Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2008/2178(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0485/2008

Indgivne tekster :

A6-0485/2008

Forhandlinger :

PV 12/01/2009 - 22
CRE 12/01/2009 - 22

Afstemninger :

PV 13/01/2009 - 6.9
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2009)0009

Vedtagne tekster
PDF 44kWORD 66k
Tirsdag den 13. januar 2009 - Strasbourg
Den fælles fiskeripolitik og en økosystemtilgang til fiskeriforvaltningen
P6_TA(2009)0009A6-0485/2008

Europa-Parlamentets beslutning af 13. januar 2009 om den fælles fiskeripolitiks rolle i gennemførelsen af en økosystemtilgang til forvaltning af havet (2008/2178(INI))

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til FN's havretskonvention af 10. december 1982,

-   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik(1) (FFP),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Den fælles fiskeripolitiks rolle i gennemførelsen af en økosystemtilgang til forvaltning af havet" (KOM(2008)0187),

-   der henviser til Rådets (landbrug og fiskeri) konklusioner af 29. og 30. september 2008 om ovennævnte meddelelse fra Kommissionen,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A6-0485/2008),

A.   der henviser til, at i ethvert geografisk område er de levende organismer (mennesker, planter, dyr og mikroorganismer), deres fysiske miljø (f.eks. jord, vand, luft) og de naturlige cyklusser, der holder dem i live, indbyrdes forbundne,

B.   der henviser til, at udviklinger, samspil og forandringer i et sådant økosystem har direkte og ofte uønskede eller uforudsete virkninger for andre elementer såvel inden for som uden for det pågældende system, og tilsvarende, at udviklinger uden for systemet kan have umiddelbar indvirkning på systemet,

C.   der henviser til, at en økosystemtilgang til fiskeriet for indeværende udgør det bedste grundlag for et globalt system til forvaltning og beslutningstagning, som tager hensyn til samtlige berørte aktører og elementer, deres krav og behov samt den fremtidige indvirkning på systemet og dets interaktioner,

D.   der henviser til, at fiskeriet i farvandene under hver medlemsstats eksklusive økonomiske zone har afgørende betydning for deres suverænitet og uafhængighed, navnlig på fødevareområdet,

E.   der henviser til, at vor viden om havene og de faktorer, der påvirker dem, stadig er begrænset, men at vi ikke desto mindre ved, at mange såvel kommercielle som ikke-kommercielle fiskebestande er udtømt både i EU og andre steder, og at dette har mange årsager, men hyppigst skyldes overfiskning,

F.   der henviser til, at den videnskabelige forskning i fiskeressourcernes bæredygtighed forudsætter, at overvejelser, der beror på forudindtagede idéer, afvises, og at forslaget til en økosystemtilgang til fiskeressourcerne derfor først reelt vil være økosystembaseret, hvis det beror på validerede videnskabelige oplysninger,

G.   der henviser til, at denne økosystembaserede tilgang bør være dynamisk og fleksibel med hensyn til oplysnings- og beslutningsprocedurer på grund af behovet for løbende tilpasning til nye videnskabelige fakta og nye interaktioner,

H.   der henviser til, at der ifølge Kommissionens meddelelse med titlen "Rapporter fra medlemsstaterne om adfærd i 2006, der alvorligt krænkede den fælles fiskeripolitiks regler" (KOM(2008)0670) fortsat sker mange alvorlige og foruroligende overtrædelser af reglerne for den fælles fiskeripolitik trods forsøg på at reducere EU-fiskerflådens kapacitet,

I.   der henviser til, at vurderingen af fiskeressourcerne tager hensyn til bestandenes bæredygtighed, og at denne er af afgørende betydning for fiskeriet, hvorfor det er medlemsstaternes opgave at sikre den,

J.   der henviser til, at det overordnede mål med fiskeripolitikken, der er godkendt af alle de lande, der deltog i verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002, er at opnå den maksimale bæredygtige fangst,

K.   der henviser til, at det markante fald i indtægten i fiskerisektoren skyldes, at mange kommercielt værdifulde fiskebestande er opfisket, hvilket har gjort det nødvendigt at indføre fiskeribegrænsninger, samt stagnerede/reducerede priser ved første salg, ledsaget af en eksponentiel vækst i produktionsomkostninger (dieselolie og benzin), hvilket er en situation, der forværres i lande, hvor omkostningerne er højere, navnlig grundet manglende eller utilstrækkelige støtteforanstaltninger til sektoren sammenlignet med tilsvarende foranstaltninger i andre lande,

L.   der henviser til Kommissionens forslag i forbindelse med indledningen af en debat om en eventuel reform af den fælles fiskeripolitik,

1.   bifalder ovennævnte meddelelse fra Kommissionen om en økosystemtilgang til forvaltning af havet og understreger, at dette initiativ bidrager til at sikre, at fiskeressourcerne udnyttes på en økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig måde;

2.   understreger behovet for, at en sådan økosystemtilgang til forvaltning af havet kan føre til et dynamisk og fleksibelt system for forvaltning, gensidig udveksling af viden og forskning med henblik på inddragelse af yderligere variabler, som måtte udspringe af uforudsete faktorer og andre videnskabelige discipliner i fremtiden;

3.   opfordrer i den forbindelse Kommissionen til i sit forslag at medtage metoder og instrumenter, som kan muliggøre gensidig udveksling af information og data samt en kontinuerlig læringsproces for alle berørte parter, således at de alle kan bidrage til videreudviklingen af økosystemtilgangen, således at det kan demonstreres og bevises, at den er til alles fordel;

4.   minder om, at fiskeriet er afgørende for at sikre menneskets ernæring og overlevelse og mener, at dette er enhver fiskeripolitiks primære målsætning;

5.   henleder opmærksomheden på den afgørende økonomiske, sociale og kulturelle rolle, fiskeriet spiller i nogle af EU's kystsamfund;

6.   understreger på ny, at den fælles fiskeripolitik bør fremme modernisering og en bæredygtig udvikling af fiskerisektoren, sikre dens socioøkonomiske levedygtighed og fiskebestandenes bæredygtighed samt sikre forsyningen af fisk til befolkningen, fødevaresuverænitet og -sikkerhed, bevarelse af arbejdspladser samt bedre levevilkår for fiskerne,

7.   mener, at en fælles fiskeripolitik bør tage hensyn til de mange dimensioner af social, miljømæssig og økonomisk karakter, der kræver en integreret og harmoniseret tilgang, som er uforenelig med en indfaldsvinkel, der inddeler disse i henhold til på forhånd fastlagte prioriteter;

8.   understreger, at en fælles fiskeripolitik, i betragtning af dens målsætninger, ikke bør være underordnet andre EU-politikker; mener derimod, at disse bør sikre og inkorporere fiskeripolitikkens målsætninger;

9.   understreger, at en bæredygtig udvikling af et givet kystområde kræver en forbedring af samspillet mellem områdets miljømæssige, naturlige og menneskelige aspekter samt en forbedring af livskvaliteten i fiskersamfundene; gentager, at en fiskeripolitik bør tage udgangspunkt i den indbyrdes afhængighed mellem fiskersamfundenes velfærd og bæredygtigheden af økosystemerne, som de er en integreret del af;

10.   understreger i denne forbindelse behovet for at anerkende de ganske særlige forhold, der gør sig gældende i kystfiskeriet af mindre omfang og det ikke-industrielle fiskeri samt betydningen heraf;

11.   understreger derfor, at fortsat opfyldelse af de enkelte medlemsstaters fødevarebehov, beskyttelse af den strategiske fiskerisektors og fiskersamfundenes levedygtighed samt opretholdelse af økosystemernes bæredygtighed ikke er uforenelige målsætninger;

12.   finder, at det med henblik på at bevare fiskebestandene på et acceptabelt niveau på verdensplan er nødvendigt også at sætte loft over det antal dage, fiskerne må være på havet;

13.   understreger, at anvendelsen af en økosystemtilgang til forvaltning af havet nødvendigvis kræver en tværfaglig og tværsektoriel indsats, der omfatter de forskellige foranstaltninger og politikker af betydning for økosystemerne, der går langt ud over og er længere fremme end de politikker, der føres på fiskeriområdet, eftersom det i modsat fald ikke vil være muligt at nå målene for økosystemtilgangen;

14.   gentager behovet for at undersøge og træffe foranstaltninger med hensyn til de mange faktorer, som har en væsentlig indvirkning på økosystemernes bæredygtighed og på bestandenes tilstand og derfor også på fiskeriaktiviteterne, såsom forurening i kystområder og på åbent hav, spildevand fra industrivirksomheder og landbrug, omledning af floder, opmudring, havneaktiviteter, søtransport og turisme;

15.   understreger, at der er store forskelle mellem de forskellige havområder og deres fiskeressourcer og også mellem de forskellige flåder og fiskerimetoder, der anvendes, og deres indvirkning på økosystemerne, hvilket kræver forskelligartede og særligt tilpassede fiskeriforvaltningsforanstaltninger såsom tekniske ændringer af nettene, lukning af visse områder og reduktion af fiskeriindsatsen;

16.   insisterer på, at det er nødvendigt at indføre støtte- eller kompensationsmekanismer for fiskere, der er berørt af de økonomiske og sociale virkninger af de flerårige genopbygnings- og forvaltningsplaner, og foranstaltninger til beskyttelse af økosystemerne;

17.   understreger, at gennemførelsen, der nødvendigvis skal være gradvis, af en samlet, tværfaglig og tværsektoriel tilgang til forvaltning af havet kræver en forbedring og konstant uddybning af den videnskabelige viden for at sikre, at der træffes foranstaltninger, der beror på validerede videnskabelige oplysninger;

18.   gør opmærksom på, at Kommissionen inddrager fiskerisektoren i en egentlig tværsektoriel plan til bevarelse af havmiljøet i lighed med bestemmelserne i havstrategirammedirektivet(2), som udgør miljøsøjlen i EU's nye havpolitik;

19.   understreger, at de videnskabelige undersøgelser af fiskeriet er af central betydning for fiskeriforvaltningen og er nødvendige for at fastslå, hvilke faktorer der bestemmer udviklingen af fiskeressourcerne, og for at gennemføre en kvantitativ vurdering heraf samt udarbejde forudsigelsesmodeller for udviklingen, men også for at forbedre fiskeriredskaber, fartøjer samt fiskernes arbejds- og sikkerhedsforhold i synergi med fiskernes viden og erfaring;

20.   foreslår, at der foretages videnskabelige undersøgelser med henblik på at kortlægge den nye fordeling af de marine arter, der fiskes efter, og som er resultatet af de nylige forandringer af farvandenes fysiske og kemiske parametre i forbindelse med klimaændringerne; mener, at disse undersøgelser bør danne grundlag for en omarbejdning af en række eksisterende genopretningsplaner, herunder for bestandene af sydlig kulmule og jomfruhummer i farvandene ud for Den Iberiske Halvø;

21.   fremhæver nødvendigheden af, at der udarbejdes forskningsprojekter for akvakultur med henblik på genoprette bestandene af de mest truede arter;

22.   mener i denne forbindelse, at det er nødvendigt at investere i uddannelsen af menneskelige ressourcer, frigøre tilstrækkelige finansielle midler og fremme samarbejdet mellem medlemsstaternes forskellige offentlige myndigheder;

23.   understreger, at den videnskabelige forskning bør tage hensyn til sociale, miljømæssige og økonomiske aspekter ved fiskeriet; mener, at det er afgørende at vurdere de forskellige fiskeriforvaltningssystemers/-redskabers virkning på beskæftigelsen og indtægten i fiskersamfundene;

24.   understreger, at den første og vigtigste opgave i forbindelse med forvaltning af fiskeriet i dets egenskab af en aktivitet, der udnytter selvfornyende ressourcer, består i (direkte eller indirekte) at kontrollere den samlede fiskeriindsats, således at målet fra det ovennævnte topmøde i Johannesburg i 2002 kan nås;

25.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at genoverveje det nuværende system med samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) og kvoter som hovedinstrument til forvaltning af havets ressourcer samt nytteværdien heraf i lyset af de nuværende fiskeribegrænsninger;

26.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge og foreslå åbne kontrol- og overvågningssystemer i forbindelse med landing af fangster, ulovlige fangster og udsmid af bifangster;

27.   anser de ovennævnte foranstaltninger for at være en afgørende forudsætning for, at de kompetente videnskabelige organer kan foretage en præcis vurdering af fiskebestandenes tilstand;

28.   erkender, at de nuværende fiskeriforvaltningsinstrumenter, der er baseret på TAC, påvirker fangsten direkte og fiskeriindsatsen indirekte; understreger derfor, at det er nødvendigt at kontrollere fiskeriindsatsen, for at denne metode kan virke mere effektivt; opfordrer Kommissionen til at undersøge de forskellige instrumenter til forvaltning af fiskebestandene, idet den sikrer, at de nuværende instrumenter ikke ændres, så længe der ikke er fundet et alternativ, der kan sikre en mere hensigtsmæssig udnyttelse af fiskebestandene;

29.   understreger, at fordelingen af TAC mellem flåder og fiskeredskaber, under overholdelse af princippet om relativ stabilitet, er et rent nationalt anliggende; mener, at kvotefordelingen i de enkelte medlemsstater bør tage hensyn til arten af redskaber (trawl o.a.) og de respektive fangster;

30.   udtrykker dyb bekymring over eventuelle ændringer i den fælles fiskeripolitik, der fremmer koncentration af fiskeriet, navnlig for så vidt angår retten til adgang til fiskeressourcerne;

31.   understreger, at nedsættelsen og koncentrationen af kvoter hos visse fiskere ikke nødvendigvis er ensbetydende med en nedsættelse af fiskeriindsatsen, men blot en koncentration af udnyttelsen af fiskeressourcerne;

32.   glæder sig over den positive særbehandling med hensyn til støtte til modernisering af fiskerflåden i visse EU-regioner i den yderste periferi og finder det afgørende, at denne støtte videreføres efter udløbet af den nuværende finansielle ramme 2007-2013, således at det også i den efterfølgende periode er muligt at sikre et bæredygtigt og miljøvenligt fiskeri;

33.   finder det absolut nødvendigt at fastholde undtagelsen i forbindelse med adgang til søterritoriets område, ud til mindst 12 sømil, som et middel til at fremme de marine kystøkosystemers bæredygtighed, de traditionelle fiskeriaktiviteter og fiskersamfundenes overlevelse; anmoder om, at undtagelsen får permanent karakter;

34.   anmoder om, at det område, der svarer til den eksklusive økonomiske zone hos regionerne i den yderste periferi, permanent betragtes som "eksklusiv adgangszone" for at sikre de marine økosystemers, fiskeriets og de lokale fiskersamfunds bæredygtighed;

35.   finder det ikke rimeligt at måle fiskeriindsatsen på ensartet vis uden at tage hensyn til flådernes og redskabernes forskellighed; mener, at kontrollen med fiskeriindsatsen bør tage hensyn til de mange forskellige fiskearter og redskaber og fangsternes indvirkning på bestanden af hver art;

36.   mener, at den vægt der lægges på fiskeriindsatsen baseret på kW/dag kun giver mening i tilfælde af bundtrawl, og er ubrugelige i forhold til andre redskabstyper;

37.   mener, at områdeafgrænsninger (lukkede eller beskyttede områder, som f.eks. beskyttede havområder) kræver et tværfagligt videnskabeligt grundlag, som retfærdiggør disse, ved især at analysere påvirkningen fra de forskellige aktiviteter og diverse andre faktorer med reelle indvirkninger på økosystemerne, og at de reelle fordele ved disse afgræsninger dokumenteres i målrettede og tilbundsgående undersøgelser af de miljømæssige og socioøkonomiske konsekvenser for fiskersamfundene;

38.   konstaterer, at reduktionen af fiskerikapaciteten primært er opnået ved at fremme ophugningen af fiskerfartøjer, en fremgangsmåde, som dog ikke har været ensartet i de forskellige medlemsstater; understreger derfor, at tilpasningen af de forskellige nationale flåder til fiskeressourcerne skal tage hensyn til den allerede effektuerede reduktion af fiskerikapaciteten;

39.   finder ophugningspolitikken uhensigtsmæssig og uberettiget, idet der ikke tages hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i de forskellige flåder, fiskeressourcerne, de enkelte medlemsstaters forskellige forbrugsbehov og de socioøkonomiske konsekvenser;

40.   mener derfor, at en af de første opgaver, der skal udføres som en del af fiskeripolitikken, er en videnskabelig vurdering af, hvorvidt der findes alt for store flåder, og i givet fald hvilke, og om der findes overudnyttede ressourcer, og i givet fald hvor, med henblik på at kunne træffe passende foranstaltninger;

41.   bemærker, at fiskeriforvaltning efter en forsigtighedstilgang i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 er defineret på følgende måde: "manglende pålidelige videnskabelige data bør ikke anvendes som begrundelse for at udskyde eller undlade at træffe forvaltningsforanstaltninger til bevarelse af målarter, tilknyttede eller afhængige arter og ikke-målarter samt deres miljø";

42.   bekræfter betydningen af kontrol med fiskeriforvaltningen, hvilket hører under medlemsstaternes kompetenceområde;

43.   efterspørger støtte til installation og modernisering af passende overvågnings- og kontrolforanstaltninger i medlemsstaternes eksklusive økonomiske zoner, som især skal kunne bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri), forbedre sikkerheden til søs og beskytte de maritime økosystemer;

44.   anser gennemførelsen af de allerede vedtagne foranstaltninger mod IUU-fiskeri for væsentlig og opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres kontrolmekanismer;

45.   opfordrer Kommissionen til at foreslå foranstaltninger til anvendelse på importerede fiskeriprodukter, der handles på det indre marked, for at sikre, at disse fiskeriprodukter underlægges de samme krav, som gælder for fiskevarer fra de forskellige medlemsstater;

46.   bekræfter nødvendigheden af en kontinuerlig forbedring af fiskeredskaber med henblik på at forbedre selektiviteten, hvilket vil være en vigtig faktor for at reducere bifangster og formindske miljøpåvirkningen; opfordrer Kommissionen til at udforme specifikke politiske instrumenter, der kan tilskynde fiskerne til at træffe enhver foranstaltning til at reducere deres bifangster mest muligt;

47.   mener, at indførelsen af industrielle trawlredskaber har fået fiskeridødeligheden til at stige, hvilket har gjort det nødvendigt med særskilt kontrol af disse redskaber, og at de indførte restriktioner med hensyn til fiskeriområdet (tæt på eller langt fra kysten) skal opretholdes;

48.   anmoder indtrængende Kommissionen om at fremme mere miljøvenlige fiskerimetoder via anvendelse af mere selektive teknikker, som kan nedbringe bifangsterne og brændstofforbruget i fiskeperioderne;

49.   opfordrer Kommissionen til at fremskynde processen med miljømærkning af fisk så meget som muligt med henblik på at fremme et renere og mere miljøvenligt fiskeri;

50.   understreger, at det er af afgørende betydning for arbejdet med at vedtage mere hensigtsmæssige og effektive politikker, at fiskerisektoren inddrages i fastlæggelse, gennemførelse og evaluering af fiskeripolitikkens forskellige foranstaltninger;

51.   understreger, at de regionale rådgivende råd kan spille en vigtig rolle i beslutningsprocessen i forbindelse med den fælles fiskeripolitik, hvis man vel at mærke involverer fiskerne samt de forskere, der har ansvaret for evaluering af fiskeressourcerne, i processen; fastslår, at de regionale rådgivende råds arbejde bør finansieres på passende måde;

52.   understreger, at samarbejdet med tredjelandsfiskerflåder, der fisker efter de samme bestande som EU-flåderne, bør øges som led i regional- og naboskabspolitikken med henblik på at opretholde disse bestande;

53.   fastholder nødvendigheden af at støtte de grupper af fiskere og faglige organisationer, der er villige til at dele ansvaret for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik (fælles forvaltning);

54.   opfordrer til en større decentralisering af den fælles fiskeripolitik med henblik på i højere grad at inddrage fiskerne, deres repræsentative organisationer og fiskerisamfundene i den fælles fiskeripolitik og i fiskeriforvaltningen, samtidig med at det sikres, at visse minimumsstandarder, der er de samme i hele Fællesskabet, overholdes;

55.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes parlamenter.

(1) EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet), (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19).

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik