Europa-Parlamentets beslutning af 20. november 2008 om HIV/AIDS: tidlig diagnosticering og tidlig behandling
Europa-Parlamentet,
- der henviser til sin beslutning af 24. april 2007 om bekæmpelse af hiv/aids i EU og i nabolandene i perioden 2006-2009(1),
- der henviser til Bremen-erklæringen af 13. marts 2007 om ansvar og partnerskab - sammen mod hiv/aids,
- der henviser til sin beslutning af 6. juli 2006 om "Hiv/aids: tid til handling(2),
- der henviser til sin beslutning af 30. november 2006 om aids(3),
- der henviser til Rådets konklusioner af 6. juni 2005 om bekæmpelse af hiv/aids,
- der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. december 2005 om bekæmpelse af hiv/aids i EU og i nabolandene i perioden 2006-2009 (KOM(2005)0654),
- der henviser til Dublin-erklæringen om partnerskab til bekæmpelse af hiv/aids i Europa og Centralasien, vedtaget på ministerkonferencen "nedbrydning af barriererne - partnerskab til bekæmpelse af hiv/aids i Europa og Centralasien" den 23.-24. februar 2004, som led i irske EU-formandskab,
- der henviser til rapporten fra UNAIDS (Joint United Nations Programme on HIV/AIDS) og WHO Europa om fremskridt i gennemførelsen af Dublin-erklæringen om partnerskab til bekæmpelse af hiv/aids i Europa og Centralasien fra 2008,
- der henviser til Vilnius-erklæringen om foranstaltninger til fremme af bekæmpelsen af hiv/aids i Den Europæiske Union og i nabolandene, som blev vedtaget af ministre og regeringsrepræsentanter fra Den Europæiske Union og dens nabolande på konferencen "Europa og hiv/aids - nye udfordringer, nye muligheder", der blev afholdt i Vilnius i Litauen den 16.-17. september 2004,
- der henviser til WHO's hiv/aids-program "hen imod universel adgang inden 2010" fra 2006,
- der henviser til Eurobarometer-undersøgelsen om forebyggelse af aids fra februar 2006,
- der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,
A. der henviser til, at ifølge EuroHIV's årsrapport for 2006 blev 269 152 personer smittet med hiv i perioden 1999-2006 i Den Europæiske Union, mens 806 258 personer blev smittet med hiv i WHO's europæiske region,
B. der henviser til, at 11 % af alle nye hiv-infektioner i EU ifølge EuroHIV's årsrapport for 2006 rammer unge under 25,
C. der henviser til, at rapporterne fra EuroHIV og UNAIDS bekræfter, at antallet af nye hiv-infektioner stadig stiger med foruroligende hastighed i EU og dens nabolande, samt at det anslåede antal hiv-smittede i en række lande er næsten tre gange højere end de officielle tal,
D. der henviser til, at trods det øgede antal hiv-infektioner er det stadige fald i antallet af konstaterede aids-tilfælde i de senere år fortsat i 2006, hvor der ifølge EuroHIV's årsrapport for 2006 blev konstateret 40 % færre tilfælde i EU i forhold til 1999,
E. der henviser til, at en stor del af tilfældene af hiv-smitte ikke diagnosticeres, og at mange ikke ved, at de er smittede og sandsynligvis først får kendskab til det, når de rammes af hiv/aids-relaterede sygdomme,
F. der henviser til, at hiv er betydelig mere smitsom, når der allerede forekommer smitte med andre seksuelt overførte sygdomme (f.eks. gonorré, klamydia, herpes og syfilis),
G. der henviser til, at epidemien blandt stiknarkomaner er en af årsagerne til, at hiv-smitten har bredt sig hurtigt i mange østeuropæiske lande,
H. der henviser til, at hiv/aids er en overførbar sygdom, og at der er risiko for smitte endog fra smittede personer, der ikke er diagnosticerede,
I. der henviser til, at det af resultaterne af UNAIDS' og WHO Europas rapport om gennemførelsen af Dublin-erklæringen om partnerskab til bekæmpelse af hiv/aids i Europa og Centralasien fremgår, at kun få af de 53 lande i den europæiske region anvender en tilgang til stigmatisering, forskelsbehandling og menneskerettigheder, der er i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til Dublin-erklæringen,
J. der henviser til, at det er yderst vigtigt, at menneskerettighederne beskyttes fuldt ud i forbindelse med alle aspekter af hiv-bekæmpelsen,
K. der henviser til, at der er et betydeligt behov for grænseoverskridende samarbejde for at bekæmpe epidemien,
L. der henviser til, at det er nødvendigt at indføre effektive offentlige foranstaltninger på sundhedsområdet for at lette en tidlig diagnosticering af hiv,
1. opfordrer Rådet og Kommissionen til at udarbejde en strategi om hiv med henblik på at:
-
fremme tidlig diagnosticering og reducere barrierer i forbindelse med testning
-
sikre tidlig behandling og formidling af fordelene ved tidlig behandling;
2. opfordrer Kommissionen til at sikre nøje overvågning og tilsyn udført af Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, herunder mere præcise skøn (antal tilfælde, karakteristika osv.) vedrørende udiagnosticerede smittede under overholdelse af fortroligheden og beskyttelsen af personoplysninger;
3. opfordrer Kommissionen til at afsætte omfattende politiske, økonomiske og menneskelige ressourcer til støtte for gennemførelsen af en sådan strategi;
4. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre adgang til testning, der fortsat skal være gratis og anonym;
5. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en strategi for bekæmpelse af hiv/aids-risiko med særligt henblik på sårbare grupper og grupper, som notorisk er højrisikogrupper;
6. opfordrer Rådet til at pålægge Kommissionen at udarbejde rådshenstillinger om gennemførelse af evidensbaserede retningslinjer for testning og behandling i de enkelte medlemsstater;
7. opfordrer Rådet til at pålægge Kommissionen at sikre, at fremtidig overvågning af fremskridtene med bekæmpelse af hiv/aids i Europa og i nabolandene også kommer til at omfatte indikatorer, der direkte vedrører og tager stilling til menneskerettighedsspørgsmål i forbindelse med hiv/aids;
8. opfordrer medlemsstaterne til i deres retssystemer at vedtage bestemmelser med henblik på at forbyde forskelsbehandling af personer, der lever med hiv/aids, herunder restriktioner, som påvirker deres bevægelsesfrihed, og til at håndhæve et sådant forbud;
9. opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre flere informations- og uddannelseskampagner om forebyggelse, testning og behandling af hiv/aids;
10. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, FN's generalsekretær, UNAIDS og Verdenssundhedsorganisationen.