Europa-Parlamentet,

-   der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder af 20. november 1989, navnlig artikel 3 og 20,

-   der henviser til den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder, særlig artikel 38, 42 og 45,

-   der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 24,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.   der henviser til, at den fri bevægelighed for arbejdstagere er til fordel for alle medlemsstaterne økonomier og giver EU-borgerne mulighed for økonomisk og personlig udvikling,

B.   der henviser til, at disse positive virkninger kan begrænses af visse uønskede bivirkninger ved migration, herunder dårlige levevilkår for børn, der bliver tilbage i oprindelseslandet, når deres forældre udvandrer til en anden medlemsstat,

C.   der henviser til, at antallet af vandrende arbejdstagere er steget støt i løbet de sidste årtier, og at de fleste af verdens internationale vandrende arbejdstagere - 64 millioner - på nuværende tidspunkt befinder sig i EU,

D.   der henviser til, at migration i høj grad kan bidrage til at fremme udviklingen, men at der også er uløste problemer i både oprindelses- og bestemmelseslandene,

E.   der henviser til, at ifølge en undersøgelse foretaget i Rumænien af UNICEF og Social Alternatives havde op til 350 000 børn mindst en forælder, der arbejdede i udlandet, mens næsten 126 000 børn var berørt af, at begge af forældre var udvandret,

F.   der henviser til, at migration kan have en positiv indvirkning på husholdninger i oprindelseslandet, idet den via pengeoverførsler og andre kanaler mindsker fattigdommen og bidrager til investering i menneskelig kapital,

G.   der henviser til, at der også er mulige negative aspekter for børn, som er efterladt af forældre, der arbejder i en anden medlemsstat, herunder risikoen for en generel mangel på pleje med hensyn til fysisk og psykisk sundhed og følger relateret til mental sundhed som f.eks. depression, manglende fritid til at lege og udvikle sig, manglende deltagelse i skolen og i uddannelsen generelt, fejlernæring og børnemishandling,

H.   der henviser til, at mens der findes en omfattende politik for at forbedre levevilkårene og uddannelsen for børn af vandrende arbejdstagere, som flytter med deres forældre til bestemmelseslandet, har der ikke været meget opmærksomhed på fænomenet børn, der er efterladt i oprindelseslandet,

I.   der henviser til, at børn ofte er efterladt i oprindelseslandet som følge af manglende oplysninger om de muligheder og fordele, som bestemmelseslandet tilbyder,

1.   opfordrer Kommissionen til at foretage en undersøgelse på EU-plan for at vurdere omfanget af børn af vandrende arbejdstagere, som efterlades i oprindelseslandet og indsamle oplysninger i EU om dette fænomen;

2.   opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at forbedre situationen for børn, som er efterladt i oprindelseslandet, og sikre deres normale udvikling med hensyn til uddannelse og samfundslivet;

3.   opfordrer medlemsstaterne til at indføre samarbejdsmekanismer for at forebygge negative følger for familier, og navnlig børn, ved at leve adskilt og som følge af de afstande, de skal tilbagelægge;

4.   opfordrer medlemsstaterne til at orientere vandrende arbejdstagere bedre om deres rettigheder og deres familiemedlemmers rettigheder med hensyn til fri bevægelighed og om de tilgængelige oplysninger på nationalt og europæisk plan om at leve i udlandet og vilkårene og betingelserne for at arbejde i en anden medlemsstat;

5.   opfordrer Kommissionen til at foreslå alle interesserede parter til hensigtsmæssigt at anvende de allerede eksisterende metoder til at hjælpe vandrende arbejdstagere såvel som deres børn, som forbliver i oprindelseslandet;

6.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til aktivt at inddrage arbejdsmarkedets parter og ngo'erne i foranstaltningerne, som fokuserer på at forbedre vilkårene for børn af vandrende arbejdstagere;

7.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, Regionsudvalget, Det Europæiske Sociale og Økonomiske Udvalg, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt arbejdsmarkedets parter.