Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 2. september 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af afgørelse nr. 1719/2006/EF om oprettelse af programmet "Aktive unge" for perioden 2007-2013 (KOM(2008)0056 - C6-0057/2008 - 2008/0023(COD))

P6_TA(2008)0369 A6-0274/2008

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0056),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 149, stk. 4, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0057/2008),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A6-0274/2008),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 2. september 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. .../2008/EF om ændring af afgørelse nr. 1719/2006/EF om oprettelse af programmet "Aktive unge" for perioden 2007-2013

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, afgørelse nr. 1349/2008/EF).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 2. september 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af afgørelse nr. 1855/2006/EF om oprettelse af kulturprogrammet (2007-2013) (KOM(2008)0057 - C6-0058/2008 - 2008/0024(COD))

P6_TA(2008)0370 A6-0273/2008

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0057),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 151, stk. 5, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0058/2008),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A6-0273/2008),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 2. september 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. .../2008/EF om ændring af afgørelse nr. 1855/2006/EF om oprettelse af kulturprogrammet (2007-2013)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, afgørelse nr. 1352/2008/EF).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 2. september 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af afgørelse nr. 1904/2006/EF om programmet "Europa for Borgerne" til fremme af et aktivt medborgerskab i Europa (2007-2013) (KOM(2008)0059 - C6-0060/2008 - 2008/0029(COD))

P6_TA(2008)0371 A6-0275/2008

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0059),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 151 og artikel 308, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0060/2008),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A6-0275/2008),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 2. september 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. .../2008/EF om ændring af afgørelse nr. 1904/2006/EF om programmet "Europa for Borgerne" til fremme af et aktivt medborgerskab i Europa (2007-2013)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, afgørelse nr. 1358/2008/EF).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 2. september 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af afgørelse nr. 1720/2006/EF om et handlingsprogram for livslang læring (KOM(2008)0061 - C6-0064/2008 - 2008/0025(COD))

P6_TA(2008)0372 A6-0276/2008

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0061),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 149, stk. 4, og artikel 150, stk. 4, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0064/2008),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A6-0276/2008),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 2. september 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. .../2008/EF om ændring af afgørelse nr. 1720/2006/EF om et handlingsprogram for livslang læring

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, afgørelse nr. 1357/2008/EF).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 2. september 2008 om forslag til Rådets og Kommissionens afgørelse om indgåelse af protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Usbekistan på den anden side for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union (KOM(2007)0117 - C6-0213/2008 - 2007/0044(CNS))

P6_TA(2008)0373 A6-0306/2008

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til Rådets og Kommissionens afgørelse (KOM(2007)0117),

-   der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Republikken Usbekistan,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 44, stk. 2, artikel 47, stk. 2, sidste afsnit, artikel 55, 57, stk. 2, 71, 80, stk. 2, 93, 94, 133, 181a og artikel 300, stk. 2, andet afsnit,

-   der henviser til Euratomtraktatens artikel 101,

-   der henviser til artikel 6, stk. 2, i akten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0213/2008),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51, artikel 83, stk. 7, og artikel 43, stk. 1,

-   der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A6-0306/2008),

1.   godkender indgåelsen af protokollen;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Republikken Usbekistans regeringer og parlamenter.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 2. september 2008 om forslag til Rådets og Kommissionens afgørelse om indgåelse af protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Kirgisiske Republik på den anden side for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union (KOM(2007)0133 - C6-0228/2008 - 2007/0047(CNS))

P6_TA(2008)0374 A6-0307/2008

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til Rådets og Kommissionens afgørelse (KOM(2007)0133),

-   der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Den Kirgisiske Republik,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 44, stk. 2, artikel 47, stk. 2, sidste afsnit, artikel 55, 57, stk. 2, 71, 80, stk. 2, 93, 94, 133, 181a og artikel 300, stk. 2, andet afsnit,

-   der henviser til Euratomtraktatens artikel 101,

-   der henviser til artikel 6, stk. 2, i akten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0228/2008),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51, artikel 83, stk. 7, og artikel 43, stk. 1,

-   der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A6-0307/2008),

1.   godkender indgåelsen af protokollen;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Den Kirgisiske Republiks regeringer og parlamenter.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 2. september 2008 om forslag til Rådets og Kommissionens afgørelse om indgåelse af protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Tadsjikistan på den anden side for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union (KOM(2007)0143 - C6-0254/2008 - 2007/0050(CNS))

P6_TA(2008)0375 A6-0320/2008

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til Rådets og Kommissionens afgørelse (KOM(2007)0143),

-   der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Republikken Tadsjikistan,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 44, stk. 2, artikel 47, stk. 2, sidste punktum, artikel 55, artikel 57, stk. 2, 71, 80, stk. 2, 93, 94, 133, 181a og artikel 300, stk. 2, anden punktum,

-   der henviser til Euratomtraktatens artikel 101,

-   der henviser til artikel 6, stk. 2, i akten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0254/2008),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51, artikel 83, stk. 7, og artikel 43, stk. 1,

-   der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A6-0320/2008),

1.   godkender indgåelsen af protokollen;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Republikken Tadsjikistans regeringer og parlamenter.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 2. september 2008 om forslag til Rådets afgørelse om Montenegros særskilte hæftelse og om forholdsmæssig nedsættelse af Serbiens hæftelse med hensyn til de langfristede lån, som Fællesskabet har ydet Statsunionen Serbien og Montenegro (tidligere Forbundsrepublikken Jugoslavien) i henhold til Rådets afgørelse 2001/549/EF og 2002/882/EF (KOM(2008)0228 - C6-0221/2008 - 2008/0086(CNS))

P6_TA(2008)0376 A6-0281/2008

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2008)0228),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 308, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0221/2008),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 43, stk. 1,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A6-0281/2008),

1.   godkender Kommissionens forslag;

2.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.   kræver, at der indledes samrådsprocedure, jf. fælleserklæringen af 4. marts 1975, hvis Rådet ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 2. september 2008 om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter (KOM(2008)0314 - C6-0219/2008 - 2008/0097(CNS))

P6_TA(2008)0377 A6-0311/2008

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2008)0314),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 37, stk. 2, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0219/2008),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 43, stk. 1,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A6-0311/2008),

1.   godkender Kommissionens forslag;

2.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

4.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 2. september 2008 om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af fiskeriaftale for det sydlige Indiske Ocean (KOM(2007)0831 - C6-0047/2008 - 2007/0285(CNS))

P6_TA(2008)0378 A6-0315/2008

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2007)0831),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 37 og artikel 300, stk. 2, første afsnit,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0047/2008),

-   der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51, artikel 35 og artikel 83, stk. 7,

-   der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A6-0315/2008),

1.   godkender forslaget til Rådets afgørelse som ændret og godkender indgåelsen af aftalen;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændring Ændring 1 Forslag til afgørelse Henvisning 1 under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, og artikel 300, stk. 3, første afsnit, under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, og artikel 300, stk. 3, andet afsnit,

Europa-Parlamentets beslutning af 2. september 2008 om forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 5/2008 for regnskabsåret 2008, Sektion III - Kommissionen (11571/2008 - C6-0294/2008 - 2008/2161(BUD))

P6_TA(2008)0379 A6-0328/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 272 og Euratom-traktatens artikel 177,

-   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(1), særlig artikel 37 og 38,

-   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2008, endeligt vedtaget den 13. december 2007(2),

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(3),

-   der henviser til det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 5/2008 for regnskabsåret 2008, forelagt af Kommissionen den 18. juni 2008 (KOM(2008)0381),

-   der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 5/2008, vedtaget af Rådet den 22. juli 2008 (11571/2008 - C6-0294/2008)

-   der henviser til forretningsordenens artikel 69 og bilag IV,

-   der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A6-0328/2008),

1.   godkender forslaget til ændringsbudget nr. 5/2008 uden ændringer;

2.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. (2) EUT L 71 af 14.3.2008, s. 1. (3) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 2. september 2008 om initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Kongeriget Spanien, Kongeriget Belgien, Republikken Polen, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Estland, Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik med henblik på vedtagelse af Rådets afgørelse om det europæiske retlige netværk (5620/2008 - C6-0074/2008 - 2008/0802(CNS))

P6_TA(2008)0380 A6-0292/2008

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Kongeriget Spanien, Kongeriget Belgien, Republikken Polen, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Estland, Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik (5620/2008),

-   der henviser til EU-traktatens artikel 34, stk. 2, litra c),

-   der henviser til EU-traktatens artikel 39, stk. 1, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0074/2008),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 93 og 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0292/2008),

1.   godkender initiativet fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Kongeriget Spanien, Kongeriget Belgien, Republikken Polen, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Estland, Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik som ændret;

2.   opfordrer Rådet til at ændre tekstens ordlyd i overensstemmelse hermed;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre initiativet fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Kongeriget Spanien, Kongeriget Belgien, Republikken Polen, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Estland, Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik i væsentlig grad;

5.   opfordrer Rådet og Kommissionen til efter Lissabontraktatens ikrafttræden at prioritere fremtidige forslag om ændring af afgørelsen efter erklæring nr. 50 ad artikel 10 i protokollen om overgangsbestemmelser, der skal knyttes som bilag til traktaten om den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab;

6.   er besluttet på at behandle sådanne kommende forslag efter proceduren om uopsættelighed i overensstemmelse med den i punkt 5 omhandlede procedure og i tæt samarbejde med de nationale parlamenter;

7.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til regeringerne i Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Kongeriget Spanien, Kongeriget Belgien, Republikken Polen, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Estland, Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik.

Tekst foreslået af 14 medlemsstater   Ændring Ændring 1 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Kongeriget Spanien, Kongeriget Belgien, Republikken Polen, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Estland, Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik Betragtning 7 (7)  Det er nødvendigt at styrke det retlige samarbejde mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og til det formål at gøre det muligt for det europæiske retlige netværks kontaktpunkter og Eurojust at kommunikere direkte og mere effektivt gennem et sikkert telekommunikationsnet, når som helst det er påkrævet - (7)  Det er nødvendigt at styrke det retlige samarbejde mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og til det formål at gøre det muligt for det europæiske retlige netværks kontaktpunkter og Eurojust at kommunikere direkte og mere effektivt gennem sikre telekommunikationsforbindelser, når som helst det er påkrævet - Ændring 2 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Kongeriget Spanien, Kongeriget Belgien, Republikken Polen, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Estland, Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik Betragtning 7 a (ny) (7a)  For så vidt angår behandling af personoplysninger, bør Rådets rammeafgørelse (.../.../RIA) om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager1 finde anvendelse, da den sikrer en tilstrækkelig databeskyttelse. Medlemsstaterne bør sikre, at der i deres nationale lovgivning er hjemlet en databeskyttelse, der mindst svarer til den, der følger af Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger og tillægsprotokollen hertil af 8. november 2001, og bør herved tage hensyn til anbefaling R(87)15, vedtaget den 17. september 1987 af Europarådets Ministerkomité, om politiets brug af personoplysninger, der ligeledes finder anvendelse, hvor der ikke finder en elektronisk databehandling sted. _____________________ 1 EUT L ... Ændring 3 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Kongeriget Spanien, Kongeriget Belgien, Republikken Polen, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Estland, Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik Artikel 2 – stk. 3 3.  Hver medlemsstat udpeger blandt kontaktpunkterne en national korrespondent for det europæiske retlige netværk. 3.  Hver medlemsstat udpeger blandt kontaktpunkterne en national korrespondent for det europæiske retlige netværk, samt et nationalt informationskontaktpunkt. Ændring 4 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Kongeriget Spanien, Kongeriget Belgien, Republikken Polen, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Estland, Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik Artikel 2 – stk. 4 4.  Hver medlemsstat sørger for, at dens kontaktpunkter har funktioner i relation til det retlige samarbejde i straffesager og fyldestgørende kendskab til et andet EU-sprog end medlemsstatens eget officielle sprog, da det er nødvendigt at kunne kommunikere med kontaktpunkterne i de øvrige medlemsstater. Før der udpeges et nyt kontaktpunkt, kan medlemsstaterne høre de nationale korrespondenter. 4.  Hver medlemsstat sørger for, at dens kontaktpunkter har funktioner i relation til det retlige samarbejde i straffesager og fyldestgørende kendskab til et andet EU-sprog end medlemsstatens eget officielle sprog, da det er nødvendigt at kunne kommunikere med kontaktpunkterne i de øvrige medlemsstater. Ved udvælgelsen af kontaktpunkter skal medlemsstaterne overholde de kriterier, der er fastsat i retningslinjerne for udvælgelsen af kontaktpunkter til det europæiske retlige netværk. Ændring 5 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Kongeriget Spanien, Kongeriget Belgien, Republikken Polen, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Estland, Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik Artikel 2 – stk. 4 a (nyt) 4a.  Medlemsstaterne sørger desuden for, at deres kontaktpunkter har tilstrækkelige midler til at kunne udføre deres opgaver som kontaktpunkter korrekt. Ændring 6 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Kongeriget Spanien, Kongeriget Belgien, Republikken Polen, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Estland, Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik Artikel 2 – stk. 5 5.  En retsembedsmand, der i henhold til fælles aktion 96/277/RIA udpeges som forbindelsesperson i en medlemsstat og varetager opgaver svarende til dem, der påhviler kontaktpunkterne i henhold til artikel 4, skal af den medlemsstat, der udpeger retsembedsmanden som forbindelsesperson i det enkelte tilfælde, tilknyttes det europæiske retlige netværk og det sikre telekommunikationsnet, jf. artikel 10, efter bestemmelser, der fastsættes af denne medlemsstat. 5.  En retsembedsmand, der i henhold til fælles aktion 96/277/RIA udpeges som forbindelsesperson i en medlemsstat og varetager opgaver svarende til dem, der påhviler kontaktpunkterne i henhold til artikel 4, skal af den medlemsstat, der udpeger retsembedsmanden som forbindelsesperson i det enkelte tilfælde, tilknyttes det europæiske retlige netværk og de sikre telekommunikationsforbindelser, jf. artikel 10, efter bestemmelser, der fastsættes af denne medlemsstat. Ændring 7 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Kongeriget Spanien, Kongeriget Belgien, Republikken Polen, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Estland, Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik Artikel 2 – stk. 7 7.  Det europæiske retlige netværk skal have et sekretariat, der har ansvaret for at administrere netværket i samarbejde og i samråd med formandskabet for Rådet. Sekretariatet skal kunne repræsentere netværket i samråd med formandskabet. 7.  Det europæiske retlige netværk skal have et sekretariat, der har ansvaret for at administrere netværket. Ændring 8 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Kongeriget Spanien, Kongeriget Belgien, Republikken Polen, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Estland, Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik Artikel 3 – litra b b) tilrettelæggelse af regelmæssige møder mellem medlemsstaternes repræsentanter efter bestemmelserne i artikel 5, 6 og 7 b) tilrettelæggelse af regelmæssige møder mellem medlemsstaternes repræsentanter efter bestemmelserne i artikel 5 og 6 Ændring 9 Forslag til afgørelse Artikel 3 – litra c c) løbende tilvejebringelse af en vis mængde ajourførte baggrundsoplysninger, navnlig via et passende telekommunikationsnet, efter bestemmelserne i artikel 8, 9 og 10. c) løbende tilvejebringelse af en vis mængde ajourførte baggrundsoplysninger, navnlig via et it-redskab, efter bestemmelserne i artikel 8 og 9, samt tilvejebringelse af sikre telekommunikationsforbindelser, jf. artikel 10. Ændring 10 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Kongeriget Spanien, Kongeriget Belgien, Republikken Polen, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Estland, Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik Artikel 4 – overskrift Kontaktpunkternes, herunder den nationale korrespondents, opgaver Kontaktpunkternes, de nationale korrespondenters og informationskontaktpunkternes opgaver Ændring 11 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Kongeriget Spanien, Kongeriget Belgien, Republikken Polen, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Estland, Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik Artikel 4 – stk. 1 1.  Kontaktpunkterne, herunder den nationale korrespondent, er aktive mellemled, der skal lette det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne, navnlig for så vidt angår bekæmpelsen af grov kriminalitet i dens forskellige former. De står til rådighed for de stedlige judicielle myndigheder og andre kompetente myndigheder i deres eget land, for de øvrige medlemsstaters kontaktpunkter og for de øvrige medlemsstaters stedlige judicielle og andre kompetente myndigheder, således at disse kan etablere de mest hensigtsmæssige direkte kontakter. 1.  Kontaktpunkterne er aktive mellemled, der skal lette det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne, navnlig for så vidt angår bekæmpelsen af grov kriminalitet i dens forskellige former. De står til rådighed for de stedlige judicielle myndigheder og andre kompetente myndigheder i deres eget land, for de øvrige medlemsstaters kontaktpunkter og for de øvrige medlemsstaters stedlige judicielle og andre kompetente myndigheder, således at disse kan etablere de mest hensigtsmæssige direkte kontakter. Repræsentanter for kontaktpunkterne kan, i det omfang det er nødvendigt og efter aftale mellem de berørte administrationer, udsendes for at mødes med andre medlemsstaters kontaktpunkter. Repræsentanter for kontaktpunkterne kan, i det omfang det er nødvendigt, udsendes for at mødes med andre medlemsstaters kontaktpunkter for at udveksle nyttige erfaringer og drøfte problemer, navnlig vedrørende netværkets funktion i deres respektive medlemsstater. Ændring 12 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Kongeriget Spanien, Kongeriget Belgien, Republikken Polen, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Estland, Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik Artikel 4 – stk. 2 2.  Kontaktpunkterne, herunder den nationale korrespondent, leverer de juridiske og praktiske oplysninger, som de stedlige judicielle myndigheder i deres eget land samt de øvrige medlemsstaters kontaktpunkter og stedlige judicielle myndigheder har brug for, med henblik på at sætte disse i stand til at udarbejde en anmodning om retligt samarbejde på den mest hensigtsmæssige måde eller forbedre det retlige samarbejde i almindelighed. 2.  Kontaktpunkterne leverer de juridiske og praktiske oplysninger, som de stedlige judicielle myndigheder i deres eget land samt de øvrige medlemsstaters kontaktpunkter og stedlige judicielle myndigheder har brug for, med henblik på at sætte disse i stand til at udarbejde en anmodning om retligt samarbejde på den mest hensigtsmæssige måde eller forbedre det retlige samarbejde i almindelighed. Ændring 13 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Kongeriget Spanien, Kongeriget Belgien, Republikken Polen, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Estland, Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik Artikel 4 – stk. 3 3.  Kontaktpunkterne, herunder den nationale korrespondent, tilrettelægger på deres respektive niveau kurser i retligt samarbejde for deres medlemsstats kompetente myndigheder i samarbejde med Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere. 3.  Kontaktpunkterne er på deres respektive niveau involveret i og fremmer tilrettelæggelsen af kurser i retligt samarbejde for deres medlemsstats kompetente myndigheder, om relevant i samarbejde med Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere. Ændring 14 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Kongeriget Spanien, Kongeriget Belgien, Republikken Polen, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Estland, Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik Artikel 4 – stk. 3 a (nyt) 3a.  Kontaktpunkterne fremmer koordineringen af det retlige samarbejde i de tilfælde, hvor flere anmodninger fra de stedlige judicielle myndigheder kræver en samordnet indsats i en anden medlemsstat. Ændring 15 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Kongeriget Spanien, Kongeriget Belgien, Republikken Polen, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Estland, Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik Artikel 4 – stk. 3 b (nyt) 3b.  De nationale korrespondenter har, ud over deres rolle som kontaktpunkter, jf. stk. 1-3a, til opgave: a) at være ansvarlige for spørgsmål vedrørende netværkets funktion internt i deres respektive medlemsstater, herunder koordinering af anmodninger om oplysninger og svar afgivet af de kompetente nationale myndigheder b) at være ansvarlige for kontakter med sekretariatet for det europæiske retlige netværk, herunder deltagelse i de i artikel 6 omhandlede møder c) at afgive udtalelse om udnævnelsen af nye kontaktpunkter, såfremt deres respektive medlemsstater anmoder herom. Ændring 16 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Kongeriget Spanien, Kongeriget Belgien, Republikken Polen, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Estland, Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik Artikel 4 – stk. 3 c (nyt) 3c.  De nationale informations–kontaktpunkter har, ud over deres rolle som kontaktpunkter, jf. stk. 1-3a, til opgave at sikre, at oplysninger vedrørende deres medlemsstat, som omhandlet i artikel 8, formidles og ajourføres i henhold til artikel 9. Ændring 17 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Kongeriget Spanien, Kongeriget Belgien, Republikken Polen, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Estland, Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik Artikel 5 - overskrift Formålet med de regelmæssige møder mellem kontaktpunkter Plenarmøder for kontaktpunkterne Ændring 18 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Kongeriget Spanien, Kongeriget Belgien, Republikken Polen, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Estland, Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik Artikel 5 – stk. 1 – indledning 1.  Formålet med de regelmæssige møder inden for rammerne af det europæiske retlige netværk, som mindst to kontaktpunkter pr. medlemsstat skal indbydes til at deltage i, er: 1.  Formålet med plenarmøderne inden for rammerne af det europæiske retlige netværk, som mindst tre kontaktpunkter pr. medlemsstat skal indbydes til at deltage i, er: Ændring 19 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Kongeriget Spanien, Kongeriget Belgien, Republikken Polen, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Estland, Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik Artikel 5 – stk. 2 a (nyt) 2a.  Plenarmøder afholdes regelmæssigt og mindst tre gange om året. En gang om året kan mødet holdes i Rådets lokaler i Bruxelles i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets forretningsorden. Til de møder, der holdes i Rådets lokaler, inviteres to kontaktpunkter. Ændring 20 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Kongeriget Spanien, Kongeriget Belgien, Republikken Polen, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Estland, Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik Artikel 5 – stk. 2 b (nyt) 2b.  Der kan imidlertid også afholdes møder i medlemsstaterne, således at alle medlemsstaters kontaktpunkter kan mødes med andre af værtsstatens myndigheder end dens kontaktpunkter, og således at der kan aflægges besøg hos særlige myndigheder i den pågældende medlemsstat, som varetager opgaver som led i det internationale retlige samarbejde eller som led i bekæmpelsen af visse former for grov kriminalitet. Ændring 21 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Kongeriget Spanien, Kongeriget Belgien, Republikken Polen, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Estland, Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik Artikel 6 - overskrift Plenarmødernes hyppighed Møder mellem de nationale korrespondenter Ændring 22 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Kongeriget Spanien, Kongeriget Belgien, Republikken Polen, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Estland, Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik Artikel 6 Det europæiske retlige netværks plenarforsamling, der består af de nationale korrespondenter, holder regelmæssigt møde på ad hoc-basis, mindst en gang om året og afhængigt af medlemsstaternes konkrete behov; møderne indkaldes af formandskabet for Rådet, som også registrerer medlemsstaternes ønsker om møder i netværket. De nationale korrespondenter holder regelmæssigt møde på ad hoc-basis, mindst en gang om året og afhængigt af deres konkrete behov; møderne indkaldes af formandskabet for Rådet, som også registrerer medlemsstaternes ønsker om møder i netværket. På disse møder drøftes spørgsmål vedrørende deres opgaver, jf. artikel 4, stk. 3b, herunder hvorledes alle kompetente judicielle myndigheder kan sikres optimal adgang til sikre telekommunikationsforbindelser. Ændring 23 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Kongeriget Spanien, Kongeriget Belgien, Republikken Polen, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Estland, Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik Artikel 7 Artikel 7 udgår Mødested 1. Møderne kan holdes i Rådets lokaler i Bruxelles efter bestemmelserne i Rådets forretningsorden. 2. Der kan imidlertid også holdes møder i medlemsstaterne, således at alle medlemsstaters kontaktpunkter kan mødes med andre af værtsstatens myndigheder end dens kontaktpunkter, og således at der kan aflægges besøg hos særlige myndigheder i den pågældende medlemsstat, som varetager opgaver som led i det internationale retlige samarbejde eller som led i bekæmpelsen af visse former for grov kriminalitet. Ændring 24 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Kongeriget Spanien, Kongeriget Belgien, Republikken Polen, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Estland, Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik Artikel 8 - overskrift Oplysninger formidlet inden for det europæiske retlige netværk Oplysninger formidlet af det europæiske retlige netværk Ændring 25 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Kongeriget Spanien, Kongeriget Belgien, Republikken Polen, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Estland, Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik Artikel 8 - indledning Det europæiske retlige netværk stiller følgende oplysninger til rådighed for kontaktpunkterne og de kompetente judicielle myndigheder: Sekretariatet for det europæiske retlige netværk stiller følgende oplysninger til rådighed for kontaktpunkterne og de kompetente judicielle myndigheder: Ændring 26 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Kongeriget Spanien, Kongeriget Belgien, Republikken Polen, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Estland, Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik Artikel 8 – nr. 2 2) et it-redskab, der gør det muligt for en medlemsstats udstedende myndighed at identificere den kompetente myndighed i en anden medlemsstat, der skal modtage og fuldbyrde dens anmodning om retligt samarbejde, herunder europæiske arrestordrer, europæiske bevissikrings–kendelser, kendelser om indefrysning af aktiver og anmodninger om gensidig retshjælp; 2) oplysninger, der via et it-redskab gør det muligt for en medlemsstats udstedende myndighed at identificere, hvilken myndighed i en anden medlemsstat, der er kompetent til at modtage og fuldbyrde dens anmodning om retligt samarbejde, herunder europæiske arrestordrer, europæiske bevissikringskendelser, kendelser om indefrysning af aktiver og anmodninger om gensidig retshjælp; Ændring 27 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Kongeriget Spanien, Kongeriget Belgien, Republikken Polen, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Estland, Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik Artikel 10 - stk. 1 - litra b b) at der etableres et sikkert telekommunikationsnet til brug for det operative arbejde, der udføres af det europæiske retlige netværks kontaktpunkter b) at der etableres sikre telekommunikationsforbindelser til brug for det operative arbejde, der udføres af det europæiske retlige netværk Ændring 28 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Kongeriget Spanien, Kongeriget Belgien, Republikken Polen, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Estland, Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik Artikel 10 – stk. 1 – litra c c) at det sikre telekommunikationsnet tillader strømmen af oplysninger og alle anmodninger om retligt samarbejde mellem medlemsstaterne samt mellem dem og Eurojusts nationale medlemmer og nationale korrespondenter og de retsembedsmænd, Eurojust har udpeget som forbindelsespersoner. c) at de sikre telekommunikationsforbindelser tillader strømmen af oplysninger og alle anmodninger om retligt samarbejde mellem medlemsstaterne samt mellem dem og Eurojusts nationale medlemmer og nationale korrespondenter og de retsembedsmænd, Eurojust har udpeget som forbindelsespersoner. Ændring 29 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Kongeriget Spanien, Kongeriget Belgien, Republikken Polen, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Estland, Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik Artikel 10 – stk. 2 2.  Det sikre telekommunikationsnet, der er nævnt i stk. 1, kan også bruges til det operative arbejde, der udføres af de nationale korrespondenter, de nationale korrespondenter for terrorisme, Eurojusts nationale medlemmer og de retsembedsmænd, Eurojust har udpeget som forbindelsespersoner. Det kan være forbundet med Eurojusts sagsforvaltningssystem som omhandlet i artikel 16 i afgørelse 2002/187/RIA. 2.  De sikre telekommunikations–forbindelser, der er nævnt i stk. 1, kan også bruges til det operative arbejde, der udføres af de nationale korrespondenter, de nationale korrespondenter for terrorisme, Eurojusts nationale medlemmer og de retsembedsmænd, Eurojust har udpeget som forbindelsespersoner. De kan være forbundet med Eurojusts sagsforvaltningssystem som omhandlet i artikel 16 i afgørelse 2002/187/RIA. Ændring 30 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Kongeriget Spanien, Kongeriget Belgien, Republikken Polen, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Estland, Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik Artikel 10 – stk. 2 a (nyt) 2a.  Anvendelsen af sikre telekommunikationsforbindelser udelukker ikke en direkte kontakt mellem kontaktpunkterne eller mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne. Ændring 31 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Kongeriget Spanien, Kongeriget Belgien, Republikken Polen, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Estland, Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik Artikel 11 – stk. 1 – litra a a)  Eurojust har adgang til de centraliserede oplysninger, der findes inden for rammerne af det europæiske retlige netværk i overensstemmelse med artikel 8 i denne afgørelse, samt til det sikre telekommunikationsnet, der er etableret i henhold til artikel 10 i denne afgørelse. a)  Eurojust har adgang til de centraliserede oplysninger, der findes inden for rammerne af det europæiske retlige netværk i overensstemmelse med artikel 8 i denne afgørelse, samt til de sikre telekommunikationsforbindelser, der er etableret i henhold til artikel 10 i denne afgørelse. Ændring 32 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Kongeriget Spanien, Kongeriget Belgien, Republikken Polen, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Estland, Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik Artikel 11 - stk. 1 - litra b b)  Med forbehold af artikel 13 i afgørelse 2002/187/RIA og i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4, i denne afgørelse underretter det europæiske retlige netværks kontaktpunkter i hvert enkelt tilfælde Eurojust om sager, der involverer to medlemsstater og falder ind under Eurojusts kompetence: b)  I tillæg til forpligtelsen til at videregive oplysninger til Eurojust, jf. artikel 13 i afgørelse 2002/187/RIA, underretter det europæiske retlige netværks kontaktpunkter i hvert enkelt tilfælde det nationale medlem af Eurojust om alle andre sager, hvor Eurojust må anses at være bedst egnet til at håndtere sagen. - sager, hvor der sandsynligvis vil opstå kompetencekonflikter, eller - sager vedrørende afslag på en anmodning om retligt samarbejde, herunder europæiske arrestordrer, europæiske bevissikringskendelser, kendelser om indefrysning af aktiver og anmodninger om gensidig retshjælp. Ændring 33 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Kongeriget Spanien, Kongeriget Belgien, Republikken Polen, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Estland, Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik Artikel 11 – stk. 1 – litra c c)  Det europæiske retlige netværks kontaktpunkter underretter også i hvert enkelt tilfælde Eurojust om alle sager, der falder ind under Eurojusts kompetence og involverer mindst tre medlemsstater. udgår Ændring 34 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Kongeriget Spanien, Kongeriget Belgien, Republikken Polen, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Estland, Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik Artikel 11 – stk. 1 – litra f f)  De nationale medlemmer af Eurojust kan efter anmodning fra det europæiske retlige netværk deltage i dettes møder. Det europæiske retlige netværks kontaktpunkter kan i hvert enkelt tilfælde anmodes om at deltage i møder i Eurojust. f)  De nationale medlemmer af Eurojust kan efter anmodning fra det europæiske retlige netværk deltage i dettes møder. Tilsvarende gælder, at det europæiske retlige netværks kontaktpunkter efter anmodning fra Eurojust kan deltage i dets møder. Ændring 35 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Kongeriget Spanien, Kongeriget Belgien, Republikken Polen, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Estland, Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik Artikel 11 a (ny) Artikel 11a Databeskyttelse 1.  Ved videregivelse af personoplysninger mellem de kompetente myndigheder eller kontaktpunkterne i medlemsstaterne, skal det sikres: - at den modtagende myndighed udelukkende behandler oplysningerne til de formål, hvortil oplysningerne er videregivet - at der træffes tiltag, som effektivt skal forhindre, at personoplysninger utilsigtet eller uden tilladelse destrueres, at de utilsigtet går tabt, at de uden tilladelse eller utilsigtet ændres, og at de uden tilladelse videregives. 2.  Visse former for personoplysninger (oplysninger vedrørende race eller etnisk oprindelse, politisk tilhørsforhold, religiøs eller filosofisk overbevisning, parti- eller fagforeningsmedlemskab, seksuel orientering eller helbred eller oplysninger vedrørende lovovertrædelser, straffedomme eller sikkerhedsforanstaltninger) må kun behandles, når dette er tvingende nødvendigt for udførelsen af det europæiske retlige netværks opgaver. I så fald fastsættes yderligere sikkerhedsgarantier, såsom: - kun personale, der er ansvarligt for udførelsen af den legitime opgave, der begrunder behandlingen, har adgang til oplysningerne - stærk kryptering ved videregivelse - oplysninger opbevares kun så længe, det er nødvendigt, for at de kompetente myndigheder og kontaktpunkter kan udføre deres opgaver. Ændring 36 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Kongeriget Spanien, Kongeriget Belgien, Republikken Polen, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Estland, Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik Artikel 12 Artikel 12 udgår Underretning af Rådet og Kommissionen Eurojusts administrerende direktør og formandskabet for Rådet forelægger hvert andet år Rådet og Kommissionen en skriftlig redegørelse for det europæiske retlige netværks virksomhed og for forvaltningen af det europæiske retlige netværk, herunder budgetforvaltningen. Med henblik herpå udarbejder formandskabet hvert andet år en rapport om det europæiske retlige netværks virksomhed og om de kriminalpolitiske problemer i Unionen, der måtte være blevet påvist i kraft af det europæiske retlige netværks virksomhed. I denne rapport kan det europæiske retlige netværk gennem formandskabet endvidere fremsætte forslag med henblik på at forbedre det retlige samarbejde i straffesager. Det europæiske retlige netværk kan ligeledes forelægge enhver redegørelse eller oplysning, som Rådet eller formandskabet måtte anmode om, vedrørende det europæiske retlige netværks funktion. Ændring 37 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Kongeriget Spanien, Kongeriget Belgien, Republikken Polen, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Estland, Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik Artikel 15 - overskrift Vurdering af det europæiske retlige netværk Redegørelse til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen og vurdering af det europæiske retlige netværk Ændring 38 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Kongeriget Spanien, Kongeriget Belgien, Republikken Polen, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Estland, Republikken Østrig og Den Portugisiske Republik Artikel 15 1.  Det europæiske retlige netværk forelægger hvert andet år Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en skriftlig redegørelse for sin virksomhed og for forvaltningen af netværket, herunder budgetforvaltningen. I denne rapport kan det europæiske retlige netværk også gøre opmærksom på eventuelle kriminalpolitiske problemer inden for Unionen, der er kommet frem i lyset som følge af netværkets virksomhed, og kan ligeledes fremsætte forslag til, hvordan det retlige samarbejde i straffesager kan forbedres. 2.  Det europæiske retlige netværk kan endvidere, på Rådets begæring herom, forelægge redegørelser for eller andre oplysninger om det europæiske retlige netværks virksomhed. Rådet foretager hvert fjerde år en vurdering af, hvordan det europæiske retlige netværk fungerer, på grundlag af en beretning, der udarbejdes af Kommissionen i samarbejde med det europæiske retlige netværk. 3.  Rådet foretager hvert fjerde år en vurdering af, hvordan det europæiske retlige netværk fungerer, på grundlag af en beretning, der udarbejdes af Kommissionen i samarbejde med det europæiske retlige netværk.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 2. september 2008 om initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland med henblik på vedtagelse af Rådets rammeafgørelse om fuldbyrdelse af afgørelser in absentia og om ændring af rammeafgørelse 2002/584/RIA om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, rammeafgørelse 2005/214/RIA om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe, rammeafgørelse 2006/783/RIA om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation og rammeafgørelse 2008/..../RIA om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske Union (5598/2008 - C6-0075/2008 - 2008/0803(CNS))

P6_TA(2008)0381 A6-0285/2008

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland (5598/2008),

-   der henviser til EU-traktatens artikel 34, stk. 2, litra b),

-   der henviser til EU-traktatens artikel 39, stk. 1, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0075/2008),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 93 og 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Retsudvalget (A6-0285/2008),

1.   godkender initiativet fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland som ændret;

2.   opfordrer Rådet til at ændre initiativets ordlyd i overensstemmelse hermed;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre initiativet fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland i væsentlig grad;

5.   opfordrer Rådet og Kommissionen til efter Lissabontraktatens ikrafttræden at prioritere ethvert fremtidigt forslag til ændring af afgørelsen i overensstemmelse med erklæring nr. 50 vedrørende artikel 10 til protokollen om overgangsbestemmelser, der skal vedføjes traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab;

6.   er fast besluttet på at undersøge ethvert sådant fremtidigt forslag efter hasteproceduren i overensstemmelse med proceduren i punkt 5 og i tæt samarbejde med de nationale parlamenter;

7.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til regeringen i Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og i Forbundsrepublikken Tyskland.

Tekst foreslået af syv medlemsstater   Ændring Ændring 1 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Titel Rådets rammeafgørelse om fuldbyrdelse af afgørelser in absentia og om ændring af rammeafgørelse 2002/584/RIA om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, rammeafgørelse 2005/214/RIA om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe, rammeafgørelse 2006/783/RIA om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation og rammeafgørelse 2008/..../RIA om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske Union Rådets rammeafgørelse om styrkelse af borgernes rettigheder og fremme af anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse med hensyn til afgørelser efter en retssag, hvor den pågældende ikke var til stede, og om ændring af rammeafgørelse 2002/584/RIA om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, rammeafgørelse 2005/214/RIA om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe, rammeafgørelse 2006/783/RIA om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation, rammeafgørelse 2008/..../RIA om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske Union og rammeafgørelse 2008/…/RIA om anerkendelse af og tilsyn med betingede straffe, alternative sanktioner og betingede domme Ændring 2 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Betragtning 1 a (ny) (1a)  Det er nødvendigt at styrke den gensidige tillid i Den Europæiske Union på området for frihed, sikkerhed og retfærdighed i straffesager ved hjælp af foranstaltninger på EU-plan, som skal sikre en større harmonisering og gensidig anerkendelse af domme i straffesager og gennem vedtagelse af bestemmelser og praksisser på EU-plan i straffesager. Ændring 3 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Betragtning 1 b (ny) (1b)  Hensigtsmæssige retssikkerhedsgarantier er en nødvendig forudsætning for den gensidige anerkendelse af retsafgørelser i straffesager. Det er derfor vigtigt at få vedtaget rammeafgørelsen om proceduremæssige rettigheder i straffesager snarest muligt. Ændring 4 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Betragtning 4 (4)  Det er derfor nødvendigt at finde klare, fælles løsninger, der definerer, hvornår fuldbyrdelse kan nægtes, og hvilket skøn der overlades til den fuldbyrdende myndighed. (4)  Det er derfor nødvendigt at finde klare, fælles løsninger, der definerer, hvornår fuldbyrdelse kan nægtes i forbindelse med en afgørelse truffet i en retssag, hvor den pågældende ikke selv var til stede, og hvilket skøn der overlades til den fuldbyrdende myndighed. Formålet med denne rammeafgørelse er at definere sådanne fælles grunde, således at det bliver muligt for den fuldbyrdende myndighed at fuldbyrde afgørelsen til trods for, at den pågældende ikke er til stede under retssagen. Den har ikke til formål at fastsætte bestemmelser for de gældende formularer og metoder eller for de proceduremæssige krav, som anvendes til at opnå de i denne rammeafgørelse fastsatte resultater, og som henhører under medlemsstaternes nationale love. Ved at udfylde den relevante del af den europæiske arrestordre eller af det relevante certifikat i henhold til de øvrige rammeafgørelser garanterer den udstedende myndighed, at kravene er eller vil blive opfyldt, hvilket burde være tilstrækkeligt med henblik på fuldbyrdelse af afgørelsen på grundlag af princippet om gensidig anerkendelse. Ændring 5 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Betragtning 6 (6)  I fælles løsninger vedrørende grunde til at nægte fuldbyrdelse i de relevante nugældende rammeafgørelser bør der tages hensyn til de forskellige situationer med hensyn til underretning af anklagede om retten til at få sagen genoptaget. (6)  I fælles løsninger vedrørende grunde til at undlade anerkendelse i de relevante nugældende rammeafgørelser bør der tages hensyn til de forskellige situationer med hensyn til den pågældendes ret til at få sagen genoptaget eller appellere. En sådan genoptagelse af sagen, som har til formål at beskytte retten til forsvar, karakteriseres ved følgende forhold: den pågældende har ret til at deltage i genoptagelsen af sagen; sagens beskaffenhed, herunder nyt bevismateriale, vil blive undersøgt (på ny), og sagens behandling kan resultere i omstødelse af den oprindelige afgørelse. Ændring 6 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Betragtning 6 a (ny) (6a)  Anerkendelsen og gennemførelsen af en afgørelse truffet i en retssag, hvor tiltalte ikke selv var til stede, bør ikke afvises, hvis det på grundlag af de foreliggende oplysninger fra udstedelsesstaten på behørig vis kan fastslås, at tiltalte var indkaldt personligt eller på anden måde modtog officielle oplysninger om tidspunkt og sted for retssagen. I den forbindelse lægges det til grund, at personen skal have modtaget disse oplysninger i god tid, dvs. tidligt nok til, at den pågældende kan deltage i retssagen og dermed effektivt udøve sin ret til et forsvar. Alle oplysninger skal udleveres på et sprog, som tiltalte forstår. Ændring 7 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Betragtning 6 b (ny) (6b)  Anerkendelsen og gennemførelsen af en afgørelse truffet i en retssag, hvor tiltalte ikke selv var til stede, bør ikke afvises, hvis tiltalte var blevet behørigt underrettet om den pågældende retssag og blev forsvaret i retssagen af en juridisk rådgiver, som tiltalte havde valgt, og som tiltalte havde givet skriftlig bemyndigelse til at forsvare sig, hvorved det sikres, at den retlige bistand fandtes og fungerede. I den forbindelse bør det være uden betydning, hvorvidt den juridiske rådgiver var blevet valgt, beskikket og betalt af den pågældende eller beskikket og betalt af staten i overensstemmelse med dens nationale lov, som finder anvendelse på retten til forsvar, idet det lægges til grund, at den pågældende ville have valgt at blive repræsenteret af en juridisk rådgiver i stedet for selv at være til stede under retssagen. Ændring 8 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Betragtning 7 a (ny) (7a)  Ved en genoptagelse som følge af en dom afsagt i en retssag, hvor den pågældende ikke selv var til stede, skal den pågældende være stillet på samme måde som en person, der stilles for en domstol for første gang. Den pågældende har derfor ret til at være til stede ved genoptagelsen, og sagens realiteter, herunder nye beviser, skal undersøges på ny, og genoptagelsen kan føre til, at den oprindelige dom ophæves, hvormed tiltalte kan appellere den nye afgørelse. Ændring 9 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 1 – stk. 2 2.  Denne rammeafgørelse indebærer ikke nogen ændring af pligten til at respektere de grundlæggende rettigheder og grundlæggende retsprincipper, således som de er defineret i artikel 6 i traktaten, og de forpligtelser, der påhviler retsmyndigheder i denne henseende, berøres ikke. 2.  Denne rammeafgørelse indebærer ikke nogen ændring af pligten til at respektere de grundlæggende rettigheder og grundlæggende retsprincipper, således som de er defineret i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union, og de forpligtelser, der påhviler retsmyndigheder i denne henseende, berøres ikke. Ændring 10 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 1 – stk. 3 3.  Denne rammeafgørelses anvendelsesområde omfatter fastsættelse af fælles regler for anerkendelse og/eller fuldbyrdelse af retsafgørelser i én medlemsstat (den fuldbyrdende medlemsstat), der udstedes af en anden medlemsstat (den udstedende medlemsstat) efter en retssag, hvor den pågældende ikke selv var til stede, i henhold til bestemmelserne i artikel 5, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584/RIA , artikel 7, stk. 2, litra g), i rammeafgørelse 2005/214/RIA , artikel 8, stk. 2, litra e), i rammeafgørelse 2006/783/RIA og artikel 9, stk. 1, litra f), i rammeafgørelse .../2008.../RIA. 3.  Denne rammeafgørelses anvendelsesområde omfatter fastsættelse af fælles regler for anerkendelse og/eller fuldbyrdelse af retsafgørelser i én medlemsstat (den fuldbyrdende medlemsstat), der udstedes af en anden medlemsstat (den udstedende medlemsstat) efter en retssag, hvor den pågældende ikke selv var til stede, i henhold til bestemmelserne i artikel 5, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584/RIA , artikel 7, stk. 2, litra g), i rammeafgørelse 2005/214/RIA , artikel 8, stk. 2, litra e), i rammeafgørelse 2006/783/RIA og artikel 9, stk. 1, litra f), i rammeafgørelse .../2008.../RIA og i artikel 9, stk. 1, litra h), i rammeafgørelse 2008/…/RIA. Ændring 11 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 2 – nr. 1 Rammeafgørelse 2002/584/RIA Artikel 1 – stk. 4 1)  I artikel 1 indsættes følgende stk. 4: udgår "4. I denne rammeafgørelse forstås ved "afgørelse afsagt in absentia" en frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning, når den pågældende ikke selv var til stede under den retssag, der førte til nævnte afgørelse." Ændring 12 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 2 – nr. 2 Rammeafgørelse 2002/584/RIA Artikel 4 a – overskrift og stk. 1 Artikel 4a Artikel 4a Afgørelser afsagt in absentia Afgørelser afsagt efter en retssag, hvor den pågældende ikke var til stede Den fuldbyrdende retsmyndighed kan også nægte at fuldbyrde den europæiske arrestordre, der er udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning, hvis afgørelsen er afsagt in absentia, medmindre det fremgår af den europæiske arrestordre, at den pågældende 1.  Den fuldbyrdende retsmyndighed kan også nægte at fuldbyrde den europæiske arrestordre, der er udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning, hvis afgørelsen er afsagt efter en retssag, hvor den pågældende ikke var til stede, medmindre det fremgår af den europæiske arrestordre, at den pågældende i overensstemmelse med den udstedende medlemsstats nationale lovgivning: Ændring 13 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 2 – nr. 2 Rammeafgørelse 2002/584/RIA Artikel 4 a – stk. 1 – litra a a) er blevet indkaldt personligt eller er blevet underrettet i henhold til den udstedende medlemsstats nationale lovgivning gennem en kompetent repræsentant, om det fastsatte tidspunkt og sted for det retsmøde, som førte til afgørelsen afsagt in absentia, og er blevet underrettet om, at der kan afsiges en sådan afgørelse, når den pågældende ikke er til stede under retssagen a) rettidigt og på et sprog, som den pågældende forstår i) enten er blevet direkte indkaldt personligt eller på anden vis faktisk modtog officielle oplysninger om det fastsatte tidspunkt og sted for retssagen, således at det entydigt kan fastsættes, at den pågældende havde kendskab til retssagen og ii) er blevet personligt underrettet om, at en afgørelse kunne afsiges, hvis den pågældende ikke var til stede under retssagen eller Ændring 14 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 2 – nr. 2 Rammeafgørelse 2002/584/RIA Artikel 4 a – stk. 1 – litra a a (nyt) aa) er blevet direkte indkaldt personligt eller på anden måde faktisk modtog officielle oplysninger om det fastsatte tidspunkt og sted for retssagen, således at det entydigt kan fastsættes, at den pågældende havde kendskab til retssagen, havde givet fuldmagt til en juridisk rådgiver, der var blevet valgt, beskikket og betalt af den pågældende eller beskikket og betalt af staten i overensstemmelse med dens gældende nationale lovgivning om retten til forsvar, og at den pågældende faktisk blev repræsenteret af denne rådgiver under retssagen Ændring 15 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 2 – nr. 2 Rammeafgørelse 2002/584/RIA Artikel 4 a – stk. 1 – litra b b) efter at have fået afgørelsen afsagt in absentia forkyndt og udtrykkeligt være blevet underrettet om retten til at få sagen genoptaget og til at være til stede under retssagen b) efter at have fået afgørelsen forkyndt personligt og udtrykkeligt være blevet underrettet på et sprog, som den pågældende forstår, om retten til at få sagen genoptaget eller appellere*, hvor den pågældende har ret til at være til stede, og hvor sagens realiteter, herunder nye beviser, kan blive undersøgt på ny, og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse ophæves: i) udtrykkeligt har erklæret, at han/hun ikke anfægter afgørelsen afsagt in absentia i) udtrykkeligt har erklæret, at den pågældende ikke anfægtede afgørelsen eller eller ii) ikke har anmodet om at få sagen genoptaget inden for den gældende frist, der var på mindst [...] dage ii) ikke har anmodet om at få sagen genoptaget eller appellere inden for den gældende frist på mindst 10 dage og højst 15 dage * Denne ændring vedrører hele teksten (hver gang der er en henvisning til at "få sagen genoptaget" tilføjes "eller appellere") Ændring 16 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 2 – nr. 2 Rammeafgørelse 2002/584/RIA Artikel 4 a – stk. 1 – litra c c) ikke personligt har fået afgørelsen afsagt in absentia forkyndt, men c) ikke personligt har fået afgørelsen forkyndt, men i) vil få den forkyndt senest på femtedagen efter overgivelsen og udtrykkeligt vil blive underrettet om retten til at få sagen genoptaget og til at være til stede under retssagen i) vil få den forkyndt personligt straks og senest tre dage efter overgivelsen og udtrykkeligt vil blive underrettet på et sprog, som den pågældende forstår, om retten til at få sagen genoptaget eller appellere, hvor den pågældende har ret til at være til stede, og hvor sagens realiteter, herunder nye beviser, kan blive undersøgt (på ny), og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse ophæves og og ii) vil have mindst [...] dage til at anmode om at få sagen genoptaget. ii) vil blive informeret om den tidsfrist på mindst 10 dage og højst 15 dage, inden for hvilken den pågældende vil kunne anmode om at få sagen genoptaget eller appellere. Ændring 17 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 2 – nr. 2 Rammeafgørelse 2002/584/RIA Artikel 4 a – stk. 1 a (nyt) 1a.  Såfremt en europæisk arrestordre er udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning i henhold til stk. 1, litra c), og den pågældende ikke tidligere har modtaget officielle oplysninger om eksistensen af en straffesag mod sig, kan den pågældende på det tidspunkt, hvor den pågældende får oplyst indholdet af den europæiske arrestordre, anmode om at få en kopi af afgørelsen, inden overgivelsen fuldbyrdes. Efter at være blevet orienteret om denne anmodning fremlægger den udstedende retsmyndighed straks gennem den fuldbyrdende retsmyndighed en kopi af afgørelsen til den person, som har indgivet anmodningen. Såfremt afgørelsen er truffet på et sprog, som den pågældende ikke forstår, fremlægger den udstedende retsmyndighed gennem den fuldbyrdende retsmyndighed et uddrag af afgørelsen på et sprog, den pågældende forstår. Fremlæggelsen af afgørelsen eller et uddrag af afgørelsen til den pågældende person tjener alene til oplysning; dette udgør ikke en formel forkyndelse af afgørelsen og åbner ingen tidsfrister for at anmode om at få sagen genoptaget eller appellere. Ændring 18 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 2 – nr. 4 Rammeafgørelse 2002/584/RIA Bilag – kasse d – indledning og nr. 1 og 2 d)  Det angives, om afgørelsen er afsagt in absentia: d)  Det angives, om den pågældende var personligt til stede ved retssagen, som førte til en afgørelse: 1. ? Nej, det er den ikke 1. ? Ja, den pågældende var personligt til stede ved retssagen, som førte til en afgørelse 2. ? Ja, det er den. Hvis ja, bekræft venligst, at: 2. ? Nej, den pågældende var ikke personligt til stede ved retssagen, der førte til en afgørelse. Hvis svaret var "nej" til ovennævnte spørgsmål, venligst anfør om: Ændring 19 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 2 – nr. 4 Rammeafgørelse 2002/584/RIA Bilag – kasse d – punkt 2 – nr. 2.1 ? 2.1 den pågældende er blevet indkaldt personligt eller er blevet underrettet i henhold til den udstedende medlemsstats nationale lovgivning gennem en kompetent repræsentant, om det fastsatte tidspunkt og sted for det retsmøde, som førte til afgørelsen afsagt in absentia, og er blevet underrettet om, at der kan afsiges en sådan afgørelse, når den pågældende ikke er til stede under retssagen ? 2.1 den pågældende er blevet direkte indkaldt personligt eller på anden måde faktisk modtog officielle oplysninger på et sprog, som den pågældende forstår, i henhold til den udstedende medlemsstats nationale lovgivning, om det fastsatte tidspunkt og sted for retssagen, som førte til afgørelsen, således at det entydigt kan fastsættes, at den pågældende havde kendskab til det fastsatte tidspunkt og sted for retssagen og er blevet personligt underrettet om, at der kan afsiges en sådan afgørelse, når den pågældende ikke er til stede under retssagen Tid og sted, hvor den pågældende er blevet indkaldt eller på anden måde underrettet: Tid og sted, hvor den pågældende er blevet indkaldt eller på anden vis personligt modtog officielle oplysninger: …………………………………………… …………………………………………… Sprog, som oplysningerne blev afgivet på: …………………………………………… Beskriv, hvordan den pågældende er blevet underrettet: Beskriv, hvordan den pågældende er blevet underrettet: …………………………………………… …………………………………………… Ændring 20 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 2 – nr. 4 Rammeafgørelse 2002/584/RIA Bilag – kasse d – punkt 2 – nr. 2.1 a (nyt) ? 2.1a er blevet personligt indkaldt eller har på anden måde modtaget officielle oplysninger på et sprog, som den pågældende forstår, om det fastsatte tidspunkt og sted for retssagen, således at det entydigt kan fastsættes, at den pågældende havde kendskab til retssagen, har givet fuldmagt til en juridisk rådgiver, der var blevet valgt, beskikket og betalt af den pågældende eller beskikket og betalt af staten i overensstemmelse med dens gældende nationale lov om retten til forsvar, og som blev repræsenteret af denne rådgiver under retssagen Oplysninger om, hvordan denne betingelse er blevet opfyldt: …………………………………………… Ændring 21 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 2 – nr. 4 Rammeafgørelse 2002/584/RIA Bilag – kasse d – punkt 2 – nr. 2.2 ? 2.2 den pågældende efter at have fået afgørelsen afsagt in absentia forkyndt udtrykkeligt har erklæret, at han/hun ikke anfægter afgørelsen afsagt in absentia ? 2.2 den pågældende efter at have fået afgørelsen forkyndt personligt og udtrykkeligt fået oplysninger på et sprog, som den pågældende forstår, om retten til at få sagen genoptaget eller appellere, hvor den pågældende har ret til at være til stede, og sagens realiteter, herunder nye beviser, vil kunne undersøges på ny og kunne føre til, at den oprindelige afgørelse ophæves, udtrykkeligt har erklæret, at den pågældende ikke anfægter afgørelsen Beskriv, hvornår og hvordan den pågældende udtrykkeligt har erklæret, at han/hun ikke anfægtede afgørelsen afsagt in absentia: Beskriv, hvornår den pågældende fik afgørelsen forkyndt, hvorledes den pågældende blev informeret om retten til at få sagen genoptaget eller appellere, og hvornår og hvordan den pågældende udtrykkeligt har erklæret, at den pågældende ikke anfægtede afgørelsen: ………………………………………… ………………………………………… Ændring 22 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 2 – nr. 4 Rammeafgørelse 2002/584/RIA Bilag – kasse d – punkt 2 – nr. 2.3.1 – led 1 - den pågældende udtrykkeligt er blevet underrettet om retten til at få sagen genoptaget og til at være til stede under retssagen, og - den pågældende udtrykkeligt er blevet underrettet på et sprog, som den pågældende forstår, om retten til at få sagen genoptaget eller appellere, hvor den pågældende har ret til at være til stede, og sagens realiteter, herunder nye beviser, vil kunne undersøges på ny og kunne føre til, at den oprindelige afgørelse ophæves, og Ændring 23 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 2 – nr. 4 Rammeafgørelse 2002/584/RIA Bilag – kasse d – nr. 2.3.2 ? 2.3.2 den pågældende har ikke personligt fået afgørelsen afsagt in absentia forkyndt, og ? 2.3.2. den pågældende har ikke personligt fået afgørelsen forkyndt, og - den pågældende vil få afgørelsen afsagt in absentia forkyndt senest på ..... dagen efter overgivelsen, og - den pågældende vil personligt få denne afgørelse forkyndt senest ..... dage efter overgivelsen, og - efter at have fået forkyndt afgørelsen afsagt in absentia vil den pågældende blive udtrykkeligt underrettet om retten til at få sagen genoptaget og til at være til stede under retssagen, og - efter at have fået forkyndt denne afgørelse, vil den pågældende blive udtrykkeligt underrettet på et sprog, som den pågældende forstår, om retten til at få sagen genoptaget eller appellere, hvor den pågældende har ret til at være til stede, og sagens realiteter, herunder nye beviser, vil kunne undersøges på ny og kunne føre til, at den oprindelige afgørelse ophæves, og - efter at have fået forkyndt afgørelsen afsagt in absentia har den pågældende ....dage til at anmode om at få sagen genoptaget. - efter at have fået forkyndt afgørelsen har den pågældende .... dage til at anmode om at få sagen genoptaget eller appellere. Hvis svaret på 2.3.2 er ja, bekræft venligst, at ? den pågældende på det tidspunkt, hvor den pågældende i den fuldbyrdende stat fik oplyst indholdet af den europæiske arrestordre, anmoder om en kopi af afgørelsen inden overgivelsen, får forelagt en kopi af afgørelsen eller uddrag af afgørelsen på et sprog, som den pågældende forstår, ... dage efter, at anmodningen er fremsat gennem den fuldbyrdende retsmyndighed. Ændring 24 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 3 – nr. 1 Rammeafgørelse 2005/214/RIA Artikel 1 – litra e 1)  I artikel 1 indsættes følgende litra: udgår "e) Ved "afgørelse afsagt in absentia" forstås en afgørelse som defineret i litra a), når den pågældende ikke selv var til stede under den retssag, der førte til nævnte afgørelse." Ændring 25 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 3 – nr. 2 – litra b Rammeafgørelse 2005/214/RIA Artikel 7 – stk. 2 – litra i – indledning i) afgørelsen ifølge den i artikel 4 omhandlede attest er afsagt in absentia, medmindre det fremgår af attesten, at den pågældende i) afgørelsen ifølge den i artikel 4 omhandlede attest er afsagt efter en retssag, hvor den pågældende ikke selv var til stede, medmindre det fremgår af attesten, at den pågældende i overensstemmelse med den udstedende stats nationale lovgivning Ændring 26 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 3 – nr. 2 – litra b Rammeafgørelse 2005/214/RIA Artikel 7 – stk. 2 – litra i – nr. i i) rettidigt og på et sprog, som den pågældende forstår, i) er blevet indkaldt personligt eller er blevet underrettet i henhold til den udstedende stats nationale lovgivning gennem en kompetent repræsentant, om det fastsatte tidspunkt og sted for det retsmøde, som førte til afgørelsen afsagt in absentia a) enten er blevet direkte indkaldt personligt eller på anden vis faktisk modtog officielle oplysninger om det fastsatte tidspunkt og sted for retssagen, således at det entydigt kan fastsættes, at den pågældende havde kendskab til retssagen og og er blevet underrettet om, at der kan afsiges en sådan afgørelse, når den pågældende ikke er til stede under retssagen; b) var blevet personligt underrettet om, at en afgørelse kunne afsiges, hvis den pågældende ikke var til stede under retssagen; eller eller Ændring 27 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 3 – nr. 2 Rammeafgørelse 2005/214/RIA Artikel 7 – stk. 2 – litra i – nr. i a (nyt) ia) er blevet direkte indkaldt personligt eller på anden vis faktisk modtog officielle oplysninger om det fastsatte tidspunkt og sted for retssagen, således at det entydigt kan fastsættes, at den pågældende havde kendskab til retssagen, har givet fuldmagt til en juridisk rådgiver, der var blevet valgt, beskikket og betalt af den pågældende eller beskikket og betalt af staten i overensstemmelse med dens gældende nationale lovgivning om retten til forsvar, og som blev repræsenteret af denne rådgiver under retssagen, eller Ændring 28 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 3 – nr. 2 – litra b) Rammeafgørelse 2005/214/RIA Artikel 7 – stk. 2 – litra i – nr. ii ii) udtrykkeligt har erklæret over for en kompetent myndighed, at han/hun ikke anfægter sagen, eller udgår Ændring 29 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 3 – nr. 2 - litra b) Rammeafgørelse 2005/214/RIA Artikel 7 – stk. 2 – litra i – nr. iii iii) efter at have fået afgørelsen afsagt in absentia forkyndt og udtrykkeligt være blevet underrettet om retten til at få sagen genoptaget og til at være til stede under retssagen iii) efter at have fået afgørelsen forkyndt personligt og udtrykkeligt være blevet underrettet på et sprog, som den pågældende forstår, om retten til at få sagen genoptaget eller appellere, hvor den pågældende har ret til at være til stede, og hvor sagens realiteter, herunder nye beviser, kan blive undersøgt på ny, og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse ophæves: - udtrykkeligt har erklæret, at han/hun ikke anfægter afgørelsen afsagt in absentia; - udtrykkeligt har erklæret, at den pågældende ikke anfægtede afgørelsen eller eller - ikke har anmodet om at få sagen genoptaget inden for den gældende frist, der var på mindst [...] dage, - ikke har anmodet om at få sagen genoptaget eller appelleret inden for den gældende frist på mindst 10 dage og højst 15 dage. Ændring 30 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 3 – nr. 2 - litra b) Rammeafgørelse 2005/214/RIA Artikel 7 – stk. 2 – litra i a (nyt) ia) afgørelsen ifølge den i artikel 4 omhandlede attest er afsagt, hvor den pågældende ikke selv var til stede, medmindre det fremgår af attesten, at den pågældende efter at være blevet udtrykkeligt informeret om retssagen og om muligheden for at være til stede under retssagen udtrykkeligt gav afkald på retten til en mundtlig høring og udtrykkeligt anførte ikke at ville anfægte sagen. Ændring 31 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 3 – nr. 3 Rammeafgørelse 2005/214/RIA Bilag – kasse h – punkt 3 – indledning og nr. 1 og 2 3.  Det angives, om afgørelsen er afsagt in absentia: 3.  Det angives, om den pågældende var personligt til stede ved retsmødet, som førte til en afgørelse: 1. ? Nej, det er den ikke 1. ? Ja, den pågældende var personligt til stede ved retsmødet, som førte til en afgørelse. 2. ? Ja, det er den. Hvis ja, bekræft venligst, at: 2. ? Nej, den pågældende var ikke personligt til stede ved retsmødet, der førte til en afgørelse. Hvis svaret var "nej" til ovennævnte spørgsmål, venligst anfør om: Ændring 32 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 3 – nr. 3 Rammeafgørelse 2005/214/RIA Bilag – kasse h – punkt 3 – nr. 2.1 ? 2.1 den pågældende er blevet indkaldt personligt eller er blevet underrettet i henhold til den udstedende medlemsstats nationale lovgivning gennem en kompetent repræsentant, om det fastsatte tidspunkt og sted for det retsmøde, som førte til afgørelsen afsagt in absentia, og er blevet underrettet om, at der kan afsiges en sådan afgørelse, når den pågældende ikke er til stede under retssagen ? 2.1 den pågældende er blevet direkte indkaldt personligt eller på anden vis rettidigt og på et sprog, som den pågældende forstår, i henhold til den udstedende stats nationale lovgivning faktisk modtog officielle oplysninger om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, som førte til afgørelsen, således at det entydigt kan fastsættes, at den pågældende havde kendskab til det fastsatte tidspunkt og sted for retssagen og personligt var blevet underrettet om, at der kan afsiges en sådan afgørelse, hvis den pågældende ikke var til stede under retssagen Tid og sted, hvor den pågældende er blevet indkaldt eller på anden måde underrettet: Tid og sted, hvor den pågældende er blevet indkaldt eller på anden vis modtog officielle oplysninger: ………………………………………… ………………………………………… Sprog, som oplysningerne blev afgivet på: ………………………………………… Beskriv, hvordan den pågældende er blevet underrettet: Beskriv, hvordan den pågældende er blevet underrettet: ………………………………………… ………………………………………… ELLER ELLER Ændring 33 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 3 – nr. 3 Rammeafgørelse 2005/214/RIA Bilag – kasse h – punkt 3 – nr. 2.1 a (nyt) ? 2.1a. er blevet direkte indkaldt personligt eller på anden vis faktisk modtog officielle oplysninger om det fastsatte tidspunkt og sted for retssagen, således at det entydigt kan fastsættes, at den pågældende havde kendskab til retssagen, har givet fuldmagt til en juridisk rådgiver, der var blevet valgt, beskikket og betalt af den pågældende eller beskikket og betalt af staten i overensstemmelse med dens gældende nationale lovgivning om retten til forsvar, og som blev repræsenteret af denne rådgiver under retssagen Oplysninger om, hvordan denne betingelse er blevet opfyldt: ………………………………………… ELLER Ændring 34 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 3 – nr. 3 Rammeafgørelse 2005/214/RIA Bilag – kasse h – punkt 3 – nr. 2.2 ? 2.2 den pågældende før eller efter at have fået afgørelsen afsagt in absentia forkyndt udtrykkeligt har erklæret, at han/hun ikke anfægter afgørelsen afsagt in absentia ? 2.2 den pågældende før eller efter at have fået afgørelsen forkyndt personligt og udtrykkeligt være blevet underrettet på et sprog, som den pågældende forstår, om retten til at få sagen genoptaget eller appellere, hvor den pågældende har ret til at være til stede, og hvor sagens realiteter, herunder nye beviser, kan blive undersøgt på ny, og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse ophæves, udtrykkeligt har erklæret, at den pågældende ikke anfægter afgørelsen: Beskriv, hvornår og hvordan den pågældende udtrykkeligt har erklæret, at han/hun ikke anfægtede afgørelsen afsagt in absentia: Beskriv, hvornår den pågældende fik afgørelsen forkyndt, hvorledes den pågældende blev orienteret om retten til at få sagen genoptaget eller appellere, og hvornår og hvordan den pågældende udtrykkeligt har erklæret, at den pågældende ikke anfægtede afgørelsen ………………………………………… ………………………………………… ELLER ELLER Ændring 35 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 3 – nr. 3 Rammeafgørelse 2005/214/RIA Bilag – kasse h – punkt 3 – nr. 2.3 ? 2.3 den pågældende har fået afgørelsen afsagt in absentia forkyndt den ....... (dag/måned/år) og er berettiget til at få sagen genoptaget i den udstedende stat, forudsat at: ? 2.3 den pågældende personligt har fået afgørelsen afsagt i en retssag, hvor den pågældende ikke selv var til stede, forkyndt den ....... (dag/måned/år) og er berettiget til at få sagen genoptaget eller appellere i den udstedende stat, forudsat at: - den pågældende udtrykkeligt er blevet underrettet om retten til at få sagen genoptaget og til at være til stede under retssagen, og - den pågældende udtrykkeligt er blevet underrettet på et sprog, som den pågældende forstår, om retten til at få sagen genoptaget eller appellere, hvor den pågældende har ret til at være til stede, og hvor sagens realiteter, herunder nye beviser, kan blive undersøgt (på ny), og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse ophæves, og - den pågældende har efter at være blevet underrettet herom haft .... dage til at anmode om at få sagen genoptaget og har ikke fremsat nogen anmodning inden for det nævnte tidsrum. - den pågældende har efter at være blevet underrettet herom haft .... dage til at anmode om at få sagen genoptaget eller appellere og har ikke fremsat nogen anmodning inden for det nævnte tidsrum. ELLER Ændring 36 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 3 – nr. 3 Rammeafgørelse 2005/214/RIA Bilag – kasse h – punkt 3 – nr. 2.3 a (nyt) ? 2.3a den pågældende efter at være blevet udtrykkeligt informeret om retssagen og om muligheden for at være personligt til stede under retssagen udtrykkeligt gav afkald på retten til en mundtlig høring og udtrykkeligt anførte ikke at ville anfægte sagen Beskriv, hvornår og hvordan den pågældende gav afkald på retten til en mundtlig høring og anførte ikke at ville anfægte sagen: ………………………………………… Ændring 37 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 4 – nr. 1 Rammeafgørelse 2006/783/RIA Artikel 2 – litra i 1)  I artikel 2 indsættes følgende litra: udgår "i) Ved "afgørelse afsagt in absentia" forstås en afgørelse om konfiskation som defineret i litra c), når den pågældende ikke selv var til stede under den retssag, der førte til nævnte afgørelse." Ændring 38 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 4 – nr. 2 Rammeafgørelse 2006/783/RIA Artikel 8 – stk. 2 – litra e – indledning e) at afgørelsen ifølge den i artikel 4, stk. 2, omhandlede attest er afsagt in absentia, medmindre det fremgår af attesten, at den pågældende e) at afgørelsen ifølge den i artikel 4, stk. 2, omhandlede attest er afsagt i en retssag, hvor den pågældende ikke selv var til stede, medmindre det fremgår af attesten, at den pågældende i overensstemmelse med den udstedende stats nationale lovgivning Ændring 39 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 4 – nr. 2 Rammeafgørelse 2006/783/RIA Artikel 8 – stk. 2 – litra e – nr. i i) rettidigt og på et sprog, som den pågældende forstår, i) er blevet indkaldt personligt eller er blevet underrettet i henhold til den udstedende stats nationale lovgivning gennem en kompetent repræsentant, om det fastsatte tidspunkt og sted for det retsmøde, som førte til afgørelsen om konfiskation afsagt in absentia, - enten er blevet direkte indkaldt personligt eller på anden vis faktisk modtog officielle oplysninger om det fastsatte tidspunkt og sted for retssagen, således at det entydigt kan fastsættes, at den pågældende havde kendskab til retssagen, og og er blevet underrettet om, at der kan afsiges en sådan afgørelse om konfiskation, når den pågældende ikke er til stede under retssagen - var blevet personligt underrettet om, at en afgørelse om konfiskation kunne afsiges, hvis den pågældende ikke var til stede under retssagen eller eller Ændring 40 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 4 – nr. 2 Rammeafgørelse 2006/783/RIA Artikel 8 – stk. 2 – litra e – nr. i a (nyt) ia) er blevet direkte indkaldt personligt eller på anden vis faktisk modtog officielle oplysninger om det fastsatte tidspunkt og sted for retssagen, således at det entydigt kan fastsættes, at den pågældende havde kendskab til retssagen, har givet fuldmagt til en juridisk rådgiver, der var blevet valgt, beskikket og betalt af den pågældende eller beskikket og betalt af staten i overensstemmelse med dens gældende nationale lovgivning om retten til forsvar, og som blev repræsenteret af denne rådgiver under retssagen, eller Ændring 41 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 4 – nr. 2 Rammeafgørelse 2006/783/RIA Artikel 8 – stk. 2 – litra e – nr. ii ii) efter at have fået afgørelsen om konfiskation afsagt in absentia forkyndt og være blevet underrettet om retten til at få sagen genoptaget og til at være til stede under retssagen ii) efter at have fået afgørelsen om konfiskation forkyndt personligt og udtrykkeligt være blevet underrettet på et sprog, som den pågældende forstår, om retten til at få sagen genoptaget eller appellere, hvor den pågældende har ret til at være til stede, og hvor sagens realiteter, herunder nye beviser, kan blive undersøgt på ny, og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse ophæves: - udtrykkeligt har erklæret, at han/hun ikke anfægter afgørelsen om konfiskation - udtrykkeligt har erklæret, at den pågældende ikke anfægtede afgørelsen om konfiskation eller eller - ikke har anmodet om at få sagen genoptaget inden for den gældende frist, der var på mindst [...] dage. - ikke har anmodet om at få sagen genoptaget eller appelleret inden for den gældende frist på mindst 10 dage og højst 15 dage. Ændring 42 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 4 – nr. 3 Rammeafgørelse 2006/783/RIA Bilag – kasse j – indledning og nr. 1 og 2 j)  Det angives, om afgørelsen er afsagt in absentia: j)  Det angives, om den pågældende var personligt til stede ved retssagen, som førte til en afgørelse om konfiskation: 1. ? Nej, det er den ikke 1. ? Ja, den pågældende var personligt til stede ved retssagen, som førte til en afgørelse om konfiskation. 2. ? Ja, det er den. Hvis ja, bekræft venligst, at: 2. ? Nej, den pågældende var ikke personligt til stede ved retssagen, der førte til en afgørelse om konfiskation. Hvis svaret var "nej" til ovennævnte spørgsmål, venligst anfør om: Ændring 43 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 4 – nr. 3 Rammeafgørelse 2006/783/RIA Bilag – kasse j – punkt 2 – nr. 2.1 ? 2.1 den pågældende er blevet indkaldt personligt eller er blevet underrettet i henhold til den udstedende medlemsstats nationale lovgivning gennem en kompetent repræsentant, om det fastsatte tidspunkt og sted for det retsmøde, som førte til afgørelsen afsagt in absentia, og er blevet underrettet om, at der kan afsiges en sådan afgørelse, når den pågældende ikke er til stede under retssagen ? 2.1 den pågældende er blevet direkte indkaldt personligt eller i henhold til den udstedende stats nationale lovgivning på anden vis faktisk modtog officielle oplysninger rettidigt og på et sprog, den pågældende forstår, om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, som førte til afgørelsen om konfiskation, således at det entydigt kan fastsættes, at den pågældende havde kendskab til det fastsatte tidspunkt og sted for retssagen og personligt var blevet underrettet om, at der kan afsiges en sådan afgørelse, hvis den pågældende ikke var til stede under retssagen Tid og sted, hvor den pågældende er blevet indkaldt eller på anden måde underrettet: Tid og sted, hvor den pågældende er blevet indkaldt eller på anden vis modtog officielle oplysninger: …………………………………………… …………………………………………… Sprog, som oplysningerne blev afgivet på: …………………………………………… Beskriv, hvordan den pågældende er blevet underrettet: Beskriv, hvordan den pågældende er blevet underrettet: …………………………………………… …………………………………………… ELLER ELLER Ændring 44 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 4 – nr. 3 Rammeafgørelse 2006/783/RIA Bilag – kasse j – punkt 2.1 a (nyt) ? 2.1a er blevet direkte indkaldt personligt eller på anden vis faktisk modtog officielle oplysninger om det fastsatte tidspunkt og sted for retssagen, således at det entydigt kan fastsættes, at den pågældende havde kendskab til retssagen, har givet fuldmagt til en juridisk rådgiver, der var blevet valgt, beskikket og betalt af den pågældende eller beskikket og betalt af staten i overensstemmelse med dens gældende nationale lovgivning om retten til forsvar, og som blev repræsenteret af denne rådgiver under retssagen Oplysninger om, hvordan denne betingelse er blevet opfyldt: …………………………………………… ELLER Ændring 45 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 4 – nr. 3 Rammeafgørelse 2006/783/RIA Bilag – kasse j – punkt 2 – nr. 2.2 ? 2.2 den pågældende efter at have fået afgørelsen afsagt in absentia forkyndt udtrykkeligt har erklæret, at han/hun ikke anfægter afgørelsen afsagt in absentia ? 2.2 den pågældende før eller efter at have fået afgørelsen om konfiskation forkyndt personligt og udtrykkeligt være blevet underrettet på et sprog, som den pågældende forstår, om retten til at få sagen genoptaget eller appellere, hvor den pågældende har ret til at være til stede, og hvor sagens realiteter, herunder nye beviser, kan blive undersøgt på ny, og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse ophæves, udtrykkeligt har erklæret, at den pågældende ikke anfægter afgørelsen: Beskriv, hvornår og hvordan den pågældende udtrykkeligt har erklæret, at han/hun ikke anfægtede afgørelsen afsagt in absentia: Beskriv, hvornår den pågældende fik afgørelsen forkyndt, hvorledes den pågældende blev orienteret om retten til at få sagen genoptaget eller appellere, og hvornår og hvordan den pågældende udtrykkeligt har erklæret, at den pågældende ikke anfægtede afgørelsen om konfiskation ………………………………………… ………………………………………… ELLER ELLER Ændring 46 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 4 – nr. 3 Rammeafgørelse 2006/783/RIA Bilag – kasse j – punkt 2 – nr. 2.3 ? 2.3 den pågældende har fået afgørelsen afsagt in absentia forkyndt den ....... (dag/måned/år) og er berettiget til at få sagen genoptaget i den udstedende stat, forudsat at: ? 2.3 den pågældende har personligt fået afgørelsen om konfiskation forkyndt den ....... (dag/måned/år) og er berettiget til at få sagen genoptaget eller appellere i den udstedende stat, forudsat at: - den pågældende udtrykkeligt er blevet underrettet om retten til at få sagen genoptaget og til at være til stede under retssagen, og - den pågældende udtrykkeligt er blevet underrettet på et sprog, som den pågældende forstår, om retten til at få sagen genoptaget eller appellere, hvor den pågældende har ret til at være til stede, og hvor sagens realiteter, herunder nye beviser, kan blive undersøgt på ny, og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse ophæves, og - den pågældende har efter at være blevet underrettet herom haft .... dage til at anmode om at få sagen genoptaget og ikke har fremsat nogen anmodning inden for det nævnte tidsrum. - den pågældende har efter at være blevet underrettet herom haft .... dage til at anmode om at få sagen genoptaget eller appellere og har ikke fremsat nogen anmodning inden for det nævnte tidsrum Ændring 47 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 5 – nr. 1 Rammeafgørelse 2008/…/RIA Artikel 1 – litra e 1)  I artikel 1 indsættes følgende litra: udgår "e) Ved "afgørelse afsagt in absentia" forstås en afgørelse som defineret i litra a), når den pågældende ikke selv var til stede under den retssag, der førte til nævnte afgørelse." Ændring 48 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 5 – nr. 2 Rammeafgørelse 2008/…/RIA Artikel 9 – stk. 1 – litra f – indledning f) afgørelsen ifølge den i artikel 4 omhandlede attest er afsagt in absentia, medmindre den pågældende f) afgørelsen ifølge den i artikel 4 omhandlede attest er afsagt i en retssag, hvor den pågældende ikke selv var til stede, medmindre den pågældende i overensstemmelse med den udstedende stats nationale lovgivning Ændring 49 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 5 – nr. 2 Rammeafgørelse 2008/…/RIA Artikel 9 – stk. 1 – litra f – nr. i i) rettidigt og på et sprog, som den pågældende forstår, i) er blevet indkaldt personligt eller er blevet underrettet i henhold til den udstedende stats nationale lovgivning gennem en kompetent repræsentant, om det fastsatte tidspunkt og sted for det retsmøde, som førte til afgørelsen afsagt in absentia, a) enten er blevet direkte indkaldt personligt eller på anden vis faktisk modtog officielle oplysninger om det fastsatte tidspunkt og sted for retssagen, således at det entydigt kan fastsættes, at den pågældende havde kendskab til retssagen, og og er blevet underrettet om, at der kan afsiges en sådan afgørelse, når den pågældende ikke er til stede under retssagen b) var blevet personligt underrettet om, at en afgørelse kunne afsiges, hvis den pågældende ikke var til stede under retssagen eller eller Ændring 50 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 5 – nr. 2 Rammeafgørelse 2008/…/RIA Artikel 9 – stk. 1 – litra f – nr. i a (nyt) ia) er blevet direkte indkaldt personligt eller på anden vis faktisk modtog officielle oplysninger om det fastsatte tidspunkt og sted for retssagen, således at det entydigt kan fastsættes, at den pågældende havde kendskab til retssagen, har givet fuldmagt til en juridisk rådgiver, der var blevet valgt, beskikket og betalt af den pågældende eller beskikket og betalt af staten i overensstemmelse med dens gældende nationale lovgivning om retten til forsvar, og som blev repræsenteret af denne rådgiver under retssagen, eller Ændring 51 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 5 – nr. 2 Rammeafgørelse 2008/…/RIA Artikel 9 – stk. 1 – litra f – nr. ii ii) efter at have fået afgørelsen forkyndt og være blevet underrettet om retten til at få sagen genoptaget og til at være til stede under retssagen ii) efter at have fået afgørelsen forkyndt personligt og udtrykkeligt være blevet underrettet på et sprog, som den pågældende forstår, om retten til at få sagen genoptaget eller appellere, hvor den pågældende har ret til at være til stede, og hvor sagens realiteter, herunder nye beviser, kan blive undersøgt på ny, og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse ophæves: - udtrykkeligt har erklæret, at han/hun ikke anfægter afgørelsen afsagt in absentia; - udtrykkeligt har erklæret, at den pågældende ikke anfægtede afgørelsen eller eller - ikke har anmodet om at få sagen genoptaget inden for den gældende frist, der var på mindst [...] dage, - ikke har anmodet om at få sagen genoptaget eller appelleret inden for den gældende frist på mindst 10 dage og højst 15 dage. Ændring 52 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 5 – nr. 3 Rammeafgørelse 2008/…/RIA Bilag – kasse k – punkt 1 – indledning og nr. a og b 1.  Det angives, om afgørelsen er afsagt in absentia: 1.  Det angives, om den pågældende var personligt til stede ved retsmødet, som førte til en afgørelse: a. ? Nej, det er den ikke a. ? Ja, den pågældende var personligt til stede ved retssagen, som førte til en afgørelse. b. ? Ja, det er den. Hvis ja, bekræft venligst, at: b. ? Nej, den pågældende var ikke personligt til stede ved retssagen, der førte til en afgørelse. Hvis svaret var "nej" til ovennævnte spørgsmål, venligst anfør om: Ændring 53 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 5 – nr. 3 Rammeafgørelse 2008/…/RIA Bilag – kasse k – punkt 1 – nr. b.1 ? b.1 den pågældende er blevet indkaldt personligt eller er blevet underrettet i henhold til den udstedende medlemsstats nationale lovgivning gennem en kompetent repræsentant, om det fastsatte tidspunkt og sted for det retsmøde, som førte til afgørelsen afsagt in absentia, og er blevet underrettet om, at der kan afsiges en sådan afgørelse, når den pågældende ikke er til stede under retssagen ? b.1 den pågældende er blevet direkte indkaldt personligt eller i henhold til den udstedende stats nationale lovgivning på anden vis faktisk modtog officielle oplysninger rettidigt og på et sprog, den pågældende forstår, om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, som førte til afgørelsen, således at det entydigt kan fastsættes, at den pågældende havde kendskab til det fastsatte tidspunkt og sted for retssagen og personligt var blevet underrettet om, at der kan afsiges en sådan afgørelse, hvis den pågældende ikke var til stede under retssagen Tid og sted, hvor den pågældende er blevet indkaldt eller på anden måde underrettet: Tid og sted, hvor den pågældende er blevet indkaldt eller på anden vis modtog officielle oplysninger: …………………………………………… …………………………………………… Sprog, som oplysningerne blev afgivet på: …………………………………………… Beskriv, hvordan den pågældende er blevet underrettet: Beskriv, hvordan den pågældende er blevet underrettet: …………………………………………… …………………………………………… ELLER ELLER Ændring 54 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 5 – nr. 3 Rammeafgørelse 2008/…/RIA Bilag – kasse k – punkt 1 – nr. b.1 a (nyt) ? b.1a er blevet direkte indkaldt personligt eller på anden vis faktisk modtog officielle oplysninger om det fastsatte tidspunkt og sted for retssagen, således at det entydigt kan fastsættes, at den pågældende havde kendskab til retssagen, har givet fuldmagt til en juridisk rådgiver, der var blevet valgt, beskikket og betalt af den pågældende eller beskikket og betalt af staten i overensstemmelse med dens gældende nationale lovgivning om retten til forsvar, og som blev repræsenteret af denne rådgiver under retssagen Oplysninger om, hvordan denne betingelse er blevet opfyldt: …………………………………………… ELLER Ændring 55 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 5 – nr. 3 Rammeafgørelse 2008/…/RIA Bilag – kasse k – punkt 1 – nr. b.2 ? b.2 den pågældende efter at have fået afgørelsen afsagt in absentia forkyndt udtrykkeligt har erklæret, at han/hun ikke anfægter afgørelsen afsagt in absentia ? b.2 den pågældende efter at have fået afgørelsen forkyndt personligt og udtrykkeligt være blevet underrettet på et sprog, som den pågældende forstår, om retten til at få sagen genoptaget eller appellere, hvor den pågældende har ret til at være til stede, og hvor sagens realiteter, herunder nye beviser, kan blive undersøgt på ny, og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse ophæves, udtrykkeligt har erklæret, at den pågældende ikke anfægtede afgørelsen: Beskriv, hvornår og hvordan den pågældende udtrykkeligt har erklæret, at han/hun ikke anfægtede afgørelsen afsagt in absentia: Beskriv, hvornår den pågældende fik afgørelsen forkyndt, hvorledes den pågældende blev orienteret om retten til at få sagen genoptaget eller appellere, og hvornår og hvordan den pågældende udtrykkeligt har erklæret, at den pågældende ikke anfægtede afgørelsen ………………………………………… ………………………………………… ELLER ELLER Ændring 56 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 5 – nr. 3 Rammeafgørelse 2008/…/RIA Bilag – kasse k – punkt 1 – nr. b.3 ? b.3 den pågældende har fået afgørelsen afsagt in absentia forkyndt den ....... (dag/måned/år) og er berettiget til at få sagen genoptaget i den udstedende stat, forudsat at: ? b.3 den pågældende personligt har fået afgørelsen afsagt i en retssag, hvor den pågældende ikke selv var til stede, forkyndt den ....... (dag/måned/år) og er berettiget til at få sagen genoptaget eller appelleret i den udstedende stat, forudsat at: - den pågældende udtrykkeligt er blevet underrettet om retten til at få sagen genoptaget og til at være til stede under retssagen, og - den pågældende udtrykkeligt er blevet underrettet på et sprog, som den pågældende forstår, om retten til at få sagen genoptaget eller appellere, hvor den pågældende har ret til at være til stede, og hvor sagens realiteter, herunder nye beviser, kan blive undersøgt (på ny), og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse ophæves, og - den pågældende har efter at være blevet underrettet herom haft .... dage til at anmode om at få sagen genoptaget og har ikke fremsat nogen anmodning inden for det nævnte tidsrum - den pågældende har efter at være blevet underrettet herom haft .... dage til at anmode om at få sagen genoptaget eller appelleret og har ikke fremsat nogen anmodning inden for det nævnte tidsrum Ændring 57 Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland – ændringsretsakt Artikel 5 a (ny) Artikel 5a Ændringer til rammeafgørelse2008/…/RIA I rammeafgørelse 2008../../RIA af .... foretages følgende ændringer: 1)  I artikel [9, stk. 1] affattes [litra h)] således: "h) Afgørelsen ifølge den i artikel [6], omhandlede attest er afsagt i en retssag, hvor den pågældende ikke selv var til stede, medmindre den pågældende i overensstemmelse med den udstedende stats nationale lovgivning i) rettidigt og på et sprog, som den pågældende forstår - enten er blevet direkte indkaldt personligt eller på anden vis faktisk modtog officielle oplysninger om det fastsatte tidspunkt og sted for retssagen, således at det entydigt kan fastsættes, at den pågældende havde kendskab til retssagen, og - personligt var blevet underrettet om, at en afgørelse kan afsiges, hvis den pågældende ikke var til stede under retssagen eller ii) er blevet direkte indkaldt personligt eller på anden vis faktisk modtog officielle oplysninger om det fastsatte tidspunkt og sted for retssagen, således at det entydigt kan fastsættes, at den pågældende havde kendskab til retssagen, har givet fuldmagt til en juridisk rådgiver, der var blevet valgt, beskikket og betalt af den pågældende eller beskikket og betalt af staten i overensstemmelse med dens gældende nationale lovgivning om retten til forsvar, og som blev repræsenteret af denne rådgiver under retssagen eller iii) efter at have fået afgørelsen forkyndt personligt og udtrykkeligt være blevet underrettet på et sprog, som den pågældende forstår, om retten til at få sagen genoptaget eller appellere, hvor den pågældende har ret til at være til stede, og hvor sagens realiteter, herunder nye beviser, kan blive undersøgt på ny, og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse ophæves: - udtrykkeligt har erklæret, at den pågældende ikke anfægtede afgørelsen eller - ikke har anmodet om at få sagen genoptaget eller appelleret inden for den gældende frist på mindst 10 dage og højst 15 dage." 2)  Litra [i]), nr. 1, i bilaget ("attest") affattes således: "1. Det angives, om den pågældende var personligt til stede ved retsmødet, som førte til en afgørelse: ? Ja, den pågældende var personligt til stede ved retssagen, som førte til en afgørelse. ? Nej, den pågældende var ikke personligt til stede ved retssagen, der førte til en afgørelse. Hvis svaret var "nej" til ovennævnte spørgsmål, venligst anfør om: i) den pågældende er blevet direkte indkaldt personligt eller på anden vis rettidigt og på et sprog, den pågældende forstår, i henhold til den udstedende stats nationale lovgivning faktisk modtog officielle oplysninger om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, som førte til afgørelsen, således at det entydigt kan fastsættes, at den pågældende havde kendskab til det fastsatte tidspunkt og sted for retssagen og personligt var blevet underrettet om, at der kan afsiges en sådan afgørelse, hvis den pågældende ikke var til stede under retssagen Tid og sted, hvor den pågældende er blevet indkaldt eller på anden vis modtog officielle oplysninger: …………………………………………… Sprog, som oplysningerne blev afgivet på: …………………………………………… Beskriv, hvordan den pågældende er blevet underrettet: …………………………………………… ELLER ii) er blevet direkte indkaldt personligt eller på anden vis faktisk modtog officielle oplysninger om det fastsatte tidspunkt og sted for retssagen, således at det entydigt kan fastsættes, at den pågældende havde kendskab til retssagen, har givet fuldmagt til en juridisk rådgiver, der var blevet valgt, beskikket og betalt af den pågældende eller beskikket og betalt af staten i overensstemmelse med dens gældende nationale lovgivning om retten til forsvar, og som blev repræsenteret af denne rådgiver under retssagen Oplysninger om, hvordan denne betingelse er blevet opfyldt: …………………………………………… ELLER iii) den pågældende efter at have fået afgørelsen forkyndt personligt og udtrykkeligt være blevet underrettet på et sprog, som den pågældende forstår, om retten til at få sagen genoptaget eller appellere, hvor den pågældende har ret til at være til stede, og hvor sagens realiteter, herunder nye beviser, kan blive undersøgt på ny, og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse ophæves, udtrykkeligt har erklæret, at den pågældende ikke anfægtede afgørelsen: Beskriv, hvornår den pågældende fik afgørelsen forkyndt, hvorledes den pågældende blev orienteret om retten til at få sagen genoptaget eller appellere, og hvornår og hvordan den pågældende udtrykkeligt har erklæret, at den pågældende ikke anfægtede afgørelsen ………………………………………… ELLER iv) den pågældende personligt har fået afgørelsen afsagt i en retssag, hvor den pågældende ikke selv var til stede, forkyndt den ....... (dag/måned/år) og er berettiget til at få sagen genoptaget eller appelleret i den udstedende stat, forudsat at: - den pågældende udtrykkeligt er blevet underrettet på et sprog, som den pågældende forstår, om retten til at få sagen genoptaget eller appellere, hvor den pågældende har ret til at være til stede, og hvor sagens realiteter, herunder nye beviser, kan blive undersøgt (på ny), og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse ophæves, og - den pågældende har efter at være blevet underrettet herom haft .... dage til at anmode om at få sagen genoptaget eller appelleret og har ikke fremsat nogen anmodning inden for det nævnte tidsrum."

Europa-Parlamentets beslutning af 2. september 2008 om fiskeri og akvakultur i forbindelse med integreret kystzoneplanlægning i Europa (2008/2014(INI))

P6_TA(2008)0382 A6-0286/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2002/413/EF af 30. maj 2002 om gennemførelsen af integreret kystzoneplanlægning i Europa(1),

-   der henviser til meddelelsen fra Kommissionen af 7. juni 2007 med titlen "Rapport til Europa-Parlamentet og Rådet: En vurdering af integreret kystzoneplanlægning (ICZM) i Europa" (KOM(2007)0308),

-   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 af 27. juli 2006 om Den Europæiske Fiskerifond (2),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet)(3) og meddelelsen fra Kommissionen af 24. oktober 2005 med titlen "Tematisk strategi til beskyttelse og bevaring af havmiljøet" (KOM(2005)0504),

-   der henviser til meddelelsen fra Kommissionen af 10. oktober 2007 med titlen "En integreret EU-havpolitik" (KOM(2007)0575),

-   der henviser til sin beslutning af 15. juni 2006 om kystfiskeriet og kystfiskerisamfundenes problemer(4),

-   der henviser til meddelelsen fra Kommissionen af 9. marts 2006 om forbedring af fiskerierhvervets økonomiske situation (KOM(2006)0103) og sin beslutning af 28. september 2006 herom(5),

-   der henviser til meddelelsen fra Kommissionen af 19. september 2002 med titlen "En strategi for bæredygtig udvikling af Europæisk akvakultur" (KOM(2002)0511),

-   der henviser undersøgelsen udført for Europa-Parlamentet om "regional afhængighed af fiskeri"(6),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A6-0286/2008),

A.   der henviser til, at integreret kystzoneplanlægning (ICZM) ikke kun er en miljøpolitisk, men også en løbende proces, der har til formål at forbedre kystzonernes økonomiske og sociale betingelser og sikre en bæredygtig udvikling af alle aktiviteter i disse områder, herunder fiskeri og akvakultur,

B.   der henviser til, at implementeringen af ICZM er en langsigtet proces, og at gennemførelsen af de fleste nationale strategier, der er vedtaget inden for rammerne af ovennævnte henstilling, først blev påbegyndt i 2006,

C.   der henviser til, at forvaltningen af kystzoner hidtil har været mellemsigtet uden at tage højde for, at disse er komplekse, naturlige økosystemer, der med tiden ændrer sig,

D.   der henviser til, at de vedtagne beslutninger og foranstaltninger omhandlede særskilte aktiviteter og ikke behandlede problemet med nedbrydning af kystzoner i sin helhed,

E.   der henviser til, at eksisterende planlægning hidtil har været fokuseret på landområder og ikke har taget højde for nogle kystaktiviteters indvirkning på andre aktiviteter i samme område,

F.   der henviser til, at det forventes, at gennemførelsen af nationale ICZM-strategier vil indebære begrænsede udgifter, men give betydelige økonomiske fordele,

G.   der henviser til, at det ikke på tilfredsstillende vis er lykkedes at repræsentere alle sektorer i planlægningen og gennemførelsen af foranstaltninger til håndtering af problemerne med kystzonerne, og at nogle sektorer lider skade som et resultat heraf,

H.   der henviser til, at iværksættelse af integrerede forvaltningspolitikker indebærer planlægning i kystområderne af alle aktiviteter vedrørende befolkning og turisme samt med hensyn til økonomiske aktiviteter og beskyttelse af landskab og miljø,

I.   der henviser til, at en effektiv koordinering af ICZM-organerne kun har været mulig i enkelte tilfælde,

J.   der henviser til, at der for at gennemføre politiske tiltag med henblik på at fremme ICZM i nogle tilfælde kan være behov for at anvende store beløb, som de lokale myndigheder ikke har, hvilket resulterer i ansøgninger til højere administrative niveauer og forsinkelser i gennemførelsen,

K.   der henviser til, at mange kystprocessers grænseoverskridende natur nødvendiggør samarbejde og koordinering på regionalt plan og endda med tredjelande,

L.   der henviser til, at fiskeri og akvakultur er de to vigtigste kystaktiviteter, der er afhængige af kvaliteten af de indre farvande,

M.   der henviser til, at akvakulturen endnu ikke har nået et teknologisk udviklingsniveau, der gør det muligt at drive denne intensive virksomhed langt fra kystområder,

N.   der henviser til, at den afgørende, men hidtil lidet anerkendte rolle, som kvinderne spiller i de områder, der er afhængige af fiskeri, må tages i betragtning,

O.   der henviser til, at kystfiskeri beskæftiger 80 % af EU's fiskerflåde og bidrager til kystsamfundenes økonomiske og sociale sammenhæng samt bevarelsen af kulturelle traditioner,

P.   der henviser til, at fiskeri, selv om det ikke i sig selv er en forureningskilde, lider under forureningen fra andre aktiviteter i kystområder, hvilket yderligere forringer levedygtigheden,

Q.   der henviser til, at fiskeri og akvakultur har stor økonomisk og social betydning, eftersom de hovedsagelig finder sted i kystområder med svage økonomier, hvoraf mange er ugunstigt stillede områder, hvor der ikke findes alternative jobmuligheder,

R.   der henviser til, at eksistensen af et rent og sundt havmiljø vil bidrage til yderligere forøgelse af fiskeriproduktionen og dermed forbedrede fremtidsudsigter for denne sektor,

S.   der henviser til, at akvakultur hviler solidt på princippet om bæredygtig udvikling, og at alle miljømæssige påvirkninger bliver reguleret af fællesskabsbestemmelser,

T.   der henviser til, at betydningen af akvakultur i Europa er støt voksende i et miljø, hvor fiskebestandene reduceres, og den globale efterspørgsel efter fisk og skaldyr stiger,

U.   der henviser til, at det ikke er alle medlemsstater, der har afsluttet deres regionale planlægning i overensstemmelse med principperne for ICZM af en balanceret udvikling af aktiviteter i disse områder,

V.   der henviser til den hårde konkurrence om plads i kystzonerne og at personer, der er beskæftiget inden for akvakultur og fiskeri har samme rettigheder og pligter som andre brugere,

W.   der henviser til, at regionerne i den yderste periferi som defineret i artikel 299, stk. 2, i EF-traktaten og i artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde kan kræve udformning af specifikke nationale strategier for ICZM og en passende tilpasning af ICZM på EU-plan,

1.   understreger den økonomiske og sociale betydning af fiskeri og akvakultur for kystområderne og opfordrer til, at disse områder tildeles støtte inden for rammerne af ICZM;

2.   understreger behovet for at sikre, at fiskerisektoren og akvakultursektoren er inddraget og vel repræsenteret i tværnationale maritime klynger, og opfordrer Kommissionen til at fremme denne proces;

3.   understreger, at Den Europæiske Fiskerifond kan bidrage til langsigtet støtte til foranstaltninger inden for ICZM's rammer, eftersom den støtter foranstaltninger, der bidrager til bæredygtig udvikling af fiskeriområder;

4.   peger på behovet for at klarlægge kompetencerne hos de berørte kystzoners administrative organer og fastlægge koordinerede strategier, således at de kan blive mere effektive;

5.   anerkender problemerne med at koordinere aktiviteterne for kystzonernes administrative organer og beder Kommissionen om at overvåge gennemførelsen af ICZM, og om efter at have rådspurgt medlemsstaterne at vurdere, om det er nødvendigt at etablere et forbindelsesorgan;

6.   understreger behovet for at involvere repræsentanter fra fiskerisektoren og akvakultursektoren i aktiviteter, der vedrører planlægning og udvikling af ICZM, idet disse sektorers deltagelse i strategier for bæredygtig udvikling vil øge merværdien af deres produktion, og minder om, at Den Europæiske Fiskerifond måske vil støtte denne type kollektive aktioner;

7.   anerkender den vigtige rolle, som kvinderne spiller i de områder, der er afhængige af fiskeri, og opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde om at fremme og integrere ligestillingsprincippet i de forskellige gennemførelsesstadier for Den Europæiske Fiskerifond, herunder udformnings-, iværksættelses-, overvågnings- og evalueringsstadiet, som fastsat i artikel 11 i forordning (EF) nr. 1198/2006;

8.   anmoder om tættere samarbejde mellem de kompetente organer på regionalt plan gennem udveksling af informationer om kystzonernes tilstand samt vedtagelsen af fælles foranstaltninger til forbedring af de lokale marine økosystemers miljømæssige tilstand;

9.   opfordrer de nationale og regionale regeringer i regionerne i den yderste periferi til at udforme strategier for integreret kystzoneplanlægning med henblik på at sikre en bæredygtig udvikling af kystområderne;

10.   understreger betydningen af behørig fysisk planlægning i ovennævnte sammenhæng;

11.   mener, at akvakultur til genoprettelse af bestanden er et væsentligt redskab til at opnå økologisk bevaring i visse zoner, og at det derfor skal fremmes, stimuleres og understøttes finansielt;

12.   understreger betydningen af akvakultur til fødevareindustrien for den sociale og økonomiske udvikling i nogle af EU's kystsamfund;

13.   mener, at fiskerisektoren og akvakultursektoren begge må indgå i en tværgående tilgang til alle maritime aktiviteter, der foregår i kystzoner, med henblik på at opnå bæredygtig udvikling i overensstemmelse med de nye retningslinjer for havpolitikken;

14.   understreger behovet for at gennemføre strategier for at imødegå de farer, kystzonerne står over for, herunder klimaforandringer, idet der fuldt ud bliver taget højde for disses betydning for fiskeri og akvakultur;

15.   mener, at der fortsat skal indsamles data, der vil bidrage til udvekslingen og anvendelsen af informationer til komparative studier, herunder data vedrørende status for biodiversitet og fiskebestande;

16.   mener, at der bør gøres en øget forskningsindsats på akvakulturområdet med henblik på at indføre opdrætssystemer baseret på en intensiv produktion i lukkede kredsløb;

17.   foreslår, at de akvakulturprojekter, der anvender vedvarende energi, og som respekterer områder, der er beskyttet af EU's miljølovgivning, prioriteres i den integrerede kystzoneplanlægning;

18.   opfordrer Kommissionen til, efter høring af medlemsstaterne, at fastsætte en klar tidsplan for undersøgelsen af fremskridt ved gennemførelsen af ICZM i EU;

19.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 148 af 6.6.2002, s. 24. (2) EUT L 223 af 15.8.2006, s. 1. (3) EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19. (4) EUT C 300E af 9.12.2006, s. 504. (5) EUT C 306 E af 15.12.2006, s. 417. (6) IP/B/PECH/ST/IC/2006-198.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 2. september 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 562/2006 med hensyn til anvendelse af visuminformationssystemet (VIS) inden for rammerne af Schengen-grænsekodeksen (KOM(2008)0101 - C6-0086/2008 - 2008/0041(COD))

P6_TA(2008)0383 A6-0208/2008

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0101),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 62, stk. 2, litra a), på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0086/2008),

-   der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 25. juni 2008 forpligtede sig til at godkende forslaget som ændret, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit, første led,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0208/2008),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 2. september 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2009 om ændring af forordning (EF) nr. 562/2006 med hensyn til anvendelse af visuminformationssystemet (VIS) inden for rammerne af Schengengrænsekodeksen

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, forordning (EF) nr. 81/2009).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 2. september 2008 om initiativ fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige, med henblik på vedtagelse af Rådets afgørelse om styrkelse af Eurojust og om ændring af afgørelse 2002/187/RIA (5613/2008 - C6-0076/2008 - 2008/0804(CNS))

P6_TA(2008)0384 A6-0293/2008

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til initiativ fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige (5613/2008),

-   der henviser til EU-traktatens artikel 34, stk. 2, litra b,

-   der henviser til EU-traktatens artikel 39, stk. 1, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0076/2008),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 93 og 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0293/2008),

1.   godkender initiativet fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige som ændret;

2.   opfordrer Rådet til at ændre teksten i overensstemmelse hermed;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre initiativet fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige i væsentlig grad;

5.   anmoder Rådet og Kommissionen om, at de efter Lissabontraktatens ikrafttræden prioriterer ethvert fremtidigt forslag om at ændre afgørelsen i overensstemmelse med erklæring nr. 50 ad artikel 10 i protokollen om overgangsbestemmelser, der skal knyttes som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og, hvor det er relevant, traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab;

6.   agter at behandle ethvert fremtidigt forslag af denne art som en hastesag efter proceduren i punkt 5 og i snævert samarbejde med de nationale parlamenter;

7.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt regeringerne i Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige.

Tekst foreslået af 14 medlemsstater   Ændring Ændring 1 Initiativ fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige – ændringsretsakt Betragtning 5 a (ny) (5a)  I lyset af artikel 86 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde er det nødvendigt at udarbejde en grønbog om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed. Ændring 2 Initiativ fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige – ændringsretsakt Betragtning 5 b (ny) (5b)  Det er nødvendigt at tage hensyn til de sagsøgtes og ofrenes rettigheder i forbindelse med fastlæggelsen af, hvilken medlemsstat der bedst er i stand til at retsforfølge eller tage andre retshåndhævelsesskridt. Ændring 3 Initiativ fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige – ændringsretsakt Betragtning 8 a (ny) (8a)  Tilstrækkelige retssikkerhedsgarantier, også under efterforskning, er en nødvendig forudsætning for den gensidige anerkendelse af retsafgørelser i straffesager. Især bør der hurtigst muligt vedtages en rammeafgørelse om proceduremæssige rettigheder for at fastlægge visse minimumsregler om adgang til juridisk bistand for enkeltpersoner i medlemsstaterne. Ændring 4 Initiativ fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige – ændringsretsakt Forslag til afgørelse – ændringsretsakt Betragtning 8 b (ny) (8b)  Det er også nødvendigt, at Rådet hurtigst muligt vedtager en rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger, der behandles som led i politisamarbejdet og det strafferetlige samarbejde, således at der opnås et passende databeskyttelsesniveau. Medlemsstaterne bør i deres nationale lovgivninger sikre et beskyttelsesniveau for behandlingen af personoplysninger, som mindst svarer til det, der følger af Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger og tillægsprotokollen hertil af 8. november 2001, og bør i den forbindelse tage hensyn til anbefaling R (87) 15 af 17. september 1987 fra Europarådets Ministerkomité til medlemsstaterne om anvendelsen af personoplysninger i politisektoren, samt sikre beskyttelse af oplysninger, der ikke behandles elektronisk. Ændring 5 Initiativ fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige – ændringsretsakt Betragtning 8 c (ny) (8c)  Det er vigtigt at sikre en passende beskyttelse af personoplysninger for alle de typer af registre med personoplysninger, der benyttes af Eurojust. Eurojusts forretningsordens bestemmelser for behandling og beskyttelse af personoplysninger1 bør derfor også gælde for strukturerede manuelle registre, dvs. sagsakter, der er indsamlet manuelt af nationale medlemmer eller assisterende medlemmer og ordnet logisk. _____________ 1 EUT C 68 af 19.3.2005, s. 1. Ændring 6 Initiativ fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige - ændringsretsakt Betragtning 8 d (ny) (8d)  Ved behandling af data i relation til e-mail-trafik, jf. artikel 14, stk. 1, bør Eurojust sikre, at indhold af og overskrifter på e-mails ikke videregives. Ændring 7 Initiativ fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige – ændringsretsakt Betragtning 8 e (ny) (8e)  Personer, der har været genstand for en strafferetlig efterforskning på baggrund af en anmodning fra Eurojust, men ikke er blevet retsforfulgt, bør oplyses om denne efterforskning senest et år efter, at beslutningen om ikke at retsforfølge blev truffet. Ændring 8 Initiativ fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige – ændringsretsakt Betragtning 8 f (ny) (8f)  Medlemsstaterne fastsætter retsmidler for det tilfælde, at en efterforskning foretaget efter anmodning fra Eurojust viser sig at være sket på et åbenbart utilstrækkeligt grundlag. Ændring 9 Initiativ fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 3 Afgørelse 2002/187/RIA Artikel 5 a – stk. 1 1.  Eurojust opretter for at kunne udføre sine opgaver i en krisesituation en "krisekoordineringscelle". 1.  Eurojust opretter for at kunne udføre sine opgaver i en krisesituation en "krisekoordineringscelle", som skal kunne kontaktes via ét centralt kontaktpunkt. Ændring 10 Initiativ fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige – ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 3 Afgørelse 2002/187/RIA Artikel 5 a – stk. 2 2.  Krisekoordineringscellen består af én repræsentant for hver medlemsstat, som kan være enten det nationale medlem, dennes stedfortræder eller et assisterende medlem med beføjelse til at træde i stedet for det nationale medlem. Krisekoordineringscellen skal kunne kontaktes og være i stand til at fungere døgnet rundt alle ugens dage. 2.  Krisekoordineringscellen består af én repræsentant for hver medlemsstat, som kan være enten det nationale medlem, dennes stedfortræder eller et assisterende medlem med beføjelse til at træde i stedet for det nationale medlem. Repræsentanten skal være i stand til at fungere døgnet rundt alle ugens dage. Ændring 11 Initiativ fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 3 Afgørelse 2002/187/RIA Artikel 5 a – stk. 3 3.  Når det i hastesager er nødvendigt at fuldbyrde en anmodning om retligt samarbejde i flere medlemsstater, kan den kompetente myndighed fremsende den til krisekoordineringscellen gennem sin medlemsstats repræsentant i cellen. Den berørte medlemsstats repræsentant i krisekoordineringscellen sender anmodningen til de kompetente myndigheder i de relevante medlemsstater med henblik på fuldbyrdelse. Hvis der ikke er angivet nogen kompetent national myndighed, eller det ikke er muligt at angive en sådan i tide, har medlemmet af krisekoordineringscellen beføjelse til selv at fuldbyrde anmodningen. 3.  Når det i hastesager er nødvendigt at fuldbyrde en anmodning om retligt samarbejde i flere medlemsstater, kan den kompetente myndighed fremsende den til krisekoordineringscellen gennem sin medlemsstats repræsentant i cellen. Den berørte medlemsstats repræsentant i krisekoordineringscellen sender anmodningen til de kompetente myndigheder i de relevante medlemsstater med henblik på fuldbyrdelse. Hvis det ikke er muligt at angive en kompetent national myndighed i tide, har medlemmet af krisekoordineringscellen beføjelse til selv at fuldbyrde anmodningen. I sådanne tilfælde tilsender det pågældende medlem af krisekoordineringscellen straks kollegiet en skriftlig redegørelse for de skridt, der er taget, og for grundene til, at det ikke har været muligt at angive den kompetente nationale myndighed i tide. Ændring 12 Initiativ fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 4 Afgørelse 2002/187/RIA Artikel 6 – stk. 1 – litra a – nr. vi vi) at træffe særlige efterforskningsmæssige foranstaltninger udgår Ændring 13 Initiativ fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 4 Afgørelse 2002/187/RIA Artikel 6 – stk. 1 – litra a – nr. vii vii) at træffe enhver anden foranstaltning, som er begrundet i hensynet til efterforskningen eller retsforfølgningen udgår Ændring 14 Initiativ fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 6 Afgørelse 2002/187/RIA Artikel 8 Hvis de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder beslutter ikke at efterkomme en anmodning som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra a) og g), artikel 7, stk. 1, litra a), samt artikel 7, stk. 2 og 3, underretter de Eurojust om deres beslutning og begrunder den. 1.  Hvis de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder beslutter ikke at efterkomme en anmodning som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra a) og g), artikel 7, stk. 1, litra a), samt artikel 7, stk. 2 og 3, underretter de Eurojust om deres beslutning og begrunder den. 2.  Medlemsstaterne sikrer, at en beslutning truffet af en national kompetent myndighed kan prøves ved en domstol, inden Eurojust underrettes herom. Ændring 15 Initiativ fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 7 – litra c Afgørelse 2002/187/RIA Artikel 9 – stk. 4 4.  For at kunne realisere Eurojusts mål har et nationalt medlem fuld adgang til: a) oplysninger i følgende registre: 4.  For at kunne realisere Eurojusts mål skal et nationalt medlem have fuld adgang til eller i det mindste kunne fremskaffe oplysninger i følgende typer af nationale registre, for så vidt de eksisterer i vedkommendes medlemsstat: i) nationale strafferegistre i) strafferegistre ii) registre over anholdte ii) registre over anholdte iii) efterforskningsregistre iii) efterforskningsregistre iv) dna-registre iv) dna-registre b) andre registre end de under a) nævnte i vedkommendes medlemsstat med oplysninger, der er nødvendige, for at han kan udføre sine opgaver. v) andre registre i vedkommendes medlemsstat med oplysninger, der er nødvendige, for at han eller hun kan udføre sine opgaver. Ændring 16 Initiativ fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 8 Afgørelse 2002/187/RIA Artikel 9 a – stk. 3 3.  Nationale medlemmer kan i hastesager og hvis der ikke er angivet nogen kompetent national myndighed, eller det ikke er muligt at angive en sådan i tide, give tilladelse til og koordinere kontrollerede leverancer. 3.  Nationale medlemmer kan i hastesager, og hvis det ikke er muligt at angive en kompetent national myndighed i tide, give tilladelse til og koordinere kontrollerede leverancer. I sådanne tilfælde tilsender det nationale medlem straks kollegiet en skriftlig redegørelse for de skridt, der er taget, og for grundene til, at det ikke har været muligt at angive den kompetente nationale myndighed i tide. Ændring 17 Initiativ fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 11 – litra -a (nyt) Afgørelse 2002/187/RIA Artikel 13 – stk. 1 -a)  Stk. 1 affattes således: "1. Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan udveksle alle de oplysninger med Eurojust, der er nødvendige med henblik på udførelsen af Eurojusts opgaver i henhold til artikel 4 og 5, i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne i denne afgørelse." Ændring 18 Initiativ fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 11 – litra b Afgørelse 2002/187/RIA Artikel 13 – stk. 5 5.  Medlemsstaterne sikrer, at deres nationale medlem underrettes rettidigt og på et tidligt tidspunkt, så snart der foreligger oplysninger om alle strafferetlige efterforskninger vedrørende tre eller flere stater, hvoraf to eller flere er medlemsstater som falder ind under Eurojusts mandat, og så vidt det er nødvendigt for udførelsen af Eurojusts opgaver, især hvis der kræves retsanmodninger i flere stater, eller såfremt der er behov for koordinering gennem Eurojust eller i tilfælde af positive eller negative kompetencekonflikter. Medlemsstaterne sikrer, at rapporteringspligten overvåges på nationalt plan. 5.  Medlemsstaterne sikrer, at deres nationale medlem underrettes rettidigt og på et tidligt tidspunkt, så snart der foreligger oplysninger om enhver sag, der direkte vedrører tre eller flere medlemsstater, og i forbindelse med hvilken der er sendt anmodninger eller afgørelser om retligt samarbejde, herunder anmodninger om instrumenter, der gennemfører princippet om gensidig anerkendelse til mindst to medlemsstater. Ændring 19 Initiativ fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 11 – litra b Afgørelse 2002/187/RIA Artikel 13 – stk. 6 6.  Medlemsstaterne skal som et første skridt gennemføre stk. 5 for så vidt angår sager vedrørende følgende lovovertrædelser: 6.  Medlemsstaterne skal som et første skridt gennemføre stk. 5 for så vidt angår sager vedrørende følgende lovovertrædelser: a) narkotikahandel a) narkotikahandel aa) seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi b) menneske- og våbenhandel b) menneske- og våbenhandel c) ulovlig handel med nukleart affald c) ulovlig handel med nukleart affald d) ulovlig handel med kunstgenstande d) ulovlig handel med kunstgenstande e) handel med truede arter e) handel med truede arter f) handel med menneskelige organer f) handel med menneskelige organer g) hvidvaskning af penge g) hvidvaskning af penge h) bedrageri, herunder mod Fællesskabets finansielle interesser h) bedrageri, herunder mod Fællesskabets finansielle interesser i) falskmøntneri, herunder forfalskning af euroen i) falskmøntneri, herunder forfalskning af euroen j) terrorisme, herunder finansiering af terrorisme j) terrorisme, herunder finansiering af terrorisme k) miljøkriminalitet k) miljøkriminalitet l) andre former for organiseret kriminalitet. l) andre former for lovovertrædelser, hvor der er konkrete indicier for, at en kriminel organisation eller alvorlig kriminalitet er involveret. Ændring 20 Initiativ fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 11 – litra b Afgørelse 2002/187/RIA Artikel 13 – stk. 8 8.  Medlemsstaterne sikrer, at deres nationale medlem underrettes om 8.  Medlemsstaterne sikrer, at deres nationale medlem underrettes om a) alle anmodninger om retligt samarbejde om instrumenter vedtaget i henhold til afsnit VI i traktaten, herunder instrumenter, der gennemfører princippet om gensidig anerkendelse, fra deres kompetente myndigheder i tilfælde, der involverer mindst tre stater, hvoraf to eller tre er medlemsstater a) tilfælde, hvor der er opstået, eller det er sandsynligt, at der vil opstå kompetencekonflikter b) alle kontrollerede leverancer og undercoverefterforskninger, som berører mindst tre stater, hvoraf mindst to er medlemsstater b) alle kontrollerede leverancer og undercoverefterforskninger, som berører mindst tre stater, hvoraf mindst to er medlemsstater c) alle afslag på anmodninger om retligt samarbejde vedrørende instrumenter vedtaget i henhold til afsnit VI i traktaten, herunder instrumenter, der gennemfører princippet om gensidig anerkendelse c) gentagne vanskeligheder med eller afslag på at fuldbyrde anmodninger og afgørelser om retligt samarbejde, herunder om instrumenter, der gennemfører princippet om gensidig anerkendelse. d) alle anmodninger om gensidig retshjælp fra et tredjeland, når det viser sig, at disse anmodninger indgår i en efterforskning, der involverer andre anmodninger fra dette tredjeland til mindst to andre medlemsstater. Ændring 21 Initiativ fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 11 – litra b Afgørelse 2002/187/RIA Artikel 13 – stk. 9 9.  Derudover giver de kompetente myndigheder det nationale medlem alle andre oplysninger, som det nationale medlem anser for nødvendige for udførelsen af sine opgaver. udgår Ændring 22 Initiativ fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 11 – litra b Afgørelse 2002/187/RIA Artikel 13 – stk. 10 a (nyt) 10a.  Senest … * udarbejder Kommissionen på grundlag af oplysninger fra Eurojust en rapport om gennemførelsen af denne artikel, i givet fald ledsaget af eventuelle forslag, herunder forslag om at overveje tilføjelse af andre lovovertrædelser end de i stk. 6 nævnte. ____________ * Tre år efter datoen for nærværende afgørelses ikrafttræden. Ændring 23 Initiativ fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 13 Afgørelse 2002/187/RIA Artikel 14 – stk. 4 og artikel 16 – stk. 1 13)  I artikel 14, stk. 4, og artikel 16, stk. 1, erstattes "en fortegnelse over" af "et sagsforvaltningssystem". udgår Ændring 24 Initiativ fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 14 Afgørelse 2002/187/RIA Artikel 15 – stk. 4 og artikel 16 – stk. 1 og 2 14)  I artikel 15, stk. 4, artikel 16, stk. 1, og artikel 16, stk. 2, erstattes ordet "fortegnelse" af "sagsforvaltningssystem" og ordet "en fortegnelse" i artikel 16, stk. 1, erstattes af "et sagsforvaltningssystem". udgår Ændring 25 Initiativ fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 15 – litra a – nr. i Afgørelse 2002/187/RIA Artikel 15 – stk. 1 – indledning 1.  Ved databehandling i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, kan Eurojust behandle oplysninger om personer, der i henhold til de berørte medlemsstaters lovgivning er genstand for en strafferetlig efterforskning eller retsforfølgning for en eller flere af de former for kriminalitet og de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 4, f.eks.: 1.  Ved databehandling i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, må Eurojust kun behandle følgende oplysninger om personer, der i henhold til de berørte medlemsstaters lovgivning er genstand for en strafferetlig efterforskning eller retsforfølgning for en eller flere af de former for kriminalitet og de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 4: Ændring 26 Initiativ fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 15 – litra a – nr. ii Afgørelse 2002/187/RIA Artikel 15 – stk. 1 – litra l l) telefonnumre, oplysninger i køretøjsregistre, e-mail-konti, data i relation til telefon- og e-mail-trafik, dna-oplysninger og fotografier." 1) dna-profil, dvs. en bogstav- eller nummerkode, der repræsenterer en række identifikationskendetegn ved den ikke-kodende del af en analyseret menneskelig dna-prøve, dvs. den særlige kemiske form for forskellige dna-loci 1a) fotografier 1b) telefonnumre 1c) data i relation til telefon- og e-mail-trafik 1d) e-mail-konti 1e) oplysninger i køretøjsregistre. Ændring 27 Initiativ fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 15 – litra b Afgørelse 2002/187/RIA Artikel 15 – stk. 2 b)  stk. 2, udgår ordet "kun". udgår Ændring 28 Initiativ fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 17 a (nyt) Afgørelse 2002/187/RIA Artikel 23 – stk. 12 17a)  Artikel 23, stk. 12, affattes således: "12. Den fælles kontrolinstans aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet en gang om året". Ændring 29 Initiativ fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 18 – litra a Afgørelse 2002/187/RIA Artikel 26 – stk. 1 a 1a.  Medlemsstaterne sikrer, at kollegiet reelt er i stand til at åbne en Europolanalysedatabase, og at det kan deltage i dets funktion. 1a.  Medlemsstaterne sikrer, at kollegiet reelt er i stand til at åbne en Europolanalysedatabase, jf. artikel 10 i konventionen udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union om oprettelse af en europæisk politienhed (Europolkonventionen)1, og at det kan deltage i dens funktion. 1 EFT C 316 af 27.11.1995, s. 2. Ændring 30 Initiativ fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 18 – litra b Afgørelse 2002/187/RIA Artikel 26 – stk. 2 – litra b b)  Uanset artikel 13 i denne afgørelse og i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4, i afgørelse .../.../RIA, underretter det europæiske retlige netværks kontaktpunkter i hvert enkelt tilfælde Eurojust om tilfælde, der involverer to medlemsstater og henhører under Eurojusts kompetence: b)  Uanset artikel 13 i denne afgørelse og i overensstemmelse med artikel 4, i afgørelse .../.../RIA, underretter det europæiske retlige netværks kontaktpunkter i hvert enkelt tilfælde deres nationale medlem af Eurojust om alle andre tilfælde, som Eurojust skønnes at være bedre i stand til at behandle. - i tilfælde, hvor det er sandsynligt, at der vil opstå kompetencekonflikter eller - i tilfælde af et afslag på en anmodning om retligt samarbejde vedrørende instrumenter vedtaget i henhold til afsnit VI i traktaten, herunder instrumenter, der gennemfører princippet om gensidig anerkendelse. Det europæiske retlige netværks kontaktpunkter underretter også i hver enkelt tilfælde Eurojust om alle tilfælde, der henhører under Eurojusts kompetence og involverer mindst tre medlemsstater. De nationale medlemmer underretter i hvert enkelt tilfælde det europæiske retlige netværks kontaktpunkter om alle tilfælde, som netværket skønnes at være bedre i stand til at behandle. De nationale medlemmer underretter i hvert enkelt tilfælde deres respektive nationale korrespondenter i det europæiske retlige netværk om alle tilfælde, som netværket skønnes at være bedre i stand til at behandle. Ændring 31 Initiativ fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 19 a (nyt) Afgørelse 2002/187/RIA Artikel 27 – stk. 4 19a)  Artikel 27, stk. 4, affattes således: "4. Videregivelse af personoplysninger fra Eurojust til de i stk. 1, litra b), omhandlede enheder og til de i stk. 1, litra c), omhandlede myndigheder i tredjelande, der ikke er forpligtede til at anvende Europarådets konvention af 28. januar 1981, kan kun finde sted, når et passende beskyttelsesniveau, vurderet i henhold til artikel 28, stk. 3, i Eurojusts forretningsordens bestemmelser om behandling og beskyttelse af personoplysninger, er garanteret, jf. dog stk. 3." Ændring 32 Initiativ fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 19 b (nyt) Afgørelse 2002/187/RIA Artikel 27 – stk. 5 a (nyt) 19b)  I artikel 27 indsættes følgende stykke efter stk. 5: "5a. Hvert andet år foretager den fælles kontrolinstans sammen med de respektive tredjelande eller enheder, der er omhandlet i stk. 1, litra b) og c), en vurdering af gennemførelsen af bestemmelserne i den relevante samarbejdsaftale vedrørende beskyttelsen af de udvekslede oplysninger. Rapporten om denne vurdering sendes til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen". Ændring 33 Initiativ fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 22 – led 1 a (nyt) Afgørelse 2002/187/RIA Artikel 32 – stk. 1 – afsnit 1 -  stk. 1, første afsnit, affattes således: "1. Formanden forelægger hvert år på kollegiets vegne Europa-Parlamentet og Rådet en skriftlig redegørelse for Eurojusts virksomhed og for forvaltningen af Eurojust, herunder budgetforvaltningen." Ændring 34 Initiativ fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 22 – led 1 b (nyt) Afgørelse 2002/187/RIA Artikel 32 – stk. 1 – afsnit 2 -  stk. 1, andet afsnit, affattes således: "Med henblik herpå udarbejder kollegiet hvert år en rapport om Eurojusts virksomhed og om de kriminalpolitiske problemer i Unionen, der måtte være blevet påvist i kraft af Eurojusts virksomhed. I denne rapport skal Eurojust endvidere analysere situationer, hvor nationale medlemmer har udøvet deres beføjelser som omhandlet i artikel 5a, stk. 3, og artikel 9a, stk. 3. Rapporten kan desuden indeholde forslag med henblik på at forbedre det strafferetlige samarbejde." Ændring 35 Initiativ fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 22 – led 1 c (nyt) Afgørelse 2002/187/RIA Artikel 32 – stk. 2 -  stk. 2 affattes således: "2. Den fælles kontrolinstans' repræsentant sender én gang om året Europa-Parlamentet en rapport om dens arbejde […]." Ændring 36 Initiativ fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige - ændringsretsakt Artikel 1 – nr. 26 Afgørelse 2002/187/RIA Artikel 42 – stk. 2 2.  Kommissionen undersøger med regelmæssige mellemrum medlemsstaternes gennemførelse af denne afgørelse og sender en rapport herom til Rådet, eventuelt ledsaget af de nødvendige forslag til forbedring af det retlige samarbejde og Eurojusts funktion. Dette gælder især Eurojusts kapacitet til at støtte medlemsstater i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme. 2.  Kommissionen undersøger med regelmæssige mellemrum medlemsstaternes gennemførelse af denne afgørelse og sender en rapport herom til Europa-Parlamentet og Rådet, eventuelt ledsaget af de nødvendige forslag til forbedring af det retlige samarbejde og Eurojusts funktion. Dette gælder især Eurojusts kapacitet til at støtte medlemsstater i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme.

Europa-Parlamentets beslutning af 2. september 2008 om evaluering af Dublinsystemet (2007/2262(INI))

P6_TA(2008)0385 A6-0287/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne ("Dublinforordningen")(1),

-   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2725/2000 af 11. december 2000 om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublin-konventionen ('Eurodac forordningen')(2),

-   der henviser til Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse(3),

-   der henviser til Rådets direktiv 2003/9/EF af 27. januar 2003 om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne(4) ("modtagelsesdirektivet"),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 862/2007 af 11. juli 2007 om EF-statistikker over migration og international beskyttelse og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 311/76 om udarbejdelse af statistik vedrørende udenlandske arbejdstagere(5),

-   der henviser til Rådets konklusioner om medlemsstaternes politis og retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til Eurodac-databasen(6),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 573/2007/EF af 23. maj 2007 om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme og om ophævelse af Rådets beslutning 2004/904/EF(7),

-   der henviser til sin beslutning af 6. april 2006 om situationen for flygtningene i Malta(8),

-   der henviser til rapporterne fra de besøg, som Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har aflagt i interneringscentre i flere medlemsstater,

-   der henviser til sin beslutning af 21. juni 2007 om asyl: praktisk samarbejde, bedre beslutningstagning i det fælles europæiske asylsystem(9),

-   der henviser til sin beslutning af 16. januar 2008: Mod en EU-strategi for børns rettigheder(10),

-   der henviser til sin beslutning af 13. marts 2008 om sagen om den iranske statsborger Seyed Mehdi Kazemi(11),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0287/2008),

A.   der henviser til, at alle asylansøgere har ret til at få deres ansøgning behandlet individuelt og fuldstændigt,

B.   der henviser til, at lovgivning og praksis vedrørende asyl stadig er meget forskellig fra land til land, og at asylansøgere som følge heraf behandles forskelligt i de enkelte Dublinlande,

C.   der henviser til, at Dublinsystemet har rod i forudsætninger som gensidig tillid og pålidelighed, og det er hele systemet, der påvirkes, hvis disse forudsætninger ikke opfyldes, dvs. hvis der er alvorlige mangler i dataindsamlingen eller uoverensstemmelser i beslutningsprocessen i nogle medlemsstater,

D.   der henviser til, at der er tegn på, at nogle medlemsstater ikke sikrer reel adgang til en procedure for afgørelse af flygtningestatus,

E.   der henviser til, at nogle medlemsstater ikke anvender modtagelsesdirektivet effektivt, hverken på asylansøgere, der venter på at blive overført til en anden medlemsstat efter Dublinforordningen, eller på tidspunktet for tilbagesendelsen til den ansvarlige medlemsstat,

F.   der henviser til, at nogle medlemsstater systematisk tilbageholder personer, der er omfattet af Dublinsystemet,

G.   der henviser til, at det store antal gentagne ansøgninger og det lave antal effektuerede overførsler vidner om Dublinsystemets mangler og om behovet for at indføre et fælles europæisk asylsystem,

H.   der henviser til, at en korrekt gennemførelse af Dublinforordningen meget vel kan resultere i en ulige fordeling af ansvaret for personer, der søger beskyttelse, på bekostning af nogle medlemsstater, der er særlig udsatte for migrationsstrømme blot på grund af deres geografiske beliggenhed,

I.   der henviser til, at Kommissionens evaluering afslører, at de 13 medlemsstater ved EU's grænse i 2005 skulle håndtere de voksende udfordringer i forbindelse med Dublinsystemet,

J.   der henviser til, at de sydlige medlemsstater må acceptere asylansøgninger fra ulovlige indvandrere, der reddes, når de kommer i havsnød på vej til Europa,

K.   der henviser til, at de sydlige medlemsstater må acceptere asylansøgninger fra ulovlige indvandrere uden bistand fra tredjelande, som i henhold til folkeretten er forpligtede til at yde en sådan bistand,

L.   der henviser til, at medlemsstaterne måske ikke har interesse i at overholde forpligtelsen til at registrere illegale indvandrere i Eurodac-databasen, da dette kan resultere i et stigende antal asylansøgninger, som de skal behandle,

M.   der henviser til, at der med Dublinforordningen indføres et system, der har til formål at fastslå, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning, men at systemet ikke oprindeligt blev indført som en mekanisme til deling af byrden og derfor ikke kan fungere som en sådan,

N.   der henviser til, at det er vigtigt, at enhver evaluering af Dublinsystemet ledsages af en konkret, permanent, retfærdig og funktionel mekanisme til deling af byrden,

O.   der henviser til, at Dublinsystemets kriterium om det første indrejseland lægger et stort pres på medlemsstaterne med ydre grænser,

P.   der henviser til, at godkendelsessatserne for kandidater til flygtningestatus varierer mellem ca. 0 % og 90 % for statsborgere fra visse tredjelande medlemsstaterne imellem,

Q.   der henviser til, at det er vigtigt, at personer, der indgiver en ansøgning, er blevet fuldt underrettet om Dublinprocessen og dens mulige konsekvenser på et sprog, de forstår,

R.   der henviser til, at det i artikel 24, stk. 2 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder bestemmes, at barnets tarv skal komme i første række i alle handlinger vedrørende børn, uanset om de udføres af offentlige myndigheder eller private institutioner,

S.   der henviser til, at selv om familiens enhed nævnes først i hierarkiet af kriterier, der er opstillet i Dublinforordningen, anvendes denne bestemmelse ofte ikke,

T.   der henviser til, at der er en indlysende mangel på nøjagtighed i de statistiske data om overførsler, da de f.eks. ikke indeholder oplysninger om antallet af anmodninger om overtagelse af ansvaret for en asylansøger, der ulovligt har passeret grænsen, eller forholdet mellem anmodninger om at "tage ansvaret for" og anmodninger om at "tage tilbage",

U.   der henviser til, at ni af de nye medlemsstater i 2005 oplyste, at de registrerede flere "indgående" overførsler i henhold til Dublinforordningen, og at medlemsstaterne uden en ydre landegrænser oplyste, at de registrerede flere "udgående" overførsler,

V.   der henviser til, at Kommissionen ikke har været i stand til at vurdere omkostningerne i forbindelse med Dublinsystemet, og at det er en vigtig oplysning, når dets effektivitet skal evalueres,

W.   der henviser til, at Kommissionen på Rådets (retlige og indre anliggender) møde i Luxembourg den 12.-13. juni 2007 blev opfordret til så hurtigt som muligt at fremlægge et ændringsforslag til Eurodac-forordningen med det formål på visse betingelser at give medlemsstaternes politi og retshåndhævende myndigheder og Europol adgang til Eurodac-databasen, en database, der oprindeligt blev udarbejdet som et redskab i forbindelse med gennemførelsen af Dublinforordningen,

Systemets effektivitet og ansvarsdeling

1.   er fuldt overbevist om, at Dublinsystemet altid vil medføre utilfredsstillende resultater ud fra såvel et teknisk som et menneskeligt synspunkt, og at asylansøgere fortsat vil have gyldige grunde til at ønske at indgive deres ansøgning i en bestemt medlemsstat for at kunne drage fordel af den mest fordelagtige nationale beslutningstagning, medmindre man når frem til et tilfredsstillende og konsekvent beskyttelsesniveau i hele EU;

2.   er fuldt overbevist om, at Dublinsystemet vil forblive uretfærdigt både for asylansøgerne og for visse medlemsstater, medmindre der indføres et egentligt fælles europæisk asylsystem og en fælles procedure;

3.   fastslår endnu en gang, at der er et presserende behov for at forbedre beslutningsprocessens kvalitet og konsekvens; er overbevist om, at en europæisk asylstøttemyndighed vil kunne spille en værdifuld rolle i denne forbindelse, f.eks. ved at formidle uddannelse af høj fælles standard og ved at stille ekspertstøtteteams til rådighed;

4.   anmoder Kommissionen om at overveje metoder til at yde direkte finansiering til De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR) som supplement til projektbaseret støtte for at sætte det i stand til at forbedre overvågningen og rådgivningsarbejdet i EU og fortsat udvikle metoder, der har til formål at støtte de nationale myndigheder i deres bestræbelser på at forbedre kvaliteten af deres beslutningstagning;

5.   anmoder Kommissionen om at fremsætte forslag til mekanismer til deling af byrden, som vil kunne indføres for at bidrage til at lette den uforholdsmæssigt tunge byrde, der vil kunne påhvile visse medlemsstater, navnlig medlemsstater med ydre grænser, men som ikke passer ind i Dublinsystemet;

6.   opfordrer Kommissionen til at overveje at indføre mekanismer i Dublinforordningen med henblik på at rette op på de negative følger af dens anvendelse for de små medlemsstater med ydre grænser, indtil der er blevet indført europæiske mekanismer til deling af byrderne;

7.   anmoder Kommissionen om at sørge for en bindende mekanisme, der skal stoppe overførsel af asylansøgere til medlemsstater, der ikke kan garantere en fuldstændig og retfærdig behandling af deres ansøgninger, og om systematisk at træffe foranstaltninger over for disse medlemsstater;

8.   opfordrer Kommissionen til at etablere meningsfyldte bilaterale arbejdsforbindelser med tredjelande for at fremme samarbejde og sikre, at disse tredjelande lever op til deres internationale juridiske forpligtelser med hensyn til Genèvekonventionen om flygtninge af 28. juli 1951 og søredning;

Ansøgernes rettigheder

9.   anmoder Kommissionen om i den nye forordning at indføre klarere og strengere bestemmelser om metoderne til information af de personer, der søger beskyttelse, om konsekvenserne af Dublinforordningen, og om at overveje at udarbejde en standardpjece, der kan oversættes til en række sprog og sendes til alle medlemsstaterog som også bør tage hensyn til de pågældende forskellige læse- og skrivefærdigheder;

10.   anmoder Kommissionen om at ændre artikel 19 og 20 i Dublinforordningen om "overtagelse og tilbagetagelse", så ansøgerne gives en automatisk ret til at indgive en appel med opsættende virkning i forbindelse med en beslutning om at overdrage ansvaret til en anden medlemsstat i henhold til Dublinforordningen;

11.   fastslår endnu en gang, at princippet om non-refoulement bør forblive en af hjørnestenene i ethvert fælles asylsystem på EU-plan, og understreger, at gennemførelsen af Dublinforordningen aldrig bør føre til, at en ansøgning lukkes af proceduremæssige årsager og ikke genåbnes for en fuldstændig og retfærdig undersøgelse af den oprindelige ansøgning efter en overførsel via Dublinprocessen; mener, at dette bør fremgå klart af forordningen;

12.   mener, at informationsudveksling om overførsler mellem medlemsstaterne bør forbedres, navnlig vedrørende særlig lægebehandling, som de overførte personer har behov for;

13.   anmoder Kommissionen om at vurdere muligheden for, at en person, der er omfattet af en overførsel til en anden medlemsstat i overensstemmelse med Dublinsystemet, udelukkende kan overføres til hjemlandet på udtrykkelig anmodning fra personen selv og under fuld respekt for de proceduremæssige rettigheder;

Familiesammenføring og princippet om barnets tarv

14.   anbefaler, at der vedtages en række fælles retningslinjer for bedømmelse af alder på EU-plan, og at tvivlen i tilfælde af usikkerhed kommer barnet til gode;

15.   minder endnu en gang om, at barnets tarv er det vigtigste i alle beslutninger vedrørende børn; understreger, at uledsagede mindreårige aldrig må tilbageholdes eller overføres til en anden medlemsstat, undtagen for at sammenføre familien, og hvis en sådan overførsel viser sig at være nødvendig, skal barnet repræsenteres og ledsages behørigt under hele forløbet; glæder sig derfor over Kommissionens planer om at tydeliggøre, at Dublinbestemmelserne finder anvendelse på uledsagede mindreårige;

16.   beklager, at definitionen af et familiemedlem i den nuværende forordning er for snæver, og anmoder Kommissionen om at udvide den nuværende definition til at omfatte alle nære slægtninge og langvarige partnere, navnlig dem, der ikke har nogen anden familiestøtte, og voksne børn, som er ude af stand til at klare sig selv;

17.   hilser Kommissionens planer om at udvide Dublinforordningens anvendelsesområde til at omfatte subsidiær beskyttelse velkommen, da dette vil gøre det muligt for personer, der ansøger om subsidiær beskyttelse, at blive genforenet med familiemedlemmer, der er blevet indrømmet denne form for beskyttelse, eller som anmoder om det i en anden medlemsstat;

Tilbageholdelse

18.   anmoder Kommissionen om at tilføje en bestemmelse, der begrænser tilbageholdelse af asylansøgere omfattet af Dublinsystemet til at være en sidste udvej, og således fastlægge kriterierne for, at tilbageholdelse kan finde sted, og de proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger, der bør indføres;

19.   anmoder Kommissionen om udtrykkeligt at fastslå i Dublinforordningen, at asylansøgere, der er omfattet af forordningen, har ret til de samme modtagelsesvilkår som andre asylansøgere i overensstemmelse med modtagelsesdirektivets artikel 3, stk. 1, hvori fastsættes de generelle bestemmelser, navnlig om materielle modtagelsesbetingelser, sundhedspleje, fri bevægelighed og skolegang for mindreårige;

Humanitær klausul og suverænitetsklausul

20.   mener, at den humanitære klausul, der er indeholdt i Dublinforordningens artikel 15, giver Dublinsystemet en betydelig fleksibilitet, men at den bør anvendes mere bredt for at undgå at pålægge familier urimelige byrder som følge af adskillelse;

21.   mener, at når en asylansøger befinder sig i en særligt sårbar situation som følge af alvorlig sygdom, et alvorligt handicap, høj alder eller graviditet, og han/hun derfor er afhængig af hjælp fra en slægtning, der opholder sig på en anden medlemsstats område end den medlemsstat, der har ansvaret for behandlingen af ansøgningen, bør han/hun så vidt muligt genforenes med denne slægtning; anmoder Kommissionen om at gøre de relevante bestemmelser i den humanitære klausul i artikel 15, stk. 2, obligatoriske;

22.   mener, at der bør indføres en proaktiv pligt til at finde frem til familiemedlemmer for organisationer som Røde Kors og Røde Halvmåne;

23.   hilser Kommissionens planer om at tydeliggøre omstændighederne og procedurerne i forbindelse med anvendelse af suverænitetsklausulen velkommen, navnlig med henblik på at indføre betingelsen om asylansøgerens samtykke;

Dataindsamling og Eurodac

24.   giver udtryk for sin bekymring over de fejl og mangler i indsamlingen af data, som Kommissionens evaluering af Dublinsystemet afslørede, navnlig i tilknytning til registrering af fingeraftryk for personer, der ulovligt passerer EU's grænser, hvilket skaber alvorlig tvivl om systemets gyldighed; er overbevist om, at forordning (EF) nr. 862/2007 vil give de berørte aktører et mere nøjagtigt billede af, hvordan Dublinsystemet og andre fællesskabsinstrumenter om international beskyttelse fungerer;

25.   giver udtryk for sin bekymring over den omstændighed, at der endnu ikke foreligger nogen vurdering af omkostningerne i forbindelse med Dublinsystemet; anmoder Kommissionen om at rette op på dette problem, da en sådan vurdering udgør en vigtig faktor i evalueringen af systemet;

26.   bemærker med interesse de bekymringer, som Kommissionen har givet udtryk for med hensyn til indsamling af data, der sendes til Eurodacs centrale enhed, og kvaliteten af disse, og med hensyn til den manglende overholdelse af forpligtelsen til at slette visse data og af bestemmelserne om beskyttelse af personoplysninger; mener, at disse mangler, der sætter spørgsmålstegn ved Eurodacs pålidelighed, bør løses ordentligt, før en anden anvendelse af denne database kan overvejes;

27.   mener, at de enkelte medlemsstater på en lukket liste bør oplyse, hvilke agenturer og myndigheder der har adgang til Eurodac-databasen, og med hvilket formål, for at forhindre enhver uregelmæssig anvendelse af data;

28.   understreger, at en udvidelse af adgangen til Eurodac-databasen til at omfatte medlemsstaternes politi, retshåndhævende myndigheder og Europol medfører en risiko for, at oplysninger kan blive videregivet til tredjelande, hvilket kan have negative konsekvenser for asylansøgere og deres familier; er overbevist om, at dette også vil øge risikoen for, at asylansøgere stigmatiseres;

o
o   o

29.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 50 af 25.2.2003, s. 1. (2) EFT L 316 af 15.12.2000, s. 1. (3) EUT L 304 af 30.9.2004, s. 12. (4) EUT L 31 af 6.2.2003, s. 18. (5) EUT L 199 af 31.7.2007, s. 23. (6) Rådets (retlige og indre anliggender) 2807. møde i Luxembourg den 12.-13.6.2007. (7) EUT L 144 af 6.6.2007, s. 1. (8) EUT C 293 E af 2.12.2006, s. 301. (9) EUT C 146 E af 12.6.2008, s. 364. (10) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0012. (11) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0107.

Europa-Parlamentets beslutning af 2. september 2008 om visse spørgsmål vedrørende motorkøretøjsforsikring (2007/2258(INI))

P6_TA(2008)0386 A6-0249/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens rapport om visse spørgsmål vedrørende motorkøretøjsforsikring (KOM(2007)0207) (herefter benævnt Kommissionens rapport),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådet direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv)(1),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelse fra Retsudvalget (A6-0249/2008),

A.   der henviser til, at den frie bevægelighed for personer i EU, navnlig efter de to seneste udvidelser og den tilsvarende udvidelse af Schengen-området, har medført en hurtig stigning i det antal personer og køretøjer, der krydser medlemsstaternes grænser i forbindelse med både arbejds- og privatkørsel,

B.   der henviser til, at prioriteringen af beskyttelse af ofre for trafikulykker kræver en klar, præcis og effektiv lovgivning om motorkøretøjsforsikring på EU-plan,

C.   der henviser til, at Kommissionen ifølge det fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv skal aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen og virkningen af de nationale sanktioner, der indføres som led i proceduren med begrundet erstatningstilbud/begrundet svar, samt om deres ækvivalens og om nødvendigt forelægge forslag,

D.   der henviser til, at Kommissionens rapport indeholder en undersøgelse af nationale sanktionsbestemmelser, af effektiviteten af ordningen med skadebehandlingsrepræsentanter og af de eksisterende muligheder for potentielle ofre for trafikulykker for at tegne frivillig retshjælpsforsikring,

E.   der henviser til, at artikel 4, stk. 6, i det fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv indeholder reglerne for proceduren med begrundet erstatningstilbud, hvorefter ofre for trafikulykker i udlandet har ret til at fremsætte erstatningskrav over for den skadebehandlingsrepræsentant, som forsikringsselskabet har udpeget i ofrets bopælsland,

F.   der henviser til, at forsikringsselskabet skal give ofret et begrundet svar inden for tre måneder, og at selskabet vil blive pålagt sanktioner, hvis dette ikke sker,

G.   der henviser til, at der stadig er behov for at afklare, hvordan denne bestemmelse skal fungere,

H.   der henviser til, at Kommissionen må tage fuldt hensyn til udvidelsen i forbindelse med gennemførelsen af EU's politikker, navnlig de relativt høje priser på motorkøretøjsforsikringer i de nye medlemsstater,

I.   der henviser til, at der med hensyn til proceduren med begrundet erstatningstilbud/begrundet svar er gennemført forskellige sanktionsbestemmelser i medlemsstaterne,

J.   der henviser til, at høringer af nationale myndigheder, herunder i de nye medlemsstater, har bekræftet, at de nuværende sanktionsbestemmelser, når de findes, er tilstrækkelige, og at de gennemføres effektivt i hele EU,

K.   der imidlertid henviser til, at en række medlemsstater ikke har fastlægt specifikke sanktioner og udelukkende sætter deres lid til forsikringsselskabets pligt til at betale lovpligtige renter af det skyldige erstatningsbeløb, hvis det begrundede erstatningstilbud/begrundede svar ikke fremsættes inden for en frist på tre måneder,

L.   der henviser til, at ordningen med skadebehandlingsrepræsentanter er forholdsvis velkendt i de fleste medlemsstater,

M.   der henviser til, at de høringer, Kommissionen har gennemført for at vurdere borgernes kendskab til ordningen med skadebehandlingsrepræsentanter, kun har omfattet medlemsstaterne og forsikringsbranchen uden i tilstrækkelig grad at inddrage borgerne og forbrugerorganisationerne, dvs. de aktører, der er mest interesserede i, at ordningen fungerer efter hensigten,

N.   der henviser til, at der i de fleste medlemsstater findes retshjælpsforsikringer for ofre for trafikulykker; der henviser til, at mere end 90 % af alle sager afgøres udenretligt, og at udgifter til retshjælp godtgøres i mange medlemsstater; der henviser til, at retshjælpsforsikringsselskaber desuden i en årrække har tilbudt forsikringer, der dækker alle former for grænseoverskridende sager, og følgelig har etableret deres egne afdelinger til behandling af udenlandske krav og fremme af hurtig sagsbehandling,

O.   der henviser til, at spørgsmålet om, hvorvidt en sådan retshjælp bør være inkluderet i dækningen under skadevolders motorkøretøjsansvarsforsikring i alle medlemsstater, stadig står åbent,

P.   der imidlertid henviser til, at motorkøretøjsansvarsforsikringers dækning af rimelige sagsomkostninger i alle medlemsstater ville bidrage til at beskytte de europæiske forbrugere bedre og øge deres tillid,

Q.   der henviser til, at forsikringsmarkederne i de nye medlemsstater er i konstant udvikling, men at retshjælpsforsikring i en række af disse medlemsstater er et relativt nyt produkt, der må fremmes, da befolkningen fortsat har forholdsvist ringe kendskab til retshjælpsforsikring,

R.   der henviser til, at obligatorisk dækning af sagsomkostninger sandsynligvis ville øge forbrugernes tillid til motorkøretøjsansvarsforsikringer, navnlig i tilfælde, hvor de søger skadeserstatning, eftersom forbrugerne i mange nye medlemsstater er bange for at blive pålagt høje sagsomkostninger, som ville blive dækket, hvis der indførtes obligatorisk dækning,

S.   der henviser til, at obligatorisk retshjælpsforsikring vil øge domstolenes arbejdsbyrde og komplicere deres arbejde og muligvis forsinke bilæggelsen af tvister og indebære en risiko for flere uberettigede krav,

T.   der henviser til, at motorkøretøjsansvarsforsikring og retshjælpsforsikring har forskellige formål og tjener forskellige funktioner, eftersom motorkøretøjsansvarsforsikring sætter forbrugerne i stand til at bære de omkostninger, de kan blive pålagt som følge af erstatningskrav efter trafikulykker, mens retshjælpsforsikring dækker sagsomkostningerne i skadeserstatningssager mod tredjepart efter trafikulykker,

U.   der henviser til, at det af hensyn til udviklingen af nationale markeder er vigtigt, at nationale myndigheder, private forsikringsselskaber og forbrugerorganisationer lancerer offentlige kampagner,

1.   glæder sig over Kommissionens rapport og understreger betydningen af fuldt ud og effektivt at inddrage alle berørte parter, navnlig forbrugerne, i høringsprocessen i forbindelse med udarbejdelsen af en EU-politik på dette område;

2.   kræver derfor, at navnlig forbrugerorganisationer, der repræsenterer ofrene, systematisk inddrages i processen med evaluering af effektiviteten af medlemsstaternes nuværende systemer;

3.   betragter det som noget positivt, at der foretages en sådan efterfølgende evaluering af lovgivningen for at sikre, at reglerne fungerer efter hensigten, og kaste lys over eventuelle uforudsete forkerte anvendelser heraf;

4.   understreger betydningen af at øge forbrugernes tillid til motorkøretøjsforsikringer i forbindelse med grænseoverskridende kørsel inden for EU, navnlig for så vidt angår bilister fra de gamle medlemsstater, der rejser til de nye medlemsstater og vice versa;

5.   mener, at fremme af eksisterende juridiske og markedsbaserede løsninger, der beskytter forbrugerne, øger forbrugernes tillid til motorkøretøjsforsikringer;

6.   mener, at medlemsstaterne også er ansvarlige for at sikre, at deres nationale forsikringssystemer fungerer godt i forhold til EU's lovgivning vedrørende proceduren med begrundet erstatningstilbud/begrundet svar og sagsomkostninger, der bæres af den skadelidte;

7.   opfordrer Kommissionen til fortsat at føre nøje tilsyn med markedsmekanismernes effektivitet og til jævnligt at aflægge rapport til Parlamentet herom;

8.   mener ikke, at det blotte krav om, at forsikringsselskabet skal betale lovpligtige renter i tilfælde af forsinkelser, er nogen straffeforanstaltning, og finder derfor, at Kommissionen må udøve mere kontrol og træffe passende foranstaltninger på dette punkt for at sikre markedernes gnidningsløse funktion og effektiv forbrugerbeskyttelse i samtlige medlemsstater;

9.   understreger, at arbejdsforbindelserne mellem Kommissionen, de nationale myndigheder, forsikringsbranchen og forbrugerne bør styrkes med henblik på at sikre løbende tilvejebringelse af nøjagtige oplysninger om eksisterende håndhævelsessystemer;

10.   mener, i tråd med generel EU-praksis med hensyn til sanktioner, at man bør anvende subsidiaritetsprincippet, og at det ikke er nødvendigt at harmonisere nationale sanktionsbestemmelser;

11.   mener, at de nationale tilsynsmyndigheder har bedre forudsætninger for at sikre det højest mulige forbrugerbeskyttelsesniveau på deres nationale markeder;

12.   anbefaler derfor med hensyn til proceduren med begrundet erstatningstilbud/begrundet svar, at valg og pålæggelse af passende sanktionstyper og -niveauer overlades til medlemsstaterne;

13.   opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de sanktioner, der tages i brug i tilfælde af manglende overholdelse af fristen på tre måneder for afgivelse af et begrundet svar på et erstatningskrav eller et begrundet erstatningstilbud, er effektive;

14.   anser det for tilrådeligt, at man, inden der tages sanktioner i brug, nøje ser på årsagerne til forsikringsselskabers manglende opfyldelse af deres forpligtelser, og i den forbindelse navnlig tager hensyn til faktorer, der ikke afhænger af selskaberne selv; håber, at Kommissionen fortsat vil føre tilsyn med de nationale markeder og tilbyde de nationale myndigheder, der anmoder herom, sin bistand;

15.   understreger på ny betydningen af at øge borgernes tillid til ordningen med skadebehandlingsrepræsentanter ved at fremme den gennem offentlige kampagner og andre passende tiltag;

16.   opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at øge forbrugernes tillid ved at fremme passende tiltag, der øger kendskabet til og anvendelsen af nationale forsikringsinformationscentre, f.eks. ved at stille krav til forsikringsselskaberne om, at de oplysninger, der skal gives til forbrugerne forud for indgåelse af en aftale, omfatter kontaktoplysninger for informationscentret i den pågældende medlemsstat;

17.   opfordrer desuden medlemsstaterne til at stille krav til forsikringsselskaberne om, at forbrugerne i forbindelse med de oplysninger, de modtager forud for indgåelsen af en aftale, gives udførlige oplysninger om, hvorledes ordningen med skadebehandlingsrepræsentanter fungerer, hvorledes den anvendes, og hvilke fordele den indebærer for forsikringstageren;

18.   opfordrer indtrængende Kommissionen til fortsat at føre tilsyn med ordningens funktion samt til at virke som koordinator og yde støtte, hvor dette er nødvendigt, eller når nationale myndigheder anmoder om bistand;

19.   mener endvidere, for så vidt angår motorkøretøjsansvarsforsikringer, at en obligatorisk dækning af sagsomkostninger ville gøre det langt mindre attraktivt at søge udenretlige løsninger, muligvis ville øge antallet af retssager og derfor medføre en uberettiget stigning i domstolenes arbejdsbyrde og ville risikere at destabilisere det eksisterende og fremtidige marked for frivillig retshjælpsforsikring;

20.   finder derfor, at de negative virkninger af at indføre en ordning med obligatorisk dækning af sagsomkostninger i motorkøretøjsansvarsforsikringer alt i alt ville være større end de potentielle fordele;

21.   opfordrer indtrængende Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at træffe sådanne yderligere foranstaltninger, som er nødvendige for at øge kendskabet til retshjælpsforsikring og andre forsikringsprodukter, navnlig i de nye medlemsstater, og til i denne forbindelse at fokusere på oplysning til forbrugerne om fordelene ved at få tilbudt og være i besiddelse af den ene eller anden type forsikringsdækning;

22.   mener i denne forbindelse, at de nationale tilsynsmyndigheder spiller en afgørende rolle for gennemførelsen af bedste praksis fra andre medlemsstater;

23.   anmoder derfor Kommissionen om at styrke forbrugerbeskyttelsen, primært ved indtrængende at opfordre medlemsstaterne til at tilskynde deres nationale tilsynsmyndigheder og nationale forsikringsselskaber til at øge kendskabet til muligheden for at tegne frivillige retshjælpsforsikringer;

24.   mener, at de oplysninger om motorkøretøjsforsikring, der gives til forbrugerne forud for indgåelse af en aftale herom, kunne omfatte oplysninger om muligheden for at tegne retshjælpsforsikring;

25.   opfordrer medlemsstaterne til kraftigt at henstille til de nationale tilsynsmyndigheder og forsikringsformidlere at oplyse kunderne om mulige risici og om de frivillige tillægsforsikringer, der kunne komme dem til gode, f.eks. retshjælpsforsikring, redningsforsikring og tyveriforsikring;

26.   opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har indført alternative ordninger for tvistbilæggelse i forbindelse med erstatningskrav, til at overveje at indføre sådanne ordninger baseret på bedste praksis fra andre medlemsstater;

27.   anmoder Kommissionen om ikke at foregribe resultatet af de undersøgelser, der er bestilt vedrørende differentieret skadeserstatning ved personskader efter vedtagelsen af Rom II-forordningen(2), da disse undersøgelser måske vil foreslå en forsikringsbaseret løsning og en heraf følgende ændring af det fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv;

28.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65. (2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 864/2007 af 11.7.2007 om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom II) (EUT L 199 af 31.7.2007, s. 40).

Europa-Parlamentets beslutning af 2. september 2008 om det nødvendige i, at der udvikles en samordnet strategi til forbedring af bekæmpelsen af skattesvig (2008/2033(INI))

P6_TA(2008)0387 A6-0312/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 31. maj 2006 om det nødvendige i, at der udvikles en samordnet strategi til forbedring af bekæmpelsen af skattesvig (KOM(2006)0254),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. november 2007 om visse centrale elementer, der bidrager til udformningen af strategien for bekæmpelse af momssvig i EU (KOM(2007)0758),

-   der henviser til Kommissionens rapport af 16. april 2004 om udnyttelsen af administrative samarbejdsordninger i bekæmpelsen af momssvig (KOM(2004)0260),

-   der henviser til Rådets konklusioner fra møderne den 14. maj 2008, 5. juni 2007, 28. november 2006 og 7. juni 2006,

-   der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 8/2007 om administrativt samarbejde på momsområdet(1),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. oktober 2005 om skatte- og toldpolitikkens bidrag til Lissabon-strategien (KOM(2005)0532),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. februar 2008 om foranstaltninger til ændring af momssystemet med henblik på bekæmpelse af svig (KOM(2008)0109),

-   der henviser til forslag fra Kommissionen af 17. marts 2008 til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem med henblik på bekæmpelse af den skatteunddragelse, som er knyttet til transaktioner inden for Fællesskabet, samt til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1798/2003 med henblik på at forebygge momsunddragelse i forbindelse med transaktioner inden for Fællesskabet (KOM(2008)0147),

-   der henviser til artikel 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

-   der henviser til henstillingerne i Rådets konklusioner fra mødet den 14. maj 2008 om beskatningsspørgsmål i fremtidige aftaler mellem Fællesskabet og dets medlemsstater og tredjelande,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Retsudvalget (A6-0312/2008),

A.   der henviser til, at afgiftssvig har alvorlige konsekvenser for medlemsstaternes budgetter og EU's ressourcesystem, fører til overtrædelse af princippet om retfærdig og gennemskuelig beskatning og sandsynligvis vil medføre konkurrenceforvridninger og dermed påvirke det indre markeds funktion; der henviser til, at ærlige virksomheder er konkurrencemæssigt ugunstigt stillet på grund af afgiftssvig, og at manglende indtægter fra afgifter i sidste ende betales af de europæiske skatteborgere i form af andre skatter,

B.   der henviser til, at afgiftssvig sætter den skattemæssige lighed og retfærdighed på spil, idet de manglende indtægter til de offentlige finanser ofte dækkes ved en forhøjelse af andre skatter, der rammer ærlige og mindre velstående skatteborgere, som ikke har mulighed for eller vilje til at omgå eller misligholde deres skattemæssige forpligtelser,

C.   der henviser til, at væksten i den grænseoverskridende handel, som er udløst af oprettelsen af det indre marked, har resulteret i, at der foregår et stigende antal transaktioner, hvori den momspligtige persons beskatnings- og etableringssted er i to forskellige medlemsstater,

D.   der henviser til, at de, der benytter sig af nye typer afgiftssvig i forbindelse med handel på tværs af grænserne, som f.eks. karruselsvig eller svig med forsvunden forhandler inden for Fællesskabet, har udnyttet opdelingen og smuthullerne i de nuværende afgiftssystemer, og der henviser til, at der er behov for at ændre den måde, hvorpå momssystemet fungerer,

E.   der henviser til, at momsunddragelse og -svig indvirker på finansieringen af EU's budget, da det fører til, at behovet for at indkræve egne indtægter fra medlemsstaterne baseret på bruttonationalindkomsten (BNI) vokser,

F.   der henviser til, at skønt bekæmpelsen af svig for en stor dels vedkommende hører under medlemsstaternes kompetence, er det ikke et problem, der kan løses på nationalt plan alene,

G.   der henviser til, at globaliseringen har gjort det vanskeligere at bekæmpe skattesvig på internationalt plan på grund af, at stadig flere virksomheder fra tredjelande er involveret i karruselsvig, udviklingen i den elektroniske handel og globaliseringen af markedet for tjenesteydelser; der henviser til, at disse faktorer udgør stærke argumenter for at forbedre det internationale samarbejde, navnlig hvad angår moms,

H.   der henviser til, at omfanget af afgiftssvig i EU skyldes den nuværende overgangsordning for moms, der er for kompleks, hvilket gør transaktioner inden for Fællesskabet vanskelige at spore og derfor åbne for misbrug,

I.   der henviser til, at Kommissionen og medlemsstaterne, når de undersøger mulighederne for at bekæmpe skattesvig, i størst muligt omfang bør undgå at træffe foranstaltninger, som kan føre til en uforholdsmæssig administrativ byrde for virksomhederne og afgiftsforvaltningerne, eller som kan skabe forskelsbehandling mellem de erhvervsdrivende,

J.   der henviser til, at Kommissionen og Revisionsretten begge konsekvent har erklæret, at systemet for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om levering af varer inden for Fællesskabet ikke giver relevante eller rettidige oplysninger til at håndtere momssvig effektivt; der henviser til, at dette giver anledning til klarere og mere bindende regler om samarbejde mellem medlemsstaterne og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF),

K.   der henviser til, at anvendelsen af alle tilgængelige teknologier, herunder elektronisk lagring og transmission af visse oplysninger om moms og punktafgifter, er nødvendig, for at medlemsstaternes afgiftssystemer fungerer efter hensigten; der henviser til, at der derfor bør skabes bedre betingelser for udveksling af og direkte adgang for medlemsstaterne til elektronisk lagrede oplysninger i de enkelte medlemsstater; der henviser til, at medlemsstaternes skattemyndigheder bør behandle persondata med fornøden omhu til udtrykkeligt angivne formål og på grundlag af de berørte personers samtykke eller på et andet lovfæstet retsgrundlag,

L.   der henviser til, at erhvervsdrivende ofte kun kan indhente meget fragmenterede oplysninger om deres kunders momsstatus,

M.   der henviser til, at en styrkelse af midlerne til at opdage afgiftssvig bør suppleres med en styrkelse af den eksisterende lovgivning om hjælp til inddrivelse af afgifter, lighed i afgiftsbehandlingen og gennemførlighed for virksomhederne,

En EU-skattesvigsstrategi

1.   bemærker, at formålet med en EU-skattesvigsstrategi må være at håndtere afgiftstab på grund af skattesvig ved at identificere de områder, hvor såvel EU-lovgivningen som det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne kan forbedres, og hvorved reduceringen af afgiftssvig fremmes mest muligt, uden at der skabes unødvendige byrder for afgiftsforvaltningerne eller -yderne;

2.   opfordrer medlemsstaterne til endelig at tage bekæmpelsen af skattesvig alvorligt;

3.   minder om, at etableringen af et momssystem baseret på princippet om oprindelsesbeskatning, der indebærer, at momspligtige transaktioner mellem medlemsstater skal beskattes efter momsreglerne i oprindelseslandet frem for efter en nulsats, stadig er en mulig løsning på langt sigt til effektiv bekæmpelse af afgiftssvig; bemærker, at man med princippet om oprindelsesbeskatning ville kunne undgå først at fritage varer, der handles i det indre marked, for moms for derefter at pålægge dem moms i bestemmelseslandet; minder om, at hvis et momssystem baseret på princippet om oprindelsesbeskatning skal kunne fungere, er der behov for at der etableres et clearingsystem, som Kommissionen oprindeligt foreslog i 1987;

4.   beklager nogle medlemsstaters blokerende holdning igennem de seneste 10 år, som har hindret enhver effektiv EU-strategi mod skattesvig;

5.   beklager, at Rådet trods en mængde analyser, krav og indvendinger endnu ikke har vedtaget en effektiv strategi til bekæmpelse af skattesvig;

6.   opfordrer Kommissionen til ikke at ophøre med at angribe dette problem offensivt, på trods af mange fiaskoer i løbet af de seneste årtier;

Generelle spørgsmål: omfanget af skattesvig og konsekvenser heraf

7.   anerkender, at vurderinger af de overordnede (direkte og indirekte) afgiftstab på grund af skattesvig strækker sig fra 200 mia. til 250 mia. EUR, hvilket svarer til 2-2,25 % af BNP i Den Europæiske Union, hvoraf 40 mia. EUR vurderes at stamme fra momssvig, som skulle omfatte 10 % af momsindtægterne, 8 % af de samlede punktafgiftsindtægter fra alkoholholdige drikkevarer i 1998 og 9 % af de samlede punktafgiftsindtægter fra tobaksvarer; beklager imidlertid, at ingen præcise tal er tilgængelige, idet de nationale rapporteringsstandarder er stærkt varierende;

8.   kræver en ensartet registrering af data i alle medlemsstater som grundlag for gennemskuelighed samt nationale foranstaltninger til bekæmpelse af skattesvig;

9.   beklager, at det pga. manglende indsamlede data på nationalt plan ikke er muligt at vurdere problemets reelle omfang korrekt og at evaluere kontrollen med ændringer - hverken positive eller negative - korrekt;

10.   anmoder Kommissionen om at undersøge muligheden for et harmoniseret europæisk system til indsamling af data og til udarbejdelse af statistiske data om afgiftssvig, således at der opnås en så præcis vurdering som muligt af fænomenets reelle omfang;

11.   minder om, at fjernelsen af paralleløkonomien ikke kan realiseres, uden at der indføres hensigtsmæssige incitamenter; foreslår endvidere, at medlemsstaterne som led i Lissabon-strategien bør aflægge beretning om, hvilke resultater der er opnået med hensyn til at mindske paralleløkonomiens omfang;

Det nuværende momssystem og dets svagheder

12.   bemærker, at momsrelateret afgiftssvig vækker særlig bekymring for det indre markeds funktion, for så vidt det har en direkte grænseoverskridende indvirkning, medfører væsentlige indtægtstab og påvirker EU-budgettet direkte;

13.   gentager, at det nuværende momssystem, der blev indført i 1993, kun var tænkt som en overgangsordning, og at Europa-Parlamentet har anmodet Kommissionen om at stille forslag til en endelig afgørelse om det definitive momssystem inden 2010;

14.   hævder, at den frie bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital i det indre marked siden 1993 samt fremskridtene med ny teknologi med hensyn til mindre varer af stor værdi tilsammen gør det mere og mere vanskeligt at bekæmpe momssvig, og at dette forværres af det nuværende systems kompleksitet og opsplitning, som gør transaktioner vanskelige at spore og derfor mere åbne for misbrug;

15.   bemærker den tiltagende forekomst af svig med forsvunden forhandler og kriminelle banders bevidste misbrug af momssystemet for at udnytte dets svagheder; gør opmærksom på den sag om momskarruselsvig, som Eurojust har indledt, og som omfatter 18 medlemsstater og afgiftssvig for et skønnet beløb på 2,1 mia. EUR;

16.   støtter Kommissionen i dens bestræbelser på at foretage en grundlæggende ændring af det nuværende momssystem; glæder sig over, at medlemsstaterne nu til en vis grad prioriterer dette og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at være rede til at træffe omfattende foranstaltninger i denne forbindelse;

17.   mener, at det nuværende system er forældet og behøver en gennemgribende revision uden at overbelaste ærlige virksomheder med bureaukrati; er af den opfattelse, at det er udelukket at bevare status quo;

Alternativer til det nuværende momssystem
"Reverse-charge"-systemet

18.   bemærker, at det i et "reverse-charge"-system er den afgiftspligtige kunde, som er momspligtig i stedet for leverandøren; erkender, at fordelen ved dette system er, at den fjerner muligheden for at foretage svig med forsvunden forhandler, idet den afgiftspligtige person, til hvem varerne leveres, angives som den person, der er betalingspligtig for momsen;

19.   bemærker, at indførelsen af et dobbeltmomssystem ville gå stik imod det indre markeds effektive funktion og danne et mere komplekst miljø, som kan virke afskrækkende på erhvervsinvesteringer, hvilket på langt sigt kun vil kunne løses med et generaliseret obligatorisk "reverse-charge"-system i modsætning til et frivilligt eller valgt system udelukkende på baggrund af levering;

20.   bemærker desuden, at "reverse-charge"-systemet ikke tillader betalinger over flere omgange, og at det samlede momsbeløb først betales ved enden af forsyningskæden og fjerner momsens selvovervågende kontrolmekanisme; advarer om, at nye former for svig kan dukke op, herunder øgede afgiftstab på detailhandelsniveau og misbrug af momsidentifikationsnumre, og at bekæmpelse af et sådant svig gennem indførelse af yderligere kontrol kan medføre flere administrative byrder for ærlige forhandlere; opfordrer derfor indtrængende til påpasselighed og grundig overvejelse, inden et "reverse-charge"-system introduceres; bemærker ikke desto mindre, at det hjælper at anvende en grænseværdi for at begrænse risikoen for, at der undlades at betale afgift af det faktiske forbrug; mener, at Rådets forslag om en grænseværdi på 5.000 EUR er rimelig;

Pilotprojekt

21.   bemærker med forbehold, at et pilotprojekt kan hjælpe medlemsstaterne til bedre at forstå risiciene ved "reverse-charge"-systemet, og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fastsætte passende garantier for at sikre, at hverken de deltagende medlemsstater eller nogen anden medlemsstat udsættes for større risici under pilotprojektets forløb;

Beskatning af leverancer inden for Fællesskabet

22.   mener, at den bedste løsning for at imødegå momssvig i forbindelse med leverancer over grænserne ville være at indføre et system, hvor momsfritagelse i forbindelse med leverancer over grænserne inden for Fællesskabet erstattes af beskatning til en sats på 15 %; bemærker, at et sådant system ville fungere bedre, hvis de reducerede satsers form og kompleksitet blev betydeligt forenklet, hvilket ville minimere den administrative byrde for både virksomhederne og afgiftsforvaltningerne; konstaterer, at individuelle nedsættelser af momssatser fra før 1992 bør undersøges nøje og vurderes med henblik på at fastsætte, om de fortsat kan forsvares af økonomiske grunde;

23.   anerkender, at på grund af differentierede momssatser kræver beskatningen af leverancer inden for Fællesskabet tilpassede betalinger mellem medlemsstaterne; mener at sådanne tilpasninger bør foretages af et clearinginstitut, som ville lette indtægtsoverførsler mellem medlemsstaterne; understreger, at de tekniske forudsætninger for et clearinginstituts funktion er til stede;

24.   er af den opfattelse, at et decentraliseret clearinginstitutsystem kan være mere passende og udvikles hurtigere, for så vidt det giver medlemsstaterne mulighed for at aftale vigtige detaljer bilateralt under hensyntagen til deres individuelle handelsbalance, ligheder i anvendelsen af momssystemet og kontrolmekanismer samt gensidig tillid;

25.   understreger, at det bør være afgiftsforvaltningen i leverancemedlemsstaten, der skal have ansvar for at inddrive moms fra leverandøren og via clearingsystemet foretage en overførsel til afgiftsforvaltningen på stedet, hvor købet inden for Fællesskabet har fundet sted; erkender, at det er nødvendigt at opbygge gensidig tillid mellem afgiftsforvaltningerne;

Administrativt samarbejde og gensidig bistand på områderne moms, punktafgifter og direkte beskatning

26.   understreger, at medlemsstaterne ikke kan bekæmpe grænseoverskridende afgiftssvig isoleret; er af den opfattelse, at informationsudvekslingen og samarbejdet mellem medlemsstaterne og Kommissionen ikke har været tilstrækkeligt til at bekæmpe afgiftssvig på effektiv vis, hverken med hensyn til indhold eller hastighed; mener, at den direkte kontakt mellem de lokale og nationale kontorer for bekæmpelse af svig hverken er udviklet eller tilstrækkeligt gennemført, hvilket fører til ineffektivitet, utilstrækkelig brug af ordningerne for administrativt samarbejde og forsinket kommunikation;

27.   insisterer på, at det for at beskytte skatteindtægterne i alle medlemsstaterne i relation til det indre marked er nødvendigt, at medlemsstaterne træffer sammenlignelige foranstaltninger mod bedragere, uanset hvor tabet af indtægter finder sted; opfordrer Kommissionen til at foreslå mulige mekaniser til fremme af et sådant samarbejde mellem medlemsstaterne;

28.   glæder sig over Kommissionens forslag til ændring af Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem(2) og Rådets forordning (EF) nr. 1798/2003 af 7. oktober 2003 om administrativt samarbejde vedrørende merværdiafgift(3), der har til hensigt at fremme indsamling og udveksling af oplysninger om transaktioner inden for Fællesskabet fra 2010; erkender, at de foreslåede rapporteringsbestemmelser med en frist på én måned vil pålægge virksomheder, der kun leverer tjenesteydelser, og som på nuværende tidspunkt ikke henhører under reglen, en administrativ byrde, men accepterer, at dette er nødvendigt i betragtning af muligheden for karruselsvig inden for visse serviceydelser;

29.   opfordrer indtrængende Rådet til at vedtage foreslåede foranstaltninger hurtigt, og opfordrer Kommissionen til at forelægge yderligere forslag om automatisk adgang for øvrige medlemsstater til visse ikke-følsomme oplysninger om egne afgiftspligtige borgere (såsom i erhvervssektoren, visse oplysninger vedrørende omsætning), og om harmoniseringen af procedurerne for registrering og sletning af registreringer af afgiftspligtige personer for at sikre, at falske afgiftspligtige personer hurtigt opdages og slettes i registret; understreger, at medlemsstaterne har ansvaret for at holde deres data ajour, navnlig med hensyn til sletning af registreringer og til at opdage falske registreringer;

30.   minder om, at skattely kan udgøre en hindring for gennemførelsen af Lissabon-strategien, hvis de i udpræget grad presser momssatserne og skatteindtægterne, generelt set, nedad;

31.   understreger endvidere, at enhver udhuling af beskatningsgrundlaget i en tid med budgetdisciplin vil hæmme medlemsstaternes muligheder for at efterleve den reviderede stabilitets- og vækstpagt;

32.   understreger, at der for at fjerne skattely bl.a. er behov for en trestrenget strategi, der går ud på at tackle problemet med skatteunddragelse, udvide anvendelsesområdet for Rådets direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003 om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger(4)og anmode om, at OECD via dets medlemmer træffer foranstaltninger mod ikke-samarbejdsvillige skattely;

Skatteunddragelse

33.   beklager, at medlemsstaterne med stadig nye forbehold og forhalingstaktikker hindrer en reform af direktiv 2003/48/EF, og opfordrer Kommissionen til at forelægge sine forslag snarest muligt, trods modstanden;

34.   påpeger, at reformen af direktiv 2003/48/EF bør råde bod på dets mangler og huller, idet disse hindrer afsløring af momsunddragelse og afgiftssvig;

35.   opfordrer Kommissionen til i forbindelse med reformen af direktiv 2003/48/EF at undersøge mulighederne for reform, herunder at undersøge en udvidelse af direktivets anvendelsesområde med hensyn til typer af retlige enheder og indtægtsskabende kilder;

36.   opfordrer indtrængende EU til at fastholde fjernelsen af skattely i hele verden på dagsordenen, under henvisning til deres skadelige virkning for de enkelte medlemsstaters skatteindtægter; opfordrer Rådet og Kommissionen til at benytte EU's handelsmagt som løftestang ved indgåelse af handels- og samarbejdsaftaler med regeringerne om skattely med henblik på at overbevise dem om at fjerne de skattebestemmelser og den praksis, som fremmer afgiftsunddragelse og svig; bifalder, som et første skridt i den rigtige retning, henstillingerne i Rådets konklusioner fra mødet den 14. maj 2008 om at lade en bestemmelse om god regeringsførelse i beskatningsspørgsmål indgå i handelsaftaler; opfordrer Kommissionen til straks at anvende en sådan bestemmelse i fremtidige forhandlinger om handelsaftaler;

o
o   o

37.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 20 af 25.1.2008, s. 1. (2) EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1. (3) EUT L 264 af 15.10.2003, s. 1. (4) EUT L 157 af 26.6.2003, s. 38.

Europa-Parlamentets afgørelse af 2. september 2008 om fortolkning af forretningsordenens artikel 182 for så vidt angår inddragelse af formænd for underudvalg

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til skrivelse af 22. juli 2008 fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

-   der henviser til forretningsordenens artikel 201,

1.   vedtager at vedføje følgende fortolkning til artikel 182, stk. 1:

Europa-Parlamentets erklæring om 2011 som det europæiske år for frivilligt arbejde

P6_TA(2008)0389 P6_DCL(2008)0030

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 22. april 2008 om det frivillige arbejdes bidrag til økonomisk og social samhørighed(1),

-   der henviser til resolution, vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 16. november 2007, om gennemførelsen af de fælles målsætninger for unges frivillige arbejde(2),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 116,

A.   der henviser til, at over 100 millioner europæere i alle aldre og af alle overbevisninger og nationaliteter yder frivilligt arbejde,

B.   der henviser til, at det af en Eurobarometerundersøgelse offentliggjort i februar 2007 fremgik, at tre ud af ti europæere angav at deltage aktivt i frivilligt arbejde, og at omkring 80 % af svarpersonerne var af den opfattelse, at frivilligt arbejde er en vigtig del af demokratiet i Europa(3),

C.   der henviser til, at den frivillige sektor skønnes at udgøre 5 % af bruttonationalproduktet i medlemsstaternes økonomier og gør en aktiv indsats for at identificere, formulere og reagere på de behov, der opstår i samfundet,

D.   der henviser til, at the European Volunteer Centre, the European Youth Forum, the Association of Voluntary Service Organisations, the World Organisation of the Scout Movement, Røde Kors/EU-kontoret, volonteurope, AGE, Solidar, Caritas Europa, ENGAGE, Johanniter International, the European Non-Governmental Sports Organisation m.fl., der sammen repræsenterer flere tusinde organisationer, hvor millioner af frivillige deltager, har opfordret institutionerne af Den Europæiske Union til at erklære 2011 for det europæiske år for frivilligt arbejde,

1.   opfordrer Kommissionen til med støtte fra alle institutionerne af EU at erklære 2011 for det europæiske år for frivilligt arbejde;

2.   pålægger sin formand at sende denne erklæring med angivelse af underskrivernes navne til Kommissionen og Rådet.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0131. (2) EUT C 241 af 20.9.2008, s. 1. (3) "European Social Reality", Special Eurobarometer 273, Wave 66.3.

Europa-Parlamentets erklæring om større opmærksomhed på fremme af unges deltagelse i EU's politikker

P6_TA(2008)0390 P6_DCL(2008)0033

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 116,

A.   der henviser til, at Kommissionen i sin hvidbog "Et nyt afsæt for europæisk ungdom" (KOM(2001)0681), som Parlamentet gennemgik i sin beslutning af 14. maj 2002(1) vedtog at være mere opmærksom på ungdommen inden for andre politiske områder, navnlig uddannelse og livslang læring, beskæftigelse, social integration, sundhed, unges autonomi, mobilitet, grundlæggende rettigheder og ikkeforskelsbehandling,

B.   der henviser til, at Det Europæiske Råd på mødet den 22.-23. marts 2005 vedtog en "europæisk ungdomspagt" som et af de instrumenter, der skal bidrage til realiseringen af målene i Lissabonstrategien, og genfremsatte sin forpligtelse i marts 2008, hvor det understregede behovet for at investere i ungdommen nu og i fremtiden,

C.   der henviser til, at Kommissionen fastslog behovet for at indarbejde ungdomsspørgsmål i alle politikker i sin meddelelse af 5. september 2007 om "Fremme af unges fulde deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og samfundsliv"(KOM(2007)0498),

D.   der henviser til, at det har vedtaget sine beslutninger af 19. juni 2007 om en regelramme for foranstaltninger, der giver unge kvinder i EU bedre muligheder for at forene familieliv og studieperioder(2) og af 21. februar 2008 om den demografiske udvikling i Europa(3), og således har understreget behovet for en bedre og større opmærksomhed på ungdommen,

1.   opfordrer Kommissionen, når den udarbejder lovgivningsforslag, til at tage hensyn til og indarbejde virkningerne for ungdommen og resultaterne af den strukturerede dialog med ungdomsorganisationerne navnlig inden for de politiske områder, der er nævnt i punkt A;

2.   opfordrer medlemsstaterne til at fokusere på ungdommen, når de gennemfører de nationale reformprogrammer i henhold til Lissabonstrategien, og til at tage hensyn til ungdommen inden for relevante politiske områder;

3.   pålægger sin formand at sende denne erklæring sammen med underskrivernes navne til Rådet, Kommissionen og Det Europæiske Ungdomsforum.

(1) EUT C 180 E af 31.7.2003, s. 145. (2) EUT C 146 E af 12.6.2008, s. 112. (3) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0066.

Europa-Parlamentets erklæring om hastesamarbejde om at finde savnede børn

P6_TA(2008)0391 P6_DCL(2008)0036

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 116,

A.   der henviser til, at bortførelse af et barn hører til de mest umenneskelige forbrydelser,

B.   der henviser til, at sådanne forbrydelser i stigende grad begås i Europa og kan omfatte transport af ofre over landegrænser,

C.   der henviser til, at udsigterne til at redde et bortført barns liv svinder med tiden,

D.   der henviser til, at der ikke findes nogen alarmsystemer, som dækker hele Europa, i forbindelse med bortførelser af børn og hverken lokale eller nationale systemer i det meste af Den Europæiske Union,

1.   opfordrer medlemsstaterne til at indføre et alarmsystem i forbindelse med bortførte børn, som betyder, at de relevante nyhedsmedier, grænsemyndigheder, toldmyndigheder og retshåndhævende myndigheder ved aktivering af systemet øjeblikkelig underrettes om:

2.   opfordrer medlemsstaterne til at indgå samarbejdsaftaler med alle grænselande for at sikre, at det er muligt hurtigt at slå alarm på tværs af de relevante territorier;

3.   opfordrer til, at der udvikles en fælles organisation, der yder hjælp og uddannelse til nationale organer;

4.   pålægger sin formand at sende denne erklæring med angivelse af underskrivernes navne til Rådet og Kommissionen.