Europa-Parlamentets beslutning af 22. maj 2008 om forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 2/2008 for regnskabsåret 2008 - Sektion III - Kommissionen (9190/2008 - C6-0192/2008 - 2008/2080(BUD))

P6_TA(2008)0225 A6-0188/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 272 og Euratom-traktatens artikel 177,

-   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(1), særlig artikel 37 og 38,

-   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2008, endeligt vedtaget den 13. december 2007(2),

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(3),

-   der henviser til det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 2/2008 for regnskabsåret 2008, forelagt af Kommissionen den 14. marts 2008 (KOM(2008)0150),

-   der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 2/2008, vedtaget af Rådet den 14. maj 2008 (9190/2008 - C6-0192/2008)

-   der henviser til forretningsordenens artikel 69 og bilag IV,

-   der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A6-0188/2008),

A.   der henviser til, at forslaget til ændringsbudget nr. 2 til det almindelige budget for 2008 omfatter følgende:

B.   der henviser til, at formålet med forslag til ændringsbudget nr. 2/2008 er formelt at opføre disse budgetmæssige tilpasninger i 2008-budgettet,

1.   noterer sig det foreløbige forslag til ændringsbudget nr. 2/2008;

2.   godkender forslag til ændringsbudget nr. 2/2008 uændret;

3.   henviser til, at det havde opført en del af de administrative udgifter i forbindelse med strukturfondene og udvikling i landdistrikterne i reserven i 2008-budgettet for at fremskynde godkendelsen af de operationelle programmer

4.   bemærker, at Kommissionen i henhold til bestemmelserne for de operationelle territorielle programmer skal behandle disse programmer inden for en periode på seks måneder;

5.   bemærker, at underudnyttelsen i 2007 i udgiftsområde 1b og 2 beløb sig til 3 525 mio. EUR, hvoraf 1 491 mio. EUR blev fremført til 2008, og at 2 034 mio. EUR i henhold til punkt 48 i den interinstitutionelle aftale skal overføres til senere år;

6.   bemærker med tilfredshed, at alle operationelle programmer under Den Europæiske Socialfond er blevet godkendt;

7.   bemærker, at en række operationelle programmer under EFRU ikke er blevet behandlet af Kommissionen;

8.   er bekymret over forsinkelserne, for så vidt angår godkendelsen af operationelle programmer for udvikling i landdistrikter, som er en af Parlamentets politiske prioriteringer;

9.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1525/2007 (EUT L 343 af 27.12.2007, s. 9). (2) EUT L 71 af 14.3.2008. (3) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2008/29/EF (EUT L 6 af 10.1.2008, s. 7).

Europa-Parlamentets beslutning af 22. maj 2008 om midtvejsevaluering af industripolitikken - et bidrag til EU's strategi for vækst og beskæftigelse (2007/2257(INI))

P6_TA(2008)0226 A6-0167/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om midtvejsevaluering af industripolitikken - et bidrag til EU's strategi for vækst og beskæftigelse (KOM(2007)0374) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SEK(2007)0917),

-   der henviser til konklusionerne fra samlingerne i Rådet (konkurrenceevne) den 22. og 23. november 2007,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om små og mellemstore virksomheder (SMV'er) - nøglen til øget vækst og beskæftigelse. En midtvejsevaluering af moderne SMV-politik (KOM(2007)0592),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om et lead market-initiativ til fordel for Europa (KOM(2007)0860),

-   der henviser til sin beslutning af 5. juli 2006 om politiske rammer til styrkelse af fremstillingsindustrien i EU - mod en mere integreret industripolitisk strategi(1),

-   der henviser til sin beslutning af 30. november 2006 om fuld fart fremad - opbygning af et Europa med iværksætterkultur og vækst(2),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A6-0167/2008),

A.   der henviser til, at Kommissionen i sin midtvejsevaluering af industripolitikken gør status over de fremskridt, der er gjort til og med 2005 i gennemførelsen af den integrerede tilgang til industripolitik, og fastlægger de foranstaltninger, der skal træffes i de kommende år,

B.   der henviser til, at industrisektoren i EU bidrager med over 80 % af de midler, der investeres i forskning og udvikling i den private sektor, og at de innovative produkter, som produceres i sektoren, udgør 73 % af EU's eksport og dermed spiller en vigtig rolle i omdannelsen af EU til en videnbaseret økonomi,

C.   der henviser til, at industrien i EU sammenlignet med andre regioner, som f.eks. USA eller Asien, stadig tilpasser sig relativt langsomt på grund af stærk markedsregulering til de skiftende markedsforhold og nye teknologiske landvindinger,

D.   der henviser til, at strømninger som globalisering, teknologisk udvikling og bæredygtig udvikling byder på vigtige og endnu uudnyttede muligheder for industrisektoren i EU,

1.   glæder sig over Kommissionens meddelelse om de fremskridt, der er gjort i gennemførelsen af den integrerede tilgang til industripolitikken og understreger, at en blomstrende industrisektor er afgørende for at nå Lissabon-målene;

2.   bemærker de fremskridt, der er opnået med både horisontale og sektorspecifikke initiativer, og hilser de nye sektorspecifikke initiativer inden for fødevare- og elektroindustrien velkommen;

3.   beklager den utilstrækkelige forbindelse mellem EU's og medlemsstaternes industripolitik og støtter Kommissionen og medlemsstaterne i deres initiativer til at styrke denne forbindelse;

4.   mener, at EU's industripolitiks vigtigste rolle er at skabe de rette rammebetingelser for virksomhedsudvikling, erhvervsinvestering, innovation og jobskabelse under særlig hensyntagen til små og mellemstore virksomheders (SMV) behov;

5.   er af den opfattelse, at et åbent og konkurrencedygtigt indre marked inden for tjenester og industri bidrager til sektorens muligheder for innovation og øger industrisektorens konkurrenceevne; mener, at konkurrencepolitikken spiller en altafgørende rolle med hensyn til at sikre, at forbrugerne kan nyde godt af et åbent europæisk marked;

6.   understreger, at en effektiv ordning for offentlige indkøb er af betydning for den europæiske industris konkurrencedygtighed; mener, at prækommercielle offentlige indkøb er et vigtigt værktøj til fremme af europæiske virksomheders innovationsmuligheder; tilskynder medlemsstaterne til i lyset af dette at revidere deres offentlige indkøbspolitik og anmoder Kommissionen om at fremme udveksling af bedste praksis på dette område;

7.   glæder sig over Kommissionens forslag om konsolidering af det europæiske marked for forsvarsudstyr og forbedring af forsvarsindustriens globale konkurrenceevne i EU,

8.   tilskynder Kommissionen til at intensivere dens markedskontrol af forsyningskæden for industri- og forbrugervarer, herunder distributions- og detailledet, med henblik på at sikre, at der er mulighed for konkurrence på alle trin inden for forsyningskæden;

9.   opfordrer Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser for at fjerne unødvendige administrative hindringer for adgangen til det indre marked, og til at forenkle og forbedre lovgivningsrammerne og lette virksomhedernes administrative byrde, blandt andet ved at sikre, at der sker fremskridt på de 13 prioriterede områder i Kommissionens handlingsplan for at mindske den administrative byrde, og ved at gennemføre den anden pakke ekspresforanstaltninger med henblik på at rydde administrative hindringer af vejen;

10.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre fremskridt i fastsættelsen og opnåelsen af ambitiøse nationale mål til begrænsning af den administrative byrde, især på de områder, der stimulerer væksten og udviklingen af SMV'er, som f.eks. forenklede indberetningskrav og dispensationer;

11.   opfordrer Kommissionen til at bruge en sammenhængende fremgangsmåde overfor SMV'er i alle EU-politikker ved på korrekt vis at anvende princippet om at "tænke småt først" ("think small first");

12.   støtter stærkt initiativet til en europæisk retsakt om små virksomheder ; mener, at den bør tage form af et lovgivningsmæssigt forslag og omfatte nye, konkrete initiativer til at mindske den administrative byrde for SMV'er gennem dispensationer og lette deres adgang til det indre marked og til offentlige udbudsprocedurer samt sikre, at de har rimelig adgang til finansieringskilder og forskningsinfrastruktur;

13.   understreger Basel II-aftalens(3) betydning med hensyn til at påvirke bankernes adfærd og beredvillighed til at yde lån til kunder med relativt høj risiko, herunder til SMV'er; opfatter denne udvikling som afgørende i bestræbelserne på at støtte SMV'er i deres investeringer i og gennemførelse af erhvervsrelateret forskning;

14.   glæder sig over de partnerskabsgrupperinger, som Kommissionen har etableret, f.eks. CARS 21 og Gruppen På Højt Plan vedrørende tekstil- og beklædningsartikler; mener, at disse grupperinger er vigtige fora til styrkelse af EU's industripolitik;

15.   understreger vigtigheden af at etablere et marked for risikovillig kapital i hele EU ved at fjerne eksisterende lovgivnings- og skattemæssige hindringer for investeringer af risikovillig kapital i Europas mest innovative små virksomheder;

16.   minder om betydningen af moderne standardiseringssystemer og opfordrer Kommissionen til at fremskynde gennemførelsen af standarder i henhold til den nye metode samtidig med, at SMV'ernes behov respekteres, og SMV-repræsentanternes deltagelse styrkes;

17.   mener, at EU's miljømæssige mål ikke bør ses som en trussel for industrien, men som en mulighed for at opnå en fordel ved at være de første, der tager den slags initiativer, og gøre EU's industri førende på verdensplan inden for miljøvenlige og socialt acceptable teknologier, produkter og tjenester; understreger imidlertid, at anvendelsen af nye teknologier bør ledsages af foranstaltninger til beskyttelse af de europæiske virksomheders internationale konkurrenceevne;

18.   mener, at den industrielle udvikling hænger tæt sammen med tilstedeværelsen af en effektiv transportinfrastruktur på europæisk plan, og at en sådan velfungerende transportinfrastruktur muliggør udviklingen af industrizoner, herunder zoner uden for byerne, og at medlemsstaterne bør være i stand til at udnytte midler fra regionaludviklingsfondene til oprettelse af industri- og teknologiparker i landdistrikter, som grænser op til byområder;

19.   mener, at Kommissionens foreslåede handlingsplan for en bæredygtig industripolitik bør fastsætte rammer for en gradvis overgang til en energi- og ressourceeffektiv industri med lavt CO2-udslip, som vil bidrage til opnåelse af målsætningerne inden for områderne miljø og klimaændringer som fastlagt af Det Europæiske Råd på mødet den 8. og 9. marts 2007; mener, at "lead market"-initiativet og standardhandlingsprogrammet kan spille en vigtig rolle heri;

20.   understreger især behovet for en bæredygtig og afbalanceret udvikling i hele EU, både geografisk og med hensyn til projekternes størrelse; mener, at en virkelig afvejet fremgangsmåde er den eneste måde til at stimulere industriudviklingen i EU, skabe nye beskæftigelsesmuligheder og fremme succesrige regioner i EU; mener, at klyngeinitiativet kan tjene som en stærk løftestang for innovation og en bæredygtig regionaludvikling;

21.   glæder sig over samhørighedspolitikkens væsentlige bidrag til at sikre konkurrence inden for industrisektoren og opfordrer medlemsstaterne til at koncentrere deres investeringer inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Socialfond på områder, der fremmer en styrkelse af menneskelig kapital, forskning, innovation og iværksætterånd, og på støtte til smv'er;

22.   påpeger, at der øjeblikkeligt bør tages hensyn til følgerne af miljølovgivningen for energiintensive industrivirksomheders internationale konkurrenceevne i EU for at undgå CO2-udslip og arbejdsløshed; opfordrer i denne forbindelse indtrængende Kommissionen til aktivt at fremme og støtte oprettelsen af globale sektorspecifikke aftaler, der kan bidrage til at mindske de miljømæssige følger af visse industrier over hele verden og samtidig sikre lige konkurrencevilkår.

23.   støtter Kommissionen i dens bestræbelser på at underkaste alle nye lovforslag en omfattende og grundig konsekvensanalyse, hvor det især undersøges, om hvert enkelt forslag vil få negative følger for det indre markeds funktion eller den europæiske industris konkurrenceevne i henhold til bæredygtighedsprincippet;

24.   henleder opmærksomheden på den aktuelle udvikling vedrørende adgang til råstoffer; påpeger, at EU er fuldstændigt afhængig af import af flere metaller; opfordrer Kommissionen til at udarbejde et forslag til en integreret fremgangsmåde til sikring af en bæredygtig adgang til råstoffer, hvorved ressourceeffektiviteten forbedres, og udviklingen af efterforskningsteknologier underbygges; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte og fremskynde gennemførelsen af de projekter, som ifølge Det Europæiske Råd er af interesse for Fællesskabet for energisikkerheden og diversificeringen af EU's energikilder;

25.   minder om den vigtige strukturændring som følge af omlægningen inden for beskæftigelsen i retning af industrirelaterede tjenester; støtter derfor det planlagte initiativ i forbindelse med industri og tjenester, som skal analysere servicesektorerne og deres indvirkning på industriens konkurrenceevne; henleder især Kommissionens opmærksomhed på forbedringen i kvaliteten, produktiviteten og værdien af de tjenester, der ydes til industrien, især videnintensive tjenester for erhvervslivet;

26.   glæder sig over Kommissionens initiativ til strukturændringer, som vil fremme udvekslingen af bedste praksis blandt medlemsstaterne; tilskynder stærkt Kommissionen til ved den fornyede gennemgang af meddelelsen med titlen "Omstruktureringer og beskæftigelsen - foregribende og ledsagende foranstaltninger til fremme af beskæftigelsen på baggrund af omstruktureringer på arbejdsmarkedet: Den Europæiske Unions rolle" (KOM(2005)0120), at støtte oprettelsen af omfattende partnerskaber på EU-plan såvel som netværk til udveksling af informationer og bedste praksis blandt eksperter i medlemsstaterne;

27.   henleder opmærksomheden på behovet for en fortsat prioritering af investeringer inden for undervisning, uddannelse og forskning og også på den omstændighed, at den industrielle udvikling og EU-produkternes konkurrenceevne afhænger af kvaliteten af de menneskelige ressourcer og den globale innovation i nye produkter;

28.   understreger, at innovative produkter i betydelig grad styrker EU's konkurrencefordel og udgør 73 % af EU's eksport; bemærker dog, at EU stadig halter bagefter USA og Japan med hensyn til innovation, især inden for industriel forskning og udvikling; mener derfor, at Fællesskabets finansieringsprogrammer, som f.eks. det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling og demonstration og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation og det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi, bør udnyttes fuldt ud; hilser i denne sammenhæng "lead market"-initiativet og standardhandlingsprogrammet velkommen som bidrag til at frigøre markedets potentiale for innovative produkter og tjenester inden for specifikke områder af betydende samfundsmæssig værdi; opfordrer indtrængende Kommissionen til at vise, at det forpligter sig til at gennemføre en bedre lovgivning i denne forbindelse, og advarer mod, at man foretrækker visse teknologiske løsninger frem for andre;

29.   mener, at det for at fremme innovation i hele EU er afgørende at støtte opfindelsesrelaterede aktiviteter og beskytte produkter, der hidrører fra disse aktiviteter; påpeger derfor vigtigheden af en gennemsigtig, forenklet politik om intellektuelle ejendomsrettigheder, der rent faktisk håndhæves; opfordrer Rådet til at skride til handling og snarest muligt indføre et fællesskabspatent, og opfordrer Kommissionen til fortsat at bekæmpe forfalskning og at arbejde hen imod globale løsninger på dette område, som i første række er baseret på europæiske modeller;

30.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 303 E af 13.12.2006, s. 646. (2) EUT C 316 E af 22.12.2006, s. 378. (3) International Convergence of Capital Measurement and Capital Standards: A Revised Framework, Baselkomitéen for Banktilsyn, juni 2004.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 22. maj 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et europæisk erhvervsuddannelsesinstitut (omarbejdning) (KOM(2007)0443 - C6-0243/2007 - 2007/0163(COD))

P6_TA(2008)0227 A6-0131/2008

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0443),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 150, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0243/2007),

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter(1),

-   der henviser til skrivelse af 24. januar 2008 fra Retsudvalget, stilet til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 80 a, stk. 3,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 80 a og 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6-0131/2008),

A.   der henviser til, at dette forslag ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de eksisterende tekster, udelukkende består i en kodifikation uden indholdsmæssige ændringer,

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret herunder og tilpasset udtalelse fra den rådgivende gruppe, der er sammensat af Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens juridiske tjenester;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 22. maj 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2008 om oprettelse af et europæisk erhvervsuddannelsesinstitut (omarbejdning)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 150,

under henvisning til forslag fra Kommissionen║,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(3),

efter proceduren i traktatens artikel 251(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Rådets forordning (EØF) nr. 1360/90 af 7. maj 1990 om oprettelse af et europæisk erhvervsuddannelsesinstitut(5) er blevet ændret væsentligt flere gange║. Da der skal foretages yderligere ændringer, bør forordningen af klarhedshensyn omarbejdes.

(2)  Det Europæiske Råd anmodede på sit møde den 8. og 9. december 1989 i Strasbourg Rådet om i begyndelsen af 1990 på forslag fra Kommissionen at træffe de nødvendige beslutninger med henblik på oprettelse af et europæisk erhvervsuddannelsesinstitut for Central- og Østeuropa. Rådet vedtog derfor den 7. maj 1990 forordning (EØF) nr. 1360/90, hvorved det omhandlede institut blev oprettet.

(3)  Ifølge den afgørelse, der blev truffet ved fælles aftale mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet på stats- og regeringschefniveau i Bruxelles, den 29. oktober 1993(6), har instituttet hjemsted i Torino, Italien.

(4)  Rådet vedtog den 18. december 1989 forordning (EØF) nr. 3906/89(7) om økonomisk bistand til Republikken Ungarn og Folkerepublikken Polen, som tog sigte på bistand på forskellige områder, bl.a. uddannelse, med det formål at støtte den økonomiske og sociale reformproces i Ungarn og Polen.

(5)  Rådet ydede senere║ en sådan bistand til andre lande i Central- og Østeuropa║.

(6)  Den 27. juli 1994 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 2063/94(8) om ændring af forordning (EØF) nr. 1360/90 med det formål at lade de lande, der modtager støtte i forbindelse med ║Tacis-programmet║, være omfattet af Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstituts aktiviteter.

(7)  Den 17. juli 1998 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 1572/98(9) om ændring af forordning (EØF) nr. 1360/90 med det formål at lade de tredjelande og territorier i Middelhavsområdet, som i forbindelse med reformer af deres økonomiske og sociale strukturer modtager finansiel og teknisk bistand i henhold til Meda-programmet, være omfattet af Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstituts aktiviteter.

(8)  Den 5. december 2000 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 2666/2000(10) om bistand til Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Forbundsrepublikken Jugoslavien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og om ændring af forordning (EØF) nr. 1360/90 med det formål at lade de vestlige Balkanlande, som forordningen vedrører, være omfattet af Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstituts aktiviteter.

(9)  Eksterne bistandsprogrammer for de lande, der er omfattet af Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstituts aktiviteter, skal erstattes af nye instrumenter i politikken for forbindelser med tredjelande, især det instrument, som blev indført ved Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 af 17. juli 2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (Ipa)(11), og det instrument, som blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1638/2006 af 24. oktober 2006 om almindelige bestemmelser om oprettelse af et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI)(12).

(10)  Gennem sin støtte til udviklingen af menneskelig kapital bidrager EU inden for rammerne af sin politik for forbindelser med tredjelande til den økonomiske udvikling i disse stater ved at tilvejebringe de kvalifikationer, som er nødvendige for at fremme produktivitet og beskæftigelse, og støtter social samhørighed ved at fremme aktivt medborgerskab.

(11)  I forbindelse med disse staters bestræbelser på at få indført økonomiske og sociale reformer er udvikling af menneskelig kapital afgørende for at opnå varig stabilitet og velstand og navnlig socioøkonomisk balance.

(12)  Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut kan inden for rammerne af EU's politik for forbindelser med tredjelandebidrage væsentligt til at fremme udvikling af menneskelig kapital, herunder især uddannelse og erhvervsuddannelse i et livslangt læringsperspektiv.

(13)  For at kunne yde dette bidrag vil Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut skulle benytte sig af de erfaringer, som EU har vundet i forbindelse med uddannelse og erhvervsuddannelse i et livslangt læringsperspektiv, og af de instanser, der er inddraget i denne aktivitet.

(14)  Både i Fællesskabet og i tredjelande, herunder de lande, der er omfattet af Det Europæiske Erhvervsinstituts aktiviteter, findes der regionale og/eller nationale, offentlige og/eller private organer, som kan anmodes om at samarbejde om den konkrete ydelse af bistand inden for udvikling af menneskelig kapital, herunder især uddannelse og erhvervsuddannelse i et livslangt læringsperspektiv.

(15)  Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut bør have en status og struktur, der dels på et fleksibelt grundlag vil gøre det muligt at opfylde de specifikke og varierende behov i de forskellige lande, som instituttet vil bistå, og dels vil sætte det i stand til at udføre sine opgaver i snævert samarbejde med eksisterende nationale og internationale organer.

(16)  Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut bør have status som juridisk person, men samtidig bevare nære organiske forbindelser med Kommissionen og respektere Fællesskabets og dets institutioners overordnede politiske og operationelle ansvar.

(17)  Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut bør have en nær tilknytning til Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (CEDEFOP), til programmet for tværeuropæisk mobilitet inden for de videregående uddannelser (Tempus) og til ethvert andet program, som Rådet måtte iværksætte for at yde bistand til de lande, der er omfattet af disse aktiviteter, på erhvervsuddannelsesområdet.

(18)  Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut bør være åbent for deltagelse fra lande, som ikke er medlemmer af Fællesskabet, og som deler Fællesskabets og dets medlemsstaters ønske om at yde de lande, der er omfattet af Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstituts aktiviteter bistand inden for udvikling af menneskelig kapital, herunder især uddannelse og erhvervsuddannelse i et livslangt læringsperspektiv, idet ordningerne for denne deltagelse fastlægges i aftaler mellem Fællesskabet og de pågældende lande.

(19)  Europa-Parlamentet, Kommissionen og alle medlemsstaterne bør være repræsenteret i en bestyrelse, så de kan føre en effektiv kontrol med instituttets virksomhed. ▌

(20)  For at sikre instituttet fuld autonomi og uafhængighed bør det råde over et selvstændigt budget, hvis indtægter hovedsageligt består af fællesskabsbidrag. Fællesskabets budgetprocedure bør gælde, for så vidt angår fællesskabsbidraget og enhver anden støtte, som ydes over Den Europæiske Unions almindelige budget. Revisionen af regnskabet bør foretages af Revisionsretten.

(21)  Instituttet er et organ, som omhandlet i artikel 185, stk. 1, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(13) (i det følgende benævnt "finansforordningen"), og ║ bør fastsætte sine finansielle bestemmelser i overensstemmelse hermed.

(22)  Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(14) bør finde anvendelse på instituttet.

(23)  Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)(15), bør finde ubegrænset anvendelse på instituttet for at bekæmpe svig, korruption og andre retsstridige handlinger.

(24)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter(16) bør finde anvendelse på instituttet.

(25)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger(17) bør finde anvendelse på instituttets behandling af personoplysninger.

(26)  Målet med denne forordning, nemlig bistand til tredjelande til udvikling af menneskelig kapital, kan ikke i tilstrækkelig grad ║ opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(27)  Denne forordning er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder ▌, som ▌ anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 43 ▌ –

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

De under litra a), b) og c) nævnte lande betegnes i det følgende som "partnerlande".

I denne forordning forstås ved "udvikling af menneskelig kapital" arbejde, der bidrager til livslang udvikling af den enkeltes færdigheder og kompetencer gennem en forbedring af erhvervsuddannelsessystemerne.

Artikel 2

Opgaver

Artikel 3

Almindelige bestemmelser

1.  Instituttet har status som juridisk person. Det har i hver medlemsstat den mest vidtgående rets- og handleevne, som den pågældende stats lovgivning tillægger juridiske personer; det kan i særdeleshed erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager. Det arbejder uden gevinst for øje.

2.  Instituttet har hjemsted i Torino, Italien.

3.  Med støtte fra Kommissionen samarbejder instituttet med de andre relevante fællesskabsorganer. Instituttet samarbejder navnlig med Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse ║inden for rammerne af et fælles årligt arbejdsprogram, der er vedlagt det årlige arbejdsprogram for det enkelte organ, med det formål at fremme synenergieffekten og komplementariteten mellem de to organers aktiviteter.

4.  Repræsentanter for arbejdsmarkedets parter på europæisk plan, som allerede deltager aktivt i fællesskabsinstitutionernes arbejde, og internationale organisationer, der er aktive på erhvervsuddannelsesområdet, kan, hvor det er hensigtsmæssigt, inddrages i instituttets arbejde.

5.  ▌Instituttet er underlagt den europæiske ombudsmands administrative kontrol på de betingelser, der er fastsat i traktatens artikel 195.

6.  Instituttet kan indgå samarbejdsaftaler med andre relevante organer, der er aktive inden for udvikling af menneskelig kapital i EU og internationalt. Disse aftaler vedtages af bestyrelsen på grundlag af et udkast, som er forelagt af direktøren, efter at Kommissionen har afgivet udtalelse herom. Den måde, arbejdet tilrettelægges på ifølge aftalerne, skal være i overensstemmelse med fællesskabsretten.

Artikel 4

Åbenhed

1.  Instituttet sikrer, at der er en høj grad af åbenhed omkring udførelsen af dets aktiviteter, og at det handler i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 2 - 4.

2.  Instituttet offentliggør senest seks måneder efter bestyrelsens konstituering:

3.  Bestyrelsen kan ▌bemyndige repræsentanter for interesserede parter til i relevante tilfælde at overvære møder i instituttets organer som observatører.

4.  Forordning (EF) nr. 1049/2001 finder anvendelse på instituttets dokumenter.

Bestyrelsen vedtager de nærmere bestemmelser om, hvordan nævnte forordning i praksis skal finde anvendelse.

Artikel 5

Fortrolighed

1.  Instituttet må ikke til tredjemand videregive fortrolige oplysninger, som det har modtaget, og for hvilke der foreligger en velbegrundet begæring om, at de holdes fortrolige, jf. dog artikel 4, stk. 4.

2.  Bestyrelsens medlemmer og direktøren er underlagt det fortrolighedskrav, der er omhandlet i traktatens artikel 287.

3.  De oplysninger, som instituttet indsamler i overensstemmelse med denne forordning, er omfattet af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 45/2001.

Artikel 6

Klagemuligheder

Der kan klages til ombudsmanden over de beslutninger, som instituttet træffer i medfør af artikel 8 i forordning (EF) nr. 1049/2001, eller de kan indbringes for De Europæiske Fællesskabers Domstol efter reglerne i traktatens artikel 195 og 230.

Artikel 7

Bestyrelsen

1.  Instituttet har en bestyrelse bestående af ▌repræsentanter for medlemsstaterne, der følger rotationsordningen i Lissabontraktaten med hensyn til valg af medlemmer til Kommissionen, tre repræsentanter for Kommissionen samt tre eksperter, der udnævnes af Europa-Parlamentet. Desuden kan tre repræsentanter for partnerlandene deltage i bestyrelsens møder som observatører. Repræsentanterne kan erstattes med suppleanter, som udpeges samtidig.

2.  Medlemsstaterne og Kommissionen udpeger hver især deres egne repræsentanter og suppleanter til bestyrelsen.

Partnerlandenes repræsentanter udpeges af Kommissionen på grundlag af en liste over kandidater, som disse lande har indstillet, og på grundlag af deres erfaringer og ekspertise inden for instituttets arbejdsområde.

Medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og Kommissionen ▌tilstræber at opnå en ligelig repræsentation af mænd og kvinder i bestyrelsen.

3.  Repræsentanternes mandatperiode varer fem år. Mandatperioden kan forlænges én gang.

4.  En af Kommissionens repræsentanter varetager formandskabet i bestyrelsen. Formandens mandatperiode udløber, når vedkommendes medlemskab af bestyrelsen ophører.

5.  Bestyrelsen fastlægger selv sin forretningsorden.

Artikel 8

Afstemningsregler og formandens opgaver

1.  Medlemsstaternes ▌repræsentanter i bestyrelsen har hver én stemme. Kommissionens repræsentanter råder tilsammen over én stemme.

▌

Bestyrelsens afgørelser træffes med et flertal på to tredjedele af bestyrelsens stemmeberettigede medlemmer, undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 2 og 3.

2.  Bestyrelsen fastlægger ved en enstemmig afgørelse blandt de stemmeberettigede medlemmer reglerne for instituttets arbejdssprog under hensyn til behovet for at sikre alle interesserede parter adgang til og deltagelse i instituttets arbejde.

3.  Formanden indkalder bestyrelsen mindst én gang om året. Der kan indkaldes til yderligere møder på anmodning af ▌ et simpelt flertal ▌af bestyrelsens stemmeberettigede medlemmer.

Formanden har ansvaret for at informere bestyrelsen om andre fællesskabsaktiviteter, der er relevante for bestyrelsens arbejde, og om Kommissionens forventninger til instituttets aktiviteter i det kommende år.

Artikel 9

Bestyrelsens beføjelser

Artikel 10

Direktøren

1.  Instituttets direktør udnævnes af bestyrelsen på grundlag af en liste med mindst tre kandidater, indstillet af Kommissionen, for en periode på fem år. ▌Den kandidat, bestyrelsen vælger, bliver inden sin udnævnelse indkaldt i Europa-Parlamentets kompetente udvalg for at afgive en erklæring og besvare spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne.

Bestyrelsen kan på forslag fra Kommissionen, under hensyntagen til evalueringsrapporten og kun i de tilfælde, hvor det kan begrundes i instituttets opgaver og behov, forlænge direktørens embedsperiode én gang med højst tre år.

Bestyrelsen underretter Europa-Parlamentet, hvis den har til hensigt║ at forlænge direktørens embedsperiode. Inden for en måned inden forlængelsen af embedsperioden kan direktøren opfordres til at afgive en erklæring over for Europa-Parlamentets kompetente udvalg║ og besvare spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne.

Hvis embedsperioden ikke forlænges, forbliver direktøren i sit embede, indtil en efterfølger er udnævnt.

2.  Direktøren udnævnes på grundlag af erfaring og kvalifikationer inden for administration og forvaltning samt ekspertise og erfaring inden for instituttets arbejdsområde.

3.  Direktøren er instituttets retlige repræsentant.

4.  Direktøren har følgende opgaver og beføjelser:

5.  Direktøren er ansvarlig for sine handlinger over for bestyrelsen , som på forslag fra Kommissionen kan afsætte direktøren inden udløbet af dennes embedsperiode.

Artikel 11

Almenhedens interesse og uafhængighed

Bestyrelsens medlemmer og direktøren handler i almenhedens interesse og uafhængigt af enhver påvirkning udefra. De afgiver i så henseende hvert år skriftligt en loyalitetserklæring og en interesseerklæring.

Artikel 12

Årligt arbejdsprogram

1.  Det årlige arbejdsprogram skal være i overensstemmelse med genstanden og anvendelsesområdet samt instituttets║ opgaver, jf. ║artikel 1 og 2.

2.  Det årlige arbejdsprogram udarbejdes ║ inden for rammerne af et fireårigt flerårigt arbejdsprogram i samarbejde med Kommissionens tjenestegrene og under hensyntagen til prioriteterne for forbindelserne med tredjelande, for så vidt angår de berørte lande og regioner, og på baggrund af den erfaring, der er opbygget inden for uddannelse og erhvervsuddannelse i Fællesskabet.

3.  I det årlige arbejdsprogram opføres de enkelte projekter og aktiviteter ledsaget af et overslag over de nødvendige udgifter og af personale- og budgetmæssige allokeringer.

4.  Direktøren forelægger udkastet til arbejdsprogram for bestyrelsen, efter at Kommissionen har afgivet udtalelse herom.

5.  Bestyrelsen vedtager udkastet til årligt arbejdsprogram for det kommende år senest den 30. november. Den endelige vedtagelse af arbejdsprogrammet finder sted ved hvert års begyndelse.

6.  Programmet kan om nødvendigt tilpasses i løbet af året efter samme procedure for at sikre et højere effektivitetsniveau for Fællesskabets politikker.

Artikel 13

Årsberetning

1.  Direktøren orienterer bestyrelsen om sin virksomhed i form af en årsberetning.

2.  Årsberetningen skal indeholde finansielle og administrative oplysninger og redegøre for resultaterne af de gennemførte transaktioner med henvisning til det årlige arbejdsprogram og de opstillede målsætninger og for de dermed forbundne risici samt for, hvordan de tildelte midler er blevet anvendt, og hvorledes det interne kontrolsystem har fungeret.

3.  Bestyrelsen udarbejder en analyse og en vurdering af årsberetningen om det foregående finansår.

4.  Bestyrelsen vedtager direktørens årsberetning og fremsender den sammen med sin analyse og sin vurdering til de kompetente organer i Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, ║Revisionsretten og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg senest den 15. juni. Årsberetningen fremsendes ligeledes til medlemsstaterne og partnerlandene til orientering.

5.  Direktøren fremlægger årsberetningen for de relevante udvalg og forberedende organer i henholdsvis Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 14

Forbindelser til andre fællesskabsforanstaltninger

Kommissionen sikrer i samarbejde med bestyrelsen, at instituttets arbejde er i overensstemmelse med og supplerer andre foranstaltninger på fællesskabsplan, både inden for Fællesskabet og i forbindelse med bistanden til partner landene.

Artikel 15

Budgettet

1.  Alle instituttets indtægter og udgifter anslås for hvert regnskabsår og opføres på instituttets budget, som skal indeholde en stillingsfortegnelse; regnskabsåret følger kalenderåret.

2.  Indtægter og udgifter på instituttets budget skal balancere.

3.  Instituttets budgetterede indtægter består, foruden af eventuelle andre indtægter, af et tilskud fra De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (i det følgende benævnt "det almindelige budget"), betalinger for udførte tjenester og midler fra andre kilder.

4.  Budgettet skal også indeholde oplysninger om midler, som partnerlandene selv har stillet til rådighed for projekter, hvortil instituttet yder finansiel bistand.

Artikel 16

Budgetprocedure

1.  Bestyrelsen udarbejder hvert år på grundlag af et udkast fra direktøren et overslag over instituttets indtægter og udgifter for det kommende regnskabsår. Bestyrelsen sender dette overslag, der indeholder et udkast til en stillingsfortegnelse, til Kommissionen senest den 31. marts.

2.  Kommissionen gennemgår overslaget under hensyntagen til de foreslåede grænser for det samlede beløb, der er til rådighed til foranstaltninger i forhold til tredjelande, og anfører i det foreløbige forslag til det almindelige budget de beløb, som den finder påkrævet i forbindelse med stillingsfortegnelsen, og de tilskud, der skal ydes over det almindelige budget║.

3.  Kommissionen fremsender overslaget til Europa-Parlamentet og Rådet (i det følgende benævnt "budgetmyndigheden") sammen med det foreløbige forslag til det almindelige budget.

4.  Budgetmyndigheden godkender bevillingerne til tilskuddet til instituttet.

Budgetmyndigheden vedtager instituttets stillingsfortegnelse.

5.  Budgettet og stillingsfortegnelsen vedtages af bestyrelsen. De bliver endelige, når det almindelige budget er endeligt vedtaget. Om nødvendigt tilpasses budgettet og stillingsfortegnelsen i overensstemmelse hermed.

6.  Bestyrelsen underretter hurtigst muligt budgetmyndigheden om alle projekter, som den agter at gennemføre, og som kan få betydelige finansielle følgevirkninger for finansieringen af dens budget, navnlig projekter vedrørende fast ejendom, såsom leje eller erhvervelse af ejendomme. Den underretter Kommissionen herom.

Når en af budgetmyndighedens parter har meddelt, at den agter at fremsætte en udtalelse, sender den bestyrelsen denne inden for en frist på seks uger regnet fra underretningen om projektet.

Artikel 17

Budgettets gennemførelse og budgetkontrol

1.  Instituttets regnskabsfører sender senest den 1. marts efter det afsluttede regnskabsår det foreløbige årsregnskab ledsaget af en beretning om den budgetmæssige og║ økonomiske forvaltning i regnskabsåret til Kommissionens regnskabsfører. Kommissionens regnskabsfører konsoliderer de foreløbige årsregnskaber for institutionerne og de decentrale organer i overensstemmelse med artikel 128 i finansforordningen.

2.  Senest den 31. marts efter det afsluttede regnskabsår sender Kommissionens regnskabsfører instituttets foreløbige årsregnskab ledsaget af beretningen om den budgetmæssige og║ økonomiske forvaltning i regnskabsåret til Revisionsretten. Beretningen om den budgetmæssige og║ økonomiske forvaltning i regnskabsåret sendes tillige til Europa-Parlamentet og Rådet.

3.  Direktøren gennemfører instituttets budget.

4.  Ved modtagelsen af Revisionsrettens bemærkninger om instituttets foreløbige årsregnskab opstiller direktøren, i medfør af bestemmelserne i artikel 129 i finansforordningen, på eget ansvar instituttets endelige årsregnskab og sender det til bestyrelsen med henblik på udtalelse.

5.  Bestyrelsen afgiver udtalelse om instituttets endelige årsregnskab.

6.  Direktøren sender senest den 1. juli efter det afsluttede regnskabsår det endelige årsregnskab ledsaget af bestyrelsens udtalelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.

7.  Det endelige årsregnskab offentliggøres.

8.  Direktøren sender senest den 30. september Revisionsretten et svar på dennes bemærkninger. Dette svar sendes ligeledes til bestyrelsen.

9.   Hvis Europa-Parlamentet anmoder om det, forelægger direktøren det alle de oplysninger, der er nødvendige for, at dechargeproceduren vedrørende det pågældende regnskabsår kan forløbe tilfredsstillende║, jf. artikel 146, stk. 3, i finansforordningen.

10.  Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Europa-Parlamentet senest den 30. april i år N +2 direktøren decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret N.

11.  Direktøren træffer alle nødvendige foranstaltninger for i givet fald at efterkomme bemærkningerne i afgørelsen om decharge.

Artikel 18

Europa-Parlamentet og Rådet

Uden at dette berører ovennævnte kontrolforanstaltninger, herunder navnlig budget- og dechargeproceduren, kan Europa-Parlamentet eller Rådet når som helst anmode om at høre direktøren om ethvert spørgsmål, der har tilknytning til instituttets aktiviteter ▌.

Artikel 19

Finansielle bestemmelser

1.  Instituttets finansielle bestemmelser vedtages af bestyrelsen efter høring af Kommissionen. De må kun afvige fra║ forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002, såfremt dette er nødvendigt som følge af instituttets særlige behov, og kun hvis Kommissionen på forhånd giver sit samtykke.

2.  I medfør af artikel 133, stk. 1, i finansforordningen anvender instituttet de regnskabsregler, der fastsættes af Kommissionens regnskabsfører, så dets regnskab kan konsolideres med Kommissionens regnskab.

3.  Forordning (EF) nr. 1073/1999 finder anvendelse på instituttet som helhed.

4.  Instituttet overholder den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)(18). Bestyrelsen ▌vedtager de bestemmelser, der er nødvendige for at lette OLAF's gennemførelse af sådanne interne undersøgelser.

Artikel 20

Privilegier og immuniteter

Protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter finder anvendelse på instituttet.

Artikel 21

Vedtægt for personalet

Instituttets personale er omfattet af regler og vilkår gældende for tjenestemænd og de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber║.

I forhold til sit eget personale udøver instituttet de beføjelser, der tilkommer ansættelsesmyndigheden.

Bestyrelsen vedtager efter aftale med Kommissionen passende gennemførelsesbestemmelser, jf. artikel 110 i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og artikel 127 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber.

Bestyrelsen kan vedtage bestemmelser, der gør det muligt at ansætte nationale eksperter, som medlemsstaterne eller partnerlandene udstationerer til instituttet.

Artikel 22

Ansvar

1.  Instituttets ansvar i kontraktforhold bestemmes efter den lovgivning, der finder anvendelse på den pågældende kontrakt.

2.  For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold skal instituttet i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, erstatte skader forvoldt af instituttet eller af dets ansatte under udøvelsen af deres hverv.

Domstolen har kompetence til at afgøre tvister vedrørende sådanne skadeserstatninger.

3.  De ansattes personlige ansvar over for instituttet fastsættes i de relevante bestemmelser vedrørende instituttets personale.

Artikel 23

Tredjelandes deltagelse

1.  Instituttet er åbent for deltagelse af lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, og som deler Fællesskabets og dets medlemsstaters ønske om at yde bistand inden for udvikling af menneskelig kapital til partnerlandene i henhold til artikel 1, idet ordningerne for denne deltagelse fastlægges i aftaler indgået mellem Fællesskabet og de pågældende lande efter proceduren i traktatens artikel 300.

Aftalerne skal bl.a. indeholde oplysninger om arten og omfanget af samt de nærmere regler for disse landes deltagelse i instituttets virksomhed, herunder bestemmelser vedrørende finansielle bidrag og personale. Sådanne aftaler kan ikke give tredjelande mulighed for at være repræsenteret i bestyrelsen med stemmeret eller indeholde bestemmelser, der ikke er i overensstemmelse med personalevedtægten, jf. artikel 21║.

2.  Bestyrelsen kan uden indgåelse af en aftale og i det omfang, det er nødvendigt, beslutte, at sådanne lande deltager i ad hoc-arbejdsgrupper.

Artikel 24

Evaluering

1.  Instituttet foretager regelmæssigt forudgående og efterfølgende evalueringer af sine aktiviteter, når de medfører betydelige udgifter, jf. artikel 25, stk. 4, i forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002. Resultaterne af evalueringerne meddeles bestyrelsen.

2.  Kommissionen foretager i samråd med bestyrelsen hvert fjerde år en evaluering af gennemførelsen af denne forordning, instituttets resultater og dets arbejdsmetoder i overensstemmelse med dets målsætninger, mandat og opgaver. Evalueringen gennemføres ▌af eksterne sagkyndige. Kommissionen forelægger resultaterne af evalueringen for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

3.  Instituttet træffer alle nødvendige foranstaltninger for at løse de problemer, som måtte komme frem under evalueringsprocessen.

Artikel 25

Revision

Efter evalueringen forelægger Kommissionen om nødvendigt et forslag til revision af bestemmelserne i denne forordning. Hvis Kommissionen finder, at instituttets eksistens ikke længere er berettiget, jf. de fastlagte målsætninger, kan den foreslå, at denne forordning ophæves.

Artikel 26

Ophævelse

Forordning (EØF) nr. 1360/90, (EF) nr. 2063/94, (EF) nr. 1572/98, (EF) nr. 1648/2003 og artikel 16 i ║forordning (EF) nr. 2666/2000, jf. bilag I, ophæves.

Henvisninger til de ophævede forordninger gælder som henvisninger til denne forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.

Artikel 27

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvende dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

Den ophævede forordning og senere ændringer heraf

Rådets forordning (EØF) nr. 1360/90 af 7. maj 1990

(EFT L 131 af 23.5.1990, s. 1)

Rådets forordning (EF) nr. 2063/94 af 27. juli 1994

(EFT L 216 af 20.8.1994, s. 9)

Rådets forordning (EF) nr. 1572/98 af 17. juli 1998

(EFT L 206 af 23.7.1998, s. 1)

Artikel 16 i Rådets forordning (EF) nr. 2666/2000 af 5. december 2000

(EFT L 306 af 7.12.2000, s. 1)

Rådets forordning (EF) nr. 1648/2003 af 18. juni 2003

(EUT L 245 af 29.9.2003, s. 22)

BILAG II

Sammenligningstabel

(1) EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1. (2) EUT C ... (3) EUT C ... (4) Europa-Parlamentets holdning af 22.5.2008. (5) EFT L 131 af 23.5.1990, s. 1. Senest ændret ved ║forordning (EF) nr. 1648/2003 ║(EUT L 245 af 29.9.2003, s. 22). (6) EFT C 323 af 30.11.1993, s. 1. (7) EFT L 375 af 23.12.1989, s. 11. (8) EFT L 216 af 20.8.1994, s. 9. (9) EFT L 206 af 23.7.1998, s. 1. (10) EFT L 306 af 7.12.2000, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2112/2005 (EUT L 344 af 27.12.2005, s. 23). (11) EUT L 210 af 31.7.2006, s. 82. (12) EUT L 310 af 9.11.2006, s. 1. (13) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1525/2007 (EUT L 343 af 27.12.2007, s. 9). (14) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72. (15) EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1. (16) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43. (17) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1. (18) EFT L 136 af 31.5.1999, s. 15.

Europa-Parlamentets beslutning af 22. maj 2008 om situationen i Libanon

P6_TA(2008)0228 RC-B6-0271/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om Mellemøsten, navnlig beslutning af 16. januar 2003 om indgåelsen af en associeringsaftale med Den Libanesiske Republik(1), af 10. marts 2005 om situationen i Libanon(2), af 7. september 2006 om situationen i Mellemøsten(3), af 12. juli 2007 om situationen i Mellemøsten(4) og sin lovgivningsmæssige beslutning af 29. november 2007 om forslag til Rådets afgørelse om makrofinansiel bistand fra Fællesskabet til Libanon(5),

-   der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1559 (2004), 1636 (2005), 1680 (2006), 1701 (2006) og 1757 (2007),

-   der henviser til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Libanesiske Republik på den anden side(6) (associeringsaftalen),

-   der henviser til Rådets afgørelse 2007/860/EF af 10. december 2007 om makrofinansiel bistand fra Fællesskabet til Libanon(7),

-   der henviser til erklæringen fra den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Javier Solana om situationen i Libanon af 16. maj 2008,

-   der henviser til formandskabets erklæring på vegne af Den Europæiske Union om Mellemøsten af 14. marts 2008,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.   der er stærkt bekymret over optrapningen af volden i Libanon og dybt foruroliget over den institutionelle situation i landet som følge af, at det ikke lykkedes at vælge en præsident,

B.   der henviser til, at de seneste voldsomme sammenstød mellem Hizbollah og andre militser i Beirut og andre dele af Libanon efter den libanesiske regerings beslutninger den 6. maj 2008 og den vold, der fulgte efter afskedigelsen af generalen med ansvar for sikkerhed i lufthavnen og forbuddet mod Hizbollahs kommunikationssystemer, hvilket resulterede i, at mange blev dræbt og flere hundrede såret,

C.   der henviser til, at den libanesiske regering for at standse kampene har ophævet de beslutninger, der udløste volden, og har overdraget løsningen af krisen til den libanesiske hær,

D.   der henviser til, at det libanesiske parlament heller ikke før november 2007, hvor mandatet for Den Libanesiske Republiks præsident udløb, udøvede sin forfatningsmæssige funktion, og at landet befinder sig i et fuldstændigt dødvande på det institutionelle område, hvilket indebærer alvorlige hindringer for, at demokratiet kan fungere,

E.   der henviser til, at Hizbollah ikke kun er et politisk oppositionsparti, men også en væbnet gruppe, der kontrollerer en betydelig del af det libanesiske territorium, særlig den del, der er beboet af den shiitiske del af befolkningen,

F.   der henviser til, at de berørte parter på grundlag af initiativet fra Den Arabiske Liga den 15. maj 2008 indgik en aftale om omgående at indstille kampene, at genoptage den nationale dialog vedrørende spørgsmålene om den nationale samlingsregering og den nye valglov og at vende tilbage til normale tilstande og situationen, som den var forud for de seneste begivenheder,

G.   der henviser til, at det nuværende politiske dødvande i Libanon lammer landet, så det reelt ikke fungerer; der henviser til, at denne politiske krise udgør en betydelig trussel mod den skrøbelige stabilitet i Libanon og i regionen som helhed; der henviser til, at et stabilt, fuldt suverænt, forenet og demokratisk Libanons er af afgørende betydning for en fredelig udvikling i hele Mellemøsten,

H.   der henviser til, at Libanon er et land med stærke politiske, økonomiske og kulturelle bånd til Europa og er en vigtig partner for EU i Mellemøsten; der henviser til, at et suverænt og demokratisk Libanon kan spille en afgørende rolle for udviklingen af et stærkt Euro-Middelhavspartnerskab,

I.   der henviser til, at det i artikel 2 i associeringsaftalen fastsættes, at forbindelserne mellem parterne samt alle aftalens bestemmelser bygger på respekten for de demokratiske principper og grundlæggende menneskerettigheder, som de er stadfæstet i verdenserklæringen om menneskerettighederne, og som ligger til grund for parternes interne og internationale politik og udgør et grundlæggende element i denne aftale; der henviser til, at Associeringsrådet har beføjelse til at træffe de nødvendige foranstaltninger inden for rammerne af den regelmæssige politiske dialog, der skal finde sted i henhold til aftalen, med henblik på at fremme samarbejdet mellem Europa-Parlamentet og det libanesiske parlament,

J.   der henviser til, at der med FN's Sikkerhedsråds resolution 1757 (2007) blev oprettet en international domstol, der har til opgave at retsforfølge de personer, som er ansvarlige for mordet på den tidligere premierminister Rafik Hariri og for andre politiske drab i Libanon,

K.   der henviser til, at Libanon fortsat står over for betydelige finansielle og økonomiske udfordringer; der henviser til, at myndighederne i Libanon den 4. januar 2007 vedtog et omfattende socioøkonomisk reformprogram, og at EU har tilbudt en makrofinansiel bistand på 80 mio. EUR med henblik på at støtte Libanons nationale indsats for at genopbygge landet efter krigen og sørge for en bæredygtig økonomisk genopretning, således at de finansielle byrder ved gennemførelsen af regeringens økonomiske program lettes,

L.   der henviser til, at over 300 000 palæstinensiske flygtninge stadig lever under kummerlige vilkår i Libanon; der henviser til, at volden og de kampe med hæren, der har fundet sted i nogle palæstinensiske flygtningelejre, har gjort situationen i landet mere anspændt,

M.   der henviser til, at spørgsmålet om Shebaa Farms' territoriale integritet fortsat er uafklaret,

1.   glæder sig over den aftale, som er blevet indgået i Doha, om at vælge general Michel Sleiman til præsident for Libanon i de kommende dage, at udnævne en ny national samlingsregering og at vedtage den nye valglov; opfordrer aftalens parter til fuldt ud at gennemføre den; understreger betydningen af det internationale samfunds positive reaktion; ønsker de libanesiske parter tillykke med aftalen og Qatar og Den Arabiske Liga tillykke med den vellykkede mægling;

2.   understreger betydningen af Libanons stabilitet, suverænitet, uafhængighed, enhed og territoriale integritet; understreger, at politisk stabilitet i Libanon kun kan skabes i kraft af opbygningen af et tillidsforhold mellem alle parter og afstandtagen fra voldsanvendelse og ekstern indblanding;

3.   glæder sig over den positive måde, hvorpå hæren og sikkerhedsstyrkerne har bidraget til at bremse den seneste udvikling; opfordrer alle parter til at støtte den libanesiske hær, så denne fuldt ud kan garantere sikkerhed, lov og orden, suverænitet og stabilitet i Libanon, således at landet kan fungere;

4.   er derfor af den opfattelse, at landets og hele det libanesiske folks sikkerhed afhænger af, at der gennemføres en afvæbning af samtlige væbnede grupper, navnlig Hizbollah, og at den ulovlige handel med våben til Libanon kontrolleres; mener, at det er af afgørende betydning, at der i Libanon udelukkende indføres våben til den regulære libanesiske hær; gentager sin anmodning til Libanons regering om i samarbejde med FN's fredsbevarende styrke i Libanon (UNIFIL) at udøve fuld suverænitet og føre effektiv kontrol med landets grænser og territorium i denne henseende; opfordrer derfor alle parter til at afstå fra voldsanvendelse, fuldt ud acceptere de demokratiske regler og anerkende alle de statslige myndigheder og institutioner, der er demokratisk valgte, uanset deres etniske, religiøse eller partipolitiske tilhørsforhold og oprindelse;

5.   minder om, at der i medfør af associeringsaftalen skal gennemføres en politisk dialog mellem Europa-Parlamentet og det libanesiske parlament på grundlag af et etableret politisk samarbejde mellem de to institutioner;

6.   understreger på ny betydningen af UNIFIL's rolle; anser det for afgørende, at den libanesiske regering udøver fuld suverænitet over og effektiv kontrol med landets grænser og territorium i forbindelse med alle de aktiviteter, der henhører under statens jurisdiktion, på en sådan måde, at landets og borgernes sikkerhed garanteres;

7.   gentager sin opfordring til alle berørte parter om at støtte den internationale domstols arbejde med at retsforfølge de personer, der er ansvarlige for mordet på den tidligere premierminister Rafik Hariri, og at behandle andre politisk motiverede attentater i Libanon, og opfordrer indtrængende Syrien til at samarbejde fuldt ud med den;

8.   anmoder indtrængende de libanesiske myndigheder om at gøre alt, hvad der står i deres magt, for at indstille enhver form for forskelsbehandling af de palæstinensiske flygtninge; gentager sin opfordring til det internationale samfund om at øge sin indsats for at nå frem til en varig løsning;

9.   opfordrer Syrien til at afstå fra enhver indblanding, der kan påvirke Libanons indre anliggender negativt, og til at spille en aktiv rolle i bestræbelserne på at skabe stabilitet i landet; appellerer til Iran og Syrien om at spille en konstruktiv rolle; henstiller til alle de involverede parter at overholde FN's resolutioner nr. 1559 (2004) og 1701 (2006) for så vidt angår respekt for Libanons uafhængighed, suverænitet, sikkerhed og stabilitet, og minder om forbuddet mod at sælge våben til væbnede militser;

10.   gentager, at det tilslutter sig EU's intentioner om at bistå Libanon med den økonomiske omstrukturering af landet; opfordrer Rådet og Kommissionen til at fortsætte indsatsen for at støtte genopbygningen og den økonomiske genopretning af Libanon og for at etablere et nærmere samarbejde med landets civilsamfund med henblik på at fremme yderligere demokratisering af landet;

11.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, Den Arabiske Ligas generalsekretær, kvartettens udsending til Mellemøsten, formanden for Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavs-samarbejdet, Libanons regering og parlament, Syriens præsident og parlament samt Irans regering og parlament.

(1) EUT C 38 E af 12.2.2004, s. 307. (2) EUT C 320 E af 15.12.2005, s. 257. (3) EUT C 305 E af 14.12. 2006, s. 236. (4) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0350. (5) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0550. (6) EUT L 143 af 30.5.2006, s. 2. (7) EUT L 337 af 21.12.2007, s. 111.

Europa-Parlamentets beslutning af 22. maj 2008 om de stigende fødevarepriser i EU og udviklingslandene

P6_TA(2008)0229 RC-B6-0217/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser der henviser til 60-året for verdenserklæringen om menneskerettigheder, hvis artikel 25, stk. 1, omhandler retten til føde,

-   der henviser til konklusionerne fra verdensfødevaretopmødet i 1996 og målsætningen om at halvere antallet af sultende mennesker inden 2015,

-   der henviser til de forpligtelser, der er indeholdt i FN's internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, særlig artikel 11 om retten til adgang til fødevarer, hvor samtlige EU-medlemsstater er deltagende stater,

-   der henviser til den særlige samling i FN's Menneskerettighedsråd om "de negative følger, som den skærpede fødevarekrise har for retten til føde, og som bl.a. er forårsaget af de kraftige prisstigninger", der vil blive afholdt i Genève den 22. maj 2008,

-   der henviser til den Fælles erklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen om humanitær bistand i Den Europæiske Union med titlen "europæiske konsensus om humanitær bistand"(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 33,

-   der henviser til det igangværende sundhedstjek af den fælles landbrugspolitik,

-   der henviser til de nylige henstillinger fra FN's Landbrugspanel, IAASTD, om den globale fødevareproduktion, som iværksættes og gennemføres med støtte fra bl.a. FN's Udviklingsprogram (UNDP), Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisationen (FAO) og Verdensbanken og andre internationale organer,

-   der henviser til rapporterne fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC),

-   der henviser til de igangværende forhandlinger som led i Dohaudviklingsrunden,

-   der henviser til Kigalierklæringen af 22. november 2007 om udviklingsfremmende økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er), som blev vedtaget af Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU,

-   der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2007 om de stigende foder- og fødevarepriser(2),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.   der henviser til, at hvedepriserne på verdensplan er steget med 181 % i løbet af de 36 måneder frem til februar 2008, at priserne på ris er steget med 141 % siden januar 2008, og at fødevarepriserne i hele verden er steget med 83 %,

B.   der henviser til, at prisstigningerne har forsinket målsætningerne om fattigdomsreduktion med syv år, og til, at ifølge Verdensbankens beregninger risikerer over 100 millioner mennesker i udviklingslandene at blive tvunget ud i endnu dybere fattigdom, hvis fødevarepriserne fortsætter med at stige,

C.   der henviser til, at 854 millioner mennesker på verdensplan lider af sult eller underernæring (manglende fødevaresikkerhed), og at dette tal stiger med yderligere 4 millioner hvert år; der henviser til, at 170 millioner børn er underernærede, og at der årligt dør 5,6 millioner børn på grund af underernæring;

D.   der henviser til, at den nuværende fødevarekrise også er en følge af den øgede spekulation i landbrugsråvarer og fødevarer,

E.   der henviser til, at fødevarer ifølge FAO tegner sig for 60-80 % af privatforbruget i udviklingslandene og omkring 10-20 % i industrilandene; der henviser til, at de stigende fødevarepriser rammer lavindkomsthusholdninger hårdest,

F.   der henviser til, at Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og Verdenshandelsorganisationen igennem de seneste årtier har pålagt udviklingslandene en liberalisering af handelen med henblik på indførelse af en dominerende model med et eksportorienteret stordriftslandbrug på bekostning af en bæredygtig lokal fødevareproduktion og lokale fødevaremarkeder,

G.   der henviser til, at prisstigningerne forværrer problemerne med adgang til fødevarer, især for personer med en lav eller slet ingen indkomst,

H.   der henviser til, at efterspørgslen efter fødevarer er stigende, især i vækstlande som Kina og Indien, i takt med at verdens befolkning vokser; der henviser til, at der ikke generelt på kloden, der ifølge FAO kan ernære 12 milliarder mennesker, hersker mangel på fødevarer; der henviser til, at både hvedehøsten og rishøsten var særdeles gode i 2007; der henviser til, at kun 1,01 mia. tons af høsten i 2007 formentlig vil blive anvendt til fødevarer, mens en væsentlig del vil blive brugt til foder (760 mio. tons), mens ca. 100 mio. tons vil blive benyttet til fremstilling af biobrændstoffer; der henviser til, at verdens kornproduktion i 2008 ifølge de seneste beregninger vil stige med 2,6 % til en rekordstor mængde på 2.164milliarder tons, men at disse beregninger forudsætter gunstige klimabetingelser,

I.   der henviser til, at mange udviklingslande ikke fuldt ud udnytter deres potentiale til produktion af fødevarer; der henviser til, at eftersom de internationale finansinstitutioner ikke har investeret tilstrækkeligt i landbrug, udvikling af landdistrikterne og uddannelse af landbrugere, udsættes navnlig mindre landbrugere for illoyal konkurrence, hvilket har gjort dem fattigere og mere sårbare og mindsket deres evne til at producere tilstrækkeligt med fødevarer,

J.   der henviser til, at en større landbrugsproduktion i udviklingslandene i alvorlig grad hindres af, at små landbrugere ofte mangler adgang til lån eller mikrokreditter til investeringer i en forbedring af såsæd, gødningsstoffer, vandingssystemer og de fornødne værktøjer til beskyttelse af afgrøderne mod skadedyr og sygdomme, hvilket undertiden skyldes, at de pågældende ikke selv ejer jorden og derfor ikke kan stille nogen lånesikkerhed,

K.   der henviser til, at Verdensfødevareprogrammet (WFP) har oplyst, at der hidtil kun er givet klare tilsagn om 260 mio. USD ud af de 750 mio. USD, der er nødvendige for at dække behovet i 2008,

L.   der henviser til, at konsekvenserne af de stigende råvarepriser er ved at udvikle sig til en destabiliserende faktor i den globale økonomi og allerede har udløst optøjer i flere lande,

M.   der henviser til, at der med de stigende priser på fødevarer er et større behov for en samlet politisk reaktion på og en overordnet strategi for at løse fødevareproblemet,

Retten til fødevarer

1.   understreger, at retten til fødevarer er af grundlæggende karakter, og at der er behov for at forbedre alle menneskers vedvarende adgang til de fødevarer, der er påkrævet for at opretholde en aktiv og sund livsstil; understreger, at staterne er forpligtede til at beskytte, respektere og konkretisere denne grundlæggende menneskerettighed; påpeger, at det faktum, at 2 milliarder mennesker lever i dyb fattigdom og 850 millioner mennesker sulter hver dag, må betegnes som en systematisk krænkelse af retten til fødevarer, som fastslået i international menneskerettighedslovgivning; anmoder derfor om, at der træffes relevante foranstaltninger til gennemførelse af bestemmelserne i verdenserklæringen om menneskerettigheder om retten til føde; opfordrer indtrængende Rådet til at sikre, at alle fødevarerelaterede nationale og internationale politikker afspejler de forpligtelser, der følger af retten til fødevarer;

2.   opfordrer Rådet til at lægge større vægt på sine forpligtelser i henhold til millenniumudviklingsmålene og i den forbindelse bekræfte sine finansieringsforpligtelser og vedtage en EU-handlingsplan for millenniumudviklingsmålene på Det Europæiske Råd i juni; mener, at denne EU-handlingsplan bør identificere specifikke milepæle og foranstaltninger inden for bestemte tidsrammer på centrale områder som uddannelse, sundhed, vand, landbrug, vækst og infrastruktur, som kan bidrage til at sikre, at millenniumudviklingsmålene nås inden 2015, og at, blandt andre målsætninger, sult udryddes i 2015;

3.   er bekymret over de virkninger, som spekulation i fødevarer, herunder gennem hedgefonde for fødevarer, har for sulten og fattigdommen; opfordrer Kommissionen til at analysere konsekvenserne af spekulationen i fødevarepriser og til at foreslå passende foranstaltninger på grundlag af denne analyse;

4.   påpeger, at denne fødevarekrise er tæt forbundet med finanskrisen, hvor de likviditetsindsprøjtninger, som centralbankerne har foretaget for at undgå konkurser, kan have medført øget spekulation i råvarer; opfordrer IMF og Forum for Finansiel Stabilitet til at vurdere denne "bivirkning" og tage hensyn hertil, når der fremsættes forslag om globale løsningsmodeller;

5.   erindrer om, at de, der lider mest under denne krise, er de mindrebemidlede befolkningsgrupper og understreger derfor behovet for en målrettet socialpolitik for at styrke fattige eller underprivilegerede befolkninger og afbøde virkningerne af den igangværende fødevarekrise;

En bæredygtig fødevareproduktion

6.   understreger, at fødevareforsyning til alle mennesker på kloden bør have forrang frem for ethvert andet mål; betoner, at der bør være adgang til fødevarer til rimelige priser, jf. EF-traktatens artikel 33;

7.   henviser til, at det er nødvendigt at sikre en intern og global regulering af landbrugsmarkederne til gavn for forbrugerne, landbrugernes indkomst og forarbejdningsindustrien og en bæredygtig politik for fødevarer i EU;

8.   erindrer om, at de primære formål med den fælles landbrugspolitik er at sikre markedsstabilitet, forsyningssikkerhed og rimelige priser for forbrugerne; understreger behovet for en fælles landbrugspolitik efter 2013 for at sikre EU's bæredygtige fødevarepolitik, idet der tages hensyn til landbrugsprodukternes bæredygtighed, sikkerhed og kvalitet;

9.   betoner, at råvarepriserne udgør en relativt lille del af de samlede udgifter til mange fødevarer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at analysere de store forskelle mellem producentpriserne og de priser, de større detailhandlere forlanger;

10.   kræver derfor, at der gennemføres en konsekvensanalyse af detailhandelens rolle i fødevarekæden, eftersom detailfødevarepriserne er steget uforholdsmæssigt i forhold til leveomkostningerne; opfordrer detailhandlerne til at tilbyde producenterne en rimelig pris og samtidig sikre forbrugerne fødevarer til en fornuftig pris;

11.   påpeger, at de nuværende kornlagre i EU kun rækker til 30 dage, og sætter spørgsmålstegn ved, om fødevarelagrene i EU har det rette omfang, navnlig på baggrund af udsigten til eventuelle kriser; opfordrer Kommissionen til at udarbejde strategier for etablering af fødevarelagre for at forebygge fremtidige kriser;

12.   efterlyser bedre prognoser for landbrugets produktion, således at det bliver muligt på et meget tidligere tidspunkt at identificere fremherskende tendenser i den globale fødevareforsyningssituation;

13.   understreger, at indkomstsituationen for landbrugerne i EU må respekteres; påpeger, at med de stigende omkostninger til foder, energi, gødning mv. og med stadig omkostningstungere krydsoverensstemmelsesstandarder har landbrugerne brug for en mærkbar indtægtsstigning, hvis de fortsat skal kunne imødekomme behovet for fødevarer; påpeger, at landbrugets indkomster kun er steget svagt, og at landbrugere i nogle medlemsstater endda har oplevet indkomstnedgang;

14.   kræver, at fremme af en bæredygtig landbrugspolitik indgår i samtlige udvidelses- og naboskabsinstrumenter;

15.   opfordrer til, at tredjelandsoperatører underkastes det samme kontrolniveau som EU-producenter, men anerkender, at der er behov for at hjælpe udviklingslandene med at leve op til EU's plantesundhedsstandarder;

16.   glæder sig over, at EU-landbrugsministrene har besluttet at vedtage Kommissionens forslag om at suspendere udtagningskravene for 2008 og bemærker, at Kommissionen anslår, at denne foranstaltning vil frigøre op mod 2,9 millioner hektar til kornproduktion og øge dette års høst med ca. 10 millioner tons;

17.   opfordrer Kommissionen til at udarbejde en analyse af konsekvenserne på fødevaresikkerhedsområdet af EU's nuværende politik vedrørende den fælles landbrugspolitik, målene for vedvarende energi, udviklingsbistand og internationale handelsaftaler for at forbedre den globale fødevaresikkerhed;

18.   fremhæver, at fødevarer må prioriteres frem for brændstoffer, og at fremstillingen af biobrændstoffer bør kædes nøje sammen med konsekvente bæredygtighedskriterier; bemærker, at disse kriterier skal overholdes, når det foreslåede mål for biobrændstoffer skal nås;

19.   erkender, at støtte til afgrøder beregnet til produktion af biobrændsel ikke længere er berettiget, men understreger så kraftigt som muligt, at det kun er 2-3 % af EU's landbrugsareal, der i øjeblikket anvendes til denne form for produktion, og at de mediereportager, der anklager biobrændslet for den nuværende krise, er overdrevne for EU's vedkommende; er imidlertid enig i, at den politik, der føres i lande som USA med at afsætte flere arealer til dyrkning af majs med henblik på produktion af bioetanol, har haft betydelige konsekvenser for prisen på og mængden af majs og andre kornprodukter på det globale fødevaremarked;

20.   anmoder imidlertid Kommissionen og medlemsstaterne om at gøre en større indsats for at fremme anvendelse og produktion af andengenerationsbioenergi, som i højere grad forarbejder gødning og affald fra landbruget end primære landbrugsprodukter;

21.   understreger navnlig, at indsamlingen af byaffald og af landbrugs- og skovningsaffald og omdannelse heraf til gas bør prioriteres højt; pointerer, at der som resultat heraf vil kunne udvikles relevante teknologier, ligesom der vil blive tid til at undersøge, om der er kompatibilitet mellem produktion af fødevarer og energi;

22.   konstaterer med stor bekymring, at udgifterne til blandingsfoder er steget med 75 EUR pr. ton og fortsat stiger på grund af en akut mangel på foderkorn, og at dette indebærer en supplerende udgift på 15 mia. EUR for EU's kvægproduktion;

23.   mener, at den nuværende krise nødvendiggør en omgående og dybtgående drøftelse mellem EU's institutioner og medlemsstater om den rolle, som den moderne bioteknologi kan spille i forbindelse med sikring af en fortsat produktion af fødevarer til rimelige priser;

En bedre politik for udvikling

24.   mener, at reel bekæmpelse af sult forudsætter en global bæredygtig udviklingspolitik, der skal sætte udviklingslandene i stand til at producere og levere tilstrækkeligt med vand og fødevarer til deres befolkninger;

25.   støtter udviklingslandene i deres bestræbelser på at sikre deres befolkningers adgang til fødevarer; mener, at der bør gøres en yderligere indsats for at skabe større politisk råderum, således at der bliver plads til nationale regler og foranstaltninger til udvikling af denne sektor; mener, at Malawi er et positivt eksempel på et udviklingsland, hvor fødevareproduktionen er blevet fordoblet i de seneste tre år, og understreger, at EU spiller en rolle ved at støtte denne udvikling; opfordrer Kommissionen til at bistå med at udbrede kendskabet til dette forhold, således at det kan fungere som et eksempel for andre udviklingslande;

26.   opfordrer medlemsstaterne og det internationale samfund til omgående at imødekomme Verdensfødevareprogrammets ekstraordinære anmodning og bistå det med at tage de nye udfordringer i kampen mod hungersnød op; mener ikke desto mindre, at afhængigheden af fødevarebistandsaktioner bør mindskes, og understreger derfor, at der er behov for mellem- og langsigtede initiativer for at forebygge mere skadelige konsekvenser og tage fat på de grundlæggende årsager til denne krise;

27.   slår til lyd for, at der sker en omgående og markant forøgelse af investeringerne i landbrug, akvakultur, udvikling af landdistrikter og agroindustri i udviklingslandene, hvor der fokuseres på fattige landbrugere og små landbrugsbedrifter, som baserer sig på agro-økologiske fødevareproduktionssystemer; henviser til, at 75 % af verdens fattige lever i landdistrikterne, men at kun 4 % af den officielle udviklingsbistand (ODA) afsættes til landbruget; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til i deres udviklingspolitik i højere grad at tage hensyn til landbruget, at støtte tilpasningen af programmeringen af den 10. Europæiske Udviklingsfond (EUF) i nært samarbejde med udviklingslandene og at tage landestrategipapirerne op til revision for at give landbruget højere prioritet; understreger, at ngo'erne og de lokale myndigheder medvirker til at fremme innovative løsningsmodeller på landbrugsområdet i samarbejde med udviklingslandenes befolkninger, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte og fremme deres projekter;

28.   understreger, at det er nødvendigt at give mindre landbrugere i de fattige lande, som fortrinsvis er kvinder, adgang til jord, finansielle tjenesteydelser og kredit, højtydende frømateriale og såsæd, vandingssystemer og gødningsstoffer; understreger, at det er nødvendigt i højere grad at målrette investeringerne i landbrugssektoren mod kunstvanding, vejanlæg i landdistrikter, forskning og lokal viden, erhvervsuddannelse og udveksling af bedste praksis med henblik på at indføre bæredygtige og effektive afgrødesystemer, rent drikkevand og almen uddannelse, og mod at øge lokal produktion og markedsudveksling; opfordrer derfor Kommissionen til at styrke disse områder som led i sine aktioner og til at støtte producentorganisationer, mikrokredit og andre finansieringsprogrammer samt øgede investeringer i landbruget;

29.   opfordrer Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til at undersøge mulighederne for straks at oprette en garantifond til støtte for nationale mikrokreditordninger og låneordninger og risikostyringsinstrumenter, som er indrettet efter de lokale fødevareproducenters behov, særlig i de fattigste udviklingslande;

30.   fremhæver behovet for, at EU og udviklingslandene samarbejder om klimaændringerne, særlig hvad angår nødvendigheden af teknologioverførsel og kapacitetsopbygning; understreger, at klimaændringer skal integereres i alt EU-udviklingssamarbejde, ligesom en række enkle sikkerhedsforanstaltninger kan hjælpe landbrugerne med at beskytte afgrøderne mod tørke og andre naturkatastrofer, og opfordrer Kommissionen til at undersøge disse foranstaltninger nærmere; opfordrer det internationale samfund til at intensivere sine bestræbelser på at bekæmpe ørkendannelse, jordforringelse og tørke med henblik på at forbedre fødevaresikkerheden og adgangen til vand, navnlig i fattige lande;

31.   understreger betydningen af passende investeringer i forskning i større høstudbytte i alle regioner i verden;

32.   opfordrer navnlig til, at enhver udvikling i på området genetisk modificerede organismer (GMO) og den offentlige debat desangående følges tæt;

33.   mener, at landene skal have ret til fødevaresuverænitet og fødevaresikkerhed, og at de skal kunne beskytte deres markeder mod indførsel af subsidierede varer; mener, at subsidieringen af landbrugsvarer til eksport skaber usikkerhed på de lokale markeder i udviklingslandene;

Retfærdig samhandel

34.   mener, at åbningen af landbrugsmarkederne bør ske gradvist, i overensstemmelse med de fremskridt på udviklingsområdet, der gøres i de enkelte udviklingslande og med udgangspunkt i socialt retfærdige og miljømæssigt forsvarlige handelsregler; bemærker, at følsomme produkter, der dækker grundlæggende behov hos mennesker i udviklingslandene eller er af særlig betydning for fødevaresikkerhed og udvikling af landdistrikter i udviklingslandene, bør udelukkes fra fuldstændig liberalisering for at undgå at skade de lokale producenters interesser uopretteligt; understreger, at EU skal fremme et asymmetrisk præferencesystem i handelsforhandlingerne med udviklingslande for at sætte dem i stand til at bibeholde visse instrumenter til styring af efterspørgslen og til fremme af udviklingen på deres markeder; påpeger, at de mindst udviklede lande har kvote- og toldfri markedsadgang til EU i medfør af "alt undtagen våben"-aftalen;

35.   understreger, at Kommissionen som led i de igangværende forhandlinger om økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er) skal reagere på de udviklingsbehov, som landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) giver udtryk for; henviser til, at ØPA'er for at imødegå denne udfordring skal være ledsaget af den lovede nye finansiering til handelsbistand (2 mia. EUR om året inden 2010) og af fremme af regional integration;

36.   understreger behovet for et positivt, afbalanceret og retfærdigt resultat af Doharunden; understreger, at resultaterne af Doharunden bør give udviklingslandene positive incitamenter til at investere i deres egen landbrugs- og fødevareproduktion; opfordrer Kommissionen til at støtte forslag om at inddrage spørgsmålet om priser på basisfødevarer i den igangværende WTO-forhandlingsrunde;

37.   opfordrer atter Kommissionen og Rådet til at fremme fair handel og andre etiske ordninger, der bidrager til at højne de sociale og miljømæssige standarder ved at støtte små og marginaliserede producenter i udviklingslandene med øget stabilitet og garanti for mere rimelige priser og indkomster, og opfordrer de offentlige myndigheder i EU til at integrere kriterier for fair handel og bæredygtighed i deres politik for offentlige udbud og indkøb;

Fremme af demokrati

38.   understreger, at den igangværende fødevarekrise illustrerer behovet for at fremme politisk stabilitet, regional integration, demokrati og menneskerettigheder, ikke kun inden for EU, men også på verdensplan; opfordrer derfor alle relevante aktører til at fremme menneskelige og demokratiske værdier og retsstatsprincippet, når de beskæftiger sig med den igangværende fødevarekrise og håndterer langsigtede fødevaresikkerhedsproblemer;

o
o   o

39.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Verdensbanken, G8-landene, FN's generalsekretær og FN's Generalforsamling, medformændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og Det Panafrikanske Parlament (PAP).

(1) EUT C 25 af 30.1.2008, s. 1. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0480.

Europa-Parlamentets beslutning af 22. maj 2008 om forhandlinger mellem EU og USA om undtagelser fra visumregler (visa waiver)

P6_TA(2008)0230 B6-0233/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EU-traktatens artikel 2, 6, 24 og 29 og EF-traktatens artikel 62, 63, 286 og 300, der er det retlige grundlag for et europæisk område med frihed, sikkerhed og retfærdighed og for internationale forhandlinger med tredjelande og organisationer,

-   der henviser til Rådets og Kommissionens redegørelser af 6. marts 2008 og 21. april 2008 til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 83 og artikel 103, stk. 2,

A.   der henviser til, at Rådet siden ikrafttrædelsen af Amsterdamtraktaten i 1999 har været ansvarlig for fastsættelsen af visumregler, herunder listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum eller er fritaget for visumkravet (EF-traktatens artikel 62, nr. 2), litra b), nr. i),

B.   der henviser til, at Fællesskabets kompetence i visumspørgsmål omfatter de betingelser, under hvilke der bevilges visumfri status til tredjelandsstatsborgere, og der henviser til, at sådanne betingelser skal sikre lige behandling af alle EU's borgere, ikke kun hvad angår bevilling eller nægtelse af visumfri status i sig selv, men også hvad angår de vilkår og betingelser, under hvilke tredjelande giver eller nægter forskellige medlemsstater en sådan status,

C.   der henviser til, at Rådet siden 2001 har undtaget amerikanske statsborgere fra visumkravet(1); der henviser til, at en tilsvarende undtagelse desværre ikke gælder for alle EU's borgere, eftersom USA stadig fastholder visumkravet for statsborgere fra visse medlemsstater (i øjeblikket Bulgarien, Cypern, Den Tjekkiske Republik, Estland, Grækenland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Rumænien og Slovakiet), som følge bl.a. af, at satsen for visumafslag, som er baseret på uigennemsigtige kriterier, for de fleste af disse landes vedkommende er højere end 3 % af ansøgningerne (i visse tilfælde 10 %),

D.   der henviser til, at en gensidighedsmekanisme siden 2005 kan træde i kraft på fællesskabsplan(2) som følge af en meddelelse fra en medlemsstat, Kommissionens kontakt til det pågældende tredjeland og en rapport fra Kommissionen til Rådet, som derefter kan beslutte en "midlertidig genindførelse af visumpligten for det pågældende tredjelands statsborgere"

E.   der henviser til, at selv om der er opnået gensidighed med adskillige tredjelande, er dette stadig ikke tilfældet med USA, hvilket førte til at Kommissionen i 2006 foreslog "midlertidig genindførelse af visumpligt for personer med diplomat- og tjenestepas, for at fremskynde en udvikling i retning af reel gensidighed"(3); der dog henviser til, at dette symbolske forslag ikke blev fulgt af Rådet,

F.   der henviser til, at adskillige medlemsstater fortsatte deres direkte bilaterale kontakter med den amerikanske administration uanset Fællesskabets klare kompetence i dette spørgsmål,

G.   der henviser til, at situationen blev juridisk kompliceret, da USA den 3. august 2007 med vedtagelsen af sektion 711 i "Implementing Recommendations of the 9/11 Commission Act of 2007"(4), særlig "Secure Travel and Counterterrorism Partnership Act of 2007", reformerede sin visumfritagelsesordning ved at tilføje syv forøgelser af sikkerheden(5), så det kræves af alle medlemsstater, der ønsker at deltage i visumfritagelsesprogrammet, at de skal underskrive et bilateralt aftalememorandum og dets bindende "gennemførelsesbestemmelser",

H.   der henviser til, at selv om indholdet af disse såkaldte "gennemførelsesbestemmelser" endnu er ukendte for EU-institutionerne, fremgår det klart af aftalememorandummet, at nogle af de nye "forøgelser af sikkerheden" henhører under Fællesskabets kompetence (såsom den, der omhandler udleveringen af visum eller de yderligere forpligtelser, som Electronic System Travel Authorization (ESTA) vil få i fremtiden), nogle under EU's kompetence (såsom stjålne pas(6), PNR-oplysninger eller oplysninger i forbindelse med Schengen-kriminalitet), og de resterende forøgelser henhører under hver medlemsstats enekompetence (såsom dem, der er forbundet med straffeattester for dens egne statsborgere eller dem, der omhandler tilstedeværelsen af sikkerhedsvagter på transatlantiske flyvninger),

I.   der henviser til, at Rådet for at løse dette spørgsmål og for at gøre det muligt for alle medlemsstater at deltage i den reformerede visumfritagelsesordning i 2009 den 18. april 2008 vedtog en fremgangsmåde i to etaper ved at:

J.   der henviser til, at princippet om loyalt samarbejde selv i spørgsmål, der falder inden for medlemsstaternes enekompetence, kan være truet af bilaterale aftaler, der indeholder forskellige betingelser for bevilling af visumfri status til borgere i visse medlemsstater, hvilket vil resultere i forskelsbehandling af medlemsstaternes borgere på visumområdet; der henviser til, at Kommissionen bør værne om princippet om loyalt samarbejde,

K.   der henviser til, at det transatlantiske samarbejde for bedre at beskytte amerikanske statsborgere og EU's borgere mod terrortruslen bør forbedre: a) identificeringen af truslen gennem fælles undersøgelser og en bred udveksling af oplysninger, herunder udveksling af bedste praksis, inden for rammerne af strenge databeskyttelsesforanstaltninger, b) koordinering på EU- og transatlantisk niveau mellem retshåndhævende myndigheder og efterretningstjenester, idet retsstaten, grundlæggende rettigheder og privatlivets fred respekteres, og c) den operationelle kapacitet gennem et tættere samarbejde mellem EU's og USA's retshåndhævende myndigheder og efterretningstjenester på grundlag af en dybere gensidig tillid mellem de involverede tjenester og organer,

L.   der henviser til, at det amerikanske ministerium for indenrigssikkerhed agter at indføre anvendelse af biometriske udrejseprocedurer inden for luft- og søfart fra januar 2009, at udrejseprogrammet anses for at være en nøgleløsning for effektivt at forvalte visumfritagelsesordningen, og at de amerikanske myndigheder agter at undlade at udvide visumfritagelsesprogrammet til flere af De Forenede Staters allierede, såfremt de foreslåede udrejseprocedurer ikke er blevet indført inden den 30. juni 2009,

1.   mener, at enhver form for direkte eller indirekte forskelsbehandling mellem europæiske borgere, der udøves bl.a. på grundlag af nationalitet, bør forbydes, ikke kun inden for EU som fastsat i EF-traktatens artikel 12, men også uden for EU, navnlig når en sådan forskelsbehandling er et resultat af manglende koordinering i internationale forhandlinger mellem EU's institutioner og medlemsstaterne;

2.   bemærker, at USA for første gang anerkendte Fællesskabets beføjelse til at forhandle internationale aftaler om visumpolitik på det møde mellem trojkaen bestående af justits- og indenrigsministrene, der fandt sted den 13. marts 2008, ved i en fælles erklæring at nå til enighed om at følge en "tosporet" tilgang; bemærker, at erklæringen indeholder ordene: "de spørgsmål, der henhører under nationalt ansvar vil blive drøftet med nationale myndigheder, mens dem, der henhører under EU's ansvar vil blive drøftet med EU's myndigheder"; mener, at USA i henhold til denne erklæring fra nu af bør forhandle på de samme betingelser:

3.   minder om, at enhver aftale, som EF/EU indgår, bør være i overensstemmelse med grundlæggende rettigheder og individuelle frihedsrettigheder som fastsat i EU-traktatens artikel 6, stk. 2, herunder retten til privatliv og beskyttelse af personoplysninger som fastsat i:

4.   opfordrer indtrængende Kommissionen til under forhandlingerne at drøfte spørgsmålet om udelukkelse af hiv-positive europæiske borgere fra visumfritagelsesprogrammet og sikre lige behandling af alle EU's borgere; er enig med Kommissionen i, at der ikke er objektive grunde til at indføre rejseforbud for hiv-positive personer (som det fremgår af dens svar af 19. februar 2008 på Parlamentets forespørgsel E-6038/07);

5.   støtter Rådets mandat til Kommissionen til at forhandle en aftale, der sikrer visumfritagelse til alle EU-borgere, der rejser ind på USA's område, hvilket allerede gælder for amerikanske statsborgere, der rejser ind på EU's område; opfordrer Kommissionen til at underrette det kompetente parlamentsudvalg efter hvert forhandlingsmøde (om nødvendigt på fortroligt grundlag);

6.   mener, at forhandlingerne bør afsluttes inden juni 2009, og at der ikke bør tillades forskelsbehandling mellem EU's borgere;

7.   deler det synspunkt, at medlemsstaterne bør følge Rådets "røde linjer"(8) i henhold til princippet om loyalt samarbejde som fastsat i EF-traktatens artikel 10, og som også ifølge Domstolens retspraksis (C-105/03 eller "AETR"-sagen (22/70)) gælder opfyldelsen af de forpligtelser, som er fastsat i EU-traktaten; understreger især det forhold, at

8.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes parlamenter og regeringer, den amerikanske Kongres og den amerikanske minister for indenrigssikkerhed.

(1) Se bilag II til Rådets forordning (EF) nr. 539/2001. (2) Se artikel 1, stk. 4, i den konsoliderede udgave af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001. (3) Anden "gensidigheds"-rapport KOM(2006)0568 af 3. oktober 2006. (4) Tilgængelig på http://www.ise.gov/docs/nsis/Implementing911_Act.pdf (5) Fire af dem er obligatoriske, såsom: (1) et elektronisk system for rejsetilladelser (ESTA), (2) øgede sikkerhedsbestræbelser inden for fælles brug af data, (3) krav om rettidig indberetning af blanke såvel som udstedte pas og (4) garantier for, at lande med visumfritagelsesordning accepterer hjemsendelsen af deres statsborgere, som beordres fjernet fra USA. Der er endvidere tre skønsmæssige øgede sikkerhedsfaktorer at tage hensyn til, når det skal besluttes, om satsen for visumafslag på 3 % kan ophæves: (1) standarder for luftfartssikkerhed, (2) sikkerhedsvagtprogrammer og (3) standarder for nationale rejsedokumenter. (6) Se Rådets fælles holdning 2005/69/RIA af 24. januar 2005 om udveksling af bestemte oplysninger med Interpol (EUT L 27 af 29.1.2005, s. 61). (7) Aftalen om "Open Skies" (EUT L 134 af 25.5.2007, s. 4). (8) http://register.consilium.europa.eu/pdf/en/08/st07/st07337.en08.pdf.

Europa-Parlamentets beslutning af 22. maj 2008 om den tragiske situation i Burma

P6_TA(2008)0231 RC-B6-0244/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om Burma,

-   der henviser til konklusionerne fra det ekstraordinære møde i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 13. maj 2008 om den humanitære situation i Burma/Myanmar,

-   der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 60/1 af 24. oktober 2005 om resultatet af verdenstopmødet, hvor det i artikel 139 anføres, at det er muligt at indlede en fælles samordnet aktion mod enkeltstater, hvis et lands "nationale myndigheder åbenlyst ikke formår at beskytte deres befolkninger mod folkedrab, krigsforbrydelser, etnisk udrensning og forbrydelser mod menneskeheden",

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.   der henviser til, at cyklonen Nargis den 2. og 3. maj 2008 forrettede alvorlige skader i den sydlige del af Burma, herunder i landet største by, Rangoon, og Irrawaddydeltaet, hvor knap halvdelen af Burmas befolkning lever,

B.   der henviser til, at Burmas statsstyrede medier rapporterer om 77 738 døde hidtil og 55 917 savnede, mens uafhængige observatører og internationale hjælpeorganisationer anslår antallet af døde til mindst 100 000, der henviser til, at FN skønner, at mellem 1,6 og 2,5 millioner mennesker er alvorligt ramt og har akut behov for nødhjælp,

C.   der henviser til, at det regerende det burmesiske Nationale Råd for Fred og Udvikling ignorerede advarslerne og var meget lang tid om at reagere på nødsituationen og acceptere udenlandsk bistand, idet det hidtil kun har givet tilladelse til meget begrænsede leverancer af international humanitær bistand til landet og insisteret på, at de skal distribueres af militæret, og har forhalet udstedelsen af visa til FN og andre eksperter i katastrofehjælp og logistik,

D.   der henviser til, at ifølge international humanitær folkeret skal uddelingen af humanitær bistand være neutral og uafhængig,

E.   der henviser til, at juntaen gennemtvang folkeafstemningen den 10. maj 2008, selv om titusinder var ramt af cyklonens ødelæggelser, og at den kun blev udsat til den 24. maj 2008 i de hårdest ramte distrikter til trods for henstillingerne om annullering eller udsættelse fra De Forenede Nationers vicegeneralsekretær for humanitære anliggender,

F.   der henviser til, at Burmas regering har blokeret det internationale hjælpearbejde fuldstændigt uden hensyntagen til, at manglen på ret vand, mad og lægehjælp sandsynligvis vil føre til udbredelsen af smitsomme sygdomme og øge antallet af ofre betragteligt,

G.   der henviser til, at de etniske nationaliteter, særlig karenerne, som i forvejen led under omfattende diskrimination og armod, er blevet alvorligt ramt i deltaregionen,

H.   der henviser til, at mulighederne for at yde humanitær bistand allerede blev væsentligt begrænsede, da Burmas regering i februar 2006 udstedte nye retningslinjer, som indebar komplicerede rejse- og overvågningsprocedurer for udenlandsk personale,

I.   der henviser til, at to dage efter cyklonen udbetalte Kommissionen 2 mio. EUR til hjælp til dækning af de overlevendes grundlæggende behov i katastrofeområdet, der henviser til, at der hidtil er givet tilsagn om EU-bistand for i alt 17 mio. EUR, og at den kunne være på over 30 mio. EUR, hvis Burmas styre gav tilladelse til international bistand,

J.   der henviser til, at kommissæren med ansvar for udvikling ikke har fået tilladelse til at besøge de hårdest ramte områder, og at hans krav om bedre adgang for hjælpearbejdere til Irrawaddydeltaet er blevet ignoreret,

K.   der henviser til, at flere regeringer, herunder EU's medlemsstaters regeringer, har krævet, at princippet om "beskyttelsesansvar", som FN har indført for at kunne komme ofre for folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden til undsætning, finder anvendelse i forhold til Burma,

1.   udtrykker sin dybe medfølelse og solidaritet med Burmas befolkning og de mange ofre og sørger med alle, der lider under følgerne af katastrofen;

2.   fordømmer på det skarpeste, at de burmesiske myndigheder har reageret så helt uacceptabelt langsomt på denne alvorlige humanitære krise og har prioriteret bevarelsen af sin egen magt højere end borgernes overlevelse,

3.   opfordrer på det stærkeste Burmas regering til at prioritere disse menneskers liv og åbne de cyklonramte områder for de internationale humanitære bistandsoperationer, til øjeblikkeligt at udstede visa til hjælpearbejderne, til at give FN og de internationale humanitære organisationer tilladelse til at distribuere hjælpen direkte til de trængende og til at give de nærliggende lande tilladelse til at levere nødhjælp med fly og skib til ofre, man ikke hurtigt kan nå frem til ad anden vej;

4.   beklager regimets forvrængede prioriteringer, som indebærer, at det insisterede på at gennemføre den såkaldte folkeafstemning om forfatningen, og afviser det utroværdige resultat af denne folkeafstemning afholdt på et tidspunkt, hvor landet er ødelagt og millioner af mennesker lider under det, der ganske rammende er blevet beskrevet som en naturkatastrofe, der er blevet til en menneskeskabt katastrofe;

5.   gentager, at det ikke er acceptabelt at give en nations suverænitet forrang for befolkningens humanitære rettigheder, jf. FN-princippet om "beskyttelsesansvar"; opfordrer Det Forenede Kongeriges regering, der i maj varetager formandskabet for FN's Sikkerhedsråd, til øjeblikkeligt at sætte situationen i Burma på Sikkerhedsrådets dagsorden, og opfordrer Sikkerhedsrådet til at undersøge, om det er muligt at tillade bistandssendinger til Burma uden den burmesiske militærjuntas accept;

6.   glæder sig over, at Indien og Kina på ASEAN-topmødet i Singapore den 19. maj 2008 nåede til enighed om at lade Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien samordne den internationale nødhjælpsindsats, og over beslutningen om at afholde en international donorkonference i FN-regi i Rangoon den 25. maj 2008 for at samle støtten til ofrene,

7.   opfordrer i denne forbindelse til, at der snarest oprettes en særlig fond i FN-regi, der kan fremme en effektiv distribution af bistanden til landet;

8.   opfordrer Kinas og Indiens regeringer til at bruge deres indflydelse i forhold til de burmesiske myndigheder til at sikre alle former for humanitær nødhjælp øjeblikkelig adgang til Burma;

9.   understreger nødvendigheden af hurtig bistand til den nødstedte befolkning, eftersom vejrforholdene i de ramte områder forværres pga. den begyndende monsunregn, der udgør en yderligere trussel mod de forarmede overlevende; finder det vigtig at sikre, at de ramte bønder modtager bistand til at tilplante rismarkerne i tide, så man undgår endnu en katastrofe;

10.   støtter den indsats, EU, FN, enkeltlande og andre internationale og ikke-statslige organisationer har gjort for at opnå adgang for humanitære hjælpearbejdere, og understreger, at hvis ikke de burmesiske myndigheder samarbejder fuldt ud, er der alvorlig fare for en endnu større tragedie; stiller store forhåbninger til det besøg, FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, vil aflægge efter indbydelse til forhandlinger med de burmesiske myndigheder; opfordrer FN's generalsekretær til at bruge sin indflydelse i forhold til de burmesiske myndigheder til at sikre alle former for humanitær nødhjælp øjeblikkelig adgang til Burma;

11.   mener, at hvis de burmesiske myndigheder fortsat hindrer hjælpen i at nå de personer, der er i fare, bør der rejses sag mod dem ved Den Internationale Straffedomstol for forbrydelser mod menneskeheden; opfordrer EU's medlemsstater til at kræve en resolution fra FN's Sikkerhedsråd om indbringelse af sagen for Straffedomstolens anklager til efterforskning og strafforfølgning;

12.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, EU's særlige udsending til Burma, Det Burmesiske Nationale Råd for Fred og Udvikling, ASEAN- og ASEM-medlemsstaternes regeringer, ASEAN's Interparlamentariske Myanmar-Forsamling, Aung San Suu Kyi, Nationalforbundet for Demokrati, FN's generalsekretær, FN's højkommissær for menneskerettigheder og FN's særlige repræsentant for menneskerettigheder i Burma.

Europa-Parlamentets beslutning af 22. maj 2008 om naturkatastrofen i Kina

P6_TA(2008)0232 RC-B6-0242/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til konklusionerne fra det ekstraordinære møde i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 13. maj 2008 og Kommissionens redegørelse om situationen i Sichuanprovinsen i Kina,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.   der henviser til, at den sydvestlige del af Kina den 12. maj 2008 blev ramt af et jordskælv, der blev målt til 7,8 på richterskalaen,

B.   der henviser til, at jordskælvet har dræbt titusinder af mennesker, navnlig i Sichuanprovinsen, og at mange stadig savnes,

C.   der henviser til, at redningsarbejdet vanskeliggøres af de geografiske forhold i Sichuanprovinsen,

D.   der henviser til, at den kinesiske regering har indsat ekstraordinære beredskabsressourcer og -personale, bl.a. soldater og sundhedspersonale, som arbejder i det katastroferamte område,

E.   der henviser til, at Det Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåneselskaber har udsendt en katastrofeappel om hjælp,

1.   udtrykker sin dybe medfølelse og solidaritet med Kinas befolkning og de mange ofre og sørger med alle, der lider under følgerne af jordskælvet;

2.   glæder sig over de kinesiske myndigheders hurtige reaktion på katastrofen gennem iværksættelse af deres katastrofeberedskab;

3.   bemærker med tilfredshed, at Kina er parat til at tage imod hjælp fra udlandet, og opfordrer den kinesiske regering til at lette de humanitære nødhjælpsorganisationers og de frivillige organisationers arbejde for at få hjælpen ud samt til at sikre alle nødstedte adgang til hjælpen;

4.   opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at yde nødhjælp, teknisk bistand og genopbygningshjælp til det ramte område;

5.   understreger, at det haster at yde akut humanitær nødhjælp via ECHO-programmet på grundlag af et stort og tilstrækkeligt budget; tager til efterretning, at Kommissionens ekspert i humanitær bistand er ankommet til Chengu for at vurdere behovene;

6.   støtter det bidrag, som medlemsstaterne yder gennem civilbeskyttelsesordningen, der koordineres af Kommissionen, samt andre bidrag til det internationale samfunds nødhjælpsindsats;

7.   udtrykker tilfredshed med, at kinesiske og udenlandske medier får lov til at give detaljeret og præcis information om katastrofen;

8.   fremhæver betydningen af god regeringsførelse, når det gælder forebyggelse og beredskab i tilfælde af mulige naturkatastrofer; opfordrer til udvikling af teknologi til et omfattende og effektivt tidligt varslingssystem for at sætte befolkningerne i stand til at forberede sig på jordskælv og andre naturkatastrofer;

9.   hilser med tilfredshed det internationale samfunds bestræbelser på at give adgang til bedste praksis inden for civilbeskyttelses- og nødhjælpsarbejde for at hjælpe Kina og landets jordskælvsramte befolkning; opfordrer de deltagende organisationer til at yde tilstrækkelig økonomisk støtte til at kunne opfylde de indgåede forpligtelser;

10.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og Kinas regering.

Europa-Parlamentets beslutning af 22. maj 2008 om uranvåben (våben af forarmet uran) og deres indflydelse på menneskers sundhed og på miljøet - hen imod et globalt forbud mod anvendelse af sådanne våben

P6_TA(2008)0233 RC-B6-0219/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om de skadelige virkninger af anvendelse af uran (herunder forarmet uran) i konventionelle våben,

-   der henviser til FN's generalsekretærs tale i anledning af den internationale dag for forebyggelse af miljøskader i krig og under væbnede konflikter (den 6. november 2002),

-   der henviser til FN's Generalforsamlings resolution A/RES/62/30 af 5. december 2007, der belyser de alvorlige sundhedsmæssige betænkeligheder i forbindelse med anvendelse af våben indeholdende forarmet uran,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.   der henviser til, at der i vid udstrækning er blevet anvendt (forarmet) uran i moderne krigsførelse både som ammunition mod hårde mål i landdistrikter og byområder og som panserbeskyttelse mod missiler og artilleriangreb,

B.   der henviser til, at den radiologiske og kemiske toksicitet i de fine uranpartikler, som opstår, når disse våben rammer hårde mål, har givet anledning til alvorlig bekymring, lige siden de allierede styrker benyttede uran under den første krig mod Irak; der henviser til, at der også er blevet udtrykt bekymring over, at jord og grundvand forurenes af brugt ammunition, som har ramt ved siden af målet, og følgerne heraf for civilbefolkningen,

C.   der henviser til, at der foreligger adskillige vidneudsagn om de skadelige og ofte dødelige følger for både militærpersonel og civile på trods af, at man inden for den videnskabelige forskning hidtil ikke har været i stand til at finde afgørende beviser på skader,

D.   der henviser til, at der i de seneste år er sket store fremskridt med hensyn til forståelsen af den miljø- og sundhedsmæssige risiko, der udgår fra forarmet uran, og at det er på høje tid, at dette afspejler sig i de internationale militære standarder, efterhånden som de ændres,

E.   der henviser til, at anvendelsen af forarmet uran under krigsførelse er i modstrid med de grundlæggende regler og principper, der er nedfældet og praksis i international ret, humanitærret og miljøret,

1.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at overholde punkt 1 i FN's ovennævnte resolution og aflægge beretning om deres syn på virkningerne af anvendelsen af våben og ammunition, der indeholder forarmet uran;

2.   anbefaler, at EU's højtstående repræsentant lader den kommende revision af EU's sikkerhedsstrategi tage højde for nødvendigheden af seriøst at overveje det hensigtsmæssige i at benytte ustyrede våben, klyngebomber, miner og andre våben med vilkårlig virkning som f.eks. våben indeholdende forarmet uran;

3.   anmoder Rådet og Kommissionen om at lade foretage en videnskabelig undersøgelse af anvendelsen af forarmet uran i alle områder, hvor europæisk og internationalt militært og civilt personel har været udstationeret;

4.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i forbindelse med fremtidige operationer at undlade at anvende våben indeholdende forarmet uran som led i operationer under den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik-og at udstationere militært og civilt personel i områder, hvor der ikke kan gives garanti for, at der ikke er blevet eller vil blive anvendt forarmet uran;

5.   opfordrer medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til at give deres udsendte militære og civile personel samt dette personels faglige organisationer fuldstændige oplysninger om sandsynligheden for, at der er blevet eller kan blive anvendt forarmet uran i det område, hvor operationerne finder sted, og at træffe tilstrækkelige beskyttelsesforanstaltninger;

6.   opfordrer medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til at udarbejde et miljøregister over områder, der er forurenet med forarmet uran (herunder øvelsesarealer) og yde deres fulde støtte - herunder også finansiel støtte - til projekter, der kan støtte ofrene og deres familier, samt til oprensningsaktioner i de berørte områder, såfremt det bekræftes, at der er tale om en negativ virkning på menneskers sundhed og miljøet;

7.   gentager med eftertryk sin opfordring til alle medlemsstater og alle NATO-lande om at indføre et moratorium for anvendelse af våben, der indeholder forarmet uran, og forstærke bestræbelserne på at få indført et globalt forbud samt systematisk indstille produktion og indkøb af denne type våben;

8.   opfordrer medlemsstaterne og Rådet til at gå foran i bestræbelserne på at få udarbejdet en international traktat - i FN-regi eller via en "koalition af frivillige" - om et forbud mod udvikling, fremstilling, oplagring, overførsel, afprøvning og anvendelse af uranvåben samt mod destruktion eller genanvendelse af eksisterende lagre, hvis der findes afgørende videnskabelige beviser for skader forvoldt af sådanne våben;

9.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, NATO og NATO's Parlamentariske Forsamling, FN og FN's Miljøprogram, Den Europæiske Organisation af Militærforeninger, Komiteen for Det Internationale Røde Kors og Verdenssundhedsorganisationen.

Europa-Parlamentets beslutning af 22. maj 2008 om udkast til Kommissionens forordning om fastlæggelse af forsøgsmetoder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH)

P6_TA(2008)0234 B6-0237/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) og om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur(1), og særlig dennes artikel 13,

-   der henviser til udkast til Kommissionens forordning om fastlæggelse af forsøgsmetoder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) (CMT(2007)1792/7) (herefter Kommissionens udkast til forordning),

-   der henviser til udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 133 i REACH-forordningen,

-   der henviser til artikel 5a, stk. 3, litra b) i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(2),

-   der henviser forespørgsel til mundtlig besvarelse B6-0158/2008 fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.   der henviser til, at udkastet til Kommissionens forordning tager sigte på

B.   der henviser til, at udkastet til Kommissionens forordning også er af særlig betydning for lovgivningen inden for andre sektorer som f.eks. kosmetiksektoren(4) og pesticidsektoren(5), da der i retsakter, der vedrører dem, henvises til forsøgsmetoder, der er omfattet af kemikalielovgivningen,

C.   der henviser til, at det samlede antal dyr, der blev anvendt til forsøg og andre videnskabelige formål i medlemsstaterne i 2005, androg ca. 12 millioner(6), og at en betydelig del af disse dyr blev anvendt til lovmæssige forsøg,

D.   der henviser til, at det fastsættes i protokollen om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd, der er knyttet som bilag til Amsterdamtraktaten, at Fællesskabet og medlemsstaterne ved fastlæggelsen og gennemførelsen af politikker inden for landbrug, transport, det indre marked og forskning skal tage fuldt hensyn til dyrs velfærd, samtidig med at de respekterer medlemsstaternes love og administrative bestemmelser samt deres sædvaner, navnlig med hensyn til religiøse ritualer, kulturelle traditioner og regionale skikke,

E.   der henviser til, at det fastsættes i REACH-forordningen, at forsøg med hvirveldyr i forbindelse med denne forordning kun må udføres som en sidste løsningsmulighed for at undgå dyreforsøg, og at navnlig oplysninger om toksicitet for mennesker så vidt muligt skal fremskaffes ved alternative metoder, der ikke omfatter forsøg med hvirveldyr, f.eks. in vitro-metoder eller modeller for kvantitative eller kvalitative struktur-aktivitets-relationer, eller på grundlag af oplysninger om strukturelt beslægtede stoffer (gruppering eller analogislutning),

F.   der henviser til, at det fastsættes i Rådets direktiv 86/609/EØF af 24. november 1986 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål(7), at forsøg ikke må udføres, hvis der på rimelig og praktisk måde kan benyttes en anden videnskabeligt tilfredsstillende metode, som ikke medfører anvendelse af dyr, for at opnå de tilstræbte resultater, og at der ved valget af forsøgsformer skal vælges sådanne, hvortil der anvendes så få dyr som muligt, hvortil der anvendes dyr med laveste neuro-fysiologiske følsomhed, samt former, som forårsager mindst smerte, lidelse, angst eller varigt men, og som giver størst sandsynlighed for tilfredsstillende resultater,

G.   der henviser til, at Det Europæiske Center for Validering af Alternative Metoder (CEVMA) validerede en række alternative metoder i 2006/2007(8), som imidlertid ikke indgår i udkastet til Kommissionens forordning,

H.   der henviser til, at udkastet til Kommissionens forordning desuden omfatter en dyreforsøgsmetode, der er forældet, da det samme udkast også indeholder en alternativ metode med samme formål,

I.   der henviser til, at Kommissionen begrunder udeladelsen af de validerede alternative forsøgsmetoder med, at de endnu ikke er godkendt til retlige formål,

J.   der henviser til, at Kommissionen overdrager tre af de fem forsøgsmetoder til OECD med henblik på den retlige godkendelsesprocedure,

K.   der henviser til, at udviklingen og offentliggørelsen af en OECD Test Guideline normalt tager mindst 3 år, da de relevante organer kun mødes en gang om året, og at OECD Test Guidelines ikke altid anvendes på samme måde i alle OECD-medlemsstater,

L.   der henviser til, at Kommissionen har gjort det klart, at den altid først forsøger at følge OECD-proceduren; der henviser til, at dette er i modstrid med EU-lovgivningen og ånden i kosmetikdirektiv 76/768/EØF, som giver EU-proceduren forrang,

M.   der henviser til, at man ved på forhånd at give forrang til OECD-proceduren for retlig godkendelse i bedste fald forårsager store forsinkelser, men også risikerer at forhindre ibrugtagningen af at en alternativ metode,

N.   der henviser til, at der ikke synes at være tilstrækkelige regler for en effektiv forhåndsanalyse af den retlige relevans, før CEVMA foretager den videnskabelige validering af en alternativ forsøgsmetode,

O.   der henviser til, at de grundlæggende begreber "validering" og "lovmæssig godkendelse" ikke anvendes ens på nationalt plan, fællesskabsplan og internationalt plan, og at EU-lovgivningen ikke giver nogen definition på "validering" (eller kriterier for validatorer) eller "retlig (eller lovmæssig) godkendelse"(9),

P.   der henviser til, at Kommissionen i meddelelsen SEK(1991)1794 kun giver CEVMA et forholdsvis begrænset mandat til at validere alternative forsøgsmetoder, men at CEVMA alligevel har leveret et meget værdsat og værdifuldt output i de seneste år,

Q.   der henviser til, at validering også foretages af andre nationale og internationale organer, og at det derfor bør vurderes og afklares, hvilket behov der er for formel validering, og hvilken type validering/vurdering der er egnet til de enkelte sektorer/formål(10),

R.   der henviser til den interne procedure for retlig godkendelse, der anvendes i European Chemicals Bureau efter CEVMA's validering og før iværksættelsen af proceduren for mulig optagelse af en forsøgsmetode i lovgivningen synes uhensigtsmæssig,

S.   der henviser til, at betingelserne for, at beslutninger, som kan få vidtrækkende konsekvenser, f.eks. beslutninger om at drage CEVMA's videnskabelige validering i tvivl eller overdrage valideringen og den retlig godkendelse til OECD, kan træffes som led i denne procedure, bør fastsættes på politisk plan fra sag til sag og være gennemsigtige og kontrollerbare,

T.   der henviser til, at det er uacceptabelt, at det endnu ikke muligt rettidigt at optage nye alternative forsøgsmetoder, som CEVMA for nylig har valideret, i udkastet til Kommissionens forordning på grund af forsinkelser, der skyldes de uigennemsigtige, langsommelige, besværlige og delvis uhensigtsmæssige procedurer for retlig godkendelse af validerede alternative metoder for dyreforsøg,

U.   der henviser til, at de problemer vedrørende validering og retlig godkendelse af alternative forsøgsmetoder, der er konstateret i forbindelse med kemikalielovgivningen, sågar kan være endnu mere vidtrækkende, når man tager andre industrisektorer i betragtning,

1.   vil ikke modsætte sig vedtagelsen af udkastet til Kommissionens forordning i betragtning af det formelle løfte, Kommissionen gav i sin skrivelse af 5. maj 2008, om at træffe følgende foranstaltninger for at strømline og fremskynde de interne procedurer i Kommissionen for validering og retlig godkendelse af nye alternative forsøgsmetoder:

2.   forstår, at strømliningen og fremskyndelsen af de interne procedurer gælder for hele den fortløbende proces fra validering til retlig godkendelse;

3.   opfordrer Kommissionen til at sikre fuld inddragelse af interesserede parter i hele processen fra validering til retlig godkendelse;

4.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte et forslag til den første tilpasning af forordningen til den tekniske udvikling inden udgangen af 2008 som en lakmusprøve på opfyldelsen af de i punkt 1 angivne løfter;

5.   opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2008 at aflægge beretning til Parlamentet om opfyldelsen af disse løfter;

6.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1. Berigtiget i EFT L 136 af 29.5.2007, s. 3. Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1354/2007 (EUT L 304 af 22.11.2007, s. 1). (2) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11). (3) EFT 196 af 16.8.1967, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/121/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 853). (4) Rådets direktiv 76/768/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler (EFT L 262 af 27.9.1976, s. 169). Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2008/42/EF (EUT L 93 af 4.4.2008, s. 13). (5) Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1). Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2008/45/EF (EUT L 94 af 5.4.2008, s. 21). (6) Kommissionens femte rapport om de statistiske oplysninger om antallet af dyr anvendt til forsøg og andre videnskabelige formål i EU's medlemsstater (KOM(2007)0675). (7) EFT L 358 af 18.12.1986, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/65/EF (EUT L 230 af 16.9.2003, s. 32). (8) EpiDERM and EPISKIN (ECVAM/ESAC erklæring af 27. april 2007), Reduced Local Lymph Node Assay (ECVAM/ESAC erklæring af 27. april 2007), Bovine Corneal Opacity and Permeability (BCOP) and Isolated Chicken Eye (ICE) Tests (ECVAM/ESAC erklæring af 27. april 2007), Acute Toxicity for Fish (ECVAM/ESAC erklæring af 21. marts 2006). (9) European Partnership for Alternative Approaches to Animal Testing, First Annual Progress Report, december 2006, s. 19, http://ec.europa.eu/enterprise/epaa/conf_2006.htm. (10) European Partnership for Alternative Approaches to Animal Testing, First Annual Progress Report, december 2006, s. 19, http://ec.europa.eu/enterprise/epaa/conf_2006.htm.

Europa-Parlamentets beslutning af 22. maj 2008 om en ny dyresundhedsstrategi for Den Europæiske Union (2007-2013) (2007/2260(INI))

P6_TA(2008)0235 A6-0147/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om en ny dyresundhedsstrategi for Den Europæiske Union (2007-2013) (KOM(2007)0539) ("dyresundhedsstrategi") ifølge hvilken "Det er bedre at forebygge end at helbrede" og til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (Konsekvensanalyse og Resumé af konsekvensanalysen) vedføjet meddelelsen (SEK(2007)1189 og SEK(2007)1190),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelse fra Udvalget om International Handel (A6-0147/2008),

A.   der henviser til, at dyresundhed er tæt forbundet med menneskers sundhed på grund af muligheden for direkte eller indirekte overførsel af visse sygdomme,

B.   der henviser til, at dyresundhed er vigtig ud fra et økonomisk synspunkt, fordi dyresygdomme mindsker husdyrproduktionen og medfører dyredødelighed, nedslagtning og heraf følgende økonomiske tab,

C.   der henviser til, at dyr er levende, sansende væsener og deres beskyttelse og korrekte behandling er en af udfordringerne for et kulturelt og civilisationsrelateret Europa i det 21. århundrede,

D.   der henviser til, at større udbrud af dyresygdomme ofte kan resultere i social opløsning og sociale problemer i landdistrikter,

E.   der henviser til, at dyrevelfærd er en, men ikke den eneste, af de faktorer, som bidrager til dyresundhed, og er berettiget af etiske, sociale, moralske og økonomiske grunde og bør baseres på et solidt videnskabeligt grundlag,

F.   der henviser til, at handelen i stigende grad globaliseres, og at handelen med dyreprodukter er voksende både i EU og internationalt,

G.   der henviser til, at der er et behov for et koordineret samarbejde om dyresundhedsspørgsmål på europæisk og globalt plan,

H.   der henviser til, at effektiviteten af aktioner vedrørende dyresundhed ikke blot er afhængig af de administrative foranstaltninger, der træffes, men også af et informeret og engageret samarbejde mellem alle berørte parter,

I.   der henviser til, at den bedste måde at bekæmpe dyresygdomme på er at forhindre dem i at opstå overhovedet i overensstemmelse med principperne "det er bedre at forebygge end at helbrede" og "vaccination er bedre end unødvendig nedslagtning",

J.   der henviser til, at der ikke er nogen forskel mellem kvaliteten af produkter stammende fra (nød)vaccinerede dyr og produkter stammende fra uvaccinerede dyr, men at markederne i og uden for EU vil måske ikke acceptere produkter stammende fra (nød)vaccinerede dyr, og at husdyravlere og andre aktører har behov for tilstrækkelige garantier for, at markederne er rede til at modtage disse produkter uden prisnedslag,

K.   der henviser til, at mere åbne grænser og en øget global efterspørgsel efter fødevarer, global handel, global mobilitet for personer, global opvarmning og ulovlig handel medfører øgede dyresundhedsrisici,

1.   glæder sig over udviklingen af en strategisk fremgangsmåde i forbindelse med EU's dyresundhedspolitik og støtter de generelle mål, formål og principper, der er fastlagt i meddelelsen om en dyresundhedsstrategi, som vil sætte EU i stand til at styrke sine forebyggelsesmekanismer og sit beredskab over for udbrud af nye epizootier;

2.   opfordrer Kommissionen til at fremlægge en handlingsplan, således som det er fastsat i dens meddelelse om en dyresundhedsstrategi;

3.   gør Rådet og Kommissionen opmærksom på, at tidsrammen 2007-2013, som er fastlagt i meddelelsen om en dyresundhedsstrategi, er umulig at overholde, eftersom drøftelserne omkring meddelelsen stadig er i gang, og den grundlæggende lovgivning, der er nødvendig for dens gennemførelse, tidligst vil foreligge i 2010;

4.   efterlyser i denne forbindelse et højere ambitionsniveau og en mere langsigtet tilgang fra Kommissionens side, når denne fremsætter lovforslag, hvorved der kan drages nytte af andre kommende drøftelser, som vil påvirke EF's budgetmidler og fremtidige politiske prioriteter;

5.   tilslutter sig det udtrykte ønske om at opbygge en ny strategi/politik vedrørende en fælles lovramme for dyresundhed i EU, der på behørig vis tager hensyn til standarder og retningslinjer i Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE);

6.   understreger, at landbrugere, avlere og ejere spiller en vigtig rolle ved overvågningen, opretholdelsen og forbedringen af husdyrenes sundhed og i forebyggelsen og sporingen af sygdomme;

7.   understreger vigtigheden af den rolle, dyrlægerne og husdyravlerne skal spille, idet de bør være helt fremme i forbindelse med udvikling og levering af specialiserede og proaktive tjenester som f.eks. dyresundhedsplanlægning; udtrykker betænkelighed ved dyrlægedækningen af visse landdistrikter i EU;

8.   understreger desuden menneskers rolle med hensyn til spredningen af dyresygdomme som følge af den øgede mobilitet;

9.   er enig i målet for dyresundhedsstrategien, der går ud på at investere mere i præventive foranstaltninger og en kontrolordning, hvorved man mindsker sandsynligheden for udbrud af sygdomme; er enig i princippet om, at det er bedre at forebygge end at helbrede;

10.   understreger, at der ikke er nogen forskel mellem varer stammende fra vaccinerede dyr og varer fra uvaccinerede dyr;

11.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at produkter fra vaccinerede dyr (beskyttende vaccinering) kan markedsføres i hele EU;

12.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at produkter fra vaccinerede dyr accepteres på internationalt plan;

13.   tilslutter sigs visionen og formålet i meddelelsen om en dyresundhedsstrategi, hvorefter "omfattende høringer af de berørte parter" og "et stærkt engagement med hensyn til at sikre højere dyresundhedsnormer" vil gøre det lettere både at prioritere foranstaltninger, der er i overensstemmelse med de strategiske mål, og opdatere acceptable og passende standarder;

14.   glæder sig over anerkendelsen i meddelelsen om en dyresundhedsstrategi af det vigtige forhold mellem dyresundhed og dyrevelfærd i strategien og forventer at se begge spørgsmål sammenhængende i den kommende politik;

15.   afventer med interesse resultatet af det forberedende projekt om rastepladser for dyr og resultaterne af en undersøgelse, som omfatter behovene og de nødvendige midler til at forbedre dyresundheden under transport og ophold ved kontrolstationer;

16.   konstaterer med tilfredshed, at strategien dækker sundheden for alle dyr i EU, således at vilde kæledyr, der ikke er udtrykkeligt nævnt, også er omfattet, hvis der er en risiko for, at de kan overføre sygdomme til andre dyr eller mennesker;

17.   konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen agter at vedtage en kommunikationsstrategi vedrørende risici, som forvaltes af de berørte parter og forbrugerne; understreger, at selv om Europas husdyrproduktion er sikrere end nogensinde og genstand for stram kontrol, er offentlighedens opfattelse af dette område langt fra tilfredsstillende, hvilket i forbindelse med en række nylige kriser allerede har skabt problemer for markedet på grund af svigtende tillid;

18.   er enig i strategiens målgruppe, der er nævnt i meddelelsen om en dyresundhedsstrategi: dyreejere, dyrlæger, fødevarevirksomheder, dyresundhedssektoren, dyrebeskyttelsesgrupper, forskere og undervisere, bestyrelserne i sports- og fritidsorganisationer, uddannelsesinstitutioner, forbrugerne, de rejsende, medlemsstaternes kompetente myndigheder og EU-institutionerne og anser det for nødvendigt at inkludere repræsentanter for husdyravlere;

19.   understreger, at dyresundhedsstrategien også bør omfatte arbejdet på slagterier, dyretransportvirksomheder og foderleverandører, samtidig med at der tages hensyn til behovet for administrativ forenkling;

20.   understreger, at dyresundhedsstrategien med dens forebyggende tilgang bør udvikle de nødvendige lovgivningsmæssige og finansielle foranstaltninger både med henblik på at overvåge kæledyr og omstrejfende dyr og forhindre spredning af zoonotiske sygdomme og dyresundhedsproblemer; strategien bør navnlig omfatte vaccinationsprogrammer og andre forebyggende foranstaltninger i forbindelse med sygdomme, der overføres via omstrejfende hunde og katte, især i tilfælde, hvor vaccination på nuværende tidspunkt er udelukket; opfordrer Kommissionen til at vurdere de eventuelle økonomiske og sociale følger, som spredningen af zoonotiske sygdomme og folks og deres kæledyrs mobilitet kan medføre;

21.   understreger, at den foreslåede strategi kan give positive resultater, hvis der fastlægges klare og gennemskuelige bestemmelser for finansieringen af de enkelte foranstaltninger, hvilket dyresundhedsstrategien ikke gør; bebrejder Kommissionen, at den i ovennævnte meddelelse ikke anfører nogen finansieringskrav i forbindelse med denne politik;

22.   understreger, at der med henblik på at sikre lige vilkår er behov for at afklare EU's, medlemsstaternes og landbrugssektorens rolle med hensyn til finansieringen af dyresundhedsforanstaltninger som f.eks. sikring af biologisk sikkerhed på landbrug, vaccinationsprogrammer, videnskabelig forskning og højere dyrevelfærdsstandarder, og opfordrer derfor Kommissionen til at sørge for, at dette sker i dyresundhedsstrategien;

23.   henleder opmærksomheden på, at den fælles dyresundhedspolitik er en af de mest integrerede EU-politikker, og at størstedelen af dens finansiering bør dækkes via fællesskabsbudgettet, hvilket ikke bør udelukke medlemsstaternes og landbrugernes finansielle ansvar;

24.   erkender, at markederne i og uden for Europa ikke desto mindre ikke altid er villige til at importere vaccineret og beskyttet kød; understreger, at husdyravlere og andre markedsaktører behøver garantier for, at de vil kunne sælge deres produkter uden prisreduktioner; finder, at dette er et vigtigt spørgsmål, som EU bør løse hurtigt for at sikre den fri bevægelighed for varer;

25.   gør opmærksom på det voksende problem med bakteriel modstandsdygtighed over for antibiotika i en række dyreavlssektorer, hvilket også kan medføre problemer, hvad angår den offentlige sundhed; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at fremlægge en analyse af disse problemer, om nødvendigt ledsaget af forslag inden for rammerne af dyresundhedsstrategien;

26.   udtrykker sin utilfredshed med de oplysninger, hvorefter de enkelte foranstaltninger skal finansieres af de "eksisterende" støttemidler, og opfordrer Kommissionen til at slå til lyd for, at den nuværende veterinærfonds muligheder styrkes, idet den forbereder sine argumenter med henblik på budgetforhandlingerne, som starter i 2009;

27.   understreger vigtigheden af en EU-dækkende koordinering af dyresundhedsforanstaltninger og opfordrer Kommissionen til at spille en mere aktiv koordinerende rolle, end den hidtil har gjort;

28.   henleder opmærksomheden på voksende dyresundhedsrisici som følge af den øgede globale mobilitet, den stigende efterspørgsel efter fødevarer, væksten i den internationale handel og klimaændringerne, og understreger behovet for en fyldestgørende vaccinationsstrategi for både eksisterende og nye sygdomme;

Søjle 1 - Prioritering af EU's foranstaltninger

29.   anerkender den afgørende betydning af risikoprofilering og -kategorisering, herunder fastsættelse af et acceptabelt risikoniveau for Fællesskabet og den relative prioritering af aktionen med henblik på at mindske risikoen; mener, at der bør gøres en indsats for klart at definere de situationer, hvor risikoen for sygdomme er forhøjet og overstiger det acceptable niveau såvel som konsekvenserne heraf;

30.   understreger, at høj husdyrtæthed ved intensive avlssystemer kan øge risikoen for sygdomsspredning og hæmme sygdomsbekæmpelsen i tilfælde, hvor sygdomskontrolforanstaltningerne er utilstrækkelige, og at det samme kan ske i andre landbrugssystemer, hvis sygdomskontrolforanstaltninger ikke gennemføres ordentligt;

31.   understreger, at afstanden mellem intensive bedrifter har stor betydning for bekæmpelsen af epidemiske sygdomme;

32.   erkender, at EU har indført stramme regler for dyretransport, som opfylder behovet for høje dyrevelfærdsstandarder og sygdomsforebyggelses- og kontrolforanstaltninger; opfordrer indtrængende til, at disse høje standarder gennemføres fuldt ud af alle medlemsstater; mener, at standarderne bør opfyldes af lande, der eksporterer dyreprodukter til EU, med henblik på at fremme og sikre høje dyrevelfærds- og dyresundhedsstandarder på globalt plan; peger på de potentielt forøgede risici i forbindelse med transport af levende dyr over lange afstande, hvilket indebærer en mulighed for spredning af sygdomme og hæmmer sygdomskontrolforanstaltninger i tilfælde, hvor de sygdomsforebyggende tiltag er utilstrækkelige; er derfor af den mening, at sanitærebestemmelser og dyrevelfærdsbestemmelser vedrørende transport af levende dyr nøje bør kontrolleres og strammes, hvis det anses for nødvendigt; opfordrer til, at der hurtigt indføres et europæisk integreret elektronisk registreringssystem for dyr, herunder GPS-sporing af lastvogne; mener, at kvaliteten af transporten er mere vigtig end varigheden for dyrenes velfærd;

33.   mener, at det også er nødvendigt at tage hensyn til det forhold, at globalisering, klimaændringer og folks bevægelser er faktorer, som fremmer spredningen af dyresygdomme, hvilket gør det vanskeligere at bekæmpe disse;

34.   understreger behovet for en sammenhængende kommunikationsstrategi i forbindelse med den nye dyresundhedsstrategi, som bør omfatte et nært samarbejde blandt alle interessentorganisationer på europæisk, nationalt og lokalt plan;

Søjle 2 - EU-lovramme

35.   er også af den opfattelse, at den eksisterende EU-dyresundhedsramme er kompliceret og fragmenteret og derfor bør forenkles; er af den opfattelse, at de grundlæggende regler vedrørende foranstaltninger vedrørende dyresundhed om muligt bør fastlægges i en fælles retsakt;

36.   understreger endvidere, at erstatningen af det eksisterende sæt af indbyrdes forbundne og afhængige politikforanstaltninger med en fælles lovramme, som specielt tager højde for OIE-henstillingerne, standarderne og retningslinjerne og Verdenssundhedsorganisationen/Levnedsmiddel-og Landbrugsorganisations Codex Alimentarius ("kodeksen"), bør være en central del af strategien, uden at EU-regler såsom gennemsigtighed og inddragelse af alle berørte parter tilsidesættes, samtidig med at man undgår en forringelse af EU's sundhedsstatus;

37.   er enig i, at der er et behov for at sikre, at uberettigede nationale eller regionale dyresundhedsregler ikke udgør en hindring for det indre markeds funktion, og i særdeleshed at de ressourcer, der anvendes som reaktion på udbrud af sygdom, er proportionelle med den givne trussel og ikke anvendes til uberettigede handelsdiskriminerende formål, specielt hvad angår produkter stammende fra vaccinerede dyr;

38.   er af den opfattelse, at EU-lovrammen klart og på en tilstrækkelig fleksibel måde bør fastlægge forpligtelserne for ejere af dyr, herunder dyr, der holdes til ikke-kommercielle formål, i risikosituationer på en sådan måde, at der ikke gives anledning til uberettigede konflikter og stridsspørgsmål; mener, at bekæmpelse af sygdomme blandt vilde dyr også er et væsentligt element i den forebyggende strategi;

39.   tilslutter sig konklusionerne fra "feasibilityforundersøgelsen" af 25. juli 2006 om muligheder for harmoniserede udgiftsfordelingsordninger for epidemiske husdyrsygdomme udarbejdet af Civic Consulting (i forbindelse med Evaluering af Fællesskabets dyresundhedspolitik 1995-2004 og alternativer for fremtiden udarbejdet for Kommissionen og som led i pilotprojektet om finansiering af smitsomme dyresygdomme indsat af Parlamentet i 2004-budgettet), hvori der opfordredes til en harmonisering af medlemsstaternes udgiftsfordelingsordninger; bemærker endvidere, at sådanne ordninger kræver fuld deltagelse og tilslutning af alle parter, inklusive dyreejere, idet udgiftsfordeling går hånd i hånd med ansvarsdeling, og at der bør indføres nye mekanismer med henblik på at inddrage de berørte parter i beslutningstagningen omkring væsentlige politikemner;

40.   anerkender behovet for at revidere det gældende samfinansieringsinstrument, således at det er muligt at sikre, at alle aktører påtager sig et ansvar og deltager i sporingen og udryddelsen af sygdomme, og at forhindre konkurrencefordrejning mellem landbrugerne i de forskellige medlemsstater; opfordrer til kategorisering af dyresygdomme inden for rammerne af de fremtidige samfinansieringsordninger på grundlag af arten af de bekæmpelsesforanstaltninger, der skal indsættes, risici for folkesundheden og andre eksterne virkninger; bemærker, at kompensationsfonde for dyreejere baseret på en reserveordning styrker det individuelle og delte ansvar;

41.   er fuldstændig enig i, at kompensationsordningen ikke bør begrænses til ydelse af kompensation til ejere af dyr, der slås ned som følge af sygdomsudbrud, men bør kombineres med risikoforebyggende incitamenter bestående i, at landbrugernes bidrag til nationale eller regionale dyresundhedsfonde nedsættes, såfremt de træffer ekstra risikobegrænsende foranstaltninger, og som fremmer brugen af (nød)vaccination i stedet for "stamping out", idet det erkendes, at dette ville udgøre en indkomstgaranti for ejeren af den (nød)vaccinerede besætning; er af den opfattelse, at det samme princip også bør finde anvendelse på medlemsstaterne som et incitament til at mindske risikoniveauerne;

42.   erkender i forbindelse med den spændte situation på verdensmarkedet for dyrefoder, at de europæiske landbrugere har et presserende behov for førsteklasses, sikre, proteinholdige foderstoffer - udover fiskemel - til rimelige priser; understreger samtidig betydningen af den konsekvente anvendelse af forsigtighedsprincippet ved en genindførelse af animalsk protein i dyrefoder - udover for drøvtyggere - og dermed i fødekæden i overensstemmelse med den nye dyresundhedsstrategi, nemlig at "det er bedre at forebygge end at helbrede"; henviser til, at det er nødvendigt at intensivere indsatsen for at indføre effektive kontrol- og overvågningsmekanismer vedrørende afskaffelse af alle patogener ved fremstilling, sikring af sporbarhed samt undgåelse af forurening og sammenblanding af dyremelsarter i dyrefoder, der er importeret eller produceret i medlemsstaterne;

43.   opfordrer Kommissionen til at gennemføre en sammenlignende analyse af eksisterende kompensationsordninger i medlemsstaterne og på dette grundlag udarbejde en EU-dækkende rammemodel; opfordrer endvidere Kommissionen til at skabe en retlig ramme for en effektiv udgiftsfordelingsordning i medlemsstaterne for at sikre, at de direkte udgifter til bekæmpelse af en dyresygdom også samfinansieres af sektoren;

44.   peger på behovet for et væsentligt fællesskabsbidrag med hensyn til disse større sygdomme for at sikre ligebehandling og samme muligheder i tilfælde, hvor dette overstiger de pågældende landes og producenters ressourcer;

45.   glæder sig over, at Kommissionen har lovet at fremsende en rapport, hvori den redegør for mulighederne for et effektivt system for finansiel sikkerhedsstillelse for foderstofvirksomhedsledere;

46.   tilslutter sig, at der fastlægges bestemmelser i EU-lovrammen om støtte til muligheden af at dække indirekte tab, der ikke udelukkende skyldes sygdomsudryddelsesforanstaltninger; understreger, at indirekte tab i visse tilfælde kan være alvorligere end direkte tab, og at der derfor bør fastsættes bestemmelser om kompensation for disse tab; udtrykker derfor sin støtte til mere forskning i og EU's fremme af etableringen af nationale forsikringsinstrumenter for husdyravlere; bemærker imidlertid, at privat forsikring i visse tilfælde kunne udgøre et mere effektivt instrument til imødegåelse af sådanne tab;

47.   understreger, at EU-lovgivningen i forvejen i betydeligt omfang er baseret på overholdelse af OIE/Codex-standarderne, og at der er en god grund til at bestræbe sig på i fuldt omfang at overholde disse standarder, og at EU fremmer sine egne dyresundhedsstandarder med henblik på at få disse vedtaget på internationalt plan; støtter derfor et eventuelt EU-medlemskab af OIE med henblik på at styrke EU's forhandlingsposition i dette organ; understreger desuden vigtigheden af at sikre de interesserede parters input på OIE/Codex-niveau;

48.   opfordrer indtrængende EU til at forsvare sine høje dyresundheds- og dyrevelfærdsstandarder på internationalt plan i Verdenshandelsorganisationen for at højne dyresundheds- og dyrevelfærdsstandarderne globalt; erkender, at EU-producenterne har større udgifter som følge af de gældende højere EU-standarder, og at de bør beskyttes mod importerede animalske produkter, hvis produktion er underlagt lavere standarder;

49.   udtrykker tilfredshed med de foreslåede skridt hen imod en eksportstrategi på fællesskabsplan og understreger, at Kommissionen bør bestræbe sig på at forbedre adgangen til tredjelandsmarkeder og fjerne eksportbarrierer;

Søjle 3 - Forebyggelse og overvågning af samt kriseberedskab over for dyrerelaterede trusler

50.   peger på behovet for at forbedre biosikkerhedsniveauet på bedrifterne og tilskynde landbrugerne til at hæve standarden, samtidig med at det erkendes, at smitsomme sygdomme kan ramme både små og store landbrug, bedrifter, hvor dyrene holdes til fritidsbrug, zoologiske haver, naturreservater, slagterier og under dyretransport og -transit; mener, at foranstaltninger som f.eks. isolation af nye dyr, der indsættes på bedriften, og af syge dyr og kontrol med menneskers bevægelser kan være af stor betydning i forbindelse med hindring af sygdomsspredning;

51.   understreger, at det at holde fritgående dyr er et karakteristisk træk ved forskellige produktionssystemer og stadig navnlig er en hyppig foreteelse i bestemte regioner og for bestemte arters vedkommende; erkender, at denne praksis understøttes af offentligheden og med offentlige midler; understreger, at den praksis kan være i modstrid med målsætningerne for biosikkerhed; indtager det synspunkt, at landbrugerne bør modtage støtte fra samfundet i forbindelse med forsikringen imod den større risiko for dyresundhed, som er forbundet med disse former for husdyravl, og at de politiske målsætninger inden for dyresundhed og dyrebeskyttelse bør stemme overens;

52.   understreger, at uddannelse for bedriftsledere og ansatte på bedrifterne er af afgørende betydning for dyrevelfærden og dyresundheden; slår derfor til lyd for, at der ydes støtte til uddannelses- og videreuddannelsesforanstaltninger;

53.   afventer anerkendelsen af kvalitetsstyringssystemer for risikoklassificering i tilknytning til forskellige produktionssystemer; er overbevist om, at avlssystemer, som forbrugerne foretrækker, og som rejser visse problemer med hensyn til biosikkerhed (avl af fritgående dyr), kan gøres sikrere gennem passende styring;

54.   mener, at sporing baseret på identifikation og registrering er af særlig betydning for kontrollen af dyresundhed og for sygdomsforebyggelse og fødevaresikkerheden; støtter i denne forbindelse foranstaltninger vedrørende obligatorisk elektronisk identifikation og DNA-baseret genetisk identifikation af dyr og indførelse et omfattende og sikkert system til kontrol af dyrs bevægelser, men henleder opmærksomheden på omkostningerne ved et sådant system, især for bedrifter, som er kendetegnet ved økonomisk ugunstige bedriftsstrukturer; opfordrer Kommissionen til at hjælpe landbrugerne med at bære de høje omkostninger ved anskaffelsen af det nødvendige udstyr ved at skabe mulighed for, at medlemsstaterne inkorporerer sådanne foranstaltninger i deres programmer for udvikling af landdistrikterne;

55.   henleder opmærksomheden på de store forskelle mellem medlemsstaterne, hvad angår antallet af kvæg destrueret som følge af manglende opfyldelse af EU-reglerne om kortlægning og registrering; afventer Kommissionens redegørelse for disse afvigelser inden for EU;

56.   deler det synspunkt, at bedre biosikkerhed ved grænserne er særdeles vigtig i betragtning af, at EU er verdens største importør af levnedsmidler herunder animalske produkter; mener, at eftersom der er risiko for, at smittebærere eller syge dyr bliver indført i EU, er veterinære og sanitære kontrolforanstaltninger ved EU's grænser nødt til at være særlig grundige og strenge og bør ikke begrænses til blot at kontrollere dokumenter, men bør også gøre det muligt at fastslå, om dyrene er avlet i overensstemmelse med dyrevelfærdsstandarder i henhold til EU-lovgivningen;

57.   understreger vigtigheden af dyresundhedsinspektioner i tredjelande og anmoder om, at Kommissionens Levnedsmiddel- og Veterinærkontors finansielle midler øges;

58.   er af den opfattelse, at dyrlæge- og toldkontrollen ved EU's grænser bør være særlig streng med henblik på at forhindre ulovlig import af eller handel med dyr og dyreprodukter på baggrund af den store risiko for spredning af sygdom, som ulovlig import og handel medfører; henleder i denne forbindelse opmærksomheden på behovet for organisatorisk, uddannelsesmæssig og finansiel bistand til veterinærtjenesterne ved EU's eksterne grænser, herunder dets søgrænser, især i de nye medlemsstater, i tredjelande, der grænser op til EU, og i udviklingslandene; opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde tilstrækkelige kommunikationsplaner for at orientere civilbefolkningen om de risici, der er forbundet med privat import af dyr og dyreprodukter;

59.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at indføre mekanismer til sikring af en bedre koordinering mellem toldtjenester, veterinærtjenester og rejsearrangører med henblik på at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og med tredjelande;

60.   opfordrer Kommissionen til i væsentlig grad at styrke samarbejdet med udviklingslandene, idet den yder dem teknisk bistand for på den ene side at hjælpe dem med at opfylde EU's sundhedsstandarder og på den ande side at reducere risikoen for spredning af dyresygdomme fra disse lande til EU; mener, at man i veterinærsamarbejdet med tredjelande bør give førsteprioritet til lande, som grænser op til EU;

61.   understreger betydningen af dyrlægekontrol i krisesituationer og i forbindelse med kriseforebyggelse med henblik på at give tidligt varsel og hurtigt opdage dyrerelaterede trusler; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at undersøge muligheden af at indføre et besætningstilsyn på bedrifter, som ikke modtager regelmæssige dyrlægebesøg;

62.   understreger, at det er nødvendigt, at driftsledere, repræsentanter for de zootekniske erhverv og disses assistenter, kontrolorganer og andre kompetente myndigheder får effektiv uddannelse for hurtigt at kunne opdage dyrerelaterede trusler, at der gennemføres en ajourføring af EU-minimumsnormerne for dyrlægeuddannelse, og at der ydes støtte til en sådan uddannelse på EU-plan, samt at der træffes foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf, og hurtigst muligt at sikre en harmonisering af skole- og universitetslæseplaner på dette område; foreslår i denne forbindelse, at en europæisk ordning for godkendelse af dyrlægeskoler kunne bidrage til at realisere målsætningen om en dyrlægeuddannelse af høj standard;

63.   går stærkt ind for foranstaltninger til at udvide anvendelsen af nødvaccination (både smittespredningshæmmende og beskyttende), som burde resultere i en mere effektiv sygdomsforebyggelse som led i sygdomsudryddende foranstaltninger; henleder opmærksomheden på, at indførelsen af et effektivt vaccinationssystem kræver indkomstgarantier for ejerne af vaccinerede dyr, som kunne få problemer med at sælge produkter fra vaccinerede dyr, og tilstrækkelig finansiel støtte for at fremme anvendelsen af et sådant system og sikre, at produkter fra vaccinerede dyr ikke underkastes nogen restriktioner; anser det endvidere for vigtigt, at EU's vaccinebanker udvides; mener også, at det er nødvendigt at iværksætte alle foranstaltninger, der kan bidrage til at mindske antallet af sunde dyr, som slagtes og destrueres f.eks. prøver, der viser, at dyrene er patogenfrie og dermed egnede til normal slagtning;

64.   støtter udviklingen af vaccinationsstrategier for alle relevante arter og sygdomme;

65.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger for at sikre en ikkediskriminerende markedsføring af produkter stammende fra vaccinerede dyr, idet manglen på en sådan indtil dato har udgjort en væsentlig hindring for anvendelsen af vaccination som et værktøj til bekæmpelse af spredningen af smitsomme dyresygdomme; opfordrer derfor bl.a. til, at der indføres et forbud mod varedeklarationer for produkter stammende fra vaccinerede dyr samt effektive offentlige kommunikationsstrategier om uskadeligheden af produkter stammende fra vaccinerede dyr, og til, at der indgås aftaler om fri omsætning af produkter stammende fra vaccinerede dyr mellem det offentlige, landbrugerorganisationerne, forbrugerorganisationerne samt detail- og engroshandelen;

66.   er af den opfattelse, at det i forbindelse med aktioner som reaktion på truslen om en krise er vigtigt at sikre, at der er fagkundskab til rådighed og menneskelige ressourcer til at foretage en eventuel nødvendig slagtning af dyr, som vil skåne dem for unødvendige lidelser i betragtning af, at de er levende sansende væsener;

67.   understreger, at veterinærmedicin og dyrevacciner indgår som et led i sikringen af dyresundhed, og at ansvarsfordelingen i Kommissionen bør omlægges i overensstemmelse hermed;

Søjle 4 - Videnskab, innovation og forskning

68.   understreger, at videnskabelig forskning spiller en vigtig rolle for dyresundhedssystemer, da den gør det muligt at gøre fremskridt, især i forbindelse med overvågning af diagnose og kontrol af dyresygdomme, risikoanalyse, udvikling af vaccine og tests og effektive behandlingsmetoder, som bør være baseret på videnskabelig viden; minder i denne forbindelse om Parlamentets ændringsforslag til EU-budgettet for 2008 om en forhøjelse af bevillingerne til udvikling af (markør)vacciner og testmetoder; opfordrer Kommissionen til at anvende disse øgede bevillinger effektivt;

69.   henleder opmærksomheden på behovet for en mere detaljeret videnskabelig forskning i indvirkningen af foder på dyresundhed og indirekte menneskers sundhed;

70.   mener, at forskning i dyresundhed og -velfærd foretaget under det syvende rammeforskningsprogram og andre former for forskning på nationalt og europæisk plan bidrager til mere effektive foranstaltninger vedrørende dyresundhed;

71.   understreger behovet for at udvikle et net af fællesskabs- og nationale referencelaboratorier, der beskæftiger sig med dyresygdomme, og er enig i, at der bør anvendes videnskabelige ensartede testmetoder, som er "handelskompatible" (godkendt og accepteret af OIE og handelspartnere i tredjelande);

72.   understreger betydningen af at samle videnskabelige oplysninger om dyresundhed og -velfærd og understreger behovet for at udvikle ERANET- og European Technology Platform for Global Animal Health-informationsplatformene; forslår, at fordelene og ulemperne ved nye og videreudviklede diagnosemetoder (f.eks. Polymerase Chain Reaction) bør videreformidles og udnyttes bedre til fordel for dyr og mennesker både med henblik på dyrebeskyttelse og den globale forsyning af sikre fødevarer til konsum, specielt i de nye medlemsstater;

73.   understreger vigtigheden af at kommunikere med forbrugerne for at sikre, at forbrugerne forstår de mekanismer, hvorved dyresygdomme spredes og deres kraftige indvirkning på og dermed deres betydning for forsyningen af sikre fødevarer;

74.   er fast overbevist om, at kloning af dyr af økonomiske årsager bør forbydes;

75.   er bekymret over, at europæiske standarder kan undermineres af import fra tredjelande, hvis landbrugere ikke har de samme forpligtelser med hensyn til dyresundhed og -velfærd; anmoder Kommissionen om at undersøge muligheder, hvorpå man kan beskytte sig mod denne konkurrence fra tredjelandene, bl.a. at overveje importforanstaltninger og tage dette spørgsmål op til debat i de relevante WTO-fora;

76.   mener, at den forsinkede indførelse af foranstaltninger til sikring af, at importeret brasiliansk oksekød udelukkende stammer fra kvæg, der er fri for mund- og klovsyge, risikerer at undergrave offentlighedens tillid til EU's dyresundhedsordning,

77.   opfordrer Kommissionen til at sikre, at resultatet af WTO-forhandlingerne ikke fører til, at europæiske landbrugere ikke kan opretholde og hæve standarderne for dyresundhed og -velfærd; mener, at muligheden for at underkaste importerede produkter de samme krav som europæiske produkter har afgørende betydning for sikringen af et afbalanceret resultat af forhandlingerne;

78.   opfordrer Kommissionen til at sikre, at æg betegnes som et følsomt produkt som et resultat af WTO-forhandlingerne med henblik på at beskytte de fremskridt, der er sket inden for dyresundhed og -velfærd på dette område af landbruget;

79.   er bekymret over, at mere og mere tyder på, at der er en forbindelse mellem den stadig større internationale handel med levende fugle og fjerkræprodukter og udviklingen og spredningen af sygdomme som f.eks. fugleinfluenza; anmoder Kommissionen om at undersøge bevismaterialet og udarbejde passende forslag til politikker alt efter behov;

80.   glæder sig over Kommissionens planer om at overholde WTO-forpligtelserne med hensyn til sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger (SPS), men mener ikke, at dette bør udelukke muligheden - specifikt nævnt i WTO Agreement on the Application of Sanitary and Phytosanitary Measures-aftalen - for at indføre foranstaltninger, der fører til højere beskyttelsesstandarder, hvor dette er tilstrækkelig videnskabeligt begrundet; mener desuden, at det er vigtigt at fremme vedtagelsen af sådanne foranstaltninger på internationalt plan for at sikre et stadig højere konvergensniveau;

81.   mener, at den nye generation af frihandelsaftaler med Indien, Korea og landene i Sydøstasien bør indeholde et afbalanceret kapitel om SPS-foranstaltninger og dyrevelfærd;

82.   opfordrer Kommissionen til at integrere dyresundhed og -velfærd i alle sine udviklingsprogrammer med henblik på at opnå sammenhæng med den internationale tilgang og udvide fordelene ved disse politikker til også at omfatte partnerlande;

83.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at indgå veterinærprotokoller med potentielle eksportmarkeder såsom i Kina.

o
o   o

84.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets beslutning af 22. maj 2008 om EU's strategi for det tredje møde mellem de kontraherende parter i Århuskonventionen i Riga, Letland

P6_TA(2008)0236 B6-0238/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Århuskonventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse af 25. juni 1998 og til det kommende tredje møde mellem de kontraherende parter (MOP-3), der skal afholdes i Riga, Letland, den 11.-13. juni 2008,

-   der henviser til forespørgsel til mundtlig besvarelse B6-0157/2008 fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.   der henviser til, at Århuskonventionen trådte i kraft den 30. oktober 2001,

B.   der henviser til, at konventionen har 10-års-jubilæum i juni 2008,

C.   der henviser til, at Århuskonventionen blev ratificeret af Det Europæiske Fællesskab den 17. februar 2005(1) og er blevet ratificeret af alle på nær en enkelt af medlemsstaterne,

D.   der henviser til, at der på nuværende tidspunkt er 41 kontraherende parter i Århuskonventionen,

E.   der henviser til, at Europa-Parlamentet og Rådet allerede har vedtaget tre retsakter med henblik på gennemførelsen af Århuskonventionen(2), og til, at vedtagelsen af en retsakt om adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet stadig blokeres af Rådet(3),

F.   der henviser til, at Århuskonventionen har til formål at give offentlige myndigheder og borgere mulighed for at påtage sig deres individuelle og kollektive ansvar for at beskytte og forbedre miljøet med henblik på at sikre nuværende og kommende generationers velfærd og således fremme en bæredygtig udvikling,

G.   der henviser til, at protokollen om registre over udledning og overførsel af forureningsstoffer(4) bidrager til at gøre virksomhederne mere ansvarlige, reducere forureningen og fremme en bæredygtig udvikling,

1.   opfordrer indtrængende EU til at påtage sig en ledende, transparent og konstruktiv rolle i forhandlingerne og aktivt bidrage til en langsigtet strategisk plan for konventionen, herunder udarbejdelsen af et eventuelt bredere anvendelsesområde for konventionen, således at alle aspekter af bæredygtig udvikling omfattes af de samme principper om gennemsigtighed, deltagelse og ansvarlighed;

2.   mener, at MOP-3 vil frembyde en god lejlighed for både at evaluere hidtidige fremskridt og vurdere fremtidige udfordringer; finder, at en af de vigtigste opgaver for fremtiden bør være at sikre en effektiv gennemførelse af konventionen;

3.   opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at de beslutninger, der træffes på MOP-3, vil bidrage til at gennemføre og udvikle konventionen yderligere, og at der skabes synergi mellem Århuskonventionen og de relevante multilaterale miljøaftaler;

4.   opfordrer indtrængende Kommissionen og især medlemsstaterne til at sørge for,

5.   opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at genoptage lovgivningsarbejdet med henblik på at vedtage en retsakt til gennemførelse af konventionens artikel 9 i Den Europæiske Union, idet denne sidste tilbageværende søjle ikke er blevet fuldstændig gennemført i fællesskabsretten; glæder sig over Kommissionens plan om at organisere en konference om adgang til klage og domstolsprøvelse i 2008 med henblik på at sætte yderligere skub i lovgivningsarbejdet inden for Fællesskabet;

6.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge synergien og forbindelserne mellem andre relevante internationale organisationer og konventioner, navnlig Cartagenaprotokollen om biosikkerhed; mener dog, at Århuskonventionen er det passende forum for drøftelser om horisontale principper for offentlig adgang til oplysninger, deltagelse samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet;

7.   opfordrer Kommissionen til at vise medlemsstaternes offentlige myndigheder et godt eksempel ved at gennemføre Århuskonventionen på konsekvent vis;

8.   opfordrer indtrængende de lande, som endnu ikke har ratificeret Århuskonventionen og protokollen om registre over udledning og overførsel af forureningsstoffer, til at gøre det, og til at opfordre andre lande uden for De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa til at blive part i konventionen;

9.   mener, at de medlemmer af Europa-Parlamentet, som er medlem af EF-delegationen, har et væsentligt bidrag at yde, og forventer derfor, at de vil få adgang til EU's koordinationsmøder i Riga uden taleret;

10.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og sekretariatet for De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa med anmodning om, at den bliver fremsendt til alle kontraherende parter uden for EU.

(1) Rådets afgørelse 2005/370/EF af 17. februar 2005 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (EUT L 124 af 17.5.2005, s. 1). (2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF om offentlig adgang til miljøoplysninger (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26); direktiv 2003/35/EF om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet (EUT L 156 af 25.6.2003, s. 17); forordning (EF) nr. 1367/2006 om anvendelse af Århuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (EUT L 264 af 25.9.2006, s. 13). (3) Forslag til direktiv om adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (KOM(2003)0624). (4) Rådets afgørelse 2006/61/EF af 2. december 2005 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af UNECE's protokol om registre over udledning og overførsel af forureningsstoffer (EUT L 32 af 4.2.2006, s. 54). (5) Rådets afgørelse 2006/957/EF af 18. december 2006 om godkendelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af en ændring af konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (EUT L 386 af 29.12.2006, s. 46).

Europa-Parlamentets beslutning af 22. maj 2008 om opfølgning af Pariserklæringen fra 2005 om bistandseffektivitet (2008/2048(INI))

P6_TA(2008)0237 A6-0171/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 177,

-   der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om EU-adfærdskodeks om arbejdsdeling i udviklingspolitik (KOM(2007)0072),

-   der henviser til sin beslutning af 23. maj 2007 om EU's handelsstøtte(1),

-   der henviser til sin beslutning af 28. september 2006(2) om mere, bedre og hurtigere EU-udviklingsbistand: 2006-bistandseffektivitetspakken,

-   under henvisning til meddelelse fra Kommissionen om mere, bedre og hurtigere EU-udviklingsbistand (KOM(2006)0087),

-   der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om mere effektiv EU-udviklingsbistand: en fælles ramme for udarbejdelsen af landestrategipapirer og fælles flerårig programmering (KOM(2006)0088),

-   der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om udviklingsfinansiering og bistandseffektivitet - udfordringer i forbindelse med optrapning af EU-bistanden 2006-2010 (KOM(2006)0085),

-   der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om hurtigere opfyldelse af millenniumudviklingsmålene - Udviklingsfinansiering og udviklingsbistandens nyttevirkning (KOM(2005)0133),

-   der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om sammenhæng i udviklingspolitikken - hurtigere opfyldelse af millenniumudviklingsmålene (KOM(2005)0134),

-   der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om "gennemførelse af Monterrey-konsensussen i praksis: Den Europæiske Unions bidrag" (KOM(2004)0150),

-   der henviser til fælleserklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om Den Europæiske Unions udviklingspolitik: Den europæiske konsensus (den europæiske konsensus om udvikling), der blev undertegnet den 20. december 2005(3),

-   der henviser til Romerklæringen om harmonisering, vedtaget den 25. februar 2003 efter afholdelsen af forummet på højt plan om harmonisering i Rom, og Pariserklæringen om bistandseffektivitet (Pariserklæringen), vedtaget den 2. marts 2005, efter afholdelsen af forummet på højt plan om harmonisering og tilpasning for bistandseffektivitet i Paris (Paris-forummet på højt plan),

-   der henviser til resolution A/RES/55/2 fra FN's Generalforsamling om millenniumerklæringen,

-   der henviser til Monterreykonsenssussen, som blev vedtaget på FN's internationale konference om udviklingsfinansiering den 21.-22. marts 2002,

-   der henviser til de vigtigste resultater og anbefalinger fra Komitéen for Udviklingsbistand under Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) i forbindelse med ekspertevalueringen af De Europæiske Fællesskaber i 2007,

-   der henviser til de vigtigste resultater af den undersøgelse fra 2007 "How Effective is EU Aid on the ground?", som var bestilt af Europa-Parlamentets Udviklingsudvalg,

-   der henviser til FN's rapport fra 2007 om millenniumudviklingsmålene,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget (A6-0171/2008),

A.   der henviser til, at den nuværende fokus på bistandseffektivisering har ført til den konklusion, at udviklingsbistanden giver for få resultater på grund af manglende koordinering mellem donorerne, og fordi der findes for mange projekter og programmer med forskellige procedurer,

B.   der henviser til, at denne situation med utilstrækkelige resultater fører til en beskeden grad af ejerskab, mindre effektive programmer, og til, at udviklingslandene overbebyrdes med donorkrav, en opsplitning mellem såkaldte "donor-darlings" og "donor-orphans" (lande, der hhv. favoriseres og forsømmes af donorerne) og tilsidesættelse af vigtige sektorer såsom sundhed, uddannelse og programmer, der fokuserer på ligestillingsspørgsmål,

C.   der henviser til, at EU står for mere end halvdelen af den offentlige udviklingsbistand i verden, at EU har kapacitet til at blive den mest effektive donor og derfor bør påtage sig en ledende rolle på den internationale scene for at fremme de reformer, der er nødvendige for at gøre bistanden mere effektiv,

D.   der henviser til, at det overordnede mål for EU's udviklingspolitik er at udrydde fattigdommen inden for rammerne af den nye bistandsarkitektur, der har til formål at nå millenniumudviklingsmålene,

E.   der henviser til, at økonomisk udvikling, social udvikling og miljøbeskyttelse er indbyrdes afhængige elementer, der går hånd i hånd med den bæredygtige udvikling, som vores bestræbelser på at forbedre livskvaliteten for alle indgår i, som det fremgår af punkt 36 i Beijingerklæringen, som vedtoges den 15. september 1995 på den 4. verdenskvindekonference i Beijing,

F.   der henviser til, at miljøbeskyttelse er en af EU's prioriteter, og at Kommissionen derfor skal tage hensyn til dette mål i alle de politikker, den gennemfører i relation til udviklingslandene,

G.   der henviser til, at Kommissionen ønsker at være fortaler for dagsordenen for bistandseffektivisering og i den forbindelse har to nært sammenhængende mål: i) at gennemføre Pariserklæringen og forbedre kvaliteten af sine egne bistandsprogrammer og ii) at hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre Pariserklæringen og forbedre deres egen bistandseffektivitet,

H.   der henviser til, at det af de seneste oplysninger fra OECD fremgår, at EU-bistanden faldt betydeligt i 2007,

I.   der henviser til, at EU's forpligtelse til at yde mere og bedre bistand bør omfatte en forøgelse af den offentlige udviklingsbistand til at udgøre 0,56 % af bruttonationalindkomsten (BNI) inden 2010, udvikling af nye og mere forudsigelige bistandsmekanismer, der er præget af færre udsving, og samtidig fremme af bedre koordinering og komplementaritet ved at arbejde hen imod fælles, flerårige programmer baseret på partnerlandenes planer og systemer, gennemførelse af yderligere afkobling af støtten og reformering af den tekniske bistand med henblik på at imødekomme de nationale prioriteringer; der henviser til, at procentdelen af EU's BNI, der blev afsat til officiel udviklingsbistand mellem 2006 og 2007, for første gang siden 2000 faldt fra 0,41 % til 0,38 %, og at EU derfor bør intensivere bestræbelserne på at nå det fastsatte mål i forbindelse med millenniumudviklingsmålene om at afsætte 0,7 % af EU's BNI til offentlig udviklingsbistand i 2015,

J.   der henviser til, at det i artikel 180 i EF-traktaten, som styrkes med artikel 188 D, der er tilføjet med Lissabontraktaten, kræves, at Unionens og medlemsstaternes politik med hensyn til udviklingssamarbejde supplerer og styrker hinanden gensidigt, ligesom det kræves, at medlemsstaterne og Unionen tilstræber en bedre donorkoordinering og en bedre arbejdsfordeling, hvilket vil bidrage til større bistandseffektivitet,

K.   der henviser til, at der er risiko for, at de ambitiøse mål for den europæiske konsensus for udvikling, herunder også på andre politiske områder såsom indvandring og samhandel, kan svække fokuseringen på udviklingen og undergrave den konsensus, der er opnået om den internationale bistandsdagsorden for fattigdomsreduktion som følge af manglende sammenhæng mellem de forskellige EU-politikker, og henviser i denne forbindelse til punkt 35 i den europæiske konsensus om udvikling, hvoraf det fremgår, at det er vigtigt, at politikker inden for andre områder end udviklingssamarbejde bidrager til udviklingslandenes bestræbelser på at nå millenniumudviklingsmålene,

L.   der henviser til, at hjerneflugten har ført til en kritisk mangel på sundhedsmedarbejdere og andet centralt faglært personale i udviklingslandene, hvilket igen ofte forhindrer, at bistanden giver effektive resultater i marken,

M.   der henviser til, at bistandssystemet bliver stadig mere komplekst og er kendetegnet ved stadig flere bistandskanaler, fragmentering af bistandsstrømmene, en stadig højere grad af øremærkning af bistanden, at de nye vækstøkonomier bliver stadig stærkere aktører i samarbejdet med udviklingslandene, hvilket fører til en fragmentering af bistanden og til overlapning inden for donoraktiviteterne på globalt, nationalt eller sektorplan,

N.   der henviser til, at en af de institutionelle udfordringer i de kommende år vil bestå i at integrere EU's 12 nye medlemmer bedst muligt i deres rolle som nye donorer, eftersom nogle af disse donorer finder det vanskeligt at overholde de gængse retningslinjer for udviklingssamarbejde i bistandssystemet, som anbefales af OECD's Komité for Udviklingsbistand,

O.   der henviser til, at denne situation kan udgøre en hindring for bistandseffektiviteten,

P.   der henviser til, at det nuværende system for bistandstildeling ofte kommer til kort, idet der er mange fattige lande og kritiske områder, såsom sundhed, uddannelse, social samhørighed og ligestilling mellem mænd og kvinder, der kun modtager en begrænset bistand,

Q.   der henviser til, at EU lægger vægt på at løse problemet med "forladte" eller forsømte lande og sektorer i forbindelse med ovennævnte adfærdskodeks om arbejdsfordeling i udviklingspolitikken, og er begyndt at behandle bistandstildelinger i vanskelige situationer,

R.   der henviser til, at Parlamentet gennem kontrolmekanismen i instrumentet for udviklingssamarbejde (DCI), som blev indført med forordning (EF) nr. 1905/2006(4) (DCI-forordningen), ligesom enkelte medlemsstater har udtrykt bekymring over, at den primære målsætning om fattigdomsbekæmpelse ikke altid afspejles i den konkrete levering af bistanden,

S.   der henviser til, at det i et stort antal undersøgelser er blevet påvist, at en effektiv regnskabsaflæggelse for anvendelsen af bistanden, der også inddrager borgerne, er en af de vigtigste indikatorer for bistandseffektivitet, men at bistanden fortsat er præget af manglende gennemsigtighed og åbenhed; der henviser til, at denne manglende åbenhed gør det vanskeligere for regeringerne, de lokale myndigheder og civilsamfundet i modtagerlandene at få adgang til oplysninger og i denne henseende udgør en stor hindring for en bedre tilegnelse af bistanden,

T.   der henviser til, at bistanden ofte ydes ud fra donorernes egne prioriteringer og tidsplaner, og at der ikke gøres nok for at respektere og tilpasse sig de nationale planlægnings- og udviklingsprioriteringer eller tidsplanen for de nationale budgetter, hvilket gør det meget vanskeligt for modtagerne at udarbejde effektive budgetter eller planlægge, og dette gør det ligeledes vanskeligt for parlamenter, civilsamfundet og andre aktører at overvåge bistandsstrømmene og bistandens effektivitet,

U.   der henviser til, at anvendelsen af landesystemer er afgørende for bistandseffektiviteten og anses for at være et vigtigt middel til at styrke partnerlandenes ejerskab til udformningen og gennemførelsen af politikken; der derfor henviser til, at landesystemerne forventes at styrke partnerlandenes nationale udviklingsstrategier og rammer for gennemførelse,

V.   der henviser til, at en nylig OECD-undersøgelse af kontrollen med Pariserklæringen har vist, at manglen på efterspørgselsstyret teknisk bistand er et centralt problem for udviklingslandenes regeringer som følge af det forhold, at en stor del af den tekniske bistand fortsat er bundet og prissat for højt, og at den ofte er ineffektiv, når det drejer sig om at opbygge lokal kapacitet, jf. artikel 31 i DCI-forordningen,

W.   der henviser til, at de nationale parlamenter spiller en vigtig rolle med hensyn til at skabe øget bevidsthed og presse på for en reform af bistandens organisering, gennem debat og godkendelse af udviklingsrammer og budgetter, tildeling af finansiering til fattigdomsrelaterede sektorer, fremme af arbejdsdelingen samt at gøre regeringerne ansvarlige for at levere resultater i henhold til Pariserklæringen,

X.   der henviser til, at de lokale myndigheder er helt afgørende aktører i udviklingspolitikkerne, da deres ekspertise og kendskab til de lokale behov sætter dem i stand til at formidle befolkningernes forventninger i hverdagen og slå bro over den kløft, der er mellem dem og staten,

Y.   der henviser til, at civilsamfundet spiller en vigtig rolle både som partner i den politiske dialog om bistandens effektivitet og fastsættelse af prioriterede områder for bistanden og som kontrolinstans, der fører tilsyn med regeringens udgifter,

Z.   der henviser til, at det i instrumentet for udviklingssamarbejde er fastsat, at højst 15 % af den tematiske budgetpost til fordel for ikke-statslige aktører og lokale myndigheder vil blive afsat til sidstnævnte, og at denne positive udvikling, der vil bidrage til at gøre bistanden mere effektiv, i medlemsstaterne bør ledsages af en større anvendelse af decentraliseret samarbejde,

AA.   der henviser til, at EU bør sikre, at den dagsorden for bistandseffektivitet, der bliver resultatet af forummet på højt niveau om bistandseffektivitet i Accra i september 2008, bliver fokuseret på bekæmpelse og på længere sigt udryddelse af fattigdommen,

AB.   der henviser til, at såvel en forbedring af bistandens kvalitet som en forøgelse af dens kvantitet er afgørende for realiseringen af millenniumudviklingsmålene, og at bistandseffektivitet ikke må benyttes som et påskud til ikke at overholde de tilsagn, som medlemsstaterne i 2002 afgav som led i den ovennævnte Monterreykonsensus,

AC.   der henviser til, at det i den europæiske konsensus om udvikling erkendes, at ligestilling mellem mænd og kvinder er et mål i sig selv, og EU forpligtes heri til at styrke sin fremgangsmåde i forbindelse med ligestilling i alt EU's udviklingssamarbejde, og som henviser til, at EU-donorer i Europa-Kommissionens meddelelse om ligestilling og styrkelse af kvinders position i udviklingssamarbejdet (KOM(2007)0100) forpligtes til at sikre en effektiv gennemførelse af strategier og praksis, der reelt medfører positive resultater for kvinder,

AD.   der henviser til, at det er muligt at skabe fred på lokalt, nationalt, regionalt og internationalt plan, og at dette hænger uløseligt sammen med fremme af kvinders deltagelse, idet de er en vigtig drivkraft ikke blot i familielivet og børnenes uddannelse, men også i offentlige initiativer, bilæggelse af konflikter og fremme af en varig fred på alle niveauer, som det fremgår af punkt 18 i den ovennævnte Beijingerklæring,

1.   opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til i fællesskab at yde den størst mulige indsats for, at EU taler med én stemme, til at koordinere leveringen af bistand med partnerlandenes prioriteringer og til at gøre deres foranstaltninger mere harmoniserede, gennemsigtige, forudsigelige og kollektivt effektive;

2.   understreger, at Kommissionen nødvendigvis skal opretholde udviklingsdagsordenens integritet og fastholde en klar fokusering på det endelige mål, som er udryddelse af fattigdom, og fremhæve betydningen af en effektiv gennemførelse af de prioriterede politikker, herunder en klar fokusering på resultater;

3.   understreger, at stigningerne i priserne på råstoffer har spillet en afgørende rolle i udløsningen af den nuværende verdensomspændende fødevarekrise, en krise, der risikerer at tilintetgøre alle de bestræbelser, der allerede er udfoldet for at forbedre bistandens effektivitet, og opfordrer Kommissionen og alle medlemsstaterne til at støtte enhver foranstaltning, der kan bidrage til at stabilisere priserne på råstoffer for udviklingslandene;

4.   opfordrer Kommissionen til at bistå med at integrere nye medlemmer i de stadigt bedre koordinerede, internationale metoder vedrørende udviklingspolitik og levering af bistand ved hjælp af hensigtsmæssige mekanismer, til at samarbejde med de nye medlemsstater om, hvordan de vil nå EU's supplerende mål om bistandens effektivitet, der blev vedtaget af Parisforummet på højt plan, og til at undersøge, hvordan eventuelle fælles programmer kan gennemføres; minder i denne forbindelse om, at de nye medlemsstater har forpligtet sig til at nå et mål for den offentlige udviklingsbistand på 0,17 % af deres BNI frem til 2010 og på 0,33 % frem til 2015, idet deres bidrag vil styrke EU's rolle inden for udviklingssamarbejdet;

5.   anerkender den afgørende rolle, som demokratisk ejerskab og parlamentarisk kontrol spiller i udviklingslandene med hensyn til at sikre bistandens effektivitet, og anerkender behovet for, at EU yder ressourcer og støtte til kapacitetsudvikling til udviklingslandenes parlamenter for at sikre, at de har tilstrækkelig kapacitet til at føre kontrol og tilsyn med deres regeringers budgetter, og anerkender endelig betydningen af, at bedre indrapportering af resultater til Europa-Parlamentet, civilsamfundet og medlemsstaterne kan bidrage til at skabe tillid til fællesskabsprogrammerne og give mulighed for mere strategiske tilsynsmetoder; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at foreslå en ny indikator for tilsyn med den parlamentariske kontrol;

6.   anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om i fællesskab at fastsætte resultatindikatorer, som er fokuseret på indikatorerne for millenniumudviklingsmålene, navnlig for så vidt angår budgetstøtten, således at de nationale parlamenter, de lokale myndigheder og det lokale civilsamfund samt Europa-Parlamentet kan spore resultaterne af EU's bidrag;

7.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at EU's politikker og bistandsstrukturen er i overensstemmelse med princippet i Pariserklæringen om en resultatstyret forvaltning, navnlig for at nå resultater inden for de millenniumudviklingsmål, der ifølge FN's rapport fra 2007 om disse mål har mindst sandsynlighed for vil blive nået, som f.eks. det femte millenniumudviklingsmål;

8.   opfordrer Kommissionen til at udarbejde en model for alle de finansielle instrumenter, fra hvilke den har bevilget midler til god regeringsførelse, uanset om der er tale om Den Europæiske Udviklingsfond, instrumentet for udviklingssamarbejde, EU-strategien for Afrika eller midler, der er afsat til de afrikanske regeringer til god regeringsførelse, for at kontrollere sammenhængen i politikkerne og en god forvaltning af disse midler;

9.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte udviklingen og anvendelsen af nyskabende finansieringsmekanismer, hvis sigte er at yde et væsentligt bidrag til realiseringen af millenniumudviklingsmålene inden for de fastsatte frister; understreger, at disse supplerende ressourcer ikke kan træde i stedet for de forpligtelser, der allerede er indgået med hensyn til offentlig udviklingsbistand;

10.   støtter Kommissionens valg, der går ud på i stigende grad at anvende budgetstøtte, men opfordrer samtidig Kommissionen til at undersøge udfordringerne i forbindelse med denne bistandsmulighed yderligere;

11.   opfordrer medlemsstaterne og de nationale parlamenter til at støtte dagsordenen for arbejdsdeling, der specielt er fastsat i ovennævnte adfærdskodeks om arbejdsdeling i udviklingspolitik, og til at udarbejde handlingsplaner for, hvordan de agter at gennemføre dem for at forbedre den europæiske bistandsindsats og samtidig sikre, at denne dagsorden styres af partnerlandene og ikke af donorlandene alene;

12.   understreger, at arbejdsdelingen bør være landestyret, baseret på Pariserklæringens principper og være resultatfokuseret og bør føre til en tilstrækkelig finansiering af alle sektorer i de enkelte partnerlande;

13.   støtter revisionen og udvidelsen af initiativet om et donoratlas for at fremme en mere konsekvent grænseoverskridende dialog mellem de europæiske donorer;

14.   minder om, at korruption medfører anvendelse af de midler, som er afsat til udvikling, til andre formål, hvad der udgør en væsentlig hindring for en større bistandseffektivitet; opfordrer Kommissionen til at forbedre opfølgningen af udviklingsbistanden og til at opfordre modtagerne af udviklingsbistanden til at ratificere og nøje anvende de internationale og regionale aftaler, der findes på dette område;

15.   opfordrer Kommissionen til at sikre større ansvarlighed og åbenhed i landenes offentlige systemer til finanskontrol, så man kan sikre sig, at bistanden anvendes til de planlagte formål for at sikre både ejerskab og fattigdomsbekæmpelse;

16.   opfordrer Kommissionen og Rådet til at træffe konkrete foranstaltninger til at bekæmpe korruption, navnlig ved at støtte civilsamfundets initiativer, der har til formål at sikre åbenhed omkring anvendelsen af den bistand, som EU yder, og ved indtrængende at opfordre alle medlemsstaterne og partnerlandene til at ratificere FN's konvention mod korruption fra 2003;

17.   støtter den rolle, som Kommissionen allerede spiller med hensyn til at harmonisere udviklingssamarbejdet mellem medlemsstaterne centralt og i marken og understreger den merværdi, som vil ligge i, at Kommissionen påtager sig en ledende rolle i den politiske dialog mellem EU og partnerlandene baseret på EU's fælles værdier såsom fremme af menneskerettigheder og ligestilling mellem mænd og kvinder;

18.   opfordrer Kommissionen til at fortsætte forenklingen af procedurerne, herunder procedurerne for levering af bistand, til at decentralisere ansvaret yderligere og at stille tilstrækkelig kapacitet (i form af personale og kvalifikationer) til rådighed for delegationerne, så de efter behov kan føre tilsyn med eller påvirke udformningen af og procedurerne for godkendelse af de tematiske og regionale budgetposter for udførelsen af deres opgaver; understreger betydningen af, at den fremtidige Tjeneste for EU's Optræden Udadtil får tilstrækkelig udviklingsorienteret kapacitet;

19.   opfordrer Kommissionen til at fremme regelmæssig kontakt og samarbejde mellem sine delegationer på den ene side og civilsamfundet og de lokale myndigheder på den anden side for bedre at tage hensyn til partnerlandenes behov og prioriteringer og således fremme en bedre tilegnelse af bistanden, hvilket er den vigtigste målsætning i Pariserklæringen;

20.   understreger behovet for at forbedre retningslinjerne og fremgangsmåderne for overvågningen af Pariserklæringen for at forbedre den kollektive forståelse af den dagsorden, der er blevet udarbejdet af Parisforummet på højt plan, og for at sikre en konsekvent indsamling af oplysninger om indikatorer i de største modtagere af bistand; understreger, at det er nødvendigt at sikre, at donorlandene overholder deres tilsagn om bistand, og opfordrer medlemsstaterne til at yde bedre adgang til deres relevante data for at fremme en større åbenhed og ansvarlighed i regnskabsaflæggelsen i forbindelse med bistanden; understreger derfor behovet for at anvende præcise indikatorer for foreløbig evaluering, hvis resultater gør det muligt at tilpasse og/eller intensivere de aktioner, der er nødvendige for at nå de mål, der er fastsat for 2010;

21.   understreger behovet for at udvikle en overvågningsplan på mellemlangt sigt, der skal anvendes til at overvåge fremskridtene og fremme handlingsorienterede skridt i retning af at tilskynde til brugen af overvågning på landeniveau, give mulighed for synergier mellem den nationale og internationale overvågningsindsats og reducere dobbeltarbejde i forbindelse med overvågningen af EU's forpligtelser i henhold til Pariserklæringen;

22.   opfordrer Kommissionen til at gøre definitionerne i forbindelse med sektorfordelingen i den offentlige udviklingsbistand tydeligere med henblik på at forbedre konsistensen af resultaterne og mindske transaktionsomkostningerne ved forvaltningen af Kommissionens og medlemsstaternes data på landeniveau; opfordrer Kommissionen til at sikre, at definitionerne af offentlig udviklingsbistand ikke udvides til at omfatte emner, der ikke vedrører udvikling, f.eks. militærudgifter;

23.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i overensstemmelse med de forpligtelser, der blev indgået på verdenstopmødet om social udvikling i København den 5.-12. marts 1995, at efterkomme kravet fra civilsamfundets organisationer om, at mindst 20 % af udviklingsbistanden skal afsættes til forbedring af de grundlæggende offentlige tjenester såsom uddannelse, sundhed, adgang til vand og sanitære infrastrukturer;

24.   opfordrer medlemmerne af OECD's Komité for Udviklingsbistand, der er en vigtig autoritet på området, til hurtigst muligt at udarbejde en definition af udviklingssamarbejde, der definitivt kan gøre en ende på misbruget af bistanden til målsætninger, der ikke vedrører udvikling, idet dette misbrug kun er muligt, fordi den nuværende officielle definition af udviklingsbistanden er ekstremt bred;

25.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afkoble deres bistand fuldstændigt, især den tekniske bistand, fødevarebistanden og fødevaretransportbistanden, i overensstemmelse med henstillingen fra 2001 fra OECD's Komité for Udviklingsbistand for lande, der er støtteberettigede i henhold til Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) og artikel 31 i DCI-forordningen;

26.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udfase politisk orienteret konditionalitet, navnlig konditionaliteten i den økonomiske politik, til at støtte en fælles prioritering af de vigtigste mål og at benytte sin indflydelse til at overtale Verdensbanken og Den Internationale Valutafond til at støtte dette synspunkt; opfordrer navnlig til, at Aid for Trade-strategien bliver til gavn for alle udviklingslandene, og ikke kun for dem, der accepterer en større liberalisering af deres markeder, især som led i økonomiske partnerskabsaftaler;

27.   understreger behovet for, at de internationale finansielle institutioner og donorlandene offentliggør vilkårene for tildeling af udviklingsbistand, så parlamenterne, de lokale myndigheder og civilsamfundets aktører kan udøve en reel demokratisk kontrol;

28.   understreger behovet for at tildele bistanden i henhold til partnernes egne prioriteringer og tidsplaner og for at overholde de nationale planlægnings- og udviklingsprioriteringer samt den nationale budgetlægningstidsramme;

29.   understreger, at problemet med "glemte" lande og sektorer bør tages op som led i samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne, og understreger betydningen af en opdateret og mere udbygget version af donoratlasset i denne forbindelse;

30.   understreger behovet for at forbedre mere fremskridt i opnåelsen af millenniumudviklingsmålene om sundhed, særligt i relation til vanskelige situationer, og for, at Kommissionens Generaldirektorat for Humanitær Bistand (ECHO) og Generaldirektorat for Udvikling koordinerer deres arbejde i den humanitære hjælpefase, overgangsfasen og udviklingsfasen (sammenkobling af nødhjælp, rehabilitering og udvikling) som det er fastsat i f.eks. den europæiske konsensus om humanitær bistand(5);

31.   fremhæver behovet for at intensivere Kommissionens høringer af partnerne i det civile samfund centralt og i marken gennem mere strukturerede møder om politik, strategisk programmering og spørgsmål om støtteeffektivitet, herunder krav om indkaldelser af forslag, udbetalingsprocedurer, finansiel kontrol af projekter og overvågnings- og evalueringsprocesser; opfordrer donorer og regeringerne i partnerlandene til at sikre en fuldstændig og meningsfuld inddragelse af civilsamfundet i planlægningen, gennemførelsen, overvågningen og vurderingen af udviklingsbudgetter og -programmer og til at støtte de betingelser, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver;

32.   lægger vægt på inddragelse af kvinder og kvindebevægelser i udformningen og gennemførelsen af politikker og programmer, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen bør ses som en integrerende del af at sikre et reelt ejerskab som følge af fattigdommens uforholdsmæssigt store indvirkning på kvinder;

33.   understreger behovet for at inddrage de lokale myndigheder i både medlemsstaterne og EU's partnerlande i processen for at nå målene i Pariserklæringen, navnlig i alle faser af udformningen, gennemførelsen og evalueringen af udviklingspolitikkerne;

34.   minder om den afgørende rolle, som medlemmerne af indvandrersamfundene kan spille med hensyn til at forbedre effektiviteten af den europæiske bistand, og opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at inddrage dem yderligere i udformningen og gennemførelsen af de europæiske udviklingsprogrammer; understreger endvidere, at inddragelse af udenlandske personer eller personer af udenlandsk oprindelse i et partnerskab mellem EU og deres oprindelsesland bidrager væsentligt til integrationen;

35.   mener, at øget gennemsigtighed af oplysningerne om bistandsstrømme er af central betydning for en forbedring af den effektive anvendelse af støtten og for en forbedring af den gensidige ansvarlighed, og at det bør sikres, at der ydes en rettidig offentlig formidling af fuldstændig information om al den bistand, der er forpligtet, tildelt og udbetalt, herunder offentliggørelse af pålidelige tidsplaner for de enkelte lande, for bistandsforpligtelser og udgifter; mener at medlemsstaterne og partnerne automatisk, rettidigt og på en proaktiv måde bør offentliggøre alle dokumenter i tilknytning til planlægning, gennemførelse og evaluering af bistandsstrategier og -projekter, og at denne offentliggørelse bør omfatte information, der gør det muligt for offentligheden at deltage i beslutningstagningen, og som er udformet på et sprog og i en form, der er hensigtsmæssig for de berørte aktører;

36.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre fremskridt på dette område ved at støtte indførelsen af regnskabsstandarder for offentlighedskrav inden for den eksterne bistand og ved at samarbejde med organisationer i civilsamfundet, nationale parlamenter, lokale myndigheder og internationale organisationer om at fastlægge god praksis for registrering af bistandsstrømme i de nationale budgetter;

37.   opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at tilpasse deres bistand til landesystemerne ved at anvende generel og sektorbaseret budgetstøtte, der skal være baseret på en solid plan for fattigdomsbekæmpelse, som styrker ansvarligheden i det pågældende land, og som skal knyttes sammen med den fælles forpligtelse til at nedbringe fattigdom og nå millenniumudviklingsmålene, om respekt for menneskerettighederne og om styrkelse og forbedring af overvågning, finansiel forvaltning og ansvarlighed;

38.   understreger behovet for gradvis og forudsigelig finansiering fra Kommissionen og medlemsstaterne i form af flerårige støtteforpligtelser (tre år eller mere), som er baseret på klare og gennemsigtige kriterier, der er aftalt med partnerlandene, og som leveres til tiden på en gennemsigtig måde, og de opnåede resultater i forbindelse med fattigdomsudryddelse, herunder de specifikke resultater inden for enkelte sektorer, for at muliggøre investering i opbygning af de menneskelige ressourcer, der er meget vigtige for forbedring af bistandens effektivitet; glæder sig over initiativet vedrørende en kontraktmekanisme i forbindelse med millenniumudviklingsmålene for at sikre en mere forudsigelig form for budgetstøtte på længere sigt; betoner dog, at dette indebærer en stærk forpligtelse fra partnerlandenes side til at nå millenniumudviklingsmålene, ligesom der er behov for en løbende overvågning med et kraftigt fokus på resultaterne; hilser kontrakten om millenniumudviklingsmålene velkommen som en af metoderne til at øge bistandens forudsigelighed;

39.   bemærker, at de fleste af millenniummålene ikke vil blive nået i de fleste udviklingslande inden 2015, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udarbejde årlige tidsplaner for opfyldelse af de løfter, de har givet;

40.   anerkender betydningen af at opstille mål for gradvist at nå frem til en situation, hvor den tekniske bistand er 100 % efterspørgselsstyret og tilpasset partnernes nationale strategier;

41.   understreger, at teknisk bistand udformet på grundlag af de behov, som modtagerlandene og civilsamfundets organisationer har givet udtryk for, og ikke på grundlag af donorlandenes prioriteringer, skal gøre det muligt både at styrke EU's partneres kapacitet og den lokale tilegnelse;

42.   bemærker, at bistandsreformen kun er et af de skridt, som EU skal tage og samtidig skabe overensstemmelse mellem politikkerne for samhandel, sikkerhed, migration, landbrug, fiskeri, energi, miljø, klimaændringer og andre politikker, der er i overensstemmelse med målene, for at gavne udviklingslandene og fremme et retfærdigt finansierings- og samhandelssystem til gavn for udviklingen; minder i denne forbindelse om punkt 35 i den europæiske konsensus om udvikling, hvori det hedder, at det er vigtigt, at politikker inden for andre områder end udviklingssamarbejde bidrager til udviklingslandenes bestræbelser på at nå millenniumudviklingsmålene;

43.   henviser til de forpligtelser, som de lande, der har underskrevet Pariserklæringen, har afgivet om at gennemføre strategiske miljøevalueringer på sektorplan og nationalt plan; opfordrer derfor Kommissionen til at leve op til denne målsætning, så virkningerne af dens politikker, navnlig for klimaændringer, ørkendannelse og biodiversitet i udviklingslandene, kan evalueres;

44.   understreger, at arbejdet vedrørende bistandens effektivitet bør ledsages af en bedre orientering af borgerne i donorlandene om målsætningerne, retningslinjerne for gennemførelsen og modtagerne af udviklingsbistanden;

45.   minder om, at den europæiske konsensus om udvikling anerkender ligestilling mellem mænd og kvinder som et mål i sig selv, og som derfor bør udgøre et centralt element i drøftelserne om bistandseffektivitet;

46.   erkender, at dagsordenerne for bistandens størrelse og dens kvalitet hænger uløseligt sammen, og hvis målene for bistandseffektivitet skal nås, må man fortsat forpligte sig til de eksisterende kvantitative mål, som alle EU's medlemsstater har godkendt; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at bekræfte deres tilsagn om at nå det kollektive mål for den offentlige udviklingsbistands størrelse i forhold til BNI på 0,56 % i 2010 og 0,7 % i 2015 for at øge bistanden og fastsætte ambitiøse flerårige tidsplaner som mål for den gradvise stigning i bistandsbudgetterne;

47.   understreger betydningen af at indarbejde et mere udtalt kønsperspektiv i alle faser af programmeringen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen;

48.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, OECD's Komité for Udviklingsbistand samt medlemsstaternes nationale parlamenter.

(1) EUT C 102 E af 24.4.2008, s. 291. (2) EUT C 306 E af 15.12.2006, s. 373. (3) EUT C 46 af 24.2.2006, s. 1. (4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (EUT L 378 af 27.12.2006, s. 41). (5) Fælles erklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen om humanitær bistand, underskrevet den 18. december 2007 (EUT C 25 af 30.1.2008, s. 1).

Europa-Parlamentets beslutning af 22. maj 2008 om Sudan og Den Internationale Straffedomstol

P6_TA(2008)0238 RC-B6-0240/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger,

-   der henviser til Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC) og dens ikrafttræden den 1. juli 2002,

-   der henviser til vedtagelsen af De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1593 den 31. marts 2005,

-   der henviser til Rådets konklusioner om Sudan/Chad af 11. december 2007 og 30. januar 2008,

-   der henviser til formandskabets erklæring på EU's vegne på årsdagen for henvisningen af spørgsmålet om situationen i Darfur/Sudan til ICC, som blev vedtaget den 31. marts 2008,

-   der henviser til tildelingen af 2007-Sakharov-prisen til Salih Mahmoud Osman, en sudanesisk menneskerettighedssagfører, der arbejder i Darfur-regionen i Sudan, for hans arbejde for at forsøge af opnå retfærdighed for ofrene for borgerkrigen i Darfur,

-   der henviser til "Justice for Darfur"-kampagnen, der blev iværksat af en stor gruppe ikke-statslige organisationer med det formål at presse Sudan til at samarbejde med ICC og efterleve ICC's arrestordrer,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.   der henviser til, at sikkerhedssituationen i Darfur stadig er overordentlig ustabil, og at der har fundet store sammenstød sted mellem oprørebevægelser og regeringsstyrker, som påvirker de humanitære operationer,

B.   der er dybt chokeret over de lidelser, der er overgået hundrede tusinder af kvinder, mænd og børn, der er blevet slået, dræbt, voldtaget, fordrevet eller på anden måde er blevet ofre for konflikten i Darfur; der desuden henviser til, at situationen er blevet stadig værre siden 2003, og at vilkårlige luftangreb på civile fortsætter,

C.   der henviser til, at det fastsættes i FN's doktrin om "beskyttelsesansvar", at andre har ansvaret for den nødvendige beskyttelse, såfremt de nationale myndigheder åbenlyst ikke formår at beskytte deres befolkninger,

D.   der henviser til, at FN's Sikkerhedsråd henviste spørgsmålet om situationen i Darfur til ICC i marts 2005, hvorefter der blev iværksat en undersøgelse,

E.   der henviser til, at Sudan har undertegnet, men ikke ratificeret Rom-statutten om oprettelse af ICC i 2002,

F.   der henviser til, at Sudans regering, da Sudan er medlem af FN, er forpligtet til at samarbejde med ICC i henhold til resolution 1593, som Sikkerhedsrådet vedtog under dets kapitel 7-beføjelser,

G.   der er dybt rystet over, at Sudans regering siden udstedelsen af arrestordrene gentagne gange har nægtet at samarbejde med ICC og i stadig flere tilfælde har trodset ICC og det internationale samfund,

H.   der henviser til, at ICC i april 2007 udstedte arrestordre mod Sudans tidligere indenrigsminister, Ahmad Harun, og den tidligere leder af Janjaweed-militsen, Ali Muhammad Ali Abd-Al -Rahman, også kendt som "Ali Kushayb", der anklages for at have begået 51 krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden,

I.   der henviser til, at Ahmad Harun nu er minister for humanitære anliggender og dermed ansvarlig for velfærden for netop ofrene for hans påståede forbrydelser samt ansvarlig for forbindelserne med den internationale fredsbevarende styrke fra FN og Den Afrikanske Union i Darfur (UNAMID), at han også er blevet formand for et regeringsudvalg, der skal tage sig af behandlingen af menneskerettighedsklager, og at Ali Kushayb - som, da arrestordrerne blev udstedt, var varetægtsfængslet i Sudan på grundlag af andre anklager - blev løsladt i oktober 2007, på trods af at han var eftersøgt af ICC,

J.   der henviser til, at anklagermyndigheden i juni 2007 og igen i december 2007 meddelte FN's Sikkerhedsråd, at den sudanesiske regering ikke havde samarbejdet med ICC og var uvillig hertil, og at den havde konstateret, at der ikke var taget skridt til at arrestere og udlevere Ahmad Harun og Ali Kushayb,

K.   der bemærker, at ICC's chefanklager, Luis Moreno Ocampo, den 5. juni 2008 for syvende gang vil aflægge beretning for FN's Sikkerhedsråd om forløbet af undersøgelserne i Darfur og om samarbejdet med de sudanesiske myndigheder,

L.   der er fast besluttet på at støtte ICC i denne vigtige fase af dens arbejde, og der er fuldt ud overbevist om, at det er af afgørende betydning for en løsning på situationen i Darfur, at der sættes en stopper for straffrihed for bagmændene og gerningsmændene til de forfærdelige forbrydelser, der begås i Darfur,

M.   der henviser til, at Justice and Equality Movement (JEM)-oprørere den 10. og 11. maj 2008 angreb Omdurman nær Khartoum, hvilket krævede mindst 200 ofre,

N.   der henviser til, at der den 20. maj 2008 i Abyei, en by, der er rig på olie, og som både nord og syd gør krav på, efter en første bølge af sammenstød ugen i forvejen udbrød voldsomme kampe mellem den sudanesiske hær og Det Sudanske Folks Befrielsesbevægelse (SPLA), hvilket ifølge FN indebar 30 000 til 50 000 internt fordrevne (IDP) og tab af et endnu ukendt antal menneskeliv,

O.   der henviser til, at sudanesiske fly den 4. maj 2008 bombarderede civile mål i den nordlige del af Darfur, hvilket krævede 12 civile ofre,

P.   der henviser til, at konflikten i Sudan hidtil har krævet omkring 300 000 ofre (i henhold til nylige skøn fra FN) og 2 500 000 IDP'er og flygtninge; der desuden henviser til, at usikkerheden i Darfur-regionen bliver stadig større,

Q.   der henviser til, at UNAMID stadig kun har omkring 7 500 soldater og under 2 000 politifolk på stedet af de 26 000, der er givet tilladelse til,

1.   fordømmer på det kraftigste, at Sudan fortsat ikke vil samarbejde med ICC, ikke har arresteret og udleveret Ahmad Harun og Ali Kushayb til ICC og ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til international folkeret, hvilket er udtryk for en dyb foragt for de hundrede tusinder af ofre og deres familier og for de millioner af mennesker, der siden konfliktens begyndelse er blevet tvunget til at forlade deres hjem;

2.   opfordrer indtrængende Sudans regering til at ratificere statutten for ICC, efterleve FN's Sikkerhedsråds resolution 1593 (2005), betingelsesløst samarbejde med ICC og gennemføre en hensigtsmæssig og effektiv undersøgelse og retsforfølgelse i forbindelse med krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden begået i Darfur-regionen;

3.   opfordrer indtrængende myndighederne i Khartoum til straks at arrestere og udlevere de to ICC-mistænkte, øjeblikkeligt at sætte en stopper for de mange tilfælde af straffrihed i Darfur og samarbejde i forbindelse med kommende ICC-undersøgelser i Darfur;

4.   opfordrer Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) (den 16.-17. juni 2008) og Det Europæiske Råd (den 19.-20. juni 2008) til at behandle ICC's rapport og til at tage skridt til at vedtage målrettede EU-straffeforanstaltninger mod en klart identificeret gruppe af sudanesiske embedsmænd, som har ansvaret for, at Sudan ikke samarbejder med domstolen, herunder:

5.   opfordrer indtrængende de medlemsstater og kandidatlande, der sidder i FN's Sikkerhedsråd - dvs. Belgien, Frankrig, Italien, Det Forenede Kongerige og Kroatien - til at indtage et principielt standpunkt under anklagemyndighedens briefing den 5. juni 2008 i overensstemmelse med EU's fælles holdning vedrørende ICC og til på en passende måde at følge op på anklagemyndighedens undersøgelsesresultater ved at opfordre Sudan til straks at efterleve FN's Sikkerhedsråds resolution 1593 (2005) og ICC's anmodninger;

6.   opfordrer alle andre stater, der er repræsenteret i FN's Sikkerhedsråd, til at støtte enhver anmodning om samarbejde fra ICC's anklagemyndighed på domstolens vegne, og opfordrer især Kina, Rusland, Sydafrika og Libyen til at leve op til deres egne ord i Sikkerhedsrådets resolution 1593 (2005) og ikke hindre Sikkerhedsrådets aktion den 5. juni 2008;

7.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne og FN's Sikkerhedsråd til at presse på for en specifik henvisning til straffrihed og inddragelse af ICC's arrestordrer i mandatet for FN's Sikkerhedsråds kommende besøg i Khartoum sidst i maj 2008;

8.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sørge for, at den omfattende udviklingsbistand til Sudan ikke leveres via Ahmad Haruns ministerium for humanitære anliggender, og opfordrer indtrængende donorer til formelt at lægge pres på Sudans regering for at få den til at afsætte Ahmad Harum;

9.   opfordrer EU til at lægge pres på Kina med henblik på at få landet til at tilslutte sig de internationale bestræbelser for at få afsluttet konflikten og udnytte sin store indflydelse på Sudans regering, en indflydelse som skyldes, at Kina er den vigtigste indtægtskilde for Sudans regering fra salg af olie; opfordrer indtrængende Kina til at ophøre med at levere våben til Sudan;

10.   opfordrer Den Afrikanske Union og Den Arabiske Liga til at engagere sig aktivt i Darfur ved at presse Sudans regering til at samarbejde med anklagemyndigheden i den nuværende undersøgelse og fremtidige undersøgelser og opfordrer EU's formandskab til at sætte Sudans samarbejde med ICC på dagsordenen for politiske dialoger og topmøder med nøglepartnere som Kina, De Forenede Stater, Den Afrikanske Union og Den Arabiske Liga;

11.   opfordrer Rådet og Kommissionen til regelmæssigt at informere Parlamentet om deres nuværende og fremtidige bestræbelser for at presse Sudans regering til at samarbejde med ICC, og påtager sig at holde sig orienteret om sagen og benytte sig af enhver lejlighed til at rejse spørgsmålet med såvel sudanesiske embedsmænd som andre partnere;

12.   fordømmer JEM-oprørernes angreb på Omdurman den 10. og 11 maj 2008 og luftangrebene den 4. maj 2008 i den nordlige del af Darfur, hvor 12 blev dræbt og andre 30 såret, og hvor en skole, et vandanlæg og et marked blev ødelagt;

13.   er alvorligt bekymret over de nye kampe mellem den sudanesiske hær og SPLA i Abyei, da de øger de humanitære behov, hindrer humanitære aktioner og potentielt kan true fredsaftalen fra 2005;

14.   fordømmer alle parters eventuelle krænkelser af freds- og våbenhvileaftalerne og navnlig al vold mod civilbefolkningen og aktionerne mod den humanitære bistand;

15.   opfordrer de sudanesiske myndigheder og især den nationale samlingsregering til fuldt ud at støtte en effektiv etablering af UNAMID og alle bestræbelser for at skabe stabilitet og sikkerhed;

16.   understreger endnu en gang, at der ikke kan blive varig fred uden retfærdighed i forbindelse med alvorlige forbrydelser; opfordrer EU's observatører ved fredsforhandlingerne til at understrege vigtigheden af at få sat en stopper for straffrihed i forbindelse med opbygning af varig overholdelse af retsstatsprincipperne og menneskerettighederne i Sudan;

17.   opfordrer Sudans regering og alle væbnede grupper til at respektere menneskerettighederne og den humanitære folkeret ved at afstå fra enhver form for vilkårlige angreb på civile, herunder seksuelle overgreb mod kvinder;

18.   opfordrer alle involverede parter i konflikten til at afstå fra at hverve og anvende børnesoldater under 18 år, og opfordrer de sudanesiske myndigheder til at beskytte de fordrevne børn, navnlig uledsagede mindreårige, som fastsat i de relevante konventioner;

19.   opfordrer endvidere alle tredjeparter til at ophøre med at eksportere våben til alle parter, der er involveret i konflikten i regionen, og til at respektere menneskerettighederne og international fred og sikkerhed i deres forbindelser med Sudan;

20.   er foruroliget over rapporter om massearrestationer i Khartoum efter oprørernes angreb; henleder Sudans regerings opmærksomhed på dens forpligtelser i henhold til Den Afrikanske Unions charter om menneskerettigheder og folkets rettigheder, hvor det blandt andet er fastsat, at ingen kan arresteres eller tilbageholdes vilkårligt, og at alle har ret til et forsvar og til at blive stillet for en dommer inden for en rimelig tid;

21.   opfordrer indtrængende EU's særlige repræsentant for Sudan, Pekka Haavisto, til i henhold til hans mandat og EU's fælles holdning vedrørende ICC at spille en proaktiv rolle og udnytte alle muligheder for over for sudanesiske samtalepartnere og andre partnere at rejse spørgsmålet om nødvendigheden af at arrestere og udlevere Ahmad Harun og Ali Kushayb og samarbejde med ICC; opfordrer desuden den særlige repræsentant til regelmæssigt at aflægge beretning for de øvrige EU-institutioner om udviklingen i denne forbindelse;

22.   udtrykker dyb bekymring over den alvorlige mangel på midler til UNAMID og opfordrer Den Afrikanske Unions medlemslande og det internationale samfund til at øge deres bidrag, så der kan sendes yderligere soldater og udstyr til Darfur, hvilket er hårdt tiltrængt;

23.   opfordrer indtrængende Sudans regering til at overholde sit løfte om at ophøre med at lægge begrænsninger på og hindringer i vejen for alle nødhjælpsarbejdere; understreger, at den stigende vold i den seneste måned også har haft indvirkning på humanitære aktioner, da bandekriminalitet og bortførelser har betydet mistet nødhjælp og på det seneste har tvunget fødevarehjælpeorganisationerne til at halvere rationerne til mere end tre millioner nødlidende i Darfur;

24.   opfordrer EU og andre internationale aktører til at anvende passende foranstaltninger over for alle personer, der udøver vold, som krænker våbenhvilen eller angriber civile, fredsbevarende styrker eller humanitære aktioner, og til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at bringe straffriheden til ophør;

25.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, EU's særlige repræsentant for Sudan, Sudans regering, medlemsstaternes regeringer og medlemmerne af FN's Sikkerhedsråd, Den Afrikanske Unions institutioner, Den Arabiske Ligas institutioner og ICC's anklagemyndighed.

Europa-Parlamentets beslutning af 22. maj 2008 om tilbageholdelse af medlemmer af oppositionen i Belarus

P6_TA(2008)0239 RC-B6-0239/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Belarus, navnlig beslutningen af 21. februar 2008(1),

-   der henviser til Kommissionens erklæring af 21. november 2006 om EU's vilje til at forny sine forbindelser med Belarus og dets befolkning som led i den europæiske naboskabspolitik (ENP),

-   der henviser til erklæringen fra EU's formandskab af 28. marts 2008 om Belarus,

-   der henviser til erklæringen fra EU's formandskab af 29. april 2008 om, at politiske modstandere i Belarus på ny fængsles og udsættes for chikane,

-   der henviser til erklæringen fra EU's formandskab om den seneste udvikling i forholdet mellem Belarus og USA af 6. maj 2008,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.   der henviser til, at to prodemokratiske aktivister, Andrei Kim og Siarhei Parsyukevich, er blevet idømt strenge straffe for at have deltaget i erhvervsdrivendes fredelige demonstration den 10. og 21. januar 2008,

B.   der henviser til, at tilbageholdelsen af Aliaksandr Kazulin er endnu et eksempel på, at Belarus lader hånt om sine forpligtelser til at respektere de principper og tilsagn, der er opstillet af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), som landet er medlem af,

C.   der henviser til, at Europa-Parlamentet har opfordret Rådet og Kommissionen til at fremsætte forslag med henblik på at lægge yderligere pres på Lukashenko-styret i internationale organisationer, og har krævet, at der forelægges en pakke med specifikke og målrettede sanktioner, der vil ramme de skyldige i undertrykkelsen hårdt uden samtidig at forvolde Belarus' borgere yderligere lidelse,

D.   der henviser til sin fordømmelse af volden over for og arrestationerne af et stort antal deltagere i forbindelse med markeringen af frihedens dag i Minsk og i andre belarussiske byer den 25. marts 2008,

E.   der henviser til den belarussiske regerings beslutning om at erklære ti amerikanske diplomater for uønskede og til den tvungne udvisning af den amerikanske ambassadør i Minsk som en uberettiget handling, der skader det belarussiske folks interesser,

1.   beklager dybt, at situationen vedrørende demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet ikke forbedres i Belarus; understreger, at fortsat vilkårlig anholdelse af medlemmer af civilsamfundet og oppositionen, især den nylige tilbageholdelse af og retssagen mod Aleksandr Milinkevitj, og den hårde linje over for de uafhængige medier, modsiger den belarussiske regerings nylige udtalelser om, at den ønsker at forbedre forbindelserne til EU;

2.   fordømmer de hårde domme over Syarhei Parsyukevich og Andrei Kim den 22. og 23. april 2008 i Minsk på grund af deres deltagelse i de erhvervsdrivendes demonstration den 10. januar 2008; beklager samtidig de belarussiske sikkerhedsstyrkers overdrevne voldsanvendelse over for og arrestationerne af fredelige borgere, der den 25. marts 2008 samledes i Minsk for at markere 90-året for grundlæggelsen af den uafhængige belarussiske folkerepublik; opfordrer de belarussiske myndigheder til betingelsesløst at afstå fra enhver form for magtanvendelse over for repræsentanter for den demokratiske opposition;

3.   opfordrer indtrængende de belarussiske myndigheder til øjeblikkeligt og betingelsesløst at løslade den politiske fange Aliaksandr Kazulin, som stadig sidder fængslet, og fremover at undlade at gøre brug af intimidering, chikane, målrettede arrestationer og politisk motiveret retsforfølgelse af aktivister fra den demokratiske opposition og civilsamfundet i Belarus;

4.   gentager, at respekt for de demokratiske principper er afgørende for, at forbindelserne med Belarus kan normaliseres;

5.   fordømmer det belarussiske efterretningsvæsens (KGB) tilbageholdelse af uafhængige journalister, undersøgelser af deres boliger og beslaglæggelse eller ødelæggelse af deres udstyr, ligesom det fordømmer de belarussiske myndigheders initiativer til at indskrænke mediernes frihed;

6.   anmoder Rådet og Kommissionen om at give yderligere omfattende støtte til ofrene for overtrædelserne af menneskerettighederne i Belarus; mener, at en forhøjelse af den økonomiske støtte til organisationerne i civilsamfundet, især de frie medier, er en forudsætning for en forbedring af menneskerettighederne i landet;

7.   minder om, at EU den 21. november 2006 erklærede sig rede til som led i den europæiske naboskabspolitik (ENP) at forny sine forbindelser med Belarus og dets befolkning, så snart den belarussiske regering har godtgjort, at den respekterer de demokratiske værdier og det belarussiske folks grundlæggende rettigheder;

8.   betoner, at Belarus for at kunne indgå i en reel dialog med EU skal opfylde de resterende betingelser i Kommissionens uofficielle dokument "What the European Union could bring to Belarus", som omfatter løsladelse af alle politiske fanger, afskaffelse af dødsstraffen, sikring af medie- og ytringsfriheden, retsvæsenets uafhængighed og respekt for de demokratiske værdier og for det belarussiske folks grundlæggende rettigheder;

9.   fordømmer det forhold, at Belarus er det eneste land i Europa, der har bevaret dødsstraffen, hvilket er i strid med europæiske og universelle værdier;

10.   anser det for yderst beklageligt, at loven om religionsudøvelse fra 2002 er i strid med de internationale principper om religionsfrihed og menneskerettigheder, herunder de principper, som er indeholdt i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, og konstaterer, at som følge af denne lovgivning har mange religiøse samfund været udsat for begrænsninger, mens lederne til stadighed udsættes for chikane, retsforfølgning, bøder og fængsling;

11.   opfordrer indtrængende de belarussiske myndigheder til fuldt ud at gennemføre OSCE-standarderne ved tilrettelæggelsen af det næste parlamentsvalg, der forventes afholdt i efteråret 2008, og til at tilvejebringe vilkårene for en fri og fair stemmeafgivning; opfordrer regeringen i Belarus til at give repræsentanterne for den demokratiske situation uhindret adgang til distriktsvalgkommissionerne, at tillade registrering af alle parlamentskandidater og deres observatører og ikke skabe hindringer for en omfattende og fuldstændig international valgobservationsmission;

12.   opfordrer den belarussiske regering til at fremme og støtte beskyttelsen af alle grundlæggende menneskerettigheder og sikre, at landet overholder de internationale standarder, især artikel 18 i den internationale konvention om civile og politiske rettigheder;

13.   anmoder den belarussiske regering om at ændre loven fra 2002 om religionsfrihed og religiøse organisationer og om at genindføre procedurer, der sikrer overholdelsen af religionsfriheden;

14.   udtrykker sin solidaritet med den forenede demokratiske opposition i Belarus og alle de belarussiske borgere, der kæmper for et uafhængigt, åbent og demokratisk Belarus, som bygger på retsstatsprincipperne; opfordrer oppositionens ledere til at udvise sammenhold og beslutsomhed i forbindelse med det kommende parlamentsvalg;

15.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at træffe yderligere foranstaltninger med henblik på visumlempelse og -liberalisering for belarussiske borgere, da det kun på denne måde er muligt at opfylde EU's overordnede mål for sin politik over for landet, nemlig at lette og styrke forbindelserne mellem borgerne i EU og Belarus og at demokratisere Belarus; opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til i denne sammenhæng at overveje muligheden for at nedsætte omkostningerne ved udstedelse af visum til belarussiske borgere, der rejser ind i Schengenområdet, hvilket er det eneste middel til at hindre, at Belarus og dets borgere bliver stadig mere isolerede;

16.   beklager de belarussiske myndigheders gentagne afslag igennem de seneste år på at give indrejsevisum til medlemmer af Europa-Parlamentet og til medlemmer af EU-landenes parlamenter; opfordrer de belarussiske myndigheder til at undlade at lægge yderligere hindringer i vejen for, at Europa-Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Belarus kan aflægge et besøg i landet for at overvåge de kommende valg og således opnå førstehåndskendskab i Belarus;

17.   udtrykker sin solidaritet med USA og dets diplomatiske tjeneste, og opfordrer Belarus' regering til at tage sin beslutning op til fornyet overvejelse og omgående at tage skridt til at åbne op for en normalisering af forbindelserne mellem Belarus og USA på grundlag af et gensidigt fordelagtigt samarbejde;

18.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes parlamenter og regeringer, FN's generalsekretær, OSCE's Parlamentariske Forsamling og Europarådet samt regeringen i Belarus.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0071.

Europa-Parlamentets beslutning af 22. maj 2008 om den kritiske situation i Burundi

P6_TA(2008)0240 RC-B6-0241/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om Burundi,

-   der henviser til våbenhvileaftalen fra Dar es Salaam mellem Burundis regering og den nationale befrielsesfront (FNL) undertegnet den 7. september 2006,

-   der henviser til handlingsplanen vedtaget i Cape Town den 22.-23. februar 2008 (handlingsplanen),

-   der henviser til formandskabets erklæring på Den Europæiske Unions vegne om angrebene ved Bujumbura den af 23. april 2008,

-   der henviser til erklæringen af 24. april 2008 fra formanden for FN's Sikkerhedsråd om situationen i Burundi,

-   der henviser til rapporterne fra FN's integrerede kontor i Burundi,

-   der henviser til Human Rights Watch' rapport fra april 2008 med titlen "Every Morning They Beat Me: Police Abuses in Burundi",

-   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.   der henviser til, at der siden den 17. april 2008 igen er udbrudt kampe mellem regeringsstyrker og FNL i Burundi, hvilket har tvunget tusinder af civile på flugt fra deres hjem og krævet 50 dødsofre blandt oprørssoldaterne,

B.   der henviser til, at der efter 14 års borgerkrig stadig ikke er skabt varig fred i Burundi, og at konflikten har skabt en vanskelig humanitær og socioøkonomisk situation, der truer den regionale stabilitet,

C.   der henviser til, at det til trods for de sidste to års internationale indsats - herunder det regionale initiativ for fred i Burundi - ikke har været muligt at etablere en fredsaftale mellem Burundis regering og FNL;

D.   der henviser til, at forhandlingerne mellem Burundis regering og FNL brød samme i juli 2007, da FNL forlod den fælles kontrol- og opfølgningsmekanisme (Joint Verification and Monitoring Mechanism (JVMM)), som blev indført for at overvåge overholdelsen af en våbenhvileaftale,

E.   der henviser til, at FNL's vedvarende oprør ofte betragtes som den sidste hindring for varig stabilitet i Burundi, og at en politisk løsning er nødvendig, hvis man vil nå frem til en afvæbning af FNL;

F.   der henviser til, at Tanzanias og Ugandas udenrigsministre under et møde i starten af maj 2008 som led i det regionale initiativ for fred i Burundi indtrængende opfordrede FNL og andre oprørsledere til at forlade Tanzania, hvor de er baseret, og rejse til Burundi for at indlede fredsforhandlinger,

G.   der henviser til, at fremtrædende politikere, der ikke eller ikke længere støtter Burundis præsident Pierre Nkurunziza, i august 2007 blev angrebet i deres hjem,

H.   der henviser til, at 46 burundiske parlamentsmedlemmer, som frygter for deres fysiske integritet, i en henvendelse til FN's generalsekretær har anmodet om FN-beskyttelse,

I.   der henviser til, at EU har valgt Burundi til et pilotprojekt for iværksættelse af en prioriteret handlingsplan, der har til formål at sikre hurtigere og mere effektiv bistand til udviklingslande i vanskelige situationer,

J.   der henviser til, at mere end 700 husholdninger (ca. 3 500 personer) angiveligt skulle være i myndighedernes varetægt nu og afvente fødevare- og nødforsyninger,

K.   der henviser til, at de seneste kamphandlinger udgør en del af en række sammenstød, som har fordrevet endnu flere fra deres hjem (35 000 personer) og bragt det samlede antal internt fordrevne personer op på over 100 000, der henviser til, at Tanzania ønsker, at de burundiske flygtninge skal vende tilbage til Burundi, og at Burundi stadig modtager flere tusinde flygtninge fra Rwanda og Congo,

L.   der henviser til, at Burundis sikkerhedsstyrker angiveligt ulovligt skulle have tilbageholdt omkring 200 personer anklaget for at støtte FNL-oprørere,

M.   der henviser til, at Burundis regering den 2. maj 2008 rapporterede, at fire oprørssoldater og en soldat fra Burundis hær var døde i hvad der blev beskrevet som et FNL-bagholdsangreb,

N.   der henviser til, at den straffrihed, der præger Burundi, har skabt en situation, hvor politiet og sikkerhedsstyrkerne ofte gør brug af tortur og ulovlig tilbageholdelse,

O.   der henviser til, at Burundis nationale politistyrke, der blev oprettet under en overgangsregering i 2004, ikke er korrekt uddannet og er sammensat af tidligere oprørere, soldater og politibetjente,

P.   der henviser til, at UNICEF bidrog til demobiliseringen af over 3 000 børnesoldater mellem 2004 og 2006, der henviser til, at flere børn for nylig flygtede fra et demobiliseringscenter og vendte tilbage til krigshandlingerne, og at 500 børn stadig er i hænderne på FNL,

Q.   der henviser til, at Burundi er det eneste tredjeland ud over Uganda og Etiopien, der bidrager til Den Afrikanske Unions fredsbevarende kontingent i Mogadishu i Somalia (AMISON), idet landet sender 800 soldater til trods for den vanskelige situation i Burundi,

1.   er alvorligt bekymret over de seneste militære sammenstød i Burundi mellem de nationale forsvarsstyrker og FNL, som har ført til tab af uskyldiges liv;

2.   opfordrer alle parter til at overholde våbenhvileaftalen, genoptage forhandlingerne og hurtigt gå over til implementeringen af den fælles kontrol- og opfølgningsmekanisme, der blev indført i forbindelse med våbenhvilen;

3.   opfordrer især FNL og bevægelsens leder, Agathon Rwasa, til at indgå konstruktivt i fredsprocessen;

4.   anmoder Burundis nabostater om at sikre, at de ikke tjener som baser for oprørsbevægelsen, og glæder sig over Tanzanias beslutning om ikke længere at huse FNL's ledere;

5.   anmoder Kommissionen om at forberede foranstaltninger, der i tilfælde af en aftale kan lette den sociale integration af FNL-soldaterne;

6.   anmoder Kommissionen om at forstærke sin humanitære bistand til fordel for bl.a. flygtningene og de internt fordrevne og om kun at reducere denne bistand, efterhånden som den reelt erstattes af udviklingsforanstaltninger, således at man sikrer en blid overgang mellem humanitære operationer og udviklingspolitiske foranstaltninger;

7.   opfordrer donorerne til at overholde deres forpligtelser og styrke den indledende samordning, således at bistanden bliver mere effektiv;

8.   anmoder Kommissionen om at foreslå en hurtig og betragtelig forhøjelse af de finansielle midler fra EU til Burundi i forbindelse med bl.a. midtvejsrevisionen af den 10. Europæiske Udviklingsfond;

9.   anmoder Kommissionen om i betragtning af Burundis vanskelige situation og som led i den handlingsplan, der skal iværksættes, først og fremmest at støtte

10.   understeger i betragtning af situationens hastende karakter, at vægten bør lægges på konkrete tiltag, der er synlige for befolkningen i Burundi;

11.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke deres tilstedeværelse i Burundi;

12.   opfordrer Kommissionen til at fremme aktioner gennemført af ngo'er og lokale myndigheder i Den Europæiske Union til fordel for de lokale myndigheder og civilsamfundet i Burundi;

13.   gentager sin støtte til den sydafrikanske mæglingsindsats og det regionale initiativ og er fortsat fast besluttet på at spille en aktiv rolle i det politiske direktorium med henblik på at fjerne hindringerne for gennemførelsen af handlingsplanen og at støtte alle bestræbelser på at genstarte forhandlingerne og konsolidere freden i Burundi; støtter desuden FN's fredskonsoliderende kommissions mæglingsindsats;

14.   bemærker, at den nye forfatnings ikrafttræden og det efterfølgende parlamentsvalg har skabt større stabilitet i Burundi, men opfordrer til oprettelse af en freds- og forsoningskommission som en tillidsskabende foranstaltning, der kan bidrage til at genskabe et klima med tillid og stabilitet blandt de forskellige berørte parter, og opfordrer medlemsstaternes regeringer til at støtte et sådant initiativ finansielt og logistisk;

15.   opfordrer Burundis regering til øjeblikkeligt at træffe foranstaltninger til sikring af retsstatsprincippets overholdelse, straffrihedens ophævelse, retsforfølgning af lovovertrædere og forbedring af politistyrkernes uddannelse;

16.   glæder sig over, at 232 børn for nylig er blevet løsladt, efter at Burundis regering, civilsamfundet, FN-organer og andre i otte måneder havde forhandlet med en udbrydergruppe fra FNL;

17.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, formændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, EU-medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's Sikkerhedsråd, Den Afrikanske Union samt regeringerne og parlamenterne i landene i De Store Søers Område og i Sydafrika.