Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om Mellemøsten, særlig beslutningerne af 16. november 2006 om situationen i Gaza(1), af 12. juli 2007 om situationen i Mellemøsten(2), af 11. oktober 2007 om den humanitære situation i Gaza(3) og af 21. februar 2008 om situationen i Gaza(4),

-   der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 242 af 22. november 1967 (S/RES/242(1967)), 338 af 22. oktober 1973 (S/RES/338(1973)) og 1860 af 8. januar 2009 (S/RES/1860(2009)),

-   der henviser til den fjerde Genèvekonvention af 12. august 1949 om beskyttelse af civile personer i krigstid,

-   der henviser til udsættelsen af sin afstemning om den samstemmende udtalelse om udvidelse af Israels deltagelse i EF-programmer,

-   der henviser til Den Europæiske Unions erklæring af 30. december 2008 om situationen i Mellemøsten,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.   der henviser til, at Israel den 27. december 2008 indledte en militær offensiv i Gaza som reaktion på Hamas' raketangreb i det sydlige Israel, efter Hamas' overtagelse af kontrollen med Gaza og våbenhvilens sammenbrud og afvisningen af at forlænge våbenstilstandsaftalen,

B.   der henviser til, at den israelske operation ifølge de seneste rapporter hidtil har dræbt omkring tusind mennesker i Gaza, heraf mange kvinder og børn, og har resulteret i tusinder af sårede og ødelæggelse af huse, skoler og andre vigtige dele af den civile infrastrukturer som følge af den israelske hærs voldsanvendelse,

C.   der henviser til, at grænseovergangene til og fra Gaza har været lukket i atten måneder, og at ophævelsen af bevægelsesfriheden for mennesker og varer har påvirket indbyggernes dagligdag og yderligere lammet økonomien i området, mens der kun er sket begrænsede og ubetydelige forbedringer af situationen på Vestbredden, og at embargoen mod Gaza udgør en kollektiv straf, hvilket er i modstrid med international humanitær ret,

D.   der henviser til, at en forbedring af levevilkårene for palæstinenserne i Gaza og på Vestbredden sammen med en genoplivelse af fredsprocessen og etablering af velfungerende palæstinensiske institutioner i Gaza er et afgørende element i bestræbelserne på at nå frem til en retfærdig og varig fred mellem israelere og palæstinensere,

E.   der henviser til, at EU's betydelige økonomiske støtte til palæstinenserne har spillet en vigtig rolle for forsøget på at imødegå en humanitær katastrofe i Gaza og på Vestbredden, og til, at EU forsat, også via De Forenede Nationers Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten (UNWRA), yder humanitær bistand til Gaza,

1.   glæder sig over vedtagelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1860 den 8. januar 2009 og beklager, at både Israel og Hamas hidtil har undladt at efterkommer FN's opfordring til at standse fjendtlighederne; kræver en omgående og permanent våbenhvile, som skal omfatte en indstilling af Hamas' raketangreb mod Israel og en afslutning af Israels igangværende militære aktion i Gaza;

2.   deler den opfattelse, at det som krævet i FN's Sikkerhedsråds resolution 1860 er presserende nødvendigt at tilvejebringe ordninger og garantier i Gaza for at opretholde en varig våbenhvile, hvilket samtidig omfatter en tilbagetrækning af de israelske styrker, en varig genåbning af grænseovergangene, ophævelse af blokaden og forebyggelse af indsmugling af og ulovlig handel med våben og ammunition;

3.   kræver en våbenhvileaftale, der skal sikres af en mekanisme etableret af det internationale samfund og koordineret af kvartetten og Den Arabiske Liga, der kunne omfatte udsendelse af en multinational tilstedeværelse under et klart mandat med henblik på at genetablere sikkerheden og sikre overholdelse af våbenhvilen af hensyn til befolkningen i Israel og Gaza, med særlig henvisning til overvågningen af grænsen mellem Egypten og Gaza, hvilket indebærer en særligt vigtig rolle for Egypten; opfordrer Rådet til at øge presset for at bringe den aktuelle voldelige konflikt til ophør; støtter de hidtidige diplomatiske bestræbelser fra det internationale samfund, herunder navnlig Egypten og Den Europæiske Union;

4.   er chokeret over civilbefolkningens lidelser i Gaza; beklager navnlig dybt, at civile mål og FN-mål er blevet ramt under angrebene; udtrykker sin sympati for den civile befolkning, der berøres af volden i Gaza og i det sydlige Israel;

5.   opfordrer kraftigt de israelske myndigheder til at tillade uhindret adgang for humanitær bistand og støtte til Gaza og til at sikre fortsatte og tilstrækkelige leverancer gennem de humanitære korridorer; opfordrer indtrængende de israelske myndigheder til at give den internationale presse tilladelse til at følge begivenhederne på stedet;

6.   opfordrer Israel til at opfylde sine forpligtelser i henhold til folkeretten og international humanitær ret; opfordrer Hamas til at indstille raketangrebene og påtage sig sit ansvar ved at forpligte sig til at deltage i en politisk proces med sigte på at genetablere den interne dialog mellem palæstinenserne og bidrage til den igangværende forhandlingsproces;

7.   opfordrer til en stærkere og mere forenet politisk stillingstagen fra Den Europæiske Unions side, og opfordrer Rådet til at benytte lejligheden til at samarbejde med den nye amerikanske regering for at gøre en ende på konflikten med en aftale baseret på en tostatsløsning med henblik på at opbygge en ny fredelig regional sikkerhedsstruktur i Mellemøsten;

8.   understreger, at det er yderst vigtigt at gøre en fornyet indsats til fordel for en interpalæstinensisk forsoning mellem alle dele af det palæstinensiske samfund på grundlag af Mekkaaftalen af 8. februar 2007, der indebærer en accept af tidligere aftaler, herunder Israels ret til at eksistere, og understreger i denne henseende behovet for at sikre en permanent geografisk forbindelse mellem samt en fredelig og varig politisk genforening af Gaza og Vestbredden;

9.   understreger, at kun et reelt fremskridt i retning af fred og væsentlige forbedringer på Vestbredden og i Gaza kan styrke Den Palæstinensiske Myndigheds legitimitet;

10.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, Kvartettens udsending til Mellemøsten, præsidenten for Den Palæstinensiske Myndighed, Det Palæstinensiske Lovgivende Råd, den israelske regering, Knesset, Egyptens regering og parlament og Den Arabiske Ligas generalsekretær.

(1) EUT C 314 E af 21.12.2006, s. 324. (2) EUT C 175 E af 10.7.2008, s. 579. (3) EUT C 227 E af 4.9.2008, s. 138. (4) Vedtagne tekster: P6_TA(2008)0064.