Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. november 2008 om forslag til Rådets og Kommissionens afgørelse om indgåelse af protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Kasakhstan på den anden side for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union (KOM(2007)0105 - C6-0328/2008 - 2007/0039(CNS))

P6_TA(2008)0528 A6-0416/2008

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til Rådets og Kommissionens afgørelse (KOM(2007)0105),

-   der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Republikken Kasakhstan,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 44, stk. 2, artikel 47, stk. 2, sidste punktum, artikel 55, 57, stk. 2, artikel 71, 80, stk. 2, artikel 93, 94, 133, 181a og artikel 300, stk. 2, andet punktum,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 101,

-   der henviser til artikel 6, stk. 2, i akten vedrørende Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0328/2008),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51, artikel 83, stk. 7, og artikel 43, stk. 1,

-   der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A6-0416/2008),

1.   godkender indgåelsen af protokollen;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Republikken Kasakhstans regeringer og parlamenter.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. november 2008 om forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 219/2007 om oprettelse af et fællesforetagende til udvikling af en ny generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR) (KOM(2008)0483 - C6-0305/2008 - 2008/0159(CNS))

P6_TA(2008)0529 A6-0439/2008

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2008)0483),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 171 og 172, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0305/2008),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 43, stk. 1,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0439/2008),

1.   godkender Kommissionens forslag;

2.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

4.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. november 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foreskrevne påskrifter og skilte på to- og trehjulede motordrevne køretøjer (kodificeret udgave) (KOM(2008)0318 - C6-0205/2008 - 2008/0099(COD))

P6_TA(2008)0530 A6-0382/2008

(Fælles beslutningsprocedure – kodifikation)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0318),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0205/2008),

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster(1),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 80 og 51,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0382/2008),

A.   der henviser til, at forslaget ifølge udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer,

1.   godkender Kommissionens forslag som tilpasset efter henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT C 102 af 4.4.1996, s. 2.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. november 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv på selskabsrettens område om enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar (kodificeret udgave) (KOM(2008)0344 - C6-0217/2008 - 2008/0109(COD))

P6_TA(2008)0531 A6-0383/2008

(Fælles beslutningsprocedure – kodifikation)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0344),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 44, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0217/2008),

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster(1),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 80 og 51,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0383/2008),

A.   der henviser til, at forslaget ifølge udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer,

1.   godkender Kommissionens forslag som tilpasset efter henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT C 102 af 4.4.1996, s. 2.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. november 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om førersæder til landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (kodificeret udgave) (KOM(2008)0351 - C6-0243/2008 - 2008/0115(COD))

P6_TA(2008)0532 A6-0384/2008

(Fælles beslutningsprocedure – kodifikation)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0351),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0243/2008),

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster(1),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 80 og 51,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0384/2008),

A.   der henviser til, at forslaget ifølge udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer,

1.   godkender Kommissionens forslag som tilpasset efter henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT C 102 af 4.4.1996, s. 2.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. november 2008 om forslag til Rådets forordning om oprettelse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjeland (kodificeret udgave) (KOM(2008)0365 - C6-0273/2008 - 2008/0117(CNS))

P6_TA(2008)0533 A6-0387/2008

(Høringsprocedure – kodifikation)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2008)0365),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 308, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0273/2008),

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster(1),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 80 og 51,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0387/2008),

A.   der henviser til, at forslaget ifølge udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer,

1.   godkender Kommissionens forslag som tilpasset efter henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT C 102 af 4.4.1996, s. 2.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. november 2008 om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af konventionen om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (9196/2008 - C6-0215/2008 - 2008/0048(AVC))

P6_TA(2008)0534 A6-0428/2008

(Procedure med samstemmende udtalelse)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til forslag til Rådets afgørelse (9196/2008),

-   der henviser til Rådets anmodning om samstemmende udtalelse, jf. EF-traktatens artikel 300, stk. 3, andet afsnit sammenholdt med EF-traktatens artikel 61, litra c) (C6-0215/2008),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 75 og artikel 83, stk. 7,

-   der henviser til henstilling fra Retsudvalget (A6-0428/2008),

1.   afgiver samstemmende udtalelse om indgåelse af konventionen;

2.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. november 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (KOM(2007)0776 - C6-0452/2007 - 2007/0272(COD))

P6_TA(2008)0535 A6-0376/2008

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0776),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 285, stk. 1, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0452/2007),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0376/2008),

1.   godkender Kommissionens forslag;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets beslutning af 18. november 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (KOM(2008)0609 - C6-0345/2008 - 2008/2286(ACI))

P6_TA(2008)0536 A6-0430/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0609 – C6-0345/2008),

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale (IIA) af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(1), særlig punkt 28,

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen,(2),

-   der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6-0430/2008),

A.   der henviser til, at Den Europæiske Union har oprettet passende lovgivningsmæssige og budgetmæssige instrumenter med henblik på at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre, med det formål at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet,

B.   der henviser til, at EU's økonomiske bistand til arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af strukturelle ændringer, bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt, i henhold til Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring, der blev vedtaget på samrådsmødet den 17. juli 2008,

C.   der henviser til, at Italien har anmodet om støtte i forbindelse med 4 tilfælde af afskedigelser inden for tekstilbranchen i Sardinien, Piemonte, Lombardiet og Toscana(3),

1.   anmoder de involverede institutioner om at gøre de nødvendige bestræbelser på at fremskynde anvendelsen af fonden i overensstemmelse med ovennævnte fælles erklæring, ved hvis vedtagelse Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bekræfter vigtigheden af at sikre en hurtig procedure med fuld respekt for IIA af 17. maj 2006 til vedtagelse af afgørelser om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen;

2.   godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

3.   pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

4.   pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG: EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR ‐

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(4), særlig punkt 28,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen(5), særlig artikel 12, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, i det følgende benævnt "fonden", blev oprettet med henblik på at yde supplerende støtte til afskedigede arbejdstagere, som er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre, med det formål at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

(2)  Den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 giver mulighed for at anvende fonden inden for et årligt loft på 500 mio. EUR.

(3)  Italien har indgivet fire ansøgninger om at anvende fonden på grund af afskedigelser i tekstilsektoren, den 9. august 2007 for Sardiniens vedkommende, den 10. august 2007 for Piemontes vedkommende, den 17. august 2007 for Lombardiets vedkommende og den 12. februar 2008 for Toscanas vedkommende. Disse ansøgninger er i overensstemmelse med kravene om fastlæggelse af de finansielle bidrag som fastsat i artikel 10 i forordning (EF) nr. 1927/2006.

(4)  Fonden bør derfor anvendes til at yde et finansielt bidrag til ansøgningerne -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

I forbindelse med Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2008 anvendes Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, således at et beløb på 35 158 075 EUR kan stilles til rådighed i form af forpligtelses og betalingsbevillinger.

Artikel 2

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Strasbourg, den ... november 2008.

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1. (2) EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1. (3) EGF/2007/005 IT/Sardinien, EGF/2007/006 IT/Piemonte, EGF/2007/007 IT/Lombardiet og EGF/2008/001 IT/Toscana. (4) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1. (5) EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.

Europa-Parlamentets afgørelse af 18. november 2008 om anmodning om ophævelse af Frank Vanheckes immunitet (2008/2092(IMM))

P6_TA(2008)0537 A6-0421/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til anmodningen fra Kongeriget Belgiens justitsminister på begæring af den offentlige anklager i Dendermonde om ophævelse af Frank Vanheckes immunitet, hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 10. april 2008,

-   der har hørt Frank Vanhecke, jf. forretningsordenens artikel 7, stk. 3,

-   der henviser til artikel 9 og 10 i protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

-   der henviser til De Europæiske Fællesskabers Domstols domme af 12. maj 1964 og 10. juli 1986(1),

-   der henviser til artikel 58 og 59 i den belgiske forfatning,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 6, stk. 2, og artikel 7,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0421/2008),

1.   vedtager at ophæve Frank Vanheckes immunitet;

2.   pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Kongeriget Belgiens relevante myndighed.

(1) Sag 101/63, Wagner mod Fohrmann og Krier, [Sml. 1954-1964], s. 483, og sag 149/85, Wybot mod Faure m.fl., [Sml. 1986], s. 2391.

Europa-Parlamentets afgørelse af 18. november 2008 om anmodning om ophævelse af Massimo D'Alemas immunitet (2008/2298(IMM))

P6_TA(2008)0538 A6-0422/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til anmodning af 30. maj 2008 fra anklagemyndigheden ved retten i Milano om ophævelse af Massimo D'Alemas immunitet, hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 16. juni 2008,

-   der henviser til artikel 10 i protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

-   der henviser til De Europæiske Fællesskabers Domstols domme af 12. maj 1964 og 10. juli 1986(1),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 6 og 7,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0422/2008),

1.   vedtager ikke at tillade anvendelse af telefonaflytninger i den aktuelle sag og ikke at ophæve Massimo D'Alemas immunitet;

2.   pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til de ansvarlige italienske myndigheder.

(1) Sag 101/63, Wagner mod Fohrmann og Krier, [Sml. 1954-1964], s. 483, og sag 149/85, Wybot mod Faure m.fl., [Sml. 1986], s. 2391.

Europa-Parlamentets beslutning af 18. november 2008 om forbrugerbeskyttelse: Forbedring af forbrugernes viden og bevidsthed om lån og finansiering (2007/2288(INI))

P6_TA(2008)0539 A6-0393/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. december 2007 om formidling af finansiel viden (KOM(2007)0808),

-   der henviser til Kommissionens grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet i det indre marked (KOM(2007)0226),

-   der henviser til sin holdning ved andenbehandling af 16. januar 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF(1),

-   der henviser til sin beslutning af 11. juli 2007 om politikken for finansielle tjenesteydelser (2005-2010) - hvidbog(2),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0393/2008),

A.   der henviser til, at de finansielle markeder på den ene side udvikler sig hurtigt, er blevet meget dynamiske og mere komplekse, og at samfundsmæssige forandringer og ændringer i livsstilen på den anden side skaber behov for sund forvaltning af privatøkonomien og behov for løbende at justere privatøkonomien for at tilpasse den til nye arbejds- og familieforhold,

B.   der henviser til, at politikere både på medlemsstatsniveau og EU-niveau bør prioritere forbrugernes forståelse af finansielle spørgsmål, ikke blot på grund af fordelene for enkeltpersoner, men også på grund af fordelene for samfundet og økonomien, såsom begrænsning af problemgæld, stigende opsparing, øget konkurrence, hensigtsmæssig anvendelse af forsikringsprodukter og tilstrækkelig pensionsopsparing,

C.   der henviser til, at forbrugerne ifølge undersøgelser overvurderer deres viden om finansielle tjenesteydelser, og at de skal oplyses om, at de ikke ved så meget om finansielle spørgsmål, som de selv tror, og om følgerne heraf,

D.   der henviser til, at målrettede finansielle oplysningsprogrammer, der efter behov er så personlige som muligt, kan bidrage til at øge forståelsen af finansielle spørgsmål og sætte forbrugerne i stand til at træffe velbegrundede valg og således til, at de finansielle markeder fungerer effektivt,

E.   der henviser til, at grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser får større og større betydning, og at Kommissionen bør tage initiativer på EU-niveau til fremme af grænseoverskridende og i givet fald sammenlignelig information om formidling af finansiel viden,

F.   der henviser til, at man bør være særlig opmærksom på sårbare forbrugeres undervisningsbehov og på sådanne behov hos unge forbrugere, der står over for at skulle træffe beslutninger, der vil påvirke de økonomiske perspektiver for hele deres liv,

G.   der henviser til, at forskning har vist, at dem, der meget tidligt har lært de grundlæggende aspekter af privatøkonomi, har større forståelse af finansielle spørgsmål; der henviser til, at finansiel formidling er tæt forbundet med undervisningen i grundlæggende færdigheder (matematik og læsning),

1.   glæder sig over Kommissionens initiativer inden for formidling af finansiel viden til forbrugere, særlig den nylige nedsættelse af ekspertgruppen vedrørende finansiel viden, og over at den agter at oprette en onlinedatabase over programmer for formidling af finansiel viden og forskning i EU; er af den opfattelse, at ekspertgruppen bør have klare ansvarsområder og beføjelser; foreslår, at ekspertgruppen anmodes om navnlig at beskæftige sig med merværdien ved samt bedste praksis for formidling af finansiel viden på EU-niveau og for grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser;

2.   understreger, at formålet med forbedringen af forbrugernes viden og bevidsthed om finansiering og lån er at gøre forbrugerne mere bevidste om de økonomiske og finansielle realiteter, således at de kan forstå økonomiske forpligtelser og undgå unødvendige risici, overdreven gældsætning og økonomisk udstødelse; mener, at uddannelse og oplysning skal sætte forbrugerne i stand til at udøve deres egen dømmekraft og præstere en uafhængig stillingtagen til de finansielle produkter, der tilbydes dem, eller som de overvejer at benytte sig af;

3.   konstaterer, at "subprime"-krisen (krisen vedrørende risikable realkreditlån) ikke blot viser, hvor farligt det er, at låntagerne får utilstrækkelige oplysninger, men også at den manglende forståelse af og viden om sådanne oplysninger fører til, at forbrugerne har en utilstrækkelig forståelse for faren for insolvens og overdreven gældsætning;

4.   understreger, at myndige og bevidste forbrugere bidrager til at fremme konkurrence, kvalitet og innovation inden for banksektoren og sektoren for finansielle tjenesteydelser, og minder om, at oplyste og tillidsfulde investorer kan tilføre kapitalmarkederne yderligere likviditet til investering og vækst;

5.   understreger betydningen af at opbygge befolkningens evne til at forstå finansielle forhold i den enkelte medlemsstat og viden om den merværdi, EU kan skabe, samt af at definere undervisningsbehovene for bestemte målgrupper i samfundet i henhold til en række kriterier, f.eks. alder, indkomst og uddannelsesniveau;

6.   anerkender private initiativers, den finansielle sektors og forbrugerorganisationers rolle på både EU-niveau og nationalt niveau i fastlæggelsen af målgruppers særlige behov for finansiel viden, i udpegningen af svagheder og mangler i eksisterende programmer for formidling af finansiel viden og i at give finansielle oplysninger til forbrugere, f.eks. ved hjælp af internetbaserede redskaber, mediekampagner, undervisningskampagner osv. med sigte på finansiel planlægning;

7.   mener, at programmer til formidling af finansiel viden er mest effektive, hvis de skræddersys til bestemte målgruppers behov, og hvis de efter behov tilpasses til den enkelte; mener derudover, at alle programmer til formidling af finansiel viden bør bidrage til, at den enkelte udnytter sine finansielle muligheder på en bedre, mere bevidst og realistisk måde; mener, at det bør overvejes at udvikle programmer, der forbedrer voksnes finansielle evner;

8.   opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at udvikle EU-oplysningsprogrammer vedrørende privatøkonomi på grundlag af fælles regler og principper, som kan tilpasses til alle medlemsstaters behov og anvendes i alle medlemsstater, og at man i den forbindelse fastsætter vigtige benchmarks og fremmer udveksling af bedste praksis;

9.   understreger, at finansiel viden kan supplere, men ikke erstatte hverken bestemmelser om konsekvent forbrugerbeskyttelse i lovgivning om finansielle tjenesteydelser eller bestemmelser for og streng overvågning af finansielle institutioner;

10.   anerkender den vigtige rolle, som den private sektor og særlig finansielle institutioner spiller i forbindelse med at give forbrugere oplysninger om finansielle tjenesteydelser; understreger imidlertid, at formidling af oplysninger om finansielle spørgsmål bør tilbydes på en fair, upartisk og gennemsigtig måde, så det sker i forbrugernes interesse, og at den skal kunne skelnes klart fra kommerciel rådgivning eller reklame; opfordrer med dette for øje finansielle institutioner til at indføre adfærdskodekser for deres ansatte;

11.   erkender, at man skal finde den hårfine balance mellem at give forbrugerne den nødvendige viden til at træffe velbegrundede finansielle beslutninger og at overbebyrde dem med oplysninger; går ind for kvalitet frem for kvantitet, f.eks. oplysninger, som er af høj kvalitet, tilgængelige, konkrete, let forståelige og sigter mod at øge forbrugerens evne til at træffe velbegrundede og ansvarlige valg;

12.   mener, at der skal gives effektive, klare og forståelige oplysninger, navnlig i reklamer for finansielle produkter, og at pengeinstitutterne skal give tilstrækkelige oplysninger, inden der indgås aftaler, og navnlig nøje overholde reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter(3) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler(4); opfordrer Kommissionen til på sammenhængende vis at fremsætte specifikke forslag til retsakter om et harmoniseret system for forbrugeroplysning og -beskyttelse, særlig inden for realkreditlån (som f.eks. et harmoniseret, enkelt og sammenligneligt standardiseret europæisk oplysningsblad med ensartede anvisninger om de årlige omkostninger i procent osv.);

13.   anbefaler, at programmer for formidling af finansiel viden fokuserer på vigtige aspekter af planlægningen af den enkeltes liv, f.eks. grundlæggende opsparing, gæld, forsikring og pensioner;

14.   opfordrer Kommissionen til at fortsætte indsatsen for at fremme dialogen mellem aktørerne;

15.   foreslår at øge budgetpost 17 02 02 til finansiering af aktiviteter på EU-plan, som skal sigte på at forbedre forbrugernes finansielle viden og forståelse af finansielle spørgsmål; opfordrer Kommissionen til at medvirke til at øge bevidstheden på EU-plan ved at støtte afholdelsen af nationale og regionale konferencer, seminarer og medie- og bevidsthedskampagner samt undervisningsprogrammer med deltagelse på tværs af grænserne, navnlig inden for områderne finansielle tjenesteydelser i detailleddet og husholdningernes forvaltning af lån/gæld;

16.   opfordrer Kommissionen til at udvikle onlineredskabet Dolceta yderligere og at opgradere det samt at stille denne tjeneste til rådighed på alle de officielle sprog; foreslår, at Kommissionen på Dolceta-webstedet opretter et link til den onlinedatabase, som den agter at oprette med de eksisterende regionale og nationale programmer for formidling af finansiel viden; foreslår, at Dolceta-webstedet bør indeholde links, der er organiseret pr. land, til websteder for offentlige og private organer, der beskæftiger sig med formidling af finansiel viden;

17.   opfordrer Kommissionen til at medtage indikatorer for adgangen til og kvaliteten af finansiel viden i resultattavlen for forbrugermarkeder;

18.   opfordrer Kommissionen til at indlede informationskampagner med henblik på at øge forbrugernes bevidsthed om deres rettigheder i henhold til EU-lovgivningen på området levering af finansielle tjenesteydelser;

19.   understreger behovet for, at medlemsstaterne med støtte fra Kommissionen og i samarbejde med de forskellige sociale og befolkningsmæssige grupper i medlemsstaterne gennemfører regelmæssige undersøgelser af de aktuelle niveauer for forståelse hos befolkningen for finansielle forhold med henblik på at identificere de vigtigste områder, der skal sættes ind på, og således sikre hensigtsmæssig, rettidig og effektiv gennemførelse af programmer for formidling af finansiel viden til gavn for offentligheden;

20.   opfordrer medlemsstaterne til at medtage finansiel viden i de almindelige undervisningsplaner for primær- og sekundærtrinnene, som er udviklet af de kompetente institutioner, og som sigter på at udvikle de færdigheder, der er nødvendige i dagligdagen, og til at organisere systematisk oplæring for lærere i dette emne;

21.   understreger behovet for en vedvarende undervisningsproces med tovejskommunikation hos begge parter, dvs. finansielle rådgivere og forbrugere, for således at sikre formidling af præcise og aktuelle informationer, der følger den sidste nye udvikling i den finansielle sektor;

22.   er af den opfattelse, at synergieffekter mellem forskellige uddannelsesorganisationer ikke anvendes i tilstrækkelig grad; opfordrer derfor medlemsstaterne til at oprette et netværk for finansiel viden med deltagelse af både den offentlige og den private sektor og til at fremme samarbejde og dialog mellem alle aktører;

23.   opfordrer medlemsstaterne til at være særlig opmærksomme på de undervisningsbehov, som pensionister og personer, der står foran afslutningen af deres erhvervskarriere, som måske risikerer finansiel udstødelse, har, og også på unge mennesker ved starten af deres erhvervskarriere, der står over for den udfordring at beslutte, hvordan de kan bruge deres nye indtægt på hensigtsmæssig vis;

24.   opfordrer medlemsstaterne til at oprette undervisningsprogrammer i økonomiske og finansielle tjenesteydelser for socialarbejdere, da de er i kontakt med personer, som risikerer at blive ramt af fattigdom og/eller at få stor gæld;

25.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0011. (2) EUT C 175 E af 10.7.2008, s. 392. (3) EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1. (4) EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66.

Europa-Parlamentets beslutning af 18. november 2008 om resultattavlen for forbrugermarkederne (2008/2057(INI))

P6_TA(2008)0540 A6-0392/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. januar 2008 "Overvågning af det indre markeds konsekvenser for forbrugerne: Scoreboard for forbrugermarkederne" (KOM(2008)0031),

-   der henviser til resultattavlen for det indre marked nr. 16 a af 14. februar 2008 (SEK(2008)0076),

-   der henviser til sin beslutning af 6. september 2007 om grønbog om revisionen af den gældende EU-forbrugerret(1),

-   der henviser til sin beslutning af 20. maj 2008 om EU's strategi for forbrugerpolitikken 2007-2013(2),

-   der henviser til sin beslutning af 23. september 2008 om resultattavlen for det indre marked(3),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. november 2007 "Et indre marked for Europa i det 21. århundrede" (KOM(2007)0724),

-   der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 20. november 2007 - Tjenesteydelser af almen interesse, herunder sociale ydelser af almen interesse: Europas nye udfordring (KOM(2007)0725) - bilag til meddelelsen om et indre marked for Europa i det 21. århundrede,

-   der henviser til Kommissionens arbejdsdokument "Den nye metode til overvågning af produkt- og sektormarkeder: resultaterne af den første sektorundersøgelse (SEK(2007)1517) - bilag til meddelelsen om et indre marked for Europa i det 21. århundrede,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A6-0392/2008),

A.   der glæder sig over offentliggørelsen af resultattavlen for forbrugermarkederne (resultattavlen), der har til formål at gøre det indre marked mere lydhørt over for forbrugernes forventninger og ønsker,

B.   der henviser til, at det for at sikre, at borgerne har tillid til det indre marked, er af afgørende betydning, at forbrugermarkederne er konkurrencedygtige og fungerer effektivt,

C.   der henviser til, at det er nødvendigt, at resultattavlen bliver suppleret med andre former for overvågning,

D.   der henviser til, at formålet med indikatorerne i resultattavlen er at udpege sektorer, der skal undersøges nærmere,

E.   der henviser til, at resultattavlen skal stimulere debatten om forbrugerpolitiske spørgsmål,

F.   der henviser til, at undersøgelser og analyser fra nationale forbruger- og konkurrencemyndigheder kan være relevante for resultattavlens videre udvikling,

Indledning

1.   understreger betydningen af at sætte borgerne i stand til at drage fuld nytte af det indre marked, og ser resultattavlen som et vigtigt redskab hertil;

2.   glæder sig over resultattavlens fem hovedindikatorer vedrørende klager, prisniveauer, tilfredshed, skift af udbyder og sikkerhed;

3.   understreger, at resultattavlen er i sit begyndelsesstadium og har behov for at blive videreudviklet med flere fuldstændige data, mere præcise statistikker og yderligere analyser på grundlag af de forskellige indikatorer;

4.   understreger, at der, når der er opnået et tilfredsstillende udviklingsniveau af resultattavlens fem basisindikatorer, bør udarbejdes nye indikatorer for at gøre det indre marked mere lydhør over for borgernes forventninger og bekymringer;

5.   opfordrer Kommissionen til at sikre tilstrækkelig finansiering og personale til de i punkt 3 og 4 nævnte formål;

6.   tilskynder Kommissionen til at sikre en sammenhængende og koordineret fremgangsmåde inden for dens tjenestegrene for at undgå dobbeltarbejde og modstridende resultater af dataanalyser;

7.   opfordrer Kommissionen til, at fremtidige resultattavler indeholder et letforståeligt sammendrag samt klare konklusioner og anbefalinger, der oversættes til alle Den Europæiske Unions officielle sprog;

Udvikling af indikatorerne

8.   finder, at det samlede antal indikatorer bør begrænses for at sikre en målrettet resultattavle;

9.   finder, at en indikator vedrørende klager er af afgørende betydning for at forstå forbrugertilfredsheden; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde frem mod en harmonisering af de klassifikationssystemerne for klager, der anvendes af de kompetente myndigheder og relevante forbrugertjenester i medlemsstaterne og på fællesskabsplan samt oprette en EU-database for forbrugerklager; opfordrer medlemsstaterne til at øge forbrugernes bevidsthed om klagesystemer og forbedre klagebehandlingen med henblik på at give de økonomiske aktører mulighed for at tilbyde flere og bedre tjenesteydelser;

10.   opfordrer Kommissionen til at udvikle indikatorer vedrørende grænseoverskridende retssager og skadeserstatning til forbrugere ved hjælp af retsmidler eller ad udenretslig vej samt ved gældende nationale klageordninger;

11.   finder, at indikatorer vedrørende forbrugerbevidsthed og forbrugernes gennemslagskraft og alder (f.eks. uddannelsesniveau, computerkendskab og kendskab til fremmedsprog) kunne medtages på resultattavlen; understreger imidlertid betydningen af at finde en balance mellem indikatorer, der er baseret på "bløde" data fra forbrugerundersøgelser og "hårde" data fra andre kilder;

12.   anerkender, at det er yderst kompliceret at udvikle præcise og hensigtsmæssige prisindikatorer, da forskellige prisniveauer kan skyldes en række årsager, og den omstændighed at de foreligger, ikke som sådan er bevis på markedssvigt; er imidlertid af den opfattelse, at resultattavlen bør indeholde prisindikatorer, da priser er af central betydning for forbrugerne, og prisindikatorer er vigtige for at stimulere debatten og sikre mediernes bevågenhed vedrørende mangler ved markedets funktion; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til det makroøkonomiske klima samt forbrugernes købekraft og priserne før skat i medlemsstaterne;

13.   glæder sig over indsatsen for at udvikle mere sofistikerede prisindikatorer, men opfordrer tillige til, at der anvendes andre indikatorer vedrørende markedernes effektive funktion, inden der gives specifikke politiske anbefalinger;

14.   erindrer om, at etiske og miljømæssige spørgsmål er af stadig større betydning for forbrugerne; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at måle, i hvor høj grad oplysninger om disse spørgsmål er til rådighed på forskellige markeder;

Forbedring af informationskæden

15.   understreger betydningen af at et snævert samarbejde mellem medlemsstaternes statistiske kontorer, Eurostat og andre af Kommissionens tjenestegrene med henblik på at sikre kvaliteten og fuldstændigheden af tallene; opfordrer medlemsstaterne til at tage initiativ med henblik på at lette et sådant samarbejde;

16.   erindrer om, at nationale forbruger- og konkurrencemyndigheder ofte gennemfører case studies eller er i besiddelse af anden dokumentation vedrørende de forskellige markeders funktion, og opfordrer derfor Kommissionen til at udnytte nationale oplysninger, der er til rådighed, og aktivt at høre nationale eksperter, når resultattavlen skal videreudvikles;

17.   opfordrer medlemsstaterne til at undersøge fordelene ved at oprette en særlig forbrugerombudsmandsinstitution; bemærker, at en række af medlemsstaterne i adskillige sektorer har forbrugerombudsmænd, der hjælper forbrugerne i deres omgang med økonomiske aktører;

18.   opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at sikre, at de europæiske forbrugerrådgivningskontorer får flere ressourcer og er tilstrækkelig bemandede for effektivt at kunne løse det øgede antal grænseoverskridende forbrugerklager samt forkorte behandlingstiden af sådanne klager;

Øget bevidstgørelse

19.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge bevidstheden om resultattavlen, bl.a. ved at sikre, at den er let tilgængelig og synlig på relevante websteder, og til at øge indsatsen for at fremme resultattavlen hos medierne, de offentlige myndigheder og forbrugerorganisationerne;

Forholdet til resultattavlen for det indre marked

20.   mener, at både resultattavlen for det indre marked og resultattavlen for forbrugermarkederne bidrager til at fremme et forbedret indre marked til gavn for borgerne og forbrugerne;

21.   glæder sig over Kommissionens hensigt om at sikre bedre kommunikation om det indre marked og indtager det synspunkt, at de to resultattavler er vigtige skridt i denne retning;

22.   understreger, at de to resultattavler, selv om de hænger sammen, og det er vigtigt at fremme en sammenhængende udvikling af dem, har forskellige målgrupper og derfor bør holdes adskilte med forskellige sæt indikatorer;

23.   indtager den holdning, at der regelmæssigt bør foretages en revision af de anvendte indikatorer samt af forholdet mellem de to resultattavler for at tilpasse dem til udviklinger i det indre marked;

o
o   o

24.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 187 E af 24.7.2008, s. 231. (2) Vedtagne tekster P6_TA(2008)0211. (3) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0421.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. november 2008 om forslag til Rådets direktiv om den generelle ordning om punktafgift (KOM(2008)0078 - C6-0099/2008 - 2008/0051(CNS))

P6_TA(2008)0541 A6-0417/2008

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2008)0078),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 93, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0099/2008),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A6-0417/2008),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændring Ændring 1 Forslag til direktiv Betragtning 2 a (ny) (2a)  For at forbedre funktionen af det indre marked bør der gøres yderligere bestræbelser på at nå frem til en gradvis harmonisering af punktafgift inden for EU, idet der tages hensyn til f.eks. folkesundhed, miljøbeskyttelse og budgetmæssige overvejelser. Ændring 2 Forslag til direktiv Betragtning 4 (4)  Punktafgiftspligtige varer kan pålægges andre indirekte afgifter, som tjener specifikke formål. I så fald bør medlemsstaterne dog for ikke at ødelægge virkningen af fællesskabsregler om indirekte afgifter overholde visse væsentlige elementer i disse regler. (4)  Punktafgiftspligtige varer kan pålægges andre indirekte afgifter, som tjener specifikke formål. I så fald bør medlemsstaterne dog for ikke at ødelægge virkningen af fællesskabsregler om indirekte afgifter overholde visse væsentlige elementer i disse regler, dvs. dem, der omhandler afgiftsgrundlaget og -beregningen og afgiftens forfald og kontrol heraf. Ændring 3 Forslag til direktiv Betragtning 4 a (ny) (4a)  Medlemsstaterne bør ved gennemførelsen af dette direktiv tage hensyn til behovet for at sikre et højt niveau af beskyttelse af menneskers sundhed. Ændring 4 Forslag til direktiv Betragtning 9 (9)  Eftersom punktafgift er en afgift på forbruget af visse varer, bør afgiften ikke forfalde for punktafgiftspligtige varer, der er blevet ødelagt eller gået uigenkaldeligt tabt, uanset hvordan omstændighederne er ved ødelæggelsen eller tabet. (9)  Eftersom punktafgift er en afgift på forbruget af visse varer, bør afgiften ikke forfalde for punktafgiftspligtige varer, der er blevet uomtvisteligt ødelagt eller gået uigenkaldeligt tabt, uanset hvordan omstændighederne er ved ødelæggelsen eller tabet. Ændring 57 Forslag til direktiv Betragtning 14 (14)  Det bør klart fremgå, i hvilke situationer afgiftsfrit salg til rejsende, der forlader Fællesskabets område, er tilladt. (14)  Afgiftsfrit salg til rejsende, der forlader Fællesskabets område over land, bør fortsat være tilladt, hvis de afgiftsfrie butikker ved de ydre landegrænser kan garantere medlemsstaterne, at de vil opfylde alle krav med henblik på at forhindre enhver form for svig, unddragelse eller misbrug. Ændring 58 Forslag til direktiv Betragtning 14a (ny) (14a)  Rejsende, der tager med fly eller skib til et tredjelandsområde eller et tredjeland, og som er i besiddelse af rejsehjemmel, hvorpå en lufthavn eller en havn beliggende i et tredjelandsområde eller et tredjeland står angivet som det endelige bestemmelsessted, bør være fritaget for betaling af punktafgifter på varer, som leveres af afgiftsfrie butikker. Ændring 59 Forslag til direktiv Betragtning 19 a (ny) (19a)  De regler, der gælder for punkafgiftspligtige varebevægelser under punktafgiftssuspension, bør under visse betingelser give mulighed for samlet sikkerhedsstillelse med nedsat beløb for punktafgiften eller fritagelse for sikkerhedsstillelse. Ændring 5 Forslag til direktiv Betragtning 21 a (ny) (21a)  For at sikre, at det computerbaserede system fungerer effektivt, bør medlemsstaterne vedtage et ensartet datasæt og en ensartet struktur inden for rammerne af deres nationale programmer med henblik på at give de økonomiske operatører en pålidelig grænseflade. Ændring 6 Forslag til direktiv Betragtning 24 (24)  Det er nødvendigt at fastsætte, hvilke procedurer der skal anvendes, hvis edb-systemet ikke er tilgængeligt. (24)  Det er nødvendigt at fastsætte, hvilke procedurer der skal anvendes, hvis edb-systemet ikke er tilgængeligt, af årsager, som ikke kan tilskrives de aktører, der er involveret i punktafgiftspligtige varebevægelser. Ændring 7 Forslag til direktiv Betragtning 28 a (ny) (28a)  Når der er tale om varer, der er pålagt punktafgift, fordi de er anskaffet af privatpersoner til eget brug og transporteres for egen regning, skal mængden af de punktafgiftspligtige varer angives. Ændring 8 Forslag til direktiv Betragtning 36 (36)  For at medlemsstaterne kan få tid til at tilpasse sig til det elektroniske kontrolsystem for varebevægelser under punktafgiftssuspension, bør der være en overgangsperiode for medlemsstaterne, hvor en sådan bevægelse fortsat vil kunne foregå efter formaliteterne i direktiv 92/12/EØF. (36)  For at medlemsstaterne kan få tid til at tilpasse sig til det elektroniske kontrolsystem for varebevægelser under punktafgiftssuspension, bør der være en overgangsperiode for medlemsstaterne, hvor en sådan bevægelse fortsat vil kunne foregå efter formaliteterne i direktiv 92/12/EØF. Ved fastsættelse af varigheden af denne overgangsperiode bør der tages behørigt hensyn til de vanskeligheder, der kan være forbundet med at etablere edb-systemet i de enkelte medlemsstater. Ændring 9 Forslag til direktiv Artikel 4 – nr. 4 a (nyt) 4a) "indførsel af punktafgiftspligtige varer": indførsel af punktafgiftspligtige varer til Fællesskabets område, medmindre disse varer ved indførslen til Fællesskabet er blevet underlagt en toldsuspensionsprocedure eller -ordning, eller punktafgiftspligtige varers frigivelse fra enhver sådan toldsuspensionsprocedure eller -ordning Ændring 10 Forslag til direktiv Artikel 4 – nr. 4 b (nyt) 4b) "registreret modtager": en fysisk eller juridisk person, der på betingelser fastsat af de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten er godkendt til at modtage punktafgiftspligtige varer, som flyttes under en afgiftssuspensionsordning, og som er blevet afsendt fra en anden medlemsstat Ændring 11 Forslag til direktiv Artikel 4 – nr. 4 c (nyt) 4c)"registreret afsender": en fysisk eller juridisk person, der på betingelser fastsat af de kompetente myndigheder i indførselsmedlemsstaten er godkendt til at afsende punktafgiftspligtige varer, der er underlagt en afgiftssuspensionsordning, ved deres overgang til fri omsætning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2008 af 23. april 2008 om EF-toldkodeksen (moderniseret toldkodeks)1 1 EUT L 145 af 4.6.2008, s. 1. Ændring 12 Forslag til direktiv Artikel 4 – nr. 4 d (nyt) 4d) "godkendt oplagshaver": en fysisk eller juridisk person, der af de kompetente myndigheder i en medlemsstat har fået tilladelse til fremstilling, forarbejdning, oplægning, modtagelse eller afsendelse af punktafgiftspligtige varer under udøvelse af sit erhverv, når kravet om at betale punktafgift er suspenderet under en afgiftssuspensionsordning Ændring 13 Forslag til direktiv Artikel 4 – nr. 4 e (nyt) 4e) "afgiftsoplag": lokaler, der benyttes af en godkendt oplagshaver under udøvelsen af hans eller hendes erhverv til fremstilling, forarbejdning og oplægning samt modtagelse eller afsendelse af punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning på visse betingelser fastsat af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor afgiftsoplaget er beliggende Ændring 14 Forslag til direktiv Artikel 4 – nr. 4 f (nyt) 4f) "indførselssted": det sted, hvor varerne befinder sig, når de overgår til fri omsætning i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 450/2008. Ændring 15 Forslag til direktiv Artikel 7 – stk. 2 – afsnit 1 – litra c c) når punktafgiftspligtige varer indføres. c) når punktafgiftspligtige varer indføres, herunder uregelmæssig indførsel, medmindre de punktafgiftspligtige varer umiddelbart ved indførslen anbringes under en afgiftssuspensionsordning. Ændring 16 Forslag til direktiv Artikel 7 – stk. 4 4.  Ved total ødelæggelse eller uigenkaldeligt tab af punktafgiftspligtige varer, herunder tab som følge af disse varers art, anses varerne ikke for at være overgået til forbrug. 4.  Total ødelæggelse eller uigenkaldeligt tab af de pågældende punktafgiftspligtige varer skal bevises på tilfredsstillende vis for de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor den totale ødelæggelse eller det uigenkaldelige tab indtraf. Tabet eller ødelæggelsen af de pågældende punktafgiftspligtige varer skal bevises på tilfredsstillende vis for de kompetente myndigheder. Når det i tilfælde af en bevægelse af punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning ikke er muligt at afgøre, hvor den totale ødelæggelse eller det uigenkaldelige tab indtraf, anses det for at være indtruffet i den medlemsstat, hvor det er blevet opdaget. For så vidt angår første afsnit, er en vare gået uigenkaldeligt tabt, når den er blevet totalt uanvendelig for enhver. Medlemsstaterne kan stille krav om, at bevidst ødelæggelse af varer under en afgiftssuspensionsordning på forhånd skal godkendes af de kompetente myndigheder. Ændring 17 Forslag til direktiv Artikel 9 – stk. 1 1.  Hvis der opstår en uregelmæssighed under en varebevægelse under punktafgiftssuspension, og den giver anledning til overgang til forbrug af punktafgiftspligtige varer, og det ikke er muligt at fastslå, hvor overgangen til forbrug fandt sted, anses overgangen for at have fundet sted i afsendelsesmedlemsstaten. 1.  Hvis der opstår en uregelmæssighed under en varebevægelse under punktafgiftssuspension, og den giver anledning til overgang til forbrug af punktafgiftspligtige varer i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, første afsnit, litra a), og det ikke er muligt at fastslå, hvor overgangen til forbrug fandt sted, anses overgangen for at have fundet sted i afsendelsesmedlemsstaten og på det tidspunkt, hvor uregelmæssigheden blev opdaget. Når punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning ikke når frem til bestemmelsesstedet, og den pågældende uregelmæssighed, der giver anledning til overgang til forbrug i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, første afsnit, litra a), ikke er blevet påvist, anses overgangen til forbrug for at være indtruffet i den medlemsstat, hvor de punktafgiftspligtige varer opdages, og på det tidspunkt, hvor de opdages. Men hvis det inden udløbet af en periode på tre år regnet fra den dato, hvor varebevægelsen begyndte i henhold til artikel 19, stk. 1, påvises, i hvilken medlemsstat overgangen til forbrug faktisk har fundet sted, underretter den pågældende medlemsstat de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten. Men hvis det inden udløbet af en periode på tre år regnet fra den dato, hvor varebevægelsen begyndte i henhold til artikel 19, stk. 1, påvises, i hvilken medlemsstat overgangen til forbrug faktisk har fundet sted, anses overgangen til forbrug for at være indtruffet i den pågældende medlemsstat, som underretter de kompetente myndigheder i påvisnings- eller afsendelsesmedlemsstaten. Hvis punktafgiften er blevet pålagt i afsendelsesmedlemsstaten, skal den godtgøres eller eftergives, så snart der foreligger bevis for, at den er blevet opkrævet i den anden medlemsstat. Hvis punktafgiften er blevet pålagt i påvisnings- eller afsendelsesmedlemsstaten, skal den godtgøres eller eftergives, så snart der foreligger bevis for overgang til forbrug i den anden medlemsstat. Ændring 18 Forslag til direktiv Artikel 9 – stk. 1 a (nyt) 1a.  Når det er muligt ved hjælp af tilstrækkeligt bevismateriale med en rimelig grad af sikkerhed at fastslå, hvor en uregelmæssighed har fundet sted i forbindelse med en varebevægelse under en afgiftssuspensionsordning, som giver anledning til overgang til forbrug af punktafgiftspligtige varer, erlægges punktafgiften i den medlemsstat, hvor uregelmæssigheden fandt sted. Ændring 19 Forslag til direktiv Artikel 9 – stk. 2 a (nyt) 2a.  Når en uregelmæssighed bevisligt har fundet sted i en medlemsstat og givet anledning til overgang til forbrug af punktafgiftspligtige varer, der er påført bestemmelsesmedlemsstatens banderole, skal betalingspligten for punktafgiften ligge i den medlemsstat, hvor uregelmæssigheden fandt sted, dog kun såfremt punktafgiften tilbagebetales til den økonomiske operatør af bestemmelsesmedlemsstaten. Ændring 20 Forslag til direktiv Artikel 9 – stk. 2 b (nyt) 2b.  I tilfælde af uregelmæssigheder, hvor bestemmelsesmedlemsstaten ikke opkræver punktafgift under anvendelse af banderole, tilfalder punktafgiften straks den medlemsstat, hvor uregelmæssigheden fandt sted. Ændring 21 Forslag til direktiv Artikel 9 – stk. 3 3.  For så vidt angår stk. 1, forstås ved en uregelmæssighed en situation, hvor varebevægelsen ikke er ophørt i henhold til artikel 19, stk. 2. 3.  For så vidt angår stk. 1, forstås ved en uregelmæssighed en situation ud over den, der henvises til i artikel 7, stk. 4, hvor en varebevægelse eller en del af en varebevægelse ikke er ophørt i henhold til artikel 19, stk. 2. Ændring 22 Forslag til direktiv Artikel 11 – stk. 1 – litra e a (nyt) ea) godkendte forsknings- og udviklingscentre, laboratorier, statslige organer eller andre enheder, der er godkendt til at udføre kvalitetstest, undersøgelser forud for markedslancering og påvisning af falskneri, forudsat at varerne ikke forefindes i kommercielle mængder, og hvor: i) medlemsstaterne kan fastsætte, hvilke mængder der udgør kommercielle mængder, og ii) medlemsstaterne kan opstille forenklede procedurer, der muliggør nemmere bevægelse af varer, der er omtalt under denne litra. Ændring 23 Forslag til direktiv Artikel 11 – stk. 2 2.  Fritagelser finder anvendelse på de betingelser og med de begrænsninger, der er fastsat af værtsmedlemsstaten. Medlemsstaterne kan indrømme fritagelse i form af tilbagebetaling af punktafgiften. 2.  Fritagelser er underlagt de betingelser og de begrænsninger, der er fastsat af værtsmedlemsstaten. Medlemsstaterne kan indrømme fritagelse i form af tilbagebetaling af punktafgiften. Medlemsstaternes betingelser for tilbagebetaling må ikke medføre uforholdsmæssigt besværlige fritagelsesprocedurer. Ændring 54 Forslag til direktiv Artikel 11 - stk. 2 a (nyt) 2a.  Punktafgiften, herunder afgiften på råolie, kan godtgøres eller eftergives i overensstemmelse med den procedure, der er fastlagt af den enkelte medlemsstat. Medlemsstaterne anvender de samme procedurer for indenlandske varer og varer fra andre medlemsstater. Ændring 63/rev Forslag til direktiv Artikel 13 - stk. 1 1.  Medlemsstaterne kan fritage punktafgiftspligtige varer for betaling af punktafgift, når de leveres af afgiftsfrie butikker og medbringes af rejsende, der tager med fly eller skib til et tredjelandsområde eller et tredje land, i deres personlige bagage. 1.  Medlemsstaterne kan fritage punktafgiftspligtige varer for betaling af punktafgift, når de leveres af afgiftsfrie butikker og medbringes af rejsende, der tager med fly eller skib eller rejser over land til et tredjelandsområde eller et tredjeland, i deres personlige bagage. Ændring 65/rev Forslag til direktiv Artikel 13 - stk. 4 4.  I denne artikel forstås ved: 4.  I denne artikel forstås ved: (a) tredjelandsområde: de områder der er angivet i artikel 5, stk. 2 og 3 (a) tredjelandsområde: de områder der er angivet i artikel 5, stk. 2 og 3 (b) afgiftsfri butik: en forretning beliggende i en lufthavn eller en havn, som opfylder de betingelser, der er fastsat af de kompetente offentlige myndigheder, navnlig i henhold til stk. 3 (b) afgiftsfri butik: en forretning beliggende i en lufthavn eller en havn eller ved grænsen til et tredjeland eller et tredjelandsområde, som opfylder de betingelser, der er fastsat af de kompetente offentlige myndigheder, navnlig i henhold til stk. 3 (c) rejsende til et tredjelandsområde eller til et tredjeland: enhver passager i besiddelse af rejsehjemmel til en fly- eller sørejse, hvorpå en lufthavn eller en havn beliggende i et tredjelandsområde eller et tredjeland står angivet som det umiddelbare bestemmelsessted. (c) rejsende til et tredjelandsområde eller til et tredjeland: enhver passager i besiddelse af rejsehjemmel til en fly- eller sørejse, hvorpå en lufthavn eller en havn beliggende i et tredjelandsområde eller et tredjeland står angivet som det endelige bestemmelsessted, og enhver passager, som rejser ud af EU over land. Ændring 25 Forslag til direktiv Artikel 14 – stk. 2 2.  Fremstilling, forarbejdning og oplægning af punktafgiftspligtige varer anses kun for at finde sted under punktafgiftssuspension, hvis disse aktiviteter foregår i lokaler, der er godkendt i henhold til stk. 3. 2.  Fremstilling, forarbejdning og oplægning af punktafgiftspligtige varer skal finde sted i et afgiftsoplag, hvis punktafgiften ikke er blevet betalt. Ændring 26 Forslag til direktiv Artikel 14 – stk. 3 3.  De kompetente myndigheder i medlemsstaterne godkender som "afgiftsoplag" lokaler, der benyttes til fremstilling, forarbejdning og oplægning af punktafgiftspligtige varer samt til modtagelse eller afsendelse heraf under afgiftssuspensionsordninger. udgår Ændring 27 Forslag til direktiv Artikel 15 – stk. 1 - afsnit 2 og 3 Bevillingen kan ikke udelukkende afvises med den begrundelse, at den fysiske eller juridiske person er etableret i en anden medlemsstat og agter at drive afgiftsoplaget gennem en repræsentant eller en afdeling i bevillingsmedlemsstaten. Bevillingen skal underlægges betingelser, som myndighederne kan fastsætte for at forhindre eventuel unddragelse eller misbrug. Bevillingen kan dog ikke udelukkende afvises med den begrundelse, at den fysiske eller juridiske person er etableret i en anden medlemsstat. Bevillingen skal omfatte de i artikel 14, stk. 3, omhandlede aktiviteter. Ændring 28 Forslag til direktiv Artikel 16 – stk. 1 - indledning 1.  Punktafgiftspligtige varer kan flyttes under punktafgiftssuspension inden for Fællesskabets område: 1.  Punktafgiftspligtige varer kan flyttes under punktafgiftssuspension mellem to punkter inden for Fællesskabets område, herunder via et tredjeland eller via en region i et tredjeland: Ændring 29 Forslag til direktiv Artikel 16 – stk. 1 – litra a – nr. ii ii) en fysisk eller juridisk person, der på betingelser fastsat af de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten er godkendt af disse myndigheder til at modtage punktafgiftspligtige varer under punktafgiftssuspension, som er sendt fra en anden medlemsstat, i det følgende benævnt den "registrerede modtager" ii) en registreret modtagers lokaler Ændring 30 Forslag til direktiv Artikel 16 – stk. 1 – litra b b) fra indførselsstedet til et af de i litra a) nævnte bestemmelsessteder, hvis varerne sendes af en fysisk eller juridisk person, der på betingelser fastsat af de kompetente myndigheder i indførselsmedlemsstaten er godkendt hertil af disse myndigheder, i det følgende benævnt den "registrerede afsender". b) fra indførselsstedet til et af de i litra a) nævnte bestemmelsessteder eller modtagere, hvis varerne sendes af en "registreret afsender". Ændring 31 Forslag til direktiv Artikel 17 – stk. 1 – indledning 1.  De kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten kræver på betingelser, som de selv fastsætter, at de risici, der er forbundet med varebevægelser under punktafgiftssuspension, dækkes af en sikkerhed, som kan stilles af en eller flere af følgende personer: 1.  De kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten kræver på betingelser, som de selv fastsætter, at de risici, der er forbundet med varebevægelser under punktafgiftssuspension, dækkes af en sikkerhed, som kan stilles af, eller på vegne af, en eller flere af følgende personer: Ændring 32 Forslag til direktiv Artikel 17 – stk. 2 – afsnit 1 2.  Sikkerhedsstillelsen skal være gyldig i hele Fællesskabet. 2.  Sikkerhedsstillelsen skal være gyldig i hele Fællesskabet og kan stilles af: a) institutioner, som har tilladelse til at udøve virksomhed som et kreditinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut1eller b) institutioner, som har tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed i henhold til Rådets direktiv af 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring2. 1 EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1. 2 EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1. Ændring 33 Forslag til direktiv Artikel 17 a (ny) Artikel 17a 1.  De kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten kan, efter anmodning fra en af de i artikel 17, stk. 1, nævnte personer og på betingelser, de selv fastsætter, tillade, at der stilles en samlet sikkerhed for lavere punktafgifter, eller at der slet ikke stilles sikkerhed, på betingelse af, at den transportansvarlige påtager sig det afgiftsmæssige ansvar for transporten. 2.  Tilladelsen i medfør af stk. 1, gives kun til personer, der: a) er etableret på Fællesskabets toldområde b) tidligere har stillet sikkerhed vedrørende varebevægelser, der er underlagt en afgiftssuspensionsordning, og c) regelmæssigt stiller sikkerhed vedrørende varebevægelser, der er underlagt en afgiftssuspensionsordning, eller af toldvæsenet anses for værende i stand til at opfylde de forpligtelser, der påhviler vedkommende i forbindelse med disse procedurer. 3.  Foranstaltningerne til forvaltning af proceduren for udstedelse af godkendelser i henhold til denne artikels stk. 1 og 2, vedtages i overensstemmelse med forskriftsproceduren i artikel 40, stk. 2. Ændring 34 Forslag til direktiv Artikel 18 – stk. 2 – afsnit 2 – indledning En registreret modtager, der er godkendt i henhold til første afsnit, skal efterkomme følgende krav: En midlertidigt registreret modtager, der er godkendt i henhold til første afsnit, skal efterkomme følgende krav: Ændring 35 Forslag til direktiv Artikel 19 – stk. 1 1.  Punktafgiftspligtige varebevægelser under punktafgiftssuspension anses for at begynde, når varerne forlader det afgiftsoplag, hvorfra de afsendes, eller indførselsstedet. 1.  Punktafgiftspligtige varebevægelser under punktafgiftssuspension anses for at begynde, når varerne forlader det afgiftsoplag, hvorfra de afsendes, eller indførselsstedet. Fastsættelse af, hvornår varerne forlader enten afgiftsoplaget eller indførselsstedet, sker i form af øjeblikkelig afsendelse af en supplerende oplysningsseddel fra den godkendte oplagshaver eller registrerede afsender til den kompetente myndighed. Ændring 36 Forslag til direktiv Artikel 19 – stk. 2 2.  Punktafgiftspligtige varebevægelser under punktafgiftssuspension anses for at ophøre, når modtageren har fået overdraget varerne, eller i det i artikel 16, stk. 1, litra a), nr. iii), omhandlede tilfælde når varerne har forladt Fællesskabets område. 2.  Punkafgiftspligtige varebevægelser under punktafgiftssuspension ophører: - når modtageren har fået overdraget varerne. Overdragelsen af varerne defineres som det tidspunkt, hvor modtageren straks ved modtagelsen afsender den supplerende meddelelse til de kompetente myndigheder - når varerne i det i artikel 16, stk. 1, litra a), nr. iii), omhandlede tilfælde har forladt Fællesskabets område eller er placeret under en toldsuspensionsprocedure eller -ordning. Ændring 37 Forslag til direktiv Artikel 19 a (ny) Artikel 19a De gældende bestemmelser for bevægelsen af varer under en afgiftssuspensionsordning tillader - på betingelser, som fastsættes af de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten - at der stilles en samlet sikkerhed for lavere punktafgift, eller at der slet ikke stilles sikkerhed, forudsat transportansvarlige ligeledes påtager sig det afgiftsmæssige ansvar for transporten. Ændring 38 Forslag til direktiv Artikel 20 – stk. 1 1.  Punktafgiftspligtige varebevægelser anses kun for at finde sted under punktafgiftssuspension, hvis det foregår på grundlag af et elektronisk administrativt dokument, der er behandlet som angivet i stk. 2 og 3. 1.  Punktafgiftspligtige varebevægelser anses kun for at finde sted under punktafgiftssuspension, hvis det foregår på grundlag af et elektronisk administrativt dokument, der er behandlet som angivet i stk. 2 og 3. Medlemsstaterne og Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger for at gøre det muligt at indføre en offentlig nøgleinfrastruktur på nationalt plan og sikre interoperabilitet i forbindelse hermed. Ændring 39 Forslag til direktiv Artikel 20 – stk. 6 6.  Afsenderen opgiver den administrative referencekode til den person, der ledsager varerne. 6.  Forsendelsen skal ledsages af et trykt dokument, der gør det muligt at identificere forsendelsen under bevægelsen. Koden skal være tilgængelig under hele varebevægelsen under punktafgiftssuspension. Ændring 40 Forslag til direktiv Artikel 22 De kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten kan på betingelser fastsat af denne medlemsstat tillade, at afsenderen ved brug af edb-systemet opsplitter en sending under punktafgiftssuspension af energiprodukter i to eller flere sendinger, forudsat at den samlede mængde af punktafgiftspligtige varer ikke ændres. De kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten kan på betingelser fastsat af denne medlemsstat tillade, at afsenderen ved brug af edb-systemet opsplitter en sending under punktafgiftssuspension af energiprodukter i to eller flere sendinger, forudsat at: a) den samlede mængde af punktafgiftspligtige varer ikke ændres, og b) opsplitningen gennemføres i en medlemsstat, der tillader en sådan procedure. Medlemsstaterne kan også bestemme, at en sådan opsplitning ikke må foretages på deres område. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvorvidt og på hvilke betingelser de tillader opsplitning på deres område. Kommissionen videresender disse oplysninger til de øvrige medlemsstater. Ændring 41 Forslag til direktiv Artikel 23 – stk. 1 – afsnit 1 1.  Ved modtagelse af punktafgiftspligtige varer på et af de bestemmelsessteder, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra a), nr. i), ii) eller iv), eller i artikel 16, stk. 2, skal modtageren straks sende en rapport om modtagelsen heraf, i det følgende benævnt "modtagelsesrapport", til de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten via edb-systemet. 1.  Ved modtagelse af punktafgiftspligtige varer på et af de bestemmelsessteder, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra a), nr. i), ii) eller iv), eller i artikel 16, stk. 2, skal modtageren senest den første arbejdsdag efter modtagelsen sende en rapport om modtagelsen heraf, i det følgende benævnt "modtagelsesrapport", til de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten via edb-systemet. Ændring 42 Forslag til direktiv Artikel 24 – stk. 3 3.  De kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten sender udførselsrapporten videre til afsenderen. 3.  De kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten sender udførselsrapporten videre til afsenderen senest den første arbejdsdag efter modtagelsen af attestation for, at de punktafgiftsbelagte varer har forladt Fællesskabets område. Ændring 43 Forslag til direktiv Artikel 26 – stk. 1 – afsnit 2 og 3 Når systemet igen er tilgængeligt, skal afsenderen straks sende et udkast til det elektroniske administrative dokument. Dette dokument erstatter det i første afsnit, litra a), omhandlede papirdokument, så snart det er blevet behandlet i overensstemmelse med artikel 20, stk. 3, og proceduren for det elektroniske administrative dokument finder anvendelse. Varebevægelsen foregår stadig i overensstemmelse med fallback-proceduren, herunder afslutningsproceduren, selvom det elektroniske system skulle blive tilgængeligt igen under bevægelsen. Indtil det elektroniske administrative dokument er blevet behandlet i overensstemmelse med artikel 20, stk. 3, anses varebevægelsen for at finde sted under punktafgiftssuspension på grundlag af papirdokumentet. Ændring 44 Forslag til direktiv Artikel 26 – stk. 2 – afsnit 1 2.  Hvis edb-systemet ikke er tilgængeligt, kan en godkendt oplagshaver eller en registreret afsender meddele de i artikel 20, stk. 8, eller artikel 22, omhandlede oplysninger ved hjælp af andre kommunikationsmidler. I den forbindelse skal vedkommende underrette de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten på det tidspunkt, hvor ændringen af bestemmelsesstedet eller opsplitningen af sendingen påbegyndes. 2.  Hvis edb-systemet ikke er tilgængeligt, kan en godkendt oplagshaver eller en registreret afsender meddele de i artikel 20, stk. 8, eller artikel 22 omhandlede oplysninger ved hjælp af andre kommunikationsmidler, der fastsættes af medlemsstaterne. I den forbindelse skal vedkommende underrette de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten på det tidspunkt, hvor ændringen af bestemmelsesstedet eller opsplitningen af sendingen påbegyndes. Ændring 45 Forslag til direktiv Artikel 28 Medlemsstaterne kan indføre forenklede procedurer i forbindelse med varebevægelser under punktafgiftssuspension, som udelukkende finder sted på deres område. Medlemsstaterne kan indføre forenklede procedurer i forbindelse med varebevægelser under punktafgiftssuspension, som udelukkende finder sted på deres område, herunder muligheden for at frafalde kravet om elektronisk overvågning af sådanne bevægelser. Ændring 46 Forslag til direktiv Artikel 29 – nr. 3 a (nyt) 3a) varebevægelser i henhold til artikel 11, stk. 1, litra ea). Ændring 47 Forslag til direktiv Artikel 30 – stk. 1 – afsnit 2 Hvad angår andre punktafgiftspligtige varer end forarbejdet tobak, der anskaffes af privatpersoner, gælder første afsnit også i de tilfælde, hvor varerne transporteres på deres vegne. udgår Ændring 48 Forslag til direktiv Artikel 30 – stk. 2 a (nyt) 2a.  Med henblik på anvendelsen af stk. 2, litra e), kan medlemsstaterne kun fastsætte vejledende mængder som en form for dokumentation. De vejledende mængder må ikke være mindre end: a)  For tobaksvarer -  400 cigaretter, -  200 cerutter (cigarer med en maksimumvægt på højst 3 gram pr. stk.) -  100 cigarer -  0,5 kilogram røgtobak. b)  For alkoholholdige drikkevarer -  5 liter spiritus -  10 liter mellemklasseprodukter -  45 liter vin (heraf højst 30 liter mousserende vin) -  55 liter øl. Ændring 49 Forslag til direktiv Artikel 30 – stk. 2 b (nyt) 2b.  Medlemsstaterne kan ligeledes fastsætte, at punktafgiften forfalder i forbrugsmedlemsstaten ved køb af mineralolier, der allerede er overgået til forbrug i en anden medlemsstat, hvis disse varer transporteres af eller for privatpersoner, der benytter atypiske transportformer. Atypiske transportformer kan bl.a. være andre måder at transportere brændstof på end i køretøjernes brændstoftanke eller i en egnet reservedunk samt andre måder at transportere flydende brændsel på end i tankbiler, der anvendes af en erhvervsdrivende. Ændring 50 Forslag til direktiv Artikel 34 – stk. 4 – litra a a) lade sig registrere hos skattemyndighederne i den medlemsstat, hvorfra de afgiftspligtige varer sendes a) lade sig registrere hos skattemyndighederne i den medlemsstat, hvorfra de afgiftspligtige varer sendes og indhente et registreringsdokument hos disse skattemyndigheder Ændring 51 + 52 Forslag til direktiv Artikel 37 1.  Med forbehold af artikel 7, stk. 1, kan medlemsstaterne kræve, at punktafgiftspligtige varer skal forsynes med afgiftsmærker eller nationale godkendelsesmærker, som anvendes til skattemæssige formål, på det tidspunkt, hvor de overgår til forbrug på deres område, eller i det tilfælde, der er omhandlet i artikel 31, stk. 1, første afsnit, og artikel 34, stk. 1, når de kommer ind på deres område. 1.  Med forbehold af artikel 7, stk. 1, kan medlemsstaterne kræve, at punktafgiftspligtige varer skal forsynes med afgiftsmærker, nationale godkendelsesmærker eller enhver anden form for serie- eller ægthedsmærkning, som anvendes til skattemæssige formål, på det tidspunkt, hvor de overgår til forbrug på deres område, eller i det tilfælde, der er omhandlet i artikel 31, stk. 1, første afsnit, og artikel 34, stk. 1, når de kommer ind på deres område. 2.  Medlemsstater, der kræver anvendelse af afgiftsmærker eller nationale godkendelsesmærker, jf. stk. 1, er forpligtet til at stille dem rådighed for de godkendte oplagshavere i de øvrige medlemsstater. 2.  Medlemsstater, der kræver anvendelse af afgiftsmærker, nationale godkendelsesmærker eller enhver anden form for serie- eller ægthedsmærkning, jf. stk. 1, er forpligtet til at stille dem til rådighed for de godkendte oplagshavere i de øvrige medlemsstater. 3.  Med forbehold af andre bestemmelser, medlemsstaterne måtte fastsætte for at sikre en korrekt anvendelse af nærværende artikel og undgå svig, unddragelse eller misbrug, påser de, at mærkerne ikke skaber hindringer for den fri bevægelighed af punktafgiftspligtige varer. 3.  Med forbehold af andre bestemmelser, medlemsstaterne måtte fastsætte for at sikre en korrekt anvendelse af nærværende artikel og undgå svig, unddragelse eller misbrug, påser de, at mærkerne ikke skaber hindringer for den fri bevægelighed af punktafgiftspligtige varer. Når sådanne mærker påsættes punktafgiftspligtige varer, skal ethvert beløb, der betales eller stilles som sikkerhed for at få mærkerne, godtgøres, eftergives eller frigives af den medlemsstat, som udstedte dem, hvis punktafgiften er forfaldet og er blevet opkrævet i en anden medlemsstat. Når sådanne mærker påsættes punktafgiftspligtige varer, skal ethvert beløb, der betales eller stilles som sikkerhed for at få mærkerne, godtgøres, eftergives eller frigives af den medlemsstat, som udstedte dem, hvis punktafgiften er forfaldet og er blevet opkrævet i en anden medlemsstat. Den medlemsstat, der har udstedt mærkerne, kan dog gøre tilbagebetaling, eftergivelse eller frigivelse af det betalte eller garanterede beløb betinget af, at der kan fremlægges bevis for, at disse mærker er blevet fjernet eller ødelagt. 4.  Afgifts- eller godkendelsesmærkerne, jf. stk. 1, gælder i den medlemsstat, der har udstedt dem. Medlemsstaterne kan dog gensidigt anerkende hinandens mærker. 4.  Afgiftsmærkerne, de nationale godkendelsesmærker eller enhver anden form for serie- eller ægthedsmærkning, jf. stk. 1, gælder i den medlemsstat, der har udstedt dem. Medlemsstaterne kan dog gensidigt anerkende hinandens mærker. Ændring 53 Forslag til direktiv Artikel 39 Indtil Rådet har vedtaget fællesskabsbestemmelser om forsyninger til skibe og fly, kan medlemsstaterne opretholde deres nationale bestemmelser desangående. Indtil Rådet har vedtaget fællesskabsbestemmelser om forsyninger til skibe og fly, kan medlemsstaterne opretholde deres nationale bestemmelser desangående. De øvrige medlemsstater skal underrettes om disse nationale bestemmelser, således at deres økonomiske aktører kan få gavn af dem.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. november 2008 om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik og forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) med henblik på indførelse af en skolefrugtordning (KOM(2008)0442 - C6-0315/2008 - 2008/0146(CNS))

P6_TA(2008)0542 A6-0391/2008

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2008)0442),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 36 og 37, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0315/2008),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A6-0391/2008),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændring Ændring 1 Forslag til forordning – ændringsretsakt Betragtning 2 (2)  Ifølge traktatens artikel 33 har den fælles landbrugspolitik bl.a. til formål at stabilisere markederne, sikre forsyningerne og sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsprodukter. En skolefrugtordning, som led i hvilken der ydes fællesskabsstøtte til udlevering af frugt og grøntsager, bananer og produkter fremstillet heraf til skoleelever på deres skoler, vil være i overensstemmelse med disse målsætninger. Desuden kan ordningen forventes at få unge forbrugere til at sætte større pris på frugt og grøntsager og burde derfor medføre en stigning i det fremtidige forbrug, hvilket vil fremme landbrugets indtjening, hvilket også er et af målene for den fælles landbrugspolitik. I øvrigt kan der i henhold til traktatens artikel 35, litra b), inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik fastsættes bestemmelser om fælles foranstaltninger såsom en skolefrugtordning med henblik på udvidelse af forbruget af visse varer. (2)  Ifølge traktatens artikel 33 har den fælles landbrugspolitik bl.a. til formål at stabilisere markederne, sikre forsyningerne og sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsprodukter. En skolefrugtordning, som led i hvilken der ydes fællesskabsstøtte til udlevering af frugt, grøntsager og bananer med oprindelse i EU og produkter fremstillet heraf, der bør være så friske som muligt, afstemt efter årstiden og billige, til skoleelever på deres skoler, vil være i overensstemmelse med disse målsætninger. Medlemsstaterne bør på grundlag af subsidiaritetsprincippet have tilstrækkelig frihed ved fastlæggelsen af målgruppen, således at de ud fra deres behov kan udlevere frugt i skolerne til en så stor gruppe elever som muligt. Desuden kan ordningen forventes at få unge forbrugere til at sætte større pris på frugt og grøntsager og burde derfor få en yderst positiv indvirkning på folkesundheden og bekæmpelsen af børnefattigdom ved at øge det fremtidige forbrug og skabe en multiplikatoreffekt ved at inddrage elever, forældre og lærere, hvilket vil have en markant positiv effekt på folkesundheden og fremme landbrugets indtjening, hvilket også er et af målene for den fælles landbrugspolitik. I øvrigt kan der i henhold til traktatens artikel 35, litra b), inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik fastsættes bestemmelser om fælles foranstaltninger såsom en skolefrugtordning med henblik på udvidelse af forbruget af visse varer, hvilket bør suppleres med elementer vedrørende sundheds- og ernæringslære, og med henblik på at tilskynde til og stimulere fremstilling af regionale produkter, særlig produkter fra bjergområder. Ændring 2 Forslag til forordning - ændringsretsakt Betragtning 2 a (ny) (2a)  Skolefrugtordningen bør klart identificeres som et EU-initiativ, der tager sigte på at bekæmpe fedme blandt unge og udvikle deres smag for frugt og grøntsager. Ved hjælp af passende uddannelsesprogrammer bør ordningen også tjene til at gøre børnene bevidste om de skiftende frugtsæsoner. Uddannelsesmyndighederne bør derfor i første række sikre, at årstidens frugt uddeles, samtidig med at man fremmer et bredt udsnit af frugt, således at børnene kan opdage forskellige smagsretninger. Ændring 3 Forslag til forordning – ændringsretsakt Betragtning 3 (3)  I henhold til traktatens artikel 152, stk. 1, "skal der sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Fællesskabets politikker". De oplagte sundhedsmæssige fordele ved en skolefrugtordning er aspekter, der bør integreres i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik. (3)  I henhold til traktatens artikel 152, stk. 1, "skal der sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Fællesskabets politikker". De oplagte sundhedsmæssige fordele ved en skolefrugtordning er aspekter, der bør integreres i gennemførelsen af EU's politikker i almindelighed og i den fælles landbrugspolitik i særdeleshed. Ændring 4 Forslag til forordning - ændringsretsakt Betragtning 3 a (ny) (3a)  I EU-aktionsplanen for økologiske fødevarer og økologisk landbrug foreslås det, at der iværksættes en flerårig oplysnings- og salgskampagne i EU med henblik på at oplyse skolerne om fordelene ved økologisk landbrug og øge forbrugernes kendskab til økologiske produkter og gøre det lettere for dem at genkende disse produkter, herunder EU-logoet. Skolefrugtordningen bør støtte disse mål, navnlig med hensyn til økologisk frugt, og ledsageforanstaltningerne bør omfatte, at der gives oplysninger om økologisk landbrug. Ændring 5 Forslag til forordning - ændringsretsakt Betragtning 6 (6)  Der bør derfor være mulighed for at yde fællesskabsstøtte til medfinansiering af ordninger bestående i at forsyne skolebørn med bestemte sunde produkter hidrørende fra frugt- og grøntsagssektoren, sektoren for forarbejdede frugter og grøntsager og banansektoren og til medfinansiering af omkostninger til logistik, distribution, udstyr, kommunikation, kontrol og evaluering. Kommissionen bør fastsætte de betingelser, der knytter sig til ordningen. (6)  Der bør derfor være mulighed for at yde fællesskabsstøtte til finansiering af ordninger bestående i at forsyne skolebørn med bestemte sunde produkter hidrørende fra sektoren for frugt og grøntsager og banansektoren og til finansiering af omkostninger til logistik, distribution, udstyr, kommunikation, kontrol og evaluering samt til de ledsageforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre ordningens effektivitet. Kommissionen bør fastsætte de betingelser, der knytter sig til ordningen. Der bør lægges særlig vægt på kravene om kvalitet og bæredygtighed for de produkter, der indgår i ordningen, idet disse bør opfylde de højeste standarder og fortrinsvis være afpasset efter årstiden og være produceret lokalt eller så vidt muligt være af fællesskabsoprindelse. Ændring 6 Forslag til forordning - ændringsretsakt Betragtning 7 (7)  For at sikre, at skolefrugtordningen gennemføres på korrekt vis, bør de medlemsstater, der ønsker at gøre brug af ordningen, først fastlægge en strategi på nationalt eller regionalt plan. De bør også træffe sådanne ledsageforanstaltninger, der er nødvendige for at gøre ordningen effektiv. (7)  For at sikre, at skolefrugtordningen gennemføres på korrekt vis, bør de medlemsstater, der ønsker at gøre brug af ordningen, først fastlægge en strategi på nationalt eller regionalt plan, der også omfatter uddannelse af målgrupperne. De bør også træffe sådanne uddannelsesmæssige og logistiske ledsageforanstaltninger, der er nødvendige for at gøre ordningen effektiv, og Kommissionen bør fastsætte retningslinjer for gennemførelsen af denne forordning. Medlemsstaterne kan integrere disse foranstaltninger på pædagogisk vis i skolernes læseplaner om sundhed og ernæring. Ændring 7 Forslag til forordning – ændringsretsakt Betragtning 8 (8)  For ikke at mindske den samlede virkning af tilsvarende nationale foranstaltninger bør det også være tilladt medlemsstaterne at yde supplerende national støtte til finansiering af uddelingen af de pågældende produkter og de hermed forbundne udgifter samt eventuelle ledsageforanstaltninger, og Fællesskabets skolefrugtordning bør ikke være til skade for eventuelle særskilte nationale skolefrugtordninger, der er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen. For imidlertid at sikre, at fællesskabsordningen får en reel effekt, bør den ikke erstatte den aktuelle finansiering af eksisterende nationale skolefrugtordninger eller andre uddelingsordninger for skoler, hvori indgår frugt. (8)  For ikke at mindske den samlede virkning af tilsvarende nationale foranstaltninger bør medlemsstaterne også opfordres til at yde supplerende national støtte til finansiering af uddelingen af de pågældende produkter og de hermed forbundne udgifter samt eventuelle ledsageforanstaltninger, og Fællesskabets skolefrugtordning bør ikke være til skade for eventuelle særskilte nationale skolefrugtordninger, der er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen. For imidlertid at sikre, at fællesskabsordningen får en reel effekt, må den ikke erstatte den aktuelle nationale finansiering af eksisterende flerårige skolefrugtordninger eller andre uddelingsordninger for skoler, hvori indgår frugt. Fællesskabsfinansiering bør være af supplerende karakter og er forbeholdt nye ordninger eller udvidelse af eksisterende ordninger. Ændring 8 Forslag til forordning – ændringsretsakt Betragtning 9 (9)  For at sikre en sund budgetforvaltning bør der fastsættes et fast loft over fællesskabsstøtten og maksimale medfinansieringssatser, og Fællesskabets finansielle bidrag til ordningen bør føjes til den liste over foranstaltninger, der kan finansieres under EGFL, jf. artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik. (9)  For at sikre en sund budgetforvaltning bør der fastsættes et fast loft over fællesskabsstøtten og maksimale medfinansieringssatser, og Fællesskabets finansielle bidrag til ordningen bør føjes til den liste over foranstaltninger, der kan finansieres under EGFL, jf. artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik. Hvis en eller flere medlemsstater ikke udnytter fællesskabsfinansieringen, kan midlerne overføres og anvendes i andre medlemsstater. Ændring 9 Forslag til forordning - ændringsretsakt Betragtning 10 (10)  For at give tid til en problemfri gennemførelse af ordningen bør den finde anvendelse fra skoleåret 2009/10. Der bør udarbejdes en rapport om ordningen efter tre år. (10)  For at give tid til en problemfri gennemførelse af ordningen bør den finde anvendelse fra skoleåret 2009/10. Medlemsstaterne bør foretage en årlig evaluering af ordningens gennemførelse og virkninger, og Kommissionen bør forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport efter tre år. Eftersom kun en langsigtet ordning kan give gunstige virkninger på lang sigt, er det nødvendigt at sikre opfølgning og evaluering af ordningen for at måle dens effektivitet og foreslå eventuelle forbedringer. Ændring 10 Forslag til forordning - ændringsretsakt Betragtning 11 (11)  For at gøre ordningen mere effektiv bør Fællesskabet være i stand til at finansiere dels foranstaltninger i relation til oplysning, kontrol og evaluering, der tager sigte på at skærpe offentlighedens opmærksomhed omkring skolefrugtordningen og dens formål, dels det netværkssamarbejde, der knytter sig til ordningen, uden at dette indskrænker dets beføjelser til, inden for rammerne af Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 af 17. december 2007 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande, at medfinansiere foranstaltninger, der er nødvendige for at bevidstgøre offentligheden om frugt og grøntsagers gavnlig virkninger for sundheden. (11)  For at gøre ordningen mere effektiv bør Fællesskabet være i stand til at finansiere dels foranstaltninger i relation til oplysning, kontrol og evaluering, der tager sigte på at skærpe offentlighedens opmærksomhed omkring skolefrugtordningen og dens formål, dels det netværkssamarbejde, der knytter sig til ordningen, uden at dette indskrænker dets beføjelser til, inden for rammerne af Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 af 17. december 2007 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande, at medfinansiere foranstaltninger, der er nødvendige for at bevidstgøre offentligheden om frugt og grøntsagers gavnlige virkninger for sundheden. Det er nødvendigt, at Kommissionen iværksætter en omfattende reklamekampagne for denne ordning i hele EU. Ændring 13 Forslag til forordning - ændringsretsakt Artikel 2 – nr. 1 – litra a Forordning (EF) nr. 1234/2007 Artikel 103g a – stk. 1 1.  På de af Kommissionen fastsatte betingelser ydes der fra skoleåret 2009/10 fællesskabsstøtte til uddeling af de af Kommissionen udvalgte produkter hidrørende fra frugt- og grøntsagssektoren, sektoren for forarbejdede frugter og grøntsager og banansektoren til skoleelever, og der kan også ydes støtte til finansiering af bestemte hermed forbundne omkostninger til logistik, distribution, udstyr, kommunikation, kontrol og evaluering. 1.  På de af Kommissionen fastsatte betingelser ydes der fra skoleåret 2009/10 fællesskabsstøtte til uddeling af de af Kommissionen udvalgte og af medlemsstaterne nærmere fastsatte produkter med oprindelse i EU hidrørende fra frugt- og grøntsagssektoren og banansektoren til skole- og førskoleelever, og der ydes også støtte til finansiering af bestemte hermed forbundne omkostninger til logistik, distribution, udstyr, kommunikation, kontrol og evaluering samt til finansiering af de ledsageforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre ordningens effektivitet. Kommissionen og medlemsstaterne udvælger frugt og grøntsager, der bør være så friske som muligt, afstemt efter årstiden og billige, på grundlag af sundhedskriterier som f.eks. mindst muligt indhold af unaturlige og usunde tilsætningsstoffer. Anvendelse af lokale produkter bør prioriteres for at undgå unødvendige transporter og dermed forbundne miljøbelastninger. Hvis der er økologisk dyrkede og lokalt producerede frugter og grøntsager til rådighed, tages der særligt hensyn hertil. Ændring 14 Forslag til forordning – ændringsretsakt Artikel 2 – nr. 1 – litra a Forordning (EF) nr. 1234/2007 Artikel 103ga – stk. 2 2.  Medlemsstater, der ønsker at deltage i ordningen, fastlægger først, på nationalt eller regionalt plan, en strategi for gennemførelsen af ordningen. De træffer også sådanne ledsageforanstaltninger, der er nødvendige for at gøre ordningen effektiv. 2.  Medlemsstater, der ønsker at deltage i ordningen, fastlægger først, på nationalt eller regionalt plan, en strategi for gennemførelsen af ordningen under hensyntagen til udnyttelsen af de jordbunds- og klimaforhold, hvorunder produktionen af frugt og grøntsager foregår. Det bør i denne forbindelse også sikres, at produkter fremstillet i EU har fortrinsret. De pågældende medlemsstater tilvejebringer også de nødvendige fællesskabs- og nationale finansielle midler til gennemførelsen og træffer sådanne ledsageforanstaltninger, der er nødvendige for at gøre ordningen effektiv, idet der gives fortrinsret til børn i førskolealderen og børn i grundskolen, som der dagligt skal uddeles gratis frugt til. Som led i denne strategi fastsætter medlemsstaterne bl.a.: - hvilke produkter, der skal uddeles under hensyntagen til, at det skal være årstidens produkter, og at de skal være fremstillet lokalt - hvilke aldersgrupper blandt skoleeleverne, der er omfattet - hvilke undervisningsinstitutioner, der er omfattet af ordningen. I overensstemmelse med objektive kriterier prioriterer medlemsstaterne lokalt producerede traditionelle frugter og grøntsager og støtter mindre landbrug i forbindelse med gennemførelsen af ordningen. Ledsageforanstaltningerne omfatter rådgivning om sundhed og ernæring, information om de sundhedsmæssige fordele ved frugt, tilpasset elevernes alder, og information om det økologiske landbrugs særlige kendetegn. Ændring 15 Forslag til forordning - ændringsretsakt Artikel 2 – nr. 1 – litra a Forordning (EF) nr. 1234/2007 Artikel 103ga – stk. 3 – litra a a) overstige 90 mio. EUR pr. skoleår a) overstige 500 mio. EUR pr. skoleår Ændring 16 Forslag til forordning - ændringsretsakt Artikel 2 – nr. 1 – litra a Forordning (EF) nr. 1234/2007 Artikel 103ga – stk. 3 – litra b b) overstige 50 % af uddelingsomkostningerne og hermed forbundne omkostninger som omhandlet i stk. 1 eller 75 % i de regioner, der er omfattet af konvergensmålet b) overstige uddelingsomkostningerne og hermed forbundne omkostninger samt omkostningerne ved ledsageforanstaltningerne som omhandlet i stk. 1 Ændring 17 Forslag til forordning - ændringsretsakt Artikel 2 – nr. 1 – litra a Forordning (EF) nr. 1234/2007 Artikel 103ga – stk. 3 – litra c c) dække andre omkostninger end de i stk. 1 nævnte uddelingsomkostninger og hermed forbundne omkostninger c) dække andre omkostninger end de i stk. 1 nævnte uddelingsomkostninger og hermed forbundne omkostninger samt omkostningerne ved de i stk. 1 nævnte ledsageforanstaltninger, der er nødvendige for at gøre ordningen effektiv Ændring 18 Forslag til forordning - ændringsretsakt Artikel 2 – nr. 1 – litra a Forordning (EF) nr. 1234/2007 Artikel 103ga – stk. 3 – litra d d) bruges som erstatning for den aktuelle finansiering af en eksisterende national skolefrugtordning eller andre uddelingsordninger for skoler, hvori indgår frugt. d) bruges som erstatning for den aktuelle offentlige finansiering af en eksisterende national skolefrugtordning eller andre uddelingsordninger for skoler, hvori indgår frugt. Ændring 19 Forslag til forordning - ændringsretsakt Artikel 2 – nr. 1 – litra a Forordning (EF) nr. 1234/2007 Artikel 103ga – stk. 5 5.  Fællesskabets skolefrugtordning berører ikke eventuelle særskilte nationale skolefrugtordninger, der er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen. 5.  Fællesskabets skolefrugtordning berører ikke eventuelle særskilte nationale skolefrugtordninger, der er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen. Pilotprojekter, der gennemføres på forsøgsbasis i et mindre antal uddannelsesinstitutioner og i en begrænset periode, betragtes ikke som nationale ordninger, jf. stk. 3, litra d). Ændring 21 Forslag til forordning - ændringsretsakt Artikel 2 – nr. 3 Forordning (EF) nr. 1234/2007 Artikel 184 – nr. 6 6) inden den 31. august 2012 forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af skolefrugtordningen i henhold til artikel 103ga, om nødvendigt ledsaget af passende forslag. I rapporten behandles især spørgsmålet om, hvorvidt ordningen har bidraget til indførelse af velfungerede skolefrugtordninger i medlemsstaterne og til forbedring af børns kostvaner. 6) inden den 31. august 2012 forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af skolefrugtordningen i henhold til artikel 103ga, om nødvendigt ledsaget af passende forslag. I rapporten behandles især følgende spørgsmål: - hvorvidt ordningen har bidraget til indførelse af velfungerede skolefrugtordninger i medlemsstaterne og til forbedring af børns kostvaner - hvorvidt valget af national medfinansiering via et forældrebidrag har påvirket ordningens rækkevidde og effektivitet eller ej - de nationale ledsageforanstaltningers relevans og effekt, navnlig inkorporeringen af skolefrugtordningen og den tilhørende information om sund ernæring i de nationale læseplaner.

Europa-Parlamentets beslutning af 18. november 2008 om ØMU@10: resultater og udfordringer efter 10 år med Den Økonomiske og Monetære Union (2008/2156(INI))

P6_TA(2008)0543 A6-0420/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. maj 2008 om ØMU@10: resultater og udfordringer efter 10 år med Den Økonomiske og Monetære Union (KOM(2008)0238) (meddelelse om ØMU@10),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. juni 2008 om de offentlige finanser i ØMU - 2008 (KOM(2008)0387),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. oktober 2008 om overvindelse af den finansielle krise: et europæisk handlingsgrundlag (KOM(2008)0706),

-   der henviser til Kommissionens økonomiske prognose for efteråret 2008 af 3. november 2008,

-   der henviser til Det Europæiske Råd den 15.-16. oktober 2008,

-   der henviser til sin beslutning af 22. oktober 2008 om Det Europæiske Råd (15.-16. oktober 2008)(1),

-   der henviser til Eurogruppens krisetopmøde den 12. oktober 2008 om offentlige garantier for udlån mellem banker,

-   der henviser til konklusionerne fra mødet i Rådet den 4. november 2008,

-   der henviser til resultatet af det uformelle møde mellem stats- og regeringscheferne den 7. november 2008,

-   der henviser til sin beslutning af 14. november 2006 om årsberetning om euroområdet for 2006(2),

-   der henviser til sin beslutning af 12. juli 2007 om årsberetning om euroområdet for 2007(3),

-   der henviser til sin beslutning af 20. februar 2008 om bidrag til forårstopmødet i 2008 i forbindelse med Lissabonstrategien(4),

-   der henviser til sin beslutning af 15. november 2007 om Europas interesse: at opnå fremgang i globaliseringens tidsalder(5),

-   der henviser til sin beslutning af 15. februar 2007 om den økonomiske situation i EU: den foreløbige rapport om de overordnede økonomiske retningslinjer for 2007(6),

-   der henviser til sin beslutning af 22. februar 2005 om de offentlige finanser i ØMU i 2004(7),

-   der henviser til sin beslutning af 26. april 2007 om de offentlige finanser i ØMU i 2006(8),

-   der henviser til sin beslutning af 9. juli 2008 om ECB's årsberetning 2007(9),

-   der henviser til sin beslutning af 1. juni 2006 om udvidelse af euroområdet(10),

-   der henviser til sin beslutning af 20. juni 2007 om forbedring af metoden for høring af Europa-Parlamentet i procedurer vedrørende udvidelse af euroområdet(11),

-   der henviser til sin holdning af 17. juni 2008 om forslag til Rådets beslutning i henhold til traktatens artikel 122, stk. 2, om Slovakiets indførelse af den fælles valuta den 1. januar 2009(12),

-   der henviser til sin beslutning af 14. marts 2006 om revisionen af Den Internationale Valutafonds strategi(13),

-   der henviser til sin beslutning af 5. juli 2005 om gennemførelse af en informations- og kommunikationsstrategi om euroen og Den Økonomiske og Monetære Union(14),

-   der henviser til sin beslutning af 23. september 2008 med henstillinger til Kommissionen om hedgefonde og private equity(15),

-   der henviser til Det Europæiske Råds resolution af 13. december 1997 om samordningen af den økonomiske politik i ØMU'ens tredje fase og om EF-traktatens artikel 109 og 109 B(16),

-   der henviser til Rådets (økonomi og finans) bidrag af 12. februar 2008 til konklusionerne fra Det Europæiske Råds forårsmøde,

-   der henviser til Rådets (økonomi og finans) konklusioner af 7. oktober 2008 om et samordnet svar på den økonomiske afmatning,

-   der henviser til aftalememorandum af 1. juni 2008 mellem EU's finanstilsyn, centralbanker og finansministerier om grænseoverskridende finansiel stabilitet,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Retsudvalget (A6-0420/2008),

A.   der henviser til, at 11 medlemsstater - Belgien, Tyskland, Irland, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Portugal og Finland - indførte EU's fælles valuta den 1. januar 1999,

B.   der henviser til, at fire andre medlemsstater er blevet medlemmer af euroområdet siden dets oprettelse: Grækenland i 2001, Slovenien i 2007 samt Cypern og Malta i 2008,

C.   der henviser til, at euroområdet vil blive yderligere udvidet, idet de fleste af de medlemsstater, som på nuværende tidspunkt står uden for euroområdet, forbereder sig på at blive medlemmer engang i fremtiden, og at Slovakiet indtræder i euroområdet den 1. januar 2009,

D.   der henviser til, at Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) på mange måder har været en succes, idet den fælles valuta har øget den økonomiske stabilitet i medlemsstaterne, navnlig i forbindelse med den nuværende finansielle krise,

E.   der henviser til, at medlemskab af euroområdet forudsætter en høj grad af indbyrdes økonomisk afhængighed mellem de involverede medlemsstater og derfor kræver større samordning af de økonomiske politikker og udøvelsen af en reel indflydelse på den globale økonomiske og finansielle styring for fuldt ud at kunne udnytte den fælles valutas fordele og imødegå fremtidige udfordringer, såsom øget konkurrence om naturressourcer, global økonomisk ulighed, de nye vækstmarkeders stigende økonomiske betydning, klimaændringer og den europæiske befolknings stigende gennemsnitsalder,

F.   der henviser til, at den gennemsnitlige inflationsrate i løbet af euroområdets første ti år stort set har opfyldt Den Europæiske Centralbanks (ECB) målsætning om prisstabilitet på tæt ved - men under - 2 %; der henviser til, at inflationsraten på det seneste er steget et godt stykke over dette niveau på grund af globale strukturændringer, navnlig hvad angår de stigende energi- og fødevarepriser, på grund af, at der er blevet slækket på pengepolitikken i USA, og på grund af, at en række centralbanker i tredjelande ikke har udvist tilstrækkelig påpasselighed,

G.   der henviser til, at den stigende efterspørgsel i de nye vækstøkonomier efter energi og andre ressourcer, som der er knaphed på, har belastet udbudssiden i en sådan grad, at den maksimale ydeevne er nået; der henviser til, at prisstigningstendensen er blevet yderligere forstærket ved, at disse ressourcer i stigende grad anses for økonomiske aktiver, således at de nu kan anvendes som et værdiopbevaringsmiddel,

H.   der henviser til, at euroområdets åbenhed hilses velkommen, og at den nuværende stigning i eurokursen kan få negative virkninger, navnlig ved at hæmme eksport og fremme import til det indre marked, og samtidig kan den få positive virkninger, da den hjælper den europæiske økonomi med at imødegå den drastiske stigning i olieprisen og den nuværende finansielle krise;

I.   der henviser til, at det globale økonomiske miljø har givet gode muligheder for jobskabelse i løbet af euroens første ti år, hvilket har ført til skabelsen af næsten 16 mio. arbejdspladser - uagtet kvaliteten af disse jobs - og et fald i arbejdsløsheden fra 9 % i 1999 til anslået 7,3 % i 2008,

J.   der henviser til, at EU er på vej ind i en økonomisk konjunkturnedgang med vækstrater, der er gået ned fra 3,1 % i 2006 til en korrigeret prognose på mellem 2 og 1,4 % i 2008 og 0,2 % i 2009, mens arbejdsløsheden og den sociale udstødning vil vokse endnu mere,

K.   der henviser til, at den økonomiske vækst og væksten i produktiviteten har været skuffende, idet stigningen i ydelsen per medarbejder er halveret fra 1,5 % i perioden 1989-1998 til anslået 0,75 % i perioden 1999-2008,

L.   der henviser til, at euroen hurtigt er blevet verdens næstvigtigste internationale valuta, efter den amerikanske dollar, og spiller en væsentlig rolle som referenceenhed i mange lande verden over; henviser dog til, at euroens potentiale ikke udnyttes tilstrækkeligt på globalt plan, idet der ikke er en klart formuleret, international strategi for euroen, ligesom den ikke er effektivt repræsenteret i international sammenhæng,

Euroens første ti år

1.   deler den opfattelse, at den fælles valuta er blevet et symbol for Europa og har vist, at Europa er i stand til at træffe vidtrækkende beslutninger for en fælles og fremgangsrig fremtid;

2.   glæder sig over, at euroen har skabt stabilitet og økonomisk integration i euroområdet; glæder sig over euroens stabiliserende indflydelse på verdens valutamarkeder, især i krisetider; konstaterer, at interne økonomiske forskelle endnu ikke er blevet udjævnet som forventet og produktiviteten ikke har udviklet sig tilfredsstillende i alle dele af euroområdet;

3.   konstaterer med glæde, at det i andre dele af verden overvejes at oprette monetære unioner;

4.   gør opmærksom på den afgørende sammenhæng mellem valutapolitik og handelspolitik på globalt plan, som fremgår af en lang række undersøgelser, og understreger i denne forbindelse den positive betydning, som stabile valutakurser har for at sikre bæredygtig vækst i international handel;

5.   gør opmærksom på, at den voksende anvendelse af euroen som international handelsvaluta især kommer medlemsstaterne i euroområdet til gode, fordi den reducerer vekselkursrisici for deres virksomheder og dermed omkostningerne ved international handel;

6.   minder om, at Europa-Parlamentet har spillet en aktiv rolle i løbet af ØMU'ens første ti år - både på det økonomiske og det monetære område - og har gjort alt, hvad der har været muligt, for at sikre større gennemsigtighed og demokratisk kontrol;

7.   understreger, at der er behov for en yderligere indsats for at kunne drage fuld nytte af ØMU'ens fordele, såsom at sætte medlemsstater og regioner, der ligger under BNP-gennemsnittet, i stand til at indhente de rigere områder, og styrke borgernes forståelse for og opbakning til den fælles valuta;

8.   foreslår følgende elementer og konkrete tiltag til en ønskværdig køreplan for ØMU'en;

Økonomiske forskelle, strukturreformer og offentlige finanser

9.   mener, at effektiviserede og mere sammenhængende økonomiske reformer, der omfatter støtte til flere politikområder, og som samordnes rettidigt med udgangspunkt i de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse (integrerede retningslinjer) og et policy-mix inden for rammerne af Lissabonstrategien, vil kunne mindske de økonomiske forskelle og være til stor hjælp i bestræbelserne på at genoprette økonomien i forbindelse med den nuværende finansielle krise; understreger behovet for at forbedre og forenkle procedurerne og metoderne til revision og vurdering af gennemførelsen af disse retningslinjer ved udgangen af hvert år;

10.   anerkender i forbindelse med moderniseringsbestræbelserne og de økonomiske resultater, at de lande, der har haft de bedste resultater, er dem, som har kombineret fremadrettede og velafbalancerede strukturreformer med investeringer over gennemsnittet inden for forskning, udvikling og innovation, uddannelse, livslang læring og børnepasning samt fornyelse af solide sociale netværk; konstaterer, at de samme medlemsstater for det meste har yderst effektive og gennemskuelige forvaltninger med budgetoverskud, gældsrater under gennemsnittet samt effektive og målrettede offentlige udgifter af høj kvalitet, samtidig med at der er tegn på, at det tekniske fremskridts bidrag til deres nationale vækst er næsten dobbelt så højt som EU-gennemsnittet; konstaterer desuden, at disse toneangivende medlemsstater på grund af deres høje beskæftigelsesrater, som inkluderer kvinder og ældre arbejdstagere, og deres specielt høje fødselsrater er bedst rustet til at klare det aldrende samfunds udfordringer og sikre en god konkurrenceevne;

11.   understreger behovet for gensidig styrkelse af stabilitet og vækstorienterede makroøkonomiske politikker ved at gøre en velafbalanceret politik og investeringer til et spørgsmål af fælles interesse; understreger behovet for nøje at overvåge balancen mellem offentlige udgifter og indtægter via effektiv styring af skattepolitikken og udgifter og deres virkning på efterspørgslen og samtidig blive enige om at skabe et velegnet miljø for erhvervslivets grænseoverskridende aktiviteter;

12.   bemærker, at den reviderede stabilitets- og vækstpagt (SVP) har vist sit værd, og at det er nødvendigt at overholde en stærk konsolidering af budgetterne, da de demografiske forandringer og et muligt fald i den økonomiske vækst kan føre til budgetproblemer i medlemsstater inden for euroområdet, som kan have negative indvirkninger på stabiliteten i hele euroområdet; kritiserer i denne forbindelse den manglende disciplin med hensyn til bekæmpelse af budgetunderskud i perioder med økonomisk vækst og understreger, at medlemsstaterne bliver nødt til mere effektivt at arbejde hen mod en anticyklisk finanspolitik, navnlig med henblik på bedre at kunne modstå udefra kommende rystelser; understreger derfor behovet for en kortsigtet strategi for nedbringelse af statsgæld samt en bæredygtig og sund vækststrategi, der vil muliggøre en nedbringelse af statsgælden til maksimalt 60 % på lang sigt;

13.   bemærker, at hovedelementerne i SVP'en også skal overholdes konsekvent i fremtiden, fordi grænserne på 3 % for underskuddet på de offentlige finanser og 60 % offentlig gæld i forhold til bruttonationalproduktet blev fastsat på baggrund af de økonomiske vilkår i 1990"erne; er af den opfattelse, at SVP'en skal overholdes nøje af medlemsstaterne og overvåges af Kommissionen; mener, at begge gældsmål bør anses for at være øvre grænser, der skal undgås; bemærker, at effektiv samordning af økonomi- og finanspolitikken er en forudsætning for ØMU'ens økonomiske succes, men at en sådan samordning bør overholde subsidiaritetsprincippet; opfordrer Kommissionen til at undersøge alle fremgangsmåder, der kan styrke den præventive del af SVP'en; understreger, at de eksisterende tilsynsmekanismer bør udnyttes bedre af Kommissionen, og at det er nødvendigt at styrke Eurogruppens gennemgang på mellemlang sigt af de nationale budgetter;

14.   støtter Kommissionens synspunkt om, at den reviderede SVP indeholder en betydningsfuld politisk ramme, når økonomien er under stort pres, og understreger, at gennemførelsen af SVP'en bør sikre, at enhver forværring af de offentlige finanser følges op af passende foranstaltninger til håndtering af situationen, samtidig med at det sikres, at bæredygtige niveauer genoprettes; mener desuden, at budgetpolitikkerne bør drage fuld nytte af den grad af fleksibilitet, der tillades i den reviderede SVP, og anmoder Kommissionen om, at levere klar rådgivning til medlemsstaterne, om hvorledes de kan bringe den fleksibilitet i anvendelse;

15.   mener, at et sundt og stabilt makroøkonomisk miljø forudsætter en forbedring af de offentlige finansers kvalitet, herunder mere konsoliderede budgetter, en høj grad af effektivitet i de offentlige udgifter og flere investeringer i uddannelse, menneskelig kapital, forskning og udvikling samt infrastruktur, der kan bidrage til at skabe vækst og eventuelt fremme beskæftigelsen og tager udfordringerne i forbindelse med væsentlige samfundsproblemer, f.eks. klimaændringer, op i overensstemmelse med målene i klimaændrings- og energipakken og den økonomiske genopretning i forbindelse med den nuværende finansielle krise;

16.   er af den opfattelse, at strukturreformer bør fokusere på at øge produktiviteten gennem en bedre kombination af den økonomiske politik og socialpolitikken, samtidig med at der sikres en god dialog mellem arbejdsmarkedets parter som fastsat i Lissabonstrategien;

17.   bemærker, at konkurrencepolitikken bør supplere strukturpolitikkerne, og opfordrer til at støtte en omstrukturering af økonomien;

18.   advarer mod fortrinsvist at fokusere på løntilbageholdenhed som middel til at opnå prisstabilitet; påpeger i denne sammenhæng, at den øgede konkurrence som følge af globaliseringen allerede har medført et nedadgående pres på lønningerne, samtidig med at den importerede inflation, der er affødt af de stigende priser på olie og andre råvarer, allerede har ført til en svækkelse af forbrugernes købekraft; gentager endnu en gang sin overbevisning om, at dette spørgsmål især skal løses gennem en mere rimelig fordeling af velstanden;

19.   anser løn- og skattepolitikken for at være effektive redskaber til både at opnå økonomisk stabilitet og vækst; er af den opfattelse, at stigninger i reallønnen svarende til produktivitetsraten bør sikres, og at samordning af skattepolitik bør anvendes selektivt for at opnå økonomiske mål; mener, at bekæmpelse af skattesvig - for så vidt angår både direkte og indirekte skatter - er særligt vigtig, og at denne kamp bør intensiveres; understreger, at det er nødvendigt omgående at styrke en kultur, hvor tilskyndelse og deltagelse bliver en del af begreberne corporate governance og virksomhedernes sociale ansvar;

20.   fremhæver behovet for retfærdige regler for det indre marked; mener derfor, at konkurrencen om at nå ned på de lavest mulige satser for selskabsskat virker mod hensigten;

21.   anmoder medlemsstaterne i euroområdet om at styrke den effektive samordning af økonomi- og finanspolitik, navnlig ved at udvikle en sammenhængende fælles strategi inden for Eurogruppen; støtter Kommissionens forslag om at afkræve medlemsstaterne mellemfristede rammeprogrammer for deres økonomi- og finanspolitikker og overvåge gennemførelsen deraf; understreger, at hver medlemsstat skal tage ansvar for at tackle strukturreformer og forbedre sin konkurrenceevne på en solidarisk måde, således at tilliden til og accepten af euroen bevares;

22.   konstaterer, at forskellige mønstre for strukturreformer og grader af åbenhed er en medvirkende årsag til de uensartede resultater, som landene i euroområdet har opnået; er enig i Kommissionens konklusioner i dens ØMU@10-meddelelse for så vidt angår mange af euroområdets økonomiers utilstrækkelige fremskridt og de stigende forskelle mellem landene i euroområdet; opfordrer til regelmæssige drøftelser og samarbejde i Eurogruppen med henblik på at nå det fælles mål om at fremskynde konvergensprocessen;

23.   anmoder Kommissionen om at anvende de fælles kriterier i forbindelse med vurderingen af økonomiske og finanspolitiske oplysninger på en ensartet måde; henviser til Kommissionens og medlemsstaternes ansvar hvad angår pålideligheden af de statistiske data og kræver, at fremtidige beslutninger kun træffes, hvis der ikke er nogen tvivl om validiteten og nøjagtigheden af de til rådighed stående data; anmoder endvidere om, at der gøres brug af muligheden for at iværksætte undersøgelser, hvis der gennem en årrække opstår et misforhold mellem de data, der er i prognoserne for stabilitets- og konvergensprogrammerne, og de data, der realistisk set kan forventes;

Den monetære politik

24.   minder om sin stærke opbakning til ECB's uafhængighed;

25.   bemærker, at ECB's regelmæssige rapporter til Europa-Parlamentet, særlig til Økonomi- og Valutaudvalget, bidrager til at gøre den monetære politik mere gennemsigtig, og glæder sig over, at medlemmerne af Europa-Parlamentet har mulighed for at stille skriftlige spørgsmål til ECB om den monetære politik, hvilket øger EU-borgernes kontrol med ECB; støtter kravet om en styrket offentlig debat om euroområdets fremtidige fælles penge- og valutapolitik;

26.   mener, at den monetære dialog mellem Europa-Parlamentet og ECB har været en succes, som der bør bygges videre på; forventer en forbedret monetær dialog på flere punkter, såsom koordination af datoerne for de regelmæssige høringer med ECB's formand med ECB's kalender for monetære beslutninger, således at analysen af beslutningerne forbedres, samtidig med at muligheden for efter behov at invitere ECB's formand til en drøftelse af specifikke emner bibeholdes;

27.   bemærker, at den primære målsætning for ECB's monetære politik er at bibeholde prisstabiliteten, og at ECB stræber mod inflationsrater under - men tæt på - 2 % på mellemlangt sigt; understreger, at prisstabilitet kun kan opnås effektivt, hvis de dybereliggende årsager til inflation håndteres hensigtsmæssigt; minder om, at EF-traktatens artikel 105 også udtrykkeligt forpligter ECB til at støtte de generelle økonomiske politikker i Fællesskabet;

28.   er af den opfattelse, at ECB bør bevæge sig i retning af direkte inflationsbekæmpelse, hvor et specifikt inflationsmål suppleres af en række tilladte udsving i forhold til dette mål; opfordrer ECB til at offentliggøre sine forventninger til inflationsraten; mener, at en sådan bevægelse hen mod direkte inflationsbekæmpelse ikke bør udelukke, at der fokuseres på dynamikken i de pengepolitiske aggregater for at undgå nye aktivbobler;

29.   mener, at inflationen er verdensomspændende, og at bekæmpelsen af dette globale fænomen i et åbent økonomisk system ikke kan baseres på EU's valutapolitik alene;

30.   understreger sin villighed til at se på muligheden for at forbedre procedurerne til udvælgelse af medlemmer af ECB's direktion inden 2010; anser det for vigtigt, at der i direktionen er repræsentanter med akademisk og/eller faglig erfaring og forskellig baggrund fra den økonomiske, monetære og finansielle sektor; gør opmærksom på sine henstillinger til, at ECB's direktion bør bestå af ni medlemmer og have eneansvar for fastsættelse af rentesatserne, således at man erstatter det nuværende system og undgår den endnu mere komplekse løsning, der er besluttet for fremtiden; opfordrer indtrængende til, at der vedtages en tilsvarende ændring af EF-traktaten;

Integration og tilsyn med de finansielle markeder

31.   mener, at finansiel integration ud over større stabilitet og likviditet på det indre marked bør betyde øget økonomisk vækst og konkurrenceevne;

32.   bemærker, at det vigtigste finanscentrum i Den Europæiske Union findes uden for euroområdet; minder ikke desto mindre om, at fællesskabslovgivningen omfatter alle medlemsstater og aktive markedsaktører på det indre marked; mener, at der er behov for, at Den Europæiske Union så hurtigt som muligt forbedrer sin tilsynsstruktur under hensyntagen til ECB's særlige rolle;

33.   er af den opfattelse, at der endnu bør gøres meget inden for clearing og afvikling af grænseoverskridende værdipapirtransaktioner, hvor der til dato ikke findes nogen egentlig integration;

34.   understreger, at der er behov for mere integration i den finansielle detailsektor, uden at denne integration bliver til skade for forbrugerbeskyttelsen; mener, at kundemobiliteten, forbrugernes forståelse af finansielle spørgsmål, adgangen til basale tjenesteydelser og produktsammenligneligheden bør forbedres;

35.   vurderer, at det på mellemlangt sigt er nødvendigt med en europæisering af de finansielle tilsynsstrukturer, gennemsigtighed på de finansielle markeder, effektive konkurrencebestemmelser og passende regulering for at forbedre krisestyring og samarbejdet mellem Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), tilsynsmyndigheder, regeringer og markedsaktører; er af den opfattelse, at en integreret, altomfattende (der omfatter alle finansielle sektorer) konsekvent og sammenhængende tilsynsramme, hvor der tages udgangspunkt i en afbalanceret tilgang til regulering af grænseoverskridende spredning af finansielle risici baseret på harmoniseret lovgivning, ville mindske efterlevelsesomkostningerne for så vidt angår aktiviteter, der omfatter flere lande og retssystemer; bemærker, at såkaldt gold plating (regulering ud over fællesskabslovgivningens minimumskrav) og tilsynsarbitrage bør undgås; opfordrer Kommissionen til at forelægge forslag til ændring af den eksisterende tilsynsstruktur i henhold til disse principper; er af den opfattelse, at en eventuel tilsynsmæssig rolle for ECB bør udvides ud over euroområdets grænser via ESCB;

36.   glæder sig over det aftalememorandum mellem EU's finanstilsyn, centralbanker og finansministerier om grænseoverskridende finansiel stabilitet, som blev vedtaget i foråret 2008; understreger dog, at dette aftalememorandum kun er såkaldt blød lovgivning og således afhænger af medlemsstaternes vilje til at samarbejde; er af den opfattelse, at selvom reglerne om byrdefordeling er meget vanskelige at definere på forhånd, bør arbejdet med krisestyring fortsætte;

37.   gør opmærksom på, at EU - som verdens største økonomiske område med de største finansielle markeder - bør spille en ledende rolle på internationalt plan med hensyn til at reformere tilsynssystemet for finansielle tjenesteydelser til fordel for alle de involverede lande og den generelle stabilitet; mener, at økonomisk stabilitet bør være et grundlæggende mål i forbindelse med udarbejdelsen af politikker i en verden med stadigt mere integrerede finansielle markeder og finansiel innovation, hvilket til tider har en destabiliserende virkning og indeholder en systemisk risiko; er overbevist om, at enhver ambitiøs beslutning, der vedtages på EU-niveau, vil tilskynde andre lande til at følge efter, og understreger i denne forbindelse ansvaret for også at tackle globale problemer og "off shore"-problematikker; er af den opfattelse, at de internationale tilsynsmyndigheders politiske ansvar bør behandles parallelt med dette tilsynsarbejde;

38.   anmoder Kommissionen om at undersøge muligheden for indførelse af europæiske obligationer og udvikle en langsigtet strategi, der muliggør udstedelse af sådanne obligationer inden for euroområdet som supplement til medlemsstaternes nationale obligationer; henviser til behovet for en evaluering af konsekvenserne heraf både for de internationale finansielle markeder og for ØMU'en;

Udvidelse af euroområdet

39.   anmoder om, at alle medlemsstater uden for euroområdet overholder Maastrichtkriterierne og den forbedrede og generelt fleksible SVP; mener, at Kommissionen skal sikre en streng fortolkning af SVP'en og anvendelse af udelukkelseskriterierne før en eventuel tiltrædelse; mener, at der skal sikres ligebehandling af medlemsstaterne i euroområdet og de, som ønsker at tiltræde; mener i denne forbindelse, at euroområdets langsigtede stabilitet skal betragtes som et fælles mål, og at udvidelse og stabilitet skal følges ad; finder det uomgængeligt, at medlemsstaterne i euroområdet og dem med særstatus nøje overholder deres forpligtelser og ikke efterlader nogen tvivl om de fælles målsætninger om prisstabilitet, ECB's uafhængighed og budgetdisciplin eller deres fremme af vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne;

40.   mener, at de medlemsstater uden for euroområdet, som opfylder Maastrichtkriterierne og ikke er indrømmet undtagelser i traktaten, hurtigst muligt bør indføre den fælles valuta;

41.   understreger, at medlemskab af euroområdet kræver fuld opfyldelse af Maastrichtkriterierne som fastlagt i traktaten og protokollen til traktatens artikel 121, nemlig en høj grad af målt prisstabilitet samt dennes varige karakter, offentlige finanser uden uforholdsmæssigt stort underskud, medlemskab af ERM II i mindst to år, overholdelse af de normale udsvingsmargener, tilpasning af de langfristede rentesatser, den nationale lovgivnings overensstemmelse med bestemmelserne om ØMU'en i Maastrichttraktaten og en uafhængig centralbank;

42.   mener, at et af de mest udfordrende aspekter ved at tilslutte sig euroområdet er at sikre, at overholdelsen af Maastrichtkriterierne er varig; understreger dog, at Maastrichtkriterierne samtidig også er første skridt på vejen til at lede reformprocesserne i den rigtige retning, herunder yderligere forpligtelser til og indsatser for strukturreformer, investeringer og økonomisk koordinering;

43.   glæder sig over det styrkede og effektive tilsyn med de medlemsstater, der deltager i ERM II og ønsker at indtræde i euroområdet, samt over deres økonomiske udvikling; bemærker, at vellykket deltagelse i ERM II skal forblive en faktisk forudsætning og ikke blot et sekundært krav til medlemskab af euroområdet; mener, at de samme tiltrædelseskrav skal være gældende for alle medlemsstater, der tiltræder euroområdet;

44.   anser en vedvarende og vellykket udvidelse af euroområdet for at være en stor udfordring i de kommende år, og at både ECB's institutionelle standarder og dens beslutningsproces skal tilpasses de ændrede forhold, og at rotationssystemet skal tage højde for de enkelte medlemsstaters økonomiske vægt;

45.   understreger, at det i forbindelse med udvidelser af euroområdet er ønskeligt at opnå en høj grad af konvergens i realøkonomien for dermed at begrænse det pres, som både euroområdet og de medlemsstater, som ønsker at tiltræde det, oplever under denne proces; mener i forlængelse heraf, at der bør indføres hjælpeforanstaltninger til fordel for de medlemsstater inden for euroområdet, hvor den fælles valutapolitik i særlig grad kan medføre lavkonjunktur;

46.   understreger betydningen af, at der med henblik på fremtidige udvidelser etableres målrettede indgreb til støtte for medlemsstater uden for euroområdet, der er blevet særlig ramt af den nuværende finansielle krise;

Kommunikation

47.   understreger, at skønt der til dato har været opretholdt en høj grad af prisstabilitet inden for euroområdet, har "den opfattede inflation" afveget kraftigt fra de seneste ti års lavere reelle inflationsrater i medlemsstaterne; kræver derfor bedre information og belysning af fakta over for befolkningen om behovet for ØMU'en og om dens virkemåde, navnlig hvad angår prisstabilitet, internationale finansielle markeder og fordelene ved stabilitet inden for euroområdet i tilfælde af internationale finanskriser;

48.   mener, at den fælles valuta stadig er en kommunikationsprioritet for Den Europæiske Union; mener, at fordelene ved euroen og ØMU'en - prisstabilitet, lave renter på realkredit, forbedrede rejsemuligheder, beskyttelse mod valutakursudsving og eksterne rystelser - fortsat skal præsenteres og forklares udførligt for befolkningen; mener, at der især bør lægges vægt på til stadighed at holde Unionens borgere, forbrugere og SMV'er, som ikke har tilstrækkelig kapacitet til straks at tilpasse sig de nye udviklinger og udfordringer forbundet med euroen, underrettede om udviklingen;

49.   opfordrer ECB til hvert år i sin årsberetning eller i en særberetning at foretage en kvantitativ analyse af de fordele, euroen har medført for almindelige borgere, med konkrete eksempler på, hvordan anvendelsen af euroen har haft en positiv indvirkning på folks dagligdag;

50.   mener, at kommunikation er yderst vigtig for at forberede indførelsen af euroen i de medlemsstater, som har planer om at tiltræde euroområdet; bemærker, at kommunikation om udvidelse af euroområdet desuden er vigtig for alle euroområdets medlemsstater;

51.   mener, at Kommissionen skal koncentrere kræfterne om at hjælpe de nye medlemsstater med at forberede deres borgere på vedtagelsen af euroen ved at gennemføre en intensiv informationskampagne, overvåge gennemførelsen, hvis en sådan kampagne allerede er iværksat, og regelmæssigt aflægge beretning om gennemførelsen af de nationale handlingsplaner for vedtagelsen af euroen; mener, at god praksis og knowhow indsamlet i forbindelse med de tidligere overgange sandsynligvis vil være nyttig i forbindelse med overgangen for de nye medlemsstater samt for den kommende udvidelse og de nye ansøgerlandes forberedelser;

Euroens internationale rolle og ekstern repræsentation

52.   glæder sig over euroens hastige udvikling som den næstvigtigste reserve- og transaktionsvaluta efter den amerikanske dollar, med en andel på 25 % af de globale valutareserver; bemærker, at specielt i euroområdets nabolande spiller euroen en vigtig rolle som finansieringsvaluta, og at disse landes respektive vekselkurser er tilpasset euroen; bifalder udtrykkeligt ECB's holdning om, at indførelse af euroen er det sidste skridt i retning af en struktureret konvergensproces inden for Den Europæiske Union, og at det således kun er muligt at indføre euroen i henhold til EF-traktaten;

53.   mener, at ØMU'ens politiske dagsorden for de næste ti år blandt andet vil være præget af de nye udfordringer, som fremvoksende asiatiske økonomier og den nuværende finansielle krise fører med sig; beklager, at forsøg på at forbedre euroområdets repræsentation udadtil i finansielle og monetære spørgsmål ikke har ført til store fremskridt på trods af euroens stadigt større globale rolle; understreger, at euroområdet må udvikle en international strategi, der modsvarer dets valutas internationale status;

54.   minder om, at den mest effektive måde for euroområdet at opnå en indflydelse, der modsvarer dets økonomiske vægt, er at udforme fælles holdninger og konsolidere dets repræsentation og i sidste ende opnå én fælles plads i de relevante internationale finansielle institutioner og fora; opfordrer indtrængende medlemsstaterne i euroområdet til blandt andet at tale med én stemme i spørgsmål om valutakurspolitik;

55.   understreger, at euroen anvendes som national valuta uden for euroområdet; mener, at betydningen af denne anvendelse bør analyseres;

56.   påpeger, at euroens vigtige rolle på de internationale finansmarkeder er forpligtende, og at følgerne af euroområdets penge- såvel som vækstpolitikker har en global betydning; understreger euroens stigende betydning for international handel og serviceydelser som en stabiliserende faktor i det globale miljø, som katalysator for integration af de finansielle markeder og som grundlag for stigende direkte investeringer og grænseoverskridende virksomhedssammenlægninger, idet transaktionsomkostningerne kan reduceres væsentligt; henstiller til, at der udarbejdes en undersøgelse af global ulighed og euroens rolle og mulige tilpasningsscenarier for at forberede Den Europæiske Union bedre til at kunne modstå kraftige, udefrakommende rystelser;

57.   foreslår et styrket, fremadrettet samarbejde og en udvidet international dialog mellem de ansvarlige myndigheder i de vigtigste "valutablokke" for at forbedre håndteringen af internationale kriser og hjælpe til med at tackle konsekvenserne af valutabevægelser for realøkonomien; minder om den vellykkede fælles krisestyring i forbindelse med starten på den nylige amerikanske subprimekreditkrise og krisen i kølvandet på begivenhederne den 11. september 2001, som bidrog til at forhindre en øjeblikkelig nedsmeltning af den amerikanske dollar;

58.   støtter Kommissionens intention om at styrke ØMU'ens indflydelse i de internationale finansielle institutioner med en fælles EU-holdning fremsat af udvalgte repræsentanter, som f.eks. Eurogruppens formand, Kommissionen og ECB's formand; bemærker, at Eurogruppens formand, Kommissionen og ECB's formand i praksis allerede har tilladelse til at deltage som observatører i de vigtigste internationale finansielle institutioner; kræver dog en bedre koordination af europæiske synspunkter, således at den fælleseuropæiske monetære politik fremover vil blive repræsenteret af legitime repræsentanter; forventer, at der vil blive udtrykt en "euroområde-holdning" til de vigtigste partneres valutapolitik; opfordrer Eurogruppens formand til at repræsentere euroområdet i Forummet for Finansiel Stabilitet; foreslår, at vedtægterne for Den Internationale Valutafond (IMF) ændres for at give mulighed for repræsentation af økonomiske blokke og organisationer;

59.   understreger, at der er behov for en fælles EU-strategi, for så vidt angår den reform af de internationale finansielle institutioner, som skulle tage hensyn til udfordringerne i en global økonomi, herunder fremkomsten af nye økonomiske stormagter;

60.   beklager, at Kommissionen ikke har foretaget en mere detaljeret og præcis analyse af euroens internationale rolle i sin meddelelse om ØMU@10; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en udførlig beretning om den fælles valutapolitiks eksterne dimension og om virkningerne for euroområdets økonomiske og handelsmæssige resultater;

61.   understreger, at visse af Den Europæiske Unions partnere fører en valutapolitik, som sigter mod at undervurdere deres valuta, hvilket på illoyal vis forvrider det handelsmæssige samkvem og kan betragtes som en ikke-toldmæssig hindring for den internationale handel;

ØMU'ens økonomiske instrumenter og styring

62.   mener, at alle relevante aktører - Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Eurogruppen og arbejdsmarkedets parter på EU-niveau og nationalt niveau - bør samarbejde om at styrke ØMU'en for så vidt angår den økonomiske styring med udgangspunkt i følgende forslag:

63.   mener, at ØMU'ens politiske dagsorden for de næste ti år især vil være præget af de udfordringer, som den seneste tids uro på de finansielle markeder og dens konsekvenser for realøkonomien repræsenterer; bemærker i den forbindelse den positive omstændighed, at medlemsstaterne inden for euroområdet er bedre rustede til at imødegå store rystelser end førhen takket være den fælles valutapolitik og de reformer, der er blevet gennemført i de senere år med henblik på at gøre en stor indsats for at bekæmpe den økonomiske opbremsning og den høje inflation, men opfordrer imidlertid til:

o
o   o

64.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Eurogruppens formand samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0506. (2) EUT C 314 E af 21.12.2006, s. 125. (3) EUT C 175 E af 10.7.2008, s. 569. (4) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0057. (5) EUT C 282 E af 6.11.2008, s. 422. (6) EUT C 287 E af 29.11.2007, s. 535. (7) EUT C 304 E af 1.12.2005, s. 132. (8) EUT C 74 E af 20.3.2008, s. 780. (9) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0357. (10) EUT C 298 E af 8.12.2006, s. 249. (11) EUT C 146 E af 12.6.2008, s. 251. (12) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0287. (13) EUT C 291 E af 30.11.2006, s. 118. (14) EUT C 157 E af 6.7.2006, s. 73. (15) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0425. (16) EFT C 35 af 2.2.1998, s. 1.

Europa-Parlamentets beslutning af 18. november 2008 med henstillinger til Kommissionen om anvendelse af princippet om lige løn for mænd og kvinder (2008/2012(INI))

P6_TA(2008)0544 A6-0389/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 192, stk. 2,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 2 og artikel 141, stk. 3,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. juli 2007 om "Bekæmpelse af den kønsbestemte lønforskel" (KOM(2007)0424),

-   der henviser til rapporten fra Kommissionens netværk af juridiske eksperter på områderne beskæftigelse, sociale anliggender og ligestilling mellem mænd og kvinder af februar 2007 om retlige aspekter af kønsbestemte lønforskelle,

-   der henviser til den europæiske ligestillingspagt, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i Bruxelles den 23.-24. marts 2006,

-   der henviser til EF-Domstolens retspraksis på grundlag af EF-traktatens artikel 141,

-   der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations konvention fra 1994 om deltidsarbejde, ifølge hvilken medlemsstaterne er forpligtet til i deres offentlige indkøbsaftaler at indføje en arbejdsklausul om bl.a. ligeløn,

-   der henviser til artikel 11, stk.1, litra d), i konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder vedtaget af FN's Generalforsamling ved resolution 34/180 af 18. december 1979,

-   der henviser til den aktionsramme for ligestilling, som blev vedtaget af de europæiske arbejdsmarkedsparter den 1. marts 2005 og opfølgningen heraf,

-   der henviser til sine beslutninger af 13. marts 2007 om en køreplan for ligestilling mellem kvinder og mænd (2006-2010)(1) og af 3. september 2008 om ligestilling mellem kvinder og mænd - 2008(2),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 39 og 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6-0389/2008),

A.   der henviser til, at kvinder gennemsnitligt tjener 15 % mindre end mænd i EU og op til 25 % mindre i den private sektor; der henviser til, at lønforskellen mellem mænd og kvinder varierer fra 4 % til over 25 % i medlemsstaterne, og at denne forskel ikke ser ud til at blive mindre,

B.   der henviser til, at en kvinde skal arbejde frem til den 22. februar (dvs. i alt 418 dage) for at tjene det samme, som en mand tjener i løbet af et år,

C.   der henviser til, at implementeringen af princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi er afgørende for ligestillingen mellem mænd og kvinder,

D.   der henviser til, at der stadig er en lønforskel mellem mænd og kvinder, hvilket fremgår af de foreliggende data, som viser en meget langsom udvikling (et fald fra 17 % i 1995 til 15 % i 2005) på trods af den omfattende lovgivning, der har været gældende i over 30 år, og de foranstaltninger, der er truffet, samt de ressourcer, der er anvendt på at forsøge at reducere forskellen, og påpeger, at det er nødvendigt at analysere årsagerne til denne forskel og forelægge strategier med sigte på at afhjælpe lønforskellen og den kønsbestemte adskillelse af kvindelige arbejdstagere på arbejdsmarkedet, som den medfører,

E.   der henviser til, at kvinder i alle medlemsstaterne opnår en højere gennemførelsesrate i skolen end mænd og udgør størstedelen af de uddannede, uden at det har medført en forholdsmæssig reduktion af lønforskellen,

F.   der henviser til, at lønforskellen skyldes direkte og indirekte forskelsbehandling samt sociale og økonomiske faktorer, kønsopdelingen på arbejdsmarkedet og den generelle lønstruktur og desuden er forbundet med en række forhold af både juridisk, social og økonomisk art, der går langt ud over spørgsmålet om lige løn for samme arbejde,

G.   der henviser til, at lønforskellen ikke blot kan tilskrives forskelle i bruttotimelønnen, men at der også bør tages højde for elementer som personlige tillæg, faglig jobklassifikation, tilrettelæggelse af arbejdet, erhvervserfaring og produktivitet, der ikke blot skal måles kvantitativt (antal timer, hvor arbejdstageren er fysisk til stede på arbejdspladsen), men også kvalitativt samt på grundlag af de konsekvenser, som arbejdstidsnedsættelser, orlovsperioder og sygdomsrelateret fravær har på lønsystemernes automatik,

H.   der henviser til, at en nedbringelse af lønforskellen var et af målene for Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse, men at der i de fleste medlemsstater ikke er blevet gjort en tilstrækkelig indsats herfor,

I.   der henviser til, at en forbedring af EU's retlige ramme bør gøre medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter i stand til bedre at identificere de underliggende årsager til den vedvarende lønforskel,

J.   der henviser til, at der er tendens til at undervurdere erhverv og arbejdspladser, hvor kvinder er i overtal, i forhold til dem, hvor mænd er i overtal, og at vurderingen ikke nødvendigvis er baseret på objektive kriterier,

K.   der henviser til, at der findes en kønsrelateret digital kløft, der tydeligvis indvirker på lønområdet,

L.   der henviser til, at et lønsystem, der tager hensyn til anciennitet ved beregningen af lønnen, er ufordelagtigt for kvinder, hvis karriereforløb (gentagne gange) afbrydes på grund af eksterne faktorer som f.eks. børnerelateret orlov, forskellige erhvervsvalg eller nedsat arbejdstid, hvilket betyder, at disse kvinder permanent og strukturelt stilles dårligere,

M.   der henviser til, at undersøgelser viser, at den økonomiske belønning for kvinder i forbindelse med erhvervede kvalifikationer og erfaringer er ringere end for mænd; der henviser til, at der sideløbende med gennemførelsen af princippet om "lige løn for samme arbejde", som ikke må fordrejes af en stereotyp kønsopfattelse, skal ske en løsrivelse fra de samfundsmæssige roller, som hidtil i betydelig grad har præget uddannelses- og erhvervsvalg; der endvidere henviser til, at barselsorlov og forældreorlov ikke må føre til forskelsbehandling af kvinder på arbejdsmarkedet,

N.   der henviser til, at lønforskellen har stor indvirkning på kvinders økonomiske og sociale status i løbet af og i tiden efter deres arbejdsliv; der henviser til, at kvinder, fordi de bidrager til samfundet på anden måde end gennem lønarbejde, f.eks. gennem børnepasning og pleje af ældre slægtninge, ofte har større risiko for fattigdom og er mindre økonomisk uafhængige,

O.   der henviser til, at lønforskellen er endnu mere udtalt blandt indvandrerkvinder, handicappede kvinder, kvinder tilhørende mindretal og ufaglærte kvinder;

P.   der henviser til, at det er vigtigt med kønsopdelte data og aktualiserede retlige rammer, der tager højde for kønsrelaterede forskelle, og som åbner mulighed for at gøre noget ved årsagerne til lønforskellen,

Q.   der henviser til, at det i uddannelsesmæssig sammenhæng er muligt og nødvendigt at gøre en indsats for at udrydde kønsstereotyper i samfundet,

R.   der henviser til, at det gentagne gange har opfordret Kommissionen til f.eks. gennem en revision af den eksisterende lovgivning at tage initiativer for at hjælpe med at bekæmpe lønforskellen, fjerne risikoen for fattigdom blandt pensionister og sikre dem en anstændig levestandard,

S.   der henviser til, at det i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning)(3) fastslås, at princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi udgør et væsentligt og nødvendigt aspekt af den gældende fællesskabsret, herunder Domstolens retspraksis vedrørende forskelsbehandling og køn, og at det er nødvendigt at fastsætte yderligere bestemmelser om gennemførelsen af dette princip,

T.   der henviser til, at medlemsstaternes, arbejdsmarkedsparternes og ligestillingsorganisationernes iværksættelse af foranstaltninger som omhandlet i ovennævnte aktionsramme for ligestilling af 1. marts 2005, vil muliggøre en reel udligning af lønforskellen ved hjælp af en effektiv social dialog,

U.   der henviser til, at en strategi med sigte på at afhjælpe lønforskellen, den horisontale og vertikale opdeling af arbejdsmarkedet og stereotype opfattelser af stillinger og sektorer, hvor kvinder typisk er i overtal, vil kræve en ramme for lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger på forskellige niveauer, hvor der sondres mellem forskelsbehandling med hensyn til løn og lønforskelle som følge af andre faktorer end direkte og indirekte forskelsbehandling, idet førstnævnte er direkte omfattet af lovgivningen, mens sidstnævnte skal bekæmpes ved hjælp af målrettede politikker og specifikke foranstaltninger,

V.   der henviser til, at Kommissionen som bebudet i ovennævnte meddelelse af 18. juli 2007 i løbet af 2008 foretager en analyse af EU's retlige ramme for ligeløn, som skal omfatte alle berørte parter; der henviser til, at resultaterne af denne analyse bør sikres behørig omtale,

W.   der henviser til, at ligestilling af kvinder og mænd på pensionsområdet, herunder med hensyn til pensionsalderen, er opstillet som et mål,

X.   der henviser til, at Det Europæiske Ligestillingsinstitut vil kunne spille en vigtig rolle ved at overvåge udviklingen i den kønsbestemte lønforskel og analysere dens årsager samt ved at vurdere lovgivningens virkning,

1.   anmoder Kommissionen om på grundlag af EF-traktatens artikel 141 senest den 31. december 2009 at fremsætte et forslag til retsakt om revision af den eksisterende lovgivning vedrørende gennemførelsen af princippet om lige løn for mænd og kvinder i overensstemmelse med de detaljerede henstillinger i bilaget(4);

2.   konstaterer, at disse henstillinger respekterer subsidiaritetsprincippet og borgernes grundlæggende rettigheder;

3.   finder, at forslaget er uden finansielle følgevirkninger;

4.   er overbevist om, at det er afgørende at sikre bedre og tidligere gennemførelse af bestemmelserne i direktiv 2006/54/EF hvad angår ligestillingsorganisationerne og den sociale dialog, der er rettet mod at udligne forskellene i løn ved at sikre, at medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og ligestillingsorganisationer iværksætter foranstaltninger som dem, der er fastlagt i ovennævnte aktionsramme for ligestilling af 1. marts 2005, ved at sikre formidling af oplysninger og retningslinjer vedrørende praktiske metoder (særligt med henblik på SMV'er) til udligning af lønforskellen, herunder nationale eller sektorrelaterede kollektive overenskomster;

5.   understreger de kollektive forhandlingers og overenskomsters betydning for bekæmpelsen af forskelsbehandlingen af kvinder, især hvad angår adgang til beskæftigelse, løn, arbejdsvilkår, forfremmelsesmuligheder og faglig uddannelse;

6.   opfordrer EU-institutionerne til at arrangere en europæisk ligelønsdag – den dag, hvor europæiske kvinders (gennemsnitlige) årsløn skal svare til mænds (gennemsnitlige) årsløn) – som skal bidrage til at belyse den eksisterende lønforskel og tilskynde alle berørte parter til at tage yderligere initiativer til at fjerne denne forskel;

7.   opfordrer arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationerne til sammen at finde frem til objektive arbejdsevalueringsinstrumenter, således at man kan mindske lønforskellen mellem kvinder og mænd;

8.   pålægger sin formand at sende denne beslutning og de detaljerede henstillinger i bilaget til Kommissionen og Rådet samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

BILAG

DETALJEREDE HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DEN RETSAKT, DER ANMODES OM

Henstilling 1: DEFINITIONER

Henstilling 2: ANALYSE AF SITUATIONEN OG GENNEMSIGTIGHEDEN AF RESULTATERNE

2.1.  Manglen på information og den manglende opmærksomhed blandt arbejdsgivere og arbejdstagere med hensyn til de eksisterende eller mulige lønforskelle inden for en virksomhed svækker gennemførelsen af princip, der er nedfældet i traktaten og den eksisterende lovgivning.

2.2.  Medlemsstaterne bør erkende manglen på præcise statistiske data og det lavere lønniveau for kvinder, især inden for de traditionelle kvindefag, og følgelig fuldt ud tage hensyn til lønforskellen mellem kønnene i deres sociale politikker og behandle dem som et alvorligt problem.

2.3.  Det er derfor af afgørende betydning, at jævnlige lønrevisioner samt offentliggørelse af resultaterne heraf gøres obligatoriske for virksomheder (f.eks. i virksomheder med mindst 20 ansatte). Denne forpligtelse bør ligeledes finde anvendelse på alle former for løntillæg.

2.4.  Arbejdsgiverne bør forelægge resultater i form af lønstatistikker fordelt efter køn for arbejdstagerne og disses repræsentanter. Disse oplysninger skal indsamles på sektorplan og nationalt plan i de enkelte medlemsstater.

2.5.  Medlemsstaterne og Kommissionen bør forbedre statistikkerne og tilføje sammenlignelige data om den kønsbestemte lønforskel ved deltidsansættelser og den kønsbestemte forskel i pensionsydelser.

2.6.  Disse statistikker bør være sammenhængende, sammenlignelige og fuldstændige og udformet med henblik på at afskaffe de diskriminerende faktorer, som er knyttet til tilrettelæggelse og klassifikation af arbejde.

Henstilling 3: ARBEJDSEVALUERING OG JOBKLASSIFIKATION

3.1.  Begrebet arbejdsværdi bør baseres på samarbejdsevne eller ansvar med fokus på arbejdets kvalitet med henblik på at fremme lige muligheder for kvinder og mænd og bør ikke være præget af en stereotyp opfattelse, som ikke gavner kvinder, hvor der f.eks. lægges vægt på fysisk styrke frem for samarbejdsevne eller ansvar. Derfor bør kvinderne sikres information, bistand og/eller uddannelse i forbindelse med lønforhandlinger, jobklassifikation og fastsættelse af lønskalaer. Brancher og virksomheder bør kunne opfordres til at evaluere deres klassifikationssystemer i lyset af den obligatoriske integration af ligestillingsaspektet og foretage de nødvendige ændringer.

3.2.  Kommissionens initiativ bør tilskynde medlemsstaterne til at indføre jobklassifikation, der er i overensstemmelse med princippet om ligestilling af kvinder og mænd, og som giver både arbejdsgiverne og arbejdstagerne mulighed for at identificere en mulig forskelsbehandling med hensyn til løn på baggrund af en uretfærdig lønskaladefinition. Det er fortsat vigtigt, at de nationale love og traditioner vedrørende arbejdsmarkedsordninger respekteres. Sådanne arbejdsevaluerings- og klassifikationselementer bør desuden være gennemsigtige og gøres tilgængelige for alle berørte parter samt arbejdstilsyn og ligestillingsorganer.

3.3.  Medlemsstaterne bør gennemføre en tilbundsgående evaluering centreret om de traditionelle kvindefag.

3.4.  En kønsneutral jobevaluering bør være baseret på nye systemer for klassificering og indplacering af personale og arbejdstilrettelæggelse samt på faglig erfaring og produktivitet, som først og fremmest skal vurderes ud fra kvalitative kriterier, og de skal fungere som oplysningskilde og evalueringsramme i forbindelse med lønfastsættelsen under behørig hensyntagen til princippet om sammenlignelighed.

Henstilling 4: LIGESTILLINGSORGANER

Henstilling 5: DEN SOCIALE DIALOG

Der er behov for yderligere undersøgelser af kollektive overenskomster samt gældende lønskalaer og jobklassifikationsordninger, navnlig vedrørende behandlingen af deltidsansatte og ansatte med andre atypiske arbejdsordninger eller ekstra lønudbetalinger/bonusser, herunder også betaling i naturalier (gives oftere til mænd end til kvinder). Disse undersøgelser bør ikke kun vedrøre de primære arbejdsvilkår, men også de sekundære arbejdsvilkår og erhvervsrelaterede socialsikringsordninger (ordninger vedrørende ferie og pension, firmabil, børnepasning, flextid osv.) Under hensyntagen til den nationale lovgivning, kollektive overenskomster og praksis bør medlemsstaterne opfordre arbejdsmarkedets parter til at indføre kønsneutral jobklassifikation, som giver både arbejdsgiverne og arbejdstagerne mulighed for at identificere eventuel forskelsbehandling med hensyn til løn på baggrund af en uretfærdig lønskaladefinition.

Henstilling 6: FOREBYGGGELSE AF FORSKELSBEHANDLING

Henstilling 7: INTEGRATION AF KØNSASPEKTET

Henstilling 8: SANKTIONER

8.1.  Af forskellige årsager er lovgivningen på dette område tydeligvis mindre effektiv, og i betragtning af, at hele problemet ikke kan løses med lovgivning alene, bør Kommissionen og medlemsstaterne styrke den eksisterende lovgivning med passende sanktioner.

8.2.  Det er vigtigt, at medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at en krænkelse af princippet om lige løn for arbejde af samme værdi udløser passende sanktioner i overensstemmelse med den gældende lovgivning.

8.3.  Det bør ikke glemmes, at medlemsstaterne i henhold til direktiv 2006/54/EF allerede er forpligtede til at sikre erstatning eller godtgørelse (artikel 18) samt sanktioner (artikel 25), som skal være "effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning". Disse bestemmelser er imidlertid ikke tilstrækkelige til at undgå krænkelse af princippet om ligeløn. Derfor foreslås det at der gennemføres undersøgelser af muligheden, effektiviteten og effekten af eventuelle sanktioner såsom:

Henstilling 9: STRØMLINING AF EU's REGLER OG POLITIK

9.1.  I ét tilfælde er der behov for en øjeblikkelig indsats, og det er i forbindelse med det forhold, at deltidsansatte tilsyneladende straffes lønmæssigt. Dette kræver en evaluering og eventuelt en ændring af Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS - Bilag: Rammeaftale om deltidsarbejde(7), ifølge hvilket man bør sikre ligebehandling af fuldtidsansatte og deltidsansatte samt mere målrettede og effektive foranstaltninger inden for rammerne af de kollektive overenskomster.

9.2.  Et konkret mål for nedbringelse af lønforskellen bør snarest indføjes i beskæftigelsesretningslinjerne, også hvad angår adgang til faglig uddannelse og anerkendelse af kvinders kvalifikationer og kompetencer.

(1) EUT C 301 E af 13.12.2007, s. 56. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0399. (3) EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23. (4) Rådets direktiv 75/117/EØF af 10. februar 1975 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om gennemførelse af princippet om lige løn for mænd og kvinder (EFT L 45 af 19.2.1975, s. 19) er indarbejdet i direktiv 2006/54/EF. I henhold til bestemmelserne i direktiv 2006/54/EF ophæves direktiv 75/117/EØF fra den 15. august 2009, som også er den seneste frist for at gennemføre dette direktiv. (5) EUT L 134 af 30.4.2004, s. 1. (6) EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114. (7) EFT L 14 af 20.1.1998, s.9.

Europa-Parlamentets beslutning af 18. november 2008 om støtte til hurtig demonstration af bæredygtig elproduktion fra fossile brændstoffer (2008/2140(INI))

P6_TA(2008)0545 A6-0418/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. januar 2008 om støtte til hurtig demonstration af bæredygtig elproduktion fra fossile brændstoffer (KOM(2008)0013) og Kommissionens ledsagende arbejdsdokument om konsekvensanalyse (SEK(2008)0047),

-   der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på at forbedre og udvide ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (KOM(2008)0016) og Kommissionens ledsagende arbejdsdokument om konsekvensanalyse (SEK(2008)0052),

-   der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, 96/61/EF, 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (KOM(2008)0018) samt Kommissionens ledsagende arbejdsdokument om konsekvensanalyse (SEK(2008)0054),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. november 2007 med titlen "En strategisk energiteknologiplan for EU (SET-plan) - Mod en fremtid med lavere kulstofemissioner" (KOM(2007)0723) samt Kommissionens ledsagende arbejdsdokumenter til Fællesskabets strategiske energiteknologiplan om henholdsvis teknologi "Technology Map" (SEK(2007)1510) og kapacitet "Capacities Map" (SEK(2007)1511),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. januar 2008 med titlen "To gange 20 % i 2020 – Europas muligheder i forbindelse med klimaændringerne" (KOM(2008)0030),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. januar 2007 med titlen "En energipolitik for Europa" (KOM(2007)0001),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013)(1),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0418/2008),

A.   der henviser til, at i henhold til den seneste videnskabelige og teknologiske viden vil brugen af fossile brændstoffer i EU - medmindre der foretages massive forsknings- og udviklingsinvesteringer i andre teknologier - fortsat være påkrævet i mange årtier af hensyn til energiforsyningssikkerheden,

B.   der henviser til, at kul er den eneste disponible fossile energiform i EU, som begrænser den stigende afhængighed af olie- og gasimport fra ustabile tredjelande og dermed har strategisk betydning,

C.   der henviser til, at kul i mange medlemsstater tegner sig for en stor del af energimixet, men at det er nødvendigt at modernisere kulkraftværkerne og investere meget mere i dem for at reducere deres udledning af drivhusgasser,

D.   der henviser til, at mange medlemsstater råder over store kullagre, som vurderes at være tilstrækkelige til langt ind i det kommende århundrede,

E.   der henviser til, at omfattende brug af CCS-teknologier (teknologier til kulstofopsamling og -lagring) i kraftværker og også på lang sigt i industrielle sektorer med store CO2-emissioner - kunne bidrage til at nå EU's ambitiøse klimamål, også efter år 2020, og der henviser til, at brugen af disse teknologier skal supplere bestræbelserne inden for energieffektivitet på udbuds- og efterspørgselssiden samt inden for vedvarende energikilder,

F.   der henviser til, at energiproduktionen i mange af verdens voksende økonomier er afhængig af anvendelsen af kul, og at klimapolitiske succeser i disser regioner er nært forbundet med muligheden for kulanvendelse med reduceret emission,

G.   der henviser til, at brug af CCS-teknologier i kraftværkerne fra år 2020 kun vil være mulig, hvis demonstrationsprojekter resulterer i ny og nødvendig teknologisk udvikling, samt forbedring af effektivitetsgraden og rentabiliteten, samtidig med at miljøet respekteres,

H.   der henviser til, at forsinkede opførelser af demonstrationsanlæg sætter spørgsmålstegn ved brugen af CCS-teknologier i kraftværkerne og dermed muligheden for at nå de klimapolitiske mål,

I.   der henviser til, at der hidtil ikke har eksisteret nogen passende og nødvendig lovgivningsmæssig ramme for brugen af CCS-teknologier,

J.   der henviser til, at gældende fællesskabslovgivning på dette område skal gennemføres hurtigst muligt ved hjælp af nationale eller regionale bestemmelser, og at det navnlig af hensyn til etablering af transportinfrastrukturen skal suppleres med nye lovforslag,

K.   der henviser til, at manglende lovgivning gør det vanskeligt for virksomhederne at træffe beslutninger om investeringer og for potentielle investorer at handle på finansmarkederne,

L.   der henviser til, at opførelsen af mindst 12 demonstrationsanlæg skal støttes, og at der skal udvælges demonstrationsprojekter på EU-plan, på grundlag af om de vil være leveringsdygtige i den påkrævede viden om de enkelte teknologier og de forskellige transport- og lagringsmuligheder,

1.   understreger, at formålet med EU's klimapolitikker bør være at nedbringe drivhusgasemissioner på verdensplan;

2.   henviser til den særlige rapport fra 2005 om CCS fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), som identificerede CCS som en lovende teknologi med hensyn til hurtig nedbringelse af de globale drivhusgasemissioner med potentiale til at nå op på en reduktion på 55 % inden 2100;

3.   anerkender betydningen af CCS-teknologier for at nå EU's fastsatte klimamål fra år 2020 og frem; påpeger dog, at støtte til anvendelse af CCS-teknologier supplerer den indsats, der gøres for at forbedre energieffektiviteten og øge anvendelsen af vedvarende energi;

4.   minder om, at Det Europæiske Råd på sit møde den 8. og 9. marts 2007 forpligtede sig til at fremme opførelse og idriftsættelse inden 2015 af op til 12 demonstrationsanlæg til kommerciel produktion af el ved hjælp af bæredygtige teknologier baseret på fossile brændstoffer;

5.   understreger behovet for at organisere en national debat og at tilskynde alle eksperter på området til at understrege den betydning, som bæredygtig produktion af energi fra fossile brændstoffer allerede har;

6.   understreger, at opførelsen af mindst 12 demonstrationsanlæg i EU er nødvendig for at nå den ønskede omfattende brug af CCS-teknologierne i kraftværkerne og den sikre lagring af CO2 fra år 2020; mener i denne forbindelse, at hvis det er muligt, bør demonstration af CCS-teknologier også støttes i andre industrielle anlæg inden 2020; påpeger, at demonstration af CCS-processer i indfangnings-, transport- og oplagringsfaserne, har brug for at fastslå, om CCS-teknologi kan anvendes sikkert, og om der er tale om en omkostningseffektiv løsning på problemet med klimaændringer;

7.   ser i videreudviklingen og brugen af CCS-teknologier muligheden for samtidig at fremme målene om forsyningssikkerhed, klimabeskyttelse og konkurrenceevne;

8.   mener, at i lyset af den rolle, fossile brændstoffer spiller i mange landes energimix verden over, kunne CCS-teknologierne i EU – ud over de bestræbelser, der gøres for at øge energieffektiviteten og anvendelsen af vedvarende energi – yde et bidrag til forsyningssikkerhed og klimabeskyttelse;

9.   understreger, at der bør fastsættes bindende og strenge kriterier for lagringsstedernes langtidssikkerhed og varige karakter;

10.   mener, at lagring under havbunden i tilfælde af uheld vil kunne true de marine økosystemer;

11.   er af den opfattelse, at de foranstaltninger, som Kommissionen har fremlagt, ikke er tilstrækkelige til at sikre de ønskede incitamenter til at nå målet om opførelse af mindst 12 demonstrationsanlæg inden år 2015;

12.   opfordrer Kommissionen til at udarbejde en detaljeret vurdering af udgifterne til, og andelen af private og offentlige midler i, hvert af de 12 demonstrationsanlæg;

13.   mener, at et direkte finansielt engagement er nødvendigt for at sikre opførelsen af 12 demonstrationsanlæg;

14.   gør opmærksom på, at investeringsbeslutninger og kapitaltilvejebringelsen til demonstrationsanlæg på finansmarkedet vanskeliggøres væsentligt af den manglende lovgivningsmæssige ramme, særlig på nationalt og regionalt plan, samt af usikkerhederne omkring den fremtidige prisudvikling inden for handel med emissionskvoter;

15.   mener, at tidsrummet mellem de potentielle muligheder for støtte fra emissionshandelen fra år 2013 og den nødvendige planlægnings- og opførelsesfase for demonstrationsanlæg kan forkortes ved tilvejebringelse af finansielle midler;

16.   foreslår i denne sammenhæng at binde de midler fra finansieringsfaciliteten for risikodeling, som blev tilbageholdt ved vedtagelsen af det syvende forskningsrammeprogram frem til midtvejsevalueringen, til finansieringen af CCS-demonstrationsanlæg for således hurtigt at tilvejebringe midler til støtte af disse og, hvis det er muligt, som Kommissionen foreslog, at supplere med yderligere finansielle midler i forbindelse med samarbejdet med Den Europæiske Investeringsbank;

17.   mener endvidere, at det i forbindelse med EU's emissionshandelsordning (EU ETS) er vigtigt, at incitamenterne til CCS-teknologisk produktion øges ved at kvoterne – inden for rammerne af EU ETS – til den forventede produktion med CCS-teknologier forøges med mindst 25 % fra år 2013; mener dog endvidere, at sådanne kvoter skal tildeles mindst to år før opførelsen, hvorved der kan handles med disse kvoter; mener alternativt, at en tildeling på 500 mio. emissionshandelskvoter til støtte af projekter inden for EU bør overvejes; opfordrer desuden medlemsstaterne til at anvende provenuet fra handelen med emissionskvoter inden for rammerne af EU ETS til at støtte CCS-teknologier og den nødvendige infrastruktur;

18.   betragter det som bydende nødvendigt, at de mindst 12 demonstrationsanlæg, som skal støttes, afdækker alle mulige kombinationer af de tre CCS-teknologier med de forskellige energikilder og de forskellige lagringsmuligheder, samt at der ved valget af beliggenhed for disse anlæg tages hensyn til ønsket om sikre den størst mulige geografiske spredning i EU;

19.   anbefaler på det kraftigste, at kraftværksprojekter med en foreslået størrelse på mindst 180 MW inddrages i overvejelserne;

20.   mener, at de nødvendige forudsætninger for tilladelsesprocedurer for transport og lagring hurtigst muligt bør etableres på nationalt og regionalt plan;

21.   mener, at et yderligere EU-engagement er påkrævet inden for den nødvendige transportinfrastruktur og noterer sig i denne forbindelse de årelange procedurer for tilladelser i de enkelte medlemsstater for andre transportinfrastrukturer; påpeger i denne forbindelse vigtigheden af at forkorte disse procedurer med henblik på at sikre opførelse i 2020;

22.   ser kun en mulighed i den eventuelle anvendelse af strukturfondsmidler til CCS-demonstrationsanlæg, hvis enkelte regioner endnu ikke har indgået forpligtelser, og heller ikke har indsendt forslag derom, til andre langfristede projekter, og fremhæver, at accepten af bestræbelser på klimabeskyttelsesområdet vil aftage, hvis midler til forbedring af den økonomiske og sociale samhørighed skal tilvejebringes i konkurrence med foranstaltninger til klimabeskyttelse;

23.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1.