Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 21. maj 2008 om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om eksportforbud og sikker oplagring af metallisk kviksølv (11488/1/2007 - C6-0034/2008 - 2006/0206(COD))
- der henviser til Rådets fælles holdning (11488/1/2007 - C6-0034/2008),
- der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0636),
- der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,
- der henviser til forretningsordenens artikel 62,
- der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0102/2008),
1. godkender den fælles holdning som ændret;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 21. maj 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2008 om forbud mod eksport af metallisk kviksølv og visse kviksølvforbindelser og -blandinger og om sikker oplagring af metallisk kviksølv
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved andenbehandlingen til den endelige retsakt, forordning (EF) nr. .../2008).
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 21. maj 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet (KOM(2007)0051 - C6-0063/2007 - 2007/0022(COD))
-der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0051),
-der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 175, stk. 1, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0063/2007),
-der henviser til forretningsordenens artikel 51,
-der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0154/2008),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 21. maj 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/.../EF om strafferetlig beskyttelse af miljøet
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, direktiv 2008/.../EF).
Undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur og produktionsmetoder ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 21. maj 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en række undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur og en undersøgelse af produktionsmetoderne i landbruget og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 571/88 (KOM(2007)0245 - C6-0127/2007 - 2007/0084(COD))
-der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0245),
-der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 285, stk. 1, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0127/2007),
-der henviser til forretningsordenens artikel 51,
-der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A6-0061/2008),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 21. maj 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2008 om en række undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur og en undersøgelse af produktionsmetoderne i landbruget og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 571/88
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, forordning (EF) nr. .../2008).
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 21. maj 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet (KOM(2007)0263 - C6-0145/2007 - 2007/0098(COD))
- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0263),
- der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 71, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0145/2007),
- der henviser til forretningsordenens artikel 51,
- der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0087/2008),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 21. maj 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2008 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF
(1) Gennemførelsen af et indre marked for vejtransport med lige konkurrencevilkår kræver ensartet anvendelse af fælles regler for udstedelse af tilladelser til at udøve vejtransporterhvervet med hensyn til godstransport og personbefordring (i det følgende benævnt "vejtransporterhvervet"). Sådanne fælles regler vil kunne medvirke til, at vognmændene får et højt fagligt kvalifikationsniveau, til at rationalisere markedet, til at forbedre ydelsernes kvalitet til gavn for vognmændene, deres kunder og den samlede økonomi, samt til at højne trafiksikkerheden. De vil også kunne gøre det lettere for vognmændene at udøve deres frie etableringsret i praksis.
(2) I Rådets direktiv 96/26/EF af 29. april 1996 om adgang til erhvervet godstransport ad landevej og erhvervet personbefordring ad landevej samt om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, som skal lette den faktiske udøvelse af etableringsfrihed for de pågældende udøvere af transportvirksomhed inden for indenlandsk og international eksport(4) er der fastsat minimumsbetingelser for adgangen til vejtransporterhvervet og bestemmelser om gensidig anerkendelse af de dokumenter, der kræves med dette formål. Erfaringerne, konsekvensanalysen og forskellige undersøgelser viser imidlertid, at dette direktiv anvendes meget forskelligt i de forskellige medlemsstater. Dette har flere negative konsekvenser, bl.a. konkurrenceforvridning, en vis uigennemskuelighed på markedet, et uensartet kontrolomfang og risiko for, at virksomheder med mangelfulde faglige kvalifikationer optræder forsømmeligt eller kun i ringe grad overholder færdsels- og arbejdsmarkedsreglerne, og det kan skade branchens anseelse.
(3) Disse konsekvenser er så meget desto mere negative, eftersom de kan gribe forstyrrende ind i det indre marked på vejtransportområdet, idet virksomheder i hele Fællesskabet║ har adgang til markedet for international godstransport og til visse former for cabotagekørsel. Den eneste betingelse, disse virksomheder skal opfylde, er, at de skal være i besiddelse af en fællesskabstilladelse, og den kan de opnå, når de opfylder betingelserne for adgang til erhvervet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. …/2008 af ... [om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel](5), og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. …/2008 af ...[om fælles regler for adgang til markedet for buskørsel](6).
(4) De gældende regler om adgang til vejtransporterhvervet bør derfor moderniseres for at sikre, at de anvendes mere ensartet og effektivt. Da overholdelsen af disse regler er den væsentligste betingelse for adgang til fællesskabsmarkedet, og de gældende fællesskabsretlige retsakter angående markedsadgangen er forordninger, er en forordning den mest hensigtsmæssige retsakt til regulering af adgangen til erhvervet.
(5) Af hensyn til en loyal konkurrence bør de fælles regler for udøvelse af erhvervet gælde bredest muligt for alle virksomheder. Det er dog ikke nødvendigt at lade denne forordning gælde for virksomheder, der udelukkende udfører transport af meget ringe betydning for transportmarkedet.
(6) Det bør være etableringsmedlemsstatens opgave at føre tilsyn med, at virksomhederne til enhver tid opfylder kravene i denne forordning, således at medlemsstaten om nødvendigt kan træffe afgørelse om suspension eller tilbagekaldelse af en virksomheds tilladelse til at operere på markedet. Det er en forudsætning for opfyldelse af betingelserne for adgang til erhvervet og for en pålidelig kontrol hermed, at virksomhederne har et stabilt og faktisk etableret forretningssted.
(7) De fysiske personer, der opfylder kravene til vandel og faglige kvalifikationer, bør identificeres klart og udpeges over for de kompetente myndigheder. Disse personer (i det følgende benævnt "transportledere") bør have bopæl i en medlemsstat og vedvarende og faktisk lede vejtransportvirksomhedernes transportarbejde. Det bør præciseres, hvornår en person kan anses for vedvarende og faktisk at lede en virksomheds transportarbejde.
(8) En transportleder opfylder vandelskravet, hvis den pågældende ikke er dømt for alvorlige strafbare handlinger eller blevet pålagt alvorlige sanktioner, navnlig for overtrædelse af de fællesskabsretlige regler om vejtransport. På de områder, der er omfattet af de fællesskabsretlige regler, er det nødvendigt at fastsætte fælles regler for, hvilke typer overtrædelser der kan medføre, at en virksomhed ikke længere opfylder vandelskravet, og hvor alvorlige de skal være, for at dette er tilfældet.
(9)Kommissionen bør tilstræbe at sikre, at de samme sanktioner anvendes ved alvorlige overtrædelser i de forskellige medlemsstater, og at der i denne henseende træffes passende foranstaltninger.
(10) En vejtransportvirksomhed skal besidde et vist minimum af økonomisk grundlag for at kunne oprette og drive virksomheden på forsvarlig vis. ▐Der bør anvendes velafgrænsede relevante økonomiske indikatorer, som kan udledes af årsregnskabet. Virksomheder, der ønsker det, bør kunne godtgøre deres økonomiske grundlag med en bankgaranti eller et andet økonomisk instrument, som f.eks. forsikringer, fordi det kan være enklere og billigere for dem.
(11) Et højt fagligt kvalifikationsniveau vil hæve vejtransportsektorens samfundsøkonomiske effektivitet. Derfor bør de, der ønsker at arbejde som transportleder, følge kurser af høj kvalitet. For at opnå mere ensartede kursus- og prøveforhold og for at sikre åbenhed i forhold til ansøgerne bør det fastsættes, at medlemsstaterne skal godkende eksamens- og kursuscentre efter kriterier, som det bør påhvile dem selv at fastsætte. ▐Efter at det indre marked er blevet gennemført, findes der ikke længere adskilte indenlandske markeder. Derfor bør personer, der har til opgave at lede transportaktiviteter, have den fornødne viden til at lede både indenlandsk og internationalt transportarbejde. Den tekniske udvikling kan medføre nye krav til, hvilke emner man skal beherske for at kunne få udstedt et bevis for faglige kvalifikationer, og til, hvordan prøverne bør tilrettelægges, og bestemmelserne herom bør derfor kunne ajourføres.
(12) Hensynet til loyal konkurrence og til, at vejtransport bør foregå i fuld overensstemmelse med reglerne, kræver et ensartet niveau for overvågning og opfølgning i de forskellige medlemsstater. De nationale myndigheder, der har til opgave at føre tilsyn med virksomhederne og med gyldigheden af deres tilladelser, spiller her en afgørende rolle, og det bør sikres, at de træffer de foranstaltninger, der måtte blive behov for, herunder i de mest alvorlige tilfælde at suspendere eller tilbagekalde tilladelser eller at erklære ║transportledere uegnede, hvis de optræder forsømmeligt eller handler i ond tro. Forud for dette skal foranstaltningen overvejes behørigt for så vidt angår proportionalitetsprincippet. Virksomheder bør dog gives en advarsel og en rimelig frist til at bringe deres forhold i orden.
(13) Der vil bedre kunne opnås en effektiv kontrol med virksomheder, der arbejder i flere medlemsstater, og der kan opnås besparelser i omkostningerne for forvaltningen, hvis der i højere grad foretages en organisering af samarbejdet mellem medlemsstaterne. Elektroniske virksomhedsregistre, der er koblet sammen på europæisk plan, kan, uden at Fællesskabets regler om beskyttelse af persondata derved overtrædes, lette dette samarbejde og mindske de omkostninger, der både for virksomhederne og myndighederne er forbundet med kontrol. De fleste medlemsstater har i forvejen deres egne elektroniske registre. Infrastruktur for sammenkobling mellem medlemsstaterne findes også. Der vil således være forholdsvis beskedne omkostninger ved at benytte sig mere systematisk af sådanne nationale virksomhedsregistre og koble dem sammen på europæisk plan, og de kan tillige medvirke til en betydelig besparelse på de administrative omkostninger ved kontrollen og øge dens effektivitet.
(14) Nogle af registrenes data om overtrædelser og sanktioner har karakter af personoplysninger. Medlemsstaterne bør derfor træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger(7) overholdes, navnlig for så vidt angår myndighedernes kontrol med behandlingen af disse data, de berørte personers ret til oplysninger, adgang til aktindsigt og ret til at gøre indsigelse. Med henblik på denne forordning er det nødvendigt at gemme sådanne data i mindst to år for at undgå, at diskvalificerede virksomheder etablerer sig i andre medlemsstater.
(15) Sammenkoblingen af de nationale registre er en afgørende forudsætning for en hurtig og effektiv udveksling af informationer mellem medlemsstaterne og for at sikre, at vognmændene ikke fristes til at begå eller løbe den risiko at begå alvorlige overtrædelser i andre medlemsstater end etableringslandet. Af hensyn til en sådan sammenkobling er det nødvendigt at fastsætte et præcist fælles dataformat og tekniske procedurer for udvekslingen.
(16) For at der kan være en effektiv informationsudveksling mellem medlemsstaterne, bør der oprettes nationale kontaktpunkter, og der bør fastsættes visse fælles procedureregler med hensyn til frister, og med hensyn til hvilke oplysninger der mindst skal fremsendes.
(17) For at gøre det lettere at udøve etableringsfriheden bør relevante dokumenter udstedt af en kompetent myndighed i vognmandens oprindelsesland anerkendes som tilstrækkelig dokumentation for, at vandelskravet er opfyldt med henblik på adgang til de pågældende aktiviteter i en værtsmedlemsstat, idet det samtidig bør kontrolleres, at de pågældende personer ikke er erklæret uegnede til at udøve erhvervet i de andre medlemsstater, de kommer fra.
(18) Hvad angår faglige kvalifikationer, bør etableringsmedlemsstaten anerkende et bevis udstedt i henhold til bestemmelserne i denne forordning efter en fælles model som tilstrækkelig dokumentation og således gøre det lettere at udøve den frie etableringsret.
(19) En tættere overvågning af anvendelsen af denne forordnings bestemmelser er nødvendig på fællesskabsplan, og med henblik herpå bør Kommissionen jævnligt fremsende rapporter om vejtransportvirksomhedernes vandel, økonomiske grundlag og faglige kvalifikationer på grundlag af rapporter, der er udarbejdet ud fra de nationale registre.
(20) Medlemsstaterne bør fastsætte sanktioner for overtrædelse af denne forordnings bestemmelser. De bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning.
(21) Målet for denne forordning, som er at modernisere de eksisterende regler om adgang til vejtransporterhvervet, således at de kan anvendes mere ensartet og sammenligneligt i medlemsstaterne, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(22) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(8).
(23) Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at opstille en liste over, hvilke kategorier og typer af grove overtrædelser der i visse tilfælde kan medføre, at en vejtransportvirksomhed ikke længere opfylder vandelskravet, og hvor alvorlige de skal være, for at dette er tilfældet; til at tilpasse denne forordnings bilag - indeholdende henholdsvis, hvilke kundskaber medlemsstaterne skal stille krav om for at anerkende faglige kvalifikationer, og en model for beviset for faglige kvalifikationer - til den tekniske udvikling; og til at opstille en liste over, hvilke overtrædelser der kan medføre, at myndighederne i visse tilfælde og proportionelt med overtrædelsens karakter overvejer at suspendere eller tilbagekalde tilladelsen til at udøve erhvervet▐, eller at der udstedes en erklæring om uegnethed. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF. Af effektivitetshensyn bør de frister, som normalt gælder i forbindelse med forskriftsproceduren med kontrol, afkortes for så vidt angår ajourføring af modellen for beviset for faglige kvalifikationer.
(24) Direktiv 96/26/EF bør ophæves -
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
KAPITEL I
Generelle bestemmelser
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. Ved denne forordning reguleres adgangen til og udøvelsen af vejtransporterhvervet.
2. Denne forordning finder anvendelse på alle virksomheder, der er etableret i Fællesskabet og udøver vejtransporterhvervet. Den finder også anvendelse på virksomheder, der agter at udøve vejtransporterhvervet, og når der henvises til virksomheder, der udøver vejtransporterhvervet, henvises der i påkommende tilfælde også til virksomheder, der agter at udøve dette erhverv.
3. Uanset stk. 1 finder denne forordning ikke anvendelse på virksomheder:
a)
der kun udøver godskørselserhvervet med motorkøretøjer eller vogntog, hvis tilladte totalvægt ikke overstiger 3,5 tons. Medlemsstaterne kan dog nedsætte denne grænse for alle eller visse transportkategorier
b)
der kun udfører ▐ikke-erhvervsmæssig, gratis buskørsel, hvis hovedaktivitet ikke er buskørsel, og hvis køretøjer føres af deres egne ansatte
c)
c) der kun udøver vejtransporterhvervet med motorkøretøjer med en tilladt hastighed på højst 40 km/t.
Artikel 2
Definitioner
║I denne forordning forstås ved:
a)
"vejtransporterhvervet": godskørselserhvervet og buskørselserhvervet
b)
"godskørselserhvervet": den aktivitet, der udøves af virksomheder, som udfører godstransport for fremmed regning med motorkøretøjer eller vogntog
c)
"buskørselserhvervet": den aktivitet, der udøves af virksomheder, som udfører befordring af rejsende med motorkøretøjer, der som følge af deres indretning og udstyr er egnede til befordring af mere end ni personer, herunder føreren, og som benyttes til dette formål, når denne befordring tilbydes offentligheden eller visse kategorier af brugere mod et vederlag, som skal erlægges af den befordrede person eller af den, som tilrettelægger befordringen
d)
"virksomhed": enhver fysisk eller juridisk person, der arbejder med eller uden gevinst for øje, enhver sammenslutning eller kreds af personer, uden retshandleevne, der arbejder med eller uden gevinst for øje, samt ethvert organ, der henhører under en offentlig myndighed, hvad enten det selv har retshandleevne eller er undergivet en myndighed, der har det
e)
"transportleder": en fysisk person, der er ansat i en virksomhed, eller, når virksomheden er en fysisk person, den pågældende fysiske person selv eller, hvor det er påkrævet, en anden fysisk person, som i en aftale er udpeget af denne, og som faktisk og vedvarende leder virksomhedens transportarbejde
f)
"vejtransporttilladelse": en forvaltningsafgørelse, hvorved der meddeles en virksomhed, der opfylder betingelserne i denne forordning, tilladelse til at udøve vejtransporterhvervet
g)
"kompetent myndighed▐": en national, regional eller lokal myndighed i en medlemsstat, som kontrollerer, at en virksomhed opfylder kravene i denne forordning, og som har kompetence til at udstede, meddele, suspendere og tilbagekalde vejtransporttilladelser
h) "etableringsmedlemsstat": den medlemsstat, hvor en virksomhed er etableret, uanset hvilket land transportlederen kommer fra.
▐
▐
Artikel 3
Krav med henblik på udøvelse af vejtransporterhvervet
Virksomheder, der udøver vejtransporterhvervet║ skal opfylde følgende krav:
a)
de skal være faktisk og varigt etableret i en af medlemsstaterne, jf. artikel 5
b)
de skal udvise hæderlig vandel, jf. artikel 6
c)
de skal have et tilstrækkeligt økonomisk grundlag, jf. artikel 7
d)
de skal have de nødvendige faglige kvalifikationer, jf. artikel 8.
Betingelserne for opfyldelse af disse krav fastsættes i kapitel II. Denne forordning er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan stille yderligere betingelser, som virksomhederne skal opfylde med henblik på tilladelse til at udøve vejtransporterhvervet.
Artikel 4
Transportleder
1. En virksomhed, der udøver vejtransporterhvervet, udpeger ▐mindst én fysisk person, transportlederen, der ud over kravene i artikel 3, litra b) og d), ▐opfylder følgende betingelser:
a)
faktisk og vedvarende lede virksomhedens transportarbejde
b)
være en medarbejder, partner, direktør, aktieejer eller have et lignende kontraktuelt forhold til virksomheden eller lede den eller, hvis virksomheden er en fysisk person, være denne person, eller, hvis virksomheden er et partnerskab, have ret til juridisk at repræsentere og træffe bindende beslutninger på vegne af partnerskabet
c)
have bopæl i en medlemsstat.
Virksomheden underretter den kompetente myndighed om, hvem der er udpeget som transportleder.
2. Opfylder en virksomhed ▐ikke ▐kravet om faglige kvalifikationer i artikel 3, litra d), kan den kompetente myndighed udstede en vejtransporttilladelse til virksomheden, uden at der er udpeget en transportleder i overensstemmelse med stk. 1, såfremt:
a)
virksomheden ▐udpeger en anden fysisk person, der er bosat i en medlemsstat, og som opfylder kravene i artikel 3, litra b) og d), og ▐ved en aftale er bemyndiget til at udføre opgaver som transportleder for virksomhedens regning, og virksomheden giver den kompetente myndighed meddelelse herom
b)
aftalen mellem virksomheden og transportlederen nærmere anfører, hvilke opgaver den pågældende skal varetage vedvarende, og angiver, hvad denne som transportleder er ansvarlig for; blandt de opgaver, der skal anføres, er navnlig opgaver vedrørende tilrettelæggelse af arbejdet med at vedligeholde og passe køretøjerne, kontrol med kontrakter og transportdokumenter, regnskabsføring, fordeling af ladninger eller tjenesteydelser på chauffører og køretøjer samt kontrol med sikkerhedsprocedurerne
c)
den udpegede person som transportleder leder transportarbejdet for højst fire forskellige virksomheder. Den kompetente myndighed kan fastsætte et maksimalt antal af køretøjer, som transportlederen kan forvalte, dog højst 50 for den enkelte transportleder
d)
den udpegede person er uafhængig af de andre virksomheder, som virksomheden udfører transporter for, eller som udfører transporter for virksomhedens regning.
▐
KAPITEL II
Opfyldelse af kravene
Artikel 5
Opfyldelse af etableringskravet
For at opfylde kravet i artikel 3, litra a), skal virksomhedeni den pågældende medlemsstat:
a)
råde over et forretningssted ║ med lokaler, hvor virksomhedens dokumenter opbevares i den lovbefalede periode, herunder alle dokumenter vedrørende regnskaber og personaleforvaltning samt andre dokumenter på sikre databærere, som myndigheden med kompetence til at udstede vejtransporttilladelser skal have adgang til for at kunne kontrollere, om kravene i denne forordning er opfyldt, idet alle standarder til beskyttelse af personlige data overholdes
b)
enten som ejer eller på anden måde, f.eks. i kraft af en afbetalingsaftale, en lejekontrakt eller en lejekøbskontrakt (leasing) eller en købsaftale, råde over et eller flere køretøjer, som er indregistreret i denne medlemsstat▐
c)
faktisk og vedvarende udføre sine transporter fra en driftscentral beliggende i denne medlemsstat med det nødvendige udstyr samt være i stand til på anmodning at dokumentere, hvor i den medlemsstat, hvor virksomheden er etableret, køretøjerne er parkeret, når de ikke anvendes.
Artikel 6
Opfyldelse af vandelskravet
1. Med henblik på anvendelsen af artikel 3, litra b), og med forbehold af stk. 2 fastsætter medlemsstaterne de betingelser, som en virksomhed og en transportleder skal opfylde i medfør af denne forordning for hver især at leve op til vandelskravet.
Disse betingelser omfatter kravet om, at:
a)
der ikke er tungtvejende grunde til at nære tvivl om transportvirksomhedens, dens transportlederes eller andre relevante personers vandel, f.eks. med hensyn til straffe eller sanktioner for alvorlige overtrædelser af gældende nationale regler på følgende områder:
i)
handelsret
ii)
konkurslovgivning
iii)
løn- og arbejdsvilkår i erhvervet
iv)
færdselslovgivning
v)
erhvervsansvar og
vi)
menneskehandel eller ulovlig narkotikahandel
b)
transportlederen eller transportvirksomheden ikke ▐er blevet idømt en straf i en eller flere medlemsstater for grove overtrædelser ▐af de fællesskabsretlige regler om især:
i)
køre- og hviletidsbestemmelser for chauffører, arbejdstid og installation og anvendelse af kontrolapparater; en kontrol heraf bør omfatte deres konsekvente overholdelse, arkivering af data og beskyttelse af indsamlede personlige data
ii)
største tilladte vægt og dimensioner for erhvervskøretøjer i international trafik
iii)
grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for chauffører
iv)
syn ▐af erhvervskøretøjer, herunder obligatorisk ▐teknisk kontrol med motorkøretøjer
v)
adgang til det internationale marked for godskørsel hhv. buskørsel
vi)
sikkerhed i forbindelse med vejtransport af farligt gods
vii)
installation og anvendelse af hastighedsbegrænsere på visse kategorier af køretøjer
viii)
kørekort
ix)
adgang til vejtransporterhvervet.
▐
2. Med henblik på anvendelsen af stk. 1, andet afsnit, litra b), gælder følgende:
a)
hvis en transportleder eller en transportvirksomhed er idømt en straf eller pålagt en sanktion i en eller flere medlemsstater for de groveste overtrædelser af fællesskabsretten, som fastsat i bilag III, bestemmes det efter en passende administrativ procedure og, eventuelt, efter kontrolaktioner på virksomheden, at vandelskravet ikke længere er opfyldt, medmindre den kompetente myndighed, af særlige og behørigt begrundede årsager fastslår, at dette er en uforholdsmæssigt kraftig reaktion. I så tilfælde vil de særlige og behørigt begrundede årsager blive optaget i det nationale register og anført i den rapport, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1. Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning i forbindelse med tilpasningen af bilag III for at tage hensyn til udviklingen i gældende fællesskabsret på vejtransportområdet, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 24, stk. 3
b)
senest den 1. januar 2010 opstiller Kommissionen en liste over, hvilke kategorier, hvilke typer og hvilken grovhed af overtrædelser der kan medføre, at en vejtransportvirksomhed ikke længere opfylder vandelskravet. Medlemsstaterne tager hensyn til oplysninger om disse overtrædelser, herunder oplysninger fra andre medlemsstater, når de fastsætter prioriteter for kontrol efter artikel 11, stk. 2.
Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere denne liste, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 24, stk. 3.
Med henblik herpå skal Kommissionen senest den 1. januar 2010:
i)
fastlægge, hvilke kategorier og typer af overtrædelser der er de hyppigst forekommende
ii)
definere grovheden af overtrædelserne i forhold til risikoen for, at de medfører alvorlig livsfare eller fare for alvorlig tilskadekomst og
iii)
fastsætte den hyppighed, der skal til, for at gentagne overtrædelser skal anses for grovere, ved at tage hensyn til antallet af chauffører, der benyttes i transportarbejdet, som ledes af transportlederne.
3. Vandelskravet er fortsat ikke opfyldt, så længe der ikke er sket rehabilitering eller truffet anden foranstaltning med tilsvarende virkning i henhold til gældende nationale bestemmelser herom.
Artikel 7
Opfyldelse af kravet til det økonomiske grundlag
1. Med henblik på anvendelsen af artikel 3, litra c), skal en virksomhed være i stand til løbende at opfylde sine finansielle forpligtelser regnskabsåret igennem. På grundlag af sit årsregnskab, som skal være attesteret af en revisor eller anden autoriseret person, skal virksomheden dokumentere, at den årligt råder over kapital og reserver af en værdi på mindst 9 000 EUR, når den benytter et enkelt køretøj, og 5 000 EUR for hvert derudover benyttet køretøj.
Kapitalgrundlaget oplyses ved fremlæggelse af statusopgørelse eller en skatteopgørelse. Personer, der søger om vejtransporttilladelse for første gang, skal fremlægge en bekræftet åbningsbalance.
▐
Med henblik på anvendelsen af denne forordning fastsættes euroens værdi i de nationale valutaer, der ikke deltager i Den Monetære Unions tredje fase, hvert ▐år. Hertil anvendes de kurser, der gælder den første hverdag i oktober måned, og som offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. De træder i kraft den 1. januar i det følgende kalenderår.
De i afsnit 1, omhandlede regnskabsposter forstås som defineret i Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer(9).
2. Uanset stk. 1 kan den kompetente myndighed anerkende, at en virksomhed dokumenterer sit økonomiske grundlag ved en erklæring fra en eller flere banker eller andre pengeinstitutter, herunder forsikringsselskaber, om, at de hæfter solidarisk for virksomheden ved hjælp af en bankgaranti eller tilsvarende for de beløb, der er fastsat i stk. 1. Den kompetente myndighed, der har udstedt vejtransporttilladelsen, kan indkræve bankgarantien eller forsikringen, som kun kan frigøres med myndighedens samtykke. Den kompetente myndighed skal også fastsætte vilkårene i henhold til hvilke, bankgarantien eller forsikringen kan indkræves og frigøres til andre kreditorers fordel.
3. Det årsregnskab, jf. stk. 1, eller den garanti, jf. stk. 2, der skal kontrolleres, er årsregnskabet eller garantien for den økonomiske enhed, der er etableret på den medlemsstats område, hvor der søges tilladelse, og ikke i eventuelle andre enheder, der er etableret i en anden medlemsstat.
Artikel 8
Opfyldelse af kravet om faglige kvalifikationer
1. Med henblik på anvendelsen af artikel 3, litra d), skal den eller de pågældende personer have kundskaber svarende til det niveau, der er fastsat i bilag I, afsnit I, i de der anførte emner. De faglige kvalifikationer konstateres ▐efter en obligatorisk skriftlig prøve, som kan suppleres med en mundtlig prøve, hvis medlemsstaten beslutter dette. Prøverne tilrettelægges som anført i bilag I, afsnit II.
2.Prøverne finder sted i den medlemsstat, hvor de berørte personer har bopæl.
3. Skriftlige og mundtlige prøver til påvisning af faglige kvalifikationer kan kun afholdes af myndigheder og andre organer, som en medlemsstat har godkendt hertil på grundlag af betingelser, den selv har opstillet. Medlemsstaterne kontrollerer regelmæssigt, om de myndigheder og andre organer, som de har godkendt, afholder prøverne under forhold, der er i overensstemmelse med bilag I.
4. Medlemsstaterne godkender på grundlag af indbyrdes forenelige betingelser, som de selv opstiller, de organisationer, der kan tilbyde ansøgerne kurser af god kvalitet, som effektivt forbereder dem til prøven, samt efteruddannelseskurser til ajourføring af kundskaberne for de transportledere, der ønsker det. Medlemsstaterne kontrollerer regelmæssigt, om disse organisationer stadig opfylder de betingelser, der lå til grund for godkendelsen.
5. Medlemsstaterne kan fritage personer fra prøven, hvis de kan godtgøre at have haft mindst ti års uafbrudt praktisk erfaring, inden datoen for offentliggørelse af denne forordning, i en transportvirksomhed på lederniveau▐.
6.Medlemsstaterne kan tilskynde til, at der afholdes uddannelseskurser som beskrevet i bilag I og en prøve som beskrevet i stk. 1 for transportledere hvert tiende år for at sikre, at de er orienteret om udviklingen i sektoren.
7.Medlemsstaterne sikrer, at transportledere med praktisk erfaring, der vender tilbage til erhvervet efter fem års fravær, skal gennemgå de genopfriskningskurser og opdateringer, der er nødvendige for at godtgøre deres fortsatte faglige kompetence og viden om den seneste udvikling i den lovgivning, der gælder for erhvervet.
8. Medlemsstaterne kan fritage indehavere af eksamensbeviser fra højere eller tekniske uddannelsesinstitutioner, der er udstedt i medlemsstaten, og hvoraf det fremgår, at indehaveren har fulgt undervisning i emnerne på listen i bilag I, fra deltagelse i undervisningen ▐i de emner, der er omfattet af eksamensbeviset, og fra prøven, når medlemsstaten særligt har anerkendt eksamensbeviserne med henblik herpå.
9. Et bevis udstedt af den i stk. 3 omhandlede myndighed eller organ skal fremlægges som dokumentation for de faglige kvalifikationer. Beviset kan ikke overdrages en anden fysisk eller juridisk person. Det affattes efter modellen i bilag II og bærer den udstedende myndigheds eller godkendte organs stempel eller segl.
10. Kommissionen tilpasser bilag I og II til den tekniske udvikling. Disse foranstaltninger til ændring af ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning vedtages, for så vidt angår bilag I, efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 24, stk. 3, og for så vidt angår bilag II, efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 24, stk. 4.
11. Det anbefales kraftigt, at medlemsstaterne udveksler erfaringer og informationer om kurser, prøver og godkendelser, hovedsagelig, men ikke udelukkende gennem det i artikel 24 omhandlede udvalg og gennem ethvert organ, som Kommissionen måtte udpege.
KAPITEL III
Tilladelse og overvågning
Artikel 9
Kompetente myndigheder
1. Hver medlemsstat tillægger en eller flere myndigheder kompetence til at sikre iværksættelsen af denne forordning. Disse myndigheder skal tillægges beføjelser til:
a)
at behandle ansøgninger fra virksomheder
b)
at udstede, suspendere og tilbagekalde vejtransporttilladelser
c)
at erklære en fysisk person uegnet til at være transportleder for en virksomheds transportaktiviteter
d)
at foretage den nødvendige kontrol af, at virksomhederne opfylder kravene i artikel 3.
2. De kompetente myndigheder offentliggør alle de krav, der skal opfyldes i medfør af denne forordning, eventuelle andre nationale bestemmelser og procedurer, der skal følges af interesserede ansøgere, samt tilhørende forklaringer.
Artikel 10
Behandling og registrering af ansøgninger
1. En transportvirksomhed, der opfylder kravene i artikel 3, har efter ansøgning tilladelse til at udøve vejtransporterhvervet. Den kompetente myndighed sikrer sig, at en virksomhed, der indgiver en ansøgning, opfylder kravene til udøvelse af vejtransporterhvervet i nævnte artikel.
2. Den kompetente myndighed er ansvarlig for, at det elektroniske register, jf. artikel 15, ajourføres og videreføres.
I det elektroniske register, jf. artikel 15, indfører den kompetente myndighed virksomhedens officielle navn, navnet på ║virksomhedens transportleder samt en indikation af, at han eller hun ikke er blevet erklæret uegnet til at lede en virksomheds transportaktiviteter, etableringsstedets adresse, antallet af køretøjer, virksomheden benytter, og, hvis tilladelsen er gyldig til international transport, løbenummeret på fællesskabstilladelsen og på de bekræftede kopier af den.
3. Den kompetente myndighed behandler ansøgninger om vejtransporttilladelse hurtigst muligt og inden tre måneder.
4.
Fra den 1. januar 2012 kontrollerer den kompetente myndighed i tvivlstilfælde ved bedømmelsen af, om en virksomhed lever op til vandelskravet, at den eller de udpegede transportledere på ansøgningstidspunktet ikke er blevet erklæret uegnet til at lede transportarbejdet for en virksomhed i en af medlemsstaterne i medfør af artikel 13▐.
5. Virksomheder, der har vejtransporttilladelse, meddeler eventuelle ændringer i de forhold, der er omhandlet i stk. 2, til den kompetente myndighed, der har udstedt tilladelsen, inden 28 dage.
Artikel 11
Kontrol
1. De kompetente myndigheder fører tilsyn med, at de virksomheder, som de har givet tilladelse til at udøve vejtransporterhvervet, til stadighed opfylder kravene i artikel 3. Med henblik herpå kontrollerer de hvert femte år, at virksomhederne stadig opfylder alle kravene.
Kommissionen tilpasser intervallet mellem den regelmæssige kontrol af det tekniske fremskridt, især tilsynet med de nationale elektroniske registre i artikel 15. Da disse foranstaltninger har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, vedtages de efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 24, stk. 3.
2. Ud over kontrollen i stk. 1 foretager de kompetente myndigheder kontrol af virksomheder i højere risikoklasser efter det system, som medlemsstaterne har indført i medfør af artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF(10). Medlemsstaterne udvider dette risikoklassificeringssystem til at omfatte alle de overtrædelser, der er anført i denne forordnings artikel 6.
3. Efter anmodning fra Kommissionen foretager medlemsstaterne den fornødne kontrol af, om en virksomhed fortsat opfylder betingelserne for adgang til vejtransporterhvervet. Medlemsstaten underretter Kommissionen om resultaterne af den således foretagne kontrol og om, hvilke foranstaltninger der er truffet, hvis det blev konstateret, at virksomheden ikke længere opfylder betingelserne i denne forordning.
Artikel 12
Advarsler og tilbagekaldelse af vejtransporttilladelser
1. Hvis den kompetente myndighed konstaterer, at der er risiko for, at en virksomhed ikke længere opfylder ▐kravene i artikel 3, underretter myndigheden virksomheden herom. Når det er konstateret, at et af kravene ikke længere opfyldes, kan myndigheden give virksomheden en af følgende frister til at bringe forholdene i orden:
a)
hvis transportlederen ikke længere opfylder vandelskravet eller kravet til faglige kvalifikationer, højst tre måneder til at ansætte en afløser for denne, idet fristen kan forlænges med tre måneder; hvis transportlederen afgår ved døden eller bliver fysisk uskikket til at varetage sit hverv
b)
hvis virksomheden skal bringe forholdene i orden med hensyn til at påvise, at den råder over et faktisk etableret og varigt forretningssted, højst tre måneder
c)
hvis kravet til det økonomiske grundlag ikke er opfyldt, højst seks måneder til at godtgøre, at kravet til det økonomiske grundlag på ny vil være varigt opfyldt fra næste regnskabsår, på grundlag af en finansieringsplan, der bygger på realistiske hypoteser.
2. Den kompetente myndighed kan pålægge virksomheder, som har fået deres vejtransporttilladelse suspenderet eller tilbagekaldt, at deres transportledere skal følge et kursus og bestå en prøve som omhandlet i artikel 8 inden rehabilitering.
3. Hvis den kompetente myndighed konstaterer, at en virksomhed ikke længere opfylder et eller flere af kravene i artikel 3, tilbagekalder eller suspenderer den virksomhedens vejtransporttilladelse senest ved udløbet af fristerne i stk. 1.
Artikel 13
Erklæring om uegnethed som transportleder
1. Den kompetente myndighed erklærer transportlederen for en virksomhed, hvis vejtransporttilladelse er blevet tilbagekaldt, uegnet til at lede en virksomheds transportarbejde, hvis overtrædelserne, som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra b), er særligt alvorlige, fordi de er blevet begået systematisk og med overlæg, eller der er gjort forsøg på at skjule de faktiske forhold, og transportlederen er ansvarlig herfor.
2. Så længe der ikke er truffet rehabiliteringsforanstaltninger i overensstemmelse med de relevante nationale bestemmelser, er beviset for faglige kvalifikationer, jf. artikel 8, stk. 9, som er udstedt til den person, der er erklæret uegnet til at lede transportarbejde, ugyldigt i alle medlemsstater.
Artikel 14
Afgørelser fra de kompetente myndigheder og klage
1. Medlemsstaternes kompetente myndigheder skal begrunde de negative afgørelser, som de træffer i medfør af denne forordning, herunder afgørelser om afslag på ansøgninger▐, om suspension og tilbagekaldelse af en vejtransporttilladelse og om erklæring om transportlederens uegnethed.
Sådanne afgørelser træffes under hensyntagen til oplysninger om overtrædelser, som den pågældende virksomhed eller transportlederne har begået i andre medlemsstater, og som kan indebære, at virksomheden ikke opfylder vandelskravet, samt til alle andre oplysninger, den kompetente myndighed har til sin rådighed.
I afgørelser om suspension af en vejtransporttilladelse og om erklæring af uegnethed anføres det, hvordan rehabilitering kan finde sted.
2. Medlemsstaterne sørger for, at de berørte virksomheder og personer har mulighed for at indbringe klage over afgørelserne i stk. 1, og i den forbindelse også anlægge sag ved en domstol▐.
KAPITEL IV
Forenkling og administrativt samarbejde
Artikel 15
Nationale elektroniske registre
1. Med henblik på gennemførelsen af denne forordning, særlig artikel 10, 11, 12, 13 og 25, fører hver medlemsstat et nationalt elektronisk register over vejtransportvirksomheder og transportledere, der har fået vejtransporttilladelse af en kompetent myndighed, som medlemsstaten har udpeget. Behandlingen af de data, dette register indeholder, sker under den myndigheds kontrol, som er udpeget hertil, og som også er ansvarlig for anvendelsen og ajourføringen af disse data. Det nationale elektroniske register indeholder en offentlig og en fortrolig afdeling. Alle denne medlemsstats kompetente myndigheder som omhandlet i artikel 9 har onlineadgang til det elektroniske register. Andre myndigheder end de kompetente har kun adgang til registrets fortrolige afdeling, hvis de har kontrol- og sanktionsbeføjelser inden for vejtransport, og deres ansatte er edsvorne.
Senest den 1. januar 2010 fastlægger Kommissionen sammen med medlemsstaterne minimumsstrukturen for de data, der skal tilgå det nationale elektroniske register.
Afdelingen for vejtransportvirksomheder i medlemsstaternes elektroniske registre indeholder oplysninger om:
a)
virksomhedens navn og retsform
b)
adressen på dens forretningssted
c)
navn på de transportledere, der er udpeget for at opfylde vandelskravet og kvalifikationskravet, samt - hvis denne er en anden - navnet på den juridiske repræsentant
d)
tilladelsens type, antallet af køretøjer, der er omfattet af den, og, hvor det er relevant, løbenummeret på fællesskabstilladelsen og på de bekræftede kopier og registreringsmærke for hvert enkelt køretøj, der udfører transporter i henhold til vejtransporttilladelsen uden for den medlemsstat, i hvilken virksomheden er oprettet
e)
antal, kategori og type af alvorlige overtrædelser▐, som har medført en sanktion inden for de sidste to år
f)
navn på personer, der inden for de sidste to år er erklæret uegnede til at lede en virksomheds transportarbejde, og ved hvilke foranstaltninger rehabilitering har kunnet finde sted.
Afdelingen for transportledere i medlemsstaternes elektroniske registre indeholder oplysninger om:
a)
navnet på den transportleder, der er erklæret egnet til at lede transportarbejdet eller virksomheden
b)
den eller de pågældende virksomheders navn, retsform og adresse.
Medlemsstaterne kan vælge at opbevare de oplysninger, der er omhandlet i afsnit 3, litra e) og f), i separate registre. I så tilfælde skal de relevante data stilles til rådighed for alle kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat på disses anmodning, eller dataene skal være direkte tilgængelige for myndighederne. De ønskede oplysninger fremsendes inden ti arbejdsdage fra modtagelsen af anmodningen.
Andre myndigheder end de kompetente myndigheder skal i alle tilfælde kun have adgang til de oplysninger, der er omhandlet i afsnit 3, litra e) og f), hvis de har kontrol- og sanktionsbeføjelser inden for vejtransport, og deres ansatte er edsvorne eller på anden måde er pålagt tavshedspligt.
2. Oplysninger om virksomheder, hvis tilladelse er blevet ▐suspenderet eller tilbagekaldt, ▐opbevares i registret i to år at regne fra udløbet af suspensionen eller tilbagekaldelsen af tilladelsen, hvorefter de fjernes omgående.
Oplysninger om personer, der er erklæret uegnet til erhvervet, opbevares i registret, så længe de pågældende endnu ikke er blevet rehabiliteret, jf. artikel 6, stk. 3. Når der er sket rehabilitering eller truffet anden foranstaltning med tilsvarende virkning, fjernes oplysningerne omgående.
I disse oplysninger anføres begrundelsen for suspensionen eller tilbagekaldelsen af vejtransporttilladelsen og for uegnethedserklæringen og varigheden heraf.
3. Medlemsstaterne tager alle nødvendige skridt til at sikre, at alle oplysninger i det elektroniske register er aktuelle og rigtige, navnlig oplysningerne i stk. 1, afsnit 3, litra e) og f).
4. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de nationale elektroniske registre kobles sammen på fællesskabsplan senest den 31. december 2010. Sammenkoblingen skal gennemføres således, at en kompetent myndighed i enhver medlemsstat kan søge i alle medlemsstaternes elektroniske register. Kommissionen tager de nødvendige initiativer til at lette gennemførelsen af dette stykke.
5. Med henblik på gennemførelsen af stk. 4 vedtager Kommissionen efter rådgivningsproceduren i artikel 24, stk. 2, nærmere fælles bestemmelser om de udvekslede oplysningers format og om tekniske procedurer for automatisk søgning i andre medlemsstaters elektroniske registre.
▐
Artikel 16
Beskyttelse af personoplysninger
Hvad angår anvendelsen af direktiv 95/46/EF, sikrer medlemsstaterne særlig følgende:
a)
personer, der registreres, underrettes, når oplysninger om dem optages i registret, og når disse oplysninger påtænkes videregivet til tredjemand. Ved underretningen oplyses det, hvilken myndighed der er ansvarlig for databehandlingen, hvilken type data der behandles og hvorfor
b)
registrerede personer har ret til at få aktindsigt i de oplysninger, der vedrører dem selv, hos den myndighed, der er ansvarlig for behandlingen af disse oplysninger. Denne ret gælder uden indskrænkninger og kan udøves med rimelige mellemrum; den efterkommes ufortøvet og må hverken medføre urimelige udgifter for ▐den, der begærer aktindsigt
c)
en registreret person har ret til at få rettet, slettet eller blokeret ufuldstændige eller urigtige oplysninger om sig selv
d)
registrerede personer har ret til af legitime og vægtige grunde at gøre indsigelse mod, at oplysninger, der vedrører dem selv, gøres til genstand for behandling. Er indsigelsen berettiget, må behandlingen ikke længere omfatte disse oplysninger.
Artikel 17
Administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne
1. Når en medlemsstat konstaterer, at en virksomhed, hvis vejtransporttilladelse er udstedt af en kompetent myndighed i en anden medlemsstat, har overtrådt reglerne, og overtrædelsen er så alvorlig, at den efter denne forordning kan medføre suspension eller tilbagekaldelse af tilladelsen, fremsender medlemsstaten alle de oplysninger, den har, om disse overtrædelser og om de sanktioner, den har iværksat, til den pågældende anden medlemsstat.
2. Medlemsstaterne udpeger et nationalt kontaktpunkt, som får til opgave at udveksle informationer om anvendelsen af denne forordning med de andre medlemsstater. Medlemsstaterne sender Kommissionen navn og adresse på deres nationale kontaktpunkt senest den …(11). Kommissionen udarbejder en liste over alle de nationale kontaktpunkter og sender den til medlemsstaterne.
3. De medlemsstater, der udveksler oplysninger inden for rammerne af denne forordning, benytter de nationale kontaktpunkter, der er udpeget i medfør af stk. 2.
4. Medlemsstater, der udveksler oplysninger om overtrædelserne i artikel 6, stk. 2, eller om eventuelle transportledere, der er erklæret uegnede, skal følge proceduren og overholde fristerne i artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. .../2008 [om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel], eller, efter omstændighederne, i artikel 23, stk. 1, i forordning (EF) nr. .../2008 [om fælles regler for adgang til markedet for buskørsel]. Når medlemsstaterne modtager meddelelser ▐fra andre medlemsstater om alvorlige overtrædelser, som har resulteret i en dom, indfører de disse oplysninger i deres nationale elektroniske registre.
KAPITEL V
Gensidig anerkendelse af attester og andre kvalifikationsbeviser
Artikel 18
Attestering af hæderlig vandel
1. Som tilstrækkeligt bevis på god vandel som betingelse for adgang til vejtransporterhvervet anerkender etableringsmedlemsstaten en straffeattest eller i mangel heraf et tilsvarende dokument, som er udstedt af en kompetent retslig eller administrativ myndighed i den eller de medlemsstater, hvor transportlederen sidst havde bopæl, jf. dog artikel 10, stk. 4.
2. Når en medlemsstat til sine egne statsborgere stiller vandelskrav, som ikke kan godtgøres ved det i stk. 1 nævnte dokument, anerkender denne stat for statsborgere fra andre medlemsstater som tilstrækkeligt bevis en attest udstedt af en kompetent retslig eller administrativ myndighed i den eller de medlemsstater, hvor transportlederen sidst havde bopæl, som bekræfter, at disse krav er opfyldt. Denne attest skal indeholde oplysninger om de samme forhold, som etableringsmedlemsstaten tillægger betydning.
3. Udsteder den eller de medlemsstater, hvor transportlederen sidst havde bopæl, ikke det i medfør af stk. 1 og 2 krævede dokument, kan den pågældende i stedet afgive en erklæring under ed eller en erklæring på tro og love for en kompetent retslig eller administrativ myndighed eller eventuelt for en notar i den eller de medlemsstater, hvor transportlederen sidst havde bopæl, som så udsteder en attest til bekræftelse af denne edsaflæggelse eller tro og love-erklæring. Denne myndighed afgiver en attestation til bekræftelse af denne edsaflæggelse eller højtidelige erklæring.
4. Når de i henhold til stk. 1 og 2 udstedte dokumenter fremlægges, må de ikke være udstedt mere end tre måneder tidligere. Samme betingelse gælder for erklæringer efter stk. 3.
Artikel 19
Attestering af virksomhedens økonomiske grundlag
Når en medlemsstat af sine egne statsborgere stiller flere krav til det økonomiske grundlag end dem, der er fastsat i artikel 7, anerkender medlemsstaten for statsborgere i andre medlemsstater en attest udstedt af en kompetent administrativ myndighed i den eller de medlemsstater, hvor transportlederen sidst havde bopæl, for, at disse krav er opfyldt, som tilstrækkeligt bevis for opfyldelse af disse krav. Disse attester skal indeholde oplysninger om de samme forhold, som den nye etableringsmedlemsstat tillægger betydning.
Artikel 20
Attestering af faglige kvalifikationer
1. Som tilstrækkelig godtgørelse af faglige kvalifikationer anerkender medlemsstaterne beviser efter modellen i bilag II, som myndighederne eller de godkendte organer udsteder med dette formål.
2. Beviser, der udstedes inden den …(12) som til godtgørelse af faglige kvalifikationer i medfør af bestemmelser, der var gældende på denne dato, ligestilles med beviser efter modellen i bilag II og anerkendes i alle medlemsstater som bevis for faglige kvalifikationer. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de beviser, de anerkender som godtgørelse af faglige kvalifikationer med henblik på anvendelsen af denne artikel.
KAPITEL VI
Afsluttende bestemmelser
Artikel 21
Sanktioner
1. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den 1. januar 2012. Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne.
2. De i stk. 1 omhandlede sanktioner skal bl.a. omfatte ▐suspension af vejtransporttilladelse, tilbagekaldelse af vejtransporttilladelse og erklæringer om transportlederes uegnethed. Sanktionerne skal også omfatte konfiskation af køretøjer, som en virksomhed har benyttet til at udføre transportarbejde uden at have den tilladelse, der kræves efter denne forordning.
▐
Artikel 22
Overgangsbestemmelser
Virksomheder, der har opnået vejtransporttilladelse inden denne forordnings ikrafttræden skal efterkomme forordningens bestemmelser senest to år efter dens ikrafttræden.
Artikel 23
Gensidig bistand
║De kompetente myndigheder i medlemsstaterne samarbejder tæt og yder hinanden bistand i anvendelsen af denne forordning. De udveksler oplysninger om domme for alvorlige overtrædelser og om andre nærmere bestemte forhold, som kan få følger for udøvelsen af vejtransporterhvervet, dog under overholdelse af reglerne om beskyttelse af personoplysninger.
Artikel 24
Udvalg
1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 18, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport(13).
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
4. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, artikel 5a, stk. 5, litra b), og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8. Perioden i artikel 5a, stk. 3, litra c), og artikel 5a, stk. 4, litra b) og e), i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til en måned.
Artikel 25
Rapporter om udøvelsen af vejtransporterhvervet
1. Hvert andet år udarbejder medlemsstaterne en rapport om de kompetente myndigheders arbejde og forelægger den for Kommissionen. Rapporten skal
a)
analysere sektorens vandel, økonomiske grundlag og faglige kvalifikationer
b)
oplyse antallet af udstedte, suspenderede og inddragne vejtransporttilladelser ▐og antallet af uegnethedserklæringer samt begrundelserne herfor
c)
oplyse, hvor mange beviser for faglige kvalifikationer der er udstedt om året
d)
indeholde nøglestatistikker om ▐de nationale elektroniske registre og de kompetente myndigheders anvendelse heraf, og
e)
analysere informationsudvekslingen med de andre medlemsstater, herunder bl.a. det årlige antal meddelelser til en anden medlemsstat om konstaterede overtrædelser samt modtagne svar i medfør af artikel 17, stk. 3, og det årlige antal ansøgninger og svar i medfør af artikel 17, stk. 4.
2. På grundlag af disse rapporter fra medlemsstaterne udarbejder Kommissionen hvert andet år en rapport til Parlamentet og Rådet om udøvelsen af vejtransporterhvervet. Rapporten skal bl.a. indeholde en vurdering af, hvordan informationsudvekslingen mellem medlemsstaterne fungerer. Den offentliggøres samtidig med den rapport, der er omhandlet i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport(14).
3.Inden den 1. juni 2009 skal Kommissionen berette om, hvad virkningen ved at udvide denne forordnings anvendelsesområde til også at omfatte erhvervsmæssig transport med køretøjer, hvis design og udstyr er passende, og som er beregnet til befordring af op til ni personer inklusive føreren, vil være. Kommissionen skal om nødvendigt tage de relevante initiativer.
Artikel 26
Liste over kompetente myndigheder
Senest den 1. juni 2009 fremsender hver medlemsstat ▐til Kommissionen en liste over kompetente myndigheder, som den har udpeget til at udstede vejtransporttilladelser, og en liste over myndigheder eller organer, der er godkendt til at tilrettelægge prøverne og udstede beviserne. Kommissionen offentliggør en samlet liste over disse myndigheder og organer i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 27
Meddelelse af nationale foranstaltninger
Medlemsstaterne meddeler ▐Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af denne forordning, senest seks dage efter udstedelsen heraf og første gang senest den 1. juni 2009.
Artikel 28
Ophævelse
Direktiv 96/26/EF ophæves.
Henvisninger til det ophævede direktiv betragtes som henvisninger til nærværende forordning.
Artikel 29
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. juni 2009.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i ║
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
BILAG I
I. EMNELISTE, JF. ARTIKEL 8
Når medlemsstaterne skal bedømme faglige kvalifikationer til vejtransporterhvervet inden for henholdsvis godskørsel og buskørsel, skal bedømmelsen som minimum omfatte de emner, der er opført på denne liste. Inden for disse emner skal ansøgende vognmænd opnå det niveau af kundskaber og praktiske færdigheder, der er nødvendigt for at kunne lede en transportvirksomhed.
Minimumsniveauet for kundskaber som anført herunder må ikke være lavere end niveau 3 i den struktur for uddannelsesniveauerne, der er anført i bilaget til Rådets beslutning 85/368/EØF af 16. juli 1985 om sammenlignelighed af de ved erhvervsuddannelse i medlemsstaterne opnåede kvalifikationer(15), dvs. et uddannelsesniveau, der er opnået ved obligatorisk skolegang suppleret med enten erhvervsuddannelse og yderligere teknisk uddannelse eller med en teknisk skole- eller anden uddannelse på sekundærtrinnet.
A. Borgerlig ret
Godskørsel og buskørsel
Ansøgeren skal bl.a.:
1)
kende de vigtigste transportkontrakter, der anvendes inden for vejtransport, og de deraf følgende rettigheder og forpligtelser
2)
være kvalificeret til at forhandle en transportkontrakt, så den bliver retsgyldig bl.a. med hensyn til transportbetingelserne
Godskørsel
3)
kunne bedømme en klage fra ordregiveren over skader, der enten skyldes tab eller beskadigelse af varerne under transporten eller forsinket levering, samt kunne vurdere, hvilke følger denne klage får for hans ansvar inden for kontrakt
4)
kende de regler og forpligtelser, der følger af CMR-konventionen om fragtaftaler ved international vejgodstransport
Buskørsel
5)
kunne bedømme en klage fra ordregiveren over skader, der er forvoldt passagererne eller deres bagage som følge af en ulykke under befordringen, eller over skader som følge af forsinkelsen, samt kunne vurdere, hvilke følger denne klage får for hans ansvar inden for kontrakt.
B. Handelsret
Godskørsel og buskørsel
Ansøgeren skal bl.a.:
1)
kende betingelserne og formkravene for at kunne drive handelsvirksomhed samt kende erhvervsdrivendes generelle forpligtelser (registrering, forretningsbøger osv.) samt følgerne af en konkurs
2)
have et rimeligt kendskab til de forskellige selskabsformer samt reglerne for deres oprettelse og drift.
C. Arbejdsmarkeds- og sociallovgivning
Godskørsel og buskørsel
Ansøgeren skal bl.a.:
1)
kende de for vejtransportsektoren relevante arbejdsmarkedsinstitutioners rolle og funktion (fagforeninger, samarbejdsudvalg, personalerepræsentanter, arbejdsinspektører osv.)
2)
kende arbejdsgivernes forpligtelser med hensyn til social sikring
3)
kende de regler, der gælder for arbejdskontrakter, der indgås med forskellige arbejdstagerkategorier i vejtransportvirksomheder (kontraktformer, parternes forpligtelser, arbejdsvilkår og arbejdstid, ferie med løn, aflønning, opsigelse af kontrakt osv.)
4)
kende bestemmelserne om køretid, hviletid og arbejdstid, særlig i ║forordning (EF) nr. 561/2006║, ║forordning (EØF) nr. 3821/85║, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF af 11. marts 2002 om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter(16) og direktiv 2006/22/EF samt de praktiske gennemførelsesbestemmelser til forordningerne
5)
kende bestemmelserne om grundlæggende kvalifikationer og efteruddannelse for erhvervschauffører, særlig dem, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/59/EF(17)om grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej
D. Skattelovgivning
Godskørsel og buskørsel
Ansøgeren skal bl.a. kende bestemmelserne om:
1)
momsbelægning af transportydelser
2)
vægtafgifter
3)
afgifter på visse køretøjer, der anvendes til vejgodstransport, samt de brugsafgifter, der opkræves ved benyttelse af visse infrastrukturanlæg
4)
indkomstskat.
E. Forretningsmæssig og økonomisk virksomhedsledelse
Godskørsel og buskørsel
Ansøgeren skal bl.a.:
1)
kende retsforskrifterne og de praktiske regler for anvendelse af check, veksler, egenveksler, kreditkort og andre betalingsmidler eller -måder
2)
kende de forskellige låneformer (banklån, remburs, kautionering, belåning af fast ejendom, leasing, leje, factoring osv.) samt de byrder og forpligtelser, de indebærer
3)
vide, hvad en status er, hvordan den ser ud, og hvordan den fortolkes
4)
kunne læse og fortolke en resultatopgørelse
5)
kunne foretage en analyse af virksomhedens finansielle og rentabilitetsmæssige situation, bl.a. på grundlag af finansielle nøgletal
6)
kunne lægge et budget
7)
kende de forskellige bestanddele af virksomhedens kostpris (faste omkostninger, variable omkostninger, driftsmidler, afskrivninger osv.) og kunne foretage beregninger pr. køretøj, pr. tilbagelagt kilometer, pr. tur eller pr. ton
8)
kunne udarbejde en skematisk fremstilling af hele personalets organisation inden for virksomheden, tilrettelægge arbejdsplaner osv.
9)
kende principperne for markedsanalyse (marketing), salgsfremstød for transportydelser, udarbejdelse af kundekartoteker, reklame, PR-virksomhed osv.
10)
kende de forskellige forsikringsformer, der er karakteristiske for vejtransport (ansvarsforsikring, personskadeforsikring, tingsskadeforsikring, rejsegodsforsikring) samt de garantier og forpligtelser, de indebærer
11)
kende de forskellige former for anvendelse af telematik på vejtransportområdet
Godskørsel
12)
kunne anvende reglerne om fakturering af godskørselsydelser samt kende betydningen og virkningerne af Incoterms
13)
kende de forskellige former for støtteerhverv inden for transport, deres betydning, deres opgaver og deres eventuelle retsstilling
Buskørsel
14)
kunne anvende reglerne for billetpriser og prisdannelse inden for offentlig og privat personbefordring
15)
kunne anvende reglerne om fakturering af buskørselsydelser.
F. Markedsadgang
Godskørsel og buskørsel
Ansøgeren skal bl.a.:
1)
kende de faglige regler for vejtransport for fremmed regning, for leje af erhvervskøretøjer, for underentreprise, herunder reglerne for den officielle organisering af erhvervet, adgangen til det, tilladelser til vejtransport inden og uden for Fællesskabets område samt reglerne vedrørende kontrol og sanktioner
2)
kende bestemmelserne om oprettelse af en vejtransportvirksomhed
3)
kende de forskellige dokumenter, der kræves til udførelse af vejtransportydelser, og være i stand til at indføre kontrolmetoder til sikring af, at der såvel i virksomhedens lokaler som i køretøjerne befinder sig de reglementerede dokumenter, der vedrører hver udført transport, bl.a. dokumenter vedrørende køretøjer, føreren, godset eller passagerernes bagage
Godskørsel
4)
kende reglerne om organiseringen af markedet for godskørsel, om speditionsfirmaer og logistik
5)
kende formaliteterne i forbindelse med grænsepassage, betydningen og rækkevidden af T-dokumenter og TIR-carnets samt de forpligtelser og det ansvar, der følger af at anvende dem
Buskørsel
6)
kende reglerne for organiseringen af markedet for buskørsel
7)
kende reglerne for oprettelse af busruter og være i stand til at udarbejde transportplaner.
G. Tekniske og driftsmæssige forhold
Godskørsel og buskørsel
Ansøgeren skal bl.a.:
1)
kende reglerne for køretøjers vægt og dimensioner i medlemsstaterne samt procedurerne for de særlige transporter, der ikke falder ind under disse regler
2)
alt efter virksomhedens behov kunne vælge passende køretøjer samt de dertil hørende bestanddele (chassis, motor, transmissionssystemer, bremsesystemer osv.)
3)
kende formaliteterne i forbindelse med godkendelse, indregistrering og syn af disse køretøjer
4)
kunne vurdere, hvilke foranstaltninger der skal træffes til bekæmpelse af luftforurening som følge af emissioner fra motorkøretøjer, samt til støjbekæmpelse
5)
kunne udarbejde periodiske vedligeholdelsesplaner for køretøjerne og deres udstyr
Godskørsel
6)
kende de forskellige former for håndterings- og læssegrej (bagsmække, containere, paller osv.) og kunne indføre metoder og instrukser vedrørende lastning og losning af gods (lastfordeling, stabling, fastgørelse, afstivning osv.)
7)
kende de forskellige teknikker for kombineret transport som huckepack og roll-on/roll-off
8)
kunne iværksætte procedurer med henblik på overholdelse af reglerne for transport af farligt gods og affald, bl.a. i medfør af Rådets direktiv 94/55/EF(18), Rådets direktiv 96/35/EF(19) og Rådets forordning (EF) nr. 259/93(20).
9)
kunne iværksætte procedurer til overholdelse af reglerne om transport af letfordærvelige levnedsmidler, især reglerne i medfør af traktaten om international transport af letfordærvelige levnedsmidler og om det særlige materiel, som skal bruges til sådanne transporter (ATP)
10)
kunne iværksætte procedurer til overholdelse af bestemmelserne om transport af levende dyr.
H. Trafiksikkerhed
Godskørsel og buskørsel
Ansøgeren skal bl.a.:
1)
kende de kvalifikationer, der kræves af det kørende personale (kørekort, sundhedsattester, duelighedsbeviser osv.)
2)
kunne træffe foranstaltninger til sikring af, at chaufførerne overholder gældende færdselsregler, forbud og trafikbegrænsninger i de forskellige medlemsstater (hastighedsbegrænsninger, forkørselsrettigheder, regler for standsning og parkering, lygteføring, vejskiltning osv.)
3)
kunne udarbejde instrukser til chaufførerne om kontrol af sikkerhedsbestemmelserne dels vedrørende transportmateriellets, udstyrets og ladningens tilstand, dels vedrørende forebyggende adfærd
4)
kunne indføre regler for, hvordan man skal forholde sig i ulykkestilfælde, og træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå gentagne ulykker eller grove overtrædelser
5)
kunne iværksætte procedurer for sikkerhedsmæssigt forsvarlig fastgørelse af godset og kende metoderne hertil
Buskørsel
6)
have alment kendskab til vejnettet i medlemsstaterne.
II. TILRETTELÆGGELSE AF PRØVEN
1. Medlemsstaterne afholder en obligatorisk skriftlig prøve, som de kan supplere med en mundtlig prøve, for at konstatere, om den, der søger vejtransporttilladelse, er i besiddelse af det kundskabsniveau, der forlanges i afsnit 1, inden for de deri nævnte emner, og navnlig om de kan anvende de relevante midler og teknikker og påtage sig de omhandlede ledende og koordinerende opgaver.
a) Den obligatoriske skriftlige prøve skal bestå af følgende to delprøver:
-
skriftlige spørgsmål i form af enten multiple choice-spørgsmål (fire mulige svar) eller spørgsmål, der skal besvares direkte, eller en kombination heraf
-
skriftlige opgaver/case studies.
Hver af de to delprøver skal have en varighed af mindst to timer.
b) Hvis der afholdes en mundtlig prøve, kan medlemsstaterne stille som en betingelse for at deltage i denne prøve, at ansøgeren har bestået den skriftlige prøve.
2. Hvis medlemsstaterne også afholder en mundtlig prøve, skal de for hver af de tre prøver fastsætte en vægtning af pointene, der ikke må være under 25 % og ikke over 40 % af det samlede antal point, der kan tildeles.
Hvis medlemsstaterne kun afholder en skriftlig prøve, skal de for hver prøve fastsætte en vægtning af pointene, der ikke må være under 40 % og ikke over 60 % af det samlede antal point, der kan tildeles.
3. Ved prøverne skal ansøgerne opnå et samlet gennemsnit på mindst 60 % af det samlede antal point, der kan tildeles, og ved hver prøve skal der opnås mindst 50 % af antallet af mulige point. En medlemsstat kan for en enkelt prøves vedkommende nedsætte kravet fra 50 % til 40 %.
BILAG II
DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB
(Svært, beigefarvet papir - format: DIN A4, syntetisk papir på 150 g/m2 eller mere)
(Tekst udarbejdet på det, de eller et af de officielle sprog i den udstedende medlemsstat)
................................................................................................................................................. skal herved attestere:
født den ……………………………………………………….. i ………………………………………………………………
har gennemført det kursus og bestået de prøver (år: ……………….; termin: ..............)(25), der som kræves for at opnå et bevis for faglige kvalifikationer inden for godskørsel / buskørsel(26) i henhold til forordning (EF) nr. …/… af ..…………….
Dette bevis udgør tilstrækkelig godtgørelse af faglige kvalifikationer, jf. artikel 20, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr... /2008 af ...[om fælles regler om betingelser for udøvelse af adgang til vejtransporterhvervet].
Udstedt i ……………………………………………..…, den …………………………………………………………………
Listen over overtrædelser, jf. artikel 6, stk. 2, litra a), er følgende:
1. a)Overskridelse af den maksimalt tilladte køretid for henholdsvis 6 døgn eller 14 døgn med 25 % eller mere
b)Overskridelse i den daglige arbejdstid af den maksimalt tilladte køretid med 50 % eller mere uden en pause eller sammenhængende hviletid på mindst 4,5 timer.
2.Der forefindes ingen fartskriver og/eller fartbegrænser, eller der anvendes en falsk anordning, der kan ændre kontrolapparatets og/eller fartbegrænserens registreringer, eller der er tale om forfalskning af diagramark eller data fra fartskriveren og/eller førerkortet.
3.Kørsel uden gyldigt bevis for teknisk kontrol eller med alvorlige defekter ved bl.a. køretøjets bremsesystem, styreapparat, hjul/dæk, affjedring eller chassis, der ville medføre en umiddelbar risiko for færdselssikkerheden og afstedkomme en afgørelse om immobilisering af køretøjet.
4.Kørsel med farligt gods, som det er forbudt at transportere, eller som transporteres uden de påkrævede angivelser eller markeringer på køretøjet.
5.Passagerbefordring eller godskørsel uden gyldigt kørekort eller udført af en virksomhed uden gyldig fællesskabstilladelse.
6.Kørsel med forfalsket førerkort, der ikke tilhører chaufføren, eller som er fremskaffet på grundlag af falske erklæringer eller forfalskede dokumenter.
7.Godskørsel, hvor den tilladte totalvægt overskrides med 20 % eller mere.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF (EUT L 102 af 11.4.2006, s. 35).
Rådets direktiv 94/55/EF af 21. november 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om transport af farligt gods ad vej (EFT L 319 af 12.12.1994, s. 7).
Rådets direktiv 96/35/EF af 3. juni 1996 om udpegelse af og faglige kvalifikationer for sikkerhedsrådgivere for transport med jernbane eller ad vej eller indre vandveje af farligt gods (EFT L 145 af 19.6.1996, s. 10).
Rådets forordning (EØF) nr. 259/93 af 1. februar 1993 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab (EFT L 30 af 6.2.1993, s. 1). Ophævet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 (EUT L 190 af 12.7.2006, s. 1).
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 21. maj 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel (omarbejdning) (KOM(2007)0265 - C6-0146/2007 - 2007/0099(COD))
- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0265),
- der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 71, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0146/2007),
- der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter(1),
- der henviser til skrivelse fra Retsudvalget af 20. november 2007 i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 80 a, stk. 3,
- der henviser til forretningsordenens artikel 80 a og 51,
- der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0038/2008),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret og tilpasset til henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 21. maj 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2008 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel (omarbejdning)
(1) Der skal foretages en række væsentlige ændringer i Rådets forordning (EØF) nr.881/92 af 26. marts 1992 om adgang til markedet for vejgodstransport i Fællesskabet, som udføres fra eller til en medlemsstats område eller gennem en eller flere medlemsstaters områder(5), i Rådets forordning (EØF) nr. 3118/93 af 25.oktober 1993 om betingelserne for transportvirksomheders adgang til at udføre intern vejgodstransport i en medlemsstat, hvor de ikke er hjemmehørende(6), og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/94/EF af 12. december 2006 om fælles regler for visse former for vejgodstransport(7). Af klarhedshensyn bør de to forordninger og direktivet omarbejdes.
(2) Indførelsen af en fælles transportpolitik indebærer bl.a. fastsættelse af fælles regler om adgang til markedet for international godskørsel på Fællesskabets område samt fastsættelse af betingelser for transportvirksomheders adgang til at udføre national godskørsel i en medlemsstat, hvor de ikke er hjemmehørende. Disse regler bør udformes på en måde, så de bidrager til et velfungerende indre marked på transportområdet.
(3) En sådan ensartet ordning for adgang til markedet indebærer ligeledes, at der indføres fri udveksling af tjenesteydelser gennem fjernelse af alle de begrænsninger for tjenesteydere, der er begrundet i de pågældendes nationalitet eller i det forhold, at de er etableret i en anden medlemsstat end den, hvor tjenesteydelsen skal leveres.
(4) For at sikre et sammenhængende regelsæt for international godskørsel i hele Fællesskabet, bør denne forordning gælde for al international godskørsel på Fællesskabets område. Godskørsel fra medlemsstaterne til tredjelande er stadig i vid udstrækning underkastet bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og de pågældende tredjelande. Derfor bør forordningen ikke gælde for den strækning, der tilbagelægges i den medlemsstat, hvor der sker læsning eller aflæsning, før der er indgået de nødvendige aftaler mellem Fællesskabet og de berørte tredjelande. Den bør dog gælde for transitmedlemsstaters område.
(5)Indgående eller udgående vejgodstransport som en del af en kombineret godskørsel falder ind under bestemmelserne i Rådets direktiv 92/106/EØF af 7. december 1992 om indførelse af fælles regler for visse former for kombineret godstransport mellem medlemsstaterne(8), og derfor falder kombineret jernbane/vejtransport og/eller vand/vejtransport i begge retninger ikke ind under definitionen på cabotagekørsel.
(6) Visse former for transport er i henhold til direktiv 2006/94/EF fritaget fra kravet omfællesskabstilladelse og andre former for transporttilladelse. Som led i den organisering af markedet, som fastsættes ved denne forordning, bør der for nogle af de pågældende former for transport på grund af deres særlige egenart bibeholdes en ordning med fritagelse for fællesskabstilladelsen og for enhver anden transporttilladelse.
(7) I henhold til direktiv 2006/94/EF er godskørsel med køretøjer med en størst tilladt totalvægt på mellem 3,5 tons og 6 tons fritaget for kravet om fællesskabstilladelse. Fællesskabsreglerne for gods- og buskørsel gælder imidlertid generelt for køretøjer på 3,5 tons og derover. Bestemmelserne i nærværende forordning bør derfor bringes i overensstemmelse med det almindelige anvendelsesområde for Fællesskabets regler for vejtransport, således at de kun indeholder en fritagelse for køretøjer med en størst tilladt totalvægt på under 3,5 tons.
(8) Til udførelse af international godskørsel bør der kræves en ikke-kontingenteret fællesskabstilladelse; Transportvirksomheder bør pålægges en forpligtelse til at opbevare en bekræftet kopi af fællesskabstilladelsen i hvert af deres køretøjer for at gøre det lettere for myndighederne at foretage en effektiv kontrol, især for myndigheder uden for den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret. I dette øjemed er det nødvendigt at fastlægge mere detaljerede specifikationer for fællesskabstilladelsens og de bekræftede kopiers format og andre kendetegn.
(9) Der bør fastsættes betingelser for udstedelse og tilbagekaldelse af fællesskabstilladelser samt fastlægges, hvilke former for transport de omfatter, hvor længe de er gyldige, og hvilke nærmere betingelser der gælder for deres brug.
(10) Der bør også udfærdiges en førerattest, så medlemsstaterne kan kontrollere, om førere fra tredjelande er lovligt beskæftiget af eller stillet til rådighed for den transportvirksomhed, der er ansvarlig for en given transport. Denne førerattest bør være forståelig for enhver, der udfører sådanne kontroller.
(11) Transportvirksomheder, der har en fællesskabstilladelse som omhandlet i denne forordning, og transportvirksomheder, som har ret til at udføre visse kategorier af international transport, bør haveadgang til at udføre national transport i en medlemsstat, hvor de ikke har hjemsted eller andet forretningssted.
(12) Tidligere blev der givet en tidsbegrænset tilladelse til sådanne nationale transporter. I praksis har det været vanskeligt at afgøre, hvilke transporter der var tilladt. Der er derfor brug for klare regler, der er lette at håndhæve. På lang sigt kan begrænsningerne i cabotagekørsel imidlertid ikke længere forsvares. De bør fuldstændig afskaffes, da disse begrænsninger ikke er i overensstemmelse med principperne for et indre marked uden grænser, hvor den frie bevægelighed for varer og tjenester er garanteret. Medlemsstaterne bør træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at bestemmelserne finder anvendelse på ensartet vis i hele EU.
(13) Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser(9) finder anvendelse, når en transportvirksomhed med henblik på cabotagekørsel udstationerer arbejdstagere, der har et ansættelsesforhold til virksomheden, i en anden medlemsstat end den, hvor de normalt er beskæftiget.
(14)Begrænsningerne med hensyn til antallet af og tidsrummet for udførelse af cabotagekørsler er en nødvendig, men midlertidig foranstaltning, som skal tilskynde medlemsstaterne til at harmonisere beskatnings- og arbejdsvilkårene mest muligt. De begrænsninger, der er fastsat i denne forordning, er derfor midlertidige og bør ophæves med virkning fra den 1. januar 2014.
(15)Nogle medlemsstater, der grænser op til hinanden, har stærke økonomiske forbindelser, der har eksisteret i mange år. Derfor bør sådanne medlemsstater have mulighed for at give nabomedlemsstaternes transportvirksomheder større adgang til cabotagekørsel.
(16) Medlemsstaterne bør yde hinanden gensidig bistand med henblik på tilfredsstillende anvendelse af denne forordning.
(17)Det bør være muligt at sikre, at tredjelandstransport, dvs. internationale transporter mellem to medlemsstater, som ikke omfatter den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret, ikke skaber en situation, hvor regulariteten, kontinuiteten og/eller systematikken resulterer i en markedsforvridning, fordi der anvendes beskæftigelses- og arbejdsvilkår, som er mindre fordelagtige end dem, der gælder i de to medlemsstater, imellem hvilke tredjelandstransporten foregår.
(18) De administrative formaliteter bør begrænses mest muligt, uden at den kontrol og de sanktioner, som kan sikre en korrekt anvendelse og effektiv håndhævelse af denne forordning, dog opgives. Med henblik herpå bør de eksisterende bestemmelser om inddragelse af fællesskabstilladelsen gøres klarere og styrkes. De nuværende bestemmelser bør tilpasses, så alvorlige overtrædelser▐, der begås i en anden medlemsstat end etableringsmedlemsstaten, kan straffes effektivt. Sanktionerne bør ikke være diskriminerende og bør stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed. Der bør være mulighed for at indbringe afgørelser ▐til prøvelse for en højere instans.
(19) Medlemsstaterne bør indføre alle alvorlige overtrædelser▐, der er begået af transportvirksomhederne, og som har medført sanktioner, i deres nationale register over transportvirksomheder.
(20) For at styrke og lette udvekslingen af oplysninger mellem de nationale myndigheder bør medlemsstaterne udveksle relevante oplysninger mellem de nationale kontaktpunkter, der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning(EF) nr. .../2008 af ... [om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet](10).
(21) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(11).
(22) Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at tilpasse bilag I og II til den tekniske udvikling og at fastlægge et harmoniseret standardfragtbrev. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser , skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.
(23) Af effektivitetshensyn bør de frister, som normalt gælder i forbindelse med forskriftsproceduren med kontrol, afkortes for så vidt angår vedtagelse af disse foranstaltninger
(24) Medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen af denne forordning, navnlig hvad angår sanktioner, som bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning.
(25) Målene for den påtænkte handling kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål -
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Kapitel I
Generelle bestemmelser
Artikel 1
Anvendelsesområde
1. Denne forordning gælder for international godskørsel for fremmed regning på de strækninger, der tilbagelægges på Fællesskabets område.
2. I forbindelse med transport fra en medlemsstat til et tredjeland og omvendt finder denne forordning anvendelse på to den strækning, der under transit tilbagelægges i en medlemsstat. Den finder ikke anvendelse på den strækning, der tilbagelægges på den medlemsstats område, hvor læsning eller aflæsning finder sted, før den nødvendige aftale mellem Fællesskabet og det pågældende tredjeland er indgået.
3. Indtil der er indgået aftaler mellem Fællesskabet og de pågældende tredjelande, jf.stk.2, berører denne forordning ikke:
a)
bestemmelser vedrørende den transport fra en medlemsstat til et tredjeland og omvendt, som henhører under bilaterale aftaler mellem en medlemsstat og de pågældende tredjelande
b)
bestemmelser vedrørende den transport fra en medlemsstat til et tredjeland og omvendt, som henhører under bilaterale aftaler mellem medlemsstater, og som enten i form af bilaterale tilladelser eller i form af en ordning med fri erhvervsudøvelse tillader, at læsning og aflæsning i en medlemsstat foretages af transportvirksomheder, der ikke er etableret i den pågældende medlemsstat.
Medlemsstaterne justerer dog de aftaler, der henvises til i første afsnit, litra a),med henblik på overholdelse af princippet om, at der ikke må ske forskelsbehandling af transportvirksomheder i Fællesskabet.
4. Forordningen finder anvendelse på cabotagekørsler.
5. Denne forordning finder ikke anvendelse på de følgende former for transport og kørsel uden last i forbindelse med sådan transport, eftersom de ikke er omfattet af fællesskabstilladelsesordningen:
a)
transport af postforsendelser som led i en forsyningspligtydelse
b)
transport af beskadigede køretøjer, der er ude af drift
c)
transport af gods med motorkøretøjer, hvis tilladte totalvægt inklusive påhængskøretøjer ikke overstiger 3,5 tons
d)
transport af gods med motorkøretøjer, såfremt nedenstående betingelser er opfyldt:
i)
det befordrede gods skal være virksomhedens ejendom eller være blevet solgt, købt, udlånt, udlejet eller lejet, fremstillet, udvundet, bearbejdet eller repareret af denne
ii)
transporten skal tjene til at bringe godset til virksomheden, at bringe det bort fra virksomheden, at flytte det enten inden for virksomhedens område eller uden for virksomhedens område til eget brug
iii)
motorkøretøjer, der anvendes til sådan transport, skal føres af virksomhedens eget personale
iv)
de køretøjer, der transporterer godset, skal tilhøre virksomheden eller være købt af denne på kredit eller være lejet, i sidstnævnte tilfælde forudsat at de opfylder betingelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/1/EF af 18. januar 2006 om anvendelse af udlejningskøretøjer uden fører til godstransport ad landevej(12).
v)
transporten må kun være en underordnet aktivitet i forhold til virksomhedens samlede aktiviteter
e)
transport af lægemidler, lægeligt apparatur og udstyr samt andre artikler, der er nødvendige i tilfælde af udrykning, særlig i tilfælde af naturkatastrofer.
Første afsnit, litra d), nr. iv), gælder ikke for anvendelse af et reservekøretøj i tilfælde, hvor det normalt anvendte køretøj er ude af drift for kortere tid.
6. Bestemmelserne i stk. 5 medfører ingen ændringer i de betingelser, på hvilke hver medlemsstat giver sine statsborgere tilladelse til de former for virksomhed, der omhandles i det pågældende stykke.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1)
"køretøj": et motorkøretøj, som er indregistreret i en medlemsstat, eller et sammenkoblet vogntog, hvoraf i det mindste motorkøretøjet er indregistreret i en medlemsstat, og som udelukkende er beregnet til godstransport
2)
"international transport":
a)
kørsel med et læsset køretøj, som kører fra en medlemsstat til en anden, med eller uden transit gennem en eller flere medlemsstater eller et eller flere tredjelande
b)
kørsel med et læsset køretøj fra en medlemsstat til et tredjeland og omvendt, med eller uden transit gennem en eller flere medlemsstater eller et eller flere tredjelande
c)
kørsel med et læsset køretøj mellem tredjelande med transit gennem en eller flere medlemsstaters område
d)
kørsel uden last i forbindelse med de former for transport, der er nævnt i litra a), b) og c)
3) "værtsmedlemsstat": en medlemsstat, hvor en transportvirksomhed udfører transport, ud over i den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret
4)
"ikke-hjemmehørende transportvirksomhed": en transportvirksomhed, der udfører transport i en værtsmedlemsstat
5)
"fører": enhver person, som fører køretøjet, selv for et kort tidsrum, eller som befordres i et køretøj som led i sine arbejdsopgaver for i givet fald at kunne føre køretøjet
6)
"cabotagekørsel": national transport for fremmed regning, der udføres i en begrænset periode i en værtsmedlemsstat, dvs. i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel III
7)
"alvorlig overtrædelse ▐af fællesskabslovgivningen om vejtransport": overtrædelser, der medfører, at vandelskravet ikke er opfyldt, jf. artikel 6, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. .../2008 [om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet]
8)
"tredjelandstransport": internationale transporter foretaget af en transportvirksomhed mellem to medlemsstater, som ikke omfatter den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret.
Kapitel II
International transport
Artikel 3
Princip
Til international transport kræves en fællesskabstilladelse og, såfremt føreren er statsborger i et tredjeland, en førerattest.
Artikel 4
Fællesskabstilladelse
1. Fællesskabstilladelsen udstedes i overensstemmelse med denne forordning af en medlemsstat til enhver transportvirksomhed, der udfører godskørsel for fremmed regning, og som:
a)
er etableret i en medlemsstat i overensstemmelse med Fællesskabets og medlemsstatens lovgivning
b)
i overensstemmelse med Fællesskabets og etableringsmedlemsstatens lovgivning om adgang til transporterhvervet har ret til at udføre international godskørsel i etableringsmedlemsstaten.
2. Fællesskabstilladelsen udstedes af de kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten for en periode på fem år og kan fornyes. Fællesskabstilladelser og bekræftede kopier, der er udstedt inden denne forordnings anvendelsesdato, forbliver gyldige indtil udløbsdatoen.
3. Etableringsmedlemsstaten overdrager indehaveren originaleksemplaret af fællesskabstilladelsen, som skal opbevares af transportvirksomheden, samt et antal bekræftede kopier svarende til antallet af køretøjer, som indehaveren af fællesskabstilladelsen råder over som ejer eller på et andet grundlag, navnlig i kraft af en afbetalingsaftale eller en leje- eller leasingkontrakt.
4. Fællesskabstilladelsen og de bekræftede kopier skal være i overensstemmelse med modellen i bilag I, der endvidere fastsætter betingelserne for anvendelsen af fællesskabstilladelsen.
Kommissionen tilpasser bilag I til den tekniske udvikling. Da disse foranstaltninger har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, skal de vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 16, stk. 2.
5. Fællesskabstilladelsen og de bekræftede kopier forsynes med den udstedende myndigheds stempel eller segl samt en skal underskrift og et serienummer. Fællesskabstilladelsens og de bekræftede kopiers serienumre skal indføres i det nationale elektroniske register over transportvirksomheder, jf. artikel 15 i forordning (EF) nr. .../2008 [om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet], blandt oplysningerne om transportvirksomheden.
6. Fællesskabstilladelsen udstedes til transportvirksomheden. Transportvirksomheden kan ikke overdrage den til tredjemand. En bekræftet kopi af fællesskabstilladelsen skal opbevares i hvert af transportvirksomhedens køretøjer og forevises kontrolpersonalet på forlangende.
Hvis det drejer sig om et sammenkoblet vogntog, skal den bekræftede kopi følge motorkøretøjet. Den skal omfatte det sammenkoblede vogntog, også selv om påhængs- eller sættevognen ikke er indregistreret eller godkendt til kørsel i tilladelsesindehaverens navn eller er indregistreret eller godkendt til kørsel i en anden stat.
Artikel 5
Førerattest
1. Førerattesten udstedes af en medlemsstat i overensstemmelse med denne artikel til en transportvirksomhed, som:
a)
er indehaver af en fællesskabstilladelse
b)
lovligt beskæftiger førere, der er statsborgere i et tredjeland, i den pågældende medlemsstat eller lovligt benytter førere, der er statsborgere i et tredjeland, og som er stillet til virksomhedens rådighed i henhold til de betingelser for beskæftigelse og erhvervsmæssig uddannelse af førere, der i denne medlemsstat er fastsat
i)
i love og administrative bestemmelser, og efter omstændighederne
ii)
i kollektive aftaler, efter de regler der gælder i denne medlemsstat.
2. Førerattesten udstedes af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret, på anmodning af indehaveren af fællesskabstilladelsen for hver fører, der er statsborger i et tredjeland, og som er lovligt beskæftiget eller lovligt stillet til rådighed for indehaveren. Hver enkelt førerattest attesterer, at den deri nævnte fører er beskæftiget på de i stk. 1 fastsatte betingelser.
3. Førerattesten skal være i overensstemmelse med modellen i bilag II.
4. Kommissionen tilpasser bilag II til den tekniske udvikling. Da disse foranstaltninger har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, skal de vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 16, stk. 2.
5. Førerattesten skal forsynes med den udstedende myndigheds stempel eller segl samt en original underskrift og et serienummer. Førerattestens serienummer skal indføres i det nationale elektroniske register over transportvirksomheder, jf. artikel 15 i forordning (EF) nr. .../2008 [om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet], blandt oplysningerne om den transportvirksomhed, der stiller førerattesten til rådighed for den i attesten anførte fører.
6. Førerattesten tilhører transportvirksomheden, som stiller den til rådighed for den deri anførte fører, når føreren fører et køretøj, der foretager transport i henhold til en fællesskabstilladelse, der er udstedt til den pågældende transportvirksomhed. En bekræftet kopi af førerattesten udstedt af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret, opbevares i transportvirksomhedens lokaler. Førerattesten skal på forlangende forevises kontrolpersonalet.
7. Førerattesten udstedes for en periode, der fastsættes af udstedelsesmedlemsstaten, med en gyldighed på højst fem år. Førerattester, der er udstedt inden denne forordnings anvendelsesdato, forbliver gyldige indtil udløbsdatoen.
Førerattesten er kun gyldig så længe de betingelser, i henhold til hvilke den blev udstedt, stadig er opfyldt. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at attesten øjeblikkeligt returneres af transportvirksomheden til den udstedende myndighed, hvis disse betingelser ikke længere foreligger.
Artikel 6
Kontrol
1. I forbindelse med indgivelse af ansøgning om fællesskabstilladelse og højst fem år efter udstedelse af tilladelsen samt herefter mindst hvert femte år kontrollerer de kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten, om transportvirksomheden opfylder eller stadig opfylder betingelserne i artikel 4, stk. 1.
2. De kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten kontrollerer regelmæssigt, om de i artikel 5, stk. 1, nævnte betingelser for udstedelse af førerattesten stadig er opfyldt, idet de hvert år kontrollerer mindst 20 % af de gyldige attester, som er udstedt i denne medlemsstat.
Artikel 7
Afslag på ansøgning om fællesskabstilladelse og førerattest samt tilbagekaldelse
1. Hvis betingelserne i artikel 4, stk. 1, eller artikel 5, stk. 1, ikke er opfyldt, giver etableringsmedlemsstatens kompetente myndigheder et begrundet afslag på udstedelse eller fornyelse af fællesskabstilladelsen eller førerattesten.
2. De kompetente myndigheder tilbagekalder fællesskabstilladelsen eller førerattesten, hvis indehaveren:
a)
ikke længere opfylder betingelserne i artikel 4, stk.1, eller artikel 5, stk. 1, eller
b)
har afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med en ansøgning om fællesskabstilladelse eller førerattest.
Artikel 8
Tredjelandstransport og udstationering
Når en godstransportvirksomhed regelmæssigt, løbende og/eller systematisk foretager tredjelandstransport mellem to medlemsstater, kan en af værtsmedlemsstaterne anmode om anvendelse af de arbejds- og beskæftigelsesvilkår, der er omhandlet i artikel 10.
Kapitel III
Cabotagekørsel
Artikel 9
Princip
1. Enhver transportvirksomhed, der udfører godskørsel for fremmed regning, som er indehaver af en fællesskabstilladelse, og hvis fører, såfremt han er statsborger i et tredjeland, er i besiddelse af en førerattest, har adgang til på de betingelser, der er fastsat i, dette kapitel, at udføre cabotagekørsel.
2. Transportvirksomheder, som beskrevet i stk. 1, har adgang til at udføre op til tre cabotagekørsler med samme køretøj i tilslutning til en international transport fra en anden medlemsstat eller fra et tredjeland til værtsmedlemsstaten, efter at de varer, der blev transporteret ved den indgående internationale transport, er leveret. Det er ikke en forudsætning for at opnå tilladelse til sådanne cabotagekørsler, at alle varer er aflæsset. Den sidste aflæsning af en last som led i cabotagekørsler, før værtsmedlemsstaten forlades, skal finde sted inden for syv dage efter den sidste aflæsning i værtsmedlemsstaten som led i den indgående internationale transport.
3. Cabotagekørsler kan også udføres i en medlemsstat, som skal passeres efter aflæsning i modtagermedlemsstaten under en international transport, på betingelse af at den korteste returrute forløber igennem den pågældende medlemsstat og tilbagelægges inden for en frist på syv dage efter aflæsningen i modtagermedlemsstaten.
4. Begrænsningerne med hensyn til antallet af og tidsrummet for udførelse af cabotagekørsler ophæves gradvis. To år efter denne forordnings ikrafttræden forhøjes antallet af de i stk. 2 omhandlede cabotagekørsler til syv. Den 1. januar 2014 ophæves alle begrænsninger med hensyn til antallet af og tidsrummet for udførelse af cabotagekørsler.
5. National godskørsel, der udføres i værtsmedlemsstaten af en ikke-hjemmehørende transportvirksomhed, anses kun for at være i overensstemmelse med denne forordning, hvis transportvirksomheden kan forelægge klart bevis for den internationale transport, der er grunden til, at køretøjet er kommet til værtsmedlemsstaten, samt bevis for hver efterfølgende cabotagekørsel, der er udført der.
Et sådant bevis skal ▐omfatte følgende oplysninger om hver transport:
a)
afsenderens navn, adresse og underskrift
b)
transportvirksomhedens navn, adresse og underskrift
c)
modtagerens navn og adresse samt – efter at varerne er leveret - modtagerens underskrift og datoen for leveringen
d)
sted og dato for overtagelsen af varerne samt det sted, hvor varerne skal leveres
e)
den almindeligt benyttede betegnelse for varerne og emballeringsmetoden samt, hvis der er tale om farligt gods, en alment anerkendt beskrivelse af varerne samt antallet af pakker og særlig mærkning og særlige numre på pakkerne
f)
varernes bruttovægt eller mængden af varer udtrykt på anden vis
g)
motorkøretøjets og påhængsvognens nummerplader.
Fragtbrevet eller et hvilket som helst andet transportdokument kan bruges til dette formål.
6. Medlemsstaterne kræver ikke supplerende specifikke dokumenter eller overlappende dokumenter som dokumentation for, at betingelserne i stk. 5 er opfyldt. Senest den 1. januar 2010 fastlægger Kommissionen efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 16, stk. 2, et harmoniseret standardfragtbrev, der skal være gyldigt i hele Den Europæiske Union i forbindelse med international transport, national transport og cabotagetransport. Medlemsstaterne og Kommissionen forpligter sig til at sikre, at bestemmelserne i andre aftaler med tredjelande tilnærmes bestemmelserne i denne forordning.
7. Enhver transportvirksomhed, der i etableringsmedlemsstaten efter lovgivningen i denne stat har ret til at udføre godskørsel for fremmed regning som fastsat i artikel 1, stk. 5, litra a), b) og c), har på de betingelser, der er fastsat i nærværende kapitel, alt efter det enkelte tilfælde, adgang til at udføre cabotagekørsel af samme art eller cabotagekørsel med køretøjer af samme kategori.
8. Der gælder ingen restriktioner for adgang til cabotagekørsel som led i transport som omhandlet i artikel 1, stk. 5.
9. Enhver virksomhed, der i etableringsmedlemsstaten efter lovgivningen i denne stat har ret til at udføre godskørsel for egen regning som defineret i artikel 1, stk.5,, har adgang til at udføre cabotagekørsel for egen regning.
10. Bestemmelserne i denne forordning er ikke til hinder for, at en medlemsstat giver godstransportvirksomhederne i en eller flere andre medlemsstater tilladelse til at foretage cabotagekørsler, hvis antal er ubegrænset eller overstiger det antal, der er fastsat i stk. 2, på sit område inden for en frist for den sidste aflæsning, som er ubegrænset eller overstiger den frist, der er fastsat i stk. 2. De tilladelser, der er udstedt forud for denne forordnings ikrafttræden, forbliver gyldige. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de eksisterende tilladelser og de tilladelser, de udsteder efter denne forordnings ikrafttræden.
11. Indgående eller udgående vejgodstransport som en del af en kombineret godskørsel i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 92/106/EØF falder ikke ind under definitionen på cabotagekørsel.
Artikel 10
Regler for cabotagekørsel
1. Udførelsen af cabotagekørsel er, medmindre der i de fællesskabsretlige regler er truffet bestemmelse om noget andet, undergivet værtsmedlemsstatens love og administrative bestemmelser inden for følgende områder:
a)
betingelser gældende for transportkontrakter
b)
køretøjernes vægt og dimensioner
c)
forskrifter vedrørende transport af visse kategorier gods, navnlig farligt gods, letfordærvelige levnedsmidler og levende dyr
d) ▐køre- og hviletid
e)
merværdiafgift (moms) på transportydelser
f)
f) udstationering i overensstemmelse med direktiv 96/71/EF.
Vægt og dimensioner nævnt i første afsnit, litra b), kan efter omstændighederne overstige dem, der er gældende i den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret, men de kan under ingen omstændigheder overstige de begrænsninger, som værtsmedlemsstaten har fastsat for national trafik, eller de tekniske egenskaber, der fremgår af de beviser, som er omhandlet i artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 96/53/EF af 25. juli 1996 om fastsættelse af de største tilladte dimensioner i national og international trafik og største tilladte vægt i international trafik for visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet(13).
2. De love og administrative bestemmelser, der henvises til i stk. 1, skal finde anvendelse på ikke-hjemmehørende transportvirksomheder på samme betingelser som dem, der gælder for de i medlemsstaten hjemmehørende virksomheder, for at forhindre forskelsbehandling som følge af nationalitet eller etableringssted.
Kapitel IV
Gensidig bistand, beskyttelsesforanstaltninger og sanktioner
Artikel 11
Gensidig bistand
Medlemsstaterne bistår hinanden i anvendelsen af denne forordning og kontrollen dermed. De udveksler oplysninger via de nationale kontaktpunkter, der er oprettet i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. .../2008 [om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet].
Artikel 12
Beskyttelsesforanstaltninger
1.Efter ophævelsen af begrænsningerne i artikel 9, stk. 3, kan enhver medlemsstat i tilfælde af alvorlige forstyrrelser af markedet for intern transport inden for et bestemt geografisk område, som skyldes cabotagekørsel, eller som forværres deraf, forelægge sagen for Kommissionen med henblik på vedtagelse af beskyttelsesforanstaltninger, idet medlemsstaten meddeler Kommissionen de nødvendige oplysninger, samt hvilke foranstaltninger den påtænker at træffe over for de hjemmehørende transportvirksomheder.
2. I stk.1 forstås ved
-
"alvorlige forstyrrelser af markedet for intern transport inden for et bestemt geografisk område": at der på dette marked opstår problemer, der er specifikke for dette marked, og som medfører et alvorligt og tilsyneladende vedvarende udbudsoverskud i forhold til efterspørgslen, hvilket indebærer en trussel for mange vejtransportvirksomheders økonomiske ligevægt og overlevelsesevne
-
"geografisk område": et område, som omfatter en del af eller hele en medlemsstats område, eller som udstrækker sig over en del af andre medlemsstaters område eller hele deres område.
3.Kommissionen undersøger situationen på grundlag af bl.a. de seneste kvartalsoplysninger, der er omhandlet i artikel 5 i Rådets forordning (EØF) nr. 3916/90 af 21. december 1990 om de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af krise på markedet for vejgodstransport(14), og træffer efter høring af det rådgivende udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 5 i nævnte forordning, inden for en frist på en måned efter modtagelsen af medlemsstatens anmodning afgørelse om, hvorvidt der er grundlag for at træffe beskyttelsesforanstaltninger, og vedtager dem i bekræftende fald. Disse foranstaltninger kan gå så vidt som til midlertidigt at udelukke det pågældende område fra nærværende forordnings anvendelsesområde. Gyldighedsperioden for de foranstaltninger, der træffes i medfør af denne artikel, er højst seks måneder, og den kan forlænges én gang inden for denne periode. Kommissionen underretter straks medlemsstaterne og Rådet om enhver afgørelse, der træffes i henhold til dette stykke.
4.Hvis Kommissionen beslutter at træffe beskyttelsesforanstaltninger vedrørende en eller flere medlemsstater, skal de pågældende medlemsstaters kompetente myndigheder træffe foranstaltninger af tilsvarende omfang over for de hjemmehørende transportvirksomheder og underrette Kommissionen herom. Sidstnævnte foranstaltninger anvendes senest fra samme dato som de beskyttelsesforanstaltninger, som Kommissionen træffer beslutning om.
5.Hver medlemsstat kan forelægge den i stk. 3 nævnte kommissionsafgørelse for Rådet inden for en frist på 30 dage efter datoen for meddelelsen af denne. Rådet kan med kvalificeret flertal træffe en anden afgørelse inden for en frist på 30 dage fra den dato, hvor det får sagen forelagt af en medlemsstat, eller, hvis det får sagen forelagt af flere medlemsstater, fra den dato, hvor det får den forelagt første gang.
De i stk. 3 fastsatte tidsbegrænsninger gælder for Rådets afgørelse. De kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater skal træffe foranstaltninger af tilsvarende omfang over for de hjemmehørende transportvirksomheder og underrette Kommissionen herom. Hvis Rådet ikke træffer afgørelse inden for den frist, der er nævnt i første afsnit, bliver Kommissionens afgørelse endelig.
6.Hvis Kommissionen finder, at de i stk. 3 omhandlede foranstaltninger skal videreføres, forelægger den et forslag for Rådet, som træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Artikel 13
Sanktioner fra etableringsmedlemsstatens side
1. Hvis der i en medlemsstat begås eller konstateres en alvorlig overtrædelse ▐af fællesskabslovgivningen om vejtransport, udsteder de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor den transportvirksomhed, der har begået overtrædelsen, er etableret, en advarsel og kan bl.a. pålægge følgende administrative sanktioner:
a)
tidsbegrænset eller varig tilbagekaldelse af visse eller alle bekræftede kopier af fællesskabstilladelsen
b)
tidsbegrænset eller varig tilbagekaldelse af fællesskabstilladelsen
c)
c) bøder.
Sanktionerne fastsættes, når der er truffet endelig afgørelse, og virksomheden har udnyttet alle retlige muligheder for anke, under hensyn til grovheden af overtrædelsen▐, indehaveren af fællesskabstilladelsen har begået, samt under hensyn til, hvor mange bekræftede kopier af tilladelsen vedkommende råder over i alt med henblik på sin internationale transport.
2. Hvis en transportvirksomhed begår en alvorlig overtrædelse ▐med hensyn til enhver form for misbrug af førerattester, skal de kompetente myndigheder i den pågældende transportvirksomheds etableringsmedlemsstat pålægge passende sanktioner, såsom:
a)
suspendere udstedelse af førerattester
b)
tilbagekalde førerattester
c)
gøre udstedelse af førerattester betinget af yderligere betingelser for at forhindre misbrug
d)
varigt eller for en tidsbegrænset periode tilbagekalde visse eller alle bekræftede kopier af fællesskabstilladelsen
e)
varigt eller for en tidsbegrænset periode tilbagekalde fællesskabstilladelsen
f)
f)bøder.
Sanktionerne fastsættes under hensyn til, hvor alvorlig en overtrædelse indehaveren af fællesskabstilladelsen har begået.
3. Såfremt der er konstateret en alvorlig overtrædelse i de i artikel 14, stk. 1, anførte tilfælde, afgør de kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten, hvilken sanktion den pågældende transportvirksomhed skal pålægges. Sanktionerne kan variere fra en advarsel til en tidsbegrænset eller varig tilbagekaldelse af fællesskabstilladelsen. De underretter hurtigst muligt og senest tre måneder efter at have fået kendskab til overtrædelsen de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor overtrædelserne er konstateret, om, hvilke af sanktionerne i nærværende artikels stk. 1 og 2 der er pålagt.
Hvis det ikke har været muligt at pålægge sanktioner, giver de en begrundelse herfor.
4. Af afgørelsen om en tidsbegrænset tilbagekaldelse af et dokument (fællesskabstilladelse, førerattest, bekræftede kopier) skal følgende fremgå:
a)
tidsrummet for den tidsbegrænsede tilbagekaldelse
b)
betingelserne for ophævelse af den tidsbegrænsede tilbagekaldelse
c)
de tilfælde hvor fællesskabstilladelsen skal inddrages fuldstændigt, fordi de i litra b) fastsatte betingelser ikke er blevet opfyldt i løbet af den i litra a) fastsatte periode.
5. De kompetente myndigheder skal tage hensyn til , om der allerede er pålagt sanktioner i den medlemsstat, hvor overtrædelserne er konstateret, og sikre sig, at de sanktioner, der pålægges den pågældende transportvirksomhed, samlet set står i et rimeligt forhold til den eller de overtrædelser, der ligger til grund for sanktionerne.
6. De kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret, kan også i henhold til national lovgivning anlægge sag mod den pågældende transportvirksomhed ved en kompetent national retsinstans. De underretter værtsmedlemsstatens kompetente myndighed om beslutninger herom.
7. Medlemsstaterne sikrer, at transportvirksomhederne har adgang til at indbringe administrative sanktioner, der pålægges dem i henhold til denne artikel, til prøvelse for en højere instans.
Artikel 14
Sanktioner fra værtsmedlemsstatens side
1. Hvis de kompetente myndigheder i en medlemsstat har kendskab til, at en ikke-hjemmehørende transportvirksomhed har begået en alvorlig overtrædelse ▐af denne forordning eller af fællesskabslovgivningen om vejtransport, sender den medlemsstat, 1 hvor overtrædelserne er konstateret, hurtigst muligt og senest en måned fra den dato, hvor den endelige afgørelse blev truffet, efter at alle de retlige muligheder for anke, som er tilgængelige for den transportvirksomhed, som er blevet pålagt sanktioner, er blevet udnyttet, følgende oplysninger til de kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten:
a)
en beskrivelse af overtrædelsen samt dato og klokkeslæt for overtrædelsen
b)
hvilken kategori overtrædelsen tilhører samt overtrædelsens art og grovhed
c)
de pålagte sanktioner og de gennemførte sanktioner.
De kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten kan anmode etableringsmedlemsstatens kompetente myndigheder om at iværksætte administrative sanktioner i henhold til artikel 13.
2. Værtsmedlemsstatens kompetente myndigheder kan, uden at det berører en eventuel strafferetlig forfølgning, iværksætte sanktioner over for de ikke-hjemmehørende transportvirksomheder, som i forbindelse med cabotagekørsel på denne medlemsstats område har gjort sig skyldige i overtrædelse af denne forordning eller af national lovgivning eller fællesskabslovgivning om vejtransport. Myndighederne iværksætter disse sanktioner på et ikke-diskriminerende grundlag. Disse sanktioner kan bl.a. bestå i en advarsel eller ved en alvorlig overtrædelse ▐i et midlertidigt forbud mod cabotagekørsel på den værtsmedlemsstats område, hvor overtrædelsen er begået.
3. Medlemsstaterne sikrer, at transportvirksomhederne har adgang til at indbringe alle administrative sanktioner, der pålægges dem i henhold til denne artikel til prøvelse for en højere instans.
Artikel 15
Indførelse i nationalt register
Medlemsstaterne sørger for, at alvorlige overtrædelser ▐af fællesskabslovgivningen om vejtransport, der er begået af transportvirksomheder etableret på deres område, og som har ført til pålæggelse af sanktioner i en medlemsstat, registreres, når der er truffet endelig afgørelse, og transportvirksomheden har udnyttet alle retlige muligheder for anke, sammen med de pålagte sanktioner i det nationale register over transportvirksomheder, der er oprettet i henhold til artikel 15 i forordning (EF) nr. .../2008 [om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet]. Oplysninger i registeret om en tidsbegrænset eller varig tilbagekaldelse af en fællesskabstilladelse skal opbevares i databasen i mindst to år.
Kapitel V
Anvendelsesforanstaltninger
Artikel 16
Udvalg
1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 18, stk. 1, i Rådets forordning(EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport(15).
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk.1-4, artikel 5a, stk.5, litra b), og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Perioden i artikel 5a, stk. 3, litra c), og artikel 5a, stk. 4, litra b) og e), i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til en måned.
Artikel 17
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og træffer alle fornødne foranstaltninger for at sikre, at gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest ...(16) Kommissionen meddelelse om disse foranstaltninger, og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne.
Medlemsstaterne sikrer, at alle sådanne foranstaltninger gennemføres uden forskelsbehandling på grund af transportvirksomhedens nationalitet eller hjemsted.
Artikel 18
Rapportering
1. Senest den 31. januar hvert år underretter medlemsstaterne Kommissionen om antallet af transportvirksomheder, der var indehavere af en fællesskabstilladelse pr. 31.december det foregående år, og om antallet af bekræftede kopier, der svarer til antallet af køretøjer, som er i brug på det pågældende tidspunkt.
2. Medlemsstaterne underretter også Kommissionen om antallet af førerattester, der er udstedt i det foregående kalenderår, samt om antallet af førerattester, der var i brug pr. 31.december samme år.
Kapitel VI
Afsluttende bestemmelser
Artikel 19
Ophævelse
Forordning (EØF) nr. 881/92, forordning (EØF) nr. 3118/93 og direktiv 2006/94/EF ophæves.
Henvisninger til de ophævede forordninger og det ophævede direktiv betragtes som henvisninger til nærværende forordning og skal læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag III.
Artikel 20
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2009.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i ║
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
BILAG I
DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB
(a)
(Lyseblåt syntetisk papir, mindst 150g/m2, format: DIN A4)
(Tilladelsens side 1)
Teksten er affattet på det/de/et af de officielle sprog i den medlemsstat, der udsteder tilladelsen)
Stat, der udsteder tilladelsen
Landets nationalitetsbetegnelse1 Den kompetente myndighed eller det kompetente organ
TILLADELSE NR. …
BEKRÆFTET KOPI NR.
til international godskørsel for fremmed regning
Denne tilladelse berettiger2..........................……………………………………….........….............
til på alle transportforbindelser, for så vidt angår den strækning, der tilbagelægges på Fællesskabets område, at udføre international godskørsel for fremmed regning som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2008 af ... [om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel]3 og i de almindelige bestemmelser i denne tilladelse.
Denne tilladelse gælder fra den ………………....…til den ………….……………………............
Udstedt i …………………………………………., den ………………………................……….
(4)
………………………………………….4
__________________
1 Landets nationalitetsbetegnelser: (B) Belgien, (BG) Bulgarien, (CZ) Den Tjekkiske Republik, (DK)Danmark, (D) Tyskland, (EST) Estland, (IRL) Irland, (GR) Grækenland, (E) Spanien, (F) Frankrig, (I) Italien, (CY) Cypern, (LV) Letland, (LT) Litauen, (L) Luxembourg, (H) Ungarn, (MT) Malta, (NL) Nederlandene, (A)Østrig, (PL) Polen, (P) Portugal, (RO) Rumænien, (SLO) Slovenien, (SK) Slovakiet, (FIN) Finland, (S) Sverige, (UK) Det Forenede Kongerige.
2 Transportvirksomhedens fulde navn eller firmanavn samt fuldstændige adresse.
(3)
3 EUT L ...
(4)
4 Den udstedende myndigheds eller det udstedende organs underskrift og stempel.
(b)
(Tilladelsens side 2)
(Teksten er affattet på det/de/et af de officielle sprog i den medlemsstat, der udsteder tilladelsen)
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Denne tilladelse er udstedt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2008 [om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel].
Den giver ret til på alle transportforbindelser for så vidt angår den strækning, der tilbagelægges på Fællesskabets område, og eventuelt på de betingelser, der stilles i tilladelsen, at udføre international godskørsel for fremmed regning:
-
fra en medlemsstat til en anden medlemsstat, med eller uden transit gennem en eller flere medlemsstater eller et eller flere tredjelande
-
fra en medlemsstat til et tredjeland og omvendt, med eller uden transit gennem en eller flere medlemsstater eller et eller flere tredjelande
-
fra et tredjeland til et andet tredjeland med transit gennem en eller flere medlemsstater
samt til kørsel uden last i forbindelse med denne transport.
I forbindelse med transport fra en medlemsstat til et tredjeland og omvendt gælder denne tilladelse for den strækning, der tilbagelægges i Fællesskabet. Den gælder først i den medlemsstat, hvor læsning eller aflæsning finder sted, når der er indgået den nødvendige aftale mellem Fællesskabet og det pågældende tredjeland i overensstemmelse med forordning (EF) nr. .../2008 [om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel].
Tilladelsen er personlig og kan ikke overdrages.
Den kan tilbagekaldes af den kompetente myndighed i den medlemsstat, der har udstedt den, hvis indehaveren f.eks.:
-
har undladt at opfylde alle de betingelser, der er knyttet til benyttelsen af tilladelsen
-
har afgivet unøjagtige urigtige oplysninger vedrørende de data, der var nødvendige for udstedelsen eller forlængelsen af tilladelsen.
Originaleksemplaret af tilladelsen skal opbevares af transportvirksomheden.
En bekræftet kopi af tilladelsen skal medføres i køretøjet1. Hvis det drejer sig om et sammenkoblet vogntog, skal tilladelsen følge motorkøretøjet. Den gælder for det sammenkoblede vogntog, også selv om påhængs- eller sættevognen ikke er indregistreret eller godkendt til kørsel i tilladelsesindehaverens navn eller er indregistreret eller godkendt til kørsel i en anden stat.
Tilladelsen skal på forlangende forevises kontrolpersonalet.
Indehaveren skal på hver medlemsstats område overholde de der gældende love og administrative bestemmelser, navnlig transportbestemmelser og færdselsregler.
__________________
1 Ved "køretøj" forstås et motorkøretøj, som er indregistreret i en medlemsstat, eller et sammenkoblet vogntog, hvoraf i det mindste motorkøretøjet er indregistreret i en medlemsstat, og som udelukkende er beregnet til godstransport.
BILAG II
DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB
(a)
(Lyserød – format DIN A4; syntetisk papir, mindst 150g/m2 )
(Attestens side 1)
(Teksten er affattet på det/de/et af de officielle sprog i den medlemsstat, der udsteder attesten)
Medlemsstat, der udsteder attesten
Nationalitetsbetegnelse1
Den kompetente myndighed eller det kompetente organ
FØRERATTEST NR …….
til godskørsel for fremmed regning i henhold til fællesskabstilladelse
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2008 [om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel]2)
udstedt den: ……………………………………… i …………….……………………........……..
CPR-nummer eller tilsvarende: ………………………………………………………………..…..
er beskæftiget i overensstemmelse med de love og administrative bestemmelser og i givet fald, efter de regler der gælder i nedennævnte medlemsstat, kollektive aftaler om betingelserne for beskæftigelse og erhvervsmæssig uddannelse af førere, der gælder i denne medlemsstat, med henblik på at udføre vejtransport i den pågældende medlemsstat:
Attesten er gyldig fra …………….…………………….til………………………………………...
Udstedt i ………………………..............……, den …...............................................……………..
.............………………..………………………………5
__________________
1 Landets nationalitetsbetegnelser: (B) Belgien, (BG) Bulgarien, (CZ) Den Tjekkiske Republik, (DK)Danmark, (D) Tyskland, (EST) Estland, (IRL) Irland, (GR) Grækenland, (E) Spanien, (F) Frankrig, (I) Italien, (CY) Cypern, (LV) Letland, (LT) Litauen, (L) Luxembourg, (H) Ungarn, (MT) Malta, (NL) Nederlandene, (A)Østrig, (PL) Polen, (P) Portugal, (RO) Rumænien, (SLO) Slovenien, (SK) Slovakiet, (FIN) Finland, (S) Sverige, (UK) Det Forenede Kongerige.
2 EUT L ...
3 Transportvirksomhedens navn eller firmanavn og fuldstændige adresse.
4 Etableringsmedlemsstatens navn.
5 Underskrift og stempel for Den kompetente myndighed eller det kompetente organ Den udstedende myndigheds eller organsunderskrift og stempel, der udsteder attesten.
(Attestens side 2)
(Teksten er affattet på det/de/et af de officielle sprog i den medlemsstat, der udsteder attesten)
GENERELLE BESTEMMELSER
Denne attest er udstedt i henhold til ║ forordning (EF) nr. .../2008 [om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel].
Den attesterer, at den i attesten nævnte fører er beskæftiget i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats love og administrative bestemmelser og i givet fald kollektive aftaler, efter de regler, der gælder i den medlemsstat, der er anført på attesten, om betingelserne for beskæftigelse og erhvervsmæssig uddannelse af førere med henblik på at udføre vejtransport dér.
Førerattesten tilhører den transportvirksomhed, som stiller den til rådighed for den i attesten nævnte fører, når denne fører et køretøj1, der foretager transport i henhold til en fællesskabstilladelse, som er udstedt til den pågældende transportvirksomhed. Førerattesten kan ikke overdrages. Førerattesten er kun gyldig, så længe de betingelser, i henhold til hvilken den er udstedt, er opfyldt, og skal øjeblikkelig returneres af transportvirksomheden til de udstedende myndigheder, hvis disse betingelser ikke længere er opfyldt.
Den kan tilbagekaldes af den kompetente myndighed i udstedelsesmedlemsstaten, hvis indehaveren f.eks.:
-
har undladt at opfylde alle de betingelser, der er knyttet til benyttelsen af attesten
-
har afgivet urigtige oplysninger vedrørende de data, der var nødvendige for udstedelsen eller forlængelsen af attesten.
En bekræftet kopi af attesten skal opbevares af transportvirksomheden.
Originalattesten skal medføres i køretøjet og skal forevises af føreren på forlangende af kontrolpersonalet.
_____________________
1 Ved "køretøj" forstås et motorkøretøj, som er indregistreret i en medlemsstat, eller et sammenkoblet vogntog, hvoraf i det mindste motorkøretøjet er indregistreret i en medlemsstat, og som udelukkende er beregnet til godstransport.
BILAG III
Sammenligningstabel
Forordning (EØF) nr. 881/92
Forordning (EØF) nr. 3118/93
Direktiv 2006/94/EF
Denne forordning
Artikel 1, stk. 1
Artikel 1, stk. 1
Artikel 1, stk. 2
Artikel 1, stk. 2
Artikel 1, stk. 3
Artikel 1, stk. 3
Artikel 1, stk. 4 (nyt)
Artikel 1, stk. 1-2; bilag I; artikel2
Artikel 1, stk. 5
Artikel 2
Artikel 1, stk. 6
Artikel 2
Artikel 2 (ændret)
Artikel 3, stk. 1
Artikel 3
Artikel 3, stk. 2
Artikel 4, stk. 1 (ændret)
Artikel 3, stk. 3
Artikel 5, stk. 1 (ændret)
Artikel 4
-
Artikel 5, stk. 1
Artikel 4, stk. 2 (ændret)
Artikel 5, stk. 2
Artikel 4, stk. 3 (ændret)
Artikel 5, stk. 3
Artikel 4, stk. 4 (ændret)
Artikel 4, stk. 5 (nyt)
Artikel 5, stk. 4, ogbilag I, side 2, 7.afsnit, 2. og 3.punktum
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 21. maj 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om udvælgelse af og udstedelse af tilladelser til systemer, som leverer mobile satellittjenester (mobile satellite services, MSS) (KOM(2007)0480 - C6-0257/2007 - 2007/0174(COD))
-der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0480),
-der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0257/2007),
-der henviser til forretningsordenens artikel 51,
-der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A6-0077/2008),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 21. maj 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. .../2008/EF om udvælgelse af og udstedelse af tilladelser til systemer, som leverer mobile satellittjenester (mobile satellite services, MSS)
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, beslutning nr. 626/2008/EF).
Enklere erhvervsbetingelser
37k
63k
Europa-Parlamentets beslutning af 21. maj 2008 om enklere erhvervsbetingelser for selskaber inden for selskabsret, regnskabsførelse og revision (2007/2254(INI))
- der henviser til Kommissionens meddelelse om enklere erhvervsbetingelser for selskaber inden for selskabsret, regnskabsførelse og revision (KOM(2007)0394),
- der henviser til Kommissionens meddelelse "Et resultatorienteret Europa - anvendelse af fællesskabsretten" (KOM(2007)0502),
- der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Små og mellemstore virksomheder (SMV) - nøglen til øget vækst og beskæftigelse. En midtvejsevaluering af moderne SMV-politik" (KOM(2007)0592),
- der henviser til konklusionerne fra den 2832. samling i Rådet (konkurrence) den 22. og 23. november 2007 om enklere erhvervsbetingelser for selskaber inden for selskabsret, regnskabsførelse og revision,
- der henviser til sin beslutning af 24. april 2008 om Internationale regnskabsstandarder (IFRS) og styring af International Accounting Standards Board (IASB)(1), hvori det kritiserede IASB's forslag om en international regnskabsstandard for små og mellemstore virksomheder (IFRS for SMV) og opfordrede Kommissionen til at udvikle en moderne EU-specifik regnskabsramme for SMV, eventuelt ved at gennemarbejde den eksisterende regnskabslovgivning,
- der henviser til forretningsordenens artikel 45,
- der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0101/2008),
Generelt
1. glæder sig over det almindelige formål med Kommissionens ovennævnte meddelelse om enklere erhvervsbetingelser for selskaber inden for selskabsret, regnskabsførelse og revision (herefter "meddelelsen") nemlig at begrænse de administrative byrder for virksomhederne i Europa og at sætte dem i stand til at konkurrere mere effektivt og opnå større succes i et globalt miljø, hvor konkurrencen er meget hård; gør opmærksom på, at Kommissionen bør basere lovgivningsmæssige forslag på konsekvensanalyser af lovgivningen, især med henblik på mellemstore og små virksomheder samt mikrovirksomheder, samtidig med at man garanterer retssikkerheden og bevarer den gældende fællesskabslovgivning overalt i det indre marked og sikrer overensstemmelse med den fastlagte harmoniseringsprocedure med hensyn til rapporteringskrav og revision; gør ligeledes opmærksom på, at der på en afbalanceret måde bør tages hensyn til alle berørte parters interesser, herunder investorer, ejere, kreditorer og arbejdstagere samt til subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet;
Første valgmulighed
2. afviser generelt meddelelsens første valgmulighed, nemlig at se på, om de gældende fællesskabsregler inden for selskabsret bør begrænses til de retsakter, der specifikt regulerer grænseoverskridende situationer; er dog ikke fuldstændig modstander af at ophæve enkelte bestemmelser, som ud fra de berørte parters synspunkt ikke længere er nødvendige eller ikke er til gavn for virksomhederne, forudsat at en sådan ophævelse ikke er i modstrid med offentlighedens interesser;
3. finder i forbindelse med første valgmulighed, at de omhandlede selskabsdirektiver, nemlig andet(2), tredje(3), sjette(4) og tolvte(5) direktiv, har skabt mulighed for at sammenligne virksomheder, hvilket er vigtigt for investorers og kreditorers grænseoverskridende aktiviteter, og at de derfor ikke bør ophæves igen;
4. finder i forbindelse med første valgmulighed, at der bør gennemføres en omfattende konsekvensanalyse, hvori de forventede besparelser ved at ophæve direktiver sammenholdes med omkostningerne ved at have et indre marked med 27 forskellige selskabsretssystemer;
5. konstaterer, at de vigtigste bureaukratiske hindringer som f.eks. de mange anmodninger om oplysninger og indberetningskravene navnlig på det skattemæssige og sociale område generelt forårsages af medlemsstaternes forvaltninger og falder uden for Fællesskabets kompetenceområde;
Gennemførelse i medlemsstaterne
6. understreger, at medlemsstaterne ofte ikke udnytter de valgfrie afbureaukratiseringsforanstaltninger og dermed ikke lader fællesskabsrettens muligheder for forenkling komme virksomhederne til gode, og at medlemsstaterne tværtimod oven i eksisterende fællesskabsbestemmelser indfører strengere nationale bestemmelser; anmoder dog Kommissionen om at undersøge, hvorvidt gennemførelsen af direktiver som f.eks. direktivet om finansiel gennemskuelighed(6) har ført til såkaldt "goldplating" i medlemsstaterne; understreger, at Kommissionen bør fremme en udveksling af god praksis mellem medlemsstaterne og i den forbindelse gøre det klart, hvilken positiv virkning de forskellige initiativer med henblik på en forenkling har;
7. foreslår, at der sker en samordning mellem medlemsstaternes skattemyndigheder for i forenklingsøjemed at harmonisere de oplysninger, som virksomhederne skal fremlægge;
Anden valgmulighed
8. foretrækker principielt meddelelsens anden valgmulighed, nemlig at lovgiver i forbindelse med forenklingerne bør koncentrere sig om særskilte konkrete tiltag; er af den opfattelse, at specifikke forenklingsforanstaltninger kan omfatte behandling af spørgsmålet om ophævelse af visse særskilte krav i direktiverne;
9. understreger, at virkningerne af de ændringer, der er foretaget af direktiverne, først kan vurderes med tiden, og gør opmærksom på, at tredje og sjette selskabsdirektiv for kort tid siden er blevet ændret ved direktiv 2007/63/EF(7), og at gennemførelsesfristen for direktiv 2007/63/EF løber indtil den 31. december 2008; fremhæver, at yderligere ændringer af disse direktiver kan medføre en indholdsmæssig udhulning af de harmoniserede regler om omdannelse, men mener, at der er behov for mere ajourføring;
10. gør opmærksom på, at andet selskabsdirektiv senest er blevet ændret ved direktiv 2006/68/EF(8), og at gennemførelsesfristen for dette direktiv udløb den 15. april 2008; gør i denne forbindelse opmærksom på KPMS's undersøgelse af gennemførligheden for et alternativt kapitalbevarelsessystem;
11. opfordrer Kommissionen til at afklare forholdet mellem selskabsretsdirektiverne, navnlig det andet, tredje og sjette direktiv, og IFRS-standarden;
12. understreger, at revision og oplysningskrav i forbindelse med børsnoterede selskaber er af væsentlig betydning for, at det indre marked kan fungere på en vellykket måde, og at nye elektroniske salgskanaler og teknologier som f.eks. de elektroniske rapporteringsformater (f.eks. XBRL) skal gøre det muligt at opfylde oplysningskravene på en økonomisk, effektiv og hurtig måde; bifalder den tilstræbte begrænsning af kravene om offentlighed i forbindelse med forenklingerne af første(9) og ellevte(10) selskabsdirektiv; understreger dog, at også oplysningskrav i lighed med andre forenklingsforanstaltninger bør gennemgås i hvert enkelt tilfælde ved hjælp af konkrete særskilte forenklingsforanstaltninger på grundlag af grundige konsekvensanalyser; foreslår, at undtagelsesbestemmelser for små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomheder især bør have til formål at mindske administrative byrder og omkostninger, men ikke bør bringe begrundede informationsbehov og adgang til finansieringsmuligheder i fare; opfordrer til udveksling af bedste praksis om forenkling og gennemførelse af fællesskabsbestemmelser;
13. er enig i, at det bør være lettere for selskaberne at blive børsnoterede og udarbejde, indgive og offentliggøre lovpligtige oplysninger; anbefaler, at forberedelse, indgivelse og offentliggørelse af lovpligtige oplysninger sker via et interoperabelt EU-erhvervsregister; går stærkt ind for anvendelse af ny teknologi som f.eks. XBRL; understreger, at sådanne oplysninger bør være let tilgængelige for investorer, kreditorer, arbejdstagere og de offentlige myndigheder overalt i Den Europæiske Union; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge en køreplan for indføring af XBRL-rapportering i EU;
14. understreger, at der i ændringsforslagene fra 2006 til EU's regnskabsførelsesregler bl.a. kræves en redegørelse for virksomhedsledelse ("Corporate Governance") og bedre oplysninger om ikke-bogførte ordninger fra børsnoterede selskaber; erindrer om, at fristen for gennemførelsen af disse regler er den 5. september 2008; opfordrer medlemsstaterne til gennemførelse af disse regler så hurtigt som muligt; anmoder Kommissionen om sammen med International Accounting Standards Board (IASB) at sørge for yderligere at forbedre oplysninger i årsregnskaber om ikke-bogførte ordninger;
15. ser et behov for en gennemgang af statutten for det europæiske aktieselskab med det formål at give det en mere harmoniseret europæisk retlig form;
16. minder om, at målet om forenkling af de administrative krav bør være at tilskynde de små og mellemstore virksomheder til at udnytte de muligheder, som det indre marked rummer, og agere på tværs af grænserne;
17. udtrykker tilfredshed med indførelsen af mikroselskaber, der skal fritages for de fællesskabsretlige krav til regnskabsførelse, revision af årsregnskaber og offentliggørelse; opfordrer til, at de tærskler for mikroselskaber, som nævnes i meddelelsen, i det store og hele bibeholdes, men er bekymret over, at overholdelse af dem alle kan skabe vanskeligheder, navnlig for virksomheder med stor omsætning; foreslår, at overgangsperioderne for rapporteringskravene for de selskaber, der overskrider disse tærskler, bør forlænges på passende vis; foreslår en undersøgelse af, om lignende overgangsperioder skal indføres for selskaber, der ændrer retlig status;
18. påpeger i forbindelse med de tærskler, der er fastsat i det fjerde(11) og syvende(12) direktiv med henblik på at fritage små og mellemstore virksomheder for visse krav med hensyn til regnskabsaflæggelse og revision, at stabile og forudsigelige lovgivningsmæssige rammer er et vigtigt element for retssikkerheden og med henblik på at begrænse virksomhedernes administrative omkostninger; understreger i denne forbindelse dels, at de pågældende tærskler i fjerde direktiv netop er blevet ændret ved direktiv 2006/46/EF(13), og at medlemsstaterne har indtil den 5. september 2008 til at gennemføre dette direktiv i national ret, og dels at udvidelsen af EU har øget mangfoldigheden af de europæiske økonomier, og at revision af regnskaberne bidrager til at fremme udviklingen af en effektiv, sund og ansvarlig markedsøkonomi;
19. opfordrer Kommissionen til at følge op på den opfordring til aktiv fremme af en åben udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne med henblik på at strømline oplysningskravene og til øget brug af elektroniske midler i forholdet mellem virksomheder og offentlige forvaltninger og mellem virksomheder, som Rådet gav udtryk for i sine konklusioner fra den 22.-23. november 2007;
20. opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at harmonisere klassifikationen af rapporteringskravene for finansielle oplysninger, som det bl.a. praktiseres i Nederlandene, og udnytte de nye teknologier med henblik på at begrænse udgifterne i forbindelse med oplysningskravene, samtidig med at man bevarer de fordele, som disse krav indebærer for markedsaktører, politiske beslutningstagere og offentlige forvaltninger;
Sarbanes-Oxley-lovgivingen
21. kræver, at ikke kun direktiverne nævnt i meddelelsen, men også de direktiver og regler, der er opstået som følge af den amerikanske Sarbanes-Oxley-lovgivning, som f.eks. gennemsigtighedsdirektivets bestemmelser, EU-lovgivningen om prospekter(14) eller fjerde og syvende selskabsdirektiv, bliver undersøgt for administrative byrder;
Supplerende lovgivning
22. understreger, at indførelsen af enklere erhvervsbetingelser også indebærer, at der skal skabes nye lovgivningsmæssige rammer for erhvervsvirksomheder; nævner i denne sammenhæng det fjortende selskabsdirektiv om grænseoverskridende flytning af det vedtægtsmæssige hjemsted, retten til at vælge mellem en virksomhedsform med et eller to niveauer i ledelsesstrukturen samt det forslag til retsakt om et europæisk privat selskab, som Kommissionen har stillet i udsigt til midten af 2008;
23. er overbevist om, at styringspolitiske ordninger er nødvendige på visse områder for at skabe et frugtbart erhvervsklima, som f.eks. når det gælder gennemsigtighed for institutionelle investorer;
24. er af den opfattelse, at tilvejebringelsen af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag vil gøre statutten for det europæiske aktieselskab mere nyttig og effektiv;
25. mener, at angivelse af udskudt skat i regnskaberne er en uforholdsmæssig stor byrde for små og mellemstore virksomheder, og at det ikke giver nogen oplysninger af nogen særlig værdi for dem, der læser årsregnskaberne; foreslår derfor afskaffelse heraf;
26. henstiller til anvendelse af "én gang for alle-princippet", således at virksomhederne ikke skal sende de samme oplysninger mere end én gang eller til flere end én modtager;
27. henstiller til, at der afholdes høringer vedrørende nødvendigheden af og muligheden for at oprette et reguleringsorgan vedrørende regnskabsføring og revision;
o o o
28. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
Rådets andet direktiv 77/91/EØF af 13. december 1976 om samordning af de garantier, der kræves i medlemsstaterne af de i artikel 58, stk. 2, i traktaten nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelsen af og ændringer i dets kapital, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (EFT L 26 af 31.1.1977, s. 1). Ændret ved direktiv 2006/99/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 137).
Rådets tredje direktiv 78/855/EØF af 9. oktober 1978 med hjemmel i traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om fusioner af aktieselskaber (EFT L 295 af 20.10.1978, s. 36).
Rådets sjette direktiv 82/891/EØF af 17. december 1982 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om spaltning af aktieselskaber (EFT L 378 af 31.12.1982, s. 47). Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/63/EF (EUT L 300 af 17.11.2007, s. 47).
Rådets tolvte direktiv 89/667/EØF af 21. december 1989 på selskabsrettens område om enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar (EFT L 395 af 30.12.1989, s. 40). Ændret ved direktiv 2006/99/EF.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38). Ændret ved direktiv 2008/22/EF (EUT L 76 af 19.3.2008, s. 50).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/63/EF af 13. november 2007 om ændring af Rådets direktiv 78/855/EØF og 82/891/EØF for så vidt angår kravet om udarbejdelse ved en uafhængig sagkyndig af en beretning i forbindelse med en fusion eller spaltning af aktieselskaber (EUT L 300 af 17.11.2007, s. 47).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/68/EF af 6. september 2006 om ændring af Rådets direktiv 77/91/EØF for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelsen af og ændringer i dets kapital (EUT L 264 af 25.9.2006, s. 32).
Rådets første direktiv 68/151/EØF af 9. marts 1968 om samordning af de garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i traktatens artikel 58, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (EFT L 65 af 14.3.1968, s. 8). Ændret ved direktiv 2006/99/EF.
Rådets ellevte direktiv 89/666/EØF af 21. december 1989 om offentlighed vedrørende filialer oprettet i en medlemsstat af visse former for selskaber henhørende under en anden stats retsregler (EFT L 395 af 30.12.1989, s. 36).
Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer (EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11). Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/46/EF (EUT L 224 af 16.8.2006, s. 1).
Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om konsoliderede regnskaber (EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1). Senest ændret ved direktiv 2006/99/EF.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/46/EF af 14. juni 2006 om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF om årsregnskaberne for visse selskabsformer, 83/349/EØF om konsoliderede regnskaber, 86/635/EØF om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber og 91/674/EØF om forsikringsselskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (EUT L 224 af 18.6.2006, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64). Ændret ved direktiv 2008/11/EF (EUT L 76 af 19.3.2008, s. 37).
Kvinder og videnskab
38k
66k
Europa-Parlamentets beslutning af 21. maj 2008 om kvinder og videnskab (2007/2206(INI))
- der henviser til Rådets resolution af 20. maj 1999 om kvinder og videnskab(1),
- der henviser til Rådets resolution af 26. juni 2001 om videnskab og samfund samt om kvindernes rolle inden for videnskab(2),
- der henviser til Rådets resolution af 27. november 2003 om kvinder og mænds lige adgang til og deltagelse i vidensamfundet med henblik på vækst og innovation(3),
- der henviser til Rådets konklusioner af 18. april 2005 om styrkelse af de menneskelige ressourcer i videnskab og teknologi inden for det europæiske forskningsområde,
- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013)(4),
- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/73/EF af 23. september 2002 om ændring af Rådets direktiv 76/207/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår(5),
- der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. december 2001 " Handlingsplan, Videnskab og samfund (KOM(2001)0714),
- der henviser til Kommissionens interne arbejdsdokument "Women and Science: Excellence and Innovation - Gender Equality in Science" (SEK(2005)0370),
- der henviser til Kommissionens grønbog "Nye perspektiver på det europæiske forskningsrum" (KOM(2007)0161) og Kommissionens ledsagende interne arbejdsdokument (SEK(2007)0412),
- der henviser til sin beslutning af 3. februar 2000 om Kommissionens meddelelse "Kvinder og videnskab - mobilisere kvinder til berigelse af europæisk forskning"(6),
- der henviser til sin beslutning af 9. marts 2004 om forening af arbejdsliv og familie- og privatliv(7),
- der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. marts 2006 "En køreplan for ligestilling mellem kvinder og mænd 2006-2010" (KOM(2006)0092) og sin beslutning herom af 13. marts 2007(8),
- der henviser til sin beslutning af 19. juni 2007 om en regelramme for foranstaltninger, der giver unge kvinder i EU bedre muligheder for at forene familieliv og studieperioder(9),
- der henviser til sin beslutning af 27. september 2007 om ligestilling mellem kønnene i Den Europæiske Union - 2007(10),
- der henviser til forretningsordenens artikel 45,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0165/2008),
A. der henviser til, at forskning er en afgørende sektor for EU's økonomiske udvikling, og at Den Europæiske Union har brug for at rekruttere 700 000 flere forskere som en del af gennemførelsen af Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse,
B. der henviser til, at kvindelige forskere er i mindretal i Den Europæiske Union, idet de i gennemsnit udgør 35 % af de forskere, der er ansat i staten og på højere læreanstalter, og kun 18 % af de privatansatte forskere,
C. der henviser til, at det er almindelig anerkendt, at mangfoldighed øger kreativiteten inden for forretningslivet, og at dette kunne siges også at gælde for forskningsverdenen,
D. der henviser til, at andelen af kvinder med de højeste akademikergrader sjældent overstiger 20 %, og at mænd har tre gange så store chancer som kvinder for at få professorater eller lignende stillinger,
E. der henviser til, at der stadig stort set ikke foreligger data opdelt efter køn om forskeres kvalifikationer, forskningsområde og alder, selv ikke i medlemsstaterne,
F. der henviser til, at kvindelige forskere støder på større vanskeligheder end mandlige forskere, når det gælder om at forene arbejde og familieliv,
G. der henviser til, at der stadig er en markant mangel på kvinder i ledende forskningsstillinger,
H. der henviser til, at kvinderne ikke er tilstrækkeligt repræsenteret i universiteternes beslutningstagende organer til, at der kan gennemføres en afbalanceret kønspolitik,
I. der henviser til, at der i de fleste lande stadig ikke er lige så mange kvinder som mænd i videnskabelige udvalg,
J. der henviser til, at et af de prioriterede områder for handling på EU-plan i ovennævnte køreplan for ligestilling mellem mænd og kvinder 2006-2010 er ligelig repræsentation i de beslutningstagende organer, bl.a. målet om 25 % kvinder i ledende stillinger inden for forskning i den offentlige sektor, der skal være opfyldt inden udgangen af 2010,
K. der henviser til, at Det Europæiske Forskningsråd ikke har opnået balance mellem kønnene, idet kun fem af de 22 medlemmer i forskningsrådet er kvinder,
L. der henviser til, at kvinder, selv om de udgør over 50 % af de studerende i EU og tager 43 % af ph.d.-graderne i EU, i gennemsnit kun beklæder 15 % af de højere akademiske stillinger og dermed har betydelig mindre indflydelse på beslutningstagningen inden for forskningen,
M. der henviser til, at Kommissionens beretning fra 2008 "Mapping the Maze: Getting More Women to the Top in Research" viser, at selv om transparente og retfærdige evaluerings- og forfremmelsesprocedurer er nødvendige instrumenter, er de alene ikke tilstrækkelige, men at der kræves en kulturændring, hvis der skal opnås en bedre balance mellem kønnene i de beslutningstagende organer inden for forskning,
N. der henviser til, at det syvende rammeprogram ikke kræver obligatoriske handlingsplaner for ligestilling i projektforslag,
O. der henviser til, at undersøgelser har vist, at eksisterende evaluerings- og ansættelsessystemer ikke er kønsneutrale,
1. henleder medlemsstaternes opmærksomhed på, at kønsstereotyper stadig opretholdes i uddannelsessystemerne i Den Europæiske Union, især inden for forskningsområder som naturvidenskab;
2. mener, at det er af største betydning, at videnskab fra et tidligt tidspunkt gøres til et interessant område for begge køn; opfordrer indtrængende til, at dette tages i betragtning i forbindelse med udarbejdelse af undervisningsmateriale og tilrettelæggelse af læreruddannelser; opfordrer universiteter og fakulteter til at analysere deres optagelsessystemer for at finde frem til eventuel skjult kønsdiskriminering og til at ændre optagelsesordningerne i overensstemmelse hermed;
3. bemærker, at en meget høj andel af kvinder opgiver deres videnskabelige karriere i årenes løb; mener, at dette fænomen, som ofte er blevet betegnet som "den utætte rørledning", bør undersøges ud fra forskellige modeller, herunder "push and pull factors"-modellen; opfordrer de pågældende myndigheder til, når der foreslås løsninger, at tage højde for forskellige faktorer som f.eks. arbejdsmiljø, faglige stereotyper, konkurrence, mobilitetskrav og familieansvar;
4. noterer sig, at den konventionelle model til evaluering af "ekspertise" og "præstation", bl.a. hvad angår antallet af publikationer, måske ikke er kønsneutral, men restriktiv, og ikke tager højde for de ressourcer, der står til rådighed, såsom midler, plads, udstyr og personale, og for de kvaliteter, der er væsentlige for enhver forsker, såsom evnen til at organisere og holde sammen på et forskningsteam eller uddanne unge teammedlemmer;
5. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i definitionerne af ekspertise og en "god forsker" at tage behørigt hensyn til de typiske forskelle mellem mænds og kvinders forskningskarrierer; understreger, at kvindelige forskere også bidrager til forskningsverdenen med andre perspektiver og valg af forskningsemner;
6. beklager, at det har negative konsekvenser for kvinders karrieremuligheder, når de afbryder deres videnskabelige karriere af familiemæssige årsager, idet de fleste mandlige kolleger ikke holder sådanne karrieremæssige pauser og dermed kan opnå tilsvarende stillinger i en yngre alder og få fordel heraf i deres senere karriereforløb; anmoder derfor om, at der tages hensyn til alder som kriterium for ekspertise sammenholdt med den pågældende forskers familiemæssige situation, herunder antal pårørende, som ikke kan klare sig selv; opfordrer desuden alle EU-forskningsinstitutter og -universiteter til at indføre støtte til ph.d.-studier i overensstemmelse med de nationale bestemmelser om barselsorlov;
7. påpeger, at aldersgrænser for tildeling af legater er en ulempe for unge, der tager sig af pårørende, som ikke kan klare sig selv, og at disse for størstedelens vedkommende er kvinder; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til i sådanne tilfælde at sikre, at deres lovgivning indeholder foranstaltninger, der kan rette op på en sådan skævhed, f.eks. ved i legatansøgninger at forhøje aldersgrænsen med et år for hvert år, en person tager sig af en pårørende;
8. noterer sig, at mobilitet er en af de centrale faktorer, hvis man ønsker at fremme og sikre en forskningskarriere, og bemærker, at det kan være svært at forene mobilitet med familielivet, og at der derfor bør træffes passende politikforanstaltninger for at gøre det lettere;
9. understreger infrastrukturens rolle med hensyn til at gøre det lettere at skabe en bæredygtig balance mellem arbejds- og familieliv samt vigtigheden af at forbedre sikkerheden i videnskabelige karrierer;
10. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre situationen ved at integrere familieaspektet i form af mulighed for fleksible arbejdstider, bedre børnepasningsmuligheder og adgang til sociale sikringssystemer på tværs af grænserne; opfordrer til, at der indføres forældreorlovsbetingelser, der reelt giver mænd og kvinder en valgmulighed; understreger, at ansvaret for forening af familie- og arbejdsliv påhviler både mænd og kvinder;
11. bemærker, at Kommissionens ovennævnte beretning fra 2008 konkluderer, at tilsagn på topplan er yderst vigtige, hvis der skal opnås ligestilling inden for forskning, og at sådanne tilsagn skal gives på nationalt og institutionelt plan;
12. opfordrer medlemsstaterne til at analysere de faktorer, der hindrer kvinder i at beklæde seniorstillinger på universiteter og hos uddannelsesmyndigheder og således kraftigt reducerer deres indflydelse på beslutningstagningen inden for forskning i EU, og til at foreslå passende løsninger;
13. opfordrer universiteter, forskningsinstitutter og private virksomheder til at vedtage og håndhæve ligestillingsstrategier i deres organisationer og til at gennemføre kønsspecifikke konsekvensanalyser i deres beslutningsprocesser;
14. opfordrer Kommissionen til at iværksætte bevidstgørelseskampagner i det videnskabelige miljø og blandt politikere om spørgsmålet om lige muligheder inden for videnskab og forskning;
15. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre mere gennemsigtige ansættelsesprocedurer og til at forpligte sig til at sikre balance mellem kønnene i bedømmelses- og udvælgelsesudvalg og alle andre udpegede råd og udvalg, med et ikke-bindende mål for deltagelse på mindst 40 % kvinder og mindst 40 % mænd;
16. kritiserer det uambitiøse og utilstrækkelige EU-mål om 25 % kvinder i ledende stillinger i den offentlige forskningssektor, og minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at lighed mellem kønnene betyder mindst 40 % kvindedeltagelse;
17. opfordrer Kommissionen til at sikre, at der tages højde for kvinders deltagelse i videnskabelige forskningsprogrammer ved at sørge for målrettet uddannelse i ligestillingsspørgsmål for personer i beslutningstagende stillinger, som sidder i rådgivende udvalg og bedømmelsesudvalg, udarbejder indkaldelser af bud og afgivelser af bud samt leder kontraktforhandlinger;
18. opfordrer Kommissionen til at sikre, at en afbalanceret repræsentation af mænd og kvinder bedømmes positivt ved afgivelse af bud i forbindelse med syvende rammeprogram; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at træffe de samme foranstaltninger i deres nationale og regionale programmer;
19. mener, at handlingsplaner for ligestilling i forslags- og bedømmelsesfasen for syvende rammeprogram er en vigtig del af EU's generelle strategi for integrering af ligestillingsaspektet og fremme af ligestilling; mener derfor, at de fortsat bør være en integreret del af forskningsfinansieringen i EU;
20. er fast overbevist om, at der bør indføres særlige ansættelses-, uddannelses- og pr-foranstaltninger for at fremme og tilskynde til større deltagelse af kvinder inden for områder som teknologi, fysik, ingeniørvidenskab, computervidenskab og andre områder;
21. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage positive initiativer til at opmuntre kvindelige forskere og yderligere udvikle støtte- og mentorordninger samt indføre en forfremmelsespolitik med klare mål; påpeger, at udvikling af støttestrukturer for karrierevejledning og rådgivning, der bl.a. er rettet mod kvindelige videnskabsfolk, ville give særligt positive resultater;
22. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre effektive politikker for fjernelse af lønforskellene mellem mænd og kvinder; bemærker, at ligelønsprincippet på det videnskabelige område også bør omfatte stipendier og legater;
23. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afsætte forskningsmidler, som er øremærket til kvinder, for at imødegå underfinansieringen af kvinder inden for forskning;
24. understreger, at det er vigtigt at opmuntre piger til at vælge en videnskabelig karriere, og foreslår, at Kommissionen og medlemsstaterne gør dette ved at fremhæve kvindelige forskere som rollemodeller samt vedtage og gennemføre andre foranstaltninger, som kan bidrage til at nå dette mål;
25. opfordrer medlemsstaterne til at fremme oplysningskampagner for at informere og opmuntre piger til at tage videnskabelige og teknologiske universitetsuddannelser og -grader; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre videndelingsprocesserne, eftersom der er meget forskellige mønstre for valg af uddannelse i de forskellige medlemsstater;
26. gør opmærksom på, at det er nødvendigt med særprogrammer på universiteterne for at gøre unge piger og kvinder mere interesserede i at gå i gang med en videnskabelig karriere;
27. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre programmer for coaching og støtte til unge kvindelige forskere i forbindelse med deres deltagelse i forskningsprogrammer og støtteansøgninger for således at hjælpe dem med at blive inden for den akademiske verden og forskning;
28. glæder sig over de aktiviteter, som gennemføres af ikke-statslige organisationer og agenturer på europæisk og nationalt plan, og som sigter mod at forbedre kvinders deltagelse inden for videnskaben og øge antallet af kvindelige forskere i beslutningstagende stillinger;
29. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at styrke netværk blandt kvindelige forskere på nationalt og regionalt plan samt på EU-plan, fordi netværk har vist sig at være et stærkt værktøj både til at tiltrække flere kvindelige forskere og til at opmuntre kvindelige forskere til at deltage i den politiske debat og forbedre deres faglige forfremmelsesmuligheder;
30. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
- der henviser til "Grønbog om forbedret ophugning af skibe" (KOM(2007)0269), vedtaget af Kommissionen den 22. maj 2007,
- der henviser til EF-traktatens artikel 2 og 6, i henhold til hvilke kravene til miljøbeskyttelse ved fastsættelsen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker og foranstaltninger skal inddrages navnlig til støtte af en bæredygtig udvikling,
- der henviser til retningslinjerne for sikkerhed og sundhed ved skibsophugning: retningslinjer for asiatiske lande og Tyrkiet, vedtaget af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) i marts 2004,
- der henviser til EF-traktatens artikel 175,
- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald(1) (nedenfor benævnt "affaldsoverførselsforordningen"),
- der henviser til Baselkonventionen af 22. marts 1989 om kontrol med den grænseoverskridende overførsel af farligt affald og bortskaffelse heraf (Baselkonventionen), med hvilken FN på verdensplan vil muliggøre en miljørigtig affaldshåndtering og kontrol med grænseoverskridende transporter af farligt affald,
- der henviser til forretningsordenens artikel 45,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Transport- og Turismeudvalget (A6-0156/2008),
A. der henviser til, at ophugning af store søgående skibe finder sted på sydasiatiske strande og andre steder under forhold, der indebærer miljøskader og ikke respekterer den menneskelige værdighed, og at en del af disse skibe stammer fra Den Europæiske Union,
B. der henviser til, at der ved ophugning af skibe i lande som Bangladesh, Indien, Pakistan på grund af de yderst lave lønudgifter, helt utilstrækkelige sikkerhedsbestemmelser og den fuldstændige mangel på miljølovgivning kan opnås relativt høje priser for skrot, hvilket har gjort disse lande attraktive for skibsejere,
C. der henviser til, at Kommissionen i et studie i 2000(2) undersøgte økonomien i forbindelse med ophugning af skibe, men at den undlod at træffe foranstaltninger, fordi undersøgelsen vurderede, at det var meget vanskeligt at gøre skibsophugning økonomisk bæredygtigt samtidig med at sunde miljøstandarder blev overholdt; der henviser til, at denne forrang for kortsigtet profit frem for menneskeliv og miljøforurening er uacceptabel,
D. der beklager, at drøftelserne om eventuelle indgreb først kommer i gang, når sager som f.eks. den franske regerings forsøg på at skille sig af med sit hangarskib "Clémenceau" uden for EU har skabt offentlig opmærksomhed om emnet,
E. der henviser til, at den politiske bekymring i både industrilandene og udviklingslandene over de stigende mængder farligt affald, som industrilandene har eksporteret til viderebehandling i udviklingslandene, og som her bortskaffes ukontrolleret og med store risici, i 1995 førte til en ændring at Baselkonventionen, således at OECD-lande fremover ikke længere må overføre farligt affald til ikke-OECD-lande ("Basel-forbuddet"); der henviser til, at selv om denne ændring er blevet integreret i affaldsoverførselsforordningen, er det på internationalt plan beklageligvis stadig ikke trådt i kraft,
F. der henviser til, at et skib både kan defineres som affald i henhold til artikel 2 i Baselkonventionen og samtidig defineres som et skib i henhold til internationale bestemmelser; der henviser til, at dette smuthul systematisk udnyttes, således at de fleste EU-skibe ophugges i Asien i fuld omgåelse af Baselforbuddet og de tilsvarende bestemmelser i affaldsoverførselsforordningen,
G. der henviser til, at Parlamentet allerede i 2003 havde opfordret til, at Kommissionen i forbindelse med revisionen af affaldsoverførselsforordningen opstillede retningslinjer for at lukke dette smuthul, men at Rådet nægtede at acceptere dette og i stedet overlod det til de tre internationale organer (Baselkonventionen, ILO, IMO) om sammen at indføre obligatoriske bestemmelser på globalt plan;
H. der henviser til, at skibe, der indeholder betydelige mængder farlige stoffer, eller som i strid med den relevante affaldsdefinition GC 030 fra OECD og ifølge angivelsen i Baselkonventionen ikke på behørig vis er tømt for farlige stoffer, udgør farligt affald, hvorfor det i henhold til affaldsoverførselsforordningen, der indarbejdede Baselkonventionen i fællesskabslovgivningen, er forbudt at overføre et sådant skib fra et EU-land til et ikke-OECD-land med henblik på ophugning,
I. der henviser til, at skibe, der gælder som farligt affald, skal ophugges miljøforsvarligt i et OECD-land eller først efter deres sanering (dvs. tømning for alle farlige stoffer) kan overføres til et ikke-OECD-land; der henviser til, at dette krav dog systematisk tilsidesættes,
J. der henviser til, at kyststater i henhold til gældende havret og i henhold til IMO-aftalen er berettiget og forpligtet til at anvende alle internationale lovbestemmelser vedrørende miljøbeskyttelse, men at der imidlertid ved ophugning af skibe ofte handles i strid med Baselkonventionen, bl.a. på grund af manglende politisk vilje til at lukke for smuthullerne og til at håndtere den strukturelle frasigelse af ansvar inden for søfartsområdet, hvilket bedst illustreres ved fænomenet med flagstater,
K. der henviser til, at det på EU-plan er affaldsoverførselsforordningen, der udgør rammen for gennemførelsen af Baselkonventionen, herunder eksport af udtjente skibe, men at gennemførelsen af denne forordning ikke i tilstrækkelig grad fungerer i forbindelse med ophugning, idet skibe, som ejes af europæere, eller som opererer i europæiske farvande eller under EU-flag tager på en sidste "normal" rejse for først at blive erklæret som affald, når de har forladt europæisk farvand, uden yderligere kontrolmekanismer eller retningslinjer for, hvorledes der kan sættes en stopper for disse overtrædelser af internationale love og fælleskabslovgivningen,
L. der henviser til, at det i præamblen til affaldsoverførselsforordningen slås fast, at "Det er nødvendigt at garantere sikker og miljømæssig forsvarlig ophugning af skibe for at beskytte folkesundheden og miljøet",
M. der henviser til, at IMO med henblik på at lukke smuthullerne i Baselkonventionen er ved at udarbejde en aftale, der skal løse dette problem på verdensplan;
N. der henviser til, at den syvende konference for parterne i Baselkonventionen, som også omfatter EU's medlemsstater, i et forsøg på mere kosekvent at forhindre eksporten af skibe, der indeholder giftige materialer, har opfordret IMO til at undersøge muligheden for i sit regelsæt at indføre bindende bestemmelser, herunder et indberetningssystem for skibe bestemt til ophugning, som sikrer et kontrolniveau svarende til det, der er fastsat i Baselkonventionen, og til at fortsætte arbejdet med at udarbejde bindende bestemmelser til sikring af en miljømæssig forsvarlig ophugning af skibe, herunder eventuelt præsanering,
O. der henviser til, at udkastet til IMO-aftalen om skibsophugning i sin nuværende form ikke indebærer et kontrolniveau, der svarer til det, der er fastsat i Baselkonventionen og affaldsoverførselsforordningen, og at udkastet ikke indebærer et forsøg på at forhindre eksporten af giftigt affald til udviklingslande eller forslag til mekanismer, der f.eks. bygger på princippet om at forureneren betaler, på substitutionsprincippet for grønt skibsdesign eller på de reviderede standarder for skibsophugningsanlæg, og at udkastet under alle omstændigheder risikerer ikke at blive godkendt af nuværende skibsophugningsstater eller fremtrædende flagstater,
P. der henviser til, at der i alle tilfælde kan forventes at gå mange år, før en sådan IMO-aftale vedtages, hvorefter der på grund af den langvarige ratificeringsproces igen vil kunne gå år, før den træder i kraft,
Q. der henviser til, at EU i øjeblikket ikke har tilstrækkelig kapacitet til en behørig ophugning af egne skibe (skibe, der sejler under EU-flag eller har EU-ejere), og at dette især gælder handelsflåden; der henviser til, at dette problem vil vokse dramatisk i 2010 som følge af den fremskyndede udfasning af enkeltskrogede tankskibe,
R. der henviser til, at det haster med konkrete lovgivningsinitiativer på EU-plan for at undgå, at disse enkeltskrogede tankskibe skal forurene de sydasiatiske strande og flodbredder yderligere; der henviser til, at der ikke er nogen undskyldning for ikke at skride til handling, eftersom disse enkeltskrogede tankskibe klart kan identificeres,
S. der henviser til, at det primære internationale marked for ophugning af skibe i de fleste tilfælde fungerer under meget dårlige betingelser, hvilket i høj grad strider mod EU's social-, miljø- og sundhedspolitiske principper,
1. mener, at det etisk ikke kan forsvares fortsat at lade ophugningen af skibe finde sted under menneskeligt uværdige og miljømæssigt ødelæggende vilkår med accept af, at tusindvis af arbejderes helbred i Det Fjerne Østen sættes på spil;
2. erkender, at EU til dels er ansvarlig for de eksisterende sociale og miljømæssige problemer i forbindelse med ophugning af skibe; kræver derfor, at EU i samarbejde med IMO øjeblikkeligt træffer konkrete foranstaltninger til at stoppe den sociale og miljømæssige dumpning, der er skabt af økonomiske incitamenter, og finde frem til en globalt bæredygtig løsning;
3. mener, at det er etisk uacceptabelt, at visse ophugningsvirksomheder lader børn udføre hårdt og farligt arbejde, og at disse børn i stedet bør få tilstrækkelige uddannelses- og fritidsmuligheder;
4. udtrykker tilfredshed med Kommissionens ovennævnte grønbog, som udførligt redegør for de alvorlige sociale og miljømæssige problemer, der er forbundet med ophugningen af skibe i det sydlige Asien; understreger dog, at dette initiativ kommer mindst ti år for sent;
5. mener, at der straks må træffes foranstaltninger på europæisk og internationalt plan, navnlig med henblik på at beskytte sundheden og miljøet uden at overlade ansvaret til andre stater; understreger, at dette bedst kan opnås ved at vedtage og gennemføre en international konvention, der fastsætter forpligtelser for alle parter i skibsophugningsprocessen, så byder denne vej på mange forhindringer og forsinkelser og bør derfor ikke erstatte hurtig handling fra EU's side;
6. mener, at ophugning af skibe også på længere sigt vil have sociale og miljømæssige konsekvenser, eftersom antallet af skibe under konstruktion i en årrække har været stigende; understreger derfor, at det stadig er vigtigt med europæisk innovation og udvikling inden for skibsbygningsindustrien, så skibene kan gøres bedre og mindre skadelige for miljøet; opfordrer derfor Kommissionen til helhjertet at gå videre med programmet LeaderSHIP 2015;
7. påpeger, at der ingen tid er at spilde, da der i 2010 vil blive udfaset næsten 800 enkeltskrogede tankskibe(3); bemærker, at emnet sandsynligvis vil blive taget op i en kommende IMO-konvention , men at konventionen dog sandsynligvis først vil træde i kraft i 2012, kræver, at der på EU-plan træffes effektive foranstaltninger inden 2010 før vedtagelsen af IMO-aftalen og inden året, hvor den fremskyndede udfasning af enkeltskrogede tankskibe topper;
8. opfordrer Kommissionen til at udarbejde de fornødne retningslinjer og mekanismer til sikring af, at ethvert skib, der skal sendes til ophugning, og som ikke opfylder alle krav i de internationale konventioner og derfor ikke har gyldig certificering udstedt af et EU-anerkendt register, betragtes som "affald" i henhold til definitionen i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12/EF af 5. april 2006 om affald(4) for derved at forhindre fremtidige overtrædelser af affaldsoverførselsforordningen, og for ligeledes at undersøge spørgsmålet om, hvornår en medlemsstat kan opfattes som en "eksportstat" i henhold til affaldsoverførselsforordningen, herunder også havnestater, flagstater og stater med kompetencer over for skibsejere, og for at sikre en gnidningsløs og sikker tilbagetrækning af sådanne udtjente skibe fra markedet;
9. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at håndhæve affaldsoverførselsforordningen mere effektivt, ved at medlemsstaternes myndigheder fører strengere kontrol og opsyn, samtidig med at havnestaterne, flagstaterne og stater, der har kompetence over for ejere (affaldsproducenter), skal have beføjelse til at kunne erklære et skib for udtjent og derfor som værende affald, uanset om skibet stadig er funktionsdygtigt eller ej;
10. støtter internationale initiativer til indførelse af bindende minimumsstandarder for skibsophugning og fremme af opførelse af ordentlige ophugningsanlæg, der tager behørigt hensyn til arbejdsmiljø og de dermed forbundne sundheds- og sikkerhedsspørgsmål, navnlig i ophugningsanlæg i det sydlige Asien, så arbejderne og miljøet beskyttes mod de skadelige virkninger ved farligt affald og farlige arbejdsmetoder;
11. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en fortegnelse over søgående skibe, som inden for en vis periode kan forventes udtjent, og foreslå mekanismer, hvorved sådanne skibe kan betragtes som "præ-affald" med pligt til, at der inden salget af dem til ophugning skal fremlægges en bortskaffelsesplan; opfordrer medlemsstaterne og havnemyndighederne, som bør gives bemyndigelse til at identificere udtjente skibe, til ved hjælp af denne fortegnelse at skærpe deres kontrol med disse skibe; opfordrer i denne forbindelse til hurtig vedtagelse af den foreslåede revision af direktivet om havnestatskontrol(5);
12. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at forhandle om en IMO-aftale med vidtrækkende krav og bestemmelser, som:
-
sikrer et kontrolniveau, der mindst svarer til det, der er fastsat i Baselkonventionen,
-
giver høj global sikkerhed og miljøstandarder for skibsophugning, der er revideret og påtegnet af en tredjepart,
-
forhindrer brug af strandværfter som passende metode til ophugning,
-
ikke tillader, at skibe ophugges af ikke-kontraherende parter;
-
stadfæster substitutionsprincippet for at eliminere den nuværende brug af farlige materialer ved konstruktionen af nye skibe;
og anfører nødvendigheden af, at der i denne nye aftale stilles krav om, at alle farlige materialer fjernes fra udtjente skibe, inden de sendes til ophugning i lande, der ikke er med i OECD, eller til officielt godkendte ophugningsanlæg i OECD- eller EU-lande, der opfylder klart definerede sikkerheds- og miljømæssige krav;
13. opfordrer Kommissionen til at overveje mulige tiltag til reduktion af de eventuelle økonomiske følger af ophugningen af skibe ved at fastlægge strengere produktionsstandarder, f.eks. begrænsninger i anvendelsen af visse farlige materialer;
14. anbefaler på det kraftigste, at EU bestræber sig på at beskytte de minimumsstandarder, der lever op til det højeste niveau for miljø-, sundheds- og sikkerhedsbeskyttelse, og som navnlig omfatter lovmæssige bestemmelser for udformning og konstruktion af skibe, deres drift, forberedelse af skibe til ophugning, driften af ophugningsanlæg og oprettelsen af en passende håndhævelsesmekanisme for ophugning, der omfatter bestemmelser om certificering og indberetning;
15. opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at gennemføre et pålideligt system til kontrol af anvendelsen af Baselkonventionen på skibe, der skal til ophugning;
16. mener, at tilsynet med gennemførelsen af den kommende IMO-aftale skal være lige så omhyggeligt som for Baselkonventionens vedkommende, nemlig at alle ILO's relevante standarder og forpligtelser skal indarbejdes i tilsynsordningen, at der ikke må gives nogen dispensationer, at alvorlige mangler i fortolkningen og håndhævelsen af de nuværende lovgivningsmæssige bestemmelser udbedres, og at der træffes foranstaltninger til at hindre udtjente skibe, der indeholder farligt affald, eller der selv udgør farligt affald, i at blive bragt til lande, der ikke er OECD-lande, til OECD-lande, der ikke har egnede ophugningsanlæg, eller til lande, som ikke har undertegnet denne aftale;
17. fremhæver behovet for at styrke Kommissionens og medlemsstaternes indsats på EU- og internationalt niveau med det formål at værne om de minimumsstandarder, der sikrer det højeste niveau af miljø-, sundheds- og sikkerhedsbeskyttelse, og på at overholde princippet i artikel 34 og 36 i affaldsoverførselsforordningen ("Baselforbuddet", der er en ændring til Baselkonventionen), ifølge hvilket det er forbudt at eksportere farligt affald til udviklingslandene; opfordrer med dette for øje Kommissionen til at foreslå en forordning om udformning og konstruktion af skibe, driften heraf i hele skibets levetid og klargøringen af det til genanvendelse, driften af skibsgenanvendelsesfaciliteter og fastlæggelse af en passende håndhævelsesmekanisme for skibsgenanvendelse, der omfatter krav til certificering og rapportering;
18. opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til beslutningerne fra det forestående tredje møde i den fælles arbejdsgruppe vedrørende ophugning af skibe, som er nedsat mellem ILO, IMO og Baselkonventionen og omhandler fælles tekniske samarbejdsaktiviteter og en koordineret tilgang til foreløbige foranstaltninger, der skal træffes for tiden op til ikrafttrædelsen af den nye IMO-aftale om skibsophugning;
19. kræver omgående foranstaltninger til udvikling af en konkurrencedygtig industri til miljørigtig ophugning og oprydning (forhåndsrensning) af skibe i EU; opfordrer medlemsstaterne til i denne forbindelse at stille krav om en forhåndsrensning og miljørigtig genanvendelse af alle statsejede skibe, herunder krigsskibe, samt at disse ophugges på en sikker og miljøvenlig måde på EU-anlæg gennem offentlige udbud med strenge regler for offentlige indkøb i fuld overensstemmelse med affaldsoverførselsforordningen; mener, at udbygningen af genanvendelseskapaciteten på europæiske værfter bør støttes inden for rammerne af den fælles industri-, struktur- og samhørighedspolitik;
20. mener, at alle fartøjer, der sejler under en medlemsstats flag, og alle skibe, der anløber en medlemsstats havn, bør være forpligtet til at føre fortegnelser over materialer og produkter, der er anvendt til deres bygning og udrustning;
21. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en fortegnelse over foretrukne ophugningsanlæg, der overholder de anerkendte internationale krav til menneskerettigheder, sundhed og sikkerhed; går ind for Kommissionens forslag om, at der indføres ordninger for certificering og mærkning af sikre og miljøvenlige ophugningsanlæg, og mener, at den økonomiske støtte fra EU til skibsfartsindustrien bør gøres betinget af, at de overholder affaldsoverførselsforordningen og andre EU-bestemmelser, som f.eks. anvendelsen af certificerede og regelmæssigt reviderede værfter; understreger, at det ikke drejer sig om at ødelægge det sydasiatiske marked for skibsophugning, men om at bevare det på basis af miljøvenlige fremgangsmåder;
22. mener, at EU bør foregå med et godt eksempel og tilskynde til samlet handling med det klare mål gradvis at bringe den nuværende praksis for ophugning af skibe i det sydlige Asien til ophør samt at gøre fremskridt mod vedtagelse og gennemførelse af en international aftale, som fastsætter miljømæssige og sociale standarder for alle berørte parter;
23. efterlyser en samlet strategi, der sikrer, at genanvendelse af skibe finder sted på en sådan måde, at alle de berørte parter (herunder redere, genanvendelses-/ophugningsanlæg, flagstater, den stat, hvor ophugningen finder sted, osv.), er indbyrdes koordinerede og påtager sig deres del af ansvaret;
24. opfordrer Kommissionen til at foreslå konkrete foranstaltninger til overførsel af viden og teknologi for at gøre det muligt for sydasiatiske ophugningsanlæg at overholde internationale sikkerheds- og miljøstandarder; er af den opfattelse, at der også bør tages hensyn hertil inden for de bredere rammer for EU's udviklingspolitiske målsætninger for de pågældende lande; anser det i denne forbindelse for nyttigt at udnytte fagforeningers og ngo'ers eventuelle relevante knowhow;
25. glæder sig over de resultater, der allerede er opnået i ShipDismantl-projektet, der finansieres over det syvende rammeprogram for forskning og udvikling, og i hvis regi der udvikles støttesystemer, som vil blive stillet til rådighed gratis for ophugningsindustrien i hele verden; er overbevist om, at det vil være muligt at gennemføre yderligere forbedringer som følge af nye indkaldelser af forslag, der fokuserer specifikt på udrangeringsstrategier for fartøjer;
26. opfordrer Kommissionen til at gennemføre yderligere undersøgelser og nøje evalueringer af fordelene ved et styrket økonomisk samarbejde med og direkte investeringer i udvalgte sydasiatiske ophugningsanlæg og dermed bidrage til at skabe et netværk af certificerede, EU-godkendte ophugningsanlæg, som kan give større investeringsafkast ud fra en økonomisk, miljømæssig og social betragtning;
27. mener, at princippet om, at forureneren betaler, princippet om udvidet producentansvar og princippet om producentansvar skal anvendes bredt med henblik på at opnå en varig løsning på dette problem;
28. mener, at skibets ejer/reder altid er ansvarlig for ophugningens skadelige virkninger på arbejderne, folkesundheden eller miljøet, uanset hvor ophugningen finder sted (i eller uden for EU);
29. glæder sig over forslaget om at oprette en fond til ophugning af skibe og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til målrettet at arbejde for, at en sådan fond oprettes samtidigt på både IMO- og EU-plan; opfordrer endvidere Kommissionen til at efterprøve tilgængelige finansielle mekanismer, der involverer både skibsværfter og redere, herunder en obligatorisk forsikring og anvendelse af havneafgifter, afgifter på nye skibe og årlige afgifter knyttet til IMO-registrering for miljørigtig genanvendelse lige fra stabelafløbningen, idet der tages højde for, at et fartøj kan have mere end en ejer i løbets af dets levetid;
30. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter, regeringerne i Tyrkiet, Bangladesh, Kina, Pakistan og Indien samt til IMO.
Det Norske Veritas / Appledore International, Technological and Economic Feasibility Study of Ship Scrapping in Europe. Final Report (No 2000-3527), 13.2.2001.
Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for energi og trafik: Studie udarbejdet af COWI om "Oil tanker phase-out and the ship-scrapping industry" fra juni 2004.
Rådets direktiv af 95/21/EF af 19. juni 1995 om håndhævelse over for skibe, der anløber Fællesskabets havne og sejler i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion, af internationale standarder for skibes sikkerhed, for forureningsforebyggelse samt for leve- og arbejdsvilkår om bord (havnestatskontrol) (EFT L 157 af 7.7.1995, s. 1).
Klimaændringer
114k
70k
Europa-Parlamentets beslutning af 21. maj 2008 om de videnskabelige fakta bag klimaændringerne: resultater og anbefalinger i forbindelse med beslutningstagningen (2008/2001(INI))
- der henviser til sin afgørelse af 25. april 2007 om nedsættelse af et midlertidigt udvalg om klimaændringer(1), vedtaget i henhold til forretningsordenens artikel 175,
- der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 8.-9. marts 2007,
- der henviser til erklæringen fra G8-topmødet den 7. juni 2007, som blev offentliggjort i Heiligendamm, om "klimaændringer, energieffektivitet og energisikkerhed - udfordringer og muligheder for verdens økonomiske vækst",
- der henviser til konklusionerne i den fjerde vurderingsrapport (AR4) fra Det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer (IPCC), offentliggjort den 17. november 2007 i Valencia, Spanien, og til de yderligere undersøgelser, som er bestilt af nationale regeringer eller foretages af andre FN-organer,
- der henviser til meddelelse fra Kommissionen med titlen "Fremskridt mod Kyoto-målene" (KOM(2007)0757),
- der henviser til det interparlamentariske møde mellem Europa-Parlamentet og medlemsstaternes og kandidatlandenes nationale parlamenter om klimaændringer den 1.-2. oktober 2007,
- der henviser til den 13. partskonference (COP 13) til FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og til den tredje partskonference i dens egenskab af møde mellem parterne under Kyoto-protokollen (COP/MOP 3) afholdt på Bali, Indonesien, den 3.-15. december 2007,
- der henviser til de offentlige høringer og drøftelser med højtstående personer samt resultaterne af delegationsbesøgene, som Parlamentets Midlertidige Udvalg om Klimaændringer har foretaget, og navnlig de oplysninger, der blev indsamlet gennem eksperternes indlæg og den efterfølgende drøftelse ved temamødet den 10. september 2007 om "forskellige opvarmningsniveauers indvirkning på klimaændringerne",
- der henviser til forretningsordenens artikel 45,
- der henviser til interimsbetænkning fra Det Midlertidige Udvalg om Klimaændringer (A6-0136/2008),
A. der henviser til, at det i mandatet for Det Midlertidige Udvalg om Klimaændringer fastsættes, at udvalget skal fremsætte anbefalinger til EU's fremtidige integrerede politik om klimaændringer; der henviser til, at sådanne anbefalinger bør baseres på den nyeste forskning og ikke bør udelukke den seneste videnskabelige dokumentation,
B. der henviser til, at Det Midlertidige Udvalgs interimsbetænkning udelukkende vedrører virkninger og følger af klimaændringer baseret på videnskabelige beviser; der henviser til, at den endelige betænkning skal indeholde forslag til EU's fremtidige integrerede politik om klimaændringer i henhold til udvalgets mandat og på grundlag af alle de oplysninger, som udvalget har indsamlet i forbindelse med sit arbejde; der henviser til, at den endelige betænkning ligeledes vil indeholde Parlamentets holdning i forhandlingerne om de internationale rammer for klimapolitikken efter 2012 med henblik på COP 14, der afholdes i Poznan i Polen i december 2008,
C. der henviser til, at der hersker enighed blandt videnskabsfolk om oprindelsen og årsagerne til klimaændringerne, og at denne enighed er veletableret og anerkendt verden over både inden for og uden for IPCC; der henviser til, at man siden den første IPCC-vurderingsrapport i 1990 har opbygget en meget omfattende viden og forståelse af, at tendensen med den nuværende globale opvarmning skyldes menneskets aktiviteter, og at denne sammenhæng nu betragtes som en videnskabelig kendsgerning; der henviser til, at der i videnskabelige kredse nu hersker bred enighed om, hvilken rolle menneskeskabte emissioner af drivhusgasser spiller for det globale klima; der henviser til, at på baggrund af den risikovurdering, der er forelagt, gør usikkerheden det påkrævet at handle og ikke at udskyde handling,
D. der henviser til, at den viden om klimaændringer og årsagerne til den globale opvarmning, man har indhøstet hidtil gennem forskning og dataindsamling, er tilstrækkelig til at fremkalde handling fra politisk hold samt den tvingende nødvendige beslutningstagning for at sikre en betydelig reduktion af emissionerne og forberede sig på tilpasningen til de uundgåelige klimaændringer,
E. der henviser til, at de globale CO2 ifølge IPCC AR4 er steget med ca. 80 % mellem 1970 og 2004, og at disse stigninger hovedsagelig skyldes anvendelsen af fossile brændstoffer,
F. der henviser til, at forskning baseret på observationer og modeller viser, at der er risiko for alvorlige påvirkninger af vores planet, hvis der ikke hurtigt træffes foranstaltninger, der kan nedbremse eller helt standse yderligere stigninger i emissionerne af CO2 og andre drivhusgasser, der er opført på IPCC's liste over drivhusgasser,
G. der henviser til, at siden revisionsperioden og den efterfølgende offentliggørelse af IPCC AR4 har man gennem talrige videnskabelige undersøgelser målt og fremlagt data, der bekræfter tendensen mod global opvarmning, og man har foretaget yderligere vurderinger af klimaændringernes indvirkning på mennesket i social, økonomisk og miljømæssig henseende samt af behovet for en tilpasning til og begrænsning af disse ændringer,
H. der henviser til, at det i Stern-rapporten konkluderes, at udgifterne til de forudsete klimaændringer årligt vil andrage mellem 5 % og 20 % af BNP i 2050, hvis der ikke træffes nogen foranstaltninger; der henviser til, at det i samme rapport konkluderes, at klimamålsætningerne kan nås, hvis der fra nu af årligt anvendes 1 % af BNP til foranstaltninger på dette område,
I. der henviser til, at man i den løbende videnskabelige debat ikke længere sætter spørgsmålstegn ved de underliggende årsager til den globale opvarmning og klimaændringerne; der henviser til, at enhver videnskabelig debat blot er et udtryk for videnskabelige fremskridt, der har til formål at afklare den resterende usikkerhed eller tvivl, og historisk set er kendetegnet ved en stræben mod en dybere forståelse af menneskets indvirkning på naturprocesserne,
J. der henviser til, at nye videnskabelige undersøgelser har leveret yderligere bevis for de menneskeskabte forstyrrelser af jordens atmosfære; der henviser til, at man gennem den fysiske videnskab for klimaændringer vurderer de konkrete følger af de eksisterende niveauer af global opvarmning, der er forårsaget af historiske emissioner; der henviser til, at data indsamlet gennem sådanne undersøgelser med al tydelighed viser, at det haster med at indføre tilpasninger og afbødningsforanstaltninger for at begrænse alvorlige risici for mennesker, biodiversiteten inden for flora og fauna, levesteder og infrastruktur, først og fremmest i udviklingslandene, men også i Europa og andre rigere dele af verden,
K. der henviser til, at videnskaben har identificeret en række såkaldte "vippepunkter" i jordens klimasystem; disse "vippepunkter" er punkter, hvorfra der ingen vej er tilbage, og som fører til praktisk talt uoprettelige klimaændringer, hvis virkninger ikke længere kan håndteres af mennesker; disse "vippepunkter" og de uafvendelige bio-geofysiske processer, der derved udløses, kan ikke medtages fuldt ud i de eksisterende scenarier for fremtidens klima; der henviser til, at sådanne "vippepunkter" omfatter optøning af permafrost med heraf følgende udslip af store mængder metan i atmosfæren, smeltning af gletsjere, ledsaget af en stigning i absorptionen af sollys, og lavere CO2-opløselighed i havvand, ledsaget af en temperaturstigning; der henviser til, at efterhånden som temperaturerne stiger, vil disse faktorer gradvist forværre den globale opvarmning som følge af en positiv feedbackvirkning,
L. der henviser til, at mellem 20 % og 30 % af alle arter skønnes at være udsat for en øget risiko for udryddelse, hvis der sker en temperaturstigning på mellem 1,5° C og 2,5° C; der henviser til, at tallet er mellem 40 % og 70 % ved en temperaturstigning på 3,5° C, og at afbødning af klimaændringernes virkninger er dermed kritisk for bevarelsen af biodiversiteten i verden og opretholdelsen af økosystemerne,
M. der henviser til følgende forhold: over 70 % af verdens overflade er dækket af hav, havene indeholder over 97 % af alle planetens vandressourcer, havene omfatter 99 % af jordens levesteder, fisk udgør den største procentdel af de proteiner, der konsumeres af mennesker i hele verden, og som 3,5 milliarder mennesker er afhængige af som deres vigtigste fødevarekilde, og at tre fjerdedele af verdens megabyer ligger ved havet,
N. der henviser til, at det på baggrund af den videnskabelige enighed, der kommer til udtryk i IPCC AR4, kan konkluderes, at de globale drivhusgasemissioner må begrænses med mellem 50 % og 85 % i forhold til år 2000 for at undgå alvorlige risici; der henviser til, at det bliver stadig vanskeligere at nå dette mål, hvis de globale drivhusgasemissioner fortsætter med at stige indtil 2020 og derefter; der henviser til, at næsten alle medlemsstater gør udmærkede fremskridt i deres bestræbelser på at overholde deres individuelle EU-mål for fordeling af byrden, hvilket øger sandsynligheden for, at EU når sine Kyoto-mål i 2012; der henviser til, at medlemsstaterne efter 2012 ikke desto mindre skal foretage mere ambitiøse reduktioner af drivhusgasemissionerne, hvis de skal nå de mål om reduktion af deres drivhusgasemissioner med mellem 60 % og 80 % inden 2050 i forhold til 1990, der blev opstillet på ovennævnte møde i Det Europæiske Råd den 8.-9. marts 2007, og som skal opnås af de udviklede lande i fællesskab,
O. der henviser til, at IPCC AR4 viser, at positive feedbackvirkninger mellem opvarmning og begrænsning af kulstofdræn på landjorden og i havene kan kræve en yderligere væsentlig begrænsning af emissionerne for at stabilisere drivhusgaskoncentrationerne,
P. der henviser til, at der i EU hersker politisk enighed om, at det er af vital betydning at nå det strategiske mål om en begrænsning af den gennemsnitlige globale temperaturstigning til højst 2° C over det præindustrielle niveau; der henviser til, at den globale temperatur allerede er steget med 0,74° C i løbet af det seneste århundrede og uundgåeligt vil fortsætte med at stige med yderligere 0,5-0,7° C som følge af historiske emissioner,
Q. der henviser til, at de globale drivhusgasemissioner ifølge IPCC AR4 er steget siden den præindustrielle tidsalder og i øjeblikket stiger hurtigere end nogensinde tidligere, med en stigning som følge af menneskelige aktiviteter på 70 % mellem 1970 og 2004 og en betydelig stigning på 24 % siden 1990; der henviser til, at mange natursystemer på alle kontinenter og i de fleste oceaner allerede påvirkes af regionale klimaændringer i form af stigende temperaturer, ændrede regn- og vindmønstre og øget knaphed på vand,
R. der henviser til, at det for klimasystemet er den samlede mængde drivhusgasser, der udsendes til atmosfæren, der er relevant, og ikke relative emissioner eller relative reduktioner, og at den vigtigste bestemmende faktor med henblik på at undgå farlige klimaændringer dermed er den samlede mængde drivhusgasemissioner i de kommende år og årtier,
S. der henviser til, at IPCC AR4 for første gang har undersøgt og sammenlignet de eksisterende dokumenterede vidtrækkende virkninger af ændringer i de nuværende klimamønstre for Europa såsom skrumpende gletsjere, længere vækstperioder, ændringer af arters udbredelse og sundhedspåvirkninger som følge af en hedebølge af hidtil usete dimensioner; der henviser til, at de observerede ændringer svarer til dem, der forudses i forbindelse med fremtidige klimaændringer; der henviser til, at næsten alle regioner i en samlet balance for Europa vil blive negativt berørt af visse fremtidige virkninger af klimaændringerne, som vil indebære udfordringer i mange socioøkonomiske sektorer; der henviser til, at klimaændringerne forventes at øge de regionale forskelle med hensyn til Europas naturressourcer, f.eks. adgangen til vand,
T. der henviser til, at klimaændringerne i kombination med en omfattende urbanisering som følge af befolkningstilvæksten forventes at øge varmeudstrålingen i byerne med direkte negative følger for byboernes sundhed og velfærd,
U. der henviser til, at de nuværende politikker for afbødning af klimaændringerne og tilhørende praksis for en bæredygtig udvikling, som under alle omstændigheder må styrkes, ikke desto mindre vil være utilstrækkelige til at nedbringe de globale drivhusgaskoncentrationer i løbet af de kommende årtier; der henviser til, at ifølge de videnskabelige anbefalinger vil muligheden for at opnå en stabilisering af den globale drivhusgaskoncentration på et niveau svarende til en 50 procents sandsynlighed for at holde klimaændringerne inden for en temperaturstigning på 2° C stå åben frem til 2015, hvor de globale emissioner skal toppe,
V. der henviser til, at det af Arbejdsgruppe III's bidrag til IPCC AR4 fremgår, at bilag I-parterne i UNFCCC, for at nå frem til de af IPCC hidtil vurderede laveste niveauer og den hertil svarende potentielle begrænsning af skader, som gruppe betragtet inden 2020 vil skulle reducere emissionerne med 25-40 % set i forhold til 1990-niveauerne,
W. der henviser til, at den næste IPCC-vurderingsrapport formentlig først offentliggøres i 2012 eller 2013; der henviser til, at supplerende viden fra fagfællebedømt videnskabelig litteratur og fra videnskabelige rapporter bestilt af regeringer eller udarbejdet af andre internationale organer eller FN-institutioner såsom Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisationen (FAO), FN's Miljøprogram (UNEP), FN's Udviklingsprogram (UNDP), Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO) eller Verdenssundhedsorganisationen (WHO) yder et betydeligt bidrag til en dybere forståelse af klimaændringernes nuværende og fremtidige påvirkning af mennesker og miljø samt til tilpasningen til og afbødningen af klimaændringer,
X. der henviser til, at de fleste resultater af disse supplerende undersøgelser understreger, at det haster med at reagere på den globale opvarmning; de seneste data fra WMO, som blev offentliggjort i december 2007, viser navnlig, at årtiet fra 1998 til 2007 er det varmeste, der nogensinde er registreret, og at 2007 i sig selv vil være et af de ti varmeste år, der nogensinde er registreret, med en forventet temperaturafvigelse på 0,41° C over det langsigtede gennemsnit, og at 2007 var kendetegnet af temperaturafvigelser, der lå mere end 4° C over de langsigtede månedlige gennemsnit for januar og april 2007 i visse dele af Europa,
Y. der henviser til, at den globale opvarmning og de forskellige dimensioner af klimaændringerne skal ses i forhold til andre globale problemer som fattigdom og globale sundhedsproblemer, idet disse problemer vil blive forværret som følge af de stigende temperaturer, tørke, stigende vandstand i havene og stadig hyppigere ekstreme klimafænomener; der henviser til, at klimaændringerne kan hæmme landenes evne til at følge bæredygtige udviklingsretninger og nå millenniumudviklingsmålene, og at de kan udgøre en alvorlig trussel mod eksempler på vellykket udvikling og derfor bør udgøre et overordnet tema i det internationale samarbejde,
1. glæder sig over, at parterne i UNFCCC på deres møde i Bali anerkendte, at IPCC AR4 er den mest omfattende og autoritative vurdering af klimaændringer hidtil, idet den opstiller et integreret videnskabeligt, teknisk og socioøkonomisk perspektiv på relevante spørgsmål samt rummer en tilskyndelse til at trække på de deri indeholdte oplysninger ved udarbejdelsen og gennemførelsen af nationale politikker for klimaændringer;
2. er overbevist om, at videnskaben gør fremskridt ved at foretage sammenligninger mellem accepteret viden og hypoteser på den ene side og konkurrerende idéer på den anden og ved at anvende procedurer med fagfællebedømmelse; roser IPCC for dets arbejde og dets evne til at inddrage tusinder af videnskabsfolks arbejde; mener, at IPCC bør tage nye argumenter alvorligt for fortsat at sikre troværdigheden og kvaliteten af sin forskning;
3. anser det videnskabelige belæg for klimaændringerne for fastlagt i tilstrækkeligt omfang og gentager sit engagement i EU's strategiske målsætning om at begrænse den gennemsnitlige globale temperaturstigning til højst 2° C over de præindustrielle niveauer, hvilket ifølge flere videnskabelige rapporter kan opnås med ca. 50 procents sandsynlighed med en drivhusgaskoncentration i atmosfæren på 400-450 ppm CO2-ækvivalent, og hvilket ifølge IPCC AR4 vil kræve, at industrilandene inden 2020 reducerer deres drivhusgasemissioner med 25-40 % set i forhold til 1990-niveauerne; mener ikke desto mindre, at alle bestræbelser på at begrænse emissionerne rent faktisk bør sigte mod at holde sig et godt stykke under målet på 2° C, idet denne grad af opvarmning allerede vil få omfattende følger for vores samfund og den enkeltes levevis og ligeledes medføre betydelige forandringer af økosystemer og vandressourcer;
4. understreger, at efterhånden som mængden af menneskeskabte drivhusgasser øges, vil det få dramatiske virkninger for og skabe alvorlige trusler mod de marine økosystemer, de marine ressourcer og fiskersamfundene, og at betydelige ændringer af vandtemperaturen kan føre til, at visse bestande af marine organismer flytter (vandrer), herunder invasion af eksotiske arter og lokale arters forsvinden;
5. anerkender, at datafremskrivningerne for 2050 klart påviser, at vi må handle nu; understreger, at sidste frist for at iværksætte de nødvendige foranstaltninger for at nå målet på 2° C er midten af næste årti;
6. understreger, at videnskabelige målinger fra alle kontinenter og de fleste oceaner viser, at mange natursystemer allerede påvirkes af regionale klimaændringer som følge af historiske CO2-emissioner fra de industrialiserede lande; understreger, at det er videnskabeligt bevist, at de underliggende årsager til den globale opvarmning hovedsagelig er menneskeskabte, og at mængden af indsamlet viden udgør tilstrækkeligt bevis for de menneskeskabte forstyrrelser af jordens atmosfære;
7. understreger, at den forventede forsuring af havene som følge af stigende CO2-niveauer kan få meget alvorlige følger for marine økosystemer, og kræver yderligere forskning på dette område for at øge vor forståelse af problemet og identificere implikationerne for den politik, der føres;
8. mener, at udviklingen i svingningsmønstre for temperatur, ilt, saltindhold, pH, klorofyl og vind først bliver tydelig efter mange år; understreger behovet for datasæt og omfattende hav- og havbundsobservationer, som kan bidrage til at forklare lokale ændringer, der indvirker på fiskeriet, da vores evne til at kortlægge årsagerne og følgerne af ændringer af økosystemer er helt afhængig af tilgængeligheden af kontinuerlige datasæt i tidsrækker og omfattende havobservation;
9. understreger, at de videnskabelige resultater klart viser, hvorledes klimaændringerne vil finde sted i den nærmeste fremtid i henhold til forskellige regionale mønstre, og at de ligeledes viser, at den globale opvarmning både er et udviklingsproblem og et globalt miljøproblem, hvor fattige mennesker og udviklingslandene er de mest sårbare; mener, at en tilpasning med henblik på at håndtere de uundgåelige følger af den globale opvarmning, der skyldes historiske emissioner fra de industrialiserede lande, er lige så vigtig som intensive afbødningsforanstaltninger med henblik på at undgå en yderligere ukontrollabel global opvarmning;
10. pointerer, at "vippepunkter", herunder bl.a. Amazonregnskovens henfald, afsmeltningen af den grønlandske indlandsis og indlandsisen på det vestlige Antarktis, et kollaps af den indiske monsun og en massiv frigivelse af metan fra den sibiriske tundra, er vanskelige at forudsige, men udmærket alle kunne tænkes at blive nået i løbet af dette århundrede under de nuværende klimaændringsforhold; understreger, at det for at undgå, at disse "vippepunkter" nås, vil være nødvendigt med strengere afbødningsforanstaltninger end de af IPCC AR4 angivne;
11. glæder sig i denne forbindelse over resultatet af COP 13 og COP/MOP 3, som er baseret på veletableret videnskabelig rådgivning, og navnlig Bali-køreplanen, som bør evalueres på COP 14 i 2008 og bør kunne føre til en aftale om en omfattende ordning inden 2009; glæder sig også over den opgave, der er tildelt ekspertgruppen om teknologioverførsel, og som drejer sig om vurdering af hullerne i og hindringerne for brugen af og adgangen til de økonomiske ressourcer, der stilles til rådighed for udviklingslandene som følge af deres forpligtelse til at iværksætte nationalt tilpassede afbødningsforanstaltninger på en målbar, rapporterbar og verificerbar måde; glæder sig ligeledes over oprettelsen af tilpasningsfonden og medtagelsen af skove i en ny klimabeskyttelsesaftale, der har til formål at undgå yderligere skovfældning og CO2-emissioner forårsaget af afbrænding af skove eller tørveområder, som også forårsager kolossal skade på lokalsamfundene, og som oven i købet omfatter ekspropriering af deres egen jord gennem ulovlige eller halvulovlige procedurer;
12. tager afstand fra forsøgene på uden videnskabelig argumentation at afbilde resultaterne af undersøgelser af årsager og virkninger i forbindelse med klimaændringer som tvivlsomme og usikre; forstår imidlertid, at videnskabelige fremskridt altid har været kendetegnet af tvivl, den gradvise eliminering af en sådan tvivl og søgen efter forklaringer og modeller, der rækker ud over de nuværende videnskabelige hovedstrømninger;
13. mener derfor, at det er vigtigt for en ansvarlig beslutningstagning, at der gennemføres yderligere forskning for at opnå en bedre forståelse af årsagerne til og følgerne af den globale opvarmning; mener ikke desto mindre, at den grad af viden, man hidtil har opnået, er tilstrækkelig til, at man straks kan formulere politikker, hvormed der kan opnås en reduktion af drivhusgasemissionerne, som ville begrænse klimaændringerne til + 2° C, og foranstaltninger med henblik på tilpasning til de nuværende klimaændringer;
14. understreger behovet for yderligere analyse af og forskning i følgerne af klimaændringer som f.eks. virkningerne på konkurrenceevnen, energiomkostningerne og den sociale udvikling i Europa, arealanvendelsens, skovenes og afskovningens rolle, havmiljøets rolle og beregning af industrisektorens og ikke mindst transportsektorens eksterne klimaomkostninger, herunder kvantificering af virkningerne af forurening fra fly; mener, at der er behov for yderligere undersøgelser for at integrere tilpasning og risikoreduktion i alle udviklings- og fattigdomsbekæmpelsesstrategier;
15. slår til lyd for yderligere forskning i virkningen af politikken med at fremme biobrændstoffer og i disses indflydelse på den tiltagende afskovning, forøgelsen af opdyrkede arealer og verdens fødevareforsyninger;
16. understreger nødvendigheden af at forske i havfisks fysiologi og økologi, navnlig i troperne, hvor forskningen har været forholdsvis begrænset; påpeger, at efterhånden som vores informationsgrundlag bliver større, vil forskerne kunne udarbejde mere præcise prognoser og foreslå relevante løsninger; mener, at landing af alle bifangster til videnskabelig analyse kunne yde et større bidrag til vor informationsbase; anerkender ligeledes nødvendigheden af vedvarende forskning i klimaændringernes indvirkning på bestandene af havfugle gennem fødestress og deres indvirkning på ynglesucces og overlevelse;
17. mener, at formidlingen af videnskabelige beviser på menneskets påvirkning af det globale klima bør være det centrale element i de mere overordnede bestræbelser på at øge borgernes bevidsthed og efterfølgende opnå og holde fast i offentlig opbakning til politiske foranstaltninger til begrænsning af CO2-emissionerne som f.eks. interaktion med forskellige sociale aktører, ikke kun i industrilandene, men også i de nye vækstlande; opfordrer IPCC til med borgerne for øje at offentliggøre sammendrag af sine vurderingsrapporter; mener desuden, at der er behov for individuelle ændringer af livsstil, og at dette bør være en del af oplysningsprogrammer til videreformidling af årsagerne til og virkningerne af den globale opvarmning;
18. opfordrer derfor videnskabsfolk og politiske repræsentanter til i fællesskab at bestræbe sig på at øge bevidstheden om og lobbye til fordel for tanken om, at små ting kunne gøre hele forskellen, og til i denne forbindelse at tage hensyn til, at selv samfund med en veludviklet evne til at tilpasse sig virkningerne af klimaændringer stadig er sårbare over for ekstreme forhold og uforudsigelige tildragelser;
19. understreger, at den detaljerede information, der er brug for med henblik på oplysning om en lav-CO2-livsstil, herunder f.eks. erklæringer om drivhusgasfodaftryk på forbrugsvarer og drivhusgasmærkning, i øjeblikket langtfra er detaljeret nok og hurtigt må forbedres; pointerer, at sådanne initiativer ideelt set bør baseres på fælles standarder og også bør tage hensyn til de i importerede produkter lejrede drivhusgasemissioner;
20. beder Det Midlertidige Udvalg om Klimaændringer fortsætte sit arbejde og ved afslutningen af mandatet forelægge en betænkning for Parlamentet, der indeholder anbefalinger til de foranstaltninger eller initiativer såvel som til de tilpasnings- og afbødningsforanstaltninger, der skal træffes som led i EU's fremtidige integrerede politik for klimaændringer i overensstemmelse med EU's målsætning om at begrænse temperaturstigningerne til under 2° C og resultaterne og anbefalingerne fra IPCC AR4;
21. opfordrer Kommissionen, Rådet og Parlamentet til på højeste niveau at slå til lyd for forhandling og dialog om den strategiske udvidelse af EU- eller tredjelandes højt udviklede strategier, principper og standarder inden for forskning og aktioner til imødegåelse af klimaændringerne til at omfatte alle partnerlande i hele verden, i overensstemmelse med henstillingerne fra videnskabelige kredse;
22. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
-der henviser til Kommissionens rapport for 2007 om Tyrkiets fremskridt hen imod tiltrædelse (SEK(2007)1436),
-der henviser til sine tidligere beslutninger af 27. september 2006 om Tyrkiets fremskridt imod tiltrædelse(1) og af 24. oktober 2007 om forbindelserne mellem EU og Tyrkiet(2),
-der henviser til sine beslutninger af 6. juli 2005(3) og af 13. februar 2007(4) om kvindernes rolle i det sociale, økonomiske og politiske liv i Tyrkiet,
-der henviser til forhandlingsrammen for Tyrkiet af 3. oktober 2005,
-der henviser til Rådets afgørelse 2008/157/EF af 18. februar 2008 om principperne, prioriteterne og betingelserne for tiltrædelsespartnerskabet med Republikken Tyrkiet(5) ("tiltrædelsespartnerskabet") samt til Rådets tidligere afgørelser om tiltrædelsespartnerskabet af 2001, 2003 og 2006,
-der henviser til forretningsordenens artikel 45,
-der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0168/2008),
A. der henviser til, at der blev indledt tiltrædelsesforhandlinger med Tyrkiet den 3. oktober 2005 efter Rådets godkendelse af forhandlingsrammen, og at indledningen af disse forhandlinger er udgangspunktet for en varig og tidsubegrænset proces,
B. der henviser til, at Tyrkiet har forpligtet sig til reformer, gode naboforbindelser og gradvis tilpasning til EU, og at disse bestræbelser også bør ses som en mulighed for Tyrkiet til selv at modernisere yderligere,
C. der henviser til, at fuldstændig overholdelse af alle Københavnskriterierne og EU's integrationskapacitet i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i december 2006 fortsat er grundlaget for tiltrædelse af EU, som er et fællesskab baseret på fælles værdier,
D. der henviser til, at Kommissionen i sin statusrapport for 2007 konkluderede, at der kun er "sket beskedent fremskridt i 2007 med politisk reform" i Tyrkiet,
E. der henviser til, at Tyrkiets demokrati i 2007 blev styrket, at der blev valgt et nyt parlament, som er repræsentativt for landets politiske mangfoldighed, og at der blev dannet en regering, som har et stærkt mandat,
F. der henviser til, at Tyrkiet fortsat ikke har gennemført bestemmelserne fra associeringsaftalen mellem EF og Tyrkiet og tillægsprotokollen hertil,
G. der henviser til, at der blev indledt fem forhandlingskapitler i 2007,
Reformer i retning af et demokratisk og velstående samfund
1. glæder sig over tilsagnet fra ministerpræsident Erdogan om, at 2008 bliver året for reformer; opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til at opfylde sine løfter ved at gøre brug af sit store flertal i parlamentet til effektivt at tilstræbe reformer, der er afgørende for Tyrkiets omdannelse til et moderne og velstående demokrati baseret på en sekulær stat og et pluralistisk samfund;
2. understreger, at en sådan modernisering først og fremmest er i Tyrkiets egen interesse; erkender dog også den strategiske betydning for EU af et stabilt, demokratisk og velstående Tyrkiet; gentager, at opfyldelsen af de forpligtelser, der er anført i tiltrædelsespartnerskabet, er af central betydning for Tyrkiet og dets fremtidige forbindelser med EU;
3. understreger sin overbevisning om, at kun et samfund, som styres af respekt for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og som er baseret på demokrati, retsstatsprincippet og en socialt orienteret markedsøkonomi, kan udvikle sig til et fredeligt, stabilt og velstående samfund;
4. understreger, at det er vigtigt, at Tyrkiet bekæmper alle former for forskelsbehandling i overensstemmelse med artikel 13 i EF-traktaten, som kræver lighed for alle uanset køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering;
5. bemærker den seneste revision af tiltrædelsespartnerskabet; er opmærksom på, at denne revision, som er den tredje siden 2001, på de fleste områder forlænger ikke-opfyldte prioriteter i en yderligere periode; opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til nu at omdanne prioriteterne og tidsfristerne som anført i partnerskabet i sine reformplaner, eftersom yderligere forsinkelser alvorligt påvirker tempoet i forhandlingerne;
6. glæder sig over, at demokrati i 2007 havde forrang for militærets forsøg på at gribe ind i den politiske proces; tilskynder den tyrkiske regering til yderligere systematisk at bestræbe sig på at sikre, at det demokratisk valgte politiske lederskab har det fulde ansvar for formuleringen af indenrigs-, udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder over for Cypern, og at hæren respekterer dette ansvar ved fuldt ud og entydigt at anerkende civil kontrol; påpeger navnlig behovet for at etablere fuldstændig parlamentarisk tilsyn med militær- og forsvarspolitik og alle dermed forbundne udgifter;
7. er bekymret over den aktuelle udvikling i forbindelse med mulig opløsning af AKP-partiet; forventer, at den tyrkiske forfatningsdomstol respekterer retsstatsprincipperne, de europæiske standarder og retningslinjerne om forbud mod og opløsning af politiske partier og tilsvarende foranstaltninger, vedtaget af Europarådets Venedigkommission den 10.-11. december 1999; anmoder det tyrkiske parlament om at bringe forfatningen i overensstemmelse med disse standarder for forbud mod politiske partier;
8. opfordrer den tyrkiske regering til, når den tilstræber reformer, at respektere pluralisme og diversitet i et sekulært og demokratisk Tyrkiet, og opfordrer regeringen og samtlige politiske partier til at konstruktivt at engagere sig i at opnå konsensus om de vigtige skridt i forbindelse med modernisering af landet;
9. anser de ændringer af straffelovens artikel 301, som blev vedtaget af det tyrkiske parlament den 30. april 2008, for at være et indledende skridt i retning af en gennemgribende reform af denne artikel samt andre artikler i straffeloven og ser frem til yderligere skridt i denne retning; understreger, at der må gøres fremskridt med hensyn til ytringsfrihed, både i teori og i praksis; beklager, at antallet af personer, der er blevet retsforfulgt i henhold til lovbestemmelser, der muliggør vilkårlige begrænsninger af ikke-voldelige meningstilkendegivelser, er steget yderligere i 2007(6); er af den opfattelse, at tilbagekaldelsen af artikel 301 og andre lovbestemmelser, der udgør en utilladelig indskrænkning af ytringsfriheden, der er garanteret i international ret, ville være den bedste løsning med henblik på at sikre, at Tyrkiet til fulde garanterer ytringsfrihed og pressefrihed i overensstemmelse med de standarder, der er forankret i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (ECHR);
10. glæder sig over det tyrkiske parlaments nylige vedtagelse af lovgivningen om foreninger; glæder sig over Kommissionens plan om at gennemgå den nye tekst og understreger, at den bør analysere, om lovgivningen omhandler alle mangler, som de ikke muslimske trossamfund står over for med hensyn til ejendomsforvaltning og -erhvervelse, herunder konfiskeret ejendom, der er solgt til tredjemand; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at sikre, at lovgivningen gennemføres i overensstemmelse med ECHR og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis;
11. tilskynder den tyrkiske regering til efter det positive skridt, der er taget med vedtagelsen af lovgivningen om foreninger, at opfylde sine forpligtelser vedrørende religionsfrihed ved i overensstemmelse med ECHR og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis at etablere en retlig ramme, der gør det muligt for alle trossamfund at fungere uden unødige begrænsninger, navnlig hvad angår deres juridiske status, uddannelse af præster, valg af hierarki, religionsundervisning og bygning af religiøse steder; gentager sin opfordring til øjeblikkelig genåbning af det græsk-ortodokse Halki-præsteseminarium og offentlig brug af den kirkelige titel økumenisk patriark; deler Rådets bekymring af 24. juli 2007 vedrørende den tyrkiske kassationsrets dom over det økumeniske patriarkat og forventer, at denne afgørelse ikke yderligere vil hindre patriarkatets og andre ikkemuslimske trossamfunds udøvelse af deres rettigheder i henhold til ECHR;
12. opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til som en prioritering at iværksætte et politisk initiativ, der fremmer en varig løsning på det kurdiske problem, som kun kan baseres på mærkbare forbedringer i de kulturelle, økonomiske og sociale muligheder, der er til rådighed for de kurdiske borgere, herunder reelle muligheder for at lære kurdisk på statslige og private skoler og universiteter og anvende sproget i radio- og tv-udsendelser, i dagliglivet og i adgangen til offentlige ydelser; mener, at et muligt forbud mod DTP er kontraproduktivt og ikke bidrager til en politisk løsning;
13. opfordrer DTP, dets parlamentsmedlemmer og borgmestre til klart at distancere sig fra Kurdistans Arbejderparti (PKK) og gå konstruktivt ind i arbejdet med at finde en politisk løsning på det kurdiske spørgsmål inden for den demokratiske tyrkiske stat; opfordrer også alle andre politiske partier i Tyrkiet til at engagere sig konstruktivt i indsatsen for at nå det samme mål;
14. beklager, at mange retssager ført imod valgte borgmestre og andre politikere for at bruge det kurdiske sprog eller for at give udtryk for deres mening i det kurdiske spørgsmål, såsom det forløb, der endte med den nylige dom imod Leyla Zana og de 53 DTP-borgmestre;
15. gentager sine tidligere opfordringer til den tyrkiske regering om at fremlægge en omfattende masterplan til styrkelse af den samfundsøkonomiske og kulturelle udvikling i det sydøstlige Tyrkiet, hvor over halvdelen af befolkningen fortsat lever under fattigdomsgrænsen; er af den opfattelse, at denne masterplan også bør beskæftige sig med de sociale, miljømæssige, kulturelle og geopolitiske problemer, der hidrører fra Sydøstanatolien-projektet; anmoder Kommissionen om at forbinde det regionale element af bistanden ydet under Instrumentet for Førtiltrædelsesbistand (Ipa)(7) med hurtig udformning af en sådan strategi;
16. opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til at udvikle en generel national strategi for at tage fat på spørgsmålet om internt fordrevne personer, der ville fjerne de nuværende juridiske og praktiske mangler og tilvejebringe den nødvendige finansielle og anden støtte for at håndtere internt fordrevnes hjemvenden og kompensation korrekt;
17. noterer sig den kommende procedure til udarbejdelse af en ny, civil forfatning; betragter det som en afgørende faktor at lade beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder være en central del af forfatningen; gentager, at der er behov for at etablere et system af kontrolforanstaltninger, som garanterer demokratiet, retsstaten, social samhørighed og adskillelse mellem religion og stat; understreger endvidere, at den nye forfatning bør sikre ligestilling mellem mænd og kvinder, at den bør undgå anvendelsen af uklare kriterier som f.eks. almindelig moral; at den bør afholde sig fra primært at opfatte kvinder som familiemedlemmer eller fællesskabets medlemmer, og at den bør bekræfte kvinders menneskerettigheder, herunder deres seksuelle og reproduktive rettigheder, som deres individuelle rettigheder;
18. understreger nødvendigheden af en bred inddragelse af civilsamfundet i denne forfatningsproces for at opnå konsensus om Tyrkiets konstitutionelle fremtid med plads til politiske partier, etniske og religiøse mindretal og arbejdsmarkedets parter; konstaterer den skuffelse og bekymring, der hersker i en del af befolkningen, over, at ophævelsen af forbudet mod hovedtørklæder i universiteter ikke var del af en bredere reformpakke baseret på en omfattende høring af civilsamfundet; gentager sin tidligere henstilling indeholdt i den ovennævnte beslutning af 27. september 2006, vedrørende spærregrænsen;
19. bemærker de fremskridt, der er gjort vedrørende domstolenes effektivitet; bifalder den tyrkiske regerings plan om at gennemføre en reformstrategi, der er udformet til at styrke domstolenes uafhængighed og upartiskhed og øge den tillid, som offentligheden har til domstolene; er af den opfattelse, at denne strategi som en prioritet bør sikre at lovgivning vedrørende menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder fortolkes i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonventions standarder; noterer, at strategiens mål ikke kan opnås uden et ambitiøst genuddannelsesprogram for domstolenes ansatte; er bekymret over den negative holdning, der udvises af visse elementer i retsvæsenet, hvad angår internationale aftaler om grundlæggende rettigheder og friheder, og over for de afgørelser, der er truffet af den europæiske menneskerettighedsdomstol imod Tyrkiet for krænkelser af ECHR;
20. opfordrer indtrængende den tyrkiske forfatningsdomstol til at gøre fremskridt med hensyn til sin endelige afgørelse om lovgivningen om ombudsmanden for at give regeringen mulighed for snarest at oprette ombudsmandens kontor; anbefaler Tyrkiet at samarbejde om dette spørgsmål med den europæiske ombudsmand og nationale ombudsmænd i EU's medlemsstater;
21. er foruroliget over den fjendtlighed over for minoriteter, der stærkt kommer til udtryk i visse dele af samfundet, og over politisk og religiøst motiveret vold; opfordrer den tyrkiske regering til at gribe ind over for de organisationer og grupper, som opildner til denne fjendtlighed, at beskytte alle dem, der er truet og frygter for deres liv, og at gøre en vedvarende indsats for at skabe et miljø, der bidrager til fuld respekt for grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder;
22. opfordrer indtrængende de tyrkiske myndigheder til at gennemføre en komplet undersøgelse af mordene på Hrant Dink og på de tre kristne i Malatya samt alle andre tilfælde af politisk, religiøst eller racistisk motiveret vold; beklager de langsommelige retssager i disse sager, mistanken om partiskhed og den fornemmelse af straffrihed, som følger heraf, og anmoder myndighederne om at sørge for en fuldstændig afklaring af beskyldningerne over for de kompetente myndigheder om forsømmelse, og at drage de ansvarlige til ansvar;
23. opmuntrer de tyrkiske myndigheder til beslutsomt at foretage undersøgelser af den kriminelle organisation Ergenekon under streng overholdelse af retsstatsprincipperne, fuldt ud at afdække gruppens netværk, der strækker sig ind i statsstrukturerne, og at drage de involverede til ansvar for domstolene;
24. noterer sig Kommissionens vurdering af den fortsatte faldende tendens i antallet af tortur- og mishandlingssager og den positive effekt af de relevante lovgivningsmæssige beskyttelsesforanstaltninger; anmoder imidlertid Kommissionen om at undersøge, om antiterrorlovgivningen og lovgivningen om politiets beføjelser ikke svækker dette positive resultat; opfordrer den tyrkiske regering til at optrappe sin kamp mod tortur, der begås uden for og i tilbageholdelsescentre, og mod straffrihed for retshåndhævelsespersonale, og at ratificere og gennemføre den valgfri protokol til FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, hvorved der tilvejebringes systematisk forebyggelse af tortur og uafhængig overvågning af tilbageholdelsescentre;
25. noterer sig ministerpræsident Erdogans vurdering af assimilering som udtrykt under hans nylige officielle besøg i Tyskland; er derfor af den opfattelse, at den tyrkiske regering bør tage skridt til at sætte alle borgere i stand til at udvikle deres kulturelle identitet inden for den demokratiske tyrkiske stat; påpeger i den forbindelse de forpligtelser, der er fastlagt i forhandlingsrammen vedrørende respekt for og beskyttelse af mindretal, og effektiv adgang til uddannelse i og transmission af andre sprog end tyrkisk og adgang til offentlige ydelser på disse andre sprog;
26. glæder sig over de fremskridt, der er opnået vedrørende beskyttelse af kvinder mod vold, og roser det arbejde, der er udført af offentlige institutioner og organisationer i civilsamfundet i denne henseende; opmuntrer de tyrkiske myndigheder til yderligere at udrydde vold i hjemmet, såkaldte "æresdrab" og tvangsægteskaber, navnlig ved fuldt ud at gennemføre den relevante lovgivning, fortsætte en vedvarende offentlig kampagne, stille flere krisecentre til rådighed for ofrene, optrappe uddannelse for retshåndhævende organer og nøje overvåge gennemførte initiativer; konstaterer med bekymring, at adgang til pålidelige data om tilfælde af vold mod kvinder fortsat er et problem, og opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til at afhjælpe denne mangel;
27. anerkender, at et betragteligt antal kvinder har vigtige stillinger inden for det økonomiske, det politiske og det akademiske område i Tyrkiet, og gentager, at ligebehandling, adgang til uddannelse og styrkelse af kvinders rolle i den politiske, økonomiske og sociale sektor er væsentlig for yderligere økonomisk vækst og velfærd i Tyrkiet; bemærker dog med bekymring, at den samlede erhvervsfrekvens for kvinder i Tyrkiet stadig kun er 23,8 %(8), og at der næsten ikke er sket nogen stigning i kvinders deltagelse i politik; opfordrer derfor den tyrkiske regering til at træffe yderligere mærkbare foranstaltninger til at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, med særlig fokus på landdistrikter, og at øge deres inddragelse i sundhedssystemer og sociale sikringsordninger samt udforme instrumenter eller midlertidige foranstaltninger for at øge kvinders aktive deltagelse i politik;
28. roser den tyrkiske regering for dens støtte af vellykkede samarbejdsprojekter mellem EU og tyrkiske partnere, som f.eks. det parvise projekt, som er ved at forberede vejen for et uafhængigt ligestillingsorgan, og som er ved at uddanne 750 tjenestemænd inden for integration af ligestillingsaspektet, forventer at et sådant ligestillingsorgan oprettes snarest muligt;
29. bemærker, at det er uklart, hvilke beføjelser der tillægges det tyrkiske parlaments foreslåede ligestillingskommission; opfordrer det tyrkiske parlament til at nedsætte et specialiseret udvalg med lovgivningsbeføjelser som et vigtigt instrument til at forbedre kvinders rettigheder og ligestilling i Tyrkiet;
30. respekterer og går stærkt ind for det arbejde, der udføres af kvindeorganisationer i Tyrkiet, som bidrager til at styrke kvinders rolle i samfundet, bidrager til at beskytte dem mod vold og fremmer deres iværksætterånd, samtidig med at der foregås med et positivt eksempel på styrkelse af kvinders position og bidrages til ligestilling mellem kvinder og mænd;
31. roser Tyrkiet for den positive udvikling i landets økonomi; gentager sit synspunkt om, at kun et socialt sammenhængende samfund, støttet af en stærk middelklasse, kan nyde velstand; beklager derfor den ringe indvirkning, som den stærke økonomiske vækst har på det fortsat svage arbejdsmarked; påpeger behovet for at løse problemet med den sorte økonomi og at placere det sociale sikringssystem på et bæredygtigt grundlag; mener, at en større rolle til små og mellemstore virksomheder ville kunne bidrage til en hurtigere økonomisk vækst;
32. påpeger muligheden for en effektiv social dialog til opbygning af de partnerskaber, der er påkrævet, for at en socialt orienteret markedsøkonomi kan fungere; er skuffet over de begrænsede fremskridt, der er gjort med hensyn til styrkelse af mekanismerne i den sociale dialog; opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til fuldt ud at gennemføre ILO-konventionerne og understreger behovet for at fjerne nuværende begrænsninger i forsamlingsfriheden, retten til at strejke og retten til at forhandle kollektive overenskomster;
33. er bekymret over det tyrkiske politis overdrevne brug af vold imod demonstranter på første maj-mødet i 2008 i Istanbul; understreger atter, at forsamlingsfrihed og fagforeningernes fredelige udøvelse af deres aktiviteter udgør en grundlæggende rettighed i henhold til ECHR;
34. understeger, at adgang til uddannelse er vigtigt for et socialt sammenhængende samfund; roser den tyrkiske regering og civilsamfundet for kampagnen for at øge pigers optagelse på skoler; påpeger dog behovet for at sikre, at alle børn registreres ved fødslen, og at forbedre overvågning og håndhævelse af undervisningspligten for yderligere at reducere antallet af børn, der ikke går i skole; roser den tyrkiske regering for de positive resultater, der er opnået med hensyn til reduktionen af børnearbejde, og opmuntrer den til at fortsætte sine bestræbelser på dette område;
35. udtrykker sin bekymring med hensyn til korruptionsniveauet; opfordrer indtrængende de tyrkiske myndigheder til at fastlægge en samlet antikorruptionsstrategi, der er udformet til effektivt at bekæmpe korruption;
36. er bekymret over de store udviklingsmæssige uligheder mellem tyrkiske regioner og også mellem landdistrikter og byområder; opfordrer den tyrkiske regering til at fremlægge en omfattende strategi, der forholder sig til disse uligheder; opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2008 at forsyne Parlamentet med oplysninger om EU's bidrag til denne strategiske planlægning under Ipa-instrumentet i 2007 og 2008;
37. opfordrer den tyrkiske regering til at anvende europæiske standarder for projekter med vidtrækkende virkninger, såsom bygning af dæmninger i Munzur-dalen, Allianoi-dæmningen, bygning af Ilisu-dæmningen og guldudvinding i Bergama og andre regioner, der truer såvel den historiske arv og unikke, værdifulde landskaber; opfordrer den tyrkiske regering til at betragte EU-retten som rettesnor ved udformningen af regionale udviklingsprojekter;
38. fordømmer på det kraftigste den vold, som PKK og andre terrorgrupper i Tyrkiet har begået; fordømmer angrebet i Diyarbakir i januar 2008, hvor seks mennesker blev dræbt og over 60 mennesker såret, og udtrykker sin dybeste medfølelse med familierne til ofrene for denne forbrydelse; gentager sin solidaritet med Tyrkiet i landets kamp mod terrorisme og opfordrer igen PKK til at erklære og respektere øjeblikkelig og betingelsesløs våbenhvile;
39. gentager sine anmodninger til den tyrkiske regering om ikke at deltage i uforholdsmæssige militære operationer, der krænker Iraks territorium; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at respektere Iraks territoriale integritet, menneskerettigheder og retsstaten, og til at sikre, at civile dødsfald undgås; opfordrer indtrængende Iraks regering og den kurdiske regionale regering i Irak til ikke at tillade, at irakisk territorium anvendes som base for terrorhandlinger mod Tyrkiet; bifalder den kommunikation, der finder sted mellem Tyrkiets og Iraks regeringer, og opfordrer også til foranstaltninger til en optrapning af samarbejdet med den kurdiske regionale regering i Irak for at muliggøre effektiv bekæmpelse af terrorangreb under irakisk ansvar;
Regionale spørgsmål og eksterne forbindelser
40. minder om Tyrkiets engagement i gode naboforbindelser og understreger sin forventning om, at Tyrkiet vil afholde sig fra trusler mod nabolande og løse alle udestående tvister fredeligt i overensstemmelse med FN-pagten og andre relevante internationale konventioner og bilaterale aftaler og forpligtelser; opfordrer navnlig de tyrkiske myndigheder til i det gode naboskabs ånd at intensivere dialogen med Grækenland (f.eks. om den ægæiske fastlandssokkel) og Bulgarien (f.eks. om ejendomsrettigheder for bulgarske flygtninge fra Trakien) med henblik på at finde en løsning på alle uafklarede bilaterale spørgsmål;
41. understreger behovet for at nå frem til en bred løsning på Cypern-problemet; glæder sig over aftalen mellem lederne af de to samfund på Cypern den 21. marts 2008 og opfordrer begge parter til at anvende det nuværende vindue af muligheder med henblik på at opnå en bred løsning inden for FN-systemet på grundlag af de principper, som EU hviler på; minder i den forbindelse om sine tidligere beslutninger, hvori det fastslås, at tilbagetrækning af de tyrkiske styrker ville lette forhandlingerne om en løsning;
42. er tilfreds med, at der er oprettet et finansielt støtteinstrument for at opmuntre til økonomisk udvikling af det tyrkisk-cypriotiske samfund; opfordrer igen Kommissionen til specifikt at rapportere om gennemførelsen og effektiviteten af dette instrument;
43. glæder sig over de bedre forbindelser, der er opnået mellem Grækenland og Tyrkiet gennem det sidste årti, og videreførelsen af det gode politiske klima, som kom til udtryk under Den Hellenske Republiks premierminister Kostas Karamanlis' officielle besøg i Tyrkiet, som give håb om en yderligere forbedring af forholdet mellem Grækenland og Tyrkiet, navnlig en fredelig løsning af alle punkter, der er gjort opmærksom på i Parlamentets tidligere beslutninger, på grundlag af folkeretten og i overensstemmelse med de forpligtelser, der er indgået i forhandlingsrammen;
44. opfordrer den tyrkiske regering til at genåbne sin grænse til Armenien og genoprette fulde økonomiske og politiske forbindelser med landet; opfordrer igen den tyrkiske og den armenske regering til at indlede en forsoningsproces vedrørende nutiden og fortiden, der gør det muligt åbent og ærligt at drøfte fortidens begivenheder; opfordrer Kommissionen til at lette denne forsoningsproces;
45. anerkender Tyrkiets rolle som en vigtig partner for EU med henblik på realisering af EU's udenrigspolitiske mål i Sortehavsområdet, Centralasien og Mellemøsten i bredere forstand; opfordrer Kommissionen og Rådet til bedre at udnytte potentialet i nære forbindelser mellem EU og Tyrkiet i disse regioner;
46. opfordrer indtrængende Tyrkiet til at underskrive Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol, da denne er et vigtigt multilateralt instrument;
47. roser Tyrkiets bidrag til missioner og operationer som led i Den Europæiske Sikkerheds- og Forsvarspolitik (ESFP) i Bosnien-Hercegovina og Den Demokratiske Republik Congo og dets bidrag til NATO-ledede operationer i Kosovo, Darfur og Afghanistan;
48. beklager imidlertid Tyrkiets indsigelser mod at gennemføre EU's og NATO's strategiske samarbejde baseret på og rækkende udover Berlin Plus-aftalen; er bekymret over de negative følger heraf for beskyttelsen af EU's udsendte personale, især EU's politimission i Afghanistan og EU's retsstatsmission i Kosovo (EULEX-missionen), og opfordrer til, at Tyrkiet trækker sine indsigelser tilbage så hurtigt som muligt;
Forbindelserne mellem EU og Tyrkiet
49. opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til fuldt ud og øjeblikkeligt at gennemføre bestemmelserne i associeringsaftalen mellem EF og Tyrkiet samt tillægsprotokollen; erindrer om, at manglende opfyldelse af Tyrkiets forpligtelser vil fortsætte med alvorligt at påvirke forhandlingsprocessen;
50. anerkender Tyrkiets ambition om at blive et omdrejningspunkt for energi i de eurasiske lande og den rolle, som landet kan spille ved at bidrage til Europas energisikkerhed; roser de fremskridt, som Tyrkiet har opnået inden for energi; erindrer om sin ovennævnte beslutning af 24. oktober 2007, som støtter indledningen af forhandlinger på området; opmuntrer Tyrkiet til at tilslutte sig det europæiske energifællesskab som fuldgyldigt medlem for at styrke energisamarbejdet mellem EU og Tyrkiet, hvilket kan gavne alle involverede parter; opfordrer Tyrkiet til fuldt ud at støtte Nabucco-rørledningsprojektet, som er et europæisk prioriteret projekt;
51. opfordrer Kommissionen og den tyrkiske regering til at indlede forhandlinger om en aftale om lettelse af udstedelse af visum mellem EU og Tyrkiet;
52. påpeger, at en af de vigtigste immigrationsruter til Europa fra Mellemøsten i bred forstand og Sydasien går gennem Tyrkiets territorium; bemærker de begrænsede fremskridt, der er opnået inden for forvaltningen af migration; opfordrer Kommissionen og Tyrkiet til at intensivere forhandlingerne om en tilbagetagelsesaftale i overensstemmelse med grundlæggende menneskerettigheder med henblik på straks at indgå en sådan aftale; opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til korrekt at gennemføre de eksisterende bilaterale tilbagetagelsesaftaler og -protokoller med EU-medlemsstater;
53. glæder sig over de fremskridt, der er opnået af den tyrkiske regering inden for uddannelse, ungdom og kultur, for så vidt angår tilpasning til den gældende EU-ret; understreger betydningen af nært og bæredygtigt samarbejde mellem EU og Tyrkiet på disse områder, som er afgørende for en vellykket langsigtet modernisering af det tyrkiske samfund;
54. glæder sig over udpegelsen af Istanbul som europæisk kulturby i 2010 som en mulighed for at styrke den interkulturelle dialog og samarbejdet mellem EU og Tyrkiet;
55. gentager sin støtte til civilsamfundsdialogen mellem EU og Tyrkiet og anmoder Kommissionen om at aflægge rapport om aktiviteter, der udføres inden for denne ramme, samt om bistand ydet til det tyrkiske civilsamfund under Ipa-instrumentet; opfordrer den tyrkiske regering til i højere grad at inddrage civilsamfundet i reformprocessen;
56. bifalder den kendsgerning, at Ipa skaber grundlag for støtte til aktioner, der fremmer en mere velinformeret offentlig debat om EU's udvidelse; opfordrer såvel den tyrkiske regering som ikke-statslige aktører i Tyrkiet og EU til fuldt ud at gøre brug af disse midler for at øge støtten til reformprocessen og yderligere styrke forbindelserne mellem EU og Tyrkiet;
57. beklager, at Kommissionen ikke har udsendt en opfølgning på den konsekvensanalyse, der blev præsenteret i 2004, og opfordrer indtrængende til, at en sådan straks forelægges for Parlamentet;
58. opfordrer den tyrkiske regering til at oprette alle de strukturer, der er nødvendige for fuldt ud at gennemføre Ipa-bistanden og øge Tyrkiets absorptionskapacitet; opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2008 at aflægge rapport om bistand ydet til Tyrkiet under Ipa siden 2007;
59. gentager vigtigheden af bilaterale og trilaterale grænseoverskridende samarbejdsprogrammer (Tyrkiet-Grækenland-Bulgarien) og ligeledes de programmer, der gennemføres under ENPI (europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument )/CBC (samarbejde over landegrænser )-Sortehavsprogrammet, som et væsentligt instrument til opmuntring af tættere sociale, kulturelle og økonomiske kontakter mellem de lokale partnere i grænseregionerne;
o o o
60. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til Europarådets generalsekretær, præsidenten for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Tyrkiske Republiks regering og parlament.