Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EU-formandskabets erklæring af 15. september 2008 om situationen på Mindanao,

-   der henviser til den henstilling, som blev udsendt af ambassadørerne fra EU og USA samt den australske ambassades vicedelegationsleder den 29. januar 2009,

-   der henviser til den tredje samling blandt de tre parter, der kontrollerer gennemførelsen af fredsaftalen fra 1996 mellem Morofolkets Nationale Befrielsesfront (MNLF) og den filippinske regering, og som mødtes den 11. - 13. marts 2009,

-   der henviser til den fælles Haag-erklæring fra den filippinske regering og Filippinernes Nationale Demokratiske Front (NDFP) af 1. september 1992 og til den første og anden fælles Oslo-erklæring af 14. februar og 3. april 2004,

-   der henviser Kommissionens landestrategidokument 2007-2013 for Filippinerne, stabilitetsinstrumentets program for støtte til fredsprocessen og forhandlingerne om en partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Filippinerne,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om Filippinerne, særlig beslutningen af 26. april 2007(1), og bekræfter sin støtte til fredsforhandlingerne mellem den filippinske regering og NDFP, som kom til udtryk i beslutningerne af 17. juli 1997(2) og 14. januar 1999(3),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.   der henviser til, at adskillige væbnede grupper, navnlig Morofolkets Islamiske Befrielsesfront (MILF) har kæmpet mod regeringstropper i den sydlige del af Filippinerne siden 1969 i en af Asiens længstvarende opstande,

B.   der henviser til, at konflikten mellem den filippinske regering og oprørerne i Filippinernes Nationale Demokratiske Front (NDFP) har kostet over 40 000 mennesker livet, og at der fortsat har været sporadisk voldsudøvelse trods våbenhvilen i 2003 og fredsforhandlingerne,

C.   der henviser til, at fjendtlighederne mellem regeringsstyrkerne og MILF på Mindanao blev genoptaget i august 2008, efter at den filippinske højesteret havde fastslået, at aftalememorandummet mellem MILF og den filippinske regering om det historiske hjemland, der ville have givet Bangsamoro-nationen væsentlig autonomi, var forfatningsstridigt,

D.   der henviser til, at de genoptagede kamphandlinger har bevirket, at over 100 mennesker har mistet livet, og at ca. 300 000 mennesker er blevet fordrevet, hvoraf mange stadig opholder sig i evakueringscentre,

E.   der henviser til, at Malaysia, der har optrådt som fredsmægler, trak sine våbenhvileobservatører tilbage fra Mindanao i april 2008, fordi der ikke blev gjort fremskridt i fredsprocessen, men er indstillet på at tage sin rolle op til fornyet overvejelse, hvis den filippinske regering præciserer sin forhandlingsposition,

F.   der henviser til, at fredsforhandlingerne mellem den filippinske regering og NDFP har stået i stampe siden 2004, og at den norske regering har gjort sig de ihærdigste anstrengelser for at få parterne til at genoptage formelle forhandlinger,

G.   der henviser til, at hundredvis af aktivister, fagforeningsfolk, journalister og religiøse ledere er blevet dræbt eller bortført i Filippinerne siden 2001, og at den filippinske regering benægter, at sikkerhedsstyrkerne og hæren er involveret i disse politiske drab, selv om der foreligger talrige beviser for det modsatte,

H.   der henviser til, at der forekom adskillige sager i 2008, hvor lokale domstole fastslog, at aktivister var blevet anholdt og tilbageholdt ulovligt og beordrede dem frigivet, hvorefter de selvsamme mennesker blev anholdt igen og tiltalt for oprør eller drab,

I.   der henviser til, at dommerstanden i Filippinerne ikke er uafhængig, og at advokater og dommere også udsættes for chikane og drab; der henviser til, at vidner er i en så sårbar position, at det er umuligt at gennemføre en effektiv efterforskning af kriminalitet og strafforfølge de ansvarlige,

J.   der henviser til, at de fleste af disse udenretslige drab ikke har givet anledning til formel efterforskning, og at gerningsmændene ikke er blevet straffet, selv om regeringen gentagne gange har hævdet, at den har vedtaget foranstaltninger for at standse drabene og strafforfølge gerningsmændene,

K.   der henviser til, at FN's Menneskerettighedsråd i april 2008 undersøgte situationen i Filippinerne og fastslog, at de ansvarlige for de udenretslige drab og tvungne forsvindinger ikke var blevet straffet, og henviser til, at den filippinske regering afviste henstillinger om en opfølgningsrapport,

L.   der henviser til, at det er påkrævet at behandle de grundlæggende økonomiske, sociale og kulturelle årsager til de voldelige tilstande i Filippinerne for at sætte en stopper for bortførelser og udenretslige drab,

1.   er dybt foruroliget over, at hundredtusinder af mennesker er internt fordrevne på Mindanao; opfordrer den filippinske regering og MILF til at gøre deres yderste for at skabe en situation, hvor disse mennesker kan vende hjem, og opfordrer til, at der gøres en forstærket national og international indsats for at beskytte fordrevne personer og arbejde for deres rehabilitering;

2.   er helt overbevist om, at der kun kan findes en løsning på denne konflikt gennem dialog, og at det er uhyre vigtigt at finde en løsning på denne langvarige opstand for at sikre hele udviklingen i Filippinerne;

3.   opfordrer den filippinske regering til omgående at genoptage fredsforhandlingerne med MILF og til at præcisere, hvilken status og hvilke fremtidsperspektiver der er for aftalememorandummet efter den filippinske højesterets ovennævnte afgørelse; glæder sig over, at den filippinske regering har meddelt, at den ikke længere stiller forhåndsbetingelser for at genoptage forhandlingerne;

4.   glæder sig over, at der ved Norges mellemkomst blev gennemført drøftelser mellem den filippinske regering og NDFP i Oslo i november 2008, og håber, at de formelle forhandlinger ligeledes i dette tilfælde hurtigt kan genoptages; opfordrer parterne til at efterleve deres bilaterale aftaler inden for rammerne af JMC (den fælles overvågningskomité), til at mødes i overensstemmelse med den samlede aftale om respekt for menneskerettigheder og humanitær folkeret (CARHRIHL) og til at åbne mulighed for fælles efterforskning af menneskeretskrænkelser;

5.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at yde og fremme støtte og bistand til parterne ved gennemførelsen af CARHRIHL, særlig ved hjælp af udviklings-, bistands- og rehabiliteringsprogrammer;

6.   opfordrer Det Europæiske Råd og Kommissionen til at støtte den filippinske regering i dens bestræbelser på at fremme fredsforhandlingerne, særlig ved hjælp af mægling efter anmodning, samt ved hjælp af støtte til den internationale observatørgruppe, der har ansvaret for at kontrollere våbenhvilen mellem militæret og MILF;

7.   mener, at den internationale observatørgruppes rolle kan styrkes, hvis gruppen får et udvidet mandat til at gennemføre efterforskning, og hvis der bliver opnået enighed om, at gruppen skal offentliggøre sine efterforskningsresultater;

8.   opfordrer den filippinske regering til at øge udviklingsbistanden til Mindanao for at forbedre lokalbefolkningens håbløse levevilkår og glæder sig over, at EU har ydet over 13 mio. EUR i støtte i form af fødevarer og anden bistand, siden kampene blev genoptaget i august 2008;

9.   er dybt foruroliget over de hundredvis af tilfælde af udenretslige drab på politiske aktivister og journalister, der har fundet sted i de seneste år i Filippinerne, og over den rolle, som sikkerhedsstyrkerne har spillet ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af disse drab;

10.   opfordrer den filippinske regering til at efterforske tilfælde af udenretslige drab og tvungne forsvindinger; opfordrer samtidig den filippinske regering til at etablere en uafhængig overvågningsmekanisme, der kan kontrollere efterforskningen og strafforfølgningen af gerningsmænd af sådanne handlinger;

11.   opfordrer den filippinske regering til at vedtage foranstaltninger for at standse den systematiske intimidering og chikane af politiske aktivister og menneskerettighedsaktivister, medlemmer af civilsamfundet, journalister og vidner i straffesager og til at sikre en virkeligt effektiv vidnebeskyttelse;

12.   anmoder atter de filippinske myndigheder om at give de særlige FN-organer, der beskæftiger sig med beskyttelse af menneskerettigheder, uhindret adgang til landet; opfordrer endvidere indtrængende myndighederne til snarest at vedtage og gennemføre lovgivning for at inkorporere de internationale menneskerettighedsinstrumenter, der er blevet ratificeret (f.eks. mod tortur og tvungne forsvindinger), i national ret;

13.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at sikre, at EU's finansielle bistand til økonomisk udvikling i Filippinerne ledsages af kontrol med mulige krænkelser af økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, og at der lægges særlig vægt på at fremme dialog og inddragelse af alle samfundsgrupper;

14.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Republikken Filippinernes præsident og regering, MILF, NDFP, FN's højkommissær for menneskerettigheder og regeringerne i ASEAN-medlemsstaterne.

(1) EUT C 74 E af 20.3.2008, s. 788. (2) EFT C 286 af 22.9.1997, s. 245. (3) EFT C 104 af 14.4.1999, s. 116.