Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Lissabontraktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, undertegnet i Lissabon den 13. december 2007,

-   der henviser til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

-   der henviser til sin beslutning af 20. februar 2008 om Lissabontraktaten(1),

-   der henviser til de forskellige beslutninger angående det civile samfund, som det har vedtaget i indeværende valgperiode,

-   der henviser til Udvalget om Konstitutionelle Anliggenders workshop den 3. juni 2008 med repræsentanter for civilsamfundsorganisationer,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A6-0475/2008),

A.   der henviser til, at en demokratisk og borgernær Europæisk Union forudsætter et snævert samarbejde mellem på den ene side EU-institutionerne og medlemsstaterne og på den anden side det civile samfund på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan,

B.   der henviser til, at åbenhed fra EU-institutionernes og nationale, regionale og lokale myndigheders side over for dialog og samarbejde med borgerne og med det civile samfunds organisationer er en grundlæggende forudsætning for disses engagement i lovgivningsprocessen og regeringsførelsen på alle planer,

C.   der henviser til, at Lissabontraktaten styrker EU-borgernes rettigheder over for Unionen ved at gøre det lettere for borgerne og organisationer, som repræsenterer det civile samfund, at deltage i drøftelserne om et "Europa for Borgerne",

D.   der henviser til, at de aktuelle bestemmelser, der også indgår i Lissabontraktaten, ganske vist skaber den nødvendige retlige ramme for den civile dialog på europæisk plan, men at de i praksis ikke altid anvendes tilfredsstillende,

E.   der henviser til, at det civile samfund i de 27 medlemsstater befinder sig på meget forskellige udviklingsstadier og i meget forskellig grad benytter sig af mulighederne for deltagelsesdemokrati, deltagelse i lovgivningsprocessen og dialog med de respektive nationale, regionale og lokale myndigheder,

F.   der henviser til, at udtrykket "det civile samfund" refererer til de mange ikke-statslige og almennyttige organisationer, der er etableret af borgerne på eget initiativ, og som udgør en del af det offentlige liv ved at give udtryk for deres medlemmers og andres interesser, ideer og ideologier baseret på etiske, kulturelle, politiske, videnskabelige, religiøse eller filantropiske overvejelser,

G.   der henviser til, at spørgsmålet om fastlæggelse af den repræsentative karakter af det civile samfunds organisationer diskuteres ivrigt, og at visse organisationers aktiviteter og effektivitet i forbindelse med gennemførelse af deres standpunkter ikke altid svarer til graden af deres repræsentativitet,

H.   der henviser til, at de enkelte EU-institutioner har valgt forskellige tilgange til den civile dialog,

1.   værdsætter Den Europæiske Unions bidrag til udvikling af den civile dialog, såvel på europæisk plan som på nationalt, regionalt og lokalt plan;

2.   understreger, at det civile samfund i Europa spiller en vigtig rolle i den europæiske integrationsproces ved at fremføre EU-borgernes holdninger og krav over for de europæiske institutioner; fremhæver betydningen af den sagkundskab, som stilles til rådighed for institutionerne fra det civile samfunds side, og understreger betydningen af, at der informeres og skabes bevidsthed om den civile dialog, navnlig i forbindelse med fremme af EU's aktiviteter og målsætninger, skabelse af samarbejdsnet i Europa og styrkelse af den europæiske identitet og identificeringen med Europa i det civile samfund;

3.   understreger, at der med sigte på realisering af EU's politiske mål og intentioner er behov for en bredere offentlig debat, en mere effektiv civil dialog og en øget politisk bevidsthed;

4.   henviser til sit særlige engagement inden for rammerne af den civile dialog og til den betydning, denne dialog har i Lissabontraktaten, hvor den tillægges rang af overordnet princip for samtlige EU's aktiviteter;

5.   glæder sig over styrkelsen af det repræsentative demokrati og deltagelsesdemokratiet gennem Lissabontraktatens bestemmelser om det såkaldte borgerinitiativ, der indebærer, at en million borgere fra et antal medlemsstater kan opfordre Kommissionen til at forelægge et forslag til retsakt;

6.   opfordrer EU-institutionerne og de nationale, regionale og lokale myndigheder i medlemsstaterne til bedst muligt at udnytte de eksisterende retsforskrifter og eksempler på god praksis til at udvikle dialogen med borgerne og det civile samfunds organisationer; mener navnlig, at Parlamentets informationskontorer i hver medlemsstat bør spille en aktiv rolle med hensyn til at fremme, organisere og lede fora, som skal finde sted mindst en gang om året med deltagelse af Parlamentet og repræsentanter for den pågældende medlemsstats civile samfund, og understreger betydningen af, at Parlamentets medlemmer – både fra den pågældende medlemsstat og fra andre medlemsstater – deltager regelmæssigt i disse fora;

7.   opfordrer EU-institutionerne til at inddrage alle interesserede repræsentanter for det civile samfund i den civile dialog, og i denne sammenhæng er det især vigtigt at give unge EU-borgere mulighed for at blive hørt fordi de kommer til at forme og tage ansvar for det fremtidige EU;

8.   opfordrer EU-institutionerne til at sikre, at alle EU-borgere - kvinder og mænd, gamle og unge, fra byen såvel som fra landet - kan deltage i den civile dialog, aktivt, uden diskriminering og på lige fod, og navnlig at personer fra sproglige minoriteter har mulighed for at kommunikere på deres modersmål i sådanne fora; henviser til, at EU således må bidrage til realisering af princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder og bør stå som et godt eksempel ved gennemførelsen, både i og uden for EU;

9.   opfordrer EU-institutionerne til at vedtage en interinstitutionel aftale, hvori der er fastlagt bindende retningslinjer for udpegning af repræsentanter for det civile samfund og opstillet metoder til udformning og finansiering af høringer, i overensstemmelse med de generelle principper og minimumsstandarder ved høring af interesserede parter(2); påpeger, at alle EU-institutioner med dette for øje bør føre opdaterede registre over alle relevante ikke-statslige organisationer, hvad enten de er aktive i medlemsstaterne og/eller fokuserer på EU-institutionerne;

10.   opfordrer EU-institutionerne til at integrere den civile dialog i alle Kommissionens generaldirektorater, alle Rådets arbejdsgrupper og alle Parlamentets udvalg og i denne forbindelse at tage hensyn til princippet om transparens samt sikre et velafbalanceret forhold mellem den offentlige og den private sektor;

11.   opfordrer EU-institutionerne til med henblik på sikring af bedre kommunikation, koordinering og bedre information om foranstaltningerne at tilstræbe et snævrere samarbejde om udbygningen af den civile dialog i Europa og til aktivt at markere den europæiske holdning over for EU's borgere; bemærker i denne forbindelse, at regelmæssige møder mellem det civile samfund og kommissionsmedlemmerne i fora i medlemsstaterne er et særdeles ønskværdigt tiltag som en metode til at mindske fornemmelsen af, at der er en kløft mellem EU og borgerne;

12.   opfordrer Rådet til at lette og forenkle adgangen til dets aktiviteter, da dette er en grundlæggende forudsætning for indledning af en ægte dialog med det civile samfund;

13.   understreger betydningen af en veludviklet europæisk kommunikationspolitik i forbindelse med tilrådighedsstillelsen af nye midler og redskaber til kommunikation med EU's borgere (internet, e-teknologier og moderne audiovisuelle teknologier);

14.   går ind for fortsættelse af allerede velfungerende EU-initiativer med sigte på at øge det civile samfunds inddragelse i den europæiske integrationsproces, som f.eks. Europe by Satelite, Borgernes Agora, temaspecifikke borgerfora (f.eks. Your Europe), diskussioner på internettet osv.;

15.   henviser navnlig til betydningen af professionelle meningsmålinger i EU med sigte på identifikation af og bedre forståelse for EU-borgernes behov og forventninger, for så vidt angår EU's funktionsmåde; opfordrer indtrængende både EU-institutionerne og det civile samfund i medlemsstaterne til at have disse forventninger in mente i deres indbyrdes relationer og drøftelser;

16.   opfordrer de nationale, regionale og lokale organer i medlemsstaterne til at fremme den civile dialog, navnlig i de lande og regioner og på de områder, hvor den endnu ikke er fuldt udviklet og gennemført; opfordrer desuden indtrængende disse organer til aktivt at fremme udviklingen af regional interaktion mellem civilsamfundsorganisationer i de forskellige medlemsstater og initiativer på tværs af grænserne; mener, at muligheden for at danne grupper af medlemsstater også bør afprøves som et redskab til at fremme udveksling af ideer og erfaringer inden for EU;

17.   appellerer til repræsentanterne for det europæiske samfund om at deltage aktivt i den civile dialog og i udformningen af europæiske programmer og politikområder, hvorved det bliver muligt at påvirke beslutningsprocessen;

18.   opfordrer EU's borgere til i øget udstrækning at engagere sig i debatter og drøftelser om europæiske spørgsmål og til at deltage i det forestående valg til Europa-Parlamentet;

19.   henviser til, at der med henblik på dialogen med borgerne på alle planer - både på EU-plan og på nationalt, regionalt og lokalt plan - er behov for passende finansielle midler, og opfordrer deltagerne i denne dialog og de instanser, der har ansvaret for den, til at sikre tilstrækkelig finansiering;

20.   understreger, at der – ud over dialogen med det civile samfund – også er behov for en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog mellem EU og kirkerne og de religiøse samfund som omhandlet i Lissabontraktaten;

21.   opfordrer EU-institutionerne til i fællesskab at stille information om civilsamfundsorganisationernes repræsentativitet og aktiviteter i Europa til rådighed, for eksempel i en offentlig og brugervenlig database;

22.   opfordrer Kommissionen til at udarbejde et nyt forslag til europæiske foreninger, således at europæiske civilsamfundsorganisationer kan benytte et fælles retsgrundlag;

23.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til medlemsstaternes parlamenter, Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0055. (2) Jf. Kommissionens meddelelse af 11. december 2002 med titlen "Mod en stærkere hørings- og dialogkultur - Generelle principper og minimumsstandarder ved Kommissionens høring af interesserede parter" (KOM(2002)0704).