Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. juli 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1638/2006 om almindelige bestemmelser om oprettelse af et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument (KOM(2008)0308 - C6-0200/2008 - 2008/0095(COD))

P6_TA(2008)0315 A6-0271/2008

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0308),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 179 og artikel 181 A, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0200/2008),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 43, stk. 1,

-   der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A6-0271/2008),

1.   godkender Kommissionens forslag;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. juli 2008 om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (KOM(2008)0247 - C6-0208/2008 - 2008/0088(CNS))

P6_TA(2008)0316 A6-0270/2008

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2008)0247),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 37, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0208/2008),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 43, stk. 1,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A6-0270/2008),

1.   godkender Kommissionens forslag;

2.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

4.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. juli 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet (andet særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (kodificeret udgave) (KOM(2008)0111 - C6-0127/2008 - 2006/0214(COD))

P6_TA(2008)0317 A6-0290/2008

(Fælles beslutningsprocedure – kodifikation)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens ændrede forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0111),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 137, stk. 2, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0127/2008),

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster(1),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 80 og 51,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0290/2008),

A.   der henviser til, at forslaget ifølge udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer,

1.   godkender Kommissionens forslag som tilpasset efter henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT C 102 af 4.4.1996, s. 2.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. juli 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 79/409/EØF om beskyttelse af vilde fugle, for så vidt angår udøvelsen af de gennemførelsesbestemmelser, der tillægges Kommissionen (KOM(2008)0105 - C6-0088/2008 - 2008/0038(COD))

P6_TA(2008)0318 A6-0259/2008

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0105),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 175, stk. 1, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0088/2008),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0259/2008),

1.   godkender Kommissionens forslag;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. juli 2008 om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (KOM(2007)0677 - C6-0433/2007 - 2007/0238(CNS))

P6_TA(2008)0319 A6-0232/2008

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2007)0677),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 93, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0433/2007),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0232/2008),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændring Ændring 1 Forslag til direktiv – ændringsretsakt Betragtning 2 (2)  Med hensyn til bestemmelserne vedrørende indførsel af naturgas og elektricitet og stedet for beskatning heraf finder den særlige ordning, der blev indført ved Rådets direktiv 2003/92/EF af 7. oktober 2003 om ændring af direktiv 77/388/EØF om reglerne vedrørende leveringssteder for gas og elektricitet, ikke anvendelse på indførsel og levering af naturgas via gasrørledninger, der ikke udgør en del af distributionsnettet, og via transportnettets gasrørledninger, der benyttes til næsten alle de grænseoverskridende transaktioner, der foregår via gasrørledninger. Anvendelsesområdet for den særlige ordning bør udvides til at omfatte indførsel og levering af naturgas gennem alle typer gasrørledninger. (2)  For så vidt angår naturgas og elektricitet, skal merværdiafgiften i henhold til de gældende regler opkræves dér, hvor kunden rent faktisk forbruger naturgassen eller elektriciteten. Disse regler forhindrer enhver konkurrenceforvridning mellem medlemsstater. Med hensyn til bestemmelserne vedrørende indførsel af naturgas og elektricitet og stedet for beskatning heraf finder den særlige ordning, der blev indført ved Rådets direktiv 2003/92/EF af 7. oktober 2003 om ændring af direktiv 77/388/EØF om reglerne vedrørende leveringssteder for gas og elektricitet, ikke anvendelse på indførsel og levering af naturgas via gasrørledninger, der ikke udgør en del af distributionsnettet, og via transportnettets gasrørledninger, der benyttes til næsten alle de grænseoverskridende transaktioner, der foregår via gasrørledninger. Anvendelsesområdet for den særlige ordning er for snævert og svarer ikke til den økonomiske virkelighed og bør derfor udvides til at omfatte indførsel og levering af naturgas gennem alle typer gasrørledninger. En præcisering er også nødvendig for at sikre en konsekvent anvendelse og fortolkning af direktiv 2006/112/EF i hele Fællesskabet i overensstemmelse med definitionerne i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas1, der forklarer, hvad der forstås ved transmission og distribution af gas gennem gasrørledninger. ________________________________________ 1 EUT L 176 af 15.7.2003, s. 57. Ændring 2 Forslag til direktiv – ændringsretsakt Betragtning 3 (3)  Denne særlige ordning gælder på nuværende tidspunkt heller ikke for indførsel og levering af naturgas med gastankskibe, skønt denne gas har samme egenskaber som den, der indføres eller leveres gennem gasrørledninger, og efter forgasning er beregnet til at blive transporteret videre i gasrørledninger. Anvendelsesområdet for den særlige ordning bør udvides til at omfatte indførsel og levering af naturgas med gastankskibe. (3)  Denne særlige ordning gælder på nuværende tidspunkt heller ikke for indførsel og levering af naturgas med gastankskibe, skønt denne gas har samme egenskaber som den, der indføres eller leveres gennem gasrørledninger, og efter forgasning er beregnet til at blive transporteret videre i gasrørledninger. Anvendelsesområdet for den særlige ordning bør udvides til at omfatte indførsel og levering af naturgas med gastankskibe mellem gasrørledninger. Ændring 3 Forslag til direktiv – ændringsretsakt Betragtning 4 (4)  De første grænseoverskridende net til levering af varme eller kulde er allerede blevet taget i brug. De problemer, der knytter sig til levering eller indførsel af varme eller kulde, ligner dem, der knytter sig til levering eller indførsel af naturgas og elektricitet. For så vidt angår naturgas og elektricitet, skal merværdiafgiften i henhold til de nuværende regler opkræves dér, hvor kunden rent faktisk forbruger naturgassen eller elektriciteten. De forhindrer således enhver fordrejning af konkurrencen mellem medlemsstater. Der bør derfor gælde samme ordning for varme og kulde som for naturgas og elektricitet. (4)  De første grænseoverskridende net til levering af varme eller kulde er allerede blevet taget i brug. De problemer, der opstår med hensyn til levering eller indførsel af naturgas og elektricitet, opstår også med hensyn til levering eller indførsel af varme eller kulde. Der bør derfor gælde samme ordning for varme og kulde som for naturgas og elektricitet. Ændring 4 Forslag til direktiv – ændringsretsakt Betragtning 6 (6)  De seneste erfaringer med gennemførelsen af den nugældende procedure, hvor Kommissionen skal afgøre, om en nedsat momssats på naturgas, elektricitet og fjernvarme medfører en risiko for konkurrenceforvridning, har vist, at denne procedure er forældet og overflødig. I henhold til reglerne vedrørende bestemmelse af beskatningsstedet skal merværdiafgiften opkræves dér, hvor naturgassen, elektriciteten, varmen eller kulden faktisk forbruges af kunden. Disse regler forhindrer således enhver fordrejning af konkurrencen mellem medlemsstater. Det er imidlertid fortsat vigtigt, at Kommissionen og de øvrige medlemsstater modtager tilstrækkelige oplysninger, når en medlemsstat indfører en nedsat sats inden for denne meget følsomme sektor. Der er derfor behov for en procedure for forudgående høring af Momsudvalget. (6)  De seneste erfaringer med gennemførelsen af den nugældende procedure i artikel 102 i direktiv 2006/112/EF, hvor Kommissionen skal afgøre, om en nedsat momssats på naturgas, elektricitet og fjernvarme medfører en risiko for konkurrenceforvridning, har vist, at denne procedure er forældet og overflødig. I henhold til reglerne vedrørende bestemmelse af beskatningsstedet skal merværdiafgiften opkræves dér, hvor naturgassen, elektriciteten, varmen eller kulden faktisk forbruges af kunden, hvorved momssatsen bliver neutral. Disse regler forhindrer således enhver konkurrenceforvridning mellem medlemsstater. Det er imidlertid fortsat vigtigt, at Kommissionen og de øvrige medlemsstater modtager tilstrækkelige oplysninger, når en medlemsstat indfører en nedsat sats inden for denne meget følsomme sektor. Der er derfor behov for en procedure for forudgående høring af Momsudvalget. Ændring 5 Forslag til direktiv – ændringsretsakt Betragtning 7 (7)  Fællesforetagender og andre strukturer, der oprettes i henhold til traktatens artikel 171, har til opgave at gennemføre fællesskabspolitikker. For at undgå et beskatningssystem, der er til fordel for den medlemsstat, hvor afgiften skal betales, og til skade for de øvrige medlemsstater og De Europæiske Fællesskaber, er det nødvendigt at indrømme fællesforetagender, som oprettes af Fællesskaberne, har status som juridiske personer og modtager støtte over Fællesskabernes almindelige budget i henhold til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, momsfritagelse på deres indkøb i forudgående led. (7)  Fællesforetagender og andre strukturer, der oprettes i henhold til traktatens artikel 171, har til opgave at gennemføre fællesskabspolitikker. For at undgå et beskatningssystem, der er til fordel for den medlemsstat, hvor afgiften skal betales, og til skade for de øvrige medlemsstater og De Europæiske Fællesskaber, er det nødvendigt at indrømme fællesforetagender, som oprettes af Fællesskaberne, har status som juridiske personer og modtager støtte over Fællesskabernes almindelige budget i henhold til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, momsfritagelse på deres indkøb i forudgående led, forudsat de ikke udfører nogen økonomisk aktivitet som omhandlet i artikel 9, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2006/112/EF. Ændring 6 Forslag til direktiv – ændringsretsakt Betragtning 10 (10)  Denne regel bør anvendes på fast ejendom, der leveres til den afgiftspligtige person, og på vigtige ydelser, der har relation til den leverede ejendom. Disse situationer repræsenterer de vigtigste tilfælde, når det vurderes ud fra ejendommenes værdi og økonomiske levetid og det forhold, at det er almindelig praksis at benytte fast ejendom til såvel erhvervsmæssige som ikke-erhvervsmæssige formål. (10)  Denne regel bør anvendes på fast ejendom, der leveres til den afgiftspligtige person, og på vigtige ydelser, der har relation til den leverede ejendom, og som på grund af deres økonomiske værdi kan sidestilles med erhvervelsen af fast ejendom. Disse situationer repræsenterer de vigtigste tilfælde, når det vurderes ud fra ejendommenes værdi og økonomiske levetid og det forhold, at det er almindelig praksis at benytte fast ejendom til såvel erhvervsmæssige som ikke-erhvervsmæssige formål. Til gengæld bør mindre reparationer eller forbedringer, som er af begrænset økonomisk betydning, ikke omfattes af dette direktivs anvendelsesområde. Ændring 7 Forslag til direktiv – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 3 a (nyt) Direktiv 2006/112/EF Afsnit V – kapitel 1 – afdeling 4 – overskrift 3a)  Overskriften til afsnit V, kapitel 1, afdeling 4, affattes således: "Levering af varer gennem transmissions- eller distributionsnet" Ændring 8 Forslag til direktiv – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 4 Direktiv 2006/112/EF Artikel 38 – stk. 1 1.  I tilfælde, hvor der leveres naturgas gennem gasrørledninger eller med gastankskibe, eller hvor der leveres elektricitet eller varme eller kulde gennem varme- eller kuldenet til en afgiftspligtig videreforhandler, anses leveringsstedet for at være det sted, hvor den afgiftspligtige videreforhandler har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted, for hvilket varerne leveres, eller i mangel af et sådant hjemsted eller et sådant forretningssted det sted, hvor han har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted. 1.  I tilfælde, hvor der leveres naturgas gennem gasrørledninger eller med gastankskibe mellem gasrørledninger, eller hvor der leveres elektricitet eller varme eller kulde gennem varme- eller kuldenet til en afgiftspligtig videreforhandler, anses leveringsstedet for at være det sted, hvor den afgiftspligtige videreforhandler har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted, for hvilket varerne leveres, eller i mangel af et sådant hjemsted eller et sådant forretningssted det sted, hvor han har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted. Ændring 9 Forslag til direktiv – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 4 Direktiv 2006/112/EF Artikel 39 – stk. 1 I tilfælde, hvor der leveres naturgas gennem gasrørledninger eller med gastankskibe, eller hvor der leveres elektricitet eller varme eller kulde, og hvor en sådan levering ikke er omfattet af artikel 38, anses leveringsstedet for at være det sted, hvor kunden rent faktisk anvender og forbruger varen. I tilfælde, hvor der leveres naturgas gennem gasrørledninger eller med gastankskibe mellem gasrørledninger, eller hvor der leveres elektricitet eller varme eller kulde, og hvor en sådan levering ikke er omfattet af artikel 38, anses leveringsstedet for at være det sted, hvor kunden rent faktisk anvender og forbruger varen. Ændring 10 Forslag til direktiv – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 11 Direktiv 2006/112/EF Artikel 168 a – stk. 1 Ved erhvervelse, opførelse, renovering eller væsentlig ombygning af fast ejendom er den oprindelige udøvelse af den fradragsret, der opstår på det tidspunkt, hvor afgiften forfalder til betaling, begrænset til den del, der modsvarer ejendommens reelle brug til transaktioner, der giver anledning til en fradragsret. Ved erhvervelse, opførelse, renovering eller væsentlig ombygning af fast ejendom er den oprindelige udøvelse af den fradragsret, der opstår på det tidspunkt, hvor afgiften forfalder til betaling, begrænset til den del, der modsvarer ejendommens reelle brug til transaktioner, der giver anledning til en fradragsret. Mindre reparationer eller forbedringer er ikke omfattet af denne bestemmelse.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. juli 2008 om forslag til Rådets afgørelse om godkendelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af protokollen om strategisk miljøvurdering til FN/ECE Espoo-konventionen af 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne (KOM(2008)0132 - C6-0161/2008 - 2008/0052(CNS))

P6_TA(2008)0320 A6-0221/2008

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2008)0132),

-   der henviser til protokollen strategisk miljøvurdering til FN/ECE Espoo-konventionen af 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 175, stk. 1, og artikel 300, stk. 2, første afsnit,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0161/2008),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 83, stk. 7,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0221/2008),

1.   godkender indgåelsen af protokollen;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. juli 2008 om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (KOM(2006)0752 - C6-0089/2008 - 2006/0251(CNS))

P6_TA(2008)0321 A6-0246/2008

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2006)0752 ),

-   der henviser til protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 62, artikel 63, første afsnit, nr. 3, litra a) og b), artikel 66 og 95 og artikel 300, stk. 2, første afsnit,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0089/2008),

-   der henviser til Retsudvalgets udtalelse om det foreslåede retsgrundlag,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51, artikel 83, stk. 7, og artikel 35,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0246/2008),

1.   godkender forslaget til Rådets afgørelse som ændret og godkender indgåelsen af protokollen;

2.   forbeholder sig ret til at forsvare sine beføjelser i henhold til traktaten;

3.   pålægger sin formand at sende dennes beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt regeringen og parlamentet i Fyrstendømmet Liechtenstein.

Kommissionens forslag   Ændring Ændring 1 Forslag til Rådets afgørelse Henvisning 1 under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 62, artikel 63, stk. 3, litra a) og b), og artikel 66 og 95 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 62, artikel 63, stk. 3, litra a) og b), og artikel 66 og 95 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, og artikel 300, stk. 3, andet afsnit, Ændring 2 Forslag til Rådets afgørelse Henvisning 3 under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, under henvisning til samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet,

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. juli 2008 om forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse af en protokol mellem Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz (KOM(2006)0754 - C6-0090/2008 - 2006/0252(CNS))

P6_TA(2008)0322 A6-0247/2008

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2006)0754),

-   der henviser til protokollen mellem Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 63, første afsnit, nr. 1, litra a), og artikel 300, stk. 2, første afsnit,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0090/2008),

-   der henviser til Retsudvalgets udtalelse om det foreslåede retsgrundlag,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51, artikel 83, stk. 7, og artikel 35,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0247/2008),

1.   godkender forslaget til Rådets afgørelse som ændret og godkender indgåelsen af protokollen;

2.   forbeholder sig ret til at forsvare sine beføjelser i henhold til traktaten;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og regeringen og parlamentet i Fyrstendømmet Liechtenstein.

Kommissionens forslag   Ændring Ændring 1 Forslag til Rådets afgørelse Henvisning 1 under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 63, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, og artikel 300, stk. 3, første afsnit, under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 63, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, og artikel 300, stk. 3, andet afsnit, Ændring 2 Forslag til Rådets afgørelse Henvisning 3 under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og under henvisning til samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet, og

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. juli 2008 om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol mellem Det Europæiske Fællesskab, Schweiz og Liechtenstein til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylsansøgning indgivet i en medlemsstat, Schweiz eller Liechtenstein (KOM(2006)0753 - C6-0091/2008 - 2006/0257(CNS))

P6_TA(2008)0323 A6-0261/2008

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2006)0753),

-   der henviser til protokollen mellem Det Europæiske Fællesskab, Schweiz og Liechtenstein til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylsansøgning indgivet i en medlemsstat, Schweiz eller Liechtenstein,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 63, første afsnit, nr. 1, litra a), og artikel 300, stk. 2, første afsnit,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0091/2008),

-   der henviser til Retsudvalgets udtalelse om det foreslåede retsgrundlag,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51, artikel 83, stk. 7, og artikel 35,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0261/2008),

1.   godkender forslaget til Rådets afgørelse som ændret og godkender indgåelsen af protokollen;

2.   forbeholder sig ret til at forsvare sine beføjelser i henhold til traktaten;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes, Det Schweiziske Forbunds og Fyrstendømmet Liechtensteins regeringer og parlamenter.

Kommissionens forslag   Ændring Ændring 1 Forslag til Rådets afgørelse Henvisning 1 under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 63, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, og artikel 300, stk. 3, første afsnit, under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 63, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, og artikel 300, stk. 3, andet afsnit, Ændring 2 Forslag til Rådets afgørelse Henvisning 3 under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og under henvisning til samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet, og

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. juli 2008 om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1683/95 om ensartet udformning af visa for så vidt angår visumnummerering (KOM(2008)0188 - C6-0187/2008 - 2008/0074(CNS))

P6_TA(2008)0324 A6-0268/2008

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag (KOM(2008)0188),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 62, stk. 2), litra b), nr. iii),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 67, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0187/2008),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0268/2008),

1.   godkender Kommissionens forslag;

2.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

4.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. juli 2008 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale om forlængelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Indiens regering (16681/2007 - KOM(2007)0576 - C6-0073/2008 - 2007/0207(CNS))

P6_TA(2008)0325 A6-0254/2008

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2007)0576),

-   der henviser til udkastet til Rådets afgørelse (16681/2007),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 170, stk. 2, og artikel 300, stk. 2, første afsnit,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0073/2008),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 83, stk. 7,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0254/2008),

1.   godkender udkastet til Rådets afgørelse som ændret og godkender indgåelsen af aftalen;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Indiens regering.

Rådets tekst   Ændring Ændring 1 Udkast til afgørelse Betragtning 3 a (ny) (3a)  Aftalen er et centralt element for at søge at opnå målene for det strategiske partnerskab mellem EU og Indien fra 2004 og for at opnå bredere politiske mål. Ændring 2 Udkast til afgørelse Betragtning 3 b (ny) (3b)  Ansvaret for effektivt at koordinere og lette samarbejdsaktiviteterne i henhold til aftalen ligger hos styrelsesudvalget for VT-samarbejde mellem Fællesskabet og Indien. Det er ønskeligt, at udvalget mødes årligt for at vurdere arbejdsprogrammet, og at dets forretningsorden bygger på principperne for gennemsigtighed og ansvarlighed. Ændring 3 Udkast til afgørelse Betragtning 3 c (ny) (3c)  Det bør prioriteres højt at opnå sammenlignelige informationer og et forbedret datagrundlag på basis af den fælles forskningsaktivitet, der gennemføres under aftalen. Ændring 4 Udkast til afgørelse Betragtning 3 d (ny) (3d)  Ved gennemførelsen af aftalen bør begge parter søge at øge Fællesskabets og Indiens deltagelse i hinandens forskningsprogrammer, øge antallet af forskerudvekslinger mellem Fællesskabet og Indien og fremme forskernes mobilitet generelt. Ændring 5 Udkast til afgørelse Betragtning 3 e (ny) (3e)  Ved gennemførelsen af aftalen bør energi- og miljøpolitikken samt den nødvendige udvikling af innovativ energiteknologi også prioriteres højt. Det er i begge parters interesse, at der gennemføres fælles anstrengelser og initiativer, eksempelvis omkring udvikling af økonomiske teknologier til kulstofopsamling og –lagring og vedvarende teknologier. Ændring 6 Udkast til afgørelse Betragtning 3 f (ny) (3f)  I forbindelse med gennemførelsen af aftalen bør der lægges særlig vægt på gensidighedsprincippet. Ændring 7 Udkast til afgørelse Betragtning 3 g (ny) (3g)  Det er ønskeligt, at der gennemføres en midtvejsevaluering af aftalens gennemførelse.

Europa-Parlamentets afgørelse af 8. juli 2008 om anmodning om ophævelse af Witold Tomczaks immunitet (2008/2078(IMM))

P6_TA(2008)0326 A6-0277/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til anmodning af 14. december 2007 fra Warszawas vicestatsadvokat om ophævelse af Witold Tomczaks immunitet, i forbindelse med en straffesag ved distriktsanklagemyndigheden i Warszawa (Warszawa Śródmieście Północ), Polen, som blev fremsendt af Polens øverste offentlige anklager den 31. januar 2008, og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 10. marts 2008,

-   der den 28. maj 2008 har hørt Witold Tomczak, jf. forretningsordenens artikel 7, stk. 3,

-   der henviser til artikel 9 og 10 i protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

-   der henviser til De Europæiske Fællesskabers Domstols domme af 12. maj 1964 og 10. juli 1986(1),

-   der henviser til artikel 105 i den polske forfatning,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 6, stk. 2, og artikel 7,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0277/2008),

A.   der henviser til, at Witold Tomczak blev valgt til Sejm (det polske parlaments underhus) den 21. september 1997 og den 23. september 2001; der henviser til, at han efter undertegnelsen af tiltrædelsestraktaten den 16. april 2003 blev observatør i Europa-Parlamentet; der henviser til, at han var medlem af Europa-Parlamentet fra 1. maj 2004 til 19. juli 2004; der henviser til, at han blev valgt til Europa-Parlamentet den 13. juni 2004, og at hans mandat i det polske parlament ophørte den 16. juni 2004,

B.   der henviser til, at Witold Tomczak er sigtet for den 21. december 2000 i Zachęta-galleriet i Warszawa at have forårsaget skader til en værdi af 39.669 zloty (ca. 11.500 EUR) på en skulptur kaldet "Den Niende Time", som forestiller pave Johannes Paul II, der bliver knust af en sten, hvilket er en overtrædelse af artikel 288, stk. 1, i den polske straffelov(2),

C.   der henviser til, at anklagemyndigheden i Warszawa har samlet beviser mod Witold Tomczak, men at denne har nægtet at besvare spørgsmål vedrørende hændelsen i Zachęta-galleriet,

D.   der henviser til, at Witold Tomczak påstår, at han med sin aktion mod skulpturen søgte at forsvare sine egne og andre menneskers religiøse følelser og pavens værdighed; der henviser til, at han anfægter skadesummens størrelse og under alle omstændigheder mener, at hans opførsel havde til formål at beskytte en højere værdi, nemlig pavens ære i polske katolikkers øjne,

E.   der henviser til, at Witold Tomczak på grundlag af de indhentede oplysninger ikke er beskyttet af parlamentarisk immunitet med hensyn til nogen af de sigtelser, som Parlamentets formand er blevet gjort opmærksom på,

1.   vedtager at ophæve Witold Tomczaks immunitet;

2.   pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til den relevante myndighed i Republikken Polen.

(1) Sag 101/63, Wagner mod Fohrmann og Krier, Sml. 1954-1964, s. 483, og sag 149/85, Wybot mod Faure m.fl., Sml. 1986, s. 2391. (2) Bestemmelserne i denne artikel er som følger: Personer, der ødelægger, beskadiger eller gør ubrugelig en anden persons ejendom idømmes fængsel i en periode på mellem tre måneder og fem år (den polske original: Kto cudzą rzecz niszczy, uszkadza lub czyni niezdatną do użytku, podlega karze pozbawienia wolności od 3 miesięcy do lat 5).

Europa-Parlamentets beslutning af 8. juli 2008 om beskyttelse af Europa-Parlamentets prærogativer ved nationale domstole (2007/2205(INI))

P6_TA(2008)0327 A6-0222/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A6-0222/2008),

A.   der henviser til, at Europa-Parlamentet ikke har status som juridisk person, og derfor ofte hindres i at beskytte sine prærogativer ved nationale domstole, når der opstår problemer som følge af dets særlige status,

B.   der henviser til, at Parlamentet respekterer Kommissionens initiativret, men fastholder sin egen ret til at anmode Kommissionen om at fremsætte lovforslag, jf. EF-traktatens artikel 192,

C.   der henviser til, at Parlamentet i forbindelse hermed råder over en række retsmidler, der er fastlagt i traktaten, som sikrer det beskyttelse af ovennævnte prærogativer over for andre fællesskabsinstitutioner, som f.eks. passivitetssøgsmål (EF-traktatens artikel 232) og klager med henblik på annullering af fællesskabsakter (EF-traktatens artikel 230),

D.   der henviser til, at EF-Domstolens retspraksis fastslår, at medlemsstaterne er ansvarlige, dersom de ikke opfylder deres forpligtelser i henhold til traktaterne, uanset hvilken statslig myndigheds handling eller manglende handling har forårsaget denne manglende opfyldelse, selv i tilfælde af en forfatningsmæssig uafhængig institution(1),

E.   der henviser til, at Parlamentet råder over tilsvarende direkte instrumenter til at forsvare sine prærogativer ved de nationale domstole, især ikke i tilfælde af tilsidesættelse af disse prærogativer ved en dom afsagt af en national domstol, idet Parlamentet hverken kan deltage i de nationale retsprocesser eller henvende sig direkte til EF-Domstolen for at forsvare sine afgørelser,

F.   der henviser til, at Europa-Parlamentet ikke en gang som en sidste udvej kan indlede traktatbrudsprocedure (jf. EF-traktatens artikel 226) mod en medlemsstat, da denne beføjelse udelukkende er forbeholdt Kommissionen,

G.   der henviser til, at manglen på egnede instrumenter til at forsvare dets egne afgørelser kan virke hindrende på Parlamentets effektivitet som politisk organ og lovgivningsorgan,

H.   der henviser til, at principperne om loyalt samarbejde mellem EU-institutionerne og god forvaltningsskik kræver, at fællesskabsorganernes virksomhed opfylder visse krav om gennemsigtighed, således at grundene til vedtagelse eller forkastelse af en bestemt foranstaltning tydeligt fremgår,

I.   der henviser til, at det for at løse ovennævnte problemer ville være nyttigt at styrke midlerne til at beskytte Parlamentets prærogativer, ikke ved en ændring af EF-traktaten, men ved at forsøge på grundlag af de nationale parlamenters erfaringer at finde frem til retsmidler, der opfylder Parlamentets særlige behov,

J.   der henviser til, at resultaterne af den undersøgelse, der blev foretaget med henblik herpå og baseret på et bredt udvalg af medlemsstater klart viser, at størstedelen af de nationale retssystemer giver deres parlamenter retsmidler til ikke blot at forsvare parlamentets samlede interesser, men også det enkelte medlems interesser,

K.   der henviser til, at medlemsstaterne er underkastet princippet om et oprigtigt og loyalt samarbejde i henhold til EF-traktatens artikel 10, og at samme medlemsstater i henhold til Domstolens retspraksis er forpligtet til at fastlægge et system af retsmidler og procedurer med henblik på at sikre overholdelsen af retten til en effektiv retsbeskyttelse(2),

L.   der henviser til, at det ville være hensigtsmæssigt at give Europa-Parlamentet om ikke identiske så i det mindste tilsvarende retsmidler til beskyttelse af dets prærogativer over for retsmyndighederne, enten når disse repræsenteres af Domstolen eller de nationale domstole, analogt med de beskyttelsesmidler, der er fastlagt i de nationale retssystemer til fordel for deres egne parlamenter,

1.   opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til Parlamentets anmodninger om at indlede traktatbrudsprocedure mod en medlemsstat for overtrædelse af Parlamentets prærogativer og anmoder om, at den ansvarlige kommissær fremkommer med en detaljeret begrundelse i tilfælde af, at kommissærkollegiet ikke griber ind;

2.   foreslår at ændre EF-Domstolens statut, således at den giver Parlamentet ret til at indgive egne kommentarer til EF-Domstolen i alle de sager, der direkte eller indirekte berører dets prærogativer, for at Parlamentets inddragelse, når det ikke formelt er part i proceduren, ikke overlades til EF-Domstolens skøn, som det for øjeblikket er fastlagt i statuttens artikel 24, stk. 2;

3.   foreslår, at der foretages en dybdegående undersøgelse af spørgsmålet om, hvorvidt det i EF-traktatens artikel 300, stk. 6, fastlagte juridiske mekanisme kan finde anvendelse på de tilfælde, hvor Europa-Parlamentets prærogativer er alvorligt truede, hvorved Parlamentet ville have mulighed for at anmode Domstolen om at udtale sig om en bestemt national retsakts overensstemmelse med den primære fællesskabsret, uden at dette foregriber Kommissionens enebeføjelse til at indlede en traktatbrudsprocedure mod den medlemsstat, som eventuelt har begået en lovovertrædelse;

4.   anmoder det kompetente udvalg om at udarbejde et ændringsforslag til Parlamentets forretningsordens artikel 121, således at den omfatter alle retsprocedurer ved alle domstole og fastlægger en forenklet procedure, der bruges, når der anlægges sag ved en domstol med hastebehandling;

5.   anser det for hensigtsmæssigt at fremme en samarbejdspolitik mellem Parlamentet og de nationale domstole i stil med det, som allerede har givet gode resultater i en række medlemsstater, idet der er blevet udviklet proceduremæssige fremgangsmåder, som gør det muligt for Parlamentet at deltage i de retssager, som anlægges ved de nationale domstole, og som vedrører Parlamentets prærogativer;

6.   opfordrer Kommissionen til at foreslå passende lovgivningsforanstaltninger for at sikre fuld gennemførelse af Parlamentets prærogativer, når det gælder retsbeskyttelse;

7.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Sag 8/70, Kommissionen mod Italien (Sml. 1970, s. 961). (2) Sag C-50/00P, Unión de Pequeños Agricultores mod Rådet (Samling 2002, s. I-6677)

Europa-Parlamentets afgørelse af 8. juli 2008 om ændring af Europa-Parlamentets forretningsorden med hensyn til godkendelse af Kommissionen (2007/2128(REG))

P6_TA(2008)0328 A6-0198/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til formandens skrivelse af 14. december 2006,

-   der henviser til sin beslutning af 1. december 2005 om proceduren for Europa-Parlamentets godkendelse af Kommissionen(1),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 201 og 202,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A6-0198/2008),

1.   vedtager at optage nedenstående ændringer i forretningsordenen;

2.   gør opmærksom på, at disse ændringer træder i kraft den første dag i den næste mødeperiode;

3.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.

Nuværende ordlyd   Ændring Ændring 1 Europa-Parlamentets forretningsorden Artikel 99 - stk. 2 2.  Udvalget opfordrer det indstillede medlem til at afgive en redegørelse og besvare spørgsmål. 2.  Det eller de relevante udvalg opfordrer det udpegede medlem af Kommissionen til at afgive en redegørelse og besvare spørgsmål. Høringerne tilrettelægges på en sådan måde, at de udpegede medlemmer af Kommissionen får mulighed for at fremlægge alle relevante oplysninger for Parlamentet. Der er fastsat bestemmelser om tilrettelæggelsen af høringerne i et bilag til forretningsordenen1. 1 Se bilag XVIb. Ændring 2 Europa-Parlamentets forretningsorden Artikel 99 – stk. 6 6.  Sker der ændringer i fordelingen af Kommissionens porteføljer under mandatet, opfordres de pågældende medlemmer af Kommissionen til at møde for det udvalg, der er kompetent med hensyn til det pågældende ansvarsområde. 6.  I tilfælde af en væsentlig ændring i fordelingen af Kommissionens porteføljer under mandatet, besættelse af en ledig post eller udnævnelse af et nyt medlem af Kommissionen efter en ny medlemsstats tiltrædelse, opfordres de pågældende medlemmer af Kommissionen til at møde for de udvalg, der er kompetente med hensyn til det pågældende ansvarsområde i overensstemmelse med stk. 2. Ændring 3 Europa-Parlamentets forretningsorden Bilag XVI b (nyt) BILAG XVIb Procedure for godkendelse af Kommissionen 1.  Følgende principper, kriterier og retningslinjer finder anvendelse, når den samlede Kommission som kollegium underkastes Parlamentets godkendelse ved afstemning: a)  Vurderingskriterier Parlamentet vurderer de udpegede kommissionsmedlemmer på grundlag af deres almindelige duelighed, europæiske engagement og personlige uafhængighed. Det vurderer kandidaternes viden om deres forventede ansvarsområde samt deres kommunikationsevner. Parlamentet lægger særlig vægt på at opnå ligevægt mellem kønnene. Parlamentet kan udtale sig om den valgte formands fordeling af ansvarsområder. Parlamentet kan indhente de oplysninger, der er relevante for at tage stilling til de udpegede medlemmers egnethed. De forventes at fremlægge oplysninger om alle deres økonomiske interesser. b)  Høringer Hvert enkelt udpeget kommissionsmedlem indbydes til at give møde for det eller de kompetente udvalg til en enkelt høring. Disse høringer er offentlige. Høringerne tilrettelægges af Formandskonferencen og Udvalgsformandskonferencen i fællesskab. Der vil blive truffet de nødvendige foranstaltninger for at samle de kompetente udvalg i tilfælde, hvor ansvarsområderne er blandede. Der er tre muligheder: i) hvis det udpegede kommissionsmedlems ansvarsområde kun vedrører et enkelt parlamentsudvalgs sagsområde, høres den pågældende kun af dette udvalg ii) hvis det udpegede kommissionsmedlems ansvarsområde vedrører mere end et udvalgs sagsområde i stort set samme omfang, høres den pågældende af disse udvalg i fællesskab iii) hvis det udpegede kommissionsmedlems ansvarsområde overvejende vedrører ét udvalgs sagsområde og kun i begrænset omfang mindst et andet udvalgs sagsområde, høres den pågældende af det udvalg, der hovedsagelig er kompetent, og dette udvalg indbyder det andet eller de andre udvalg til at deltage i høringen. Den valgte formand for Kommissionen høres fuldt ud om disse tiltag. Udvalgene fremsender skriftlige spørgsmål til de udpegede kommissionsmedlemmer i god tid før høringerne. Antallet af selvstændige skriftlige spørgsmål begrænses til fem pr. kompetent udvalg. Høringerne finder sted under betingelser, der giver de udpegede kommissionsmedlemmer lige og rimelige muligheder for at præsentere sig selv og deres synspunkter. De udpegede kommissionsmedlemmer opfordres til at indlede høringen med en mundtlig redegørelse på højst 20 minutter. Formålet med høringerne er at etablere en pluralistisk politisk dialog mellem de udpegede kommissionsmedlemmer og medlemmerne. Inden høringen afsluttes, får det udpegede kommissionsmedlem mulighed for at afgive en kort afsluttende erklæring. c)  Evaluering En indekseret videooptagelse af høringerne gøres tilgængelig for offentligheden inden for 24 timer. Udvalgene mødes straks efter høringen for at evaluere de enkelte udpegede kommissionsmedlemmer. Disse møder afholdes for lukkede døre. Udvalgene anmodes om at tage stilling til, om det udpegede kommissionsmedlem efter deres opfattelse er kvalificeret både til at optræde som medlem af kommissærkollegiet og til at udføre de særlige opgaver, som den pågældende er blevet tildelt. Hvis udvalget ikke er i stand til at nå til enighed om begge disse punkter, sætter udvalgets formand som sidste udvej de to afgørelser til hemmelig afstemning. Udvalgenes evalueringsudtalelser offentliggøres og fremlægges på et fælles møde mellem Formandskonferencen og Udvalgsformandskonferencen, der holdes for lukkede døre. Efter en drøftelse erklærer Formandskonferencen og Udvalgsformandskonferencen høringerne for afsluttet, medmindre de beslutter sig for at søge yderligere oplysninger. Den valgte formand for Kommissionen præsenterer sit kollegium af udpegede kommissionsmedlemmer og forelægger Kommissionens program på et møde i Parlamentet, hvortil alle medlemmer af Rådet er indbudt. Præsentationen efterfølges af en forhandling. Som afslutning på forhandlingen kan en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer fremsætte et beslutningsforslag. Artikel 103, stk. 3, 4 og 5 finder anvendelse. Efter afstemningen om beslutningsforslaget stemmer Parlamentet om, hvorvidt det kan godkende udnævnelsen af den valgte formand og de udpegede kommissionsmedlemmer. Parlamentet træffer afgørelse med et flertal af de afgivne stemmer ved navneopråb. Det kan udsætte afstemningen til næste møde. 2.  Der træffes følgende foranstaltninger i tilfælde af ændringer i kommissærkollegiets sammensætning eller væsentlige ændringer i fordelingen af Kommissionens porteføljer under mandatperioden: a)  Når en ledig post skal besættes som følge af frivillig fratræden, afskedigelse eller dødsfald, indbyder Parlamentet ufortøvet det udpegede kommissionsmedlem til at deltage i en høring under samme betingelser som fastsat i stk. 1. b)  Når en ny medlemsstat tiltræder, indbyder Parlamentet det udpegede kommissionsmedlem til at deltage i en høring under samme betingelser som fastsat i stk. 1. c)  Når der sker en væsentlig ændring i fordelingen af porteføljer, indbydes de berørte kommissionsmedlemmer til at give møde for de relevante udvalg, før de overtager deres nye ansvarsområder. Uanset proceduren i punkt 1, litra c), tredje afsnit, foretages der hemmelig afstemning, når afstemningen på plenarmødet vedrører udnævnelsen af et enkelt kommissionsmedlem.

(1) EUT C 285 E af 22.11.2006, s. 137.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. juli 2008 om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer (16673/2/2007 - C6-0138/2008 - 2006/0143(COD))

P6_TA(2008)0329 A6-0179/2008

(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Rådets fælles holdning (16673/2/2007 – C6-0138/2008)(1),

-   der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0423),

-   der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2007)0672),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 62,

-   der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0179/2008),

1.   godkender den fælles holdning som ændret;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 8. juli 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2008 om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved andenbehandlingen til den endelige retsakt, forordning (EF) nr. 1331/2008).

(1) EUT C 111 E af 6.5.2008, s. 1. (2) Vedtagne tekster af 10.7.2007, P6_TA(2007)0320NRT.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. juli 2008 om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevaretilsætningsstoffer (16675/2/2007 - C6-0141/2008 - 2006/0145(COD))

P6_TA(2008)0330 A6-0180/2008

(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Rådets fælles holdning (16675/2/2007 – C6-0141/2008)(1),

-   der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0428),

-   der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2007)0673),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 62,

-   der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0180/2008),

1.   godkender den fælles holdning som ændret;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 8. juli 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2008 om fødevaretilsætningsstoffer

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved andenbehandlingen til den endelige retsakt, forordning (EF) nr. 1333/2008).

(1) EUT C 111 E af 6.5.2008, s. 10. (2) Vedtagne tekster af 10.7.2007, P6_TA(2007)0321.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. juli 2008 om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i fødevarer og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89 og forordning (EØF) nr. 1601/91, forordning (EF) nr. 2232/96 og direktiv 2000/13/EF (16677/3/2007 - C6-0139/2008 - 2006/0147(COD))

P6_TA(2008)0331 A6-0177/2008

(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Rådets fælles holdning (16677/3/2007 - C6-0139/2008)(1),

-   der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0427),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 62,

-   der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0177/2008),

1.   godkender den fælles holdning som ændret;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 8. juli 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2008 om aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91, forordning (EF) nr. 2232/96, forordning (EF) nr. 110/2008 og direktiv 2000/13/EF

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved andenbehandlingen til den endelige retsakt, forordning (EF) nr. 1334/2008).

(1) EUT C 111 E af 6.5.2008, s. 46. (2) Vedtagne tekster af 10.7.2007, P6_TA(2007)0323.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. juli 2008 om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareenzymer og om ændring af Rådets direktiv 83/417/EØF, Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999, direktiv 2000/13/EF, Rådets direktiv 2001/112/EF og forordning (EF) nr. 258/97 (16676/1/2007 - C6-0140/2008 - 2006/0144(COD))

P6_TA(2008)0332 A6-0176/2008

(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Rådets fælles holdning (16676/1/2007 - C6-0140/2008)(1),

-   der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0425),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 62,

-   der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0176/2008),

1.   godkender den fælles holdning som ændret;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 8. juli 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2008 om fødevareenzymer og om ændring af Rådets direktiv 83/417/EØF, Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999, direktiv 2000/13/EF, Rådets direktiv 2001/112/EF og forordning (EF) nr. 258/97

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved andenbehandlingen til den endelige retsakt, forordning (EF) nr. 1332/2008).

(1) EUT C 111 E af 6.5.2008, s. 32. (2) Vedtagne tekster af 10.7.2007, P6_TA(2007)0322.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. juli 2008 om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på inddragelse af luftfarten i ordningen for handel med drivhusgasemissionskvoter i Fællesskabet (5058/3/2008 - C6-0177/2008 - 2006/0304(COD))

P6_TA(2008)0333 A6-0220/2008

(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Rådets fælles holdning (5058/3/2008 - C6-0177/2008)(1),

-   der henviser til sin holdning ved førstebehandlingen(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0818),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 62,

-   der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0220/2008),

1.   godkender den fælles holdning som ændret;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 8. juli 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/.../EF om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på inddragelse af luftfartsaktiviteter i ordningen for handel med drivhusgasemissionskvoter i Fællesskabet

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved andenbehandlingen til den endelige retsakt, direktiv 2008/101/EF).

(1) EUT C 122 E af 20.5.2008, s. 19. (2) Vedtagne tekster af 13.11.2007, P6_TA(2007)0505.

Europa-Parlamentets afgørelse af 8. juli 2008 om ændring af Europa-Parlamentets forretningsorden efter forslag fra Arbejdsgruppen om Reform af Parlamentet vedrørende arbejdet i plenarforsamlingen og initiativbetænkninger (2007/2272(REG))

P6_TA(2008)0334 A6-0197/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Formandskonferencens afgørelser af 25. oktober og 12. december 2007,

-   der henviser til formandens skrivelser af 15. november 2007 og 31. januar 2008,

-   der henviser til den første interimsrapport fra Arbejdsgruppen om Reform af Parlamentet vedrørende plenarforsamlingen og arbejdsplanen, der blev forelagt Formandskonferencen den 6. september 2007, og til rapportens konklusioner om initiativbetænkninger,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 199,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 201 og 202,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A6-0197/2008),

1.   vedtager at optage nedenstående ændringer i forretningsordenen;

2.   gør opmærksom på, at disse ændringer træder i kraft den første dag i den næste mødeperiode, med undtagelse af punkt 2 og 3 i det nye bilag IIa, som træder i kraft den første dag i den valgperiode, der begynder i juli 2009; gør opmærksom på, at forretningsordenens artikel 45, stk. 1a, ligeledes finder anvendelse på betænkninger, som der er givet tilladelse til at udarbejde, inden denne bestemmelse er trådt i kraft;

3.   vedtager, at ændring 5 om forretningsordenens artikel 39, stk. 2, i beslutning af 13. november 2007 om ændring af forretningsordenen i lyset af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer(1) træder i kraft den første dag i den næste mødeperiode;

4.   vedtager, jf. forretningsordenens artikel 204, litra c), at offentliggøre Formandskonferencens afgørelse om regler og praksis i forbindelse med initiativbetænkninger, som ændret ved afgørelser af 12. december 2007 og 14. februar 2008, som et bilag til forretningsordenen; pålægger generalsekretæren at ajourføre dette bilag i overensstemmelse med Formandskonferencens fremtidige afgørelser om dette spørgsmål;

5.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.

Nuværende ordlyd   Ændring Ændring 1 Europa-Parlamentets forretningsorden Artikel 38 a (ny) Artikel 38a Parlamentets initiativret i henhold til traktaterne 1.  I de tilfælde, hvor traktaten giver Parlamentet initiativret, kan det kompetente udvalg vedtage at udarbejde en initiativbetænkning. 2.  Betænkningen skal indeholde: a) et forslag til beslutning b) eventuelt et udkast til afgørelse eller et udkast til forslag c) en begrundelse, der eventuelt indeholder en finansieringsoversigt. 3.  Når Parlamentets vedtagelse af en retsakt kræver Rådets godkendelse eller samtykke og Kommissionens udtalelse eller samtykke, kan Parlamentet efter afstemningen om forslaget til retsakt og efter forslag fra ordføreren vedtage at udsætte afstemningen om forslaget til beslutning, indtil Rådet eller Kommissionen har tilkendegivet deres holdning. Ændring 2 Europa-Parlamentets forretningsorden Artikel 45 – stk. 1 a (nyt) 1a.  Forslag til beslutninger, der er indeholdt i initiativbetænkninger, behandles af Parlamentet efter proceduren i artikel 131a med kortfattet forelæggelse. Der kan ikke behandles ændringsforslag til sådanne forslag til beslutninger på plenarmødet, medmindre de er indgivet af ordføreren for at tage hensyn til nye oplysninger, men der kan indgives alternative beslutningsforslag, jf. artikel 151, stk. 4. Dette stykke finder ikke anvendelse, når betænkningens emne giver anledning til en prioriteret forhandling på plenarmødet, når betænkningen er udarbejdet i medfør af en i artikel 38a eller 39 omhandlet initiativret, eller når betænkningen kan betragtes som en strategisk betænkning ifølge de kriterier, som Formandskonferencen har opstillet1. ______________________________________ 1Jf. den relevante afgørelse fra Formandskonferencen, der er gengivet i forretningsordenens bilag [...]. Ændring 3 Europa-Parlamentets forretningsorden Artikel 45 – stk. 2 – afsnit 1 2.  Bestemmelserne i denne artikel finder tilsvarende anvendelse i de tilfælde, hvor traktaterne giver Parlamentet initiativret. 2.  Falder betænkningens emne ind under den i artikel 38a omhandlede initiativret, kan et afslag kun begrundes med, at de i traktaterne fastsatte betingelser ikke er opfyldt. Ændring 4 Europa-Parlamentets forretningsorden Artikel 45 – stk. 2 – afsnit 2 Formandskonferencen træffer i sådanne tilfælde afgørelse inden to måneder. 2a.  Formandskonferencen træffer i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 38a og 39, afgørelse inden to måneder. Ændring 5 Europa-Parlamentets forretningsorden Artikel 110 – stk. 1 1.  Ethvert medlem kan stille forespørgsler til Rådet eller Kommissionen med anmodning om skriftlig besvarelse. Forespørgeren er alene ansvarlig for forespørgslens indhold. 1.  Ethvert medlem kan stille forespørgsler til Rådet eller Kommissionen med anmodning om skriftlig besvarelse i overensstemmelse med de i et bilag til denne forretningsorden fastsatte retningslinjer1. Forespørgeren er alene ansvarlig for forespørgslens indhold. _________________________ 1 Se bilag IIa. Ændring 6 Europa-Parlamentets forretningsorden Artikel 110 – stk. 2 2.  Forespørgslerne indgives skriftligt til formanden, som meddeler dem til den pågældende institution. 2.  Forespørgslerne indgives skriftligt til formanden, som meddeler dem til den pågældende institution. I tvivlstilfælde tager formanden stilling til, om en forespørgsel kan behandles. Forespørgeren får meddelelse om formandens afgørelse. Ændring 7 Europa-Parlamentets forretningsorden Artikel 111 - stk. 1 1.  Ethvert medlem kan stille forespørgsler til Den Europæiske Centralbank med anmodning om skriftlig besvarelse. 1.  Ethvert medlem kan i overensstemmelse med de i et bilag til denne forretningsorden fastsatte retningslinjer1 stille forespørgsler til Den Europæiske Centralbank med anmodning om skriftlig besvarelse. _____________________ 1 Se bilag IIa. Ændring 8 Europa-Parlamentets forretningsorden Artikel 131 a (nyt) Artikel 131a Kortfattet forelæggelse Efter anmodning fra ordføreren eller efter forslag fra Formandskonferencen kan Parlamentet desuden vedtage, at et punkt, der ikke kræver en fuld forhandling, skal behandles ved hjælp af en kortfattet forelæggelse på plenarmødet ved ordføreren. I givet fald har Kommissionen mulighed for at få ordet, og ethvert medlem har ret til at reagere ved at indgive en supplerende skriftlig erklæring, jf. artikel 142, stk. 7. Ændring 9 Europa-Parlamentets forretningsorden Artikel 142 – stk. 5 5.  Under forhandlingen om en betænkning får Kommissionen og Rådet ordet, normalt umiddelbart efter at ordføreren har forelagt sin betænkning. Under forhandlingen af et forslag fra Kommissionen opfordrer formanden dog Kommissionen til at tale først for kort at forelægge sit forslag, og under forhandlingen af en tekst fra Rådet kan formanden opfordre Rådet til at tale først, hvorefter ordføreren i begge tilfælde får ordet. Kommissionen og Rådet kan igen få ordet, navnlig for at besvare indlæg fra Parlamentets medlemmer. 5.  Under forhandlingen om en betænkning får Kommissionen og Rådet ordet, normalt umiddelbart efter at ordføreren har forelagt sin betænkning. Kommissionen, Rådet og ordføreren kan igen få ordet, navnlig for at besvare indlæg fra Parlamentets medlemmer. Ændring 10 Europa-Parlamentets forretningsorden Artikel 151 – stk. 4 4.  En politisk gruppe kan indgive et alternativt beslutningsforslag i forbindelse med et ikke-lovgivningsmæssigt beslutningsforslag i en betænkning fra et udvalg. 4.  En politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer kan indgive et alternativt beslutningsforslag i forbindelse med et ikke-lovgivningsmæssigt beslutningsforslag i en betænkning fra et udvalg. I så fald må den politiske gruppe ikke fremsætte ændringsforslag til det kompetente udvalgs beslutningsforslag. Den politiske gruppes beslutningsforslag må ikke være længere end udvalgets beslutningsforslag. Parlamentet træffer afgørelse om forslaget ved en enkelt afstemning uden ændringsforslag. I så fald må den politiske gruppe eller de pågældende medlemmer ikke fremsætte ændringsforslag til det kompetente udvalgs beslutningsforslag. Det alternative beslutningsforslag må ikke være længere end udvalgets beslutningsforslag. Parlamentet træffer afgørelse om forslaget ved en enkelt afstemning uden ændringsforslag. Artikel 103, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Ændring 11 Europa-Parlamentets forretningsorden Bilag II a (nyt) BILAG IIa Retningslinjer for forespørgsler til skriftlig besvarelse efter artikel 110 og 111 1.  Forespørgsler til skriftlig besvarelse - skal henhøre under den pågældende institutions kompetence- og ansvarsområde og være af almen interesse - skal være kortfattede og indeholde et forståeligt spørgsmål - må ikke indeholde stødende sprogbrug - må ikke vedrøre rent personlige anliggender. 2.  Hvis en forespørgsel ikke er i overensstemmelse med disse retningslinjer, rådgiver sekretariatet forespørgeren om, hvordan forespørgslen kan formuleres for at blive stillet. 3.  Hvis en identisk eller tilsvarende forespørgsel har været stillet og er blevet besvaret inden for de seneste seks måneder, sender sekretariatet en kopi af den tidligere forespørgsel og svaret til forespørgeren. Den fornyede forespørgsel fremsendes ikke til den pågældende institution, medmindre forespørgeren henviser til nye væsentlige begivenheder eller ønsker yderligere oplysninger. 4.  Hvis en forespørgsel har til formål at fremskaffe faktiske eller statistiske oplysninger, som allerede er tilgængelige for Parlamentets bibliotek, underretter biblioteket medlemmet, der herefter kan tage forespørgslen tilbage. 5.  Forespørgsler om indbyrdes forbundne anliggender kan besvares under ét.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0500.

Europa-Parlamentets beslutning af 8. juli 2008 om budgettet for 2009: de første overvejelser vedrørende det foreløbige budgetforslag for 2009 og mandatet til samrådet - Sektion III - Kommissionen (2008/2025(BUD))

P6_TA(2008)0335 A6-0262/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009 forelagt af Kommissionen den 6. maj 2008,

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(1) (IIA),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 272 og Euratom-traktatens artikel 177,

-   der henviser til sine beslutninger af 24. april 2008 om Kommissionens årlige politikstrategi for 2009(2) og om budgetramme og prioriteringer for 2009(3),

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles (19.-20. juni 2008),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 69 og bilag IV,

-   der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Transport- og Turismeudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A6-0262/2008),

A.   der henviser til, at Lissabontraktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (Lissabontraktaten), hvis den bliver ratificeret, i 2009 omsider vil stille Europa-Parlamentet på lige fod med Rådet i lovgivningsmæssig og budgetmæssig henseende og give Den Europæiske Union nye beføjelser, hvilket alt sammen vil få stor betydning for EU-budgettet,

B.   der henviser til, at den årlige budgetprocedure som helhed vil blive grundlæggende ændret som følge af bestemmelserne i den nye traktat, og at sondringen mellem obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter samt (den maksimale) sats for forhøjelser af de ikke-obligatoriske udgifter vil bortfalde,

C.   der henviser til, at de tre institutioner den 16. april 2008 i en erklæring enedes om snarest muligt at drøfte de nødvendige budgetmæssige ordninger i forbindelse med Lissabontraktaten, idet der i 2009 vil komme nyt Parlament og en ny Kommission, som skal være fuldt forberedt på de ændringer, den nye traktat vil medføre, hvis den bliver ratificeret,

Det foreløbige budgetforslag for 2009

1.   konstaterer, at det foreløbige budgetforslag (FBF) for 2009 beløber sig til 134 394,9 millioner EUR i forpligtelsesbevillinger og 116 736,4 millioner EUR i betalingsbevillinger, hvilket giver en margen på 2 638,1 millioner EUR i forpligtelsesbevillinger og 7 443,6 millioner EUR i betalingsbevillinger under loftet, hvor de obligatoriske udgifter udgør 33 % af forpligtelsesbevillingerne og 38 % af betalingsbevillingerne;

2.   påpeger, at forpligtelsesbevillingerne i FBF 2009 svarer til 1,04 % af BNI, hvilket er en samlet forhøjelse på 3,1 % sammenlignet med 2008-budgettet, med en forhøjelse på 4,7 % for de obligatoriske udgifters vedkommende som følge af den påbegyndte direkte støtte til de nye medlemsstater og på 2,4 % for de ikke-obligatoriske udgifters vedkommende;

3.   bemærker med interesse, at betalingsbevillingerne i FBF 2009 svarer til 0,90 % af BNI, hvilket er et fald på 3,3 % sammenlignet med 2008-budgettet med en forhøjelse på 4,8 % for de obligatoriske udgifters vedkommende i tråd med udviklingen i forpligtelserne, mens de ikke-obligatoriske udgifter er faldet med 7,6 %;

4.   noterer sig prioriteringerne i FBF som fastlagt af Kommissionen:

5.   henviser til sine prioriteringer som præciseret i ovennævnte beslutning af 24. april 2008 om Kommissionens årlige politikstrategi for 2009;

Generelle betragtninger

6.   er overbevist om, at Den Europæiske Union skal udstyres med tilstrækkelige midler til at gennemføre de nuværende politikker og aktiviteter i fuld udstrækning og samtidig være tilstrækkelig fleksibel til at tage nye politiske udfordringer op;

7.   konstaterer, at den samlede margen på 2 638 millioner EUR i FBF for langt den største dels vedkommende, nemlig 2 027 millioner EUR, hidrører fra margenen for markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger (den fælles landbrugspolitiks første søjle) under udgiftsområde 2;

8.   bemærker ovennævnte konklusioner fra Det Europæiske Råd og visse af konklusionernes eventuelle budgetmæssige følgevirkninger med stor interesse; mener, at disse budgetbehov kun kan opfyldes ved anvendelse af IIA, særlig punkt 21-23;

9.   påpeger, at de meget snævre margener under lofterne for de øvrige udgiftsområder i den flerårige finansielle ramme, navnlig udgiftsområde 1a, 3b og 4, indebærer, at EU's mulighed for budgetmæssigt at reagere på politiske ændringer er yderst begrænset; understreger samtidig, at bestemmelserne i IIA kan bringes i anvendelse for at afhjælpe en mangel på bevillinger;

10.   mener, at det i sin egenskab af budgetmyndighed er ansvarligt for at sikre, at EU-budgetmidler anvendes på en måde, som optimerer de begrænsede ressourcer; agter at kæmpe for et mere ambitiøst, afbalanceret og sammenhængende budget i samarbejde med fagudvalgene og under hensyntagen til deres anmodninger;

11.   kan ikke altid se nogen klar sammenhæng mellem Kommissionens politiske prioriteringer, som beskrevet i den årlige politikstrategi (APS) og FBF, og forhøjelserne under de relevante budgetposter og politikområder; er stadig ikke tilfreds med Kommissionens forsøg på at medtage Parlamentets prioriteringer i FBF; er f.eks. ikke overbevist om, at prioriteringen af klimaændringerne reelt afspejler sig i hele budgettet, således som Kommissionen har ønsket det; ønsker at få yderligere præciseret, hvilke metoder der anvendes for at nå frem til den konklusion, at over 10 % af EU-budgettet, eller 14 mia. EUR, anvendes til miljømæssige mål; anmoder om en omfattende gennemgang af alle budgetbevillinger i relation til klimaændringerne, herunder udvikling af landdistrikter og strukturfondene, for på denne baggrund at kunne vurdere samspillet mellem politiske og budgetmæssige prioriteringer; understreger behovet for at revidere de aktuelle programmer ved midtvejsevalueringen for bedre at integrere klimaændringsmålsætningerne og skabe større politisk konsekvens;

12.   ønsker en dialog med Rådet og Kommissionen om udnyttelsen af metoderne i IIA til styrkelse af bevillingerne til foranstaltninger til bekæmpelse af klimaændringer med henblik på en omfattende aftale efter 2012 om klimaændring;

13.   giver udtryk for, at det er interesseret i at indlede et tæt samarbejde med Rådet og Kommissionen om en snarlig indgåelse af en effektiv aftale om energi- og klimaændringspakken, herunder CO2-lagring (CCS); bemærker, at EU har behov for fortsat at vise, at økonomisk vækst og udvikling kan forenes med en økonomi baseret på lave CO2-emissioner; minder Rådet om ovennævnte konklusioner fra Det Europæiske Råd;

14.   er alvorligt bekymret over, at de disponible margener på indeværende tidspunkt stadig hyppigere er et resultat af "kreativ budgettering", f.eks. backloading af eksisterende flerårige programmer uden hensyntagen til velkendte og forudseelige budgetmæssige krav og andre lignende dispositioner; anser en sådan praksis for at være i strid med princippet om forsvarlig budgettering og anmoder endnu en gang om et FBF, som reelt afspejler det kommende års budgetmæssige behov; opfordrer Kommissionen og Rådet til at samarbejde med henblik på at træffe de afgørelser, der skal til for at nå op på et tilfredsstillende bevillingsniveau for 2009-budgettet;

15.   understreger betydningen af klarhed, konsekvens og gennemsigtighed i forbindelse med opstillingen af EU-budgettet, hvilket er en absolut nødvendighed, også når man skal fortælle de europæiske borgere, hvordan EU-midlerne anvendes; er bekymret over, at det er blevet stadig vanskeligere at skelne mellem Kommissionens aktions- og administrationsbevillinger, og at mange udgifter af administrativ art, som i realiteten skulle finansieres under udgiftsområde 5, allerede nu finansieres over aktionsbevillingerne;

16.   beklager, at der for øjeblikket hverken er en tydelig angivelse af de nøjagtige ændringer, der er foretaget i et nyt programmeringsdokument i forhold til den tidligere finansielle programmering, eller en tydelig angivelse af, om og hvorledes forhøjelser i et specifikt regnskabsår udlignes, eller hvordan backloading og frontloading foregår; mener ikke, at dette er i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 46 i IIA, og opfordrer Kommissionen til at opfylde sine forpligtelser i denne henseende;

17.   understreger, at det er af særlig betydning at følge virkningerne af frontloading og backloading af flerårige programmer i hele budgettet for at sikre en sammenhængende programmering af forpligtelser over hele den periode, der er dækket af den flerårige finansielle ramme, under overholdelse af Parlamentets prioriteringer, som beskrevet i den interinstitutionelle aftale;

18.   er overrasket over de meget lave betalingsbevillinger (116,736 millioner EUR), Kommissionen har foreslået i FBF for 2009; henviser til, at forpligtelsesbevillingerne i 2007- og 2008-budgettet beløb sig til henholdsvis 126,5 og 129,1 millioner EUR;

19.   anmoder Kommissionen om at fortsætte den screening, der blev indledt i 2007, og lade yderligere oplysninger om politikken for menneskelige ressourcer, anvendelsen af strategien for omrokeringer og omfanget af eksternalisering af opgaver i 2009 fremstå klart; anmoder om at få forelagt en opfølgningsrapport inden den 30. april 2009 indeholdende de konklusioner, Kommissionen vil drage med hensyn til dens interne organisation; noterer sig Kommissionens opfølgningsrapport for 2008 om planlægning og optimering af Kommissionens menneskelige ressourcer med henblik på at tjene EU's prioriteringer, hvori Kommissionen bekræfter sin forpligtelse til ikke at anmode om nye stillinger frem til 2013 ud over den sidste tranche af udvidelsesrelaterede stillinger i 2009;

20.   bemærker en væsentlig stigning i antallet af OLAF-undersøgelser i sektoren for ekstern bistand, og opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at OLAF råder over de nødvendige ressourcer; opfordrer Rådet til at forbedre kvaliteten af samarbejdet mellem medlemsstaterne og Kommissionen, for så vidt angår bekæmpelse af svindel mod EU; henstiller til Rådet at sikre en ordentlig opfølgning af undersøgelserne til bekæmpelse af svig fra medlemsstaternes side, også omfattende tilbagesøgningsproceduren;

Udgiftsområde 1a

21.   bemærker, at forpligtelsesbevillingerne til konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse i FBF udgør 11 690 millioner EUR, hvilket giver en margen på 82 millioner EUR svarende til en forhøjelse på 5,5 % i forhold til 2008; bemærker, at betalingsbevillingerne også er forhøjet med 5,3 % til i alt 10 285,2 millioner EUR;

22.   glæder sig over, at Kommissionen påtænker at iværksætte nøgleaktioner inden for jobskabelse og støtte til innovation, SMV'er og forskning; der henviser til, at igangværende initiativer på dette område, herunder rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP) og andre initiativer for SMV'er, skal gennemføres korrekt og overvåges;

23.   glæder sig over, at Kommissionen i FBF har prioriteret fremme af forskning inden for ren og effektiv energi, og at den agter at sørge for tilvejebringelse af de nødvendige midler (ud over 7. rammeprogram), eftersom energieffektivitet er en nøglefaktor for håndtering af problemerne i forbindelse med klimaændringer;

24.   understreger, at det er vigtigt at tilvejebringe de fornødne budgetmæssige ressourcer til alle foranstaltninger, der tager sigte på at fremme og iværksætte programmer for undervisning i medier og nye teknologier;

25.   beklager, at der er en begrænset disponibel margen under underudgiftsområde 1a, hvilket tyder på, at det vil være umuligt at finansiere nye prioriteringer gennem omfordeling af midler uden i alvorlig grad at undergrave vigtige eksisterende programmer, og anbefaler derfor, at der afsættes yderligere bevillinger, hvis der opstilles nye prioriteringer;

26.   mener, at en forsvarlig gennemførelse og evaluering af igangværende pilotprojekter og forberedende foranstaltninger bør prioriteres højt på grund af den begrænsede disponible margen under underudgiftsområde 1a, men at det selvfølgelig stadig skal være muligt at iværksætte nye pilotprojekter og forberedende foranstaltninger;

27.   anser den planlagte EU-lovgivning om små virksomheder ("Small Business Act") for et vigtigt tiltag til støtte for SMV'er; afventer utålmodigt konkrete forslag til finansiering af dette nye strategiske instrument; henstiller med dette formål for øje indtrængende til Kommissionen og medlemsstaterne også at gøre øget brug af de disponible strukturfondsmidler i denne forbindelse; fastslår, at SMV'erne rammes særlig hårdt at forsinkede udbetalinger, og at Den Europæiske Union derfor er nødt til at undgå sådanne udbetalinger og forsøge at finde frem til en effektiv og gennemskuelig kontrolordning, som sikrer, at udbetalinger foretages inden for et nærmere fastlagt tidsrum;

Udgiftsområde 1b

28.   bemærker, at forpligtelsesbevillingerne til samhørighed, vækst og beskæftigelse er blevet forhøjet med 2,5 % i FBF til i alt 48 413,9 millioner EUR, hvilket giver en margen på kun 14 millioner EUR under bevillingsrammen til faglig bistand; konstaterer, at den samlede forhøjelse på 2,5 % skyldes en betydelig forhøjelse for Samhørighedsfondens vedkommende (+ 14 % sammenlignet med 2008), mens bevillingerne til strukturfondene forbliver på samme niveau;

29.   beklager den kraftige nedskæring af betalingsbevillingerne, som sammenlignet med 2008 er faldet med 13,9 % til 34 914,1 millioner; finder især ikke begrundelserne for sænkningen af det anslåede betalingsniveau overbevisende, dvs. -30 % for samhørighed under EFRU, -13 % for regional konkurrenceevne og beskæftigelse under EFRU, -85 % for territorialt samarbejde under EFRU og -50 % for de nye programmer for perioden 2007-2013 under Samhørighedsfonden;

30.   er af den opfattelse, at Kommissionen, hvis denne kraftige nedskæring er en direkte eller indirekte følge af den nye handlingsplan med henblik på at styrke tilsyn og delt forvaltning for strukturforanstaltningernes vedkommende, bør orientere herom, navnlig fordi det kunne være udtryk for en manglende kontrol i første led i medlemsstaterne;

31.   agter at sikre, at der fortsat er tilstrækkelige bevillinger til rådighed for samhørighedspolitikken, således at nuværende og fremtidige udfordringer for solidaritetsprincippet i Den Europæiske Union kan tages op;

Udgiftsområde 2

32.   bemærker, at forpligtelsesbevillingerne til beskyttelse og forvaltning af naturressourcer i FBF er fastsat til 57 525,7 millioner EUR, hvilket er en forhøjelse på 3,5 % i forhold til 2008, der resulterer i en margen på 2 113,3 millioner EUR; konstaterer, at betalingsbevillingerne er blevet forhøjet med 3,0 % til 54 834,9 millioner EUR, mens den del af udgiftsområde 2, der er afsat til markedsrelaterede udgifter og direkte støtte udgør 42 860,3 millioner EUR i forpligtelser og 42 814,2 millioner EUR i betalinger;

33.   understreger, at kun 0,5 % af bevillingerne under udgiftsområde 2 anvendes til miljøprioriteringer, uden dog at medregne miljøforanstaltningerne under programmerne for udvikling af landdistrikter og miljøstandarder, der underbygger miljøkoblingsordningen for direkte udbetalinger, mens langt de fleste midler går til direkte støtte og markedsrelaterede udgifter;

34.   glæder sig over forhøjelsen på 20,9 millioner EUR for Life+, men bemærker med nogen beklagelse, at kun en del af denne forhøjelse går til forstærkede aktiviteter inden for klimaændringer; mener ikke, at disse tal i tilstrækkelig grad afspejler den gennemgående prioritering af bekæmpelsen af klimaændringerne;

35.   minder om, at det vigtigste mål med den fælles landbrugspolitik er at garantere markedsstabilisering samt forsyningssikkerhed og rimelige priser til forbrugerne, og opfordrer derfor Kommissionen til i budgettet for 2009 at afsætte de nødvendige midler til at imødekomme de nye behov, som opstår i forbindelse med den aktuelle fødevarekrise, særlig en forbedring af adgangen til fødevarer for de dårligst stillede, som lider mest som følge af denne krise;

36.   glæder sig over den generelt faldende tendens, der gør sig gældende for eksportrestitutioner for landbrugsvarer som følge af de gunstige markedsvilkår, og de deraf følgende besparelser;

37.   bemærker, at forpligtelsesbevillingerne til udvikling af landdistrikter i FBF næsten er stabile med 13 401 millioner EUR (inklusive graduering) i forpligtelsesbevillinger og 10 926 millioner EUR i betalingsbevillinger, hvilket svarer til et fald på 4 % i forhold til 2008;

38.   anser disse tal for at være indikative faktorer i forbindelse med det sundhedscheck af den fælles landbrugspolitik, som Kommissionen forelagde den 20. maj 2008;

39.   understreger de store vanskeligheder med gennemførelsen af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL); beklager, at 2 830 millioner EUR ikke blev udnyttet i 2007, at 1 361 millioner EUR blev fremført til 2008, og at 1 469 millioner EUR blev omprogrammeret til 2008-2013 i henhold til punkt 48 i IIA; giver udtryk for bekymring over omprogrammeringen af så betydelige beløb, der medfører en væsentlig forsinkelse i tilvejebringelsen af midler til landdistrikterne;

Udgiftsområde 3a

40.   bemærker, at forpligtelsesbevillingerne til frihed, sikkerhed og retfærdighed er blevet forhøjet med 15 % til 839,1 millioner EUR i FBF, hvilket giver en margen på 32,9 millioner EUR; konstaterer, at betalingsbevillingerne er blevet forhøjet med 11,7 % til 596,7 millioner EUR;

41.   påpeger, at denne betragtelige forhøjelse i forhold til 2008 fortrinsvis skyldes en kraftig forhøjelse under kapitlerne "Solidaritet – Eksterne grænser, visumpolitik og fri bevægelighed for personer" (+44,4 millioner EUR eller + 15,6 %), "Migrationsstrømme – Den fælles indvandrings- og asylpolitik" (+43,3 millioner EUR eller +18,9 %) og "Sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettighederne" (+20,8 millioner EUR eller +27,1 %);

42.   noterer sig forhøjelsen på 36,3 % i forpligtelsesbevillinger til særprogrammet "Forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet" og vil se nærmere på årsagerne hertil;

43.   er bekymret over de lave bevillinger til "Grundlæggende rettigheder og retfærdighed", som kun er blevet forhøjet med 0,2 % i forpligtelsesbevillinger og rent faktisk er faldet med 10 % i betalingsbevillinger sammenlignet med 2008-budgettet;

44.   påpeger, at FBF opretholder forhøjelsen af bevillingerne til Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex), som blev vedtaget i 2008, men bemærker med nogen bekymring, at tilskuddet udlignes ved at flytte 5,7 millioner EUR fra aktions- til administrationsbevillingerne; opfordrer til en forhøjelse af bevillingerne til Frontex i 2009, således at agenturet har mulighed for fortsat at varetage sine faste og uafbrudte opgaver, især ved Unionens sydlige grænser (Hera, Nautilus og Poseidon);

45.   understreger, at en europæisk pagt om migrationspolitik bør omfatte spørgsmål som bekæmpelse af ulovlig indvandring, forvaltning af lovlig indvandring, integration af tredjelandsstatsborgere og styrkelse af beskyttelsen af grænserne under fuld hensyntagen til solidaritetsprincippet og den størst mulige beskyttelse af menneskerettighederne;

Udgiftsområde 3b

46.   bemærker, at forpligtelsesbevillingerne i FBF til borgerskab beløber sig til 628,7 millioner EUR, hvilket er en forhøjelse på 1,0 % i forhold til nettobevillingerne for 2008 til Solidaritetsfonden og overgangsfaciliteten for Bulgarien og Rumænien; noterer sig, at dette giver en margen på 22 millioner EUR, og at betalingsbevillingerne stiger med 0,7 % til 669 millioner EUR;

47.   beklager, at den snævre margen på 22 millioner EUR under dette underudgiftsområde efterlader en meget begrænset dispositionsmargen til pilotprojekter og forberedende foranstaltninger;

48.   gør opmærksom på, at det er nødvendigt at øge effektiviteten og forbedre koordineringen, for så vidt angår EU's indsats på civilbeskyttelsesområdet, bl.a. ved at udvikle fælles metoder til civilbeskyttelse medlemsstaterne imellem, udvikle varslings- og forebyggelsessystemer og opgradere transportfaciliteterne for civilbeskyttelsesbistand, for dermed at være bedre forberedt til at beskytte EU's borgere;

49.   beklager, at den forhøjelse, Kommissionen har foreslået under dette underudgiftsområde til vigtige politikker med direkte indvirkning på de europæiske borgeres dagligdag, er betydeligt lavere end den gennemsnitlige forhøjelse af forpligtelsesbevillingerne, som er på 3,1 %; beklager især, at navnlig bevillingerne til de aktiviteter, der har betydning for et Europa for borgerne, er blevet forhøjet mindst eller ligefrem er blevet nedskåret sammenlignet med 2008;

50.   er bekymret over de nedskæringer, Kommissionen har foreslået for en række budgetposter, som finansierer kommunikationsaktiviteter, især i forbindelse med de opgaver og nye udfordringer, der skal varetages på dette område i 2009, som f.eks. valget til Europa-Parlamentet eller Lissabontraktatens mulige ikrafttrædelse;

51.   er af den opfattelse, at hovedopgaven for kommunikations- og informationspolitikken er at informere EU-borgerne om de aktioner og programmer, EU har gennemført, og de forbedringer, der har fundet sted i de seneste år;

52.   minder om, at alle institutioner har ret til at indføre en kommunikationspolitik som led i deres institutionelle autonomi, som fastslået i artikel 49 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(4) (finansforordningen), inden for grænserne af en fælles ramme og med en særlig grad af harmonisering i præsentationen, som skulle gøre det muligt at udvikle et genkendeligt "EU-varemærke" til anvendelse i forbindelse med alle kommunikationsforanstaltninger;

53.   erkender behovet for samordning af de forskellige kommunikationspolitikker, som institutionerne indfører, inden for rammerne af Den Interinstitutionelle Gruppe om Information og Kommunikation; gør opmærksom på, at Parlamentet længe har prioriteret kommunikation meget højt; mener, at Parlamentets centrale rolle i denne proces er af afgørende betydning og sikrer politikkens kontinuitet og effektivitet, især med henblik på det kommende valg til Europa-Parlamentet; påpeger i den forbindelse, at informationen af borgerne om deres rettigheder i medfør af EU-retten bør styrkes;

Udgiftsområde 4

54.   bemærker, at forpligtelsesbevillingerne til EU som global partner er blevet forhøjet med 1,8 % til 7 440,4 millioner EUR med en disponibel margen på 243,6 millioner EUR; konstaterer, at betalingsbevillingerne er blevet forhøjet med 6,6 % til 7 579,5 millioner EUR;

55.   bemærker, at denne forhøjelse på 1,8 % er lavere end den gennemsnitlige forhøjelse for EU-budgettet, som er på 3,1 %; mener, at dette er et meget ildevarslende tegn i betragtning af, at udgiftsområde 4 traditionelt er et af de områder i EU-budgettet, hvor udfordringerne er størst;

56.   er dybt bekymret over underfinansieringen af udgiftsområde 4 og fordømmer kraftigt den uklare budgetstrategi fra Kommissionens side, som på ingen måde tager højde for de realistiske behov, der kan forventes på dette område; bemærker, at den nuværende margen på 243,6 millioner EUR på denne baggrund forekommer temmelig arbitrær; mener, at dette problem kun kan løses ved en gennemgribende revision af den flerårige finansielle ramme, der fører til en forhøjelse af loftet for udgiftsområde 4 for perioden 2009-2013;

57.   påpeger, at Parlamentet forud for forelæggelsen af FBF i ovennævnte beslutning af 24. april 2008 havde anmodet om en realistisk oversigt over alle budgetmæssige behov, især inden for udgiftsområde 4 i den flerårige finansielle ramme; mener ikke, at FBF inden for dette udgiftsområde er i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

58.   finder det derfor bekymrende, at Kommissionen på dette tidlige tidspunkt i budgetproceduren har erklæret, at bevillingerne til Kosovo, Mellemøsten, fødevarehjælp og makrofinansiel bistand helt klart ikke vil være tilstrækkelige til at opfylde eksisterende internationale EU-forpligtelser for slet ikke at tale om at dække de forventede yderligere behov, idet der f.eks. i FBF er opført 161 millioner EUR i forpligtelsesbevillinger og 100 millioner EUR i betalingsbevillinger til bistand til Palæstina og fredsprocessen, til trods for, at de vedtagne beløb i 2008-budgettet var på henholdsvis 300 millioner EUR og 200 millioner EUR og betalingsbevillingerne efter talrige overførsler nu er helt oppe på 350 millioner EUR; bemærker, at der for Kosovos vedkommende er foretaget en nedskæring på 15,7 % i bevillingerne til EULEX-missionen under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP); finder dette uacceptabelt og slår til lyd for en holdningsændring med hensyn til udgifterne til Palæstina og Kosovo; mener, i betragtning af beslutningen om en betydelig forhøjelse af det oprindelige antal eksperter i Den Europæiske Unions politimission (EUPOL) i Afghanistan, at der allerede nu kan forudses økonomiske mangler;

59.   bekræfter på ny sin støtte til gennemførelsen af en uddybet og differentieret europæisk naboskabspolitik (ENP); understreger behovet for at tildele det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI) en tilstrækkelig finansiering, der afspejler EU's engagement i forhold til dets østeuropæiske og sydlige naboer; bemærker de beskedne forhøjelser i de bevillinger, der planlægges for 2009, og understreger, at det nye initiativ "Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen" hverken må hindre bestræbelserne på at skabe balance mellem forpligtelsesbevillingerne til de øst- og sydøsteuropæiske naboer eller under nogen omstændigheder føre til yderligere spændinger i budgetsituationen inden for ENPI;

60.   beklager, at der hverken er blevet foreslået budgetløsninger eller fremsat forslag til, hvordan disse ekstra behov kan finansieres; opfordrer endnu en gang indtrængende til, at der skabes klarhed over de samlede behov under udgiftsområde 4, bl.a. til FUSP;

61.   er fortsat af den overbevisning, at hverken fleksibilitetsinstrumentet eller nødhjælpsreserven (244 millioner EUR) må omdirigeres eller misbruges til at finansiere EU-politikker og -aktiviteter, som har været planlagt i længere tid, og er fast besluttet på at forsvare denne linje under budgetproceduren;

62.   påpeger med bekymring den voksende fødevarekrise i verden og følgerne af klimaændringerne og understreger, at det er nødvendigt, at EU opfylder sine forpligtelser med hensyn til fødevareleverancer og reagerer på katastrofer i udviklingslandene; konstaterer med stor bekymring, at bevillingerne til fødevarehjælp kun er forhøjet med 6,8 millioner EUR i FBF 2009 sammenlignet med 2008 (+3 %), og at Kommissionen allerede i slutningen af april 2008 anmodede om en overførsel på 60 millioner EUR til at dække ekstra udgifter til fødevarehjælp i 2008 (en forhøjelse på 26,88 % i forpligtelsesbevillinger); henstiller, at der afsættes yderligere ressourcer hertil i 2009 med alle til rådighed stående budgetmidler;

63.   glæder sig over de planlagte forhøjelser af bevillingerne til landene på Vestbalkan under førtiltrædelsesinstrumentets institutionsopbygningskomponent og navnlig Kommissionens hensigt om at intensivere uddelingen af yderligere stipendier og øge midlerne til dialogen i det civile samfund; anmoder Kommissionen om at støtte den sociale dagsorden for Balkanlandene;

64.   understreger, at pakken med ny handelsstøtte bør supplere den nuværende udviklingsstøtte, og at nye tilsagn om handelsstøtte ikke bør medføre flytning af ressourcer, der allerede er øremærket til andre udviklingsinitiativer; gentager sin anmodning til Kommissionen om oplysninger om, hvor de lovede 1 000 millioner EUR skal komme fra;

65.   glæder sig over Kommissionens initiativer til at iværksætte en global klimaalliance og en verdensfond for energieffektivitet og vedvarende energi som vigtige midler til at hjælpe udviklingslandene med at tilpasse sig og afbøde klimaændringerne; understreger dog, at de tildelte bevillinger indtil videre er utilstrækkelige; anmoder om en øjeblikkelig forhøjelse af bevillingerne til disse initiativer i 2009-budgettet i tillæg til de planlagte udviklingsforpligtelser; mener desuden, at disse initiativer bør styrkes ved at sikre yderligere langsigtede bevillinger;

66.   konstaterer, at lånegarantifonden er opført i FBF 2009 med et beløb på 92,46 millioner EUR i modsætning til den oprindelige finansielle programmering, hvor der var afsat 200 millioner EUR til den; påpeger, at en stor del af den disponible margen i FBF 2009, nemlig 107,54 millioner EUR af 243,6 millioner EUR, er kunstig, da den er resultatet af disse dispositioner; understreger med dyb bekymring, at der er stor sandsynlighed for, at disse "besparelser" på lånegarantifondens budget for 2009 vil skulle udlignes af højere udgifter i de kommende år, hvorved margenen under udgiftsområde 4 vil blive endnu snævrere, end det er tilfældet nu;

67.   påpeger, at der, eftersom den institutionelle struktur vedrørende Den Høje Repræsentant, formanden for Det Europæiske Råd og EU's udenrigstjeneste endnu ikke er blevet fastlagt, gradvist bør stilles de nødvendige budgetbevillinger til rådighed, efterhånden som de nye organisationsstrukturers omfang og rolle fremgår mere og mere tydeligt; understreger, at hverken de institutionelle ændringer eller de nye FSFP-bestemmelser bør lægge yderligere pres på forpligtelsesbevillingernes nuværende niveau under udgiftsområde 4;

68.   understreger den politiske betydning af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, som vedtages af budgetmyndigheden under udgiftsområde 4; opfordrer til, at Kommissionen gennemfører disse rettidigt og proaktivt med fuld udnyttelse af de afsatte forpligtelsesbevillinger;

Udgiftsområde 5

69.   bemærker, at de samlede administrative udgifter i det foreløbige budgetforslag er forhøjet med 5 % i forhold til 2008 og nu beløber sig til i alt 7 647,9 millioner EUR sammenlignet med 7 281,5 millioner EUR i 2008, og at der kun er en mindre margen på 129,1 millioner EUR (svarende til ca. 1,7 % af de samlede udgifter) tilbage under loftet i den finansielle ramme;

70.   glæder sig over, at de nye stillinger, Kommissionen har anmodet om, kun vedrører den tidligere nævnte sidste tranche af de 250 stillinger til "EU 2", men bemærker, at den foreslåede forhøjelse af de administrative udgifter stadig er højere end gennemsnittet for hele budgettet; erkender, at dette for en stor dels vedkommende kan hænge sammen med de pristalsregulerede lønnings- og pensionsudgifter og i en vis udstrækning også med ejendomspolitikken; påpeger, at yderligere ændringer kan blive nødvendige i løbet af regnskabsåret 2009, hvis Lissabontraktaten træder i kraft; agter i den forbindelse at analysere de administrative udgifter i en interinstitutionel sammenhæng for at se nærmere på institutionernes behov i 2009 og i årene derefter;

71.   mener på trods af de øgede informationer, det har modtaget, og Kommissionens foreløbige konklusioner, som viser, at forvaltningsorganer er med til at forbedre kvaliteten af EU-programmer, at der stadig er behov for yderligere afklaring med hensyn til forskellige finansielle/administrative konsekvenser for udgiftsområde 5; er f.eks. forundret over, at den fremtidige oprettelse af det, der svarer til 947 nye stillinger, i de to forskningsagenturer (som det fremgår af opfølgningen af screeningen) kun vil medføre frigørelse af 117 stillinger i Kommissionens tjenestegrene i samme periode;

72.   finder det foruroligende, at Kommissionens øgede brug af outsourcing sammen med de seneste ændringer i tjenestemandsvedtægten har skabt en situation, hvor et stigende antal personer, der er ansat af Den Europæiske Union, ikke er synlige i institutionernes stillingsfortegnelser som vedtaget af budgetmyndigheden og ikke betales under udgiftsområde 5 i den flerårige finansielle ramme; beklager dybt denne mangel på gennemsigtighed, som også vedrører ansættelsen af nationale eksperter; opfordrer til en offentlig og omfattende diskussion mellem alle interesserede parter om den fremtidige ledelse i Den Europæiske Union;

73.   glæder sig over den opfølgning af personalescreeningen i 2007, som det for nylig har modtaget som reaktion på sine forslag til ændring af 2008-budgettet; agter at analysere dette dokument grundigt med henblik på at drage budgetmæssige konklusioner for 2009;

74.   anmoder Kommissionen om at oplyse, hvilke foranstaltninger der er truffet for at nå målet om at reducere de administrative byrder i EU med 25 % inden 2012, og for at kontrollere, hvorvidt "one-stop-shop"-princippet kan gennemføres i praksis i fremtiden for at bidrage til at mindske bureaukrati;

75.   agter at undersøge anmodningerne om administrative bevillinger og stillinger til de øvrige institutioner med henblik på at øge effektivitetsgevinsten, herunder personaleomrokeringer i overensstemmelse med fastlagte prioriteringer i det omfang, det er muligt; bemærker, at den foreslåede gennemsnitlige forhøjelse for de øvrige institutioner beløber sig til 4,8 %, fra 2 673,8 millioner EUR til 2 803,2 millioner EUR, hvilket kun ligger en smule under den forhøjelsessats, der er foreslået for Kommissionen;

Udgiftsområde 6

76.   bemærker, at forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger for 2009, som er det sidste år med budgetudligning til Bulgarien og Rumænien, er sat til 209,1 millioner EUR, hvilket svarer til en forhøjelse på 1,2 % sammenlignet med 2008 og giver en snæver margen på 0,9 millioner EUR;

Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger

77.   beklager, at Kommissionens foreløbige budgetforslag som et generelt princip ikke omfatter forpligtelser til pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, hvorfor de skal finansieres af margenerne under de relevante udgiftsområder i den flerårige finansielle ramme; er forundret over, at der er nogle få undtagelser fra denne generelle regel, idet et mindre antal pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, som Kommissionen synes at være interesseret i, allerede er opført i FBF med forpligtelsesbevillinger;

78.   minder om, at Kommissionen i henhold til punkt 46, stk. 1, litra a), i den interinstitutionelle aftale er forpligtet til for årlige aktioner at fremlægge flerårige overslag og angive margenerne under de tilladte lofter;

79.   understreger, at der i henhold til IIA er mulighed for i et givent regnskabsår at afsætte op til 40 millioner EUR til pilotprojekter og op til 100 millioner EUR til forberedende foranstaltninger, hvoraf højst 50 millioner EUR kan tildeles nye forberedende foranstaltninger;

80.   bekræfter, at det, således som det fremgik af ovennævnte beslutning af 24. april 2008, er fast besluttet på at anvende de fuldstændige årlige beløb, der i henhold til den interinstitutionelle aftale kan afsættes til pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, hvis antallet og omfanget af de foreslåede projekter og foranstaltninger skulle gøre det nødvendigt, da det betragter dem som et uundværligt redskab for Parlamentet med henblik på at bane vejen for nye politikker, som er i de europæiske borgeres interesse;

81.   minder om, at Parlamentet for regnskabsåret 2008 vedtog pilotprojekter og forberedende foranstaltninger til et beløb af 107,32 millioner EUR i forpligtelsesbevillinger, idet udgiftsområde 1a tegnede sig for projekter og foranstaltninger til i alt 38 millioner EUR, udgiftsområde 2 for 25,15 millioner EUR, udgiftsområde 3a for 3 millioner EUR, udgiftsområde 3b for 9,5 millioner EUR og udgiftsområde 4 for 31,67 millioner EUR;

82.   understreger, at næsten halvdelen af de disponible margener under udgiftsområde 1a og 3b på forhånd ville være opbrugt, hvis Parlamentet skulle beslutte sig for et tilsvarende finansieringsniveau for pilotprojekter og forberedende foranstaltninger i 2009, selv om udgiftsniveauet for pilotprojekter og forberedende foranstaltninger i 2008 ikke en gang nåede op på de tilladte maksimumbeløb i IIA;

83.   erklærer sig villig til i overensstemmelse med bilag II, del D, i IIA at forelægge Kommissionen en første foreløbig liste over Parlamentets planer for pilotprojekter og forberedende foranstaltninger i forbindelse med 2009-budgetproceduren inden sommerpausen; understreger, at denne liste ikke udelukker, at individuelle medlemmer, fagudvalg og politiske grupper forelægger andre forslag til og foreslår ændringer af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger ved førstebehandlingen til efteråret; understreger, at dette kræver, at der er tilstrækkeligt store disponible margener under alle udgiftsområder;

84.   ønsker sammen med Kommissionen og Rådet at undersøge, hvordan Parlamentets opfordring til indførelse af en europæisk repræsentant for kvinders rettigheder kan imødekommes;

Agenturer

85.   bemærker, at bevillingerne i FBF til de decentraliserede agenturer er blevet forhøjet med 1,76 % til 563,9 millioner EUR i forpligtelsesbevillinger og nedskåret med 6 millioner EUR i betalingsbevillinger (-1 %);

86.   påpeger, at bevillingerne til den gruppe af agenturer, der hører under udgiftsområde 1a, til trods for denne samlede minimale forhøjelse for alle agenturer under ét er blevet nedskåret med 3,29 % eller 8,9 millioner EUR sammenlignet med 2008-budgettet i overensstemmelse med den beslutning, budgetmyndigheden traf under samrådet i november 2008 om at foretage en lineær nedskæring på 50 millioner EUR over perioden 2009-2013 for at finansiere Galileo;

87.   bemærker, at nedskæringen for agenturer under udgiftsområde 1a ikke har været "lineær" som det udtrykkes i konklusionerne fra samrådet; agter at foretage en detaljeret analyse af graden og fordelingen af budgetnedskæringerne; gentager, at det er op til budgetmyndigheden at tage stilling til disse forslag fra Kommissionen;

88.   vil lægge særlig vægt på budgetgennemførelsen for agenturernes vedkommende og vil omhyggeligt analysere eventuelle overskud for at sikre, at der tages hensyn til de tildelte indtægter ved opstillingen af agenturernes budgetter for 2009;

89.   beklager, at Kommissionen endnu ikke har forelagt budgetmyndigheden detaljerede oplysninger om, hvordan den agter at finansiere de to nye agenturer, der er til diskussion, og hvoraf det ene allerede er opført i FBF for 2009 med et "p.m", og henstiller til Kommissionen snarest muligt at give yderligere oplysninger herom; er nået frem til den konklusion, at man i betragtning af situationen med hensyn til de disponible margener bør undersøge alle muligheder i IIA med henblik på finansiering af nye organer, som til dels skal varetage administrative opgaver; minder om, at der i henhold til punkt 47 i IIA skal være indgået forudgående aftale mellem budgetmyndighedens to parter om finansiering af nye agenturer;

90.   understreger endnu en gang, at finansieringsniveauerne for de nuværende og fremtidige decentraliserede agenturer vil indvirke direkte på de disponible margener under udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme; bemærker, at Kommissionen i henhold til den interinstitutionelle aftal er forpligtet til at vurdere de budgetmæssige virkninger for det berørte udgiftsområde, når den udarbejder et forslag til oprettelse af et nyt decentraliseret agentur; vil søge at sikre, at de decentraliserede agenturers virksomhed skaber merværdi og fremmer EU-borgernes interesser;

91.   glæder sig over, at Kommissionen agter at fremme en interinstitutionel dialog om den rolle, der tilkommer organer som omhandlet i finansforordningens artikel 185 og disse organers plads i EU's ledelse; ønsker på ny at understrege betydningen af, at der på interinstitutionelt plan systematisk sikres anvendelse af proceduren i punkt 47 i IIA;

Forvaltningsorganer og outsourcing

92.   bemærker, at enhver yderligere udvidelse af brugen af forvaltningsorganer og andre tilsvarende ad hoc-organer vil blive finansieret af bevillingsrammen for det relevante program; er derfor bange for, at en yderligere stigning i antallet af forvaltningsagenturer og andre organer vil begrænse aktionsbevillingerne inden for bevillingsrammerne til programmer og flytte finansieringen af administrative opgaver fra udgiftsområde 5 i den flerårige finansielle ramme til de operationelle udgiftsområder;

93.   frygter, at oprettelsen af forvaltningsorganer og andre ad hoc-organer vil føre til en uigennemsigtig stigning i antallet af EU-tjenestemænd og -kontraktansatte, især hvis antallet af stillinger i de relevante generaldirektorater i Kommissionen ikke reduceres og/eller omfordeles tilsvarende; opfordrer kraftigt til, at de praktiske bestemmelser for oprettelse af forvaltningsorganer (den ændrede adfærdskodeks) overholdes, navnlig for så vidt angår den parlamentariske kontrol med agenturernes økonomiske og personalemæssige ressourcer;

Konklusioner og mandat til samråd

94.   anser følgende punkter for at være af særlig interesse med henblik på budgetsamrådet i juli 2008:

95.   beklager dybt, at Rådet ved sin førstebehandling af EU-budgettet har for vane at foretage lineære nedskæringer uden at give nogen nærmere begrundelse herfor; opfordrer Rådet til i forbindelse med vedtagelsen af budgetforslaget at behandle hvert enkelt element i budgettet i henseende til effektivitet, økonomi og europæisk merværdi; påpeger, at fastlæggelsen af EU-budgettet er en grundlæggende politisk handling, som ikke bygger på regnskabsmæssige principper alene, og forventer af Rådet, at det skaber de nødvendige betingelser for en virkelig politisk dialog med Europa-Parlamentet i forbindelse med denne budgetprocedure;

o
o   o

96.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2008/371/EF (EUT L 128 af 16.5.2008, s. 8). (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0174. (3) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0175. (4) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1525/2007 (EUT L 343 af 27.12.2007, s. 9).

Europa-Parlamentets beslutning af 8. juli 2008 om de miljømæssige virkninger af den planlagte gasledning i Østersøen mellem Rusland og Tyskland (andragende 0614/2007 og 0952/2006) (2007/2118(INI))

P6_TA(2008)0336 A6-0225/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til andragende 0614/2007 af Radvile Morkunaite og over 20 000 medunderskrivere, andragende 0952/2006 af Krzysztof Mączkowski og de øvrige andragender, der er indgivet til Parlamentet om det i denne beslutning omhandlede spørgsmål,

-   der henviser til Lissabontraktaten, som undertegnedes af alle medlemsstaterne den 13. december 2007,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om en tematisk strategi til beskyttelse og bevaring af havmiljøet (KOM(2005)0504),

-   der henviser til Det Europæiske Fællesskabs sjette miljøhandlingsprogram(1),

-   der henviser til Rådets direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997 om ændring af direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet(2) og til Rådets direktiv 92/43/EØF(3) og 79/409/EØF(4), hvor de to sidstnævnte tilsammen udgør Natura 2000-lovgivningspakken,

-   der henviser til sin beslutning af 14. november 2006 om en tematisk strategi til beskyttelse og bevaring af havmiljøet(5),

-   der henviser til sin beslutning af 16. november 2006 om en strategi for Østersøregionen inden for den nordlige dimension(6),

-   der henviser til konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet (Helsinkikonventionen),

-   der henviser til anbefalingerne fra Helsinki-Kommissionen (HELCOM), særlig anbefaling 17/3 af 12. marts 1996 vedrørende kravet om at gennemføre miljøkonsekvensvurderinger og høringer af de stater, der måtte blive udsat for et foreslået projekts skadelige virkninger,

-   der henviser til konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne (Espookonventionen),

-   der henviser til konventionen af 25. juni 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen),

-   der henviser til De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS),

-   der henviser til forsigtighedsprincippet, der i kraft af Domstolens retspraksis indgår som et af de generelle principper i gældende fællesskabsret, og som i henhold til EU-ret og international ret udgør et af aspekterne i bæredygtig udvikling,

-   der henviser til princippet om god forvaltningspraksis, som er et af de generelle principper i EU-retten,

-   der henviser til aktiviteterne i Europa-Parlamentets tværpolitiske gruppe om Baltikum,

-   der henviser til forslagene fra den offentlige høring den 29. januar 2008,

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1364/2006/EF af 6. september 2006 om opstilling af et sæt retningslinjer for transeuropæiske net på energiområdet(7), hvori Nord Stream anerkendes som et projekt af europæisk interesse,

-   der henviser til handlingsplanen for Østersøen, der vedtoges på et møde mellem Østersøstaternes miljøministre i Kraków den 15. november 2007,

-   der henviser til artikel 10 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, hvorefter der påhviler medlemsstaterne en forpligtelse til at være loyale over for Fællesskabet,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 192, stk. 1,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender og udtalelser fra Udenrigsudvalget og Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0225/2008),

A.   der henviser til, at Østersøen er et indhav omgivet af hele otte EU-medlemsstater, at 80 % af dens kyststrækninger er EU-territorium, og at OAO Gazprom er hovedaktionær i Nord Stream,

B.   der henviser til, at en af de vigtigste målsætninger for EU's nordlige dimension er at beskæftige sig med havmiljøet i Østersøen således som gentagne gange bekræftet i Kommissionens meddelelser og Europa-Parlamentets beslutninger,

C.   der henviser til, at landbruget og industrien i alle Østersømedlemsstaterne og Rusland er de største forurenere af Østersøen og udgør det største problem for dens økosystemer,

D.   der henviser til, at EU er særlig forpligtet til at beskytte miljøet, herunder også havmiljøet,

E.   der henviser til, at Kommissionen i retssager ved Domstolen gentagne gange har bekræftet, at miljøbeskyttelse er et af Fællesskabets vigtigste mål, og til, at Domstolen har anerkendt Fællesskabets kompetence inden for beskyttelse og bevaring af havmiljøet,

F.   der henviser til, at der i øjeblikket er planer om at gennemføre adskillige infrastrukturprojekter i Østersøen (Nord Stream, vindmølleparker, Scanleds Østersørørledning, en gasledning mellem Finland og Estland, elkabler mellem Sverige og Litauen, LNG-terminaler i Świnoujścje osv.),

G.   der henviser til, at Europa må finde metoder til håndtering af det væsentlige spørgsmål om energiforsyningssikkerhed,

H.   der henviser til, at naturgassens stigende bidrag til energibalancen i Europa, navnlig siden 1990, har været den primære kilde til nedbringelse af kuldioxidemissionerne (CO2),

I.   der henviser til, at det i EF-traktatens artikel 174, stk. 2, fastlagte forsigtighedsprincip kræver, at alle berørte parter gør den nødvendige indsats for at vurdere den miljømæssige virkning, som nye beslutninger eller påbegyndelsen af nye arbejder kan få, og at de træffer de fornødne forebyggende foranstaltninger, hvor der er en rimelig sandsynlighed for, at der foreligger en trussel mod miljøet,

J.   der henviser til, at der i overensstemmelse med princippet om, at miljøbeskyttelseskrav skal integreres i sektorspecifikke politikker, skal tages behørigt hensyn til sådanne krav i udøvelsen af alle fællesskabsaktiviteter og forfølgelsen af alle fællesskabsmål,

K.   der henviser til, at det i artikel 194 i den fremtidige traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som indsat ved Lissabontraktaten, udtrykkeligt hedder, at EU's energipolitik skal føres i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne og under hensyn til kravet om at bevare og forbedre miljøet,

L.   der henviser til, at Den Internationale Søfartsorganisation har bekræftet, at Østersøen er særlig sårbar over for trusler mod miljøet, og har anerkendt den som et ekstremt sårbart område,

M.   der henviser til, at Østersøen i dag er et af verdens mest forurenede havområder, og navnlig til, at koncentrationen af farlige stoffer i både vandet og levende organismer i Østersøen fortsat er unaturlig høj,

N.   der henviser til, at Østersøen er et typisk indhav såvel som et havområde med lille dybde og sammen med Sortehavet har den længste cyklus for vandudveksling med verdenshavene, dvs. ca. 30 år,

O.   der henviser til, at gastransmissionsledningen har en forventet levetid på 50 år, og at arbejdet med at nedlukke rørledningssystemet vil være lige så stort som arbejdet med dets planlagte etablering; der endvidere henviser til, at dette aspekt skal vejes op mod den tid, der, i betragtning af projektets miljømæssige og økonomiske virkning, kræves til i fuldt omfang at bringe flora og fauna tilbage til deres oprindelige tilstand,

P.   der henviser til, at eksponering for tungmetaller, forurenende stoffer og andre skadelige stoffer indebærer sundhedsrisici og fødekædekonsekvenser, som må undersøges,

Q.   der henviser til, at en række faktorer såsom vandets lange retentionstider, den lagdelte vandsøjle, det store industrialiserede afvandingsområde og den særlige intensivering af landbruget i Østersøområdet gør Østersøen særlig sårbar i miljømæssig henseende,

R.   der henviser til, at udførelse af anlægsarbejder under de særlige forhold, der hersker i Østersøen, kunne resultere i en pludselig stigning i algebestanden, hvilket kan udgøre en særlig fare for Finland, Sverige, Tyskland og de baltiske stater,

S.   der henviser til, at en anden vigtig miljømæssig risikofaktor er tilstedeværelsen af ca. 80 000 tons ammunition, der blev dumpet i Østersøen efter Anden Verdenskrig, og som indeholder giftige stoffer som f.eks. sennepsgas, svolvsennepsgas, kvælstofsennepsgas, lewisit, Clark I, Clark II og adamsit, der udgør en fare for både Østersøens havmiljø og menneskers liv og helbred,

T.   der henviser til, at ammunitionsbeholdere fortsat blev dumpet af en række lande fra 1945 og til sidst i 1960'erne,

U.   der henviser til, at ammunitionsbeholderne derudover er i en kritisk tilstand, idet deres korrosion vurderes til 80 %, og til, at det ikke altid kan afgøres, præcist hvor de befinder sig,

V.   der henviser til, at handlingsplanen for Østersøen, der blev vedtaget den 15. november 2007 i Kraków, samtidig pålægger landene omkring Østersøen at garantere sikker opbevaring af gamle lagre af kemikalier, beholdere o.l. indeholdende farlige stoffer,

W.   der henviser til gasledningens mulige følgevirkninger for Østersøens havmiljø og for landene omkring Østersøen,

X.   der henviser til den øgede trafik i Østersøen for så vidt angår søfolk og olietankskibe og til den mulige brandfare og risikoen for, at skibe mister flydeevnen og synker som følge af et brud på gasledningen under dennes konstruktion, installation og drift samt til den potentielle menneskelige, økonomiske og miljømæssige virkning heraf,

Y.   der henviser til, at Nord Stream har planer om at anlægge en 1 200 km lang og ca. 2 km bred undervandskorridor, som således vil blive verdens største byggeplads under havets overflade,

Z.   der henviser til, at projektets konstruktion, installation og drift kunne påvirke fiskeri, turisme og skibsfart i negativ retning og have en sandsynlig negativ indvirkning på kystregionernes økonomi,

AA.   der henviser til, at artikel 123 i UNCLOS, som er en integrerende del af gældende fællesskabsret, pålægger stater, der grænser op til delvis lukkede havområder, at samarbejde under udøvelsen af deres rettigheder og pligter samt at koordinere udøvelsen af deres rettigheder og pligter for så vidt angår beskyttelse og bevarelse af havmiljøet,

AB.   der henviser til artikel 2, stk. 1, i Espookonventionen, ifølge hvilken de kontraherende parter enten hver for sig eller i fællesskab skal træffe alle passende og effektive foranstaltninger for at forebygge, reducere og kontrollere foreslåede aktiviteters betydelige negative miljømæssige virkninger på tværs af grænserne,

AC.   der henviser til, at der i henhold til artikel 5, litra a), i Espookonventionen kan findes alternativer til et foreslået projekt i samråd med de parter, der er udsat for de skadelige virkninger fra grænseoverskridende projekter, herunder også opgivelse af projektet,

AD.   der henviser til artikel 12 i Helsinkikonventionen, ifølge hvilken de kontraherende parter skal træffe alle foranstaltninger for at forhindre forurening af havmiljøet i Østersøen som følge af udforskning eller udnyttelse af havbunden eller en hvilken som helst dermed forbundet aktivitet,

AE.   der henviser til, at den nordeuropæiske gaslednings foreslåede linjeføring vil gå gennem områder, der er omfattet af Natura 2000-programmet, og som i direktiv 92/43/EØF er udlagt som særlige bevaringsområder,

AF.   der henviser til, at medlemsstaterne i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 92/43/EØF skal træffe passende foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i særlige bevaringsområder,

AG.   der henviser til, at alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for forvaltningen af et bevaringsområde, men som sandsynligvis vil påvirke et sådant område væsentligt, i henhold til artikel 6, stk. 3, i direktiv 92/43/EØF skal vurderes af medlemsstaterne med hensyn til deres virkninger på bevaringsområdet under hensyntagen til bevaringsmålsætningerne for dette,

AH.   der henviser til, at de kompetente myndigheder i henhold til artikel 6, stk. 3, i direktiv 92/43/EØF på baggrund af konklusionerne af den ovennævnte vurdering først giver deres tilslutning til en plan eller et projekt, når de har sikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens helhedstilstand, og når de - hvis det anses for nødvendigt - har hørt offentligheden,

AI.   der henviser til, at den foreslåede gasledning ville blive verdens længste dobbelte gasledning under vandet samt den, der ligger på den mindste dybde, hvilket gør den særlig sårbar over for mulige skader,

AJ.   der henviser til, at beslutning nr. 1364/2006/EF medtog den nordeuropæiske gasledning som et af de prioriterede projekter af europæisk interesse,

AK.   der henviser til, at alle store ingeniørprojekter i havet på grund af de dermed forbundne risici skal underkastes en særlig grundig og omfattende analyse og miljøkonsekvensvurdering, som foreskrevet i Espookonventionen, Helsinkikonventionen og al anden relevant EU-lovgivning og national lovgivning,

AL.   der henviser til, at der i henhold til Espookonventionen forud for ethvert projekt af denne type skal gennemføres en analyse af alternativer, der navnlig skal vedrøre gennemførelsesomkostninger og miljøsikkerhed, hvilket i dette tilfælde vil være en analyse af linjeføringer over land for gasledningen,

AM.   der henviser til, at dele af den planlagte rørledning allerede er blevet transporteret til byen Kotka i Finland med henblik på behandling,

AN.   der henviser til Århuskonventionens artikel 1, ifølge hvilken hver kontraherende part garanterer retten til adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser og adgang til klage og domstolsprøvelse i miljøsager,

AO.   der henviser til, at de juridiske krav i forbindelse med udarbejdelsen af en præcis miljøkonsekvensvurdering må tage alle ovennævnte farer i betragtning,

AP.   der endvidere henviser til, at der må foretages en analyse af terrortruslen og evnen til at træffe effektive modforanstaltninger,

1.   er af den opfattelse, at Nord Stream er et infrastrukturprojekt med en bred politisk og strategisk dimension for både EU og Rusland; forstår de bekymringer, som EU's medlemsstater har givet udtryk for med hensyn til gasledningens etablering og vedligeholdelse; understreger, at små kyststaters evne til at sørge for sikkerheden i Østersøområdet ikke kan ses isoleret fra EU's evne til at optræde som en samlet enhed og til at tale med én stemme i energispørgsmål, og henleder opmærksomheden på sin beslutning af 26. september 2007 om en fælles europæisk ekstern energipolitik(8); pointerer, at beslutning 1364/2006/EF (om retningslinjer for de transeuropæiske net på energiområdet) anerkender Nord Stream som et projekt af europæisk interesse, der kan bidrage til at dække EU's fremtidige energibehov; understreger, at dette projekt og andre komplementære gasledninger såsom Yamal II og Amber bør planlægges i ånd med en fælles europæisk ekstern energipolitik og tage fuldt hensyn til projekternes indvirkning på miljøet og på EU-medlemsstaternes sikkerhed;

2.   gentager, at det i betragtning af EU's øgede afhængighed af et begrænset antal energikilder, leverandører og transportruter er dets opfattelse, at det er vigtigt at støtte initiativer, der tager sigte på en diversificering af disse, både i geografisk henseende og gennem udvikling af bæredygtige alternativer; henleder navnlig opmærksomheden på behovet for at støtte udviklingen af havneinfrastruktur til håndtering af brændstoffer; minder om, at Nord Stream kun er ét ud af en længere række gasinfrastrukturprojekter, f.eks. gasledninger og LNG-faciliteter, som vil få afgørende betydning for dækningen af Fællesskabets naturgasbehov, som ifølge en lang række undersøgelser vil stige markant i de kommende år, og samtidig vil gøre det muligt at erstatte de mindre miljøvenlige fossile brændstoffer; finder det nødvendigt at vurdere den nye gasinfrastrukturs indvirkning på miljøet på lang sigt set i forhold til betydningen af at sikre stabile gasforsyninger;

3.   støtter forslaget i Parlamentets ovennævnte beslutning af 14. november 2006 om, at EU's fremtidige havstrategi skal resultere i bindende overnationale forpligtelser, som også kan indebære fælles foranstaltninger i tredjelande;

4.   understreger, at energisikkerhed skal betragtes som en afgørende komponent i Den Europæiske Unions overordnede sikkerhed, i hvilken forbindelse definitionen af energisikkerhed ikke kun bør begrænses til manglen på en intern EU-produktion, men også bør tage hensyn til de geopolitiske aspekter ved importafhængighed og den deri liggende mulighed for politisk begrundede forsyningsafbrydelser; mener, at den tredje energipakke vil mindske hver enkelt medlemsstats energiafhængighed, da ingen stat kan afskæres fra en tredjelandsleverandør på et fuldt liberaliseret og integreret energimarked;

5.   mener, at den udfordring, der består i at sikre energiforsyningen og samtidig respektere engagementet i miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling, gør det bydende nødvendigt at gennemføre en sammenhængende og koordineret europæisk politik for naturgasforsyning baseret på en omhyggelig vurdering på EU-plan af de miljømæssige aspekter ved alternative løsninger og på solidaritet medlemsstaterne imellem;

6.   beklager EU's og navnlig Kommissionens marginale rolle i dette projekt; påpeger, at en større EU-deltagelse ville mindske den usikkerhed, som mange medlemsstater føler over for Nord Stream-projektet;

7.   bemærker, at visse medlemsstater har givet udtryk for modstand mod det planlagte gasledningsprojekt for Østersøområdet, som er et fælles aktiv for staterne omkring Østersøen og ikke et anliggende for de bilaterale forbindelser mellem staterne; mener derfor, at projektet bør gennemføres i samarbejde med medlemsstaterne omkring Østersøen i overensstemmelse med Espookonventionen, Helsinkikonventionen og andre relevante retlige instrumenter; understreger derfor betydningen af, at Rusland afslutter sin ratificering af Espookonventionen;

8.   giver i denne forbindelse udtryk for sin modstand mod at foretage en investering i den foreslåede målestok, uden først at have en positiv miljøkonsekvensvurdering;

9.   er overbevist om, at energiprojekter, der involverer EU-medlemsstater og tredjelande, bør betragtes som værende af fælles europæisk interesse og betydning for hele Den Europæiske Union og dens borgere;

10.   erkender, at Nord Stream har stået for den endnu ikke afsluttede miljøkonsekvensvurdering, som skal forelægges de såkaldte oprindelseslande som defineret i Espookonventionen (Rusland, Finland, Sverige, Danmark og Tyskland) med henblik på disses godkendelse; opfordrer indtrængende selskabet til at stille undersøgelsesresultaterne og alle de forskningsdata vedrørende de økologiske forhold på de af projektet berørte steder, der er indsamlet som led i miljøundersøgelser, til rådighed ikke blot for de nævnte stater, men også for HELCOM og alle kyststater;

11.   understreger, at en langsigtet bæredygtig løsning kræver fuld gennemsigtighed for alle parter i såvel etablerings- som driftsfasen, og at der vil kunne skabes større tillid til dette projekt, hvis staterne omkring Østersøen kan overvåge arbejdet;

12.   opfordrer derfor Kommissionen og Rådet til fuldt og helt at forpligte sig til at analysere de virkninger, som etableringen af den nordeuropæiske gasledning vil få på miljøet, navnlig i situationer, der indebærer overvejelser, som nødvendiggør en udtalelse fra Kommissionen som fastlagt i artikel 6, stk. 4, i direktiv 92/43/EØF;

13.   understreger, at det for så vidt angår investeringer er nødvendigt fuldt ud at overholde gensidighedsprincippet, hvis den gensidige afhængighed mellem EU og Rusland skal udvikle sig til et partnerskab; bemærker, at tredjelande i stort omfang drager fordel af Europas åbne marked, men også at europæiske investorer i Rusland ikke gives lignende fordele;

14.   beklager, at Kommissionen ikke har accepteret forslaget i Parlamentets ovennævnte beslutning af 16. november 2006 om, at Kommissionen skal gennemføre objektive miljøkonsekvensvurderinger af planlagte projekter, og gentager sit krav om, at et uafhængigt organ, som skal udpeges under hensyntagen til alle kyststaternes udtalelser, foretager en sådan vurdering;

15.   opfordrer Rådet og Kommissionen til omhyggeligt at vurdere, om projektets gennemførelse er i tråd med fællesskabsretten og international ret;

16.   udtrykker bekymring over den tidsplan, som Nord Stream har vedtaget for projektet, idet gennemførelsen af denne tidsplan vil forhindre de interesserede stater, ikkestatslige organisationer og HELCOM's eksperter i at foretage en grundig analyse af resultaterne af miljøkonsekvensvurderingen; understreger, at der er brug for en passende tidsfrist for at foretage en grundig analyse af resultaterne af miljøkonsekvensvurderingen;

17.   pointerer, at arbejdet i et område på op til 2 400 km² i Østersøen, der kræver brug af et stort antal skibe og andet udstyr, kan udgøre en alvorlig trussel mod regionens biodiversitet og levesteder samt mod skibsfartens sikkerhed og gnidningsløse drift, mens det står på;

18.   forventer, at den mulige forstyrrelse af havbunden i konstruktionsfasen vil indgå i miljøkonsekvensvurderingen;

19.   opfordrer udvikleren til i at medtage omfattende oplysninger om projektet i sit udkast til miljøkonsekvensvurdering og herunder klart beskrive de nuværende miljømæssige betingelser på stedet og give en tredimensionel beskrivelse af dets geomorfologi;

20.   udtrykker dyb bekymring over forlydenderne om, at investoren før ibrugtagningen af gasledningen har til hensigt at anvende et yderst giftigt kemisk stof kendt som glutaraldehyd; opfordrer investoren til at afstå fra at anvende dette stof;

21.   opfordrer Kommissionen til at gennemføre en pålidelig og uafhængig miljøundersøgelse af de landbrugs- og industriemissioner, der forurener Østersøen, og til at evaluere situationen set i forhold til de mulige trusler mod miljøet fra de rørledninger, der allerede krydser Østersøen; opfordrer endvidere Kommissionen til at evaluere den yderligere indvirkning på Østersøen som følge af Nord Stream-projektet;

22.   opfordrer bygherren til at sikre, at etableringen og driften af gasledningen ikke truer de mange fiske- og fuglearter samt bestanden af marsvin på kun 600, der som art er enestående for denne geografiske region;

23.   mener, at beskyttelse af havmiljøet i Østersøen indgår i EU's nordlige dimension og også, hvor det er hensigtsmæssigt, bør behandles som et led i Østersøstrategien;

24.   bemærker, at kystregionernes velstand og deres økonomiers konkurrenceevne er yderst følsomme over for og trues af ødelagte kystområder og forringelsen af havmiljøet; pointerer i betragtning af det omfang, hvori kystregionerne påvirkes af maritime aktiviteter og politikker, at langsigtet miljømæssig bæredygtighed er en forhåndsbetingelse for beskyttelsen af deres økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling;

25.   påpeger, at der mangler en strategi til imødegåelse af konstruktionsfejl og eksterne trusler mod rørledningens sikkerhed; understreger behovet for klart at definere alle aspekter vedrørende sikkerhed og beredskab i nødsituationer, herunder finansielle ressourcer, aktører, roller og procedurer;

26.   understreger i lyset af EU's voksende efterspørgsel efter gas, at der bør gennemføres analyser af og tilskyndes til alternative linjeføringer for gasledningen, som tager hensyn til miljømæssige og økonomiske aspekter, herunder tidsplanen for sådanne linjeføringer; bemærker, at det i miljøkonsekvensvurderingen kræves, at Nord Stream fremlægger en vurdering af alternativer til den valgte linjeføring;

27.   opfordrer Kommissionen til at foretage en sådan analyse i dialog med interesserede kyststater, investoren og HELCOM under hensyntagen til relevante ngo'ers udtalelser;

28.   understreger, at der må herske fuld klarhed omkring spørgsmålet om økonomisk kompensation for eventuelle fejl eller skader, før arbejdet overhovedet kan påbegyndes; gør opmærksom på, at en alvorlig fejl i rørledningen kan føre til komplikationer for staterne omkring Østersøen og kunne være ødelæggende for havmiljøet; mener, at Nord Stream bør påtage sig det fulde erstatningsansvar;

29.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at foretage en omhyggelig vurdering af de økonomiske, budgetmæssige og gennemsigtighedsrelaterede aspekter ved Nord Stream-projektet og de virksomheder, der er involveret heri;

30.   opfordrer Kommissionen til inden for den nordlige dimensions partnerskab eller i sammenhæng med Østersøstrategien, at undersøge mulighederne for at kræve, hvad der svarer til "planning gain" (planlægningsgevinst) fra Nord Stream i forbindelse med mulige genopretningsprojekter i det finsk-russiske grænseområde, hvor rørledningen foreslås startet;

31.   bemærker følgende beslutninger truffet i visse medlemsstater:

32.   beklager, at grønbogen "En fremtidig havpolitik for EU " ikke beskæftiger sig med problemerne i forbindelse med store projekter som f.eks. rørledninger i havet; beklager endvidere, at Kommissionen i de retlige instrumenter og meddelelser vedrørende havstrategier, som den har taget initiativet til, normalt forbigår spørgsmålet om rørledninger i havet, selv om det har afgørende betydning for såvel miljøbeskyttelse som EU's energisikkerhed;

33.   kræver, at der stilles en uafhængig miljøkonsekvensvurdering til rådighed for et dybdegående samråd med de relevante myndigheder og offentligheden i alle kyststater;

34.   fremhæver betydningen af at følge en gennemsigtig kommunikationsstrategi for så vidt angår resultaterne af miljøkonsekvensvurderingen og af aktivt at videreformidle disse resultater til alle EU-medlemsstater, navnlig Østersøkyststaterne;

35.   gentager derfor sin opfordring fra ovennævnte beslutning af 14. november 2006 til, at der fremsættes forslag om en obligatorisk mekanisme for drøftelser mellem medlemsstaterne, og sit krav om, at Rådet på internationalt niveau gør en indsats for, at der udvikles obligatoriske miljøkonsekvensvurderinger i forbindelserne mellem EU og tredjelande;

36.   bemærker, at den nordeuropæiske gaslednings linjeføring bør opfylde de strategiske og økonomiske mål i beslutning nr. 1364/2006/EF uden at dette indebærer nogen form for miljøskader;

37.   opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at etableringen af Nord Stream-rørledningen i fuldt omfang overholder EU-lovgivningen om miljøkonsekvensvurderinger og alle internationale konventioner;

38.   opfordrer i særdeleshed Kommissionen til at sikre overholdelse af bestemmelserne i ovennævnte dokumenter, dvs. UNCLOS, Helsinkikonventionen, Espookonventionen, Århuskonventionen og direktiv 85/337/EØF, 97/11/EF, 92/43/EØF og 79/409/EØF, samt af artikel 10 i EF-traktaten, forsigtighedsprincippet og princippet om bæredygtig udvikling og til i tilfælde af manglende overholdelse af de ovennævnte forpligtelser at indlede en procedure i henhold til artikel 226 i EF-traktaten;

39.   mener, at det i lyset af Ruslands aktuelle politiske situation og geopolitiske ambitioner er af stor betydning, at Rusland udviser god vilje i forbindelse med samarbejdet om den europæiske energipolitik; understreger betydningen af, at Rusland ratificerer energichartertraktaten og transitprotokollen hertil, da en sådan ratificering vil mindske risikoen for konflikter omkring projekter, som f.eks. Nord Stream;

40.   opfordrer Kommissionen til inden for sine beføjelsers rammer at evaluere den konkurrencesituation, der vil opstå på markedet efter en mulig færdiggørelse af Nord Stream-rørledningen, og til om nødvendigt at træffe foranstaltninger for at forhindre Gazprom i at tilkæmpe sig en dominerende rolle på EU's gasmarkeder uden samtidig at garantere EU-virksomheder tilsvarende adgang til det russiske energimarked;

41.   foreslår, at der oprettes et fælles overvågningssystem for rørledningen, der skal omfatte alle lande i Østersøregionen; foreslår endvidere, at forpligtelsen til at yde erstatning for miljøskader udelukkende kommer til at påhvile Nord Stream;

42.   konstaterer, at der ikke findes nogen institutionelle strukturer, som er i stand til på adækvat vis at tage sig af de miljømæssige og geopolitiske sikkerhedsspørgsmål i forbindelse med dette projekt; foreslår derfor, at Kommissionen opretter en passende stilling, hvis indehaver skal have til opgave at tage sig af nuværende og fremtidige projekter under tilsyn af Unionens højtstående repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik og Kommissionens næstformand;

43.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Se Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002 om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram (EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1). (2) EFT L 73 af 14.3.1997, s. 5. (3) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7. (4) EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1. (5) EUT C 314 E af 21.12.2006, s. 131. (6) EUT C 314 E af 21.12.2006, s. 330. (7) EUT L 262 af 22.9.2006, s. 1. (8) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0413.

Europa-Parlamentets beslutning af 8. juli 2008 om stabilisering af Afghanistan: udfordringer for EU og det internationale samfund (2007/2208 (INI))

P6_TA(2008)0337 A6-0269/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine mange tidligere beslutninger om Afghanistan og senest sin beslutning af 18. januar 2006(1),

-   der henviser til aftalen "Afghanistan Compact", som blev vedtaget på London-konferencen den 1. februar 2006, og til den afghanske regerings og det internationale samfunds anerkendelse af, at der er behov for et stærkt politisk, sikkerhedsmæssigt og økonomisk engagement for at nå målene inden for de fastlagte frister, og at en vellykket gennemførelse af "Compact" afhænger af en effektiv koordinations- og overvågningsmekanisme,

-   der henviser til erklæringen fra stats- og regeringscheferne for de lande, der bidrager til den international sikkerhedsstyrke (ISAF) i Afghanistan, offentliggjort ved NATO-topmødet i Bukarest den 3. april 2008,

-   der henviser til FN's Generalsekretærs rapporter af 21. september 2007 og 6. marts 2008 om situationen i Afghanistan og dens betydning for den internationale fred og sikkerhed,

-   der henviser til resultaterne af den internationale konference til støtte for Afghanistan, der blev afholdt i Paris den 12. juni 2008,

-   der henviser til den afghanske regerings nationale narkotikabekæmpelsesstrategi, der blev iværksat på ovennævnte Londonkonference,

-   der henviser til sin henstilling til Rådet af 25. oktober 2007 om produktion af opium til medicinske formål i Afghanistan(2),

-   der henviser til de relevante rådskonklusioner, navnlig AGEX-Rådets konklusioner af 10. marts 2008, 29. april 2008 og 26.-27. maj 2008,

-   der henviser til Rådets fælles aktion 2007/369/FUSP af 30. maj 2007 om oprettelse af Den Europæiske Unions politimission i Afghanistan (EUPOL AFGHANISTAN)(3) og Rådets fælles aktion 2007/733/FUSP af 13. november 2007 om ændring af fælles aktion 2007/369/FUSP(4),

-   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2008(5),

-   der henviser til Kommissionens nationale vejledende program, der øremærker 600 mio. EUR til Den Islamiske Republik Afghanistan i regnskabsårene 2007-2010,

-   der henviser til besøg af en delegation fra det afghanske parlaments underhus ("Wolesi Jirga") i Europa-Parlamentet den 26.-30. november 2007,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A6-0269/2008),

A.   der henviser til, at Afghanistan befinder sig ved en skillevej, hvilket ses af det voksende antal terrorhandlinger, den stigende voldelige opstand, en alvorligt forværret sikkerhedssituation, og den øgede opiumsproduktion samt den stigende folkelige utilfredshed med korruption og regeringssvigt; der henviser til, at levevilkårene for ganske mange grupper i den afghanske befolkning trods det internationale samfunds indsats og den delvist succesfulde civile genopbygning er ikke blevet forbedret; der henviser til, at den aktuelle trussel, som Afghanistan står over for, kræver en indsats på kort sigt, men at langsigtede løsninger kun vil kunne skabes via omfattende forbedringer i forvaltningen og gennem opbygningen af en stærkere stat,

B.   der henviser til, at USA - med støtte fra Det Forenede Kongerige - indledte "Operation Enduring Freedom" den 7. oktober 2001; der henviser til, at fire andre EU-medlemsstater - Tjekkiet, Frankrig, Polen og Rumænien - er blandt de koalitionsstyrker, der deltager i operationen; der henviser til, at alle EU-medlemsstater, med undtagelse af Cypern og Malta, bidrager med tropper til den NATO-ledede ISAF-mission, der består af mere end 21.500 soldater; der henviser til, at de første provinsgenopbygningshold (PRT) påbegyndte arbejdet i slutningen af 2001, og at der i øjeblikket er ca. 25 PRT i hele landet,

C.   der henviser til, at der er et betydeligt misforhold mellem det beløb, som det internationale samfund bruger på militære operationer på den ene side og på civil genopbygning og humanitær bistand på den anden;

D.   der henviser til, at mere end halvdelen af indbyggerne i Afghanistan lever under fattigdomsgrænsen, og at landets økonomi er en af de svageste i verden med en arbejdsløshed på op mod 40 %,

E.   der henviser til, at Afghanistans sundhedssektor er begyndt at skabe de første lovende resultater, bl.a. et fald på 24 % i spædbarnsdødeligheden siden Talibans fald, et højere antal babyer, der overlever deres første leveår, og en højere procentdel af afghanere, der har direkte adgang til primær sundhedspleje,

F.   der henviser til, at Afghanistans uddannelsessystem viser de første tegn på positiv udvikling, bl.a. et øget antal børn, navnlig piger, studerende og lærere, der er vendt tilbage til skolerne, den løbende rehabilitering af grundskolerne og uddannelse af lærere,

G.   der henviser til, at der ikke findes nogen officielle civile dødstal i Afghanistan, men at FN's generalsekretærs rapport af 6. marts 2008 om situationen i Afghanistan påpeger, at mængden af oprørs- og terroraktiviteter steg skarpt i 2007 i forhold til det foregående år, at der i gennemsnit blev registreret 566 episoder om måneden i 2007 sammenlignet med 425 om måneden det foregående år, og at over 1.500 var civile af de mere end 8.000 konfliktrelaterede dødsfald i 2007, hvilket er det højeste antal omkomne siden Talibans fald i 2001,

H.   der henviser til, at den nye afghanske forfatning ikke garanterer fuld religionsfrihed, eftersom det fortsat er strafbart at forlade islam,

I.   der henviser til, at det fælles koordinations- og kontroludvalg for Afghanistan på sit møde den 5. og 6. februar 2008 i Tokyo påbegyndte forberedelserne til en international konference, der skal gøre status over fremskridtene i gennemførelsen af Afghanistan Compact, der blev vedtaget på ovennævnte Londonkonference i 2006,

J.   der henviser til, at den hurtige vurderingsundersøgelse om opium i Afghanistan fra vinteren 2008 (udarbejdet af FN's Kontor for Bekæmpelse af Narkotika og Kriminalitet (UNODC)) bekræfter tendenserne fra 2007-undersøgelsen, ifølge hvilken antallet af opiumfri provinser mod nord og i centrum måske nok stiger, men at dyrkningen mod syd og vest sandsynligvis vil vokse; der henviser til, at 2007-rapporten på den ene side gentager misforståelsen om, at provinser med lidt eller ingen opiumsdyrkning er "opiumfri", men på den anden side understreger forbindelsen mellem usikkerhed og narkotikaproduktion; der henviser til, at en narkotikabekæmpende politiks primære værktøjer er sideløbende fjernelse af afgrøder, forbud (som er langt mere komplekst end at anholde smuglere) og udvikling (alternative indkomstgrundlag),

K.   der henviser til, at hundredvis af afghanske fanger fortsat tilbageholdes under USA's program med hemmelige tilbageholdelser i forskellige fængselsfaciliteter, såsom Bagram-militærbasen og i Guantánamo, i strid med den humanitære folkeret og international menneskerettighedslovgivning; der henviser til, at fanger i afghansk varetægt fortsat står over for et retshåndhævende system, der ikke lever op til minimumsstandarderne for retsstater og ikke respekterer grundlæggende menneskerettigheder,

1.   er af den holdning, at Afghanistan som følge af landets historie i de seneste 30 år, der har været præget af den sovjetiske besættelse, kampe mellem de forskellige mujahedinske grupper og undertrykkelse under Talibanstyret, nu har igangsat en vigtig og kompliceret genopbygning af samfundet, og at landet bør styrke sine institutioner og i højere grad opfylde borgernes mest grundlæggende behov til f.eks. uddannelse, bolig, sundhed, ernæring og offentlig sikkerhed; glæder sig over den indsats og de fremskridt, det afghanske folk og Afghanistans institutioner har gjort siden 2002 i forhold til at få indført retsstatsprincipper og demokrati og i forsøget på at opnå stabilitet;

2.   er overbevist om, at landet er blevet et testtilfælde for den internationale udviklingsbistand og bi- og multilateralt samarbejde; understreger behovet for, at det internationale samfund fortsat samarbejder med den afghanske regering og den afghanske befolkning for at vise, at det er i stand til at standse den onde cirkel med vold og fattigdom og for at stille landet varig fred og sikkerhed i udsigt; opfordrer Rådet og Kommissionen til at fremlægge et initiativ til et internationalt råd bestående af de største bidragsydere og FN-organisationer, eventuelt ledet af FN's bistandsmission i Afghanistan og baseret på konceptet for FN's Fredsopbygningskommission, med henblik på at harmonisere de forskellige genopbygningsbestræbelser i Afghanistan;

3.   henleder opmærksomheden på de varige konsekvenser af de krige, der har fundet sted i landet, de millioner af ofre, de handicappede, flygtningene og de fordrevne samt de betydelige omkostninger som følge af ødelæggelsen af næsten hele hovedinfrastrukturen;

4.   fordømmer på det kraftigste terrorangrebet mod den indiske ambassade i Kabul den 7. juli 2008, der krævede mere end 40 dødsofre, heriblandt fire medarbejdere ved ambassaden; udtrykker sin dybeste medfølelse med ofrenes familier og de tilskadekomne og over for den afghanske og indiske regering;

5.   mener, at forholdet mellem Afghanistan og Pakistan har været kilde til en stor del af ustabiliteten i regionen, og konkluderer derfor, at stabilisering af regionen forudsætter en omfattende politik, der er tilpasset til dette forhold; håber, at den nye regering i Pakistan vil betyde, at bedringen i det bilaterale forhold vil få tilført ny energi; mener imidlertid, at de to lande uden det internationale samfunds aktive engagement og støtte ikke vil være i stand til at gøre sig fri af deres vanskelige bilaterale forhold; erkender, at sikkerheden i Afghanistan i vid udstrækning afhænger af demokratiseringen af Pakistan; opfordrer det internationale samfund til at iværksætte og støtte tiltag, der mindsker spændingerne mellem Afghanistan og Pakistan, herunder et langsigtet program for stabilisering og udvikling af den grænseoverskridende region under inddragelse af de berørte parter på begge sider;

6.   glæder sig over den indsats og de fremskridt, det afghanske folk og de afghanske institutioner har gjort siden 2002 i forhold til at få indført retsstatsprincippet og demokrati og i forsøget på at opnå stabilitet; anser disse resultater for at være ekstremt vigtige, hvad angår de strukturproblemer i form af manglende lovlighed og respekt for menneskelig værdighed, der karakteriserede Afghanistan under Sovjetregimet og Taliban;

7.   mener navnlig, at de høje stemmeprocenter ved landets forskellige valg vidner om Afghanistans kvinders og mænds ønske om at være med til at etablere et land baseret på principperne for aktivt deltagelsesdemokrati, understreger, at disse valg har udgjort et eksempel i den regionale sammenhæng og for udviklingslande, der oplever alvorlige væbnede konflikter;

8.   understreger behovet for, at Afghanistans institutioner fortsætter med at bekæmpe alle former for korruption, og at der bliver iværksat effektive politikker til forbedring af befolkningens sociale forhold;

9.   bemærker, at EU i Afghanistan primært er kendt som en humanitær organisation, men mener, at der også er behov for, at EU ses som havende en større politisk indflydelse, og opfordrer derfor Kommissionen til at foreslå strategier, hvormed EU under hensyntagen til det afghanske folks naturlige suverænitet kunne styrke sin synlighed, når det styrker det civile, politiske og bureaukratiske system, indtil regeringsinfrastrukturen når en periode med større stabilitet og lovmæssighed;

10.   understreger behovet for, at det internationale samfund koordinerer sin indsats bedre for at kunne yde effektiv og bæredygtig hjælp til civile; opfordrer derfor også til et balanceret budget, der tildeler tilstrækkelige midler til civil genopbygning og humanitær hjælp, eftersom opnåelsen af sikkerhed og respekt for retsstatsprincippet er af afgørende betydning;

11.   glæder sig over, at der på ovennævnte internationale konference af 12. juni 2008 ikke alene blev givet tilsagn om et yderligere beløb på 21 mia. USD, men at der også blev set nærmere på de procedurer, der er nødvendige for at sikre dels en international bistand, der mere effektivt og præcist målrettes mod prioriteringerne, dels forebyggelse af korruption;

12.   understreger, at der kræves en væsentlig styrkelse af politisk vilje og engagement, som desuden skal følges op af ikke kun en vilje til at udsende yderligere kampstyrker til de vanskeligste områder uden restriktioner i form af nationale forbehold, men også af en presserende og styrket indsats, hvad angår civil genopbygning, for at konsolidere fremskridt og genskabe den afghanske befolknings tillid på et langsigtet og bæredygtigt grundlag; mener navnlig, at "Operation Enduring Freedom" kan virke mod hensigten, hvis det militære pres på oprørerne ikke modsvares af en styrket politisk proces, hvorved de afghanske myndigheder rækker hånden frem til alle dele af befolkningen, der anerkender forfatningen og nedlægger våbnene; bemærker i denne forbindelse desuden, at det humanitære samfund - bestående af FN og ikke-statslige organisationer - er nødt til at styrke koordineringen, undgå ad hoc-initiativer og udarbejde beredskabsplaner og nødplanlægning;

13.   understreger, at EU bør benytte sig af den erfaring og ekspertise, der findes hos EU's missioner og hos de medlemsstater, der allerede har en militær eller civil tilstedeværelse på afghansk territorium i forbindelse med stabiliseringen og genopbygningen af Afghanistan;

14.   støtter NATO-styrkernes indsats for at forbedre sikkerheden i landet og tage hånd om lokal og international terrorisme og mener, at disse styrkers tilstedeværelse er afgørende for at sikre landets fremtid;

15.   opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at støtte indsatsen mod terrorisme, religiøs ekstremisme, etnisk ekstremisme, etnisk separatisme og alle handlinger, der sigter mod at undergrave Afghanistans territoriale integritet, enhed som stat og nationale suverænitet;

16.   henleder opmærksomheden på den tanke, at EU og dets medlemsstater bør støtte Afghanistan i etableringen af en stat med stærkere demokratiske institutioner, der er i stand til at sikre den nationale suverænitet, enhed som stat, territorial integritet, en bæredygtig økonomisk udvikling og det afghanske folks velstand, og respektere de historiske, religiøse, åndelige og kulturelle traditioner hos alle etniske og religiøse samfund, der befinder sig på afghansk territorium;

17.   bemærker, at behovet for sanering er vigtigt i hele Afghanistan, men at fordeling af nødhjælp og sikkerhed giver særligt store problemer i det pashtundominerede område, og opfordrer derfor til, at genopbygningsaktiviteterne i det sydlige Afghanistan fremskyndes;

18.   henleder opmærksomheden på, at EU bør hjælpe europæiske investorer og tilskynde dem til at involvere sig i genopbygningen af Afghanistan, være på stedet og etablere virksomheder i landet;

19.   påpeger, at de største problemer, som landet står over for, er genoprettelsen af sikkerheden og etableringen af en funktionsdygtig stat; bemærker, at Afghanistans sikkerhedsproblemer er mere komplekse end blot en krig mod terror og derfor kræver mere end en militær løsning; påpeger, at sikkerheden er en forudsætning for retsstaten, som til gengæld skaber gunstige betingelser for menneskelig udvikling, og at styrkelsen af retsstaten er et nødvendigt middel til at sætte borgerne i stand til at træffe økonomiske og sociale valg, der vil gøre det muligt for dem at leve et meningsfyldt og sundt liv, når det suppleres af tiltag til at genskabe en funktionsdygtig stat for at beskytte retsstatsprincippet, sikre adgang til offentlige basistjenesteydelser og sikre lige muligheder for folket;

20.   glæder sig over forpligtelsen i Afghanistan Compact til at arbejde hen imod et stabilt og velstående Afghanistan med god regeringsførelse og menneskerettighedsbeskyttelse for alle i henhold til retsstatsprincippet; mener, at Afghanistans Compact i mangel af klare prioriteter burde have fastlagt retningslinjer for, hvordan disse ambitiøse mål nås, og understreger derfor nødvendigheden af, at donorer sikrer, at deres programmer er i tråd med disse prioriteter, og at de tildelte ressourcer er passende og udbetales på effektiv vis;

21.   understreger det presserende behov for at udvikle en afbalanceret og bæredygtig tilgang til reformen af sikkerhedssektoren, i forbindelse med hvilken der oprettes en professionel national hær og politistyrke; understreger, at Afghanistans retssystem har alvorligt brug for investeringer, og at der er presserende behov for at fokusere på at udvide dets kapacitet og dygtighed;

22.   henleder opmærksomheden på, at det generelle resultat af de seneste fem års indsats for at gennemføre en politireform, trods opnåelsen af nogle resultater til dato, har været skuffende, hvilket afspejler de alvorlige vanskeligheder, det internationale samfund står over for på stedet i forhold til opbygning af institutioner; tilskynder det internationale samfund generelt og navnlig EU's politimission til at fortsætte deres indsats for at udvikle Afghanistans egen politistyrke, som er karakteriseret ved respekt for menneskerettigheder og retsstatsprincippet;

23.   henleder opmærksomheden på, at EUPOL-mandatet indeholder bestemmelser om opgaver, der skal støtte forbindelserne mellem politiet og retsstaten i almindelighed, og opfordrer derfor Rådet og Kommissionen til fortsat nøje at koordinere deres respektive aktiviteter for at sikre, at EU's politikker gøres mere sammenhængende og effektive; mener, at det er lige så vigtigt, at EU kraftigt øger de ressourcer, der er afsat til EUPOL, både hvad angår personale og finansiering; fremhæver, at det er uomgængelig nødvendigt at gennemføre en omfattende reform af det afghanske indenrigsministerium, hvilket først og fremmest er en politisk opgave og i mindre omfang et teknisk problem, eftersom indsatsen for at gennemføre en politireform i modsat fald vil slå fejl, og lægger derfor stor vægt på et af EUPOL's andre formål, nemlig overvågning, vejledning, rådgivning og uddannelse inden for det afghanske indenrigsministerium og på regionalt plan og på provinsplan; udtrykker sin støtte til det program med et budget på 2,5 mio. EUR under stabilitetsinstrumentet(6), der vedrører tiltag til at reformere udnævnelsen af dommere og anklagere, og forventer, at denne pilotordning vil tjene til udvikling af et omfattende langsigtet reformprogram for retsvæsnet i 2009;

24.   henleder opmærksomheden på, at EUPOL-missionen endnu ikke er på fuld styrke mere end et år efter, den blev iværksat den 15. juni 2007, og bemærker, at den, selv når den er fuldt ud operationel, kun vil bestå af 195 ansatte, der fører tilsyn med beslutninger på højt plan i Kabul og provinscentrene; bemærker den afghanske udenrigsministers udtalelse for nylig om, at landet har akut behov for 700 ekstra undervisere, og mener, at denne mangel har bidraget til en situation, hvor dødeligheden er betydelig højere for politiet end for hæren; påpeger, at den tyske regering har tilbudt at forhøje sit eget bidrag fra 60 til 120 undervisere, hvis tilsvarende tilsagn gives af andre EU-lande; opfordrer til større samordning mellem EU og USA, hvad angår uddannelsen af det afghanske civile politi;

25.   opfordrer Rådet og Kommissionen til i forbindelse med programmet for bistand til Afghanistan at forpligte sig til at reformere retssystemet med henblik på at gøre det afghanske retsvæsen professionelt gennem dets vigtigste institutioner, med fokus på højesteretten, den offentlige anklager og justitsministeriet, med henblik på at sikre tiltalte personers rettigheder, yde nødvendig retshjælp til sårbare grupper og garantere retten til et forsvar; opfordrer til, at overholdelse af FN's Generalforsamlings resolution 62/149 af 18. december 2007 om et moratorium om brugen af dødsstraf prioriteres højt i den europæiske indsats for at reformere det afghanske retssystem;

26.   mener, at PRT'erne bør koncentrere sig om specifikke mål med tilknytning til sikkerhed, uddannelse og samarbejde med det afghanske politi og militær og bidrage til, at centralforvaltningen når ud i de usikre områder; understreger behovet for at omdefinere PRT's rolle, navnlig hvad angår samordningen og udvekslingen af bedste praksis mellem dem; mener, at der, til trods for at sikkerhed og udvikling er indbyrdes afhængige i Afghanistan, er en klar afgrænsning mellem militære og humanitære foranstaltninger, og at denne afgrænsning bør bevares; mener derfor, at fagfolk, der beskæftiger sig med sikkerhed og udvikling, bør yde størst mulige indsats og udnytte al deres professionelle ekspertise; mener, at antallet af afghanere, der arbejder inden for PRT, bør forhøjes, og at det lokale ejerskab bør styrkes så vidt muligt;

27.   støtter på det kraftigste den opfattelse, at der er et presserende behov for at udvikle og styrke det spirende civilsamfund i Afghanistan, og at det kræver en masse tid og kræfter, hvis der gradvist skal udvikles en generel bevidsthed om betydningen af menneskerettigheder, demokrati og grundlæggende friheder, navnlig ligestilling mellem mænd og kvinder, uddannelse og beskyttelse af minoriteter; understreger, at et stærkt civilsamfund kun kan udvikle sig i et politisk miljø karakteriseret ved stabile og effektive institutioner og velorganiserede politiske partier; mener, at de internationale bidragsydere med henblik på at standse den voldskultur, der er fremherskende i det afghanske samfund bør yde finansiel og teknisk støtte til lokale projekter, der sigter mod at opnå forsoning; mener, at EU bør spille en stadig større rolle i støtten til det afghanske civilsamfund; understreger behovet for at Afghanistans parlament og civilsamfund deltager fuldt ud i planlægningen af EU's udviklingssamarbejde og især i udformningen af landstrategidokumenter og årlige handlingsplaner;

28.   mener, at styrkelsen af det afghanske civilsamfund kun vil lykkes, hvis alle etniske og religiøse grupper er repræsenteret og bliver hørt, hvilket også omfatter samarbejde med traditionelle stammeledere (hvilket allerede praktiseres med de såkaldte "stammeforbindelsesofficerer");

29.   fremhæver, at mediefrihed er afgørende for etableringen af et demokratisk samfund; er meget bekymret over det stigende antal angreb på journalister og opfordrer de afghanske myndigheder til at efterforske disse overtrædelser grundigt; glæder sig over de uafhængige mediers arbejde i Afghanistan, hvilket har genetableret en kerne af informationspluralisme i landet efter årtier uden noget som helst udtryk for frihed; anser pressefrihed og ytringsfrihed som afgørende forudsætninger for landets sociale udvikling og for relationer mellem Afghanistan og EU; udtrykker sin bekymring for præsident Karzais afvisning af at underskrive udkastet til medielov den 15. december 2007 efter dets godkendelse i begge parlamentets kamre; opfordrer præsidenten til at redegøre for status for udkastet til en medielov og erindrer om regeringens løfte i Afghanistan Compact om at udvikle uafhængige og pluralistiske medier; udtrykker sin bekymring over udviklingen for ytringsfriheden, der bringes i fare ved domfældelse af bloggere og uafhængige journalister, og opfordrer den afghanske regering til at påtage sig at garantere reel ytringsfrihed for alle sine borgere, startende med beskyttelse af internetfrihed;

30.   understreger, at en fremsynet massemedielov er af stor betydning for udviklingen af et mere rummeligt, tolerant og demokratisk samfund, der respekterer landets religiøse og kulturelle værdier uden at bruge den nationale sikkerhed eller religion og kultur som undskyldning for at begrænse mediernes aktiviteter og uafhængighed;

31.   udtrykker sin bekymring over medlem af Wolesi Jirga, Malalai Joyas, fysiske integritet og opfordrer de afghanske myndigheder til at garantere hendes sikkerhed; anmoder de afghanske myndigheder om at løslade Latif Pedram, der grundlagde Afghanistans Nationale Kongresparti, fra hans husarrest, frifinde ham og garantere hans sikkerhed;

32.   gentager sin anmodning til de afghanske myndigheder om at indføre et moratorium om dødsstraf; udtrykker sin største bekymring for Perwiz Kambakhsh og mange andre personer, som risikerer dødsstraffen i et retssystem, som endnu ikke er i stand til at sikre en retfærdig rettergang, og opfordrer præsident Karzai til at ændre deres domme;

33.   glæder sig over Afghanistans fremskridt med hensyn til at forbedre kvinders politiske repræsentation; udtrykker sin solidaritet med alle de kvinder i landet, som kæmper for at forsvare og fremme deres rettigheder; er fortsat bekymret over de enorme indkomstforskelle mellem mænd og kvinder, den høje analfabetisme blandt kvinder, den uretfærdige behandling af kvinder og piger - foranlediget af kulturelle skikke - både i forhold til, hvordan familiemedlemmer og samfund nægter kvinder adgang til grundlæggende tjenesteydelser som sundhedspleje og uddannelse såvel som manglende beskæftigelsesmuligheder, den udbredte vold i hjemmet og forskelsbehandling; understreger det presserende behov for foranstaltninger, der er rettet mod sikre, at beskyttelsen af kvinders rettigheder omfattes af politi- og retsreformen; opfordrer Rådet og Kommissionen til at yde aktiv støtte til et sådant initiativ og øremærke midler til foranstaltninger, såsom aktive skridt til at forøge pigers skolegang og ansættelse af kvindelige lærere, hvilket kan bidrage til opbygningen af landets evne til at beskytte kvinders, pigers og børns rettigheder, eftersom sidstnævnte også er ofre for vold i hjemmet, seksuel udnyttelse foranlediget af kulturelle skikke, udnyttelse som arbejdskraft og i forbindelse med menneskehandel; opfordrer endvidere til, at der tages specifikke skridt til at løse de problemer, som afghanske kvinder står over for i sundheds- og uddannelsessektoren;

34.   henleder opmærksomheden på, at De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge har hjulpet 3,69 millioner afghanske flygtninge med at vende tilbage til Afghanistan siden marts 2002, hvilket er den største operation til støtte for tilbagevenden i landets historie, men at der på trods heraf fortsat er ca. 3,5 millioner registrerede og uregistrerede afghanere i Pakistan og Iran; er bekymret over nedgangen i den finansielle støtte til afghanske flygtninge og understreger, at opretholdelsen af et vellykket tilbagesendelsesprogram sandsynligvis vil blive dyrere, eftersom de flygtninge, der fortsat er i Pakistan og Iran, har færre ressourcer og svagere bånd til Afghanistan end dem, som vendte tilbage tidligere; understreger, at en sikker og frivillig tilbagevenden af afghanske flygtninge og internt fordrevne bør forblive en høj prioritet for Afghanistan og det internationale samfund; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge midlerne til finansiering af reintegration af flygtninge;

35.   udtrykker dyb bekymring over den fortsat voksende opiumsdyrkning og -handel, som har alvorlige konsekvenser politisk og i forhold til den nationale sikkerhed i Afghanistan og i nabolandene; understreger, at opiumsøkonomien er blevet en kilde til korruption, og at den undergraver de offentlige institutioner, særligt dem inden for sikkerhedssektoren og retsvæsenet, eftersom der ikke foreligger nogen oplagt og hurtig løsning, og eftersom de repressive foranstaltninger til fjernelse af afgrøder ikke alene kan levere de forventede resultater; opfordrer det internationale samfund og den afghanske regering til at udvikle en langsigtet strategi, der primært er rettet mod en omfattende udvikling af landdistrikter, herunder oprettelse af den nødvendige infrastruktur og velfungerende administrative institutioner; glæder sig over den forøgede dialog mellem Afghanistan, Iran og det internationale samfund om måder, hvorpå opiumproduktionen og -eksporten kan begrænses;

36.   opfordrer den amerikanske regering til at opgive sin politik om fjernelse af afgrøder - især sprøjtning fra fly med Roundup, hvis anvendelse er forbundet med alvorlige miljømæssige og sundhedsmæssige farer - eftersom en målrettet indsats mod valmuedyrkere blot vil medføre uvilje over for de internationale styrker;

37.   er bekymret over de betydelige sociale og sundhedsmæssige problemer som følge af narkotikamisbrug i almindelighed og de sociale og økonomiske konsekvenser for narkotikamisbrugende afghanske kvinder i særdeleshed; henviser til en undersøgelse fra UNODC fra 2005, ifølge hvilken der var 920.000 narkotikamisbrugere i Afghanistan, heraf 120.000 kvinder; fremhæver undersøgelsens erklæring om, at det afghanske samfund i stedet for at betragte narkotikamisbrug som et socialt problem ser det som et personligt problem, og at mange kvinder bruger narkotika af medicinske årsager for at lindre og afhjælpe en lang række fysiske og psykologiske problemer; bemærker, at Afghanistans regering, selv om der foreskrives alvorlige straffe for at dyrke, smugle og bruge narkotika, i øjeblikket er ude af stand til at håndhæve lovene på dette område; opfordrer den afghanske regering og det internationale samfund til at udarbejde, finansiere og gennemføre passende programmer, aktiviteter og oplysningskampagner rettet mod narkotikamisbrugende kvinder og deres familier;

38.   støtter Kommissionens indsats for at hjælpe Afghanistan og opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at evaluere effektiviteten af EU's finansielle bistand, navnlig Kommissionens bidrag til trustfonde, med henblik på at øge åbenheden; opfordrer på det kraftigste Kommissionen til at holde Parlamentet tilstrækkeligt orienteret om resultaterne af sådanne evalueringer;

39.   minder om Parlamentets initiativ under budgettet for 2008 til at støtte demokratiopbygning med parlamenter i tredjelande, og vedtager at benytte det til kapacitetsopbygning og teknisk hjælp med henblik på at forbedre det afghanske parlaments mulighed for at lovgive og overvåge den udøvende magt, især ved at håndhæve retsstatsprincippet og respekten for menneskerettigheder, i særdeleshed kvinders rettigheder;

40.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, FN's generalsekretær, NATO's generalsekretær, og til medlemsstaternes og Den Islamiske Republik Afghanistans regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 287 E af 24.11.2006, s. 176. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0485. (3) EUT L 139 af 31.5.2007, s. 33. (4) EUT L 295 af 14.11.2007, s. 31. (5) EUT L 71 af 14.3.2008. (6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1717/2006 af 15. november 2006 om oprettelse af et stabilitetsinstrument (EUT L 327 af 24.11.2006, s. 1).