Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2008/2158(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0358/2008

Indgivne tekster :

A6-0358/2008

Forhandlinger :

PV 23/10/2008 - 4
CRE 23/10/2008 - 4

Afstemninger :

PV 23/10/2008 - 8.8
CRE 23/10/2008 - 8.8
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0524

Vedtagne tekster
PDF 145kWORD 58k
Torsdag den 23. oktober 2008 - Strasbourg
Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2007
P6_TA(2008)0524A6-0358/2008

Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2008 om Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2007 (2008/2158(INI))

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2007,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 195,

-   der henviser til artikel 43 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

-   der henviser til Europa-Parlamentets afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom af 9. marts 1994 vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv(1),

-   der henviser til sin beslutning af 6. september 2001 om ændring af artikel 3 i Ombudsmandens statut(2),

-   der henviser til rammeaftalen om samarbejde, som blev indgået mellem Europa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand den 15. marts 2006 og trådte i kraft den 1. april 2006,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. oktober 2005 med titlen "Empowerment to adopt and transmit communications to the European Ombudsman and authorise civil servants to appear before the European Ombudsman" (SEK(2005)1227),

-   der henviser til Den Europæiske Ombudsmands skrivelse fra juli 2006 til Europa-Parlamentets formand vedrørende indledning af proceduren for ændring af ombudsmandens statut,

-   der henviser til sit forslag til afgørelse af 22. april 2008(3) og til sin beslutning af 18. juni 2008 om vedtagelse af Europa-Parlamentets afgørelse om ændring af afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom af 9. marts 1994 vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv (4),

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om Den Europæiske Ombudsmands virksomhed,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 195, stk. 2, andet og tredje punktum,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender (A6-0358/2008),

A.   der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2007 formelt blev fremsendt til Europa-Parlamentets formand den 10. marts 2008, og at ombudsmanden, Nikiforos Diamandouros, forelagde den for Udvalget for Andragender den 19. maj 2008 i Strasbourg,

B.   der henviser til, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som oprindeligt blev proklameret i december 2000, blev undertegnet den 12. december 2007 og bekræftet af Parlamentets formand, Kommissionens formand og Rådets formand, og at bestræbelserne på at sikre, at Lissabontraktaten, som er ved at blive ratificeret, kommer til at omfatte et retligt bindende charter, afspejler en stigende erkendelse af, at borgerne bør placeres i centrum for et åbent, tilgængeligt og kontaktvenligt EU, som er sig sine borgeres bekymringer bevidst,

C.   der henviser til, at det i chartrets artikel 41 hedder, at "enhver har ret til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner og organer",

D.   der henviser til, at det i chartrets artikel 43 hedder, at "enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til at klage til Den Europæiske Ombudsmand over tilfælde af fejl og forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol og Retten i Første Instans under udøvelsen af dens domstolsfunktioner",

E.   der henviser til, at det er meget vigtigt, at de europæiske institutioner og organer udnytter de nødvendige ressourcer fuldt ud for at opfylde deres forpligtelse til at sikre borgerne prompte og fyldestgørende svar på deres forespørgsler, klager og andragender,

F.   der henviser til, at selv om der er gået syv år siden vedtagelsen af Parlamentets ovennævnte beslutning af 6. september 2001 om godkendelse af Den Europæiske Ombudsmands kodeks for god forvaltningsskik, har de andre hovedinstitutioner endnu ikke fulgt Parlamentets indtrængende opfordring til dem om at bringe deres praksis i overensstemmelse med bestemmelserne i denne kodeks,

G.   der henviser til, at der i 2007 modtoges ca. 16 % færre klager end i 2006, men at antallet af de klager, der opfyldte betingelserne for behandling, i såvel absolutte som relative tal steg fra 449 (12 % af det samlede antal klager) til 518 (16 % af det samlede antal klager) i 2007,

H.   der henviser til, at resultaterne af de 348 afsluttede undersøgelser - hvoraf de 341 var foranlediget af klager, og syv var undersøgelser indledt på eget initiativ - viser, at der i 95 tilfælde (svarende til 25,7 % af de undersøgte klager) ikke kunne konstateres nogen fejl eller forsømmelser,

I.   der henviser til, at der i 2007 kunne konstateres en fordobling i det antal sager om fejl eller forsømmelser, der blev løst af institutionen eller organet selv, efter at der var indbragt en klage for ombudsmanden (129 sager), hvilket afspejler en større vilje fra institutionernes og organernes side til at betragte klager til ombudsmanden som en mulighed for at rette op på opståede fejl og samarbejde med ombudsmanden af hensyn til borgerne,

J.   der henviser til, at fem sager i 2007 afsluttedes ved mindelige løsninger, og at 31 forslag til mindelige løsninger stadig ikke var færdigbehandlede ved udgangen af 2007,

K.   der henviser til, at ombudsmanden i 2007 begyndte at gøre større brug af uformelle procedurer med henblik på at finde mere fleksible løsninger på problemerne og i fremtiden vil videreudvikle denne tilgang, hvilket er et bevis på ombudsmandens og institutionernes vilje til at hjælpe borgerne,

L.   der henviser til, at ombudsmanden i 2007 afsluttede 55 undersøgelser med kritiske bemærkninger, og at en kritisk bemærkning over for klageren bekræfter, at vedkommendes klage er berettiget, og over for den pågældende institution eller det pågældende organ anfører, hvori fejlen består, så fejl eller forsømmelser kan undgås i fremtiden,

M.   der henviser til, at der blev udarbejdet otte udkast til henstillinger i 2007, at syv udkast til henstillinger fra 2006 førte til en afgørelse i 2007, og at en enkelt sag gav anledning til at fremsende en særlig beretning til Parlamentet,

N.   der henviser til, at hverken de kritiske bemærkninger i de afgørelser, der afslutter sager om fejl eller forsømmelser, eller henstillinger og særlige beretninger fra ombudsmanden har bindende virkning, idet hans beføjelser ikke rækker så vidt som til at afhjælpe fejl eller forsømmelser direkte, men har til formål at tilskynde selvregulering fra Den Europæiske Unions institutioners og organers side,

O.   der henviser til, at fejl eller forsømmelser defineredes som den berørte institutions eller et andet berørt organs undladelse af at handle i overensstemmelse med bindende regler eller principper, herunder når disse følger af en forpligtelse, der er indgået af institutionen eller organet selv og ikke er et direkte krav i henhold til traktaterne eller sekundær lovgivning,

P.   der henviser til, at ombudsmanden har placeret behovet for at fremme god forvaltning i EU's institutioner og organer og for at fremme bestræbelser med henblik herpå, som rækker videre end til blot at undgå ulovlig adfærd, højt på sin dagsorden,

Q.   der henviser til, at ombudsmanden i 2007 fremsendte en særlig beretning til Parlamentet, og at fremsendelse af en særlig beretning til Parlamentet er et vigtigt middel for ombudsmanden til at søge politisk støtte fra Parlamentet og dets Udvalg for Andragender med henblik på dels at skaffe oprejsning for borgere, hvis rettigheder er blevet krænket, dels at højne standarden i EU-forvaltningen,

R.   der henviser til, at Parlamentet siden Nicetraktatens ikrafttrædelse har haft samme ret som medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til at indbringe sager for Domstolen vedrørende manglende kompetence, overtrædelse af et væsentligt procedurekrav, overtrædelse af EF-traktaten eller retsregler vedrørende traktatens anvendelse eller magtmisbrug,

S.   der henviser til, at ombudsmandens kritiske kommentarer vedrørende fejl eller forsømmelser i årsberetningen 2007 (kritiske bemærkninger, udkast til henstillinger og særlige beretninger) kan bidrage til at undgå gentagelser af fejl eller forsømmelser i fremtiden, ved at de europæiske institutioner eller organer gennemfører passende foranstaltninger,

T.   der henviser til, at det samarbejde, som ombudsmanden har etableret inden for det europæiske netværk af ombudsmænd i over ti år, har fungeret som et fleksibelt system til udveksling af oplysninger og bedste praksis og som et middel til at henvise klager til de ombudsmænd eller andre lignende instanser, der er bedst i stand til at behandle dem,

U.   der henviser til, at ombudsmandens rolle som beskytter af de europæiske borgere har udviklet sig i løbet af de 12 år, der er gået, siden embedet blev oprettet, takket være ombudsmandens uafhængighed og Parlamentets demokratiske kontrol med gennemsigtigheden af hans virksomhed,

V.   der henviser til, at ombudsmandens og Udvalget for Andragenders virksomhed skal forblive adskilt og bør omfatte gensidig henvisning af deres respektive sager for generelt at undgå interessekonflikter,

1.   godkender Den Europæiske Ombudsmands årsberetning for 2007 og udformningen af den med dens sammendrag af årets aktiviteter og en tematisk gennemgang af ombudsmandens afgørelser og de problemer, der blev rejst i procedurens forskellige faser; mener imidlertid, at der bør gøres en yderligere indsats for at forbedre de statistiske tabeller, hvor blandingen af tal og procentangivelser kan være forvirrende;

2.   kræver, at alle europæiske institutioner og organer tildeles de budget- og personaleressourcer, der er nødvendige for at sikre, at borgerne modtager hurtige og fyldestgørende svar på deres forespørgsler, klager og andragender;

3.   mener, at ombudsmanden er vedblevet med at udøve sine beføjelser på en aktiv og afbalanceret måde, både med hensyn til undersøgelsen og behandlingen af klager samt varetagelsen og afslutningen af undersøgelser og med hensyn til opretholdelsen af et konstruktivt forhold til de europæiske institutioner og organer og tilskyndelsen af borgerne til at udnytte deres rettigheder over for disse institutioner og organer;

4.   opfordrer ombudsmanden til at fortsætte sin indsats og udvikle sin virksomhed på en effektiv, gennemsigtig og fleksibel måde, således at der i de europæiske institutioner og organer kan skabes en reel servicekultur til fordel for borgerne;

5.   mener, at begrebet "fejl eller forsømmelser" bør fortolkes bredt og ikke kun omfatte forvaltning, der krænker regler eller principper fastsat i traktaterne eller i sekundær lovgivning, men også eksempelvis tilfælde, hvor de administrative myndigheder selv har indgået visse forpligtelser ved f.eks. at vedtage en kodeks for god forvaltningsskik, eller hvor godkendte politikker eller erklæringer af politisk art har givet anledning til legitime og rimelige forventninger blandt borgerne;

6.   støtter ombudsmandens bestræbelser på at fremme god forvaltningsskik ved hjælp af supplerende bemærkninger og forslag til institutioner og organer, selv når han ikke har konstateret noget tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med sine undersøgelser, men mener ikke desto mindre, at der er brug for forbedringer i betragtning af målsætningen om at skabe en borgervenlig og servicebetonet kultur i EU-forvaltningen;

7.   betragter den rolle, som ombudsmanden spiller med henblik på at øge åbenheden og ansvarligheden i EU's beslutningsprocesser og forvaltning, som et væsentligt bidrag til skabelsen af en Union, hvor beslutningerne træffes "så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt", jf. artikel 1, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union, og i samarbejde med ombudsmandsmyndighederne i hver enkelt medlemsstat for at sikre, at EU har en tættere kontakt til EU-borgerne;

8.   gentager sin opfordring fra tidligere beslutninger til, at alle europæiske institutioner og organer vælger en fælles tilgang til kodeksen for god forvaltningsskik;

9.   bemærker, at den europæiske kodeks for god forvaltningsskik, foreslået af ombudsmanden og vedtaget af Europa-Parlamentet i sin ovennævnte beslutning af 6. september 2001, omfatter personalet i alle europæiske institutioner og organer og i modsætning til de andre kodekser er blevet ajourført jævnligt og offentliggjort på ombudsmandens hjemmeside;

10.   understreger behovet for en yderligere styrkelse af den offentlige profil for ombudsmanden, hvis opgave er at forsyne borgere, virksomheder, ngo'er og andre med oplysninger, og mener, at information af høj kvalitet kan bidrage til at nedbringe det antal klager, der ikke henhører under ombudsmandens kompetenceområde; opfordrer samtidig ombudsmanden til omgående at videresende de klager, der ikke henhører under hans kompetenceområde til de kompetente myndigheder via de mest hensigtsmæssige kanaler på nationalt eller lokalt plan;

11.   erkender, at der er sket en stigning i det absolutte antal klager, der opfylder betingelserne for behandling, men finder, at andelen af disse klager - 16 % - stadig er utilfredsstillende lav; anbefaler i betragtning heraf, at der føres en intensiveret informationskampagne over for borgerne med det formål at øge deres kendskab til Den Europæiske Ombudsmands funktioner og beføjelser;

12.   hilser ombudsmandens generelt konstruktive samarbejde med de europæiske institutioner og organer velkommen og støtter ham i hans rolle som ekstern kontrolmekanisme og som en værdifuld kilde til den løbende forbedring af den europæiske forvaltning;

13.   opfordrer ombudsmanden til at sikre, at Kommissionen gør brug af sine skønsbeføjelser til at indlede overtrædelsesprocedurer i henhold til EF-traktatens artikel 226 eller til at foreslå sanktioner i henhold til EF-traktatens artikel 228 og omhyggeligt undgår forsinkelser eller urimelig langsommelighed, som er uforenelige med Kommissionens beføjelser til at føre tilsyn med gennemførelsen af EU-retten;

14.   mener, at Parlamentet i tilfælde af, at en institution nægter at følge en henstilling i en særlig beretning fra ombudsmanden trods Parlamentets godkendelse af henstillingen, med fuld ret kan gøre brug af sin beføjelse til at anlægge sag ved Domstolen vedrørende den handling eller forsømmelse, som var genstand for ombudsmandens henstilling;

15.   bemærker, at ombudsmanden har offentliggjort en særlig beretning, hvori Kommissionen kritiseres for ikke at have behandlet en klage vedrørende det europæiske arbejdstidsdirektiv, om hvilket Parlamentet vedtog en beslutning den 3. september 2008(5);

16.   er af den opfattelse, at ombudsmanden og Udvalget for Andragender kan skabe nyttige synergier gennem et tæt samarbejde, når de under udøvelsen af deres respektive mandater og beføjelser undersøger overlappende spørgsmål såsom den måde, hvorpå Kommissionen har gennemført en overtrædelsesprocedure, og selve den påståede overtrædelse;

17.   glæder sig over de institutionelle forbindelser mellem ombudsmanden og Udvalget for Andragender og over den gensidige respekt, de udviser over for hinandens kompetencer og beføjelser;

18.   anerkender det nyttige bidrag, som det europæiske netværk af ombudsmænd, i tråd med nærhedsprincippet, har ydet til at sikre udenretlige klagemidler; glæder sig over samarbejdet mellem Den Europæiske Ombudsmand og ombudsmænd og lignende organer på nationalt, regionalt og lokalt plan i medlemsstaterne og opfordrer til en yderligere styrkelse af udvekslingen af bedste praksis, således at der åbnes mulighed for harmonisering af bedste praksis mellem medlemsstaterne;

19.   glæder sig over vedtagelsen i oktober 2007 af erklæringen fra det europæiske netværk af ombudsmænd som et vigtigt bidrag til at udbrede kendskabet til EU-dimensionen af ombudsmændenes arbejde og til at oplyse nærmere om den service, de yder til personer, der klager over forhold inden for rammerne af EU-retten;

20.   glæder sig over den europæiske ombudsmands initiativer til iværksættelse af en bred formidling af såvel hans eget som nationale ombudsmænds arbejde og henstiller, at ombudsmanden gør sig yderligere bestræbelser på at øge borgernes kendskab til dette arbejde;

21.   tilskynder ombudsmanden til fortsat selv at lægge stor vægt på arrangementer for borgerne og dermed potentielle klagere, da det tydeligvis stadig er for vanskeligt for mange borgere og virksomheder at forstå, hvor skillelinjerne mellem kompetencer og beslutningsprocesser på henholdsvis det europæiske, regionale og nationale plan går;

22.   glæder sig over, at der nu føres en forbedret oplysningskampagne takket være ombudsmandens kommunikationsstrategi, som medfører et større kendskab til borgerrettighederne og Fællesskabets kompetencer samt en større forståelse for ombudsmandens kompetenceområde; opfordrer imidlertid ombudsmanden til i lyset af det fortsat store antal klager, som falder uden for hans kompetenceområde, at styrke sine bestræbelser på at sikre en mere sammenhængende og regelmæssig formidling af oplysninger om dette kompetenceområde;

23.   glæder sig, eftersom hver enkelt institution har sin egen hjemmeside, gennem hvilke der kan indgives klager, andragender mv., og eftersom dette gør det vanskeligt for borgerne at skelne mellem de forskellige institutioner, over, at der er udarbejdet en interaktiv vejledning med det formål at bistå borgerne med at identificere det forum, der egner sig bedst til at løse deres problemer;

24.   foreslår, med det formål at begrænse det antal klager, der indgives til Den Europæiske Ombudsmand uden at opfylde kravene for behandling, at denne tanke videreudvikles, og at der etableres en fælles hjemmeside for de europæiske institutioner for at hjælpe borgerne og henvise dem direkte til den institution, der er kompetent til at tage sig af deres klage;

25.   foreslår, at ombudsmanden træffer foranstaltninger til at begrænse antallet af klager i sager, hvor der ikke kan gøres noget;

26.   opfordrer ombudsmanden til at forpligte sig til, efter først at have indhentet den pågældende andragers samtykke, straks at videresende alle de klager, der henhører under en regional eller national ombudsmands kompetence;

27.   foreslår med henblik på at yde borgerne bedre og mere effektiv service, at ombudsmanden fortsat informerer dem om de interne procedurer og frister for behandling af klager samt om de kriterier, på basis af hvilke der træffes afgørelser på de forskellige trin i behandlingen af klager;

28.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand og medlemsstaternes regeringer og parlamenter og deres ombudsmænd eller tilsvarende kompetente organer.

(1) EFT L 113 af 4.5.1994, s. 15.
(2) EFT C 72 E af 21.3.2002, s. 336.
(3) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0129.
(4) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0301.
(5) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0398.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik