Europa-Parlamentets beslutning af 25. september 2008 om mediekoncentration og -pluralisme i Den Europæiske Union (2007/2253(INI))

P6_TA(2008)0459 A6-0303/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

-   der henviser til protokollen til Amsterdamtraktaten om offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne(1) (protokollen til Amsterdamtraktaten),

-   der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Media pluralism in the Member States of the European Union" ("Pluralisme i medierne i EU's medlemsstater") (SEK(2007)0032),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/65/EF af 11. december 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed(2),

-   der henviser til sin beslutning af 20. november 2002 om mediekoncentration(3),

-   der henviser til UNESCO's konvention fra 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed (UNESCO-konventionen om kulturel mangfoldighed),

-   der henviser til sin beslutning af 22. april 2004 om risikoen for krænkelse af ytrings- og informationsfriheden (artikel 11, stk. 2, i chartret om grundlæggende rettigheder) i EU og navnlig i Italien(4),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse fra 2001 om anvendelse af statsstøttereglerne på public service-radio- og tv-virksomhed(5),

-   der henviser til Rådets resolution af 25. januar 1999 om public service-radio- og -tv-virksomhed(6),

-   der henviser til henstillingen Rec(2007)3 af 31. januar 2007 fra Europarådets Ministerkomité til medlemsstaterne om public service mediernes rolle i informationssamfundet,

-   der henviser til Europarådets Parlamentariske Forsamlings henstilling Rec 1466(2000) af 27. juni 2000 om uddannelse og medier;

-   der henviser til Det Europæiske Råds ministerkomités henstilling Rec (2007)2 af 31. januar 2007 om mediepluralisme og medieindholds mangfoldighed;

-   der henviser til sin beslutning af 13. november 2007 om interoperabilitet på området interaktivt digital-tv(7);

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelser fra Økonomi og Valutaudvalget, Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0303/2008),

A.   der henviser til, at EU har bekræftet sit engagement for at beskytte og fremme mediepluralisme som en af hjørnestenene i ytringsfriheden og retten til oplysninger, der er indeholdt i artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og er grundlæggende principper for bevarelsen af demokratiet, et pluralistisk samfund og kulturel mangfoldighed,

B.   der henviser til, at Europa-Parlamentet ved flere lejligheder har udtrykt ønske om, at Kommissionen indfører en stabil retlig ramme både inden for mediesektoren og i informationssamfundet som helhed for at sikre et ensartet niveau for beskyttelse af pluralisme i medlemsstaterne og for at give operatørerne mulighed for at udnytte de muligheder, som det indre marked rummer,

C.   der henviser til, at begrebet mediepluralisme, som Kommissionen også understreger det i ovennævnte arbejdsdokument fra tjenestegrenene, ikke kan begrænses til problemet med koncentration af ejendomsretten inden for sektoren, men ligeledes omfatter spørgsmål vedrørende offentlige radio- og tv-selskaber, politisk indflydelse, økonomisk konkurrence, kulturel diversitet, udvikling af nye teknologier, åbenhed og arbejdsvilkårene for journalister i EU,

D.   der henviser til, at de offentlige radio- og tv-selskaber nødvendigvis bør råde over de ressourcer og instrumenter, der er nødvendige for at sikre dem en reel uafhængighed af politisk pres og af markedskræfterne,

E.   der henviser til, at de offentlige radio- og tv-selskaber i øjeblikket uden grund og til skade for kvaliteten af deres indhold presses til at konkurrere med de kommercielle kanaler for at sikre sig markedsandele, og til, at de kommercielle selskabers mål i sidste ende ikke er kvalitet, men tilfredsstillelse af det størst mulige antal personers forventninger,

F.   der henviser til, at UNESCO's konvention om kulturel mangfoldighed bl.a. lægger betydelig vægt på skabelsen af betingelser, der kan bidrage til mediemangfoldighed,

G.   der henviser til, at UNESCO-konvention om kulturel mangfoldighed anerkender parternes ret til at træffe foranstaltninger til fremme af mediemangfoldighed, herunder gennem public service-radio- og tv-virksomhed,

H.   der henviser til den vigtige rolle, som offentlige audiovisuelle medier spiller for at sikre pluralisme, som det anerkendes i UNESCO's konvention om kulturel mangfoldighed og i protokollen til Amsterdamtraktaten, hvori det fastsættes, at systemet af offentlige medier i medlemsstaterne hænger direkte sammen med de demokratiske, sociale og kulturelle behov i de enkelte samfund og med nødvendigheden af at bevare mediepluralisme, mens medlemsstaterne har ansvaret for at fastsætte forpligtelserne til offentlig tv-virksomhed og dens finansiering,

I.   der henviser til, at Kommissionen i sin ovennævnte meddelelse fra 2001 fuldt ud anerkender, at public service-radio- og tv-virksomhed spiller en central rolle i forbindelse med fremme af pluralisme samt kulturel og sproglig mangfoldighed, og understreger, at Kommissionen i forbindelse med behandlingen af den pågældende statsstøtte vil anvende kriterier som f.eks. betydningen af at fremme kulturel mangfoldighed og imødekomme de demokratiske, sociale og kulturelle behov i de enkelte samfund,

J.   der henviser til, at Rådets ovennævnte resolution af 25. januar 1999 understreger den afgørende betydning, public service-radio- og -tv-virksomhed har for pluralismen, og kræver, at medlemsstaterne giver den vide rammer, der afspejler dens rolle som formidler til offentligheden af fordelene ved de nye audiovisuelle tjenester, informationstjenester og de nye teknologier,

K.   der henviser til, at protokollen til Amsterdamtraktaten blev vedtaget for at sikre medlemsstaternes kompetencer til selv at tilrettelægge deres nationale systemer for public service-radio- og tv-virksomhed på en måde, der er tilpasset til deres samfunds demokratiske og kulturelle behov, således at målet om bevarelse af mediepluralisme sikres bedst muligt,

L.   der henviser til, at ovennævnte henstilling Rec (2007)3 understreger public service-radio- og tv-selskabers særlige rolle som kilde til upartiske og uafhængige informationer og kommentarer samt til fornyende og varieret indhold, der lever op til høje standarder for etik og kvalitet, og som forum for offentlig debat samt som et middel til fremme af bredere, demokratisk individuel deltagelse, og kræver derfor, at medlemsstaterne bevarer deres beføjelser til at tilpasse rammerne, så henstillingen kan gennemføres i et nyt medielandskab,

M.   der henviser til, at mediepluralisme kun kan sikres, hvis der er reel politisk balance i indholdet af public service-tv-virksomhed,

N.   der henviser til, at erfaringen viser, at en ubegrænset koncentration af ejerskab bringer pluralismen og den kulturelle mangfoldighed i fare, og at et system, der alene baseres på de frie markedsmekanismer, ikke er i stand til at sikre pluralisme i medierne,

O.   der henviser til, at modellen med to søjler for privat og public service- tv-virksomhed og audiovisuelle medietjenester med styrkelse af mediepluralismen for øje har vist sin værdi i Europa og derfor bør videreudvikles,

P.   der henviser til, at koncentration af ejerskab er i færd med at skabe en situation, hvor professionelle mediefolk i stigende grad er afhængige af ejere af store mediekoncerner,

Q.   der henviser til, at ny teknologi og navnlig overgangen til digital teknologi for produktion og formidling af audiovisuelt indhold og fremkomsten på markedet af nye kommunikations- og informationstjenester i betydeligt omfang har påvirket mængden af tilgængelige produkter og formidlingsmuligheder; der dog henviser til, at en kvantitativ forøgelse af medier og tjenester ikke automatisk sikrer et mangfoldigt indhold; der henviser til, at der derfor er behov for nye måder, hvorpå man kan sikre mediepluralismen og den kulturelle mangfoldighed og fremskaffelsen af hurtig og objektiv information til offentligheden,

R.   der henviser til, at de nuværende bestemmelser om telekommunikation afspejler en direkte forbindelse og indbyrdes afhængighed mellem infrastruktur og indholdsbestemmelser og giver medlemsstaterne passende tekniske instrumenter til beskyttelse af medier og indholdspluralisme som f.eks. adgangs- og "must carry"-bestemmelser,

S.   der henviser til, at respekten for informationspluralisme og indholdsmangfoldighed ikke automatisk garanteres ved teknologiske tiltag, men også skal sikres ved en aktiv, vedvarende og årvågen politik fra de nationale og europæiske, offentlige myndigheders side,

T.   der henviser til, at selv om internettet i vidt omfang har øget adgangen til forskellige informationskilder, holdninger og meninger, har det endnu ikke erstattet de traditionelle medier som en afgørende offentlig opinionsdanner,

U.   der henviser til, at bladudgivere grundet den teknologiske udvikling formidler stadig mere indhold via internettet og derfor i vid udstrækning er afhængige af indtægter fra (online-) reklamer,

V.   der henviser til, at medier er et redskab for politisk indflydelse, og at der er en betragtelig risiko for, at de hindres i at udføre deres funktion som demokratiets vagthund på grund af private mediekoncerners tendens til at agere ud fra hensynet til økonomisk profit; der henviser til, at dette indebærer en fare for tab af mangfoldighed, kvalitet, indhold og meningsmangfoldighed, og at det derfor ikke bør overlades til markedsmekanismerne alene at garantere mediepluralisme.

W.   der henviser til, at store mediekoncerner har opbygget betydelige og ofte dominerende positioner i visse medlemsstater, og til, at det forhold, at der findes pressekoncerner, der ejes af virksomheder, som stræber efter at tildele offentlige kontrakter, udgør en trussel mod mediernes uafhængighed,

X.   der henviser til, at multinationale mediekoncerners bidrag i visse medlemsstater er afgørende for, at der bliver pustet nyt liv i medielandskabet, men at der også er behov for visse forbedringer i arbejdsforholdene og aflønningen,

Y.   der henviser til, at professionelle mediefolks arbejdsforhold og arbejdskvalitet skal forbedres, og til, at et stadig større antal journalister arbejder under usikre ansættelsesforhold,

Z.   der henviser til, at EU's konkurrencelovgivning kun i forholdsvis begrænset grad kan anvendes til behandling af spørgsmål om mediekoncentration, fordi de aktiviteter, der er rettet mod vertikal og horisontal koncentration af medieejerskab i de nye medlemsstater, ikke har nået den økonomiske grænse, hvor EU's konkurrencelovgivning finder anvendelse,

AA.   der henviser til, at indførelsen af alt for restriktive regler vedrørende medieejerskab risikerer at mindske de europæiske virksomheders konkurrenceevne på verdensmarkedet, og øge ikke-europæiske mediekoncerners indflydelse,

AB.   der henviser til, at forbrugerne bør have adgang til et bredt udbud af medieprodukter,

AC.   der henviser til, at mediebranchen bestræber sig på at producere udsendelser af højeste kvalitet, men at betingelserne for at opnå dette ikke er lige tilfredsstillende i alle medlemsstaterne,

AD.   der henviser til, at den hastige spredning af nye medier (bredbåndsinternet, satellitkanaler, jordbaseret digital-tv osv.) og de forskellige former for ejerskab af medier ikke i sig selv er nok til at sikre pluralisme, hvad medieindhold angår,

AE.   der henviser til bestemmelserne om indholdets kvalitet og beskyttelse af mindreårige bør finde anvendelse både i offentlig og kommerciel sammenhæng,

AF.   der henviser til, at mediekoncerner er uerstattelige, hvad angår mediepluralisme og bevarelse af demokratiet og derfor bør beskæftige sig mere aktivt med praksisser vedrørende forretningsetik og socialt ansvar,

AG.   der henviser til, at kommercielle udgivelser i stigende grad benytter sig af brugerskabt indhold, især audiovisuelt indhold erhvervet for et symbolsk beløb eller gratis, hvad der afføder problemer vedrørende etiske forhold og beskyttelse af privatlivets fred, en praksis der udsætter journalister og andre professionelle mediefolk for et uacceptabelt konkurrencepres,

AH.   der henviser til, at weblogs er et vigtigt, nyt bidrag til mediepluralismen, og at både professionelle mediefolk og privatpersoner i stadig stigende grad udtrykker sig gennem dette medie,

AI.   der henviser til, at public service-radio- og tv-selskaber skal have stabil finansiering, agere på en rimelig og afbalanceret måde og gives midlerne til at fremme offentlighedens interesser og sociale værdier,

AJ.   der henviser til, at medlemsstaterne har vide rammer for fortolkningen af mediernes public service-forpligtelser og finansieringen heraf,

AK.   der henviser til, at public service-medier kun er synlige inden for de audiovisuelle og ikke-lineære dele af markedet,

AL.   der henviser til, at den europæiske audiovisuelle model fortsat skal være baseret på en balance mellem en stærk, uafhængig og pluralistisk public service og en dynamisk kommerciel sektor; der henviser til, at en videreførelse af denne model er af afgørende betydning for en vital og kvalitetsbevidst kreativitet, mediepluralismen og respekten for og fremme af den kulturelle mangfoldighed,

AM.   der henviser til, at medlemsstaternes public service-medier til tider lider under både politisk pres og utilstrækkelig finansiering,

AN.   der henviser til, at de opgaver, de offentlige radio- og tv-stationer får tildelt af de enkelte medlemsstater, kræver langsigtet støtte og garanteret uafhængighed, hvilket langt fra er tilfældet i alle medlemsstater,

AO.   der henviser til, at public service-medier i visse medlemsstater kan spille en fremtrædende rolle, både hvad angår kvalitet og publikum,

AP.   der henviser til, at universel adgang til mangfoldigt indhold af høj kvalitet bliver langt vigtigere på baggrund af de teknologiske forandringer og den øgede koncentration i et stadig mere konkurrencepræget og globaliseret miljø; der henviser til, at audiovisuelle public service-ydelser er af afgørende betydning for den demokratiske meningsdannelse, så folk kan stifte bekendtskab med den kulturelle mangfoldighed, og pluralismen garanteres; der henviser til, at disse tjenester skal kunne udnytte nye radio- og tv-platforme for at udføre de opgaver, de har fået pålagt, og at nå ud til alle samfundsgrupper, uanset de adgangsmetoder der anvendes,

AQ.   der henviser til, at public service-medier skal have tilstrækkelig offentlig støtte, så de kan konkurrere på høj standard af kulturelt og nyhedsmæssigt indhold med kommercielle medier,

AR.   der henviser til, at der i de seneste ti år er opstået nye mediekanaler, og at en stadig større andel af reklameindtægterne tilfalder internetbaseret distribution, hvad der giver anledning til bekymring hos de traditionelle medier,

AS.   der henviser til, at public service-radio- og tv-selskaber og kommercielle radio- og tv-selskaber fortsat vil supplere hinanden sammen med nye markedsdeltagere i det nye audiovisuelle landskab, der er præget af et stort antal leveringsplatforme,

AT.   der henviser til, at EU ikke har nogen egentlig kompetence til at regulere mediekoncentrationen, men at dets kompetencer inden for forskellige politiske områder ikke desto mindre tillader det at spille en aktiv rolle med hensyn til sikring og fremme af mediepluralisme; der henviser til, at lovgivning om konkurrence og statsstøtte, bestemmelser om audiovisuelle medier og telekommunikation samt eksterne (handels)forbindelser alle er områder, hvor EU aktivt kan og bør følge en politik, der kan styrke og fremme mediepluralisme,

AU.   der henviser til det stigende antal konflikter vedrørende ytringsfriheden,

AV.   der henviser til, at mediekundskab spiller en afgørende rolle i informationssamfundet som forudsætning for, at borgerne er i stand til at deltage i det demokratiske liv med kvalificerede og aktive bidrag,

AW.   der henviser til, at det øgede udbud af information (navnlig takket være internettet) gør fortolkningen og vurderingen af denne stadig vigtigere,

AX.   der henviser til, at fremme af EU-borgernes mediekendskab kræver langt større støtte,

AY.   der henviser til, at de europæiske medier for øjeblikket opererer på et globalt marked, som indebærer, at omfattende begrænsninger for deres ejerskab i betydeligt omfang vil forringe deres muligheder for at konkurrere med tredjelandes virksomheder, der ikke er bundet af tilsvarende begrænsninger; der henviser til, at det derfor er nødvendigt at finde en balance mellem på den ene side konsekvent gennemførelse af rimelige konkurrenceregler og sikkerhedsventiler for pluralisme, og på den anden at sikre, at virksomheder har den fornødne fleksibilitet til at konkurrere på det internationale mediemarked,

AZ.   der henviser til, at vi lever i et samfund, som konstant bombarderes med information, hurtig kommunikation og ufiltrede meddelelser, mens udvælgelse af oplysninger kræver særlige kundskaber,

BA.   der henviser til, at foranstaltninger til konsolidering og fremme af pluralisme i medierne skal være grundlaget for EU's eksterne forbindelser (inden for handel og på andre områder), navnlig i forbindelse med den europæiske naboskabspolitik, udvidelsesstrategien og bilaterale partnerskabsaftaler,

1.   opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre mediernes pluralisme og EU-borgernes adgang til frie og mangeartede medier i alle medlemsstaterne og til at foreslå forbedringer, hvor det er nødvendigt;

2.   mener, at et pluralistisk mediesystem er en grundlæggende forudsætning for opretholdelsen af den demokratiske europæiske samfundsmodel;

3.   konstaterer, at det europæiske medielandskab er karakteriseret ved en vedvarende konvergens både i medie- og markedsoverskridende henseende;

4.   understreger, at koncentrationen af medieejerskab betyder, at monopoliseringen af reklamemarkedet fremmes, at nye aktører hindres adgang til markedet, og at medieindholdet bliver ensartet;

5.   konstaterer, at mediesystemets udvikling i stigende grad er styret af profitorientering, og at samfundsmæssige, politiske eller økonomiske processer og de værdier, der gives udtryk for i journalisters adfærdskodekser, derfor ikke bliver beskyttet i behørigt omfang; mener derfor, at konkurrencelovgivningen bør være tæt forbundet med medielovgivningen, således at adgang, konkurrence og kvalitet sikres, og interessekonflikter mellem koncentrationen af medieejerskab og den politisk magt undgås, idet disse skader den frie konkurrence og hindrer lige vilkår og pluralisme;

6.   minder medlemsstaterne om, at der altid bør tilstræbes en balance mellem de nationale tilsynsmyndigheders afgørelser, deres opgaver og ytringsfriheden, og at det i sidste instans påhviler domstolene at sikre denne;

7.   opfordrer Kommissionen til at arbejde for en stabil retlig ramme, der sikrer en høj beskyttelse af pluralisme i alle medlemsstater;

8.   kræver derfor, både at der sikres balance mellem de offentlige og private tv-selskaber - i de medlemsstater, hvor der eksisterer offentlige tv-selskaber - og at der sikres en tæt forbindelse mellem konkurrence- og medielovgivningen med henblik på at styrke pluraliteten i medierne;

9.   mener, at de offentlige myndigheders væsentligste mål bør være at skabe de rette betingelser for kunne sikre, at medierne (herunder de offentlige medier) er af høj kvalitet, at der er mangfoldighed i medierne, og at journalisternes fulde uafhængighed sikres;

10.   kræver foranstaltninger til forbedring af de europæiske mediekoncerners konkurrenceevne for at yde et vigtigt bidrag til den økonomiske vækst, blandt andet ved at øge bevidstheden og udbrede viden om økonomiske og finansielle emner blandt borgerne;

11.   understreger, at medieinvestorer fra tredjelande har voksende indflydelse i EU, navnlig i de nye medlemsstater;

12.   kræver en konsekvent anvendelse af bestemmelserne i konkurrencelovgivningen på europæisk og nationalt plan med henblik på at tilvejebringe en høj konkurrenceintensitet og sikre nye markedsaktørers adgang til markedet;

13.   mener, at EU's konkurrencelovgivning har bidraget til en begrænsning af mediekoncentrationen; understreger imidlertid betydningen af en selvstændig mediekontrol i medlemsstaterne og mener derfor, at medielovgivningen på nationalt plan bør være effektiv, klar, gennemsigtig og af høj standard;

14.   glæder sig over Kommissionens planer om at udarbejde konkrete indikatorer til måling af mediepluralismen;

15.   kræver, at der ud over indikatorer til måling af mediepluralismen også udarbejdes indikatorer til analyse af medierne, blandt andet hvad angår demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og mindretalsrettigheder samt professionelle adfærdskodeks for journalister;

16.   mener, at bestemmelserne vedrørende mediekoncentration ikke blot bør gælde for ejerskab og produktion af medieindhold, men også for (elektroniske) kanaler og mekanismer for adgang til og udbredelse af indhold på internettet, f.eks. søgemaskiner;

17.   understreger behovet for at sikre handicappedes adgang til information;

18.   anerkender, at selvregulering er vigtigt for sikringen af mediepluralisme; glæder sig over de nuværende brancheinitiativer inden for dette område;

19.   støtter udarbejdelsen af et charter for mediefrihed, der skal sikre ytringsfrihed og pluralisme;

20.   kræver, at mediefriheden respekteres, og at medierne i deres nyhedsreportager konsekvent overholder etiske kodekser;

21.   understreger behovet for at oprette overvågnings- og implementeringssystemer for mediepluralisme, baseret på pålidelige og objektive indikatorer;

22.   understreger behovet for, at EU's og medlemsstaternes myndigheder sikrer pressens uafhængighed via målrettede og specifikke juridiske og sociale garantier, og påpeger derfor betydningen af i medlemsstaterne og på alle markeder, hvor EU-baserede mediekoncerner opererer, at udarbejde og på ensartet vis indføre redaktionelle vedtægter, der kan tjene til at forhindre ejere, aktionærer eller eksterne organer, såsom regeringer, i at blande sig i nyhedsindholdet;

23.   opfordrer medlemsstaterne til gennem hensigtsmæssige foranstaltninger at sikre den passende balance mellem politiske og sociale overbevisninger, navnlig i forbindelse med nyheds- og aktualitetsprogrammer;

24.   glæder sig over den dynamik og forskelligartethed, de nye medier frembringer i medielandskabet, og opfordrer til ansvarlig brug af alle af den nye teknologi, såsom bærbare TV, som grundlag for kommercielle, offentlige og lokale medier;

25.   opfordrer til en åben debat om alle spørgsmål vedrørende weblog-mediets status;

26.   støtter, at ophavsrettighederne sikres i forbindelse med onlinemedier, hvor tredjeparter skal have pligt til at nævne deres kilde, når de viderebringer udtalelser;

27.   anbefaler, at mediekendskab optages blandt EU's grundlæggende kundskaber, og støtter udviklingen af et European core curriculum for mediekendskab, og understreger samtidig deres betydning for overvindelsen af den digitale kløft;

28.   understreger, at formålet med mediekundskab som fastsat i ovennævnte henstilling Rec 1466 (2000) skal bestå i at give borgerne værktøjer til kritisk fortolkning og brug af den stadig stigende mængde information, der omgiver dem; mener, at denne læringsproces vil sætte borgerne i stand til at bearbejde oplysninger og udvælge de medier, der informerer bedst, og således til at udøve deres ret til ytrings- og informationsfrihed;

29.   opfordrer indtrængende Kommissionen til i forbindelse med vedtagelse af en europæisk tilgang til mediekendskab at tage tilstrækkeligt hensyn til standarder for kritisk vurdering af indhold og udveksling af bedste praksis;

30.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastlægge en objektiv ramme for udstedelse af licenser til spredning af kabel- og satellit-tv og analog/digital spredning ud fra transparente og upartiske kriterier med henblik på at indføre et system med et pluralistisk konkurrencesystem og undgå misbrug af monopoler eller dominerende stillinger;

31.   minder Kommissionen om, at den gentagne gange er blevet anmodet om at udarbejde et direktiv, hvis formål er at sikre pluralismen, fremme og bevare den kulturelle mangfoldighed som fastlagt i UNESCO's konvention om kulturel mangfoldighed, og at sikre alle medievirksomheders adgang til de tekniske elementer, der gør det muligt for dem at nå ud til alle borgerne;

32.   opfordrer medlemsstaterne til at yde støtte til offentlige radio- og tv-selskaber af høj kvalitet, der kan udgøre et reelt alternativ til de kommercielle kanalers programlægning, og som uden nødvendigvis at skulle konkurrere for at sikre sig markedsandele og reklameindtægter bliver mere profilerede i det europæiske landskab og fungerer som grundlaget for opretholdelsen af mediepluralismen, den demokratiske dialog og adgangen for alle borgere til et indhold af høj kvalitet;

33.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte et mere omfattende samarbejde mellem de europæiske tilsynsmuligheder og at intensivere de formelle og uformelle drøftelser mellem tilsynsmyndighederne for radio- og tv-spredningsområdet under ledelse af den europæiske platform for kontrolmyndigheder;

34.   henstiller, at public service-medierne i medlemsstaterne, når det er relevant, sikrer, at de multikulturelle forhold i de forskellige områder afspejles i medierne;

35.   opfordrer til åbenhed om ejerskab af alle medieforetagender med henblik på at fremme gennemsigtigheden vedrørende programudbydernes og udgivernes mål og baggrund;

36.   opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at anvendelsen af den nationale konkurrencelovgivning, både over for medier og sektoren for internet- og kommunikationsteknologi, fremmer mediepluralismen; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med gennemførelse af EU's konkurrenceregler at tage hensyn til konsekvenserne heraf for mediepluralismen;

37.   anbefaler, at bestemmelserne vedrørende statstilskud udformes og anvendes således, at public service-medier og lokale medier får mulighed for at udfylde deres funktioner og opgaver dynamisk, samtidig med at det sikres, at public service-medier udfører den funktion, de har fået tildelt af medlemsstaterne, på gennemsigtig og ansvarlig vis, og at misbrug af offentlige midler af politisk eller økonomisk opportune grunde undgås;

38.   anmoder Kommissionen om at tage skyldigt hensyn til UNESCO's konvention om kulturel mangfoldighed samt ovennævnte henstilling Rec (2007) 3, når den træffer afgørelse om nødvendigheden af en revision af den ovennævnte meddelelse fra Kommissionen fra 2001; anmoder, i tilfælde af at Kommissionen beslutter at revidere de nuværende retningslinjer, om, at enhver foranstaltning eller tydeliggørelse, der foreslås, vejes op mod dennes indvirkning på mediepluralismen og behørigt respekterer medlemsstaternes kompetencer;

39.   anbefaler Kommissionen at benytte revisionen af dens ovennævnte meddelelse fra Kommissionen af 2001 som en vigtig garant for mediepluralisme i EU, hvis den finder det nødvendigt;

40.   mener, at det er nødvendigt, for at de offentlige audiovisuelle medier kan udfører deres opgaver i den digitale teknologis æra, at de udvikler nye informationstjenester og medier, som går videre end de traditionelle programmer, og som kan påvirke hinanden i alle digitale net og på alle platforme;

41.   glæder sig over, at der i visse medlemsstater er gennemført bestemmelser med krav om, at kabel-tv-selskaber tilbyder statslige kanaler og tildeler en del af det digitale spektrum til offentlige udbydere;

42.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at anvende en bred forståelse af public service-radio- og tv-selskabers rolle, der er i overensstemmelse med en dynamisk og fremtidssikret fortolkning af protokollen til Amsterdamtraktaten, navnlig med hensyn til public service-radio- og tv-selskabers uindskrænkede deltagelse i teknologiske nyskabelser og afledte former af indholdsproduktion og -præsentation (i form af både lineære og ikke-lineære tjenesteydelser); mener, at dette også bør omfatte tilstrækkelige midler til nye tjenester som en del af public service-radio- og tv-virksomheders rolle;

43.   gentager, at reguleringen af anvendelsen af spektrum skal tage højde for målsætninger i offentlighedens interesse såsom mediepluralisme og derfor ikke kan underlægges en rent markedsbaseret ordning; mener desuden, at medlemsstaterne bør forblive ansvarlige for at træffe afgørelser om frekvensallokering, så de kan tilgodese deres respektive landes særlige behov, navnlig med hensyn til beskyttelse og fremme af mediepluralisme;

44.   anbefaler, at "must carry"-bestemmelserne bevares og om nødvendigt udvides i forbindelse med revisionen af telekommunikationspakken;

45.   er enig i ovennævnte henstilling Rec (2007) 2, som anbefaler at indholdsleverandører sikres en retfærdig adgang til elektroniske kommunikationsnetværk;

46.   henleder opmærksomheden på sin ovennævnte beslutning af 13. november 2007, idet interoperabilitet er af grundlæggende betydning for mediepluralismen;

47.   opfordrer til, at der anvendes en afbalanceret tilgang til fordelingen af digitaliseringsdividenden med henblik på at sikre lige adgang for alle aktører og dermed beskytte mediepluralismen;

48.   er bekymret over nogle få store onlineaktørers dominans, der begrænser adgangen til markedet for nye aktører og dermed kvæler kreativitet og iværksætterånd inden for denne sektor;

49.   opfordrer til større åbenhed om de personlige data og oplysninger, som internetsøgemaskiner, e-mailudbydere og sociale netværkssider lagrer om brugerne;

50.   mener, at bestemmelser på EU-niveau i tilstrækkelig grad beskytter adgangen til elektroniske programoversigter og lignende oversigts- og navigationsfaciliteter, men at der kan overvejes en yderligere indsats i forbindelse med den måde, informationen om de tilgængelige programmer præsenteres på, for at sikre nem adgang til tjenester af almen interesse; opfordrer Kommissionen til ved hjælp af høringer at fastslå, om der er behov for minimumsretningslinjer eller en sektorspecifik lovgivning for at beskytte mediepluralismen;

51.   opfordrer til, at balancen mellem offentlige og private radio- og tv-selskaber og en sammenhængende anvendelse af konkurrence- og medielovgivning bevares for at styrke mediepluralismen;

52.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT C 340 af 10.11.1997, s. 109. (2) EUT L 332 af 18.12.2007, s. 27. (3) EUT C 25 E af 29.1.2004, s. 205. (4) EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 1026. (5) EFT C 320 af 15.11.2001, s. 5. (6) EFT C 30 af 5.2.1999, s. 1. (7) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0497.

Europa-Parlamentets beslutning af 25. september 2008 om tackling af energipriserne

P6_TA(2008)0460 RC-B6-0428/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sin beslutning af 29. september 2005 om olieafhængighed(1) og sin beslutning af 19. juni 2008 om krisen i fiskerisektoren som følge af de stigende brændstofpriser(2),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. juni 2008 om tackling af de højere oliepriser (KOM(2008) 0384),

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd den 19.-20. juni 2008,

-   der henviser til aftalen fra det uformelle møde i ØKOFIN-Rådet den 12.-13. september 2008 i Nice,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.   der henviser til, at oliepriserne i sommeren 2008 er nået op på det højeste niveau nogen sinde i faste priser, at priserne på andre energiprodukter også er steget, og at forbrugerbrændstofpriserne har fulgt tendensen for prisen på råolie; der endvidere henviser til, at den svage US dollar har bidraget til at presse oliepriserne i vejret,

B.   der henviser til, at oliepriserne skønnes at kunne forblive på et højt niveau på mellemlang til lang sigt, og at dette vil få negativ indvirkning på inflationen og væksten i EU's økonomi,

C.   der henviser til, at de højere energipriser undergraver borgernes købekraft i EU, og at husstandene med de laveste indkomster og de energiintensive industrisektorer vil mærke de negative følger heraf mest,

D.   der henviser til, at stigningen i energipriserne påvirkes af en kombination af en række komplekse faktorer: en strukturel ændring i olieudbud og -efterspørgsel, færre og mindre nye oliefelter; begrænset ekspansion inden for olieproduktionen; geopolitiske faktorer; færre investeringer i teknologiske fremskridt; højere investeringsudgifter og mangel på kvalificeret arbejdskraft i de vigtigste producentlande; der henviser til, at nogle olieproducerende land har en tendens til at bruge deres naturressourcer til politiske formål,

E.   der henviser til, at den øgede gennemsigtighed, troværdighed og hyppigere offentliggørelse af oplysninger om kommercielle olielagre er vigtig, hvis oliemarkederne skal fungere effektivt,

F.   der henviser til, at den nuværende uro på finansmarkederne har tvunget investorerne til at søge alternative investeringer og har bidraget til ustabile priser på kort sigt,

G.   der henviser til, at EU's økonomi forsat er stærkt afhængig af importeret olie, og at potentielle nye oliefelter for det meste er "ukonventionelle forekomster", hvilket øger investeringsomkostningerne ved udvikling heraf,

H.   der henviser til, at en fælles europæisk udenrigspolitik på energiområdet, der tager udgangspunkt i solidaritet, diversificering af forsyningskilderne og fremme af bæredygtighed, vil skabe synergier, der kan styrke EU som sådan og forbedre Unionens udenrigspolitiske handlekraft og troværdighed som global aktør,

1.   understreger, at medmindre der gennemføres en samordnet ændring i energipolitikken og forbruget, vil energiforbruget fortsætte med at stige i de kommende årtier; er bekymret over stigningen i energipriserne, især på grund af deres negative følger for den europæiske økonomi og konkurrenceevne, hvilket også gør det vanskeligt at nå målene i Lissabonstrategien;

2.   understreger, at det er nødvendigt at træffe foranstaltninger, der vil gøre det muligt for den europæiske økonomi at bevare sin konkurrenceevne og tilpasse sig energiprisernes nye udvikling;

3.   opfordrer til, at der gøres en konsekvent politisk indsats for at træffe konkrete foranstaltninger med henblik på at nedbringe efterspørgslen efter energi, fremme vedvarende energikilder og energieffektiviteten og tilstræbe en diversificeret energiforsyning samt for at mindske afhængigheden af importerede fossile brændstoffer; anser denne ændring for at være det mest hensigtsmæssige svar på de stigende energipriser, for at forbedre stabiliteten på energimarkederne, sikre forbrugerne langsigtede fordele og nå målene i FN's rammekonventionen om klimaændringer og den tilhørende Kyoto-protokol; tilslutter sig, at det er nødvendigt at følge disse strategiske foranstaltninger op ved at afsætte betydelige finansielle midler til forskning og udvikling;

4.   mener, at der bør træffes målrettede foranstaltninger på kort sigt, for at medlemsstaterne kan afbøde de negative følger for de fattigste husholdninger; mener imidlertid, at foranstaltninger, der skaber større inflation, bør undgås, da de kan være til skade for de offentlige finansers bæredygtighed og kan blive neutraliseret af de højere oliepriser;

5.   gentager sin holdning fra førstebehandlingen af 18. juni 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/54/EF om fælles regler for det indre marked for elektricitet(3) og af 9. juli 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/55/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas(4); mener, at Kommissionen bør udarbejde en meddelelse om håndtering af energifattigdom i Den Europæiske Union; opfordrer medlemsstaterne til at fastlægge nationale definitioner af energifattigdom og udarbejde handlingsplaner til udryddelse af denne; opfordrer Kommissionen til at overvåge og koordinere dataene fra medlemsstaterne samt sikre overholdelse af de universelle og de offentlige serviceforpligtelser;

6.   opfordrer Kommissionen til at sikre, at det foreslåede europæiske charter for energiforbrugernes rettigheder klart og tydeligt fastlægger forbrugernes rettigheder; opfordrer de nationale tilsynsmyndigheder til at anvende deres beføjelser til at hjælpe forbrugerne;

7.   konstaterer prisfaldet på råolie til 100 USD for en tønde i løbet af de seneste uger, der har brudt tendensen med de permanent stigende oliepriser; er dog bekymret over, at forbrugerne fortsat betaler højere priser, som ikke altid fuldt ud afspejler nedadgående prissvingninger; opfordrer Kommissionen til at overvåge prisudviklingen, navnlig for så vidt angår spørgsmålet om, hvordan prisstigninger og -fald påvirker forbrugerne;

8.   opfordrer Kommissionen til at sikre overholdelse af de gældende EU-konkurrenceregler, med særlig fokus på at undersøge og bekæmpe konkurrencebegrænsende praksis i olie-, gas- og elektricitetssektoren og i forbindelse med raffinering af olie og distribution til forbrugsstedet;

9.   opfordrer Kommissionen til at analysere sammenhængen mellem olie- og gaspriserne i de langsigtede gasaftaler og at stille forslag til hensigtsmæssige politiske foranstaltninger;

10.   opfordrer ØKOFIN-Rådet til at indføre en reduceret momssats for energibesparende varer og tjenesteydelser;

11.   tilskynder til, at der træffes foranstaltninger for at lette tilpasningsprocessen i energiintensive erhverv og tjenesteydelser for at opnå en bedre energieffektivitet; opfordrer imidlertid Kommissionen til at overvåge virkningen af disse foranstaltninger og til at træffe passende foranstaltninger i tilfælde af konkurrenceforvridning;

12.   understreger endvidere, at vedvarende energikilder kombineret med energibevarelsesforanstaltninger, herunder incitamenter til at forbedre energieffektiviteten i husholdningerne, begrænser Europas afhængighed af energiimport og derved også den politiske og økonomiske risiko, der er forbundet med denne import;

13.   opfordrer Kommissionen til at sikre at energibesparelser, energieffektivitet og vedvarende energi prioriteres, når den fremtidige energipolitik i EU skal udformes, navnlig som led i den kommende 2. strategiske energiredegørelse;

14.   mener, at Den Europæiske Investeringsbank bør spille en mere fremtrædende rolle ved finansieringen af energieffektivitet, vedvarende energikilder og projekter inden for forskning og udvikling, med særlig vægt på små og mellemstore virksomheder;

15.   gør opmærksom på de stigende skatteindtægter fra energi i nogle medlemsstater som følge af de seneste olieprisstigninger; understreger betydningen af en hensigtsmæssig skatte- og afgiftspolitik for at begrænse den økonomiske afhængighed af fossile brændstoffer, håndtere spørgsmålet om klimaændringerne og skabe incitamenter til at øge investeringerne i energieffektivitet, vedvarende energi og miljøvenlige produkter;

16.   opfordrer Kommissionen til at forelægge sit forslag til revision af Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet(5) (det såkaldte "Energibeskatningsdirektiv") efter en omhyggelig undersøgelse af de følger, som beskatningsforanstaltninger kan få for inflationen, nye investeringer og overgangen til en CO2-fattig og energieffektiv økonomi i EU;

17.   understreger betydningen af øget gennemsigtighed i forbindelse med oplysninger om oliemarkeder og kommercielle olielagre og disses troværdighed; mener, at det er vigtigt at forbedre forståelsen for prisudviklingen i forbindelse med olieprodukter; opfordrer til en rettidig revision af fællesskabslovgivningen om nødlagre af olie;

18.   betoner, at EU bør tale med én stemme på det energipolitiske område; understreger på ny vigtigheden af en fælles EU-politik på energiområdet og opbakningen til den europæiske naboskabspolitisk; mener i denne forbindelse, at EU bør indtage en førende position i energidialogen med de vigtigste olie- og gasleverandører; hilser tanken om et topmøde på højt plan mellem olieforbrugende og -producerende lande velkommen, hvis sigte er mere stabile priser, en forudsigelig forsyning og afregning for oliekøb i euro;

19.   tilskynder EU's virksomheder til at være mere proaktive, især ved at foretage yderligere investeringer og indtage en førende position inden for den nye teknologiske knowhow og de tekniske færdigheder, således at de kan bevare deres nøgleposition som partnere for de vigtigste olieproducerende lande; konstaterer, at der især er behov for at udvikle efterforsknings- og raffineringskapaciteten for at kunne holde trit med den stigende efterspørgsel;

20.   bemærker, at virksomhedernes sociale ansvar i de store energiselskaber bør styrkes for at kanalisere flere private investeringer over i energisektoren ind i energienergibesparelsesprogrammer og alternative energiteknologier og dertil knyttet forskning og udvikling;

21.   opfordrer medlemsstaterne til at samordne deres indsats for at håndtere de stigende energipriser; opfordrer Kommissionen til at forelægge en analyse baseret på medlemsstaternes "bedste praksis"-foranstaltninger som reaktion på de udfordringer, som de høje energipriser udgør;

22.   opfordrer Rådet til så hurtigt som muligt at opnå enighed om de næste afgørende skridt hen imod et fuldt liberaliseret indre energimarked, idet det vil bidrage til at mindske EU's uafhængighed af energipriserne og forbedre forsyningssikkerheden; bekræfter i denne forbindelse sin utvetydige støtte til færdiggørelsen af EU's indre energimarked;

23.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 227 E af 21.9.2006, s. 580. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0308. (3) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0294. (4) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0347. (5) EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51.

Europa-Parlamentets beslutning af 25. september 2008 om hvidbog om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme (2007/2285(INI))

P6_TA(2008)0461 A6-0256/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens hvidbog af 30. maj 2007 med titlen "En EU-strategi om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme" (KOM(2007)0279),

-   der henviser til sin beslutning af 1. februar 2007 om fremme af sunde kostvaner og fysisk aktivitet(1),

-   der henviser til Verdenssundhedsorganisationens (WHO) anden europæiske fødevare- og ernæringshandlingsplan 2007-2012, som WHO's Regionsudvalg for Europa vedtog på mødet i Beograd den 17.-20. september 2007, og til det europæiske charter mod fedme, som WHO's Regionale Kontor vedtog i 2006,

-   der henviser til de mål, som WHO's europæiske ministerkonference fastsatte på sit møde i Istanbul den 15.-17. november 2006 med det europæiske charter mod fedme,

-   der henviser til den 57. Verdenssundhedsforsamlings vedtagelse den 22. maj 2004 af den globale strategi for kostvaner, fysisk aktivitet og sundhed,

-   der henviser til konklusionerne fra mødet i Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 2.-3. juni 2005 om fedme, ernæring og fysisk aktivitet,

-   der henviser til konklusionerne fra mødet i Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 5.-6. december 2007 om iværksættelse af en EU-strategi om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme,

-   der henviser til WHO's Regionale Kontors Europa-offentliggørelse af 2006 med titlen "Fysisk aktivitet og sundhed i Europa: evidens for handling",

-   der henviser til Kommissionens hvidbog af 11. juli 2007 om idræt (KOM(2007)0391),

-   der henviser til Kommissionens grønbog af 25. september 2007 "På vej mod en ny kultur for mobilitet i byer" (KOM(2007)0551),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0256/2008),

A.   der henviser til, at overvægt og fedme og kostrelaterede sygdomme er voksende epidemier og spiller en vigtig rolle blandt hovedårsagerne til sygelighed og dødelighed i Europa,

B.   der henviser til, at det er videnskabeligt bevist, at forekomsten og sværhedsgraden af kostrelaterede sygdomme er forskellig hos mænd og kvinder,

C.   der henviser til, at over 50 % af den voksne europæiske befolkning ifølge WHO lider af overvægt eller fedme,

D.   der henviser til, at over 5 mio. børn er fede og næsten 22 mio. overvægtige, og at disse tal er i hurtig vækst, således at antallet af overvægtige eller fede børn i 2010 forventes at vokse med 1,3 mio. om året,

E.   der henviser til, at sygdomme i relation til fedme og overvægt menes at tegne sig for 6 % af de offentlige sundhedsudgifter i nogle medlemsstater, og at de indirekte udgifter i forbindelse hermed, eksempelvis i form af nedsat produktivitet og sygefravær, er betydeligt større,

F.   der henviser til, at abdominal fedme er videnskabeligt anerkendt som en af de vigtigste prædiktorer for flere vægtrelaterede sygdomme som f.eks. hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes,

G.   der henviser til, at kostvaner, der er grundlagt i barndommen, ofte varer ved ind i voksentilværelsen, og at forskning har vist, at fede børn har større risiko for også at blive fede som voksne,

H.   der henviser til, at europæiske borgere lever i et "fedmefremmende" miljø med en stillesiddende livsstil, der øger risikoen for fedme,

I.   der henviser til, at dårlig kost er en væsentlig risikofaktor for andre kostrelaterede sygdomme, der hører til de hyppigste dødsårsager i EU, herunder hjerte-kar-sygdomme, kræft, diabetes og slagtilfælde,

J.   der henviser til, at WHO's rapport for 2005 om sundheden i Europa indeholder en analyse, der viser, at et stort antal dødsfald og sygdomme skyldes syv væsentlige risikofaktorer, hvoraf seks (forhøjet blodtryk, kolesterol, kropsmasseindeks (BMI), utilstrækkelig indtagelse af frugt og grøntsager, manglende fysisk aktivitet og overdrevent alkoholforbrug) har relation til kost og motion, og at der må sættes ind over for alle disse sundhedsdeterminanter, hvis et væsentligt antal dødsfald og sygdomme skal kunne forebygges,

K.   der henviser til, at fysisk aktivitet kombineret med en sund, velafbalanceret kost er det primære middel til forebyggelse af overvægt, og der henviser til det alarmerende, at en ud af tre europæere overhovedet ikke motionerer i deres fritid samtidig med, at den gennemsnitlige europæer sidder ned i over fem timer hver dag, og at mange europæere ikke har en velafbalanceret kost,

L.   der henviser til, at antallet af idrætstimer på såvel grundskole- som gymnasietrinnet er faldet i det seneste årti, og at der er store forskelle mellem medlemsstaterne for så vidt angår adgangen til faciliteter og udstyr,

M.   der henviser til, at WHO med sit europæiske charter mod fedme har sat sig som mål at skabe et synligt fremskridt i bekæmpelsen af fedme blandt børn i de næste fire eller fem år, således at den nuværende tendens skal være vendt senest i 2015,

N.   der påpeger, at en sund kost skal omfatte både kvantitative og kvalitative aspekter, være afpasset efter de individuelle behov og altid være i nøje overensstemmelse med diætetiske principper,

O.   der finder, at kostens sammensætning skal tilgodese følgende kategorier af kriterier for at kunne betragtes som havende "sundhedsmæssig værdi": 1) nærings- og energiindhold (næringsværdi), 2) sundhedsmæssige og toksologiske kriterier (fødevaresikkerhed), 3) fødevarernes naturlige egenskaber (i henseende til udseende/smag og fordøjelse) og 4) fødevareproduktionens økologiske karakter (bæredygtigt landbrug),

P.   der finder, at overvægt og fedme bør tackles ved en helhedsorienteret tilgang på tværs af offentlige politikområder og på forskellige forvaltningsniveauer, herunder navnlig på nationalt, regionalt og lokalt niveau og under skyldig hensyntagen til nærhedsprincippet,

Q.   der påpeger, at betydningen af alkohol, med dets høje kalorieindhold, og rygning, der begge indvirker uheldigt på trangen til mad og drikke og indebærer mange velkendte sundhedsrisici, ikke bør undervurderes,

R.   der henviser til at problemets sociale dimension må tages i betragtning og navnlig til, at overvægt og fedme især forekommer i lavere socioøkonomiske grupper; der bemærker, at dette kan få betænkelige konsekvenser i retning af at øge de sundhedsmæssige og socioøkonomiske uligheder, navnlig for de mest sårbare befolkningsgrupper såsom handicappede,

S.   der henviser til, at de socioøkonomiske uligheder er ved at få en ny dimension som følge stigningen i priserne på råvarer (som f.eks. korn, smør og mælk), der er uden fortilfælde både med hensyn til antallet af produkter, der er berørt heraf, og stigningernes omfang,

T.   der henviser til, at kombinationen af højere råvarepriser og uigennemsigtige regler for distributionssektoren i visse medlemsstater har medført en voldsom stigning i priserne på basale fødevarer med høj næringsværdi som f.eks. frugt og grøntsager og sukkerfri mejeriprodukter, hvilket udgør en stadig større belastning for de fleste husholdningsbudgetter i EU; der påpeger, at Den Europæiske Union bliver nødt til at reagere på denne udfordring,

U.   der henviser til, at handicappede udgør 15 % af den aktive befolkning i EU; der endvidere henviser til, at undersøgelser viser, at handicappede har større risiko for fedme, bl.a. som følge af patofysiologiske ændringer i energimetabolismen og kropskompositionen og som følge af muskelatrofi og manglende fysisk aktivitet,

V.   der går ind for støtte til alle multiinteressent-initiativer til fremme af dialog, udveksling af bedste praksis og selvregulering, f.eks. via den europæiske handlingsplatform for kost, fysisk aktivitet og sundhed, arbejdsgruppen om sport og sundhed samt EU-netværket for sundhedsfremmende fysisk aktivitet (HEPA),

W.   der finder, at de forskellige traditionelle køkkener bør støttes som en del af vores kulturarv, men at det samtidig bør sikres, at forbrugerne kender deres reelle indvirkning på sundheden, således at de får lettere ved at træffe informerede valg,

X.   der mener, at de europæiske forbrugere bør have adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vælge de bedste ernæringskilder med henblik på sammensætning af en optimal kost, der passer til den enkeltes livsstil og sundhedstilstand,

Y.   der påpeger, at erhvervslivets seneste initiativer omkring selvregulering på reklameområdet fokuserer på balancen i og karakteren af reklamer for føde- og drikkevarer; der bemærker, at selvreguleringsforanstaltninger bør omfatte alle former for markedsføring via internettet og andre nye medier; der henviser til, at fødevarereklamer udgør omkring halvdelen af alle de reklamer, der sendes på de tidspunkter, hvor børn ser tv, og at der er klare beviser for, at tv-reklamer påvirker forbrugsmønstrene på kort sigt hos børn på mellem 2 og 11 år; der er foruroliget over anvendelsen af nye markedsføringsformer, der benytter sig af alle teknologiske midler, særlig de såkaldte reklamespil til mobiltelefoner, instant messaging, videospil og interaktive spil på internettet; der henviser til, at en række fødevareproducenter, reklame- og marketingfirmaer og sundheds- og forbrugerorganisationer allerede udviser et betydeligt engagement inden for rammerne af den europæiske handlingsplatform for kost, fysisk aktivitet og sundhed og nu kan fremvise vellykkede undersøgelser og projekter,

Z.   der henviser til, at fejlernæring, der navnlig er et problem blandt ældre, koster sundhedssystemerne i EU lige så store beløb som fedme og overvægt,

1.   hilser ovennævnte hvidbog om ernæring velkommen som et vigtigt skridt i retning af at dæmme op for den stigende fedme og sætte ind mod kostrelaterede kroniske sygdomme som f.eks. hjerte-kar-sygdomme, herunder hjertesygdomme og slagtilfælde, samt kræft og diabetes i Europa;

2.   gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at anerkende fedme som en kronisk sygdom; finder det vigtigt, at man undgår at stigmatisere individer eller grupper, der er særligt udsatte for ernærings-, overvægts- og fedmerelaterede sundhedsproblemer på grund af kulturelle faktorer, sygdomme såsom diabetes eller spiseforstyrrelser såsom anoreksi eller bulimi; henstiller til medlemsstaterne at sikre, at disse personer får adgang til passende behandling under deres nationale sundhedsvæsen;

3.   mener, at en bred tilgang på flere niveauer er det bedste middel til at bekæmpe fedme i EU's befolkning og påpeger, at der er mange EU-programmer (for forskning, sundhed, uddannelse, livslang læring), der kan bidrage til at bekæmpe denne veritable svøbe;

4.   er af den opfattelse, at politikken for fødevarekvalitet kan yde et vigtigt bidrag til fremme af sundheden og mindskelse af fedme, og at mærkning med letforståelig information er nøglen til, at forbrugerne kan foretage et valg mellem god, bedre og mindre god ernæring;

5.   glæder sig over nedsættelsen af gruppen på højt plan om ernæring og fysisk aktivitet og oprettelsen af europæiske sundhedsovervågningssystemer til indsamling af fysiske og biologiske målinger såsom det europæiske system for undersøgelse af sundheden i EU (European Health Survey System (EHSS)) og spørgeskemaundersøgelsen om sundheden i EU (EHIS) som effektive værktøjer for politiske beslutningstagere og alle involverede aktører til at forbedre vidensniveauet og udvekslingen af bedste praksis i kampen mod fedme;

6.   anmoder Kommissionen om sikre en ligelig deltagelse af kvinder og mænd i den fremtidige gruppe på højt plan om ernæring og fysisk aktivitet, således at man i højere grad kan afpasse løsningerne på problemerne efter deres kønsdimension, dvs. for henholdsvis mænd og kvinder;

7.   erkender, at selvregulering spiller en afgørende rolle i kampen mod fedme, og understreger nødvendigheden af, at der opstilles klare og konkrete mål for alle berørte parter, og at der foretages en uafhængig overvågning af disse mål; bemærker, at der undertiden er behov for regulering for at opnå væsentlige og meningsfyldte ændringer i erhvervslivet som helhed, navnlig når det drejer sig om børn og med henblik på at sikre forbrugerbeskyttelsen og et højt niveau for folkesundheden; bemærker med interesse de 203 tilsagn, der er afgivet inden for rammerne af den europæiske handlingsplatform for kost, fysisk aktivitet og sundhed og som sigter på ændring af produkters sammensætning, mindskelse af reklamevirksomhed rettet mod børn og mærkning med henblik på at fremme en afbalanceret kost; mener, at der blandt platformens medlemmer også bør være producenter af computerspil og spilkonsoller samt internetudbydere;

8.   kræver dog, at der samtidig træffes mere håndgribelige foranstaltninger, navnlig over for børn og risikogrupper;

9.   opfordrer Kommissionen til at fastlægge en mere helhedsorienteret tilgang til ernæring og gøre fejlernæring og fedme til nøgleprioriteter inden for ernæring og sundhed og i størst muligt omfang inkorporere disse spørgsmål i EU-finansierede forskningsinitiativer og partnerskaber på EU-plan;

10.   mener, at de europæiske forbrugere bør have adgang til de oplysninger, der er nødvendige for, at de kan vælge de bedste ernæringskilder med henblik på at sammensætte og opretholde en optimal ernæring, der passer til den enkeltes livsstil og sundhedstilstand; mener, at der bør lægges større vægt på at forbedre borgernes viden om sundhedsspørgsmål, således at de kan træffe effektive beslutninger om deres egen og deres børns kost; mener at oplysning og undervisning af forældre i ernæringsspørgsmål bør foregå via de relevante sagkyndige (lærere, arrangører af kulturbegivenheder og sundhedspersonale) på dertil egnede steder; er overbevist om, at forbrugervejledning, ernæringsvejledning og mærkning af fødevarer bør være baseret på forskning i forbrugeradfærd;

11.   peger i den forbindelse på vigtigheden af, at et fremtidigt program for skolefrugt indgår i en bredere undervisningsstrategi, f.eks. i form af timer i kostkundskab og sundhed i grundskolen;

12.   henleder opmærksomheden på forældres grundlæggende rolle inden for ernæringsvejledning i familien og på det afgørende bidrag, som de kan yde til bekæmpelse af fedme;

13.   opfordrer medlemsstaterne, regionerne og de lokale myndigheder til mere proaktivt at udvikle "aktivitetsvenlige samfund", særlig i forbindelse med byplanlægning, således at det gøres lettere at integrere den fysiske motion i den daglige rutine i lokalsamfundene, samt ved at skabe faciliteter i lokalmiljøet, der kan motivere folk til at være fysisk aktive i deres fritid; mener, at dette kan opnås ved at træffe lokale foranstaltninger til at mindske afhængigheden af biler og gøre det lettere at bevæge sig til fods samt ved at tilstræbe en fornuftig blanding af forretnings- og boligkvarterer, styrke den offentlige transport og anlægge parker og lettilgængelige sportsfaciliteter samt cykelstier og fodgængerfelter; opfordrer kommunerne til at fremme et netværk af "byer for en sund livsstil", der gør en fælles indsats for at bekæmpe fedme;

14.   opfordrer medlemsstaterne til at indføre begrebet "aktiv transport" (active commuting), både når det gælder skolebørn og arbejdstagere; opfordrer de lokale myndigheder til at give dette begreb prioritet, når de vurderer bytransport og byplanlægning;

15.   gør opmærksom på, at man ved at stille områder til rådighed, hvor børn og unge kan opleve naturen, giver dem et alternativ til traditionelle fritidsaktiviteter og samtidig stimulerer deres fantasi, kreativitet og opdagelsestrang;

16.   opfordrer idrætsorganisationerne til være særlig opmærksomme på, at unge piger i de sidste teenageår ofte holder op med at dyrke sport; mener, at idrætsorganisationerne bør spille en stor rolle, når det gælder om at bevare unge pigers og kvinders interesse for deltagelse i forskellige idrætsaktiviteter;

17.   understreger, at den private sektor bør spille en fremtrædende rolle i bekæmpelsen af fedme ved at udvikle nye og sundere produkter men at den endvidere skal tilskyndes til at udvikle klare informationssystemer og forbedre mærkningen for at sætte forbrugerne i stand til at træffe informerede valg;

18.   understreger, at EU bør påtage sig en ledende rolle med hensyn til at fastlægge en fælles tilgang og fremme koordineringen og udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne; er overbevist om, at der kan skabes en vigtig europæisk merværdi på områder som forbrugeroplysning, ernæringsvejledning, mediereklamer, landbrugsproduktion og mærkning af fødevarer, navnlig hvad angår transfedtindholdet; opfordrer til udvikling af europæiske indikatorer såsom livmål og enhver anden risikofaktor i relation til fedme (navnlig abdominal fedme);

Vores prioritet: børn

19.   opfordrer Kommissionen og alle andre aktører til at prioritere bekæmpelsen af fedme fra et tidligt alderstrin i betragtning af, at kostvaner, der er grundlagt i barndommen, ofte varer ved efter mange år;

20.   opfordrer til gennemførelse af oplysningskampagner for at øge bevidstheden blandt gravide kvinder om betydningen af en velafbalanceret og sund kost og en optimal indtagelse af visse næringsstoffer under graviditeten samt gøre kvinderne og deres partnere opmærksomme på betydningen af amning; påpeger, at man ved at amme, udsætte afvænningen til barnet er seks måneder gammelt, vænne børnene til sund mad og kontrollere portionernes størrelse kan bidrage til at forebygge fedme eller overvægt hos børnene; understreger dog samtidig, at amning ikke udgør den eneste foranstaltning i bekæmpelsen af fedme, og at velafbalancerede kostvaner dannes over en lang periode; understreger, at oplysningskampagnerne skal være opmærksomme på, at amning er en privat sag, og overlade det til kvindernes egen fri vilje at træffe afgørelse herom;

21.   opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de nationale sundhedstjenester fremmer særlig ernæringsvejledning for gravide kvinder og kvinder i overgangsalderen, eftersom graviditet og overgangsalder er to afgørende stadier i kvinders liv, hvor der er en øget risiko for fedtoplagring;

22.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at foreslå retningslinjer - udarbejdet af eksperter - vedrørende forbedring af den fysiske aktivitet og styrkelse af ernæringsvejledningen allerede på førskoletrinnet;

23.   mener, at det primært er på skoleniveau, der skal tages skridt til at sikre, at fysisk aktivitet og en velafbalanceret kost bliver en del af barnets adfærdsmønster; opfordrer gruppen på højt plan om ernæring og fysisk aktivitet til at udarbejde retningslinjer for ernæringspolitikker i skolen og for fremme af ernæringsvejledning samt for videreførelse heraf efter skolegangens afslutning; opfordrer medlemsstaterne til at integrere fordelene ved en afbalanceret kost og fysisk motion i skoleskemaet;

24.   anmoder endvidere medlemsstaterne, de lokale myndigheder og skolemyndighederne om at føre tilsyn med og forbedre kvaliteten og den ernæringsmæssige standard af måltider i skoler og børnehaver, herunder via specifikke kurser og retningslinjer for cateringpersonale, kvalitetskontrol af cateringvirksomheder og retningslinjer for sund mad i kantiner; understreger nødvendigheden af at tilpasse portionsstørrelserne til behovet og sikre, at måltiderne indeholder frugt og grøntsager; opfordrer til øget ernæringsvejledning om afbalanceret kost og tilskynder til, at man ophører med at sælge føde- og drikkevarer med et højt indhold af fedt, salt eller sukker eller af ringe ernæringsmæssig værdi på skolerne; anbefaler i stedet, at der sikres et større udvalg af frisk frugt og grønt på salgsstederne; opfordrer de kompetente myndigheder til at sikre, at der i overensstemmelse med målsætningerne i ovennævnte hvidbog om idræt afsættes mindst tre ugentlige skematimer til fysiske aktiviteter, og til at udarbejde planer for opførelse af nye offentlige sportsfaciliteter med handicapadgang samt bevarelse af de eksisterende idrætsfaciliteter på skolerne; ser positivt på en eventuel indførelse af et "skolefrugtprogram" med EU-tilskud svarende til det nuværende skolemælksordning; anmoder om, at der findes løsninger, der kan gøre det muligt at videreføre den gratis levering af frugt og grøntsager til skoler og velgørende institutioner i 2008, som nogle medlemsstater har anmodet om, medens man afventer iværksættelsen af skolefrugtprogrammet den 1. januar 2009;

25.   opfordrer medlemsstaternes lokale myndigheder til at fremme adgangen til rekreative faciliteter til overkommelige priser og til at skabe flere muligheder i lokalmiljøet, der kan motivere folk til at være fysisk aktive i fritiden;

26.   anmoder medlemsstaterne, de lokale forvaltningsenheder og skolemyndighederne til at sikre udbuddet af sunde valgmuligheder i skolernes salgsautomater, finder, at sponsorering af og reklamer for såkaldte HSSF-produkter (produkter med højt sukker-, salt- og fedtindhold) af ringe ernæringsmæssig værdi i skolerne kun bør forekomme, hvis skolemyndighederne har anmodet herom eller udtrykkeligt har givet tilladelse hertil, og bør overvåges af elev- og forældreorganisationer; mener, at idrætsorganisationer og -hold bør foregå med et godt eksempel for så vidt angår motion og sund kost, og opfordrer disse organisationer og hold om frivilligt at forpligte sig til at fremme en velafbalanceret kost og fysisk aktivitet, navnlig blandt børn; antager, at alle idrætsorganisationer og -hold fremmer en velafbalanceret kost og fysisk aktivitet; understreger endvidere, at den europæiske idrætsbevægelse ikke bør bebrejdes for overvægt og fedme i Europa;

27.   glæder sig over reformen af de fælles markedsordninger under den fælles landbrugspolitik, der åbner mulighed for et øget udbud af frugt og grønt i skoler, forudsat at kvaliteten af disse produkter og deres kemiske sikkerhed overvåges;

28.   opfordrer indtrængende EU og navnlig ØKOFIN-rådet til at udvise større fleksibilitet hvad angår medlemsstaternes anvendelse af lavere momssatser for basisprodukter i socialt, økonomisk, miljømæssigt eller sundhedsmæssigt øjemed; tilskynder i denne forbindelse de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at nedsætte momsen på frugt og grøntsager, sådan som fællesskabsbestemmelserne giver dem mulighed for; anmoder i øvrigt om en ændring af de nuværende fællesskabsretsakter, således at frugt- og grøntsektoren kan drage fordel af en særligt nedsat momssats (under 5 %);

29.   bifalder EU-initiativer såsom oprettelsen af webstedet "EU minichefs" og afholdelsen af den europæiske dag for sund ernæring den 8. november 2007; henstiller, at der tilrettelægges oplysningskampagner til fremme af bevidstheden om forholdet mellem energirige produkter og den tilsvarende tid, der skal bruges på fysisk aktivitet til at forbrænde kalorierne herfra;

Informerede valg og tilgængelighed til sunde produkter

30.   er af den opfattelse, at ændring af produkters sammensætning er et effektivt middel til nedbringelse af indtagelsen af fedt, sukker og salt i vores kost, og tilskynder producenterne til at engagere sig yderligere i en ændret sammensætning af energirige, næringsfattige fødevarer med henblik på at reducere fedt-, sukker- og saltindholdet og øge indholdet af fibre, frugt og grøntsager; finder det positivt, at producenter frivilligt har forpligtet sig til at indføre ernæringskriterier for fødevarers sammensætning;

31.   understreger, at der er behov for obligatoriske og klare næringsdeklarationer for at hjælpe forbrugerne til at træffe et sundt fødevarevalg;

32.   anmoder om et EU-dækkende forbud mod kunstige transfedtsyrer; opfordrer på det kraftigste medlemsstaterne til at følge god praksis med hensyn til at kontrollere indholdet af stoffer (såsom salt) i fødevarer og anmoder Kommissionen om at udarbejde et program for udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne; understreger dog, at der bør gælde særlige undtagelser for produkter med betegnelserne BOB (beskyttet oprindelsesbetegnelse), BGB (beskyttet geografisk betegnelse) og GTS (garanteret traditionel specialitet) og andre typer af traditionelle produkter med henblik på at bevare de originale sammensætninger; nærer i den forbindelse stærke forhåbninger til den kommende grønbog om kvalitetspolitik i landbruget med hensyn til kvalitetsforbedringer og BGB-ordninger;

33.   understreger, at den nuværende videnskabelige viden fastslår, at overdreven indtagelse af transfedtsyrer (mere end 2 % af den samlede energiindtagelse) er forbundet med en betydeligt øget risiko for hjerte-kar-sygdomme; beklager derfor dybt, at kun nogle få europæiske regeringer indtil videre har truffet foranstaltninger for at mindske europæiske forbrugeres kumulative eksponering for kunstige transfedtsyrer og mættede fedtsyrer, som findes i mange forarbejdede produkter med lav næringsværdi;

34.   understreger, at industrielt forarbejdede transfedtsyrer udgør en alvorlig, veldokumenteret og unødvendig trussel mod EU-borgernes helbred og bør imødegås med passende lovgivningsinitiativer, der har til formål effektivt at fjerne industrielt forarbejdede transfedtsyrer fra fødevarer;

35.   ønsker en analyse af, hvilken rolle kunstige smagsforstærkere har, såsom glutaminater, guanylater og inosinater, navnlig i færdigretter og industrielt fremstillede næringsmidler, så det kan fastslås, hvilken indflydelse de har på forbrugsmønstret;

36.   opfordrer industrien til at tage enkeltportioners størrelse op til overvejelse og tilbyde et bredere udvalg af mindre portioner;

37.   bifalder Kommissionens nye forslag til ændring af Rådets direktiv 90/496/EØF af 24. september 1990 om næringsdeklaration af levnedsmidler(2); opfordrer den til at sikre, at mærkningen er synlig, klar og let forståelig for forbrugeren;

38.   opfordrer endvidere Kommissionen til at foretage en omfattende gennemgang af den fælles landbrugspolitiks sundhedsmæssige virkninger med henblik på at vurdere, om ændringer af politikken ville bidrage til en forbedring af kosten overalt i Europa;

Medier og reklame

39.   opfordrer alle aktører i mediebranchen til i samarbejde med medlemsstaterne og idrætsorganisationerne at skabe yderligere incitamenter i alle medier for et fysisk mere aktivt liv og dyrkning af en sport;

40.   er klar over mediernes betydning med hensyn til at oplyse, opdrage og overbevise i forbindelse med en sund og velafbalanceret kost samt deres rolle i skabelsen af stereotyper og kropsopfattelser; anser den frivillige tilgang, der er valgt i det audiovisuelle medietjenestedirektiv(3) for så vidt angår reklamer for fødevarer af ringe ernæringsmæssig værdi rettet mod børn, for at være et skridt i den rigtige retning, som imidlertid bør overvåges nøje, og anmoder i den forbindelse Kommissionen om at fremsætte strengere forslag, hvis revisionen af direktivet i 2011 viser, at den frivillige tilgang på dette område er mislykket; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at tilskynde medietjenesteudbydere til at udvikle adfærdskodekser for upassende audiovisuel kommerciel kommunikation vedrørende føde- og drikkevarer og opfordrer indtrængende aktørerne til at foreslå konkrete tiltag på nationalt plan til gennemførelse eller styrkelse af direktivet;

41.   opfordrer erhvervslivet til at udvise særlig omhu i forbindelse med reklamer for fødevarer, der specielt henvender sig til børn; anmoder om beskyttede tidsintervaller og om restriktioner for reklamer for usunde fødevarer specielt rettet mod børn; påpeger, at sådanne restriktioner også bør omfatte nye medieformer såsom onlinespil, pop-ups og sms'er;

Sundhedspleje og forskning

42.   påpeger, at sundhedsspecialister, herunder navnlig børnelæger og apotekere, bør bevidstgøres om den afgørende rolle, de spiller for den tidlige identifikation af personer med risiko for overvægt og hjerte-kar-sygdomme; og finder, at de bør være blandt hovedaktørerne i bekæmpelsen af fedmeepidemien og andre ikke-overførbare sygdomme; opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle europæiske antropometriske indikatorer og retningslinjer for de cardiometaboliske risikofaktorer, der er forbundet med fedme; understreger betydningen af, at der systematisk foretages rutinemålinger i forbindelse med screeninger for andre cardiometaboliske risikofaktorer med henblik på at kunne evaluere de overvægts- og fedmerelaterede ledsagesygdomme inden for den primære sundhedspleje;

43.   gør opmærksom på problemet med fejlernæring, som er en tilstand, hvor en for lille, for stor eller ubalanceret fødeindtagelse har målbare, negative følger for væv, kropsform og kropsfunktion; gør desuden opmærksom på, at fejlernæring er et stort problem både for den enkeltes velbefindende og for samfundet, navnlig sundhedssektoren, og medfører øget dødelighed, længere hospitalsophold, alvorligere komplikationer og nedsat livskvalitet for patienterne; minder om, at ekstra hospitalsdage og behandling af komplikationer som følge af fejlernæring hvert år koster milliarder af euro i offentlige midler;

44.   fremhæver vurderinger, der viser, at 40 % af patienterne på hospitaler og mellem 40 og 80 % af beboerne på alderdomshjem er fejlernærede; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre mængden og kvaliteten af maden på hospitaler og alderdomshjem, hvilket vil føre til en nedbringelse af den tid, der tilbringes på hospitalet;

45.   er overbevist om behovet for fuld regulering af sundhedsspecialisters kvalifikationer som "kliniske diætister" samt "diætetikere";

46.   opfordrer Kommissionen til at fremme bedste lægepraksis, bl.a. via EU's Sundhedsforum og gennem oplysningskampagner om fedmerelaterede risici og abdominal fedme med særlig fokus på hjerte-kar-risici; henstiller indtrængende til Kommissionen at oplyse om farerne ved "hjemmelavede" diæter, særlig hvis de indebærer indtagelse af fedmebekæmpende lægemidler uden recept; opfordrer Kommissionen til at være mere opmærksom på problemerne med fejlernæring, underernæring og dehydrering;

47.   opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF af 10. juni 2002 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud(4);

48.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte forskning i sammenhængen mellem fedme og kroniske sygdomme som f.eks. kræft og diabetes, eftersom der inden for den epidemiologiske forskning er behov for at identificere de faktorer, som hænger tættest sammen med stigningen i fedmeforekomsten, herunder identifikation og evaluering af flerdimensionale biomarkører i emneundergrupper, med henblik på at kaste lys over de biologiske mekanismer, der medfører fedme; opfordrer endvidere til gennemførelse af undersøgelser, der sammenligner og evaluerer effektiviteten af forskellige tiltag, herunder psykologisk forskning; opfordrer medlemsstaterne til at indføre et system, der kan sikre adgang til og kvalificeret ydelse af tjenesteydelser inden for forebyggelse, screening og kontrol af overvægt, fedme og hermed relaterede kroniske sygdomme;

49.   glæder sig over medtagelsen af "diabetes og fedme" som et prioriteret område under temaet i det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (FP7) dedikeret til sundhed;

50.   opfordrer til yderligere videnskabelig forskning i og overvågning af abdominal fedme inden for FP7;

51.   opfordrer Kommissionen til at fremme EU-oplysningskampagner rettet mod den brede offentlighed og navnlig mod lægefaget for at øge kendskabet til risiciene i forbindelse med abdominal fedme;

52.   anmoder om, at ernæringsspørgsmålet inddrages seriøst i alle europæiske politikker og strategiske valg;

o
o   o

53.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter samt til WHO.

(1) EUT C 250 E af 25.10.2007, s. 93. (2) EFT L 276 af 6.10.1990, s. 40. (3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/65/EF af 11.12.2007 (EUT L 332 af 18.12.2007, s. 27). (4) EFT L 183 af 12.7.2002, s. 51.

Europa-Parlamentets beslutning af 25. september 2008 om grænseoverskridende kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder i tilknytning til lovlige musiktjenester på nettet

P6_TA(2008)0462 B6-0423/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens henstilling 2005/737/EF af 18. oktober 2005 om grænseoverskridende kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder i tilknytning til lovlige musiktjenester på nettet(1) (herefter 2005-henstillingen),

-   der henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95 og 151,

-   der henviser til artikel II-77 og II-82 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

-   der henviser til Lissabontraktatens artikel 97a,

-   der henviser til de gældende internationale aftaler, der finder anvendelse på musikrettigheder, nemlig Rom-konventionen om beskyttelse af udøvende kunstnere, fremstillere af fonogrammer samt radio- og fjernsynsforetagender af 26. oktober 1961, Bernerkonventionen til værn for litterære og kunstneriske værker, WIPO's traktat om ophavsret af 20. december 1996, WIPO's traktat om fremførelser og fonogrammer af 20. december 1996 og WTO-aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS) af 15. april 1994,

-   der henviser til gældende fællesskabsret om ophavsret og beslægtede rettigheder, der finder anvendelse på musikrettigheder, nemlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115/EF af 12. december 2006 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret(2), Rådets direktiv 93/83/EØF af 27. september 1993 om samordning af visse bestemmelser vedrørende ophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med radio- og tv-udsendelse via satellit og viderespredning pr. kabel(3), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/116/EF af 12. december 2006 om beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder(4) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet(5),

-   der henviser til Kommissionens grønbog af 19. juli 1995 om ophavsret og ophavsretsbeslægtede rettigheder i informationssamfundet (KOM(1995)0382),

-   der henviser til sin beslutning af 15. maj 2003 om beskyttelse af audiovisuelle kunstnere(6),

-   der henviser til sin beslutning af 15. januar 2004 om en fællesskabsramme for forvaltningsselskaber på området ophavsret og beslægtede rettigheder(7),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. april 2004 om forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder i det indre marked (KOM(2004)0261),

-   der henviser til sin beslutning af 5. juli 2006 om gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: Mere forskning og innovation - investering i vækst og beskæftigelse: En fælles tilgang(8),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. januar 2008 om kreativt online-indhold på det indre marked (KOM(2007)0836),

-   der henviser til sin beslutning af 6. juli 2006 om ytringsfrihed på internettet(9),

-   der henviser til sin beslutning af 13. marts 2007 om Kommissionens henstilling af 18. oktober 2005 om grænseoverskridende kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder i tilknytning til lovlige musiktjenester på nettet (2005/737/EF)(10),

-   der henviser til sin beslutning af 4. september 2007 om institutionelle og retlige virkninger af anvendelse af soft law-instrumenter(11),

-   der henviser til det kortfattede referat, som præsenterer resultaterne af kontrollen med 2005-henstillingen (12),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.   der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 13. marts 2007 opfordrede Kommissionen til at gøre det klart, at 2005-henstillingen udelukkende gælder for netsalg af musikoptagelser, og til snarest muligt - og efter en grundig høring af de berørte parter - at fremlægge et forslag til et fleksibelt direktiv, som skal vedtages af Parlamentet og Rådet efter den fælles beslutningsprocedure med henblik på at regulere den kollektive forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder vedrørende grænseoverskridende digitale musiktjenester under hensyntagen til de særlige vilkår i den digitale tidsalder og sikringen af Europas kulturelle mangfoldighed, de mindre aktører og de lokale repertoirer på grundlag af princippet om lige behandling,

B.   der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 13. marts 2007 gav udtryk for, at ophavsmændenes interesser og dermed også den kulturelle mangfoldighed i Europa bedst tjenes ved at indføre en retfærdig og gennemsigtig konkurrenceordning, der hindrer et nedadgående pres på ophavsmændenes indtægter,

1.   minder om, at på grund af ophavsrettens territoriale karakter og på trods af direktiv 2001/29/EF er situationen vedrørende kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder til onlinetjenester meget kompleks, hovedsagelig på grund af fraværet af europæiske licenser;

2.   mener, at der er opstået en situation med juridisk usikkerhed for rettighedshavere og brugere, navnlig for radio-/tv-foretagender, fordi der ikke lovgives – på trods af flere beslutninger herom fra Parlamentet – og fordi sektoren forsøges reguleret gennem henstillinger;

3.   understreger på den anden side, at Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence som følge af en klage fra brugere har indledt en procedure over for CISAC ("International Confederation of Societies of Authors and Composers"), der tæller 24 europæiske forvaltningsselskaber blandt sine medlemmer; påpeger, at konsekvensen af denne afgørelse er, at alle aktørernes forsøg på at handle samlet med henblik på at finde passende løsninger, som f.eks. et system til clearing af rettigheder på europæisk plan, udelukkes, og at nogle få store forvaltningsselskaber får mulighed for at etablere et oligopol med eksklusivaftaler med producenter, der tilhører det verdensomspændende repertoire; mener, at resultatet vil være en begrænsning af udvalget, og at små forvaltningsselskaber vil forsvinde til skade for minoritetskulturerne;

4.   mener, at rapporten, som præsenterer resultaterne af kontrollen med 2005-henstillingen ikke afspejler den aktuelle situation korrekt og ikke tager hensyn til Parlamentets udtalelse i beslutning af 13. marts 2007;

5.   mener, at denne situation afspejler det forhold, at Kommissionen ser bort fra Parlamentets advarsler, navnlig i Parlamentets beslutning af 13. marts 2007, som indeholder konkrete forslag til kontrolleret konkurrence samt til beskyttelse og fremme af minoritetskulturer i EU;

6.   opfordrer Kommissionen til at sikre, at Parlamentet inddrages effektivt som medlovgiver i initiativet om kreativt online-indhold;

7.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen.

(1) EUT L 276 af 21.10.2005, s. 54. (2) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 28. (3) EFT L 248 af 6.10.1993, s. 15. (4) EUT L 372 af 27.12.2006, s. 12. (5) EFT L 167 af 22.6.2001, s. 10. (6) EUT C 67 E af 17.3.2004, s. 293. (7) EUT C 92 E af 16.4.2004, s. 425. (8) EUT C 303 E af 13.12.2006, s. 640. (9) EUT C 303 E af 13.12.2006, s. 879. (10) EUT C 301 E af 13.12.2007, s. 64. (11) EUT C 187 E af 24.7.2008, s. 75. (12) http://ec.europa.eu/internal_market/copyright/docs/management/monitoring-report_en.pdf