Europa-Parlamentet,

-   der henviser til den særlige rapport fra Den Europæiske Ombudsmand til Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 195, stk. 1, andet afsnit,

-   der henviser til Europa-Parlamentets afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom af 9. marts 1994 vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv(1), særlig artikel 3, stk. 7,

-   der henviser til Kommissionens undersøgelser af sprogenes udbredelse i Den Europæiske Union, som offentliggjort i Eurobarometer-særudgave nr. 237 og 243,

-   der henviser til artikel 3, stk. 5, i Ombudsmandens statut, ifølge hvilken ombudsmanden så vidt muligt skal forsøge sammen med den berørte institution at finde en løsning, der kan bringe tilfælde af fejl eller forsømmelser til ophør og imødekomme klagen,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 195, stk. 2, første punktum,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender (A6-0395/2008),

A.   der henviser til, at øget gennemsigtighed, fremme af flersprogethed og udsendelse af præcise oplysninger til offentligheden er højt prioriterede mål for EU og dens institutioner,

B.   der henviser til, at nem adgang til oplysninger for så mange EU-borgere som muligt er en vigtig forudsætning for og et grundlæggende element i de generelle principper for demokratisk legitimitet og gennemsigtighed,

C.   der ønsker at give det størst mulige antal borgere direkte adgang til oplysninger om aktiviteterne i EU-institutionerne i alle deres forskellige konstellationer,

D.   der er klar over, at dette ønske skal forenes med den logistiske udfordring, der ligger i et stort antal officielle EU-sprog,

E.   der er klar over, at internettet er et stadig vigtigere medium til indhentning af oplysninger og derfor også bør bruges af EU i dets bestræbelser på at skabe større åbenhed og formidle oplysninger,

1.   tilslutter sig Ombudsmandens konklusioner, ifølge hvilke

2.   konstaterer i denne sammenhæng med forbløffelse, at Rådet ikke mener at have beføjelse til at beskæftige sig med dette spørgsmål, skønt det berører alle medlemsstater, og Rådet kunne rette henstillinger til alle kommende formandskaber;

3.   beklager, at Rådet i modsætning til andre institutioner som Kommissionen og Parlamentet, der i betydelig grad har øget antallet af sprog i deres kommunikation med borgerne, hidtil fuldkommen har undladt at tage en egentlig drøftelse af spørgsmålet om de sproglige valgmuligheder på sine hjemmesider;

4.   opfordrer Rådet til at gennemføre en grundig undersøgelse af spørgsmålet om at udvide antallet af sprog på sine formandskabers hjemmesider – uden at inddrage spørgsmålet om ansvaret for disse hjemmesider - for at sørge for, at en størst mulig del af Den Europæiske Unions befolkning får nem og direkte adgang til oplysninger om deres aktiviteter; opfordrer Rådet til at orientere Parlamentet om resultaterne af sine overvejelser;

5.   understreger, at en begrænsning af antallet af tilbudte sprog, som kan vise sig nødvendig, skal ske ud fra objektive og behørigt begrundede kriterier og bekendtgøres offentligt, og at kun det til enhver tid siddende formandskabs sprog må prioriteres særligt, så længe dette formandskab varer;

6.   tilslutter sig Ombudsmandens henstilling til Rådet om at behandle klagerens anmodning om, at rådsformandskabernes hjemmesider også udsendes på tysk;

7.   betragter det som positivt, at det franske formandskab - i modsætning til de tidligere formandskabers praksis med kun at offentliggøre deres hjemmesider på engelsk, fransk og det til enhver tid siddende formandskabs sprog - udsender sine hjemmesider på EU's mest anvendte officielle sprog (engelsk, tysk, fransk, italiensk og spansk);

8.   opfordrer alle kommende rådsformandskaber til at udsende deres hjemmesider på de flest mulige sprog og til, hvis det bliver nødvendigt at begrænse antallet af sprog, at anvende de mest talte officielle sprog i prioriteret rækkefølge;

9.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 113 af 4.5.1994, s. 15.