Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. oktober 2006 om de offentlige finansers langsigtede holdbarhed i EU (KOM(2006)0574),

-   der henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 99 og 141,

-   der henviser til EF-Domstolens domme, navnlig dommen af 17. maj 1990 i sagen Douglas Harvey Barber mod Guardian Royal Exchange Assurance Group(1),

-   der henviser til den juridisk bindende konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW), vedtaget af FN's generalforsamling i 1979, særlig artikel 11, stk. 1, litra d) og e), og artikel 11, stk. 2, litra c),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. marts 2006 om en køreplan for ligestilling mellem kvinder og mænd 2006-2010 (KOM(2006)0092),

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 13.-14. marts 2008,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. oktober 2007 om modernisering af social beskyttelse for at opnå større social retfærdighed og økonomisk samhørighed: fremme af en aktiv integration af de mennesker, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet (KOM(2007)0620),

-   der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention om minimumsnormer for social tryghed 1952,

-   der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 11. april 2008 om anvendelsen af artikel 8 og de tilsvarende bestemmelser i Rådets direktiv 80/987/EØF af 20. oktober 1980 om den indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens, hvad angår ydelser til i henhold til supplerende faglige eller tværfaglige forsikringsordninger, som ikke er omfattet af nationale lovbestemte sociale sikringsordninger (SEK(2008)0475),

-   der henviser de europæiske arbejdsmarkedsparters henstillinger i rapporten af 18. oktober 2007 med titlen "Vigtige udfordringer, som Europas arbejdsmarkeder står over for: En fælles analyse af europæiske arbejdsmarkedsparter",

-   der henviser til Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten med henblik på tackling af det 21. århundredes udfordringer (KOM(2006)0708) og til Parlamentets beslutning derom af 11. juli 2007(2),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. februar 2007 med titlen "Status over den sociale virkelighed - midtvejsrapport til Det Europæiske Råds forårsmøde i 2007" (KOM(2007)0063) og til Parlamentets beslutning af 15. november 2007 om status over den sociale virkelighed(3),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. maj 2007 om fremme af solidaritet mellem generationerne (KOM(2007)0244) og til Parlamentets beslutning af 21. februar 2008 om Europas demografiske fremtid(4),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0409/2008),

A.   der henviser til, at social sikring:

B.   der henviser til, at EU's samlede befolkning forventes af stige en smule frem til 2025 og at falde en smule efter 2025, idet den i 2050 bliver en smule mindre og betydeligt ældre,

C.   der henviser til, at arbejdsstyrken med en indvandring, der ligger fast på det nuværende niveau, vil falde fra 227 mio. mennesker i 2005 til 183 mio. i 2050, beskæftigelsesgraden vil stige til 70 % i 2020, hovedsageligt på grund af en højere beskæftigelsesfrekvens blandt kvinder, det samlede antal beskæftigede vil stige med 20 mio. frem til 2017, men vil derefter falde med 30 mio. frem til 2050, og det forventes, at forholdet mellem personer over 65 og personer i den erhvervsaktive alder vil stige fra 1:4 i 2005 til 1:2 i 2050,

D.   der henviser til, at en generel forhøjelse af pensionsalderen på grundlag af den generelle stigning i den forventede levealder ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til, at der stadig er mange industrisektorer, hvor arbejdstagernes forventede levealder er væsentligt lavere,

E.   der henviser til, at arbejdsmarkedets partnere generelt – og navnlig inden for de industrigrene, hvor de ansatte har en forventet levealder under gennemsnittet – har et betydeligt ansvar for til- og afgangen af arbejdstagere og kan være de primære støtter i sikringen af en effektiv aldersbevidst personalepolitik,

F.   der henviser til, at der på grund af den mindre andel af arbejdsledige vil komme et fald i udgifterne til arbejdsløshedsunderstøttelse på ca. 0,6 procentpoint af BNP i 2050, et fald, der er meget beskedent, og som ikke vil kompensere for de øgede udgifter i andre sektorer,

G.   der henviser til, at EU bruger 27,2 % af BNP på social beskyttelse (2008), idet størstedelen bruges på alderdomsydelser og pensioner (46 %),

H.   der henviser til, at udtrykket social sikring ikke betyder forholdet mellem udgifter og indkomster, men snarere er en social kontrakt, et forhold mellem rettigheder og pligter både for borgerne og for staten, og bør behandles som sådan; der henviser til, at de sociale sikringsordningers budgetmæssige karakter imidlertid ikke under nogen omstændigheder bør undermineres,

I.   der henviser til, at befolkningens aldring forventes at føre til stigninger i offentlige udgifter – primært til pensioner, sundhedspleje og langvarig pleje – i de fleste medlemsstater inden 2050, hvis de nuværende politikker fortsættes, med den største stigning mellem 2020 og 2040,

J.   der henviser til, at målene i Lissabonstrategien om kvinders, unges og ældres beskæftigelse og Barcelonamålene om børnepasningsordninger er af afgørende betydning for pensionsordningernes levedygtighed,

K.   der henviser til, at FN's milleniummål fra 2000, navnlig mål 3, forudsætter ligestilling mellem mænd og kvinder,

L.   der henviser til, at kvinders karriereforløb generelt set har tendens til at være mindre homogene og med en langsommere lønudvikling, hvorimod mænd ofte har et mere kontinuerligt karriereforløb med en mere stabil lønudvikling, hvilket resulterer i en skævhed med hensyn til indbetaling af bidrag til pensionsordninger og en større fattigdomsrisiko for kvinder, der desuden er af mere langsigtet karakter på grund af en højere forventet levealder,

Generelle bemærkninger

1.   opfordrer medlemsstaterne til – i lyset af Lissabonstrategien og behovet for at dække sociale risici og holde de sociale sikrings- og pensionsordninger bæredygtige samt at bevare kernen i de europæiske social modeller – at komme videre i skiftet fra en ordning med sociale udgifter til en ordning med social aktivering og at tiltrække og fastholde flere mennesker i sikre kvalitetsjob med obligatorisk social sikring, fremme vækst og jobskabelse og adgang til beskæftigelse på grundlag af større markedsgennemsigtighed, modernisere de sociale beskyttelsessystemer (f.eks. gennem en bredere vifte af ydelsesmodeller og finansieringsmekanismer) og øge investeringen i menneskelige ressourcer ved at fremme forskning, udvikling og innovation, og gennem bedre uddannelse og erhvervsuddannelse i forbindelse med livslang læring for alle;

2.   opfordrer Kommissionen til nøje at følge sociale sikrings- og pensionsreformer i medlemsstaterne og sammenligne deres hidtidige virkninger for kvindernes beskæftigelsessituation med fokus på den bedste praksis, der er opstået, især hvad angår begrænsning af kønsdiskrimination med hensyn til løn og forening af arbejds- og familieliv;

3.   understreger, at kilderne til økonomisk vækst vil ændre sig som resultat af de demografiske ændringer, og at øget arbejdskraftproduktivitet og innovation vil blive kilder til økonomisk vækst; anerkender, at det for at bevare et højere produktivitetsniveau vil være afgørende at investere mere i forskning og udvikling og bedre ledelsesformer, hvor synergien mellem teknologisk og social innovation prioriteres højt;

4.   understreger, hvor vigtigt det er med de nuværende demografiske, økonomiske og sociale tendenser og forebyggelsen af konflikter mellem generationerne og i samfundet at finde nye modeller til en effektiv og retfærdig fordeling af udgifter mellem den i fremtiden mindre, økonomisk aktive del af befolkningen og den større økonomisk inaktive del af befolkningen. På europæisk og nationalt plan bør målet være at fastholde balancen mellem de sociale sikrings- og pensionssystemers økonomiske bæredygtighed på den ene side og dækningen af sociale risici på den anden;

5.   gentager sin overbevisning om, at for at fremme et økonomisk bæredygtigt socialt beskyttelsessystem skal EU's arbejdsmarkedslovgivning styrke tidsubegrænsede ansættelseskontrakter som den almindelige form for ansættelse, i henhold til hvilke der ydes passende social og sundhedsmæssig beskyttelse samtidig med, at de grundlæggende rettigheder sikres; anerkender dog, at de, der har andre arbejdsmønstre, også skal have deres rettigheder sikret, herunder retten til en pension som giver den pensionerede mulighed for at leve et værdigt liv;

6.   erindrer om, at kernen i de europæiske sociale modeller er princippet om solidaritet mellem generationerne og de sociale grupper, primært finansieret af arbejdsrelateret indtjening, som f.eks. sociale sikringsbidrag fra arbejdsgivere og arbejdstagere eller beskatning af arbejdskraft; påpeger imidlertid, at den aldrende befolkning vil lægge et alvorligt pres på den aktive arbejdsstyrke, og at det bør være en politisk prioritet at finde løsninger på den demografiske ændring; understreger, at denne ellers vil kunne bringe solidariteten i fare og dermed også de europæiske sociale modeller; understreger derfor, hvor vigtigt det er at styrke solidariteten og herunder en retfærdig økonomisk kompensation;

7.   minder om, at der i henhold til EF-traktatens artikel 141 kan vedtages foranstaltninger til aktiv sikring af ligeløn, og at Fællesskabets retspraksis betragter sociale bidrag som en del af lønnen;

8.   konstaterer, at det som følge af demografiske ændringer skønnes, at forholdet mellem erhvervsaktive og erhvervsinaktive personer i 2030 vil være 2:1; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle politikker, der kan sikre, at omsorgspersoner, hvoraf mange kan være tvunget til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på grund af ansvaret for en plejekrævende person, ikke rammes negativt af usikkerhed om pensionen;

9.   minder om, at tendensen til individualisering bidrager til modernisering af den anden og tredje søjle, uden at der sættes spørgsmålstegn ved den første søjle i de sociale sikringssystemer, hvilket giver befolkningen, og især kvinder og andre udsatte grupper, mulighed for at få større selvbestemmelse og dermed større uafhængighed og mulighed for at opbygge deres egne supplerende pensionsrettigheder;

10.   opfordrer Kommissionen til at gennemføre mere detaljeret forskning i og undersøgelser vedrørende betydningen af individualiseringen af de sociale rettigheder for ligebehandlingen af kvinder og mænd;

11.   mener, at ligestilling mellem mænd og kvinder bør være et af målene i forbindelse med enhver reform af socialsikrings- og pensionsordningerne, men betoner samtidig, at de konstaterede uligheder i disse ordninger overvejende er indirekte uligheder, der er resultatet af en vedvarende ulighed på arbejdsmarkedet med hensyn til løn og karrieremuligheder og den ulige fordeling af ansvaret for familien og husholdningen, og at de derfor kun kan afhjælpes ved hjælp af mere globale foranstaltninger;

12.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bevidstgøre (unge) voksne om vigtigheden af at få startet sin pensionsopsparing tidligt;

Arbejdsstyrken

13.   mener, at en faldende arbejdsstyrke, hvis den nuværende situation fortsætter, vil føre til et fald i det samlede antal arbejdstimer; finder, at med henblik på at ændre denne udvikling, kan der træffes foranstaltninger for at nedbringe ledighedsraten og øge rekrutteringen (kombineret med uddannelse og genoptræning) blandt andet af personer med stort arbejdspotentiale, såsom handicappede, kvinder og ældre; understreger nødvendigheden af at åbne mulighed for frivillig, fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, ændre organiseringen af arbejdsgangene og gøre fornuftig brug af nye teknologier; understreger, at det også er nødvendigt at forbedre støttetjenester og tjenester i forbindelse med børnepasning og pasning af plejekrævende familiemedlemmer for at nedbringe antallet af personer, der frivilligt arbejder på deltid;

14.   minder om, at en højere beskæftigelsesgrad er dybt afhængig af behovet for at holde alle grupper aktive, navnlig dem, der er udstødt af arbejdsmarkedet; understreger derfor behovet for at bekæmpe diskrimination på arbejdsmarkedet og tilbyde beskæftigelse til de inaktive i arbejdsstyrken; understreger yderligere behovet for at stille passende boliger til rådighed, således at beskæftigelsesmulighederne forbedres for handicappede og personer med alvorlige helbredsproblemer og for at sikre, at handicappede og psykisk syge har adgang til beskæftigelse;

15.   understreger derfor behovet for aktive politikker til fremme af kvinders, unges og ældres beskæftigelse, således at arbejdskraft og virksomhedsinitiativ udnyttes hensigtsmæssigt, og for bl.a. at sikre, at bidrag til pensionsordninger giver den pensionerede ret til en anstændig pension;

16.   understreger behovet for at drøfte på nationalt plan at hæve pensionsalderen; mener, at uagtet de forskellige pensionsaldre, der gælder i medlemsstaterne, er det nødvendigt, at de ansatte som et minimum opmuntres til frivilligt at forblive i arbejde, så længe de har mulighed for det, indtil den gældende pensionsalder eller gerne længere;

17.   opfordrer, bl.a. på baggrund af erfaring fra forskellige sektorer, arbejdsmarkedets parter til at forhandle skræddersyede, sektorbaserede foranstaltninger i forhold til ældre arbejdstagere i almindelighed og en aldersbevidst personalepolitik i særdeleshed;

18.   opfordrer medlemsstaterne til at skabe økonomiske og sociale incitamenter, der kan motivere ansatte til frivilligt at fortsætte med at arbejde, selv efter de har nået den lovpligtige pensionsalder;

19.   opfordrer medlemsstaterne til at føre en aktiv politik, der kan forbedre mulighederne for sikre arbejdsbetingelser for at reducere risikoen i visse erhverv og undgå tidlig pensionering for en stor del af de faglærte arbejdstagere;

20.   minder om, at en proaktiv økonomisk indvandringspolitik, der især fokuserer på potentielle indvandrere i den arbejdsdygtige alder, og som tilbyder højt kvalificerede ansøgere en hurtig behandling af deres ansøgning, skal suppleres af bedre integration af indvandrerne på arbejdsmarkedet og i samfundet som helhed; understreger, at en øget indsats for at forøge indvandring kan føre til hjerneflugt i oprindelseslandene, hvilket kan få negative følger for den økonomiske og samfundsmæssige udvikling i disse lande og forårsage nye bølger af ukontrolleret migration;

21.   anerkender, at manglende udnyttelse af kvalifikationer ("brain waste") også kan være et problem, både for økonomien som helhed og for de berørte personer, når velkvalificerede vandrende arbejdstagere ansættes i stillinger beregnet for mindre kvalificeret arbejdskraft; understreger behovet for, at vandrende arbejdstagere får udbytte af deres bidrag til pensionsordninger;

22.   opfordrer Kommissionen til at tage de nødvendige skridt for at sikre, at Unionsborgere, der arbejder og har bopæl i en anden medlemsstat, ikke helt eller delvist mister deres sociale rettigheder;

23.   mener, at immigrationens effekt i forhold til befolkningens aldring på længere sigt er usikker, da den afhænger af, hvordan migrationsstrømmene opfører sig, af familiesammenføringer og af de migrerende folks fertilitetsrater; mener, at immigration kan gøre de sociale sikringsordninger mere afbalancerede, hvis immigranterne er ansat lovligt og dermed bidrager til finansieringen deraf;

Pensioner

24.   henleder opmærksomheden på den eksisterende diskrimination mod alle udsatte grupper for så vidt angår adgang til arbejdsmarkedet og arbejdsforholdene, navnlig for dem med beskæftigelse, hvor sociale bidrag ikke er obligatoriske, hvilket fører til en lavere beskæftigelsesfrekvens og lavere lønninger og dermed færre muligheder for, at disse grupper kan opbygge tilstrækkelige pensioner; understreger behovet for at skabe lige muligheder for alle, hvilket sikrer højere beskæftigelsesrater, lige løn for lige arbejde og tilstrækkelige pensionsrettigheder;

25.   anerkender, at offentlige pensionsordninger styrker den sociale solidaritet og er medlemsstaternes ansvar, og at det bør være en politisk prioritet at sikre disse ordninger; mener, at øget anvendelse af alternativer til statsfinansierede pensioner, f.eks. supplerende ordninger, kunne være et bæredygtigt alternativ; påpeger, at private pensionsordninger kan omfatte supplerende erhvervstilknyttede pensionsordninger, betalt af arbejdsgiverne eller andre kollektive organisationer og foreninger, og individuelle supplerende pensionsordninger baseret på opsparing; understreger, at private pensioner vil øge behovet for hensigtsmæssig regulering af private pensionsfonde, muligheden for at overføre sådanne pensionsrettigheder samt fremme og vedvarende fornyelse af disse alternativer (hvilket også omfatter større fleksibilitet); mener, at der inden for disse rammer bør tages højde for, at kvinder inden for de eksisterende offentlige pensionsordninger kan miste forsikringsdækning, hvis private ordninger skal erstatte de offentlige ordninger, men at denne risiko kan nedbringes ved at tildele pensionsrettigheder under barselsorlov, forældreorlov og fravær fra arbejdsmarkedet af personlige årsager;

26.   opfordrer medlemsstaterne til virkelig at tage højde for behovet for at omstrukturere traditionelle pensionsordninger, som er baseret på systematisk risikovurdering og antagelser om en persons typiske standardlivsforløb, og tilpasse de sociale sikringsordninger til reformer af pensionsordningerne, eftersom der sker en hurtig udvikling i det forventede typiske standardlivsforløb, og de såkaldte "patchwork-biografier" vil blive mere og mere almindelige; der mener, at dette kan føre til nye sociale risici af stadigt større uforudsigelighed for mange enkeltpersoner og især for udsatte grupper, navnlig indvandrere, lavt kvalificerede arbejdstagere og eneforsørgere og dem med andre plejeansvar; understreger, at dette kan føre til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet eller mindsket deltagelse deri; påpeger, at ændring af pensionsordningen også er nødvendig for at få et fleksibelt arbejdsmarked;

27.   bemærker, at en bæredygtigt pensionsordning skal være tilpasset til demografiske og økonomiske udfordringer, og understreger, at tresøjlestrukturen udgør en afbalanceret løsning, såfremt den er bredt tilgængelig; foreslår, at den lovpligtige pension (søjle 1) suppleres med kollektivt finansierede arbejdsmarkedspensioner (søjle 2) og med individuelle øvrige pensionsprodukter under tredje søjle; fremhæver værdien af pensionsordninger, som kombinerer solidaritet med ofte høje afkast på grund af omfattende, langsigtede og forsigtige, men rentable investeringsstrategier; opfordrer Kommissionen til at påbegynde udarbejdelsen af en hensigtsmæssig og gennemførlig ramme for regulering af og tilsyn med fælleseuropæiske pensionsprodukter; understreger, at et indre marked for arbejdsmarkedspensioner og pensioner under tredje søjle både vil give den enkelte borger mulighed for at drage fordel af flytbare arbejdsmarkedspensionsordninger, fremme konkurrencen og nedbringe omkostningerne ved pensionsopsparing;

28.   bemærker, at det primært er kvinder, som passer børn og ældre, syge eller handicappede familiemedlemmer, frivilligt eller ufrivilligt idet der lægges pres på dem i form af kulturelle holdninger og sociale normer eller på grund af den dårlige kvalitet af eller mangel på børnepasningsmuligheder og andre plejeordninger (for langvarig pleje), og at kvinderne derfor har flere afbræk i deres arbejdsliv; understreger behovet for at yde kompensation til kvinderne og omsorgspersoner og at give dem reelle valg, både når det drejer sig om at få børn eller om deres plejeansvar, uden at de skal frygte for eventuelle økonomiske ulemper eller for, at det lægges dem til last i forbindelse med deres karriereudvikling; glæder sig over medlemsstaternes foranstaltninger for at forebygge og kompensere for dette, f.eks. ved at tildele tid til børnepasning og pleje af familiemedlemmer i de lovpligtige pensionsordninger;

29.   opfordrer medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og repræsentanterne fra kvindeorganisationerne til fortsat at være opmærksomme på de mulige eller faktiske følger af pensionsreformer for ligestillingen mellem mænd og kvinder og at sikre, at denne ligestilling om nødvendigt garanteres gennem særlige foranstaltninger;

30.   anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om hurtigst muligt at træffe foranstaltninger for at forbyde direkte diskrimination i forbindelse med arbejdsmarkedspensionsordninger, herunder den praksis at fastsætte niveauet for udbetalinger og bidrag på aktuarmæssige faktorer relateret til køn;

31.   minder om sin beslutning af 21. februar 1997 om medhjælpende ægtefæller(5), hvori der bl.a. blev stillet krav om at sikre, at det gøres obligatorisk for medhjælpende ægtefæller til selvstændige at være individuelt dækket af en pensionsordning;

32.   minder om sin beslutning af 12. marts 2008 om kvindernes rolle i EU's landdistrikter(6), hvor Kommissionen igen opfordres til at forelægge et forslag om ændring af direktiv 86/613/EØF af 11. december 1986 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv, herunder i landbrugserhverv, samt om beskyttelse af kvinder i selvstændige erhverv i forbindelse med graviditet og barsel(7) inden udgangen af 2008 med henblik på at sikre, at medhjælpende hustruer i landbrugsbedrifter får deres egne sociale rettigheder og pensionsrettigheder;

33.   minder om sin beslutning af 11. juli 2007 om politikken for finansielle tjenesteydelser (2005-2010)(8) og understreger betydningen af at udvikle et gennemsigtigt, fleksibelt europæisk marked for social sikring og pensioner ved at reducere de skattemæssige barrierer og hindringerne for overførsel af pensionsrettigheder fra en medlemsstat til en anden; mener, at en EU-reguleringsramme for pensionsprodukter er en forudsætning for skabelsen af et indre marked for pensioner;

34.   opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigst muligt at revidere direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed(9) for at sikre solide solvensregler, der er passende for institutioner, som udbyder arbejdsmarkedspensioner, på grundlag af anbefalinger fra Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og på grundlag af en grundig konsekvensanalyse, som undersøger problemer vedrørende lige konkurrencevilkår som følge af forskelle med hensyn til beregning og underliggende forudsætninger for fastsættelse af hæftelser; understreger, at sådanne regler kan være baseret på en udvidelse af visse aspekter af Kommissionens ændrede forslag af 26. februar 2008 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om livsforsikring om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (KOM(2008)0119) til at omfatte pensionsfonde, under hensyntagen til de særlige forhold omkring disse institutioner, eksempelvis den langsigtede karakter af de pensionsordninger, som de forvalter, samt den type af risikodækning eller garanti, som de udbyder; mener, at sådanne særlige solvensregler ville understøtte den finansielle stabilitet og forhindre tilsynsarbitrage;

35.   minder om, at Domstolen har fastslået, at det ikke er tilladt at hindre skattefritagelse af grænseoverskridende pensionsbidrag; understreger, at skattebegunstigelser er det bedste incitament til langsigtede opsparinger, og at en yderligere harmonisering kan være nødvendig for at fjerne alle hindringer for grænseoverskridende bidrag til pensionsordninger;

36.   bemærker den aktuelle tendens til at gå fra ydelsesdefinerede pensionsordninger til bidragsdefinerede pensionsordninger og er bekymret over det konstaterede fald i arbejdsgiverbidragene, der følger med denne udvikling; understreger behovet for arbejdstagernes øgede deltagelse i og bidrag til de gældende pensionsordninger for at sikre borgerne en tilstrækkelig pensionsindtægt; understreger behovet for, at arbejdsgiverne fortsat yder passende bidrag, navnlig til de bidragsdefinerede ordninger; er bekymret over, at den påtænkte revision af IAS 19, eksempelvis i tilfælde af at den såkaldte "korridormetode" afskaffes, kan medføre væsentlige ændringer af pensionsordningerne, som bør vurderes nøje, navnlig hvad angår de mulige negative virkninger for de ydelsesdefinerede ordningers tiltrækningskraft;

37.   bemærker, at for at sikre anstændige levevilkår for handicappede og for at undgå "ydelsesfælden" er det nødvendigt at kompensere for de ekstra omkostninger, der er forbundet med et handicap og koordinere med pensionsordninger og sociale integrationspolitikker;

Finansiel bæredygtighed

38.   understreger behovet for, at medlemsstaterne bevarer tilstrækkelige finansieringsniveauer til socialsikrings- og pensionsordninger og finder alternative og stærke skattegrundlag i lyset af den stadigt større konkurrence, som globaliseringen frembringer; understreger betydningen af at nedbringe afhængigheden af at beskatte arbejdskraften for at styrke medlemsstaternes økonomiske konkurrenceevne og øge incitamenterne til at arbejde; anerkender kompleksiteten i at skifte til en større andel af kapitalbeskatning på grund af det lavere kapitalskattegrundlag og kapitalens øgede mobilitet; foreslår, at et skift til nye beskatningsmetoder og/eller andre alternativer kan betragtes som en forbedring af de sociale udgifters økonomiske bæredygtighed, der kunne lette skattebyrden for folk med lave indkomster; fastholder, at arbejdsgivernes socialsikringsbidrag udgør en investering, idet de fører til øget produktivitet, hvilket er en af årsagerne til, at lande med store sociale budgetter også er de mest produktive;

39.   understreger, at medlemsstaterne skal fokusere på de mellemlange og langsigtede mål for stabilitets- og vækstpagten (SVP) og sikre bæredygtige offentlige finanser for at kunne imødegå det stigende pres på grund af en aldrende befolkning; bemærker, at Rådet (økofin) på sit uformelle møde den 5. april 2008 i Brdo konkluderede, at fokus i forbindelse med sociale udgifter burde flyttes fra udgifternes omfang til de opnåede resultater; anbefaler Rådet at overveje yderligere forbedringer af SVP, eksempelvis ved at tillade at mere langsigtede investeringer afskrives over en længere periode;

40.   understreger, at medlemsstaterne bør udforme deres finanspolitik på en bæredygtig måde ved at fordele skattebyrden rimeligt på arbejdstagere, forbrugere, virksomheder og kapitalindkomster og på tværs af generationerne;

41.   mener, at arbejdsmarkedspensionernes solvens og beskyttelse skal sikres gennem regulering, ikke mindst i tilfælde af overtagelser eller andre vigtige ændringer i ejerskab eller ledelse;

42.   opfordrer medlemsstaterne til i deres årlige budget at medtage en fond for fremtidige pensionsudbetalinger,

43.   understreger behovet for at overveje en gradvis overgang fra pensionsordninger baseret på fælles bidrag til fondsbaserede, forsikringslignende pensionsordninger;

Sundhedspleje og langvarig pleje

44.   understreger den overbevisning, at foranstaltninger for at forbedre sundheden gør det nødvendigt at foretage investeringer, der kan bidrage til at reducere de udgifter, der er forbundet med befolkningens aldring, og forbedre de offentlige finansers soliditet; insisterer på betydningen af at bevare de værdier og principper, som alle EU's sundhedssystemer hviler på, og som omfatter universel dækning, solidaritet i finansieringen, lige adgang og levering af sundhedsydelser af høj kvalitet, uanset behovet for rationel anvendelse af begrænsede ressourcer; understreger, at gennem forbedret tilrettelæggelse og levering af sundhedsydelser i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet er det muligt at forbedre såvel sundhedsydelsernes kvalitet som deres økonomiske effektivitet;

45.   finder, i lyset af de forventede højere udgifter til sundhedspleje og langvarig pleje, at medlemsstaterne bør overveje deres finansiering og tage hensyn til, at stigningen i langvarig pleje kan blive højere end forventet på grund af risikoen for, at der vil være mindre privat pleje til rådighed på grund af tendensen i retning af mindre familier og kvindernes stigende deltagelse på arbejdsmarkedet,

46.   påpeger, at der bør lægges vægt på personer med behov for dyr eller langvarig sundhedspleje, enkeltpersoner og grupper, som har særligt ringe adgang til sundhedsydelser, som for eksempel etniske minoriteter og personer med lave indkomster, på pleje af personer med kroniske sygdomme, og på udvikling af åbne støttestrukturer til rehabilitering, social integration og støtte til personer med fysiske eller psykiske handicap samt ældre for at undgå institutionalisering og hjælpe dem til at leve et uafhængigt liv;

47.   bemærker, at offentlig finansiering af sundhedspleje bidrager til at beskytte mod økonomiske risici, uafhængigt af de personlige sundhedsrisici og fremmer således lighed og social sikkerhed, mens private bidragsmekanismer i modsætning hertil medfører begrænset eller ingen risikopooling og sædvanligvis forbinder bidragene med risikoen for dårligt helbred og evnen til at betale, samtidig med at de sikrer bæredygtig finansiering, uanset om der sker demografiske ændringer;

48.   anerkender betydningen af offentlig finansiering for at nå målet om solidaritet og de store forskelle blandt medlemsstaterne med hensyn til niveauet for offentlig og privat finansiering af sundhedspleje; anbefaler, at Kommissionen udfører forskning med henblik på at fastslå niveauet og/eller omfanget af offentlig finansiering, der opfylder målet om solidaritet, både for systemet som helhed og for særlige tjenesteområder;

49.   anerkender den stigende popularitet, som markedsbaserede løsninger og privatisering af finansiering inden for sundhedsområdet har som universalmiddel mod eksploderende udgifter, ineffektivitet og problemer med kvaliteten af pleje, især blandt de nye medlemsstater; anerkender de stadigt voksende beviser for, at den funktionelle privatisering af de sociale sygesikringsordninger, profitmotivet og konkurrencen mellem de finansielle formidlere normalt gør administrationen af sundhedssystemerne dyrere, mens deres gavnlige virkninger i form af begrænsning af udgifterne, effektivitet og kvalitetspleje er tvivlsomme; anbefaler derfor medlemsstater med enkeltbetalingsordninger at bevare denne model;

50.   konstaterer, at sundhedssystemer, som primært finansieres gennem beskæftigelsesbaserede sociale forsikringsbidrag, kan drage nytte af at udvide indtægtsgrundlaget til at omfatte ikke-indtægtsbestemt indkomst;

51.   bemærker, at det ifølge princippet om fri udveksling af tjenesteydelser og den forsikredes ret til frit at vælge læge eller sygehus/klinik ikke er tilladt for medlemsstaterne at nægte at godtgøre deres borgere for behandling udført i udlandet, men medlemsstaterne kan indføre (faste) individualiserede lofter for udgifterne dertil og er ikke forpligtet til at godtgøre behandlinger, som deres borgere ikke ville have fået i hjemlandet;

52.   opfordrer medlemsstaterne til at undgå en rent økonomisk tilgang, når de vedtager reformpolitikker, der skal omstrukturere de retlige rammer for deres respektive nationale sundhedssystemer,

53.   er fuldstændigt overbevist om, at enhver reform bør tage udgangspunkt i en grundig analyse af det eksisterende sundheds(finansierings)system med henblik på at identificere svagheder og problemområder, kombineret med en forståelse af de kontekstuelle faktorer, der kan bidrage til eller hæmme en vellykket reform; forventer, at medlemsstaterne er fuldt ud klar over de betydelige konsekvenser, som sundhedsreformer har for deres respektive sundhedssystemers drift, kapacitet og effektivitet, og hvorledes utilstrækkeligt forberedte reformforanstaltninger kan bringe kvaliteten og udbuddet af sundhedstjenester, borgernes sundhed og dermed deres beskæftigelsesegnethed i fare;

54.   opfordrer medlemsstaterne til at overveje hele spektret af sundhedsfinansieringsinstrumenter og -politikker snarere end kun at fokusere på bidragsmekanismer; er overbevist om, at det er dårlig politik at forhøje niveauet for de beskæftigelsesbaserede bidrag eller patienternes private bidrag til dækning af sundhedsudgifterne, og at dette kan have katastrofale konsekvenser, eftersom det på uacceptabel vis begrænser adgangen for borgere med lave indkomster til den fulde vifte af sundhedsydelser;

55.   er overbevist om, at adgangen til sundhedsydelser af høj kvalitet for borgere med lave indkomster bør ses som en klar prioritet, som er meget nært forbundet med de europæiske værdier om solidaritet og lige rettigheder, og at dette er en forudsætning for at nå Lissabonmålet om fuld beskæftigelse;

56.   opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til alle Unionsborgeres lige ret til sundhedssystemer af høj kvalitet, og at indarbejde de nødvendige garantier mod forskelsbehandling af borgere af økonomiske årsager, når fællesskabslovgivning mod forskelsbehandling skal revideres, og ligeledes i enhver ny retsakt, der beskæftiger sig med spørgsmålet om adgang til sundhedspleje;

57.   anbefaler, at medlemsstaterne bidrager til effektivitet og lighed inden for deres respektive sundhedssystemer ved at mindske antallet af puljer eller – endnu bedre – ved at skabe en fælles, national pulje, der kan lette den strategiske ledelse og koordination i hele sundhedssystemet;

o
o   o

58.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Beskæftigelsesudvalget, Udvalget for Social Beskyttelse samt regeringerne og parlamenterne i medlemsstaterne og kandidatlandene.

(1) Sag C-262/88, Sml. 1990, s. I-1889. (2) EUT C 175 E af 10.7.2008, s. 401. (3) EUT C 282 E af 6.11.2008, s. 463. (4) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0066. (5) EFT C 85 af 17.3.1997, s. 186. (6) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0094. (7) EFT L 359 af 19.12.1986, s. 56. (8) EUT C 175 E af 10.7.2008, s. 392. (9) EUT L 235 af 23.9.2003, s. 10.