Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sin beslutning af 7. juli 2005 om Srebrenica(1),

-   der henviser til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Bosnien-Hercegovina på den anden side, undertegnet i Luxembourg den 16. juni 2008, og muligheden for EU-medlemskab, som alle lande på det vestlige Balkan fik stillet i udsigt på EU-topmødet i Thessaloniki i 2003,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.   der henviser til, at i juli 1995 faldt den bosniske by Srebrenica, der dengang var en isoleret enklave, som FN's Sikkerhedsråd i sin resolution af 16. april 1993 havde erklæret som sikkert område, i hænderne på de serbiske militser anført af general Ratko Mladić og under ledelse af den daværende præsident for Republika Srpska, Radovan Karadžić,

B.   der henviser til, at de bosnisk-serbiske styrker efter Srebrenicas fald anført af general Mladić og med støtte fra paramilitære enheder, herunder irregulære politistyrker, der var gået ind på bosnisk område fra Serbien, i løbet af adskillige dages massakre myrdede over 8 000 muslimske mænd og drenge, som havde søgt tilflugt i dette område, der stod under FN's internationale styrkes (UNPROFOR) beskyttelse; der henviser til, at næsten 25 000 kvinder, børn og ældre blev tvangsdeporteret, og at dette var den alvorligste krigsforbrydelse i Europa siden afslutningen af anden verdenskrig,

C.   der henviser til, at denne tragedie, der af Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY) er blevet defineret som folkedrab, udspillede sig i et ifølge FN sikkert område og derfor er et symbol på det internationale samfunds manglende evne til at gribe ind i en konflikt og beskytte civilbefolkningen,

D.   der henviser til, at de bosnisk-serbiske styrker gentagne gange overtrådte Genève-konventionerne i forhold til civilbefolkningen i Srebrenica, bl.a. ved at deportere flere tusinde kvinder, børn og ældre og voldtage et stort antal kvinder,

E.   der henviser til, at de hidtidige undersøgelser på trods af de enorme bestræbelser på at lokalisere og udgrave masse- og enkeltgrave og identificere ligene af ofrene ikke har gjort det muligt at give et fyldestgørende billede af hændelserne i og omkring Srebrenica,

F.   der henviser til, at der ikke kan skabes nogen reel fred uden retfærdighed, og at et fuldt og betingelsesløst samarbejde med ICTY fortsat er en grundlæggende forudsætning for videreførelse af processen med at integrere landene på det vestlige Balkan i EU,

G.   der henviser til, at general Radislav Krstić fra den bosnisk-serbiske hær er den første person, som ICTY har kendt skyldig i meddelagtighed i folkedrabet i Srebrenica, men at den mest højtstående tiltalte person, Ratko Mladić, fortsat er på fri fod tolv år efter de tragiske hændelser, og at det må hilses velkomment, at Radovan Karadžić nu er blevet overført til ICTY,

H.   der henviser til, at indførelsen af en mindedag synes at være den bedste måde, hvorpå man kan ære mindet om ofrene for massakrerne og sende et tydeligt signal til kommende generationer,

1.   mindes og ærer ofrene for grusomhederne under krigene i det tidligere Jugoslavien; udtrykker sin medfølelse med og solidaritet over for ofrenes familier, som i mange tilfælde ikke har fået vished for deres slægtninges skæbne; erkender, at denne fortsatte smerte forværres af den manglende retsforfølgelse af de ansvarlige for disse handlinger;

2.   anmoder Rådet og Kommissionen om på passende vis at mindes årsdagen for folkedrabet i Srebrenica-Potočari ved at støtte Parlamentets ønske om i hele EU og i alle landene på det vestlige Balkan at højtideligholde den 11. juli som mindedag for folkedrabet i Srebrenica, og opfordrer alle landene på det vestlige Balkan til at gøre det samme;

3.   kræver en større indsats for at bringe dem, der fortsat er på fri fod, for en domstol og støtter ICTY's værdifulde og vanskelige arbejde, og understreger, at det er vigtigt for freden og stabiliteten i regionen at de ansvarlige for massakrerne i og omkring Srebrenica retsforfølges; gentager i den sammenhæng nødvendigheden af at tillægge retsforfølgelse af krigsforbrydelser større betydning på indenlandsk niveau;

4.   understreger forsoningens betydning som led i den europæiske integrationsproces; fremhæver den vigtige rolle, som de religiøse samfund, medierne og uddannelsessystemerne spiller i denne proces med henblik på at sikre, at alle etniske grupper i civilbefolkningen kan overvinde spændingerne fra fortiden og indlede en fredelig og oprigtig sameksistens, der sikrer varig stabilitet og økonomisk vækst; opfordrer indtrængende alle lande til at gøre en yderligere indsats for at lægge en problematisk og urolig fortid bag sig;

5.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, Bosnien-Hercegovinas og dets enheders regering og parlament og regeringerne og parlamenterne i landene på det vestlige Balkan.

(1) EUT C 157 E af 6.7.2006, s. 468.