Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2009 om pressefrihed i Kenya
Europa-Parlamentet,
- der henviser til det afrikanske charter om menneskerettigheder og befolkningers rettigheder,
- der henviser til sine tidligere beslutninger om Kenya,
- der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,
- der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,
A. der henviser til, at præsident Kibaki den 2. januar 2009 godkendte den kenyanske lovændring af 2008 om kommunikation, som ændrede den kenyanske kommunikationslov fra 1998,
B. der henviser til, at loven af 2008 i den nuværende form tilsidesætter retten til ytringsfrihed og pressefrihed som nedfældet i verdenserklæringen om menneskerettigheder og gentaget i andre internationale konventioner, som Kenya har undertegnet og ratificeret, herunder det afrikanske charter om menneskerettigheder og befolkningers rettigheder,
C. der henviser til, at de to mest problematiske bestemmelser findes i paragraf 88 og 46 idet paragraf 88 tillægger informationsministeren betydelige beføjelser til at foretage razziaer i medievirksomheder, som anses for at udgøre en trussel mod nationens sikkerhed, og afmontere deres sendeudstyr, og paragraf 46 giver staten magt til at regulere indhold, der skal udsendes og offentliggøres af henholdsvis elektroniske og trykte medier,
D. der henviser til, at medieloven af 2008 ifølge en pressemeddelelse fra Det Østafrikanske Journalistforbund (EAJA) vil indføre direkte statslig mediecensur,
E. der henviser til, at premierminister Odinga har tilsluttet sig den udbredte modstand mod lovgivningen, samt til, at funktionærer i den Orange Demokratiske Bevægelse (ODM) for nylig holdt kriseforhandlinger, hvor de hævdede, at præsidenten ikke havde hørt premierministeren i forbindelse med medie-loven,
F. der henviser til, at Kenyas Nationale Menneskerettighedskommission er af den opfattelse, at præsidentens godkendelse af loven viser, at den store koalition ikke arbejder sammen,
G. der henviser til, at ytringsfriheden er en grundlæggende menneskerettighed som fastsat i artikel 19 i verdenserklæringen om menneskerettigheder,
H. der henviser til, at gadedemonstrationer efter et svindelpræget præsidentvalg i Kenya førte til optøjer og etniske sammenstød, som bredte sig til hele landet og dræbte over 1 000 mennesker og gjorde yderligere 350 000 hjemløse for et år siden,
1. beklager, at præsident Kibaki undertegnede den ændrede kenyanske kommunikationslov uden at tage hensyn til de meget omtalte forbehold mod denne lov ved undertegnelsen;
2. glæder sig dog over, at præsident Kibaki for nylig tog initiativ til at revidere medieloven og viste sig villig til at behandle ændringsforslag til loven fremsat af repræsentanter for medierne;
3. bekræfter sin støtte til pressefriheden og grundlæggende frihedsrettigheder som ytrings-, informations- og foreningsfrihed; understreger, at adgangen til information, der repræsenterer en mangfoldighed af meninger, er afgørende for borgernes indflydelse;
4. opfordrer den kenyanske regering til at tage initiativ til at høre de involverede parter for at nå til enighed om, hvordan kommunikationssektoren kan reguleres bedre, uden at det går ud over pressefriheden; anmoder præsident Kibaki og premierminister Odinga om at sætte alt ind på at sikre, at en eventuel opdateret version af den nye medielov er forenelig med principperne om ytrings- og informationsfrihed;
5. understreger nødvendigheden af at tage fat på den straffrihedskultur, der trives i Kenya, for at få stillet dem, der er ansvarlige for voldshandlingerne efter valget for et år siden, for en domstol; anmoder om, at der nedsættes en uafhængig kommission bestående af lokale og internationale juridiske eksperter, som skal varetage efterforskning og retsforfølgelse; bemærker, at præsident Kibaki og premierminister Odinga i teorien er blevet enige om at nedsætte en sådan kommission, men at den endnu ikke er blevet dannet;
6. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, Kenyas regering, medformændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, Det Østafrikanske Fællesskab og formændene for henholdsvis Kommissionen og Eksekutivrådet for Den Afrikanske Union.