Årlige handlingsprogrammer for Brasilien og for Argentina for 2008
18k
39k
Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2008 om udkast til Kommissionens beslutning om de årlige handlingsprogrammer for Brasilien for 2008 og for Argentina for 2008
- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde(1) (DCI),
- der henviser til udkast til Kommissionens beslutning om de årlige handlingsprogrammer for Brasilien for 2008 og for Argentina for 2008 (CMTD-2008-0263 - D000422-01, CMTD-2008-0263 - D000421-01),
- der henviser til den udtalelse, som det udvalg, der er nævnt i artikel 35, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1905/2006 (DCI-forvaltningsudvalget), afgav den 10. juni 2008,
- der henviser til artikel 8 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(2),
- der henviser til aftalen mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen af 3. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets afgørelse 1999/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, som ændret ved afgørelse 2006/512/EF(3),
- der henviser til forretningsordenens artikel 81,
A. der henviser til, at DCI-forvaltningsudvalget den 10. juni 2008 vedtog udkastet til de årlige handlingsprogrammer (AAPs) for Brasilien for 2008 og for Argentina for 2008 (CMTD-2008-0263 - D000422-01, CMTD-2008-0263 - D000421-01),
B. der henviser til, at Parlamentet i henhold til artikel 7, stk. 3, i Rådets afgørelse 1999/468/EF og artikel 1 i ovennævnte aftale af 3. juni 2008 modtog udkastet til gennemførelsesforanstaltninger, der var blevet forelagt for DCI-forvaltningsudvalget, og afstemningsresultatet,
C. der henviser til, at det i artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1905/2006 fastlægges, at "det primære og overordnede mål for samarbejdet i henhold til denne forordning er udryddelse af fattigdom i partnerlande og -regioner inden for rammerne af bæredygtig udvikling",
D. der henviser til, at det i artikel 2, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1905/2006 fastlægges, at "de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1,(4) skal udformes, så de opfylder de kriterier for adgang til statslig udviklingsbistand, der er fastlagt af OECD/DAC" (Komiteen for Udviklingsbistand under Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling),
E. der henviser til, at OECD/DAC i sine "Reporting Directives for the Creditor Reporting System" (DCD/DAC(2002)21) definerer statslig udviklingsbistand (ODA) som finansielle strømme til lande på DAC's liste over ODA-modtagere, for hvilke bl.a. hver transaktion forvaltes med det primære mål at fremme økonomisk udvikling og velfærd i udviklingslande,
Brasilien
1. noterer sig, at det akademiske mobilitetsprogram for Brasilien 2008-2010 (Erasmus Mundus External Cooperation Window for Brazil) er den eneste foranstaltning i udkastet til det årlige handlingsprogram for Brasilien for 2008, at denne foranstaltning henhører under landestrategipapirets prioritetssektor I med titlen "Fremme af bilaterale forbindelser, foranstaltning 2: Program for videregående uddannelse i Brasilien", og at finansieringen af mobilitet for studerende og personale fra EU-medlemsstaterne (op til 30 % af de samlede midler til individuel mobilitet for studerende og personale) indgår som en vigtig del i det årlige program for Brasilien for 2008;
Argentina
2. noterer sig, at Erasmus Mundus External Cooperation Window Argentina er den eneste foranstaltning i udkastet til det årlige handlingsprogram for Argentina for 2008, at denne foranstaltning henhører under landestrategipapirets nøglesektor med titlen "Styrkelse af de bilaterale forbindelser og den gensidige forståelse mellem EF og Argentina", og at finansieringen af mobilitet for studerende og personale fra EU-medlemsstaterne (op til 30 % af de samlede midler til individuel mobilitet for studerende og personale) indgår som en vigtig del i det årlige program for Argentina for 2008;
o o o
3. er af den opfattelse, at Kommissionen dermed overskrider de i den grundlæggende retsakt fastsatte gennemførelsesbeføjelser i det årlige handlingsprogram for 2008 for Brasilien og det årlige handlingsprogram for 2008 for Argentina, eftersom ovennævnte elementer ikke overholder artikel 2, stk. 1 og 4, i forordning (EF) nr. 1905/2006, da disse elementers primære mål ikke er udryddelse af fattigdom, og da disse elementer ikke opfylder kriterierne for adgang til statslig udviklingsbistand, der er fastlagt af OECD/DAC(5);
4. opfordrer Kommissionen til at trække ovennævnte beslutningsudkast om de årlige handlingsprogrammer for Brasilien for 2008 og for Argentina for 2008 tilbage og til at forelægge DCI-forvaltningsudvalget et nyt udkast, der fuldt ud overholder bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1905/2006;
5. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
Artikel 1, stk. 1: "Fællesskabet finansierer foranstaltninger med sigte på at understøtte samarbejdet med de udviklingslande, -territorier og -regioner (...)".
At "hver transaktion forvaltes med det primære mål at fremme økonomisk udvikling og velfærd i udviklingslande" (OECD/DAC Fact Sheet of October 2006, 'Is it ODA?', s.1).
EU's prioriteringer for FN's Generalforsamlings 63. samling
53k
81k
Europa-Parlamentets henstilling til Rådet af 9. juli 2008 om EU's prioriteringer for FN's Generalforsamlings 63. samling (2008/2111(INI))
- der henviser til forslag til henstilling til Rådet af Alexander Lambsdorff og Annemie Neyts-Uyttebroeck for ALDE-Gruppen om De Forenede Nationers (FN) Generalforsamlings 63. samling (B6-0176/2008),
- der henviser til FN's generalsekretærs rapport fra 2005 "In Larger Freedom", den efterfølgende resolution 60/1 fra FN's generalforsamling efter 2005-verdenstopmødet og FN-generalsekretærens rapport af 7. marts 2006 "'Investing in the United Nations: for a Stronger Organization Worldwide",
- der henviser til EU's prioriteringer for FN's Generalforsamlings 62. samling,
- der henviser til sine beslutninger af 29. januar 2004 om forbindelserne mellem Den Europæiske Union og De Forenede Nationer(1), af 9. juni 2005 om reformen af De Forenede Nationer(2) og af 29. september 2005 om resultatet af FN-verdenstopmødet den 14.-16. september 2005(3),
- der henviser til den foreløbige fortegnelse over emner, der skal tilføjes den foreløbige dagsorden for Generalforsamlingens 63. samling den 11. februar 2008 og navnlig til punkterne med overskrifterne "Maintenance of international peace and security", "Development of Africa", "Promotion of Human Rights" og "Management Reform",
- der henviser til resultaterne af det niende møde af konferencen for parterne til FN's konvention om biologisk diversitet (COP 9), som afholdtes i dagene 19.-30. maj 2008 i Bonn,
- der henviser til opfølgningskonferencen i 2009 til gennemgang af Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol,
- der henviser til forretningsordenens artikel 114, stk. 3, og artikel 90,
- der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A6-0265/2008),
A. der henviser til, at EU's udenrigspolitik er baseret på stærk og utvetydig støtte til reel multilateralisme som nedfældet i FN-pagten,
B. der henviser til, at EU er en vigtig politisk og finansiel partner for FN med hensyn til at bekæmpe fattigdom og fremme økonomisk og social udvikling, skabe fælles sikkerhed, herunder beskytte udsatte befolkningsgruppers eksistensgrundlag, og opretholde overholdelse af menneskerettighederne over hele verden,
C. der henviser til, at FN's reformdagsorden, som indebærer oprettelse af nye organer, grundig gennemgang af andre, omstrukturering af forvaltningen af FN's indsatser i verden, omorganisering af dets bistand samt en grundig reform af dets sekretariat, er meget ambitiøs og forudsætter fortsat politisk støtte, navnlig på et tidspunkt efter fastsættelsen af den nye politiske ramme, hvor gennemførelsesfasen er påbegyndt,
D. der henviser til, at to nye nøgleorganer, Menneskerettighedsrådet og Fredsopbygningskommissionen (PBC), er trådt ind i en afgørende fase, hvor de skal bevise deres evne til at opfylde deres respektive mål, som er fastsat af FN's medlemsstater,
E. der henviser til, at den reform af FN's Sikkerhedsråd, som for længst skulle have været foretaget, endnu ikke er gennemført på grund af spørgsmålets følsomhed samt spændingen mellem større ansvarlighed og øget geopolitisk balance på den ene side og behovet for at sikre dette organs effektivitet på den anden side,
F. der henviser til, at 2008 er et afgørende år for bestræbelserne på at udrydde fattigdom og gennemføre millenniumudviklingsmålene (MDG) på verdensplan inden 2015, og til, at EU-medlemsstaterne bør udvise globalt lederskab forud for de relevante vigtige møder, som vil blive afholdt i andet halvår i år,
G. der henviser til, at EU's indsats med hensyn til opfyldelse af millenniumudviklingsmålene tjener som en vigtig katalysator og som eksempel for andre donorer, men at EU ikke desto mindre i 2010 vil mangle 75 mia. euro i at indfri sine forpligtelser på området statslig udviklingsbistand, medmindre de nuværende tendenser vender,
H. der henviser til, at mange lande i Afrika syd for Sahara er langt fra at realisere blot nogle af millenniumudviklingsmålene, og at der også i mange mellemindkomstlande er regioner og etniske grupper bestående af millioner af mennesker, som gør utilfredsstillende fremskridt i retning af at opfylde disse mål,
I. der henviser til, at kraftigt stigende fødevarepriser og langsommere global vækst truer med at hindre fremskridtet med hensyn til millenniumudviklingsmålene med anslåede syv år, medmindre der investeres yderligere i landbrugssektoren og i agrofødevareindustrien i udviklingslandene,
J. der henviser til, at FN's Generalforsamling besluttede at afholde dialogen på højt plan om interreligiøst og interkulturelt samarbejde til fremme af tolerance, forståelse og universel respekt omkring spørgsmål vedrørende religions- eller trosfrihed og kulturel mangfoldighed den 4. og 5. oktober 2007 koordineret med andre lignende initiativer på dette område,
K. der henviser til, at 2008 er det europæiske år for interkulturel dialog,
L. der henviser til, at FN's Generalforsamlings dagsorden endnu ikke er tilstrækkelig fokuseret og strømlinet, hvilket den nødvendigvis skal være for at gøre arbejdet i denne organisation mere sammenhængende og for at lette opfølgningen på dens resolutioner,
M. der henviser til, at FN's Afdeling for Fredsbevarende Operationer for tiden varetager 20 indsatser, som involverer mere end 100 000 soldater, hvoraf halvdelen er udstationeret i Afrika,
N. der henviser til, at graden af koordinering af EU-medlemsstaternes holdninger i FN varierer fra organ til organ og fra politik til politik,
O. der henviser til, at en sådan koordinering ikke bør ske på bekostning af forhandlinger med lande fra andre geopolitiske blokke, som er en grundlæggende forudsætning for at skabe de nødvendige alliancer inden for FN,
P. der henviser til, at en sådan koordinering kræver et tættere samarbejde mellem de relevante Bruxellesbaserede arbejdsgrupper i Rådet, EU-kontorerne og EU-medlemsstaternes faste repræsentationer i New York og Genève,
Q. der henviser til, at Lissabontraktaten giver EU status som juridisk person, en nyskabelse, som vil få betydelige konsekvenser for EU's repræsentation i FN,
1. retter følgende henstillinger til Rådet:
EU i FN og ratifikation af Lissabontraktaten
a)
opfordrer til, at EU's politiske prioriteringer for FN's Generalforsamlings næste samling gøres til genstand for en grundig og omfattende debat mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen;
b)
mener, at Rådets formelle holdning til prioriteterne for FN's generalforsamling medlemsstaternes faste repræsentationer i New York bør betragtes som en bindende politisk platform, der skal bruges i forhandlinger med andre lande;
c)
mener, at koordineringen af medlemsstaternes holdning i FN som hovedregel bør begynde i den relevante arbejdsgruppe i Rådet, for på den måde at gøre det lettere for diplomaterne i New York at opnå en fælles holdning til bestemte spørgsmål i FN's organer og give mere tid til høringer og forhandlinger med andre regionale grupperinger eller lande, der tilhører sådanne grupperinger;
d)
opfordrer Rådet og Kommissionen til at overveje en omorganisering og udvidelse af deres kontorer i New York og Genève i betragtning af de øgede beføjelser og det øgede ansvar, som EU's repræsentanter forventes at udøve når Lissabontraktaten er ratificeret, og dermed sikre en optimal koordinering og synergi mellem Fællesskabets politikker, programmer og midler og de instrumenter og opgaver, som indgår i EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik;
e)
opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til grundigt at undersøge, hvilke konsekvenser Lissabontraktaten har for EU's fremtidige repræsentation i FN, og opfordrer EU-medlemsstaterne til klart og utvetydigt at forpligte sig til at sikre, at EU bliver tilstrækkelig synlig og får tilstrækkelig autoritet i FN's organer og fora;
f)
tilskynder Rådet til snarest muligt at føre forhandlinger om EU's "observatørstatus" i FN og fastlægge den måde, hvorpå denne kan omsættes i praksis;
g)
opfordrer desuden EU-medlemsstaterne til at anmode om en revision af den nuværende struktur i de regionale grupperinger i FN for at sikre, at den afspejler medlemslandene i EU efter den seneste udvidelse;
h)
opfordrer Rådet og Kommissionen til regelmæssigt at orientere Parlamentet om konsekvenserne, herunder de budgetmæssige, af alle skridt i retning af en omorganisering af EU's tilstedeværelse i FN's forskellige organer, herunder sekretariatet, samt dets midler og programmer;
EU's bidrag til reformen af FN
i)
glæder sig over, at man har genoptaget arbejdet i arbejdsgruppen om reform af Generalforsamlingen, som har til formål at finde måder til styrkelse af Generalforsamlingens rolle, autoritet og effektivitet, og opfordrer EU's medlemsstater til i denne sammenhæng at støtte en styrkelse af Generalforsamlingens formands rolle, som skal følges op af tildelingen af tilstrækkelige finansielle, menneskelige og infrastrukturelle ressourcer samt etablering af et mere systematisk samarbejde mellem Generalforsamlingen, Generalsekretæren og FN's Sikkerhedsråd med henblik på at øge sidstnævntes ansvarlighed og legitimitet;
j)
opfordrer EU-medlemsstaterne til at fastholde deres krav om den længe ventede revision af mandaterne, som skal styrke og opdatere FN's arbejdsprogram, så det svarer til EU-medlemsstaternes nuværende betingelser ved at gennemgå alle mandater, som er ældre end fem år, og som udspringer af resolutioner fra Generalforsamlingen og andre organer;
k)
minder EU-medlemsstaterne om de tilsagn, der blev givet på verdenstopmødet i 2005, om at styrke FN gennem en række reformer af forvaltningen og sekretariatet; opfordrer Rådet til at støtte disse reformer for at øge ansvarligheden og overblikket, forbedre forvaltningen og gennemsigtigheden og styrke de etiske forpligtelser, effektiviteten og den organisatoriske kapacitet ved først og fremmest at fokusere på en reform af sekretariatets struktur;
l)
opfordrer indtrængende Rådet til at sikre, at FN's Afdeling for Fredsbevarende Operationer og Afdelingen for Politiske Anliggender er tilstrækkeligt bemandet til at løse deres opgaver og leve op til deres ansvar samt til at støtte FN's Generalsekretærs bestræbelser i denne henseende;
m)
opfordrer indtrængende EU-medlemsstaterne til at støtte FN's generalsekretærs bestræbelser for at gennemføre begrebet "ansvar for beskyttelse", som godkendtes på verdenstopmødet i 2005; opfordrer EU-medlemsstaterne til at deltage aktivt i denne proces;
n)
opfordrer Rådet til fuldt ud at støtte genoptagelsen af de forhandlinger, hvis sigte er at gennemføre henstillingerne fra High-Level Panel on UN System-wide Coherence, og anbefaler, at EU's medlemsstater samarbejder aktivt med de udviklingslande, som modtager bistand fra EU eller medlemsstaterne, og i fuldt omfang gør EU's samlede samt de enkelte medlemsstaters indflydelse gældende for at sikre disse landes støtte til en grundig gennemgang af FN's bistandseffektivitet og til fremme af en bedre sammenhæng mellem FN's politikker i marken;
o)
opfordrer EU-medlemsstaterne til at finde frem til en mere sammenhængende holdning til reformen af FN's Sikkerhedsråd - en holdning, der fastholder det endelige mål om at sikre EU et permanent sæde inden for et reformeret FN, samtidig med at den indtil da søger at øge EU's indflydelse på en måde, der står i passende forhold til EU's bidrag til FN's fredsbevarende operationer og til FN's udviklingsbistand;
p)
minder i denne forbindelse EU-medlemsstaterne om, at det er af altafgørende betydning at sikre, at de af EU's medlemsstater, som er repræsenteret i FN's Sikkerhedsråd, fastholder EU's officielle holdning, på behørig vis informerer de andre medlemsstater om de drøftelser, som finder sted i Sikkerhedsrådet, og aktivt koordinerer deres holdning med de relevante arbejdsgrupper i Rådet;
q)
opfordrer EU-medlemsstaterne til at støtte den task force for reform af Sikkerhedsrådet, som Generalforsamlingens formand, Srgjan Kerim, har oprettet; glæder sig i denne henseende over incitamentet til at reformere Sikkerhedsrådet, der er en konsekvens af det initiativ, der er kendt under navnet "Overarching Process"; opfordrer Rådet til at fremme en debat, der fokuserer på de punkter, hvor der er overensstemmelse, med henblik på at opnå konkrete fremskridt i så henseende;
EU og FN's Menneskerettighedsråd
r)
opfordrer EU's medlemsstater, specielt Frankrig og Slovakiet som nyligt valgte medlemmer af FN's Menneskerettighedsråd, til at intensivere deres indsats for at sikre, at Menneskerettighedsrådet fungerer efter hensigten og beskytter og fremmer universelle rettigheder; opfordrer i den sammenhæng til større ansvarlighed i proceduren for indførelse og fornyelse af særlige procedurer og for udpegelse af mandatindehaverne, som bør baseres på princippet om gennemsigtighed og reel konkurrence;
s)
understreger betydningen af, at civilsamfundet inddrages i arbejdet i FN's Menneskerettighedsråd, og opfordrer indtrængende EU's medlemsstater til i forbindelse med arbejdet i FN's Menneskerettighedsråd at indføre effektive metoder og instrumenter, som sætter civilsamfundet i stand til at deltage i FN's Menneskerettighedsråd med det formål at sikre en bedre beskyttelse af menneskerettighederne i verden og bidrage positivt til institutionens gennemsigtighed;
t)
opfordrer Rådet til at opretholde bestræbelserne på at styrke FN-medlemsstaternes ansvarlighed på menneskerettighedsområdet ved at øge den universelle Periodic Review's effektivitet, navnlig ved at stramme op på procedurerne for at undgå bevidst obstruktion eller afledningstaktikker;
u)
er bekymret over den nylige kritik af arbejdet i Højkommissariatet for Menneskerettigheder; opfordrer EU-medlemsstaterne til at støtte Højkommissariatet, navnlig i Generalforsamlingens femte udvalg, således at det sikres, at kommissariatets uafhængighed opretholdes, og at kontoret får tildelt de finansielle ressourcer, der er nødvendige for, at det kan udøve sit mandat; opfordrer EU's medlemsstater til nøje at kontrollere den aktuelle procedure for udpegelse af den nye højkommissær set i lyset af, at mandatet for stillingens nuværende indehaver, Louise Arbor, udløber i juni 2008;
v)
opfordrer alle EU's medlemsstater til fortsat at engagere sig i forberedelserne til Durbanrevisionskonferencen i 2009, og sikre, at konferencen giver alle parter mulighed for at forny deres beslutning om og forpligtelse til at bekæmpe racisme, race- og kastediskrimination, fremmedhad og alle andre former for intolerance, og til at vedtage konkrete kriterier med henblik på at udrydde racisme på basis af og under fuld respekt for Durbanerklæringen og handlingsprogrammet;
w)
opfordrer Rådet til at sikre, at der ikke sker en gentagelse af de negative begivenheder, som forbindes med den første konference i Durban; opfordrer alle EU-medlemsstaterne til at sørge for, at civilsamfundet deltager i Durbanrevisionskonferencen i 2009 i Genève i overensstemmelse med FN-pagten og FN's Økonomiske og Sociale Råds resolution 1996/31 af 25. juli 1996;
x)
opfordrer alle EU's medlemsstater til at fremme og beskytte børns rettigheder ved at gå ind for, at børns rettigheder indgår som en vigtig del af alle aktiviteter i FN-systemets relevante organer og mekanismer;
EU og FN's Fredsopbygningskommission
y)
mener, at EU's medlemsstater sammen bør gå ind for en styrkelse af Fredsopbygningskommissionens rolle i forbindelse med FN-systemet, sikre, at dens henstillinger i tilstrækkeligt omfang tages i betragtning af de relevante FN-organer og slå til lyd for øgede synergier mellem Fredsopbygningskommissionen og FN's organer, fonde og programmer; understreger vigtigheden af et tættere samarbejde mellem Fredsopbygningskommissionen og de internationale finansielle institutioner, som er aktive i lande, der netop har overstået en konflikt;
z)
opfordrer Rådet og EU-medlemsstaterne til at anspore til, at der tilføres FN's fredsopbygningsfond finansielle midler for at sikre, at den råder over tilstrækkelige ressourcer;
aa)
opfordrer EU-medlemsstaterne i Sikkerhedsrådet til at gøre det lettere at høre Fredsopbygningskommissionens om henvisning af nye lande til kommissionen og om mandat til integrerede fredsopbygningsoperationer, specielt med henblik på, når tiden er inde, at sikre en gnidningsløs overgang fra fredsbevaring til fredsopbygning; glæder sig i den forbindelse over, at Fredsopbygningsstøttekontoret er tilknyttet den integrerede missionsplanlægningsproces;
ab)
anser det for afgørende, at Fredsopbygningskommissionen jævnsides med forbedringen af koordineringen mellem aktørerne, som skal sikre en forudsigelig finansiering og større international opmærksomhed over for post-konfliktlande, også bør se på behovet for at forbedre organisationens læringskapacitet på fredsopbygningsområdet i samarbejde med de relevante FN-afdelinger;
ac)
fremhæver i lyset af ovenstående behovet for at sikre, at de menneskelige og finansielle ressourcer, som er til rådighed for Fredsopbygningskommissionen, er passende i forhold til FN-organernes og de begunstigede landes opgaver og forventninger, og opfordrer EU's medlemsstater til at rejse dette spørgsmål i det relevante udvalg i FN's Generalforsamling;
EU og millenniumudviklingsmålene
ad)
opfordrer indtrængende Rådet til at støtte opfordringerne fra Kommissionens formand, José Manuel Barroso, og kommissær Louis Michel til EU-medlemsstaterne om at fastlægge klare og bindende nationale køreplaner og budgetter for at øge den reelle støtte med henblik på at nå det lovede kollektive mål på 0,56 % af bruttonationalindkomsten i 2010 og 0,7 % i 2015;
ae)
erindrer EU-medlemsstaterne om, at der ikke er behov for nye løfter eller nye procedurer nu for at gennemføre millenniumudviklingsmålene, og at der bør fokuseres på at indfri allerede afgivne løfter og tilsagn og at udbygge de eksisterende procedurer;
af)
noterer sig det fortsatte behov for, at krisen inden for den offentlige finansiering af sundhedstjenesterne løses, hvis de tre millenniumudviklingsmål på sundhedsområdet skal bringes tilbage på sporet, gennem tilstrækkelig og forudsigelig periodisk finansiering af menneskelige ressourcer, adgang til lægemidler og decentraliseret og participatorisk forvaltning, og opfordrer EU's medlemsstater til at udfolde alle bestræbelser på at styrke universelle, integrerede sundhedssystemer, som opfylder lokale behov, og gradvis medtage integrering af sygdomsspecifikke programmer (MDG 6);
ag)
mener, at ligestilling mellem kønnene (MDG 3) er et væsentligt element i bestræbelserne for at opfylde millenniumudviklingsmålene og anbefaler, at medlemsstaterne snarest afhjælper det globale finansieringsunderskud i forbindelse med gennemførelsen af MDG 3; noterer sig, at styrkelse af kvinders muligheder for at deltage i samfundet på lige fod sammen med uddannelse i væsentlig grad bidrager til at opfylde MDG 4 om børnedødelighed og MDG 5 om mødresundhed, der er kritiske indikatorer for det overordnede fremskridt på udviklingsområdet;
ah)
noterer sig, at ca. 93 mio. børn i grundskolealderen, hvoraf de fleste er piger, stadig ikke gik i skole i 2006 trods væsentlige fremskridt i de seneste år i retning af grundskoleuddannelse for alle; opfordrer EU's medlemsstater til at imødekomme de øgede finansielle behov for støtte til uddannelse i konfliktramte, sårbare stater;
ai)
erindrer om EU's tilsagn om at fremme udviklingspositiv sammenhæng mellem de forskellige politikker og anbefaler, at Rådet og EU's medlemsstater ansporer til en drøftelse i hele FN-systemet om, hvorledes man sikrer, at bestræbelser og mål på klimaændringsområdet styrker gennemførelsen af millenniumudviklingsmålene; noterer sig, at der er behov for langt større bidrag til tilpasningsfonde med henblik på at "klimasikre" udviklingen i de fattigste lande;
aj)
opfordrer indtrængende EU-medlemsstaterne til at deltage aktivt i mødet på højt plan om Afrikas udvikling (NEPAD), som afholdes den 22. september 2008, og i FN's møde på højt plan om millenniumudviklingsmålene, som afholdes den 25. september 2008 i New York;
ak)
anbefaler, at Rådet og EU's medlemsstater genoptager drøftelserne om gældslempelse på FN-plan med henblik på at omdefinere kriterierne for gældsbæredygtighed, således at man prioriterer fremme af udviklingsmålene frem for tilbagebetaling af gælden;
al)
mener, at dødeligheden blandt mødre fortsat er uacceptabelt høj i mange udviklingslande, idet mere end 500 000 kvinder dør hvert år på grund af komplikationer i relation til svangerskab og fødsel, som kunne have været behandlet og forebygget; opfordrer derfor indtrængende EU's medlemsstater til kraftigt at styrke bestræbelserne og finansieringen med henblik på at sikre adgang for alle til information og tjenester inden for seksuel og reproduktiv sundhed, som er vigtige for at gennemføre millenniumudviklingsmålene på sundhedsområdet, ligestilling mellem kønnene og fattigdomsbekæmpelse;
am)
opfordrer i lyset af den aktuelle fødevarekrise indtrængende Rådet og EU-medlemsstaterne til at tage skridt med henblik på at afbøde handelsforvridningen;
Forbedring af EU-FN-samarbejdet i praksis
an)
opfordrer indtrængende EU-medlemsstaterne og Kommissionen til at støtte FN's Demokratifond såvel politisk som økonomisk;
ao)
opfordrer Rådet og især de EU-medlemsstater, der er faste eller ikkefaste medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, til at slå til lyd for en revision af FN's sanktionssystem (sortlistning af terrorister) for at bringe det på linje med de forpligtelser, som følger af FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder, navnlig gennem indførelse af hensigtsmæssige notifikations- og appelprocedurer; glæder sig i den henseende som et første skridt i den rigtige retning over FN's Sikkerhedsråds vedtagelse af resolution 1730 (2006), som indfører en procedure og et kontaktpunkt i FN's Sekretariat for anmodninger om fjernelse fra listerne over sanktioner;
ap)
opfordrer EU-medlemsstaterne til i FN og forud for ovennævnte opfølgningskonferencen at indlede en debat om de udfordringer, som Den Internationale Straffedomstol står over for, og som vil kunne undergrave domstolens effektivitet, med henblik på at opnå en aftale om den fortsat manglende definition af aggressionsforbrydelse og de vilkår, under hvilke domstolen kunne udøve sin domsmyndighed, jf. Romstatuttens artikel 5, stk. 2;
aq)
mener, at EU i betragtning af de åbenlyse følgevirkninger, som klimaændringerne har for millioner af menneskers tilværelse, aktivt bør opfordre parterne i FN's rammekonvention om klimaændringer, til at føre forhandlinger med henblik på at vedtage en international aftale om klimaændringer senest 2009, og opfordrer EU-medlemsstaterne til at gå i spidsen for sådanne omfattende globale forhandlinger; opfordrer endvidere indtrængende EU-medlemsstaterne til i denne forbindelse at fremme anvendelsen af vedvarende og CO2-neutrale energikilder; er endelig af den opfattelse, at medlemsstaterne bør overveje at henstille til oprettelse af en enhed for katastroferådgivning på FN-plan, som kan tilbyde regeringerne systematik rådgivning om et effektivt katastrofeberedskab;
ar)
opfordrer både EU- og FN-aktørerne til at rette opmærksomheden mod samarbejdet mellem EU og Den Afrikanske Union om tilvejebringelse af fred og sikkerhed på det afrikanske kontinent ved især at fokusere på måder, hvorpå FN kan forbedre kvaliteten af sine opgaver ved at gøre brug af EU's supplerende kapacitet; anbefaler, at der rettes særlig opmærksomhed mod kapacitetssammenlægning med henblik på at skabe synergieffekter, ikke kun med hensyn til teknologi og militært udstyr, men også med hensyn til legitimitet og accept, såvel som omkostningseffektivitet og mandatets egnethed;
as)
opfordrer Rådet til fortsat at give opbygningen af vellykkede tværregionale partnerskaber høj prioritet, specielt samarbejdet med partnere i alle regioner i verden, for at sikre en effektiv gennemførelse af FN's Generalforsamlings resolution 62/149 om et verdensomspændende moratorium for henrettelser med henblik på afskaffelse af dødsstraffen;
at)
konstaterer, at FN's generalsekretær har besluttet at omstrukturere FN-missionen i Kosovo, hvilket giver EU mulighed for at spille en større rolle i praksis for at sikre overholdelsen af retsstatsprincippet, og opfordrer EU's medlemsstater, som enstemmigt har givet deres tilslutning til udsendelsen af Den Europæiske Unions retsstatsmission (EULEX Kosovo), til nøje at overvåge gennemførelsen af denne beslutning i området;
au)
er bekymret over, at forhandlingerne om nedrustning er gået i stå, navnlig med hensyn til en traktat om forbud mod produktion af spalteligt materiale til brug for atomvåben og en verifikationsprotokol til konventionen om forbud mod biologiske våben, samt de manglende fremskridt, hvad angår ratificeringen af traktaten om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger; erkender ikke desto mindre, at FN's 63. samling er en glimrende lejlighed for EU til at vise lederskab med hensyn til fremme af ratificeringen og universaliseringen af den nyligt vedtagne traktat om forbud mod klyngeammunition og indledningen af forhandlinger med henblik på at indgå en international aftale om våbenhandel og en international traktat om et globalt forbud mod våben med forarmet uran; opfordrer EU og FN til at fortsætte bestræbelserne for at styrke FN's handlingsprogram vedrørende ulovlig handel med håndvåben og lette våben og til at udvide anvendelsesområdet for Ottawatraktaten om forbud mod landminer;
av)
opfordrer indtrængende EU-medlemsstaterne til at udfolde de nødvendige bestræbelser for at sikre en international konsensus, som gør det muligt at afslutte forhandlingerne om den globale konvention om international terrorisme;
aw)
opfordrer Rådet til at fremme alle aktiviteter og sikre passende finansiering med henblik på at integrere kønsspørgsmål i alle aspekter af FN's aktiviteter;
ax)
opfordrer indtrængende Rådet til at støtte alle aktiviteter, som sigter mod at bekæmpe udryddelsen af arter og beskytte miljøet, samt at mobilisere de nødvendige finansielle ressourcer;
2. pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet og til orientering til Kommissionen.
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 9. juli 2008 om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 2004/49/EF om jernbanesikkerhed i EU (jernbanesikkerhedsdirektivet) (16133/3/2007 - C6-0129/2008 - 2006/0272(COD))
- der henviser til Rådets fælles holdning (16133/3/2007 – C6-0129/2008)(1),
- der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0784),
- der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,
- der henviser til forretningsordenens artikel 62,
- der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0223/2008),
1. godkender den fælles holdning som ændret;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 9. juli 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/.../EF om ændring af Rådets direktiv 2004/49/EF om jernbanesikkerhed i EU (jernbanesikkerhedsdirektivet)
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved andenbehandlingen til den endelige retsakt, direktiv 2008/110/EF).
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 9. juli 2008 om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 881/2004 om oprettelse af et europæisk jernbaneagentur (agenturforordningen) (16138/3/2007 - C6-0131/2008 - 2006/0274(COD))
- der henviser til Rådets fælles holdning (16138/3/2007 - C6-0131/2008)(1),
- der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0785),
- der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,
- der henviser til forretningsordenens artikel 62,
- der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0210/2008),
1. godkender den fælles holdning som ændret;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 9. juli 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2008 om ændring af forordning (EF) nr. 881/2004 om oprettelse af et europæisk jernbaneagentur (agenturforordningen)
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved andenbehandlingen til den endelige retsakt, forordning (EF) nr. 1335/2008).
Fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet (omarbejdning) ***II
9k
34k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 9. juli 2008 om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet (omarbejdning) (16160/4/2007 - C6-0176/2008 - 2006/0130(COD))
- der henviser til Rådets fælles holdning (16160/4/2007 - C6-0176/2008)(1),
- der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) af Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0396),
- der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,
- der henviser til forretningsordenens artikel 67,
- der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0264/2008),
1. godkender den fælles holdning;
2. konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med den fælles holdning;
3. pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1;
4. pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;
5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 9. juli 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et program for modernisering af den europæiske erhvervs- og handelsstatistik (KOM(2007)0433 - C6-0234/2007 - 2007/0156(COD))
- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0433),
- der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 285, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0234/2007),
- der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(1),
- der henviser til forretningsordenens artikel 51,
- der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A6-0240/2008),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. mener, at finansieringsrammen i lovforslaget skal være forenelig med loftet for underudgiftsområde 1a i den flerårlige finansielle ramme for 2007-2013 som ændret ved afgørelse 2008/371/EF(2), og påpeger, at det årlige beløb vil blive fastsat i forbindelse med den årlige budgetprocedure i overensstemmelse med punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006;
3. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
4. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 9. juli 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. .../2008/EF om et program for modernisering af den europæiske erhvervs- og handelsstatistik (Meets)
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, afgørelse nr. 1297/2008/EF).
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 9. juli 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer, for så vidt angår artikel 6, stk. 2, vedrørende markedsføring af batterier og akkumulatorer (KOM(2008)0211 - C6-0165/2008 - 2008/0081(COD))
- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0211),
- der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, stk. 1, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0165/2008),
- der henviser til forretningsordenens artikel 51,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0244/2008),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 9. juli 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/.../EF om ændring af direktiv 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer, for så vidt angår markedsføring af batterier og akkumulatorer
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, direktiv 2008/103/EF).
Begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 9. juli 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater for så vidt angår 2-(2-methoxyethoxy)ethanol, 2-(2-butoxyethoxy)ethanol, methylendiphenyldiisocyanat, cyclohexan og ammoniumnitrat (KOM(2007)0559 - C6-0327/2007 - 2007/0200(COD))
-der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0559),
-der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0327/2007),
-der henviser til forretningsordenens artikel 51,
-der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0135/2008),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 9. juli 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. .../2008/EF om ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF om begrænsning af markedsføring og anvendelse af 2-(2-methoxyethoxy)ethanol, 2-(2-butoxyethoxy)ethanol, methylendiphenyldiisocyanat, cyclohexan og ammoniumnitrat
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, beslutning nr. 1348/2008/EF).
Betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 9. juli 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1775/2005 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet (KOM(2007)0532 - C6-0319/2007 - 2007/0199(COD))
- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0532),
- der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0319/2007),
- der henviser til forretningsordenens artikel 51,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om International Handel (A6-0253/2008),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 9. juli 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1775/2005 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet
(1) Formålet med det indre marked for gas, som siden 1999 gradvist har taget form, er at give alle forbrugerne i Fællesskabet, private som erhvervsmæssige, virkelige valgmuligheder, åbne nye forretningsmuligheder og fremme handelen over grænserne, hvorved der kan opnås effektiviseringsgevinster, konkurrencedygtige priser, højere servicestandarder, adgang for flest mulige mennesker og øget forsyningssikkerhed og bæredygtighed.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas ║(4) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1775/2005 af 28. september 2005 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet(5) har bidraget væsentligt til skabelsen af et sådant indre marked for gas.
(3) Imidlertid kan endnu ikke alle selskaberne i Fællesskabet sikres retten til at sælge gas i alle medlemsstaterne på samme vilkår, dvs. uden diskrimination eller ugunstige betingelser. Navnlig kan endnu ikke alle medlemsstaterne sikre ikkediskriminerende netadgang og myndighedstilsyn på samme effektivitetsniveau, ligesom der stadig findes isolerede markeder.
(4)Der bør opnås en tilstrækkelig grad af grænseoverskridende sammenkoblingskapacitet for gas som et første skridt hen imod integrationen af markederne og for at færdiggøre det indre marked for gas.
(5) Kommissionens meddelelse af 10. januar 2007 med titlen "En energipolitik for Europa'║ satte fokus på, hvor vigtigt det er at fuldføre det indre marked for naturgas og skabe lige vilkår for alle gasselskaber i Fællesskabet. Kommissionens meddelelse af samme dato om udsigterne for det indre gas- og elmarked║ og undersøgelsen i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1/2003 af den europæiske gas- og elsektor║ viste, at de gældende regler og foranstaltninger endnu ikke er omsat i tilstrækkelig grad i alle medlemsstater med det resultat, at målet om et velfungerende indre energimarked endnu ikke er opfyldt på tilfredsstillende vis.
(6) Forordning (EF) nr. 1775/2005 bør tilpasses i tråd med disse meddelelser, så det indre marked for gas kan blive lagt i bedre retlige rammer.
(7) Navnlig kræves der etablering af fysiske forbindelser mellem gasnettene og øget samarbejde og samordning mellem transmissionssystemoperatørerne, så der gradvist kan sikres kompatibilitet mellem de tekniske og kommercielle regler for tilvejebringelse og forvaltning af effektiv og gennemsigtig adgang til transmissionsnet på tværs af grænserne, og sikres en samordnet og tilstrækkelig fremsynet planlægning og holdbar teknisk udvikling af det europæiske transmissionssystem, under behørig hensyntagen til miljøet, samt fremme af energieffektivitet og forskning og innovation, navnlig med henblik på, at vedvarende energi slår igennem på markedet, og at kulstoffattig teknologi vinder udbredelse. Transmissionssystemoperatørerne bør drive deres net i overensstemmelse med disse indbyrdes kompatible tekniske regler og kommercielle regler.
(8) Der bør oprettes et europæisk net af transmissionssystemoperatører til sikring af, at gastransmissionsnettet i Fællesskabet forvaltes optimalt. Dets opgaver bør løses i overensstemmelse med Fællesskabets konkurrenceregler, som fortsat vil være gældende for beslutninger, der træffes af det europæiske net af transmissionssystemoperatører. Dets opgaver bør være klart defineret, og dets arbejdsmetode sikre effektivitet, repræsentativitet og gennemsigtighed. Da der kan sikres hurtigere fremskridt ved en regional tilgang, bør transmissionssystemoperatørerne oprette regionale strukturer inden for rammerne af den overordnede samarbejdsstruktur og samtidig sikre, at resultaterne på regionalt plan er forenelige med de regler og investeringsplaner, der er fastlagt på fællesskabsplan. Medlemsstaterne bør fremme samarbejdet og overvåge nettets effektivitet på regionalt plan.
▌
(9) For at styrke konkurrencen med hjælp af et likvidt engrosmarked for gas bør gassen kunne handles uafhængigt af, hvor i systemet den befinder sig. Dette kan kun gøres ved at give netbrugerne mulighed for at reservere entry- og exitkapacitet hver for sig, således at gassen transporteres gennem zoner og ikke ad kontraktmæssigt fastlagte ruter. Allerede på det sjette møde i Madrid-forummet gav de fleste af de berørte parter udtryk for, at de foretrak entry/exit-systemer som middel til at udvikle konkurrencen.
(10) Gasnettene er i høj grad præget af ║aftalemæssige kapacitetsbegrænsninger║. Derfor bygger håndteringen af kapacitetsbegrænsninger og principperne for kapacitetsallokering i forbindelse med nye eller nyforhandlede aftaler på, at ubrugt kapacitet frigøres, ved at netbrugerne sættes i stand til at videreudleje eller videresælge kapacitet, som de har indgået aftale om, og ved at transmissionssystemoperatørerne forpligtes til at udbyde ubrugt kapacitet på markedet, i det mindste en dag frem og som afbrydelig kapacitet. I betragtning af at de eksisterende kontrakter udgør en meget stor andel, og at der er behov for at tilvejebringe lige vilkår for brugere af ny og eksisterende kapacitet, må disse principper anvendes over for al "aftalt kapacitet", også eksisterende aftaler.
(11) Det fremgår af den markedsovervågning, som de nationale regulerende myndigheder og Kommissionen har foretaget i de senere år, at de nuværende gennemsigtighedskrav og regler om infrastrukturadgang ikke er tilstrækkelige til at sikre et egentligt, velfungerende, effektivt og åbent indre marked.
(12) Lige adgang til information om systemets aktuelle fysiske kapacitet er en forudsætning for, at alle markedsdeltagerne kan vurdere den generelle efterspørgsels- og udbudssituation og afdække årsagerne til bevægelser i engrosprisen. Heri indgår mere nøjagtige oplysninger om udbud og efterspørgsel, netkapacitet, strømme og vedligeholdelse, balancering samt udbud og udnyttelse af lagerkapacitet. Disse oplysninger er så vigtige for det indre gasmarkeds evne til at fungere, at det er nødvendigt at ophæve de begrænsninger i offentliggørelsen, der skyldes fortrolighedshensyn.
(13) Øget tillid til markedet forudsætter, at markedsdeltagerne kan være sikre på, at misbrug kan straffes effektivt. De kompetente myndigheder bør gives beføjelser til at efterforske påstande om markedsmisbrug effektivt. Derfor er det nødvendigt for de kompetente myndigheder at have adgang til data, der rummer oplysninger om selskabernes forretningsbeslutninger. På gasmarkedet får systemoperatørerne alle disse beslutninger i form af kapacitetsreservationer, nomineringer og realiserede strømme. Systemoperatørerne bør opbevare ▌oplysninger herom i en bestemt periode og gøre dem lettilgængelige for de kompetente myndigheder, så de kan få indsigt i dem. De kompetente myndigheder bør desuden regelmæssigt overvåge systemoperatørernes overholdelse af reglerne.
(14) Konkurrencen om de private forbrugere forudsætter, at leverandørerne ikke bremses, når de ønsker at indtræde på nye detailmarkeder. Alle markedsdeltagerne bør derfor have kendskab til de regler og den ansvarsfordeling, der gælder i forsyningskæden, og disse bør harmoniseres, så de kan bidrage til at forbedre integrationen af Fællesskabets marked. De kompetente myndigheder bør regelmæssigt overvåge markeddeltagernes overholdelse af reglerne.
(15) Der er ikke tilstrækkelig adgang til gaslagre og LNG-faciliteter i nogle medlemsstater, hvorfor gennemførelsen af de eksisterende regler bør forbedres radikalt. Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Elektricitet og Gas (ERGEG) har på grundlag af sin overvågning påvist, at de frivillige retningslinier for god praksis vedrørende tredjepartsadgang, der gælder for lagersystemoperatører, og som alle parter enedes om på Madrid-forummet, i nogle tilfælde ikke anvendes hensigtsmæssigt og derfor må gøres bindende. Selv om de frivillige retningslinjer er ved at blive omsat fuldstændigt i hele Den Europæiske Union, vil udarbejdelsen af retlige bestemmelser af retligt bindende karakter øge operatørernes tillid til en ikkediskriminerende adgang til oplagringsfaciliteter.
(16) Ifølge forordning (EF) nr. 1775/2005 skal visse foranstaltninger vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommission(6).
(17) Ved Rådets afgørelse 2006/512/EF(7) om ændring af afgørelse 1999/468/EF indførtes forskriftsproceduren med kontrol, som skal anvendes i forbindelse med vedtagelsen af generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikkevæsentlige bestemmelser i en basisretsakt, som er vedtaget efter proceduren i traktatens artikel 251, herunder ved at lade sådanne bestemmelser udgå eller ved at supplere retsakten med nye ikkevæsentlige bestemmelser.
(18) I overensstemmelse med Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens erklæring(8) vedrørende afgørelse 2006/512/EF, skal en række retsakter vedtaget efter proceduren i traktatens artikel 251, som allerede er trådt i kraft, tilpasses efter de gældende procedurer, for at forskriftsproceduren med kontrol kan finde anvendelse på dem.
(19) Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af forordning (EF) nr. 1775/2005 med henblik på at udarbejde eller vedtage de fornødne retningslinjer for, at det mindstemål af harmonisering, der behøves til at opfylde formålet med denne forordning, kan opnås. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i forordning (EF) nr. 1775/2005, herunder ved at supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.
(20) Forordning (EF) nr. 1775/2005 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed -
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 1775/2005 foretages følgende ændringer:
1) Artikel 1 affattes således:"
Artikel 1
Formål og anvendelsesområde
Denne forordning har til formål:
a)
at fastlægge ikkediskriminerende regler om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet, idet der tages hensyn til de særlige forhold på de nationale og regionale markeder, med henblik på at sikre et velfungerende indre marked for gas
b)
at fastlægge ikkediskriminerende regler om betingelserne for adgang til LNG-faciliteter og lagerfaciliteter
c)
at fremme udviklingen af ▌et velfungerende og gennemsigtigt engrosmarked med et højt niveau af gasforsyningssikkerhed og indeholdende mekanismer til harmonisering af reglerne for adgang til net for gashandel ▌på tværs af grænserne.
Med forbehold af artikel 6a, stk. 4, gælder forordningen kun for lagerfaciliteter, der henhører under artikel 19, stk. 3 eller 4, i direktiv 2003/55/EF.
De formål, der er anført i første afsnit, omfatter også fastsættelse af harmoniserede principper for tariffer, eller de metoder, der ligger til grund for deres beregning, for netadgang, fastlæggelse af adgangstjenester for tredjepart og harmoniserede principper for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger, fastlæggelse af krav om gennemsigtighed, regler om balancering og gebyrer for ubalancer samt fremme af handelen med kapacitet.
"
2) I Artikel 2 foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 1 ændres således:
i)
nr. 1) affattes således:"
1.
"1)"transmission": transport af naturgas gennem en transitrørledning eller gennem et rørledningsnet, der hovedsagelig består af højtryksrørledninger, bortset fra transport gennem en opstrømsrørledning eller et rørledningsnet og bortset fra rørledninger eller rørledningsnet, der forbinder oplagringssystemer med den lokale distribution og generelt bortset fra transport gennem rørledninger, der hovedsagelig anvendes i forbindelse med lokal distribution af naturgas"
"
ii)
Følgende numre tilføjes ║:"
24)
"kapacitet ved en LNG-facilitet": en kapacitet ved en LNG-terminal til flydendegørelse af naturgas eller til import, losning, hjælpefunktioner, midlertidig oplagring og forgasning af LNG
25)
"plads": det gasvolumen, som en brugere af en lagerfacilitet har ret til at benytte til oplagring af gas
26)
"leveringsydelse": den takt, hvori lagerbrugeren har ret til at udtrække gas fra lageret
27)
"injektionsydelse": den takt, hvori lagerbrugeren har ret til at injicere gas i lageret
28)
"lagerkapacitet": enhver kombination af plads, injektionsydelse og leveringsydelse
29) "agenturet": Agenturet for Samarbejde mellem Energimyndigheder oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. …/2008 af ... [om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energimyndigheder]*. __________________ * EUT L..."
b)
Stk. 2 affattes således:" 2. Med forbehold af definitionerne i stk. 1, i denne artikel, finder de definitioner i direktiv 2003/55/EF, artikel 2, som er relevante for anvendelsen af denne forordning, ║ligeledes anvendelse, bortset fra definitionen af transmission i nævnte artikels punkt 3║. De definitioner i stk. 1, nr. 3 til 23, der vedrører transmission, finder tilsvarende anvendelse på lagre og LNG-faciliteter."
3) Følgende artikler indsættes efter artikel 2:"
Artikel 2a
Det Europæiske Net af Transmissionssystemoperatører for Gas
Alle transmissionssystemoperatører samarbejder på europæisk plan, idet de opretter et europæisk net af transmissionssystemoperatører for gas for at sikre optimal forvaltning, koordineret drift og holdbar teknisk udvikling af det europæiske gastransmissionsnet og fremme gennemførelsen af det indre marked for gas, handel på tværs af grænserne og velfungerende energimarkeder.
Artikel 2b
Oprettelse af Det Europæiske Net af Transmissionssystemoperatører for Gas
1. Transmissionssystemoperatørerne for gas forelægger senest den […] Kommissionen og agenturet et udkast til vedtægter for det kommende europæiske net af transmissionssystemoperatører for gas, en liste over dets kommende medlemmer og et udkast til dets forretningsorden ▌.
2. Senest to måneder efter modtagelsen forelægger agenturet efter formelt at have hørt de organisationer, der repræsenterer alle de interesserede parter, navnlig systemets brugere og kunder, en udtalelse for Kommissionen om vedtægtsudkastet, medlemslisten og forretningsordensudkastet.
3. Kommissionen afgiver udtalelse om vedtægtsudkastet, medlemslisten og forretningsordensudkastet under hensyntagen til agenturets udtalelse i henhold til stk. 2 og senest tre måneder efter modtagelsen heraf.
4. Senest tre måneder efter modtagelsen af Kommissionens udtalelse opretter transmissionssystemoperatørerne Det Europæiske Net af Transmissionssystemoperatører for Gas og vedtager og offentliggør dets vedtægter og forretningsorden.
Artikel 2c
Opgaver for Det Europæiske Net af Transmissionssystemoperatører på Gasområdet
1. Med henblik på opfyldelsen af de i artikel 2a fastsatte mål, udarbejder og fremsender Det Europæiske Net af Transmissionssystemoperatører for Gastil agenturet til godkendelse efter proceduren i artikel 2d, jf. artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. …/2008 [om oprettelse af agenturet for samarbejde mellem energimyndigheder], følgende:
a)
udkast til netregler på de i stk. 3 nævnte områder, udarbejdet i samarbejde med markedsdeltagerne og netbrugerne
b)
fælles redskaber til driften af nettet og fælles forskningsplaner
c)
en tiårig investeringsplan hvert andet år, herunder en rapport om forsyningernes tilstrækkelighed
d)
d) foranstaltninger, som sikrer realtidskoordinering af netdriften under normale forhold og i beredskabssituationer
e)
retningslinjer for koordineringen af teknisk samarbejde mellem transmissionssystemoperatører i Fællesskabet og i tredjelande
f)
f) et årligt arbejdsprogram baseret på de prioriteringer, som agenturet fastsætter
g)
g) en årsberetning, og
h)
h) årlige sommer- og vinterprognoser for forsyningen.
2. Det årlige arbejdsprogram, jf. stk. 1, litra f), indeholder en liste over og beskrivelse af netreglerne og en plan for samordning af netdriften og for forsknings- og udviklingsindsatsen, der skal udarbejdes i det pågældende år, samt en vejledende tidsplan.
3. De detaljerede netregler dækker følgende områder i overensstemmelse med den prioritering, der er fastsat i arbejdsprogrammet:
a)
regler om sikkerhed og pålidelighed, herunder regler om interoperabilitet og driftsprocedurer i beredskabssituationer
b)
regler om nettilslutning og netadgang
▌
c)
c) regler om fordelingen af grænseoverskridende kapacitet og håndtering af kapacitetsbegrænsninger
▌
d)
d)netrelaterede regler om gennemsigtighed
e)
e) regler om balancering og afregning
▌
f)
f) energieffektivitet i forbindelse med gasnet.
4. Agenturet overvåger Det Europæiske Net af Transmissionssystemoperatører for Gas' gennemførelse af netreglerne.
5. Det Europæiske Net af Transmissionssystemoperatører for Gas offentliggør en fællesskabsdækkende tiårig netinvesteringsplan hvert andet år efter agenturets godkendelse af denne. Investeringsplanen omfatter modellering af det integrerede net under hensyntagen til lager- og LNG-faciliteterne, udvikling af scenarier, en rapport om forsyningernes tilstrækkelighed i forhold til efterspørgslen, og en vurdering af systemets elasticitet. Investeringsplanen bygger navnlig på nationale investeringsplaner under hensyntagen til fællesskabsaspekterne og de regionale aspekter ved planlægningen af nettet, herunder retningslinjerne for de transeuropæiske net på energiområdet i overensstemmelse med Europa-Parlamentet og Rådets beslutning nr. 1364/2006/EF*. Investeringsplanen redegør for investeringsmangler, navnlig hvad den grænseoverskridende kapacitet angår, og skal indeholde investeringer i sammenkobling, navnlig og som en prioritet forbindelser mellem "energiøer" og gasnet i Fællesskabet, og investeringer i anden infrastruktur, som er nødvendige for effektiv handel, konkurrence og forsyningssikkerheden. Som bilag til investeringsplanen vedlægges en gennemgang af de hindringer forøget grænseoverskridende kapacitet, som foranlediges af forskelle i godkendelsesprocedurer eller -praksis.
Transmissionssystemoperatørerne skal gennemføre den offentliggjorte investeringsplan.
6. Det Europæiske Net af Transmissionssystemoperatører for Gas kan på eget initiativ forelægge agenturet udkast til netregler på andre områder end de i stk. 3 anførte med det formål at opfylde de i artikel 2a fastlagte mål. Agenturet vedtager derefter netreglerne efter proceduren i artikel 2f under sikring af, at disse regler ikke strider mod de i henhold til artikel 2e vedtagne retningslinjer.
Artikel 2d
Agenturets overvågningsopgaver
1. Agenturet overvåger, hvordan Det Europæiske Net af Transmissionssystemoperatører for Gas varetager sine opgaver, jf. artikel 2c, stk. 1.
2. Det Europæiske Net af Transmissionssystemoperatører for Gas forelægger agenturet udkastet til netreglerne og de i artikel 2c, stk. 1, omhandlede dokumenter til godkendelse.
Det Europæiske Net af Transmissionssystemoperatører for Gas indhenter alle relevante oplysninger vedrørende anvendelsen af netreglerne og forelægger dem for agenturet med henblik på evaluering.
3. Agenturet overvåger gennemførelsen af de tekniske regler, den tiårige investeringsplan og det årlige arbejdsprogram og medtager resultaterne af denne overvågning i sin årsberetning. Hvis transmissionssystemoperatørerne ikke overholder de tekniske regler, den tiårige investeringsplan eller det årlige arbejdsprogram, underretter agenturet Kommissionen herom.
Artikel 2e
Udarbejdelse af retningslinjer
1. Efter høring af agenturet udarbejder Kommissionen en årlig prioritetsliste over emner af største betydning for udviklingen af det indre gasmarked.
2. Under henvisning til denne prioritetsliste bemyndiger Kommissionen agenturet til inden for en frist på seks måneder at udarbejde retningslinjer med grundlæggende, klare og objektive principper for harmonisering af reglerne som fastsat i artikel 2c.
3. Under udarbejdelsen af disse retningslinjer hører agenturet formelt Det Europæiske Net af Transmissionssystemoperatører for Gas og andre interessenter på en åben og gennemsigtig måde.
4. Agenturet vedtager udkastet til retningslinjer på grundlag af denne høring. Agenturet gør rede for de kommentarer, det har modtaget under høringen, og for, hvorledes disse er blevet taget i betragtning. Har det ikke taget sådanne kommentarer i betragtning, skal det begrundes.
5.Kommissionen kan på eget initiativ eller på anmodning af agenturet iværksætte samme procedure med henblik på at ajourføre retningslinjerne.
Artikel 2f
Udarbejdelse af netregler
1.Inden seks måneder efter agenturets vedtagelse af retningslinjerne og i overensstemmelse med artikel 2e pålægger Kommissionen Det Europæiske Net af Transmissionssystemoperatører for Gas at udarbejde udkast til netregler, der fuldt ud overholder principperne i retningslinjerne.
2.Under udarbejdelsen af disse regler tager Det Europæiske Net af Transmissionssystemoperatører for Gas hensyn til markedsdeltagernes og netbrugernes tekniske ekspertise og holder dem informeret om de fremskridt, der er gjort.
3.Det Europæiske Net af Transmissionssystemoperatører for Gas forelægger udkastet til netregler for agenturet.
4.Agenturet foretager en formel og åben og transparent høring om udkastet til netregler.
5.Agenturet vedtager udkastet til netregler på grundlag af denne høring. Agenturet gør rede for de kommentarer, det har modtaget under høringen, og redegør for, hvorledes disse er blevet taget i betragtning. Har det ikke taget sådanne kommentarer i betragtning, skal det begrundes.
6.Agenturet kan på eget initiativ eller efter anmodning af Det Europæiske Net af Transmissionssystemoperatører for Gas tage de eksisterende netregler op til revision efter samme procedure.
7.Kommissionen kan efter henstilling fra agenturet forelægge netreglerne for det i artikel 14, stk. 1, nævnte udvalg til endelig godkendelse efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 14, stk. 2.
Artikel 2g
Høringer
1. Agenturet hører formelt som led i sine opgaver ▌alle ║ relevante markedsdeltagere ▌på en åben og gennemsigtig måde ▌. Høringen inddrager alle forsynings- og produktionsselskaber, kunder, systembrugere og distributionssystemoperatører, LNG-systemoperatører og lagersystemoperatører, herunder også relevante (branche)sammenslutninger, tekniske organer og interessentforeninger.
2. Alle dokumenter og mødereferater, der vedrører emnerne i stk. 1, offentliggøres.
3. Inden agenturet vedtager retningslinjerne og netreglerne, gør det rede for de kommentarer, det har modtaget under høringen, og for, hvorledes disse er blevet taget i betragtning. Har det ikke taget ║sådanne kommentarer i betragtning, skal det begrundes.
4.Det Europæiske Net af Transmissionssystemoperatører for Gas samarbejder med markedsdeltagerne og netbrugerne i overensstemmelse med artikel 2f, stk. 2.
Artikel 2h
Omkostninger
Omkostningerne ved aktiviteterne i Det Europæiske Net af Transmissionssystemoperatører for Gas, jf. artikel 2a til 2i, bæres af transmissionssystemoperatørerne og medtages i tarifberegningen.
Artikel 2i
Regionalt samarbejde mellem transmissionssystemoperatørerne
1. Transmissionssystemoperatørerne etablerer et regionalt samarbejde inden for rammerne af Det Europæiske Net af Transmissionssystemoperatører for Gas for at bidrage til gennemførelsen af opgaverne i artikel 2c, stk. 1. Blandt andet offentliggør de en regional investeringsplan hvert andet år og kan træffe investeringsbeslutninger på grundlag heraf.
Den regionale investeringsplan må ikke være i strid med den tiårige investeringsplan, der er omhandlet i artikel 2c, stk. 1, litra c).
2. Transmissionssystemoperatørerne fremmer driftsordninger, der er med til at sikre den bedst mulige forvaltning af nettet, og fremmer, udviklingen af energibørser, en koordineret fordeling af grænseoverskridende kapacitet ▌og kompatibiliteten af grænseoverskridende balanceringsmekanismer.
3.De nationale regulerende myndigheder og andre relevante nationale myndigheder samarbejder på alle niveauer om en harmonisering af markedets udformning og integrering af deres nationale markeder som et første og foreløbigt skridt hen imod et fuldt liberaliseret indre marked. De fremmer navnlig samarbejdet mellem transmissionnetoperatørerne på regionalt plan og letter den regionale integration med henblik på etablering af et konkurrencebaseret indre marked, som fremmer harmoniseringen af deres retlige og tekniske rammer og navnlig integrering af de fortsat bestående "gasøer
__________________
* EUT L 262 af 22.9.2006, s. 1."
"
4)
I Artikel 3, stk. 1, foretages følgende ændringer:
a)
Første afsnit affattes således:" 1. "1. De tariffer, eller metoder til beregning af disse, som transmissionssystemoperatører og LNG-systemoperatører anvender, og som er godkendt af de regulerende myndigheder i medfør af artikel 25, stk. 2, i direktiv 2003/55/EF, samt de tariffer, der er offentliggjort i medfør af artikel 18, stk. 1, i samme direktiv, skal være gennemsigtige, tilgodese behovet for systemintegritet og forbedring deraf og afspejle de faktiske omkostninger, for så vidt som sådanne omkostninger svarer til en effektiv og strukturelt sammenlignelig netoperatørs omkostninger og er gennemsigtige, samtidig med at de giver et rimeligt investeringsafkast. Tarifferne, eller metoderne til beregning af disse, skal anvendes på en ikkediskriminerende måde.""
b)
Tredje afsnit affattes således:" "Tarifferne, eller metoderne til beregning af disse, skal bidrage til en effektiv handel med gas samt konkurrence på markedet, samtidig med at krydssubsidiering mellem netbrugerne undgås, og samtidig med at der anspores til investeringer og opretholdes eller skabes interoperabilitet for transmissionsnet. Dette kan omfatte særlige reguleringstiltag for nye investeringer.""
c)
Følgende ║ afsnit tilføjes:" Tariffer for netbrugere ║ fastsættes særskilt og uafhængigt for hvert entrypunkt til og exitpunkt fra transmissionssystemet. Netafgifter må ikke beregnes ud fra kontraktmæssigt fastsatte transportruter. Adgangen til nettet skal være åben og ikkediskriminerende over for nye aktører. Tarifferne, eller metoderne til beregning af disse, skal anvendes på en ikkediskriminerende måde og være gennemsigtige."
5) Overskriften til artikel 4 affattes således:"
Transmissionssystemoperatørers adgangstjenester for tredjepart
"
6) Følgende artikel indsættes efter artikel 4:"
Artikel 4a
Lager- og LNG-faciliteters adgangstjenester for tredjepart
1. LNG- og lagersystemoperatører skal:
a)
sikre, at de tilbyder tjenester på et ikkediskriminerende grundlag til alle netbrugere, der tilgodeser efterspørgsel på markedet. Hvis en LNG- eller lagersystemoperatør på samme tid tilbyder samme ydelse til forskellige kunder, skal det sket på samme aftalevilkår og betingelser
b)
tilbyde ydelser, der er forenelige med brugen af sammenkoblede gastransportsystemer, og som letter adgang gennem samarbejde med transmissionssystemoperatøren ▌
c)
offentliggøre relevante oplysninger, især data om udnyttelsen og disponibiliteten af tjenester, inden for tidsfrister, der er forenelige med rimelige forretningsmæssige behov hos brugerne af lager- og LNG-faciliteter, offentliggørelsen af disse oplysninger overvåges af den kompetente myndighed.
2. Lagersystemoperatører skal:
a)
tilbyde både uafbrydelige og afbrydelige adgangstjenester for tredjepart. Prisen på afbrydelig kapacitet skal afspejle sandsynligheden for afbrydelse
b)
tilbyde brugerne af lagerfaciliteter både kort- og langsigtede tjenester
c)
tilbyde lagerbrugerne lagerplads, injektionsydelse og leveringsydelse, både som pakkeydelser og hver for sig.
3. LNG- og lagerfacilitetskontrakter må ikke give vilkårligt højere tariffer, når de underskrives:
a)
uden for et naturgasregnskabsår med usædvanlige startdatoer eller
b)
med kortere løbetid end en standardtransport- og lagringsaftale på årsbasis.
4. Om nødvendigt kan der tildeles adgangstjenester for tredjepart mod passende garantier fra brugere af nettet for så vidt angår disse brugeres kreditværdighed. Sådanne garantier må ikke udgøre unødvendige hindringer for markedsadgang og skal være ikke-diskriminerende, gennemsigtige og rimelige.
5. Aftalemæssige begrænsninger af den fornødne mindstestørrelse af kapacitet ved en LNG-facilitet og af lagerkapacitet skal være teknisk begrundede og tillade mindre lagerbrugere adgang til lagerydelser.
"
7) I artikel 5 foretages følgende ændringer:
a)
Overskriften affattes således:" Principper for kapacitetstildeling og procedurer for håndtering af kapacitetsbegrænsninger hos transmissionssystemoperatører"
b)Stk. 2, litra a), affattes således:"
a)
"a) give passende økonomiske signaler med henblik på en effektiv og maksimal udnyttelse af den tekniske kapacitet, fremme investeringer i ny infrastruktur og fremme grænseoverskridende handel med gas"
"
c)
Stk. 3 affattes således:" 3. Transmissionssystemoperatører gennemfører og offentliggør ikkediskriminerende og gennemsigtige procedurer for håndtering af kapacitetsbegrænsninger, som fremmer grænseoverskridende handel med gas på en ikkediskriminerende måde og i overensstemmelse med principperne om fri konkurrence. For at forebygge aftalemæssige kapacitetsbegrænsninger skal transmissionssystemoperatører tilbyde uudnyttet kapacitet på det primære marked i det mindste en dag forud og som afbrydelig kapacitet, for så vidt som dette ikke er til hinder for gennemførelsen af langtidsforsyningskontrakter."
d)
Stk. 4 udgår.
e)
Følgende stykker tilføjes║:" 6. Transmissionssystemoperatørerne bedømmer jævnligt markedets efterspørgsel efter nye investeringer. Når de planlægger nye investeringer, bedømmer transmissionssystemoperatørerne markedets efterspørgsel og tager hensyn til forsyningssikkerhedskriterier. 7.I tilfælde af langsigtet fysisk kapacitetsbegrænsning afhjælper transmissionssystemoperatørerne kapacitetsbegrænsningen ved at udvide de eksisterende kapaciteter med nye kapaciteter på grundlag af markedets efterspørgsel. For at kunne vurdere markedets efterspørgsel er transmissionssystemoperatørerne forpligtet til at gennemføre en "open season"-procedure. 8.De nationale regulerende myndigheder overvåger håndteringen af kapacitetsbegrænsning i de nationale gassystemer og sammenkoblingslinjer. Transmissionssystemoperatørerne indsender deres procedurer for håndtering af kapacitetsbegrænsning, herunder kapacitetsallokering, til de nationale regulerende myndigheder med henblik på godkendelse. De nationale regulerende myndigheder kan anmode om ændringer af disse procedurer, inden de godkender dem."
8) Følgende artikel indsættes efter artikel 5:"
Artikel 5a
Principper for kapacitetstildeling og procedurer for håndtering af kapacitetsbegrænsninger hos lagerfaciliteter og LNG-faciliteter
1. Der stilles så megen lagerkapacitet og kapacitet ved en LNG-facilitet til rådighed for markedsdeltagerne som muligt uden skade for systemets integritet og drift.
2. LNG- og lagersystemoperatørerne skal indføre og offentliggøre ikke-diskriminerende og gennemsigtige mekanismer for kapacitetstildeling, som:
a)
giver passende økonomiske signaler med henblik på en effektiv og maksimal udnyttelse af kapaciteten og fremmer investeringer i ny infrastruktur
b)
er forenelige med markedsmekanismen, herunder spotmarkeder og handelspladser, og samtidig er fleksible og kan tilpasses ændrede markedsforhold
c)
er forenelige med de sammenkoblede netadgangssystemer.
3. LNG- og lagerfacilitetsaftaler skal indeholde bestemmelser, der skal forhindre kapacitetshamstring ud fra følgende principper, som finder anvendelse, hvis der opstår aftalemæssige kapacitetsbegrænsninger:
a)
systemoperatøren skal omgående udbyde ubrugt kapacitet på LNG-faciliteter og lagre på det primære marked; for lagrenes vedkommende skal det ske i det mindste en dag forud og som afbrydelig kapacitet
b)
brugere af LNG- og lagerfaciliteter har ret til at videresælge deres aftalte kapacitet på det sekundære marked.
Disse foranstaltninger skal tage hensyn til det pågældende systems integritet og forsyningssikkerheden.
"
9) I Artikel 6 foretages følgende ændringer:
a)
Overskriften affattes således:" Krav til transmissionssystemoperatører om gennemsigtighed
b)
Stk. 5 udgår.
c)
Følgende stykke tilføjes ║:
Transmissionssystemoperatører skal offentliggøre både fremadrettede og bagudrettede oplysninger om udbud og efterspørgsel på grundlag af nomineringer, prognoser og realiserede strømme ind og ud af systemet. De offentliggjorte oplysningers detaljeringsgrad skal afspejle de oplysninger, transmissionssystemoperatøren råder over. Den kompetente myndighed sikrer, at alle de nødvendige oplysninger offentliggøres.
Transmissionssystemoperatørerne informerer efter anmodning den nationale regulerende myndighed om de foranstaltninger, der træffes for at skabe balance i systemet, samt om de udgifter og indtægter, foranstaltningerne medfører. De berørte markedsdeltagere stiller de i denne artikel omhandlede data til rådighed for transmissionssystemoperatørerne."
10) Følgende artikler indsættes efter artikel 6:"
Artikel 6a
Krav til lagerfaciliteter og LNG-faciliteter om gennemsigtighed
1. LNG- og lagersystemoperatører skal offentliggøre detaljerede oplysninger om de tjenester, de tilbyder, og de dertil knyttede betingelser tillige med de tekniske oplysninger, der er nødvendige, for at brugerne af LNG- og lagerfaciliteterne kan få effektiv adgang til disse faciliteter.
2. For de ydelser, der tilbydes, skal hver LNG- og lagersystemoperatør jævnligt offentliggøre absolutte tal for aftalt og disponibel kapacitet på lagre og LNG-faciliteter på en brugervenlig, standardiseret måde. Den kompetente myndighed sikrer, at alle de nødvendige oplysninger offentliggøres.
3. LNG- og lagersystemoperatør skal altid forelægge de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, på en meningsfyldt, let kvantificerbar og let tilgængelig måde og på et ikkediskriminerende grundlag.
4. Alle LNG- og lagersystemoperatør offentliggør gasmængden i hvert lager eller hver klynge af lagre i samme balanceringszone eller hver LNG-facilitet, strømme ind og ud af faciliteten samt den disponible kapacitet i lageret hhv. LNG-faciliteten, også for de faciliteter, der er fritaget for tredjepartsadgang. Oplysningerne meddeles også til transmissionssystemoperatøren, der offentliggør dem som aggregerede tal for hvert system eller delsystem defineret ved de relevante punkter. Oplysningerne ajourføres mindst én gang om dagen.
5.For at sikre gennemsigtige, objektive og ikkediskriminerende tariffer og for at fremme en effektiv udnyttelse af infrastrukturerne offentliggør LNG- og lagerfacilitetsystemoperatørerne eller de relevante regulerende myndigheder rimeligt og tilstrækkeligt detaljerede oplysninger om tarifafvigelser, metoder og tarifstruktur under reguleret tredjepartsadgang. LNG- og lagerfacilitetsoperatørerne indsender deres procedurer for overbelastningsbehandling, herunder kapacitetsallokering, til myndighederne med henblik på godkendelse. De regulerende myndigheder kan anmode om ændring af disse procedurer, inden de godkender dem.
6. Hvis en LNG- eller lagerfacilitetsoperatør mener, at han af fortrolighedshensyn ikke er berettiget til at offentliggøre alle de krævede data, skal vedkommende anmode den nationale regulerende myndighed om tilladelse til at begrænse offentliggørelsen, hvad angår det eller de pågældende punkter.
Den nationale regulerende myndighed meddeler eller nægter tilladelsen fra sag til sag, navnlig under hensyntagen til behovet for at respektere legitime kommercielle fortroligheder og opfylde målsætningen om at skabe et konkurrencebaseret indre marked for gas. Hvis tilladelsen gives, skal lager- og/eller LNG-anlæggets forhåndenværende kapacitet offentliggøres uden angivelse af de numeriske data, som ville bryde fortroligheden.
Artikel 6b
Systemoperatørernes journalføring
Transmissionssystemoperatører, lagersystemoperatører og LNG-systemoperatører opbevarer alle de oplysninger, der er omhandlet i artikel 6, artikel 6a og bilagets del 3, i mindst fem år, således at de står til rådighed for den nationale regulerende myndighed, den nationale konkurrencemyndighed og Kommissionen.
"
11) Artikel 7 ændres således:
a) Til stk. 1 føjes følgende punktum:"
Balanceringsreglerne skal være markedsbaserede.
"
b) Stk. 2 affattes således:"
2. For at brugerne af nettet kan foretage korrigerende indgreb i tide, skal transmissionssystemoperatørerne fremlægge fyldestgørende, rettidige og pålidelige internetbaserede oplysninger om brugernes balanceringsstatus.
De fremlagte oplysninger skal afspejle de oplysninger, der står til rådighed for transmissionssystemoperatøren, og referere til den afregningsperiode, som der beregnes balanceringsgebyrer for.
Sådanne oplysninger fremlægges uden betaling.
"
c) Stk. 4, 5 og 6 udgår.
12) Artikel 8 affattes således:"
Artikel 8
Handel med kapacitetsrettigheder
Hver transmissions-, lager- og LNG-systemoperatør skal tage passende skridt til at muliggøre og lette fri handel med kapacitetsrettigheder. Denne handel bør ske under overholdelse af principperne om gennemsigtighed og ikkediskriminering. Hver af disse operatører skal til det primære marked udforme harmoniserede aftaler og procedurer for transport og for brug af LNG-faciliteter og lagre for at lette sekundær handel med kapacitet og anerkende en overførsel af primære kapacitetsrettigheder, der anmeldes af systembrugere.
De harmoniserede aftaler og procedurer for transport og for brug af LNG-faciliteter og lagre skal anmeldes til de regulerende myndigheder.
"
13) Følgende artikel indsættes efter artikel 8:"
Artikel 8a
Detailmarkeder
For at fremme udviklingen af velfungerende, effektive og gennemsigtige markeder på regionalt plan og fællesskabsplan sørger medlemsstaterne for, at transmissionssystemoperatørernes, distributionssystemoperatørernes, forsyningsselskabernes og kundernes og om nødvendigt andre markedsdeltageres opgaver og forpligtelser fastlægges detaljeret for så vidt angår aftalebestemmelser, forpligtelser over for kunderne, regler om dataudveksling og afregning, ejendomsretten til data og ansvaret for forbrugsmåling.
Disse regler ▌offentliggøres ▌og granskes af de regulerende myndigheder.
"
14) Artikel 9║ affattes således:"
Artikel 9
Retningslinjer for tredjepartsadgang
1. Kommissionen kan, hvor det er relevant, vedtage retningslinjer, der medfører det minimum af harmonisering, som er nødvendigt for at nå denne forordnings mål, og som fastsætter nærmere bestemmelser om adgangstjenester for tredjepart, herunder karakteren, varigheden og andre krav vedrørende disse tjenester, jf. artikel 4 og 4a.
▌
2. Retningslinjer for tredjepartsadgang, jf. stk. 1, fastlægges i bilaget.
3.Anvendelse og ændring af retningslinjer for tredjepartsadgang, der vedtages i medfør af denne artikel, skal afspejle forskelle mellem nationale gassystemer og må derfor ikke kræve ensartede detaljerede vilkår og betingelser for tredjeparts adgang på fællesskabsplan. Der kan dog fastsættes mindstekrav, som skal opfyldes for at opnå ikkediskriminerende og gennemsigtige netadgangsbetingelser, der er nødvendige for et indre gasmarked, og som så kan anvendes på baggrund af forskelle mellem de nationale gassystemer.
"
15)Artikel 13, stk. 1, affattes således:"
1. "1. Medlemsstaterne påser, at de nationale regulerende myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 25 i direktiv 2003/55/EF, har beføjelser til at sikre, at denne forordning efterleves effektivt, ved at udstyre dem med beføjelser til i forbindelse med hver overtrædelse enten at iværksætte effektive sanktioner, som har afskrækkende virkning og står i et rimeligt forhold til overtrædelsen, og som udgør op til 10 % af systemoperatørens årlige omsætning på dennes hjemmemarked, eller tilbagekalde operatørens autorisation. Medlemsstaterne orienterer Kommissionen om disse sanktioner inden den 1. januar 2010 og orienterer omgående om alle efterfølgende ændringer af dem."
"
16) Artikel 14, stk. 2, affattes således:"
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
"
17) Artikel 16, litra b) affattes således:"
b)
sammenkoblingslinjer mellem medlemsstaterne, LNG- og lagerfaciliteter og markante kapacitetsforøgelser i eksisterende infrastrukturer eller ændringer af sådanne infrastrukturer, der muliggør åbning af nye gasforsyningskilder, som er undtaget fra bestemmelserne i artikel 7, 18, 19, 20 eller artikel 25, stk. 2, 3 og 4, i direktiv 2003/55/EF, jf. samme direktivs artikel 22, stk. 1 og 2, så længe undtagelsen fra de i dette litra nævnte bestemmelser gælder, bortset fra denne forordnings artikel 6a, stk. 4.
"
18) Bilaget ændres således:
a) Overskriften til afsnit 1 affattes således:"
Transmissionssystemoperatørers adgangstjenester for tredjepart
"
b) Overskriften til afsnit 2 affattes således:"
Principper for kapacitetstildelingsmekanismer og procedurer for håndtering af kapacitetsbegrænsninger med relevans for transmissionssystemoperatører og deres anvendelse i tilfælde af aftalemæssige kapacitetsbegrænsninger
"
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 9. juli 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/55/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas (KOM(2007)0529 - C6-0317/2007 - 2007/0196(COD))
- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0529),
- der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, artikel 47, stk. 2 og artikel 55 og 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0317/2007 ),
- der henviser til forretningsordenens artikel 51,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A6-0257/2008),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 9. juli 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/.../EF om ændring af direktiv 2003/55/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas
(1) Formålet med det indre marked for gas, som siden 1999 gradvist har taget form i Fællesskabet, er at give alle forbrugerne i Den Europæiske Union, private som erhvervsmæssige, reelle valgmuligheder, åbne nye forretningsmuligheder og fremme handelen over grænserne, hvorved der kan opnås effektiviseringsgevinster, konkurrencedygtige priser, højere servicestandarder og øget forsyningssikkerhed og bæredygtighed.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas║(4) har bidraget væsentligt til gennemførelsen af et ║ indre marked for gas.
(3) Imidlertid kan endnu ikke alle selskaberne i Fællesskabet sikres retten til at sælge gas i alle medlemsstaterne på lige vilkår, dvs. uden diskrimination eller ugunstige betingelser. Navnlig kan endnu ikke alle medlemsstaterne sikre ikkediskriminerende netadgang og myndighedstilsyn på samme niveau, eftersom de nuværende lovrammer er utilstrækkelige.
(4) Kommissionens meddelelse af 10. januar 2007 "En energipolitik for Europa'║ satte fokus på, hvor vigtigt det er at fuldføre det indre marked for naturgas og skabe lige vilkår for alle naturgasselskaber i Fællesskabet ║. Kommissionens meddelelse af samme dato om udsigterne for det indre gas- og elmarked og undersøgelsen i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1/2003 af den europæiske gas- og elsektor viste, at de nuværende regler og foranstaltninger ikke skaber de fornødne rammer for, at målet om et velfungerende indre marked kan opfyldes.
(5) Uden effektiv adskillelse mellem net på den ene side og produktions- og forsyningsvirksomhed på den anden er der risiko for forskelsbehandling, ikke kun hvad angår netdriften, men også hvad angår incitamentet for vertikalt integrerede virksomheder til at investere tilstrækkeligt i deres net.
(6)Medlemsstaterne bør fremme samarbejde og overvåge nettets effektivitet på regionalt plan. Flere medlemsstater har allerede fremsat forslag til opfyldelse af dette mål.
(7) De nuværende regler om selskabsretlig og funktionel adskillelse har endnu ikke ført til effektiv udskillelse af transmissionssystemoperatørerne i alle medlemsstater, delvis som følge af manglende gennemførelse af den gældende fællesskabslovgivning. På mødet i Bruxelles den 8. og 9. marts 2007 opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen til at udarbejde lovgivningsforslag om effektiv adskillelse af forsynings- og produktionsaktiviteter fra netdrift.
(8)Effektiv adskillelse kan kun sikres ved at fjerne de vertikalt integrerede selskabers iboende incitament til at diskriminere mod konkurrenter, hvad netadgang og investeringer angår. Ejerskabsmæssig adskillelse, der indebærer, at netejeren udpeges som netoperatør og er uafhængig af alle forsynings- og produktionsinteresser, er helt klart den mest effektive og stabile udvej til at løse den iboende interessekonflikt og sikre forsyningssikkerheden. Derfor betegnede Europa-Parlamentet i sin beslutning af 10. juli 2007 om udsigterne for det indre gas- og elmarked(5), ║ adskillelse på transmissionsniveauet som det mest effektive middel til at sikre ikkediskriminerende investeringer i infrastruktur ║, fair netadgang for nytilkomne virksomheder og markedsgennemsigtighed. Medlemsstaterne bør derfor være forpligtet til at sørge for, at den eller de samme personer ikke har ret til at udøve kontrol, heller ikke via blokerende mindretalsrettigheder ved beslutninger af strategisk betydning, over et produktions- eller forsyningsselskab, samtidig med at vedkommende har interesser i eller udøver rettigheder over for en transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem. Omvendt bør kontrol over en transmissionssystemoperatør udelukke muligheden for at besidde interesser i eller udøve rettigheder over for et forsyningsselskab.
(9)Enhver ordning for adskillelse bør effektivt kunne løse eventuelle interessekonflikter mellem producenter og transmissionssystemoperatører for at skabe incitamenter til de nødvendige investeringer og sikre nye markedsdeltagere adgang i et gennemskueligt og effektivt reguleringssystem og bør ikke føre til en kostbar eller besværlig reguleringsordning for de nationale regulerende myndigheder, som er vanskelig eller dyr at føre ud i livet.
(10)Gas indføres i overvejende - og stigende - grad i EU fra tredjelande. I fællesskabsretten bør der derfor tages hensyn til gassektorens særlige integration på verdensmarkedet, herunder forskellene på markederne i forudgående og efterfølgende omsætningsled.
(11) Da ejerskabsmæssig adskillelse i nogle tilfælde kræver, at selskaberne omstruktureres, bør de medlemsstater, der beslutter at gennemføre denne adskillelse, indrømmes ekstra tid til at gennemføre de relevante bestemmelser. Da der er vertikale forbindelser mellem elsektoren og gassektoren, gælder bestemmelserne om adskillelse også på tværs af begge sektorer.
(12)De medlemsstater, der ønsker det, kan anvende dette direktivs bestemmelser om effektiv adskillelse af transmissionssystemerne og transmissionssystemoperatørerne. Effektiv adskillelse sikrer på den ene side transmissionssystemoperatørernes uafhængighed og skaber på den anden side en reguleringsramme, som bedre kan sikre fair konkurrence, tilstrækkelige investeringer, adgang for nytilkomne markedsdeltagere og integration af naturgasmarkederne. Grundlaget for en sådan adskillelse er dels et sæt organisatoriske foranstaltninger, der vedrører forvaltningen af transmissionssystemoperatørerne, dels et sæt foranstaltninger, der vedrører investeringer, tilslutning af ny produktionskapacitet til nettet og markedsintegration gennem regionalt samarbejde. Dette er i overensstemmelse med de krav, der blev fastsat af Det Europæiske Råd den 8.-9. marts 2007 i Bruxelles.
(13)Medlemsstaterne bør fremme regionalt samarbejde og have mulighed for at udpege en regional koordinator, som er ansvarlig for at fremme dialogen mellem de kompetente nationale myndigheder. Desuden bør nye producenter og leverandører tilsluttes nettet på en effektiv måde uden unødig forsinkelse.
(14)For at sikre en korrekt gennemførelse af dette direktiv bør Kommissionen bistå de medlemsstater, for hvem dette er forbundet med problemer.
(15)Målsætningen om et integreret europæisk energinet er afgørende for, at forsyningssikkerheden kan garanteres og for et velfungerende indre gasmarked. I samråd med de berørte parter, navnlig transmissionssystemoperatørerne og Agenturet for Samarbejde mellem Energimyndigheder ("agenturet") oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2008 af ... [om oprettelse af et Agentur for Samarbejde mellem Energimyndigheder](6), bør Kommissionen derfor vurdere, om det er muligt at indføre en fælles europæisk transmissionssystemoperatør, og i den forbindelse foretage en analyse af de hermed forbundne omkostninger og fordelene med hensyn til markedsintegration og et effektivt og sikkert transmissionsnet.
(16) For at sikre, at netdriften foregår i fuld uafhængighed af forsynings- og produktionsinteresser, og for at hindre, at der udveksles fortrolige oplysninger, bør den samme person ikke være medlem af det ledende organ for både en transmissionssystemoperatør og et selskab, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver. Af ║ samme grund bør den samme person heller ikke have ret til at udpege medlemmer af de ledende organer for en transmissionssystemoperatør og besidde interesser i en forsyningsvirksomhed.
(17) Ved at oprette transmissionssystemoperatører, der er uafhængige af forsynings- og produktionsinteresser, bør man kunne sikre, at adskillelsen bliver effektiv, selvom vertikalt integrerede selskaber fortsat ejer netaktiverne, forudsat at den uafhængige transmissionssystemoperatør varetager alle de opgaver, der påhviler en netoperatør, og forudsat at der indføres en detaljeret regulering og et omfattende myndighedstilsyn.
(18) Når det selskab, der ejer et transmissionssystem, indgår i et vertikalt integreret selskab, bør medlemsstaterne derfor kunne vælge mellem to muligheder: ejerskabsmæssig adskillelse eller etablering af en uafhængig transmissionssystemoperatør.
(19)For at sikre konkurrence på det indre marked for gas bør erhvervskunder kunne vælge deres leverandører og indgå kontrakt om gasleverancer med flere leverandører. Disse kunder bør beskyttes mod eneretsklausuler, hvis sigte er at udelukke konkurrerende og/eller supplerende tilbud.
(20) Ved gennemførelsen af effektiv adskillelse bør princippet om ikkediskrimination mellem den offentlige og den private sektor respekteres. Derfor bør en og samme person ikke, hverken alene eller i fællesskab med andre, kunne øve indflydelse på organerne i både transmissionssystemoperatører og forsyningsselskaber, hvad sammensætning, afstemning eller beslutningsproces angår. ▌
(21) Der bør være ▌adskillelse mellem net- og forsyningsaktiviteter i hele Fællesskabet ▌. Det bør gælde for både selskaber etableret i EU og for selskaber etableret i tredjelande. For at sikre, at net- og forsyningsaktiviteter i hele Fællesskabet holdes adskilt, bør de nationale regulerende myndigheder have beføjelse til at afvise certificering af transmissionssystemoperatører, som ikke overholder reglerne om adskillelse. For at sikre ensartet anvendelse af disse bestemmelser i hele Fællesskabet og overholdelse af Fællesskabets internationale forpligtelser, bør agenturet have ret til at granske certificeringsafgørelser, der træffes af de nationale regulerende myndigheder.
(22) At energiforsyningerne beskyttes, er af stor betydning for den offentlige sikkerhed og hænger derfor tæt sammen med, at EU's indre gasmarked fungerer effektivt, og at de isolerede markeder i medlemsstaterne integreres. Gas kan kun bringes ud til unionsborgerne gennem nettet. Velfungerende, åbne gasmarkeder med virkelige handelsmuligheder, og navnlig net og andre gasforsyningsanlæg, spiller en afgørende rolle for den offentlige sikkerhed, økonomiens konkurrenceevne og unionsborgernes velfærd. Uden at det berører Fællesskabets internationale forpligtelser, er det Fællesskabets opfattelse, at gastransmissionssystemsektoren er af stor betydning for Fællesskabet, hvorfor der er behov for supplerende beskyttelsesforanstaltninger over for indflydelse fra tredjelande for at undgå trusler mod den offentlige orden og sikkerhed i Fællesskabet og mod unionsborgernes velfærd. Sådanne foranstaltninger er også nødvendige for at sikre, at reglerne om effektiv adskillelse overholdes.
(23) Det er nødvendigt at sørge for, at lagersystemoperatørerne er uafhængige, for således at forbedre tredjeparters adgang til lagerfaciliteter, som er en teknisk og/eller økonomisk forudsætning for at få effektiv adgang til det system, der varetager forsyningen af kunderne. Derfor bør lagre drives af selskabsretligt uafhængige enheder, som har reel beslutningskompetence, for så vidt angår aktiver, der er nødvendige for at vedligeholde, drive og udvikle lagerfaciliteter. Det er også nødvendigt at øge åbenheden om, hvilken lagerkapacitet der tilbydes tredjeparter, ved at forpligte medlemsstaterne til at tilrettelægge og offentliggøre en ikkediskriminerende og klar ramme for, hvilket regelsæt der gælder for lagerfaciliteter.
(24)Ikkediskriminerende adgang til distributionsnettet er afgørende for adgangen til detailkunderne. Mulighederne for at forskelsbehandle tredjeparter, hvad adgang og investeringer angår, er imidlertid mindre betydningsfulde på distributionsniveauet end på transmissionsniveauet, da overbelastningsproblemer og indflydelse fra produktionsinteresser i almindelighed er af mindre betydning på distributionsniveauet end på transmissionsniveauet. Dertil kommer, at funktionel udskillelse af distributionssystemoperatører i overensstemmelse med direktiv 2003/55/EF først blev obligatorisk fra den 1. juli 2007, hvorfor det stadig står tilbage at vurdere virkningerne af denne regel på det indre marked. De nuværende regler for selskabsretlig og funktionel adskillelse kan føre til effektiv adskillelse, forudsat at de defineres tydeligere, gennemføres korrekt og overvåges nøje. For at sikre lige vilkår i detailsalget bør distributionssystemoperatørernes aktiviteter derfor overvåges, så de hindres i at udnytte deres vertikale integration til at styrke deres stilling i konkurrencen på markedet, i særdeleshed i forhold til små privat- og erhvervskunder.
(25)Medlemsstaterne bør iværksætte konkrete foranstaltninger for at fremme en mere udbredt anvendelse af biogas og gas fra biomasse, og producenterne heraf bør have ikkediskriminerende adgang til gassystemet på betingelse af, at en sådan adgang til enhver tid er forenelig med de relevante tekniske regler og sikkerhedsstandarder.
(26) Med direktiv 2003/55/EF er der indført krav om, at medlemsstaterne skal udpege regulerende myndigheder med nærmere bestemte beføjelser. I mange tilfælde viser erfaringerne imidlertid, at reguleringens effektivitet ofte hæmmes af, at myndighederne ikke er tilstrækkelig uafhængige af regeringen og ikke har tilstrækkelige beføjelser og handlemuligheder. Derfor opfordrede Det Europæiske Råd på sit ovennævnte møde i Bruxelles Kommissionen til at udarbejde lovgivningsforslag om yderligere harmonisering af de nationale regulerende myndigheders beføjelser og styrkelse af deres uafhængighed.
(27)De nationale regulerende myndigheder skal kunne træffe afgørelser i alle reguleringsspørgsmål, hvis det indre marked skal kunne fungere efter hensigten, og ║ være fuldt uafhængige af alle andre ▌interesser, der er knyttet til offentlige og private selskaber.
(28)De nationale regulerende myndigheder bør have beføjelse til at træffe bindende afgørelser om netoperatører og til at vedtage effektive, passende og afskrækkende sanktioner mod netoperatører, der ikke opfylder deres forpligtelser. De skal også, uanset anvendelsen af konkurrencereglerne, have beføjelse til at træffe afgørelse om passende foranstaltninger vedrørende adgangen til net for at sikre den effektive konkurrence, der er en forudsætning for et velfungerende marked; og de skal kunne sikre høje standarder for offentlig service under hensyntagen til markedsåbningen, sikre beskyttelse af sårbare kunder samt sikre, at forbrugerbeskyttelsesreglerne virker effektivt. Disse bestemmelser bør hverken indskrænke Kommissionens beføjelser, hvad anvendelsen af konkurrencereglerne angår, herunder dens beføjelse til at undersøge fusioner med en fællesskabsdimension, eller reglerne for det indre marked, som f.eks. de frie kapitalbevægelser.
(29)De nationale regulerende myndigheder på henholdsvis energimarkedet og finansmarkedet bør samarbejde for hver især at blive i stand til at danne sig et overblik over de pågældende markeder. De bør have beføjelse til at indhente relevante oplysninger fra naturgasselskaberne gennem passende og fyldestgørende undersøgelser og til at bilægge tvister og pålægge effektive sanktioner.
(30) Investeringer i store nye infrastrukturanlæg bør fremmes kraftigt, og samtidig bør det sikres, at det indre marked for gas er fuldt funktionsdygtigt. For at øge den positive effekt af undtagne infrastrukturprojekter på konkurrencen og forsyningssikkerheden, bør markedets interesse afprøves i projektplanlægningsfasen, og der bør gennemføres regler om håndtering af situationer, hvor kapaciteten viser sig for begrænset. Ansøgninger om undtagelse for infrastrukturanlæg, der strækker sig over mere end én medlemsstats territorium, bør behandles af agenturet, fordi der så bedre kan tages hensyn til dets virkninger på tværs af grænserne, og fordi det kan gøre den administrative behandling lettere. I betragtning af den usædvanlige risikoprofil ved gennemførelsen af sådanne store undtagne infrastrukturprojekter, bør det være muligt at fritage forsynings- og produktionsselskaber midlertidigt og delvis for at anvende reglerne om adskillelse i forbindelse med de pågældende projekter. Af hensyn til forsyningssikkerheden bør dette navnlig gælde for nye rørledninger i Fællesskabet, der transporterer gas fra tredjelande til Fællesskabet.
(31) Det indre gasmarked lider under mangel på likviditet og gennemsigtighed, hvilket hindrer effektiv ressourceallokering, begrænser mulighederne for risikodækning og spærrer vejen for nye investorer. Der er behov for at øge tilliden til markedet, dets likviditet og antallet af markedsdeltagere, og derfor må myndighedstilsynet med selskaber, der er aktive inden for gasforsyning, intensiveres. Sådanne krav bør ikke indskrænke, men være forenelige med den gældende fællesskabslovgivning om finansmarkeder. De nationale regulerende myndigheder og finansmarkedsmyndighederne bør samarbejde, så de kan bistå hinanden med at få overblik over de pågældende markeder.
(32)Den manglende strukturelle fleksibilitet på gasmarkedet, der skyldes koncentrationen af leverandører, langtidskontrakterne, der danner grundlag for leverancerne, og manglen på downstream-likviditet, skaber en uigennemskuelig prisdannelsesstruktur. For at gøre omkostningsstrukturen mere klar er der behov for øget gennemskuelighed i prisfastsættelsen, hvorfor en handelsforpligtelse bør være obligatorisk.
▌
(33) Kravene til offentlig service og de fælles mindstenormer, der følger af dem, må styrkes yderligere for at sikre, at alle forbrugere får gavn af konkurrencen. For at kunne forsyne kunderne er det vigtigt at have adgang til forbrugsdata, og forbrugerne må have adgang til deres data, så de kan opfordre konkurrerende virksomheder til at give et tilbud på grundlag af disse data. Forbrugerne bør også have ret til at få fyldestgørende oplysninger om deres energiforbrug. Hvis kunderne jævnligt får oplysninger om deres energiudgifter, tilskyndes de til energibesparelser, fordi de får direkte feedback om virkningerne af investeringer i energieffektiv teknik og af adfærdsændringer.
(34)Kravene til offentlig service og de fælles mindstenormer, der følger af dem, må styrkes yderligere for at sikre, at gastjenesterne er tilgængelige for offentligheden og for små og mellemstore virksomheder.
(35)Medlemsstaterne bør påse, at der installeres individuelle, intelligente målere, jf. bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester(7), for at give forbrugerne præcise oplysninger om energiforbruget og sikre effektiviteten i slutbrugerleddet.
(36)Forbrugerne bør være i fokus i dette direktiv. Der er behov for at styrke og garantere forbrugernes eksisterende rettigheder, som bør omfatte større åbenhed og øget repræsentation. Forbrugerbeskyttelse indebærer, at alle kunder drager fordel af et konkurrencebaseret marked. Forbrugerrettighederne bør håndhæves af de nationale regulerende myndigheder gennem incitamenter og sanktioner over for selskaber, som ikke efterlever forbrugerbeskyttelses- og konkurrencereglerne.
(37)Forbrugerne bør råde over klare og forståelige oplysninger om deres rettigheder inden for energisektoren. I tilslutning til meddelelsen af 5. juli 2007 om vejen til et europæisk charter for energiforbrugernes rettigheder bør Kommissionen efter høring af de berørte parter, herunder de nationale regulerende myndigheder, forbrugerorganisationerne og arbejdsmarkedets parter, forelægge et tilgængeligt, brugervenligt charter, der opregner energiforbrugernes rettigheder i gældende fællesskabsret, herunder dette direktiv. Energileverandørerne bør sikre, at alle forbrugere modtager en kopi af chartret, og at det er offentligt tilgængeligt.
(38) For at sikre forsyningerne og opretholde en solidarisk ånd bør medlemsstaterne arbejde tæt sammen, ikke mindst under en energiforsyningskrise. Rådets Direktiv 2004/67/EF af 26. april 2004 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden(8) bør danne grundlag herfor.
(39) Med henblik på etablering af et indre marked for gas bør medlemsstaterne fremme integrationen af deres nationale markeder og samarbejdet mellem netoperatører på europæisk og regionalt plan. De regionale integrationsinitiativer er et vigtigt mellemtrin til integration af de indre energimarkeder, hvilket fortsat er det endelige mål. Det regionale niveau er med til at fremskynde integrationsprocessen ved at gøre det muligt for de berørte aktører, navnlig medlemsstaterne, de nationale regulerende myndigheder og transmissionssystemoperatørerne, at samarbejde om konkrete spørgsmål.
(40)Det bør være et af hovedformålene med dette direktiv, at der etableres et egentligt rørledningsnet på fællesskabsniveau, i hvilken forbindelse agenturet bør have ansvaret for reguleringsspørgsmål vedrørende grænseoverskridende sammenkoblinger og regionale markeder.
(41) De nationale regulerende myndigheder bør formidle oplysninger til markedet, også for at give Kommissionen mulighed for at spille sin rolle som observatør og vogter af det indre gasmarked og dets udvikling på kort, mellemlangt og langt sigt, bl.a. hvad angår udbud og efterspørgsel produktionskapacitet, forskellige kilder til elproduktion, anlæg i transmissions- og distributionsinfrastrukturen, grænseoverskridende handel, investeringer, engros- og forbrugerpriser, markedslikviditet samt miljø- og effektivitetsmæssige forbedringer.
(42)Målet for dette direktiv, nemlig oprettelse af et velfungerende indre marked for gas, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(43)For at afbøde negative konsekvenser bør medlemsstaterne drøfte følgerne af ændringerne af direktiv 2003/55/EF med de berørte arbejdsmarkedsparter, navnlig de forskellige modeller, der skal sikre, at transmissionssystemoperatørerne er uafhængige, og i den forbindelse fokusere på beskæftigelse, arbejdsvilkår og arbejdstagernes ret til at modtage information og blive hørt samt deres medbestemmelsesret.
(44) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1775/2005 af 28. september 2005 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet(9) giver Kommissionen mulighed for at vedtage retningslinier med det formål at nå den nødvendige grad af harmonisering. Sådanne retningslinier, der altså er bindende gennemførelsesforanstaltninger, er et nyttigt redskab, der om nødvendigt kan tilpasses hurtigt.
(45) Ifølge direktiv 2003/55/EF skal visse foranstaltninger vedtages i henhold til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastlæggelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbestemmelser, der tillægges Kommissionen(10).
(46)Ved Rådets afgørelse 2006/512/EF(11)om ændring af afgørelse 1999/468/EF indførtes forskriftsproceduren med kontrol, som skal anvendes i forbindelse med vedtagelsen af generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i en basisretsakt, som er vedtaget efter proceduren i traktatens artikel 251, herunder ved at lade sådanne bestemmelser udgå eller ved at supplere retsakten med nye ikke-væsentlige bestemmelser.
▌
(47) Direktiv 2003/55/EF bør ændres i overensstemmelse hermed -
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændring af direktiv 2003/55/EF
I direktiv 2003/55/EF foretages følgende ændringer:
1)Artikel 1, stk. 2, affattes således:"
2. "2. De regler, der fastsættes i dette direktiv om naturgas, som også omfatter flydende naturgas (LNG), gælder ligeledes på en ikkediskriminerende måde for biogas og gas fra biomasse eller andre typer gas, i det omfang sådanne gasser teknisk set og sikkert kan injiceres og transporteres gennem naturgassystemet."
"
2) Artikel 2 ændres således:
a)Nr. 3 affattes således:"
3.
"3) "transmission": transport af naturgas gennem net, der hovedsagelig består af højtryksrørledninger, bortset fra opstrømsrørledningsnet eller den del af højtryksrørledninger, der hovedsagelig anvendes i forbindelse med lokal distribution af naturgas, med henblik på levering af naturgas til kunder, men ikke forsyning"
"
b)Nr. 9 affattes således:"
9.
"9) "lagerfacilitet": et anlæg, der anvendes til oplagring af naturgas, og som ejes og/eller drives af et naturgasselskab, herunder den del af LNG-faciliteter, der benyttes til oplagring, bortset fra den del, der udelukkende benyttes til produktionsformål, og bortset fra faciliteter, der udelukkende er forbeholdt transmissionssystemoperatører, således at de kan udføre deres hverv"
"
c)Nr. 14 affattes således:"
14.
"14) "hjælpefunktioner": alle funktioner, der er nødvendige for adgang til og drift af et transmissions- og/eller distributionssystem og/eller LNG-faciliteter og/eller lagerfaciliteter, herunder mængdebalancerings- og blandingsanlæg samt anlæg til injicering af inerte gasser, men ikke faciliteter, der udelukkende er forbeholdt transmissionssystemoperatører, således at de kan udføre deres hverv"
"
d)Nr. 17 affattes således:"
17.
"17) "sammenkoblingslinje": fjerngasrørledning, som krydser en grænse mellem medlemsstater med det hovedformål at forbinde disse medlemsstaters nationale transmissionssystemer"
"
e) Nr. 20 affattes således:"
20)
"vertikalt integreret selskab": et naturgasselskab eller en gruppe af naturgasselskaber, som den samme person eller de samme personer har ret til direkte eller indirekte at øve kontrol over, jf. artikel 3, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med virksomhedssammenslutninger ("EF-fusionsforordningen")*, og som driver mindst en af følgende former for virksomhed: transmission, distribution, LNG eller oplagring, og mindst en af følgende former for virksomhed: produktion af eller forsyning med naturgas
__________________
* EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.
"
f) Som nr. 34 til 42 tilføjes:"
34)
"gasforsyningskontrakt": en kontrakt om levering af naturgas, dog ikke gasderivater
35)
"gasderivat": et finansielt instrument som anført i afsnit C, punkt 5, 6 eller 7, i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter*, for så vidt som instrumentet vedrører naturgas
36)
"kontrol": rettigheder, aftaler eller andre midler, som enkeltvis eller tilsammen, under hensyn til alle faktiske og retlige forhold, giver mulighed for udøvelse af afgørende indflydelse på en virksomheds drift, særlig ved:
a)
ejendoms- eller brugsret til virksomhedens samlede aktiver eller dele deraf
b)
rettigheder eller aftaler, som sikrer afgørende indflydelse på sammensætningen af virksomhedens organer, deres afstemninger eller beslutninger.
For at undgå tvivl indebærer det forhold, at en virksomhed, der har interesser i produktions- eller distributionsaktiviteter, er indehaver af en langfristet transportaftale, ikke i sig selv, at denne har kontrol med et transmissionssystem
37)
"isoleret marked": en medlemsstat, der ikke er sammenkoblet med andre medlemsstaters nationale transmissionssystemer, og/eller hvis gasforsyning kontrolleres af en person/personer fra et tredjeland
38) "projekt af europæisk interesse": et gasinfrastrukturprojekt, der bevirker, at nye gasressourcer bliver tilgængelige for Fællesskabet, og at de nuværende gasforsyninger diversificeres i højere grad i mere end en medlemsstat
39)
"fair og lige konkurrence på et åbent marked": samme muligheder og lige adgang for alle leverandører i Den Europæiske Union med medlemsstaterne, de nationale regulerende myndigheder og Agenturet for Samarbejde mellem Energimyndigheder ("agenturet") oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2008 af ... [om oprettelse af et Agentur for Samarbejde mellem Energimyndigheder]**som ansvarlige aktører
40)
"energifattigdom": den situation, hvor medlemmerne af en husstand ikke har råd til at opvarme deres hjem til et acceptabelt niveau baseret på de niveauer, som anbefales af Verdenssundhedsorganisationen
41)
"overkommelig pris": en pris fastsat af medlemsstaterne på nationalt plan i samråd med de nationale regulerende myndigheder, arbejdsmarkedsmarkedets parter og relevante interessegrupper under hensyntagen til definitionen af energifattigdom, jf. nr. 40)
42)
"industriområde": et privatejet geografisk område med et naturgasnet, der forvaltes af et enkelt selskab med tilslutning til transmissions- eller distributionsnettet:
a)
a) hvis forsyningsvirksomhed hovedsagelig er møntet på netoperatørens eller de tilknyttede selskabers industriaktiviteter, eller
b)
b) hvis forsyningsvirksomhed er møntet på et begrænset antal erhvervskunder eller kunder med tilknytning til industriaktiviteterne på industriområdet.
__________________ *EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1. ** EUT L ...
"
3) I artikel 3 foretages følgende ændringer:
a)Stk. 2 affattes således:"
"2. Medlemsstaterne kan under fuld iagttagelse af de relevante bestemmelser i traktaten, særlig artikel 86, ud fra almindelig økonomisk interesse pålægge selskaber, der opererer inden for naturgassektoren, offentlige serviceforpligtelser, som kan omfatte leveringernes sikkerhed, herunder forsyningssikkerhed, regelmæssighed og kvalitet samt miljøbeskyttelse, herunder energieffektivitet og klimabeskyttelse."
"
b)Stk. 3 affattes således:"
3. "3. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at beskytte de endelige kunder og sikrer navnlig, at der er passende sikkerhedsforanstaltninger, der beskytter sårbare kunder, herunder forbud mod afbrydelse af energiforsyningen til pensionister og handicappede om vinteren. I denne forbindelse anerkender medlemsstaterne energifattigdom og fastlægger definitioner af sårbare kunder. Medlemsstaterne sikrer, at de rettigheder og forpligtelser, der er knyttet til sårbare kunder, gøres gældende, og træffer navnlig foranstaltninger til beskyttelse af endelige kunder i fjerntliggende områder. De sikrer et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, især for så vidt angår gennemsigtighed i kontraktbetingelser og -vilkår, almindelig information og ordninger for bilæggelse af tvister. Medlemsstaterne sikrer, at privilegerede kunder reelt let kan skifte til en ny leverandør. Med hensyn til i det mindste privatkunder omfatter disse foranstaltninger de tiltag, der omhandles i bilag A."
"
c)Som stk. 3a og 3b indsættes:"
"3a. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til bekæmpelse af energifattigdom i de nationale handlingsplaner for at sikre, at antallet af personer, der lever i energifattigdom, reelt aftager, og underretter Kommissionen om sådanne foranstaltninger. I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet fastlægger de enkelte medlemsstater en definition af energifattigdom på nationalt plan i samråd med de nationale regulerende myndigheder og de berørte parter, jf. artikel 2, nr. 40). Sådanne foranstaltninger kan omfatte særlige ydelser i de sociale sikringsordninger, støtte til forbedring af energieffektiviteten og energiproduktion til så lave priser som muligt og må ikke hindre den markedsåbning, der er omhandlet i artikel 23. Kommissionen fastlægger retningslinjer til overvågning af foranstaltningernes virkning på energifattigdom og på markedets funktion.
3b.Medlemsstaterne sikrer, at alle kunder er berettiget til at få leveret deres gas af en leverandør, dog med forbehold af dennes indforståelse, uanset i hvilken medlemsstat den pågældende er godkendt som leverandør. Med henblik herpå træffer medlemsstaterne alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at selskaber, der er godkendt som leverandører i en anden medlemsstat, kan forsyne borgerne i oprindelseslandet uden at skulle opfylde yderligere betingelser."
"
d)Stk. 4 affattes således:"
4. "4. Med henblik på at opfylde målsætningerne for social og økonomisk samhørighed og miljøbeskyttelse træffer medlemsstaterne passende foranstaltninger, som skal nedbringe energiudgifterne for husstande med lav indkomst og sikre samme vilkår for kunder i afsidesliggende områder på den ene side og målsætningerne for miljøbeskyttelse på den anden side. Foranstaltningerne omfatter fremme af energieffektiviteten gennem efterspørgselsstyring og midler til bekæmpelse af klimaændringer samt øget forsyningssikkerhed og kan også især omfatte passende økonomiske incitamenter, eventuelt ved at benytte alle eksisterende ordninger i medlemsstaterne og i Fællesskabet til vedligeholdelse og etablering af den nødvendige netinfrastruktur, herunder sammenkoblingskapacitet."
"
e)Som stk. 4a og 4b indsættes:"
4 bis. "4a. For at fremme energieffektiviteten giver de nationale regulerende myndigheder naturgasselskaberne bemyndigelse til at indføre prismodeller, som indebærer stigninger ved øget forbrug, og sikrer kundernes og distributionssystemoperatørernes aktive deltagelse i systemdriften ved at støtte foranstaltninger, der har til formål at optimere gasforbruget, især i spidsbelastningsperioder. Kombineret med intelligente målere og net skal sådanne prismodeller fremme en energieffektiv adfærd og sikre husholdningerne så lave energipriser som muligt, navnlig de kunder, som lider under energifattigdom.
4b.Medlemsstaterne opretter fælles kontaktpunkter for at sikre, at forbrugerne har adgang til alle nødvendige oplysninger om deres rettigheder, den gældende lovgivning og de klagemuligheder, de råder over i tilfælde af tvister."
"
f)Som stk. 5a indsættes:"
5 bis. "5a. Gennemførelsen af dette direktiv får ingen negative følger for de berørte arbejdstageres beskæftigelse, arbejdsvilkår, ret til at modtage information og blive hørt samt deres medbestemmelsesret. Medlemsstaterne hører de berørte arbejdsmarkedsparter om gennemførelsen af enhver ændring til dette direktiv for at afbøde negative følger. Kommissionen aflægger beretning til sektorudvalgene for den sociale dialog vedrørende gas og elektricitet om høringerne og de trufne foranstaltninger."
"
4)Artikel 4, stk. 2, affattes således:"
2. "2. Anvender medlemsstaterne en autorisationsordning, fastsætter de objektive og ikkediskriminerende kriterier, som skal opfyldes af det selskab, der ansøger om autorisation til at etablere og/eller drive naturgasfaciliteter, eller som ansøger om autorisation til at levere naturgas. Medlemsstaterne må ikke på nogen måde lade autorisationen afhænge af kriterier, der giver de kompetente myndigheder skønsbeføjelser. De ikkediskriminerende kriterier og procedurerne for udstedelse af autorisationer offentliggøres. Medlemsstaterne sikrer, at der i procedurerne for udstedelse af autorisation til faciliteter, rørledninger og dertilhørende udstyr tages højde for projektets betydning for det indre marked for gas."
"
5) Som artikel 5a og 5b indsættes:"
Artikel 5a
Regional solidaritet
1. For at varetage forsyningssikkerheden på det indre marked for naturgas samarbejder medlemsstaterne for at fremme den regionale og bilaterale solidaritet uden at pålægge markedsaktørerne uforholdsmæssigt store byrder.
2. Samarbejdet omfatter situationer, der på kort sigt fører til eller sandsynligvis vil føre til en alvorlig forsyningsafbrydelse, der påvirker en medlemsstat. Det omfatter:
a)
samordning af nationale beredskabsforanstaltninger, jf. artikel 8 i Rådets direktiv 2004/67/EF
b)
identifikation og om nødvendigt udbygning eller opgradering af sammenkoblinger i elektricitets- og naturgasnettet
c)
forudsætninger og praktiske foranstaltninger for gensidig bistand.
3. Kommissionen, de øvrige medlemsstater og markedsaktørerne holdes underrettet om dette samarbejde.
▌
Artikel 5b
Fremme af det regionale samarbejde
1.De nationale regulerende myndigheder samarbejder ║ om at harmonisere markedets udformning og integrere deres nationale markeder, i det mindste på et regionalt plan, som et første og foreløbigt skridt hen imod et fuldt liberaliseret indre marked for gas. De fremmer navnlig samarbejdet mellem regionale netoperatører og gør det lettere for dem at blive integreret på regionalt plan med det mål at skabe et konkurrencebaseret indre marked, lette harmoniseringen af deres retlige, administrative og tekniske rammer og frem for alt integrere de gasøer, der stadig findes i Den Europæiske Union. Medlemsstaterne fremmer ligeledes det grænseoverskridende og regionale samarbejde mellem de nationale regulerende myndigheder.
2.Agenturet samarbejder med de nationale regulerende myndigheder og transmissionssystemoperatører i overensstemmelse med dette direktivs kapitel III og IV for at sikre konvergens mellem reguleringsordningerne i de forskellige regioner med det sigte at skabe et konkurrencebaseret indre marked. Hvor der efter agenturets opfattelse er behov for bindende regler for et sådant samarbejde, fremsætter det passende anbefalinger. Agenturet bliver den kompetente myndighed på de regionale markeder på de i artikel 24d nævnte områder.
"
6) Artikel 7 affattes således:"
Artikel 7
Udskillelse af transmissionssystemer og transmissionssystemoperatører
1. Medlemsstaterne sikrer følgende fra den ...*:
a)
at hvert selskab, der ejer et transmissionssystem, optræder som transmissionssystemoperatør
b)
at den samme person eller de samme personer ikke har ret til, hverken individuelt eller i fællesskab:
i)
at udøve direkte eller indirekte kontrol over et selskab, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver, og samtidig udøve direkte eller indirekte kontrol over, besidde interesser i eller udøve rettigheder over for en transmissionssystemoperatør ▌eller
ii)
at udøve direkte eller indirekte kontrol over en transmissionssystemoperatør ▌ og samtidig udøve direkte eller indirekte kontrol over, besidde interesser i eller udøve rettigheder over for et selskab, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver
c)
at den samme person eller de samme personer ║ ikke har ret til at udpege medlemmer til tilsynsorganet, bestyrelsen eller andre organer, der repræsenterer selskabet juridisk, for en transmissionssystemoperatør ▌og samtidig udøve direkte eller indirekte kontrol over, besidde interesser i eller udøve rettigheder over for et selskab, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver
d)
at den samme person ║ ikke har ret til at være medlem af tilsynsorganet, bestyrelsen eller andre organer, der repræsenterer selskabet juridisk, for både et selskab, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver, og en transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem
e)
e) at den samme person eller de samme personer ikke har ret til at drive transmissionssystemet gennem forvaltningsaftaler eller udøve indflydelse på nogen anden måde end via ejerskab og har heller ikke ret til at udøve direkte eller indirekte kontrol over, besidde interesser i eller udøve rettigheder over for et selskab, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver.
2. De interesser og rettigheder, der henvises til i stk. 1, litra b), omfatter bl.a.:
a)
ejendomsret til en andel af virksomhedens selskabskapital eller driftsformue║
b)
stemmeret║
c)
beføjelse til at udpege medlemmer til tilsynsorganet, bestyrelsen eller andre organer, der repræsenterer selskabet juridisk, eller
d)
ret til at modtage dividende eller andre andele af udbyttet.
3. Med henblik på stk. 1, litra b), dækker udtrykkene "selskab, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver", "transmissionssystemoperatør" og "transmissionssystem" det samme som de tilsvarende udtryk ║ i direktiv 2003/54/EF ║.
║
4.Medlemsstaterne overvåger processen med adskillelse af vertikalt integrerede selskaber og forelægger Kommissionen en rapport om de fremskridt, der er gjort.
"
5. Medlemsstaterne kan gøre undtagelser fra stk. 1, litra b), og ║ c), indtil den ...**, forudsat at transmissionssystemoperatørerne ikke indgår i et vertikalt integreret selskab.
6. Forpligtelsen i stk. 1, litra a), anses for opfyldt, hvis flere selskaber, der ejer transmissionssystemer, har oprettet et jointventure, der fungerer som transmissionssystemoperatør i flere medlemsstater for de pågældende transmissionssystemer. ▌
7.I de tilfælde, hvor en i stk. 1, litra b) - e), nævnt person er medlemsstaten eller et offentligt organ, anses to adskilte offentlige organer, som udøver kontrol over en transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem på den ene side og over et selskab, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver på den anden side, ikke for at være den samme person eller de samme personer.
8. Medlemsstaterne sørger for, at forretningsmæssigt følsomme oplysninger, jf. artikel 10, stk. 1, som indehaves af en transmissionssystemoperatør, der har indgået i et vertikalt integreret selskab, og en sådan transmissionssystemoperatørs personale ikke overføres til virksomheder, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver.
9.Hvis transmissionssystemet tilhører et vertikalt integreret selskab den ... ***, kan medlemsstaterne beslutte ikke at anvende bestemmelserne i stk. 1.
I så fald skal medlemsstaterne opfylde bestemmelserne i Kapitel IVa.
Vertikalt integrerede selskaber, der ejer et transmissionssystem, må under ingen omstændigheder hindres i at tage skridt til at opfylde bestemmelserne i stk. 1.
__________________
*Et år efter gennemførelsen af direktiv .../.../EF [om ændring af direktiv 2003/55/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas].
**To år efter gennemførelsen af direktiv .../.../EF [om ændring af direktiv 2003/55/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas].
***Datoen for ikrafttrædelsen af direktiv .../.../EF [om ændring af direktiv 2003/55/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas].
7) Som artikel 7a, 7b og 7c indsættes:"
Artikel 7a
Kontrol over transmissionssystemejere og transmissionssystemoperatører
1. Uden at Fællesskabets internationale forpligtelser herved indskrænkes, må transmissionssystemer eller transmissionssystemoperatører ikke kontrolleres af en eller flere personer fra tredjelande.
2. En aftale ▌, som Fællesskabet er part i, der har til formål at etablere en fælles ramme for investeringer i energisektoren og åbne energimarkedet i et tredjeland - også for selskaber, der er etableret i EU - og som er indgået med et eller flere tredjelande, kan betyde, at der bør gøres en undtagelse fra stk. 1.
Artikel 7b
Udpegning og certificering af transmissionssystemoperatører
1. Selskaber, der ejer et transmissionssystem, og som den nationale regulerende myndighed har certificeret efter certificeringsproceduren i denne artikel, fordi det har opfyldt kravene i artikel 7, stk. 1, og artikel 7a, godkendes og udpeges som transmissionssystemoperatører af medlemsstaterne. Udpegning af transmissionssystemoperatører meddeles til Kommissionen og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
2. Hvis en transmissionssystemejer eller transmissionssystemoperatør, der kontrolleres af en eller flere personer fra tredjelande i overensstemmelse med artikel 7a, ansøger om certificering, afvises ansøgningen, medmindre transmissionssystemejeren eller transmissionssystemoperatøren påviser, at der ikke er mulighed for at den pågældende organisation i strid med artikel 7, stk. 1, direkte eller indirekte kan komme under indflydelse af en operatør, der virker inden for produktion af eller forsyning med gas eller elektricitet, eller af et tredjeland; denne bestemmelse indskrænker dog ikke fællesskabets internationale forpligtelser.
3. Transmissionssystemoperatører underretter den nationale regulerende myndighed om enhver planlagt transaktion, der kan betyde, at deres overholdelse af artikel 7, stk. 1, eller artikel 7a må tages op til fornyet vurdering.
4. De nationale regulerende myndigheder overvåger, at transmissionssystemoperatørerne til stadighed opfylder artikel 7, stk. 1, og artikel 7a. De indleder en certificeringsprocedure for at sikre overholdelsen:
a)
når de modtager en underretning fra transmissionssystemoperatøren i medfør af stk. 3
b)
på eget initiativ, når de har viden om, at en planlagt ændring i rettigheder eller indflydelse over transmissionssystemejere eller transmissionssystemoperatører kan føre til overtrædelse af artikel 7, stk. 1, eller artikel 7a, eller når de har grund til at tro, at der kan være forekommet en sådan overtrædelse, eller
c)
efter begrundet anmodning fra Kommissionen.
5. De nationale regulerende myndigheder træffer afgørelse om certificering af en transmissionssystemoperatør senest fire måneder efter modtagelsen af transmissionssystemoperatørens underretning eller efter datoen for Kommissionens anmodning. Ved udløbet af denne periode anses certificeringen for udstedt. Den nationale regulerende myndigheds udtrykkelige eller stiltiende afgørelse kan først træde i kraft, efter at proceduren i stk. 6-9 er afsluttet, og kun hvis Kommissionen ingen indvendinger rejser.
6. Den nationale regulerende myndighed tilsender straks Kommissionen underretning om den udtrykkelige eller stiltiende afgørelse om certificering af en transmissionssystemoperatør sammen med alle relevante oplysninger om afgørelsen.
7. Kommissionen behandler underretningen straks ved modtagelsen. Hvis Kommissionen finder, at den nationale regulerende myndigheds afgørelse giver anledning til alvorlig tvivl om dens forenelighed med artikel 7, stk. 1, artikel 7a eller ║ 7b, stk. 2, træffer den afgørelse om at indlede en behandling af sagen senest to måneder efter at have modtaget anmeldelsen. I så fald anmoder Kommissionen den nationale regulerende myndighed og transmissionssystemoperatøren om at forelægge deres bemærkninger. Hvis Kommissionen udbeder sig yderligere oplysninger, kan tomånedersperioden forlænges med to yderligere måneder at regne fra modtagelsen af fuldstændige oplysninger.
8. Hvis Kommissionen har besluttet at behandle sagen, træffer den inden for fire måneder efter datoen for en sådan beslutning endelig afgørelse om:
a)
ikke at rejse indvendinger mod den nationale regulerende myndigheds afgørelse
eller
b)
at kræve, at den nationale regulerende myndighed ændrer eller annullerer sin afgørelse, hvis Kommissionen mener, at artikel 7, stk. 1, artikel 7a eller ║ 7b, stk. 2, ikke er overholdt.
9. Træffer Kommissionen ikke afgørelse om at behandle sagen eller endelig afgørelse inden for tidsfristerne i stk. 7 hhv. stk. 8, anses den for ikke at have rejst indvendinger mod den nationale regulerende myndigheds afgørelse.
10. Den nationale regulerende myndighed efterkommer Kommissionens afgørelse om at ændre eller annullere afgørelsen om certificering inden højst fire uger og underretter Kommissionen herom.
11. De nationale regulerende myndigheder og Kommissionen kan fra transmissionssystemoperatører og virksomheder, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver, udbede sig enhver oplysning, der er relevant for varetagelsen af deres opgaver i medfør af denne artikel.
12. De nationale regulerende myndigheder og Kommissionen behandler forretningsmæssigt følsomme oplysninger fortroligt.
▌
13.Procedurerne i denne artikel, særlig begrænsningerne i stk. 2, finder ikke anvendelse på opstrømsrørledninger, hvis eneste formål er at forbinde gasforsyningsnet i oprindelseslande direkte til et landingspunkt inden for Fællesskabet, eller for opgraderinger af disse ledninger.
Artikel 7c
Udpegning af lager- og LNG-systemoperatører
For en periode, der fastsættes af medlemsstaterne under hensyn til effektivitet og økonomisk balance, skal medlemsstaterne udpege eller anmode de naturgasselskaber, som ejer lager- eller LNG-faciliteter, om at udpege en eller flere systemoperatører.
"
8)I artikel 8 foretages følgende ændringer:
a)Stk. 1 ændres således:
i) litra a) affattes således:"
a)
driver, vedligeholder og udbygger sikre, pålidelige og effektive transmissions-, lager- og/eller LNG-faciliteter på almindelige økonomiske vilkår for at sikre et åbent marked for nytilkomne virksomheder under behørig hensyntagen til miljøet ▌
"
ii)Følgende litra indsættes:"
"ba) bygger tilstrækkelig sammenkoblingskapacitet mellem deres transmissionsinfrastruktur til at opfylde alle rimelige efterspørgsler på kapacitet, lette oprettelsen af et effektivt samlet marked og opfylde kriterierne for gasforsyningssikkerhed"
"
b)Stk. 3 affattes således:"
3. "3. Gennem de nationale regulerende myndigheder kan medlemsstaterne kræve, at transmissionssystemoperatører opfylder mindstekrav vedrørende vedligeholdelse og udvikling af transmissionssystemet, herunder sammenkoblingskapacitet. De nationale regulerende myndigheder bør gives øgede beføjelser med henblik på varetagelse af forbrugerbeskyttelsen i Den Europæiske Union."
"
c)Som stk. 4a indsættes:"
4 bis. "4a. Under udførelsen af deres opgaver tager transmissionssystemoperatørerne højde for de regler, som vedtages af Det Europæiske Netværk af Gastransmissionssystemoperatører for Gas."
"
9) Artikel 9 udgår.
▌
10) Artikel 10 affattes således:"
Artikel 10
Transmissionssystemoperatørers og transmissionssystemejeres tavshedspligt
1. Den enkelte transmissions-, lager- og/eller LNG-systemoperatør samt transmissionssystemejere har tavshedspligt om forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som selskabet modtager i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed, og skal forhindre, at oplysninger om egne aktiviteter, som kan være forretningsmæssigt fordelagtige, bliver videregivet på en diskriminerende måde; navnlig må de ikke videregive forretningsmæssigt følsomme oplysninger til de øvrige dele af selskabet, medmindre det er nødvendigt for gennemførelsen af en forretningstransaktion; disse bestemmelser indskrænker dog ikke gyldigheden af artikel 16 eller anden lovbestemt pligt til at videregive oplysninger. For at sikre fuld overholdelse af reglerne om informationsadskillelse må det også sikres, at transmissionssystemejeren og den resterende del af selskabet ikke anvender fælles tjenester, bortset fra rent administrative eller it-tekniske funktioner (f.eks. ingen fælles juridisk afdeling).
2. Transmissions-, lager og/eller LNG-systemoperatører må ikke i forbindelse med tilknyttede selskabers køb og salg af naturgas misbruge forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som er modtaget fra tredjepart i forbindelse med tildeling af eller forhandling om adgang til systemet.
3.Forretningsmæssigt følsomme oplysninger fastlægges på grundlag af objektive og gennemskuelige kriterier.
"
11)I Artikel 12 foretages følgende ændringer:
a)Stk. 1 affattes således:"
1. "1.Den enkelte distributionssystemoperatør er ansvarlig for at sikre, at systemet kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter gasdistribution på lang sigt, og for at drive, vedligeholde og udbygge et sikkert, pålideligt og effektivt distributionssystem på operatørens område på almindelige økonomiske vilkår og under behørig hensyntagen til miljøet, ligesom operatøren er forpligtet til at fremme energieffektiviteten."
"
b)Stk. 4 affattes således:
4. "4. Den enkelte distributionssystemoperatør skal give systembrugerne de oplysninger, der er nødvendige for at få effektiv adgang til og sikre effektiv udnyttelse af systemet."
c)Som stk. 4a-4c indsættes:"
4 bis. "4a. Distributionssystemoperatøren indgiver senest den ...*et forslag til den relevante regulerende myndighed, hvori operatøren beskriver de relevante informations- og kommunikationssystemer, der skal indføres med henblik på at tilvejebringe de i stk. 4 nævnte oplysninger. Forslaget skal bl.a. lette brugen af elektroniske tovejsmålere, som skal stilles til rådighed for alle kunder senest den ...**, slutbrugernes og de decentrale producenters aktive deltagelse i systemdriften og realtidsinformationsstrømmen mellem distributions- og transmissionssystemoperatører med henblik på at optimere udnyttelsen af alle tilgængelige produktions-, net- og efterspørgselsressourcer.
4b.Senest den ...***godkender eller forkaster de nationale regulerende myndigheder de i stk. 4a nævnte forslag. De nationale regulerende myndigheder sikrer fuld interoperabilitet mellem de informations- og kommunikationssystemer, der skal indføres. Med henblik herpå kan de udstede retningslinjer og opfordre til, at fremsættes forslag om ændring af forslagene i stk. 4a.
4c.Inden den nationale regulerende myndighed meddeler distributionssystemoperatøren sin beslutning vedrørende det i stk. 4a nævnte forslag, underretter den agenturet eller, såfremt dette endnu ikke er funktionsdygtigt, Kommissionen herom. Agenturet eller Kommissionen sikrer, at de informations- og kommunikationssystemer, der indføres, letter udviklingen af det indre marked for gas og ikke medfører nye tekniske hindringer.
__________________
* Et år efter ikrafttrædelsen af direktiv .../.../EF [om ændring af direktiv 2003/55/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas].
** Ti år efter ikrafttrædelsen af direktiv .../.../EF [om ændring af direktiv 2003/55/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas].
*** To år efter ikrafttrædelsen af direktiv .../.../EF [om ændring af direktiv 2003/55/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas]."
"
12)Følgende kapitler indsættes:
"KAPITEL IVa
Uafhængige transmissionssystemoperatører
Artikel 12a
Anvendelsesområde
Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse, hvis en medlemsstat beslutter ikke at anvende artikel 7, stk. 1, i overensstemmelse med artikel 7, stk. 7.
Artikel 12b
Aktiver, udstyr, personale og identitet
1.Transmissionssystemoperatørerne udstyres med de menneskelige, fysiske og økonomiske ressourcer, der er nødvendige til overholdelse af forpligtelserne i medfør af dette direktiv og til udførelse af gastransmissionsvirksomhed, idet der gælder følgende betingelser:
a)
a) de aktiver, der er nødvendige til udførelse af gastransmissionsvirksomhed, herunder transmissionsnettet, skal ejes af transmissionssystemoperatøren
b)
b) transmissionssystemoperatøren skal beskæftige det personale, der er nødvendigt til udførelse af gastransmissionsvirksomhed, herunder udførelse af alle virksomhedens opgaver
c)
c) leasing af personale og overdragelse af tjenester til og fra andre dele af det vertikalt integrerede selskab må ikke finde sted
d)
d) det vertikalt integrerede selskab skal afsætte passende økonomiske ressourcer til fremtidige investeringer og/eller til erstatning af eksisterende aktiver på grundlag af en relevant anmodning fra transmissionsoperatøren inden for rammerne af den årlige finansieringsplan, der er omhandlet i artikel 12f
e)
e) transmissionssystemoperatørerne må ikke benytte de samme eksterne kontrahenter eller konsulenter som det vertikalt integrerede selskab, ligesom de ikke må være fælles om it-systemer eller -udstyr, lokaler og sikkerhedssystemer.
2.Gastransmissionsvirksomhed skal som et minimum omfatte følgende aktiviteter ud over de i artikel 8 nævnte:
a)
a) repræsentation af transmissionssystemoperatøren og kontakter i forhold til tredjepart og de regulerende myndigheder
b)
b) repræsentation af transmissionssystemoperatøren inden for det europæiske netværk af gastransmissionssystemoperatører
c)
c) tildeling og forvaltning af tredjepartsadgang
d)
d) inddrivelse af alle afgifter i forbindelse med transmissionssystemet, herunder afgifter for netadgang, balanceringsgebyrer for hjælpefunktioner som behandling af gas, erhvervelse af tjenester (balanceringsudgifter, energitab)
e)
e) drift, vedligeholdelse og udvikling af transmissionssystemet
f)
f) investeringsplanlægning, der sikrer, at systemet kan opfylde en rimelig efterspørgsel på lang sigt og garantere forsyningssikkerheden
g)
g) oprettelse af relevante joint ventures, herunder med en eller flere transmissionssystemoperatører, gasbørser, med det formål at fremme udviklingen af regionale markeder eller støtte liberaliseringsprocessen
h)
h) alle virksomhedsydelser, herunder juridiske tjenester, regnskabsførelse og it-tjenester.
3.Transmissionssystemoperatørerne skal organiseres juridisk i form af et selskab med begrænset ansvar, jf. artikel 1 i direktiv 68/151/EØF.
4. . Transmissionssystemoperatørerne må ikke gennem deres selskabsidentitet, kommunikationsarbejde, identitetsstrategier og forretningslokaler skabe uklarhed om det vertikalt integrerede selskabs særskilte identitet.
5.Transmissionssystemoperatørens regnskaber skal revideres af en anden revisor end den, der anvendes af det vertikalt integrerede selskab eller nogen del af dette.
Artikel 12c
Transmissionssystemoperatørens uafhængighed
1.Med forbehold af de beføjelser, der er tillagt de medlemmer af tilsynsorganet, som er udpeget af det vertikalt integrerede selskab i medfør af artikel 12f, har transmissionssystemoperatøren, uafhængigt af det vertikalt integrerede selskab, alle faktiske beslutningskompetencer med hensyn til de aktiver, som er nødvendige for drift, vedligeholdelse og udbygning af nettet. Transmissionssystemoperatøren er beføjet til at skaffe midler på kapitalmarkedet, især gennem låntagning og kapitaludvidelse, inden for rammerne af den årlige investeringsplan, jf. artikel 12f.
2.Selskaber, der er tilknyttet det vertikalt integrerede selskab og udfører produktions- eller forsyningsvirksomhed, må ikke direkte eller indirekte have aktieposter hos transmissionssystemoperatøren. Transmissionssystemoperatøren må hverken direkte eller indirekte eje aktier i noget selskab, der er tilknyttet det vertikalt integrerede selskab og udfører produktions- eller forsyningsvirksomhed, eller modtage dividende eller andre former for finansielt udbytte fra den tilknyttede virksomhed med undtagelse af indtægter i forbindelse med anvendelsen af netværket.
3.Transmissionssystemoperatørens generelle virksomhedsstruktur og selskabets vedtægter skal sikre dennes reelle uafhængighed som omhandlet i dette kapitel. Det vertikalt integrerede selskab fastlægger ikke, hverken direkte eller indirekte, transmissionssystemoperatørens konkurrenceadfærd i forbindelse med dennes daglige drift og forvaltning af nettet eller i forbindelse med de aktiviteter, der er nødvendige for udarbejdelsen af den 10-årige investeringsplan, jf. artikel 12h.
4.Alle kommercielle og finansielle forbindelser mellem det vertikalt integrerede selskab og transmissionssystemoperatøren, herunder lån fra transmissionssystemoperatøren til det vertikalt integrerede selskab, skal være underlagt markedsvilkårene. Transmissionssystemoperatøren fører et detaljeret register over disse forretningsmæssige og finansielle forbindelser og stiller efter anmodning oplysningerne heri til rådighed for den nationale regulerende myndighed.
5.Transmissionssystemoperatøren underretter den nationale regulerende myndighed om alle kommercielle og finansielle aftaler med det vertikalt integrerede selskab.
6.Transmissionssystemoperatøren underretter den nationale regulerende myndighed om de disponible økonomiske ressourcer, der er omhandlet i artikel 12b, stk. 1, litra d).
7.Et selskab, som den nationale regulerende myndighed har certificeret, fordi det har opfyldt kravene i dette kapitel, godkendes og udpeges som transmissionssystemoperatør af den pågældende medlemsstat. Certificeringsproceduren i artikel 7b finder anvendelse.
8.Gennemsigtighed er obligatorisk for at sikre ligebehandling, navnlig ved henvisninger til tariffer, tjenester i forbindelse med tredjepartsadgang, kapacitetsfordeling og balanceringsydelser. Det vertikalt integrerede selskab er forpligtet til at afstå fra aktiviteter, der hindrer transmissionssystemoperatøren i at overholde disse krav.
Artikel 12d
Transmissionssystemoperatørens personales og ledelses uafhængighed
1.Afgørelser om udnævnelse af og forlængelse af mandatet for personer med ansvar for transmissionssystemoperatørens ledelse og/eller medlemmer dennes administrative organer, disses arbejdsvilkår, herunder aflønning, og mandatperiodens ophør træffes af transmissionssystemoperatørens tilsynsorgan, der er udpeget i henhold til artikel 12f.
2.Den nationale regulerende myndighed underrettes om indholdet af og betingelserne for mandatet, om varigheden og ophøret af mandatperioden for de personer, som tilsynsorganet udpeger eller forlænger mandatet for som ansvarlige for transmissionssystemoperatørens ledelse og/eller som medlemmer af dennes administrative organer, og om årsagerne til, at mandatperioden foreslås afsluttet. De i stk. 1 omtalte vilkår og afgørelser bliver kun bindende, hvis den nationale regulerende myndighed ikke har gjort indsigelse mod dem senest tre uger efter underretningen. Den nationale regulerende myndighed kan gøre indsigelse, hvis der opstår begrundet tvivl om uafhængigheden for en udpeget person, der er ansvarlig for ledelsen, og/eller et medlem af forvaltningsorganerne, eller i tilfælde af den pågældendes mandatophør i utide, hvis der foreligger alvorlig tvivl om det berettigede heri.
3.I en periode på fem år inden deres udnævnelse må de personer, som er ansvarlige for transmissionssystemoperatørens ledelse, og/eller medlemmerne af dennes administrative organer ikke direkte eller indirekte være tilknyttet det vertikalt integrerede selskab eller nogen del heraf, ud over transmissionssystemoperatøren, eller de kontrollerende aktionærer, hvis denne tilknytning er baseret på ansættelse eller ansvar, interesse eller forretningsmæssige forbindelser.
4.Personer med ansvar for transmissionssystemoperatørens ledelse og/eller medlemmer af dennes administrative organer samt transmissionssystemoperatørens ansatte må ikke direkte eller indirekte være tilknyttet det vertikalt integrerede selskab eller nogen del heraf eller de kontrollerende aktionærer, hvis denne tilknytning er baseret på ansættelse eller ansvar, interesse eller forretningsmæssige forbindelser.
5.Personer med ansvar for transmissionssystemoperatørens ledelse og/eller medlemmer af dennes administrative organer samt transmissionssystemoperatørens ansatte må ikke direkte eller indirekte have interesser i eller modtage finansielt udbytte fra nogen del af det vertikalt integrerede selskab ud over transmissionssystemoperatøren. De pågældendes vederlag må ikke afhænge af aktiviteterne og resultaterne i det vertikalt integrerede selskab, men kun af transmissionssystemoperatørens aktiviteter og resultater.
6.Der sikres effektiv klageadgang til den nationale regulerende myndighed for alle klager over mandatophør i utide fra personer med ansvar for transmissionssystemoperatørens ledelse og/eller medlemmer af dennes administrative organer.
7.I en periode på ikke under fem år efter mandatperiodens ophør må de ansvarlige for transmissionssystemoperatørens ledelse og/eller medlemmerne af dennes administrative organer ikke direkte eller indirekte være tilknyttet nogen del af det vertikalt integrerede selskab, ud over transmissionssystemoperatøren, eller de kontrollerende aktionærer, hvis denne tilknytning er baseret på ansættelse eller ansvar, interesse eller forretningsmæssige forbindelser.
Artikel 12e
Administrator
1.Den nationale regulerende myndighed udpeger en uafhængig administrator efter forslag fra det vertikalt integrerede selskab og på dettes bekostning. Administratoren handler udelukkende i det vertikalt integrerede selskabs interesse for at opretholde værdien af transmissionssystemoperatørens aktiver og samtidig sikre transmissionssystemoperatørens uafhængighed af det vertikalt integrerede selskab. Administratoren tager under udøvelsen af sine funktioner ikke hensyn til det vertikalt integrerede selskabs produktions- og forsyningsaktiviteter.
2.I en periode på fem år før sin udnævnelse må administratoren ikke direkte eller indirekte være tilknyttet det vertikalt integrerede selskab eller nogen del heraf, de kontrollerende aktionærer eller et selskab, der udfører produktions- eller forsyningsvirksomhed, hvis denne tilknytning er baseret på ansættelse eller ansvar, interesse eller forretningsmæssige forbindelser.
Vilkårene for administratorens mandat, herunder varigheden, betingelserne for mandatets ophør og de økonomiske vilkår, godkendes af den nationale regulerende myndighed.
Under sit mandat må administratoren ikke på anden måde, hverken direkte eller indirekte, være tilknyttet nogen del af det vertikalt integrerede selskab eller de kontrollerende aktionærer, hvis denne tilknytning er baseret på ansættelse eller ansvar, interesse eller forretningsmæssige forbindelser.
I en periode på ikke under fem år efter mandatets ophør må administratoren ikke direkte eller indirekte være tilknyttet nogen del af det vertikalt integrerede selskab eller de kontrollerende aktionærer, hvis denne tilknytning er baseret på ansættelse eller ansvar, interesse eller forretningsmæssige forbindelser.
3.Administratoren har følgende opgaver:
a)
udnævnelse, genudnævnelse og afskedigelse af medlemmerne af transmissionssystemoperatørens tilsynsorgan bortset fra de i artikel 12f, stk. 2, litra a), nævnte medlemmer, og
b)
udøvelse af sin stemmeret i tilsynsorganet.
Artikel 12f
Tilsynsorganet
1.Transmissionssystemoperatøren skal have et tilsynsorgan, der er bemyndiget til at træffe afgørelser, som kan have en betydelig indvirkning på værdien af aktionærernes aktiver hos transmissionssystemoperatøren, navnlig afgørelser vedrørende godkendelse af den årlige finansieringsplan, transmissionssystemoperatørens gældsætningsgrad og størrelsen af den dividende, der udbetales til aktionærerne.
2.Tilsynsorganet består af:
a)
a) medlemmer, der repræsenterer det vertikalt integrerede selskab
b)
b) medlemmer, der repræsenterer tredjepartsaktionærer
c)
c) medlemmer, der repræsenterer transmissionssystemoperatøren
d)
administratoren, og
e)
hvis den relevante lovgivning i en medlemsstat foreskriver det, medlemmer, der repræsenterer andre interesserede parter, f.eks. transmissionssystemoperatørens ansatte.
3.Artikel 12d, stk. 2-7, finder anvendelse for tilsynsorganets medlemmer.
4.Administratoren har vetoret over for de afgørelser, der efter dennes opfattelse i væsentligt omfang kan reducere værdien af transmissionssystemoperatørens aktiver. Ved vurderingen af, hvorvidt en afgørelse i væsentligt omfang reducerer værdien af aktiverne, er den årlige finansieringsplan og størrelsen af transmissionssystemoperatørens gæld af særlig betydning. To tredjedele af tilsynsorganets medlemmer kan underkende dette veto, og i så fald finder artikel 12h, stk. 7, anvendelse.
Artikel 12g
Overvågningsprogrammet og den overvågningsansvarlige
1.Medlemsstaterne sikrer, at transmissionssystemoperatørerne udarbejder og gennemfører et overvågningsprogram, der beskriver de foranstaltninger, som er truffet til udelukkelse af diskriminerende adfærd og til overholdelse af programmet. Programmet skal angive, hvilke særlige forpligtelser de ansatte pålægges for at opfylde denne målsætning. Det skal godkendes af den nationale regulerende myndighed. Med forbehold af den nationale regulerende myndigheds beføjelser påser den overvågningsansvarlige, at programmet overholdes.
2.Tilsynsorganet udpeger en overvågningsansvarlig. Den overvågningsansvarlige kan være en fysisk eller en juridisk person. Artikel 12d, stk. 2-7, finder anvendelse for den overvågningsansvarlige. Den nationale regulerende myndighed kan gøre indsigelse mod udpegningen af en overvågningsansvarlig med henvisning til manglende uafhængighed eller utilstrækkelig faglig kapacitet.
3.Den overvågningsansvarlige har til opgave:
a)
a) at kontrollere gennemførelsen af overvågningsprogrammet
b)
at udarbejde en årsberetning med en beskrivelse af de foranstaltninger, der er iværksat til gennemførelse af overvågningsprogrammet, og fremsende beretningen til den nationale regulerende myndighed
c)
at rapportere til tilsynsorganet og udstede anbefalinger vedrørende overvågningsprogrammet og dets gennemførelse
d)
at rapportere til den nationale regulerende myndighed om alle forretningsmæssige og finansielle forbindelser mellem det vertikalt integrerede selskab og transmissionssystemoperatøren.
4.Den overvågningsansvarlige forelægger de foreslåede afgørelser vedrørende investeringsplanen eller de enkelte investeringer i nettet for den nationale regulerende myndighed. Sådanne afgørelser skal senest forelægges, når transmissionssystemoperatørens ledelse og/eller dens kompetente forvaltningsorgan fremsender disse til tilsynsorganet.
5.Har det vertikalt integrerede selskab på generalforsamlingen eller ved en afstemning blandt det udpegede tilsynsorgans medlemmer forhindret vedtagelsen af en afgørelse eller forsinket investeringer i nettet, rapporterer den overvågningsansvarlige dette til den nationale regulerende myndighed.
6.Betingelserne for den overvågningsansvarliges mandat eller dennes ansættelsesvilkår skal godkendes af den nationale regulerende myndighed og sikre den overvågningsansvarliges uafhængighed.
7.Den overvågningsansvarlige rapporterer regelmæssigt til den nationale regulerende myndighed mundtligt eller skriftligt og har ret til regelmæssigt at rapportere til transmissionssystemoperatørens tilsynsorgan mundtligt eller skriftligt.
8.Den overvågningsansvarlige kan deltage i alle møder i transmissionssystemoperatørens forvaltningsorganer eller administrative organer og i tilsynsorganets og generalforsamlingens møder. Den overvågningsansvarlige skal deltage i alle møder, der omhandler følgende spørgsmål:
a)
betingelserne for adgang til nettet som defineret i forordning (EF) nr. 1775/2005, især med hensyn til tariffer, tredjepartsadgang til tjenester, kapacitetsfordeling og overbelastningsbehandling, åbenhed, balanceringsydelser og sekundære markeder
b)
projekter, der gennemføres med henblik på at drive, vedligeholde og udbygge transmissionssystemet, herunder investeringer i nye transporttilslutninger, kapacitetsudvidelse og optimering af den eksisterende kapacitet
c)
køb eller salg af energi, som er nødvendig for driften af transmissionsnet-systemet.
9.Den overvågningsansvarlige kontrollerer, at transmissionssystemoperatøren overholder bestemmelserne i artikel 10.
10.Den overvågningsansvarlige skal have adgang til alle relevante data og til transmissionssystemoperatørens kontorer samt til alle oplysninger, der er nødvendige for, at den pågældende kan udføre sine opgaver.
11.Tilsynsorganet kan afskedige den overvågningsansvarlige efter at have indhentet den nationale regulerende myndigheds godkendelse.
12.Transmissionssystemoperatørens og det vertikalt integrerede selskabs forpligtelser, navnlig indgåelse af kommercielle og finansielle aftaler mellem disse, bør kun meddeles den nationale regulerende myndighed uden behov for godkendelse. Den nationale regulerende myndighed underrettes om, men godkender ikke udnævnelsen af ledelsen og den overvågningsansvarlige og disses arbejdsvilkår.
Artikel 12h
Udbygning af nettet og kompetence til at træffe beslutninger om investeringer
1.Hvert år forelægger transmissionssystemoperatørerne den nationale regulerende myndighed en 10-årig netudviklingsplan, der er baseret på den eksisterende og den forventede forsyning og efterspørgsel, efter høring af alle relevante aktører. Planen skal indeholde effektive foranstaltninger for at sikre, at systemet og forsyningssikkerheden er fyldestgørende.
2.Den 10-årige netudviklingsplan skal navnlig:
a)
oplyse markedsdeltagerne om de vigtigste transmissionsinfrastrukturer, der bør anlægges eller opgraderes i løbet af de kommende ti år
b)
indeholde oplysninger om alle allerede vedtagne investeringer og identificere nye investeringer, der skal gennemføres inden for de næste tre år
c)
indeholde en tidsramme for alle fremtidige investeringer.
3.Transmissionssystemoperatøren skal ved udarbejdelsen af den 10-årige netudviklingsplan opstille begrundede skøn over udviklingen i produktion, forsyning, forbrug og udveksling med andre lande og i den forbindelse tage hensyn til investeringsplaner for nettet på regionalt og EU-plan og investeringsplaner for oplagringsfaciliteter og LNG-forgasningsfaciliteter.
4.Den nationale regulerende myndighed hører alle nuværende eller potentielle netbrugere om den 10-årige netudviklingsplan på en åben og gennemsigtig måde. Det kan af personer eller selskaber, der angiver at være potentielle brugere, kræves, at de begrunder dette. Den regulerende myndighed offentliggør resultatet af høringen og nævner især mulige investeringsbehov.
5.Den nationale regulerende myndighed undersøger, om den 10-årige netudviklingsplan dækker alle de investeringsbehov, der blev identificeret under høringsprocessen, og om der er overensstemmelse mellem denne og den 10-årige fællesskabsnetudviklingsplan, som der henvises til i artikel 2c, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1775/2005. Opstår der tvivl om, hvorvidt der er overensstemmelse med den 10-årige netudviklingsplan på fællesskabsplan, hører den nationale regulerende myndighed agenturet. Den nationale regulerende myndighed kan forpligte transmissionssystem-operatøren til at ændre sin plan.
6.Den nationale regulerende myndighed overvåger og evaluerer gennemførelsen af den 10-årige netudviklingsplan.
7.I tilfælde, hvor transmissionssystemoperatøren ikke foretager en investering, der i henhold til den 10-årige netudviklingsplan skulle have været foretaget inden for de følgende tre år, sørger medlemsstaterne for, at den nationale regulerende myndighed er forpligtet til at træffe mindst en af følgende foranstaltninger for at sikre, at den pågældende investering gennemføres, medmindre der er tale om tvingende hensyn, som transmissionssystemoperatøren ikke har nogen indflydelse på:
a)
a) kræve at transmissionssystemoperatøren skal gennemføre den pågældende investering i overensstemmelse med den i artikel 12f omhandlede årlige finansieringsplan, eller
b)
b) iværksætte en udbudsprocedure, hvor alle investorer har adgang til den pågældende investering.
Når den nationale regulerende myndighed har gjort brug af sine beføjelser i medfør af litra b), kan den forpligte transmissionssystemoperatøren til at acceptere:
a)
a)at lade tredjepart stå for finansieringen
b)
b)at lade tredjepart opføre de nye aktiver
c)
c)at opføre de nye aktiver, eller
d)
d)at drive de nye aktiver.
Transmissionssystemoperatøren forsyner investorerne med alle de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre investeringen, tilslutter nye aktiver til transmissionsnettet og gør, hvad der er muligt for at fremme gennemførelsen af investeringsprojektet.
De relevante finansieringsordninger forelægges den nationale regulerende myndighed til godkendelse.
8.I tilfælde af, at den nationale regulerende myndighed har gjort brug af sine beføjelser i medfør af stk. 7, dækkes de pågældende investeringsomkostninger af de relevante tarifordninger.
Artikel 12i
Beslutningskompetence med hensyn til tilslutning af lagerfaciliteter, LNG-forgasningsfaciliteter og erhvervskunder til transmissionsnettet
1.Transmissionssystemoperatørerne er forpligtet til at etablere og offentliggøre gennemskuelige og effektive procedurer og tariffer for ikkediskriminerende tilslutning af lagerfaciliteter, LNG-forgasningsfaciliteter og erhvervskunder til transmissionsnettet. Procedurerne skal godkendes af den nationale regulerende myndighed.
2.Transmissionssystemoperatørerne er ikke beføjet til at afslå tilslutning til nettet af en ny lagerfacilitet, LNG-forgasningsfacilitet eller erhvervskunde på grund af eventuelle fremtidige begrænsninger af netkapaciteten eller ekstraudgifter i forbindelse med en nødvendig kapacitetsforhøjelse. Transmissionssystemoperatørerne sikrer, at den nye tilslutning har tilstrækkelig indgangs- og udgangskapacitet.
3.Transmissionssystemoperatørerne skal give tredjepart adgang til nettet og forvalte denne adgang, navnlig adgang for nye markedsdeltagere og producenter af biogas, i overensstemmelse med sikkerhedsbestemmelserne for nettet.
KAPITEL IVb
Artikel 12j
Revisionsklausul
1.Agenturet forelægger senest den ...* Europa-Parlamentet og Rådet en detaljeret rapport om fremskridtene i bestræbelserne på at opfylde kravene om adskillelse i dette direktiv og dermed sikre transmissionssystemoperatørernes fulde og effektive uafhængighed.
2.Ved den vurdering, der skal foretages i henhold til stk. 1, tager agenturet navnlig hensyn til følgende kriterier: fair og ikkediskriminerende adgang til nettet, effektiv regulering, udvikling af nettet, investeringer og klare investeringsincitamenter, udvikling af sammenkoblingsinfrastrukturen og forsyningssikkerhedssituationen i Fællesskabet.
3.Senest den ...*forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en detaljeret rapport om, hvorvidt det er muligt at indføre en fælles europæisk transmissionssystemoperatør, og foretager en analyse af de hermed forbundne omkostninger og fordelene med hensyn til især ejendomsret og markedsintegration samt et effektivt og sikkert transmissionsnet. Rapporten udarbejdes efter høring af de berørte parter, navnlig transmissionssystemoperatørerne og agenturet.
4.Om nødvendigt, og navnlig hvis det fremgår af de i stk. 1 omhandlede detaljerede rapporter, at de stk. 2 omhandlede betingelser ikke er blevet opfyldt i praksis, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet forslag med henblik på at sikre transmissionssystemoperatørernes fulde og effektive uafhængighed senest den ...**.
________________
*Fem år efter ikrafttrædelsen af direktiv .../.../EF [om ændring af direktiv 2003/55/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas].
** Syv år efter ikrafttrædelsen af direktiv .../.../EF [om ændring af direktiv 2003/55/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas]."
13)I artikel 13 foretages følgende ændringer:
a) I stk. 2, litra c), indsættes følgende efter første punktum:"
Distributionssystemoperatøren skal råde over de nødvendige ressourcer til at varetage disse opgaver, herunder menneskelige og fysiske ressourcer.
"
b) Stk. 2, litra d), ændres således:
i)
Sidste punktum affattes således:" Den person eller det organ, der har ansvaret for kontrollen med overvågningsprogrammet, herefter benævnt "overvågningsansvarlig", forelægger en årsberetning med en beskrivelse af de trufne foranstaltninger for den i artikel 24a, stk. 1, omhandlede nationale regulerende myndighed, og denne årsberetning offentliggøres."
ii) Der tilføjes følgende punktum:"
Den overvågningsansvarlige er fuldt uafhængig og har til varetagelse af sin opgave adgang til alle nødvendige oplysninger hos distributionssystemoperatørerne og eventuelle tilknyttede selskaber.
"
c) Som stk. 3 ▌tilføjes:"
3. I tilfælde hvor distributionssystemoperatøren indgår i et vertikalt integreret selskab, sørger medlemsstaterne for, at distributionssystemoperatørens virksomhed overvåges, således at denne ikke kan udnytte sin vertikale integration til at forvride konkurrencen. Vertikalt integrerede distributionssystemoperatører må navnlig ikke i deres kommunikationsarbejde og identitetsstrategier skabe uklarhed om forsyningsgrenens særskilte identitet inden for det vertikalt integrerede selskab.
"
▌
14) Artikel 15 affattes således:"
Artikel 15
Operatøren for et kombineret system
Dette direktiv er ikke til hinder for, at et selskab kombinerer driften af transmissions-, LNG-, lager- og distributionssystemer, forudsat at det for hver af sine aktiviteter opfylder de relevante bestemmelser i artikel 7 ║ og artikel 13, stk. 1.
"
15)Som artikel 18a indsættes:"
Artikel 18a
Adgang til LNG-faciliteter
1.Ved tilrettelæggelse af adgang til LNG-faciliteter finder enten proceduren med reguleret adgang eller proceduren med forhandlet adgang, som omhandlet i stk. 2, anvendelse. Disse procedurer baseres på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier. De nationale regulerende myndigheder overvåger opfyldelsen af disse kriterier.
Medlemsstaterne afgør, hvilken adgangsprocedure der skal anvendes, på grundlag af fastlagte og offentliggjorte kriterier. Disse kriterier benyttes navnlig til at fastslå, om der er konkurrence mellem LNG-faciliteterne på det relevante marked, og om vilkårene for adgang til LNG-faciliteter er fastsat af en uafhængig infrastrukturoperatør, der tilvejebringer åben adgang. De nationale regulerende myndigheder overvåger opfyldelsen af kriterierne og offentliggør eller forpligter LNG-operatørerne til at offentliggøre, hvilke LNG-faciliteter eller hvilke dele af disse faciliteter der tilbydes under proceduren med forhandlet adgang i stk. 2.
2.Ved forhandlet adgang træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at naturgasselskaber og privilegerede kunder inden for eller uden for det område, som dækkes af det sammenkoblede system, kan forhandle om adgang til LNG-faciliteter. Parterne er forpligtet til at forhandle om adgang til LNG-faciliteter i god tro.
"
16) ║Artikel 19 affattes således:"
Artikel 19
Adgang til lagerfaciliteter
1.Hvis det er teknisk og/eller økonomisk nødvendigt for at yde effektiv systemadgang med henblik på forsyning af kunderne, skal medlemsstaterne ved tilrettelæggelse af adgang til lagerfaciliteter vælge enten proceduren med reguleret adgang i stk. 4, eller proceduren med forhandlet adgang i stk. 3. Disse procedurer baseres på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier. De nationale regulerende myndigheder overvåger opfyldelsen af disse kriterier.
De nationale regulerende myndigheder fastsætter og offentliggør kriterier for, hvordan ordningen for adgang til lagerfaciliteter kan fastsættes, og fastslår navnlig, om der er konkurrence mellem lagerfaciliteterne på det relevante marked, og om vilkårene er fastsat af en uafhængig infrastrukturoperatør, der tilvejebringer åben adgang. De nationale regulerende myndigheder overvåger opfyldelsen af disse kriterier og offentliggør eller forpligter lageroperatørerne til at offentliggøre, hvilke lagerfaciliteter eller hvilke dele af disse faciliteter ▌der tilbydes under de forskellige procedurer, som er nævnt i stk. 3 og 4.
2.Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse på de hjælpefunktioner og de midlertidige lagerfaciliteter i forbindelse med LNG-faciliteter, der er nødvendige for forgasningsprocessen og den efterfølgende levering til transmissionssystemet.
3.Ved forhandlet adgang træffer de nationale regulerende myndigheder de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at naturgasselskaber og privilegerede kunder inden for eller uden for det område, som dækkes af det sammenkoblede system, kan forhandle om adgang til lagerfaciliteter, hvis dette er teknisk og/eller økonomisk nødvendigt for at sikre effektiv systemadgang. Parterne er forpligtet til at forhandle om adgang til lagre i god tro.
"
Aftaler om adgang til lagerfaciliteter forhandles med den pågældende lagersystemoperatør. De nationale regulerende myndigheder skal kræve, at lagersystemoperatørerne offentliggør deres kommercielle hovedvilkår for brug af lagerfaciliteter inden for de første seks måneder efter dette direktivs ikrafttræden og herefter en gang om året. Ved udarbejdelsen af disse vilkår tages der hensyn til systembrugernes synspunkter, i hvilken forbindelse systembrugerne kan gøre indsigelse mod vilkårene over for den nationale regulerende myndighed.
4.Ved reguleret adgang, træffer de nationale regulerende myndigheder de nødvendige foranstaltninger til at give naturgasselskaber og privilegerede kunder inden for eller uden for det område, som er dækket af det sammenkoblede system, en adgangsret til lagerfaciliteter på grundlag af offentliggjorte tariffer og/eller andre betingelser og forpligtelser knyttet til brugen af lagerfaciliteter, hvis dette teknisk og/eller økonomisk er nødvendigt for at sikre effektiv adgang til systemet. Ved udarbejdelsen af disse tariffer og andre betingelser og forpligtelser tages der hensyn til systembrugernes synspunkter, i hvilken forbindelse systembrugerne kan gøre indsigelse herimod over for den nationale regulerende myndighed. Denne adgangsret for privilegerede kunder kan gives ved at sætte dem i stand til at indgå forsyningsaftaler med andre konkurrerende naturgasselskaber end systemets ejer og/eller operatør eller et tilknyttet selskab.
17) Artikel 22 affattes således:"
Artikel 22
Ny infrastruktur
1. Større nye anlæg i gasinfrastrukturen, dvs. sammenkoblingslinjer mellem medlemsstaterne, LNG-faciliteter og lagerfaciliteter, kan på anmodning undtages fra bestemmelserne i artikel 7, 18, 19 og 20 samt artikel 24c, stk. 4, 5 og 7, for en bestemt periode og på følgende betingelser:
a)
investeringen skal øge konkurrencen i gasforsyningen og øge forsyningssikkerheden
b)
risikoen i forbindelse med investeringen skal være så stor, at investeringen ikke ville finde sted, medmindre en undtagelse blev indrømmet
c)
infrastrukturanlægget skal være ejet af en fysisk eller juridisk person, der i det mindste hvad angår retlig form, er adskilt fra de systemoperatører, i hvis systemer anlægget vil blive bygget
d)
der skal opkræves afgifter af brugerne af infrastrukturanlægget
e)
undtagelsen må ikke være til skade for konkurrencen eller for, at det indre gasmarked fungerer tilfredsstillende, eller for, at det regulerede system, som infrastrukturanlægget er koblet til, fungerer effektivt
f)
f) projektet er af europæisk interesse og krydser mindst én national grænse inden for Den Europæiske Union.
2. Stk. 1 finder også anvendelse i forbindelse med alle markante kapacitetsforøgelser i eksisterende infrastrukturanlæg eller ændringer af sådanne anlæg, der muliggør større og flere forsyninger.
3. Den i kapitel VIa omhandlede nationale regulerende myndighed kan fra sag til sag træffe beslutning om de undtagelser, der er omhandlet i stk. 1 og 2. Når det pågældende infrastrukturanlæg strækker sig over et område, der berører mere end én medlemsstat, varetager agenturet de opgaver, der i denne artikel tillægges den regulerende myndighed. Agenturet træffer afgørelse efter forudgående høring af de relevante nationale regulerende myndigheder og ansøgeren.
En undtagelse kan omfatte hele eller kun bestemte dele af det nye infrastrukturanlægs kapacitet eller hele den markant forøgede kapacitet på det eksisterende anlæg ▌.
Når der træffes beslutning om at indrømme en undtagelse, skal der fra sag til sag tages stilling til, om det er nødvendigt at tidsbegrænse undtagelsen og gøre den betinget af ikkediskriminerende adgang til infrastrukturanlægget. Når der træffes beslutning om disse betingelser, skal der navnlig tages hensyn til den ekstrakapacitet, der skal opbygges, eller ændringen af den eksisterende kapacitet, projektets tidshorisont og nationale forhold.
Inden den nationale regulerende myndighed indrømmer en undtagelse, træffer den afgørelse om reglerne og mekanismerne for kapacitetsforvaltning og -fordeling, der om nødvendigt kan ændres i den periode, hvor infrastrukturanlægget er undtaget fra ovennævnte bestemmelser, med henblik på at foretage tilpasninger til de økonomiske og markedsrelevante behov. Reglerne skal fastsætte, at alle potentielle brugere af infrastrukturanlægget opfordres til at tilkendegive deres interesse i at indgå kapacitetsaftaler, inden kapaciteten i det nye anlæg fordeles, herunder til eget brug. Den nationale regulerende myndighed forlanger, at reglerne for håndtering af kapacitetsbegrænsning indbefatter pligt til at udbyde ubrugt kapacitet på markedet, og at brugerne af infrastrukturen har ret til at afsætte deres aftalte kapacitet på det sekundære marked. Ved vurderingen af kriterierne i stk. 1, litra a), b) og e), tager den nationale regulerende myndighed hensyn til resultaterne af denne kapacitetsfordelingsprocedure, hvor tredjeparter har indgået en fast forpligtelse.
Beslutningen om undtagelsen, herunder også eventuelle betingelser som nævnt i andet afsnit, begrundes behørigt og offentliggøres.
4. Den nationale regulerende myndighed tilsender Kommissionen en kopi af hver ansøgning om undtagelse, så snart den er modtaget. Den kompetente myndighed giver straks Kommissionen meddelelse om afgørelsen samt om alle oplysninger, der er relevante for den. Disse oplysninger kan forelægges Kommissionen i en sammenfattet form, der sætter den i stand til at træffe en velunderbygget afgørelse. Oplysningerne skal navnlig omfatte:
a)
en detaljeret begrundelse for, at den nationale regulerende myndighed har indrømmet eller afvist undtagelsen, sammen med en henvisning til den specifikke artikel, som er grundlag for afgørelsen, herunder de finansielle oplysninger, der begrunder behovet for undtagelsen
b)
den analyse, der er foretaget af undtagelsens virkning for konkurrencen og for det indre gasmarkeds evne til at fungere effektivt
c)
begrundelsen for den periode og for den andel af det pågældende gasinfrastrukturanlægs samlede kapacitet, som undtagelsen skal gælde for
d)
såfremt undtagelsen vedrører en sammenkoblingslinje: resultatet af høringen af de berørte regulerende myndigheder
e)
infrastrukturanlæggets bidrag til spredning af gasforsyningerne.
5. Inden to måneder efter at have modtaget en meddelelse kan Kommissionen træffe afgørelse om, at den nationale regulerende myndighed skal ændre eller annullere sin afgørelse om at indrømme en undtagelse. Denne frist løber fra dagen efter, at meddelelsen er modtaget. Hvis Kommissionen udbeder sig yderligere oplysninger, kan tomånedersfristen forlænges med yderligere to måneder. Denne yderligere frist løber fra dagen efter, at fuldstændige supplerende oplysninger er modtaget. Tomånedersfristen kan også forlænges med både Kommissionens og den nationale regulerende myndigheds samtykke. Forelægges de ønskede oplysninger ikke inden for den frist, der er anført i anmodningen, anses meddelelsen for at være trukket tilbage, medmindre fristen, inden den er udløbet, er blevet forlænget med både Kommissionens og den nationale regulerende myndigheds samtykke, eller medmindre den nationale regulerende myndighed i en behørigt begrundet erklæring har meddelt Kommissionen, at det anser meddelelsen for at være fuldstændig.
Den nationale regulerende myndighed efterkommer Kommissionens afgørelse om at ændre eller annullere afgørelsen om certificering inden højst fire uger og underretter Kommissionen herom.
Kommissionens ▌beslutning om undtagelse mister sin virkning ▌, hvis anlægget ▌ikke er taget i brug fem år efter udstedelsen af alle beslutninger og godkendelser fra de nationale og regionale myndigheder, medmindre forsinkelsen skyldes omstændigheder, der ikke kan henføres til den person, som undtagelsen blev indrømmet.
6.De i stk. 1 omhandlede undtagelser finder automatisk anvendelse på de undtagelser, der er indrømmet i henhold til denne artikel den ...*. Betingelserne for godkendelse af en undtagelse, der er indrømmet i henhold til denne artikel, må ikke ændres med tilbagevirkende kraft uden alle de berørte parters samtykke.
_______________
* Datoen for ikrafttrædelsen af direktiv .../.../EF [om ændring af direktiv 2003/55/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas].
"
18) Efter artikel 24 indsættes som kapitel VIa:"
KAPITEL VIa
NATIONALE REGULERENDE MYNDIGHEDER
Artikel 24a
Udpegning af nationale regulerende myndigheder og disses uafhængighed
1. Hver medlemsstat udpeger en national regulerende myndighed.
2. Medlemsstaterne garanterer de nationale regulerende myndigheders uafhængighed og tilser, at de optræder upartisk og gennemskueligt i udøvelsen af deres beføjelser. Med dette formål sikrer medlemsstaten, at den nationale regulerende myndighed under udførelsen af de reguleringsopgaver, som dette direktiv og anden relevant lovgivning pålægger den juridisk er adskilt fra og funktionelt uafhængig af enhver anden offentlig eller privat organisation, og at dens personale og de personer, der har ansvaret for dens ledelse, handler uafhængigt af enhver markedsinteresse og ikke søger eller modtager direkte instrukser fra nogen regering eller anden offentlig eller privat organisation.
3. For at beskytte den nationale regulerende myndigheds uafhængighed sikrer medlemsstaten navnlig:
a)
at den nationale regulerende myndighed har status som juridisk person, er finansielt uafhængig, og har tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til at varetage sine opgaver
b)
at medlemmerne af den nationale regulerende myndigheds bestyrelse udnævnes for en periode på mindst fem og højst syv år, der ikke kan forlænges. Under bestyrelsens første mandat udnævnes halvdelen af medlemmerne for en periode på to et halvt år. Medlemmerne kan kun afsættes i embedsperioden, hvis de ikke længere opfylder de betingelser, der er fastsat i denne artikel, eller er fundet skyldige i alvorlig tjenesteforseelse i henhold til national ret
c)
at den nationale regulerende myndigheds budgetbehov dækkes via direkte indtægter fra operationerne på energimarkedet.
Artikel 24b
Overordnede mål for den nationale regulerende myndighed virke
Under gennemførelsen af de reguleringsopgaver, der er anført i dette direktiv, træffer den nationale regulerende myndighed alle rimelige foranstaltninger for at nå følgende mål:
a)
i tæt samarbejde med Kommissionen, agenturet og andre medlemsstaters nationale regulerende myndigheder ║: fremme et indre gasmarked i Fællesskabet præget af konkurrence, sikkerhed og miljømæssig bæredygtighed med en effektiv åbning af markedet for alle forbrugere og leverandører i Fællesskabet og sikre, at energiforsyningsnettene fungerer effektivt og pålideligt under hensyntagen til langsigtede mål
b)
udvikle velfungerende ▌konkurrencebaserede markeder inden for Fællesskabet med det under litra a) nævnte mål for øje
c)
afvikleenhver restriktion for naturgashandel mellem medlemsstaterne, herunder udvikling af passende kapacitet til grænseoverskridende transmission med henblik på at imødekomme efterspørgslen og øge integrationen af de nationale markeder for at fremme uhindrede naturgasstrømme i hele Fællesskabet
d)
sikre, at der på den mest omkostningseffektive måde udvikles forbrugervenlige, sikre, pålidelige og effektive netsystemer, og fremme ▌systemtilstrækkelighed samtidig med, at der sikres energieffektivitet, integration af udbredte og mindre udbredte vedvarende energikilder (f.eks. biogas) og decentral produktion i såvel transmissions- som distributionsnettene
e)
skabe lettere adgang til nettet, især ved at fjerne hindringer, som kunne hindre adgangen for nye markedsdeltagere og vedvarende energikilder
f)
f)sikre, at netoperatører får tilstrækkelige incitamenter, på både kort og langt sigt, til at øge effektiviteten af nettets præstationer og fremme integrationen af markedet
g)
g)sikre, at kunderne drager fordel af, at det nationale marked fungerer effektivt, ▌fremme ║effektiv konkurrence i samarbejde med konkurrencemyndighederne og sikre forbrugerbeskyttelse
h)
medvirke til at opnå høje standarder for offentlig service på naturgasområdet, til at beskytte sårbare kunder og til at sikre, at forbrugerbeskyttelsesforanstaltningerne i bilag A fungerer effektivt
i)
harmonisere de nødvendige procedurer for udveksling af oplysninger.
Artikel 24c
Den nationale regulerende myndigheds opgaver og beføjelser
1. Den nationale regulerende myndighed har følgende opgaver, som efter behov varetages i tæt samråd med andre relevante fællesskabsorganer eller nationale organer, transmissionssystemoperatører og andre markedsaktører, uden at dette berører disses specifikke kompetencer:
a)
den sørger for, at transmissions- og distributionssystemoperatører, og i givet fald systemejere, såvel som andre naturgasselskaber overholder deres forpligtelser i henhold til dette direktiv og anden relevant fællesskabslovgivning, også hvad angår grænseoverskridende forhold
b)
den samarbejder om grænseoverskridende forhold med den eller de nationale regulerende myndigheder i de pågældende medlemsstater og med agenturet og sikrer herunder, at der er tilstrækkelig sammenkoblingskapacitet mellem transmissionsinfrastrukturerne til at skabe en effektiv overordnet markedsvurdering og opfylde forsyningssikkerhedskriterierne uden at forskelsbehandle forsyningsselskaberne i de forskellige medlemsstater
c)
den overholder og gennemfører alle relevante bindende afgørelser fra Kommissionen og agenturet ║
d)
den aflægger årsberetning om sin virksomhed og varetagelsen af sine opgaver over for Kommissionen, de relevante myndigheder i medlemsstaterne og agenturet ║. Denne beretning skal redegøre for, hvilke skridt der er taget, og hvilke resultater der er nået for hver af de opgaver, der er anført i denne artikel
e)
den overvåger, at kravene om adskillelse i dette direktiv og i anden relevant fællesskabslovgivning overholdes, og sikrer, at der ikke forekommer krydssubsidiering mellem transmissions-, distributions-, lager-, LNG- og forsyningsaktiviteter, og at distributions- og transmissionstarifferne fastsættes i god tid forud for de perioder, i hvilke de skal gælde
f)
den gennemgår transmissionssystemoperatørernes investeringsplaner og vurderer i sin årsberetning disse planers forenelighed med den tiårige europæiske netudviklingsplan, jf. forordning (EF) nr. 1775/2005, artikel 2c; transmissionssystemoperatørernes investeringsplaner skal sikre, at arbejdsstyrkens kvalitet og størrelse er tilstrækkelig til at opfylde serviceforpligtelserne. Manglende overholdelse af investeringsplanen medfører, at der pålægges transmissionssystemoperatøren forholdsmæssige sanktioner i overensstemmelse med de retningslinjer, som agenturet udsteder
g)
den godkender transmissionssystemoperatørernes årlige investeringsplaner
h)
h) den overvåger overholdelsen af kravene til nettets sikkerhed og pålidelighed, fastsætter eller godkender standarder for og krav til serviceydelsernes og forsyningernes kvalitet og analyserer præstationerne med hensyn til service- og forsyningskvaliteten og reglerne for netsikkerhed og -pålidelighed
i)
i) den overvåger graden af gennemsigtighed og sikrer, at netoperatørerne opfylder deres forpligtelser til gennemsigtig adfærd
j)
j) den overvåger i samarbejde med de nationale konkurrencemyndigheder graden af markedsåbning og konkurrence på engros- og detailsalgsniveau, herunder på naturgasbørser, privatkundepriser, andel af kunder, der skifter leverandør, andel af kunder, der afmeldes, klager fra privatkunder opstillet i en nærmere aftalt form samt enhver forvridning eller begrænsning af konkurrencen, idet den bl.a. fremlægger alle relevante oplysninger og oplyser de berørte konkurrencemyndigheder om relevante sager
k)
k) den overvåger forekomsten af restriktiv kontraktpraksis, herunder eksklusivitetsbestemmelser, der kan hindre erhvervskunder i at indgå kontrakt med mere end en enkelt leverandør samtidig eller begrænse dem i deres mulighed for at gøre det og underretter i påkommende tilfælde de nationale konkurrencemyndigheder om en sådan praksis
l)
under skyldig hensyntagen til bestemmelserne i EF-traktaten fremmer den langsigtede aftaler mellem energiforbrugerne og forsyningsvirksomhederne, der medvirker til at forbedre energiproduktionen og -distributionen og samtidig gør det muligt for forbrugerne at få del i overskuddet, forudsat at sådanne aftaler kan bidrage til et optimalt investeringsniveau inden for energisektoren
m)
m) den overvåger den tid, det tager transmissions- og distributionsselskaberne at foretage tilslutninger og reparationer, og pålægger sanktioner i overensstemmelse med agenturets retningslinjer, hvis sådanne arbejder trækker ud uden behørig grund
n)
n) den overvåger ▌betingelserne for adgang til lagerfaciliteter og andre hjælpefunktioner som anført i artikel 19
o)
o) uden at dette berører andre nationale regulerende myndigheders kompetence, sikrer den høje standarder for offentlig service på naturgasområdet og beskyttelse af sårbare kunder, samt at forbrugerbeskyttelsesforanstaltningerne i bilag A fungerer effektivt og håndhæves
p)
p) den offentliggør mindst en gang om året henstillinger vedrørende forsyningstariffernes overensstemmelse med artikel 3, hvori der lægges behørig vægt på, hvorledes de regulerede priser (engros- og slutbrugerpriser) indvirker på, hvordan markedet fungerer
q)
q) den sikrer effektiv og lige adgang til kundernes forbrugsdata, herunder data om priser og andre dertil knyttede udgifter, for alle markedsdeltagere, anvendelse af en let forståelig standardiseret opstilling af disse forbrugsdata, passende forudbetaling, der afspejler det faktiske forbrug, og hurtig adgang for alle kunder til de pågældende data som anført under litra h) i bilag A
r)
r) den overvåger gennemførelsen af regler for de opgaver og forpligtelser, der påhviler transmissionssystemoperatører, distributionssystemoperatører, forsyningsvirksomheder, kunder og andre markedsdeltagere i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1775/2005, artikel 8b
s)
s) den fastsætter eller godkender tariffer for adgang til nettet og offentliggør metoden til fastsættelse af tarifferne
"
t)
den påser, at svingningerne i engrospriserne er gennemsigtige
u)
u) den overvågner, om kriterierne for, om en lagerfacilitet henhører under artikel 19, stk. 3 ║ eller ║ 4, anvendes korrekt.
║
2. Medlemsstaterne sørger for, at de nationale regulerende myndigheder får tildelt beføjelser, der sætter dem i stand til at udføre opgaverne i stk. 1 ║ hurtigt og effektivt. Med henblik herpå skal den nationale regulerende myndighed bl.a. have beføjelse til:
a)
at udstede afgørelser, der er bindende for gasselskaber
b)
i samarbejde med den nationale konkurrencemyndighed at foretage undersøgelser af, hvordan gasmarkederne fungerer, og ▌fastlægge relevante foranstaltninger, der er forholdsmæssige og nødvendige for at fremme effektiv konkurrence og sikre, at markedet fungerer som det skal, herunder programmer for frigivelse af gas
c)
at indhente oplysninger fra naturgasselskaber, der er relevante for udførelsen af dens opgaver
d)
at pålægge naturgasselskaber, der ikke opfylder deres forpligtelser efter dette direktiv eller efter afgørelser truffet af den nationale regulerende myndighed eller agenturet, effektive, rimelige og afskrækkende sanktioner eller foreslå et kompetent organ at pålægge sådanne sanktioner; endvidere at pålægge transmissionssystemoperatøren eller foreslå at pålægge denne eller det vertikalt integrerede selskab bøder på indtil 10 % af den årlige omsætning for manglende overholdelse af deres respektive forpligtelser i henhold til dette direktiv
e)
at udføre passende undersøgelser og udstede relevante instrukser med henblik på tvistbilæggelse i henhold til stk. 8 og 9
f)
at godkende beskyttelsesforanstaltninger som anført i artikel 26.
3. Ud over de opgaver og beføjelser, som den regulerende myndighed får tildelt i henhold til stk. 1 og 2, når der er udpeget en transmissionssystemoperatør i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel IVa, skal den nationale regulerende myndighed bl.a. have følgende opgaver og beføjelser:
a)
a) pålægge sanktioner, herunder bøder, i overensstemmelse med stk. 2, litra d), for diskriminerende adfærd til fordel for det vertikalt integrerede selskab
b)
b) overvåge kommunikationen mellem transmissionssystemoperatøren og det vertikalt integrerede selskab for at sikre, at transmissionssystemoperatøren overholder sine forpligtelser
c)
c) optræde som tvistbilæggelsesmyndighed mellem det vertikalt integrerede selskab og transmissionssystemoperatøren ved klager, der er indbragt i overensstemmelse med stk. 8
d)
d) overvåge de forretningsmæssige og finansielle forbindelser, herunder låneaktiviteter, mellem det vertikalt integrerede selskab og transmissionssystemoperatøren
e)
e) overvåge, om alle forretningsmæssige og finansielle aftaler er underlagt markedsvilkårene
f)
f) anmode det vertikalt integrerede selskab om en begrundet udtalelse, når selskabet er blevet indberettet af den overvågningsansvarlige, jf. artikel 12g, stk. 4. En sådan redegørelse skal navnlig godtgøre, at der ikke har været tale om diskriminerede adfærd til fordel for det vertikalt integrerede selskab
g)
g) foretage kontrolbesøg hos det vertikalt integrerede selskab og transmissionssystemoperatøren
h)
h) indhente enhver oplysning fra transmissionssystemoperatøren og tage direkte kontakt til enhver medarbejder hos denne; i tilfælde af tvivl finder de samme beføjelser anvendelse på det vertikalt integrerede selskab og dettes datterselskaber
i)
i) gennemføre alle nødvendige undersøgelser af transmissionssystemoperatøren og, i tilfælde af tvivl, det vertikalt integrerede selskab og dets tilknyttede selskaber; bestemmelserne i artikel 20 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82* finder anvendelse
j)
j) pålægge transmissionssystemoperatøren og/eller det vertikalt integrerede selskab effektive, rimelige og afskrækkende sanktioner ved tilsidesættelse af deres forpligtelser i henhold til denne artikel eller den nationale regulerende myndigheds afgørelser; denne beføjelse omfatter:
i)
i) retten til at pålægge effektive, rimelige og afskrækkende bøder baseret på transmissionssystemoperatørens eller det vertikalt integrerede selskabs omsætning
ii)
ii)retten til at udstede instrukser med krav om indstilling af diskriminerende adfærd
iii)
iii) retten til, i det mindste delvis, at inddrage transmissionssystem-operatørens licens, hvis denne i gentagne tilfælde krænker bestemmelserne om adskillelse i denne artikel.
4. De nationale regulerende myndigheder er ansvarlige for at fastsætte betingelserne og vilkårene for følgende foranstaltninger eller godkende dem, før de iværksættes:
a)
tilslutning og adgang til nationale net, herunder transmissions- og distributionstariffer og metoderne for deres beregning eller alternativt metoderne for fastsættelse og godkendelse af transmissions- og distributionstariffer og kontrollen hermed samt vilkår, betingelser og tariffer for adgang til LNG-faciliteter, herunder metoderne for deres beregning eller alternativt metoderne for fastsættelse og godkendelse af tariffer for adgang til LNG-faciliteter og kontrollen hermed. Tarifferne skal afspejle de faktisk afholdte omkostninger, i det omfang disse svarer til en effektiv operatørs omkostninger, og de skal være gennemskuelige. De skal være udformet således, at de nødvendige investeringer i nettene og LNG-faciliteterne kan gennemføres på en sådan måde, at investeringerne sikrer nettenes og LNG-faciliteternes levedygtighed. Tarifferne må ikke indebære forskelsbehandling af nye markedsdeltagere
b)
tilvejebringelse af balanceringsydelser, som skal afspejle omkostningerne og være indtægtsneutrale i videst muligt omfang, samtidig med at de skal give brugerne af nettet tilstrækkelige incitamenter til at kunne balancere deres tilførsel og udtag. De skal samtidig være rimelige og ikke-diskriminerende og være baseret på objektive kriterier
c)
adgang til grænseoverskridende infrastrukturer, herunder procedurer for fordeling af kapacitet og styring af overbelastning. De regulerende myndigheder skal have beføjelse til at kræve, at transmissionssystemoperatørerne ændrer disse betingelser og vilkår.
5. Når de nationale regulerende myndigheder fastsætter eller godkender vilkårene og betingelserne eller metoderne for tarifferne og balanceringsydelserne, sørger de for, at netoperatørerne får tilstrækkelige incitamenter på både kort og langt sigt til at øge effektiviteten, fremme integrationen af markederne, garantere forsyningssikkerheden og støtte de dermed forbundne forskningsaktiviteter.
6. De nationale regulerende myndigheder overvåger overbelastningsstyringen i de nationale gastransmissionsnet.
Transmissionssystemoperatørerne forelægger deres procedurer for styring af overbelastning, herunder kapacitetsfordeling, til godkendelse af de nationale myndigheder. De nationale regulerende myndigheder kan kræve ændringer i disse procedurer, inden de godkender dem.
7. De nationale regulerende myndigheder skal have beføjelse til at kræve, at transmissions-, LNG- og distributionssystemoperatørerne om nødvendigt ændrer de vilkår og betingelser, herunder tariffer, som er omhandlet i denne artikel, for at sikre, at disse er forholdsmæssige og anvendes på en ikkediskriminerende måde.
8. Enhver part, der ønsker at klage over en transmissions-, LNG-, lager- eller distributionssystemoperatør, kan indbringe en klage for den nationale regulerende myndighed, som i sin egenskab af tvistbilæggelsesmyndighed skal træffe en afgørelse inden to måneder efter modtagelsen af klagen. Denne periode kan forlænges med yderligere to måneder, hvis de nationale regulerende myndigheder ønsker yderligere oplysninger. Denne periode kan forlænges yderligere med klagerens samtykke. En sådan afgørelse har bindende virkning, medmindre og indtil den underkendes efter påklage.
9. Enhver berørt part, som har ret til at klage over en afgørelse om metoder i henhold til denne artikel eller - når den nationale regulerende myndighed har høringspligt - over forslag til tariffer og metoder, kan senest to måneder efter, at afgørelsen eller forslaget til afgørelse er offentliggjort - eller tidligere, hvis fastsat af medlemsstaterne - indgive klage med henblik på fornyet behandling. En sådan klage har ikke opsættende virkning.
10. Medlemsstaterne udarbejder passende, effektive mekanismer med henblik på ▌kontrol og gennemsigtighed for at hindre ethvert misbrug af dominerende stilling, navnlig til skade for forbrugerne, og enhver form for aggressiv adfærd. Disse mekanismer skal tilgodese traktatens bestemmelser, særlig artikel 82.
11. De nationale regulerende myndigheder opretter en uafhængig klageservice og alternative klageordninger som f.eks. en uafhængig energiombudsmand eller et forbrugerorgan. Denne service og disse ordninger skal sikre, at de indbragte klager behandles effektivt, og at kriterierne for bedste praksis overholdes. De nationale regulerende myndigheder fastsætter normer og retningslinjer for, hvordan klagerne skal behandles af producenterne og netoperatørerne.
12. Medlemsstaterne sikrer, at der træffes passende foranstaltninger, herunder at der indledes administrative eller strafferetlige procedurer i overensstemmelse med national lovgivning, over for ansvarlige fysiske og juridiske personer, hvis bestemmelserne om fortrolig behandling i dette direktiv ikke er blevet overholdt.
13. Indbringelse af en klage, jf. stk. 8 og 9, udelukker ikke anvendelse af retsmidler i henhold til fællesskabsretten og national ret.
14. De nationale regulerende myndigheder skal begrunde deres afgørelser på behørig vis og gøre dem offentligt tilgængelige med henblik på retskontrol.
15. Medlemsstaterne sørger for, at der på nationalt plan findes passende mekanismer, inden for hvilke en part, der er berørt af en afgørelse truffet af den nationale regulerende myndighed, har klageret ved et nationalt retligt organ eller en anden uafhængig national myndighed, og at organet eller myndigheden er uafhængig af de berørte parter og af de offentlige myndigheder generelt.
▌
Artikel 24d
Reguleringsordning for grænseoverskridende forhold
1. De nationale regulerende myndigheder samarbejder tæt og rådfører sig med hinanden samt giver hinanden og agenturet alle oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af deres opgaver efter dette direktiv. Hvad de udvekslede oplysninger angår, skal den modtagende myndighed sikre den samme grad af fortrolighed, som den afgivende myndighed er forpligtet til at sikre.
2. For at opnå, at integrationen af de regionale gasmarkeder, hvor sådanne findes, afspejles i tilstrækkelige reguleringsstrukturer, udfører de nationale regulerende myndigheder i tæt samarbejde med agenturet og i henhold til dettes retningslinjer som et minimum følgende reguleringsopgaver i relation til deres regionale markeder:
a)
a) mindst på regionalt plan udvikle et samarbejde om at fremme indførelsen af regionale ordninger, der kan sikre en optimal forvaltning af nettet, om at opbygge fælles gasbørser, om fordelingen af grænseoverskridende kapacitet og om at sikre en fyldestgørende sammenkoblingskapacitet, herunder gennem nye sammenkoblinger, i regionen og mellem regioner, som kan skabe grundlaget for effektiv konkurrence og forbedring af forsyningssikkerheden
b)
b) sørge for harmonisering, som et minimum på det relevante regionale plan, af alle tekniske og markedsmæssige regler for de berørte transmissionssystemoperatører og andre markedsaktører
c)
c) harmonisere reglerne om styring af overbelastning
d)
d) vedtage regler, der sikrer, at ejerne og/eller forvalterne af gasbørser, som driver det relevante regionale puljemarked, er fuldt uafhængige af ejerne og/eller forvalterne af produktionsaktiver.
De nationale regulerende myndigheder har ret til at indgå aftaler med hinanden for at fremme det reguleringsmæssige samarbejde, i hvilken forbindelse foranstaltningerne i første afsnit om nødvendigt gennemføres i nært samråd med andre relevante nationale myndigheder og uden at dette berører deres specifikke beføjelser.
3. Agenturet træffer afgørelse om reguleringsordningen for infrastruktur, der forbinder mindst to medlemsstater:
a)
efter fælles anmodning fra de kompetente nationale regulerende myndigheder, eller
b)
når de kompetente nationale regulerende myndigheder ikke har kunnet nå til enighed om en passende reguleringsordning inden seks måneder efter, at sagen blev forelagt for den sidste af disse regulerende myndigheder.
▌
Artikel 24e
Overholdelse af retningslinier
1. Kommissionen eller enhver regulerende myndighed ║ kan anmode agenturet om en udtalelse om, hvorvidt en afgørelse truffet af en national regulerende myndighed er i overensstemmelse med de retningslinier, der er omhandlet i dette direktiv eller i forordning (EF) nr. 1775/2005.
2. Agenturet fremsætter inden to måneder sin udtalelse over for Kommissionen eller den anmodende nationale regulerende myndighed ║ og over for den nationale regulerende myndighed, der har truffet den pågældende afgørelse.
3. Hvis den nationale regulerende myndighed, der har truffet afgørelsen, ikke efterkommer agenturets udtalelse inden for fire måneder efter modtagelsen, underretter agenturet Kommissionen herom.
4. Enhver national regulerende myndighed, der mener, at en afgørelse truffet af en national regulerende myndighed ikke følger de retningslinier, der er omhandlet i dette direktiv eller i forordning (EF) nr. 1775/2005, kan underrette Kommissionen derom inden to måneder efter datoen for den pågældende afgørelse.
5. Finder Kommissionen inden for to måneder efter at være blevet underrettet af agenturet, jf. stk. 3, eller af en regulerende myndighed, jf. stk. 4, eller, inden for tre måneder fra datoen for afgørelsen, på eget initiativ, at en afgørelse truffet af en regulerende myndighed giver anledning til alvorlig tvivl om, hvorvidt den er forenelig med de retningslinier, der er omhandlet i dette direktiv eller i forordning (EF) nr. 1775/2005, kan Kommissionen beslutte at behandle sagen. I så fald anmoder Kommissionen den nationale regulerende myndighed og parterne i den sag, som den nationale regulerende myndighed behandler, om at forelægge deres bemærkninger.
6. Hvis Kommissionen har besluttet at behandle sagen, træffer den højst fire måneder senere endelig afgørelse om:
a)
ikke at rejse indvendinger mod den nationale regulerende myndigheds afgørelse eller
b)
at kræve, at den nationale regulerende myndighed ændrer eller annullerer sin afgørelse, hvis Kommissionen mener, at retningslinierne ikke er blevet fulgt.
7. Træffer Kommissionen ikke afgørelse om at behandle sagen eller endelig afgørelse inden for tidsfristerne i stk. 5 hhv. stk. 6, anses den for ikke at have rejst indvendinger mod den nationale regulerende myndigheds afgørelse.
8. Den nationale regulerende myndighed efterkommer Kommissionens afgørelse om at ændre eller annullere sin afgørelse inden for højst to måneder og underretter kommissionen herom.
9. Kommissionen vedtager retningslinier med nærmere procedureregler for anvendelsen af denne artikel. Denne foranstaltning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 30, stk. 3.
Artikel 24f
Journalføring
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at forsyningsselskaber sørger for, at de relevante data om alle transaktioner vedrørende gasforsyningskontrakter og gasderivater med engroskunder og transmissionssystemoperatører i mindst fem år holdes til disposition for de kompetente myndigheder, således at de kan varetage deres opgaver.
2. Disse data kan omfatte nærmere oplysninger om de relevante transaktioner, såsom varighed, regler om levering og afregning, mængde, datoer og tidspunkter for udførelse og transaktionspriser samt midler til at identificere den pågældende engroskunde såvel som nærmere detaljer om alle uafregnede gasforsyningskontrakter og gasderivater.
3. Den nationale regulerende myndighed kan træffe afgørelse om at stille dele af disse oplysninger til rådighed for markedsdeltagerne, forudsat at forretningsmæssigt følsomme oplysninger om individuelle markedsdeltagere eller individuelle transaktioner ikke frigives. Dette stykke finder ikke anvendelse på oplysninger om finansielle instrumenter omfattet af direktiv 2004/39/EF.
▌
4. Med denne artikel indføres der ikke yderligere forpligtelser for foretagender omfattet af direktiv 2004/39/EF over for de i stk. 1 nævnte myndigheder.
5. Skal de i stk. 1 nævnte myndigheder have adgang til data, der opbevares af foretagender omfattet af direktiv 2004/39/EF, giver de efter nævnte direktiv kompetente myndigheder de ønskede data til de i stk. 1 nævnte myndigheder.
__________________
* EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1.
19) Artikel 25 udgår.
20)Som artikel 26a indsættes:"
"Artikel 26a
Undtagelse af industriområder
1.Medlemsstaterne kan undtage industriområder fra artikel 4 og 7, artikel 8, stk. 1 og 2, artikel 11, artikel 12, stk. 5, artikel 13, 17 og 18, artikel 23, stk. 1, og/eller artikel 24 i dette direktiv.
2.Tredjepartsadgang berøres ikke af undtagelserne i stk. 1. Kunder på industriområder kan frit vælge energileverandør og kan i tilfælde af uenighed med netoperatøren indbringe sagen for den nationale regulerende myndighed."
"
21) Artikel 30 affattes således:"
Artikel 30
Udvalg
1. Kommissionen bistås af et udvalg.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. ║dennes artikel 8.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
"
22) ║Bilag A affattes således:"
"Med forbehold af Fællesskabets bestemmelser om forbrugerbeskyttelse, særlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF og direktiv 93/13/EØF, skal de foranstaltninger, der henvises til i artikel 3, sikre, at kunder:
a)
a) har ret til en kontrakt med deres gasleverandør, idet der i kontrakten angives følgende:
—
- leverandørens navn og adresse
—
- hvilke ydelser der leveres og på hvilket kvalitetsniveau, samt tidspunkt for første tilslutning
—
- de typer vedligeholdelsesservice, der tilbydes
—
- hvordan aktuel information om gældende tariffer og vedligeholdsgebyrer kan indhentes
—
- kontraktens løbetid, betingelserne for fornyelse og afslutning af ydelserne og af kontrakten samt en eventuel ret til opsigelse uden vederlag
—
- eventuel erstatning eller tilbagebetaling, hvis det i kontrakten fastsatte kvalitetsniveau ikke overholdes, herunder unøjagtig og forsinket fakturering
—
- hvordan procedurerne for bilæggelse af tvister, jf. litra f), iværksættes
—
- oplysninger om forbrugerrettigheder, herunder alle ovennævnte oplysninger, som videreformidles ved fakturering og via naturgasselskabernes websteder på en klar og letforståelig måde
—
- detaljerede oplysninger om den kompetente klagemyndighed og om den procedure, kunderne skal følge i tilfælde af tvister.
Betingelserne skal være rimelige og velkendte på forhånd. Under alle omstændigheder gives der oplysning om betingelserne forud for kontraktens indgåelse eller bekræftelse. Hvis kontrakterne indgås via mellemmænd, oplyses der også om betingelserne forud for kontraktens indgåelse
b)
b) underrettes med passende varsel, hvis leverandøren har til hensigt at ændre kontraktbestemmelserne, og orienteres om deres ret til at hæve kontrakten, når de modtager denne underretning. Leverandørerne giver på en gennemsigtig og forståelig måde deres kunder direkte meddelelse om enhver gebyrforhøjelse, idet dette skal ske på et passende tidspunkt og senest én normal faktureringsperiode efter forhøjelsens ikrafttræden. Medlemsstaterne sikrer, at kunderne kan hæve kontrakten, hvis de ikke godkender de nye betingelser, som gasleverandøren har underrettet dem om
c)
c) modtager gennemsigtige oplysninger om gældende priser og tariffer og om standardvilkår og betingelser for adgang til og brug af gasleverancer
d)
d) tilbydes et bredt udvalg af betalingsmetoder, som ikke må indebære forskelsbehandling af kunderne. Eventuelle forskelle i vilkår og betingelser skal afspejle leverandørens omkostninger ved forskellige betalingssystemer. De generelle vilkår og betingelser skal være rimelige og gennemsigtige. De skal anføres i et klart og forståeligt sprog. Kunderne skal beskyttes mod urimelige eller vildledende salgsmetoder, herunder ikke-kontraktmæssige hindringer fra forhandlerens side, f.eks. overdreven dokumentation
e)
e) ikke skal betale for at skifte leverandør
f)
f) nyder godt af gennemsigtige, enkle og billige procedurer for behandling af deres klager. Alle forbrugere har navnlig ret til at få leveret ydelser og få behandlet deres klager af deres gasleverandør. Sådanne procedurer skal gøre det muligt at bilægge tvister hurtigt og rimeligt og i løbet af tre måneder og skal, hvis det skønnes berettiget, indeholde bestemmelser om et erstatnings- og/eller tilbagebetalingssystem. Når det er muligt, bør principperne i Kommissionens henstilling 98/257/EF af 30. marts 1998 om de principper, der finder anvendelse på organer med ansvar for udenretlig bilæggelse af tvister på forbrugerområdet * følges
g)
g) som er tilsluttet gassystemet, informeres i henhold til gældende national lovgivning om deres rettigheder med hensyn til levering af naturgas af en bestemt kvalitet til rimelige priser
h) kan skifte til en ny leverandør uden problemer, har adgang til deres forbrugsdata og skal, efter udtrykkelig aftale og gratis, kunne give ethvert autoriseret forsyningsselskab adgang til deres egne målerdata. Den part, der er ansvarlig for dataforvaltning, har pligt til at give selskabet disse data. Medlemsstaterne fastlægger et standardformat for de pågældende data og en procedure, hvorefter leverandører og forbrugere kan få adgang til dem. Der må ikke opkræves ekstra omkostninger hos forbrugeren for denne ydelse
i)
mindst hvert kvartal informeres fyldestgørende ▌om det faktiske gasforbrug og prisen for det. Der må ikke opkræves ekstra omkostninger hos forbrugeren for denne ydelse. Medlemsstaterne sikrer, at indførelsen af intelligente målere indebærer minimale afbrydelser for forbrugeren og afsluttes senest ...**, og at gasdistributions- eller gasforsyningsselskaberne er ansvarlige herfor. De nationale regulerende myndigheder er ansvarlige for overvågning af denne udviklingsproces og for fastlæggelse af fælles standarder med dette formål for øje. Medlemsstaterne sørger for, at standarder, som fastlægger mindstekrav til måleres tekniske design og drift, omfatter spørgsmål vedrørende interoperabilitet, således at forbrugeren sikres størst mulig fordel til lavest mulig pris
j)
j)modtager en endelig kontoopgørelse efter at have skiftet gasleverandør senest en måned efter at have underrettet den pågældende leverandør.
__________________
* EFT L 115 af 17.4.1998, s. 31.
**Ti år efter ikrafttrædelsen af direktiv .../.../EF [om ændring af direktiv 2003/55/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas]."
"
Artikel 2
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest ...(12). De meddeler Kommissionen teksten til disse bestemmelser samt en sammenligningstabel over bestemmelserne og dette direktiv.
De anvender disse bestemmelser fra den ...*.
Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
3. Medlemsstaterne ophæver alle love, regler og administrative bestemmelser, som forhindrer et naturgasselskab eller en regulerende eller anden myndighed i at opfylde deres forpligtelser eller udøve deres beføjelser eller forpligtelser i henhold til dette direktiv.
4. Kommissionen aflægger årligt rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om den formelle og praktiske gennemførelse af dette direktiv i de enkelte medlemsstater.
5. Når en offentligt kontrolleret enhed er direkte eller indirekte involveret i opkøb af dele af et vertikalt integreret selskab, skal prisen for en sådan transaktion meddeles Kommissionen. En sådan meddelelse omfatter certificering af værdien af de underliggende aktiver ved et internationalt revisionsselskab. Kommissionen anvender udelukkende sådanne oplysninger til at udøve kontrol med statsstøtte.
Artikel 3
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på ║efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 9. juli 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordineringen af de sociale sikringsordninger (KOM(2006)0016 - C6-0037/2006 - 2006/0006(COD))
- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0016),
- der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 42 og 308, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0037/2006),
- der henviser til forretningsordenens artikel 51,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0251/2008),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 9. juli 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2008 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordineringen af de sociale sikringsordninger og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 574/72
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 42 og 308,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger(1), særlig artikel 89,
under henvisning til forslag fra Kommissionen ║,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),
(1) Forordning (EF) nr. 883/2004 moderniserer reglerne om koordinering af medlemsstaternes nationale sociale sikringsordninger, idet det præciseres, hvilke foranstaltninger og procedurer der er nødvendige for gennemførelsen, og idet de forenkles til gavn for alle involverede. De nærmere regler for gennemførelsen bør fastsættes.
(2) Det er af afgørende betydning, at der organiseres et tættere og mere effektivt samarbejde mellem de sociale sikringsinstitutioner, så personer, der er omfattet af forordning (EF) nr. 883/2004, kan gøre deres rettigheder gældende så hurtigt og så effektivt som muligt.
(3) Anvendelsen af elektroniske redskaber passer til den hurtige og pålidelige udveksling af data mellem medlemsstaternes institutioner. Elektronisk behandling af dataene bør bidrage til, at procedurerne afvikles hurtigere for de berørte personer. De pågældende bør desuden være omfattet af alle garantierne i fællesskabsbestemmelserne om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling og fri udveksling af personoplysninger. Medlemsstaterne bør derfor træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at data vedrørende nationale bestemmelser om social sikring, der er omfattet af forordning (EF) nr. 883/2004, behandles på behørig vis i overensstemmelse med beskyttelsen af fysiske personer i forbindelse med behandling og udveksling af personoplysninger inden for rammerne af denne forordning.
(4) Udvekslingerne mellem medlemsstaternes institutioner bør lettes ved, at der gives adgang til kontaktoplysningerne, herunder til kontakt ad elektroniske kanaler, på de instanser i medlemsstaterne, der kan deltage i anvendelsen af forordning (EF) nr. 883/2004, i et format, der gør en realtidsopdatering af dem mulig. En sådan fremgangsmåde, hvor rent faktuelle oplysninger og borgernes øjeblikke adgang til dem prioriteres højt, udgør en vigtig forenkling, som bør indføres ved denne forordning.
(5)Der kræves et system til omgående ajourføring af bilag IV for at opnå en anvendelse, der er så gnidningsløs som mulig, af de komplekse procedurer for gennemførelse af bestemmelserne om koordinering af social sikring samt en effektiv forvaltning heraf. Udarbejdelsen og anvendelsen af bestemmelser hertil kræver et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen, og bestemmelserne bør gennemføres hurtigt af hensyn til de følger, som forsinkelser vil få både for borgerne og for administrative myndigheder. Kommissionen bør derfor tillægges beføjelse til at oprette og forvalte en database og sikre, at databasen bliver operationel senest fra datoen for denne forordnings ikrafttræden. Kommissionen bør navnlig træffe de nødvendige foranstaltninger for at indarbejde de i bilag IV omhandlede oplysninger i databasen.
(6) Opstramningen af visse procedurer bør give større retssikkerhed og gennemsigtighed for brugerne af forordning (EF) nr. 883/2004. Bl.a. bør fastsættelsen af fælles frister til at opfylde visse forpligtelser eller fuldføre visse administrative trin bidrage til at strukturere forholdet mellem forsikringstagerne og institutionerne og gøre det klarere.
(7) Medlemsstaterne, deres kompetente myndigheder eller de sociale sikringsinstitutioner bør have mulighed for indbyrdes at indgå aftaler om de forenklede procedurer og administrative ordninger, de finder mere effektive og bedre egnede i forbindelse med deres respektive sociale sikringsordninger. Sådanne ordninger bør dog ikke påvirke rettighederne for de personer, der er omfattet af forordning (EF) nr. 883/2004.
(8) Det sociale sikringsområdes iboende kompleksitet gør det påkrævet, at alle medlemsstaternes institutioner yder en særlig indsats for de berørte personer for ikke at straffe dem, der evt. ikke har indsendt deres ansøgning eller bestemte oplysninger til den institution, der har beføjelse til at behandle ansøgningen i henhold til reglerne og procedurerne i forordning (EF) nr. 883/2004 og i nærværende forordning.
(9) For at fastslå, hvilken institution der er kompetent, dvs. den, hvis lovgivning skal anvendes, eller den, der skal foretage udbetalingen af visse ydelser, bør institutionerne i en række medlemsstater undersøge en forsikringstagers og familiemedlemmernes objektive situation. For at sikre, at den pågældende person er beskyttet, mens denne nødvendige informationsudveksling mellem institutionerne står på, bør det fastsættes, at vedkommende midlertidigt skal være omfattet af en lovgivning om social sikring.
(10)Medlemsstaterne bør samarbejde om at fastsætte bopælsstedet for en person, som denne forordning og forordning (EF) nr. 883/2004 finder anvendelse på, og i tilfælde af uenighed bør de tage hensyn til alle relevante kriterier for at løse problemet. Med henblik herpå kan medlemsstaterne tage de relevante bestemmelser i denne forordning i betragtning.
(11) Mange af foranstaltningerne og procedurerne i nærværende forordning har til formål at gøre de kriterier, medlemsstaterne skal anvende i forbindelse med forordning (EF) nr. 883/2004, mere gennemsigtige. Disse præciseringer er resultatet af EF-Domstolens retspraksis, Den Administrative Kommissions afgørelser og erfaringerne fra over 30 års anvendelse af koordineringen af de sociale sikringsordninger set i lyset af traktatens grundlæggende friheder.
(12)Denne forordning omfatter foranstaltninger og procedurer til fremme af mobiliteten blandt arbejdstagere og arbejdsløse personer. Grænsearbejdere, der er blevet fuldstændigt arbejdsløse, kan stille sig til rådighed for arbejdsformidlingerne i både bopælslandet og den medlemsstat, hvor den pågældende senest var beskæftiget. De bør imidlertid kun have ret til ydelser fra bopælsmedlemsstaten.
(13) Udvidelsen af anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 883/2004 til at omfatte alle forsikringstagere, herunder ikke-erhvervsaktive, forudsætter visse regler og procedurer for de pågældende, bl.a. for at fastlægge, hvilken lovgivning der anvendes ved medregning af børnepasningsperioder for så vidt angår personer, der aldrig har haft lønnet beskæftigelse eller udøvet selvstændig virksomhed i de forskellige medlemsstater, hvor de har været bosat.
(14) Der bør også være procedurer, der imødekommer kravet om en afbalanceret udgiftsfordeling mellem medlemsstaterne. Navnlig med hensyn til ydelser ved sygdom bør procedurerne tage højde for situationen for dels de medlemsstater, der afholder udgifterne til at tage imod forsikringstagerne og give dem adgang til deres sundhedsvæsen, dels de medlemsstater, hvis institutioner afholder de økonomiske udgifter til naturalydelser til deres forsikringstagere i en anden medlemsstat end den, hvor de er bosat.
(15) I forbindelse med forordning (EF) nr. 883/2004 bør det gøres klarere, hvilke betingelser der gælder for overtagelse af udgifterne til naturalydelser ved sygdom i forbindelse med "planlagte behandlinger", dvs. behandlinger, som en forsikringstager modtager i en anden medlemsstat end den, hvor vedkommende er forsikret eller er bosat. Det bør præciseres, at forsikringstageren har pligt til at anmode om en forhåndstilladelse, og hvilke forpligtelser institutionen har over for patienten med hensyn til betingelserne for forhåndstilladelsen. Endvidere bør det præciseres, hvilke konsekvenser det har at overtage de økonomiske udgifter til behandling i en anden medlemsstat på grundlag af en forhåndstilladelse.
(16) Strammere procedurer til afkortning af fristerne for betaling af sådanne fordringer mellem medlemsstaternes institutioner er af afgørende betydning for at bevare tilliden i forbindelse med de indbyrdes forhold og for at imødekomme kravet om god forvaltningsskik til medlemsstaternes sociale sikringsordninger. Der bør altså ske en opstramning af procedurerne for behandling af fordringer i forbindelse med ydelser ved sygdom og arbejdsløshed.
(17) Da de sociale sikringsordninger, der er omfattet af forordning (EF) nr. 883/2004, beror på samtlige forsikringstageres solidaritet, bør der indføres mekanismer til en mere effektiv inddrivelse af fordringer vedrørende uberettiget modtagne ydelser eller af bidrag, de pågældende ikke har indbetalt. Procedurerne for gensidig bistand mellem institutionerne bør præciseres, idet Rådets direktiv 2008/55/EF af 26. maj 2008 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter og andre foranstaltninger(4) anvendes som inspirationskilde, for bedre at beskytte medlemsstaternes økonomiske interesser ved at tilrettelægge samarbejdet mellem bl.a. skatteforvaltningerne.
(18) Det er afgørende for et tillidsforhold til medlemsstaternes kompetente myndigheder og institutioner, at forsikringstagerne oplyses om deres rettigheder og forpligtelser.
(19) Målet for denne forordning, nemlig indførelse af koordineringsforanstaltninger, der skal sikre, at retten til fri bevægelighed reelt kan udøves, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor ║ bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(20) Nærværende forordning bør erstatte Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 af 21. marts 1972 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, som flytter inden for Fællesskabet(5) -
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Afsnit I
Almindelige bestemmelser
Kapitel I
Definitioner
Artikel 1
Definitioner
1. Ved anvendelsen af denne forordning ▌:
a)
forstås ved "grundforordning": forordning (EF) nr. 883/2004
b)
forstås ved "gennemførelsesforordning": nærværende forordning og
c)
gælder definitionerne i grundforordningen.
2. Foruden definitionerne i stk. 1 forstås i denne forordning ved:
a)
"kontaktpunkt": ethvert elektronisk kontaktpunkt, der er udpeget af en medlemsstats kompetente myndighed for så vidt angår en eller flere sociale sikringsgrene, jf. artikel 3 i grundforordningen, og som har til opgave ad elektronisk vej at sende og modtage de oplysninger, der er nødvendige for anvendelsen af grundforordningen og gennemførelsesforordningen, via det fælles netværk mellem medlemsstaterne
b)
"kontaktorgan": den instans, der er udpeget af en medlemsstats kompetente myndighed for så vidt angår en eller flere sociale sikringsgrene, jf. artikel 3 i grundforordningen, og som kan besvare anmodninger om oplysninger og bistand i forbindelse med anvendelsen af grundforordningen og gennemførelsesforordningen, og som skal udføre de opgaver, der pålægges den i afsnit IV i gennemførelsesforordningen
c)
"dokument": et sæt oplysninger, uanset mediet, som er struktureret på en sådan måde, at det kan udveksles ad elektronisk vej, og som nødvendigvis skal meddeles videre af hensyn til anvendelsen af grundforordningen og gennemførelsesforordningen
d)
"standardiseret elektronisk meddelelse": ethvert dokument, der er struktureret i et format, som er fastlagt til elektronisk udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne
e)
"fremsendelse ad elektronisk vej": fremsendelse, ved hjælp af elektronisk databehandlingsudstyr (herunder digital komprimering), hvor der anvendes tråd, radio, optiske midler eller andre elektromagnetiske midler
f)
"Det Tekniske Udvalg": det udvalg, der er omhandlet i artikel 73 i grundforordningen
g)
"Revisionsudvalget": det udvalg, der er omhandlet i artikel 74 i grundforordningen.
Kapitel II
Bestemmelser om samarbejde og udveksling af oplysninger
Artikel 2
Udveksling af oplysninger mellem institutionerne
1.Med henblik på gennemførelsen af nærværende forordning baseres meningsudvekslinger mellem medlemsstaternes myndigheder og institutioner og de personer, der er omfattet af grundforordningen, på principperne om public service, objektivitet, samarbejde, aktiv bistand, effektivitet, adgang for handicappede og hurtighed.
2. Institutionerne forelægger eller udveksler inden for de frister, der er fastlagt i den pågældende medlemsstats socialsikringslovgivning, alle oplysninger, der er nødvendige for at fastsætte og bestemme rettigheder og forpligtelser for de personer, som grundforordningen finder anvendelse på. Oplysningerne sendes mellem medlemsstaterne enten direkte af institutionerne selv eller indirekte via kontaktorganerne.
3. Hvis en person ved en fejl har fremsendt oplysninger, dokumenter eller anmodninger til en anden institution på en anden medlemsstats område end den, hvor den institution, der er udpeget i henhold til gennemførelsesforordningen, er beliggende, videresender den første institution straks de pågældende oplysninger, dokumenter eller anmodninger til den institution, der er udpeget i henhold til gennemførelsesforordningen, med angivelse af den dato, hvor de første gang blev indsendt. Denne dato gælder for sidstnævnte institution som indgivelsesdato. Medlemsstaternes institutioner kan imidlertid ikke holdes ansvarlige eller automatisk anses for at have truffet en afgørelse ved ikke at handle, fordi fremsendelsen af oplysninger, dokumenter eller anmodninger fra andre medlemsstaters institutioner er blevet forsinket.
▌
4. Når oplysningerne meddeles videre via kontaktpunktet eller kontaktorganet, anses det pågældende kontaktpunkt eller kontaktorgan for at varetage rollen og funktionen som den bistandssøgte institution i den pågældende medlemsstat for så vidt angår fristerne for at besvare de indgivne anmodninger.
Artikel 3
Udveksling af oplysninger mellem ydelsesmodtagerne og institutionerne
1. Personer, der er omfattet af grundforordningen, meddeler den relevante institution de oplysninger eller dokumenter eller anden dokumentation, der er nødvendige for at fastslå deres egen eller deres familiers situation, deres rettigheder og forpligtelser, for at bevare dem og for at fastlægge, hvilken lovgivning der skal anvendes, og hvilke forpligtelser der påhviler vedkommende i den forbindelse.
▌
2. Ved indhentning, fremsendelse eller behandling af oplysninger i medfør af den nationale lovgivning med henblik på gennemførelse af grundforordningen, sikrer medlemsstaterne, at den berørte person fuldt ud er i stand til at udøve sine rettigheder vedrørende beskyttelse af personoplysninger i overensstemmelse med fællesskabsbestemmelserne om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling og fri udveksling af sådanne personoplysninger
Medlemsstaterne garanterer navnlig, at sådanne personoplysninger ikke anvendes til andre formål end social sikring, medmindre den pågældende udtrykkeligt har givet sit samtykke. Medlemsstaterne giver endvidere efter anmodning de berørte personer specifikke og passende oplysninger om behandlingen af deres personoplysninger, der er blevet anmodet om i forbindelse med nærværende forordning.
De pågældende skal kunne udøve deres rettigheder som registrerede på områder, der er omfattet af nærværende forordning, gennem den kompetente institution uanset oplysningernes oprindelse.
Listen over og detaljer angående de databeskyttelsesansvarlige, der udpeges i de enkelte medlemsstater i overensstemmelse med artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger(6), og som behandler oplysninger i forbindelse med lovgivning om social sikring, der er dækket af grundforordningen, indgår i bilag IV i gennemførelsesforordningen.
3. I det omfang det er nødvendigt for anvendelsen af grundforordningen og gennemførelsesforordningen, giver de relevante institutioner oplysningerne og udsteder dokumenterne til de berørte personer inden for de frister, der er fastlagt i den pågældende medlemsstats socialsikringslovgivning.
4. Når et dokument med en afgørelse om rettighederne for en person, der er bosat eller opholder sig i en anden medlemsstat, sendes direkte fra en medlemsstats kompetente institution, anmoder denne om en kvittering for modtagelse uanset mediet eller forsendelsesmåden. Der kan kvitteres for modtagelsen med alle medier og forsendelsesmåder.
5. Hvis der ikke foreligger bevis for, at afgørelsen omhandlet i stk. 4 er afsendt, kan fristerne vedrørende bortfald eller forældelse af rettigheder, der er erhvervet i medfør af grundforordningen, ikke gøres gældende over for ydelsesmodtagerne.
6. Hvis datoen for afsendelse af afgørelsen omhandlet i stk. 4 er behørigt dokumenteret, kan den kompetente institutions afgørelse gøres gældende over for den pågældende inden for en måned efter denne dato. Hvis der imidlertid i lovgivningen i den medlemsstat, der har truffet afgørelsen, er foreskrevet en længere frist, er det denne frist, der gælder.
7. Under alle omstændigheder kan den pågældende person benytte sig af den klageadgang og de procedurer, der er fastsat i den lovgivning, som anvendes af den institution, der har truffet afgørelsen.
▌
Artikel 4
Format og metode i forbindelse med udveksling af oplysninger
1. Den Administrative Kommission fastsætter strukturen, indholdet og formatet af dokumenterne og de standardiserede elektroniske meddelelser samt reglerne for deres udveksling.
2. Oplysningerne sendes mellem institutionerne, kontaktpunkterne eller kontaktorganerne ad elektronisk vej i et fælles, sikkert system, hvor tavshedspligten og beskyttelsen af informationsudvekslingen er garanteret.
3. I kommunikationen med de berørte personer anvender de relevante institutioner de midler, der er de bedst egnede i hvert enkelt tilfælde, og fremmer så vidt muligt anvendelsen af elektroniske teknikker. Den Administrative Kommission fastlægger de praktiske regler for fremsendelsen af oplysningerne, dokumenterne eller afgørelserne til den pågældende person ad elektronisk vej.
Artikel 5
Den retlige status for dokumenter og anden dokumentation, der er udfærdiget i en anden medlemsstat
1. De dokumenter, der er udstedt af en medlemsstats institution, og som attesterer en persons situation i forbindelse med anvendelsen af grundforordningen og gennemførelsesforordningen, og anden dokumentation, der er udfærdiget af myndighederne i en anden medlemsstat, herunder skattemyndighederne, betragtes som gyldige for de øvrige medlemsstaters institutioner, så længe dokumenterne eller den anden dokumentation ikke trækkes tilbage eller erklæres ugyldige af den kompetente myndighed eller institution i den medlemsstat, hvor de er udfærdiget.
2. Hvis der rejses tvivl om gyldigheden af dokumentet eller rigtigheden af de oplysninger, der er angivet deri, henvender institutionen i den medlemsstat, der modtager dokumentet, sig til den udstedende institution for at anmode om de fornødne uddybende forklaringer og evt. om, at dokumentet trækkes tilbage. Den udstedende institution tager grundene til udstedelsen af dokumentet op til revision og trækker det om nødvendigt tilbage.
3. Hvis de berørte institutionerne ikke er nået til enighed inden for en måned efter anmodningen fra den institution, der har modtaget dokumentet, kan sagen forelægges for Den Administrative Kommission i henhold til artikel 76, stk. 6, i grundforordningen med henblik på at forlige synspunkterne inden for seks måneder efter forelæggelsen.
Artikel 6
Midlertidig anvendelse af en lovgivning og foreløbig udbetaling af ydelser
1. Hvis der er uenighed mellem institutionerne eller myndighederne i to eller flere medlemsstater om, hvilken lovgivning der skal anvendes, bliver den berørte person, medmindre andet er fastsat i gennemførelsesforordningen, midlertidigt omfattet af lovgivningen i en af disse medlemsstater, idet prioriteringsrækkefølgen følgende:
a)
lovgivningen i den medlemsstat, hvor personen faktisk har lønnet beskæftigelse eller udøver selvstændig virksomhed, forudsat at den lønnede beskæftigelse eller den selvstændige virksomhed kun udøves i én medlemsstat
b)
lovgivningen i bopælsstaten, hvis vedkommende udøver en del af sin beskæftigelse i denne medlemsstat, eller hvis vedkommende hverken har lønnet beskæftigelse eller udøver selvstændig virksomhed;
c)
lovgivningen i den pågældende medlemsstat, hvor der første gang blev anmodet om anvendelse af dens lovgivning, når den pågældende udøver sin virksomhed i to eller flere medlemsstater.
2. I tilfælde af uenighed mellem de kompetente institutioner eller myndigheder i to eller flere medlemsstater med hensyn til, hvilken institution der skal udrede ydelserne, modtager den pågældende, som ville kunne gøre krav på ydelser, hvis en sådan uenighed ikke forelå, foreløbige ydelser efter den lovgivning, der gælder for institutionen på bopælsstedet, eller - hvis den pågældende ikke er bosat på en af de berørte medlemsstaters område - efter den lovgivning, der gælder for den institution, hvortil anmodningen først er indgivet.
3. Hvis de berørte institutioner eller myndigheder ikke når til enighed, kan sagen forelægges for Den Administrative Kommission via de kompetente myndigheder tidligst en måned efter den dato, hvor uenigheden som nævnt i stk. 1 eller 2 er opstået. Den Administrative Kommission forsøger at forlige synspunkterne inden for seks måneder efter, at den har fået forelagt sagen.
4. Hvis det fastslås, at den gældende lovgivning ikke er den lovgivning, der gælder i den medlemsstat, hvor den midlertidige optagelse i en forsikringsordning har fundet sted, eller at den institution, der har tilkendt de foreløbige ydelser, ikke var den kompetente institution, anses den institution, der fastslås som kompetent, for at være kompetent med tilbagevirkende kraft, som om der ikke havde været nogen uenighed, senest fra den dato, hvor den midlertidige optagelse begyndte, eller fra den første foreløbige tilkendelse af de pågældende ydelser.
5. Om nødvendigt regulerer den kompetente institution den pågældende persons økonomiske situation med hensyn til foreløbigt udbetalte kontantbidrag og -ydelser efter bestemmelserne i artikel 71-81 i gennemførelsesforordningen.
Foreløbige naturalydelser, der tilkendes i henhold til stk. 2, refunderes af den kompetente institution efter bestemmelserne i afsnit IV i gennemførelsesforordningen.
Artikel 7
Forpligtelse til foreløbig tilkendelse
1. Hvis en person er berettiget til at modtage en ydelse eller betale bidrag efter bestemmelserne i grundforordningen, men den kompetente institution ikke råder over alle de oplysninger om situationen i en anden medlemsstat, der er nødvendige for den endelige beregning af ydelsens eller bidragets størrelse, tilkender denne institution, medmindre andet er fastsat i gennemførelsesforordningen, ydelsen efter anmodning fra den berørte person eller beregner bidraget på foreløbig basis, hvis en sådan beregning er mulig på grundlag af de oplysninger, institutionen har til sin rådighed.
2. Der foretages en ny beregning af ydelsen eller bidraget, når dokumentationen er forelagt den pågældende institution.
Kapitel III
Andre almindelige bestemmelser om anvendelsen af grundforordningen
Artikel 8
Administrative ordninger aftalt af to eller flere medlemsstater
1. Bestemmelserne i nærværende forordning erstatter bestemmelserne i ordninger vedrørende anvendelse af de overenskomster, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1 i grundforordningen, bortset fra bestemmelserne i ordninger vedrørende overenskomster, der er anført i bilag II til grundforordningen, forudsat at bestemmelserne i de pågældende ordninger er anført i bilag I til gennemførelsesforordningen.
2. Medlemsstaterne kan om nødvendigt indbyrdes aftale ordninger om anvendelse af de overenskomster, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i grundforordningen, forudsat at ordningerne ikke forringer de berørte personers rettigheder og forpligtelser og er anført i bilag I til gennemførelsesforordningen.
Artikel 9
Andre procedurer aftalt af institutioner
1. To eller flere medlemsstater eller deres kompetente myndigheder ▌ kan aftale andre procedurer end dem, der er fastsat i gennemførelsesforordningen, forudsat at sådanne procedurer ikke forringer de berørte personers rettigheder eller forpligtelser.
2. Den Administrative Kommission underrettes om således indgåede aftaler, og de anføres i bilag I til nærværende forordning.
Artikel 10
Forbud mod dobbeltydelser
Når de ydelser, der kan kræves udbetalt efter lovgivningen i to eller flere medlemsstater, samtidig nedsættes, stilles i bero eller bortfalder, divideres de ydelsesbeløb, som ikke udbetales ved en streng anvendelse af den i berørte medlemsstaters lovgivning fastsatte bestemmelser om nedsættelse, midlertidig inddragelse eller bortfald af ydelser, med det antal ydelser, som skal nedsættes, stilles i bero eller bortfalde.
Artikel 11
Elementer til brug ved fastsættelse af bopæl
1. Hvis der er uenighed mellem institutioner i to eller flere medlemsstater om fastsættelse af bopælen for en person, der er omfattet af grundforordningen, fastsætter de pågældende institutioner efter fælles overenskomst, hvor den pågældende persons interessecenter er, på grundlag af en samlet vurdering af alle tilgængelige og relevante oplysninger om relevante forhold, der i givet fald bl.a. kan omfatte:
a)
varigheden og kontinuiteten af personens tilstedeværelse på de berørte medlemsstaters områder
b)
den pågældendes situation, herunder:
i)
arten af og forholdene i forbindelse med den virksomhed, der udøves, navnlig det sted, hvor denne form for virksomhed sædvanligvis udøves, virksomhedens faste karakter og en arbejdskontrakts varighed
ii)
vedkommendes familiemæssige situation ▌ og familiemæssige bånd
iii)
udøvelsen af ikke-indtægtsgivende virksomhed
iv)
når det drejer sig om studerende, deres indtægtskilde
v)
vedkommendes boligsituation, især dens faste karakter
vi)
den medlemsstat, hvor den pågældende anses for at have skattemæssig bopæl.
2. Hvis de berørte institutioner ikke kan nå til enighed ved anvendelse af de forskellige kriterier baseret på relevante oplysninger, jf. stk. 1, anses den pågældende persons ønske, der fremgår af sagens oplysninger og omstændigheder, bl.a. årsagerne til, at den pågældende er flyttet, som afgørende ved fastsættelsen af vedkommendes faktiske bopælssted.
Artikel 12
Sammenlægning af perioder
1. Ved anvendelsen af artikel 6 i grundforordningen henvender den kompetente institution sig til institutionerne i den medlemsstat, hvis lovgivning den pågældende person også har været undergivet, for at fastlæggealle de perioder, der er tilbagelagt efter den lovgivning.
2. Forsikrings- eller beskæftigelsesperioder, perioder med selvstændig virksomhed eller bopælsperioder, der er tilbagelagt efter en medlemsstats lovgivning, lægges til sådanne perioder, der er tilbagelagt efter enhver anden medlemsstats lovgivning, for så vidt det er nødvendigt ved anvendelsen af artikel 6 i grundforordningen, forudsat at disse perioder ikke helt eller delvis falder sammen.
3. Når en forsikrings- eller bopælsperiode, der er tilbagelagt efter en medlemsstats lovgivning om en tvungen forsikring, falder sammen med en forsikringsperiode, der er tilbagelagt efter en anden medlemsstats lovgivning om en frivillig forsikring eller en frivillig fortsat forsikring, medregnes alene den periode, som er tilbagelagt efter den tvungne forsikring.
4. Når en efter en medlemsstats lovgivning tilbagelagt forsikrings- eller bopælsperiode, der ikke er en ligestillet periode, falder sammen med en efter en anden medlemsstats lovgivning ligestillet periode, medregnes alene den periode, som ikke er en ligestillet periode.
5. Enhver efter lovgivningen i to eller flere medlemsstater ligestillet periode skal alene medregnes af institutionen i den medlemsstat, af hvis lovgivning forsikringstageren senest har været tvungent forsikret forud for den nævnte periode. Har forsikringstageren ikke været tvungent forsikret efter lovgivningen i en medlemsstat forud for den nævnte periode, medregnes denne af institutionen i den medlemsstat, i hvilken han første gang efter den nævnte periode har været tvungent forsikret.
6. Hvis det tidsrum, i hvilket visse forsikrings- eller bopælsperioder er tilbagelagt efter en medlemsstats lovgivning, ikke kan fastslås med bestemthed, antages det, at disse perioder ikke falder sammen med forsikrings- eller bopælsperioder, der er tilbagelagt efter en anden medlemsstats lovgivning, og de skal, hvis det er fordelagtigt for den pågældende, medregnes ved sammenlægning af perioder, for så vidt de kan komme i betragtning i dette øjemed.
7.Når forsikrings- eller bopælsperioder ikke medregnes i henhold til denne artikel, fordi andre perioder, der ikke giver ret til den pågældende ydelse, har forrang, mister de perioder, der ikke medregnes, ikke deres virkning i henhold til national lovgivning, for så vidt angår erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser.
Artikel 13
Regler for omregning af forsikringsperioder
Hvor forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter en medlemsstats lovgivning, udtrykkes i andre tidsenheder end dem, der anvendes i en anden medlemsstats lovgivning, sker den for sammenlægningen nødvendige omregning efter følgende regler:
a)
en dag er lig med otte timer og omvendt
b)
fem dage er lig med en uge og omvendt
c)
22 dage er lig med en måned og omvendt
d)
tre måneder eller 13 uger eller 66 dage er lig med et kvartal og omvendt
e)
ved omregning af uger til måneder og omvendt uger og måneder omregnes til dage
f)
anvendelsen af litra a)-e) kan ikke medføre, at der for samtlige de i et kalenderår tilbagelagte forsikringsperioder medregnes et tidsrum, der i alt overstiger 264 dage eller 52 uger eller tolv måneder eller fire kvartaler.
Hvis forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter en medlemsstats lovgivning, udtrykkes i måneder, anses de dage, der i henhold til de i stk. 1 anførte omregningsregler svarer til en brøkdel af en måned, for en hel måned.
Afsnit II
Fastlæggelse af, hvilken lovgivning der skal anvendes
Artikel 14
Uddybning af artikel 12 og 13 i grundforordningen
1. Ved anvendelsen af artikel 12, stk. 1, i grundforordningen er en "person, der har lønnet beskæftigelse i en medlemsstat for en arbejdsgiver, som af denne arbejdsgiver udsendes i en anden medlemsstat" en person, som ansættes med henblik på at blive udsendt til en anden medlemsstat, forudsat at den pågældende person umiddelbart inden ansættelsens påbegyndelse allerede er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, hvori arbejdsgiveren er etableret.
2. Ved anvendelsen af artikel 12, stk. 1, i grundforordningen henviser udtrykket "som normalt udøver sin virksomhed i denne medlemsstat" til en arbejdsgiver, der normalt udøver omfattende aktiviteter, der ikke blot er intern forvaltning, i etableringsmedlemsstaten under hensyntagen til alle de kriterier, der karakteriserer de aktiviteter, der udøves af den pågældende virksomhed. De relevante kriterier skal afpasses efter hver enkelt arbejdsgivers særlige karakteristika og det reelle indhold af den virksomhed, der udøves.
3. Ved anvendelsen af artikel 12, stk. 2, i grundforordningen forstås ved "en person, der normalt udøver selvstændig virksomhed" en person, der sædvanligvis udøver virksomhed på den medlemsstats område, hvor vedkommende er etableret. Den pågældende skal navnlig have udøvet sin virksomhed i nogen tid forud for den dato, hvor vedkommende ønsker at drage fordel af bestemmelserne i denne artikel, og under en midlertidig virksomhed i en anden medlemsstat skal vedkommende fortsat opretholde de fornødne midler til at udøve sin virksomhed i den medlemsstat, hvor vedkommende er etableret, så virksomheden kan fortsættes, når vedkommende vender tilbage.
4. Ved anvendelsen af artikel 12, stk. 2, i grundforordningen er kriteriet for at fastslå, om den aktivitet, en selvstændig erhvervsdrivende skal udøve i en anden medlemsstat, er en "lignende" aktivitet i forhold til den normalt udøvede selvstændige virksomhed, aktivitetens reelle indhold og ikke det, at den evt. af den anden medlemsstat betegnes som lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed.
5. Ved anvendelsen af artikel 13, stk. 1, i grundforordningen er en person, der "normalt har lønnet beskæftigelse i to eller flere medlemsstater", navnlig en person,
a)
der opretholder en virksomhed i en medlemsstat og samtidig udøver en anden, særskilt virksomhed i en eller flere andre medlemsstater, uanset denne anden virksomheds varighed eller art
b)
der til stadighed skiftevis udøver virksomhed, bortset fra virksomhed af marginalt omfang, i to eller flere medlemsstater, uanset hvor ofte eller hvor regelmæssigt eller uregelmæssigt der skiftes mellem dem.
6. Ved anvendelsen af artikel 13, stk. 2, i grundforordningen er en person, der "normalt udøver selvstændig virksomhed i to eller flere medlemsstater", navnlig en person, der samtidig eller skiftevis udøver en eller flere særskilte former for selvstændig virksomhed, uanset denne virksomheds art, i to eller flere medlemsstater.
7. For at kunne sondre mellem virksomhed, der udøves i henhold til stk. 5 og 6, og situationer, der er beskrevet i artikel 12, stk. 1 og 2, i grundforordningen, er varigheden af den virksomhed, der udøves i en eller flere andre medlemsstater, afgørende (uanset om den er af varig eller af ad hoc eller midlertidig karakter). Med dette formål for øje gennemføres en samlet vurdering af alle relevante forhold, herunder navnlig, når det drejer sig om en arbejdstager, arbejdsstedet, således som det er fastsat i arbejdskontrakten.
8. Ved anvendelsen af artikel 13, stk. 1 og 2, i grundforordningen udøves "en væsentlig del af beskæftigelsen/virksomheden" i en medlemsstat, når en kvantitativt stor del af alle arbejdstagerens eller den selvstændige erhvervsdrivendes aktiviteter udøves i den pågældende medlemsstat, uden at det nødvendigvis drejer sig om hovedparten af aktiviteterne.
Når det skal afgøres, om en væsentlig del af aktiviteten udøves i en medlemsstat, tages følgende vejledende liste over kriterier i betragtning:
a)
ved lønnet beskæftigelse arbejdstid og/eller løn og
b)
ved selvstændig virksomhed omsætning, arbejdstid, antallet af leverede tjenesteydelser og/eller indtægt.
I forbindelse med en samlet vurdering anses en væsentlig del af den samlede aktivitet for ikke at være udøvet i den pågældende medlemsstat, når mindre end 25 % af ovennævnte kriterier er opfyldt.
9. Ved anvendelsen af artikel 13, stk. 2, litra b), i grundforordningen fastlægges en selvstændig erhvervsdrivendes "interessecenter", ved at samtlige elementer i vedkommendes erhvervsmæssige virksomhed tages i betragtning, herunder placeringen af det sted, hvorfra den pågældende person udøver sin virksomhed, den sædvanlige karakter eller varigheden af virksomheden, en medlemsstat, hvor den pågældende er skattepligtig af hele sin indkomst uanset kilden, og den pågældendes ønsker, således som de fremgår af omstændighederne.
10. Når det skal afgøres, hvilken lovgivning der finder anvendelse i henhold til stk. 8 og 9, tager de berørte institutioner den forventede situation i de næstfølgende 12 kalendermåneder i betragtning.
11. Hvis en person har lønnet beskæftigelse i en medlemsstat i to eller flere medlemsstater for en arbejdsgiver, der er etableret uden for Unionens område, og hvis den pågældende er bosat i en medlemsstat uden at udøve væsentlig aktivitet der, er vedkommende
omfattet af lovgivningen i bopælsmedlemsstaten.
Artikel 15
Procedurer for anvendelsen af artikel 11, stk. 3, litra b) og d), artikel 11, stk. 4, og artikel 12 i grundforordningen (formidling af oplysninger til den berørte institution)
1.Hvis en person udøver sin aktivitet i en anden medlemsstat end den kompetente medlemsstat i henhold til afsnit II i grundforordningen, underretter arbejdsgiveren eller den berørte person, hvis det drejer sig om en person, der ikke har lønnet beskæftigelse, den kompetente institution i den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse, om muligt på forhånd, jf. dog artikel 16 i gennemførelsesforordningen. Denne institution stiller omgående oplysninger om, hvilken lovgivning der finder anvendelse på den berørte person i henhold til artikel 11, stk. 3, litra b), eller artikel 12 i grundforordningen, til rådighed for den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor aktiviteten udøves.
2.Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på personer, der er omfattet af artikel 11, stk. 3, litra d), i grundforordningen.
3.En arbejdsgiver i henhold til artikel 11, stk. 4, i grundforordningen, som har en arbejdstager ansat om bord på et skib, der fører en anden medlemsstats flag, skal underrette den kompetente institution i den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse, om muligt på forhånd. Denne institution stiller omgående oplysninger om, hvilken lovgivning der finder anvendelse på den pågældende person i henhold til artikel 11, stk. 4, i grundforordningen, til rådighed for den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvis flag føres af skibet, hvor
arbejdstageren skal udøve sin aktivitet.
Artikel 16
Procedure ved anvendelsen af artikel 13 i grundforordningen
1. En person, der udøver aktiviteter i to eller flere medlemsstater, underretter den ║ institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i bopælsmedlemsstaten, hvor vedkommende er bosat, herom. Den pågældende institution sender denne oplysning til den udpegede institution i den medlemsstat, hvor aktiviteten udøves.
2. Den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i bopælsmedlemsstaten, fastlægger omgående, hvilken lovgivning den pågældende skal være omfattet af, under hensyntagen til artikel 13 i grundforordningen og artikel 14 i gennemførelsesforordningen. Denne beslutning er først midlertidig. Institutionen underretter de institutioner, der er udpeget af de kompetente myndigheder, i de enkelte medlemsstater, hvor en aktivitet udøves, om den midlertidige beslutning.
3. Den midlertidige fastlæggelse af, hvilken lovgivning der skal anvendes, jf. stk. 2, skal gøres endelig senest to måneder efter, at den udpegede institution, i de medlemsstater, hvor aktiviteten udføres, er blevet underrettet om den midlertidige fastlæggelse, medmindre det allerede er endeligt fastlagt i henhold til stk. 4, hvilken lovgivning der skal anvendes, eller mindst en af de pågældende institutioner inden udgangen af tomånedersperioden meddeler den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i bopælsmedlemsstaten, at den endnu ikke kan godkende fastlæggelsen eller er uenig i den. ▌
4. Såfremt der på grund af uenighed om, hvilken lovgivning der skal anvendes, må optages kontakter mellem institutionerne eller myndighederne i to eller flere medlemsstater efter anmodning fra en eller flere af de institutioner, der er udpeget af de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater, eller fra de kompetente myndigheder selv, fastlægges det ved fælles overenskomst, hvilken lovgivning der skal finde anvendelse på den pågældende, under hensyntagen til bestemmelserne i artikel 13 i grundforordningen og de relevante bestemmelser i artikel 14 i gennemførelsesforordningen.
Er der uenighed mellem de berørte institutioner eller kompetente myndigheder, søger disse at nå til enighed i overensstemmelse med ovennævnte betingelser, og bestemmelserne i artikel 6 i gennemførelsesforordningen finder anvendelse.
5. Den kompetente institution i den medlemsstat, hvis lovgivning skal anvendes midlertidigt eller endeligt, underretter omgående den pågældende person herom.
6. Hvis den pågældende undlader at afgive de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, finder bestemmelserne i denne artikel anvendelse på initiativ af den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i bopælsmedlemsstaten, så snart denne institution har fået underretning om den pågældendes situation, eventuelt via en anden berørt institution.
Artikel 17
Procedure ved anvendelsen af artikel 15 i grundforordningen
En hjælpeansat benytter sin ret til at vælge, jf. artikel 15 i grundforordningen, ved ansættelseskontraktens oprettelse. Den myndighed, der er beføjet til at indgå denne kontrakt, underretter den udpegede institution i den medlemsstat, hvis lovgivning den hjælpeansatte har valgt at være omfattet af.
Artikel 18
Procedure ved anvendelsen af artikel 16, stk. 1, i grundforordningen
En anmodning fra arbejdsgiveren eller fra den berørte person om en undtagelse fra artikel 11-15 i grundforordningen forelægges, om muligt på forhånd, den kompetente myndighed eller det organ, som den nævnte myndighed har udpeget, i den medlemsstat, hvis lovgivning arbejdsgiveren eller den pågældende kræver anvendt.
Artikel 19
Underretning af berørte personer og arbejdsgivere
1. Den kompetente institution i den medlemsstat, hvis lovgivning skal anvendes i henhold til afsnit II i grundforordningen, underretter den berørte person og, hvis det er relevant, dennes arbejdsgiver(e) om de forpligtelser, der følger af den pågældende lovgivning. Den pågældende institution yder den fornødne bistand til at overholde de formaliteter, der foreskrives af den pågældende lovgivning.
2. ▌ Den kompetente institution i den medlemsstat, hvis lovgivning skal anvendes i medfør af en bestemmelse i afsnit II i grundforordningen, underretter ved hjælp af en eklæring om anvendelig lovgivning den berørte person om, at den pågældende lovgivning finder anvendelse med angivelse af evt. slutdato og betingelser. Erklæringen skal indeholde de lønoplysninger, som arbejdsgiveren har givet.
Artikel 20
Samarbejde mellem institutioner
1. De relevante institutioner fremsender til den kompetente institution i den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse på en person i henhold til afsnit II i grundforordningen, de nødvendige oplysninger til fastsættelse af den dato, fra hvilken denne lovgivning finder anvendelse, og de bidrag, som den pågældende og dennes arbejdsgiver har pligt til at indbetale i henhold til denne lovgivning.
2. Den kompetente institution i den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse, underretter institutionen i den medlemsstat, hvis lovgivning den pågældende sidst har været omfattet af, med angivelse af, fra hvilken dato denne lovgivning finder anvendelse.
Artikel 21
Arbejdsgiverens forpligtelser
1. En ║ arbejdsgiver, der har sit hjemsted eller forretningssted uden for den kompetente medlemsstat, skal overholde de forpligtelser, der er foreskrevet i den lovgivning, den pågældende arbejdstager er omfattet af, bl.a. pligten til at betale de bidrag, den pågældende lovgivning foreskriver, som om han havde sit hjemsted eller forretningssted i den kompetente medlemsstat.
2. En arbejdsgiver, der ikke har noget forretningssted i den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse, kan aftale med en arbejdstager, at denne på arbejdsgiverens regning opfylder de forpligtelser, der påhviler arbejdsgiveren med hensyn til betaling af bidrag, uden at dette berører arbejdsgiverens underliggende forpligtelser. Arbejdsgiveren skal sende en sådan aftale til den kompetente institution i den pågældende medlemsstat.
Afsnit III
Særlige bestemmelser for de forskellige kategorier af ydelser
Kapitel I
Ydelser ved sygdom og moderskab og dermed ligestillede ydelser ved faderskab
Artikel 22
Almindelige gennemførelsesbestemmelser
1. De kompetente myndigheder eller institutioner sikrer, at forsikringstagerne får alle nødvendige oplysninger om procedurerne og betingelserne for udredning af naturalydelser, når ydelserne modtages i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor den kompetente institution er beliggende ▌.
2. Artikel 25 og 26 i gennemførelsesforordningen berører ikke anvendelsen af en medlemsstats nationale bestemmelser, som muliggør en overtagelse af de økonomiske udgifter til naturalydelser i situationer som omhandlet i stk. 1, der er gunstigere, end det ville være tilfældet ved anvendelsen af grundforordningen.
3. To eller flere medlemsstater eller deres kompetente myndigheder kan aftale andre procedurer og bestemmelser vedrørende anvendelsen af artikel 25, 26 og 27 i gennemførelsesforordningen. Aftaler, der indgås i sådant øjemed, må dog ikke have negative konsekvenser for betingelserne for og størrelsen af de overtagne udgifter til naturalydelser til de pågældende personer i forhold til, hvad der ville gælde ved anvendelsen af denne forordning. Den Administrative Kommission underrettes om sådanne aftaler.
4. Uanset artikel 5, litra a), i grundforordningen kan en medlemsstat kun blive ansvarlig for udgifterne til ydelser i overensstemmelse med artikel 22 i grundforordningen, hvis forsikringstageren har ansøgt om pension i henhold til denne medlemsstats lovgivning, eller hvis den pågældende i overensstemmelse med artikel 23-30 i grundforordningen modtager pension i henhold til denne medlemsstats lovgivning.
Artikel 23
Bestemmelser om, hvilken ordning der skal finde anvendelse i tilfælde, hvor der er flere ordninger i bopæls– eller opholdsmedlemsstaten
Såfremt lovgivningen på opholds– eller bopælsstedet omfatter flere forsikringsordninger for sygdom, moderskab eller faderskab, er det lovgivningen vedrørende den almindelige ordning for arbejdstagere, der skal finde anvendelse i forbindelse med artikel 17, artikel 19, stk. 1, og artikel 20, 22, 24, 26 og 27 i grundforordningen.
Artikel 24
Bopæl i en anden medlemsstat end den kompetente medlemsstat
1. Ved anvendelsen af artikel 17 i grundforordningen skal forsikringstageren eller dennes familiemedlemmer lade sig registrere hos bopælsstedets institution ved at forelægge et dokument, der attesterer, at vedkommende har ret til naturalydelser, der dækkes af den kompetente medlemsstat.
Dette dokument udstedes af den kompetente institution, eventuelt på grundlag af oplysninger fra arbejdsgiveren. Hvis forsikringstageren eller dennes familiemedlemmer ikke forelægger det nævnte dokument, retter bopælsstedets institution henvendelse til den kompetente institution for at fremskaffe de fornødne oplysninger.
2. Det i stk. 1 omhandlede dokument forbliver gyldigt, indtil den kompetente institution underretter bopælsstedets institution om, at det er annulleret.
Bopælsstedets institution underretter den kompetente institution om enhver registrering ║ i henhold til ║ stk. 1 og om enhver ændring eller annullering af denne registrering.
3. Denne artikel finder tilsvarende anvendelse på personer, der er omhandlet af artikel 22, 24, 25 og 26 i grundforordningen.
Artikel 25
Ophold i en anden medlemsstat end den kompetente medlemsstat
A) Procedure og rettighedernes rækkevidde
1. Ved anvendelsen af artikel 19 i grundforordningen forelægger forsikringstageren et dokument, der er udstedt af dennes kompetente institution, og som attesterer, at vedkommende har ret til naturalydelser, for behandleren i opholdsmedlemsstaten. Hvis forsikringstageren ikke er i besiddelse af et sådant dokument, retter opholdsstedets institution efter anmodning, eller hvis det i øvrigt er nødvendigt, henvendelse til den kompetente institution for at fremskaffe dokumentet.
▌
2. Dokumentet attesterer, at forsikringstageren har ret til naturalydelser på betingelserne i artikel 19 i grundforordningen på samme vilkår som personer, der er forsikret i henhold til opholdsmedlemsstatens lovgivning.
▌
3. De naturalydelser, der er omhandlet i grundforordningens artikel 19, stk. 1, omfatter naturalydelser, der tilkendes i opholdsmedlemsstaten i henhold til dennes lovgivning, og som bliver nødvendige af lægelige grunde for at forhindre, at forsikringstageren ikke, inden opholdets planlagte ophør, skal være tvunget til at tage tilbage til den kompetente medlemsstat for dér at modtage den behandling, som vedkommende har behov for.
▌
B) Procedure og bestemmelser vedrørende overtagelse og/eller refusion af naturalydelser
4. Hvis forsikringstageren reelt helt eller delvis har afholdt udgifterne til naturalydelser, der er udredt i henhold til artikel 19 i grundforordningen, og hvis den lovgivning, der anvendes af opholdsstedets institution, giver en forsikringstager adgang til refusion af disse udgifter, kan vedkommende sende sin refusionsanmodning til opholdsstedets institution I dette tilfælde refunderer denne institution direkte forsikringstageren det beløb, der svarer til udgifterne til ydelserne inden for lofterne og refusionssatsbestemmelserne i den pågældende lovgivning.
5. Hvis der ikke er anmodet om udgiftsrefusion direkte fra opholdsstedets institution, får den pågældende refunderet de afholdte udgifter af den kompetente institution i overensstemmelse med de refusionssatser, der administreres af opholdsstedets institution, eller de beløb, som opholdstedets institution ville have fået refunderet, hvis artikel 61 i gennemførelsesforordningen havde fundet anvendelse i det pågældende tilfælde.
Opholdsstedets institution skal efter anmodning underrette den kompetente institution om disse satser eller beløb. ▌
6. Uanset stk. 5 ▌ kan den kompetente institution refundere de udgifter, der er afholdt inden for lofterne og takstbestemmelserne i den pågældende lovgivning, forudsat at forsikringstageren har givet sit samtykke til, at denne bestemmelse anvendes ▌.
7.Refusionen til forsikringstageren må under ingen omstændigheder overstige de faktisk afholdte udgifter.
8. Hvor det drejer sig om større udgifter, kan den kompetente institution yde forsikringstageren et passende forskud, så snart vedkommende har indgivet refusionsanmodningen til nævnte institution.
C)Familiemedlemmer
9. Stk. 1-8 finder tilsvarende anvendelse på en forsikringstagers familiemedlemmer.
Artikel 26
Planlagte behandlinger
A) Procedure for forhåndstilladelse
1. Ved anvendelsen af artikel 20, stk. 1, i grundforordningen forelægger forsikringstageren et dokument udstedt af den kompetente institution til opholdsstedets institution. Ved anvendelsen af denne artikel er den kompetente institution den institution, som afholder udgifterne ved den planlagte behandling. I de tilfælde, der er nævnt i artikel 20, stk. 4, og artikel 27, stk. 5, i grundforordningen, hvor de naturalydelser, der tilkendes i bopælsmedlemsstaten, refunderes som faste beløb, anses bopælsstedets institution for at være den kompetente institution.
2. Hvis en forsikringstager ikke er bosat i den kompetente medlemsstat, anmoder den pågældende også om tilladelsen fra bopælsstedets institution, som straks fremsender den til den kompetente institution.
I dette tilfælde attesterer bopælsstedets institution, at betingelserne i artikel 20, stk. 2, andet punktum, i grundforordningen er opfyldt i bopælsmedlemsstaten.
Den kompetente institution kan kun nægte tilladelse, hvis betingelserne i artikel 20, stk. 2, andet punktum, i grundforordningen ikke er opfyldt i forsikringstagerens bopælsmedlemsstat ifølge en vurdering foretaget af bopælsstedets institution, eller hvis den samme behandling kan gives i selve den kompetente medlemsstat inden for en frist, der er lægeligt forsvarlig under hensyn til den pågældendes aktuelle helbredstilstand og prognose.
Den kompetente institution underretter bopælsmedlemsstatens institution om sin beslutning.
Hvis der ikke er svaret inden for femten kalenderdage at regne fra afsendelsesdatoen, anses tilladelsen for at være givet af den kompetente institution.
▌
3. Hvis en forsikringstager, der ikke er bosiddende i den kompetente medlemsstat, har akut behov for behandling af livsnødvendig karakter, kan forhåndstilladelsen ikke nægtes, jf. artikel 20, stk. 2, andet punktum, i grundforordningen. I sådanne tilfælde gives forhåndstilladelsen af bopælsstedets institution på vegne af den kompetente institution, der straks underrettes af bopælsmedlemsstatens institution.
Den kompetente institution skal godtage de konklusioner og behandlingsmuligheder i forbindelse med nødvendigheden af en akut behandling af livsnødvendig karakter, som er opstillet af læger, der er godkendt af den institution på bopælsstedet, der giver tilladelsen.
4. Den kompetente institution bevarer retten til når som helst under proceduren for bevilling af forhåndstilladelse at lade forsikringstageren undersøge af en af den kompetente institution udpeget læge i opholds- eller bopælsmedlemsstaten.
5. ▌ Opholdsstedets institution underretter uden dermed at foregribe en afgørelse om tilladelse den kompetente institution, hvis det viser sig, at det lægeligt set er hensigtsmæssigt at supplere den behandling, der er omfattet af den eksisterende tilladelse.
B) Overtagelse af udgifter til naturalydelser, som er afholdt af forsikringstageren
6. Artikel 25, stk. 5 og 6, i gennemførelsesforordningen finder tilsvarende anvendelse, uden at det berører stk. 7.
7. Hvis forsikringstageren rent faktisk helt eller delvis har afholdt udgifterne eller en del af udgifterne til den tilladte lægebehandling selv, og det udgiftsbeløb, som den kompetente institution har pligt til at refundere opholdsstedets institution eller forsikringstageren i overensstemmelse med stk. 6, (de faktiske omkostninger), er lavere end det udgiftsbeløb, som den skulle påtage sig for samme behandling i den kompetente medlemsstat (de fiktive udgifter), refunderer den kompetente institution på forsikringstagerens anmodning de udgifter til behandling, som forsikringstageren har afholdt, indtil det beløb, med hvilket de fiktive udgifter overstiger de faktiske udgifter. Refusionsbeløbet må dog ikke overstige udgifter, som forsikringstageren faktisk har afholdt, og kan tage hensyn til det beløb, som forsikringstageren skulle have betalt, hvis behandlingen var ydet i den kompetente medlemsstat.
C) Overtagelse af rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med planlagt behandling
8. ▌ Rejse- og opholdsudgifter, der ikke kan adskilles fra behandlingen af forsikringstageren, overtages af denne institution for den pågældende ▌ og om nødvendigt for en person, der skal ledsage den pågældende, når der er givet tilladelse til behandling i en anden medlemsstat. Hvis den forsikrede person er handicappet, anses rejse og ophold for en ledsagende person for at være nødvendig.
D) Familiemedlemmer
9. Stk. 1-8 finder tilsvarende anvendelse på en forsikringstagers familiemedlemmer.
Artikel 27
Kontantydelser i forbindelse med uarbejdsdygtighed ved ophold eller bopæl i en anden medlemsstat end den kompetente medlemsstat
A) Procedure for forsikringstageren
1. Hvis den kompetente medlemsstats lovgivning indeholder et krav om, at forsikringstageren fremlægger en erklæring for at kunne modtage kontantydelser i forbindelse med uarbejdsdygtighed, jf. artikel 21, stk. 1, i grundforordningen, anmoder forsikringstageren den læge i bopælsmedlemsstaten, der har konstateret vedkommendes helbredstilstand, om at attestere, at vedkommende er uarbejdsdygtig, og angive den sandsynlige varighed.
2. Forsikringstageren forelægger erklæringen for den kompetente institution inden for den frist, der er fastsat i lovgivningen i den kompetente medlemsstat. ▌
3. Hvor de behandlende læger i bopælsmedlemsstaten ikke udsteder erklæringer om uarbejdsdygtighed, og hvis sådanne erklæringer måtte være påkrævet i den kompetente medlemsstats lovgivning, retter den pågældende person direkte henvendelse til bopælsstedets institution. Denne institution foranlediger straks den pågældende undersøgt af en læge til vurdering af vedkommendes uarbejdsdygtighed, hvorefter den i stk. 1 omhandlede erklæring udstedes. Denne erklæring sendes straks til den kompetente institution.
4. Forelæggelsen af dokumentet, jf. stk. 1, 2 og 3, fritager ikke forsikringstageren for at overholde forpligtelserne i henhold til den lovgivning, der finder anvendelse, navnlig over for vedkommendes arbejdsgiver. Arbejdsgiveren og/eller den kompetente institution kan i givet fald kræve, at arbejdstageren følger aktiviteter, der har til formål at fremme og lette den pågældendes tilbagevenden til beskæftigelse.
▌
B) Procedure for bopælsmedlemsstatens institution
5. Efter anmodning fra den kompetente institution eller i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 3, lader bopælsstedets institution om fornødent foretage en lægeundersøgelse af forsikringstageren, som om vedkommende var forsikret i denne institution. Den kontrollerende læges erklæring, der navnlig skal indeholde oplysning om uarbejdsdygtighedens forventede varighed, sendes af bopælsstedets institution til den kompetente institution senest tre arbejdsdage efter datoen for kontrolundersøgelsen.
▌
C) Procedure for den kompetente institution
6. Den kompetente institution bevarer retten til at kræve, at forsikringstageren bliver undersøgt af en læge, institutionen selv har udpeget.
7. Med forbehold af artikel 21, stk. 1, andet punktum, i grundforordningen udbetaler den kompetente institution kontantydelserne direkte til den pågældende og underretter om nødvendigt bopælsstedets institution herom. ▌
8. Ved anvendelsen af artikel 21, stk. 1, i grundforordningen betragter den kompetente institution oplysningerne i en forsikringstagers uarbejdsdygtighedserklæring, der er udfærdiget på grundlag af den behandlende læges konstatering, som gyldige, medmindre der er tale om svigagtig adfærd.
9. Hvis den kompetente institution beslutter at afvise at udbetale kontantydelser, underretter den forsikringstageren om denne afgørelse og orienterer samtidig bopælsstedets institution herom.
D) Procedure ved ophold i en anden medlemsstat end den kompetente medlemsstat
10. Stk. 1-9 finder tilsvarende anvendelse, når en forsikringstager opholder sig en anden medlemsstat end den kompetente medlemsstat.
Artikel 28
Kontantydelser ved plejebehov af ubegrænset varighed ved ophold eller bopæl i en anden medlemsstat end den kompetente medlemsstat
A)Procedure for forsikringstageren
1.For at modtage kontantydelser i forbindelse med plejebehov af ubegrænset varighed i henhold til artikel 21, stk. 1, i grundforordningen ansøger forsikringstageren den kompetente institution herom. Den kompetente institution underretter om nødvendigt bopælsstedets institution herom.
B)Procedure for bopælsstedets institution
2.Efter anmodning fra den kompetente institution undersøger bopælsstedets institution forsikringstagerens forhold med hensyn til den pågældendes behov for pleje af ubegrænset varighed. Den kompetente institution stiller alle nødvendige oplysninger til rådighed for bopælsstedets institution med henblik på en sådan undersøgelse.
C)Procedure for den kompetente institution
3.For at fastlægge behovet for pleje af ubegrænset varighed har den kompetente institution ret til at lade forsikringstageren undersøge af en læge eller anden ekspert valgt af den kompetente institution selv.
4.Artikel 27, stk. 7, i gennemførelsesforordningen finder tilsvarende anvendelse.
D)Procedure ved ophold i en anden medlemsstat end den kompetente medlemsstat
5.Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse, når en forsikringstager opholder sig i en anden medlemsstat end den kompetente medlemsstat.
E)Familiemedlemmer
6.Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse på en forsikringstagers familiemedlemmer.
Artikel 29
Anvendelse af artikel 28 i grundforordningen
Hvis den medlemsstat, hvor den tidligere grænsearbejder sidst udøvede sin virksomhed, ikke længere er den kompetente medlemsstat, og den tidligere grænsearbejder eller et medlem af dennes familie rejser dertil for at modtage naturalydelser efter artikel 28 i grundforordningen, forelægger den tidligere grænsearbejder bopælsstedets institution et dokument udstedt af den kompetente institution. ▌
Artikel 30
Bidrag, der påhviler pensionister
▌
Hvis en person modtager pension fra mere end én medlemsstat, må de bidrag, der opkræves af den samlede pension, under ingen omstændigheder være højere end det beløb, der ville blive opkrævet hos en person med samme pensionsbeløb opnået i den kompetente medlemsstat ▌.
Artikel 31
Anvendelse af artikel 34 i grundforordningen
A)Procedure for den kompetente institution
▌
1.Den kompetente institution underretter den pågældende person om det i grundforordningens artikel 34, indeholdte forbud mod dobbeltydelser ▌. Ved anvendelsen af sådanne bestemmelser bør det sikres, at en person, der ikke er bosat i den kompetente medlemsstat, har ret til en ydelse, hvis samlede størrelse eller værdi mindst svarer til den, vedkommende kunne gøre krav på, hvis vedkommende boede i den pågældende medlemsstat.
2. Den kompetente institution underretter ligeledes bopæls- eller opholdsstedets institution om udbetaling af kontantydelser ved plejebehov af ubegrænset varighed, hvis den lovgivning, der anvendes af sidstnævnte institution, giver adgang til naturalydelser ved plejebehov af ubegrænset varighed, som er medtaget i fortegnelsen, der er nævnt i artikel 34, stk. 2, i grundforordningen.
B)Procedure for bopæls- eller opholdsstedets institution
3.Efter at have modtaget de oplysninger, der er nævnt i stk. 2, underretter bopæls- eller opholdsstedets institution straks den kompetente institution om eventuelle naturalydelser ved plejebehov af ubegrænset varighed til samme formål, som i henhold til denne medlemsstats lovgivning ydes den pågældende person, og om godtgørelsessatsen.
4. Den Administrative Kommission træffer evt. gennemførelsesforanstaltninger til denne artikel.
Artikel 32
Særlige gennemførelsesforanstaltninger
1. For de medlemsstater, der er nævnt i bilag II, finder de bestemmelser i afsnit III, kapitel 1, i grundforordningen, der vedrører naturalydelser, kun anvendelse på personer, der ▌har ret til naturalydelser efter en særlig ordning for tjenestemænd, i det deri anførte omfang. En anden medlemsstats institution er ikke, blot på grund af dette, ansvarlig for at afholde omkostningerne ved de naturalydelser eller kontantydelser, som disse personer eller et medlem af deres familie modtager.
2. Uanset stk. 1 finder artikel 23 i grundforordningen anvendelse på alle, der på samme tid modtager en pension efter en ordning for tjenestemænd i en medlemsstat, der er anført i bilag II til nærværende forordning, og en pension i henhold til en anden medlemsstats lovgivning.
3. Den Administrative Kommission træffer de praktiske gennemførelsesforanstaltninger til stk. 1 og 2.
Kapitel II
Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme
Artikel 33
Ret til naturalydelser og kontantydelser ved bopæl eller ophold i en anden medlemsstat end den kompetente medlemsstat
Ved anvendelsen af artikel 36, stk. 1, i grundforordningen finder procedurerne artikel 24-27 i gennemførelsesforordningen tilsvarende anvendelse.
▌
Artikel 34
Samarbejde mellem institutioner i tilfælde af arbejdsulykke eller erhvervssygdom, der er indtruffet i en anden medlemsstat end den kompetente medlemsstat
1. Når en arbejdsulykke indtræffer eller en erhvervssygdom første gang lægeligt konstateres i en anden medlemsstat end den kompetente medlemsstat, skal anmeldelsen af arbejdsulykken eller erhvervssygdommen foretages efter bestemmelserne i den kompetente stats lovgivning, uden at dette berører lovbestemmelser, der måtte gælde i den medlemsstat, hvor arbejdsulykken er indtruffet eller erhvervssygdommen første gang er lægeligt konstateret, og som fortsat finder anvendelse i et sådant tilfælde. Nævnte anmeldelse indgives til den kompetente institution, samtidig med at en genpart af den sendes til bopæls- eller opholdsstedets institution.
2. Institutionen i den medlemsstat, på hvis område arbejdsulykken er indtruffet, eller erhvervssygdommen første gang er lægeligt konstateret, tilsender den kompetente institution de lægeerklæringer, der er udfærdiget i denne stat, samt alle relevante oplysninger, som den sidstnævnte institution måtte ønske at modtage.
3. Såfremt det, hvor det drejer sig om en ulykke indtruffet på vej til eller fra arbejdet i en anden medlemsstats end den kompetente medlemsstat, er påkrævet at foretage en undersøgelse på den førstnævnte medlemsstats område, kan den kompetente institution udpege en person til at forestå denne undersøgelse, og den skal i så fald underrette myndighederne i den pågældende medlemsstat herom. Disse myndigheder yder den pågældende bistand, navnlig ved at stille en medhjælp til rådighed for vedkommende med henblik på at gennemgå rapporterne og alle øvrige dokumenter vedrørende ulykken.
4. Efter behandlingens afslutning sendes en udførlig rapport til den kompetente institution sammen med lægeerklæringer om de varige følger af ulykken eller sygdommen, navnlig om den pågældendes aktuelle tilstand samt om, hvorvidt læsionerne er helbredt eller konsolideret. De hermed forbundne honorarer betales, alt efter omstændighederne, af bopælsstedets institution eller af opholdsstedets institution efter den sats, der gælder for den pågældende institution og til udgift for den kompetente institution.
5. Efter anmodning fra bopælsstedets institution eller opholdsstedets institution underretter den kompetente institution den relevante institution om afgørelsen af, hvornår læsionerne er helbredt eller konsolideret samt - i givet fald - om afgørelsen vedrørende tilkendelse af rente.
Artikel 35
Bestridelse af, at ulykken eller sygdommen er arbejdsbetinget
1. Hvis den kompetente institution i forbindelse med artikel 36, stk. 2, i grundforordningen bestrider, at lovgivningen om arbejdsulykker og erhvervssygdomme skal finde anvendelse, underretter den straks bopælsstedets institution eller opholdsstedets institution, der har udredt naturalydelserne, og disse ydelser betragtes derefter som sygeforsikringsydelser.
2. Når der er truffet endelig afgørelse om dette spørgsmål, underretter den kompetente institution straks bopælsstedets institution eller opholdsstedets institution, der har udredt naturalydelserne. Hvis der ikke er tale om en arbejdsulykke eller erhvervssygdom, skal denne institution fortsat udrede disse naturalydelser som sygeforsikringsydelser, såfremt arbejdstageren eller den selvstændige erhvervsdrivende i øvrigt er berettiget hertil. I modsat fald betragtes de naturalydelser, som den pågældende har modtaget i henhold til sygeforsikringen, fra første gang ulykken eller sygdommen blev lægeligt konstateret, som ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme.
Artikel 36
Procedure ved risiko for pådragelse af erhvervssygdom i flere medlemsstater
1. I tilfælde som omhandlet i artikel 38 i grundforordningen indgives anmeldelsen af en erhvervssygdom enten til den institution, der er kompetent for erhvervssygdomme i den medlemsstat, hvor den pågældende senest har været beskæftiget ved et arbejde, der kan forårsage den pågældende sygdom, eller til bopælsstedets institution, som sender anmeldelsen til den ║ kompetente institution.
Hvis sidstnævnte institution konstaterer, at en person senest har været beskæftiget ved et arbejde, der kan forårsage den pågældende erhvervssygdom, under lovgivningen i en anden medlemsstat, sender den anmeldelsen med bilag til den tilsvarende institution i denne medlemsstat.
2. Hvis institutionen i den medlemsstat, under hvis lovgivning en person senest har været beskæftiget ved et arbejde, der kan forårsage den pågældende erhvervssygdom, konstaterer, at den pågældende eller dennes efterladte ikke opfylder betingelserne i denne medlemsstats lovgivning, sender den nævnte institution straks anmeldelsen med samtlige bilag, herunder resultaterne af de lægelige observationer og undersøgelser, som den førstnævnte institution har ladet foretage, samt en genpart af den i andet afsnit nævnte afgørelse, til institutionen i den medlemsstat, under hvis lovgivning den pågældende tidligere har været beskæftiget ved et arbejde, der kan forårsage den pågældende erhvervssygdom.
Institutionen underretter samtidig forsikringstageren om sin afgørelse, bl.a. med angivelse af begrundelsen for afslag og med angivelse af klageadgangen og fristerne for indgivelse af klage samt datoen for sagens oversendelse til institutionen i den medlemsstat, under hvis lovgivning forsikringstageren tidligere har været beskæftiget ved et arbejde, der kan forårsage den pågældende erhvervssygdom.
3. Det kan evt. være nødvendigt efter samme procedure at gå tilbage til den tilsvarende institution i den medlemsstat, hvor den pågældende først har været beskæftiget ved et arbejde, der kan forårsage den pågældende erhvervssygdom.
Artikel 37
Udveksling af oplysninger mellem institutioner og ydelse af forskud i tilfælde af klage over afslag på ansøgning om ydelser
1. I tilfælde af klage over en afgørelse, hvorved der gives afslag på ansøgning om ydelser, truffet af institutionen i en af de medlemsstater, hvor en person har været beskæftiget ved et arbejde, der kan forårsage den pågældende erhvervssygdom, underretter denne institution den institution, hvortil anmeldelsen efter proceduren i artikel 36, stk. 2, i gennemførelsesforordningen er sendt, og underretter den senere om den endelige afgørelse i sagen.
2. Såfremt der er erhvervet ret til ydelser efter den lovgivning, der finder anvendelse for den institution, hvortil anmeldelsen er sendt, udbetaler denne institution forskud med et beløb, der i givet fald fastsættes efter høring af den institution, hvis afgørelse er påklaget. Den sidstnævnte institution refunderer det ydede forskudsbeløb, hvis den som følge af klageinstansens afgørelse er forpligtet til at udrede ydelserne. Dette beløb indeholdes derefter i de ydelser, der tilkommer den pågældende, efter proceduren i artikel 71 i gennemførelsesforordningen.
Artikel 38
Forværring af en erhvervssygdom
I tilfælde som omhandlet i artikel 39 i grundforordningen meddeler ansøgeren den institution i en medlemsstat, over for hvilken vedkommende gør krav på ydelser, alle oplysninger vedrørende tidligere tilkendte ydelser i anledning af den pågældende erhvervssygdom. Denne institution kan rette henvendelse til enhver anden institution, der tidligere har været kompetent, for at fremskaffe de oplysninger, som den anser for nødvendige.
Artikel 39
Fastsættelse af invaliditetsgraden i tilfælde af en tidligere eller senere indtruffet arbejdsulykke eller erhvervssygdom
Ved anvendelsen af artikel 40, stk. 3, i grundforordningen gælder følgende: Når den tidligere eller senere uarbejdsdygtighed er forårsaget af en ulykke, der er indtruffet, mens den pågældende var omfattet af lovgivningen i en medlemsstat, der ikke foretager nogen sondring efter uarbejdsdygtighedens årsag, skal den institution, der er kompetent vedrørende den tidligere eller senere uarbejdsdygtighed, eller det organ, der er udpeget af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat, efter anmodning fra den kompetente institution i en anden medlemsstat tilvejebringe oplysninger om invaliditetsgraden og, så vidt muligt, oplysninger, der gør det muligt at afgøre, om uarbejdsdygtigheden er en følge af en arbejdsulykke efter den lovgivning, der gælder for institutionen i den anden medlemsstat.
I så fald tager den kompetente institution i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for institutionen, med henblik på erhvervelse af ret til ydelser og fastsættelse af disses størrelse hensyn til den invaliditetsgrad, som disse tidligere eller senere tilfælde har medført.
Artikel 40
Indgivelse og behandling af ansøgning om renter eller tillæg
1. For at få rente eller tillæg efter lovgivningen i en medlemsstat skal arbejdstageren, den selvstændige erhvervsdrivende eller dennes efterladte, der er bosat på en anden medlemsstats område, indgive ansøgningen enten til den kompetente institution eller til bopælsstedets institution, der sender den til den kompetente institution. Ansøgningen skal være ledsaget af den foreskrevne dokumentation og udfærdiges efter bestemmelserne i den lovgivning, som gælder for den kompetente institution
2. Den kompetente institution underretter ansøgeren om sin afgørelse enten direkte eller gennem den kompetente stats kontaktorgan; samtidig sender den en genpart af afgørelsen til kontaktorganet i den medlemsstat, på hvis område ansøgeren er bosat.
Artikel 41
Særlige gennemførelsesforanstaltninger
De bestemmelser i afsnit III, kapitel 2, i grundforordningen, der vedrører naturalydelser, finder ikke anvendelse på personer, der udelukkende har ret til naturalydelser efter en særlig ordning for tjenestemænd i en medlemsstat, der er anført i bilag II til gennemførelsesforordningen.
Kapitel III
Ydelser ved dødsfald
Artikel 42
Ansøgning om ydelser ved dødsfald
Ved anvendelsen af artikel 42 og 43 i grundforordningen indgives en ansøgning om ydelser ved dødsfald til institutionen på det sted, hvor ansøgeren er bosat.
Kapitel IV
Ydelser ved invaliditet og alders- og efterladtepensioner
Artikel 43
Beregning af ydelsen
1. Ved beregningen af ydelsens teoretiske og faktiske beløb efter artikel 52, stk. 1, litra b), i grundforordningen finder reglerne i artikel 12, stk. 3, 4, 5 og 6, i gennemførelsesforordningen anvendelse.
2. Hvis forsikringsperioder i henhold til en frivillig eller frivillig fortsat ordning ikke er blevet medregnet i henhold til artikel 12, stk. 3, i gennemførelsesforordningen, beregner institutionen i den medlemsstat, efter hvis lovgivning de pågældende perioder er tilbagelagt, det beløb, der svarer til perioderne ifølge bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den. Det faktiske beløb for ydelsen beregnet i henhold til artikel 52, stk. 1, litra b), i grundforordningen forhøjes med det beløb, der svarer til forsikringsperioderne i henhold til en frivillig eller frivillig fortsat ordning.
3. Institutionen i hver medlemsstat beregner i henhold til den for denne institution gældende lovgivning det beløb, der svarer til forsikringsperioder tilbagelagt efter en frivillig eller frivillig fortsat ordning, som i henhold til artikel 53, stk. 3, litra c), i grundforordningen ikke er undergivet reglerne om bortfald, nedsættelse eller midlertidig inddragelse af ydelser i en anden medlemsstat.
Hvis den lovgivning, den kompetente institution anvender, ikke giver mulighed for at fastsætte dette beløb direkte, fordi der i den pågældende lovgivning tildeles forskellige værdier for forsikringsperioder, kan der fastsættes et teoretisk beløb. Den Administrative Kommission fastlægger reglerne for fastsættelse af det teoretiske beløb.
▌
Artikel 44
Medregning af børneforsørgelsesperioder
1.I denne artikel forstås ved "børneforsørgelsesperiode" enhver periode, der godskrives i henhold til en medlemsstats pensionslovgivning, eller som supplerer en pension med den udtrykkelige begrundelse, at en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende midlertidigt har ophørt med at arbejde for at forsørge et barn, uanset metoden til beregning af sådanne perioder tilskrives, og om de optjenes under børneforsørgelsesperioden eller anerkendes efterfølgende.
2.Hvis der i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, der er kompetent i henhold til afsnit II i grundforordningen, ikke tages hensyn til nogen børneforsørgelsesperiode, skal institutionen i den medlemsstat, hvis lovgivning i henhold til afsnit II i grundforordningen var gældende for den pågældende person, fordi denne var arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende på den dato, fra hvilken børneforsørgelsesperioden i henhold til denne lovgivning blev taget i betragtning for det pågældende barn, fortsat være ansvarlig for at tage den periode i betragtning som en børneforsørgelsesperiode i henhold til dens egen lovgivning, som om denne børneforsørgelse havde fundet sted på dens eget område.
3.Stk. 2 finder ikke anvendelse, hvis den pågældende person er eller bliver omfattet af lovgivningen i en anden medlemsstat som følge af lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed i denne medlemsstat.
Artikel 45
Ansøgning om ydelser
A) Indgivelse af ansøgning om ydelser i henhold til artikel 44, stk. 2, i grundforordningen
1. For at opnå ydelser i henhold til type A-lovgivning i overensstemmelse med artikel 44, stk. 2, i grundforordningen indgiver ansøgeren en ansøgning til institutionen i den medlemsstat, af hvis lovgivning vedkommende var omfattet, da uarbejdsdygtigheden med efterfølgende invaliditet eller en forværring af denne invaliditet indtrådte, eller til bopælsstedets institution, som fremsender ansøgningen til førstnævnte institution.
2. Har der været tilkendt kontantydelser ved sygdom, skal den dag, da udbetalingen af disse kontantydelser ophører, dog i givet fald anses for datoen for indgivelse af pensionsansøgningen.
3. I tilfælde som omhandlet i artikel 47, stk. 1, litra b), i grundforordningen underretter den institution, som den pågældende person senest har været tilsluttet, den institution, som det oprindeligt påhvilede at udrede ydelserne, om størrelsen af de ydelser, der skal udredes efter den lovgivning, som gælder for institutionen, samt om, fra hvilket tidspunkt ydelserne skal udredes. Fra dette tidspunkt bortfalder de ydelser, der blev udredt før forværringen af invaliditeten indtrådte, eller de nedsættes til et beløb svarende til det tillæg, der er omhandlet i artikel 47, stk. 2, i grundforordningen.
B) Indgivelse af andre ansøgninger om ydelser
4. Under andre omstændigheder end dem, der er omhandlet i stk. 1, indgiver ansøgeren en ansøgning enten til bopælsstedets institution, eller til institutionen i den medlemsstat, hvis lovgivning senest fandt anvendelse. Hvis den pågældende person ikke på noget tidspunkt har været omfattet af den lovgivning, som bopælsstedets institution anvender, fremsender denne institution ansøgningen til institutionen i den medlemsstat, hvis lovgivning senest fandt anvendelse.
5. Datoen for ansøgningens indgivelse gælder for alle berørte institutioner.
6. Uanset stk. 5, og medmindre den relevante lovgivning indeholder gunstigere bestemmelser, anses den dato, hvor ansøgeren kompletterer sin oprindelige ansøgning eller indgiver en ny ansøgning vedrørende de manglende perioder, for datoen for indgivelse af ansøgningen for den institution, der anvender den pågældende lovgivning, såfremt ansøgeren i sin ansøgning ikke har oplyst alle forsikrings- eller bopælsperioder, der er tilbagelagt efter andre medlemsstaters lovgivning, på trods af at vedkommende udtrykkeligt er blevet opfordret hertil.
▌
Artikel 46
Dokumentation og oplysninger, der skal ledsage ansøgerens ansøgning
1. Ansøgeren indgiver en ansøgning i henhold til bestemmelserne i den lovgivning, der anvendes af den institution, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1 eller stk. 4 i gennemførelsesforordningen ledsaget af den ▌ dokumentation, der kræves ifølge denne lovgivning. Navnlig skal ansøgeren indgive alle relevante tilgængelige oplysninger og al dokumentation vedrørende forsikringsperioder (institutioner, identifikationsnumre), beskæftigelse (arbejdsgivere) eller selvstændig virksomhed (art og sted) og bopæl (adresser), som måtte være tilbagelagt under anden lovgivning, samt varigheden af sådanne perioder.
2. Hvis ansøgeren i henhold til artikel 50, stk. 1, i grundforordningen anmoder om, at fastsættelsen af ydelser ved alderdom ▌ efter lovgivningen i en eller flere medlemsstater, udsættes, skal vedkommende anføre dette i sin ansøgning og anføre, efter hvilken lovgivning vedkommende anmoder om udsættelse. For at ansøgeren kan benytte sig af denne ret meddeler de berørte institutioner på ansøgerens anmodning den pågældende alle oplysninger, de er i besiddelse af, så ansøgeren kan være bekendt med konsekvenserne af henholdsvis en samtidig eller en successiv fastsættelse af de ydelser, der kan gøres krav på.
3. Hvis ansøgeren trækker en ansøgning om ydelser tilbage i tilfælde, hvor dette er muligt i henhold til lovgivningen i en bestemt medlemsstat, anses denne tilbagetrækning ikke for samtidig tilbagetrækning af ansøgningen om ydelser i henhold til lovgivningen i andre medlemsstater.
Artikel 47
Institutionernes behandling af ansøgninger
A) Den behandlende institution
1. Den institution, som ansøgningen om ydelser skal indgives eller fremsendes til i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 45, stk. 1 eller 4 i gennemførelsesforordningen benævnes i det følgende "kontaktinstitutionen". Institutionen på bopælsstedet benævnes ikke kontaktinstitutionen, hvis den pågældende person ikke på noget tidspunkt har været omfattet af den lovgivning, som denne institution anvender.
Ud over at kontaktinstitutionens skal behandle ansøgningen om ydelser i henhold til den lovgivning, den anvender, fremme udveksling af data, bekendtgørelse af afgørelser og aktiviteter, der er nødvendige for de pågældende institutioners behandling af ansøgningen, og skal på anmodning forsyne ansøgeren med oplysninger, der er relevante for fællesskabsaspekterne ved behandlingen, samt holde vedkommende underrettet om, hvordan behandlingen skrider frem.
B) Behandling af ansøgninger om ydelser i henhold til artikel 44 i grundforordningen
2. I tilfælde som omhandlet i artikel 44, stk. 3, i grundforordningen sender den behandlende institution samtlige oplysninger om den pågældende person til den institution, som den pågældende tidligere har været tilsluttet, og som også behandler sagen.
3. Artikel 48 til 52 finder ikke anvendelse ved behandlingen af ansøgninger omhandlet i artikel 44 i grundforordningen.
C) Behandling af andre ansøgninger om ydelser
4. Under andre omstændigheder, end dem, der er omhandlet i stk. 2, sender kontaktinstitutionen straks ansøgninger om ydelser og alle de dokumenter, den råder over, og i givet fald alle relevante dokumenter indgivet af ansøgeren, til alle de berørte institutioner, for at disse institutioner kan påbegynde behandlingen af ansøgningen samtidigt. Kontaktinstitutionen underretter de andre institutioner om forsikrings- eller bopælsperioder efter dens lovgivning. Den angiver også, hvilke dokumenter der skal indgives på et senere tidspunkt, og supplerer ansøgningen så hurtigt som muligt.
5. Hver enkelt af de berørte institutioner meddeler hurtigst muligt kontaktinstitutionen og de andre berørte institutioner, hvilke forsikrings- eller bopælsperioder, der er tilbagelagt efter den lovgivning, som gælder for institutionen. ▌
6. Hver af de berørte institutioner beregner størrelsen af ydelserne i overensstemmelse med artikel 52 i grundforordningen og meddeler kontaktinstitutionen og de andre berørte institutioner om sin afgørelse, om størrelsen på ydelserne og meddeler alle de oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med artikel 53-55 i grundforordningen.
7. Hvis en institution på grundlag af de i stk. 4 og 5 i denne artikel omhandlede oplysninger fastslår, at artikel 46, stk. 2, eller artikel 57, stk. 2 eller 3, i grundforordningen finder anvendelse, underretter den kontaktinstitutionen og de øvrige berørte institutioner herom.
▌
Artikel 48
Meddelelse til ansøgeren om afgørelser
1. De enkelte institutioner giver efter de bestemmelser, de anvender, ansøgeren meddelelse om den afgørelse, de har truffet. Afgørelsen skal indeholde nærmere oplysninger om klageadgang samt fristerne for klage. Når kontaktinstitutionen er blevet underrettet om de afgørelser, hver institution har truffet, sender den et resumé af disse afgørelser til ansøgeren og de andre berørte institutioner. Den Administrative Kommission udarbejder en model for resuméet. Resuméet sendes til ansøgeren på institutionens sprog eller efter anmodning fra ansøgeren på et sprog efter dennes valg, der anerkendes som officielt sprog for Fællesskabets institutioner, jf. traktatens artikel 290.
2. Hvis en ansøger efter modtagelse af resuméet mener, at ansøgerens rettigheder er blevet påvirket negativt på grund af virkningen af afgørelser, der er truffet af to eller flere institutioner, har ansøgeren ret til inden for de tidsfrister, der er fastsat i de respektive nationale lovgivninger, at påklage de berørte institutioners afgørelser. Tidsfristen løber fra datoen for modtagelse af resuméet. Ansøgeren underrettes skriftligt om resultatet af klagen.
Artikel 49
Fastsættelse af invaliditetsgraden
1. I tilfælde, hvor artikel 46, stk. 3, i grundforordningen finder anvendelse, er alene den behandlende institution beføjet til at træffe afgørelse med hensyn til ansøgerens invaliditet. Den træffer denne afgørelse, så snart den er i stand til at fastslå, om de betingelser for erhvervelse af ret til ydelser, der er fastsat i den lovgivning, som gælder for den, er opfyldt, i givet fald under iagttagelse af bestemmelserne i artikel 6 og 51 i grundforordningen. Den underretter straks de øvrige berørte institutioner om denne afgørelse.
Hvis de betingelser for erhvervelse af ret til ydelser - bortset fra betingelsen vedrørende invaliditet - der er fastsat i den lovgivning, som gælder for den behandlende institution, ikke er opfyldt under iagttagelse af bestemmelserne i artikel 6 og 51 i grundforordningen, underretter institutionen straks den kompetente institution i den medlemsstat, af hvis lovgivning ansøgeren senest har været omfattet. Den kompetente institution er beføjet til at træffe afgørelse om ansøgerens invaliditet, såfremt de betingelser for erhvervelse af ret til ydelser, der er fastsat i den lovgivning, som gælder for den, er opfyldt; den kompetente institution underretter straks de øvrige berørte institutioner om denne afgørelse.
2.Med henblik på erhvervelse af ret til ydelser kan det i givet fald under de samme betingelser være nødvendigt at gå tilbage til den institution, der er kompetent vedrørende invaliditet i den medlemsstat, af hvis lovgivning ansøgeren først har været omfattet.
3. I tilfælde, hvor artikel 46, stk. 3, i grundforordningen ikke finder anvendelse, kan den enkelte institution, alt efter hvilken lovgivning der gælder for den, lade ansøgeren undersøge af en læge eller en anden ekspert, den selv har udpeget, med henblik på at fastsætte invaliditetsgraden. En medlemsstats institution skal tage sådanne lægelige dokumenter og erklæringer samt administrative oplysninger indhentet af andre medlemsstaters institutioner i betragtning.
▌
Artikel 50
Udbetaling af foreløbige ydelser og forskud på ydelser
1. Uanset artikel 7 i nærværende forordning udbetaler en institution, der under behandlingen af en ansøgning om ydelser konstaterer, at ansøgeren har ret til en national ydelse efter den lovgivning, der gælder for institutionen, jf. artikel 52, stk. 1, litra a), i gennemførelsesforordningen straks denne ydelse. Udbetalingen anses for foreløbig, hvis det tilkendte beløb kan påvirkes af resultatet af ansøgningens behandling.
2. Hvis der ikke kan udbetales ansøgeren en foreløbig ydelse i medfør af stk. 1, men hvor det fremgår af de modtagne oplysninger, at der er erhvervet ret til ydelser i medfør af artikel 52, stk. 1, litra b), i grundforordningen, udbetaler den behandlende institution vedkommende et forskud, der kan kræves tilbagebetalt, og hvis størrelse så vidt muligt svarer til det beløb, der må antages at blive fastsat i henhold til artikel 52, stk. 1, litra b), i grundforordningen.
3. Hver institution, som det påhviler at udbetale foreløbige ydelser eller forskud på ydelser i medfør af stk. 1 eller 2, underretter straks ansøgeren herom og gør samtidig vedkommende udtrykkeligt opmærksom på, at afgørelsen er af foreløbig karakter, og på en eventuel klageadgang i henhold til den lovgivning, der gælder for institutionen.
Artikel 51
Fornyet beregning af ydelserne
1. Ved fornyet beregning af ydelserne i henhold til artikel 48, stk. 3 og 4, artikel 50, stk. 4, og artikel 59, stk. 1, i grundforordningen finder artikel 50 i nærværende forordning tilsvarende anvendelse.
2. Hvis ydelsen beregnes på ny, bortfalder eller stilles i bero, underretter den institution, som har truffet afgørelse herom, straks den pågældende efter proceduren i artikel 3, stk. 4-7, i gennemførelsesforordningen samt hver af de institutioner, hvorfra den pågældende har ret til ydelser.
Artikel 52
Foranstaltninger med henblik på at fremskynde pensionsberegningen
1. For at lette og fremskynde behandlingen af ansøgninger og udbetalingen af ydelser, skal de institutioner, hvis lovgivning en person har været omfattet af:
a)
udveksle de oplysninger til identifikation af personer, der overgår fra en anvendelig national lovgivning til en anden, med institutioner i andre medlemsstater eller gøre sådanne oplysninger tilgængelige for disse institutioner og sammen sikre, at sådanne identifikationsoplysninger opbevares og stemmer overens, eller hvis dette ikke er muligt, give de pågældende personer direkte adgang til deres identifikationsoplysninger
b)
i tilstrækkelig god tid inden minimumsalderen for pensionsrettighedernes indtræden eller inden en nærmere af de institutioner, hvis lovgivning den pågældende har været underlagt, fastsat aldersgrænse udveksle oplysninger med den pågældende person og institutioner i andre medlemsstater (vedrørende tilbagelagte perioder og andre vigtige forhold) om de pensionsrettigheder, der tilkommer personer, der er overgået fra en anvendelig lovgivning til en anden, eller gøre disse oplysninger tilgængelige for dem, eller hvis dette ikke er muligt, underrette disse personer om eller give dem mulighed for at gøre sig bekendt med deres fremtidige ret til ydelser.
2. Ved anvendelsen af stk. 1 fastsætter Den Administrative Kommission, hvilke oplysninger der skal udveksles eller gøres tilgængelige, og fastlægger de relevante procedurer og mekanismer under hensyn til de nationale pensionsordningers særlige karakteristika, deres administrative og tekniske indretning og de teknologiske midler, der rådes over. Den Administrative Kommission drager omsorg for gennemførelsen af disse pensionsordninger ved at sørge for opfølgning af de trufne foranstaltninger og deres anvendelse.
3. Ved anvendelsen af stk. 1 får institutionen i den første medlemsstat, hvor en person tildeles et personligt identifikationsnummer med henblik på forvaltning af den sociale sikring, stillet ovennævnte oplysninger til rådighed.
▌
Artikel 53
Koordineringsforanstaltninger i en medlemsstat
1. Hvis en national lovgivning indeholder regler til fastlæggelse af, hvilken institution der er ansvarlig, eller hvilken ordning der skal anvendes, eller for at henføre forsikringsperioder til en bestemt ordning, er det kun forsikringsperioder tilbagelagt under den pågældende medlemsstats lovgivning, der tages i betragtning ved anvendelsen af reglerne, jf. dog artikel 51 i grundforordningen.
2. Hvis en national lovgivning indeholder regler om koordinering mellem de særlige ordninger for tjenestemænd og den almindelige ordning for arbejdstagere, berøres reglerne ikke af bestemmelserne i grundforordningen og gennemførelsesforordningen.
Kapitel V
Arbejdsløshedsydelser
Artikel 54
Sammenlægning af perioder og beregning af ydelserne
1.Artikel 12, stk. 1, i gennemførelsesforordningen finder tilsvarende anvendelse på artikel 61 i grundforordningen. Med forbehold af de involverede institutioners underliggende forpligtelser kan den pågældende person forelægge den kompetente institution et dokument, der er udstedt af institutionen i den medlemsstat, hvis lovgivning vedkommende var omfattet af under sin seneste lønnede beskæftigelse eller selvstændige virksomhed, med angivelse af de perioder, der er tilbagelagt under denne lovgivning.
2. Ved anvendelsen af artikel 62, stk. 3, i grundforordningen meddeler den kompetente institution i den medlemsstat, af hvis lovgivning den pågældende person var omfattet under sin seneste lønnede beskæftigelse eller selvstændige virksomhed, bopælsstedets institution og efter anmodning fra denne alle elementer, der er nødvendige for beregningen af arbejdsløshedsydelserne, bl.a. størrelsen af den løn- eller erhvervsindtægt, som den pågældende har haft.
▌
3. Ved anvendelsen af artikel 62 i grundforordningen og uanset artikel 63 i samme forordning skal den kompetente institution i en medlemsstat, efter hvis lovgivning beregningen af ydelserne afhænger af antallet af familiemedlemmer, også tage familiemedlemmer, der er bosat i en anden medlemsstat, i betragtning, som om de pågældende var bosat i den kompetente medlemsstat. Dette gælder dog ikke, såfremt en anden person i familiemedlemmernes bopælsmedlemsstat har ret til arbejdsløshedsydelser, for så vidt familiemedlemmerne tages i betragtning ved disse ydelsers beregning.
Artikel 55
Betingelser og grænser for bevarelse af ret til ydelser til en arbejdsløs, der rejser til en anden medlemsstat
1. For at være omfattet af artikel 64 i grundforordningen underretter en arbejdsløs, der rejser til en anden medlemsstat, den kompetente institution inden afrejsen og anmoder den om et dokument, der attesterer, at vedkommende fortsat har ret til ydelser på de vilkår, der er fastsat i artikel 64, stk. 1, litra b), i grundforordningen.
Den kompetente institution oplyser den arbejdsløse om de forpligtelser, der påhviler vedkommende, og sender vedkommende det nævnte dokument, der bl.a. indeholder følgende:
a)
det tidspunkt, hvorfra den arbejdsløse er ophørt med at stå til rådighed for arbejdsformidlingen i den kompetente stat
b)
den frist, der er indrømmet efter artikel 64, stk. 1, litra b), i grundforordningen for tilmelding som arbejdssøgende i den medlemsstat, hvortil den arbejdsløse er rejst
c)
det længste tidsrum, hvori retten til ydelser kan bevares efter artikel 64, stk. 1, litra c), i grundforordningen
d)
forhold, der kan ændre retten til ydelser.
2. Den arbejdsløse tilmelder sig som arbejdssøgende ved arbejdsformidlingen i den medlemsstat, hvortil vedkommende rejser, i overensstemmelse med artikel 64, stk. 1, litra b), i grundforordningen, og forelægger dokumentet omhandlet i stk. 1 for institutionen i den pågældende medlemsstat. Hvis det ikke sker, retter institutionen på det sted, hvortil den arbejdsløse er rejst, henvendelse til den kompetente institution for at fremskaffe de fornødne oplysninger.
3. Arbejdsformidlingen i den medlemsstat, hvortil den arbejdsløse er rejst for at søge arbejde, oplyser den arbejdsløse om dennes forpligtelser.
4. Institutionen på det sted, hvortil den arbejdsløse er rejst, sender straks et dokument til den kompetente institution med datoen for den arbejdsløses tilmelding til arbejdsformidlingen og vedkommendes nye adresse.
Hvis der i den periode, hvor den arbejdsløse har ret til fortsat at få udbetalt ydelser, opstår forhold, der kan berøre retten til ydelser, sender institutionen på det sted, hvortil den arbejdsløse er rejst, straks et dokument med de relevante oplysninger til den kompetente institution og den pågældende person.
Efter anmodning fra den kompetente institution forelægger institutionen på det sted, hvortil den arbejdsløse er rejst, relevante oplysninger hver måned om den arbejdsløses aktuelle situation, bl.a. om vedkommende fortsat er tilmeldt arbejdsformidlingen, og om vedkommende overholder de kontrolprocedurer, der foranstaltes.
5. Institutionen på det sted, hvortil den arbejdsløse er rejst, foretager eller foranlediger foretaget den foreskrevne kontrol, som om det drejede sig om en arbejdsløs, der modtager ydelser i medfør af den lovgivning, som gælder for institutionen. Den underretter straks den kompetente institution om ethvert forhold, der er omhandlet af stk. 1, litra d).
6. De kompetente myndigheder eller de kompetente institutioner i to eller flere medlemsstater kan indbyrdes fastlægge foranstaltninger, der har til formål at gøre det lettere at søge beskæftigelse for de arbejdsløse, der rejser til en af disse medlemsstater i henhold til artikel 64 i grundforordningen.
Artikel 56
Arbejdsløse, som var bosat i en anden medlemsstat end den kompetente medlemsstat
1. Når en arbejdsløs beslutter sig for i henhold til artikel 65, stk. 2, i grundforordningen at tilmelde sig som arbejdssøgende såvel i bopælsmedlemsstaten som i den medlemsstat, hvor vedkommende senest har været beskæftiget som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, underretter vedkommende først og fremmest institutionen og arbejdsformidlingen på sit bopælssted.
Efter anmodning fra arbejdsformidlingen i den medlemsstat, hvor den arbejdsløse senest har været beskæftiget som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, fremsender arbejdsformidlingen på bopælsstedet de relevante oplysninger om den arbejdsløses tilmelding og arbejdssøgning.
2. Hvis gældende lovgivning i den pågældende medlemsstat kræver, at den arbejdsløse opfylder bestemte forpligtelser og/eller udfører bestemte arbejdssøgningsaktiviteter, skal de forpligtelser og/eller arbejdssøgningsaktiviteter, som den arbejdsløse skal opfylde og/eller udføre i bopælsmedlemsstaten, have prioritet.
Hvis den arbejdsløse ikke opfylder alle forpligtelser og/eller udfører alle arbejdssøgningsaktiviteter i den medlemsstat, hvor vedkommende senest var beskæftiget, berører dette ikke de ydelser, der gives i bopælsmedlemsstaten.
3. Ved anvendelsen af artikel 65, stk. 5, litra b), i grundforordningen underretter institutionen i den medlemsstat, af hvis lovgivning den arbejdsløse senest har været omfattet, efter anmodning fra bopælsinstitutionen denne om, hvorvidt den arbejdsløse har ret til ydelser i medfør af artikel 64 i grundforordningen.
Kapitel VI
Familieydelser
Artikel 57
Prioriteringsregler i tilfælde af samtidig ret til flere ydelser
Ved anvendelsen af artikel 68, stk. 1, litra b), nr. i) og ii), i grundforordningen beregner hver af de pågældende medlemsstater ydelsernes størrelse ved at medregne de børn, der ikke er bosat på dens område, såfremt der ikke på grundlag af børnenes bopæl kan fastlægges en prioritetsorden. Når artikel 68, stk. 1, litra b), nr. i), anvendes, udbetaler den kompetente institution i den medlemsstat, i hvis lovgivning det højeste ydelsesbeløb er fastsat, det fulde ydelsesbeløb og får af den anden medlemsstats kompetente institution refunderet halvdelen af dette beløb, idet det refunderede beløb dog ikke kan overstige det beløb, der er fastsat i sidstnævnte medlemsstats lovgivning.
Artikel 58
Regler, der finder anvendelse, hvis den lovgivning, der finder anvendelse og/eller kompetencen til at tilkende familieydelser ændres
1. Hvis den lovgivning, der finder anvendelse, og/eller kompetencen til at tilkende familieydelser skifter mellem medlemsstater i løbet af en kalendermåned, fortsætter den institution, der har udbetalt familieydelserne på grundlag af den lovgivning, i henhold til hvilken ydelserne blev tilkendt i begyndelsen af den pågældende måned, med at afholde disse udgifter indtil udgangen af den pågældende måned, uanset hvornår familieydelserne forfalder til udbetaling i henhold til de pågældende medlemsstaters lovgivning.
2. Den underretter institutionen i den eller de andre berørte medlemsstater om, hvornår den ophører med at udbetale de pågældende familieydelser. Ydelserne udbetales af den eller de andre medlemsstater fra denne dato.
Artikel 59
Procedure ved anvendelsen af artikel 67 og 68 i grundforordningen
1. En ansøgning om familieydelser indgives til den kompetente institution. Ved anvendelsen af artikel 67 og 68 i grundforordningen skal der tages hensyn til hele familiens situation, som om alle de involverede personer var omfattet af lovgivningen i den pågældende medlemsstat og havde bopæl der, navnlig med hensyn til retten til at gøre krav på ydelserne. Hvis en person, der har ret til at gøre krav på ydelserne, ikke udøver sin ret, skal den kompetente institution i den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse, tage hensyn til en ansøgning om familieydelser indgivet af den anden af forældrene eller en dermed ligestillet person eller af den person eller institution, der er værge for børnene.
2. Den institution, der er indgivet ansøgning til i henhold til stk. 1, behandler ansøgningen på grundlag af de detaljerede oplysninger, ansøgeren har fremlagt, ▌ under hensyntagen til den samlede faktiske og retlige situation for ansøgerens familie.
Hvis denne institution konkluderer, at dens lovgivning finder prioriteret anvendelse i overensstemmelse med artikel 68, stk. 1 og 2, i grundforordningen, skal den tilkende familieydelsen i henhold til den for institutionen gældende lovgivning.
Hvis denne institution mener, at der kan være ret til et forskelsbetinget supplement i medfør af lovgivningen i en anden medlemsstat, jf. artikel 68, stk. 2, i grundforordningen, fremsender institutionen straks ansøgningen til den kompetente institution i den anden medlemsstat og underretter den pågældende person; den underretter desuden institutionen i den anden medlemsstat om sin afgørelse om ansøgningen og størrelsen af den udbetalte familieydelse.
3. Hvis den institution, som ansøgningen er indgivet til, konkluderer, at dens lovgivning finder anvendelse, men ikke har prioritet i overensstemmelse med artikel 68, stk. 1 og 2 i grundforordningen, træffer den straks en foreløbig afgørelse om de prioriteringsregler, der skal anvendes, og videresender ansøgningen i overensstemmelse med artikel 68, stk. 3, i grundforordningen til institutionen i den anden medlemsstat og underretter desuden ansøgeren herom. Denne institution har to måneder til at tage stilling til den foreløbige afgørelse, der er truffet.
Hvis den institution, som ansøgningen blev videresendt til, ikke tager stilling inden for ovennævnte periode, finder ovennævnte foreløbige afgørelse anvendelse, og institutionen udbetaler de ydelser, der følger af dens lovgivning, og underretter den institution, ansøgningen blev indgivet til om størrelsen af de udbetalte ydelser.
4. I tilfælde af uenighed mellem de berørte institutioner om, hvilken lovgivning der finder prioriteret anvendelse, finder artikel 6, stk. 2-5, i gennemførelsesforordningen anvendelse. Med henblik herpå er bopælsstedets institution som omhandlet i artikel 6, stk. 2, institutionen på børnenes bopælssted
5. En institution, der har udbetalt foreløbige ydelser, der er større end dem, den sluttelig skal afholde, retter henvendelse til den prioriterede institution med henblik på at inddrive det for meget udbetalt beløb efter proceduren i artikel 71.
Artikel 60
Procedure ved anvendelsen af artikel 69 i grundforordningen
Ved anvendelsen af artikel 69 i grundforordningen udarbejder Den Administrative Kommission en liste over de supplerende eller særlige familieydelser til forældreløse børn, der er omfattet af nævnte artikel. Hvis den institution, der har prioriteret kompetence, ikke skal yde sådanne supplerende eller særlige familieydelser til forældreløse børn ifølge den lovgivning, der gælder for den, skal den straks sende ansøgningen om familieydelser, ledsaget af alle fornødne dokumenter og oplysninger, til institutionen i den medlemsstat, af hvis lovgivning den pågældende har været omfattet længst, og som yder sådanne supplerende eller særlige familieydelser til forældreløse børn. I givet fald kan det under de samme betingelser være nødvendigt at gå tilbage til institutionen i den medlemsstat, efter hvis lovgivning den pågældende har tilbagelagt den korteste af sine forsikrings- eller bopælsperioder.
Afsnit IV
Finansielle bestemmelser
Kapitel 1
Refusion af ydelser i henhold til artikel 35, stk. 1, og artikel 41 i grundforordningen
Afdeling 1
Refusion af ydelser på grundlag af de faktiske udgifter
Artikel 61
Principper
1. Ved anvendelsen af artikel 35, stk. 1, og artikel 41 i grundforordningen skal den kompetente institution til den institution, der har udredt ydelser, refundere de faktiske udgifter til de ydelser, som er blevet udredt, således som disse fremgår af sidstnævnte institutions regnskaber, medmindre artikel 62 i gennemførelsesforordningen finder anvendelse.
▌
2. Når den faktiske størrelse af de i stk. 1 nævnte ydelser ikke helt eller delvis fremgår af regnskaberne for den institution, der har udredt dem, fastsættes refusionsbeløbet til et fast beløb på grundlag af alle relevante oplysninger, der kan udledes af de foreliggende data. Den Administrative Kommission afgør, hvilket grundlag der skal anvendes ved beregningen af de faste beløb, og fastsætter disses størrelse.
3. Der kan ikke til grund for refusionen lægges højere satser end dem, der finder anvendelse på naturalydelser til forsikringstagere, der er omfattet af den lovgivning, der gælder for den institution, som har udredt de i stk. 1 omhandlede ydelser.
▌
Afdeling 2
Refusion af ydelser på grundlag af faste beløb
Artikel 62
Berørte medlemsstater
1. De medlemsstater, der er omhandlet i artikel 35, stk. 2, i grundforordningen, og hvis retlige eller administrative strukturer er af en sådan art, at anvendelse af refusion på grundlag af faktiske udgifter ikke er hensigtsmæssig, er anført i bilag III til gennemførelsesforordningen.
▌
2. For de medlemsstater, der er anført i bilag III til gennemførelsesforordningen, refunderes udgifterne til naturalydelser, der er udredt i medfør af artikel 17 i grundforordningen til familiemedlemmer, der ikke er bosat i samme medlemsstat som forsikringstageren, og i medført af artikel 22, artikel 24, stk. 1, artikel 25 og artikel 26 i grundforordningen af de kompetente institutioner til de institutioner, der har udredt de pågældende ydelser på grundlag af et fast beløb, der fastsættes for hvert kalenderår. Størrelsen på det faste beløb skal i videst muligt omfang svare til de faktiske udgifter.
Artikel 63
Metode til beregning af de månedlige faste beløb og det samlede faste beløb
1. For de enkelte kreditormedlemsstater fremkommer det månedlige faste beløb pr. person (Fi) for et kalenderår ▌ ved at dividere den gennemsnitlige årlige udgift pr. person (Yi) ifølge forskellige alderskategorier (i) med 12 og foretage en nedsættelse (X) af det herved fremkomne beløb efter følgende formel:
Fi = Yi*1/12*(1-X)
Symbolerne i formlen har følgende betydning:
-
Indekset i (værdier = 1, 2 og 3) repræsenterer de tre alderskategorier, der anvendes ved beregningen af det faste beløb:
i = 1: personer under 20 år
i = 2: personer på 20-64 år
i = 3: personer på 65 år og derover.
▌
- Yi repræsenterer den gennemsnitlige årlige udgift pr. person i alderskategori i, jf. stk. 2.
-
Koefficienten X (0,20 eller 0,15) repræsenterer nedsættelsen, jf. stk. 3.
▌
2. Den gennemsnitlige årlige udgift pr. person (Yi) i alderskategori i udregnes ved at dividere de årlige udgifter til samtlige de naturalydelser, der af institutionerne i kreditormedlemsstaten er udredt til alle de personer i den pågældende alderskategori, der er omfattet af denne medlemsstats lovgivning, og som er bosat på dens område, med det gennemsnitlige antal berørte personer i den pågældende alderskategori i det pågældende kalenderår. Beregningen baseres på udgifterne i henhold til de ordninger, der er omhandlet i artikel 23 i gennemførelsesforordningen.
3. Det månedlige faste beløb nedsættes i princippet med 20 % (X = 0,20). Det nedsættes med 15 % (X = 0,15) for pensionister og deres familiemedlemmer, hvis den kompetente medlemsstat ikke er anført i bilag IV til grundforordningen.
4. For de enkelte debitormedlemsstater svarer det samlede faste beløb for et kalenderår til summen af de beløb, der fremkommer ved, i hver alderskategori i, at multiplicere det fastsatte månedlige faste beløb pr. person med antallet af måneder, som de berørte personer har tilbragt i kreditormedlemsstaten i den pågældende alderskategori.
Antallet af måneder, som de berørte personer har tilbage i kreditormedlemsstaten, svarer til summen af de kalendermåneder i et kalenderår, i hvilke de berørte personer på grund af deres bopæl på kreditormedlemsstatens område, har haft ret til at modtage naturalydelser på det pågældende område til udgift for debitormedlemsstaten. Disse måneder opgøres ved hjælp af en fortegnelse, der i dette øjemed føres af bopælsstedets institution, på grundlag af den af den kompetente institution tilvejebragte dokumentation for de pågældendes ret til ydelser.
5. Senest ...(7) forelægger Den Administrative Kommission en specifik rapport om anvendelsen af denne artikel og navnlig om de i stk. 3 nævnte nedsættelser. På basis af denne rapport kan Den Administrative Kommissionen forelægge forslag om alle de ændringer, som måtte vise sig at være nødvendige for at sikre, at beregningen af de faste beløb kommer til at ligge så tæt som muligt på de faktiske udgifter, og at de i stk. 3 nævnte nedsættelser ikke medfører betalinger, der ikke er i balance, eller dobbelte betalinger for medlemsstaterne.
▌
6. Den Administrative Kommission fastsætter de metoder og regler, der skal anvendes ved fastlæggelsen af faktorer til beregning af de ovennævnte faste beløb.
7. Uanset stk. 1-4 kan medlemsstaterne fortsat anvende artikel 94 og 95 i forordning (EØF) nr. 574/72 til beregning af de faste beløb indtil ...(8) på betingelse af, at den i stk. 3 nævnte nedsættelse anvendes.
Artikel 64
Indberetning af de gennemsnitlige årlige udgifter
Den gennemsnitlige årlige udgift pr. person i de forskellige alderskategorier for et bestemt år indberettes til Revisionsudvalget senest ved udgangen af det andet år efter det år, som udgifterne vedrører. Hvis indberetningen ikke er sket inden for denne frist, anvendes den gennemsnitlige årlige udgift pr. person, som Den Administrative Kommission senest har fastsat for et tidligere år.
De gennemsnitlige årlige udgifter offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Afdeling 3
Fælles bestemmelser
Artikel 65
Procedure for refusion mellem institutioner
1.Refusionen mellem berørte medlemsstater skal ske så hurtigt som muligt. Hver af de berørte institutioner har pligt til at refundere fordringerne inden for de nævnte frister i denne artikel, så hurtigt de er i stand til det. En tvist vedrørende en bestemt fordring må ikke være til hinder for refusionen af andre fordringer.
2. Refusionerne mellem medlemsstaternes institutioner, jf. artikel 35 og 41 i grundforordningen, sker via kontaktorganet. Der kan etableres et separat kontaktorgan for refusioner i henhold til artikel 35 og 41 i grundforordningen.
Artikel 66
Frister for forelæggelse og betaling af fordringer
1. Fordringer på grundlag af de faktiske udgifter skal forelægges kontaktorganet i debitormedlemsstaten senest tolv måneder efter udgangen af det kalenderhalvår, hvor disse fordringer blev registreret i kreditorinstitutionens regnskaber.
2. Fordringer på grundlag af faste beløb vedrørende et kalenderår skal indgives til kontaktorganet i debitormedlemsstaten senest seks måneder efter den måned, hvor de gennemsnitlige udgifter for det pågældende år blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Fortegnelserne i henhold til artikel 63, stk. 4, i gennemførelsesforordningen skal forelægges senest ved udgangen af det år, der følger efter referenceåret.
3. Fordringer, der indgives efter fristerne i stk. 1 og 2, tages ikke i betragtning.
4. Fordringer ▌ betales til kontaktorganet i kreditormedlemsstaten, jf. artikel 65 i gennemførelsesforordningen, af debitorinstitutionen senest seks måneder efter udgangen af den måned, hvor de blev indgivet til kontaktorganet i debitormedlemsstaten.
5. Indsigelser vedrørende en fordring skal afklares senest et år efter den måned, hvor fordringen blev indgivet. ▌
6. Revisionsudvalget letter den endelige afslutning af regnskaberne i tilfælde, hvor der ikke kan findes en afgørelse inden for den i stk. 5 omhandlede periode, og afgiver efter begrundet begæring fra en af parterne udtalelse om tvisten senest seks måneder efter den måned, hvor sagen blev rejst over for udvalget.
Artikel 67
Morarenter og udbetalinger
1. Fra udløbet af perioden på seks måneder, jf. artikel 66, stk. 4, i gennemførelsesforordningen kan ubetalte fordringer af kreditorinstitutionen pålægges renter, medmindre debitorinstitutionen inden for seks måneder fra udløbet af den måned, hvor fordringen er forelagt, har foretaget en udbetaling på mindst 90 % af den samlede fordring, der er forelagt i medfør af artikel 66, stk. 1 eller 2, i gennemførelsesforordningen. For de dele af fordringen, der ikke er dækket af udbetalingen, kan der kun pålægges renter fra udløbet af perioden på 1 år, jf. artikel 66, stk. 5, i gennemførelsesforordningen.
2. Renterne beregnes på grundlag af Den Europæiske Centralbanks referencesats for primære markedsoperationer. Den referencesats, der skal anvendes, er den, der er gældende på den første dag i den måned, hvor betalingen forfalder.
3. Et kontaktorgan er ikke forpligtet til at acceptere en udbetaling i henhold til stk. 1. Hvis et kontaktorgan afslår et sådant tilbud, er kreditorinstitutionen dog ikke længere berettiget til at pålægge de pågældende fordringer morarenter ud over det, der er fastsat i stk. 1, andet punktum.
Artikel 68
Årlige kontoopgørelser
1. Den Administrative Kommission foretager i henhold til artikel 72, litra g), i grundforordningen en opgørelse over fordringerne for hvert kalenderår på grundlag af rapporten fra Revisionsudvalget. I det øjemed meddeler kontaktorganerne Revisionsudvalget inden for de frister og på den måde, udvalget har fastsat, dels størrelsen af de fordringer, der er forelagt, afregnet eller gjort indsigelse over for (som kreditor), dels størrelsen af de fordringer, der er modtaget, afregnet eller gjort indsigelse over for (som debitor).
2. Den Administrative Kommission kan lade foretage enhver verifikation, der kan tjene til kontrol af det statistiske og regnskabsmæssige materiale, der ligger til grund for den i stk. 1 nævnte årlige opgørelse over fordringer, navnlig for at sikre, at dette materiale er i overensstemmelse med de i dette afsnit fastsatte regler.
Kapitel II
Refusion af arbejdsløshedsydelser i henhold til artikel 65 i grundforordningen
Artikel 69
Refusion af arbejdsløshedsydelser
Hvis der ikke er indgået en aftale som omhandlet i artikel 65, stk. 8, i grundforordningen, skal bopælsstedets institution til institutionen i den medlemsstat, af hvis lovgivning ydelsesmodtageren senest har været omfattet, sende en anmodning om refusion af arbejdsløshedsydelser i henhold til artikel 65, stk. 6 og 7, i grundforordningen. Anmodningen indgives senest seks måneder efter det kalenderhalvår, hvor den sidste udbetaling af de arbejdsløshedsydelser, der ønskes refunderet, blev foretaget. Anmodningen skal indeholde oplysninger om størrelsen af de ydelser, der er udbetalt i de perioder på tre eller fem måneder, der er omhandlet i artikel 65, stk. 6 og 7, i grundforordningen, oplysninger om, hvilken periode ydelserne er udbetalt for, og oplysninger til identifikation af den arbejdsløse. Fordringerne skal indgives og betales gennem de pågældende medlemsstaters kontaktorganer.
Det er ikke nødvendigt at tage anmodninger, der indgives efter tidsfristen i foregående stykke, op til overvejelse.
Bestemmelserne i artikel 65, stk. 1, og artikel 66, stk. 4-6, i gennemførelsesforordningen finder tilsvarende anvendelse.
Fra udløbet af perioden på seks måneder, jf. artikel 66, stk. 4, i gennemførelsesforordningen, kan kreditorinstitutionen pålægge ubetalte fordringer renter. Renterne beregnes i overensstemmelse med artikel 67, stk. 2, i gennemførelsesforordningen.
Maksimumbeløbet for den refusion, der henvises til i artikel 65, stk. 6, tredje punktum, i grundforordningen, er i hvert enkelt tilfælde størrelsen af den ydelse, som en person ville være berettiget til efter lovgivningen i den medlemsstat, hvis lovgivning den pågældende senest var omfattet af, hvis den pågældende havde været registreret af arbejdsformidlingen i den pågældende medlemsstat. I forbindelserne mellem de medlemsstater, der er anført i bilag XY, fastsætter de kompetente institutioner i en af de medlemsstater, hvis lovgivning den pågældende senest var omfattet af, dog maksimumbeløbet i hvert enkelt tilfælde på grundlag af gennemsnittet af de arbejdsløshedsydelser, der er udbetalt i henhold til medlemsstatens lovgivning i det foregående kalenderår.
Kapitel III
Tilbagesøgning af for meget udbetalte ydelser, tilbagebetaling af foreløbige udbetalinger, modregning og bistand ved inddrivelse af fordringer
Afdeling 1
Principper
Artikel 70
1. Ved anvendelsen af artikel 84 i grundforordningen og inden for denne artikels rammer inddrives fordringer om muligt først og fremmest ved hjælp af modregning dels mellem kreditorinstitutionerne, idet følgende benævnt "de bistandssøgende instanser" og debitorinstitutionerne, i det følgende benævnt "de bistandssøgte instanser", dels i forhold til forsikringstageren i overensstemmelse med artikel 71 og 72 i gennemførelsesforordningen.
Hvis en fordring ikke har kunnet inddrives helt eller delvis ved modregning, jf. første afsnit, inddrives de beløb, modtageren fortsat skylder, i henhold til artikel 73-82 i gennemførelsesforordningen.
2. Kontaktorganet betragtes som den bistandssøgte instans for så vidt angår anmodninger, der sendes til det.
Afdeling 2
Modregning
Artikel 71
Uberettiget modtagne eller for meget udbetalte kontantydelser
1. Hvis en medlemsstats institution har udbetalt en ydelsesmodtager et større beløb, end vedkommende er berettiget til, kræver denne institution, under iagttagelse af de betingelser og grænser, der er fastsat i den for institutionen gældende lovgivning, over for enhver anden medlemsstats institution, som det påhviler at udrede ydelser til den pågældende modtager, det for meget udbetalte beløb tilbageholdt i de ydelser, der af sidstnævnte institution skal udbetales til modtageren. Den sidstnævnte institution foretager tilbageholdelsen under iagttagelse af de betingelser og grænser, der er fastsat for en sådan modregning i den lovgivning, der gælder for institutionen, som om det drejede sig om beløb, den selv havde udbetalt for meget, og overfører det tilbageholdte beløb til kreditorinstitutionen.
2. Ved anvendelse af artikel 6 skal den institution, der har udbetalt foreløbige kontantydelser, senest to måneder efter at det er fastlagt, hvilken lovgivning der skal anvendes, eller hvilken institution der har ansvaret for at udbetale ydelserne, foretageen opgørelse over det beløb, den kompetente institution skylder den. Hvis ydelsesmodtageren og/eller dennes arbejdsgiver har indbetalt foreløbige bidrag, tages de pågældende bidrag i betragtning ved beregningen af det pågældende beløb.
Den kompetente institution, som det påhviler at udrede ydelser til den pågældende ydelsesmodtager, tilbageholder den del, der skyldes af den foreløbige udbetaling, i de beløb, den skylder den pågældende. Debitorinstitutionen foretager tilbageholdelsen under iagttagelse af de betingelser og grænser, der er fastsat for en sådan modregning i den for institutionen gældende lovgivning, og overfører straks det tilbageholdte beløb til kreditororganet.
3. Har en forsikringstager modtaget social bistand i en medlemsstat i et tidsrum, hvor den pågældende havde ret til ydelser efter en anden medlemsstats lovgivning, kan det organ, som har ydet bistanden, for så vidt det efter lovgivningen har regreskrav på de ydelser, der tilkommer den pågældende, over for enhver anden medlemsstats institution, som det påhviler at udrede ydelser til den pågældende, kræve det beløb, der er udbetalt som social bistand, tilbageholdt i de beløb, den sidstnævnte institution udbetaler den pågældende.
Denne bestemmelse finder tilsvarende anvendelse på familiemedlemmerne til en forsikringstager, der har modtaget bistand i en medlemsstat i et tidsrum, hvor den pågældende havde ret til ydelser for det pågældende familiemedlem efter lovgivningen i en anden medlemsstat.
Kreditorinstitutionen sender opgørelsen over det beløb, den har til gode, til debitorinstitutionen. Debitorinstitutionen foretager tilbageholdelsen under iagttagelse af de betingelser og grænser, der er fastsat for en sådan modregning i den for institutionen gældende lovgivning, og overfører straks det tilbageholdte beløb til kreditororganet.
4. I de i stk. 2 og 3 omhandlede tilfælde sender den kompetente institution den pågældende person en oversigt over vedkommendes situation, hvoraf fremgår de beløb, der fortsat skyldes, eller som er blevet udbetalt for meget i henhold til den for institutionen gældende lovgivning.
Artikel 72
Uberettiget modtagne eller for meget indbetalte bidrag
Ved anvendelse af artikel 6 skal den institution, der har modtaget foreløbige bidrag fra en forsikringstager og/eller dennes arbejdsgiver, ikke betale de pågældende beløb tilbage til de personer, der har indbetalt dem, før den har forespurgt hos den kompetente institution om den evt. har beløb til gode i henhold til artikel 6, stk. 4.
Afdeling 3
Inddrivelse
Artikel 73
Anmodninger om oplysninger
1. Efter anmodning fra den bistandssøgende instans meddeler den bistandssøgte instans førstnævnte instans alle oplysninger, der er af værdi for denne ved inddrivelsen af en fordring.
Med henblik på at fremskaffe disse oplysninger udøver den bistandssøgte instans de beføjelser, der er givet i de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser om inddrivelse af lignende fordringer, som er opstået i den medlemsstat, hvor den er beliggende.
2. I anmodningen om oplysninger anføres navn, adresse og alle andre relevante oplysninger, der sædvanligvis er tilgængelige for den bistandssøgende instans, vedrørende den person, som de pågældende oplysningervedrører, samt arten og størrelsen af den fordring, som ligger til grund for anmodningen.
3. Den bistandssøgte instans er ikke forpligtet til at give oplysninger, som den ikke ville være i stand til at fremskaffe med henblik på inddrivelse af lignende fordringer, der er opstået i den medlemsstat, hvor den er beliggende.
4. Den bistandssøgte instans underretter den bistandssøgende instans om grundene til, at anmodningen om oplysninger ikke kan efterkommes.
Artikel 74
Meddelelse
1. Efter anmodning fra den bistandssøgende instans meddeler den bistandssøgte instans i overensstemmelse med de retsregler, der gælder for meddelelse af tilsvarende akter i den medlemsstat, hvor den er beliggende, modtageren alle sådanne akter og afgørelser, herunder retslige, vedrørende en fordring eller dens inddrivelse, der hidrører fra den medlemsstat, hvor den bistandssøgende instans er beliggende.
2. I anmodningen om meddelelse anføres modtagerens navn, adresse og alle andre relevante oplysninger, der sædvanligvis er tilgængelige for den bistandssøgende instans, arten af og formålet med den akt eller afgørelse, der skal meddeles, og i givet fald skyldnerens navn, adresse og alle andre relevante oplysninger, der sædvanligvis er tilgængelige for den bistandssøgende instans, og den i akten eller afgørelsen omhandlede fordring samt alle andre formålstjenlige oplysninger.
3. Den bistandssøgte instans underretter omgående den bistandssøgende instans om, hvordan anmodningen om meddelelse er blevet fulgt op, og navnlig om den dato, hvor afgørelsen eller retsakten er blevet sendt til modtageren.
Artikel 75
Anmodning om inddrivelse
1. En anmodning om inddrivelse af bidrag eller en anmodning om tilbagesøgning af uberettiget modtagne eller for meget udbetalte ydelser, som den bistandssøgende instans retter til den bistandssøgte instans skal ledsages af et officielt eksemplar eller en bekræftet kopi af det dokument, der hjemler ret til eksekution, og som er udstedt i den medlemsstat, hvor den bistandssøgende instans er beliggende, og, hvis det er relevant, af originaldokumentet eller en bekræftet kopi af andre dokumenter, der er nødvendige for inddrivelsen.
2. Den bistandssøgende instans kan kun fremsætte en anmodning om inddrivelse:
a)
såfremt fordringen eller det dokument, der hjemler ret til eksekution, ikke anfægtes i den pågældende medlemsstat, undtagen i tilfælde, hvor artikel 78, stk. 2, andet afsnit, finder anvendelse
b)
når den i sin medlemsstat har iværksat de inddrivelsesforretninger, der kan indledes på grundlag af det i stk. 1 nævnte dokument, og når de trufne foranstaltninger ikke fører til betaling af hele fordringen.
3. I anmodningen om inddrivelse anføres:
a)
navn og adresse og alle andre oplysninger til identifikation af den pågældende person og/eller tredjemand, som er i besiddelse af dennes aktiver
b)
alle relevante oplysninger til identifikation af den bistandssøgte instans
c)
en henvisning til det dokument, som hjemler ret til eksekution, og som er udstedt i den medlemsstat, hvori den bistandssøgende instans er beliggende
d)
fordringens art, beløbets størrelse, herunder hovedstol, renter og bøder samt øvrige skyldige beløb anført i valutaerne i de medlemsstater, hvor de to instanser er beliggende
e)
det tidspunkt, hvor den bistandssøgende instans og/eller den bistandssøgte instans har underrettet modtageren om fordringen
f)
tidspunktet, fra hvilket, og perioden, i løbet af hvilken eksekution er mulig i henhold til de love, der er gældende i den medlemsstat, hvori den bistandssøgende instans er beliggende
g)
alle andre relevante oplysninger.
4. Anmodningen om inddrivelse skal desuden indeholde en erklæring fra den bistandssøgende instans, hvori det bekræftes, at betingelserne i stk. 2 er opfyldt.
5. Den bistandssøgende instans sender den bistandssøgte instans alle nødvendige oplysninger, som vedrører den sag, der har begrundet anmodningen om inddrivelse, så snart den har fået kendskab til disse oplysninger.
Artikel 76
Dokumentet, der hjemler ret til eksekution af fordringen
1. Det dokument, der hjemler ret til eksekution af fordringen, anerkendes uden videre og behandles automatisk som et dokument, der hjemler ret til den bistandssøgte instans' eksekution af en fordring.
2. Uanset stk. 1 kan det dokument, der hjemler ret til eksekution af fordringen i givet fald og i overensstemmelse med de gældende bestemmelser i den medlemsstat, hvori den bistandssøgte instans er beliggende, stadfæstes som, anerkendes som, suppleres med eller erstattes med et dokument, der hjemler ret til eksekution på denne medlemsstats område.
De kompetente myndigheder bestræber sig på senest tre måneder efter modtagelsen af anmodningen om inddrivelse at fuldføre en sådan stadfæstelse, anerkendelse, supplering eller erstatning af dokumentet, med undtagelse af de tilfælde, hvor tredje afsnit finder anvendelse. Myndighederne kan ikke afslå at opfylde sådanne formelle krav, når det dokument, der hjemler ret til eksekution, er formelt korrekt. Hvis fristen på tre måneder overskrides, informerer den bistandssøgte instans den bistandssøgende instans om baggrunden for overskridelsen.
Hvis opfyldelsen af en af disse formaliteter medfører indsigelse vedrørende fordringen og/eller det dokument, der hjemler ret til eksekution, og som er udstedt af den bistandssøgende instans, finder artikel 78 anvendelse.
Artikel 77
Betalingsbetingelser og -frister
1. Inddrivelse finder sted i den valuta, der anvendes i den medlemsstat, i hvilken den bistandssøgte instans er beliggende. Hele det inddrevne beløb overføres af den bistandssøgte instans til den bistandssøgende instans.
2. Såfremt de love og administrative bestemmelser og den administrative praksis, der gælder i den medlemsstat, i hvilken den bistandssøgte instans er beliggende, tillader det, kan denne efter aftale med den bistandssøgende instans indrømme den betalingspligtige en betalingsfrist eller tillade betaling i rater. Renter, der opkræves af den bistandssøgte instans som følge af denne betalingsfrist, skal også overføres til den bistandssøgende instans.
Fra det tidspunkt, hvor det dokument, der hjemler ret til eksekution af fordringen, er direkte stadfæstet eller anerkendt, stadfæstet, suppleret eller erstattet i overensstemmelse med artikel 76, påløber der morarenter i henhold til de love og administrative bestemmelser og den administrative praksis, der gælder i den medlemsstat, hvori den bistandssøgte instans er beliggende, og de overføres også til den bistandssøgende instans.
Artikel 78
Indsigelse mod fordringen eller det dokument, der hjemler ret til eksekution af fordringen
1. Såfremt den pågældende person under inddrivelsesforretningen gør indsigelse mod fordringen eller det dokument, der hjemler ret til eksekution, og som er udstedt i den medlemsstat, hvor den bistandssøgende instans er beliggende, indbringes sagen af den pågældende person for den kompetente instans i den medlemsstat, hvor den bistandssøgende instans er beliggende, i overensstemmelse med de i sidstnævnte medlemsstat gældende retsregler. Den bistandssøgende instans giver den bistandssøgte instans meddelelse herom. Endvidere kan den pågældende give den bistandssøgte instans meddelelse herom.
2. Så snart den bistandssøgte instans har modtaget den i stk. 1 nævnte meddelelse enten fra den bistandssøgende instans eller fra den pågældende person, suspenderer den eksekutionsforretningen, indtil der foreligger en afgørelse fra den kompetente instans om spørgsmålet, medmindre den bistandssøgende instans anmoder om andet i overensstemmelse med andet afsnit. Såfremt den finder det nødvendigt, kan den træffe retsbevarende foranstaltninger for at sikre inddrivelsen i det omfang, love eller andre retsforskrifter i den medlemsstat, hvor den er beliggende, tillader det for lignende fordringer.
Uanset første afsnit kan den bistandssøgende instans i henhold til de love og administrative bestemmelser og den administrative praksis, der gælder i den medlemsstat, hvor den er beliggende, anmode den bistandssøgte instans om at inddrive en fordring, der er gjort indsigelse mod, for så vidt en sådan handling er tilladt efter de love og administrative bestemmelser og den administrative praksis, der gælder i den medlemsstat, hvor den bistandssøgte instans er beliggende. Hvis indsigelsesspørgsmålet senere afgøres til fordel for skyldneren, tilbagebetaler den bistandssøgende instans eventuelt inddrevne beløb med tillæg af eventuel erstatning i overensstemmelse med de love og bestemmelser, som er gældende i den medlemsstat, hvor den bistandssøgte instans er beliggende.
3. Når indsigelsen vedrører eksekutionsforanstaltninger, der er truffet i den medlemsstat, hvor den bistandssøgte instans er beliggende, indbringes sagen for den kompetente instans i denne medlemsstat i overensstemmelse med dennes love og andre retsforskrifter.
4. Når den kompetente instans, for hvilken sagen er indbragt i henhold til stk. 1 er en domstol eller en forvaltningsdomstol, betragtes dennes afgørelse, hvis den giver den bistandssøgende instans medhold, og hvis den gør det muligt, at fordringen inddrives i den medlemsstat, hvor den bistandssøgende instans er beliggende, som "det dokument, der hjemler ret til eksekution", og inddrivelsen af fordringen gennemføres på grundlag af denne afgørelse.
Artikel 79
Grænser for bistanden
Den bistandssøgte instans er ikke forpligtet til:
a)
at yde den af artikel 73-78 i gennemførelsesforordningen omfattede bistand, hvis inddrivelse af fordringen på grund af skyldnerens situation kan give anledning til alvorlige, økonomiske eller sociale vanskeligheder i den medlemsstat, hvor instansen er beliggende, for så vidt de love og administrative bestemmelser og den administrative praksis, der gælder i den medlemsstat, hvor den bistandssøgte instans er beliggende, tillader det for lignende, nationale fordringer
b)
at yde den af artikel 73-78 i gennemførelsesforordningen omfattede bistand, hvis den oprindelige anmodning efter artikel 73, 74 eller 75 i gennemførelsesforordningen, vedrører fordringer, der er over fem år gamle at regne fra det tidspunkt, hvor det dokument, der hjemler ret til eksekution, er oprettet i overensstemmelse med de love og administrative bestemmelser og den administrative praksis, der gælder i den medlemsstat, hvor den bistandssøgende instans er beliggende, frem til tidspunktet for fremsættelse af anmodningen. Såfremt der imidlertid gøres indsigelse mod fordringen eller dokumentet, løber tidsfristen fra det tidspunkt, hvor den medlemsstat, der anmoder om bistand, fastslår, at der ikke længere kan gøres indsigelse mod fordringen eller det dokument, der hjemler ret til eksekution.
Artikel 80
Retsbevarende foranstaltninger
På begrundet begæring af den bistandssøgende instans træffer den bistandssøgte instans retsbevarende foranstaltninger for at sikre inddrivelse af en fordring i det omfang, gældende love og andre retsforskrifter i den medlemsstat, hvor den bistandssøgte instans er beliggende, tillader det.
Med henblik på gennemførelsen af stk. 1 finder bestemmelserne og procedurerne i artikel 73, 74, 75 og 77 i gennemførelsesforordningen tilsvarende anvendelse.
Artikel 81
Omkostninger
1. Der kræves ikke dækning af omkostninger i forbindelse med eksekution, hvis fordringen er omfattet af modregningsmetoden, jf. artikel 71 og 72 i gennemførelsesforordningen.
2. Den bistandssøgte instans inddriver og tilbageholder endvidere alle omkostninger i forbindelse med inddrivelse af fordringen, jf. artikel 73-77 og artikel 81 i gennemførelsesforordningen, i overensstemmelse med de love og bestemmelser i den medlemsstat, hvor instansen er beliggende, som er gældende for tilsvarende fordringer.
3. Medlemsstaterne giver indbyrdes afkald på godtgørelse af omkostninger i forbindelse med deres gensidige bistand i medfør af grundforordningen eller gennemførelsesforordningen.
4. Ved inddrivelser, der frembyder særlige vanskeligheder, dvs. som er forbundet med meget store omkostninger, kan de bistandssøgende og bistandssøgte instanser aftale særlige godtgørelsesregler for de pågældende tilfælde.
Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den bistandssøgende instans er beliggende, forbliver dog ansvarlig over for den medlemsstat, hvor den bistandssøgte instans er beliggende, for godtgørelse af eventuelle omkostninger og tab som følge af foranstaltninger, som erklæres ubegrundede, og som er indledt for at fastslå gyldigheden af fordringen eller af det dokument, der er udstedt af den bistandssøgende instans.
Afsnit V
Diverse bestemmelser, overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser
Artikel 82
Administrativ og lægelig kontrol
1. Når en person, der modtager ydelser som omhandlet i afsnit III, kapitel I, II og IV, opholder sig eller er bosat i en anden medlemsstat end den, hvor debitorinstitutionen er beliggende, foretages den lægelige kontrol efter debitorinstitutionens anmodning af institutionen på ydelsesmodtagerens opholds- eller bopælssted efter reglerne i den lovgivning, som gælder for den sidstnævnte institution, jf. dog artikel 27. I så fald skal debitorinstitutionen anvende konstateringerne foretaget af opholds- eller bopælsstedets institution.
Hvis opholds- eller bopælsstedets institution i medfør af artikel 82 i grundforordningen skal lade foretage en lægeundersøgelse, følger den reglerne i den for institutionen gældende lovgivning. I mangel af sådanne regler retter institutionen henvendelse til debitorinstitutionen for at få oplyst, hvorledes den skal forholde sig.
Debitorinstitutionen bevarer retten til efterfølgende at lade ydelsesmodtageren undersøge af en af den selv udpeget læge. Ydelsesmodtageren kan dog kun anmodes om at rejse til debitorinstitutionens medlemsstat, hvis vedkommende er i stand til at foretage rejsen, uden at det går ud over helbredet, og hvis debitorinstitutionen afholder de dertil hørende rejse- og opholdsudgifter.
2. Når en person, der modtager ydelser som omhandlet i afsnit III, kapitel I, II og IV, opholder sig eller er bosat i en anden medlemsstat end den, hvor debitorinstitutionen er beliggende, foretages den administrative kontrol efter denne institutions anmodning af institutionen på modtagerens opholds- eller bopælssted. Debitorinstitutionen meddeler opholds- eller bopælsstedets institution, hvilke punkter den administrative kontrol skal omfatte. Hvis dette ikke meddeles, foretager opholds- eller bopælsstedets institution kontrollen efter reglerne i den for institutionen gældende lovgivning.
Opholds- eller bopælsstedets institution skal sende en rapport til den debitorinstitution, som har anmodet om, at der foretages kontrol.
Artikel 83
Underretning
1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om kontaktoplysningerne vedrørende de instanser, der er omhandlet i artikel 1, litra m), q) og r), i grundforordningen og i artikel 1, stk. 2, litra a) og b), i gennemførelsesforordningen, samt vedrørende de ║ institutioner, der er udpeget i overensstemmelse med gennemførelsesforordningen.
2. Instanserne omhandlet i stk. 1 skal have en elektronisk identitet i form af en identifikationskode og en elektronisk adresse.
3. Den Administrative Kommission fastlægger strukturen, indholdet og de nærmere bestemmelser om underretning om kontaktoplysninger, jf. stk. 1, herunder et fælles format og en model.
4. I bilag IVtil gennemførelsesforordningen angives de offentligt tilgængelige databaser, hvor oplysningerne omhandlet i stk. 1 er samlet. Databasen oprettes og forvaltes af Kommissionen. Medlemsstaterne er dog ansvarlige for at indlæse deres egne nationale kontaktoplysninger i databasen. Medlemsstaterne sikrer desuden, at de nationale kontaktoplysninger, der kræves i henhold til stk. 1, er indlæst korrekt.
5. Medlemsstaterne sørger for, at oplysningerne omhandlet i stk. 1 opdateres løbende.
▌
Artikel 84
Information
1. Den Administrative Kommission udarbejder den fornødne information med henblik på at underrette de pågældende om deres rettigheder samt om de administrative formaliteter, de skal iagttage for at gøre disse rettigheder gældende. Informationen formidles først og fremmest ad elektronisk vej via online-netsteder, der er offentligt tilgængelige. Den Administrative Kommission sørger for, at netstederne opdateres regelmæssigt.
2. Det Rådgivende Udvalg, jf. artikel 75 i grundforordningen, kan afgive udtalelser og henstillinger med henblik på at forbedre informationen og formidlingen heraf.
3. Medlemsstaterne påser, at personer, der er omfattet af grundforordningen har adgang til den fornødne information om ændringer af grundforordningen og gennemførelsesforordningen, således at de kan gøre deres rettigheder gældende.
4. De kompetente myndighed påser, at institutionerne under dem holdes informeret og anvender samtlige lovgivningsmæssige og andre fællesskabsbestemmelser, herunder Den Administrative Kommissions afgørelser, på de områder og de betingelser, der er fastsat i grundforordningen og gennemførelsesforordningen.
Artikel 85
Omregning af valuta
Ved anvendelsen af grundforordningen og gennemførelsesforordningen gælder ved omregning mellem to valutaer den referencekurs for omregning af valutaer, der offentliggøres af Den Europæiske Centralbank.
Artikel 86
Statistik
De kompetente myndighed udarbejder statistikker om anvendelsen af grundforordningen og gennemførelsesforordningen og fremsender dem til Den Administrative Kommissions sekretariat. Disse oplysninger indsamles og struktureres ifølge en plan og en metode, der fastlægges af Den Administrative Kommission. Kommissionen sørger for at formidle disse oplysninger.
Artikel 87
Ændring af bilagene
Efter anmodning fra den eller de pågældende medlemsstater eller fra deres kompetente myndigheder, kan bilag I, II, III og IV til gennemførelsesforordningen og bilag I, VI, VII, VIII og IX til grundforordningen ændres af Kommissionen efter enstemmig accept fra Den Administrative Kommission.
Artikel 88
Overgangsbestemmelser
Artikel 87 i grundforordningen finder anvendelse på forhold, der er omfattet af gennemførelsesforordningen.
Artikel 89
Ophævelse
1. ║Forordning (EØF) nr. 574/72 ophæves fra ...(9)║.
Forordning (EØF) nr. 574/72 forbliver dog i kraft, og dens retsvirkninger bevares med henblik på:
a)
Rådets forordning (EF) nr. 859/2003 af 14. maj 2003 om udvidelse af bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 1408/71 og forordning (EØF) nr. 574/72 til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der ikke allerede er dækket af disse bestemmelser udelukkende på grund af deres nationalitet(10), så længe denne forordning ikke er ophævet eller ændret
b)
Rådets forordning (EØF) nr. 1661/85 af 13. juni 1985 om fastsættelse af tekniske tilpasninger til fællesskabsbestemmelserne om vandrende arbejdstageres sociale sikring for så vidt angår Grønland(11), så længe denne forordning ikke er ophævet eller ændret
c)
aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde(12) og aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer(13) samt andre aftaler, der indeholder en henvisning til forordning (EØF) nr. 574/72, så længe disse aftaler ikke er blevet ændret som følge af nærværende forordning.
2. Henvisninger til forordning (EØF) nr. 574/72 i Rådets direktiv 98/49/EF af 29. juni 1998 om beskyttelse af supplerende pensionsrettigheder for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der flytter inden for Fællesskabet(14), forstås som henvisninger til nærværende forordning.
Artikel 90
Afsluttende bestemmelser
Denne forordning træder i kraft seks måneder efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i ║
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
BILAG I
Gennemførelsesbestemmelser til bilaterale overenskomster, som forbliver i kraft, og nye gennemførelsesbestemmelser til bilaterale overenskomster
(artikel 8, stk. 1, og artikel 9, stk. 2)
BILAG II
Særlige ordninger for tjenestemænd
(artikel 32 og 41)
A. Særlige ordninger for tjenestemænd, som ikke er omfattet af bestemmelserne i afsnit III, kapitel 1, i forordning (EF) nr. 883/2004, der vedrører naturalydelser
1. Tyskland
Versorgungssystem für Beamte (sygeforsikring for tjenestemænd)
2. Spanien
Mutualismo administrativo (særordning for tjenestemænd, de væbnede styrker og retsvæsenet)
B. Særlige ordninger for tjenestemænd, som ikke er omfattet af bestemmelserne i afsnit III, kapitel 2, i forordning (EF) nr. 883/2004, der vedrører naturalydelser
1. Tyskland
Unfallfürsorge für Beamte (ulykkesforsikring for tjenestemænd)
BILAG III
Medlemsstater, der refunderer udgifter til ydelser på grundlag af faste beløb
(artikel 62, stk. 1)
BILAG IV
Kompetente myndigheder og institutioner, bopæls- og opholdsinstitutioner, kontaktpunkter samt institutioner og organer, der er udpeget af de kompetente myndigheder
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 9. juli 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og fastlæggelse af indholdet i bilag XI (KOM(2006)0007 - C6-0029/2006 - 2006/0008(COD))
3. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
4. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 9. juli 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2008 om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og fastlæggelse af indholdet i forordningens bilag
(1)I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger(4) bestemmes det, at indholdet i forordningens bilag II, X og XI skal fastsættes før dens ikrafttrædelsesdato.
(2)Bilag I, III, IV, VI, VII, VIII og IX til forordning (EF) nr. 883/2004 bør tilpasses for både at tage højde for kravene i de medlemsstater, der er tiltrådt Den Europæiske Union, siden forordningen blev vedtaget, og den seneste udvikling i andre medlemsstater.
(3) I henhold til artikel 56, stk. 1, og artikel 83 i ▌forordning (EF) nr. 883/2004 ▌skal der fastsættes særregler for anvendelsen af medlemsstaternes lovgivning i bilag XI til forordningen. I bilag XI skal der tages hensyn til de karakteristiske træk ved medlemsstaternes forskellige sociale sikringsordninger for at lette anvendelsen af koordineringsreglerne.
(4) En række medlemsstater har anmodet om optegnelser om anvendelsen af deres sociallovgivning i bilag XI og har givet Kommissionen retlige og praktiske forklaringer om deres lovgivning og ordninger.
(5) På grund af behovet for rationalisering og forenkling i den nye forordning er det nødvendigt at anvende en fælles tilgang, som sikrer, at optegnelser for forskellige medlemsstater, som ligner hinanden eller forfølger samme mål, i princippet behandles på samme måde.
(6) Forordning (EF) nr. 883/2004 har til formål at koordinere lovgivning om social sikring, som medlemsstaterne er eneansvarlige for, og derfor bør optegnelser, som strider imod forordningens formål eller mål, og optegnelser, som kun sigter mod at præcisere fortolkningen af national lovgivning, ikke medtages i forordningen.
(7) Visse anmodninger fra medlemsstaterne vedrørte spørgsmål, som er fælles for flere medlemsstater. I stedet for at anføre ensartede optegnelser i bilag XI for flere medlemsstater er det ║ hensigtsmæssigt at behandle disse spørgsmål på et mere generelt plan, enten ved at foretage en præcisering i selve forordning (EF) nr. 883/2004 eller i et af dens bilag, som ║ bør ændres i overensstemmelse hermed, eller ved at indføje bestemmelser i den gennemførelsesforordning, der er omhandlet i artikel 89 i nævnte forordning.
(8) Det er endvidere hensigtsmæssigt at behandle visse specifikke spørgsmål i andre bilag, alt efter deres formål og indhold, frem for i bilag XI, for at sikre, at bilagene til forordning (EF) nr. 883/2004 er sammenhængende, såvel enkeltvis som indbyrdes.
(9) For at lette borgernes brug af forordning (EF) nr. 883/2004, når der anmodes om informationer eller fremsættes krav over for medlemsstaternes institutioner, bør der også henvises til de berørte medlemsstaters lovgivning på originalsproget i de tilfælde, det er nødvendigt, for at undgå eventuelle misforståelser.
(10) Forordning (EF) nr. 883/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
(11) I forordning (EF) nr. 883/2004 er det fastsat, at forordningen finder anvendelse fra datoen for gennemførelsesforordningens ikrafttræden. Nærværende forordning bør derfor anvendes fra samme dato -
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Forordning (EF) nr. 883/2004 ændres således:
1)Efter betragtning 5 indsættes følgende betragtning:"
(5 bis) "(5a)Nogle medlemsstaters optegnelser i bilag VI i forordning (EØF) nr. 1408/71 dækkes nu af visse generelle bestemmelser i forordning (EF) nr. 883/2004. I artikel 5 i forordning (EF) nr. 883/2004 fastlægges det for eksempel i afsnittet ligestilling af ydelser, indtægter, begivenheder og forhold, at såfremt indtrædelse af visse begivenheder eller forhold tillægges retsvirkning efter den kompetente medlemsstats lovgivning, skal denne retsvirkning tillægges tilsvarende begivenheder eller forhold, der indtræder i en anden medlemsstat. Derfor er en række optegnelser i bilag VI i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 blevet overflødige."
"
2)Efter betragtning 8 indsættes følgende betragtning:"
(8 bis) "(8a)Tidligere grænsearbejderes familiemedlemmer bør have mulighed for at fortsætte lægebehandling i forsikringstagerens tidligere beskæftigelsesland efter hans eller hendes pensionering."
"
3)Efter betragtning 17 indsættes følgende betragtning:"
(17 bis) "(17a)Når en lovgivning finder anvendelse på en person i henhold til nærværende forordnings afsnit II, bør betingelserne for optagelse og ret til ydelser defineres af lovgivningen i den kompetente medlemsstat, under overholdelse af fællesskabsretten."
"
4)Efter betragtning 18 indsættes følgende betragtning:"
(18 bis) "(18a)Princippet om enhed i den anvendelige lovgivning er af stor betydning og bør styrkes. Dette bør dog ikke betyde, at tilkendelse af en ydelse i overensstemmelse med nærværende forordning og omfattende betaling af forsikringsbidrag eller forsikringsdækning for ydelsesmodtageren, i sig selv gør lovgivningen i den medlemsstat, hvis institution har tilkendt den pågældende ydelse, til den gældende lovgivning for den pågældende person*.
__________________
* Se de forenede sager Gaumain-Cerri (C-502/01) og Barth (C-31/02), Sml. [2004] I-6483."
"
5)I artikel 1 indsættes følgende litra:"
"va)"naturalydelser": naturalydelser i henhold til en medlemsstats lovgivning, som skal dække, udrede, direkte betale eller godtgøre udgiften til lægebehandling eller produkter og ydelser i tilknytning til en sådan behandling, herunder naturalydelser til langsigtet behandling."
"
6)Artikel 3, stk. 5, affattes således:"
5. "5.Denne forordning finder ikke anvendelse på:
a)
a)social og sundhedsmæssig forsorg eller
b)
b)ydelser, hvor en medlemsstat påtager sig ansvaret for skader på personer og yder godtgørelse, som f. eks. til ofre for krig og militærhandlinger eller følgerne heraf; kriminalitetsofre, ofre for attentat- eller terrorhandlinger; ofre for skade forårsaget af repræsentanter for medlemsstaten i forbindelse med deres hverv; eller ofre, som har været udsat for en ulempe af politiske eller religiøse grunde eller af herkomstmæssige grunde."
"
7)
Artikel 14, stk. 4, affattes således:" 4. Når retten til frivillig eller frivillig fortsat forsikring i henhold til en medlemsstats lovgivning er betinget af, at den berettigede er bosat i denne medlemsstat eller tidligere har udøvet lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed, finder artikel 5, litra b), kun anvendelse på personer, der på et givet tidspunkt tidligere har været omfattet af lovgivningen i denne medlemsstat i kraft af, at de har udøvet lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed. 5. Når retten til frivillig eller frivillig fortsat forsikring i henhold til en medlemsstats lovgivning er betinget af, at den berettigede har tilbagelagt forsikringsperioder, gives der kun en sådan ret til personer, der tidligere har tilbagelagt forsikringsperioder i denne medlemsstat efter samme ordning."
8)Artikel 18, stk. 2, affattes således:"
2. "2.En grænsearbejders familiemedlemmer har ret til naturalydelser under ophold i den kompetente medlemsstat. Når den kompetente medlemsstat er opført i bilag III, og så længe dette bilag er i kraft, har en grænsearbejders familiemedlemmer, som har bopæl i samme medlemsstat som grænsearbejderen, kun ret til naturalydelser i den kompetente medlemsstat på de i artikel 19, stk. 1, fastsatte vilkår."
"
9)Artikel 28, stk. 1, affattes således:"
1. "1.En grænsearbejder, der er gået på pension på grund af alder eller invaliditet, er i tilfælde af sygdom berettiget til fortsat at modtage naturalydelser i den medlemsstat, hvor han senest har været lønnet beskæftiget eller har udøvet selvstændig virksomhed, i det omfang der er tale om fortsættelse af en behandling, som er indledt i denne medlemsstat. Ved "fortsættelse af en behandling" forstås fortsat undersøgelse, diagnosticering og behandling af en sygdom under hele dens varighed.
Første afsnit finder tilsvarende anvendelse på den pensionerede grænsearbejders familiemedlemmer."
"
10) Artikel 51, stk. 3 affattes således:"
3. "3.Såfremt erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser efter lovgivningen eller den specifikke ordning i en medlemsstat er betinget af, at den pågældende var forsikret på tidspunktet for forsikringsbegivenhedens indtræden, anses denne betingelse for at være opfyldt, hvis den pågældende tidligere har været forsikret efter lovgivningen eller den specifikke ordning i medlemsstaten, og på tidspunktet for forsikringsbegivenhedens indtræden er forsikret efter lovgivningen i en anden medlemsstat for samme forsikringsbegivenhed eller, hvor det ikke er tilfældet, hvor en ydelse tilkendes efter lovgivningen i en anden medlemsstat for samme forsikringsbegivenhed. Sidstnævnte betingelse anses dog for opfyldt i de tilfælde, der er nævnt i artikel 57."
"
11)
Artikel 52, stk. 4, affattes således:" 4. "4. ▌Når beregningen i henhold til stk. 1, litra a), i en medlemsstat altid fører til det resultat, at den nationale ydelse er lig med eller højere end pro rata-ydelsen, beregnet i henhold til stk. 1, litra b), undlader den kompetente institution at foretage pro rata-beregning, forudsat at:
a)
a)en sådan situation er anført i bilag VIII, del 1
b)
lovgivning, som indeholder regler mod sammenfald af ydelser, jf. artikel 54 og 55, ikke finder anvendelse, medmindre de i artikel 55, stk. 2, omhandlede betingelser er opfyldt, og
c)
artikel 57 ikke finder anvendelse i relation til perioder gennemført i henhold til en anden medlemsstats lovgivning under omstændigheder i dette specifikke tilfælde." ▌
"
12)I artikel 52 tilføjes følgende stykke:"
4 bis. "4a.Uanset bestemmelserne i stk. 1, 2 og 3, gælder pro rata-beregningen ikke for ordninger med ydelser, for hvilke tid ikke er relevant for beregningen, forudsat at sådanne ordninger er anført i anden del i bilag VIII. I sådanne tilfælde er den berørte person berettiget til den ydelse, der er beregnet i henhold til lovgivningen i den pågældende medlemsstat."
"
13) I artikel 56, stk. 1, litra c), indsættes "om nødvendigt" før "i overensstemmelse med de procedurer i bilag XI, som er fastsat for den berørte medlemsstat".
14)I artikel 56 indsættes følgende stykke:"
1 bis. "1a.Såfremt stk. 1, litra c), ikke finder anvendelse, fordi det i en medlemsstats lovgivning fastlægges, at ydelsen skal beregnes på grundlag af andre elementer end forsikrings- eller bopælsperioder, som ikke er forbundet med tid, skal den kompetente institution vedrørende hver enkelt forsikrings- eller bopælsperiode, der er fuldført i henhold til en anden medlemsstats lovgivning, tage hensyn til det kapitalbeløb, der er erhvervet, den kapital, der anses for at være erhvervet, eller andre elementer i beregningen i henhold til lovgivningen, som den administrerer, divideret med de tilsvarende periodeenheder i den pågældende pensionsordning."
"
15)I artikel 57 tilføjes følgende stykke:"
3 bis. "3a.Denne artikel anvendes ikke i forbindelse med ordninger, der er opført i del 2 i bilag VIII."
"
16)Artikel 62, stk. 3, affattes således:"
3. "3.Uden at stk. 1 og 2 berøres heraf, skal bopælsstedets institution for så vidt angår arbejdsløse, der er omfattet af artikel 65, stk. 5, litra a), tage hensyn til den løn- eller erhvervsindtægt, som den pågældende har haft i den medlemsstat, hvis lovgivning vedkommende var underlagt under sin seneste beskæftigelse eller selvstændige virksomhed, i overensstemmelse med bestemmelserne i gennemførelsesforordningen."
"
17)Følgende artikel indsættes efter artikel 68:"
"Artikel 68a
Udbetaling af ydelser
Såfremt den person, til hvem familieydelserne skal udbetales, ikke anvender dem til familiemedlemmernes underhold, skal den kompetente institution efter anmodning fra og gennem institutionen i den medlemsstat, hvor familiemedlemmerne har bopæl, eller den institution eller det organ, der er udpeget hertil af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor familiemedlemmerne har bopæl, udbetale disse ydelser med frigørende virkning til den fysiske eller juridiske person, som faktisk forsørger familiemedlemmerne."
"
18)I artikel 87 indsættes følgende stykke efter stk. 10:"
10 bis. "10a.Bilag III ophæves fem år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden."
"
19) Bilagene ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på ║dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra datoen for ikrafttrædelsen af den gennemførelsesforordning, der henvises til i artikel 89 i forordning (EF) nr. 883/2004.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i ║
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
BILAG
Bilagene til forordning (EF) nr. 883/2004 ændres således:
1)Bilag I, del I, affattes således:
a)
Efter teksten under overskriften "A. BELGIEN" indsættes følgende:" A bis. "Aa. BULGARIEN Underholdsbidrag, som udbetales af staten i henhold til artikel 92 i familieloven""
b)
Efter teksten "C. TYSKLAND" indsættes følgende:" C bis. "Ca. ESTLAND Underholdsbidrag i henhold til underholdsbidragsloven af 21. februar 2007 Cb.SPANIEN Forskud på underholdsbidrag i henhold til kongeligt dekret 1618/2007 af 7. december 2007""
c)
Efter teksten under overskriften "D. FRANKRIG" indsættes følgende:" D bis. "Da. LITAUEN Udbetaling af tilskud fra børnetilskudsfonden i henhold til loven om børnetilskud Db.LUXEMBOURG Forskud på og inddrivelse af underholdsbidrag i henhold til lov af 26. juli 1980""
d)
Efter teksten under overskriften "E. ØSTRIG" indsættes følgende:" E bis. "Ea. POLEN Ydelser fra underholdsbidragsfonden i henhold til loven om støtte til personer, der er berettiget til underholdsbidrag""
e)
Efter teksten under overskriften "F. PORTUGAL" indsættes følgende:" F bis. "Fa. SLOVENIEN Underholdsbidrag i henhold til lov af 25. juli 2006 om Republikken Sloveniens offentlige garanti- og underholdsfond Fb.SLOVAKIET Underholdsbidrag (underholdshjælp) i henhold til lov nr. 452/2004 Sml. om underholdsbidrag som ændret ved senere forordninger"."
2)Bilag I, del II, affattes således:
a)
Efter teksten under overskriften "A BELGIEN" indsættes følgende:" A bis. "Aa. BULGARIEN Moderskabsydelse i form af et engangsbeløb i henhold til lov om børnetilskud Ab.DEN TJEKKISKE REPUBLIK Barselsydelse Ac.ESTLAND Barselsydelse Adoptionsydelse""
b)
Afsnit "B. SPANIEN" affattes således:" B. "B. SPANIEN Én betaling af ydelse ved barnefødsel og adoption""
c)
Følgende formulering indsættes ▌under overskriften "C. FRANKRIG':" , undtagen når den udbetales til en person, som fortsat er omfattet af fransk lovgivning i henhold til artikel 12 eller artikel 16";"
d)
Efter teksten under overskriften "C. FRANKRIG" indsættes følgende:" C bis. "Ca. LETLAND Barselsydelse Adoptionsydelse Cb.LITAUEN Moderskabsydelse i form af et engangsbeløb"
e)Efter teksten under overskriften "D. LUXEMBOURG" indsættes følgende:"
D bis. "Da. UNGARN
Moderskabsydelse
Db.POLEN
Barselsydelse i form af et engangsbeløb i henhold til lov om familieydelser
Dc.RUMÆNIEN
Barselsydelse
Babyudstyr til nyfødte børn
Dd.SLOVENIEN
Barselsydelse
De.SLOVAKIET
Barselsydelse
Tillæg til barselsydelse".
"
3)Bilag II affattes således:"
"BILAG II
BESTEMMELSER I OVERENSKOMSTER, SOM ER GÆLDENDE, OG SOM ALT EFTER OMSTÆNDIGHEDERNE ER BEGRÆNSET TIL DE PERSONER, DER ER DÆKKET AF DISSE BESTEMMELSER
[Artikel 8, stk. 1]
Generelle bemærkninger
De bestemmelser i bilaterale overenskomster, der ikke henhører under nærværende forordnings anvendelsesområde, eller som fortsat er gældende mellem medlemsstaterne, er ikke opført i dette bilag. Sådanne bestemmelser omfatter forpligtelser mellem medlemsstater i henhold til overenskomster, der f.eks. indeholder bestemmelser vedrørende sammenlægning af forsikringsperioder tilbragt i et tredjeland.
Bestemmelser i overenskomster om social sikring, som forbliver i kraft
a)BELGIEN-TYSKLAND
Artikel 3 og 4 i slutprotokollen af 7. december 1957 til den almindelige overenskomst af samme dato i den udformning, hvori den findes i tillægsprotokollen af 10. november 1960 (medregning af forsikringsperioder tilbagelagt i visse grænseområder før, under og efter Anden Verdenskrig).
b)BELGIEN-LUXEMBOURG
Konvention af 24. marts 1994 om social sikkerhed for grænsearbejdere (vedrørende refusion af et fast beløb).
c)BULGARIEN-TYSKLAND
Artikel 28, stk. 1, litra b), i overenskomst om social sikring af 17. december 1997 (opretholdelse af overenskomster indgået mellem Bulgarien og den tidligere Tyske Demokratiske Republik for personer, som allerede modtog en pension før 1996).
d)BULGARIEN-ØSTRIG
Artikel 38, stk. 3, i overenskomst om social sikring af 14. april 2005 (medregning af forsikringsperioder tilbagelagt før den 27. november 1961); anvendelse af dette punkt er fortsat begrænset til de personer, der er dækket af konventionen.
e)BULGARIEN-SLOVENIEN
Artikel 32, stk.2, i overenskomst om social sikring af 18. december 1957 (medregning af forsikringsperioder tilbagelagt indtil den 31. december 1957).
f)DEN TJEKKISKE REPUBLIK- TYSKLAND
Artikel 39, stk. 1, litra b) og c), i overenskomst om social sikring af 27. juli 2001 (opretholdelse af konventionen indgået mellem den tidligere Republik Tjekkoslovakiet og den tidligere Tyske Demokratiske Republik for personer, som allerede modtog en pension før 1996; medregning af forsikringsperioder tilbagelagt i en af de kontraherende stater for personer, som allerede modtog en pension for disse perioder den 1. september 2002 fra den anden kontraherende stat, mens de var bosiddende i denne anden kontraherende stats område).
g)DEN TJEKKISKE REPUBLIK-CYPERN
Artikel 32, stk. 4, i overenskomst om social sikring af 19. januar 1999 (fastlæggelse af kompetence til beregning af beskæftigelsesperioder tilbagelagt under den relevante overenskomst af 1976). Anvendelsen af dette punkt er begrænset til de personer, der er dækket af overenskomsten.
h)DEN TJEKKISKE REPUBLIK-LUXEMBOURG
Artikel 52, stk. 8, i overenskomst af 17. november 2000 (medregning af pensionsforsikringsperioder for politiske flygtninge).
i)DEN TJEKKISKE REPUBLIK-ØSTRIG
Artikel 32, stk. 3, i overenskomst om social sikring af 20. juli 1999 (medregning af forsikringsperioder tilbagelagt før den 27. november 1961); anvendelsen af dette punkt er fortsat begrænset til de personer, der er dækket af konventionen.
j)DEN TJEKKISKE REPUBLIK-SLOVAKIET
Artikel 12, 20 og 33 i overenskomsten om social sikring af 29. oktober 1992 (artikel 12 fastsætter kompetence til tildeling af efterladteydelser; artikel 20 fastsætter kompetence til beregning af forsikringsperioder tilbagelagt indtil datoen for opløsning af Den Tjekkiske og Slovakiske Republik; artikel 33 fastsætter kompetencen til udbetaling af pensioner tildelt før datoen for opløsning af Den Tjekkiske og Slovakiske Republik).
k)DANMARK-FINLAND
Artikel 7 i den nordiske konvention om social sikring af 18. august 2003 (dækning af merudgifter som følge af sygdom under et midlertidigt ophold i et andet nordisk land, fordi der ved hjemrejsen til bopælslandet må benyttes en rejseform, der er dyrere end den, der ellers ville være blevet anvendt).
l)DANMARK-SVERIGE
Artikel 7 i den nordiske konvention om social sikring af 18. august 2003 (dækning af merudgifter som følge af sygdom under et midlertidigt ophold i et andet nordisk land, fordi der ved hjemrejsen til bopælslandet må benyttes en rejseform, der er dyrere end den, der ellers ville være blevet anvendt).
m)TYSKLAND-SPANIEN
Artikel 45, stk. 2, i overenskomst om social sikring af 4. december 1973 (repræsentation ved diplomatiske og konsulære myndigheder).
n)TYSKLAND-FRANKRIG
i)Tillægsoverenskomst nr. 4 af 10. juli 1950 til den almindelige overenskomst af samme dato i den udformning, hvori den findes i tillægsoverenskomst nr. 2 af 18. juni 1955 (medregning af forsikringsperioder tilbagelagt mellem den 1. juli 1940 og den 30. juni 1950);
ii)Afsnit I i nævnte tillægsoverenskomst nr. 2 (medregning af forsikringsperioder før den 8. maj 1945);
iii)Punkt 6, 7 og 8 i den almindelige protokol af 10. juli 1950 til nævnte almindelige overenskomst (administrativ aftale);
iv)Afsnit II, III og IV i overenskomst af 20. december 1963 (social sikring i Saarland).
o)TYSKLAND-LUXEMBOURG
Artikel 4 - 7 i traktaten af 11. juli 1959 (medregning af forsikringsperioder tilbagelagt mellem september 1940 og juni 1946).
p)TYSKLAND-UNGARN
Artikel 40, stk. 1, litra b), i overenskomst om social sikring af 2. maj 1998 (opretholdelse af overenskomsten indgået mellem den tidligere Tyske Demokratiske Republik og Ungarn for personer, som allerede modtog en pension før 1996).
q)TYSKLAND-NEDERLANDENE
Artikel 2 og 3 i tillægsoverenskomst nr. 4 af 21. december 1956 til overenskomst af 29. marts 1951 (afgørelse af spørgsmålet om rettigheder erhvervet af nederlandske arbejdstagere inden for den tyske ordning for social sikring mellem den 13. maj 1940 og den 1. september 1945).
r)TYSKLAND-ØSTRIG
i)Artikel 1, stk. 5, og artikel 8 i overenskomst om arbejdsløshedsforsikring af 19. juli 1978 og artikel 10 i slutprotokollen til den nævnte overenskomst (tilkendelse af ydelser ved arbejdsløshed til grænsearbejdere fra det tidligere beskæftigelsesland) finder fortsat anvendelse på personer, som frem til den 1. januar 2005 var beskæftigede som grænsearbejdere, og som er blevet arbejdsløse inden den 1. januar 2011;
ii)Artikel 14, stk. 2, litra g), h), i) og j) i overenskomst om social sikring af 4. oktober 1995 om kompetencefordelingen mellem de to lande for så vidt angår tidligere forsikringssager og optjente forsikringsperioder (kompetencefordelingen mellem de to lande for så vidt angår tidligere forsikringssager og optjente forsikringsperioder); anvendelsen af dette punkt er begrænset til de personer, der er dækket af overenskomsten.
s)TYSKLAND-POLEN
i)Overenskomst af 9. oktober 1975 om alders- og arbejdsskadebestemmelser på de i artikel 27, stk. 2, 3 og 4, i overenskomst om social sikring af 8. december 1990 omhandlede vilkår (opretholdelse af retlig status, på grundlag af overenskomsten af 1975, for de personer, som havde taget bopæl i Tyskland eller Polen inden den 1. januar 1991, og som fortsat bor der);
ii)Artikel 27, stk. 5, og artikel 28, stk. 2, i overenskomst om social sikring af 8. december 1990 (opretholdelse af ret til pension udbetalt på grundlag af overenskomsten af 1957 indgået mellem den tidligere Tyske Demokratisk Republik og Polen; medregning af forsikringsperioder tilbagelagt af polske arbejdstagere under overenskomsten af 1988 indgået mellem den tidligere Tyske Demokratiske Republik og Polen).
t)TYSKLAND-RUMÆNIEN
Artikel 28, stk. 1, litra b), i overenskomst om social sikring af 8. april 2005 (opretholdelse af overenskomsten indgået mellem den tidligere Tyske Demokratiske Republik og Rumænien for personer, som allerede modtog en pension før 1996).
u)TYSKLAND-SLOVENIEN
Artikel 42 i overenskomst om social sikring af 24. september 1997 (afgørelse af spørgsmålet om rettigheder erhvervet inden den 1. januar 1956 under den anden stats ordning for social sikring); anvendelsen af dette punkt er fortsat begrænset til de personer, der er dækket af overenskomsten.
v)TYSKLAND-SLOVAKIET
Artikel 29, stk. 1, afsnit 2 og 3, i aftale af 12. september 2002 (opretholdelse af overenskomsten indgået mellem den tidligere Tjekkoslovakiske Republik og den tidligere Tyske Demokratiske Republik for personer, som allerede modtog en pension før 1996; medregning af forsikringsperioder tilbagelagt i en af de kontraherende stater for personer, som allerede modtog pension den 1. december 2003 fra den anden kontraherende stat, mens de var bosiddende i dens område).
w)TYSKLAND-DET FORENEDE KONGERIGE
i)Artikel 7, stk. 5 og 6, i overenskomst om social sikring af 20. april 1960 (lovgivning, som finder anvendelse på civilt ansatte inden for de væbnede styrker);
ii)Artikel 5, stk. 5 og 6, i overenskomst om arbejdsløshedsforsikring af 20. april 1960 (lovgivning, som finder anvendelse på civilt ansatte inden for de væbnede styrker).
x)IRLAND-DET FORENEDE KONGERIGE
Artikel 19, stk. 2, i aftalen om social sikring af 14. december 2004 (overførsel og medregning af visse invaliditetsydelser).
y)SPANIEN-PORTUGAL
Artikel 22 i almindelig overenskomst af 11. juni 1969 (eksport af ydelser ved arbejdsløshed). Dette punkt vil være gældende i to år fra datoen for ikrafttrædelse af forordning (EF) nr. 883/2004.
z)ITALIEN-SLOVENIEN
i)Aftale om regulering af gensidige forpligtelser vedrørende social sikring med henvisning til fredstraktatens bilag XIV, punkt 7 (indgået ved noteveksling den 5. februar 1959) (medregning af forsikringsperioder tilbagelagt inden den 18. december 1954); anvendelsen af dette punkt er begrænset til de personer, der er dækket af aftalen;
ii)Artikel 45, stk. 3, i konventionen om social sikring af 7. juli 1997 vedrørende den tidligere zone B i det frie Trieste-territorium (medregning af forsikringsperioder tilbagelagt inden den 5. oktober 1956); anvendelsen af dette punkt er begrænset til de personer, der er dækket af konventionen.
aa)LUXEMBOURG-PORTUGAL
Overenskomst af 10. marts 1997 (gensidig anerkendelse af afgørelser truffet af institutioner i de respektive kontraherende stater vedrørende pensionsansøgeres invaliditetsgrad).
ab)LUXEMBOURG-SLOVAKIET
Artikel 50, stk. 5, i overenskomst om social sikring af 23. maj 2002 (medregning af pensionsforsikringsperioder for politiske flygtninge).
ac)UNGARN-ØSTRIG
Artikel 36, stk. 3, i overenskomst om social sikring af 31. marts 1999 (medregning af forsikringsperioder tilbagelagt før den 27. november 1961); anvendelsen af dette punkt er begrænset til de personer, der er dækket af overenskomsten.
ad)UNGARN-SLOVENIEN
Artikel 31 i overenskomst om social sikring af 7. oktober 1957 (medregning af forsikringsperioder tilbagelagt før den 29. maj 1956); anvendelsen af dette punkt er begrænset til de personer, der er dækket af overenskomsten.
ae)UNGARN-SLOVAKIET
Artikel 34, stk. 1, i overenskomst om social sikring af 30. januar 1959 (artikel 34, stk. 1, i overenskomsten fastsætter, at de forsikringsperioder, der er tildelt før datoen for underskrivelse af overenskomsten, er forsikringsperioderne i den kontraherende stat, på hvis område den berettigede person havde bopæl); anvendelsen af dette punkt er begrænset til de personer, der er dækket af overenskomsten.
af)ØSTRIG-POLEN
Artikel 33, stk. 3, i overenskomst om social sikring af 7. september 1998 (medregning af forsikringsperioder tilbagelagt før den 27. november 1961); anvendelsen af dette punkt er begrænset til de personer, der er dækket af overenskomsten.
ag)ØSTRIG-RUMÆNIEN
Artikel 37, stk. 3, i overenskomst om social sikring af 28. oktober 2005 (medregning af forsikringsperioder tilbagelagt før den 27. november 1961); anvendelsen af dette punkt er begrænset til de personer, der er dækket af overenskomsten.
ah)ØSTRIG-SLOVENIEN
Artikel 37 i overenskomst om social sikring af 10. marts 1997 (medregning af forsikringsperioder tilbagelagt før den 1. januar 1956); anvendelsen af dette punkt er begrænset til de personer, der er dækket af overenskomsten.
ai)ØSTRIG-SLOVAKIET
Artikel 34, stk. 3, i overenskomst om social sikring af 21. december 2001 (medregning af forsikringsperioder tilbagelagt før den 27. november 1961); anvendelsen af dette punkt er begrænset til de personer, der er dækket af overenskomsten.
aj)PORTUGAL-DET FORENEDE KONGERIGE
Artikel 2, stk. 1, i protokol om medicinsk behandling af 15. november 1978.
ak)FINLAND-SVERIGE
Artikel 7 i den nordiske konvention om social sikring af 18. august 2003 om dækning af merudgifter som følge af sygdom under et midlertidigt ophold i et andet nordisk land, fordi der ved hjemrejsen til bopælslandet må benyttes en rejseform, der er dyrere end den, der ellers ville være blevet anvendt."
"
4)Bilag III affattes således:
a)
Efter optegnelsen "DANMARK" indsættes optegnelsen "ESTLAND".
b)
Efter optegnelsen "IRLAND" indsættes følgende optegnelser:" "LITAUEN UNGARN"."
5)Bilag IV affattes således:
a)
"a)Efter optegnelsen "BELGIEN" indsættes følgende optegnelser:" "BULGARIEN DEN TJEKKISKE REPUBLIK"."
b)
Efter optegnelsen "FRANKRIG" indsættes optegnelsen "CYPERN".
c)
Efter optegnelsen "LUXEMBOURG" indsættes følgende optegnelser:" "UNGARN"
NEDERLANDENE".
d)
Efter optegnelsen "ØSTRIG" indsættes følgende optegnelser:" "POLEN SLOVENIEN"."
6)I bilag VI foretages følgende ændringer:
a)
Følgende optegnelser indsættes:" - "-A. TJEKKIET Fuld invalidepension til personer, hvis fulde invaliditet er indtruffet før det fyldte 18. år, og som ikke har været forsikret i den foreskrevne periode (afsnit 42 i lov om pensionsforsikring nr. 155/1995 Sml.). -Aa.ESTLAND i)Invalidepensioner tilkendt før den 1. april 2000 i henhold til lov om offentlige ydelser og bibeholdt i henhold til lov om offentlig pensionsforsikring. ii)Offentlige pensioner i anledning af invaliditet tilkendt i henhold til lov om offentlig pensionsforsikring. iii)Invalidepensioner tilkendt i henhold til lov om tjeneste i de væbnede styrker, lov om tjeneste ved politiet, lov om den offentlige anklagemyndighed, lov om dommeres status, lov om løn til medlemmer af Riigikogu, lov om pension og andre sociale ydelser samt lov om offentlige ydelser proklameret af Præsidenten for Republikken Estland."."
b)
Rækkefølgen af afsnit og optegnelser under "A. GRÆKENLAND" og "B. IRLAND" ændres til "A. IRLAND" og "B. GRÆKENLAND".
c)
Optegnelsen i afsnit "A. IRLAND" affattes således:" "Del II, kapitel 17 i Social Welfare Consolidation Act 2005"."
d)
Efter optegnelsen i afsnit "B. GRÆKENLAND" indsættes følgende optegnelse:" B bis. "Ba. LETLAND Invalidepensioner (gruppe tre) i henhold til artikel 16, stk. 1, punkt 2 i lov om statslige pensioner af 1. januar 1996."."
e)
Optegnelserne i afsnit "C. FINLAND" affattes således:" "Offentlige pensioner til personer, som er født handicappede eller bliver handicappede i en tidlig alder (loven om offentlige pensioner, 568/2007); Invalidepensioner fastsat i henhold til overgangsregler og tildelt inden den 1. januar 1994 (lov om håndhævelse af loven om offentlige pensioner, 569/2007)."."
7)Bilag VII affattes således:
a)
I tabellerne "BELGIEN" og "FRANKRIG" udgår rækkerne vedrørende Luxembourg.
b)
Tabellen vedrørende "LUXEMBOURG" udgår.
8) Bilag VIII affattes således:"
"BILAG VIII
TILFÆLDE, HVOR PRO RATA BEREGNINGEN UNDLADES ELLER IKKE FINDER ANVENDELSE
[Artikel 52, stk. 4 og 5]
Del 1:Tilfælde, hvor pro rata beregningen undlades i henhold til artikel 52, stk. 4
A.DANMARK
Alle pensionsansøgninger nævnt i lov om sociale pensioner, undtagen pensioner nævnt i bilag IX.
B.IRLAND
Alle ansøgninger om statspension (overgang), statspension (bidragspligtig), enkepension (bidragspligtig) og enkemandspension (bidragspligtig).
C.CYPERN
Alle ansøgninger om alders-, invalide-, enke- og enkemandspensioner.
D.LETLAND
a)Alle ansøgninger om invalidepensioner (lov om statslige pensioner af 1. januar 1996).
b)Alle ansøgninger om efterladtepensioner (lov om statslige pensioner af 1. januar 1996; lov om statsfinansierede pensioner af 1. juli 2001).
E.LITAUEN
Alle ansøgninger om statslig social efterladtepension beregnet på grundlag af efterladtepensionens grundbeløb (lov om statslige socialpensioner).
F.NEDERLANDENE
Alle ansøgninger om alderspensioner i henhold til loven om almindelig alderspension.
G.ØSTRIG
a)Alle ansøgninger om ydelser i henhold til forbundslov af 9. september 1955 om almindelig socialforsikring, forbundslov af 11. oktober 1978 om socialforsikring for selvstændige erhvervsdrivende inden for handel og håndværk, forbundslov af 11. oktober 1978 om socialforsikring for selvstændige erhvervsdrivende inden for jord- og skovbrug og forbundslov af 30. november 1978 om socialforsikring for selvstændige erhvervsdrivende inden for de liberale erhverv.
b)Alle ansøgninger om invalidepensioner på grundlag af en pensionskonto i henhold til den almindelige pensionslov af 18. november 2004.
c)Alle ansøgninger om efterladtepensioner på grundlag af en pensionskonto i henhold til den almindelige pensionslov af 18. november 2004, såfremt der ikke skal anvendes en stigning i ydelser vedrørende yderligere forsikringsmåneder i henhold til artikel 7, stk. 2, i den almindelige pensionslov.
d)Alle ansøgninger om invalide- og efterladtepension fra Landesärztekammern (delstatslige lægeforeninger) på grundlag af en grundlæggende bestemmelse (grund- og tillægsydelse eller grundpension).
e)Alle ansøgninger om permanente erhvervsudygtighedsydelser og efterladteydelser fra Österrichische Tierärtztekammers (østrigske dyrlægeforeningen) pensionsfond.
f)Alle ansøgninger om ydelser af erhvervsudygtigheds-, enke og børnepensioner i henhold til statutterne for bistandsorganisationerne under Rechtsanwaltskammern (advokatsamfundet) del A.
H.POLEN
Alle ansøgninger om invalidepensioner, alderspensioner i henhold til den definerede ydelsesordning og efterladtepensioner.
I.PORTUGAL
Alle ansøgninger om invalide-, alders- og efterladtepensionskrav undtagen i de tilfælde, hvor de samlede forsikringsperioder, der er tilbagelagt i henhold til lovgivningen i mere end en medlemsstat, svarer til en periode på over 21 kalenderår, de nationale forsikringsperioder svarer til eller er under 20 år, og beregningen foretages i henhold til artikel 11 i lovdekret nr. 35/2002 af 19. februar 2002.
J.SLOVAKIET
a)Alle ansøgninger om efterladtepension (enke-, enkemands- og børnepension) beregnet i henhold til den lovgivning, der var gældende før den 1. januar 2004, og hvis beløb er udledt af en pension, der tidligere er udbetalt til den afdøde.
b)Alle ansøgninger om pensioner beregnet i henhold til lov nr. 461/2003 Sml. om social sikring som ændret.
K.SVERIGE
Alle ansøgninger om garantipension i form af alderspension (lov 1998:702) og alderspension i form af supplerende pension (lov 1998:674).
L.DET FORENEDE KONGERIGE
Alle ansøgninger om alderspension, enkepension og erstatning for tab med undtagelse af dem for hvilke:
a)
a)i løbet af et skatteår, der begynder den 6. april 1975 eller derefter:
i)
i)den berørte part tilbagelagde forsikrings-, beskæftigelses-, eller bopælsperiode i henhold til Det Forenede Kongeriges og en anden medlemsstats lovgivning, og
ii)
ii)en (eller flere) af de under i) nævnte skatteår ikke blev anset for at være et kvalificerende år efter Det Forenede Kongeriges lovgivning
b)
b)der vil blive taget hensyn til forsikringsperioder tilbagelagt i henhold til gældende lovgivning i Det Forenede Kongerige for perioderne inden 5. juli 1948 med henblik på anvendelsen af bestemmelserne i artikel 52, stk. 1, litra b), i forordningen ved at anvende forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder efter lovgivningen i en anden medlemsstat.
Alle ansøgninger om tillægspension i henhold til sektion 44 i Social Security Contributions and Benefits Act 1992, og sektion 44 i Social Security Contributions and Benefits (Northern Ireland) Act 1992.
Del 2: Tilfælde, hvor bestemmelserne i artikel 52, stk. 5, finder anvendelse:
A.FRANKRIG
Grund- eller tillægsordninger, hvor alderdomsydelser beregnes på grundlag af pensionspoint.
B.LETLAND
Alderspensioner (lov om statsfinansierede pensioner af 1. januar 1996 og af 1. juli 2001).
C.UNGARN
Pensionsydelser baseret på medlemskabet af private pensionsfonde.
D.ØSTRIG
a)Alderspensioner baseret på en pensionskonto i henhold til den almindelige pensionslov af 18. november 2004.
b)Obligatoriske ydelser i henhold til § 41 i forbundslov af 28. december 2001, om Pharmazeutische Gehaltskasse für Österreich (østrigske apotekeres almindelige lønfond).
c)Alderspensioner og førtidspensioner fra Landesärtztekammern (delstatslige lægeforeninger) baseret på en grundlæggende bestemmelse (grund- og tillægsydelse eller grundpension), og alle pensionsydelser fra Landesärtztekammer baseret på en tillægsbestemmelse (tillægspension eller individuel pension).
d)Aldersstøtte fra Österreichische Tierärtztekammers pensionsfond (den østrigske dyrlægeforening).
e)Ydelser i henhold til statutterne for de østrigske advokatsamfunds bistandsorganisationer, del A og B, med undtagelse af ansøgninger om ydelse af erhvervsudygtigheds-, enke- og børnepensioner i henhold til statutterne for de nævnte bistandsorganisationer, del A.
f)Ydelser fra bistandsorganisationerne under den føderale forening af arkitekter og rådgivende ingeniører i henhold til Ziviltechnikerkammergesetz (lov om civilingeniørforeningen)1993 og statutterne for bistandsorganisationerne, med undtagelse af ydelser som følge af erhvervsudygtighed og ydelser til efterladte afledt af sidstnævnte ydelser.
g)Ydelser i henhold til statutten for bistandsorganisationerne under den føderale forening af revisorer og skatterådgivere i henhold til Wirtschaftstreuhandberufsgesetz (lov om revisorer og skatterådgivere).
E.POLEN
Alderspensioner i henhold til den definerede bidragsordning.
F.SLOVENIEN
Pension fra obligatorisk tillægspensionsforsikring.
G.SLOVAKIET
Obligatorisk alderspensionsopsparing.
H.SVERIGE
Indkomstbaseret pension og præmiepension (lov 1998:674).
I.DET FORENEDE KONGERIGE
Graduerede alderspensionsydelser udbetalt i henhold til sektion 36 og 37 i National Insurance Act 1965, og sektion 36 og 37 i National Insurance Act (Northern Ireland) 1966.
J.BULGARIEN
Alderspensioner fra den obligatoriske tillægspensionsforsikring i henhold til del II, afsnit II, i lov om socialforsikring.
L.ESTLAND
Obligatorisk finansieret alderspensionsordning."
"
9)Bilag IX affattes således:
a)Bilag I affattes således:
i)
Efter optegnelsen i afsnit "F. IRLAND" indsættes følgende optegnelse:" F bis. "Fa. LETLAND Invalidepensioner (gruppe tre) i henhold til artikel 16, stk. 1, punkt 2, i lov om statslige pensioner af 1. januar 1996"."
ii)
I afsnit "G. NEDERLANDENE" tilføjes følgende:" "Lov af 10. november 2005 om arbejde og indtægt efter arbejdsevne"."
iii)
Optegnelsen i afsnit "H. FINLAND" affattes således:" "Offentlige pensioner til personer, som er født handicappede eller bliver handicappede i en tidlig alder (loven om offentlige pensioner, 568/2007) Offentlige pensioner og ægtefællepensioner fastlagt i henhold til overgangsordningerne og tildelt før den 1. januar 1994 (lov om håndhævelse af loven om offentlige pensioner, 569/2007) Det yderligere beløb i børnepension ved beregning af selvstændig ydelse i henhold til loven om offentlige pensioner (lov om offentlige pensioner, 568/2007)"."
iv)
Optegnelsen i afsnit "I. SVERIGE" affattes således:" "Svensk indtægtsbestemt invalidekompensation og aktivitetskompensation (lov 1962:381). Den svenske garantipension og garantikompensation, som træder i stedet for den fulde svenske folkepension tilkendt efter den lov om folkepension, der fandt anvendelse før den 1. januar 1993, og den fulde folkepension tilkendt efter overgangsbestemmelserne i den lovgivning, der har været gældende siden nævnte dato"."
b)Del II affattes således:
i)
Efter optegnelsen i afsnit "C. ITALIEN" indsættes følgende optegnelser:" C bis. "Ca. LETLAND Efterladtepension beregnet på grundlag af anslåede forsikringsperioder (artikel 23, stk.8 i lov om statslige pensioner af 1. januar 1996). Cb.LITAUEN a)Statslig social invalidepension i henhold til lov om statslige socialpensioner b)Statslig social efterladtepension og børnepension beregnet på grundlag af afdødes invalidepension i henhold til lov om statslige socialpensioner"."
ii)
Efter optegnelsen i afsnit "D. LUXEMBOURG" indsættes følgende optegnelse:" D bis. "Da. SLOVAKIET a)Slovakisk invalidepension og deraf afledt efterladtepension b)Invalidepension til personer, som blev invalider som barn, og som anses for altid at have tilbagelagt den foreskrevne forsikringsperiode (artikel 70, stk. 2, artikel 72, stk. 3, og artikel 73, stk. 3 og 4, i lov nr. 461/2003 om socialforsikring som ændret)"."
c)I del III ændres "den nordiske konvention om social sikring af 15. juni 1992" til følgende:"
"Nordisk konvention om social sikring af 18. august 2003."
"
10)Bilag X affattes således:"
"BILAG X
SÆRLIGE IKKE-BIDRAGSPLIGTIGE KONTANTYDELSER
[Artikel 70, stk. 2, litra c)]
A.BELGIEN
a)Lønkompensationsydelse (lov af 27. februar 1987);
b)Garanteret mindsteindtægt til ældre (lov af 22. marts 2001).
B.BULGARIEN
Social alderspension (artikel 89 i lov om social sikring).
C.DEN TJEKKISKE REPUBLIK
Socialydelse (den statslige sociale bistandslov nr. 117/1995 Sml.).
D.DANMARK
Boligstøtte til pensionister (lov om individuel boligstøtte, lovbekendtgørelse nr. 204 af 29. marts 1995).
E.TYSKLAND
Underholdshjælp til ældre og til personer med nedsat erhvervsevne i henhold til kapitel 4 i lov om social sikring (SGB), bog XII;
Underholdshjælp i henhold til grundsikringen for arbejdssøgende, medmindre den arbejdssøgende opfylder betingelserne for et midlertidigt tilskud efter bortfald af arbejdsløshedsunderstøttelse (§ 24, stk. 1, i lov om social sikring (SGB), bog II).
F.ESTLAND
a)Ydelse til voksne handicappede (lov om sociale ydelser til handicappede af 27. januar 1999);
b)Statslig arbejdsløshedsunderstøttelse (lov om social beskyttelse af arbejdsløse af 29. september 2005).
G.IRLAND
a)Ydelse til arbejdssøgende (Social Welfare Consolidation Act 2005, del III, kapitel 2);
b)Statspension (ikkebidragspligtig) (Social Welfare Consolidation Act 2005, del III, kapitel 4);
c)Enkepension (ikkebidragspligtig) og enkemandspension (ikke-bidragspligtig) (Social Welfare Consolidation Act 2005, del III, kapitel 6);
d)Invaliditetsydelse (Social Welfare Consolidation Act 2005, del III, kapitel 10);
f)Blindepension (Social Welfare Consolidation Act 2005, del III, kapitel 5).
H.GRÆKENLAND
Særlige ydelser til ældre (lov nr. 1296/82).
I.SPANIEN
a)Garanteret mindsteindtægt (lov nr. 13/82 af 7. april 1982);
b)Kontante bistandsydelser til ældre og til uarbejdsdygtige invalider (kongeligt dekret nr. 2620/81 af 24. juli 1981);
c)Følgende pensionsydelser:
i) i)ikkebidragspligtig invalide- og alderspension som fastsat i artikel 38, stk. 1, i den konsoliderede tekst til almindelig lov om social sikring, som stadfæstet ved kongeligt dekret nr. 1/1994 af 20. juni 1994
ii) ii)ydelser til supplering af de i nr. i) nævnte pensionsydelser som fastsat af selvstyrende regioner, der sikrer et eksistensminimum henset til den økonomiske og sociale situation i den pågældende selvstyrende region;
d)Mobilitetsfremmende ydelser og befordringstilskud (lov nr. 13/1982 af 7. april 1982).
J.FRANKRIG
a)Supplerende tilskud fra:
i)
i)den særlige invaliditetsfond (Fonds Spécial d'Invalidité) og
ii)
ii)den nationale solidaritetsfond (Fonds de Solidarité Vieillesse)
vedrørende erhvervede rettigheder (lov af 30. juni 1956, kodificeret i bog VIII i lov om social sikring);
b)Tilskud til voksne handicappede (lov af 30. juni 1975, kodificeret i bog VIII i lov om social sikring);
c)Særligt tilskud (lov af 10. juli 1952, kodificeret i bog VIII i lov om social sikring) vedrørende erhvervede rettigheder;
d)Den nationale solidaritetsydelse (anordning af 24. juni 2004, kodificeret i bog VIII i lov om social sikring) pr. 1. januar 2006.
K.ITALIEN
a)Socialpension til ubemidlede statsborgere (lov nr. 153 af 30. april 1969);
b)Pensioner og ydelser til civilt handicappede og invalider (lov nr. 118 af 30. marts 1974, nr. 18 af 11. februar 1980 og nr. 508 af 23. november 1988);
c)Pensioner og ydelser til døvstumme (lov nr. 381 af 26. maj 1970 og nr. 508 af 23. november 1988);
d)Pensioner og ydelser til civile blinde (lov nr. 382 af 27. maj 1970 og nr. 508 af 23. november 1988);
e)Tillæg til minimumspensionen (lov nr. 218 af 4. april 1952, nr. 638 af 11. november 1983 og nr. 407 af 29. december 1990);
f)Tillæg til invaliditetsydelser (lov nr. 222 af 12. juni 1984);
g)Socialydelse (lov nr. 335 af 8. august 1995);
h)Socialtillæg (artikel 1, stk. 1 og 12 i lov nr. 544 af 29. december 1988 og efterfølgende ændringer).
L.CYPERN
a)Socialpension (lov om socialpension af 1995 (lov 25(I)/95), som ændret);
b)Ydelse til svært motorisk handicappede (ministerrådets afgørelse nr. 38.210 af 16. oktober 1992, nr. 41.370 af 1. august 1994, nr. 46.183 af 11. juni 1997 og nr. 53.675 af 16. maj 2001);
c)Særlig ydelse til blinde (lov om særlige ydelser fra 77(I)/96), som ændret).
M.LETLAND
a)Statslig social sikringsydelse (lov om statslige socialydelser af 1. januar 2003);
b)Befordringstilskud til handicappede med begrænset mobilitet (lov om statslige socialydelser af 1. januar 2003).
N.LITAUEN
a)Socialpension (artikel 5 i lov fra 2005 om statslige socialydelser);
b)Særlig socialhjælpsydelse (artikel 15 i lov fra 2005 om statslige socialydelser);
c)Særligt befordringstilskud til handicappede med mobilitetsproblemer (artikel 7 i lov om befordringstilskud fra 2000).
O.LUXEMBOURG
Underholdshjælp til svært handicappede (artikel 1, stk. 2, i lov af 12. september 2003) med undtagelse af personer, som er erklæret for uarbejdsdygtige, og som er beskæftiget på det almindelige arbejdsmarked eller i et beskyttet miljø.
P.UNGARN
a)Invaliderente (ministerrådets dekret nr. 83/1987 (XII 27) om invaliderente);
b)Ikkebidragspligtig aldersrente (lov III af 1993 om social forvaltning og sociale ydelser);
c)Befordringstilskud (regeringsdekret nr. 164/1995 (XII 27) om befordringstilskud til svært fysisk handicappede).
Q.MALTA
a)Supplerende ydelse (afdeling 73 i lov om social sikring (kap. 318) fra 1987);
b)Alderspension (lov om social sikring (kap. 318) fra 1987).
R.NEDERLANDENE
a)Wet Arbeidsongeschiktheidsvoorziening jonggehandicapten (Wajong) (lov om hjælp ved uarbejdsdygtighed til handicappede unge) af 24. april 1997;
b)Toerlagenwet (TW) (lov om supplerende ydelser) af 6. november 1986.
S.ØSTRIG
Kompenserende tillægsydelse (forbundslov af 9. september 1955 om almindelig socialforsikring, forbundslov af 11. oktober 1978 om socialforsikring for selvstændige erhvervsdrivende inden for handel og håndværk - GSVG og forbundslov af 11. oktober 1978 om socialforsikring for selvstændige erhvervsdrivende inden for jord- og skovbrug).
T.POLEN
Socialpension (lov af 27. juni 2003 om socialpension).
U.PORTUGAL
a)Ikkebidragspligtig alders- og invalidepension (lovdekret nr. 464/80 af 13. oktober 1980);
b)Ikkebidragspligtig enkepension (forordning nr. 52/81 af 11. november 1981);
c)Solidaritetstillæg til ældre (lovdekret nr. 232/2005 af 29. december 2005, ændret ved lovdekret nr. 236/2006 af 11. december 2006).
V.SLOVENIEN
a)Statspension (lov om pensions- og invalideforsikring af 23. december 1999);
b)Indkomststøtte til pensionister (lov om pensions- og invalideforsikring af 23. december 1999);
c)Underholdshjælp (lov om pensions- og invalideforsikring af 23. december 1999).
W.SLOVAKIET
a)Tillæg, som er blevet tilkendt før den 1. januar 2004 til pensioner, der er den eneste indkomstkilde;
b)Socialpension, som er blevet tilkendt før den 1. januar 2004.
X.FINLAND
a)Boligydelse til pensionister (lov om boligydelse til pensionister, 571/2007);
b)Arbejdsmarkedsydelse (lov om arbejdsmarkedsydelse 1290/2002);
c)Særlig bistand til indvandrere (lov om særlig bistand til indvandrere 1192/2002).
Y.SVERIGE
a)Boligstøtte til pensionister (lov 2001: 761);
b)Økonomisk støtte til ældre (lov 2001: 853).
Z.DET FORENEDE KONGERIGE
a)Tillæg til statspension (State Pension Credit Act 2002 og State Pension Credit Act (Northern Ireland) 2002);
b)Indkomstbaseret støtte til arbejdssøgende (Jobseekers Act 1995 og Jobseekers (Northern Ireland) Order 1995);
c)Indkomststøtte (Social Security Contributions and Benefits Act 1992 og Social Security Contributions and Benefits (Northern Ireland) Act 1992);
d)Befordringstilskud til invalidepension (Social Security Contributions and Benefits Act 1992 og Social Security Contributions and Benefits (Northern Ireland) Act 1992)."
"
11) Bilag XI affattes således:"
BILAG XI
SÆRREGLER FOR ANVENDELSEN AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING
(Artikel 51, stk. 3 og artikel 56, stk. 1, og artikel 83)
A. BELGIEN
Ingen
B.BULGARIEN
Artikel 33, stk. 1, i bulgarsk lov om sygeforsikring finder anvendelse på alle personer, for hvilke Bulgarien er den kompetente medlemsstat i henhold til nærværende forordnings afsnit III, kapitel 1.
C. DEN TJEKKISKE REPUBLIK
Ingen
D. DANMARK
▌
1. a) Med henblik på pensionsberegningen i henhold til lov om social pension betragtes beskæftigelsesperioder eller perioder med selvstændig erhvervsvirksomhed, der er tilbagelagt under dansk lovgivning af en grænsearbejder eller en sæsonarbejder, som bopælsperioder, der er tilbagelagt i Danmark af den efterlevende ægtefælle forudsat, at ægtefællerne i disse perioder var gift med hinanden og ikke var separerede eller levede adskilt på grund af uoverensstemmelse, og at den efterlevende ægtefælle i disse perioder var bosat i en anden medlemsstat.
I dette stykke forstås ved "sæsonarbejde" et af årstiderne betinget arbejde, der automatisk gentager sig hvert år.
b) Med henblik på pensionsberegningen i henhold til lov om social pension betragtes beskæftigelsesperioder eller perioder med selvstændig erhvervsvirksomhed, der før den 1. januar 1984 er tilbagelagt under dansk lovgivning af en person, som ikke er omfattet af stk. 2, litra a), som bopælsperioder, der er tilbagelagt i Danmark af den efterlevende ægtefælle forudsat, at ægtefællerne i disse perioder var gift med hinanden og ikke var separerede eller levede adskilt på grund af uoverensstemmelse, og at den efterlevende ægtefælle i disse perioder var bosat i en anden medlemsstat.
c) Perioder, der skal medregnes i medfør af litra a) og b), tages dog ikke i betragtning, når de falder sammen med perioder, der medregnes ved beregning af pension, som tilkommer den pågældende efter en anden medlemsstats lovgivning om tvungen forsikring, eller med perioder, hvor den pågældende har modtaget pension i henhold til en sådan lovgivning. Disse perioder tages dog i betragtning, såfremt det årlige pensionsbeløb ikke overstiger halvdelen af den sociale pensions grundbeløb.
2. a) Uanset bestemmelserne i artikel 6 har personer, der ikke har haft lønnet beskæftigelse i en eller flere medlemsstater, kun ret til dansk social pension, hvis de har haft eller tidligere har haft fast bopæl i Danmark i mindst tre år, inden for de aldersgrænser, der gælder i henhold til dansk lovgivning. Artikel 7 finder ikke anvendelse på dansk social pension, som sådanne personer har erhvervet ret til, jf. dog artikel 4.
b) Ovennævnte bestemmelser finder ikke anvendelse på ret til dansk social pension for familiemedlemmer til personer, der har eller har haft lønnet beskæftigelse i Danmark, og heller ikke for studerende og deres familiemedlemmer.
3. Den midlertidige ydelse til arbejdsløse, der er blevet godkendt til et fleksjob (ledighedsydelse) (lov nr. 455 af 10. juni 1997), er omfattet af forordningens afsnit III, kapitel 6 (arbejdsløshedsydelser). For arbejdsløse, der rejser til en anden medlemsstat, finder artikel 64 og 65 anvendelse, når denne medlemsstat har lignende beskæftigelsesordninger for den samme personkategori.
4. Såfremt en person, der oppebærer en dansk social pension, ligeledes har ret til en efterladtepension fra en anden medlemsstat, anses disse pensioner ved anvendelsen af dansk lovgivning for at være ydelser af samme art i den i artikel 53, stk. 1, omhandlede forstand forudsat, at den pågældende, hvis forsikrings- eller bopælsperioder danner grundlag for beregningen af efterladtepensionen, også har erhvervet ret til en dansk social pension.
E. TYSKLAND
▌
1. Uanset nærværende forordningens artikel 5, litra a), og artikel 5, stk. 4, nr. 1), i sjette bog i Sozialgesetzbuch VI (SGB VI) (Bog VI i socialloven) kan en person, som modtager fuld alderspension i henhold til lovgivningen i en anden medlemsstat, anmode om at blive tvungent forsikret under den tyske pensionsforsikringsordning.
2. Uanset forordningens artikel 5, litra a), og artikel 7, stk. 1 og 3, i ║ SGB VI har en person, som er tvunget forsikret i en anden medlemsstat eller modtager alderspension i henhold til lovgivningen i en anden medlemsstat, adgang til den frivillige forsikringsordning i Tyskland.
3. For så vidt angår tildeling af kontante ydelser i henhold til artikel 47, stk. 1, i Sozialgesetzbuch V, artikel 47, stk. 1, i SGB VII og artikel 200, stk. 2, i Reichsversicherungsordnung til forsikringstagere, der bor i en anden medlemsstat, beregnes der i tyske forsikringsordninger nettoløn, som anvendes til at vurdere ydelser, som om forsikringstageren boede i Tyskland, medmindre forsikringstageren anmoder om en vurdering på grundlag af den nettoløn, som den pågældende faktisk modtager.
4.Statsborgere fra andre medlemsstater, hvis bopælssted eller normale bopæl er uden for Tyskland, og som opfylder de almindelige betingelser for den tyske pensionsforsikringsordning, kan kun betale frivillige bidrag, hvis de frivilligt eller tvungent er blevet forsikret under den tyske pensionsforsikringsordning på et tidligere tidspunkt; dette gælder også for statsløse og flygtninge, hvis bopælssted eller normale bopæl er i en anden medlemsstat.
5. Den faste godskrevne periode (pauschale Anrechnungszeit) bestemmes ifølge artikel 253 i ║ SGB VI alene på grundlag af perioder med tysk forsikring.
6. I de tilfælde, hvor den tyske pensionslovgivning, som var gældende den 31. december 1991, finder anvendelse for omberegning af en pension, er det udelukkende den tyske lovgivning, ▌der finder anvendelse ved medregning af tyske erstatningsperioder (Ersatzzeiten).
7. Den tyske lovgivning om arbejdsulykker og erhvervsrelaterede sygdomme, som skal kompenseres i henhold til lovgivningen vedrørende udenlandske pensioner, og ydelser i forsikringsperioder, som kan godskrives i henhold til lovgivningen vedrørende udenlandske pensioner i de områder, der er anført i artikel 1 (2) (3) i Bundesvertriebenengesetz (lov om fordrevne og flygtninges anliggender) finder fortsat anvendelse inden for nærværende forordnings rammer uanset bestemmelserne i artikel 2 i Fremdrentengesetz (lov om udenlandske pensioner).
8. Ved beregningen af det i nærværende forordnings artikel 52, stk. 1, litra b), nr. i), omhandlede teoretiske beløb i pensionsordninger for liberale erhverv skal den kompetente institution for hvert forsikringsår, der er tilbagelagt efter enhver anden medlemsstats lovgivning, tage udgangspunkt i de gennemsnitlige årlige pensionsrettigheder, der via indbetaling af bidrag er erhvervet i perioden for medlemskab af den kompetente institution.
F. ESTLAND
Ved beregning af forældreydelser skal beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt i andre medlemsstater end Estland, anses for at være baseret på samme gennemsnitlige socialbidrag som de bidrag, der er blevet indbetalt i løbet af de beskæftigelsesperioder i Estland, som de lægges sammen med. Såfremt den pågældende i referenceåret udelukkende har været beskæftiget i andre medlemsstater, beregnes ydelsen på grundlag af det gennemsnitlige socialbidrag, som er blevet indbetalt i Estland mellem referenceåret og barselsorloven.
G. GRÆKENLAND
1. Lov nr. 1469/84 om frivillig optagelse i pensionsforsikringsordningen for græske statsborgere og udenlandske statsborgere af græsk oprindelse finder anvendelse på statsborgere fra andre medlemsstater, statsløse og flygtninge, hvor de pågældende uanset bopælssted eller ophold på et tidligere tidspunkt tvungent eller frivilligt har været optaget i den græske pensionsforsikringsordning.
2. Uanset nærværende forordnings artikel 5, litra a), og artikel 34 i lov nr. 1140/81 kan en person, som modtager en pension vedrørende arbejdsulykker eller erhvervsrelaterede sygdomme i henhold til en anden medlemsstats lovgivning, anmode om at blive tvungent forsikret i henhold til den lovgivning, der anvendes af landbrugsforsikringsordningen, i den udstrækning den pågældende udøver virksomhed, der falder ind under den pågældende lovgivnings rammer.
H. SPANIEN
▌
1. Med henblik på anvendelsen af ▌nærværende forordningsartikel 52, stk. 1, litra b), nr. i), vil de år, som arbejdstageren mangler for at kunne nå den pensionsgivende eller obligatoriske pensionsalder som fastsat i artikel 31, stk. 4, i den konsoliderede tekst til loven om statspensioner (Ley de clases pasivas del Estado), kun blive medregnet som faktiske tjenesteår, hvis den pågældende på tidspunktet hvor den begivenhed, som udløser invalide- eller efterladtepension, indtræder, var dækket af Spaniens særlige ordning for tjenestemænd eller udøvede en virksomhed, der sidestilles hermed under ordningen, eller hvis den pågældende på tidspunktet, hvor den begivenhed, som udløser pensionen, indtræder, udøvede en virksomhed, der ville have krævet, at den pågældende var dækket af Spaniens særlige ordning for tjenestemænd, de væbnede styrker eller dommerstanden, hvis virksomheden var blevet udøvet i Spanien.
2. a) Ved anvendelse af nærværende forordnings artikel 56, stk. 1, litra c), beregnes den spanske teoretiske ydelse på grundlag af personens faktiske bidragsbasis i årene umiddelbart forud for indbetalingen af det sidste bidrag til den spanske sociale sikring. Når der ved beregningen af pensionens basisbeløb skal tages hensyn til forsikrings- og/eller bopælsperioder under andre medlemsstaters lovgivning, anvendes det bidragsgrundlag i Spanien, som tidsmæssigt er tættest på de omtalte perioder, under hensyn til udviklingen i detailprisindekset.
b) Det således fastsatte pensionsbeløb forhøjes med de forhøjelser og reguleringer, der for hvert efterfølgende år beregnes for pensioner af samme art.
3. Perioder, der er tilbagelagt i en anden medlemsstat, og som skal medregnes efter den særlige ordning for tjenestemænd, de væbnede styrker og retsvæsenet, skal ved anvendelse af forordningens artikel 56 behandles på samme måde som de perioder, der tidsmæssigt ligger tættest på perioderne som tjenestemand i Spanien.
4. De ekstrabeløb på grundlag af alder, der er anført i den anden overgangsbestemmelse i den almindelige lov om social sikring, gælder for alle forordningens pensionsmodtagere, som har bidrag registreret under deres navn i henhold til spansk lovgivning før den 1. januar 1967; det er ikke muligt ved anvendelse af forordningens artikel 5 at behandle forsikringsperioder, der er godskrevet i en anden medlemsstat før ovennævnte dato, som værende lig med bidrag betalt i Spanien alene til dette formål. For den særlige ordning for sømænd er den dato, der svarer til den 1. januar 1967, den 1. august 1970, og for den særlige sociale sikringsordning for kulminedrift er datoen den 1. april 1969.
I. FRANKRIG
1.Statsborgere fra andre medlemsstater, hvis bopælssted eller normale bopæl er uden for Frankrig, og som opfylder de almindelige betingelser i den franske pensionsforsikringsordning, kan kun betale frivillige bidrag til den, hvis de på et tidligere tidspunkt har været frivilligt eller tvungent forsikret under den franske pensionsforsikringsordning; dette gælder også for statsløse og flygtninge, hvis bopælssted eller normale bopæl er i en anden medlemsstat.
2. For personer, som modtager naturalydelser i Frankrig i henhold til nærværende forordnings artikel 17, 24 og 26, og som er bosat i de franske departementer Haut-Rhin, Bas-Rhin og Moselle, omfatter de naturalydelser, som tilkendes til udgift for institutionen i en anden medlemsstat, både ydelser fra den almindelige sygeforsikringsordning og fra den lokale lovpligtige supplerende sygeforsikringsordning for Alsace-Moselle.
3. Ved anvendelse af nærværende forordnings afsnit III, kapitel 5, omfatter fransk lovgivning, som finder anvendelse på en person, der har eller har haft lønnet eller selvstændig beskæftigelse, både den eller de almindelige alderspensionsordninger og den eller de tillægspensionsordninger, som den pågældende har været omfattet af.
J. IRLAND
1. Der skal uanset artikel 21, stk. 2, og artikel 62 ved beregningen af den fastsatte ugentlige lønindtægt, som skal medregnes for en forsikringstager med henblik på tilkendelse af dagpenge ved sygdom eller ydelser ved arbejdsløshed i henhold til irsk lovgivning for hver uges beskæftigelse som arbejdstager, der i det relevante fastsatte år er tilbagelagt i henhold til en anden medlemsstats lovgivning, godskrives forsikringstageren et beløb svarende til den gennemsnitlige ugentlige løn for arbejdstagere i samme år.
2. Hvor nærværende forordnings artikel 46 finder anvendelse, vil Irland, såfremt den pågældende bliver uarbejdsdygtig med invaliditet til følge, medens den pågældende er omfattet af lovgivningen i en anden medlemsstat, for så vidt angår § 118, stk. 1, litra a), i Social Welfare Consolidation Act, 2005, medregne enhver periode, hvor den pågældende i forbindelse med invaliditet efter nævnte uarbejdsdygtighed ville være blevet anset for ude af stand til at arbejde efter irsk lovgivning.
K. ITALIEN
Ingen ║
L. CYPERN
Ved anvendelse af bestemmelserne i artikel 6, 51 og 61 for enhver periode fra og med den 6. oktober 1980 fastsættes en forsikringsuge i henhold til cypriotisk lovgivning ved, at den samlede forsikringspligtige indkomst for den pågældende periode divideres med det forsikringspligtige grundbeløb pr. uge i det pågældende forsikringsår forudsat, at det således beregnede antal uger ikke overstiger antallet af kalenderuger i den pågældende periode.
M. LETLAND
Ingen ║
N. LITAUEN
Ingen ║
O. LUXEMBOURG
Ingen ║
P. UNGARN
Ingen ║
Q. MALTA
Særlige bestemmelser tjenestemænd:
a)Kun for så vidt angår anvendelsen af nærværende forordnings artikel 49 og 60 behandles personer, der er ansat i henhold til lov om de væbnede styrker (kapitel 220 i Maltas lov), politiloven (kapitel 164 i Maltas lov) og fængselsloven (kapitel 260 i Maltas lov) som tjenestemænd.
b)Alene pensioner, der kan udbetales i henhold til ovennævnte love og i henhold til pensionsanordningen (kapitel 93 i Maltas lov) anses for så vidt angår nærværende forordnings artikel 1, litra e) for at være "særlige ordninger for tjenestemænd
"
R. NEDERLANDENE
1. Sygeforsikring
a) For så vidt angår retten til naturalydelser i henhold til nederlandsk lovgivning forstås ved ydelsesberettigede personer ved anvendelsen af nærværende forordnings afsnit III, kapitel 1 og 2:
i)
personer, der i henhold til artikel 2 i Zorgverzekeringswet (lov om sygeforsikring) har pligt til at tegne en forsikring i en sygeforsikringsinstitution og
ii)
såfremt de ikke allerede er omfattet af nr. i), familiemedlemmer til aktive militærpersoner, der bor i en anden medlemsstat og personer, der er bosat i en anden medlemsstat, og som i henhold til nærværende forordning har ret til sygehjælp i bopælslandet til udgift for Nederlandene.
b) De under stk. 1, litra a), nr. i), omhandlede personer skal i henhold til Zorgverzekeringswet (lov om sygeforsikring) tegne en forsikring i en sygeforsikringsinstitution, og de under stk. 1, litra a), nr. ii), omhandlede personer skal lade sig registrere i College voor zorgverzekeringen (sygeforsikringsrådet).
c) Bestemmelserne i Zorgverzekeringswet (lov om sygeforsikring) og Algemene Wet Bijzondere Ziektekosten (lov om forsikring mod særlige sygdomsudgifter) om bidragspligt finder anvendelse på de under stk. 1, litra a), omhandlede personer og deres familiemedlemmer. Familiemedlemmernes bidrag indbetales af den person, som retten til sygehjælp er afledt af, med undtagelse af familiemedlemmer til militærpersoner, som bor i en anden medlemsstat, som modtager direkte opkrævning.
d) Bestemmelserne i Zorgverzekeringswet (lov om sygeforsikring) angående for sen forsikringstegning gælder tilsvarende ved for sen registrering i College voor zorgverzekeringen (sygeforsikringsrådet), for så vidt angår de under stk. 1, litra a), nr. ii), omhandlede personer.
e) Personer, som har ret til naturalydelser i medfør af lovgivningen i en anden medlemsstat end Nederlandene, og som bor eller midlertidigt opholder sig i Nederlandene, har ret til naturalydelser i henhold til bestemmelserne i den police, der tilbydes forsikrede i Nederlandene af institutionen på bopæls- eller opholdsstedet, idet der tages hensyn til artikel 11, stk. 1, 2 og 3, og artikel 19, stk. 1, i Zorgverzekeringswet (lov om sygeforsikring), og til naturalydelser i henhold til Algemene wet bijzondere ziektekosten, AWBZ (lov om forsikring mod særlige sygdomsudgifter).
f) Ved gennemførelsen af artikel 23 til 30 ligestilles (ud over pensioner, der er dækket af afsnit III, kapitel 4 og 5) med pensioner, som kan kræves udbetalt efter nederlandsk lov:
-
pensioner i henhold til Algemene Burgerlijke Pensioenwet af 6. januar 1966 (lov om pensioner for tjenestemænd og deres efterladte ║
-
pensioner i henhold til Algemene militaire Pensioenwet af 6. oktober 1966 (lov om pensioner for militærpersoner og deres efterladte) ║
-
ydelser ved uarbejdsdygtighed i henhold til Wet arbeidsongeschiktheidsvoorziening militairen af 7. juni 1972 (lov om ydelser ved uarbejdsdygtighed for militærpersoner) ║
-
pensioner i henhold til Spoorwegpensioenwet af 15. februar 1967 ║ (lov om pensioner for ansatte ved de nederlandske jernbaner)
-
pensioner i henhold til Reglement Dienst voorwaarden Nederlandse Spoorwegen (vedtægten om tjenestevilkårene inden for de nederlandske jernbaner)
-
ydelser, der tilkendes før pensionsalderen (65 år) i henhold til en pensionsordning, der har til formål at yde alderdomshjælp til tidligere arbejdstagere, eller ydelser, der tilkendes i tilfælde af tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i henhold til en ordning, der er fastsat af staten, eller i henhold til en kollektiv overenskomst for personer på mindst 55 år▌.
—
-ydelser udbetalt til militærpersoner og tjenestemænd efter ordninger med rådighedsløn, stillingsbetinget førtidspensionering eller almindelig førtidspensionering.
g) Ved gennemførelsen af forordningens afsnit III, kapitel 1 og 2, betragtes den kompensation, som en person i henhold til den nederlandske ordning kan opnå, såfremt den pågældende kun i begrænset omfang udnytter sygesikringsordningen, som en kontantydelse ved sygdom.
▌
2. Anvendelse af Algemene Ouderdomswet (AOW) (lov om almindelig alderdomsforsikring)
a) Den i artikel 13, stk. 1, i ║ AOW ║ omhandlede nedsættelse finder ikke anvendelse på kalenderår før den 1. januar 1957, i hvilke den pensionsberettigede, der ikke opfylder betingelserne for, at nævnte perioder kan ligestilles med forsikringsperioder:
-
mellem det fyldte 15. og 65. år har været bosat i Nederlandene, eller
-
har haft lønnet beskæftigelse i Nederlandene for en arbejdsgiver i nævnte land, medens han var bosat på en anden medlemsstats område, eller
-
har haft beskæftigelse i en anden medlemsstat i perioder, som betragtes som forsikringsperioder i henhold til den nederlandske sociale sikringsordning.
Uanset artikel 7 i AOW skal en person, som kun har været bosat eller arbejdet i Nederlandene på ovennævnte betingelser før den 1. januar 1957, ligeledes anses for at være pensionsberettiget.
b) Den i artikel 13, stk. 1, i AOW omhandlede nedsættelse finder ikke anvendelse på kalenderår før den 2. august 1989, i hvilke en gift eller tidligere gift person mellem det fyldte 15. og 65. år ikke har været forsikret i henhold til ovennævnte lovgivning, medens den pågældende var bosat i en anden medlemsstat end Nederlandene, såfremt disse kalenderår falder sammen dels med perioder, hvor den pågældende ægtefælle har været forsikret i henhold til den nævnte lovgivning, såfremt de har været gift med hinanden i disse perioder, dels med kalenderår, som skal medregnes i medfør af stk. 2, litra a).
Uanset bestemmelserne i artikel 7 i AOW anses en sådan person for pensionsberettiget.
c) Den i artikel 13, stk. 2, i lov om almindelig alderdomsforsikring (AOW) omhandlede nedsættelse finder ikke anvendelse på kalenderår før den 1. januar 1957, i hvilke den pensionsberettigedes ægtefælle, der ikke opfylder betingelserne for, at sådanne perioder kan ligestilles med forsikringsperioder:
-
mellem det fyldte 15. og 65. år har været bosat i Nederlandene, eller
-
i hvilke den pågældende har haft lønnet beskæftigelse i Nederlandene for en arbejdsgiver i nævnte land, medens den pågældende var bosat på en anden medlemsstats område, eller
-
har haft beskæftigelse i en anden medlemsstat i perioder, som betragtes som forsikringsperioder i henhold til den nederlandske sociale sikringsordning.
d) Den i artikel 13, stk. 2, i AOW omhandlede nedsættelse finder ikke anvendelse på kalenderår før den 2. august 1989, i hvilke en pensionsberettigets ægtefælle mellem det fyldte 15. og 65. år ikke har været forsikret i henhold til ovennævnte lovgivning, medens den pågældende var bosat i en anden medlemsstat end Nederlandene, såfremt disse kalenderår falder sammen dels med perioder, hvor den pensionsberettigede har været forsikret i henhold til den nævnte lovgivning, såfremt de har været gift med hinanden i disse perioder, dels med kalenderår, som skal medregnes i medfør af stk. 2, litra a).
e) Punkt 2, litra a), b), c), og d) finder hverken anvendelse på perioder, der falder sammen med:
-
perioder, som kan tages i betragtning ved beregningen af pensionsrettigheder i henhold til lovgivningen om alderdomsforsikring i en anden medlemsstat end Nederlandene, eller
-
perioder, i hvilke den pågældende har oppebåret alderspension i henhold til en sådan lovgivning.
Perioder i henhold til en frivillig ordning i en anden medlemsstat medregnes ikke ved anvendelsen af denne bestemmelse.
f) Punkt 2, litra a), b), c) og d) finder kun anvendelse, såfremt den pensionsberettigede har været bosat i en eller flere medlemsstater i seks år efter det fyldte 59. år, og kun så længe han fortsat er bosat i en af disse medlemsstater.
g) Uanset kapital IV i AOW har en person, som er bosat i en anden medlemsstat end Nederlandene, og hvis ægtefælle er omfattet af den tvungne forsikringsordning, ret til at tegne en frivillig forsikring i henhold til den pågældende lovgivning for perioder, hvor ægtefællen er omfattet af den tvungne forsikring.
Retten bortfalder ikke, såfremt ægtefællens tvungne forsikring ophører som følge af dennes død, og såfremt den efterladte udelukkende får tilkendt pension i henhold til Algemene nabestaandenwet (║ lov om efterladte og forældreløse børn).
Retten til frivillig forsikring bortfalder under alle omstændigheder den dag, den pågældende fylder 65 år.
Bidraget til den frivillige forsikring fastsættes i overensstemmelse med bestemmelserne om fastsættelse af frivillige forsikringsbidrag i henhold til AOW. Hvis den frivillige forsikring følger efter en forsikringsperiode som den i stk. 2, litra b), omhandlede, fastsættes bidraget dog i overensstemmelse med bestemmelserne om fastsættelse af tvungne forsikringsbidrag i henhold til AOW, idet den indtægt, der skal tages i betragtning, i dette tilfælde anses for at være opnået i Nederlandene.
h) Den i punkt 2, litra g), omtalte ret gives ikke personer, som er forsikret i henhold til en anden medlemsstats lovgivning om pensions- og efterladteydelser.
i) Enhver, som ønsker at tegne den i punkt 2, litra g), omhandlede frivillige forsikring, indsender en ansøgning herom til Sociale Verzekeringsbank (socialforsikringsbanken) senest et år efter, at betingelserne for optagelse i forsikringen er opfyldt.
j) Ved anvendelse af artikel 52, stk. 1, litra b), medregnes udelukkende forsikringsperioder, der er tilbagelagt i henhold til AOW efter det fyldte 15. år, som forsikringsperioder.
3. Anvendelse af Algemene nabestaandenwet (ANW) (║ lov om ║ efterladte og forældreløse børn)
▌
a) Når en efterlevende ægtefælle i henhold til artikel 51, stk. 3, har ret til efterladtepension i henhold til ║ ANW ║, beregnes pensionen i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 52, stk. 1, litra b).
Ved anvendelsen af disse bestemmelser anses forsikringsperioder før den 1. oktober 1959 også for at være forsikringsperioder, der er tilbagelagt i henhold til nederlandsk lovgivning, såfremt den forsikrede i de pågældende perioder efter det fyldte 15. år:
-
havde bopæl i Nederlandene eller
-
havde lønnet beskæftigelse i Nederlandene for en arbejdsgiver i nævnte land, medens vedkommende var bosat i en anden medlemsstat eller
-
havde beskæftigelse i en anden medlemsstat i perioder, som betragtes som forsikringsperioder i henhold til den nederlandske sociale sikringsordning.
b) Perioder, der medregnes i medfør af stk. 3, litra b), skal dog ikke tages i betragtning, når de falder sammen med tvungne forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter en anden medlemsstats lovgivning om efterladtepension.
c) Ved anvendelse af artikel 52, stk. 1, litra b), medregnes udelukkende forsikringsperioder, der er tilbagelagt i henhold til nederlandsk lovgivning efter det fyldte 15. år, som forsikringsperioder.
d) Uanset artikel 63a, stk. 1, i ANW har en person, som er bosat i en anden medlemsstat end Nederlandene, og hvis ægtefælle er tvungent forsikret i henhold til ANW, ret til at tegne en frivillig forsikring i henhold til nævnte lovgivning, såfremt forsikringen allerede var trådt i kraft den ... (5)║, men kun for perioder, hvor ægtefællen er omfattet af den tvungne forsikring. Retten bortfalder den dag, hvor ægtefællens tvungne forsikring i henhold til ANW ophører, medmindre ægtefællens tvungne forsikring ophører som følge af dennes død, og den efterladte udelukkende får tilkendt pension i henhold til ANW.
Retten til frivillig forsikring bortfalder under alle omstændigheder den dag, personen fylder 65 år.
Bidraget til den frivillige forsikring fastsættes i overensstemmelse med bestemmelserne om fastsættelse af frivillige forsikringsbidrag i henhold til ANW. Hvis den frivillige forsikring følger efter en forsikringsperiode som den i stk. 2, litra b), omhandlede, fastsættes bidraget i overensstemmelse med bestemmelserne om fastsættelse af tvungne forsikringsbidrag i henhold til ANW, idet den indtægt, der skal tages i betragtning, i dette tilfælde anses for at være opnået i Nederlandene.
4. Anvendelse af nederlandsk lovgivning om uarbejdsdygtighed
▌
a) Såfremt den pågældende i henhold til nærværende forordnings artikel 51, stk. 3, har ret til en nederlandsk ydelse ved invaliditet, fastsættes denne ydelse efter de i artikel 52, stk. 1, litra b), fastsatte bestemmelser:
i)
såfremt den pågældende inden uarbejdsdygtighedens indtræden senest var beskæftiget som arbejdstager i den i artikel 1, litra a), omhandlede betydning i henhold til:
—
- bestemmelserne i Wet op arbeidsongeschiktheidsverzekering (WAO) (lov om uarbejdsdygtighed) såfremt uarbejdsdygtigheden indtraf før den 1. januar 2004 eller
—
-bestemmelserne i Wet Werk en inkomen naar arbeidsvermogen (WIA) (lov om arbejde og indtægt efter arbejdsevne), såfremt uarbejdsdygtigheden indtraf den 1. januar 2004 eller senere.
ii)
hvor den pågældende inden uarbejdsdygtighedens indtræden senest var beskæftiget som selvstændig erhvervsdrivende i den i artikel 1, litra b), omhandlede forstand, i henhold til bestemmelserne i Wet arbeidsongeschiktheidsverzekering zelfstandigen (WAZ) (lov om forsikring mod uarbejdsdygtighed for selvstændige erhvervsdrivende) såfremt uarbejdsdygtigheden indtrådte før den 1. august 2004.
b) Ved ydelsernes beregning i henhold til enten WAO, WIA eller WAZ tager de nederlandske institutioner følgende perioder i betragtning:
-
perioder med lønnet beskæftigelse og dermed ligestillede perioder, der er tilbagelagt i Nederlandene før den 1. juli 1967
-
forsikringsperioder tilbagelagt i henhold til WAO
-
forsikringsperioder, der efter det fyldte 15. år er tilbagelagt i henhold til Algemene Arbeidsongeschiktheidswet (AAW) (lov om uarbejdsdygtighed), såfremt de ikke falder sammen med de forsikringsperioder, der er tilbagelagt i henhold til WAO
-
forsikringsperioder tilbagelagt i henhold til WAZ
-
forsikringsperioder tilbagelagt i henhold til WIA.
▌
S. ØSTRIG
1. For så vidt angår erhvervelse af perioder i pensionsforsikringen, anses undervisning på en skole eller en tilsvarende uddannelsesinstitution i en anden medlemsstat anses for at svare til undervisning på en skole eller en tilsvarende uddannelsesinstitution i henhold til ║ § 227(1)(1) og 228(1)(3) i Allgemeines Sozialversicherungsgesetz (ASVG) (lov om almindelig socialforsikring), § 116(7) i Gewerbliches Sozialversicherungsgesetz (GSVG) (lov socialforsikring for personer beskæftiget i handelssektoren) og § 107(7) i Bauern-Sozialversicherungsgesetz (BSVG) (lov om socialforsikring for landbrugere), såfremt den pågældende på et tidspunkt har været omfattet af østrigsk lovgivning i kraft af en beskæftigelse som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, og såfremt de særlige bidrag i § 227(3) i ASVG, § 116(9) i GSVG og § 107(9) i BSGV til køb af sådanne uddannelsesperioder er betalt.
▌
2. Ved beregning af pro rata-ydelsen i artikel 52, stk. 1, litra b), tages de særlige tillæg til bidragene til tillægsforsikring og tillægsydelserne for minearbejdere i henhold til østrigsk lovgivning ikke i betragtning. I disse tilfælde forhøjes den pro rata-ydelse, der beregnes uden disse bidrag, i givet fald med det fulde beløb for de særlige tillæg til bidragene til tillægsforsikring og tillægsydelserne for minearbejdere.
3. Når der ifølge artikel 6 er tilbagelagt erstatningsperioder i henhold til en østrigsk pensionsforsikringsordning, men disse perioder ikke kan danne grundlag for beregning i henhold til § 238 og 239 i ║ ASVG ║, § 122 og 123 i ║ GSVG ║ og § 113 og 114 i ║ BSVG ║, anvendes beregningsgrundlaget for børnepasningsperioder i henhold til § 239 i ASVG, § 123 i GSVG og § 114 i BSVG.
▌
T. POLEN
Ingen ║
U. PORTUGAL
Ingen ║
V.RUMÆNIEN
Ingen
W. SLOVENIEN
Ingen ║
X. SLOVAKIET
Ingen ║
Y. FINLAND
▌
1. Ved fastsættelse af retten til ydelser og beregningen af den finske folkepension i henhold til artikel 52-54 ligestilles pensionsrettigheder, der er erhvervet efter en anden medlemsstats lovgivning, med pensionsrettigheder, der er erhvervet efter finsk lovgivning.
2. Ved anvendelsen af artikel 52, stk. 1, litra b), nr. i), og beregningen af indtægter i den fiktive periode i henhold til finsk lovgivning om indtægtsbestemte pensioner i de tilfælde, hvor en person har tilbagelagt pensionsforsikringsperioder i kraft af en beskæftigelse som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i en anden medlemsstat i en del af den i finsk lov gældende referenceperiode, skal indkomsten i den fiktive periode svare til den samlede indkomst i den del af referenceperioden, der er tilbagelagt i Finland, divideret med det antal måneder i referenceperioden, hvor der er tilbagelagt forsikringsperioder i Finland.
Z. SVERIGE
1. Når der udbetales børnepasningsydelse i henhold til artikel 67 til et familiemedlem, som ikke er erhvervsmæssigt beskæftiget, svarer ydelsen til grundløbet eller det laveste beløb.
2. Med henblik på beregning af børnepasningsydelse i henhold til kapitel 4, stk. 6 i Lag (1962:381) om allmän försäkring (lov om almindelig forsikring) for personer, der er berettiget til en arbejdsbaseret børnepasningsydelse, gælder følgende:
For en forælder, for hvem indtægter, der berettiger til ydelse ved sygdom, beregnes på grundlag af indtægter fra en erhvervsmæssig beskæftigelse i Sverige, er kravet om at have været sygedagpengeforsikret over minimumsniveauet i mindst 240 på hinanden følgende dag forud for barnets fødsel opfyldt, hvis forælderen i den nævnte periode havde indtægter fra en erhvervsmæssig beskæftigelse i en anden medlemsstat svarende til forsikring over minimumsniveauet.
3. Bestemmelserne i nærværende forordning om sammenlægning af forsikringsperioder eller bopælsperioder finder ikke anvendelse på overgangsbestemmelserne i svensk lov om ret til garantipension for personer, der er født i eller før 1937, og som har boet i Sverige i en bestemt periode, inden de ansøgte om pension (lov 2000:798).
4. Med henblik på skønsmæssig ansættelse af indkomsten for den indkomstbaserede invalidepension (sjukersättning) og den indkomstbaserede aktivitetskompensation i henhold til kapitel 8 i Lag (1962:381) om allmän försäkring (lov om almindelig forsikring) gælder følgende:
a)
Når en person i referenceperioden også har været omfattet af lovgivningen i en eller flere andre medlemsstater som følge af beskæftigelse enten som lønmodtager eller som selvstændig erhvervsdrivende, anses indkomsten i den eller de pågældende medlemsstater for at svare til den forsikrede persons gennemsnitlige bruttoindkomst i Sverige i den del af referenceperioden, der er tilbagelagt i Sverige, beregnet ved at dividere indkomsten i Sverige med antallet af år, hvor indtjeningen er foregået.
b)
Når ydelserne beregnes i henhold til artikel 46, og personerne ikke er forsikrede i Sverige, fastlægges referenceperioden efter kapitel 8, stk. 2 og 8, i ovennævnte lov, som om de pågældende personer var forsikrede i Sverige. Såfremt den pågældende person ikke har nogen pensionsgivende indtægter i den referenceperiode, der er fastsat i loven om indkomstbaseret alderspension (1998:674), beregnes referenceperioden fra et tidligere tidspunkt, hvor den forsikrede havde indtægter fra en erhvervsmæssig aktivitet i Sverige.
5. a) Retten til efterladtepension i henhold til svensk lovgivning er betinget af, at afdøde har været forsikret i mindst tre ud af de fem sidste kalenderår umiddelbart forud for sin død (referenceperioden); hvis dette krav ikke er opfyldt, tages der ved beregningen af den fiktive pensionssaldo for den indkomstbaserede efterladtepension (lov 2000:461) hensyn til forsikringsperioder, der er tilbagelagt i andre medlemsstater, som om de var tilbagelagt i Sverige. Forsikringsperioder, der er tilbagelagt i andre medlemsstater, anses for at være baseret på gennemsnittet af de indtægter i Sverige, som giver ret til pension. Hvis den pågældende person kun har tilbagelagt et pensionsgivende år i Sverige, medregnes alle forsikringsperioder i andre medlemsstater med det samme beløb.
b) Retten til enkepension i henhold til svensk lovgivning er betinget af, at der er optjent pensionspoint i mindst to ud af de fire sidste år umiddelbart forud for dødsfaldet (referenceperioden); hvis dette krav ikke er opfyldt, og den forsikrede har tilbagelagt forsikringsperioder i en anden medlemsstat i referenceperioden, skal disse år ved beregningen af de fiktive pensionspoint, der giver ret til enkepension ved dødsfald efter den 1. januar 2003, anses for at være baseret på samme pensionspoint som det år, der er tilbagelagt i Sverige.
DET FORENEDE KONGERIGE
1. I tilfælde, hvor en person i henhold til Det Forenede Kongeriges lovgivning har ret til alderspension, såfremt
a)
en tidligere ægtefælles bidrag tages i betragtning, som om de var den pågældende persons egne bidrag, eller
b)
de pågældende bidragsbetingelser opfyldes af den pågældende persons ægtefælle eller tidligere ægtefælle,
og forudsat i begge tilfælde, at ægtefællen eller den tidligere ægtefælle som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende har været omfattet af lovgivningen i to eller flere medlemsstater, finder bestemmelserne i forordningens afsnit III, kapitel 5, anvendelse ved fastsættelsen af ret til ydelser i medfør af Det Forenede Kongeriges lovgivning; enhver henvisning i det nævnte kapitel 5 til "forsikringsperioder" anses for en henvisning til forsikringsperioder, der er tilbagelagt af
i)
en ægtefælle eller tidligere ægtefælle, når ansøgningen indgives af:
-
en gift kvinde eller
-
en person, hvis ægteskab er ophørt på anden måde end på grund af ægtefælles død, eller
ii)
en tidligere ægtefælle, når ansøgningen indgives af:
-
en enkemand, som umiddelbart inden han nåede pensionsalderen, ikke var berettiget til tilskud til efterladte med børn, eller
-
en enke, som umiddelbart inden hun nåede pensionsalderen, ikke var berettiget til tilskud til enker med børn, tilskud til efterladte med børn eller enkepension, eller som kun er berettiget til aldersbestemt enkepension beregnet i henhold til artikel 52, stk. 1, litra b), og i den forbindelse forstås ved "aldersbestemt enkepension" en enkepension, der er forholdsmæssigt nedsat, i henhold til Social Security, Contributions and Benefits Act 1992, section 39(4).
2. Ved anvendelsen af nærværende forordnings artikel 6 på bestemmelserne om ret til plejetillæg (attendance allowance), pasningstilskud (carer's allowance) og bistandstillæg (disability living allowance) tages der hensyn til den beskæftigelsesperiode, periode med selvstændig erhvervsvirksomhed eller bopælsperiode, der er tilbagelagt på en anden medlemsstats område, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde kravet om tilstedeværelse i Det Forenede Kongerige inden den dato, hvor retten til den pågældende ydelse indtræder.
3. For så vidt angår nærværende forordnings artikel 7 og kontantydelser ved invaliditet eller alderdom eller til efterladte, erstatning i anledning af arbejdsulykker eller erhvervssygdomme samt ydelser ved dødsfald anses enhver, der i henhold til Det Forenede Kongeriges lovgivning er berettiget, og som opholder sig på en anden medlemsstats område, som værende bosiddende på den anden medlemsstats område under hele opholdet.
4. Hvor artikel 46 finder anvendelse, vil Det Forenede Kongerige, såfremt den pågældende bliver uarbejdsdygtig med invaliditet til følge, medens han er omfattet af lovgivningen i en anden medlemsstat, for så vidt angår section 30A(5) i Social Security Contributions and Benefits Act 1992, medregne enhver periode, hvor den pågældende på grund af uarbejdsdygtighed har modtaget:
a)
a) kontantydelser ved sygdom eller i givet fald løn
b)
b) ydelser som omhandlet i afsnit III, kapitel 4 og 5, der er tilkendt for invaliditet efter nævnte uarbejdsdygtighed
i henhold til den anden medlemsstats lovgivning, som var det perioder med kortvarig ydelse ved uarbejdsdygtighed, der er tilkendt i overensstemmelse med section 30A, (1)-(4) i Social Security Contributions and Benefits Act fra 1992.
5. Ved anvendelsen af artikel 46 tages der kun hensyn til tidsrum, i hvilke den pågældende har været uarbejdsdygtig efter Det Forenede Kongeriges lovgivning.
6. a) Ved beregningen af lønfaktoren for fastsættelse af retten til ydelser i henhold til Det Forenede Kongeriges lovgivning anses den pågældende for hver beskæftigelsesuge som arbejdstager, i hvilken arbejdstageren har været omfattet af en anden medlemsstats lovgivning, og som er begyndt inden for det pågældende indkomstskatteår i henhold til Det Forenede Kongeriges lovgivning, for at have indbetalt bidrag som arbejdstager eller haft indtægter, som der er betalt bidrag af, på grundlag af en løn svarende til to tredjedele af den for det pågældende år fastsatte højeste løngrænse.
b) Ved anvendelse af artikel 52, stk. 1, litra b), nr. ii), gælder følgende:
i)
Når en arbejdstager i et indkomstskatteår, der begynder den 6. april 1975 eller senere, udelukkende har tilbagelagt forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder i en anden medlemsstat end Det Forenede Kongerige, og anvendelsen af punkt 6, litra a), bevirker, at dette år regnes for et år (qualifying year), der tages i betragtning i henhold til Det Forenede Kongerige lovgivning ved anvendelse af artikel 52, stk. 1, litra b), nr. i), skal den pågældende anses for at have været forsikret i 52 uger i løbet af dette år i den anden medlemsstat;
ii)
ii) eftersom ethvert indkomstskatteår, der begynder den 6. april 1975 eller senere, ikke regnes for et år, der tages i betragtning (qualifying year), i henhold til Det Forenede Kongeriges lovgivning ved anvendelse af artikel 52, stk. 1, litra b), nr. i), tages forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder, der er tilbagelagt i løbet af dette år, ikke i betragtning.
c) Ved omregningen af lønfaktoren til forsikringsperioder divideres den indtjeningsfaktor, der er opnået for det pågældende indkomstskatteår i henhold til Det Forenede Kongeriges lovgivning, med beløbet for den for det pågældende skatteår fastsatte laveste løngrænse. Den således fremkomne størrelse udtrykkes i hele tal, idet decimaler ikke medregnes. Det således beregnede tal skal anses som udtryk for det antal forsikringsuger, der er tilbagelagt under Det Forenede Kongeriges lovgivning i det pågældende skatteår, dog kan dette tal ikke overstige det antal uger, i hvilke vedkommende inden for dette skatteår har været omfattet af denne lovgivning."
+ EUT: Indsæt datoen for ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2008 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordineringen af de sociale sikringsordninger.
Sociale sikringsordninger og tredjelandsstatsborgere *
107k
41k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 9. juli 2008 om forslag til Rådets forordning om udvidelse af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 883/2004 og forordning (EF) nr. […] til at omfatte tredjelandsstatsborgere, som ikke allerede er omfattet af disse bestemmelser udelukkende på grund af deres nationalitet (KOM(2007)0439 – C6-0289/2007 – 2007/0152(CNS))
- der henviser til Kommissionens forslag (KOM(2007)0439),
- der henviser til EF-traktatens artikel 63, stk. 4,
- der henviser til EF-traktatens artikel 67, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0289/2007),
- der henviser til forretningsordenens artikel 51,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6-0209/2008),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;
3. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;
4. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;
5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Kommissionens forslag
Ændring
Ændring1 Forslag til forordning Betragtning 3 a (ny)
(3a)Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, som især anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 34, stk. 2.
Ændring2 Forslag til forordning Betragtning 6 a (ny)
(6a)Fremme af et højt socialt beskyttelsesniveau og forbedring af levestandarden og livskvaliteten i medlemsstaterne er blandt Den Europæiske Unions mål.
Dannelse af politiske grupper (ændring af forretningsordenen)
195k
41k
Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2008 om ændring af artikel 29 i Europa-Parlamentets forretningsorden - Dannelse af politiske grupper (2006/2201(REG))
2. En politisk gruppe består af medlemmer, der er valgt i mindst 1/5 af medlemsstaterne. Til dannelse af en politisk gruppe kræves mindst 20 medlemmer.
2. En politisk gruppe består af medlemmer, der er valgt i mindst 1/4 af medlemsstaterne. Til dannelse af en politisk gruppe kræves mindst 25 medlemmer.
2a.Hvis en gruppe ikke længere opfylder kravet til antallet af medlemmer, kan formanden med Formandskonferencens samtykke tillade dens fortsatte beståen indtil Parlamentets næste konstituerende møde forudsat, at følgende betingelser er opfyldt:
- medlemmerne fortsat repræsenterer mindst 1/5 af medlemsstaterne
- gruppen har bestået i over et år.
Formanden gør ikke brug af denne undtagelsesbestemmelse, hvis der foreligger begrundet mistanke om misbrug.
Nationale dommers rolle i Fællesskabets retssystem
47k
69k
Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2008 om den nationale dommers rolle i Fællesskabets retssystem (2007/2027(INI))
- der henviser til EF-traktatens artikel 61, som fastlægger en gradvis indførsel af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, herunder foranstaltninger på området for civil- og strafferetligt samarbejde,
- der henviser til Haagprogrammet til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union(1), vedtaget af Det Europæiske Råd i Bruxelles den 5. november 2004, og til Kommissionens meddelelse af 10. maj 2005 om "Haag-programmet: Ti prioriteter for de næste fem år" (KOM(2005)0184),
- der henviser til opfordringen fra Det Europæiske Råd i Laeken den 14.-15. december 2001 til, at der hurtigt oprettes et europæisk netværk til fremme af uddannelsen af dommere og anklagere med henblik på at medvirke til skabelsen af større tillid mellem dem, der er involveret i det retlige samarbejde,
- der henviser til sin beslutning af 10. september 1991 om oprettelse af et europæisk retsakademi(2) og af 24. september 2002 om det europæiske net for retlig uddannelse(3),
- der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. juni 2006 om uddannelsen af retsvæsenets aktører i Den Europæiske Union (KOM(2006)0356), af 5. september 2007 om et resultatorienteret Europa - Anvendelse af fællesskabsretten (KOM(2007)0502) og af 4. februar 2008 om oprettelse af et forum til drøftelse af EU's politik og praksis på retsområdet (KOM(2008)0038),
- der henviser til Rådets afgørelse 2008/79/EF, Euratom af 20. december 2007 om ændring af protokollen vedrørende statutten for Domstolen(4) og de deraf følgende ændringer af Domstolens procesreglement ved indførslen af en præjudiciel hasteprocedure,
- der henviser til artikel 81, stk. 2, litra h), og artikel 82, stk. 1, litra c), i den kommende traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som indføjet ved Lissabontraktaten, der vil skabe et retsgrundlag for foranstaltninger til støtte for uddannelse af dommere samt andet personale i retsvæsenet,
- der henviser til forretningsordenens artikel 45,
- der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0224/2008),
A. der henviser til, at en undersøgelse foretaget med henblik på denne beslutning i løbet af andet halvår 2007 viste
-
betydelige forskelle i EU-landenes nationale dommeres viden om fællesskabsretten(5) med en understregning af, at den nogle gange er meget begrænset,
-
et akut behov for at forbedre de nationale dommeres generelle fremmedsprogskundskaber,
-
de vanskeligheder, som nationale dommere oplever, når de skal have adgang til specifikke og ajourførte oplysninger om fællesskabsretten,
-
behovet for at forbedre og styrke den grundlæggende og den livslange uddannelse af nationale dommere i fællesskabsret,
-
dommernes relative mangel på fortrolighed med den præjudicielle procedure og behovet for at styrke dialogen mellem de nationale dommere og Domstolen,
-
at mange dommere opfatter fællesskabsretten som yderst kompliceret og uigennemskuelig,
-
behovet for at sikre, at fællesskabsretten bliver bedre egnet til de nationale dommeres brug,
B. der henviser til, at det primære ansvar for uddannelse af dommere og anklagere, herunder uddannelsens europæiske dimension, ligger hos medlemsstaterne; der henviser til, at Det Europæiske Råd i ovennævnte Haagprogram erklærede, at der "systematisk bør inddrages et EU-element i uddannelsen af de judicielle myndigheder"(6), og der henviser til, at uddannelsen af dommere og anklagere i de enkelte medlemsstater ikke desto mindre er et spørgsmål af fælles interesse for EU-institutionerne og hver enkelt medlemsstat,
C. der henviser til, at fællesskabsretten ikke må opfattes som et område, der er forbeholdt en elite af specialister; samt at uddannelsesmulighederne på dette område ikke må forbeholdes dommere i højere retsinstanser, men snarere skal udbredes til ligeligt at omfatte dommere på alle niveauer i retssystemet,
D. der henviser til, at visse institutioner, som støttes økonomisk af Fællesskabet, oplever stadig større succes og allerede uddanner dommere og offentlige anklagere i stort antal,
E. der henviser til, at fremmedsprogskundskaber er afgørende for at sikre et ordentligt retligt samarbejde, navnlig i civil- og handelsretlige sager, på områder, hvor der er direkte kontakt mellem dommere, og for at sikre adgang til udvekslingsprogrammer for dommere,
F. der henviser til, at den gennemsnitlige varighed af den præjudicielle procedure, trods Domstolens konstante indsats, fortsat er alt for lang og i høj grad mindsker de nationale dommeres interesse for proceduren,
G. der henviser til, at Domstolen har fastslået, at det påhviler medlemsstaterne at fastsætte et retsmiddel- og proceduresystem, som sikrer overholdelse af retten til en effektiv domstolsbeskyttelse af rettigheder afledt af fællesskabsretten(7),
H. der henviser til, at intet i denne beslutning må betragtes som forhold, der påvirker dommernes og de nationale retssystemers uafhængighed, i overensstemmelse med Europarådets Ministerkomités henstilling nr. R(94)12 og den europæiske pagt fra 1998 om dommeres status,
Den nationale dommer som håndhæver af fællesskabsretten
1. konstaterer, at Det Europæiske Fællesskab er et retsfællesskab(8); bemærker, at fællesskabsretten forbliver uden betydning, hvis den ikke anvendes korrekt af medlemsstaterne, herunder af de nationale dommere, som derfor er hjørnestenen i Den Europæiske Unions retssystem og spiller en rolle af grundlæggende og uomgængelig betydning for oprettelsen af et europæisk fælles retssystem, ikke mindst på baggrund af fællesskabslovgivningens seneste resultater(9) i retning af en stærkere inddragelse og større ansvarliggørelse af de nationale dommere i forbindelse med gennemførelse af fællesskabsretten;
2. glæder sig over Kommissionens anerkendelse af, at de nationale dommere spiller en væsentlig rolle for at sikre overholdelsen af fællesskabsretten, f.eks. gennem principperne om fællesskabsrettens forrang, direkte virkning, ensartet fortolkning og statens ansvar ved overtrædelse af fællesskabsretten; opfordrer Kommissionen til at fortsætte sin indsats i denne retning ud over de allerede indførte sektorbestemte initiativer; opfordrer endvidere Kommissionen til straks at offentliggøre en orientering om erstatningssøgsmål i tilfælde af nationale myndigheders overtrædelse af fællesskabsretten;
Problemer af sproglig karakter
3. mener, at sprog er retsvæsenets aktørers vigtigste redskab; mener, at det nuværende niveau med hensyn til fremmedsprogsundervisning for nationale dommere kombineret med det reelle vidensniveau med hensyn til fællesskabsret begrænser ikke blot mulighederne for retligt samarbejde om specifikke instrumenter, men også udviklingen af gensidig tillid, den korrekte anvendelse af acte clair-doktrinen og deltagelsen i udvekslingsprogrammer; opfordrer alle aktører, der er involveret i uddannelse af dommerstanden, til at lægge særlig vægt på fremmedsprogsundervisning for dommere;
4. konstaterer, at nationale dommeres anvendelse af fællesskabsretten stiller disse over for en kompliceret udfordring, og specielt dommerne i de medlemsstater, som tiltrådte Den Europæiske Union i maj 2004 eller senere, hvilket gør det nødvendigt at intensivere foranstaltningerne til fremme af dommeruddannelsen i disse medlemsstater;
5. er endvidere af den opfattelse, at Fællesskabets lovgiver ved at iværksætte en række bestemmelser, der indeholder lovvalgsregler, har foretaget et politisk valg, som indebærer, at nationale dommere sandsynligvis vil anvende udenlandsk ret, og muligvis også er ensbetydende med anvendelsen af en komparativ tilgang; mener, at disse elementer tilsammen yderligere styrker argumentet for at øge fremmedsprogsundervisningen;
6. mener, at det er i offentlighedens interesse at forbedre sprogkundskaberne hos dommerstanden i medlemsstaterne; opfordrer derfor medlemsstaterne til at sørge for, at sådan undervisning er gratis og lettilgængelig, og undersøge muligheden for, at dommere kan studere et fremmedsprog i det land, hvor det tales, f.eks. i forbindelse med deltagelse i udveksling retsvæsenerne imellem;
7. betragter adgang til akademisk litteratur på dommerens modersmål som vigtig for en bedre forståelse af fællesskabsretten og bemærker den tilsyneladende mangel på speciallitteratur om fællesskabsret på visse officielle EU-sprog, f.eks. vedrørende international privatret, og de alvorlige potentielle konsekvenser, som dette har for opbygningen af en fælles retsorden, der afspejler forskellige retstraditioner; opfordrer derfor Kommissionen til at støtte udarbejdelsen af sådan litteratur, navnlig på de små officielle sprog;
Adgang til relevante retskilder
8. bemærker, at mange nationale dommere ikke har adgang til fuldstændig og ajourført information om fællesskabsretten i en systematisk og passende form, og at fællesskabsretten indimellem kun optager beskeden plads i nationale statstidender, kodekser, redegørelser, tidsskrifter og tekstbøger samt er baseret på oversættelser af skiftende kvalitet; opfordrer medlemsstaterne til at forny indsatsen på dette område;
9. er af den opfattelse, at et egentligt europæisk retligt område, hvor et effektivt retligt samarbejde kan finde sted, ikke blot kræver kendskab til europæisk ret, men også gensidigt generelt kendskab til retssystemerne i de øvrige medlemsstater; understreger uoverensstemmelser i behandlingen af udenlandsk ret i hele Den Europæiske Union og mener, at dette er et vigtigt spørgsmål, som bør tages op fremover; noterer sig i den forbindelse Kommissionens kommende horisontale undersøgelse af behandlingen af udenlandsk ret i civil- og handelsretlige sager og de igangværende undersøgelser inden for rammerne af Haagkonferencen om international privatret;
10. glæder sig over Kommissionens plan om at støtte større udbredelse af nationale databaser over domme afsagt af nationale domstole i fællesskabsretlige sager; mener, at disse databaser bør være så omfattende og brugervenlige som muligt; mener endvidere, at konventionerne og forordningen om kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser i civil- og handelsretlige sager ville være et godt eksempel til brug for en europæisk database i betragtning af de nationale dommeres hyppige brug heraf;
11. er af den opfattelse, at alle nationale dommere bør have adgang til databaser, der indeholder anmodninger fra alle medlemsstater om præjudicielle afgørelser, som er under behandling; mener, at det er lige så nyttigt, at domme afsagt af en forelæggende ret, der anvender en præjudiciel afgørelse, i større grad offentliggøres, hvilket Domstolen allerede er inde på i sin orientering om forelæggelse af præjudicielle spørgsmål fra de nationale retter(10); 12. mener, at dommere i betragtning af det væld af oplysninger om fællesskabsretten, der er tilgængelige på internettet, skal uddannes ikke blot i rettens indhold, men også i effektiv adgang til ajourførte retskilder; 13. glæder sig over Kommissionens indsats for at offentliggøre resuméer af fællesskabsretsakter henvendt til borgerne og mener, at sådanne resuméer i et almindeligt sprog også vil være med til at give retsvæsenets aktører hurtigere adgang til relevante oplysninger; 14. opfordrer til udvikling af internetværktøjer og initiativer inden for e-læring, der uden at være nogen komplet opfyldelse af behovet for uddannelse bør ses som et supplement til personlig kontakt mellem dommere og undervisere; Mod en mere struktureret uddannelsesramme for retsvæsenets aktører i Den Europæiske Union
15. opfordrer til, at EU-elementet i uddannelsen på nationalt plan af alle retsvæsenets aktører
-
indarbejdes systematisk i selve uddannelsen og i eksamener, der giver adgang til juridiske erhverv,
-
styrkes yderligere så tidligt som muligt og fremefter med øget fokus på praktiske aspekter,
-
omfatter fortolkningsmetoder og retsprincipper, som muligvis ikke findes i den nationale retsorden, men spiller en vigtig rolle i fællesskabsretten;
16. noterer sig den stigende succes med udvekslingsprogrammet for retsvæsenets aktører; opfordrer Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere til at gøre programmet tilgængeligt for flest mulige dommere og sikre en tilstrækkelig deltagelse af dommere med civil-, handels- og forvaltningsretlig baggrund; glæder sig over netværkets aktiviteter inden for sprogundervisning og udvidelsen af udvekslingsprogrammet til også at omfatte Domstolen, Eurojust og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol;
17. anser de nationale dommeres mulighed for at afsætte tid til deltagelse i grundlæggende og udvidet undervisning for at være en logistisk og økonomisk problemstilling for medlemsstaterne; mener i princippet ikke, at dommerne bør bære nogen af omkostningerne til deres uddannelse i fællesskabsret; anmoder Kommissionen om at få forelagt overslag for de enkelte medlemsstater over omkostningerne til vikariater for dommere, som deltager i udvekslingsprogrammer;
18. anmoder i lyset af Kommissionens anerkendelse af, at Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere (EJTN) nyder et de facto-monopol på driften af udvekslingsprogrammet for retsmyndigheder, Kommissionen om at sikre, at de procedurer, hvorved EJTN ansøger om støtte til udvekslingsprogrammet, afspejler denne monopolstilling; anmoder især om, at procedurerne strømlines med henblik på at sikre, at støttemidlerne stilles rettidigt til rådighed, således at EJTN sættes i stand til at drive et effektivt program, der lever op til forventningerne hos, samt de afgivne løfter til, de deltagende nationale skoler, internationale organer samt dommere og anklagere; mener, at hvis dette ikke er tilfælde, kan der stilles spørgsmålstegn ved udvekslingsprogrammets troværdighed, hvilket vil være til skade for de nationale dommere og anklagere, der er interesseret i at deltage, og for styrkelsen af den gensidige tillid mellem de europæiske retsvæsener;
19. noterer sig, at Kommissionen vurderer, at den mest hensigtsmæssige måde at fremme undervisning i fællesskabsret på i øjeblikket er finansiel støtte til forskellige institutioner gennem det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed for 2007-2013, og at spørgsmålet om, hvorvidt der bør foretages ændringer af de europæiske uddannelsesstrukturer for retsvæsenet i retning af andre former, vil kunne tages op til fornyet overvejelse ved udløbet af dette program;
20. opfordrer Kommissionen til at gennemføre en grundig evaluering af resultaterne af dette rammeprogram under hensyntagen til denne beslutning og udarbejde nye forslag med henblik på udvikling og differentiering af foranstaltninger til fremme af dommeruddannelsen;
21. mener imidlertid, at tiden er moden til en pragmatisk institutionel løsning på spørgsmålet om uddannelse af dommere og anklagere på EU-plan, som gør fuld brug af eksisterende strukturer og samtidig undgår unødige sammenfald mellem programmer og strukturer; opfordrer derfor til, at der oprettes et europæisk dommerakademi bestående af Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere og Det Europæiske Retsakademi; opfordrer til, at denne institutionelle løsning tager hensyn til relevant erfaring, som er opnået i forbindelse med driften af Det Europæiske Politiakademi;
22. mener ikke, at nationale dommere kan anlægge en passiv holdning til fællesskabsretten, sådan som det klart fremgår af Domstolens retspraksis vedrørende nationale domstole, der rejser fællesskabsretlige spørgsmål af egen drift(11);
23. opfordrer til at styrke uddannelsen for kandidater til stillinger inden for retsvæsenet allerede fra den tidligste fase og videre, i analogi med de ovenfor angivne forslag om de nationale dommere;
En styrket dialog mellem de nationale dommere og Domstolen
24. mener, at den præjudicielle procedure er en væsentlig garanti for sammenhæng i Fællesskabets retsorden og for en ensartet anvendelse af fællesskabsretten;
25. opfordrer Domstolen og alle de berørte parter til at nedbringe den gennemsnitlige varighed af den præjudicielle procedure yderligere og dermed gøre denne vigtige mulighed for dialog mere attraktiv for de nationale dommere;
26. opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge, hvorvidt nationale procedureregler udgør en reel eller en potentiel hindring for en given medlemsstatslig domstols mulighed for at anmode om en præjudiciel afgørelse, jf. EF-traktatens artikel 234, stk. 2, og ihærdigt forfølge krænkelser forårsaget af sådanne hindringer;
27. mener, at begrænsningerne af Domstolens kompetence, navnlig dem, der vedrører EF-traktatens afsnit IV, unødigt hindrer den ensartede anvendelse af fællesskabsretten på disse områder og sender et negativt signal til størsteparten af de dommere, der behandler sådanne sager, og gør det umuligt for dem at skabe direkte kontakt med Domstolen og medfører unødige forsinkelser;
28. beklager, at det i protokollen om overgangsbestemmelser, der er knyttet som bilag til Lissabontraktaten, i artikel 10 fastsættes, at Domstolens beføjelser med hensyn til retsakter på området politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager, der er vedtaget inden Lissabontraktatens ikrafttrædelse, skal forblive de samme som i henhold til den gældende EU-traktat i en overgangsperiode på fem år; glæder sig imidlertid over regeringskonferencens erklæring vedrørende denne artikel i protokollen og opfordrer følgelig indtrængende Rådet og Kommissionen til sammen med Parlamentet atter at vedtage de retsakter på området politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager, som vedtoges inden Lissabontraktatens ikrafttrædelse;
29. er i lyset af indførslen af en præjudiciel hasteprocedure enigt med Rådet i, at det er vigtigt, at Domstolen stiller vejledning til rådighed for de nationale dommere, når disse påtænker at anmode om anvendelse af hasteproceduren;
30. opfordrer Domstolen til at overveje enhver mulig forbedring af den præjudicielle procedure, som kan sikre en tættere inddragelse af den forelæggende dommer i dens procedurer, herunder bedre muligheder for at præcisere forelæggelsen og deltage i den mundtlige procedure;
31. finder, at nationale dommere i en decentraliseret og fuldt udviklet fællesskabsretsorden ikke bør marginaliseres, men tværtimod tildeles større ansvar og yderligere anspores i deres rolle som primære dommere i fællesskabsretten; opfordrer derfor til, at der overvejes et "grønt lys"-system, hvor nationale dommere kan medsende deres eget forslag til afgørelse af de spørgsmål, de forelægger Domstolen, som derefter inden for en given frist kan beslutte, om den vil acceptere den foreslåede dom eller selv træffe afgørelse som en art appelret;
Retsakter, der er bedre tilpasset de nationale dommeres anvendelse
32. noterer sig oprettelsen af et forum til drøftelse af EU's politik og praksis på retsområdet og opfordrer Kommissionen til at sikre, at dette forums drøftelser finder sted på en gennemsigtig måde; noterer sig Kommissionens løfte om regelmæssigt at rapportere til både Parlamentet og Rådet;
33. insisterer på, at der er behov et klarere sprog i fællesskabslovningen og større terminologisk sammenhæng mellem retlige instrumenter; støtter især anvendelsen af den planlagte fælles referenceramme for europæisk aftaleret som et middel til at sikre bedre lovgivning;
34. støtter fuldt ud Kommissionens krav om, at medlemsstaterne systematisk indgiver sammenligningstabeller, der viser, hvordan fællesskabsdirektiver er anvendt i nationale forskrifter; er enig i, at sådanne tabeller tilvejebringer værdifulde oplysninger og er forbundet med minimale omkostninger og byrder; mener endvidere, at sammenligningstabeller øger gennemsigtigheden i gennemførelsen af fællesskabsretten og giver dommere og parter i nationale sager en realistisk mulighed for at se, om fællesskabsretten ligger til grund for en bestemt national bestemmelse, og i så fald selv kontrollere, om gennemførelsen er foregået korrekt;
o o o
35. pålægger sin formand at sende denne beslutning og det ansvarlige udvalgs betænkning til Rådet og Kommissionen, Domstolen og Den Europæiske Ombudsmand.
Se f.eks. Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1).
- der henviser til WTO-tvistighederne mellem EU og USA vedrørende påstået støtte til Airbus og Boeing
- der henviser til sin beslutning af 1. juni 2006 om de transatlantiske økonomiske forbindelser mellem EU og USA(1),
- der henviser til beslutning fra det amerikanske Senat (Res. 632) af 8. december 2006, hvori det henstilles til USA og EU at samarbejde om en styrkelse af det transatlantiske marked,
- der henviser tilt topmødet mellem EU og USA, der blev afholdt den 30. april 2007,
- der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,
A. der sætter pris på det transatlantiske partnerskab mellem EU og USA og støtter en fair og afbalanceret handelspolitik generelt,
B. der henviser til, at de transatlantiske økonomiske forbindelser har gennemgået en hidtil uset integrationsperiode i de seneste ti år, idet de europæiske investeringer i USA udgør 75 % af samtlige udenlandske investeringer i USA i 2006, og de amerikanske investeringer i EU er steget til rekordhøje 128 mia. USD, eller 59 % af USA's samlede direkte udenlandske investeringer i 2006,
C. der henviser til flyindustriens betydning for beskæftigelse og jobskabelse, navnlig inden for de højtkvalificerede sektorer, samt inden for en bred vifte af andre brancher, for den regionale udvikling og for det avancerede, transnationale industrielle samarbejde er af særlig relevans,
D. der henviser til, at både Airbus og Boeing inden for den civile flyindustri i øjeblikket har evnen til at udforme og integrere store, kommercielle fly, og at det er i flyselskabernes og deres kunders interesse at opretholde et højt niveau af sund konkurrence,
E. der henviser til, at EU og USA i 1992 undertegnede en bilateral aftale om handel med store civile fly (1992-aftalen), hvorved der skabtes afbalancerede rammer med regler for statsstøtte,
F. der henviser til, at EU konsekvent har holdt sig til ånden i 1992-aftalen og regelmæssigt har forlagt dokumentation for overholdelse af reglerne,
G. der henviser til, at USA i vid udstrækning har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til 1992-aftalen ved ikke at indberette støtte til Boeing og ved at yde støtte ud over de vedtagne grænser og ved at yde forbudt støtte til Boeing,
H. der henviser til, at 1992-aftalen har givet stabilitet i sektoren indtil 2004, da USA ensidigt erklærede at ville trække sig ud af aftalen og indledte en WTO-sag mod EU under henvisning til en europæisk finansiering, der skulle tilbagebetales, og som var helt i overensstemmelse med 1992-aftalen, og som svarer til ydelserne til fordel for Boeing til udvikling og produktion af store dele af Boeing 787 i Japan og andre risikodelingslande,
I. der henviser til, at det til trods for mange anstrengelser i god tro fra EU's side hidtil ikke har været muligt at etablere et fair og afbalanceret grundlag for en forhandlingsløsning,
J. der gentager sin støtte til Kommissionens fortsatte åbenhed over for en afbalanceret forhandlingsløsning uden betingelser,
K. der henviser til, at en afbalanceret og fair statsstøtte til luftfartsindustrien på begge sider af Atlanten har skabt forskning og innovation, øget sikkerheden, forbedret miljøpræstationerne og effektiviteten inden for luftfarten,
L. der henviser til, at medlemsstaternes finansiering af Airbus er yderst begrænset, skal tilbagebetales med renter og helt klart ikke indvirker på Boeings konkurrenceevne, da Airbus har tilbagebetalt 40 % mere, end man har modtaget fra medlemsstaternes regeringer siden 1992, og har tilbagebetalt mere end 7 mia. EUR indtil nu,
M. der henviser til, at EU påtaler forskellige former for føderal, statslig og lokal støtte, som er forbudt eller som der kan rejses sag for, til fordel for Boeing i størrelsesordenen 23,7 mia. i støtte, som ikke skal tilbagebetales, i de sidste to årtier op til 2004,
N. der bekræfter sin tro på betydningen af fair og åben konkurrence i offentlige udbudsprocedurer og har med glæde bemærket tildelingen af kontrakten for det amerikanske program for lufttankningsfly til Northrop Grumman EADS-teamet på grundlag af neutrale kriterier, der er udformet med henblik på at finde og fremskaffe det bedste og mest passende udstyr til det amerikanske luftvåben;
O. der med stor bekymring bemærker de uforsonlige angreb fra Boeing i et forsøg på at fremstille EADS-transaktioner og visse medlemsstater som upålidelige luftfartsforretningspartnere og en sikkerhedsrisiko for USA's militære beredskab, hvilket ikke er gået ubemærket hen i EU;
P. der bemærker, at Rapporten fra Government Accountability Office, der støtter Boeings indvendinger, kun anerkendes som en vurdering af udvælgelsesproceduren og ikke som en udtalelse om flyets kvaliteter; der endvidere bekræfter sin opfattelse af, at integriteten af de indkøbsprocedurer, der anvendes i det amerikanske forsvarsministerium, forbliver intakt for alle bydende;
1. retter følgende henstillinger til Kommissionen, der optræder på EU's vegne for at forsvare medlemsstaterne og EU's store civile luftfartsindustri:
a)
Parlamentet opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at konkurrencebegrænsende foranstaltninger indeholdt i lovgivningen eller politikker, der uberettiget begrænser EU-selskabers muligheder for at konkurrere inden for civile eller militære programmer, bør imødegås med passende svar fra Fællesskabet og medlemsstaterne;
b)
Parlamentet støtter uforbeholdent forsvaret af EU's interesser i de verserende tvistbilæggelsesprocedurer inden for WTO og henstiller til Kommissionen at fortsætte sine bestræbelser i så henseende; sætter imidlertid spørgsmålstegn ved, om en WTO-afgørelse i sig selv giver den nødvendige langsigtede løsning, som markedet kræver som grundlag for en fremtidig fredelig og fair konkurrence inden for denne sektor, hvilket en forhandlingsløsning derimod kunne tilvejebringe;
c)
Parlamentet mener, at udgangspunktet for drøftelser bør være en diskussion uden betingelser af aftalemandater, for på den måde at vise, at begge parter er indstillet på at finde en pragmatisk balance mellem den civile støtte i EU og den amerikanske militær-industrielle ordning, der fastlægger de aspekter af regeringens engagement, der egentlig hindrer reelt ensartede vilkår;
2. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til USA's præsident og kongres.
- der henviser til meddelelse fra Kommissionen med titlen En strategisk energiteknologiplan for EU (Set-plan) - "Mod en fremtid med lavere kulstofemissioner" (KOM(2007)0723) (Set-plan-meddelelsen),
- der henviser til den fuldstændige konsekvensvurdering (SEK(2007)1508), Technology Map (SEK(2007)1510) og Capacities Map (SEK(2007)1511), der medfølger i Set-plan-meddelelsen,
- der henviser til meddelelse fra Kommissionen med titlen To gange 20 % i 2020 - Europas muligheder i forbindelse med klimaændringerne (KOM(2008)0030),
- der henviser til konsekvensvurderingen af pakken af gennemførelsesforanstaltninger i forbindelse med EU's målsætninger om klimaændringer og vedvarende energi for 2020 (SEK(2008)0085),
- der henviser til meddelelse fra Kommissionen om støtte til hurtig demonstration af bæredygtig elproduktion fra fossile brændstoffer (KOM(2008)0013),
- der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "The support of electricity from renewable energy sources" (SEK(2008)0057),
- der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet med titlen "En energipolitik for Europa" (KOM(2007)0001),
- der henviser til meddelelse fra Kommissionen med titlen "Økonomiske reformer og konkurrenceevne: Hovedkonklusionerne i 2006-rapporten om Europas konkurrenceevne" (KOM(2006)0697),
- der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder (KOM(2008)0019),
- der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på at forbedre og udvide ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (KOM(2008)0016),
- der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, 96/61/EF, direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (KOM(2008)0018),
- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013)(1),
- der henviser til Rådets beslutning 2006/976/Euratom af 19. december 2006 om særprogrammet til gennemførelse af Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område 2007-2011(2),
- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1639/2006/EF af 24. oktober 2006 om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013)(3),
- der henviser til forslag til Rådets forordning om oprettelse af fællesforetagendet for brændselsceller og brint (KOM(2007)0571),
- der henviser til sin beslutning af 25. september 2007 om køreplanen for vedvarende energi i Europa(4),
- der henviser til sin beslutning af 31. januar 2008 om en handlingsplan for energieffektivitet: udnyttelse af potentialet(5),
- der henviser til sin beslutning af 13. marts 2008 om Verdensfonden for Energieffektivitet og Vedvarende Energi(6),
- der henviser til sin holdning af 11. marts 2008 om Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi(7),
- der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 8.-9. marts 2007,
- der henviser til konklusionerne fra mødet i Rådet (transport, telekommunikation og energi) den 28. februar 2008 om en strategisk energiteknologiplan for EU,
- der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 13.-14. marts 2008,
- der henviser til forretningsordenens artikel 45,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0255/2008),
A. der henviser til, at det i en række meddelelser fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen er blevet understreget, at målene for EU's energi- og klimapolitik er bekæmpelse af klimaændringerne, forbedring af energisikkerheden og styrkelse af den europæiske økonomis konkurrenceevne,
B. der henviser til, at truslen fra klimaændringerne fortsat vokser, og COP14-drøftelserne i Poznan og COP15-drøftelserne i København er af afgørende betydning for at nå frem til en international aftale om klimaændringer til afløsning af Kyotoprotokollen,
C. der henviser til, at det i Sternrapporten om de økonomiske aspekter ved klimaændringerne erkendes, at omkostningerne ved ikke at gøre noget for at afbøde klimaændringerne langt overstiger omkostningerne ved at gøre noget,
D. der henviser til, at EU's afhængighed af import af fossile brændstoffer kan stige til 65 % af det samlede forbrug inden 2030,
E. der henviser til, at Kommissionen har vurderet, at det vil koste EU 70 mia. EUR om året inden 2020 at opnå EU's mål for reduktion af drivhusgasemissionerne og målene om vedvarende energi,
F. der henviser til, at bedre energieffektivitet er en af de mest omkostningseffektive måder, hvorpå man kan reducere drivhusgasemissionerne,
G. der henviser til, at forskning og teknologisk udvikling er fundamentale for virkeliggørelsen af målene for den europæiske energipolitik,
H. der henviser til, at bedre synergi i den fremtidige europæiske energiteknologiforskning kun kan være med til at stimulere bæredygtig økonomisk vækst, forbedre de komparative fordele ved den europæiske økonomi og beskæftigelsen og dermed bidrage til at opfylde målene i Lissabonstrategien og bekæmpe klimaændringerne,
I. der henviser til, at der i det syvende rammeprogram kun er afsat 2,3 mia. EUR i løbet af den syvårige periode til energiforskning,
J. der henviser til, at den private sektors investeringer i forskning i energiteknologier er meget begrænsede i EU sammenlignet med de bestræbelser, der udfoldes af konkurrenter i tredjelande og af andre sektorer i EU,
K. der henviser til, at der er foretaget væsentlige nedskæringer i de offentlige og private budgetter til energiforskning i EU siden 1980'erne, og at EU klarer sig dårligt, når innovationsindikatorer baseret på niveauet for investeringer i teknologiforskning sammenlignes på internationalt niveau,
L. der henviser til, at det er nødvendigt og berettiget, at det offentlige træder til for at støtte nye, mindre forurenende energiteknologier, eftersom disse i begyndelsen vil være mere omkostningskrævende end de teknologier, de afløser, og at de derfor i markedsindføringsfasen måske hverken giver kortsigtet kommerciel fortjeneste eller bedre priser for forbrugerne,
Behovet for en strategisk energiteknologiplan
1. ser positivt på den strategiske energiteknologiplan for EU (Set-plan); mener, at en energiteknologipolitik for EU med tilstrækkelig finansiel støtte er af afgørende betydning for at nå EU's mål for energi og klimaændringer for 2020;
2. understreger, at EU skal nå målene om reduktion af drivhusgasemissionerne, energieffektivitet og den vedvarende energi inden 2020, samtidig med at den opretholder en konkurrencedygtig og bæredygtig økonomi; mener, at udvikling og indførelse af innovative, billige energiteknologier med lavt CO2-udslip samt energieffektivitet og vedvarende energi er en væsentlig forudsætning for at mindske omkostningerne ved at reducere emissionerne og skabe nye markeder for EU's industri og sikre et verdensomspændende engagement i bekæmpelsen af klimaændringerne;
3. mener, at det for at nå disse mål er yderst vigtigt at reducere prisen på grøn energi og fremme innovationen i energisektoren; det er derfor nødvendigt at forbedre teknologioverførsel fra forskningscentre til virksomhederne, at reducere markedsindtrængningsfasen, at rette op på den nuværende træghed omkring teknologi og lovgivning og at forbedre mulighederne for sammenkobling af nettene;
4. mener, at der også er behov for nye teknologier, navnlig vedvarende energiteknologier og energieffektive teknologier, for at lette spredningen af energikilder, nedbringe energiefterspørgslen og tilvejebringe mindre forurenende og mere sikre metoder til anvendelse af nationale ressourcer for at forbedre energiforsyningssikkerheden; opfordrer Kommissionen til at foretage en vurdering af EU's energiressourcer;
5. mener, at Set-planen bør støtte en lang række aktiviteter, der ansporer til offentlig debat om de positive egenskaber ved de forskellige nye energiteknologier, navnlig gennem forbrugeroplysning og informationskampagner;
6. mener, at billigere og mere effektive teknologier med lavt CO2-udslip kan bidrage til indgåelsen af en ny international aftale om klimaændringer til afløsning af Kyotoprotokollen;
Koordinering og strategisk planlægning
7. understreger behovet for at forbedre koordineringen af strategiske energiteknologier på flere niveauer og mellem forskellige aktører; understreger endvidere behovet for at undgå overdrevent bureaukrati, sikre enkelhed og klarhed samt bred deltagelse af alle potentielle partnere i forbindelse med forbedring af koordineringen, f.eks. gennem den foreslåede EU-styregruppe og den foreslåede europæiske energiforskningsalliance, der bør være åben for alle europæiske forskningscentre uanset deres størrelse eller ressourcer;
8. støtter nedsættelsen af en styregruppe på højt plan samt oprettelsen af et gennemsigtigt og lettilgængeligt informationssystem om energiteknologi, navnlig for små og mellemstore virksomheder, og anmoder Kommissionen om at holde Parlamentet underrettet om nedsættelsen af denne gruppe og dens arbejde samt om informationsstrategien;
9. bemærker, at de instrumenter, der er udviklet i forbindelse med rammeprogrammerne (ERA-NET-ordninger, ekspertnetværk, ETP'er), kan bruges til at støtte det fremtidige europæiske informationssystem om energiteknologi;
10. understreger, at det er af afgørende betydning, at der foregår et koordineret samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på at nå de fastsatte mål, opnå størst muligt udbytte og nedbringe omkostningerne; mener, at fællesskabsinstrumenter, der gennemføres på medlemsstatsniveau, såsom strukturfondene, kan understøtte forsknings-, udviklings- og innovationskapaciteten inden for disse områder;
11. understreger den afgørende betydning af at forbedre koordineringen med tredjelande og styrke det internationale samarbejde med henblik på at gennemføre en sammenhængende og differentieret strategi i forbindelse med udviklede økonomier, udviklingsøkonomier og nye økonomier;
12. understreger, at det er nødvendigt at udvide kapaciteten af EU's forskningsgrundlag, og at det er yderst vigtigt med yderligere uddannelse og efteruddannelse for at kunne tilvejebringe menneskelige ressourcer med den kvalitet og i det antal, der er nødvendig for fuldt ud at kunne udnytte de muligheder, der åbner sig inden for de nye teknologier; mener, at en samlet tilgang på tværs af det syvende forskningsrammeprograms særprogrammer kan være nyttig i denne henseende;
13. gør opmærksom på den potentielle risiko, der er for overlapning og for stor spredning i forbindelse med nye initiativer; opfordrer Kommissionen til at overveje, hvordan de nye europæiske industriinitiativer vil passe sammen med eksisterende programmer, herunder det syvende rammeprogram og mere specifikt med de europæiske teknologiplatforme, de fælles teknologiinitiativer, der blev besluttet i henhold til det syvende rammeprogram, rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation og navnlig med det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi samt dettes videns- og innovationsfællesskaber om klimaændringer og energi; opfordrer Kommissionen til at forklare, hvordan de europæiske industriinitiativer kan fremme synergieffekter mellem det europæiske og det nationale niveau;
14. gentager, at Set-planen må opbygge energiforskning og innovationskapacitet på EU-niveau; er enig med Kommissionen i, at fælleseuropæiske forskningsinfrastrukturer udgør en del af løsningen; anmoder derfor Det Europæiske Strategiforum for Forskningsinfrastrukturer om at identificere behovet for europæiske forskningsinfrastrukturer inden for innovative energiteknologier, såsom vedvarende energiteknologier;
15. mener, at de transeuropæiske net på energiområdet og forenklede godkendelsesprocedurer på dette område spiller en afgørende rolle for EU's strategiske energipolitik;
Forskning og teknologioverførsel
16. understreger, at den nødvendige koordinering skal udvides til at omfatte forskellige videnskabelige og teknologiske områder, der indgår i forskning i og udvikling af energiteknologi som følge af områdets tværfaglige natur; understreger i den forbindelse behovet for at fremme forskning i basisfag, såsom biologi, informationsteknologi, materialevidenskab, makroteknologi;
17. anmoder Kommissionen om at tage hensyn til mulighederne for at anvende energiteknologier i de nyere medlemsstater og om at indføre støttemekanismer baseret på EU's politikker;
18. fremhæver behovet for at fremme teknologioverførslen fra forskningscentre til virksomhederne; insisterer på, at det nye Europæiske Institut for Innovation og Teknologi kommer til at spille en rolle på dette område;
19. opfordrer indtrængende til, at den private sektor investerer mere i forskning og påtager sig større risici, hvilket er en forudsætning for, at EU kan blive førende på dette område;
Europæiske industriinitiativer
20. er overbevist om, at der er behov for øget støtte til teknologier med lavt CO2-udslip i forbindelse med demonstration og markedsføring af nye, decentrale vedvarende teknologier; glæder sig derfor over de foreslåede europæiske industriinitiativer; understreger dog, at der også er et behov for at øge støtten til forskning og udvikling af teknologier, der er nødvendige på lang sigt, med særlig vægt på strategisk vigtige teknologier, såsom solenergiteknologi, der på længere sigt kan føre til et energiuafhængigt EU;
21. mener, at de europæiske industriinitiativer bør fokusere på de områder, der har størst potentiale til at bidrage til at opnå EU's mål for klimaændringer, energieffektivitet og vedvarende energi på et bæredygtigt grundlag samt bidrage til lavere omkostninger og fornyelse på lang sigt;
22. anmoder om, at der ved prioriteringen af de europæiske industriinitiativer for hver enkelt teknologis vedkommende tages hensyn til livscyklus og miljømæssige konsekvenser på hvert trin i produktionsprocessen; opfordrer til, at der tages hensyn til muligheden for at overføre disse teknologier til udviklingsøkonomierne for dermed at mindske teknologikløften i forhold til disse lande;
23. slår til lyd for øget teknologioverførsel med de udviklede lande, samt etablering af videnskabeligt samarbejde med disse lande med henblik på udvikling af nye energiteknologier;
24. støtter Kommissionens forslag om, at de europæiske industriinitiativer bør udvikles forskelligt for at leve op til behovene for specifikke teknologier; mener, at en sådan fleksibilitet vil gøre det muligt at udvikle strategiske alliancer mellem medlemsstaterne, lokale og regionale regeringer, forskningscentre og den private sektor i forbindelse med udviklingen af visse teknologier; opfordrer disse organer til at samarbejde om hurtigst muligt at udvikle detaljerede forslag til europæiske industriinitiativer;
25. støtter på det kraftigste de foreslåede europæiske industriinitiativer om vind-, sol- og bioenergi, CO2-opsamling, transport og oplagring, elnet og nuklear fission;
26. opfordrer navnlig til, at forskningen i biobrændstoffer intensiveres for at opnå en samlet set entydigt positiv miljøpåvirkning i forbindelse med fremstillingen af disse;
27. bemærker betydningen af at udvikle teknologier til omdannelse af biomasse til gas i stor skala for at producere brint og flydende syntetiske brændstoffer til bæredygtige transportteknologier;
28. understreger, at det europæiske industriinitiativ om nuklear fission bør muliggøre kontinuitet og omfatte forskning og udvikling af teknologier af tredje og fjerde generation;
29. beklager, at Set-planen først og fremmest fokuserer på foranstaltninger med sigte på udbuddet og udelader foranstaltninger, som har til formål at reducere energiefterspørgslen, f.eks. energibesparelser og energieffektivitet;
30. insisterer på, at energieffektivitet bør være mere fremtrædende i Set-planen, eftersom det er det område, der har størst potentiale i forbindelse med omkostningseffektiv emissionsreduktion på mellemlang sigt, navnlig inden for byggesektoren, der står for 40 % af det samlede energiforbrug i EU; opfordrer derfor Kommissionen til at tilføje energieffektive teknologier, herunder kraftvarme og polyvalent energiproduktion, til de områder, der dækkes af de europæiske industriinitiativer; støtter, at energieffektivitet bliver en af de prioriteter, der dækkes af de europæiske industriinitiativer;
31. anmoder Kommissionen om at undersøge muligheden for at udvide de europæiske industriinitiativer til andre sektorer med stort emissionsreduktionspotentiale, såsom kraftvarmeproduktion, hydrogen, bygge- og boligsektoren, varme- og kølesystemer, bedre energilagrings- og distributionsinfrastrukturer og sammenkobling af netværk;
32. mener, at udviklingen af en teknologi til kulstofopsamling og -oplagring kan spille en rolle i forbindelse med reduktionen af drivhusgasemissioner, forudsat at den er effektiv og sikker; opfordrer Kommissionen til at fremme virkeliggørelsen af op til 12 foreslåede demonstrationsprojekter i fuld skala omkring kulstofopsamling og -oplagring inden for rammerne af de europæiske industriinitiativer; bemærker, at støtten til rene kulteknologier, som for eksempel forgasning af kul, vil gøre det lettere og billigere at anvende kulstofopsamling og -oplagring med mulighed for at gøre det obligatorisk i fremtiden;
Finansiering
33. afventer Kommissionens bebudede meddelelse om finansiering af nye kulstoffattige teknologier og teknologier til kulstofopsamling og -oplagring; beklager, at denne meddelelse ikke blev offentliggjort samtidig med Set-planen;
34. understreger, at Set-planen ikke bør ikke finansieres gennem omfordeling af de midler, der er afsat til energi i henhold til det syvende rammeprogram eller rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation;
35. mener, at der som følge af den prioritet, som klimaændringer og energispørgsmål tillægges, er behov for betydelige yderligere EU-ressourcer til energieffektive teknologier og vedvarende energiteknologier, og at de bør tages i anvendelse for at bidrage til at imødekomme EU's 2020-mål;
36. opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at sikre, at der er tilstrækkelig finansiering af og støtte til ny forskning og udvikling, demonstration og markedsføring inden for teknologi med lavt og slet ingen CO2-udslip, så der fra 2009 og frem bruges mindst 2 mia. EUR pr. år af EU-budgettet til fremme af sådanne teknologier uafhængig af det syvende rammeprogram og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, og opfordrer endvidere Kommissionen til ved midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme 2007-2013 at forelægge forslag om yderligere ressourcer;
37. er af den opfattelse, at der er behov for en bedre udnyttelse og en samlet forøgelse af ressourcerne, såvel de finansielle som de menneskelige, for at fremskynde udviklingen og indførelsen af fremtidens rene teknologier;
38. fremhæver behovet for at øge EU's forskningskapacitet; kræver derfor flere midler til menneskelige ressourcer og uddannelse i energiteknologisektoren; kræver endvidere, at der er bedre koordinering mellem Fællesskabet og de nationale finansielle instrumenter med henblik på at støtte uddannelse og forskning, navnlig det syvende rammeprogram;
39. støtter på baggrund af behovet for større komplementaritet mellem EU-bevillingerne forslaget i Kommissionens meddelelse om konkurrencedygtige europæiske regioner takket være forskning og innovation (KOM(2007)0474); glæder sig i den forbindelse over Kommissionens praktiske vejledning om samordning af EU-midler fra kilder på nationalt og regionalt plan samt fra EU og EIB inden for forskning, udvikling og innovation; er enig med Kommissionen i, at der er behov for, at indholdet af artikel 54, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006(8) om anvendelsen af midler fra to forskellige fællesskabsfinansieringskilder til samme støtteberettigede udgifter formidles bedre til de interesserede parter;
40. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med forelæggelsen af finansieringsplanen at anskueliggøre hvor en fælleseuropæisk indsats skaber merværdi på de forskellige teknologiområder, samt redegøre for resultaterne med hensyn til bæredygtigheden af de forskellige teknologiske udviklinger;
41. henviser til behovet for at anvende ressourcer i et partnerskab med erhvervslivet til at understøtte den private sektors investeringer i nye teknologier lavt CO2-udslip; understreger behovet for en klar, langsigtet vision og finansiel ramme, der er understøttet af finansielle institutioner som f.eks. EIB, så den private sektors partnere kan få tilstrækkelig sikkerhed til at investere; understreger endvidere behovet for at inddrage SMV'er, navnlig i teknologier til spredte energiforsyningssystemer;
42. bemærker i forbindelse med den foreslåede revision af ordningen for handel med emissionskvoter, at auktionsindtægter kan være en betydelig finansieringskilde, der styrker EU's energiforsyningssikkerhed samtidig med at målene for klima, energieffektivitet og vedvarende energiformer nås;
o o o
43. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
- der henviser til Kommissionens meddelelse om en fælles europæisk tilgang til statsejede investeringsfonde (KOM(2008)0115),
- der henviser til det igangværende arbejde i Den Internationale Valutafond (IMF) og navnlig i Den Internationale Arbejdsgruppe om Statsejede Investeringsfonde,
- der henviser til rapport af 4. april 2008 fra Investeringsudvalget i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD),
- der henviser til artikel 64 og 65 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (tidligere artikel 57 og 58 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab),
- der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,
A. der henviser til, at statsejede investeringsfonde har spillet en aktiv rolle på globale finansmarkeder i over 50 år,
B. der henviser til, at ingen finansmarkedsforstyrrelser kan tilskrives statsejede investeringsfondes aktiviteter,
C. der henviser til, at statsejede investeringsfondes ejerskabsstruktur gør, at de ikke er omfattet af EU's bestemmelser om finansmarkeder,
D. der henviser til, at statsejede investeringsfondes investeringsstrategi viser, at disse fonde foretrækker langsigtede stabile investeringer,
E. der henviser til, at der hersker en vis bekymring med hensyn til manglende gennemsigtighed for nogle statsejede investeringsfondes vedkommende for så vidt angår deres aktiver, investeringsstrategier, afkast og styringsstrukturer,
F. der henviser til statsejede investeringsfondes rolle i den seneste finansielle krise, hvor de har reddet en række store finansinstitutioner fra at gå konkurs,
G. der henviser til de statsejede investeringsfondes vækstpotentiale,
H. der henviser til, at Den Europæiske Union fortsat bør støtte et åbent investeringsklima og fri bevægelighed for kapital,
1. mener ikke, at statsejede investeringsfonde har forårsaget forstyrrelser på kapitalmarkederne, men at deres struktur, størrelse og hurtige vækst gør det nødvendigt at foretage en omhyggelig analyse af deres rolle og indflydelse; erkender, at statsejede investeringsfonde har forskellige holdninger til gennemsigtighed og styring;
2. er bekymret over, at manglen på gennemsigtighed i visse statsejede investeringsfonde kan gøre det umuligt at danne sig et klart billede af deres strukturer og bevæggrunde; anmoder Kommissionen om at erkende, at gennemsigtighed og offentliggørelse af oplysninger er et altafgørende princip, hvis man ønsker at skabe virkelig lige vilkår og sikre, at markederne generelt fungerer gnidningsløst;
3. glæder sig over Kommissionens meddelelseom statsejede investeringsfonde, hvori den bekræfter betydningen af åbne markeder og sit tilsagn om at finde frem til en global løsning; noterer sig de forskellige initiativer på både nationalt plan og i internationale fora med henblik på at øge gennemsigtighed og styring og anmoder Kommissionen om at arbejde tæt sammen med IMF og OECD for at få vedtaget en global adfærdskodeks;
4. mener ikke desto mindre, at Kommissionens ovennævnte meddelelse om statsejede investeringsfonde bør ses som et første skridt, og henstiller derfor til Kommissionen at overvåge de statsejede investeringsfondes aktiviteter og spille den koordinerende rolle, der påhviler den, for at sikre, at nationale initiativer ikke modarbejder tilsagnet om at sikre åbenhed over for investeringer og ikke bringer Den Europæiske Unions position på de globale markeder i fare;
5. anmoder Kommissionen om at iværksætte en nærmere undersøgelse af de redskaber, der står til EU's rådighed i såvel EF-traktatens bestemmelser som gældende lovgivning, såsom gennemsigtighedskrav, stemmerettigheder, aktionærrettigheder og gyldne aktier, og som ville åbne mulighed for en vis reaktion i tilfælde af ejerskabsproblemer som følge af statsejede investeringsfondes intervention;
6. anmoder Rådet og Kommissionen om at vurdere, hvor stort et råderum artikel 64 og 65 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde overlader til EU- institutionerne, med det formål at undersøge mulighederne for en koordineret indsats på EU-plan, eftersom en sådan har afgørende betydning for EU's interesser og for, at det indre marked kan fungere gnidningsløst; anmoder Kommissionen om at opstille en liste over sektorer, på hvilke bestemmelserne i artikel 65 om hensynet til den offentlige orden kunne finde anvendelse;
7. anmoder Rådet og Kommissionen om at foretage en grundig analyse af de globale finansmarkeders funktion og om under hensyn til globale initiativer at udforme og fremme en stærk EU-vision om, hvilke principper og regler der bør lægges til grund for deres funktion; er af den opfattelse, at en sådan fælles holdning ville styrke EU's position i internationale fora; anmoder Kommissionen om, hvis det anses for hensigtsmæssigt, at anvende princippet om gensidighed;
8. er bekymret over oliepriserne og deres følger for euro/dollar-vekselkursen, eftersom udbytte fra olie ofte via statsejede investeringsfonde geninvesteres i aktiver i euro og på euromarkeder generelt;
9. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
En ny kultur for mobilitet i byer
153k
77k
Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2008 om en ny kultur for mobilitet i byer" (2008/2041(INI))
- der henviser til grønbogen "På vej mod en ny kultur for mobilitet i byer" (KOM(2007)0551),
- der henviser til hvidbogen "Den Europæiske transportpolitik frem til 2010 - De svære valg" (KOM(2001)0370),
- der henviser til Kommissionens meddelelse "Hold Europa i bevægelse - Bæredygtig mobilitet på vores kontinent - Midtvejsevaluering af Europa-Kommissionens hvidbog fra 2001 om transportpolitikken (KOM(2006)0314),
- der henviser til Kommissionens meddelelse "Mod sikrere, renere og effektiv mobilitet i Europa: Første rapport om initiativet "den intelligente bil" (KOM(2007)0541),
- der henviser til Kommissionens meddelelse "En konkurrencevenlig lovramme for automobiler i det 21. århundrede - Kommissionens holdning til den endelige rapport fra CARS 21-ekspertgruppen - Et bidrag til EU's strategi for vækst og beskæftigelse" (KOM(2007)0022),
- der henviser til Kommissionens meddelelse om initiativet "intelligente biler" "Øget kendskab til ikt's betydning for mere intelligente, sikrere og renere køretøjer" (KOM(2006)0059),
- der henviser til Kommissionens meddelelse om godslogistik i Europa - nøglen til bæredygtig mobilitet (KOM(2006)0336),
- der henviser til Kommissionens meddelelse "Handlingsplan for godstransportlogistik" (KOM(2007)0607),
- der henviser til Kommissionens meddelelse om en temastrategi for bymiljøet (KOM(2005)0718),
- der henviser til Kommissionens forslag og retningslinjer og til Europa-Parlamentets udtalelser om strukturfondene og Samhørighedsfonden samt om det syvende rammeprogram om forskning,
- der henviser til det reviderede forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af renere og mere energieffektive vejtransportkøretøjer (KOM(2007)0817),
- der henviser til sin beslutning af 20. februar 2008 om bidrag til forårstopmødet i 2008 i forbindelse med Lissabonstrategien om Lissabonstrategien(1),
- der henviser til sin beslutning af 12. juli 2007 om "Hold Europa i bevægelse - Bæredygtig mobilitet på vores kontinent"(2),
- der henviser til sin beslutning af 15. januar 2008 om CARS 21 - En konkurrencevenlig lovramme for automobiler(3),
- der henviser til sin beslutning af 5. september 2007 om godslogistik i Europa - nøglen til bæredygtig mobilitet(4),
- der henviser til sin beslutning af 26. september 2006 om en temastrategi for bymiljøet(5),
- der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale udvalg om mobilitet i byer,
- der henviser til forretningsordenens artikel 45,
- der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelserne fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Regionaludviklingsudvalget (A6-0252/2008),
A. der henviser til, at byområderne (byerne og deres omgivelser) i mange henseender har stor betydning for EU-borgernes liv; der henviser til, at byområder på trods af deres forskellige størrelser og strukturer står over for ensartede problemer og udfordringer vedrørende forurening, overbelastning, støj og trafiksikkerhed på grund af mobiliteten i byerne,
B. der henviser til, at der er et presserende behov for nytænkning og innovation, hvad angår mobiliteten i byer, eftersom vejtransport i høj grad bidrager til klimaændringer, forurening og andre miljømæssige problemer og dermed også har en negativ indvirkning på byboeres livskvalitet og sundhedstilstand; der henviser til, at disse problemer skal løses, hvis det skal lykkedes gennem en overordnet EU-strategi at bekæmpe klimaændringer og andre miljømæssige problemer,
C. der henviser til, at der må findes frem til en passende opgavedeling mellem EU og byerne, hvor EU bør spille en klart defineret rolle, og at der i tråd med princippet om bedre regulering og nærheds- og proportionalitetsprincipperne kun bør træffes fællesskabsforanstaltninger vedrørende mobilitet i byer, når der er en klar europæisk merværdi,
D. der henviser til, at der også skal tages hensyn til principperne for EU's indre marked i forbindelse med mobiliteten i byerne,
E. der henviser til, at europæiske byer bør have mulighed for at vælge blandt en bred vifte af fleksible instrumenter for dermed at kunne sammensætte en skræddersyet "policymix" med henblik på at finde frem til integrerede, bæredygtige, socialt effektive og økonomisk set mulige løsninger på deres respektive mobilitetsproblemer, og at der bør stræbes efter bedre logistikløsninger og et skift til mere bæredygtige transportformer inden for alle transportformer og -områder (fodgængere, cyklister, offentlig og privat persontransport og godsdistribution og -tjenester) for at sikre bycentrenes tilgængelighed og en gnidningsløs trafik, hvilket er af stor betydning for indbyggerne, besøgende, pendlere, producenter og leverandører af varer og tjenesteydelser - navnlig smv'er; der henviser til, at der især bør tages hensyn til de valgte instrumenters interoperabilitet med henblik på at gøre det muligt for myndighederne på et senere tidspunkt på grænseoverskridende basis at straffe færdselsforseelser begået i byområder,
F. der henviser til, at den europæiske politik vedrørende transport i byerne bør tage hensyn til både den økonomiske, sociale, territoriale og miljømæssige samhørighed, og at der navnlig bør tages hensyn til de særlige problemer og forudsætninger i de nye medlemsstater,
G. der henviser til, at der bør tages hensyn til de særlige behov, som arbejdstagere (pendlere), bevægelseshæmmede, børn (i klap- eller barnevogne), de dårligst stillede og de ældre har, og at der bør tages højde for, at Europas hurtigt aldrende befolkning medfører demografiske forandringer og nye mobilitetsbehov for samfundet,
H. der henviser til, at det er vigtigt at indføre nye metoder for den strategiske planlægning i byområderne for at foregribe de miljø-, energi- og mobilitetsmæssige udfordringer, der vil opstå inden for de kommende årtier,
I. der henviser til, at internaliseringen af de eksterne omkostninger er et vigtigt skridt mod beregningen af de reelle omkostninger i transportsektoren, at muligheden for krydssubventionering af bæredygtige transportkoncepter i byerne bør undersøges med henblik på at sikre en rimelig behandling af gods- og passagertransport og af de forskellige transportformer, og at der bør træffes foranstaltninger med sigte på at udvikle nye finansieringsinstrumenter, og gøre bedre og mere hyppig brug af eksisterende finansieringsinstrumenter som struktur- og samhørighedsfondene med henblik på at indføre bæredygtige mobilitetsløsninger i byerne,
Den Europæiske Unions rolle
1. glæder sig over ovennævnte grønbog som et velegnet diskussionsgrundlag; glæder sig desuden over den omfattende inddragelse af de berørte i processen til meningsdannelse og formulering af ny EU-politik om transport i byerne;
2. anser det for nødvendigt at definere EU's ansvarsområder klart i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincipperne, der er fastlagt i traktaterne; anerkender princippet om, at de lokale myndigheder frit kan vedtage deres egen mobilitetspolitik, hvis de overholder den relevante nationale lovgivning og de relevante fællesskabsbestemmelser; forventer samtidig, at medlemsstaterne og byerne i overensstemmelse med ovennævnte principper er klar over, at de har et ansvar for at sikre bedre organisering og planlægning af mobiliteten i byerne; anerkender dog, at en fælles fremgangsmåde i hele Fællesskabet kan medføre en merværdi i visse områder;
3. mener, at EU bør definere en overordnet strategi for mobilitet i byerne, der fører til en mere fornuftig brug af privatbiler, og fremmer en omlægning af transportformer i retning af mere bæredygtige transportformer for at understøtte EU's forpligtelser vedrørende miljøbeskyttelse og begrænsning af drivhusgasemissioner;
4. mener, at handling på europæisk plan er nødvendigt på følgende områder og anmoder om
-
udvikling af en integreret og fælles tilgang til mobilitet i byerne, som kan fungere som en fælles referenceramme for europæiske, nationale, regionale og lokale aktører (kommuner, borgere, erhvervsliv og industri); mener, at denne tilgang bør baseres på principperne på EU's indre marked og for bæredygtig mobilitet og bør tage hensyn til byernes bæredygtighed og de demografiske virkninger (afvandring fra byerne); understreger, at dette bør give byer og byområder et klar incitament til at udarbejde integrerede og omfattende bæredygtige mobilitetsplaner for byer med vægt på langsigtet byplanlægning og fysisk planlægning; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at undersøge, hvordan disse planer kan forenes med EU-medfinansiering af transportprojekter i byer med mere end 100.000 indbyggere og EU's lovgivning, beslutninger og mål for reduktion af CO2-emissioner, lokale udstødningsemissioner og støj
-
indsamling og effektiv formidling af pålidelige og sammenlignelige data om mobilitet i byerne og tilgrænsende områder under hensyntagen til fremtidige ændringer af rammebetingelserne (f.eks. demografiske ændringer, økonomisk vækst, klimaændringer)
-
udarbejdelse af en fuldstændig oversigt over gældende fællesskabsbestemmelser, der direkte eller indirekte berører mobiliteten i byerne, hvor de respektive muligheder for forbedring og forenkling undersøges
-
evaluering af medlemsstaternes gennemførelse og anvendelse af europæisk lovgivning vedrørende bytransport, navnlig passagertransport
-
udarbejdelse af en liste over de lokale initiativer til løsning af nogle af de problemer, der nævnes i grønbogen (f.eks. vejafgifter, miljøzoner, sikkerhed inden for offentlig transport, beskyttelse af cyklister osv.); håber, at denne liste kan danne grundlag for udveksling af bedste praksis på disse områder
-
overvågning af de lokale foranstaltninger vedrørende adgang til bycentrene for at undgå nye handelshindringer inden for EU's indre marked
-
en europæisk platform for mobilitet i byerne eller et andet effektivt forum, der samler alle data, bedste praksis og oplysninger om politikker vedrørende mobilitet i byerne på en forståelig måde for at give borgerne og politikerne let adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at udvikle politikker for mobilitet i byerne; understreger, at en sådan platform så vidt muligt skal trække på eksisterende databaser, ressourcer og institutioner for at undgå bureaukrati
-
en evaluering af de eksterne omkostninger ved de forskellige transportformer samt en undersøgelse af muligheden for at internalisere disse;
5. opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne for at afhjælpe nationale hindringer for ordninger i byerne uden at foreslå EU-lovgivning, der kan begrænse den lokale fleksibilitet, der er nødvendig for at løse mobilitetsproblemerne;
Lovgivning
6. finder det nødvendigt, at EU tager hensyn til de særlige behov, som transporten i byerne har på de politikområder, hvor den har lovgivningsmæssige beføjelser (f.eks. budgetpolitik, miljøpolitik, social- og arbejdsmarkedspolitik, konkurrencepolitik, industripolitik, regional- og samhørighedspolitik, transport- og trafiksikkerhedspolitik og energipolitik);
Standardisering og harmonisering
7. anmoder om, at der fastsættes specifikke EU-bestemmelser og/eller retningslinjer om standardisering og harmonisering, navnlig for så vidt angår:
-
indførelse og anvendelse af miljøzoner og vejafgifter; mener, at beslutningen om, hvorvidt disse foranstaltninger skal indføres, bør træffes på lokalt plan under hensyntagen til den specifikke situation i de enkelte byområder; bemærker, at der i henhold til principperne om EU's indre marked bør lægges særlig vægt på deres interoperable struktur med henblik på at muliggøre frie trafikstrømme og undgå indførelse af modstridende initiativer i de forskellige medlemsstater
-
tekniske og organisatoriske krav til interoperabilitet for de forskellige passager- og godstransportformer
-
mobiliteten for handicappede, ældre mennesker, personer med småbørn og de dårligst stillede
-
forbedring af vejsikkerheden i overensstemmelse med EU- og national lovgivning
-
tilgængelighed og interoperabilitet for teknologier inden for intelligent trafikstyring (ITS) til EU-dækkende applikationer;
Udbredelse og udveksling af bedste praksis
8. anmoder desuden om, at der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger til fremme af udveksling af bedste praksis, navnlig for så vidt angår:
-
optimering af anvendelsen af eksisterende infrastruktur, f.eks. gennem fleksible koncepter for anvendelse af vejene
-
gennemførelse af multimodale transport- og mobilitetsløsninger (veje, jernbaner, vandveje)
-
integrerede billet- og faktureringssystemer, der forenkler adgangen til og kombinationen af forskellige transportformer
-
udarbejdelse af skræddersyede, bæredygtige mobilitetsplaner og støtteforanstaltninger i forbindelse med regional planlægning og byplanlægning ("byer med korte afstande"), en proces, hvor alle de involverede parter bør inddrages allerede fra starten
-
retningslinjer for at sikre samarbejde på tværs af instanser mellem alle afdelinger i lokal- og regionalregeringerne og de offentlige forsyningsselskaber ved planlægningen af ordninger i byområderne
-
innovative løsninger for en effektiv godstransport, navnlig til lokal varedistribution i byerne, herunder pålidelige af- og pålæsningssystemer for at lette last-mile-operationerne ("den sidste kilometer")
-
bæredygtige transporttjenester for at sikre turistmobilitet i byområder og bynære områder
-
retningslinjer for en miljøbevidst offentlig indkøbspolitik
-
renere offentlig personnærtrafik med fokus på effektivitet, tiltrækningskraft, emissionsreduktion og tilgængelighed, bl.a. for handicappede og bevægelseshæmmede, samt på sikkerhed
-
fremme af bæredygtige mobilitetskæder: gang-cykling-delebilisme-taxi-kollektiv/offentlig mobilitet
-
bedre organisering af nærtrafikken
-
foranstaltninger til optimering af logistik- og mobilitetsstyring til gavn for reduktion og/eller undgåelse af transport som f.eks. telearbejde og fleksible mødetider for arbejde og undervisning
-
foranstaltninger til fremme af virtuel mobilitet, f.eks. e-undervisning, e-banker, teleshopping og telekonferencer
-
indførelse af miljøzoner og vejafgifter
-
indførelse af parkeringsvejledningssystemer såsom parkeringspolitikker og -praksis
-
forbedring og udvidelse af brugen af ITS;
9. opfordrer til den bredest mulige formidling af data om spørgsmål af relevans for mobiliteten i byerne, såsom statistikker fra Eurostat og CARE (EU's database for trafikulykkesstatistik); anmoder om, at adgangen til CARE-databasen åbnes, hvilket ville være et vigtigt redskab til udveksling af oplysninger og ekspertise blandt transportvirksomheder;
10. opfordrer Kommissionen til at støtte de lokale myndigheder ved at fremme pilotprojekter samt eksperimentelle projekter, især vedrørende anvendelsen af en integreret tilgang til mobilitet i byen, og yde bistand til forskning inden for byplanlægning;
Forskning og udvikling
11. understreger nødvendigheden af forskning og udvikling inden for bæredygtig transport, navnlig for at fremme teknologiske fremskridt i forbindelse med udvikling af renere køretøjsteknologier; opfordrer Kommissionen og Rådet til at investere i rene, mere effektive, forbrugerorienterede og sikre transportsystemer i byerne og til at indføre foranstaltninger for at skabe et marked for sådanne systemer;
12. henviser til, at EU har en rolle at spille med hensyn til udvikling og fremme af ITS og finansiering af innovative teknologier, idet disse kan yde et vigtigt bidrag til bl.a. forbedring af trafiksikkerheden og -afviklingen og den logistiske effektivitet; mener derfor, at den videre udvikling af disse og navnlig øget anvendelse af ITS bør fremmes i EU;
13. opfordrer Kommissionen til at udarbejde tilgængelige og kompatible lister over forsknings- og udviklingsprojekter om mobilitet i byerne under de forskellige EU-rammeprogrammer, idet man gør opmærksom på eksempler, der anvendes i praksis;
Samordning mellem myndigheder
14. understreger, at udveksling af bedste praksis vedrørende mobilitetsstyring og bedre samordning er vigtig med hensyn til at forbedre transporten og mobiliteten i byerne, eftersom problemer såsom en uhensigtsmæssig ansvarsfordeling, manglende samordning mellem forskellige lokale, regionale og nationale myndigheder samt utilstrækkelig koordinering af planlægningen for transportsystemer i byer, forstæder og landdistrikter er blevet mere tydelige; påpeger, at dårlige forbindelser mellem de lokale myndigheder resulterer i højere leveringsomkostninger, mere trafik og dermed mere miljøforurening;
15. opfordrer til, at der hurtigst muligt indføres en bedre samordning mellem lokale nabomyndigheder for at sikre en vis grad af konsekvens og en bæredygtig og harmonisk udvikling af regionale transportinfrastrukturer i grænseoverskridende områder og andre steder;
Integreret metode
16. finder det nødvendigt, at byudvikling og -planlægning foregår integreret under hensyntagen til nuværende og fremtidige transportbehov i byerne; indførelsen af hurtige togforbindelser mellem bycentre samt flod-, jernbane- og lufthavnsterminaler samt i særlige yderregioner bør prioriteres med henblik på en mere gennemgribende udvikling og modernisering af byerne;
17. erindrer om, at man i lyset af den stadig hurtigere urbanisering bør være mere opmærksom på forstæder, bynære områder og byområder;
Den enkeltes ansvar
18. understreger, at de enkelte borgere har et ansvar, og anser det for nødvendigt at opfordre borgerne til kritisk at overveje deres adfærd som trafikanter og eventuelt deltage aktivt i lokale forummer for mobilitet i byerne; mener, at næsten alle borgere kan ændre deres vaner, f.eks. for så vidt angår anvendelse af privatbiler og alternative transportmidler (gå, cykle eller benytte offentlig transport), og dermed yde et individuelt bidrag til at skabe rene byer og øge livskvaliteten i byområder; anmoder de nationale, regionale og lokale myndigheder om at finde frem til alternative mobilitetsmuligheder for at gøre denne omstilling lettere; opfordrer de europæiske, nationale, regionale og lokale myndigheder til at intensive uddannelses- og informationskampagner for at gøre borgerne mere bevidste omkring deres adfærd i trafikken; understreger navnlig betydningen af uddannelseskampagner for den yngre generation;
19. fremhæver i denne forbindelse betydningen af og den stadig større succes for den "bilfri dag" i forbindelse med EU's mobilitetsuge; bemærker, at der i 2007 var 1909 byer fra 23 medlemsstater, der deltog i dette initiativ; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte initiativet og arbejde for dets udbredelse;
20. mener, at der bør udarbejdes en undersøgelse, der belyser og indeholder detaljerede oplysninger om alle aspekter af borgernes mobilitetsvalg og -muligheder i byerne (privat versus offentlig transport); opfordrer til nye og standardiserede dataindsamlinger på mindre veldokumenterede områder som fodgængeres og cyklisters adfærd og borgernes motivation til at gøre brug af bestemte transportformer og i stedet for andre;
Finansiering
21. mener, at EU kan yde et vigtigt bidrag ved finansiering af foranstaltninger, der vedrører passager- og godstransport i byerne, f.eks. med midler fra strukturfondene og Samhørighedsfonden, og opfordrer Kommissionen til at leve op til sit ansvar på dette område; henviser i forbindelse med miljø- og transportrelevante foranstaltninger, der er foreskrevet i fællesskabsretten, til medlemsstaternes ansvar for finansieringen;
22. opfordrer Kommissionen til at udvikle specifikke markedsøkonomiorienterede instrumenter for at skabe en balanceret og favorabel ramme for bæredygtig mobilitet i bycentre;
23. anmoder i forbindelse med den kommende revision af EU-budgettet om, at finansiering af projekter med EU-midler fremover i øget omfang kombineres med betingelser og krav vedrørende bæredygtig transport og miljøbeskyttelse, og anser dette for et velegnet instrument til fremme af miljøvenlige og almindeligt tilgængelige transportkoncepter;
24. opfordrer Kommissionen til enten alene eller sammen med f.eks. Den Europæiske Investeringsbank at undersøge de nuværende og fremtidige muligheder for at finansiere bytransport; foreslår, at der udarbejdes en omfattende og systematisk liste over de midler, der er tilgængelige for bytransport; opfordrer endvidere Kommissionen til at undersøge spørgsmålet om krydssubventionering på transportområdet for at sikre, at alle transportformer ligestilles, og at passager- og varetransport ligestilles; mener endvidere, at alle aspekter af offentlig-private partnerskaber og deres eventuelle bidrag til bæredygtig mobilitet i byerne bør evalueres;
25. opfordrer sit Præsidium og dets tjenestegrene til at foregå med et godt eksempel ved at sikre gennemførelsen af egne beslutninger og fremme foranstaltninger til forvaltning af mobiliteten for Parlamentets medlemmer, medarbejdere og besøgende med henblik på at integrere bæredygtig mobilitet inden for rammerne af EMAS-direktivet;
o o o
26. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
- der henviser til Den Europæiske Centralbanks (ECB) årsberetning for 2007,
- der henviser til EF-traktatens artikel 113,
- der henviser til artikel 15 i Protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, som er bilag til traktaten,
- der henviser til sin beslutning af 2. april 1998 om demokratisk ansvar i ØMU'ens tredje fase(1),
- der henviser til sin beslutning af 20. februar 2008 om integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse (Del: de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker): Igangsætning af den nye cyklus (2008-2010)(2),
- der henviser til Kommissionens meddelelse om ØMU@10 - Den Økonomiske og Monetære Unions første ti år (KOM (2008)0238),
- der henviser til ECB's "Financial Stability Review" fra december 2007 og dens rapport om "Financial Integration in Europe" fra april 2008,
- der henviser til Kommissionens økonomiske forårsprognoser 2008-2009,
- der henviser til forretningsordenens artikel 45,
- der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0241/2008),
A. der henviser til, at euroområdets BNP i 2007 steg med 2,6 % (mod 2,7 % i 2006) til trods for øget usikkerhed som følge af den finansielle uro i årets andet halvår,
B. der henviser til, at inflationen var 2,1 % mod 2,2 % i 2006 trods økonomiske konjunkturer, der var karakteriseret ved et betydeligt opadrettet prispres,
C. der henviser til, at ECB i 2007 fortsatte med at justere renterne - til 4,0 % i juni 2007 fra 3,5 % i december 2006 og fastholdt det niveau i løbet af andet halvår,
D. der henviser til, at der i udtalelser fra Den Internationale Valutafond (IMF) og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling opfordres til, at der udvises megen forsigtighed med at hæve renterne i euroområdet,
E. der henviser til, at den nominelle effektive eurokurs i 2007 steg med 6,3 %, og at stigningen var særlig udtalt i forhold til den amerikanske dollar (11,8 %),
F. der henviser til, at den finansielle uro og de store globale ubalancer udgør en risiko for den økonomiske vækst på verdensplan og valutakursudviklingen,
G. der henviser til, at det forventes, at inflationen i euroområdet vil stige til mellem 2 % og 3 % i 2008, hvilket hovedsageligt afspejler den nuværende udvikling med højere råvarepriser, hvorefter den vil falde til et mere moderat niveau på mellem 1,2 % og 2,4 % i 2009,
H. der henviser til, at ECB's og ESCB's primære mål er at fastholde prisstabiliteten, samtidig med at Fællesskabets generelle økonomiske politikker støttes som fastsat i EF-traktatens artikel 105; der henviser til, at det anerkender, at ECB og ESCB er fuldstændig uafhængige i denne sammenhæng,
I. der henviser til, at ECB står i det dilemma, at den skal imødegå de udfordringer, som stigende inflation stiller, og de første tegn på en økonomisk afmatning på grund af de seneste måneders uro på finansmarkederne,
J. der henviser til, at Parlamentet ønsker at bidrage til at styrke ECB's og euroområdets rolle og autoritet på den internationale scene,
ECB i dag
1. glæder sig over, at både ECB og euroen 10 år efter lanceringen af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) er meget respekterede og generelt accepterede i den globale økonomi, og bemærker, at euroen er blevet en internationalt anerkendt valuta, næsten på linje med den amerikanske dollar;
2. minder om, at EF-traktaten eksplicit sondrer mellem ECB's mål om prisstabilitet på den ene side og støtte til generelle økonomiske politikker på den anden, og at disse to mål derfor ikke er substituerbare; anerkender ECB's fulde uafhængighed i arbejdet med at opfylde dette dobbelte mandat og glæder sig over, at Lissabontraktaten bør give ECB status som EU-institution og som juridisk person samt en klart fastsat uafhængig politisk og finansiel status; mener, at anerkendelse af ECB som en EU-institution øger Parlamentets ansvar - og navnlig Økonomi- og Valutaudvalgets ansvar - som en institution over for hvilken ECB skal stå til ansvar for sin monetære politik;
3. byder Cypern og Malta velkommen i ØMU'en og noterer sig deres vellykkede indtræden;
Finansiel stabilitet
4. anerkender ECB's glimrende håndtering af den finansielle uro udløst af den amerikanske krise på subprimerealkreditmarkedet, navnlig operationen den 9. august 2007, der tilførte markederne en likviditet på 95 milliarder euro som en auktion til fast rente på 4 %, hvor man fulgte den samme procedure som ved normale ECB-markedsoperationer; bemærker, at operationen, sammen med de finjusterende markedsoperationer og de efterfølgende rigelige ugentlige markedsoperationer, stabiliserede de meget korte markedsrenter; mener, at dette endnu en gang viser værdien af en fælles pengepolitik, som ECB sørger for, der stabiliserer økonomien i ustabile perioder;
5. deler ECB's opfattelse af, at de finansielle instrumenters stigende kompleksitet og de finansielle institutioners uigennemsigtige eksponering kan give anledning til øget usikkerhed for så vidt angår risikograden, hvem der i sidste ende bærer risikoen og omfanget af eventuelle tab;
6. understreger behovet for at etablere en EU-ramme for finansielt tilsyn og understreger, at selvom EF-traktaten ikke giver ECB nogen form for direkte ansvar i forbindelse med forsigtighedstilsyn af kreditinstitutter og det finansielle systems stabilitet, er der behov for at inddrage ECB i tilsynet;
7. mener, at ECB er kommet styrket ud af sin håndtering af den nuværende finanskrise; glæder sig over ECB's styrkede troværdighed og internationale anerkendelse; opfordrer Eurogruppen til at følge ECB's eksempel og øge gruppens ekspertise og koordinering i sager vedrørende regulering og tilsyn af de finansielle markeder;
8. fremhæver det stigende behov for samarbejde mellem centralbankerne og tilsynsmyndighederne for at fastholde stabiliteten på de finansielle markeder, navnlig i betragtning af de stadig mere integrerede finansielle systemer; anmoder ECB om fortsat at presse på for bedre integration og kommunikation internt i EU og i dens forbindelser med andre centralbanker og relevante institutioner, navnlig i forbindelsen med Bank of England, eftersom London er det vigtigste finanscenter i EU; opfordrer ECB til at deltage aktivt i de forskellige fora, der drøfter tilsynsændringer, f.eks. Lamfalussyopfølgningen;
9. anerkender, at større centralbanker som ECB og den amerikanske Federal Reserve advarede mod undervurdering af risiciene i økonomien forud for både it-boblen i 2000/2001 og subprimekrisen i 2007; bemærker, at de finansielle markeder ikke reagerede hensigtsmæssigt på disse advarsler; anmoder derfor ECB om at analysere reaktionerne og foreslå, hvordan sammenhængen mellem den slags fremadskuende advarsler og markedernes reaktioner kan forbedres; opfordrer ECB til i lyset af den seneste finansielle uro at analysere og vurdere følgerne af den finansielle krise og undersøge, om den råder over tilstrækkelige instrumenter til at håndtere en grænseoverskridende europæisk finansiel krise, og hvilke beføjelser den må have for at forbedre det makroprudentielle tilsyn i euroområdet;
Økonomisk og monetær udvikling
10. bemærker den aktuelle debat om, hvordan prisstabilitet skal defineres, hvor nogle går ind for direkte inflationsmål; mener imidlertid, at et tosøjlesystem baseret på M3 er den mest hensigtsmæssige metode til måling af prisstabilitet; opfordrer ECB til at træffe foranstaltninger til at foretage løbende forbedringer af dette system; anerkender merværdien af den yderligere information, den tidlige varsling om inflationsrisiko og den operationelle påpasselighed, som sådan et system sikrer;
11. fremhæver, at risiciene for asymmetriske økonomiske udviklinger inden for euroområdet kan stige med et udvidet medlemskab, fordi forskellene på medlemsstaternes økonomiers størrelse og modenhed bliver mere markante; opfordrer derfor ECB til at være særlig opmærksom på denne situation, bekæmpe risiciene på et tidligt stade og oplyse medlemsstaterne om dem;
12. opfordrer alle medlemsstater, der deltager i euroområdet, de medlemsstater, der har fravalgt det, og de medlemsstater, der ansøger om at tiltræde, til at mærke sig disse udfordringer og derfor fuldt ud opfylde stabilitets- og vækstpagtens kriterier og Maastrichtkriterierne i relevant omfang, da dette sammen med finansiel konsolidering og lønpolitik i overensstemmelse med udviklingen i vækst og produktivitet er den stærkeste beskyttelse mod de udfordringer, som asymmetriske udviklinger indebærer;
13. understreger på baggrund af den seneste korrektion af den forventede vækst, at enhver yderligere forhøjelse af renten skal foretages med forsigtighed, så den økonomiske vækst ikke bringes i fare; understreger, at medlemsstaterne for at støtte det økonomiske opsving skal gennemføre både de nødvendige strukturreformer og investeringsaktiviteter;
14. forventer, at Rådet behandler alle medlemsstater, der ansøger om at tiltræde euroområdet, ens og fuldt ud respekterer ECB's vurdering og henstillinger om, hvor parate de er til at tiltræde euroområdet;
15. noterer sig den stigende eurokurs, navnlig i forhold til dollaren; understreger målet om prisstabilitet, men erkender, at stærke og hurtige ændringer af eurokursen ikke bør svække ECB's evne til at forvalte sin pengepolitik, når den stilles over for en kilde til inflation eller vanskelige vækstperspektiver for de eksportafhængige lande; anmoder ECB om at overvåge denne udvikling og om nødvendigt skride ind og opfordrer Eurogruppen, Kommissionen og ECB til at øge graden af koordinering af deres tiltag i forbindelse med valutakurspolitikken;
16. konstaterer det stigende pres på inflationen, som navnlig fødevare- og energipriserne bidrager til; opfordrer ECB til at styrke sin dialog med de nationale centralbanker om dette spørgsmål for at fremme et stærkt fokus på prisstabilitet på globalt plan;
Forvaltning og effektiv beslutningstagning
17. minder om den vedvarende opfordring til større gennemsigtighed i ECB, der vil føre til større troværdighed og forudsigelighed, og værdsætter de forbedringer, der allerede er sket; anerkender i denne forbindelse vanskelighederne i forbindelse med offentliggørelse af protokollerne fra ECB's Styrelsesråds møder , da forskellene i de enkeltes holdninger kunne blive fortolket som om, de repræsenterede nationale interesser, hvilket kunne føre til, at medlemsstaternes regeringer lagde pres på medlemmerne af Styrelsesrådet; opfordrer ECB til at give Parlamentet og offentligheden en årlig oversigt over de foranstaltninger, der er truffet for at forbedre dens effektivitet i overensstemmelse med denne beslutning;
18. mener, at den pengepolitiske dialog mellem Parlamentet og ECB har været en succes, som skal konsolideres yderligere; understreger, at den efterfølgende kontrol af ECB har afgørende betydning for tilliden og dermed stabiliteten på de finansielle markeder; mener, at det er vigtigt for ECB's direktionens og Styrelsesrådets enhed fortsat at udstråle sikkerhed udadtil; støtter en målrettet informationspolitik fra ECB's side i forhold til Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Eurogruppen; er skuffet over den pauvre indsats, ECB har udvist i forbindelse med svaret på Parlamentets beslutning af 12. juli 2007 om ECB's årsberetning 2006(3); understreger på det kraftigste, at anmodningen om styrkelse af ECB's kommunikationspolitik kun skal ses i sammenhæng med den samtidige opretholdelse af ECB's og dens organers uafhængighed;
19. opfordrer ECB til i sine meddelelser efter beslutninger truffet af Styrelsesrådet at redegøre klart for, om der let blev opnået enighed under drøftelserne, eller om der var divergerende synspunkter, eftersom dette ville give markederne flere oplysninger uden at skade det fælles europæiske perspektiv for Styrelsesrådets beslutning;
20. opfordrer ECB til at redegøre for sine ideer til reform af Styrelsesrådets struktur, idet antallet af centralbankchefer forventes at overstige 15 fra 1. januar 2009; bemærker, at reformer bliver stadig mere nødvendige i takt med det stigende antal lande i euroområdet; støtter ECB's tidligere forslag om, at de deltagende medlemsstaters økonomiske vægt bør behandles som den mest afgørende faktor for stemmerettigheder på skift, og at antallet af beslutningstagere skal holdes lavt for at sikre effektiviteten;
21. mener, at ECB's uafhængighed, herunder proceduren for udpegelse af direktionsmedlemmer, har bevist sin værdi; understreger, at det i EF-traktatens artikel 112, stk. 2, litra b, fastsættes, at medlemmerne af ECB's direktion udnævnes blandt personer, som er værdige i almindeligt omdømme, og som har professionel erfaring i monetære forhold eller i bankvæsen, og understreger endvidere, at deres nationalitet ikke bør spille nogen rolle, og at de fortsat skal bedømmes i forhold til de strenge kriterier i EF-traktaten, såsom deres kvalifikationer; mener, at det ville fremme den demokratiske ansvarlighed og gennemsigtighed, hvis Rådet vurderede flere potentielle kandidater, og hvis Rådets forslag til valg af kandidat derefter skulle godkendes gennem en afstemning i Parlamentet;
22. mener, at Parlamentets rolle ved udnævnelsen af medlemmerne af direktionen set i lyset af ECB's fremtidige status i henhold til Lissabontraktaten bør styrkes; understreger, at det sammen med de andre institutioner er parat til at sondere muligheden for forbedringer af udnævnelsesproceduren inden den næste fornyelse af direktionen i 2010;
23. anerkender Eurogruppens og dens formands stigende betydning for fastsættelsen af en større del af den økonomiske dagsorden i EU, navnlig den mere formelle struktur og centrale betydning for samordning af den økonomiske politik i Eurogruppen, som fastsat i EF-traktatens artikel 136, som ændret ved Lissabontraktaten, også for medlemsstater, der ikke deltager i euroområdet; støtter en styrkelse af udviklingen i retning af, at euroområdet taler med én stemme i internationale fora, hvilket EF-traktatens artikel 138, som ændret ved Lissabontraktaten, og Eurogruppens formand giver mulighed for;
24. bifalder samarbejdet mellem ECB, Kommissionen og sektoren for finansielle tjenesteydelser om den vellykkede indledning af det fælleseuropæiske betalingsområde (SEPA) og STEP-initiativet (Short-Term European Paper); anser disse bidrag fra sektoren for finansielle tjenesteydelser for positive med henblik på at fremme den finansielle integration i EU;
25. bifalder idriftsættelsen af Target 2-operationer og de afsluttede migreringsaktiviteter til den fælles platform; mener, at det er et vigtigt skridt i retning af finansiel integration og nedbringelse af clearing- og afviklingsomkostninger; mener, at det er vigtigt, at ECB hurtigst muligt forelægger forslag til en forvaltningsstruktur for Target 2-værdipapirer;
Euroens eksterne dimension
26. bemærker en støt stigning i euroens status som international valuta; påpeger, at EU's repræsentation vedrørende økonomiske og monetære anliggender i internationale fora i ringe grad afspejler euroområdets reelle økonomiske vægt, og at dette kan ses som en hindring for øget indflydelse på internationale finansielle anliggender; opfordrer derfor til, at der tages konkrete skridt til en forenet repræsentation for euroområdet inden for rammerne af internationale finansielle institutioner som f.eks. IMF;
27. opfordrer ECB til fortsat at arbejde i retning af at styrke sin koordineringsrolle i internationale finansielle sammenhænge; mener, at en stærkere status for euroen på internationalt plan vil medføre fordele for euroområdet, som vil tilskynde medlemsstater, der ikke deltager for øjeblikket, til at søge om at blive fuldgyldige medlemmer;
o o o
28. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Eurogruppen og Den Europæiske Centralbank