Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 49,

-   der henviser til protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der er knyttet som bilag til EF-traktaten,

-   der henviser til De Europæiske Fællesskabers Domstols retspraksis(1),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked(2) (direktivet om tjenesteydelser),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/65/EF af 11. december 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed(3) (direktivet om audiovisuelle medietjenester),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (direktivet om elektronisk handel)(4),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme(5),

-   der henviser til sin beslutning af 8. maj 2008 om hvidbogen om idræt(6),

-   der henviser til forespørgslen til mundtlig besvarelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Kommissionen af 16. oktober 2006 om spil og sportsvæddemål inden for det indre marked (O-0118/2006), til den efterfølgende drøftelse i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse den 14. november 2006 og til svaret fra Kommissionens medlem,

-   der henviser til briefingdokumentet om online-spil, der fokuserer på sikkerhed og en adfærdskodeks for spil, udarbejdet for Europa-Parlamentet af Europe Economics Research Ltd,

-   der henviser til undersøgelsen om tjenester på spilleområdet på EU's indre marked af 14. juni 2006, som er gennemført af Swiss Institute of Comparative Law (SICL) (det schweiziske institut for komparativ lov) for Kommissionen,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A6-0064/2009),

A.   der henviser til, at online-spil, som tegnede sig for 2-3 mia. euro i bruttoindtægter fra spil i 2004, nu står for ca. 5 % af det samlede spillemarked i EU som anført af SICL i ovennævnte undersøgelse, og at hurtig vækst synes at være uundgåelig,

B.   der henviser til, at indtægter fra statslige og statsligt tilladte spilleaktiviteter er langt den største indtægtskilde for sportsorganisationer i mange medlemsstater,

C.   der henviser til, at spilleaktiviteter, herunder online-spil, sædvanligvis har været underlagt strenge bestemmelser i alle medlemsstaterne på baggrund af nærhedsprincippet med henblik på at beskytte forbrugerne mod ludomani og svindel, forhindre hvidvaskning af penge og andre former for økonomisk kriminalitet, samt aftalt spil, og med henblik på at opretholde lov og orden; der endvidere henviser til, at Domstolen accepterer begrænsninger i etableringsfriheden og i den frie udveksling af tjenesteydelser i lyset af sådanne målsætninger, som er i offentlighedens interesse, forudsat at restriktionerne er rimelige og ikke-diskriminerende,

D.   der henviser til, at medlemsstaterne har differentieret de strenge bestemmelser i henhold til den pågældende type spilletjeneste, f.eks. kasinospil, sportsvæddemål, lotteri eller hestevæddemål; der henviser til, at de fleste medlemsstater har indført et forbud mod bl.a. lokale operatørers drift af online-kasinospil, og at et betydeligt antal medlemsstater tilsvarende har indført et forbud mod drift af online-sportsvæddemål og online-lotteri,

E.   der henviser til, at spilleaktiviteter ikke var omfattet af direktiv 2006/123/EF, 2007/65/EF og 2000/31/EF, samt at Europa-Parlamentet gav udtryk for sin bekymring over en evt. afregulering af spilleaktiviteter i sin ovennævnte beslutning om hvidbogen om sport,

F.   der henviser til, at medlemsstaterne har fastsat bestemmelser for deres traditionelle spillemarkeder med henblik på at beskytte forbrugerne mod ludomani, svindel, hvidvaskning af penge og aftalt spil; der henviser til, at disse politiske mål er vanskeligere at nå i online-spillesektoren,

G.   der henviser til, at Kommissionen har indledt overtrædelsesprocedurer mod ti medlemsstater for at kontrollere, hvorvidt de nationale foranstaltninger til begrænsning af den grænseoverskridende levering af online spilletjenester, navnlig sportsvæddemål, er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen; der endvidere henviser til, at disse procedurer, som Kommissionen har fremhævet, hverken har indflydelse på eksistensen af monopoler eller nationale lotterier eller på liberaliseringen af spillemarkederne generelt,

H.   der henviser til, at der indbringes et stigende antal præjudicielle spørgsmål vedrørende spillerelaterede sager for EF-Domstolen, hvilket klart vidner om manglende klarhed om fortolkningen og anvendelsen af fællesskabslovgivningen om spil,

I.   der henviser til, at sikkerhed i overensstemmelse med nærværende beslutning om online-spil betyder en forpligtelse til at forhindre ikke blot svindel og kriminalitet, men også problematiske spilleaktiviteter og mindreåriges spil, ved at håndhæve bestemmelserne om forbrugerbeskyttelse og straffeloven samt ved at beskytte sportskonkurrencer mod sportsvæddemål og de utilbørlige følger heraf,

J.   der henviser til, at online-spil kombinerer flere risikofaktorer forbundet med problematiske spilleaktiviteter, bl.a. let adgang til spil, et stort udvalg af spil og færre sociale begrænsninger(7),

K.   der henviser til, at sportsvæddemål og andre online-spil har udviklet sig hurtigt og på en ukontrolleret måde (særlig grænseoverskridende på internettet), og den allestedsnærværende risiko for aftalt spil og fænomenet med "lay bets" i forbindelse med visse sportsbegivenheder gør sport særlig sårbar over for indgåelse af ulovlige væddemål,

En gennemsigtig sektor, der sikrer offentlighedens og forbrugernes interesser

1.   understreger, at medlemsstaterne i henhold til nærhedsprincippet og Domstolens retspraksis har en interesse i og ret til at kontrollere og regulere deres spillemarkeder i overensstemmelse med deres traditioner og kulturer med henblik på at beskytte forbrugerne mod ludomani, svindel, hvidvaskning af penge og aftalt spil inden for sport, samt på at beskytte de kulturbestemte finansieringsstrukturer, som finansierer sportsbegivenheder og andre sociale arrangementer i medlemsstaterne; anfører, at alle andre interessenter ligeledes har en interesse i et nøje kontrolleret og reguleret spillemarked; understreger, at online-spilleoperatører skal overholde lovgivningen i den medlemsstat, hvor de leverer deres tjenesteydelse, og hvor forbrugerne bor;

2.   understreger, at spilletjenester skal betragtes som en meget speciel økonomisk aktivitet på grund af hensynet til den sociale og offentlige orden og de dermed forbundne sundhedsplejeaspekter, hvor konkurrence ikke fører til en bedre fordeling af ressourcerne, og derfor nødvendiggør spil en flersøjletilgang; understreger, at en strategi udelukkende for det indre marked ikke er passende på dette meget følsomme område; anmoder Kommissionen om at lægge særlig vægt på EF-Domstolens holdninger til dette forhold;

3.   giver sin fulde tilslutning til det arbejde, som Rådet indledte under det franske formandskab vedrørende online-spil og traditionelle spilleformer, samt væddemål; opfordrer Rådet til fortsat at afholde formelle drøftelser om en potentiel politisk løsning på, hvordan de problemer, der opstår som følge af online-spil, defineres og løses, og opfordrer Kommissionen til at støtte denne proces, gennemføre undersøgelser og fremsætte behørige forslag i tråd med Rådets ønsker om at få opfyldt fælles mål vedrørende online-spil;

4.   opfordrer medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen for at løse problemerne i forbindelse med grænseoverskridende online-spil så som ludomani og misbrug af personlige oplysninger eller kreditkort; opfordrer EU-institutionerne til at samarbejde tæt med medlemsstaterne i bekæmpelsen af uautoriserede eller ulovlige online-spil og vedrørende forbrugerbeskyttelse og forebyggelse af svindel; understreger behovet for en fælles holdning herom;

5.   understreger, at aktører, som opererer inden for online-spil, f.eks. spilleoperatører, regulerende myndigheder, forbruger- og idrætsorganisationer, industrisammenslutninger og medier, har et fælles ansvar for sikkerheden ved online-spil og for at oplyse forbrugerne om mulige negative konsekvenser ved online-spil;

Tackling af svindel og anden kriminel adfærd

6.   påpeger, at kriminelle aktiviteter såsom hvidvaskning af penge og sorte økonomier kan forbindes med spilleaktiviteter og påvirke sikkerheden ved sportsbegivenheder; påpeger, at truslen mod sikkerheden ved sport og sportskonkurrencer har stor indflydelse på græsrodsdeltagelsen, som er en primær bidragyder til folkesundheden og den sociale integration; er af den opfattelse, at det kan medføre, at befolkningen mister tilliden, hvis en sport anses for at være genstand for manipulation med henblik på, at spillere, ansatte eller tredjeparter kan opnå en økonomisk gevinst i stedet for, at sporten foregår i henhold til dens værdier og regler, og for at dens fans kan nyde den;

7.   mener, at væksten af online-spil giver øgede muligheder for korrupte foretagender som f.eks. svindel, aftalt spil, ulovlige tipningskarteller og hvidvaskning af penge, idet online-spil kan oprettes og opløses meget hurtigt på grund af de stadig flere offshore-operatører; opfordrer Kommissionen, Europol og andre nationale og internationale institutioner til nøje at overvåge og rapportere om resultater på dette område;

8.   mener, at beskyttelse af sikkerheden ved sportsbegivenheder og konkurrencer kræver samarbejde mellem indehaverne af sportsrettighederne, online-tipningsoperatørerne og de offentlige myndigheder på nationalt plan, men også på EU-plan og internationalt plan;

9.   opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at arrangører af sportskonkurrencer, væddemålsoperatører og de regulerende myndigheder samarbejder om foranstaltninger med henblik på at tackle risiciene i forbindelse med indgåelse af ulovlige væddemål og aftalt spil i sport, og til at undersøge, om der kan oprettes et gennemførligt, retfærdigt og bæredygtigt retsgrundlag til beskyttelse af sikkerheden ved sport;

10.   understreger, at sportsvæddemål er en kommerciel udnyttelse af sportskonkurrencer, og henstiller til medlemsstaterne at beskytte sportskonkurrencer mod enhver form for uautoriseret kommerciel udnyttelse, især gennem anerkendelse af en sportsarrangørs rettigheder, samt at sikre alle former for professionel sport og amatørsport et rimeligt økonomisk afkast; opfordrer Kommissionen til at undersøge, om det er muligt at give arrangører af konkurrencer en intellektuel ejendomsret (en form for portrætrettighed(8)) til deres konkurrencer;

Forebyggelse af negative konsekvenser for forbrugerne

11.   mener, at mulighederne for til enhver tid at spille online under private former på internettet, med umiddelbare resultater og om store beløb, skaber øget potentiale for ludomani; anfører imidlertid, at man endnu ikke har fuldt kendskab til følgerne for forbrugerne af spilletjenester, der udbydes online, og at sådanne konsekvenser derfor bør undersøges nøje;

12.   gør opmærksom på den stigende bekymring for unges mulighed for både lovligt og ulovligt at få adgang til online-spil; understreger behovet for at indføre en mere effektiv alderskontrol og at forhindre mindreårige i at spille gratis demoer på online-websteder;

13.   påpeger, at unge især kan have svært ved at skelne mellem begreberne held, skæbne, hasard og sandsynlighed; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tage fat på de væsentlige risikofaktorer, som kan øge sandsynligheden for, at en (ung) person udvikler et spilleproblem, og til at finde redskaberne til at tackle disse faktorer;

14.   er bekymret over den tiltagende overgang mellem interaktivt tv, mobiltelefoner og websteder med hensyn til at udbyde fjern- eller online-spil, som især er rettet mod mindreårige; anfører, at denne udvikling vil give nye udfordringer med hensyn til juridisk og social beskyttelse;

15.   mener, at online-spil sandsynligvis medfører risici for forbrugerne, og at medlemsstaterne derfor ved lov skal kunne begrænse friheden til at levere online-spilletjenester med henblik på at beskytte forbrugerne;

16.   understreger, at forældre har et ansvar for at forhindre mindreårige i at spille og at blive ludomaner;

17.   opfordrer samtidig medlemsstaterne til at afsætte tilstrækkelige bevillinger til forskning i samt forebyggelse og behandling af problemer i forbindelse med online-spil;

18.   mener, at overskud fra spilleaktiviteter bør anvendes til fordel for samfundet, herunder løbende finansiering til uddannelse, sundhed, professionel sport og amatørsport samt kultur;

19.   støtter udarbejdelsen af standarder for online-spil med hensyn til alder, kreditforbud og bonusordninger til beskyttelse af sårbare spillere, oplysninger om de mulige konsekvenser ved spil, oplysninger om, hvor der kan hentes hjælp i tilfælde af ludomani, den potentielle risiko for ludomani ved visse spil, osv.;

20.   opfordrer alle aktører til at tage fat på risikoen for at blive socialt isoleret på grund af ludomani som følge af online-spil;

21.   mener, at selvregulering med hensyn til reklame, fremme og udbud af online-spil ikke er tilstrækkeligt effektiv, og understreger derfor behovet for både regulering og samarbejde mellem sektoren og myndighederne;

22.   opfordrer kraftigt medlemsstaterne til at samarbejde på EU-plan om iværksættelse af foranstaltninger mod enhver form for aggressiv reklame eller markedsføring, der hidrører fra offentlige eller private online-spilleoperatører, herunder gratis demo-spil, for især at beskytte spillere og sårbare forbrugere som f.eks. børn og unge;

23.   foreslår, at man undersøger muligheden for at indføre et maksimumbeløb, der kan spilles for pr. måned, eller at forpligte online-spilleoperatører til at anvende forudbetalte kort til online-spil, som skal sælges i forretninger;

Adfærdskodeks

24.   mener, at en adfærdskodeks stadig kan være et nyttigt supplerende værktøj til at opfylde visse offentlige (og private) mål og til at tage højde for den teknologiske udvikling, ændringerne i forbrugernes præferencer og udviklingen af markedsstrukturerne;

25.   understreger, at en adfærdskodeks i sidste ende stadig er en selvregulerende tilgang ledet af sektoren og derfor kun kan udgøre en tilføjelse til, og ikke en erstatning for lovgivning;

26.   understreger desuden, at en adfærdskodeks effektivitet i høj grad vil afhænge af de nationale regulerende myndigheders og forbrugernes anerkendelse af denne samt af dens håndhævelse;

Overvågning og forskning

27.   opfordrer medlemsstaterne til at dokumentere omfanget og væksten af deres online-spillemarkeder samt de udfordringer, der opstår ved online-spil;

28.   opfordrer Kommissionen til at indlede forskning om online-spil og risikoen for at udvikle ludomani, f.eks. ved at undersøge, hvordan reklamer påvirker ludomani, hvorvidt det er muligt at skabe en fælles europæisk kategorisering af spil i henhold til risikoen for ludomani og ved at undersøge mulige forebyggende og afhjælpende foranstaltninger;

29.   opfordrer Kommissionen til navnlig at undersøge reklamers og markedsførings rolle (bl.a. gratis online-demospil) i tilskyndelsen, det være sig direkte eller implicit, af mindreårige til at spille;

30.   opfordrer Kommissionen, Europol og de nationale myndigheder til at indsamle og udveksle oplysninger om omfanget af svindel og anden kriminel adfærd i online-spil-sektoren, f.eks. blandt aktører, som er involveret i sektoren;

31.   opfordrer Kommissionen til i nært samarbejde med nationale regeringer at undersøge de økonomiske og andre virkninger af levering af grænseoverskridende spilletjenester med hensyn til sikkerhed, socialt ansvar, forbrugerbeskyttelse og anliggender vedrørende beskatning;

32.   understreger betydningen af, at forbrugerens bopælsmedlemsstat effektivt kan kontrollere, begrænse og føre tilsyn med de spilletjenester, der leveres i det pågældende land;

33.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at angive stedet for beskatning af online-spilleaktiviteter nærmere;

o
o   o

34.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Schindler 1994 (C-275/92), Läärä 1999 (C-124/97), Zenatti 1999 (C-67/98), Anomar 2003 (C-6/01), Gambelli 2003 (C-243/01), Lindman 2003 (C-42/02), Placanica 2007 (C-338/04), Unibet 2007 (C- 432/05), UNIRE 2007 (C– 260/04). (2) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36. (3) EUT L 332 af 18.12.2007, s. 27. (4) EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1. (5) EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15. (6) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0198. (7) Generaladvokaten Bots forslag til afgørelse af 14. oktober 2008 i sag C-42/07; se ligeledes ovennævnte undersøgelse gennemført af SICL, s. 1450; Professor Gill Valentine, Literature review of children and young people's gambling (Bestilt af UK Gambling Commission), september 2008. (8) Den såkaldte "Portretrecht" i Nederlandene.