Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om Afghanistan, især beslutningen af 8. juli 2008(1),

-   der henviser til konferencerne i Bonn i 2001, Tokyo i 2002 og Berlin i 2004, hvor FN, EU og det internationale samfund forpligtede sig til at yde et samlet beløb på over 8 000 000 000 EUR i bistand til Afghanistan, samt til konferencen i London i 2006, hvor Afghanistan Compact-aftalen blev undertegnet,

-   der henviser til den nationale udviklingsstrategi, som den afghanske regering vedtog i begyndelsen af 2008, og som endvidere udgør landets strategi for fattigdomsbekæmpelse i landet,

-   der henviser til konferencen i Paris den 12. juni 2008, hvor donorlandene afgav tilsagn om at yde over 21 000 000 000 USD i bistand til Afghanistan,

-   der henviser til de forpligtelser, som EU påtog sig under den ovennævnte konference i Paris med hensyn til effektiviteten af bistanden til Afghanistan, og til den EU-adfærdskodeks om komplementaritet og arbejdsdeling i udviklingspolitik, der blev vedtaget i 2007,

-   der henviser til sin beslutning af 22. april 2008 med bemærkninger, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2006, Sektion III - Kommissionen(2), især pkt. 181 til 200 (Foranstaltninger udadtil, Humanitær bistand og udvikling),

-   der henviser til landestrategidokumentet for 2003-2006, som Kommissionen vedtog i samråd med Europa-Parlamentet, og som satte stabilitet og fattigdomsbekæmpelse i fokus for indsatsen,

-   der henviser til strategidokumentet for 2007-2013 og det flerårige indikativprogram 2007-2010, som Kommissionen vedtog i samråd med Parlamentet, hvormed der afsættes et beløb på 610 000 000 EUR til Den Islamiske Republik Afghanistan i regnskabsårene 2007-2010,

-   der henviser til sin delegation, der aflagde besøg i Afghanistan fra den 26. april til den 1. maj 2008 for at studere betingelserne for gennemførelsen af Fællesskabets og det internationale samfunds bistandsprogrammer, samt den tilhørende rapport om besøget,

-   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(3), særlig artikel 53,

-   der henviser til artikel 285-287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som vedrører Revisionsretten, og til artikel 310-325 i denne traktat, som omhandler de finansielle bestemmelser, der træder i kraft ved afslutningen af ratifikationsprocessen for Lissabontraktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

-   der henviser til Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)(4),

-   der henviser til årtusindudviklingsmålene og målene i den årtusinderklæring, som blev vedtaget af FN den 8. september 2000 og er undertegnet af 189 lande,

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde(5),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og til udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget og Budgetudvalget (A6-0488/2008),

A.   der henviser til, at der har hersket konflikt- eller krigstilstand i Afghanistan næsten uafbrudt i flere årtier, og at centralregeringen, ud over at være plaget af narkotikasmugling og latent korruption på alle administrationsniveauer, også fortsat må kæmpe med svage strukturer, utilstrækkelig kapacitet og ekspertviden samt en kronisk mangel på pengemidler, idet statsindtægterne ikke engang dækker 30 % af de samlede udgifter,

B.   der henviser til, at den alvorlige situation, som Afghanistan befinder sig i, kræver en hurtig forbedring af regeringsførelsen i form af opbygningen af en stærkere stat, der i større udstrækning er i stand til at beskytte befolkningens sikkerhed og sikre retsstatsforhold samt skabe betingelser for en bæredygtig udvikling af landet,

C.   der henviser til, at det i den nuværende situation med en global økonomisk opbremsning er særligt vigtigt at sikre effektiv kontrol med EU's finansiering af udviklingssamarbejdet,

D.   der henviser til, at artikel 25, stk. 1, litra b), i instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde fastlægger betingelserne for, at der kan ydes budgetstøtte til partnerlandene,

E.   der henviser til, at ansvarliggørelse, gennemsigtighed og forvaltning for så vidt angår resultater i henhold til flere internationale aftaler er blandt de vigtigste principper for udviklingssamarbejdet, herunder Pariserklæringen om bistandseffektivitet ("Pariserklæringen),

F.   der henviser til, at 90 % af de offentlige midler hidrører fra international bistand, hvad der illustrerer det betydelige omfang af såvel landets behov for støtte som dets afhængighed af denne støtte,

Fordelingen af bistandsmidlerne fra EU

1.   understreger, at EU er en af de største donorer af udviklingsbistand og humanitær bistand til Afghanistan, og minder om, at Kommissionen, der har haft en delegation udstationeret i Kabul siden 2002, mellem 2002 og 2007 afsatte bistandsmidler til et samlet beløb af 1 400 000 000 EUR (herunder 174 000 000 EUR til humanitær bistand), hvoraf 1 150 000 000 EUR allerede er blevet udbetalt, hvilket svarer til en meget høj udbetalingsrate på 81,5 %;

2.   bemærker, at EU opererer med både direkte og indirekte bistand, og at den direkte bistand fra Fællesskabet, der udgør 70 % (970 000 000 EUR) af de samlede fællesskabsmidler til bistand, mellem 2002 og 2007 blev iværksat af Kommissionens tjenestegrene i form af finansieringsaftaler med den afghanske regering, kontrakter med leverandører af tjenesteydelser, levering af fornødenheder, anlægsarbejder og aftaler om støttetildeling med internationale organisationer, europæiske eller lokale ngo'er, og bemærker endvidere, at den indirekte bistand stort set kun ydes af FN og Verdensbanken (hhv. 13 % og 17 % af midlerne);

Prioriterede sektorer for bistanden

3.   henviser til, at sigtet med Kommissionens landestrategidokument for Afghanistan for perioden 2003-2006 var at tilvejebringe de nødvendige betingelser for bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse i Afghanistan ud fra følgende prioriteringer: reform af den offentlige forvaltning (212 000 000 EUR), narkotikabekæmpelse (95 000 000 EUR), fødevaresikkerhed (203 000 000 EUR), infrastruktur (90 000 000 EUR), sundhed (50 000 000 EUR), flygtningehjælp (38 000 000 EUR) og minerydning (47 200 000 EUR); for perioden 2007-2013 indeholder Kommissionens strategidokument for Afghanistan forslag om to langsigtede prioriterede mål, nemlig bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse;

4.   bemærker, at med henblik på at nå de to langsigtede prioriterede mål, der er opstillet for perioden 2007-2013, er fokusområderne ved fordelingen af bistandsmidler sektorerne for regeringsførelse, udvikling af landdistrikter og sundhed, ligesom der er fastlagt andre indsatsområder omfattende social beskyttelse, regionalt samarbejde og minerydning;

5.   minder om, at ligestilling og kvinders rettigheder er anerkendt som centrale spørgsmål både i den afghanske regerings nationale strategi for udvikling og det nationale landestrategidokumentet for 2007-2013, hvoraf det fremgår, at kønsaspektet er en integreret del af programmeringen på alle de tre ovennævnte fokusområder;

6.   anmoder Kommissionen om, at den med henblik på at øge tildelingen af midler til EU's to langsigtede prioriterede mål i Afghanistan, bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse, under udarbejdelsen af de flerårige vejledende programmer for 2010-2013 ændrer fordelingen af fællesskabsmidler mellem de tre fokusområder og tre øvrige områder, samt til udvikling af infrastruktur og alternative indkomstgrundlag, der bidrager til fattigdomsbekæmpelse og letter overgangen fra en opiumbaseret økonomi til et alternativt økonomisk og socialt system; anmoder derfor indtrængende Kommissionen om flere midler til sundhed, uddannelse og infrastruktur; minder ligeledes om EU's målsætning om at nå årtusindudviklingsmålene;

Status over anvendelsen af EU-midlerne

7.   konstaterer, at der under de møder, som dets ovennævnte delegation til Afghanistan afholdt, blev peget på to hovedårsager til de vanskeligheder, som tildelingen af den internationale bistand står over for: landets beskedne absorptionskapacitet på det økonomiske og administrative niveau og den manglende samordning mellem donorerne og de afghanske myndigheder;

8.   mener, at den manglende samordning hænger sammen med de helt utilstrækkelige strukturer, hvad angår offentlig styring, og fraværet af en egentlig strategi fra regeringens side; mener, at der ikke kan ses bort fra det ansvar, som de afghanske myndigheder og ansvarlige politikere har for regeringsførelsen, hvad enten det drejer sig om fraværet af strategiske målsætninger eller forvaltningen af de betydelige finansielle midler, de er blevet overdraget; bemærker endvidere, at det store antal donorer og deres ønske om at fremstå synlige meget ofte medfører isolerede, nationale strategier eller i visse tilfælde endda overlapninger mellem forskellige ministerier; mener, at denne mangel på samordning ikke blot har tilskyndet til korruption, men også har skadet indsatsen for genopbygningen af landet;

9.   minder om, at Afghanistan Compact-aftalen, der blev indgået mellem Den Islamiske Republik Afghanistan og det internationale samfund på konferencen i London i 2006, er den gensidigt bindende ramme for genopbygningen og statsopbygningen i Afghanistan;

10.   udtrykker bekymring over den afghanske centraladministrations utilstrækkelige forvaltning af den tekniske bistand samt den manglende gennemskuelighed i forvaltningen af denne bistand; mener, at det er af afgørende betydning, at de næste flerårige vejledende programmer for 2010-2013 forholder sig til de konkrete resultater af bekæmpelsen af korruption og tilpasser EU's støtte i overensstemmelse hermed;

11.   mener, at den afghanske regering bør medtage bekæmpelse af korruption og narkohandel og opbygningen af en retsstat blandt sine politiske prioriteringer, og anser det for umuligt at opnå varige fremskridt i Afghanistan uden en reel styring;

12.   bemærker dog, at trods disse strukturelle svagheder er det ved det internationale samfunds og den afghanske regerings fælles vilje lykkedes at forbedre befolkningens levestandard;

13.   erindrer om, at dets delegation vendte hjem fra sin mission med en positiv vurdering af de valg, der var truffet vedrørende anvendelsen af EU's bistandsmidler, som de blev forvaltet af Kommissionen;

14.   mener, at der især inden for sundhedssektoren, uddannelsessektoren og infrastrukturen (navnlig vejnettet) er sket lovende fremskridt siden talebanstyrets fald, hvilket fremgår af det betydelige fald i børnedødeligheden (fra 22 % i 2001 til 12,9 % i 2006), af den større andel af den afghanske befolkning, der har fået direkte adgang til sundhedstjenesteydelser (65 % i 2006 mod 9 % i 2001), af de første tegn på en positiv udvikling på uddannelsesområdet og af initiativer på ligestillingsområdet;

15.   minder om den meget omfattende diskrimination, som de afghanske kvinder var udsat for under talebanstyret og i tiden derefter; fordømmer enhver juridisk, kulturel og religiøs diskrimination af kvinder, der udelukker dem fra det offentlige og politiske liv og isolerer dem i deres hverdag; opfordrer Kommissionen til at bekæmpe denne praksis i alle sine udviklingsaktiviteter i landet;

16.   understreger vigtigheden af at bekæmpe alle former for børnearbejde, handel med og vold mod børn samt af at forbedre den sociale beskyttelse af mindreårige i Afghanistan; anmoder om programmer, der skal få flere børn til at gå i skole, herunder betaling af skolepenge og skolemadsordninger;

17.   tager Kommissionens bestræbelser på at styrke værdien af sin indsats over for afghanerne til efterretning, men beklager den næsten totale mangel på opbakning fra medlemsstaterne til Kommissionens arbejde med at fastlægge projekter;

18.   mener, med henvisning til de juridiske foranstaltninger for tilsynet med den direkte og indirekte fællesskabsbistand i de aftaler, som EU har indgået om forvaltning af Fællesskabets eksterne bistand, som frigives via forvaltningsfonde med et stort antal donorer, at Kommissionen råder over fyldestgørende juridiske instrumenter til at beskytte EU's finansielle interesser i Afghanistan, og forventer, at den udarbejder en liste over de typer af uregelmæssigheder, der kan iagttages i indsatsområdet;

19.   bemærker, at Den Europæiske Revisionsret under anvendelse af de samme bestemmelser kan føre tilsyn med de pågældende internationale organisationer;

20.   minder endvidere om, at både FN's underorganisationer og Verdensbanken råder over en veludbygget forvaltningsstruktur, der kan sammenlignes med Kommissionens, og som omfatter organer specialiseret i finansstyring, intern revision, kontrol, ekstern revision, markedsovervågning og bekæmpelse af svig og uregelmæssigheder;

21.   bifalder de nylige forbedringer i samarbejdet mellem FN, andre internationale organisationer og EU's institutioner i forbindelse med overvågningen af finansieringen af udviklingssamarbejdet; opfordrer til, at der i den nærmeste fremtid gennemføres yderligere forbedringer;

22.   understreger behovet for en mere effektiv overvågning af gennemførelsen af EU's udviklingssamarbejde; opfordrer FN og andre internationale organisationer, som administrerer EU-midler, til at samarbejde fuldt ud med Den Europæiske Revisionsret og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) samt med FN's Fælles Inspektionsenhed;

23.   støtter Kommissionens bestræbelser på at bistå Afghanistan og glæder sig over Kommissionens langsigtede engagement i landet; fastholder, at Kommissionen bør arbejde tættere sammen med FN og Verdensbanken, bl.a. via samarbejdet mellem Kommissionen, Revisionsretten, OLAF og de relevante FN-organer, for at sikre, at Kommissionens bidrag til trustfondene forvaltes på gennemsigtig vis; opfordrer indtrængende Kommissionen til at holde Parlamentet behørigt underrettet;

24.   understreger behovet for at forbedre koordineringen af donorernes indsats i Afghanistan under ledelse af FN's bistandsmission i Afghanistan (UNAMA) og mener, at Kommissionen bør styrke bistandskoordineringen blandt EU-medlemsstaterne for at gøre EU's støtte mere effektiv og synlig;

Henstillinger
Vedrørende samordningen og synligheden af den internationale bistand

25.   mener, at der er behov for en forstærket indsats fra international side, hvad angår støtte til gennemførelsen af den afghanske nationale udviklingsstrategi og til den gradvise indførelse af bedre samordning og mere effektive metoder til gennemførelse af de udviklingsprioriteringer, som afghanerne selv har fastsat; slår kraftigt til lyd for, at myndighederne i Kabul skal spille en vigtigere rolle ved gennemførelsen af udviklingsprojekter og i korruptionsbekæmpelsen, fortrinsvis gennem en forbedring af forvaltningen af offentlige midler, idet der især skal gøres en indsats for at uddanne revisorerne, i særdeleshed inden for ministerierne og på lokalt niveau;

26.   betoner, at Kommissionen skal rette op på de foruroligende mangler i koordineringen af EU's økonomiske bistand til Afghanistan, ikke kun mellem medlemsstaterne og Kommissionen, men også mellem medlemsstaterne indbyrdes; opfordrer Kommissionen til at udforme en strategi, der inddrager donorerne og de afghanske myndigheder og sigter imod at forbedre koordineringen og kommunikationen imellem dem;

27.   understreger den meget store betydning af koordinering af donorernes indsats i Afghanistan og i særdeleshed af en harmonisering af procedurerne baseret på landesystemer; insisterer på, at disse og andre bistandseffektivitetsforanstaltninger, der er fastlagt i Pariserklæringen, gennemføres fuldt ud i Afghanistan;

28.   minder om, at bistandseffektivitet er et af hovedprincipperne i EU's udviklingspolitik; understreger i denne forbindelse vigtigheden af Kommissionens dagsorden for bistandseffektivitet og noterer sig konklusionerne fra samlingen i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 26. maj 2008 vedrørende effektiviteten af EU's bistand i Afghanistan;

29.   bemærker, at Kommissionen har til hensigt at overføre midler til grundlæggende sundhedspleje til det afghanske sundhedsministerium, og understreger, at enhver forøgelse af de midler, der kanaliseres gennem den afghanske regering, skal ledsages af kriterier for en kapacitetsopbygning og klare forventninger, herunder specifik støtte til demokratisk ledelse på regionalt niveau;

30.   sætter spørgsmålstegn ved den kanalisering af midler via det afghanske statsbudget ("budgetstøtte"), som praktiseres af multidonortrustfonde med bidrag fra fællesskabsbudgettet, selv om Afghanistan endnu ikke opfylder EU's krav for direkte deltagelse i et budgetstøtteprogram; mener, at der, når disse krav er opfyldt, bør ydes budgetstøtte på et sektorspecifikt grundlag;

31.   henleder opmærksomheden på artikel 25, stk. 1, litra b), i instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, som indeholder et krav om, at budgetstøtteprogrammer skal ledsages af støtte til partnerlandenes bestræbelser på at indføre parlamentarisk kontrol og tilsynskapaciteter og forbedre gennemsigtigheden og offentlighedens adgang til informationer; pointerer, at bestræbelserne på dette område også bør udfoldes, når andre donorer eller multidonortrustfonde har ydet budgetstøtte, og understreger den vigtige rolle, som civilsamfundets organisationer kan spille i tilsynet med denne budgetstøtte;

32.   understreger, at det er vigtigt, at der som fastsat i artikel 33 i instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde foretages evalueringer af fællesskabssamarbejdet i Afghanistan, og at det er nødvendigt, at disse evalueringer har et solidt udgangspunkt og omfatter koordinering af donorernes indsats, herunder bidragsaktiviteter og resultater (effekt, resultater, virkning); opfordrer til, at evalueringens resultater indgår i formuleringen af efterfølgende samarbejdsforanstaltninger;

33.   anser det for afgørende, på baggrund af fællesskabsbistandens betydelige andel af den samlede internationale bistand, at synligheden af EU's indsats, både i indsatsområdet og for EU-borgerne, forbedres, og at EU påtager sig en fremtrædende rolle i forbindelse med drøftelser, målsætninger og hjælp til beslutninger over for de nationale og regionale forvaltninger og den internationale kreds af donorer; forventer, at Kommissionen gør sig overordnede overvejelser om, hvorvidt de afghanske myndigheder i fremtiden selv kan forvalte den direkte bistand;

34.   opfordrer den afghanske regering til at påse, at der afsættes tilstrækkelige økonomiske midler til den netop udarbejdede nationale handlingsplan for Afghanistans kvinder (NAPWA), og at den gennemføres i samarbejde med civilsamfundet og kvindeorganisationerne; opfordrer jævnsides hermed Kommissionen til at påse, at dens foranstaltninger til fordel for ligestilling er gennemsigtige og koordinerede med de tilsvarende aktioner, der iværksættes af de øvrige donorer af bistand til Afghanistan; opfordrer derfor Kommissionen til at forelægge en rapport om, i hvilket omfang der hidtil er taget hensyn til ligestillingsaspektet i de programmer for global finansiel bistand, der gennemføres af EU;

Vedrørende de prioriterede sektorer for bistandsindsatsen

35.   opfordrer Kommissionen til, i samarbejde med medlemsstaterne, at styrke indsatsen inden for de sektorer, som beskæftiger sig med løsningen af de problemer, der påvirker den daglige tilværelse, sundheden, sikkerheden og adgangen til offentlige tjenesteydelser og grunduddannelse;

36.   mener, at prioriteringerne i Kommissionens landestrategidokument (2007-2013) er i overensstemmelse med det afghanske samfunds behov; understreger behovet for at fokusere på en reform af det strafferetlige system, herunder politiet, tilbageholdelsespraksis og retsvæsenet og sikre respekt for menneskerettighederne, herunder navnlig kvinders og børns rettigheder, og bekæmpe fattigdom, herunder udvikling af landdistrikter og håndtering af det altoverskyggende problem med fremstillingen af opium; bifalder, at Kommissionen agter at prioritere regeringsførelse, og opfordrer til, at opgøret med fortiden fremskyndes i overensstemmelse med den afghanske regerings handlingsplan for fred, retfærdighed og forsoning;

37.   understreger behovet for ikke blot at øge udviklingsbistanden til Afghanistan, men også at gøre den mere effektiv; bekræfter, at bistanden bør øge den lokale kapacitet, og at den skal fordeles ligeligt over hele landet i overensstemmelse med de fastslåede samfundsøkonomiske behov; noterer sig henstillingerne herom fra Paris-konferencen og i rapporten fra Agency Coordinating Body For Afghan Relief; opfordrer Budgetkontroludvalget til at medtage en vurdering af, i hvor høj grad midlerne til EU's politimission i Afghanistan er blevet anvendt korrekt og effektivt;

38.   henviser til to særlige udfordringer, som kræver omgående handling, nemlig udviklingen af landbruget for at afværge en eventuel humanitær krise, som kan forværre en allerede ustabil situation på sikkerhedsområdet yderligere, og udvikling af politikker og programmer, som tager fat på de større sociale og sundhedsmæssige problemer som følge af narkotikamisbrug, og som især tager sigte på kvinder og deres familier;

Vedrørende tilsynet med EU-midlerne

39.   forventer, at Kommissionen styrker tilsynet med effektiviteten inden for finansstyringen af EU's bistandsmidler og især med Kommissionens bidrag til forvaltningsfondene;

40.   kræver, at Kommissionen årligt forelægger Parlamentet en rapport indeholdende en evaluering af effektiviteten og virkningen af bistanden, et dokument med en passende garanti for hver enkelt bistandskategori, af lovligheden og regelmæssigheden af de finansierede og medfinansierede operationer, såvel som oplysninger om antal udførte kontroller af udgifter, inddelt i bistandskategorier, og om typerne af uregelmæssigheder og trufne foranstaltninger;

41.   henviser til forordning (EF) nr. 1073/1999 og understreger nødvendigheden af, at alle oplysninger om tilfælde af svig eller alvorlige uregelmæssigheder, der kan have indvirkning på EU-midler, hurtigst muligt fremsendes til OLAF;

42.   slår kraftigt til lyd for, at Kommissionen og OLAF tager initiativ til at forstærke de operationelle forbindelser med Verdensbankens INT-afdeling (afdelingen for institutionel redelighed), især på området for finansiering via forvaltningsfonde, og finder det magtpåliggende, at der gøres en særlig indsats for at øge mulighederne for at foretage flere fælles eller samordnede undersøgelser i samarbejde med FN's underorganisationer;

43.   udtrykker sin meget alvorlige bekymring over de risici, som medarbejderne ved udviklingssamarbejdet i Afghanistan udsættes for, hvilket understreges af de fire dødsfald blandt disse medarbejdere i august 2008; mener, at de civile hjælpearbejderes sikkerhed bringes i fare på grund af den udviskning af forskellene mellem militære og civile aktører, der har fundet sted, fordi militærets provinsgenopbygningshold udfører udviklingsaktiviteter i provinserne; opfordrer derfor til genindførelse af en klar sondring mellem militært og civilt personale;

44.   mener, at den forværrede sikkerhedssituation stiller personalet ved Kommissionens delegation i Kabul over for store vanskeligheder og øger omkostningerne ved administrationen af de projekter, som støttes af Kommissionen; opfordrer derfor Kommissionen til at opnormere delegationens personale, således at den både mandskabs- og ekspertisemæssigt har tilstrækkelig kapacitet til at foretage alle de nødvendige kontrolbesøg, revisioner og tilsyn under hensyntagen til den rådende situation i Afghanistan;

45.   kræver en tilstrækkelig finansiering af sikkerhedsudgifterne i forbindelse med Kommissionens projekter for både at sikre, at hjælpeorganisationernes medarbejdere beskyttes, og at der ikke som led i den legitime sikkerhedsforvaltning omdirigeres midler til andre formål end projekters mål og resultater;

46.   hilser de bemærkelsesværdige resultater velkommen, som personalet ved Kommissionens delegation i Kabul har udvist, og kræver en betydelig styrkelse af de nuværende sikkerhedsforanstaltninger samt en forbedring af arbejdsforholdene;

Vedrørende hjælp til opbygning af den afghanske forvaltningskapacitet

47.   bifalder de afghanske myndigheders indsats for at forbedre deres forvaltnings- og finansieringsmekanismer, som skal føre til afghansk ejerskab, men mener, at en mere samordnet indsats er nødvendig for, at denne proces bliver bæredygtig; understreger behovet for, at de afghanske institutioner fortsætter med at bekæmpe korruptionen og iværksætter effektive politikker til forbedring af den sociale situation og befolkningens levevilkår og uddannelses- og sundhedsvæsenet, og for at der gøres en særlig indsats for at inddrage marginaliserede grupper og kvinder i beslutningsprocesserne;

48.   finder det afgørende yderligere at styrke de aktioner og programmer, hvis sigte er at forbedre god forvaltningspraksis og de afghanske forvaltningsmyndigheders effektivitet, og at bekæmpe enhver form for korruption; bemærker EU's indsats for at dæmme op for korruptionen blandt afghanske embedsmænd ved at afsætte en del af budgetmidlerne til uddannelse og aflønning af disse, og opfordrer Kommissionen til at anvende sådanne uddannelsesinitiativer på det administrative personale og politiet;

49.   kræver, at uddannelsesprogrammer i lighed med dem, som OLAF og EuropeAid har gennemført for embedsmænd i afrikanske lande om beskyttelse og hensigtsmæssig anvendelse af offentlige midler og samarbejde mellem nationale og internationale institutioner, organiseres for Afghanistans vedkommende;

50.   opfordrer det internationale samfund til at kræve, at de afghanske myndigheder indfører strengere normer for gennemsigtighed ved tildelingen af offentlige midler til provinserne, distrikterne og de lokale myndigheder, og at de sikrer, at disse organer i højere grad inddrages i gennemførelsen af den nationale udviklingspolitik, ligesom de afghanske myndigheder korrekt skal orientere det afghanske parlament om anvendelsen af den internationale bistand;

51.   opfordrer indtrængende Kommissionen, medlemsstaterne og den afghanske regering til at sikre, at deres programmer og aktiviteter, navnlig på provinsplan, koordineres fuldt ud med den nationale udviklingsstrategi for Afghanistan og harmonerer med de forpligtelser, som alle parter påtog sig i forbindelse med Paris-konferencen;

52.   anerkender betydningen af den indsats, der udføres af genopbygningsholdene i provinserne og de afghanske sikkerhedsstyrker, men henviser samtidig til den udfordring, der ligger i at opnå en effektiv bistand, når det drejer sig om at fremme udviklingen i Afghanistan gennem civile og militære institutioner, og opfordrer til, at afghanske ngo'er og civilsamfundets organisationer, den afghanske regering og de internationale organisationer deltager i videst muligt omfang;

53.   beklager, at forholdet mellem ikke-statslige aktører og den afghanske regering ikke altid fungerer problemfrit, og opfordrer til, at der gøres alt for at forbedre forholdet; påpeger desuden behovet for at fastsætte en nøjagtig definition af almennyttige ikke-statslige aktører på nationalt niveau efter høring af disse;

54.   bifalder ethvert initiativ, hvis sigte er at skabe tættere bånd mellem Europa-Parlamentets interparlamentariske delegationer og det afghanske parlaments to kamre (Wolesi Jirga og Meshrano Jirga) for at fremme god regeringsførelse;

55.   minder om sit initiativ i forbindelse med budgettet for 2008 vedrørende støtte til den demokratiske opbygning i samarbejde med parlamenter i tredjelande, og vedtager at anvende de pågældende ressourcer på en sådan måde, at de bidrager til at forbedre det afghanske parlaments muligheder for at lovgive, kontrollere den udøvende magt og optræde som en fuldgyldig repræsentant for det afghanske folk;

56.   understreger behovet for at prioritere støtten til udvikling af politiske partier, partigrupperinger om bestemte emner i nationalforsamlingen, civilsamfundet og medierne; mener, at det internationale samfund er forpligtet til helt eller delvist at finansiere et valgbudget og yde bistand til gennemførelsen af alle den afghanske valglovs bestemmelser, bl.a. vedrørende prøvelse af kandidaterne;

57.   opfordrer Kommissionen og den afghanske regering til i betragtning af det kommende præsident- og parlamentsvalg, der finder sted i Afghanistan i hhv. 2009 og 2010, fortsat at tilskynde til og yde tilstrækkelig støtte til foranstaltninger til fremme af politisk frigørelse af kvinder, navnlig i provinsen, i lyset af at der ved det seneste valg til provinsrådene ikke var kandidater nok til at besætte de 124 pladser, der er forbeholdt kvinder i disse råd;

58.   mener, at Kommissionen bør afsætte flere midler til bekæmpelsen af narkotikasmugling, og anbefaler, at de internationale donorer tager alle nødvendige skridt for at sikre, at dyrkelsen af afgrøder til erstatning for afgrøder til udvinding af narkotiske stoffer kan sikre producenterne en tilstrækkelig indtægt, således at de definitivt opgiver valmuedyrkningen;

59.   minder om sin henstilling til Rådet af 25. oktober 2007 om fremstilling af opium til medicinske formål i Afghanistan(6), hvori det henstiller til Rådet inden for rammerne af de integrerede udviklingsprogrammer at modarbejde anvendelse af sprøjtning til udryddelse af valmuerne i Afghanistan og at tilbyde sin bistand i forbindelse med drøftelser om mulighederne for at gennemføre et videnskabeligt pilotprojekt "Poppy for Medicine" (valmuer til medicin);

o
o   o

60.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Islamiske Republik Afghanistans regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0337. (2) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0133. (3) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. (4) EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1. (5) EUT L 378 af 27.12.2006, s. 41. (6) EUT C 263 E af 16.10.2008, s. 651.