Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. november 2008 om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fællesskabsstatistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø (9815/3/2008 - C6-0343/2008 - 2007/0020(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)
Europa-Parlamentet,
- der henviser til Rådets fælles holdning (9815/3/2008 – C6-0343/2008)(1),
- der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0046)),
- der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,
- der henviser til forretningsordenens artikel 67,
- der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0425/2008),
1. godkender den fælles holdning;
2. konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med den fælles holdning;
3. pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1;
4. pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;
5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.