspunkt i livet, i stand til at få beskæftigelse, og foranstaltninger, der skal udrydde forskelsbehandling på grundlag af alder, og som i særdeleshed er rettet mod personer over 40 samt indeholder forskellige former for selvstændig beskæftigelse og selvorganisering - en målrettet indsats for at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og fjerne kønsforskelle, hvad angår beskæftigelse, ledighed og løn - en målrettet indsats for at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og fjerne kønsforskelle, hvad angår beskæftigelse, ledighed og faglig uddannelse, og sikre ensartet løn og fremme ligestillingen, herunder foranstaltninger til fremme af lige muligheder og beskæftigelsesgraden for kvinder i overensstemmelse med den europæiske ligestillingspagt - særlig fokus på sociale ordningers uensartede indvirkning på mænd og kvinder og revision af sociale systemer, der påvirker kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet negativt - en bedre balance mellem arbejde og privatliv og tilbud om børnepasning og pleje af andre pårørende til overkommelige priser - en bedre balance mellem arbejde og privatliv og familieliv og tilbud om kvalitetsbørnepasning og pleje af andre pårørende til overkommelige priser, herunder forældreorlovsordninger og andre orlovsordninger - særlig fokus på mænd og kvinder, der igen ønsker at vende tilbage til lønnet beskæftigelse efter et fravær, og undersøgelse af, hvordan hindringer for en sådan tilbagevenden gradvist kan ryddes af vejen, uden at jobkvaliteten mindskes - støtte til aktiv aldring, herunder hensigtsmæssige arbejdsbetingelser, bedre (arbejdsrelateret) sundhedstilstand og passende incitamenter til at arbejde og undgå tidlig tilbagetrækning. - støtte til aktiv aldring, herunder hensigtsmæssige arbejdsbetingelser, bedre (arbejdsrelateret) sundhedstilstand og passende incitamenter til at arbejde og tilskyndelse til arbejdstagere til at forlænge deres arbejdsliv, hvis de ønsker at trække sig tilbage på et senere tidspunkt - moderne sociale beskyttelsessystemer, herunder pensioner og sundhedssystemer, som er socialt afbalancerede, finansielt holdbare, og som kan reagere på ændrede behov og støtte erhvervsdeltagelse og et længere arbejdsliv. - moderne sociale beskyttelsessystemer, herunder pensioner og sundhedssystemer, som er socialt afbalancerede, finansielt holdbare, og som kan reagere på ændrede behov og støtte erhvervsdeltagelse og et længere arbejdsliv Se også den integrerede retningslinje "At sikre økonomisk og finanspolitisk holdbarhed som grundlag for øget beskæftigelse " (nr. 2). Se også den integrerede retningslinje "At sikre økonomisk og finanspolitisk holdbarhed som grundlag for øget beskæftigelse " (nr. 2). Ændring 22 Forslag til beslutning Bilag – del 1 – stk. 4 Aktive integrationspolitikker kan øge udbuddet af arbejdskraft og styrke samfundets sammenhængskraft og er særdeles egnede til at styrke den sociale og arbejdsmarkedsrelaterede integration af de mest udsatte. Enhver, der bliver arbejdsløs, skal tilbydes en ny start inden for en rimelig tidsfrist. Hvis der er tale om unge mennesker, bør denne frist være kort, f.eks. være nedbragt til højst fire måneder inden 2010; for voksne højst tolv måneder. Politikker, der tager sigte på aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger for langtidsledige, bør fortsættes under hensyntagen til benchmark for erhvervsfrekvensen på 25 % i 2010. Aktivering bør tage form af uddannelse, efteruddannelse, praktik, et job eller en anden beskæftigelsesrelevant foranstaltning, eventuelt kombineret med løbende hjælp til jobsøgning. Hvis erhvervsfrekvensen skal øges og social udstødelse bekæmpes, er det vigtigt at lette adgangen til beskæftigelse for jobsøgende, at forebygge ledighed og sørge for, at dem, der bliver ledige, fortsat har nær tilknytning til arbejdsmarkedet og bevarer deres beskæftigelsesegnethed. Dette er også i overensstemmelse med flexicurity-tilgangen. Det kræver, at hindringerne for adgang til arbejdsmarkedet fjernes, ved at der ydes hjælp til effektiv jobsøgning, at det bliver lettere at få adgang til uddannelse og andre aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, at der sikres adgang til grundlæggende tjenester til overkommelige priser, og at alle har et passende minimum af midler til rådighed. Denne tilgang bør samtidig sikre, at det kan betale sig at arbejde for alle, og at fælderne i forbindelse med arbejdsløshed, fattigdom og marginalisering fjernes. Der må udvises særlig opmærksomhed for at få dårligt stillede ind på arbejdsmarkedet, herunder lavtuddannede arbejdstagere, blandt andet ved at udbygge de sociale ydelser og det sociale system og udvikle ny beskæftigelsespotentialer for at dække kollektive behov. At bekæmpe diskrimination, fremme adgangen til beskæftigelse for handicappede og integrere indvandrere og mindretal er af særlig stor betydning. Aktive integrationspolitikker kan øge udbuddet af arbejdskraft og styrke samfundets sammenhængskraft og er særdeles egnede til at styrke den sociale og arbejdsmarkedsrelaterede integration af de mest udsatte. Enhver, der bliver arbejdsløs, skal tilbydes muligheden for beskæftigelse, læreplads, yderligere erhvervsuddannelse eller andre foranstaltninger, der kan føre til beskæftigelse inden for en rimelig tidsfrist. Hvis der er tale om unge mennesker, bør denne frist være kort, f.eks. være nedbragt til højst fire måneder inden 2010; for voksne højst tolv måneder. Politikker, der tager sigte på aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger for langtidsledige, bør fortsættes under hensyntagen til benchmark for erhvervsfrekvensen på 25 % i 2010. Aktivering bør tage form af uddannelse, efteruddannelse, praktik, et job eller en anden beskæftigelsesrelevant foranstaltning, eventuelt kombineret med løbende hjælp til jobsøgning. Hvis erhvervsfrekvensen skal øges og social udstødelse bekæmpes, er det vigtigt at lette adgangen til beskæftigelse for jobsøgende, at forebygge ledighed og sørge for, at dem, der bliver ledige, fortsat har nær tilknytning til arbejdsmarkedet og bevarer deres beskæftigelsesegnethed. Det kræver, at hindringerne for adgang til arbejdsmarkedet fjernes, ved at der ydes hjælp til effektiv jobsøgning, at det bliver lettere at få adgang til uddannelse og andre aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, at der sikres adgang til grundlæggende tjenester til overkommelige priser, og at alle har et passende minimum af midler til rådighed, samtidig med at princippet om retfærdig aflønning gennemføres som et økonomisk incitament til at arbejde. Denne tilgang bør samtidig sikre, at det kan betale sig at arbejde for alle, og at princippet om "lige løn for lige arbejde" overholdes, og at fælderne i forbindelse med arbejdsløshed, fattigdom og marginalisering fjernes. Der må udvises særlig opmærksomhed for at få dårligt stillede ind på arbejdsmarkedet, herunder lavtuddannede arbejdstagere, blandt andet ved at udbygge de sociale ydelser og det sociale system og udvikle ny beskæftigelsespotentialer for at dække kollektive behov. At bekæmpe diskrimination, fremme adgangen til beskæftigelse for kvinder og handicappede og integrere indvandrere og mindretal er af særlig stor betydning. De lokalt bedre praksisser i relation til sociale kooperativers erfaring og alle former for socialt ansvar for virksomheder skal tages i betragtning. Ændring 23 Forslag til beslutning Bilag – del 1 – retningslinje 19 – led 3 - udvikling af nye beskæftigelsespotentialer inden for tjenesteydelser til borgere og virksomheder, navnlig på lokalt plan. - udvikling af nye beskæftigelsespotentialer inden for tjenesteydelser til borgere og virksomheder, nonprofitsektoren og den sociale økonomi, navnlig på lokalt plan. Ændring 24 Forslag til beslutning Bilag – del 1 – retningslinje 19 a (ny) Retningslinje 19a. At sikre aktiv social integration af alle, bekæmpe fattigdom og social udstødelse ved at sikre en rimelig indkomst og bedre adgang til sociale tjenester af kvalitet sammen med adgang til arbejdsmarkedet gennem bedre ansættelsesmuligheder og indledende eller fortsat erhvervsfaglig uddannelse. Ændring 25 Forslag til beslutning Bilag – del 1 – retningslinje 20 – led 2 a (nyt) - fremme af interessentpartnerskabsmodeller for at forbedre udnyttelsen af det lokale og regionale potentiale til at have lokale enheder, der anvender åbne, deltagende former for organisering Ændring 26 Forslag til beslutning Bilag – del 1 – retningslinje 20 – led 4 a (nyt) - forebyggelse af hjerneflugten fra de fjerntliggende regioner i Den Europæiske Union eller fra medlemsstaterne gennem regionale økonomiske, sociale og strukturelle investeringer. Ændring 27 Forslag til beslutning Bilag – del 2 – overskrift 2.  Forbedring af arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne 2.  Forbedring af arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne og sikkerhed (ved at øge jobsikkerheden) Ændring 28 + 37 + 38 Forslag til beslutning Bilag – del 2 – retningslinje 21 Retningslinje 21. At skabe større fleksibilitet kombineret med sikkerhed i beskæftigelsen og begrænse segmenteringen af arbejdsmarkedet, samtidig med at arbejdsmarkedsparternes roller respekteres, gennem: Retningslinje 21. At skabe større fleksibilitet kombineret med sikkerhed i beskæftigelsen og begrænse segmenteringen af arbejdsmarkedet, samtidig med at arbejdsmarkedsparternes roller respekteres, og følgende fire nøglekomponenter tages i betragtning: - fleksible og sikre kontrakter takket være en moderne arbejdsmarkedslovgivning, kollektive aftaler og arbejdstilrettelæggelse - helhedsstrategier for livslang læring for at sikre, at arbejdstagerne, navnlig de mest sårbare, bevarer deres tilpasnings- og beskæftigelsesegnethed - effektive, aktive arbejdsmarkedspolitikker, der ikke omfatter en aktiv førtidspensionspolitik, men som i større omfang integrerer ældre og erfarne arbejdstagere i arbejdslivet, for at hjælpe med at klare hurtige forandringer, forkorte ledighedsperioderne og lette jobskifte - moderne sociale sikringssystemer, der garanterer en passende indkomst og fremmer beskæftigelse og mobilitet på arbejdsmarkedet. Dette omfatter også: - vedtagelse af beskæftigelseslovgivning med eventuel revision af de forskellige aftale- og arbejdstidsordninger - vedtagelse af beskæftigelseslovgivning med eventuel revision af de forskellige aftale- og arbejdstidsordninger og garanti for centrale ansættelsesrettigheder uden hensyn til beskæftigelsesstatus med det formål at fremme stabile ansættelsesforhold - håndtering af problemerne med sort arbejde - anvendelse af forebyggende foranstaltninger, der bakkes op af bødestraffe, for at håndtere problemerne med sort arbejde med henblik på at mindske udbredelsen af ulovligt arbejde gennem styrkelse og kapacitetsudvikling af specialiserede arbejdspladskontrolorganer - bedre foregribelse og positiv styring af forandring, herunder økonomisk omstrukturering, især forandringer som følge af åbning af markederne, for at mindske de sociale omkostninger og gøre det lettere at omstille sig - bedre foregribelse og positiv styring af forandring, herunder økonomisk omstrukturering, især forandringer som følge af åbning af markederne, for at mindske de sociale omkostninger og gøre det lettere at omstille sig - fremme og udbredelse af innovative og smidige former for arbejdstilrettelæggelse for at forbedre kvaliteten i arbejdet og arbejdsproduktiviteten, herunder sundhed og sikkerhed - fremme og udbredelse af innovative og smidige former for arbejdstilrettelæggelse for at forbedre kvaliteten i arbejdet og arbejdsproduktiviteten, herunder arbejdsmiljø og fornuftig indretning til handicappede - støtte til ændring af erhvervsmæssig status, herunder uddannelse, selvstændig virksomhed, virksomhedsoprettelse og geografisk mobilitet - støtte til ændring af erhvervsmæssig status, herunder uddannelse, selvstændig virksomhed, virksomhedsoprettelse og geografisk mobilitet - særlig opmærksomhed omkring hindringer for kvinders etablering af nye virksomheder eller for at nedsætte sig som selvstændige med henblik på fjernelse af disse Medlemsstaterne bør etablere deres egne tilgange baseret på de fælles principper for flexicurity, som Rådet har vedtaget. Inddragelse af arbejdsmarkedets parter i udformningen og gennemførelsen af flexicurity-politikken gennem en social dialog og kollektive aftaler er af afgørende betydning. Se også integreret retningslinje "At fremme større sammenhæng mellem makroøkonomiske politikker, strukturpolitikker og beskæftigelsespolitikker" (nr. 5). Se også integreret retningslinje "At fremme større sammenhæng mellem makroøkonomiske politikker, strukturpolitikker og beskæftigelsespolitikker" (nr. 5). Ændring 29 Forslag til beslutning Bilag – del 2 – stk. 4 For at maksimere jobskabelse, bevare konkurrenceevnen og bidrage til de almindelige økonomiske rammer bør den overordnede lønudvikling være på linje med produktivitetsstigningen i konjunkturcyklen og afspejle arbejdsmarkedssituationen. Lønforskellene mellem mænd og kvinder bør nedbringes. Der bør især sættes ind over for det lave lønniveau i de særlige kvindeerhverv og -sektorer og over for de faktorer, der fører til lønnedgang i de erhverv og sektorer, der oplever en stærk tilgang af kvinder. Det kan også være nødvendigt at forsøge at reducere de indirekte lønomkostninger og revidere skattekilen for at fremme jobskabelse, især for lavtlønnede. For at maksimere jobskabelse, bevare konkurrenceevnen og bidrage til de almindelige økonomiske rammer bør den overordnede lønudvikling være på linje med produktivitetsstigningen i konjunkturcyklen og afspejle arbejdsmarkedssituationen. Lønforskellene mellem mænd og kvinder bør nedbringes. Der bør med henblik på at indsnævre de kønsbestemte lønforskelle især sættes ind over for det lave lønniveau i de særlige kvindeerhverv og -sektorer og over for de faktorer, der fører til lønnedgang i de erhverv og sektorer, der oplever en stærk tilgang af kvinder. Det kan også være nødvendigt at forsøge at reducere de indirekte lønomkostninger og revidere skattekilen for at fremme jobskabelse, især for lavtlønnede. Ændring 30 Forslag til beslutning Bilag – del 2 – retningslinje 22 – led 1 - tilskyndelse af arbejdsmarkedets parter til inden for deres eget ansvarsområde at opstille de rette rammer for lønaftalesystemer, som afspejler produktivitets- og arbejdsmarkedsudfordringer på alle relevante niveauer, og hvormed der undgås kønsbestemte lønforskelle - tilskyndelse af arbejdsmarkedets parter til inden for deres eget ansvarsområde at opstille de rette rammer for lønaftalesystemer, som afspejler produktivitets- og arbejdsmarkedsudfordringer på alle relevante niveauer, hvormed der sikres EU-borgere tilstrækkelig købekraft og hvormed der undgås kønsbestemte lønforskelle og tiltagende uligheder Ændring 31 Forslag til beslutning Bilag – del 3 – stk. 1 EU's investeringer i menneskelig kapital skal øges og gøres mere effektive. Der er alt for mange mennesker, der ikke kommer ind på arbejdsmarkedet, fordi de mangler kvalifikationer eller ikke har de rette kompetencer. For at fremme adgangen til beskæftigelse for mænd og kvinder uanset alder, og øge produktivitetsniveauet og kvaliteten i arbejdet har EU brug for større og mere effektive investeringer i menneskelig kapital og livslang læring i overensstemmelse med flexicurity-tilgangen til gavn for enkeltpersoner, virksomheder, økonomien og samfundet. EU's investeringer i menneskelig kapital skal øges og gøres mere effektive. Der er alt for mange mennesker, der ikke kommer ind på arbejdsmarkedet, fordi de mangler kvalifikationer eller ikke har de rette kompetencer. For at fremme adgangen til beskæftigelse på grundlag af lige muligheder for mænd og kvinder uanset alder og øge produktivitetsniveauet og kvaliteten i arbejdet og hjælpe arbejdstagerne med at tilpasse sig nye vilkår i forbindelse med hurtige forandringer har EU brug for større og mere effektive investeringer i menneskelig kapital og livslang erhvervsuddannelse via adgang til de forskellige former for livslang læring i overensstemmelse med flexicurity-tilgangen til gavn for enkeltpersoner, virksomheder, økonomien og samfundet. Ændring 32 Forslag til beslutning Bilag – del 3 – retningslinje 23 Retningslinje 23. At øge og forbedre investeringer i menneskelig kapital gennem Retningslinje 23. At øge mulighederne for livslang læring og forbedre investeringer i menneskelig kapital gennem - integrerede uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitikker og en indsats for betydelig lettere adgang til erhvervsfaglig grunduddannelse, ungdomsuddannelse og højere uddannelse, herunder lærlingeuddannelse og iværksætteruddannelse - integrerede uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitikker og en indsats for betydelig lettere adgang til erhvervsfaglig grunduddannelse, ungdomsuddannelse og højere uddannelse, herunder lærlingeuddannelse og iværksætteruddannelse samt akkreditering af den opnåede erfaring - betydelig reduktion af antallet af elever, der forlader skolen tidligt - reduktion af antallet af elever, der forlader skolen tidligt i det omfang, det er muligt, for at forhindre, at elever forlader skolen uden nogen kvalifikationer og dermed løben en stor risiko for ledighed - effektive strategier til livslang læring, der er åbne for alle, i skoler, virksomheder, offentlige myndigheder og husholdninger i henhold til de på europæisk plan indgåede aftaler, herunder passende incitamenter og omkostningsdeling med henblik på at øge deltagelsen i efter- og videreuddannelse gennem hele livet, især for lavtuddannede og ældre arbejdstagere. - effektive strategier til livslang læring, der er åbne for alle, i skoler, virksomheder, offentlige myndigheder og husholdninger i henhold til de på europæisk plan indgåede aftaler, herunder passende incitamenter og omkostningsdeling med henblik på at øge deltagelsen i efter- og videreuddannelse gennem hele livet, især for lavtuddannede og ældre arbejdstagere - tilvejebringelse af forudsætningerne for en forbedring af kvinders adgang til uddannelse, efteruddannelse og livslang læring, især adgang til erhvervsuddannelse og de nødvendige kvalifikationer for at få en karriere. Se også integreret retningslinje "at øge og forbedre investeringerne i F&U, navnlig fra det private erhvervsliv" (nr. 7). Se også integreret retningslinje "at øge og forbedre investeringerne i F&U, navnlig fra det private erhvervsliv" (nr. 7). Ændring 33 Forslag til beslutning Bilag – del 3 – stk. 3 Det er ikke nok at sætte ambitiøse mål og få alle aktører til at øge investeringsniveauet. For at der i praksis kan opnås en balance mellem udbud og efterspørgsel, skal tilbuddene om livslang læring være overkommelige i pris, de skal være tilgængelige og kunne tilpasses ændrede behov. Det er nødvendigt at tilpasse uddannelsessystemerne og øge deres kapacitet, hvis deres arbejdsmarkedsrelevans og deres evne til at reagere på behovene i en videnbaseret økonomi og et videnbaseret samfund samt deres effektivitet og rimelighed skal forbedres. Ikt kan bruges til at forbedre adgangen til læring og i højere grad skræddersy læringen til arbejdstagernes og arbejdsgivernes behov. Det er ligeledes nødvendigt med større mobilitet, både hvad angår arbejde og læring, hvis der skal være bredere adgang til jobmuligheder i hele EU. De tilbageværende hindringer for mobilitet på det europæiske arbejdsmarked skal fjernes, navnlig hindringer, der vedrører anerkendelse og gennemsigtighed af kvalifikationer og kompetencer, bl.a. ved at indføre en europæisk referenceramme for kvalifikationer. Det er vigtigt, at der bliver gjort brug af de vedtagne europæiske instrumenter og referencer for at støtte reformer af de nationale uddannelsessystemer som nævnt i arbejdsprogrammet "Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010". Det er ikke nok at sætte ambitiøse mål og få alle aktører til at øge investeringsniveauet. For at der i praksis kan opnås en balance mellem udbud og efterspørgsel, skal tilbuddene om livslang læring være overkommelige i pris, de skal være tilgængelige og kunne tilpasses ændrede behov. Det er nødvendigt at tilpasse uddannelsessystemerne og øge deres kapacitet, hvis deres arbejdsmarkedsrelevans og deres evne til at reagere på behovene i en videnbaseret økonomi og et videnbaseret samfund, deres effektivitet og deres tilgængelighed og disponibilitet på et rimeligt grundlag skal forbedres. Adgang til almen og faglig uddannelse for mænd og kvinder i alle aldre og behov tilpasset de kompetencer, uddannelser og erhvervsuddannelser, den offentlige og private sektor tilbyder, skal ledsages af et system med livslang erhvervsrådgivning. Ikt kan bruges til at forbedre adgangen til læring og i højere grad skræddersy læringen til arbejdstagernes og arbejdsgivernes behov. Det er ligeledes nødvendigt med større mobilitet, både hvad angår arbejde og læring, hvis der skal være bredere adgang til jobmuligheder i hele EU. De tilbageværende hindringer for mobilitet på det europæiske arbejdsmarked skal fjernes, navnlig hindringer, der vedrører anerkendelse og gennemsigtighed af kvalifikationer og kompetencer, bl.a. ved at indføre en europæisk referenceramme for kvalifikationer. Det er vigtigt, at der bliver gjort brug af de vedtagne europæiske instrumenter og referencer for at støtte reformer af de nationale uddannelsessystemer som nævnt i arbejdsprogrammet "Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010". Ændring 34 Forslag til beslutning Bilag – del 3 – retningslinje 24 – led 1 a (ny) - mulighed for viderebringelse af uddannelsesmæssige teknikker og undervisningsindhold til efterfølgende generationer af lærere Ændring 35 Forslag til beslutning Bilag – del 3 – retningslinje 24 – led 3 a (ny) - indlæring af fremmedsprog som en del af den indledende samt den livslange uddannelse. Ændring 36 Forslag til beslutning Bilag 1 a (nyt) BILAG 1a Liste over mål og benchmarks: Følgende mål og benchmarks blev vedtaget i forbindelse med den europæiske beskæftigelsesstrategi: - alle arbejdsløse tilbydes en ny start, inden de har været arbejdsløse i fire måneder, når det drejer sig om unge mennesker, eller i 12 måneder, når der er tale om voksne, i form af uddannelse, omskoling, praktik, et job eller en anden beskæftigelsesforanstaltning, i givet fald kombineret med fortsat hjælp til jobsøgning -  25 % af alle langtidsledige bør senest i 2010 deltage i en aktiv foranstaltning i form af uddannelse, omskoling, praktik eller en anden beskæftigelsesforanstaltning med henblik på at nå op på gennemsnittet i de tre medlemsstater, der er nået længst - alle ledige job, der tilbydes via medlemsstaternes arbejdsformidling, skal tilbydes og kunne søges af ansøgere fra hele EU for at fremme jobsøgeres mobilitet på det europæiske arbejdsmarked - den effektive gennemsnitlige pensioneringsalder forhøjes med fem år i EU som helhed senest i 2010 (sammenlignet med 59,9 år i 2001) - senest i 2010 tilbydes der børnepasning for mindst 90 % af alle børn i aldersgruppen fra tre år og op til den skolepligtige alder og for mindst 33 % af alle børn under tre år - en gennemsnitlig frafaldsprocent i skolerne i EU på højst 10 % - senest i 2010 bør mindst 85 % af de 22-årige have en uddannelse på gymnasialt niveau eller derover - gennemsnitligt bør mindst 12,5 % af den voksne befolkning i den arbejdsdygtige alder (25-64-årige) i EU deltage i livslang læring.

Europa-Parlamentets beslutning af 20. maj 2008 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2009 (2008/2022(BUD))

P6_TA(2008)0208 A6-0181/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 272, stk. 2,

-   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(1), særlig artikel 31,

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(2),

-   der henviser til sin beslutning af 10. april 2008 om retningslinjerne for 2009-budgetproceduren - sektion I, II, IV, V, VI, VII, VIII og IX(3),

-   der henviser til generalsekretærens beretning til Præsidiet med henblik på opstilling af det foreløbige forslag til Parlamentets budgetoverslag for regnskabsåret 2009,

-   der henviser til det foreløbige forslag til budgetoverslag, opstillet af Præsidiet den 21. april 2008, jf. forretningsordenens artikel 22, stk. 6, og artikel 73,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 73,

-   der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A6-0181/2008),

A.   der henviser til, at der blev indgået aftale om en pilotprocedure med et styrket samarbejde mellem Præsidiet og Budgetudvalget og tidligt gensidigt samarbejde om alle emner med betydelige budgetmæssige konsekvenser for hele 2009-proceduren,

B.   der henviser til, at plenarforsamlingens beføjelser i forbindelse med vedtagelse af budgettet vil blive fuldt ud bibeholdt i overensstemmelse med traktatbestemmelserne og forretningsordenen,

C.   der henviser til, at der fandt et forberedende samråd mellem Præsidiets og Budgetudvalgets delegationer sted den 16. april 2008, hvor de to delegationer diskuterede en række centrale emner,

1.   minder om, at 2009-budgettet skal gøre det muligt at løse en række væsentlige udfordringer som beskrevet i ovennævnte beslutning af 10. april 2008 om retningslinjerne for budgettet, samtidig med at der vil blive gjort alt for at sikre den mest effektive anvendelse af ressourcerne, og samtlige udgifter vil blive undersøgt med henblik på at finde besparelser, hvor det er muligt; understreger den høje grad af enighed på følgende områder:

2.   henviser til den udvidede dialog, der er gået forud for vedtagelsen af budgetoverslaget for 2009, og glæder sig især over pilotproceduren vedrørende det styrkede interne samarbejde, herunder det forberedende samråd mellem Præsidiet og Budgetudvalget, hvor budgetmæssige emner med forbindelse til ovenstående prioriteter blev diskuteret forud for Præsidiets vedtagelse af sit foreløbige forslag til budgetoverslag;

3.   bemærker, at det samlede niveau for Parlamentets budget for 2009 som foreslået af Præsidiet vil holde sig under den traditionelle frivillige andel på 20 % af udgiftsområde 5 (administrative udgifter) i den flerårige finansielle ramme;

4.   understreger, at de menneskelige ressourcer og de samlede ressourcer til gennemførelsen af Lissabontraktaten var vigtige spørgsmål under det forberedende samråd; glæder sig over, at Præsidiet reagerede på den bekymring, der kom til udtryk, ved at integrere de foreslåede 65 nye stillinger i overslagene (svarende til 2 020 023 EUR for 2009), men samtidig ved at opføre 15 % af disse bevillinger i reserven indtil fremlæggelsen af de supplerende oplysninger inden udgangen af juni 2008, som f.eks. en analytisk, detaljeret og brugervenlig stillingsfortegnelse med en evaluering af tildelingen og udnyttelsen af menneskelige ressourcer i Parlamentets sekretariat, herunder en detaljeret rapport om omrokeringsforanstaltninger i 2008 og de planlagte foranstaltninger for 2009 med angivelse af positive og negative prioriteringer; mener, at denne bør omfatte ændringer inden for og mellem generaldirektoraterne og en prognose i forbindelse med en styrkelse af centrale lovgivningsmæssige aktiviteter og tjenester til medlemmer; er af den opfattelse, at der skal gives oplysninger om ikke-tjenestemandsansat personale for at få fuld forståelse for de personalemæssige behov;

5.   understreger, at samarbejdet mellem Præsidiet og Budgetudvalget om i fællesskab at søge en sådan yderligere afklaring er en ny og positiv udvikling; understreger betydningen af en forudgående og rettidig høring af Budgetudvalget i forbindelse med emner med betydelige finansielle konsekvenser;

6.   er enig i princippet om at budgettere alle forudsigelige behov i Præsidiets foreløbige forslag til budgetoverslag, herunder en "Lissabonreserve" på 2 mio. EUR, indtil der foreligger en yderligere evaluering, og et forslag fra Præsidiet, der bør tage højde for resultaterne fra den igangværende arbejdsgruppe, der beskæftiger sig med menneskelige og finansielle ressourcer, og som har til opgave at analysere virkningen; gentager, at det er særlig vigtigt at identificere de opgaver og det ansvar, der virkelig kan betragtes som nye efter den nye traktat, og de aktiviteter, der kan ophøre eller omprioriteres;

7.   understreger, at den ny Lissabontraktat også er en udfordring for de politiske grupper; erkender, at de politiske grupper - på linje med styrkelsen af de centrale opgaver i Parlamentets administration - også skal styrkes med hensyn til personale, idet den stramme budgetpolitik dog skal overholdes;

8.   bemærker endvidere, at Præsidiet har angivet, at der for besøgscentret kan opstå et ekstra behov, der ikke er budgetteret i øjeblikket; understreger, at dette er blevet identificeret sent og forstår, at beløbet ville blive af flerårig karakter; minder om, at det som aftalt under pilotproceduren ønsker en rettidig høring af Budgetudvalget i forbindelse med emner med betydelige finansielle konsekvenser;

9.   bemærker forslaget om at fortsætte en treårsplan for genetablering af sagkundskab på it-området, hvilket vil nedbringe afhængigheden af eksterne konsulenter på nogle centrale områder, og forslaget om en forhøjelse af antallet af stillinger på dette område; er enig i at overveje denne model, men mener, at der bør kunne påvises tilsvarende besparelser i de nuværende udgifter til konsulenter for at kunne fastholde sådanne stigninger i det endelige budget; opfordrer administrationen til inden september 2008 at præsentere en fuldstændig vurdering af situationen, herunder en sammenhængende it-strategi;

10.   bemærker, at en langsigtet strategiplan for bygningspolitikken omfattende vedligeholdelsesudgifter og miljøspørgsmål vil blive forelagt inden udgangen af maj 2008; understreger betydningen af en dybtgående debat om dette emne med henblik på at nå frem til relevante beslutninger om vejen frem og målet for disse bevillinger så snart som muligt; ønsker at blive holdt underrettet om Præsidiets samarbejde med Kommissionen om en aftale om køb af bygninger og om omkostninger; noterer sig, indtil disse oplysninger foreligger, at reserven til bygninger i forslaget til budgetoverslag udgør 30 mio. EUR, hvilket er en stigning på 10 mio. EUR i forhold til 2008; vedtager at opføre 3 400 000 EUR, som Præsidiet har opført i det foreløbige forslag til budgetoverslag, i reserven, indtil der foreligger mere præcise tekniske, administrative og finansielle oplysninger om de foreslåede arbejder til bortskaffelse af asbest i SDM-bygningen i Strasbourg;

11.   bekræfter, at det har til hensigt at fortsætte finansieringen af prioriteter, der var fastsat i 2008- budgettet, især for at forbedre tjenesterne til medlemmer i forbindelse med tolkning og i forbindelse med bibliotekets analysetjeneste;

12.   understreger, hvor vigtigt et godt samarbejde mellem EU-institutionerne på informations- og kommunikationsområdet er, navnlig mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

13.   mener, at der er foretaget et rimelige skøn over udgifterne til den nye medlemsstatut; kræver, at eventuelle ajourførte tal indberettes så hurtigt som muligt, og understreger muligheden for at finjustere de tilknyttede bevillinger på et senere tidspunkt; glæder sig over generalsekretærens tilsagn om straks at orientere Præsidiet og Budgetudvalget om oplysninger fra medlemsstaterne om deres påtænkte deltagelse og/eller fravalg, så snart de foreligger;

14.   glæder sig over oplysningen om, at der er skabt kontakter til medlemsstaterne, Rådet og de nuværende og kommende formandskaber i forbindelse med aftalen om en vedtægt for assistenter; minder i denne henseende om retningslinjerne og understreger igen den vigtighed, som det tillægger løsningen af dette spørgsmål;

15.   ser frem til forslaget om et videnstyringssystem, der bør præsenteres for Præsidiet inden for få uger; bekræfter, at det har til hensigt at følge dette spørgsmål tæt, og at det anbefaler Præsidiet at træffe de nødvendige afgørelser inden medio juli 2008;

16.   understreger, uanset det positive resultat af det styrkede samarbejde indtil videre og resultaterne af især det forberedende samråd, at en mere detaljeret undersøgelse af individuelle budgetposter bør finde sted inden førstebehandlingen af budgettet i efteråret 2008; vil således behandle og tage de endelige budgetmæssige beslutninger på dette tidspunkt;

17.   vedtager budgetoverslaget for regnskabsåret 2009 som godkendt af Præsidiet den 21. april 2008; minder om, at vedtagelsen af budgetforslaget vil finde sted ved førstebehandlingen i oktober 2008 i overensstemmelse med den afstemningsprocedure, der er fastsat i traktaten;

18.   pålægger sin formand at sende denne beslutning og budgetoverslaget til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1525/2007 (EUT L 343 af 27.12.2007, s. 9). (2) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2008/29/EF (EUT L 6 af 10.1.2008, s. 7). (3) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0115.

Europa-Parlamentets beslutning af 20. maj 2008 om handel med råvarer og råstoffer (2008/2051(INI))

P6_TA(2008)0209 A6-0134/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine beslutninger af 3. september 2002 om handel og udvikling med henblik på udryddelse af fattigdom og fødevaresikkerhed(1), af 30. januar 2003 om sult i verden og afskaffelse af barrierer for handel med verdens fattigste lande(2), af 10. april 2003 om krisen på det internationale kaffemarked(3), af 1. juni 2006 om handel og fattigdom: udarbejdelse af handelspolitikker, der kan øge handelens bidrag til fattigdomslindring mest muligt(4), af 15. februar 2007 om makroøkonomiske virkninger af de stigende energipriser(5), af 22. maj 2007 om et globalt Europa - eksterne aspekter af konkurrenceevnen(6), af 23. maj 2007 om EU's handelsrelaterede bistand(7), og af 29. november 2007 om handel og klimaændringer(8),

-   der henviser til millenniumerklæringen af 8. september 2000, der opstiller millenniumudviklingsmålene, som er udarbejdet af det internationale samfund i fællesskab med henblik på at udrydde fattigdom, og ændringen og opdateringen heraf på FN's 2005-verdenstopmøde den 14.-16. september 2005,

-   der henviser til rapporterne fra de tre arbejdsgrupper under Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), "Climate change 2007: The Physical Science Basis", "Climate change 2007: Impacts, Adaptation and Vulnerability" og "Climate change 2007: Mitigation of Climate Change", udgivet i 2007,

-   der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet med titlen "Landbrugsråvarer: afhængighed og fattigdom - Forslag til en EU-handlingsplan" (KOM(2004)0089),

-   der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Det globale Europa: I konkurrencen på verdensmarkedet - Et bidrag til EU's strategi for vækst og beskæftigelse" (KOM(2006)0567) og "Det globale Europa og et stærkere partnerskab for øget markedsadgang for EU's eksportører"(KOM(2007)0183),

-   der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om metalindustriens konkurrenceevne - et bidrag til EU's strategi for vækst og beskæftigelse (KOM(2008)0108),

-   der henviser til Beijingerklæringen og -handlingsplatformen, der blev vedtaget den 15. september 1995 på FN's fjerde kvindekonference,

-   der henviser til rapporten fra Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisationen (FAO) med titlen "Livestock's Long Shadow", der blev offentliggjort i 2006,

-   der henviser til arbejdet i forbindelse med FN's konference om handel og udvikling (UNCTAD) og Accra-aftalen og -erklæringen, der blev indgået den 25. april 2008 under UNTAD XII-konferencen i Accra, Ghana,

-   der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en temastrategi for bæredygtig udnyttelse af naturressourcer, offentliggjort den 21. december 2005 (KOM(2005)0670),

-   der henviser til erklæringen fra G8-topmødet om vækst og ansvarlighed i verdensøkonomien, undertegnet i Heiligendamm den 7. juni 2007, navnlig afsnittet om ansvar for råvarer, gennemsigtighed og bæredygtig vækst, ifølge hvilket frie, gennemsigtige og åbne markeder er af grundlæggende betydning for global vækst, stabilitet og bæredygtig udvikling,

-   der henviser til den fjerde rapport fra gruppen på højt plan om konkurrenceevne, energi og miljøet af 11. juni 2007, der støtter fastsættelsen af en råvarepolitik, der bygger på et velfungerende frit og fair marked for råvarer, hvor handelspolitikken og navnlig multilaterale og bilaterale aftaler anvendes til at sikre, at EU og tredjelande støtter åben og lige adgang til markeder,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A6-0134/2008),

A.   der henviser til, at råvarer og råstoffer skal forstås som landbrugsfødevarer, landbrugsråvarer, metaller, mineraler og energiprodukter, der er del af en industriel proces, uanset om de er forarbejdede eller uforarbejdede, eller om det er genbrugsprodukter såsom skrot,

B.   der henviser til, at siden 2002 er prisindekset for andre råstoffer end brændstoffer steget med 159 %, priserne på metaller og mineraler er steget med 258 % og priserne på landbrugsråvarer er steget med 133 %,

C.   der henviser til, at EU's økonomi i væsentlig grad afhænger af importen af råvarer fra tredjelande, og at adgangen til råvarer spiller en afgørende rolle for EU's konkurrenceevne,

D.   der henviser til, at de seneste stigninger i råvarepriserne har hindret økonomisk vækst i EU, og at EU's konkurrenceevne således er i fare,

E.   der henviser til, at efterspørgslen efter råvarer på verdensplan forventes at stige fremover; der henviser til, at denne stigning skyldes den økonomiske vækst i de nye vækstlande,

F.   der henviser til, at de kortvarige udsving i priserne på råvarer og råstoffer tidligere har været ekstremt ustabile, og at de har været endnu større i perioder, hvor overproduktion er blevet efterfulgt af knaphed,

G.   der henviser til, at der trods den seneste tids prisstigninger på de internationale markeder har været en tendens til, at priserne på råvarer og råstoffer på lang sigt har været faldende i forhold til priserne på forarbejdede varer,

H.   der henviser til, at disse prisstigninger – navnlig når de har kunnet tilskrives industrielle behov i udviklingslandene – har udgjort konkurrencemæssige udfordringer for EU's fremstillingsindustri og har medført problemer på lang sigt, hvad angår forsyningssikkerheden for råvarer,

I.   der henviser til, at 95 ud af 141 udviklingslande får mindst 50 % af deres eksportindtægter fra eksport af råvarer,

J.   der henviser til, at EU er en betydelig aktør inden for den internationale handel med råvarer og råstoffer, ikke mindst som nettoimportør af råvarer,

K.   der henviser til, at EU på grund af de særlige forhold, som kendetegner det industrielle grundlag i Europa, i høj grad er afhængigt af import af råvarer af hensyn til sin konkurrenceevne og økonomiske udvikling,

L.   der henviser til, at der er adskillige eksempler på foranstaltninger og politikker, som tredjelande har indført, og at der samtidig er en tendens til at skabe hindringer for en fri og fair adgang til råvarer i udviklingslandene, hvilket har ført til en begrænsning af EU-virksomheders adgang til råvarer og råstoffer,

M.   der henviser til, at styrkelsen af forskning og innovation spiller en vigtig rolle med henblik på at fremme bæredygtige råvareforsyninger,

N.   der henviser til, at systemerne Stabex, Sysmin og Flex afspejler EU's tidligere og nuværende indsats for at støtte udviklingslande, der er påvirket af pris- og indkomststabilitet,

O.   der henviser til, at den seneste tids prisstigninger på de internationale markeder for råvarer og råstoffer skyldes en væsentlig stigning i efterspørgslen fra nye vækstlande som Kina, Indien og Brasilien, ændrede vejrforhold, visse eksportlandes restriktive praksis og et boom på markedet for biobrændstoffer og husdyrproduktion, samt spekulationer på aktiemarkederne,

P.   der henviser til, at størstedelen af verdens fattige er kvinder, og at deres overlevelse og indkomstmuligheder ofte afhænger af erhvervelse, produktion og forarbejdning af råvarer og råstoffer,

Q.   der henviser til, at det internationale samfund har givet udtryk for, at der er behov for en international indsats for at bekæmpe fattigdom gennem de konkrete målsætninger, som er fastsat i millenniumudviklingsmålene, der skal gennemføres inden 2015; der henviser til, at der bør tages behørigt hensyn til råstoffernes afgørende betydning for udviklingslandene,

R.   der henviser til, at bæredygtig udnyttelse af naturressourcer kan begrænse fattigdom og skabe økonomisk vækst, hvis god forvaltningspraksis fremmes; der henviser til, at en svag regeringsførelse i lande, der er rige på naturressourcer, også kan medføre fattigdom, korruption og konflikter,

S.   der henviser til, at bevarelsen af biodiversiteten og tilgængeligheden af dyrkede arealer er væsentlige forudsætninger for alle landes fremtid på jorden; der henviser til, at der i forbindelse med enhver form for udvinding af råvarer bør tages hensyn til disse imperativer,

T.   der henviser til, at de igangværende klimaændringer delvist er forårsaget af menneskelige aktiviteter; der henviser til, at udvinding, produktion og forarbejdning af råvarer og råstoffer medfører væsentlige drivhusgasemissioner; der henviser til, at EU's virksomheder står over for stadig større begrænsninger i tilknytning til imødegåelsen af dette problem, og at det sker på bekostning af konkurrenceevnen,

U.   der henviser til, at EU i øjeblikket ikke har en sammenhængende strategi for håndtering af de udfordringer, den øgede konkurrence om adgangen til råvarer medfører for landenes konkurrenceevne,

1.  Sikre råvareforsyninger for EU og sikker adgang til råvarer på verdensmarkedet

1. opfordrer Kommissionen og EU's handelspartnere til at tage de krav, der er opstået på grund af klimaændringerne alvorligt, og til at tage dem op i alle forhandlinger om handelsaftaler, dvs. kravene om en væsentlig begrænsning af udvindingen og udnyttelsen af naturressourcer og fremme af udbredelsen af energibesparende, vedvarende og ressourceeffektive teknologier;

2.   anerkender, at adgangen til råvarer og råstoffer er af afgørende betydning for EU's økonomi i betragtning af, at forsyningerne for en række råvarers vedkommende ikke kan dækkes internt i EU;

3.   konstaterer med bekymring, at der er udsigt til stigende efterspørgsel efter råvarer på verdensmarkedet; er bekymret over den begrænsede efterforskningskapacitet i den nærmeste fremtid; bemærker at europæiske virksomheder kun i ringe omfang deltager i efterforskningen efter råvarer i tredjelande;

4.   er bekymret over tendensen til at begrænse fri adgang til råvarer i tredjelande gennem handelsforvridende foranstaltninger; anerkender dog landenes ret til om nødvendigt at begrænse adgangen til deres råvarer af hensyn til miljøet eller med henblik på at udbedre kritiske forsyningsmangler; mener, at denne rettighed bør udøves, samtidig med at der træffes andre nationale foranstaltninger;

5.   er bekymret over investeringsaktiviteter med sigte på at skabe bedre adgang til råvarer, der hverken overholder standarderne for fair og fri konkurrence eller principperne for god regeringsførelse og bæredygtighed;

6.   anmoder Kommissionen om at fremme investeringer i forskning og udvikling af teknologier for genbrug af råvarer og effektiv og økonomisk anvendelse af råvarer; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at lægge mere vægt på dette mål i deres forskningsaktiviteter;

7.   opfordrer Kommissionen til at forsøge at løse problematikken vedrørende fri og fair adgang til råvaremarkeder inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen (WTO); anmoder Kommissionen om aktivt at forsøge at gennemføre målet om en multilateral udryddelse af handelsforvridende foranstaltninger på markedet for råvarer under fuld hensyntagen til udviklingsrelaterede restriktioner i de mindst udvikledes lande;

8.   anmoder Kommissionen om at føre forhandlinger om ikke-diskriminerende adgang til markeder for råvarer mod til gengæld at sikre adgang til energibesparende, vedvarende og ressourceeffektive teknologier i alle bilaterale forhandlinger om frihandelsaftaler; fastsætter som mål, at det er vigtigt, at alle handelsforvridende foranstaltninger, der fører til øget forbrug af råvarer fjernes i alle former for aftaler under fuld respekt for eventuelle udviklingsmål;

9.   anmoder Kommissionen om at lade markedsadgangsstrategien omfatte råvareproblematikken; glæder sig over høringen om råvareforsyning; anmoder Kommissionen om at udarbejde en sammenhængende råvareforsyningsstrategi; gør opmærksom på, at Parlamentet skal inddrages i alle faser af disse aktiviteter;

Forbedring af udviklingslandenes og navnlig de mindst udviklede landes muligheder for at drage fordel af råvarer

10.   beklager, at mange udviklingslande og navnlig mange af de mindst udviklede lande er fastlåste i produktion og eksport af råvarer og råstoffer, og at de ustabile priser på disse råvarer og råstoffer i det lange løb er faldet, hvilket udgør en alvorlig hindring for bekæmpelsen af fattigdom samt for gennemførelsen af millenniumudviklingsmålene; erkender, at de stigende råstofpriser har bidraget til betydelige forbedringer af betalingsbalancen i nogle af de udviklingslande, der er afhængige af primære råstoffer; understreger de muligheder, som producentlandene har med hensyn til udnyttelse og forvaltning af råvarelagrene, når de grundlæggende regler om gennemsigtighed og fair konkurrence bliver overholdt;

11.   opfordrer Kommissionen til at sigte mod reelt at fjerne årsagerne til forvridninger, ved konsekvent at tage disse problemer op ved bilaterale høringer og forhandlinger og ved at fremme udvikling af nye WTO-regler på multilateralt plan;

12.   støtter de nuværende forsøg i udviklingslandene og navnlig i de mindst udviklede lande på at diversificere deres økonomier og udvikle økonomiske aktiviteter i produktionsprocessens senere faser med henblik på at inkludere forarbejdning og markedsføring og øge kvaliteten, produktiviteten og produktionen af produkter med større merværdi; opfordrer Kommissionen til at støtte nationale strategier for udvikling og diversificering på råstofområdet, eventuelt med støtte fra Den Europæiske Udviklingsfond;

13.   mener, at etablering af regionale rammer og øget regionalt samarbejde blandt udviklingslandene er af afgørende betydning for en bæredygtig økonomisk udvikling i disse lande; understreger i denne forbindelse betydningen af syd-syd-handel for den økonomiske udvikling i de pågældende lande;

14.   mener, at regionalt økonomisk og handelsmæssigt samarbejde på lang sigt bør fremmes, og at det kan føre til frihandelsaftaler; bemærker samtidig, at frihandelsaftalerne er problematiske i forskellige regionale sammenhænge; mener, at Euro-Middelhavs-frihandelsaftalen bør prioriteres i betragtning af råvarehandlens betydning i denne region;

15.   opfordrer udviklingslandene og navnlig de mindst udviklede lande til at sørge for de nødvendige investeringer og konsolidere den økonomiske diversificering ved at styrke infrastrukturen, opbygge den institutionelle kapacitet, fremme god regeringsførelse i forvaltningen af den økonomiske udvikling samt lette adgangen til og distributionen af produkter fra småproducenter til lokale markeder, hvilket også kan styrke den regionale integration og skabe stordriftsfordele; opfordrer Kommissionen til at anvende Aid for Trade som et vigtigt værktøj til udvikling og styrkelse af de eksisterende mekanismer for teknologioverførsel, navnlig som et værktøj til håndtering af klimaændringer; anmoder Kommissionen om at fremme gennemsigtigheden i indtægterne fra råvarer gennem programmer som gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien (EITI);

16.   opfordrer Kommissionen og EU-virksomheder til at fremme og investere i overførsel af miljøvenlige teknologier;

17.   mener, at resultatet af Doha-udviklingsdagsordenen bør sikre retfærdige, afbalancerede og rimelige forpligtelser og markedsåbning på alle markeder for råvarer;

18.   anerkender, at resultatet af forhandlingerne inden for Dohaudviklingsdagsordenen i væsentlig grad kan begrænse eskalerende toldsatser; bemærker, at EU allerede har udfaset sine afgifter på landbrugsprodukter fra de mindst udviklede lande (gennem "Alt andet end våben"-initiativet) og fra mange AVS-lande (gennem økonomiske partnerskabsaftaler) og støtter udviklingslandene, således at de kan fastsætte og gennemføre bestemmelser, navnlig vedrørende særlige produkter og effektive beskyttelsesordninger til sikring af bæredygtigheden af deres markeder og produktion;

19.   anmoder EU's medlemsstater samt partnerlande rundt omkring i verden, herunder de nye vækstlande, om at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations arbejdsnormer og de relevante retningslinjer fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, navnlig hvad angår udnyttelsen og raffineringen af råvarer; mener, at inddragelsen af civilsamfundet og de nationale parlamenter er af afgørende betydning for opnåelsen af en bæredygtig udvikling i miljømæssig og samfundsøkonomisk henseende;

20.   anerkender, at spekulationsaktiviteter spiller en vigtig rolle for fastsættelsen af priserne på råvarer og råstoffer, idet de medfører større udsving i priserne;

21.   anmoder Kommissionen om at gennemføre en omfattende og afbalanceret strategi for adgang til råvarer under hensyntagen til de europæiske virksomheders samt udviklingslandenes interesser;

22.   opfordrer Kommissionen til at revidere sin ordning for finansielle modydelser, Flex, for at sikre, at den på hensigtsmæssig og effektiv vis støtter udviklingslandene og navnlig de mindst udviklede lande; mener, at det er nødvendigt at træffe relevante foranstaltninger på nationalt plan for at støtte det arbejde, der udføres af UNCTAD;

23.   opfordrer Kommissionen til at indsamle oplysninger og udarbejde statisktikker om international handel med råvarer og råstoffer i faste priser; mener, at det er nødvendigt at danne sig et klart overblik over den globale handel med råvarer og råstoffer uden forstyrrende spekulationstransaktioner med henblik på at træffe bedre økonomisk-politiske foranstaltninger;

24.   anerkender, at liberaliseringen af handlen med landbrugsfødevarer og landbrugsråvarer har medført mange nye udfordringer for mindre landbrugere i udviklingslandene og navnlig i de mindst udviklede lande; mener, at dette kan have uforholdsmæssig store negative følger for dem, hvis de ikke kan klare den eksterne konkurrence, navnlig fordi de fleste mindre landbrugere er kvinder;

25.   understreger den grundlæggende ret til fødevarer og til behovet for at forbedre adgangen til tilstrækkelige mængder fødevarer for alle til enhver tid til at sikre et aktivt og sundt liv;

26.   anbefaler derfor på det kraftigste, at der træffes alle de nødvendige foranstaltninger på europæisk og internationalt plan for at sikre rimelige priser som en øjeblikkelig løsning på fødevarekrisen; mener, at det på lang sigt er nødvendigt at fastsætte en hensigtsmæssig regulering for bedre at kunne håndtere spekulationsaktiviteter; anbefaler ligeledes, at de ansvarsområder og beføjelser, som de nationale og internationale tilsynsorganer på fødevareområdet har, granskes med henblik på at sikre, at markedernes stabilitet og sikkerhed garanteres fremover, og at spekulationsaktiviteter ikke krænker retten til mad;

27.   glæder sig over oprettelsen af en højeffektiv FN-task force, der skal løse den nuværende fødevarekrise og dens virkninger på fattigdom; opfordrer verdens ledere til at deltage i den konference på højt plan om verdens fødevaresikkerhed, der vil blive afholdt i Rom (den 3.-5. juni 2008);

28.   støtter udviklingslandenes indsats for at sikre lokalbefolkningen adgang til fødevarer; mener, at det politiske spillerum bør styrkes yderligere for at muliggøre fastsættelse af nationale bestemmelser og foranstaltninger til udvikling af denne sektor, og at man bør støtte lokalsamfundene og kvinderne, der har hovedansvaret for at skaffe føden til deres familier;

29.   anerkender, at prisstigninger på landbrugsfødevarer og -råvarer kan have negative konsekvenser for fødevaresikkerheden og den egentlige adgang til fødevarer i udviklingslandene, hvilket kan medføre hungersnød, fejlernæring og optøjer blandt de fattigste mennesker i udviklingslandene; opfordrer til, at der hurtigst muligt ydes mere humanitær bistand for at afhjælpe fødevarekrisen, der betyder, at 100 mio. menneskers liv er i fare;

30.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at sikre, at multilaterale, regionale og bilaterale handelsaftaler, som er undertegnet af EU, er i overensstemmelse med målet om bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige lovgivningsmæssige foranstaltninger for at sikre, at dens handelsrelaterede bæredygtighedsvurderinger (SIA) bliver integreret i udviklingen af EU's handelspolitik, navnlig hvad angår klimaet, kønsperspektivet og en bæredygtig udvikling;

31.   glæder sig over, at Kommissionen har meddelt, at den i 2008 vil forelægge en meddelelse med henblik på at forbedre betingelserne for bæredygtig adgang til mineraler og sekundære råvarer på EU-plan og på internationalt plan;

32.   bemærker den øgede kritik, for så vidt angår de økonomiske og miljømæssige fordele ved produktion af biobrændstoffer i stor skala; opfordrer Kommissionen til at fremme forskning og innovation inden for bæredygtig råvareforsyning gennem effektiv udvinding og udvikling af ressourcer, effektiv udnyttelse af materialer og nyttiggørelse af udrangerede produkter;

33.   mener, at udvinding, indsamling og produktion af råvarer og råstoffer bør ske i overensstemmelse med bæredygtighedsprincippet og respektere økosystemernes naturlige processer i stedet for at ændre dem;

34.   opfordrer Kommissionen til at gøre en større indsats for at opnå en internationale aftale om konfliktressourcer med henblik på primært at forbyde al handel med ressourcer, der fremmer eller hidrører fra væbnede konflikter; insisterer på, at der i mellemtiden bør fastsættes en forordning, der forbyder handel med og markedsføring af konfliktressourcer i EU, og opfordrer alle lande, der er involveret i diamanthandel til fuldt ud at tilslutte sig Kimberleyprocessens certificeringsordning for international handel med uslebne diamanter; opfordrer til fremme af gennemsigtighed gennem EITI og lignende initiativer;

35.   gentager sin anmodning til Rådet og Kommissionen om at fremme retfærdig handel og andre uafhængigt kontrollerede handelsinitiativer, der bidrager til at skabe højere sociale og miljømæssige standarder til støtte for små og marginaliserede producenter i udviklingslandene; opfordrer de offentlige myndigheder i EU til at integrere retfærdig handel og bæredygtighedskriterier i offentlige kontrakter og i deres indkøbspolitik;

36.   er bekymret over, at en stigende del af jordens ressourcer anvendes til husdyropdræt; minder om FAO's ovennævnte rapport "Livestock's Long Shadow" fra november 2006, hvoraf det fremgår, at kødbranchen og husdyropdræt bidrager til 18 % af verdens samlede drivhusgasemissioner, hvilket også fremskynder skovrydningen i udviklingslandene; opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger inden for denne sektor og til at fastsætte incitamentsordninger for at hindre skovrydning inden for rammerne af internationale klimaforhandlinger;

37.   mener, at EITI, der sigter mod at styrke regeringsførelsen ved at forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden i udvindingssektoren, bør gennemføres på verdensplan med henblik på at skabe bedre muligheder for, at udviklingslandene får den rette betaling for deres naturressourcer;

38.   understreger, at de høje oliepriser gør det endnu mere nødvendigt hurtigst muligt at finde en anden tilgang til energipolitik med henblik på at forbedre energieffektiviteten og øge anvendelsen af andre energikilder, herunder vedvarende energi;

39.   er klar over, at klimaændringerne vil gå hårdest ud over de samfund, der allerede har store sociale og økonomiske problemer; forstår, at navnlig kvinder er en særlig sårbar gruppe; går ind for tilpasningsbestræbelser på lokalt plan gennem relevant økonomisk og teknisk international støtte;

40.   er bekymret over, at Kina ikke tillader udenlandske virksomheder at have aktiemajoriteten inden for f.eks. stålsektoren, og at landet har indført en række mekanismer, der begrænser eksport af metaller og råvarer eller giver statsstøtte til opkøb af disse fra eksterne kilder; erkender, at denne praksis skaber alvorlige vanskeligheder for EU's erhvervslivs interesse i at respektere målene vedrørende klimaændringer og eksportere energibesparende og ressourceeffektive teknologier, og at disse problemer bør løses ved brug af alle tilgængelige instrumenter, herunder gennem lettelse af teknologioverførsel, både politisk og finansielt;

41.   betoner, at den nye handelspolitik i visse vækstlande, navnlig Kina, der søger efter råvarer i hele verden, navnlig i Afrika, har en betydelig negativ indflydelse på den globale sikkerhed for adgang til råstoffer; understreger behovet for at ændre den nuværende tilgang, der er baseret på bilaterale forbindelser mellem lande og tilsidesættelse af henvisninger til menneskerettighederne, virksomhedernes sociale ansvar og miljømæssige og sociale standarder, til en multilateral tilgang, der er baseret på kriterierne for tilstrækkelige midler og bæredygtig anvendelse af ressourcerne;

42.   glæder sig over Kommissionens initiativ til at fortsat at anvende alle eksisterende midler for at takle handelspraksis, der er i strid med de internationale handelsaftaler, hvilket fremgår af ovennævnte meddelelse om metalindustriens konkurrenceevne;

o
o   o

43.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til relevante internationale organisationer såsom UNCTAD, WTO, Verdensbanken, Den Fælles Råvarefond og FAO.

(1) EUT C 272 E af 13.11.2003, s. 277. (2) EUT C 39 E af 13.2.2004, s. 79. (3) EUT C 64 E af 12.3.2004, s. 607. (4) EUT C 298 E af 8.12.2006, s. 261. (5) EUT C 287 E af 29.11.2007, s. 548. (6) EUT C 102 E af 24.4.2008, s. 128. (7) EUT C 102 E af 24.4.2008, s. 291. (8) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0576.

Europa-Parlamentets beslutning af 20. maj 2008 om strategien for regionerne i den yderste periferi: resultater og fremtidsudsigter (2008/2010(INI))

P6_TA(2008)0210 A6-0158/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 12. september 2007 om "Strategien for regionerne i den yderste periferi: resultater og fremtidsudsigter" (KOM(2007)0507) af 12. maj 2004 (KOM(2004)0343) og af 23. august 2004 (KOM(2004)0543) om "Et styrket partnerskab for regionerne i EU's yderste periferi",

-   der henviser til EF-traktatens artikel 299, stk. 2, - som vil blive erstattet af artikel 349 og 355 i traktaten om Unionens funktionsmåde efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse - om de særlige karakteristika for regionerne i den yderste periferi og til artikel 107, stk. 3, litra a), i traktaten om Unionens funktionsmåde,

-   der henviser til punkt 60 i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd den 14. december 2007 i Bruxelles,

-   der henviser til sluterklæringen fra den trettende konference for formændene for regionerne i den yderste periferi, undertegnet på Madeira den 5. oktober 2007,

-   der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2000 om rapport fra Kommissionen om foranstaltninger til gennemførelse af artikel 299, stk. 2 - regionerne i Den Europæiske Unions yderste periferi(1), sin holdning af 7. juli 2005 om forslag til Rådets forordning om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for EU's fjernområder(2) og sin beslutning af 28. september 2005 om forslag til et styrket partnerskab for regionerne i den yderste periferi(3),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Fiskeriudvalget (A6-0158/2008),

A.   der henviser til, at Azorerne, De Kanariske Øer, Guadeloupe, Fransk Guyana, Madeira, Martinique og Réunion kæmper med handicap af vedvarende, intensiv og kumulativ karakter, herunder den meget fjerne beliggenhed fra det europæiske kontinent, deres status som øsamfund eller isoleret område, de vanskelige klimatiske og topografiske forhold og de små markeder,

B.   der henviser til, at Saint-Martin og Saint Barthélemy, der administrativt og politisk er adskilt fra Guadeloupe, er nævnt specifikt som nye regioner i den yderste periferi i artikel 349 og 355 i traktaten om Unionens funktionsmåde (EF-traktaten som ændret ved Lissabontraktaten),

C.   der henviser til, at økonomierne i regionerne i den yderste periferi strukturelt er tæt knyttet til landbrug og fiskeri, som sammen med servicesektoren (især turismen) er de økonomiske aktiviteter, der skaber flest arbejdspladser i disse regioner,

D.   der henviser til, at regionerne i den yderste periferi på det socioøkonomiske plan er afhængige af fiskeressourcerne i deres eksklusive økonomiske zoner, og at deres fiskerizoner biologisk er meget sårbare,

E.   der henviser til, at de umiddelbare geografiske omgivelser i regionerne i den yderste periferi skaber meget begrænsede afsætningsmuligheder, mens markederne i den yderste periferi er yderst attraktive for alle nabotredjelande,

F.   der henviser til, at regionerne i den yderste periferi er fuldstændigt afhængige af transportmidlerne, og at de meromkostninger, der er forbundet med person- og varetransport, den utilstrækkelige tilgængelighed, det høje prisniveau og vanskelighederne ved at etablere eller opretholde transport på regionalt niveau udgør væsentlige hindringer for den økonomiske udvikling i og tilgængeligheden til regionerne i den yderste periferi,

G.   der henviser til, at regionerne i den yderste periferi i løbet af de seneste tre år har været direkte berørt af omfattende EU-reformer, herunder reformerne af de finansielle overslag, regionalpolitikken 2007-2013, Den Europæiske Fiskerifond, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, statsstøtteordningerne, de fælles markedsordninger for sukker og for bananer og særlige programmer for bestemte regioner som følge af disses afsides beliggenhed og ø-karakter (Posei)-programmerne på landbrugs- og fiskeriområdet, og at denne udvikling ofte har haft alvorlige konsekvenser for disse regioner,

H.   der henviser til, at EU's politiske prioriteter, der nødvendigvis skal afpasses de stadig mere bindende, internationale forpligtelser som følge af globaliseringen, især inden for rammerne af WTO, ofte ikke harmonerer med de særlige foranstaltninger, der iværksættes til fordel for regionerne i den yderste periferi,

I.   der henviser til, at regionerne i den yderste periferi har fået relativt langt mindre vægt i et EU, der er gået fra 12 til 27 medlemsstater,

J.   der henviser til, at den udbredte opfattelse af, at regionerne i den yderste periferi dræner fællesskabsmidler eller nationale midler, uden at der kan påvises nogen positiv virkning af denne finansiering, kun i ringe grad modvirkes af den reelle merværdi, som disse regioner bibringer Unionen i form af miljømæssige, kulturelle eller geostrategiske fordele og fordele på rumforskningsområdet, som ikke umiddelbart er synlige,

K.   der henviser til, at regionerne i den yderste periferi er vigtige forposter for Europa med deres beliggenhed i hjertet af Vestindien, i Mercosurs nabolag og ud for Afrikas kyster i Det Indiske Ocean og Atlanterhavet, og at Unionen takket være disse regioner kan påberåbe sig at være verdens største maritime område med en eksklusiv økonomisk zone på 25 millioner km2, der er rig på alle former for ressourcer,

Hidtidige resultater af det styrkede partnerskab for regionerne i den yderste periferi

1.   glæder sig over, at Kommissionen har forelagt en ny meddelelse tre år efter offentliggørelsen af politisk så ambitiøse dokumenter som de førnævnte meddelelser om "et styrket partnerskab for regionerne i den yderste periferi";

2.   ønsker, at enheden for Regionerne i den Yderste Periferi under Generaldirektoratet for Regionalpolitik opretholdes i Kommissionen som følge af omfanget af de områder, der behandles, og de berørte politikkers sammensatte karakter, og at enhedens personaleressourcer styrkes kraftigt, så den får de nødvendige ressourcer til at udføre dens opgaver;

3.   bemærker, at meddelelsen tegner et yderst positivt billede af Kommissionens indsats, medens en række af de foranstaltninger, som den bryster sig af, kun delvis opfylder behovene i regionerne i den yderste periferi (navnlig med hensyn til transport og tilgængelighed samt forskning, fiskeri og regionalt samarbejde), og tilføjer, at der ikke er nævnt noget om de problemer, regionerne i den yderste periferi kæmper med, og den indsats, de har ydet, f.eks. i forbindelse med fornyelsen af ordningerne for statsstøtte;

4.   konstaterer, at strukturfondstøtten i væsentlig grad stadig bidrager til udviklingen i regionerne i den yderste periferi; ønsker imidlertid, at graden af den opnåede samhørighed i disse regioner måles efter andre indikatorer end blot BNP i forhold til fællesskabsgennemsnittet, og at samhørighedspolitikken kombineres bedre med de øvrige EU-politikker på tværs for at øge synergieffekten; anmoder Kommissionen om at udvise større fleksibilitet og løbende tilpasse sine nuværende og kommende politikker bedre til de faktiske forhold i regionerne i den yderste periferi på grundlag af EF-traktatens artikel 299, stk. 2;

5.   noterer sig de tilfredsstillende resultater, der er opnået med Posei-ordningen (landbrug og fiskeri) og for produktionen af rørsukker, rom og bananer; ønsker, at der tages effektivt hensyn til de mulige finansielle konsekvenser af igangværende internationale forhandlinger og foranstaltningerne inden for rammerne af WTO for ovennævnte produktionssektorer inden for landbruget; er indstillet på nøje at følge midtvejsrevisionen af Posei-programmerne og evalueringen af de særlige beskatningsordninger;

6.   er enig i, at de særlige forhold, der gør sig gældende i regionerne i den yderste periferi, nødvendiggør en strategi baseret på politikker og foranstaltninger, der ikke er underlagt foreløbige kriterier eller betinget af konjunkturbestemte økonomiske udviklingstendenser, som er tilpasset hver enkelt regions forskellige behov, og som bidrager til at løse de konstante problemer, som disse regioner står over for;

7.   opfordrer Kommissionen til i sin plan at indarbejde bistandsforanstaltninger til disse regioners fiskerisektorer i betragtning af de særlige karakteristika og forskelle, der kendetegner regionerne i den yderste periferi, på den ene side og den rolle, regionerne spiller i den integrerede EU-havpolitik, på den anden side; mener, at Kommissionen bør give disse regioners fiskeflåder garanti for en positiv forskelsbehandling med hensyn til adgangen til fiskeressourcerne langs med deres kyster og med særlig omhu sikre et bæredygtigt kystfiskeri;

Modningsfase i strategien for et styrket partnerskab for regionerne i den yderste periferi

8.   beklager, at de fleste af de forslag, som fremsættes af Kommissionen til brug for modningsfasen, vedrører allerede eksisterende foranstaltninger eller foranstaltninger, der er ved at blive afsluttet (transeuropæiske transportnet, transeuropæiske energinet, syvende rammeprogram for forskning og udvikling, rammeprogrammet for innovation og konkurrenceevne eller regionalpolitiske foranstaltninger); forventer, at det præciseres, hvilke konkrete og effektive midler der tilbydes regionerne i den yderste periferi, for at de kan udnytte disse muligheder;

9.   er foruroliget over den stadig stigende betydning, som Kommissionen tillægger værktøjer til evaluering af EU's politikker og instrumenter til fordel for regionerne i den yderste periferi og til vurdering af de kvantitative virkninger af disse regioners handicap med det formål at udarbejde en metode til udligning af meromkostningerne ved den fjerne beliggenhed;

10.   ønsker, at denne tendens til at tage hensyn til stadig mere aritmetiske begrundelser for foranstaltningerne ikke anvendes som påskud for at stille spørgsmålstegn ved en del af Unionens politik til fordel for regionerne i den yderste periferi eller tage modet fra de institutionelle og økonomiske aktører i disse regioner ved at opstille betingelser, som er for vanskelige at opfylde for dem;

11.   beklager, at Generaldirektoratet for Handel fra første færd i forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler udviste manglende interesse for at tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for regionerne i den yderste periferi, og henstiller kraftigt til Kommissionen at fortsætte bestræbelserne på at skabe kompromiser, der tager hensyn til interesserne for de pågældende regioner i den yderste periferi inden for rammerne af de endegyldige aftaler, der vil blive indgået med AVS-staterne;

12.   ønsker, at Kommissionen beviser sine reelle hensigter om, at den vil fremme den regionale integration af regionerne i den yderste periferi for at vise, at den "naboskabsaktion", som den stillede i udsigt i 2004, ikke er tom luft;

13.   er foruroliget over en række foranstaltninger, som Kommissionen foreslår på transportområdet, navnlig evalueringen af de særlige behov og hensynet til miljøomkostningerne; gentager, at det er nødvendigt, at regionerne i den yderste periferi får særbehandling på dette område, bl.a. når det gælder optagelse af den civile luftfart i den europæiske ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner (Emission Trading Scheme, ETS-systemet), for ikke at skade den indsats, der er gjort for at afhjælpe transportproblemerne;

14.   mener, at EU's foranstaltninger skal have til formål at skabe en katalysatoreffekt for en iværksætterånd, der bevirker, at regionerne i den yderste periferi gennem offentligt-private partnerskaber bliver udgangspunkt for ekspertisecentre inden for de sektorer, som forstår at udnytte disse regioners særlige aktiver og knowhow, f.eks. forvaltning af affald, vedvarende energi, energimæssig selvforsyning, biodiversitet, studerendes mobilitet, klimaforskning og krisestyring;

15.   minder om, at flere igangværende og kommende tiltag og programmer rettet mod regionerne i den yderste periferi i væsentlig grad kan bidrage til de fastlagte fællesskabsprioriteter, navnlig inden for områder som den globale opvarmning, beskyttelse af biodiversiteten, vedvarende energi, sundhed i udviklingslande, fødevareområdet og spredning af de økonomiske og produktionsmæssige aktiviteter; glæder sig navnlig over gennemførelsen af NET BIOME-programmet (NETworking tropical and subtropical Biodiversity research in OuterMost regions and territories of Europe in support of sustainable development), der er et vigtigt eksempel på det potentiale, som regionerne i den yderste periferi har på det videnskabelige område; undrer sig imidlertid over, at regionerne i den yderste periferi, til trods for mængden af gennemførte projekter og det potentiale, som de besidder, endnu ikke i tilstrækkelig grad er integreret i det europæiske forskningsrum;

16.   anmoder om, at den indsats, der hidtil er gjort til fordel for regionerne i den yderste periferi, fortsættes for dels at bringe de lokale forskningstiltag på højde med regionernes potentiale, dels at fremme og støtte udviklingen af attraktive, konkurrencedygtige universiteter, der råder over reelle midler og er af en standard på højde med universiteterne i det øvrige EU;

Debat om EU's fremtidige strategi for regionerne i den yderste periferi

17.   påskønner, at Kommissionen har taget initiativ til en debat om den fremtidige strategi for regionerne i den yderste periferi i form af en offentlig høring, hvis resultater skal danne grundlag for et nyt forslag, der skal udarbejdes inden 2009;

18.   insisterer i den forbindelse på, at denne debat ikke begrænser sig til kun at vedrøre de anførte udfordringer (klimaændringer, demografisk udvikling og forvaltning af migrationsstrømme, landbrug og havpolitik), selv om disse spørgsmål naturligvis ikke er til at komme udenom, og mener, at debatten nødvendigvis skal omfatte anvendelsen af Lissabonstrategien på regionerne i den yderste periferi;

19.   slår kraftigt til lyd for, at rækkevidden af EF-traktatens artikel 299, stk. 2 (siden hen artikel 349 og 355 i traktaten om Unionens funktionsmåde), som er grundlaget for EU's politik over for regionerne i den yderste periferi og udgangspunktet for Kommissionens og dens tjenestegrenes indsats til fordel for disse regioner, indgår i dagsordenen for drøftelserne for at give dem den juridiske, institutionelle og politiske vægt, som kræves;

20.   understreger den offentlige sektors betydning for den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i regionerne i den yderste periferi, navnlig inden for luft- og søtransportsektoren samt energi-, post- og kommunikationssektoren;

21.   opfordrer til, at der straks vedtages foranstaltninger, der sigter mod at bekæmpe arbejdsløshed, fattigdom og ulighed i fordelingen af indtægter i regionerne i den yderste periferi, som har nogle af de højeste satser herfor i Unionen;

22.   opfordrer Kommissionen til at støtte de medlemsstater, som eventuelt påtænker at gøre brug af "passerelle-bestemmelsen" i artikel 355, stk. 6, i traktaten om Unionens funktionsmåde;

23.   mener, at regionerne i den yderste periferi har et potentiale i forbindelse med EU's overvejelser om klimaforstyrrelser, både for så vidt angår observering af farer, forebyggelse af skader, katastrofeberedskab og bevarelse af økosystemerne; anmoder i den forbindelse Rådet om hurtigst muligt at vedtage Europa-Parlamentets og Rådets forslag til forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, som udtrykkeligt behandler de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi; ønsker ligeledes, at Kommissionens forslag til styrkelse af Unionens katastrofeberedskab udnytter den ekspertise, der er forbundet med den geografiske placering af disse regioner;

24.   ønsker, at den kommende fælles indvandringspolitik tager særligt hensyn til situationen i regionerne i den yderste periferi, som alle er en del af Unionens ydre grænseområder og omgivet af tredjelande, der er mindre gunstigt stillede, og som er udsat for et meget stærkt indvandringspres og samtidig en demografisk vækst, der stadig mange steder er højere end EU-gennemsnittet, hvilket medfører bekymrende økonomiske og sociale spændinger i de pågældende regioner;

25.   ønsker, at EU's støtte til landbruget i regionerne i den yderste periferi, som der tales mindre om end de øvrige spørgsmål, bliver genstand for mere indgående overvejelser om de reelle udfordringer, nødvendigheden af at gøre de lokale samfund selvforsynende, landmændenes indkomstniveau, støtten til producentorganisationerne med henblik på at fremme salget af deres produkter, miljødimensionens betydning og behovet for at tage hensyn til de nye handelsmuligheder, som skabes af de økonomiske partnerskabsaftaler og de kommende frihandelsaftaler med flere regioner i Latinamerika;

26.   mener, at regionerne i den yderste periferi skal være centralt placeret i Unionens maritime politik, og fastholder, at drøftelserne om dette spørgsmål især bør fokusere på den rolle, som disse kan spille, for så vidt angår bæredygtig udnyttelse af havene, oceanerne og kystområderne samt international forvaltning af havene;

27.   opfordrer Kommissionen, Rådet og andre berørte EU-institutioner til på effektiv og tilstrækkelig vis at sikre fremtidige fællesskabsmidler til Unionens strategi om at bistå regionerne i den yderste periferi og kompensere for de ulemper, der er forbundet med at være placeret i den yderste periferi;

28.   henstiller, at midler og metoder til at tage de udfordringer op, som er forbundet med de lokale markeders utilstrækkelighed, den stadig større konkurrence og den vanskelige adgang til afsætningsmarkederne på det europæiske kontinent eller i de respektive geografiske områder og forbedringen af koordineringen af finansieringen fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling/Den Europæiske Udviklingsfond (EFRU/EUF) og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling/Instrument til Finansiering af Udviklingssamarbejde (EFRU/DCI) til samarbejdsprojekter med nabolandene, også medtages i overvejelserne som prioriterede spørgsmål i lighed med spørgsmålet om effektiv deltagelse af regionerne i den yderste periferi i den europæiske innovationspolitik og i politikken til overvindelse af it-kløften for at garantere befolkningerne i disse regioner fuld adgang til de medier og kommunikationsmidler, der stilles til rådighed via de nye teknologier, som f.eks. adgangen til bredbåndsinternet;

29.   fastholder, at partnerskabet, der er nødvendigt for drøftelsernes succes, ikke kun bør omfatte de europæiske, nationale og lokale offentlige institutioner, men som hidtil bør inddrage hele den økonomiske struktur i regionerne i den yderste periferi repræsenteret ved strukturerede organisationer, der dagligt lever med virkningerne af fællesskabspolitikkerne i regionerne; opfordrer Kommissionen til at forelægge en ny meddelelse straks efter den partnerskabskonference, som Kommissionen organiserede i Bruxelles den 14. og 15. maj 2008 med henblik på at redegøre for de fremskridt, som debatten måtte have givet anledning til;

30.   er af den opfattelse, at en udnyttelse af de særlige værdier, som er knyttet til regionerne i den yderste periferi, navnlig som Unionens forposter uden for det europæiske kontinent, udgør den bedste strategi til at sikre en endogen og bæredygtig udvikling af disse regioner, navnlig gennem turisme, der integrerer hele deres historie og kulturelle, kunstneriske og arkitektoniske arv, som Unionen bør bidrage til at bevare;

o
o   o

31.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Regionsudvalget, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, de nationale, regionale og lokale myndigheder i regionerne i den yderste periferi og formanden for konferencen af formænd for regionerne i den yderste periferi.

(1) EFT C 197 af 12.7.2001, s. 197. (2) EUT C 157 E af 6.7.2006, s. 497. (3) EUT C 227 E af 21.9.2006, s. 512.

Europa-Parlamentets beslutning af 20. maj 2008 om EU's strategi for forbrugerpolitikken 2007-2013 (2007/2189(INI))

P6_TA(2008)0211 A6-0155/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg med titlen "EU's strategi for forbrugerpolitikken 2007-2013 - Stærke forbrugere, højere forbrugervelfærd og effektiv forbrugerbeskyttelse" (KOM(2007)0099),

-   der henviser til Rådets resolution om EU's forbrugerpolitik (2007-2013), vedtaget på dets møde den 30.-31. maj 2007,

-   der henviser til sin beslutning af 27. september 2007 om grænseoverskridende servicevirksomheders forpligtelser(1),

-   der henviser til sin beslutning af 6. september 2007 om grønbog om revisionen af den gældende EU-forbrugerret(2),

-   der henviser til sin beslutning af 4. september 2007 om undersøgelse af det indre marked - tackling af barrierer og ineffektivitet ved hjælp af bedre gennemførelse og håndhævelse(3),

-   der henviser til sin beslutning af 21. juni 2007 om forbrugertillid i et digitalt miljø(4),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om et indre marked for Europa i det 21. århundrede (KOM(2007)0724),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Bilag til meddelelsen "Et indre marked for Europa i det 21. århundrede" - Tjenesteydelser af almen interesse, herunder sociale ydelser af almen interesse: Europas nye udfordring (KOM(2007)0725),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Muligheder, adgang og solidaritet: en ny social vision for det 21. århundredes Europa (KOM(2007)0726),

-   der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Initiatives in The Area of Retail Financial Services" (initiativer inden for finansielle tjenesteydelser i detailleddet) (SEK(2007)1520), der ledsager Kommissionens meddelelse om et indre marked for Europa i det 21. århundrede,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Retsudvalget samt Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0155/2008),

Indledning

1.   hilser Kommissionens meddelelse om EU's strategi for forbrugerpolitikken velkommen og påskønner også Kommissionens indsats for at inddrage en forbrugerkultur, der bygger på et højere forbrugerbevidsthedsniveau og danner grundlag for en bedre gennemførelse og implementering af den eksisterende lovgivningsmæssige ramme;

2.   mener, at en horisontal tilgang til forbrugerpolitikken er nødvendig, og at det er afgørende at tage højde for forbrugernes interesser inden for alle relevante politikområder med henblik på at sikre, at alle europæiske forbrugere nyder den samme høje grad af beskyttelse; finder det derfor positivt, at Kommissionen fremhæver vigtigheden af at sikre, at det indre marked bliver mere lydhørt over for borgernes forventninger og bekymringer; understreger, at forbrugerbeskyttelse og gennemførelsen af det indre marked ikke er modstridende målsætninger, men tværtimod går hånd i hånd; minder i den forbindelse Kommissionen om, at forbrugerpolitik bør være et element i alle politikområder lige fra tidspunktet for udarbejdelse af konsekvensanalyser;

3.   finder, at behovet for forbrugerbeskyttelse kun kan dækkes ad lovgivningens vej, hvis denne er bedre og mere enkel og udarbejdes med deltagelse af alle kompetente generaldirektorater i Kommissionen: Sundhed og Forbrugerbeskyttelse, Retlige Anliggender, Frihed og Sikkerhed, Det Indre Marked og Tjenesteydelser samt Konkurrence;

4.   understreger, at revisionen af den gældende EU-forbrugerret bør føre til en mere sammenhængende retlig ramme for forbrugernes rettigheder; minder om, at det går ind for en blandet tilgang, dvs. et horisontalt instrument med det primære mål at sikre sammenhæng i den eksisterende lovgivning og gøre det muligt at lukke smuthuller ved i konsekvent lovgivning at samle tværsektorielle spørgsmål, som er fælles for alle direktiver; mener, at specifikke spørgsmål fortsat bør behandles særskilt i sektordirektiverne; finder, at de veletablerede principper om forbrugerrettigheder også skal finde anvendelse på det digitale område; anmoder indtrængende om, at der i forbindelse med revisionen af gældende ret tages yderligere skridt til sikring af forbrugerbeskyttelsen på det digitale område, herunder beskyttelsen af privatlivets fred og sikkerheden, uden at dette dog må medføre yderligere, uberettigede byrder for erhvervslivet;

5.   beklager den lave prioritering af aftaleretten inden for forbrugerbeskyttelsen og opfordrer Kommissionen til at trække på det arbejde, der er foretaget i aftaleretsprojektet, og om nødvendigt genfokusere det;

6.   støtter Kommissionens bestræbelser for at indføre standardkontrakter og standardvilkår for kontrakter indgået online, der skal have samme gyldighed i alle EU-medlemsstater, eftersom usikkerheden omkring forbrugerkontrakter er en af de største hindringer for udviklingen af et indre marked for detailhandelen;

7.   understreger den vigtige rolle, som forbrugerorganisationer spiller for forbedringen af forbrugerkulturen; betragter stærke og uafhængige forbrugerorganisationer som en forudsætning for en effektiv forbrugerpolitik; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at yde sådanne organisationer tilstrækkelig økonomisk støtte; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med udarbejdelsen af lovgivningsforslag vedrørende forbrugerbeskyttelse at øge kontakten med de ikke-statslige forbrugerorganisationer, som har gode forudsætninger for at identificere forbrugernes faktiske behov;

8.   bifalder forslaget om, at der skal udpeges kontaktpersoner for forbrugerspørgsmål inden for Kommissionen; opfordrer indtrængende alle generaldirektorater til at offentliggøre årlige rapporter om, hvordan forbrugerpolitikken integreres i deres respektive ansvarsområde;

9.   mener, at et stærkt forbrugerbeskyttelsessystem, som er effektivt i hele Europa, vil gavne såvel forbrugerne som konkurrencedygtige producenter og forhandlere; fremhæver, at dette vil give erhvervslivet incitamenter til at fremstille og sælge mere holdbare produkter, hvilket vil resultere i en mere bæredygtig vækst; understreger, at en effektiv og forbedret forbrugerbeskyttelse er en forudsætning for et mere velfungerende indre marked;

10.   anmoder om foranstaltninger, der kan sikre, at de 27 små nationale markeder i EU rent faktisk omdannes til verdens største detailmarked; mener, at dette forudsætter, at borgerne kan føle sig lige trygge, hvad enten de handler på internettet eller i den lokale nærbutik, og at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) kan henholde sig til de samme simple regler overalt i det indre marked; opfordrer Kommissionen til at overveje, på hvilke måder beskyttelsen af SMV'er kan forbedres, navnlig via initiativet "Small Business Act";

11.   understreger, at gennemførelsen af det indre marked skal have høj prioritet; erkender den positive rolle, som euroen har spillet ved at sænke transaktionsomkostningerne, gøre det lettere at sammenligne priser på tværs af grænserne og øge potentialet for det indre detailmarked; opfordrer de nye medlemsstater til at fortsætte reformerne, således at de kan indføre euroen, så snart de opfylder Maastricht-kriterierne, og dermed få det fulde udbytte af den positive indvirkning, den fælles valuta har på det indre marked; opfordrer til, at alle resterende barrierer og hindringer fjernes med henblik på at gøre forbrugerne trygge ved at foretage indkøb eller indgå andre kontrakter på tværs af landegrænser, navnlig hvad angår tjenesteydelser, idet man samtidig skal være opmærksom på behovet for en specifik tilgang til spørgsmålene om sprog, kultur og forbrugerpræferencer;

12.   understreger, at de europæiske normer for forbrugerpolitik og selvregulerende initiativer bør fungere som reference for globale standarder eller bedste praksis, og glæder sig over, at Europa er trendsættende og anvender sin bløde magt til at forbedre forbrugerrettighederne på globalt plan;

13.   opfordrer Kommissionen til fortsat at yde stærk støtte til forbrugerrettighederne i forbindelse med produktsikkerhed ved at sikre CE-mærkningens integritet og forbedre markedsovervågningen på alle relevante nationale niveauer under anvendelse af RAPEX (system for hurtig udveksling af oplysninger om nonfood-produkter) og gennem udveksling af bedste praksis-løsninger for markedsovervågning blandt medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om at sikre, at eksisterende lovgivning gennemføres korrekt og håndhæves fuldt ud af medlemsstaterne, og i samme forbindelse overveje muligheden for at tage Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed(5) ("det generelle produktsikkerhedsdirektiv") op til revision; minder om, at CE-mærket kan fejlfortolkes som en generel attestering af tredjepartsafprøvning eller som et oprindelsesmærke, men også at Kommissionen er blevet opfordret(6) til at forelægge en dybtgående analyse af forbrugersikkerhedsmærkninger, om nødvendigt efterfulgt af lovgivningsmæssige forslag;

14.   ser med tilfredshed på Kommissionens indsats for at styrke samarbejdet inden for produktsikkerhed på internationalt plan, navnlig med de kinesiske, amerikanske og japanske myndigheder; bemærker, at en løbende dialog og informationsdeling vedrørende produktsikkerhed er i alle parters interesse og af afgørende betydning for opbygningen af forbrugertillid; tilskynder Kommissionen til regelmæssigt at rapportere tilbage til Parlamentet om dette spørgsmål;

Forbedret vidensgrundlag

15.   mener, at forbrugerne som hovedregel kan forventes at foretage et køb på et rationelt grundlag, men ikke altid er fuldt bevidste om deres rettigheder i tilfælde af problemer; opfordrer derfor til øget fokus på den reelle forbrugeradfærd under hensyntagen til de særlige behov hos sårbare grupper, såsom børn, ældre og personer med visse handicap; minder om, at der på forslag af Parlamentet for nyligt er oprettet en budgetpost for et pilotprojekt, der bl.a. går ud på at udvikle en forbrugerdatabase og gennemføre undersøgelser og interviews samt en sammenligning af resultaterne i medlemsstaterne; ser positivt på Kommissionens arbejde med at indføre en resultattavle for forbrugerpolitik, som vil føre til en bedre forståelse af bl.a. prisstrukturer og forbrugeradfærd og -tilfredshed;

16.   understreger behovet for, at alle harmoniseringsforanstaltninger målrettes nøje for at tackle forbrugernes reelle problemer i det indre marked; finder, at harmoniseringen, hvor der forekommer et reelt behov herfor, skal være altomfattende for at undgå, at forbrugerbeskyttelse i EU bliver uensartet og svær for virksomheder at tage hensyn til i marketingsaktiviteter over landegrænserne; påpeger, at den nuværende situation virker afskrækkende for SMV'er, der ønsker at handle i hele i EU, og er forvirrende for forbrugerne;

17.   mener, at der bør sættes særligt fokus på at udstyre forbrugerne med de færdigheder og redskaber, der er nødvendige for at øge deres tillid til det digitale miljø; påpeger, at personoplysninger er blevet en handelsvare samt et element i kommercielle strategier, såsom adfærdsbaseret markedsføring (behavioural targeting); er derfor af den opfattelse, at bestemmelser for databeskyttelse og privatlivets fred bør indgå i enhver forbrugerstrategi; understreger, at sådanne oplysninger kan fremskaffes på ethvert tidspunkt overalt i verden; understreger, at der er et presserende behov for globale standarder for databeskyttelse, som skal udarbejdes af lovgiverne i fællesskab med erhvervslivet og forbrugerorganisationerne;

18.   understreger betydningen af nye og stadig hyppigere anvendte salgskanaler, såsom e-handel, for at styrke konkurrencen i det indre marked og som følge heraf forbrugsevnen; mener, at finans-, bank- og forsikringsmarkederne er særlig åbne for e-handel, og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre mere fordelagtige vilkår for udviklingen af grænseoverskridende e-handel; anmoder Kommissionen om at forestå en undersøgelse af de forskellige mekanismer, som medlemsstaterne anvender ved bilæggelse af tvister mellem forbrugere og virksomheder, med henblik på at identificere og fremme anvendelsen af de mest effektive mekanismer; går ind for, at der skabes et fornuftigt grundlag for forbrugerbeskyttelse, hvilket navnlig er afgørende i relation til de finansielle tjenesteydelser;

19.   bifalder anvendelsen af det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling som et redskab til yderligere at øge den analytiske og empiriske forståelse af forbrugeradfærd;

20.   mener, at forbrugerbeskyttelse bør være en integrerende del af de erhvervsdrivendes planlægnings- og designproces for produkter og tjenesteydelser, og at analyser af markedsændringer er af afgørende betydning;

21.   opfordrer til foranstaltninger til forbedring af dialogen mellem forbrugerne og erhvervslivet på EU-niveau med henblik på at inddrage alle aktører i værdikæden; mener, at en god dialog, herunder udveksling af god praksis, kan mindske problemerne i det indre marked; støtter initiativer, der har til formål at tilskynde forbrugerpolitikkens interessenter til at deltage i høringer og i udviklingen af politikker; glæder sig over indsatsen for at styrke forbrugerbeskyttelsen og forbrugerbevidstheden i de nyere medlemsstater; understreger vigtigheden af vedvarende støtte til forbrugerorganisationer i EU, særlig i de nyere medlemsstater;

22.   understreger, at udviklingen af en forbrugerkultur kan hjælpes på vej ved systematisk at oplyse forbrugerne om deres rettigheder og om, hvordan de kan gøre dem gældende; mener, at EU og medlemsstaterne derfor i højere grad bør investere i forbrugeroplysning og uddannelseskampagner, der sigter på at formidle de rette budskaber til det rette forbrugersegment; fremhæver, at forbrugeruddannelse skal indgå som led i livslang læring, og anbefaler at anvende nye teknologier (navnlig internettet) som et middel til at informere forbrugerne;

23.   er af den opfattelse, at der i forbindelse med udformningen af forbrugerpolitikken i højere grad bør fokuseres på behovene hos sårbare grupper, såsom børn, ældre og personer med visse handicap, og at den demografiske udvikling bør tages i betragtning;

24.   understreger behovet for at tage hensyn til såvel den kønsmæssige som den aldersmæssige og etniske dimension, når der skal udarbejdes indikatorer og statistikker med henblik på at indkredse specifikke problematikker, som forskellige forbrugergrupper står over for;

Øget fokus på tjenesteydelser

25.   minder om sin beslutning om grænseoverskridende servicevirksomheders forpligtelser; ser frem til Kommissionens arbejdsprogram om dette emne; anmoder Kommissionen om at præcisere sine eventuelle intentioner om yderligere initiativer på dette område;

26.   understreger, at det er vigtigt at fremme grænseoverskridende transaktioner med henblik på at give øgede valgmuligheder, at øge konkurrencepolitikkens rolle samt at uddanne til et ansvarligt forbrug, hvis det skal sikres, at forbrugerne får de bedste valgmuligheder, navnlig for så vidt angår basale varer og tjenester, herunder fødevarer, boliger, uddannelse, sundhed, energi, transport og telekommunikation; understreger, at der til fremme af konkurrencen navnlig er behov for en øget liberalisering af markedet for tjenesteydelser, således at der kan tilbydes lavere priser til forbrugerne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme innovationen inden for sektoren for finansielle tjenesteydelser med henblik på at give forbrugerne bedre valgmuligheder;

27.   understreger behovet for - ud over tilstrækkelige og effektive foranstaltninger til beskyttelse af forbrugerne - at sikre god kommunikation om emnet for at gøre forbrugerne bekendt med, hvordan de kan udøve deres rettigheder på grundlag af lovgivningen om det indre marked og anden lovgivning, som de kan få gavn af;

28.   finder, at der skal udvises særlig opmærksomhed for at sikre forbrugernes beskyttelse og valgmuligheder ved gennemførelsen af det indre marked for finansielle tjenesteydelser; understreger, at finansielle produkter samt bank- og forsikringsprodukter er yderst komplekse, og at bindende politikker, der fremmer forbrugeroplysning og –rådgivning - såfremt borgerne skal tilskyndes til at gøre større brug af sådanne produkter, navnlig når disse omhandler deres fremtidige pension - bør sikre, at forbrugerne er opmærksomme på samtlige valgmuligheder, de har til rådighed; understreger imidlertid, at forbrugerbeskyttelse ikke må bruges som påskud for protektionisme; fremhæver, at det er markedskræfterne, der skal være drivkraften for et fuldstændig integreret detailmarked for finansielle tjenesteydelser;

29.   mener, at det afgørende spørgsmål i relation til finansmarkederne er gennemførelsen og den fulde anvendelse af al EU-lovgivning, samt harmoniseringen mellem medlemsstaterne; henstiller, at en ensartet håndhævelse af eksisterende lovgivning fremmes, inden der foreslås nye regler; opfordrer indtrængende Kommissionen til i forbindelse med ny lovgivning at overholde princippet om bedre lovgivning for at undgå, at forbrugerne og erhvervslivet pålægges yderligere unødvendige byrder;

Forbedret klageadgang

30.   konstaterer med tilfredshed, at strategien fokuserer på en forbedring af håndhævelsen og klageadgangen; mener, at styrkelsen af forbrugernes tillid er den vigtigste faktor i gennemførelsen af det indre marked for forbrugsvarer og -tjenester; opfordrer til, at der arbejdes yderligere med dette spørgsmål;

31.   mener, at tvister mellem forbrugere og erhvervsdrivende primært bør løses udenretsligt, idet sådanne løsninger kan opnås hurtigere og er forbundet med lavere omkostninger; dette gør det nødvendigt at styrke de europæiske forbrugercentre samt SOLVIT og skaffe flere finansielle ressourcer til deres netværk; minder om, at medlemsstaterne har ret til at kræve, at den part, der agter at indbringe et søgsmål, foretager en forudgående sondering for at give sagsøgte mulighed for at bringe den påståede overtrædelse ud af verden;

32.   understreger, at alternative tvistbilæggelsesordninger (Alternative Dispute Resolution - ADR) pr. definition udgør alternativer til de traditionelle mekanismer, der henholder sig strengt til lovens bogstav; påpeger, at motivationen til at bruge ADR derfor afhænger af, om der allerede eksisterer indenretslige alternativer, som giver effektiv, lettilgængelig og ikke-diskriminerende klageadgang for forbrugerne;

33.   påpeger, at væksten i e-handel nødvendiggør en harmonisering af ADR i hele EU, som opfylder kravene i Kommissionens henstilling 98/257/EF af 30. marts 1998 om de principper, der finder anvendelse på organer med ansvar for udenretlig bilæggelse af tvister på forbrugerområdet (7), og Kommissionens henstilling 2001/310/EF af 4. april 2001 om principper for udenretslige organer til mindelig bilæggelse af tvister på forbrugerområdet(8); finder, at der bør arbejdes mere på online-tvistbilæggelse, hvilket Parlamentet har opfordret til siden 1999 eller endnu tidligere;

34.   erindrer om, at det i princippet er medlemsstaternes ansvar at sikre en effektiv håndhævelse af rettigheder, der udspringer af fællesskabslovgivningen, og at det således er deres opgave at tilpasse deres nationale procesret for at sikre, at disse rettigheder kan håndhæves direkte til gavn for forbrugere og erhvervsdrivende; påpeger, at Fællesskabet for det første ikke har kompetence til at fastsætte regler for den nationale procesret, og at det for det andet i henhold til EF-traktatens artikel 5 kun må handle i det omfang, det er nødvendigt for at nå traktatens mål; påpeger, at det i henhold til denne artikel derfor er nødvendigt i videst muligt omfang at tage hensyn til de nationale retssystemers specifikke kendetegn ved at lade det være op til medlemsstaterne selv at vælge mellem forskellige foranstaltninger, der har samme virkning;

35.   opfordrer Kommissionen til at overveje fordelene ved at indføre en særlig europæisk forbrugerombudsmand for grænseoverskridende sager; bemærker, at en række medlemsstater har forbrugerombudsmænd inden for flere sektorer, som hjælper forbrugerne i forbindelse med problemer med erhvervsdrivende; mener, at denne tilgang kunne undersøges af Kommissionen land for land;

36.   bemærker, at der i nogle, men ikke alle medlemsstater allerede eksisterer elementer af et særligt klagesystem for forbrugere i form af fælles søgsmål, gruppesøgsmål, repræsentative søgsmål, prøvesager og "skimming-off"-procedurer (tilbagesøgning af uberettiget fortjeneste); påpeger, at forbrugerne som følge heraf kan stå over for forskellig lovgivning i grænseoverskridende sager;

37.   minder om, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser(9) allerede tilsigter at beskytte forbrugernes kollektive interesser; understreger, at dette direktiv bl.a. giver forbrugerorganisationer mulighed for at indlede søgsmål; anmoder Kommissionen om at fremlægge en rapport for Parlamentet og Rådet med en evaluering af, i hvilken grad og af hvilke årsager det er lykkedes eller ikke lykkedes med dette direktiv at skabe de forventede forbedringer af beskyttelsen af forbrugernes kollektive interesser;

38.   mener, at der, inden der gøres nogen nye overvejelser om regler på europæisk plan, bør foretages en tilbundsgående undersøgelse af eventuelle nuværende problemer og de tilsigtede fordele for forbrugerne;

39.   mener, at der i en række medlemsstater er forfatningsmæssige begrænsninger, som det er nødvendigt at tage hensyn til i forbindelse med udviklingen af en europæisk model for forbrugerklageadgang; mener endvidere, at artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention skal overholdes til fulde; opfordrer Kommissionen til at forlægge Parlamentet og Rådet en rapport om, hvordan den nødvendige balance mellem forbrugernes, deres organisationers og de erhvervsdrivendes rettigheder i den forbindelse kan sikres;

40.   opfordrer Kommissionen til nøje at vurdere spørgsmålet om klageadgang for forbrugere i medlemsstaterne og i den forbindelse tage hensyn til, at ethvert nyt forslag fra dens side på dette område bør være baseret på en grundig undersøgelse af eksisterende problemer og de forventede fordele for forbrugerne, og at der i forbindelse med grænseoverskridende klagesager og eventuelle ordninger for kollektiv klageadgang bør foretages omfattende undersøgelser på baggrund af erfaringer fra hele verden, særlig med hensyn til de betænkeligheder, der er ytret omkring excesser og ulemper i tilknytning til den amerikanske model, og med en klar fokusering på spørgsmålet om et hensigtsmæssigt retsgrundlag for en sådan ordning på EU-plan; anmoder derfor Kommissionen om i fornødent omfang at foreslå en sammenhængende løsning på europæisk plan, der kan give alle forbrugere adgang til kollektive klageordninger med henblik på afgørelse af grænseoverskridende klagesager;

41.   anmoder Kommissionen om at høre Parlamentet og medlemsstaterne vedrørende vurderingen af ovennævnte undersøgelser;

o
o   o

42.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0421. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0383. (3) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0367. (4) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0287. (5) EFT L 11 af 15.1.2002, s. 4. (6) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsføring af produkter (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 82), betragtning 52. (7) EFT L 115 af 17.4.1998, s. 31. (8) EFT L 109 af 19.4.2001, s. 56. (9) EFT L 166 af 11.6.1998, s. 51.

Europa-Parlamentets beslutning af 20. maj 2008 om fremskridt på områderne ligebehandling og ikke-diskriminering i EU (gennemførelse af direktiv 2000/43/EF og 2000/78/EF) (2007/2202(INI))

P6_TA(2008)0212 A6-0159/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om ikke-forskelsbehandling og lige muligheder for alle - en rammestrategi (KOM(2005)0224),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 13,

-   der henviser til Rådets direktiv nr. 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse(1),

-   der henviser til Rådets direktiv nr. 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(2),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om anvendelsen af direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (KOM(2006)0643),

-   der henviser til Kommissionens rapport "Developing Anti-Discrimination Law in Europe - the 25 EU Member States Compared" fra juli 2007,

-   der henviser til de nationale rapporter om gennemførelsen af lovgivning mod forskelsbehandling og temarapporterne fra det europæiske netværk af juridiske eksperter på området ikkeforskelsbehandling for at støtte det arbejde, der er iværksat af Kommissionen med henblik på at yde uafhængig information og rådgivning om den relevante udvikling i medlemsstaterne,

-   der henviser til FN's internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination,

-   der henviser til FN's konvention om handicappedes rettigheder,

-   der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og den 12. protokol hertil,

-   der henviser til spørgeundersøgelsen fra Kommissionens særlige Eurobarometerundersøgelse fra januar 2007 om forskelsbehandling i Den Europæiske Union,

-   der henviser til, at 2007 blev erklæret som det europæiske år for lige muligheder for alle, mens 2008 er blevet udråbt til det europæiske år for interkulturel dialog,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0159/2008),

A.   der henviser til, at Den Europæiske Union ifølge artikel 6 i EU-traktaten bygger på principperne om frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet, der alle er principper, som medlemsstaterne har til fælles, og at det er vigtigt, at politiske udtalelser om kampen mod forskelsbehandling følges op af en gradvis udvikling og en fuldstændig og korrekt gennemførelse af lovgivning og politiske initiativer, især af direktiverne vedrørende forbud mod forskelsbehandling og projekter, der fremmer ligestillingen,

B.   der henviser til, at artikel 6 i traktaten om den Europæiske Union også foreskriver, at Den Europæiske Union respekterer de grundlæggende rettigheder, således som de garanteres i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder, og at ikkeforskelsbehandling og en bedre beskyttelse af menneskerettighederne bør være en prioritet i EU's lovgivning og politikker, jævnfør artikel 13 i EF-traktaten,

C.   der henviser til, at beskæftigelse er en af de grundlæggende forudsætninger for social integration, men at arbejdsløsheden blandt mange grupper, især kvinder, migranter, handicappede, etniske minoriteter, ældre og yngre personer og personer med specifikke eller ikke anerkendte kvalifikationer, fortsat er for høj; der henviser til, at ledigheden blandt personer, som er ofre for flere former for forskelsbehandling, er endnu højere,

D.   der henviser til, at fællesskabsretten ikke dækker forskelsbehandling på de fleste af de områder, hvor Fællesskabet har kompetence, og at direktiv 2000/43/EF og 2000/78/EF fastsætter forskellige grader af beskyttelse, hvilket medfører huller i beskyttelsen mod forskelsbehandling, der får virkninger for beskæftigelsen,

E.   der henviser til, at Kommissionens kortlægning af indførelsen af lovgivning mod forskelsbehandling i Europa bekræfter, at der i medlemsstaterne er tale om et sammensurium af lovgivning, der beskytter mod forskelsbehandling på forskellige måder og ofte savner en fælles fremgangsmåde for gennemførelse, hvad der har ført til en uensartet gennemførelse af de eksisterende direktiver samt en situation, hvor borgerne ikke er tilstrækkeligt bevidste om deres rettigheder,

F.   der henviser til, at den inkonsekvente anvendelse af politikker mod forskelsbehandling i Den Europæiske Union fører til manglende gennemførelse i praksis af fællesskabsdirektiver om forbud mod forskelsbehandling, hvilket fremgår af flere rapporter, bl.a. fra the European Group of Experts on Combating Sexual Orientation Discrimination med titlen "Combating sexual orientation discrimination in employment: legislation in fifteen EU member states" (rapporter fra den europæiske ekspertgruppe om bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering: Om bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering i beskæftigelsen: lovgivningen i 15 EU-medlemsstater),

G.   der henviser til, at Rådet i sin resolution af 5. december 2007 om opfølgningen af det europæiske år for lige muligheder for alle (2007)(3) opfordrede medlemsstaterne og Kommissionen til, i overensstemmelse med deres respektive beføjelser, at støtte integrationen af handicapspørgsmål i alle relevante politikker,

H.   der henviser til, at Kommissionen derfor med rette har taget retlige skridt over for en række medlemsstater og fortsat bør tage sådanne skridt, når det er nødvendigt,

1.   opfordrer medlemsstaterne til i deres lovgivning at tage behørigt hensyn til de forskellige årsager til forskelsbehandling, der er omhandlet i artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

2.   minder om, at direktiv 2000/43/EF og 2000/78/EF fastsætter mindstekrav og bør danne grundlaget for formuleringen af en mere omfattende fællesskabspolitik over for forskelsbehandling;

3.   udtrykker bekymring over de mangler, der kan konstateres i gennemførelsen i national ret og anvendelsen af direktiv 2000/43/EF og direktiv 2000/78/EF i nogle medlemsstater og manglen på information henvendt til borgerne i EU om mulige retsmidler i sager om forskelsbehandling;

4.   beklager, at direktiv 2000/43/EF og 2000/78/EF ikke omfatter forskelsbehandling af diskriminerende art baseret på fysiske kriterier som f.eks. højde eller hudfarve, særlig i forbindelse med adgang til jobs, hvor der ikke er nogen direkte forbindelse mellem disse fysiske karakteristika og de færdigheder, der kræves for at bestride de pågældende job;

5.   opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at direktiv 2000/43/EF og direktiv 2000/78/EF efter gennemførelsen i national ret for alle bestemmelsers vedkommende herefter anvendes i deres fulde udstrækning på korrekt og effektiv vis, og at alle undtagelser er objektivt begrundede i overensstemmelse med direktivernes bestemmelser;

6.   opfordrer de kompetente EU-myndigheder samt nationale og lokale myndigheder til at forbedre koordinationen af deres gennemførelse af direktiverne; opfordrer til, at der indføres en fælles tilgang til bekæmpelse af forskelsbehandling, som omfatter og tager hensyn til alle aspekter af forskelsbehandling under ét;

7.   understreger, at de offentlige myndigheder indtager en nøgleposition i indsatsen for ligestilling og forebyggelse af forskelsbehandling gennem deres politikker, tjenesteydelser og ansættelsespraksis;

8.   opfordrer Kommissionen til at forpligte sig til at gennemføre en omfattende evaluering af gennemførelsen af direktiv 2000/43/EF og 2000/78/EF og til at udsende retningslinjer for fortolkning af deres gennemførelse for at sikre en fuldstændig og korrekt gennemførelse i medlemsstaterne; opfordrer navnlig Kommissionen til at undersøge, hvordan medlemsstaterne ved gennemførelsen af direktiv 2000/78/EF i national ret har fortolket undtagelserne i artikel 6 og 8; understreger, at begge direktiver forudsætter en vifte af ordninger og strategier, herunder overholdelse, en proaktiv indsats samt styrkelse og en effektiv udveksling af bedste praksis;

9.   opfordrer indtrængende til, at sanktioner for brud på nationale lovbestemmelser, som er vedtaget i forbindelse med gennemførelsen af direktiv 2000/43/EF og direktiv 2000/78/EF i national ret, er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning;

10.   opfordrer Kommissionen til at føre nøje kontrol med gennemførelsen i national ret af direktiv 2000/43/EF og 2000/78/EF og med overholdelse af den lovgivning, der tager udgangspunkt i gennemførelsen, og fortsat at lægge pres på medlemsstaterne ved hjælp af overtrædelsesprocedurer for at sikre, at de overholder deres retlige forpligtelse ved fuldt ud at gennemføre direktiverne i national ret så hurtigt som muligt; mener, at Parlamentets kompetente udvalg bør deltage i den løbende overvågning af medlemsstaternes overholdelse af forpligtelserne i medfør af direktiverne;

11.   minder Kommissionen om, at der i henhold til artikel 4 i direktiv 2000/78/EF kun kan gøres undtagelser, hvis det reelt er objektivt nødvendigt for at udøve en erhvervsmæssig aktivitet på en tilfredsstillende måde; opfordrer Kommissionen til at fortolke denne artikel snævert og at anlægge sag mod medlemsstaterne ved Domstolen, såfremt de anvender en for bred definition i deres nationale lovgivning;

12.   opfordrer til, at der foretages en årlig evaluering af medlemsstaternes gennemførelse som led i den åbne koordinationsmetode og en udvidet gennemgang af gennemførelsen af sådan lovgivning hvert femte år som en del af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden; mener, at uafhængige organer, der beskæftiger sig med ikkeforskelsbehandling, herunder Kommissionens netværk af juridiske eksperter samt ikkestatslige organisationer (ngo'er), som repræsenterer potentielle ofre for forskelsbehandling, bør inddrages i denne årlige evaluering, og at der bør tages konkrete skridt til at opbygge de ngo'ernes kapacitet til at formidle information, yde støtte til ofre og bidrage konstruktivt til den årlige evaluering;

13.   mener, at visse kategorier af handicappede, eftersom der i direktiv 2000/78/EF savnes en bestemmelse om nødvendigheden af brede definitioner af handicap, ikke er omfattet af den retlige beskyttelse, som direktivet foreskriver; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigst muligt at blive enige om en bred definition af handicap med henblik på at lette en harmonisering af lovgivning om ikkeforskelsbehandling, der eventuelt kan tage udgangspunkt i FN's konvention om handicappedes rettigheder;

14.   mener, at manglen på en bestemmelse vedrørende en tidsfrist for anlæggelse af søgsmål i forbindelse med forskelsbehandling, har fået nogle medlemsstater til at fastsætte meget korte frister, hvilket kan udgøre en hindring for anlæggelse af sådanne søgsmål;

15.   mener, af undtagelserne forbundet med ægteskabelig stilling i direktiv 2000/78/EF har begrænset den beskyttelse, som direktivet yder mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering;

16.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til mere effektivt at fremme anvendelsen af EU-borgernes rettigheder i henhold til direktiv 2000/43/EF og 2000/78/EF, og opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne, fagforeningerne, arbejdsgiverne og alle statslige såvel som ikkestatslige involverede parter til at gøre alt, hvad der står i deres magt, for at øge kendskabet til rettighederne i henhold til disse direktiver og sikre, at ofre for forskelsbehandling får adgang til forskellige former for retshjælp, så de kan gøre deres rettigheder i henhold til direktiverne gældende; bemærker, at i sager om forskelsbehandling påhviler det ofte offeret at anlægge sag med den person, som påstås at have udøvet forskelsbehandling, som regel uden støtte fra nogen offentlig myndighed eller adgang til retshjælp; opfordrer derfor medlemsstaterne til at bemyndige relevante uafhængige organer til at yde effektiv hjælp til ofre for forskelsbehandling;

17.   er bekymret over, at borgerne i medlemsstaterne kun har et begrænset kendskab til lovgivning mod forskelsbehandling og opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne, fagforeningerne og arbejdsgiverne til at intensivere deres indsats for at forbedre dette kendskab; minder om, at direktiverne forpligter medlemsstaterne til med alle hensigtsmæssige midler at formidle information til offentligheden om de relevante bestemmelser i direktiverne;

18.   henstiller, at medlemsstaterne iværksætter uafhængige undersøgelser af forebyggende og rehabiliterende foranstaltninger mod forskelsbehandling, og sikrer, at både officielle og ikke officielle organer, der medvirker til at forebygge forskelsbehandling, og som bistår ofre for forskelsbehandling, får tilstrækkelige midler stillet til rådighed; henstiller desuden, at Kommissionen inddrager eksperter i det videre overvågningsarbejde;

19.   anbefaler, at medlemsstaterne tildeler de nødvendige finansielle midler og beføjelser til uafhængige organer, som beskæftiger sig med ligestilling, således at de effektivt og uafhængigt kan udfylde denne rolle, herunder levere relevant ekspertise på alle områder vedrørende forskelsbehandling og tilbud om passende støtte til ofre for forskelsbehandling; opfordrer medlemsstaterne til at sørge for, at disse organers kompetenceområde dækker alle former for forskelsbehandling, og opfordrer Kommissionen til at fastsætte standarder, således at disse specialiserede ligestillingsorganers effektivitet og uafhængighed kan overvåges og sikres;

20.   henstiller, at medlemsstaterne og Kommissionen yder finansiel støtte og tildeler beføjelser til de ngo'er, som repræsenterer diskriminerede grupper, og til de ngo'er, som beskæftiger sig med oplysning af borgerne og yder retshjælp i sager om forskelsbehandling;

21.   opfordrer medlemsstarterne til at samarbejde med de relevante parter på arbejdsmarkedet om at overvåge, at Fællesskabslovgivningen gennemføres korrekt;

22.   understreger, at medlemsstaterne under alle omstændigheder bør sikre, at ofre for forskelsbehandling automatisk modtager støtte i forbindelse med retssager, om nødvendigt i form af økonomisk bistand gennem nationale ordninger for retshjælp;

23.   opfordrer Kommissionen til på praktisk og effektiv vis at støtte, at medlemsstaterne gennem fællesskabsprogrammet Progress og Den Europæiske Socialfond vedtager foranstaltninger til at støtte programmer for lige muligheder og bekæmpelse af forskelsbehandling;

24.   henstiller, at medlemsstaterne med henblik på at sikre et højere beskyttelsesniveau, bør give sammenslutninger, organisationer og andre juridiske enheder beføjelse til at indtræde som part i retssager om forskelsbehandling, herunder på vegne af eller til støtte for ofrene;

25.   opfordrer indtrængende regeringerne i medlemsstaterne til at sikre ligebehandling og lige muligheder i deres politik vedrørende beskæftigelse og social integration, og især til at afvikle de alvorlige hindringer, der skyldes forskelsbehandling i ansættelsesprocedurer;

26.   henstiller til medlemsstaterne at garantere, at sammenslutninger, organisationer og andre juridiske personer på vegne af en eller flere sagsøgere kan indtræde som part i enhver retlig procedure vedrørende håndhævelse af direktiverne;

27.   opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Kommissionen regelmæssigt at indsamle, bearbejde og offentliggøre dækkende, præcise, sammenlignelige, pålidelige og opdelte statistikker om forskelsbehandling og at offentliggøre dem på en sådan måde, at de er letforståelige for borgerne og muliggør en mere effektiv udveksling af bedste praksis; understreger behovet for adgang til tilstrækkelige midler til dette formål og vigtigheden af, at udarbejdes metoder for indsamling af oplysninger om forskelsbehandling i overensstemmelse med lovgivningen om databeskyttelse;

28.   opfordrer til, at der udarbejdes integrerede nationale handlingsplaner imod alle former for forskelsbehandling;

29.   glæder sig over Kommissionens interesse i indsamling af data om ligestilling, herunder udgivelsen af den europæiske håndbog om disse data; anmoder Kommissionen om at foretage en grundig analyse af de forskellige juridiske spørgsmål og rammer, der gør sig gældende i forbindelse med dataindsamling og at fremlægge forslag til en bedre registrering af tilfælde af forskelsbehandling og overveje fælles standarder for dataindsamling; henstiller til Kommissionen fortsat at sørge for videreuddannelse i retlige forhold af dommere, advokater, fagforeninger og ngo'er med henblik på at øge direktivernes virkning på lang sigt og til at foretage flere undersøgelser og analyser af virkningen af den nationale lovgivning til gennemførelse af direktiverne;

30.   glæder sig over, at Kommissionen er opmærksom på flere forskellige former for forskelsbehandling, bl.a. dens initiativ til at foretage en undersøgelse af området; opfordrer Kommissionen til at anvende en afvejet bred definition af forskelsbehandling under flere forskellige former samt undersøge og fremlægge data om sådan forskelsbehandling og hadforbrydelser; opfordrer Kommissionen til at medtage bestemmelser, der specifikt tager sigte på bekæmpelse af flere former for forskelsbehandling i al fremtidig lovgivning, som vedtages efter EF-traktatens artikel 13, idet denne kan påberåbes med henvisning til en eller en kombination af flere af klagepunkterne;

31.   understreger betydningen af, at grupper, som aktivt beskæftiger sig med at bekæmpe forskelsbehandling, samarbejder gennem netværk på EU-, nationalt, regionalt og lokalt niveau;

32.   opfordrer medlemsstaterne til at gennemgå deres nationale lovgivning og overveje ophævelse af al lovgivning, som er i modstrid med EF-traktatens artikel 13;

33.   anser direktiv 2000/43/EF for at udgøre grundlaget for udformningen af omfattende lovgivningsmæssige rammer til forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse; understreger dog, at de problematiske aspekter, som allerede er blevet udpeget, og medlemsstaternes vanskeligheder i forbindelse med en effektiv gennemførelse af direktivet i national ret og anvendelsen af dets bestemmelser, må tages i betragtning;

34.   betoner, at Kommissionen skal udarbejde en fælles definition gældende for hele EU af betydningen af positiv særbehandling - eller i det mindste arbejde på at opnå konsensus herom - for således at afkræfte de myter om begrebets betydning og anvendelse, som hersker i visse medlemsstater, især i betragtning af hvor effektivt positiv særbehandling bidrager til at bekæmpe forskelsbehandling og fremme lige resultater i visse medlemsstater;

35.   bemærker, at Kommissionen muligvis påtænker kun at foreslå lovgivning om forbud mod forskelsbehandling i forbindelse med adgang til varer og tjenesteydelser af nogle, men ikke alle grunde; minder Kommissionen om dens tilsagn om at foreslå et omfattende direktiv, der dækker handicap, alder, religion eller overbevisning og seksuel orientering for at kompletere lovpakken om bekæmpelse af forskelsbehandling i medfør af EF-traktatens artikel 13 som bebudet i dens lovgivningsprogram for 2008; gentager, at det både ud fra et politisk, socialt og juridisk perspektiv er ønskeligt at afskaffe hierarkiet i beskyttelsen mod forskellige årsager til forskelsbehandling; er overbevist om, at det er formålsløst at forbyde forskelsbehandling på ét område, men tillade det på et andet;

36.   afventer med interesse, at der udarbejdes en fællesskabsdefinition af begrebet handicap, som vil sætte handicappede i stand til at nyde samme rettigheder, uanset hvor de befinder sig i Den Europæiske Union;

37.   mener, at ethvert nyt forslag til direktiv til bekæmpelse af forskelsbehandling som omhandlet i EF-traktatens artikel 13 skal indeholde et forbud mod enhver form for forskelsbehandling på alle områder, herunder direkte og indirekte forskelsbehandling på alle de områder, der allerede er omfattet af direktiv 2000/43/EC og 2000/78/EF, forskelsbehandling på grund af tilknytning, forskelsbehandling i forbindelse med formodet tilhørsforhold til en beskyttet gruppe og chikane; mener, at instrukser om at forskelsbehandle personer bør betragtes som forskelsbehandling, og at tilfælde, hvor der uden gyldig grund ikke vises rimeligt hensyn, bør betragtes som en form for forskelsbehandling; mener, at det i direktiverne tydeligt bør fastslås, at der ikke er noget hierarki mellem forskellige former for forskelsbehandling, og at de alle skal bekæmpes lige effektivt; betoner, at ethvert forslag til ny lovgivning på behørig vis skal afspejle alle de specifikke hensyn, der skal tages inden for alle områder af forskelsbehandling;

38.   er overbevist om, at ethvert direktiv vedrørende bekæmpelse af forskelsbehandling i henhold til EF-traktatens artikel 13 skal have et bredt anvendelsesområde, der skal omfatte alle de områder, som falder ind under Fællesskabets beføjelser, samt uddannelse, livslang læring, velfærd, herunder social sikring, bolig- og sundhedsforhold og fremstilling af diskriminerede grupper i medier og reklamer, og bør sikre handicappede fysisk adgang til telekommunikation, elektronisk kommunikation, transportmidler og offentligt tilgængelige områder samt adgang til og forsyning med de varer og tjenesteydelser, som står til rådighed for offentligheden; mener endvidere, at det nye direktiv også bør udbygge anvendelsesområdet for Rådets direktiv 76/207/EØF/ af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår(4), så det bringes i overensstemmelse med beskyttelsen af andre grupper mod forskelsbehandling;

39.   er fast overbevist om, at en helhedsorienteret tilgang til skærpelsen af offentlighedens opmærksomhed er nødvendig for at bekæmpe forskelsbehandling, og at denne tilgang skal begynde med programmer for skoler;

40.   opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan fremtidig lovgivning baseret på EF-traktatens artikel 13 kan optage yderligere bestemmelser, der kan fremme anvendelsen af de principper om ikkeforskelsbehandling og ligestilling, som ikke er afhængige af søgsmål fra det enkelte offer; mener, at det i denne undersøgelse bør tages op, hvordan fremtidig lovgivning kan indebære en forpligtelse til at indføre positive foranstaltninger og/eller en positiv forpligtelse til at fremme ligestilling og sammenkæde forpligtelser vedrørende ikkeforskelsbehandling og ligestilling med den nationale politik for offentlige indkøb;

41.   er af den opfattelse, at forskelsbehandling på grund af nationalitet og sprog, der hverken er objektivt og rimeligt begrundet med et legitimt mål eller gennemført med hensigtsmæssige og nødvendige midler, kan udgøre en indirekte forskelsbehandling baseret på race eller etnisk oprindelse i strid med direktiv 2000/43/EF;

42.   mener, at forskelsbehandling også må opfattes som værende i modstrid med de fire grundlæggende friheder - særlig retten til fri bevægelighed for personer - og som sådan udgør en hindring for det indre markeds funktion; opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at revidere deres overgangsbestemmelser om adgang til deres arbejdsmarkeder med henblik på at afskaffe skelnen mellem europæiske borgere på dette område;

43.   mener, at mindretalssamfund, og navnlig romabefolkningen, har behov for særlig social beskyttelse, eftersom denne gruppes problemer med udnyttelse, diskrimination og udstødelse siden den seneste udvidelse af den Europæiske Union er blevet endnu mere udtalte inden for uddannelse, sundhed, bolig, beskæftigelse og kvinders rettigheder;

44.   henstiller, at der med hensyn til adgang til uddannelse af høj kvalitet for ugunstigt stillede børn og børn af romaer og deres ubegrundede klassificering som handicappede tages særligt hensyn til bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling på uddannelsesområdet;

45.   betoner, at lovgivning kun fungerer effektivt, når borgerne har kendskab til deres rettigheder og har uhindret adgang til domstolene; mener derfor, at ethvert forslag til direktiv om bekæmpelse af forskelsbehandling som omhandlet i EF-traktatens artikel 13 også bør omhandle retsmidler og håndhævelse, og henstiller, at medlemsstaterne opretter et eller flere uafhængige og effektive organer, der skal fremme ligebehandlingen og bekæmpe de forskellige former for forskelsbehandling og have beføjelse til at dække alle årsager til forskelsbehandling i henhold til artikel 13 og alle de områder, der er omfattet af direktiv 76/207/EØF; mener, at disse organer bør have beføjelser til at yde uafhængig bistand til ofre for forskelsbehandling, så de kan rejse søgsmål vedrørende forskelsbehandling, foretage uafhængige undersøgelser om anvendelsen af lovgivning om ikkeforskelsbehandling samt fremsætte henstillinger om alle spørgsmål, der vedrører forskelsbehandling;

46.   kræver, at al fremtidig lovgivning i henhold til artikel 13 i EF-traktaten indeholder en forpligtelse til at høre og inddrage ngo'er, uafhængige og specialiserede ligestillingsorganer og repræsentative nationale organisationer i arbejdet med at udforme og gennemføre lovgivningen i national ret samt overvåge dens anvendelse;

47.   mener, at det nye direktiv bør indeholde et krav om, at medlemsstaterne anvender integration af ligestillingsaspektet i al planlægning, udformning af politik og udvikling af programmer inden for de områder, som direktivet dækker, at tjenesteudbydere planlægger og systematiserer deres tilgang til ligestilling og at de foretager justeringer og sørger for særlig behandling, således at medlemmer af minoritetsgrupper, der oplever forskelsbehandling, kan få adgang til og drage fordel af den udbudte tjeneste;

48.   bemærker med bekymring, at mens 19 medlemsstater har underskrevet protokol nr. 12 til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, har kun fem ratificeret denne protokol;

49.   opfordrer til, at undertegnings- og ratificeringsprocessen vedrørende FN's konvention om handicappedes rettigheder, herunder den tilhørende valgfrie protokol, fortsættes, og minder om, at efter Fællesskabets ratificering af konventionen skal alle forslag til Fællesskabets lovgivning til bekæmpelse af forskelsbehandling være i fuld overensstemmelse med konventionens bestemmelser; minder Rådet om, at det på den uformelle ministerkonference om handicap i juni 2007 opfordrede Kommissionen til at indføre en europæisk strategi for en effektiv gennemførelse af konventionen; opfordrer Kommissionen til, inden for disse rammer, at evaluere behovet for at ændre den afledte fællesskabsret eller tilpasse de relevante politikker;

50.   understreger vigtigheden af en horisontal gennemførelse og integration af ligestillingsaspektet i Lissabontraktatens bestemmelse om ikkeforskelsbehandling, når den træder i kraft, som forpligter Den Europæiske Union til at tilstræbe at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race, etnisk oprindelse, religion eller overbevisning, handicap, alder eller seksuel orientering i udformningen og gennemførelsen af dens politikker og aktiviteter;

51.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at integrere lige muligheder og ikkeforskelsbehandling i Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse, i retningslinierne for den åbne koordinationsmetode vedrørende social inddragelse og i de nationale reformprogrammer samt i bestemmelserne angående forvaltning af strukturfondene; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at revidere de integrerede retningslinier for vækst og beskæftigelse og især retningslinierne for beskæftigelse for dermed at sikre og forbedre integrationen og synligheden af den sociale dimension i den næste fase af Lissabonstrategien; betoner, at initiativerne vedrørende ligestilling og ikkeforskelsbehandling for at være virkningsfulde skal kædes snævert sammen med socialpolitikken, hvor arbejdsmarkedets parter bør spille en vigtig rolle;

52.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afskaffe enhver forskelsbehandling, der er baseret på ansættelseskontrakter, ved at sikre ligebehandling af alle arbejdstagere, ved beskyttelse af sundhed og sikkerhed, arbejds- og hviletidsregler, organisations- og repræsentationsfrihed, beskyttelse mod urimelig afskedigelse, ved kollektive forhandlinger og kollektive aktioner; understreger vigtigheden af adgang til faglig uddannelse såvel som fortsat beskyttelse af erhvervede rettigheder ved at medtage undervisningsperioder, bedre dagplejemuligheder, opretholdelse af grundlæggende sociale rettigheder, såsom ret til pension, ret til uddannelse og ret til arbejdsløshedsunderstøttelse i perioder med ændringer i beskæftigelsessituationen, mellem to forskellige ansættelsesforhold og mellem ansættelse og selvstændig beskæftigelse;

53.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og kandidatlandenes parlamenter og regeringer;

(1) EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22. (2) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16. (3) EUT C 308 af 19.12.2007, s. 1. (4) EFT L 39 af 14.2.1976, s. 40.

Europa-Parlamentets beslutning af 20. maj 2008 om en integreret EU-havpolitik (2008/2009(INI))

P6_TA(2008)0213 A6-0163/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om en integreret EU-havpolitik (KOM(2007)0575, SEK(2007)1283),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om konklusioner fra høringen om en europæisk havpolitik (KOM(2007)0574),

-   der henviser til Kommissionens forslag om en fælles trepartserklæring om indførelse af en "europæisk havdag" (SEK(2007)1631),

-   der henviser til Kommissionens grønbog om en fremtidig havpolitik for EU: en europæisk vision for havene (KOM(2006)0275) og sin beslutning af 12. juli 2007(1),

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 8.-9. marts 2007 vedrørende vedtagelsen af Det Europæiske Råds handlingsplan (2007-2009) - En energipolitik for Europa,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om to gange 20 % i 2020: Europas muligheder i forbindelse med klimaændringerne (KOM(2008)0030),

-   der henviser til bestemmelserne i konventionen om søfarendes arbejdsstandarder fra 2006, som blev vedtaget af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) den 23. februar 2006, og som er et samlet instrument, der indeholder og tilpasser de konventioner om søfarendes arbejdsstandarder, som ILO har vedtaget siden 1919,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Fiskeriudvalget (A6-0163/2008),

A.   der henviser til, at havene er økonomiske og miljømæssige faktorer af stor betydning for EU; der henviser til, at EU med sine kystområder og regioner i den yderste periferi har en 320 000 km lang kyststrækning, hvor en tredjedel af EU's befolkning lever,

B.   der henviser til, at maritime industrier og tjenesteydelser samt kystområderne samlet set bidrager med 40 % til EU's BNP,

C.   der henviser til, at klimaændringerne er den største udfordring for alle politikker i det 21. århundrede; der erkender den trussel for kystområderne, som den klimabetingede stigende vandstand i havene udgør, idet denne stigning kan blive meget omfattende og få katastrofale konsekvenser for befolkningen,

D.   der henviser til, at EU's maritime regioner, og navnlig de mest perifere regioner, spiller en meget vigtig rolle for sikkerheden og beskyttelsen mod kriminelle handlinger såsom ulovlig indvandring, terrorisme og smugleri, og endvidere er udsat for specifikke miljøkatastrofer,

E.   der henviser til, at såvel antallet som hyppigheden af overfald på fiskeri-, handels- og passagerfartøjer fra Fællesskabet i internationalt farvand nær den afrikanske kyst er taget til det seneste år, og at disse overfald dermed udgør en stor risiko for besætningernes liv og har væsentlige negative konsekvenser for den internationale handel;

1.   glæder sig over, at Kommissionen har vedtaget ovennævnte meddelelser og forelagt handlingsplanen i ovennævnte interne arbejdsdokument,

2.   bekræfter sin beslutning af 12. juli 2007 og glæder sig over, at Kommissionen i det mindste i en vis udstrækning har medtaget en rimelig del af Europa-Parlamentets krav,

3.   påpeger, at den særlige maritime dimension, som EU har i kraft af sine kyststrækninger og regionerne i den yderste periferi, giver enestående muligheder inden for innovation, forskning, miljøanliggender og biodiversitet, som bør tages i betragtning i forbindelse med EU's integrerede havpolitik, og at regionerne i den yderste periferi desuden udgør fremragende kommunikationsbaser, både hvad angår transport og sikkerhed såvel i EU som på globalt plan;

4.   støtter fuldt ud Kommissionens planer om bedre at udnytte mulighederne inden for nærskibsfarten og transporten ad indre vandveje mellem medlemsstaterne og snarest sørge for, at denne sektor integreres i det indre marked og glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at fremskynde sine forslag om et fælles område for søtransport og en omfattende søtransportstrategi for 2008-2018;

5.   tilskynder medlemsstaterne til at styrke deres samarbejde både indbyrdes og med nabolandene om en hensigtsmæssig brug af TEN-T og andre europæiske finansieringsmekanismer (såsom Marco Polo) for at gennemføre projekterne om motorveje til søs og netværk for nærskibsfart;

6.   glæder sig over Kommissionens planer om at forbedre koordineringen af de europæiske agenturer, der beskæftiger sig med overvågning af havene, idet man navnlig fremhæver forebyggelse af ulovlige aktiviteter (menneske- og narkotikasmugling, ulovlig indvandring og terrortrusler) med særligt fokus på internationale farvande;

7.   glæder sig over Kommissionens initiativ til oprettelse af et europæisk netværk for overvågning til søs og fremme af et forstærket samarbejde mellem medlemsstaternes kystvagter; opfordrer Kommissionen til at fremlægge resultaterne af feasibilityundersøgelsen vedrørende en europæisk kystvagt, som skulle offentliggøres og fremlægges for Parlamentet og Rådet inden udgangen af 2006;

8.   mener, at maritime klynger har særdeles gode muligheder for at bidrage til gennemførelsen af en integreret maritim politik; opfordrer Kommissionen til snarest at indlede projektet om et europæisk netværk for maritime klynger;

9.   støtter forslaget om at indføre en årlig europæisk "havdag" den 20. maj; mener, at en sådan aktionsdag bør udnyttes til at belyse havpolitikkens betydning uden for det maritime miljø og inddrage almindelige borgere, skoler, universiteter og ngo'er; erindrer Kommissionen om dens forslag om uddeling af en pris til eksemplariske maritime regioner som en metode til fremme af bedste praksis;

10.   mener dog mere generelt, at handlingsplanen indeholder for få konkrete foranstaltninger, og opfordrer Kommissionen til fremover at anvende de instrumenter, som den ifølge traktaterne har til rådighed, mere ambitiøst;

11.   beklager, at handlingsplanen kun behandler de udfordringer, der er forbundet med klimaændringerne, på en uforpligtende måde; fastholder det synspunkt, at et af formålene med den europæiske havpolitik er at tage højde for følgerne af klimaændringerne, hvorfor man hurtigst mulig bør fastlægge de nødvendige tilpasningsforanstaltninger, navnlig i lyset af gletsjernes afsmeltning, hvilket får vandstanden i havene til at stige og øger risikoen for oversvømmelser i havne og kystområder, og opfordrer i denne sammenhæng til at inddrage alle relevante politikker, herunder især forskningspolitikken;

12.   erindrer om, at afsmeltningen af gletsjerne ikke blot forårsager stigende vandstand i havene, men også uigenkaldelige skader på mennesker samt dyre- og planteliv, og glæder sig derfor over, at Kommissionen har til hensigt at fremlægge et arktisk initiativ, og opfordrer det videnskabelige samfund og beslutningstagerne til yderligere at undersøge mulighederne for at beskytte polernes iskalotter;

13.   fastholder, at forsvarlig forvaltning af havene kræver forsvarlig forvaltning af kystområderne, og at der i forbindelse med byggeprojekter på EU's kyster derfor i alle tilfælde skal tages højde for klimaændringernes konsekvenser og den deraf resulterende stigende vandstand i havene, sanderosion og stormenes øgede frekvens og styrke;

14.   støtter Det Europæiske Råds målsætninger fra marts 2007 om at halvere emissionerne af drivhusgasser inden 2050 og bekræfter sit krav om, at havpolitikken skal yde et væsentligt bidrag til nedbringelse af disse emissioner bl.a. ved at inddrage skibsfarten i emissionshandlen og ved at forstærke forskningsindsatsen både med henblik på at udnytte havet som vedvarende energikilde og med henblik på at udvikle nye, renere teknologier til fremdrift af skibe; mener, at EU ved at gå foran i bekæmpelsen af klimaændringerne vil kunne styrke og udbygge sin førende rolle inden for miljøteknologi og forskning;

15.   opfordrer indtrængende Kommissionen til i højere grad at satse på bekæmpelsen af svovl- og kvælstofoxidemissioner samt fast affald fra skibe; gentager i denne forbindelse, at der er behov for et tættere samarbejde med Den Internationale Søfartsorganisation (IMO), og navnlig, at det kræver

16.   glæder sig over vedtagelsen af de foranstaltninger, der giver mulighed for satellitsporing af ukontrolleret dumping til havs, som nogle skibe foretager; opfordrer imidlertid til indførelse af krav om, at skibe skal anvende enheder i stil med "sorte bokse", der ikke kan åbnes, som allerede er patenteret, og som giver mulighed for med korte intervaller at måle mængden af væsker, der pumpes ind i eller ud af tanke og ballasttanke; mener, at en undersøgelse af sådanne registreringer vil gøre det muligt at fastslå, om der er dumpet ukontrollerede og ulovlige forurenende olierester;

17.   gentager sin opfordring til, at medlemsstaterne og Kommissionen i lyset af den luftforurening, der påvirker mange havnebyer og regioner, indfører betydeligt bedre incitamenter til levering af landbaseret elektricitet til skibe, der ligger i havn; opfordrer derfor til vedtagelse af en ændring af Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet(2), således at de medlemsstater, der benytter sig af skattefritagelsen for bunkerolie i henhold til artikel 14 i dette direktiv, skal fritage landbaseret elektricitet for afgifter i samme udstrækning; påpeger, at den afgiftsmæssige ligebehandling af elektricitet og bunkerolie vil udgøre et vigtigt incitament for havne og redere til at bidrage til nedbringelse af luftforureningen i havnebyer ved at investere i elektricitetsforsyning til skibe, der ligger i havn;

18.   henleder på ny opmærksomheden på, at den forurening af havene, der hidrører fra land, udgør en betydelig andel af den samlede forurening af havene, og at Kommissionen hidtil ikke har beskæftiget sig med dette emne; gentager derfor sit krav til Kommissionen om, at der forelægges en handlingsplan til nedbringelse af denne forurening, og understreger sit krav til medlemsstaterne om, at de relevante retsakter som f.eks. vandrammedirektivet(3) gennemføres uden forsinkelser; understreger, at der til gennemførelsen af vandrammedirektivet også hører en handlingsplan til identificering og bortskaffelse af dumpet ammunition fra tidligere krige i Nord- og Østersøen;

19.   opfordrer Kommissionen til at bistå medlemsstaterne med iværksættelsen af en plan for overvågning og kortlægning af skibsvrag og undersøiske arkæologiske fundsteder - eftersom disse er en del af Fællesskabets historiske og kulturelle arv - og dermed lette forståelsen og undersøgelsen af sådanne steder samt bidrage til at hindre den udplyndring, de udsættes for, således at de kan bevares korrekt;

20.   opfordrer indtrængende de berørte institutioner til hurtigst mulig at vedtage Erika III-søfartspakken og opfordrer medlemsstaterne til straks at påbegynde gennemførelsen af pakken og således stille de nødvendige juridiske midler til rådighed til at forhindre eller afhjælpe ulykker eller hændelser med katastrofale følger for udviklingen af maritime regioner, som Erika- og Prestige-ulykkerne er to eksempler på;

21.   mener, at havstrategirammedirektivet(4) bør udgøre den miljømæssige hjørnesten i den integrerede EU-havpolitik; bemærker, at regioner, hvor havets tilstand er kritisk, ifølge dette direktiv bør udarbejde og gennemføre hurtigere foranstaltninger for at opnå en god miljømæssig status; understreger, at det i sådanne regioner er særligt vigtigt, at Kommissionen koordinerer forskellige sektorer, programmer og strategier og yder tilstrækkelig økonomisk bistand; påpeger, at det for at nå frem til en sådan integreret havpolitik er nødvendigt at medtage landbaserede aktiviteter såsom landbrug, spildevandsbehandling, transport og energiproduktion; mener, at sådanne regioner kan fungere som pilotområder for en reel og fuldt integreret havpolitik;

22.   glæder sig over Kommissionens evaluering af undtagelsen af søfolk fra forskellige dele af den europæiske social- og arbejdsbeskyttelseslovgivning (f.eks. direktiv 98/59/EF(5) vedrørende kollektive afskedigelser, direktiv 2001/23/EF(6) om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter, direktiv 2002/14/EF(7) om information og høring af arbejdstagerne og direktiv 96/71/EF(8) om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser); foreslår en revision af disse direktiver i nært samarbejde med arbejdsmarkedets parter;

23.   opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til hurtigst mulig at ratificere konventionen om søfarendes arbejdsstandarder fra 2006 med henblik på at forbedre søfarendes leve- og arbejdsvilkår og forebygge unfair konkurrence inden for skibsfarten ved at ajourføre og kodificere hele det gældende korpus af internationale arbejdsmarkedsstandarder;

24.   opfordrer Kommissionen til at ajourføre direktiv 1999/95/EF(9) om søfarendes arbejdstid samt lovgivningen om anliggender, der hører under Kommissionens ansvar, men som ikke er dækket eller kun delvis er dækket på fællesskabsplan, f.eks. reglerne vedrørende vikarbureauer eller arbejdstagernes ret til en underskrevet ansættelseskontrakt;

25.   mener, at inddragelsen af regionale og lokale partnere er vigtig for at opnå en vellykket havpolitik; fastholder derfor, at der skal være et tættere samarbejde og indbyrdes forbindelser mellem de europæiske kystområder, hvilket opnås ved at fremme koordinerede strategier til fremme af udvikling og konkurrencedygtighed samt ved at integrere de forskellige forvaltningsniveauer mere effektivt;

26.   gentager sit krav om en fortsat indsats til fordel for en integreret EU-havpolitik og opfordrer Kommissionen til at styrke den politiske ramme herfor såvel som den territoriale, sociale og økonomiske samhørighed, der udgør forbindelsen til den indlandske del af Europa, og de politikker, der ligger til grund for denne; foreslår, at der hvert andet år offentliggøres en rapport om EU's havpolitik, samt at der regelmæssigt afholdes offentlige drøftelser med alle berørte parter; opfordrer de fremtidige rådsformandskaber til at opføre havpolitikken i deres arbejdsprogrammer; kræver frem for alt, at Kommissionen en gang om året udarbejder en klar oversigt over alle havrelaterede projekter, som har modtaget EU-støtte;

27.   glæder sig over Kommissionens initiativ om at tilskynde til forhandlinger om en bedre forvaltning af havområder, der er fælles med tredjelande, og støtter i høj grad et forstærket samarbejde med nabolande om beskyttelse af have, der ligger uden for de nationale jurisdiktioner;

28.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til inden for FN og IMO at støtte initiativet fra adskillige medlemsstater til at udvide retten til forfølgelse til søs og i luften til kyststaternes territorialfarvande, under forudsætning af, at de berørte lande godkender dette, og at udvikle et instrument til gensidig assistance i forbindelse med sørøveri;

29.   opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af den nye integrerede havpolitik så hurtigt som muligt at oprette et fællesskabssystem for koordinering og gensidig assistance, der vil gøre det muligt for flådefartøjer, der sejler under en medlemsstats flag i internationalt farvand, at beskytte fiskeri- og handelsfartøjer fra andre medlemsstater;

30.   mener, at en overordnet europæisk strategi for havforskning og maritim forskning er af stor betydning og bør finansieres på en hensigtsmæssig måde, allerede nu inden for det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration og i fremtidige programmer;

31.   mener, at der fra 2013 bør tages passende højde for havpolitikken i EU's budget og instrumenter og opfordrer til, at dette afspejles i sammenfatningerne i de regelmæssige rapporter om den europæiske havpolitik;

32.   glæder sig også over henstillingerne fra Det Europæiske Råd af 14. december 2007 om, at havpolitikken bør tilpasses de forskellige særlige forhold i medlemsstaterne og de maritime regioner, herunder kystområder, øer og regionerne i den yderste periferi;

33.   afventer med interesse Kommissionens offentliggørelse af en køreplan for medlemsstaternes fysiske planlægning på det maritime område, idet der tages hensyn til medlemsstaternes beføjelser på dette område; påpeger behovet for at sikre en passende balance mellem økonomiske, sociale, territoriale og miljømæssige hensyn;

34.   påpeger, at den særlige maritime dimension, som kystområderne, øerne og regionerne i den yderste periferi giver EU, sikrer enestående muligheder inden for innovation, forskning, miljøanliggender, biodiversitet og andre områder, og at den kommende integrerede havpolitik bør udnytte disse muligheder; finder det ønskværdigt at oprette ekspertisecentre og anbefaler, at der ydes opbakning og støtte til de allerede eksisterende universitetsforskningscentre i kystområderne;

35.   påpeger betydningen af bølgeenergi som en alternativ, ren energikilde og opfordrer Kommissionen til at tage denne energiform i betragtning i fremtidige handlingsplaner;

36.   mener, at den afgørende målsætning for en integreret EU-havpolitik, når det gælder fiskerisektoren, må være at tilskynde til modernisering og bæredygtig, afbalanceret og retfærdig udvikling inden for denne sektor i hele Den Europæiske Union, ved at sikre sektorens levedygtighed i socioøkonomisk henseende og ressourcernes varige beståen, garantere fødevaresuveræniteten og fødevaresikkerheden, sikre fiskeforsyningerne, opretholde beskæftigelsen og forbedre fiskernes levevilkår;

37.   mener ikke, at den fælles fiskeripolitik hidtil har sikret havressourcernes bæredygtighed eller EU's fiskerflåders og kystsamfunds økonomiske levedygtighed, og at den integrerede EU-havpolitik derfor bør udvikles på en sådan måde, at man undgår de svagheder, der har kendetegnet den fælles fiskeripolitik, f.eks. uforholdsmæssig centralisering og manglende hensyntagen til de regionale forskelle, der kendetegner EU's farvande;

38.   mener, at flere og bedre job inden for den maritime sektor, og navnlig inden for fiskerisektoren, også forudsætter, at de erhvervsdrivende i denne sektor sikres en rimelig og passende indtægt, anstændige arbejdsvilkår (navnlig med hensyn til sundhed og sikkerhed) og adgang til uddannelse;

39.   anmoder medlemsstaterne om gensidigt at anerkende beviser for erhvervsuddannelse på mellemniveau for skibsførere og maskinister på fiskerfartøjer;

40.   erindrer om, at der er behov for ordninger, som gør det muligt at yde støtte eller godtgørelse til fiskere, som rammes af de socioøkonomiske konsekvenser af foranstaltninger til genoprettelse af fiskebestande eller beskyttelse af økosystemer, navnlig i de mindst begunstigede områder og samfund og i regionerne i den yderste periferi;

41.   bekræfter behovet for at øge støtten til videnskabelige undersøgelser på fiskeriområdet i de forskellige medlemsstater, særligt under det syvende rammeprogram;

42.   kræver, at der ydes fællesskabsstøtte til konkrete foranstaltninger, der kan sikre hensigtsmæssige metoder til evakuering, bistand og redning af besætninger;

43.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0343. (2) EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51. (3) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1. (4) Vedtagne tekster af 11. december 2007, P6_TA(2007)0595. (5) EFT L 225 af 12.8.1998, s.16. (6) EFT L 82 af 22.3.2001, s.16. (7) EFT L 80 af 23.3.2002, s.29. (8) EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1. (9) EFT L 14 af 20.1.2000, s.29.