Europa-Parlamentets beslutning af 24. marts 2009 om bedste praksis på det regionalpolitiske område og hindringer for anvendelsen af strukturfondene (2008/2061(INI))
Europa-Parlamentet,
- der henviser til Urbact-programmet, som er gennemført som led i Urban-initiativet, og som fremmer og udvikler god praksis og udveksling af erfaringer mellem mere end 200 byer i EU,
- der henviser til sin beslutning af 21. oktober 2008 om forvaltning og partnerskab på nationalt, regionalt og projektplan inden for regionalpolitik(1),
- der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden(2),
- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1080/2006 af 5. juli 2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling(3),
- der henviser til EF-traktatens artikel 158 og artikel 159,
- der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000,
- der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. juni 2008 om den femte situationsrapport om økonomisk og social samhørighed – Vækst i regionerne, vækst i Europa (KOM(2008)0371),
- der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2008 om en grønbog om territorial samhørighed – Territorial forskelligartethed skal være en styrke (KOM(2008)0616),
- der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. november 2006 om regioner for økonomisk forandring (KOM(2006)0675),
- der henviser til undersøgelsen fra Parlamentets temaafdeling om struktur- og samhørighedspolitik om god praksis inden for det regionalpolitiske område og hindringer for anvendelsen af strukturfondene,
- der henviser til den offentlige høring, som Regionaludviklingsudvalget afholdt den 17. juli 2008,
- der henviser til forretningsordenens artikel 45,
- der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A6-0095/2009),
A. der henviser til, at samhørighedspolitikken er et af EU's væsentligste politikområder, hvilket ikke kun gælder med hensyn til budgetmidler, men især også fordi det er en vigtig søjle i den europæiske integrationsproces, pga. områdets betydning for den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed i EU samt udviklingen i de i alt 268 regioner, og fordi det mindsker udviklingsefterslæbet og reducerer ulighederne og forbedrer livskvaliteten for alle EU's borgere,
B. der henviser til, at EU's regioner står over for udfordringer, der i vid udstrækning er sammenlignelige, selv om virkningerne deraf vil være meget forskellige fra region til region på grund af deres forskellige karakteristika (f.eks. øer og bjergområder) og befolkninger: globaliseringen og de dermed forbundne hurtigere samfundsmæssige omstruktureringer, muligheden for nye handelsforbindelser, følgerne af den tekniske revolution og klimaændringerne, udviklingen af et videnbaseret samfund, de demografiske ændringer, affolkning og den tiltagende indvandring,
C. der henviser til, at de bedste resultater, som kan styrke videnbasen og forbedre konkurrenceevnen, i projekter ofte opnås gennem samarbejde mellem den offentlige sektor, virksomheder, uddannelsessektoren og de lokale aktører,
D. der henviser til, at det ikke er muligt at udnytte samhørighedspolitikkens fulde potentiale for at håndtere disse udfordringer, eftersom potentielle ansøgere stilles over for store hindringer for anvendelse af EU's strukturmidler, herunder:
-
overdrevent bureaukrati
-
for mange indviklede regler, der i visse tilfælde kun er tilgængelige online, hvilket udelukker mange potentielle støttemodtagere fra at få adgang til disse ressourcer
-
hyppige ændringer i visse medlemsstater af kriterierne for støtteberettigelse og den påkrævede dokumentation
-
uigennemsigtige beslutningstagningsprocesser og samfinansieringsregler og forsinkelser i betalinger
-
langsom og tung centralt styret forvaltning i medlemsstaterne og anvendelse af regler på en måde, som forværrer det eksisterende bureaukrati og medfører at der gives uhensigtsmæssige oplysninger
-
utilstrækkelig decentral administrativ kapacitet og forskellige modeller for regional forvaltning i medlemsstaterne, hvilket vanskeliggør sammenligning af data og udveksling af bedste praksis
-
manglende ordninger for interregional koordinering
-
mangel på en fungerende samarbejdsordning mellem de nationale, regionale og lokale myndigheder,
E. der henviser til, at en række af de eksisterende fejl inden for samhørighedspolitikken skyldes disse hindringer,
F. der henviser til, at forsinkelserne med hensyn til gennemførelsen af strukturpolitikken delvist skyldes de urimeligt stramme procedurer, og at man følgelig bør overveje at forenkle disse procedurer og foretage en tydelig fordeling af ansvarsområder og beføjelser mellem EU, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder,
1. der mener - til trods for at der skal tages hensyn til merværdien ved at udbrede god praksis blandt en bredere offentlighed med hensyn til bedre kommunikation og costbenefit- at forsøg på at indføre bedste praksis i EU's regionalpolitik primært bør rettes mod gennemførelsesorganerne, således at de kan opstille regler for adgang til midler fra strukturfondene, og således at udvekslingen af oplysninger og erfaringer kan bidrage til at skabe væsentlige forbedringer i projekternes kvalitet ved at tilbyde løsninger på fælles problemer og vælge mere effektive og målrettede interventioner;
2. påpeger behovet for at forenkle procedurerne for gennemførelse af strukturfondenes projekter og programmer, navnlig hvad angår forvaltnings- og kontrolsystemer; glæder sig derfor i denne forbindelse over den lovgivningsmæssige ændring af strukturfondpakken som følge af den nuværende finanskrise; afventer ivrigt yderligere forslag fra Kommissionen på dette område, hvilket vil ske inden for de næste par måneder;
Fjernelse af hindringer
3. opfordrer Kommissionen til, med henblik på at fjerne de nævnte hindringer, bl.a.
-
at fastsætte langsigtede evalueringskriterier for projekter, der samfinansieres af EU's strukturfonde
-
at undlade at evaluere projekterne efter de kriterier, som gælder for andre projekter, men derimod udarbejde specifikke kriterier, som er tilpasset innovative projekter, og som i realiteten tillader en højere fejlprocent
-
at reducere den maksimale opbevaringstid for projektdokumentationen fra de nuværende ti år til tre år med henblik på Kommissionens kontrol
-
at udarbejde særlige politiske foranstaltninger og nye kvalitative indikatorer for regioner med specifikke geografiske karakteristika, såsom bjergområder, tyndt befolkede områder, områder i den yderste periferi, grænseområder og øområder, og tilpasse de politiske indgrebs territoriale omfang i overensstemmelse dermed med henblik på at fremme Den Europæiske Unions territoriale samhørighed
-
at forenkle overvågningssystemet og søge at indføre et fælles overvågningssystem
-
at tilpasse standarderne på området for offentlige kontrakter med henblik på forenkling og harmonisering
-
at koordinere reglerne om støtteberettigede udgifter med medlemsstaterne
-
at sikre en større anvendelse af forudbetalinger til modtagerne
-
at forbedre koordinationen af foranstaltninger, som udføres og samfinansieres under samhørighedspolitikken og under den fælles landbrugspolitiks anden søjle (udvikling af landdistrikter)
-
at gøre tekniske bistandsprogrammer mere fleksible
-
at indføre mekanismer til fremme af netværkssamarbejde og gruppeprojektledelse
-
at lette den administrative byrde ved projekterne og sikre, at den står i et rimeligt forhold til et projekts størrelse
-
at forenkle, præcisere og fremskynde projekters gennemførelse og gøre den mere resultatorienteret;
-
aktivt at tilskynde medlemsstaterne til at etablere et effektivt system for samarbejde og ansvarsdeling mellem det nationale, regionale og lokale plan,
-
at fremme adgangen til midler gennem et tættere samarbejde med nationale regeringer for at reducere behandlingstiden,
-
at udarbejde en tidsplan for aktive tiltag til fjernelse af hindringer og fremme af adgangen til midler;
4. henstiller til Kommissionen, at den derudover udvikler en samlet, generelt tilgængelig tilgang til interregional udveksling af bedste praksis, således at aktørerne inden for samhørighedspolitikken kan få glæde af hinandens erfaringer;
5. henviser udtrykkeligt til, at identifikation af bedste praksis ikke må medføre yderligere bureaukrati for ansøgerne og projektlederne;
6. kræver, at bureaukratiet i forbindelse med anvendelse af strukturfondene holdes på et minimum og ikke øges unødigt ved individuelle betingelser, som medlemsstaterne stiller;
7. bekræfter sin fortsatte støtte til den praksis, der sigter mod, at hver medlemsstat udarbejder en årlig erklæring om anvendelse af EU-midler, idet erklæringen dækker fællesskabsfondene for delt forvaltning, og forlanger, at denne fremgangsmåde gøres alment udbredt;
Generelle og temaspecifikke kriterier til identificering af bedste praksis
8. anerkender tiltagene inden for initiativet "Regioner for økonomisk forandring" til dels at identificere og offentliggøre bedste praksis i forbindelse med den årlige RegioStar-pris, og dels etablere en webside for bedste praksis; henleder opmærksomheden på, at man vil opnå begrænsede resultater ved blot at have en hjemmeside;
9. kritiserer den manglende gennemsigtighed i Kommissionens objektive grundlag for identificering af bedste praksis;
10. opfordrer på grund af en alsidig anvendelse af begrebet bedste praksis og de ofte parallelt brugte begreber "god praksis" eller "succeshistorier" Kommissionen til at udarbejde en liste over kriterier, som er skræddersyet til samhørighedspolitikken, og som kan anvendes til at skelne sådanne bedste praksis fra dem, der anvendes i forbindelse med andre projekter;
11. anbefaler Kommissionen at anvende følgende punkter til at identificere bedste praksis:
-
projektets kvalitet
-
sikring af partnerskabsprincippet
-
den pågældende foranstaltnings bæredygtighed
-
positivt bidrag til princippet om lige muligheder og integrering af ligestillingsaspektet
-
projektets innovative karakter
-
integreret metode mellem EU's sektorpolitikker og territoriale politikker
-
effektiv brug af midlerne
-
projektets varighed frem til dets gennemførelse påbegyndes
-
tids- og planmæssig gennemførelse af projektet
-
væsentlig impulskraft for regionen eller for EU som helhed
-
indvirkning på beskæftigelsen
-
faciliteter for SMV'er
-
fremme af netværkssamarbejde og territorialt samarbejde mellem regioner
-
muligheden for overførsel af projektet med henblik på gennemførelse i andre EU-regioner
-
merværdien ved aktiviteter inden for Den Europæiske Unions politikker
-
projektets effektivitet baseret på følgende kriterier: borgerne, regionerne og medlemsstaterne og samfundet generelt;
12. understreger, at alle kriterierne for fremhævelse af bedste praksis skal være klart målbare og pålidelige for at undgå problemer, uønskede virkninger og subjektive vurderinger, som kan underminere hele projektvurderingsproceduren, der er baseret på disse kriterier; opfordrer derfor Kommissionen til klart at beskrive både indholdet i disse kriterier, og hvordan de bør gennemføres;
13. anbefaler på grundlag af en analyse af talrige projekter fra adskillige EU-regioner for så vidt angår samhørighedspolitikkens områder, der er af særlig betydning for videreudviklingen af både de enkelte regioner og EU som helhed, og som er kendetegnet ved deres meget forskelligartede gennemførelse, at der anvendes supplerende faktorer til identificering af bedste praksis;
14. anbefaler, at der tages hensyn til følgende faktorer i forbindelse med området "Forskning og udvikling/innovation":
-
investering i betydningsfulde projekter af høj kvalitet inden for videnskab og forskning
-
forbindelser mellem erhvervsliv, videnskab og forskningsinstitutter med særligt fokus på styrkelse af SMV'er ikke mindst som middel til at fremme den territoriale udvikling
-
forbindelser mellem videnskabelige institutter og forskningsinstitutter
-
udvikling og/eller innovation af fremtidsorienterede teknologier og/eller praktiske anvendelser af disse teknologier
-
indførsel af nye teknologier i traditionelle sektorer
-
anvendelse i erhvervslivet
-
løsninger i EU's nøglesektorer, som for eksempel miljø og energi;
15. anbefaler, at der tages hensyn til følgende faktorer i forbindelse med "Miljøbeskyttelse, klimabeskyttelse og bæredygtig energipolitik":
-
beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med særligt sårbare områder, som er tilpasset de pågældende områder (sensibilitet) i særlige farvande
-
beskyttelse og effektiv udnyttelse af knappe ressourcer
-
ansvarlig tilgang til anvendelse af ressourcer
-
tiltag til håndtering af energifattigdommen
-
betydelig forøgelse af energieffektiviteten
-
betydelig reducering af energiforbruget
-
forøgelse af andelen af vedvarende energikilder
-
foranstaltninger til nedsættelse af CO2-emissioner
-
metoder og/eller procedurer til bevarelse af knappe eller truede ressourcer;
16. anbefaler, at der tages hensyn til følgende faktorer i forbindelse med området "Skabelse af arbejdspladser af høj kvalitet":
-
forbedring af arbejdsforholdene
-
forhøjelse af antallet af arbejdspladser af høj kvalitet
-
skabelse af fremtidsorienterede arbejdspladser
-
garanti for lige adgang til arbejdsmarkedet for begge køn
-
øget produktivitet
-
øget konkurrenceevne
-
skabelse af arbejdspladser, der ikke er geografisk afhængige, såsom e-handel
-
foranstaltninger med henblik på øget specialisering af arbejdsstyrken
-
anvendelse af moderne informations- og kommunikationsmedier
-
muligheder for at forene familie- og arbejdsliv
-
foranstaltninger for de mest sårbare segmenter af befolkningen (f.eks. unge, kvinder, handicappede, indvandrere, langtidsarbejdsløse, arbejdsløse over 45 år, folk uden uddannelse)
-
forbedret adgang til og tilgængelighed af transport, telekommunikation, uddannelse og sundhedstjenester;
17. anbefaler, at der tages hensyn til følgende faktorer i forbindelse med området "Livslang læring":
-
kvalitetsforbedring af uddannelsesvilkårene og en kvantitativ øgning af uddannelsesudbuddet, navnlig med hensyn til mulighederne for de særligt ugunstigt stillede eller mest udsatte befolkningsgrupper (f.eks. unge, kvinder, handicappede, indvandrere, langtidsarbejdsløse, arbejdsløse over 45 år, folk uden uddannelse)
-
tæt forbindelse mellem almen og faglig uddannelse samt beskæftigelse
-
erhvervsuddannelsesprojekter, som er tilpasset kravene både med hensyn til kvalitet og kvantitet
-
indførelse og anvendelse af moderne teknologier og fremgangsmåder
-
foranstaltninger med henblik på skabelse og bevarelse af viljen til at gennemgå en erhvervsuddannelse
-
øget deltagelse i videreuddannelse
-
livslang sprogindlæring;
18. anbefaler, at der tages hensyn til følgende faktorer i forbindelse med området "Integreret byudvikling":
-
langsigtet integreret politik for den lokale offentlige transport, fodgængere, cyklister og biltrafikken med henblik på effektiv integration mellem de forskellige transportformer, både offentlige og private
-
effektiv trafikstyring
-
fremme af byers økonomiske udvikling
-
fremme af virksomheders investeringer, foranstaltninger til forbedring og opretholdelse af beskæftigelsen – med særligt fokus på beskæftigelse for unge og iværksættervirksomhed – samt forbedring af det sociale liv
-
genopbygning og integration af boligområder i forfald og tidligere industriområder
-
forbedret livskvalitet i byområder, f.eks. adgangen til og tilgængeligheden af offentlige tjenester
-
etablering af grønne områder og rekreative områder og øget vand- og energieffektivitet, navnlig i boligsektoren
-
faciliteter for handicappede
-
fremme af foranstaltninger, som har til formål at binde befolkningen, navnlig unge, til deres byer
-
hensyntagen til levevilkårene: bymiljøet, forstadsmiljøet og det nærliggende landmiljø
-
begrænsning af overdreven arealanvendelse gennem meget større omlægning af uopdyrkede landområder og ved at forhindre diffus byvækst
-
lettere adgang til by- og transportfaciliteter for bevægelseshæmmede personer;
-
større samspil mellem byer og landdistrikter
-
anvendelse af en helhedsstrategi;
19. anbefaler, at der tages hensyn til følgende faktorer i forbindelse med området "Demografisk udvikling":
-
almen adgang til tjenesteydelser
-
bedre foranstaltninger med henblik på at tiltrække kvalificeret arbejdskraft
-
bedre inddragelse af de mest sårbare segmenter gennem bedre uddannelse og erhvervsuddannelse
-
foranstaltninger vedrørende fleksibel arbejdstid
-
foranstaltninger til at lette livet for udearbejdende forældre med henblik på forening af arbejds- og familieliv
-
foranstaltninger til fremme af integrationen af indvandrere
-
handicappedes og ældres særlige behov
-
bidrag til at opretholde befolkningstallet (i områder, der lider under affolkning)
20. anbefaler, at der tages hensyn til følgende faktorer i forbindelse med området "Grænseoverskridende samarbejde":
-
kvalitativ og kvantitativ udvidelse af grænseoverskridende kontakter
-
etablering af varige netværk henholdsvis langfristede samarbejdsaftaler
-
harmonisering af forskellige systemer og procedurer
-
inddragelse af nye samarbejdspartnere
-
skabelse af økonomisk uafhængighed
-
varig grænseoverskridende videnformidling og -udveksling
-
fælles udvikling af partnerregionernes potentiale
-
infrastrukturel forbindelse mellem partnerregioner;
21. anbefaler, at der tages hensyn til følgende faktorer i forbindelse med området "Offentlig-private partnerskaber":
-
kvalitativ forbedring af projektets gennemførelse, hvad angår effektivitet og rentabilitet
-
hurtigere gennemførelse af projekter
-
en gennemsigtig risikospredningsmekanisme
-
bedre projektledelse
-
øget inddragelse af lokale og regionale myndigheder og aktører i offentlig-private partnerskaber
-
klare og gennemsigtige adfærdsnormer med hensyn til offentlige organers og virksomheders aktiviteter;
22. opfordrer Kommissionen til at tage behovet for at tilgodese bedste praksis vedrørende økonomiske strategier i betragtning, især hvad angår strategierne inden for offentlig-private partnerskaber og de partnerskaber, der modtager støtte fra Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond;
23. er klar over, at det er meget vanskeligt for et projekt kumulativt at opfylde alle ovenstående kriterier; opfordrer derfor Kommissionen til inden disse kriterier anvendes at opstille dem på en liste i prioriteret rækkefølge og fastslå, hvilke der skal prioriteres højest, således at det bliver nemmere at udpege fremtrædende projekter som bedste praksis; understreger behovet for at anvende de kriterier, der er aftalt i fællesskab om bedste praksis, på en åben og gennemsigtig måde, der vil gøre det muligt at forvalte, acceptere og sammenligne bedste praksis og forhindre sammenblanding med andre lignende begreber;
24. opfordrer Kommissionen til med henblik på den fremtidige anvendelse af begreberne "bedste praksis", "god praksis" og "succeshistorier" at udarbejde en klar og gennemsigtig underopdeling eller graduering af disse begreber af hensyn til projektbeskrivelsen;
Udveksling af bedste praksis
25. opfordrer Kommissionen til at tilrettelægge og samordne udvekslingen af bedste praksis ved hjælp af et regionsnetværk samt gennem et offentligt websted med væsentlige oplysninger om projekterne på alle Fællesskabets sprog;
26. anbefaler Kommissionen inden for den nuværende administrative ramme at etablere en særlig myndighed inden for Generaldirektoratet for Regionalpolitik, som – med det formål at sikre en langfristet, kontinuerlig, pålidelig og vellykket udveksling af bedste praksis inden for samhørighedspolitikken – i samarbejde med regionsnetværket skal forestå evalueringen, indsamlingen og udvekslingen af bedste praksis og til stadighed fungere som en samtalepartner for så vidt angår både udbud og efterspørgsel; opfordrer Kommissionen til at udbrede denne kultur for god praksis i alle dens afdelinger;
27. foreslår inden for denne ramme, at evalueringsmekanismerne bør undersøge og tage højde for de afprøvede og pålidelige metoder, som allerede er gennemført; mener, at der bør rettes særligt fokus på samarbejde med et netværk af regionale myndigheder og specialiserede agenturer, som er hovedkilden til den primære bedste praksis for evaluering;
28. påpeger, at EU yder finansiering og god praksis, men at det er op til de nationale, regionale og lokale embedsmænd at udnytte dette; glæder sig i den forbindelse over oprettelsen af et Erasmus-program for lokale og regionale valgte repræsentanter;
29. anbefaler, at Kommissionen bruger Regionsudvalgets værktøjer, herunder især platformen til overvågning af Lissabonprocessen og nettet til overvågning af subsidiaritet, med henblik på at udveksle bedste praksis mellem regioner og medlemsstater for at identificere og sammen fastsætte målene, efterfølgende planlægge foranstaltninger og endelig foretage en sammenlignende vurdering af samhørighedspolitikkens resultater;
o o o
30. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.