Indeks   Forrige   Næste   Fuld tekst

Procedure : 2008/0223(COD)

Forløb i plenarforsamlingen

Dokumentforløb : A6-0254/2009
Indgivne tekster : A6-0254/2009		Forhandlinger : PV 21/04/2009 - 17 CRE 21/04/2009 - 17		Afstemninger : PV 23/04/2009 - 8.4 CRE 23/04/2009 - 8.4 Stemmeforklaringer Stemmeforklaringer Stemmeforklaringer		Vedtagne tekster : P6_TA(2009)0278

Vedtagne tekster	469k  287k
Torsdag den 23. april 2009 - Strasbourg
Bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) ***I	P6_TA(2009)0278 A6-0254/2009
Beslutning   Konsolideret tekst   Bilag   Bilag   Bilag   Bilag   Bilag   Bilag

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. april 2009 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) (KOM(2008)0780 - C6-0413/2008 - 2008/0223(COD))

(Fælles beslutningsprocedure - omarbejdning) Europa-Parlamentet, –   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0780), –   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 175, stk. 1, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0413/2008), –   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter(1), –   der henviser til Retsudvalgets skrivelse af 3. februar 2009 til Udvalget om Industri, Forskning og Energi i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 80a, stk. 3, –   der henviser til forretningsordenens artikel 80a og 51, –   der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Retsudvalget (A6-0254/2009), A.   der henviser til, at dette forslag ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer, 1.   godkender Kommissionens forslag som tilpasset efter henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen og som ændret i det nedenstående; 2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. (1) EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. april 2009 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/.../EFom bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning)
P6_TC1-COD(2008)0223
(EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1, under henvisning til forslag fra Kommissionen, under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1), under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(2), efter proceduren i traktatens artikel 251(3), og ud fra følgende betragtninger: (1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne(4)er tidligere blevet ændret væsentligt(5). Da der nu skal foretages flere substantielle ændringer, bør direktivet af klarhedshensyn omarbejdes. (2)  De naturressourcer, som i henhold til traktatens artikel 174 skal udnyttes forsigtigt og rationelt, omfatter olieprodukter, naturgas og faste brændstoffer, som er vigtige energikilder, men også de vigtigste kilder til CO2-udledning. (3)  Da bygninger står for 40 % af det samlede energiforbrug i EU er nedsættelse af energiforbruget og anvendelse af energi fra vedvarende kilder i bygningssektoren et vigtigt led i indsatsen for at nedsætte EU's energiafhængighed og udledningen af drivhusgasser. Sammen med øget anvendelse af energi fra vedvarende kilder vil foranstaltningerne med sigte på at reducere EU's energiforbrug gøre det muligt for EU at efterleve Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og dennes langsigtede mål om at holde den globale temperaturstigning på 2 °C og dets tilsagn om inden 2020 at reducere de samlede udledninger af drivhusgasser med mindst 20 % i forhold til 1990, og med 30 %, hvis der indgås en international aftale. Desuden er det vigtigt at nedsætte energiforbruget og øge anvendelsen af energi fra vedvarende kilder for at øge energiforsyningssikkerheden, fremme den teknologiske udvikling og skabe muligheder for beskæftigelse og regionaludvikling, navnlig i landområder. (4)  Styring af energiefterspørgslen er et vigtigt redskab, hvormed Fællesskabet kan påvirke det globale energimarked og dermed forsyningssikkerheden på længere sigt. (5)  I marts 2007 understregede Det Europæiske Råd, at det var nødvendigt at øge energieffektiviteten for at reducere Fællesskabets energiforbrug med 20 % i tiden frem til 2020, og opfordrede til en grundig og hurtig gennemførelse af hovedopgaverne i Kommissionens meddelelse med titlen "Handlingsplan for energieffektivitet: udnyttelse af potentialet". I denne handlingsplan pegede Kommissionen på, at der var store omkostningseffektive energibesparelser at hente i bygningssektoren. Europa-Parlamentets har i en beslutning af 31. januar 2008 opfordret til, at bestemmelserne i direktiv 2002/91/EF styrkes, og har adskillige gange, senest i sin beslutning af 3. februar 2009 om den anden strategiske energiredegørelse(6), opfordret til, at energieffektivitetsmålet på 20 % i 2020 gøres bindende. Desuden opstilles der i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020(7) bindende nationale mål for CO2 reduktion, for hvilke energieffektivitet i bygninger er afgørende, og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder(8) opfordres der til fremme af energieffektiviteten inden for rammerne af et bindende mål om, at vedvarende energi i 2020 skal stå for 20 % af EU's samlede energiforbrug. (6)  Det Europæiske Råd i marts 2007 bekræftede Fællesskabets tilsagn om at udvikle energi fra vedvarende kilder i Fællesskabet ved at fastsætte et obligatorisk mål på 20 % energi fra vedvarende kilder i 2020. Direktiv 2009/28/EF fastlægger en fælles ramme for fremme af energi fra vedvarende kilder. Det understreger nødvendigheden af at inkorporere en faktor for energi fra vedvarende kilder i forbindelse med opfyldelsen af kravene til den minimale energimæssige ydeevne i direktiv 2002/91/EF med henblik på at fremskynde indførelsen af mindsteværdier for anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder i bygninger. (7)  Bolig- og tertiærsektoren, hvis energiforbrug i høj grad er forbundet med bygninger, står for cirka 40 % af det endelige energiforbrug i Fællesskabet, og sektoren er i vækst, hvilket nødvendigvis vil øge dens energiforbrug og dermed dens udledning af kuldioxid. (8)  Der er brug for mere konkrete foranstaltninger med det formål at gennemføre de store urealiserede energisparemuligheder i bygninger og mindske de store forskelle mellem medlemsstaternes resultater på dette område. (9)  Foranstaltninger til yderligere forbedring af bygningers energimæssige ydeevne bør tage hensyn til klima og lokale forhold samt indeklimamiljø og omkostningseffektivitet. Disse foranstaltninger bør ikke berøre andre krav til bygninger såsom tilgængelighed, sikkerhed og bygningens forudsatte anvendelse. (10)  Bygningers energimæssige ydeevne bør beregnes ved hjælp af en fælles metode med objektive variabler, som tager hensyn til regionale klimaforskelle, og som foruden bygningens termiske egenskaber omfatter andre forhold, der spiller en stigende rolle, for eksempel opvarmnings- køle- og ventilationssystemer, varmegenvinding, zonekontrol, anvendelse af vedvarende energi, bygningsdele, der udnytter passiv opvarmning og køling, beskygning, indendørs luftkvalitet, måling af tilstrækkeligt dagslysindfald, isolerings- og belysningssystemer, overvågnings- og kontrolsystemer og bygningens udformning. Metoden for beregning af en bygnings energimæssige ydeevne bør tage hensyn til ydeevnen gennem et helt år, og ikke kun i opvarmningssæsonen. Metoden bør tage hensyn til eksisterende europæiske standarder. (11)  Medlemsstaterne bør opstille mindstekrav til bygningers energimæssige ydeevne. Kravene bør sigte mod den omkostningsoptimale balance mellem investeringer og sparede energiomkostninger i hele bygningens levetid. Medlemsstaterne bør regelmæssigt kunne revidere deres mindstekrav til bygningers energimæssige ydeevne i lyset af den tekniske udvikling. (12)  Dette direktiv gælder kun i det omfang, andet ikke følger af traktatens artikel 87 og 88. Begrebet incitament, som det benyttes i dette direktiv, bør derfor ikke fortolkes, som om det omfatter statsstøtte. (13)  Kommissionen bør fastlægge en fælles metode til beregning af omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne. Denne metode bør stemme overens med den, der anvendes i Fællesskabets lovgivning om krav til ydeevnen for de produkter, komponenter og tekniske bygningsinstallationer, bygningen består af. Medlemsstaterne bør benytte denne fælles metode til at vedtage mindstekravene til energimæssig ydeevne ▌. Resultatet af denne beregning og de data, der er anvendt til at nå frem til disse resultater, bør jævnligt indberettes til Kommissionen. Disse indberetninger bør sætte Kommissionen i stand til at vurdere og aflægge rapport om medlemsstaternes fremskridt hen imod omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne. ▌Medlemsstaterne bør anvende denne metode, når de reviderer og fastlægger deres mindstekrav til energimæssig ydeevne ▌. (14)  Bygninger påvirker energiforbruget på lang sigt væsentligt. På baggrund af den lange renoveringscyklus for eksisterende bygninger bør nye og eksisterende bygninger, der skal undergå en væsentlig renovering, derfor opfylde mindstekrav til energimæssig ydeevne, der er tilpasset stedets klima. Da mulighederne i alternative energiforsyningssystemer generelt ikke udnyttes fuldt ud, bør ▌alternative energiforsyningssystemer undersøges for nye og eksisterende bygninger, uanset deres størrelse, efter princippet om først at sikre, at energibehovet til opvarmning og køling er nedbragt til et omkostningsoptimalt mindsteniveau. (15)  Større renoveringer af eksisterende bygninger giver uanset bygningernes størrelse anledning til at foretage omkostningseffektive indgreb for at forbedre den energimæssige ydeevne for bygningerne som helhed. Fastsættelse af krav om omkostningseffektive foranstaltninger vil sikre, at der ikke skabes hindringer, der kan afholde nogen fra at foretage større renoveringer. (16)  Undersøgelser viser, at bygningssektoren er ineffektiv, hvilket fører til, at de endelige omkostninger er betragteligt højere end de optimale omkostninger. Beregninger viser, at byggeomkostningerne vil kunne reduceres med op til 30-35 % ved at hindre spild under byggeriet og i forbindelse med mange byggevarer. Ineffektiviteten i bygningssektoren udgør en reel trussel mod dette direktivs sigte og formål, da de urimeligt høje omkostninger til bygning og renovering mindsker omkostningseffektiviteten og dermed sektorens energieffektivitet. For at sikre, at dette direktiv kommer til at fungere korrekt, bør Kommissionen evaluere, hvordan bygningssektoren fungerer, og forelægge Europa-Parlamentet og Rådet sine konklusioner og forslag. Medlemsstaterne bør stræbe efter at sikre gennemskuelig prissætning i forbindelse med byggeri og renovering og derudover træffe passende foranstaltninger til at fjerne hindringer for adgang til markedet og til relevante faciliteter for nye aktører, navnlig små og mellemstore virksomheder. (17)  Med sigte på øget energieffektivitet, for så vidt angår husholdningsapparater, opvarmning og køling, bør der udvikles og anvendes informationsteknologier, idet målet skal være "intelligente bygninger". (18)  Der er brug for en indsats for at øge antallet af bygninger, der ikke kun opfylder de nuværende mindstekrav til energimæssig ydeevne, men mindst sikrer et omkostningsoptimalt niveau for energimæssig ydeevne. Med dette formål bør medlemsstaterne udarbejde nationale planer for at øge antallet af energineutrale bygninger ▌og jævnligt indberette sådanne planer til Kommissionen. (19)  For at undgå, at medlemsstaterne overbebyrdes med indberetningspligter, bør de indberetninger, dette direktiv kræver, kunne indgå i de energieffektivitetshandlingsplaner, der er omhandlet i artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester ║(9). I hver medlemsstat bør den offentlige sektor gå i spidsen med energimæssigt ydedygtige bygninger, og derfor bør de nationale planer opstille mere ambitiøse mål for bygninger, der benyttes af offentlige myndigheder. (20)  Medlemsstaterne bør tilskyndes til at træffe foranstaltninger ud over dem, der anføres i dette direktiv, med henblik på at fremme øget energieffektivitet i bygninger. Sådanne foranstaltninger kan omfatte økonomiske og skattemæssige incitamenter for virksomheder, boligejere og lejere, herunder nedsat moms for renoveringstjenester. (21)  Medlemsstaterne bør undgå en forvridende regulering af energipriserne for forbrugerne, da dette ikke skaber incitamenter til at foretage energibesparelser. (22)  Energiattesten bør give potentielle købere og lejere af en bygning eller dele af en bygning korrekte oplysninger om bygningens energimæssige ydeevne og praktiske råd om, hvordan den kan forbedres. Ejere af og lejere i erhvervsbygninger bør også forpligtes til at udveksle information om det aktuelle energiforbrug for at sikre, at alle oplysninger, der gør det muligt at træffe velfunderede afgørelser om nødvendige forbedringer, er til rådighed. Attesten bør også give oplysninger om opvarmningens og kølingens faktiske betydning for bygningens energibehov, for dens forbrug af primærenergi og for dens udledning af kuldioxid. Ejere af bygninger bør på ethvert tidspunkt kunne anmode om attestering eller en ajourført attest, og ikke kun når bygningerne udbydes til leje, sælges eller moderniseres. (23)  De offentlige myndigheder bør gå foran med et godt eksempel og gennemføre anbefalingerne i energiattesten inden for dens gyldighedsperiode. Medlemsstaternes nationale planer bør omfatte foranstaltninger, der tilskynder de offentlige myndigheder til at blive de første, der tager forbedringer af energieffektiviteten i brug, og til at gennemføre anbefalingerne i energiattesten inden for dens gyldighedsperiode. Medlemsstaterne bør under udarbejdelsen af de nationale planer høre repræsentanterne for lokale og regionale myndigheder. (24)  I overensstemmelse med kravene om installering af smarte målere i direktiv 2006/32/EF bør ejere af og lejere i bygninger gives præcise realtidsoplysninger om energiforbruget i de bygninger, de benytter. (25)  Bygninger, som anvendes af offentlige myndigheder, og bygninger, som offentligheden ofte besøger, bør vise andre et godt eksempel på, hvordan der kan tages miljø- og energimæssige hensyn, og de bør derfor energiattesteres med jævne mellemrum. Viden om energimæssig ydeevne bør formidles til offentligheden, ved at disse energiattester opslås på iøjnefaldende steder. Hvis medlemsstaterne vælger at medtage energiforbruget som en del af energiattesteringskravene, bør det være muligt at benytte en lokalt baseret tilgang, således at en samling bygninger i samme område, der bruges af samme organisation, kan anvende de samme energimålere. (26)  Det kan blive vigtigt at sikre gensidig anerkendelse af energiattester udstedt af andre medlemsstater for udviklingen af et grænseoverskridende marked for finansielle tjenesteydelser og andre tjenesteydelser, der fremmer energieffektivitet. For at lette dette bør Kommissionen fastsætte fælles minimumstandarder for attesternes indhold og udformning og for godkendelsen af eksperter. Enhver energiattest skal være til rådighed både på ejerens og lejerens sprog med henblik på at gøre anbefalingerne let forståelige. (27)  Antallet af klimaanlæg i de europæiske lande er steget i de senere år. Det giver store problemer i spidsbelastningsperioder, forhøjer prisen på elektricitet og forstyrrer energibalancen i alle medlemsstater. Strategier, der forbedrer bygningers termiske ydeevne i sommerperioden, bør prioriteres. Der bør med henblik herpå videreudvikles passive køleteknikker, først og fremmest køleteknikker, som forbedrer indeklimaet og mikroklimaet omkring bygningerne. (28)  Ved regelmæssigt at lade kvalificerede personer efterse varme- og klimaanlæg kan man bidrage til at sikre, at disse anlæg hele tiden er korrekt indstillet i overensstemmelse med produktspecifikationen, så deres ydelse bliver miljømæssigt, sikkerhedsmæssigt og energimæssigt optimal. En uafhængig vurdering af hele varme- og klimaanlægget, bør foretages jævnligt i hele anlæggets livscyklus, navnlig inden udskiftning eller forbedring. Medlemsstaterne bør for at reducere den administrative byrde på ejere af bygninger og lejere sørge for, at energiattesteringer omfatter et eftersyn af varme- og klimaanlæg, og at eftersynet af varmeanlæg og klimaanlæg så vidt muligt gennemføres samtidigt. (29)  En fælles fremgangsmåde for attestering af bygningers energimæssige ydeevne og for eftersyn af varme- og klimaanlæg, som gennemføres af kvalificerede og godkendte eksperter, hvis uafhængighed skal sikres på grundlag af objektive kriterier, vil bidrage til at skabe lige vilkår for medlemsstaternes bestræbelser på at spare energi i bygningssektoren og desuden give potentielle ejere eller brugere bedre oplysning om energimæssig ydeevne på Fællesskabets ejendomsmarked. For at sikre energiattesternes kvalitet og kvaliteten af eftersynet af varme- og klimaanlæg i hele Fællesskabet, bør der indføres en uvildig kontrolmekanisme i hver medlemsstat. (30)  Lokale og regionale myndigheder er af afgørende betydning for en vellykket gennemførelse af dette direktiv. Deres repræsentanter bør høres om ethvert aspekt af gennemførelsen af direktivet på nationalt eller regionalt plan. Lokale planlæggere og bygningsinspektører bør modtage tilstrækkelig vejledning og tilstrækkelige ressourcer til udførelse af de nødvendige opgaver. (31)  I det omfang adgangen til eller udøvelsen af erhvervet som montør er lovreguleret, er betingelserne for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer(10). Anvendelsen af nærværende direktiv berører derfor ikke direktiv 2005/36/EF. Selv om direktiv 2005/36/EF fastlægger krav om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, herunder for arkitekter, er der stadig behov for at sikre, at arkitekter og planlæggere omhyggeligt tager stilling til, hvordan højeffektive teknologier kan indgå i deres planer og design. Medlemsstaterne bør derfor opstille klare retningslinjer. Retningslinjerne bør opstilles med forbehold af bestemmelserne i direktiv 2005/36/EF, særlig artikel 46 og 49. (32)  De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(11). (33)  Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at tilpasse visse dele af de generelle rammebestemmelser i bilag I til den tekniske udvikling, til at opstille en fælles metode til beregning af omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne og til at opstille en definition af energineutrale bygninger, idet der tages hensyn til normale regionale vejrforhold og forudsatte ændringer i vejrforholdene med tiden. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, herunder ved at supplere direktivet med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF. (34)  Eftersom belysning i dag tegner sig for omkring 14 % af den energi, der anvendes inden for EU, og eftersom de moderne mest avancerede belysningssystemer kan sikre energibesparelser på mere end 80 % og samtidig opretholde belysningsforhold i overensstemmelse med de europæiske standarder, hvilket ikke i tilstrækkelig grad udnyttes som et bidrag til Den Europæiske Unions opfyldelse af EU's 2020-mål, bør Kommissionen tage passende skridt i retning af vedtagelsen af et direktiv om belysningsdesign, der kan supplere foranstaltningerne og målene i nærværende direktiv. Øget energieffektivitet ved hjælp af bedre belysningsdesign og anvendelse af energieffektive lyskilder i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/... af... [om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (omarbejdning)](12) menes at kunne forbedre bygningernes energimæssige ydeevne betragteligt. (35)  Målene for dette direktiv, nemlig at højne bygningers energimæssige ydeevne, kan - på grund af bygningssektorens kompleksitet og de nationale boligmarkeders utilstrækkelige evne til at reagere på udfordringerne, hvad angår den energimæssige ydeevne - ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. (36)  Forpligtelsen til at gennemføre nærværende direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til det tidligere direktiv. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, hvori der ikke er foretaget ændringer, følger af det tidligere direktiv. (37)  Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag VI, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktivet ─ UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV: Artikel 1 Genstand Dette direktiv fremmer bygningers energimæssige ydeevne i Fællesskabet under hensyntagen til udeklima og lokale forhold, samt indeklimakrav og omkostningsoptimale niveauer for energimæssig ydeevne. Dette direktiv indeholder krav vedrørende:    a) ▌en metode til beregning af den samlede energimæssige ydeevne for bygninger og dele af bygninger, komponenter af bygninger og tekniske bygningsinstallationer    b) anvendelse af mindstekrav til den energimæssige ydeevne for nye bygninger og dele af nye bygninger    c) anvendelse af mindstekrav til den energimæssige ydeevne for eksisterende bygninger ▌, der skal gennemgå omfattende renoveringsarbejder, og komponenter af bygninger og tekniske bygningsinstallationer, når disse udskiftes eller eftermonteres    d) nationale planer og mål for at øge antallet af energineutrale bygninger ▌    e) energiattestering af bygninger eller dele af bygninger    f) regelmæssigt eftersyn af varme- og klimaanlæg i bygninger    g) systemer for uvildig kontrol med energiattester og eftersynsrapporter    h) uddannelse, faglig uddannelse og krav om gensidig anerkendelse medlemsstaterne imellem af eksperter i attestering af bygningers energimæssige ydeevne og inspektion af varme- og klimaanlæg    i) nationale planer for ophævelse af hindringer i bygnings-, leje- og fredningsbestemmelserne og indførelse af finansielle incitamenter. Artikel 2 Definitioner I dette direktiv forstås ved:    1) "bygning": en konstruktion med tag og mure, hvor der anvendes energi til regulering af indeklimaet;    2) "ny bygning" en bygning, for hvilken den relevante byggetilladelse udstedes efter dette direktivs ikrafttræden    3) "dele af en bygning": lejligheder eller enheder bestemt til særskilt anvendelse i bygningsblokke    4) "energineutral bygning": en bygning, hvis samlede årlige forbrug af primærenergi som følge af bygningens meget høje energieffektivitet er lig med eller mindre end energiproduktionen fra vedvarende energikilder på stedet    5) "teknisk bygningsinstallation": teknisk udstyr til opvarmning, køling, ventilation, produktion af varmt vand, belysning og elproduktion, målings-, overvågnings- og kontrolsystemer eller en kombination heraf    6) "en bygnings energimæssige ydeevne": den energimængde, der ifølge beregninger eller målinger er behov for til dækning af den primære energiefterspørgsel, som er forbundet med en typisk brug af bygningen udtrykt i kWh/m2 pr. år, herunder bl.a. energi til rumopvarmning, varmt brugsvand, køling, ventilation og indbygget belysning med hensyntagen til passive solenergisystemer, solafskærmning og naturlig belysning    7) "primærenergi": energi fra vedvarende og ikke-vedvarende energikilder, som ikke har gennemgået nogen omdannelses- eller transformationsproces    8) "energi fra vedvarende energikilder": energi fra vedvarende ikke-fossile kilder i form af: vindenergi, solenergi, geotermisk energi, aerotermisk energi, hydrotermisk energi og havenergi, vandkraftenergi, biomasseenergi, gas fra affaldsdepoter, gas fra spildevandsanlæg og biogasser    9) "klimaskærm": de integrerede bygningsdele, der adskiller bygningens indre fra det ydre miljø ▌    10) "komponent af bygning": en selvstændig bygningsdel, som har indflydelse på bygningens energimæssige ydeevne, og som ikke er omfattet af den tekniske bygningsinstallation, herunder vinduer, beskygning, yderdøre, vægge, fundament, terrændæk, loft, tag og isoleringssystemer    11) "større renoveringsarbejder": renovering af en bygning, der indebærer,    a) at de samlede renoveringsomkostninger for klimaskærmen eller de tekniske bygningsinstallationer udgør mere end 20 % af bygningens værdi, som i så tilfælde skal baseres på aktuelle byggeomkostninger i den pågældende medlemsstat, eksklusive værdien af den grund, bygningen står på, eller    b) at over 25 % af bygningens klimaskærm, som har en direkte effekt på bygningens energimæssige ydeevne, renoveres
	12)	"europæisk standard": en standard, der er vedtaget af Den Europæiske Standardiseringsorganisation, Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering eller Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation og stillet til rådighed for offentligheden
	13)	"energiattest ": et certifikat, der er anerkendt af medlemsstaten eller af en af denne udpeget juridisk person, og som viser den energimæssige ydeevne for bygningen eller dele af bygningen beregnet efter en metode, der er vedtaget efter bestemmelserne i artikel 3
	14)	"kraftvarme": samtidig produktion i én proces af termisk energi og elektrisk og/eller mekanisk energi
	15)	"omkostningsoptimalt niveau": det niveau, hvor cost-benefit-analysen beregnet over en bygnings ▌livscyklus er positiv under hensyntagen til mindst den nuværende nettoinvesteringsværdi og driftsomkostninger (inklusive energiomkostninger), vedligeholdelse, indtægter fra produceret energi og eventuelle bortskaffelsesomkostninger
	16)	"klimaanlæg": en kombination af de komponenter, der er nødvendige til en form for behandling af indeluften, inklusive ventilation
	17)	"kedel": en kombination af kedelbeholder og brænder, der er konstrueret til at overføre forbrændingsvarme til en væske
	18)	"nominel nytteeffekt ": den af fabrikanten fastsatte og garanterede maksimale varmeeffekt, udtrykt i kW, ved kontinuerlig drift under overholdelse af den af fabrikanten angivne virkningsgrad
	19)	"varmepumpe": en maskine, anordning eller et anlæg, som overfører varme fra naturlige omgivelser såsom luft, vand eller jordbund til bygninger eller industrielle anordninger ved at vende den naturlige varmestrøm om, således at den flyder fra en lavere til en højere temperatur. Mængden af energi fra omgivelserne, der opfanges af varmepumper, og som kan anses som vedvarende energi i dette direktiv, er den, der er fastlagt i henhold til direktiv 2009/28/EF
	20)	"energifattigdom": en situation, hvor en husstand må bruge mere end 10 % af sin indtægt på energiregninger for at opvarme hjemmet til en acceptabel standard på grundlag af de niveauer, som Verdenssundhedsorganisationen anbefaler
	21)	"belysningsanlæg": den sammensætning af komponenter, der er nødvendig for at levere et bestemt lysniveau
	22)	"fjernvarme eller fjernkøling": distribution af termisk energi i form af damp, varmt vand eller afkølede væsker fra et centralt produktionssted gennem et net til et større antal bygninger til rum-eller procesopvarmning eller -nedkøling eller vandopvarmning
	23)	"belysningsdesign": et skema eller tegning, der detaljeret angiver konfiguration eller design af belysningslegemer, herunder tilhørende kontroludstyr.

Artikel 3

Vedtagelse af en metode til beregning af bygningers energimæssige ydeevne

1.  Kommissionen indfører inden den 31. marts 2010 efter høring af de relevante aktører og især repræsentanter for lokale, regionale og nationale myndigheder en fælles metode til beregning af bygningers energimæssige ydeevne i overensstemmelse med de generelle rammebestemmelser, der er anført i bilag I.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 22, stk. 2.

2.  Medlemsstaterne gennemfører denne fælles metode ▌.

3.  Bygningers energimæssige ydeevne udtrykkes gennemskueligt, bl.a. ved hjælp af en indikator for efterspørgsel efter primærenergi.

Artikel 4

Fastsættelse af mindstekrav til energimæssig ydeevne

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der fastsættes mindstekrav til energimæssig ydeevne i bygninger, bygningskomponenter, tekniske bygningssystemer samt dele heraf med sigte på mindst at opnå omkostningsoptimale niveauer, og at de beregnes i overensstemmelse med den fælles metode i artikel 3.

Ved fastsættelsen af krav hører medlemsstaterne offentlige myndigheder og andre relevante berørte parter og kan sondre mellem nye og eksisterende bygninger og mellem forskellige kategorier af bygninger.

Disse krav skal være i overensstemmelse med anden gældende fællesskabsret og tage hensyn til almindelige indeklimabetingelser og indendørs og udendørs belysningsforhold, med henblik på at undgå mulige negative effekter som for eksempel utilstrækkelig ventilation, utilstrækkelig naturlig belysning, samt til lokale forhold og bygningens anvendelse og alder.

Kravene revurderes jævnligt og mindst hvert fjerde år og ajourføres ▌i takt med med den tekniske udvikling inden for byggeriet.

Bestemmelserne i denne artikel er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan støtte opførelsen af nye bygninger, større renovationer og forbedring af komponenter og tekniske systemer, som opfylder mere vidtgående krav end dette direktivs mindstekrav.

2.  Medlemsstaterne kan beslutte ikke at fastsætte eller anvende kravene i stk. 1 for følgende kategorier af bygninger:

3.  Fra den 30. juni 2012 yder medlemsstaterne kun incitamenter til opførelse eller renovering af bygninger eller dele af bygninger, herunder komponenter af bygninger, hvor resultaterne mindst opfylder mindstekrav til energimæssig ydeevne, der ligger på niveau med resultaterne af den i artikel 5, stk. 2, omhandlede beregning.

4.  ▌Medlemsstaterne reviderer senest den 30. juni 2015 deres mindstekrav til energimæssig ydeevne, som fastsat i overensstemmelse med stk. 1, og sikrer for at disse krav mindst ligger på niveau med resultaterne af den i artikel 5, stk. 2, omhandlede beregning.

5.  Medlemsstaterne yder tilskud og teknisk rådgivning til historiske bygninger eller centre med henblik på gennemførelse af specifikke programmer for tilpasning til kravene om energieffektivitet.

6.  For systemer til fremstilling af energi og isoleringsforanstaltninger i historiske centre skal der foretages visuelle konsekvensanalyser.

Artikel 5

Beregning af omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne

1.  Senest den 31. marts 2010 fastlægger Kommissionen efter høring af de relevante aktører og især repræsentanter for lokale, regionale og nationale myndigheder og på grundlag af principper, der er anført i bilag IV, en fælles metode til beregning af omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne gældende for bygninger eller dele af bygninger. I denne fælles metode kan der henvises til relevante europæiske standarder, og der skal:

Kommissionen reviderer og om nødvendigt ajourfører den fælles metode hvert femte år.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 22, stk. 2.

2.  Til beregning af omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne anvender medlemsstaterne ▌den fælles metode, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 1, og relevante parametre, f.eks. klimaforhold ▌.

Medlemsstaterne indberetter alle grunddata og antagelser i disse beregninger og alle beregningsresultater til Kommissionen. Indberetningen skal ske i de energieffektivitetshandlingsplaner, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, i direktiv 2006/32/EF ║. Medlemsstaterne indberetter disse oplysninger til Kommissionen hvert tredje år. De indberettes første gang senest den 30. juni 2011.

3.  Kommissionen offentliggør en statusrapport om medlemsstaternes fremskridt med hensyn til anvendelsen af denne artikel.

Artikel 6

Nye bygninger

▌Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at nye bygninger opfylder de mindstekrav til energimæssig ydeevne, der er fastsat i medfør af artikel 4, og er i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 9.

Artikel 7

Eksisterende bygninger

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den energimæssige ydeevne forbedres med henblik på mindst at opfylde mindstekravene til energimæssig ydeevne, for så vidt dette er teknisk, funktionelt og økonomisk muligt, når bygninger gennemgår større renoveringsarbejder, eller når bygningskomponenter og tekniske bygningsinstallationer eller dele af installationerne moderniseres eller udskiftes. Medlemsstaterne fastsætter disse mindstekrav til energimæssig ydeevne i overensstemmelse med artikel 4 og under hensyntagen til bestemmelserne i artikel 9. Kravene ▌fastsættes både for de renoverede systemer og komponenter til bygninger, når disse moderniseres eller udskiftes, og for den renoverede bygning som helhed i tilfælde af større renoveringsarbejder.

Artikel 8

Tekniske bygningsinstallationer og komponenter af bygninger

1.  Medlemsstaterne fastsætter mindstekrav til energimæssig ydeevne for komponenter af bygninger og tekniske bygningsinstallationer, der installeres og sættes i drift i bygninger, og som ikke er dækket af direktiv 2009/.../EF [om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter] og dets gennemførelsesforanstaltninger. Kravene fastsættes for driftstekniske anlæg, tekniske bygningsinstallationer og komponenter af bygninger og dele heraf, som er nye, som installeres ved udskiftning, og som moderniseres, og anvendes, for så vidt det er teknisk og funktionelt muligt.

2.  De mindstekrav til den energimæssige ydeevne, der fastsættes i medfør af stk. 1, skal være forenelige med alle lovforskrifter for det eller de produkter, installationen og komponenterne af bygninger udgøres af, og forudsætte, at produktet eller produkterne er korrekt installeret, og at den tekniske bygningsinstallation er justeret og styres hensigtsmæssigt. Ved tekniske bygningsinstallationer skal kravene sikre, at de justeres korrekt ved idriftsættelsen, at der opnås en korrekt hydraulisk balance i vandbaserede varmeanlæg, og at der anvendes et produkt eller produkter af passende dimensioner og passende type i forhold til den tekniske bygningsinstallations forudsatte anvendelse.

3.  Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/…/EF af... [om fælles regler for det indre marked for elektricitet](13), at der installeres intelligente målere i alle nye bygninger og i bygninger, der gennemgår en større renovering, samt når der udskiftes målere, ligesom de opfordrer til installering af aktive kontrolsystemer såsom automatisering og kontrol- og overvågningssystemer, når det er hensigtsmæssigt.

Artikel 9

Energineutrale bygninger ▌

1.  Medlemsstaterne udarbejder nationale planer for at øge antallet af energineutrale bygninger.

Medlemsstaterne sikrer, at alle nye bygninger senest i den 31. december 2018 som minimum er energineutrale.

Medlemsstaterne fastsætter for henholdsvis 2015 og 2020 mål for, hvilken procentdel af bygningerne, der skal være energineutrale, udtrykt som en procentdel af det samlede antal bygninger og en procentdel af bygningsmassens samlede nytteareal.

Medlemsstaterne fastsætter separate mål for både nye og eksisterende bygninger, jf. litra c), hvilket er mindst tre år før de i denne artikel fastlagte respektive mål, under hensyntagen til, at de offentlige myndigheder bør gå i spidsen med at øge deres bygningers energimæssige ydeevne.

2.  Den nationale plan i stk. 1 skal udarbejdes efter høring af alle relevante aktører, inklusive lokale og regionale myndigheder og skal bl.a. omfatte følgende elementer:

3.  Medlemsstaterne sender Kommissionen de i stk. 1 omhandlede nationale planer senest den 30. juni 2011 og indberetter hver tredje år til Kommissionen, hvordan det går med at gennemføre dem. De nationale planer og indberetningen skal indgå i de energieffektivitetshandlingsplaner, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, i direktiv 2006/32/EF ║.

4.  Kommissionen kan, senest to måneder efter at en medlemsstat har givet meddelelse om en national plan i henhold til stk. 3, under fuld hensyntagen til subsidiaritetsprincippet forkaste planen eller ethvert aspekt af den med den begrundelse, at den ikke opfylder alle kravene i denne artikel. I så fald foreslår den pågældende medlemsstat ændringer. Senest en måned efter, at Kommissionen har modtaget disse forslag, meddeler den sin godkendelse eller anmoder om yderligere forslag til ændringer. Kommissionen og den pågældende medlemsstat træffer alle rimelige foranstaltninger med henblik på at opnå enighed om den nationale plan inden fem måneder fra datoen for den første meddelelse.

5.  Kommissionen fastsætter senest pr. 31. december 2010 i overensstemmelse med definitionen i artikel 2 en detaljeret fælles definition på energineutrale bygninger.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 22, stk. 2.

6.  Kommissionen offentliggør senest den 30. juni 2012 og herefter hvert tredje år en rapport om, hvilke fremskridt der gøres i medlemsstaterne med at øge antallet af energineutrale bygninger ▌. På grundlag af denne rapport udarbejder Kommissionen en handlingsplan og stiller om nødvendigt forslag til foranstaltninger for at øge antallet af sådanne bygninger.

Artikel 10

Økonomiske incitamenter og hindringer på markedet

1.  Medlemsstaterne udarbejder senest den. 30. juni 2011 nationale handlingsplaner, der omfatter foreslåede foranstaltninger med sigte på at opfylde kravene i dette direktiv ved at mindske de eksisterende juridiske og markedsmæssige hindringer og ved at udvikle eksisterende og nye økonomiske og fiskale instrumenter med henblik på at øge både nye og eksisterende bygningers energimæssige ydeevne.

Disse foreslåede foranstaltninger skal være tilstrækkelige, effektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende, støtte gennemførelsen af henstillingerne i energiattesterne, sigte mod at tilskynde til væsentlige forbedringer af bygningernes energimæssige ydeevne, hvor forbedringer ellers ikke ville være økonomisk mulige, og omfatte foranstaltninger til at understøtte husholdninger, der risikerer at blive udsat for energifattigdom.

Medlemsstaterne sammenholder deres økonomiske og fiskale instrumenter med dem, der er anført i bilag V, og gennemfører, med forbehold for national lovgivning, mindst to foranstaltninger fra dette bilag.

2.  Medlemsstaterne fremsender disse nationale handlingsplaner til Kommissionen ved at inkludere dem i de handlingsplaner for energieffektivitet, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, i direktiv 2006/32/EF, og ajourfører dem hvert tredje år.

3.  Kommissionen forelægger på grundlag af en konsekvensanalyse senest den 30. juni 2010 passende forslag til retsakter med sigte på at styrke de eksisterende og indføre nye økonomiske fællesskabsinstrumenter med henblik på at fremme gennemførelsen af dette direktiv.

Artikel 11

Energiattester

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at oprette et system for attestering af bygningers energimæssige ydeevne. En energiattest skal oplyse den pågældende bygnings energimæssige ydeevne og indeholde referenceværdier som f.eks. mindstekravene til den energimæssige ydeevne, så ejere eller lejere af bygningen eller dele af bygningen kan ▌vurdere dens energimæssige ydeevne og let kan sammenligne den med andre boliger og andre bygninger. For andre bygninger end boliger kan energiattesten også, hvis det er hensigtsmæssigt, indeholde den målte mængde energi, der årligt forbruges, som anført i bilag I.

Når en bygning sælges eller udlejes inden den er opført, skal sælgeren forelægge en nøjagtig skriftlig vurdering af dens fremtidige energimæssige ydeevne.

2.  Attesten skal indeholde råd om, hvordan den energimæssige ydeevne for bygningen eller dele af bygningen kan forbedres mest omkostningsoptimalt.

3.  Anbefalingerne i energiattesten skal være teknisk gennemførlige for den pågældende bygning og indeholde klare oplysninger, herunder som et minimum en klar angivelse af foranstaltningens beregnede energibesparelsespotentiale, nettonutidsværdien og investeringsomkostningerne for den pågældende bygning eller bygningstype. Vurderingen af omkostningerne skal bygge på et sæt standardvilkår, der mindst omfatter et skøn over energibesparelserne, de tilgrundliggende energipriser, finansielle eller skattemæssige incitamenter og renterne på de investeringer, der er nødvendige for at gennemføre anbefalingerne.

4.   Medlemsstaterne sikrer, at offentlige myndigheder og offentlige og andre institutioner, der yder finansiering til køb eller renovering af bygninger, tager hensyn til den anførte energimæssige ydeevne og anbefalingerne i energiattesterne ved fastsættelsen af niveauet og betingelserne for økonomiske incitamenter, beskatningsforanstaltninger og lån.

5.  Energiattesten skal give oplysning om, hvor ejeren eller lejeren kan få nærmere oplysninger om de foranstaltninger, der anbefales i attesten. Den skal desuden oplyse, hvilke skridt der skal tages for at gennemføre anbefalingerne, herunder information om tilgængelige beskatningsmæssige og økonomiske incitamenter og finansieringsmuligheder.

6.   Offentlige myndigheder skal, i betragtning af den ledende rolle, de bør spille i forbindelse med bygningers energimæssige ydeevne, gennemføre anbefalingerne i energiattesten for bygninger, de anvender, inden for dennes gyldighedsperiode.

7.  Attestering for lejligheder eller enheder til særskilt brug i bygningskomplekser kan baseres på:

8.  For enfamiliehuse kan attesteringen bygge på en vurdering af en anden repræsentativ bygning af lignende udformning og størrelse med en tilsvarende faktisk energimæssig ydeevne, hvis den ekspert, der udsteder energiattesten, kan garantere denne overensstemmelse.

9.  Energiattestens gyldighed må ikke overstige ti år.

10.   Kommissionen vedtager senest den 30. juni 2010 retningslinjer, der fastsætter minimumsstandarder for energiattesters indhold, sprog og udformning.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 22, stk. 2.

11.   Medlemsstaterne anerkender attester udstedt af andre medlemsstater i overensstemmelse med disse retningslinjer og begrænser ikke den fri udveksling af tjenesteydelser af årsager forbundet med, at en attest er udstedt i en anden medlemsstat.

12.   Inden 2011 vedtager Kommissionen på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne og efter høring af de berørte sektorer en frivillig EU-attestering for den energimæssige ydeevne i bygninger, der ikke anvendes til bolig.

Denne foranstaltning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 22, stk. 2.

Inden 2012 indfører medlemsstaterne i deres lande den i første afsnit omhandlede frivillige EU-attestering, som skal fungere sideløbende med de nationale attesteringsordninger.

Artikel 12

Udstedelse af energiattester

1.  Medlemsstaterne sikrer, at der udstedes energiattester for bygninger eller dele af bygninger, der bygges, sælges eller lejes ud, og for bygninger, der hyppigt besøges af offentligheden, med et nytteareal på over 250 m2 og for bygninger, der bruges af en offentlig myndighed.

2.  Medlemsstaterne kræver, at sælgeren eller den uvildige ekspert, jf. artikel 17, der udsteder energiattesten, ║ ved opførelse af en bygning eller en del af en bygning overdrager en energiattest til ejeren.

3.  Medlemsstaterne kræver, at energiattestens indikatortal for energimæssig ydeevne anføres i enhver annoncering, når bygninger eller dele af bygninger udbydes til salg, og at energiattesten forevises for den potentielle køber.

Sælgeren overdrager energiattesten til køberen senest i det øjeblik, salgsaftalen for bygningen eller dele af bygningen indgås.

4.  Medlemsstaterne kræver, at energiattestens indikatortal for energimæssig ydeevne anføres i enhver annoncering, når bygninger eller dele af bygninger udbydes til leje, og at energiattesten forevises for den potentielle lejer.

Ejeren overdrager energiattesten til lejeren senest i det øjeblik, lejeaftalen indgås.

5.   En ejer af en bygning kan til enhver tid anmode en godkendt ekspert om at udarbejde, omberegne og ajourføre en energiattest, uanset om bygningen er ved at blive opført, moderniseret, udbudt til leje eller solgt.

6.  Medlemsstaterne kan undtage de kategorier af bygninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, fra anvendelsen af stk. 1, 2, 3 og 4 i denne artikel.

Artikel 13

Opslag af energiattester

║Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at sikre, at energiattesten opslås iøjnefaldende og klart synligt for offentligheden, når en bygning anvendes af offentlige myndigheder, eller når en bygning med et nytteareal på over 250 m2 hyppigt besøges af offentligheden.

▌

Artikel 14

Eftersyn af varmeanlæg

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre regelmæssigt eftersyn af varmeanlæg med kedler, som opvarmes med ikke-vedvarende flydende eller fast brændsel, og som har en nominel nytteeffekt på over 20 kW. Eftersynet skal omfatte en vurdering af kedlens effektivitet og dens dimensionering i forhold til bygningens opvarmningsbehov. Medlemsstaterne kan undlade at stille krav om eftersyn, hvis der er installeret elektroniske overvågnings- og kontrolsystemer.

2.  Medlemsstaterne kan fastsætte forskellige hyppigheder for eftersynet på grundlag af varmeanlæggenes type og nominelle nytteeffekt. Når medlemsstaterne fastsætter disse hyppigheder, tager de tager hensyn til omkostningerne ved at efterse varmeanlægget og til de besparelser i energiomkostninger, eftersynet anslås at kunne medføre.

3.  Varmeanlæg med kedler med en nominel nytteeffekt på mere end 100 kW efterses mindst hvert andet år.

For gaskedler kan denne periode udvides til fire år.

4.  Uanset stk. 1, 2 og 3 kan medlemsstaterne beslutte at træffe foranstaltninger for at sikre rådgivning af brugerne med hensyn til udskiftning af kedlen, andre ændringer af varmeanlægget og alternative løsninger for at vurdere kedlens effektivitet og passende størrelse. Den samlede virkning af denne metode skal svare til virkningen af bestemmelserne i stk. 1, 2 og 3.

Medlemsstater, der vælger at træffe foranstaltninger som anført i første afsnit sender senest den 30. juni 2011 Kommissionen en rapport om ækvivalensen af disse foranstaltninger med dem, der er fastsat i stk. 1, 2 og 3. En sådan rapport forelægger medlemsstaterne for Kommissionen hvert tredje år. Rapporterne kan indgå i de energieffektivitetshandlingsplaner, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, i direktiv 2006/32/EF ║.

Mener Kommissionen, at den rapport fra medlemsstaten, der er nævnt i andet afsnit, ikke viser ækvivalensen af en foranstaltning som omhandlet i stk. 1, kan den senest seks måneder efter modtagelsen af rapporten anmode den pågældende medlemsstat om enten at indsende yderligere dokumentation eller gennemføre særlige yderligere foranstaltninger. Er Kommissionen ikke senest et år efter at have fremsat denne anmodning tilfreds med den indhentede dokumentation eller de yderligere foranstaltninger, kan den trække undtagelsen tilbage.

Artikel 15

Eftersyn af klimaanlæg

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der regelmæssigt foretages eftersyn af klima- og ventilationsanlæg og reversible varmepumper med en nominel nytteeffekt på over 5 kW. Eftersynet skal omfatte en vurdering af klimaanlæggets effektivitet og dens dimensionering i forhold til bygningens kølebehov. Eftersyn af ventilationssystemer skal også omfatte en vurdering af luftstrømmene.

Medlemsstaterne kan undlade at stille krav om eftersyn, hvis der er installeret elektroniske overvågnings- og kontrolsystemer, der gør det muligt at fjernovervåge systemernes effektivitet og sikkerhed.

2.  Medlemsstaterne kan fastsætte forskellige hyppigheder for eftersynet på grundlag af klimaanlæggenes, ventilationssystemernes eller de reversible varmepumpers type og nominelle nytteeffekt. Når medlemsstaterne fastsætter disse hyppigheder, tager de tager hensyn til omkostningerne ved at efterse klimaanlægget og til de besparelser i energiomkostninger, eftersynet anslås at kunne medføre.

3.   Ved fastsættelsen af de i stk. 1 og 2 nævnte foranstaltninger sikrer medlemsstaterne, for så vidt det er økonomisk og teknisk muligt, at eftersyn gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne for eftersyn af varmeanlæg og andre tekniske installationer, jf. artikel 14, og bestemmelserne om kontrol for lækager fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af 17. maj 2006 om visse fluorholdige drivhusgasser(16).

4.  Som undtagelse fra stk. 1 og 2 kan medlemsstaterne træffe foranstaltninger, der sikrer, at brugerne får rådgivning om udskiftning af klimaanlæg eller om andre ændringer af klimaanlægget, hvilket kan omfatte eftersyn med henblik på at vurdere, om klimaanlægget er effektivt og har en passende størrelse. Den samlede virkning af denne metode skal svare til virkningen af bestemmelserne i stk. 1, og 2.

Hvis medlemsstaterne anvender de foranstaltninger, der er fastsat i første afsnit, fremsender de senest den 30. juni 2011 en rapport til Kommissionen om disse foranstaltningers ækvivalens med foranstaltningerne i stk. 1 og 2. En sådan rapport forelægger medlemsstaterne for Kommissionen hvert tredje år. Indberetningen kan ske i de energieffektivitetshandlingsplaner, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, i direktiv 2006/32/EF.

Hvis Kommissionen mener, at den rapport fra medlemsstaten, der er nævnt i andet afsnit, ikke viser ækvivalensen af en foranstaltning, der er fastsat i stk. 1, kan den senest seks måneder efter modtagelsen af rapporten anmode den pågældende medlemsstat om enten at indsende yderligere dokumentation eller gennemføre særlige yderligere foranstaltninger. Hvis Kommissionen senest et år efter at have fremsat denne anmodning ikke er tilfreds med den indhentede dokumentation eller de yderligere foranstaltninger, kan den trække undtagelsen tilbage.

Artikel 16

Rapporter om eftersyn af varme- og klimaanlæg

1.  Denne artikel finder anvendelse på rapporter om eftersyn af varme- og klimaanlæg.

2.  Der udarbejdes jævnligt eftersynsrapporter om hvert efterset anlæg. En eftersynsrapport omfatter:

De i litra b) omhandlede anbefalinger skal være specifikke for anlægget og oplyse klart, hvor omkostningseffektive de er. Vurderingen af omkostningseffektiviteten skal bygge på et sæt standardvilkår, som f.eks. et skøn over energibesparelserne, de tilgrundliggende energipriser og renterne på investeringer.

3.  Eftersynseksperten overdrager eftersynsrapporten til bygningens ejer eller lejer.

Artikel 17

Uvildige eksperter

1.  Medlemsstaterne sikrer, at attestering af bygningers energimæssige ydeevne og eftersyn af varmeanlæg og klimaanlæg udføres uvildigt af kvalificerede og godkendte eksperter, hvad enten de er selvstændige eller ansat i offentlige organer eller private virksomheder.

Eksperterne godkendes på grundlag af deres kompetence og uvildighed.

2.   Medlemsstaterne sikrer gensidig anerkendelse af nationale kompetencer og godkendelser.

3.   Senest i 2011 fastsætter Kommissionen retningslinjer, herunder anbefalinger med mindstestandarder for løbende uddannelse af eksperter.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 22, stk. 2.

4.   Medlemsstaterne stiller oplysninger om uddannelse og godkendelse til rådighed for offentligheden. Medlemsstaterne udarbejder og offentliggør også en liste over kvalificerede og godkendte eksperter.

Artikel 18

Uvildigt kontrolsystem

1.  Medlemsstaterne sikrer, at der oprettes et system for uvildig kontrol med energiattester og med eftersynsrapporter for varme- og klimaanlæg i overensstemmelse med bilag II. Medlemsstaterne indfører opdelte håndhævelsesmekanismer for organisationer, der er ansvarlige for håndhævelse af energiattester og rapporter om eftersyn af varme- og klimaanlæg.

2.  Medlemsstaterne kan uddelegere ansvaret for, at systemerne for uvildig kontrol gennemføres, forudsat at de sikrer, at disse systemer gennemføres i overensstemmelse med bilag II.

3.  Medlemsstaterne forlanger, at energiattesterne og eftersynsrapporterne, jf. stk. 1, på begæring registreres eller stilles til rådighed for de kompetente myndigheder eller de organer, som de kompetente myndigheder har uddelegeret ansvaret til for at gennemføre systemerne for uvildig kontrol.

Artikel 19

Revision

Artikel 20

Oplysning

1.  Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger for at oplyse ejere og lejere af bygninger eller dele af bygninger om de forskellige metoder, der kan bidrage til at forbedre den energimæssige ydeevne.

2.  Medlemsstaterne oplyser særlig ejere og lejere af bygninger om energiattester og eftersynsrapporter og om disses nytteværdi og formål, om omkostningseffektive måder, hvorpå bygningens energimæssige ydeevne kan forbedres og om de økonomiske konsekvenser på mellemlangt og langt sigt af ikke at gøre noget samt om de tilgængelige økonomiske instrumenter til at forbedre bygningens energimæssige ydeevne. Oplysningskampagner skal sigte på at tilskynde ejere og lejere til at mindst opfylde mindstestandarderne i artikel 4 og 9.

Kommissionen skal, når medlemsstaterne anmoder herom, bistå med gennemførelsen af oplysningskampagner til opfyldelse af stk. 1 og første afsnit i nærværende stk., der kan indgå i fællesskabsprogrammer.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at lokale og regionale myndigheder inddrages i udformningen af programmer med sigte på oplysning, uddannelse og øget bevidstgørelse.

4.   Medlemsstaterne sikrer også sammen med lokale og regionale myndigheder, at de ansvarlige for gennemførelsen af dette direktiv får adgang til passende vejledning og uddannelse gennem planlægning og håndhævelse af byggestandarder. Vejledningen og uddannelsen skal særlig øge betydningen af at forbedre den energimæssige ydeevne og give mulighed for at overveje den optimale kombination af forbedringer af energieffektiviteten, anvendelse af vedvarende energi og anvendelse af fjernvarme og -køling i forbindelse med planlægning, udformning, opbygning og renovering af industri- eller boligområder.

5.   Ejere og lejere af erhvervsbygninger er forpligtede til at udveksle oplysninger om det faktiske energiforbrug.

6.  Medlemsstaterne sender oplysninger til Kommissionen vedrørende:

Disse oplysninger indgår i de energieffektivitetshandlingsplaner, der er fastsat i artikel 14, stk. 2, i direktiv 2006/32/EF.

7.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at uddanne flere montører og til at sikre uddannelse til et højere kompetenceniveau til installationen og integrationen af den nødvendige energieffektive og vedvarende teknologi, således at den kan spille en central rolle i forbindelse med forbedring af bygningers energieffektivitet.

8.  Senest i 2010 opretter Kommissionen et websted, som indeholder de følgende oplysninger:

De oplysninger, der er anført i første afsnit, skal være affattet på en sådan måde, at de er let tilgængelige og let forståelige for almindelige lejere, ejere og virksomheder fra alle medlemsstater samt for alle lokale, regionale og nationale myndigheder. De skal have en form, som vil hjælpe disse personer og organisationer med at få let adgang til den tilgængelige støtte med henblik på at forbedre bygningers energimæssige ydeevne og at sammenligne de enkelte medlemsstaters støtteforanstaltninger.

Artikel 21

Tilpasning af bilag I til den tekniske udvikling

Kommissionen tilpasser bilag I, punkt 3 og 4, til den tekniske udvikling.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 22, stk. 2.

Artikel 22

Udvalg

1.  Kommissionen bistås af et udvalg.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Artikel 23

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelse heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den 31. december 2010 Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne. Medlemsstaterne fremsender dokumentation for, hvor effektive sanktionsreglerne i de energieffektivitetshandlingsplaner, der er fastsat i artikel 14, stk. 2, i direktiv 2006/32/EF, er.

Artikel 24

Gennemførelse

1.  Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2010 de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktivs artikel 2-18, artikel 20 og 23 samt bilag I og II. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser senest fra den 31. december 2010 for så vidt angår artikel 2, 3, 9, 11-13, 17, 18, 20 og 23.

For så vidt angår artikel 4-8, artikel 14-16 og artikel 18 anvender medlemsstaterne disse bestemmelser på bygninger, der anvendes af offentlige myndigheder, senest fra den 31. december 2010 og på andre bygninger senest fra den 31. januar 2012.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også indeholde oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til det direktiv, der ophæves ved nærværende direktiv, gælder som henvisninger til nærværende direktiv. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen og træffer bestemmelse om affattelsen af den nævnte oplysning.

2.  Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 25

Ophævelse

Direktiv 2002/91/EF, som ændret ved den forordning, der er anført i bilag III, del A, ophæves med virkning fra den 1. februar 2012, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til den i bilag III, del B, angivne frist for gennemførelse af direktivet i national ret.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag VI.

Artikel 26

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 27

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i ║

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) Udtalelse af 13. maj 2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT). (2) Udtalelse af 21. april 2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT). (3) Europa-Parlamentets holdning af 23.4.2009. (4) EFT L 1 af 4.1.2003, s. 65. (5) Jf. bilag IV, del A. (6) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0038. (7) EUT L 140 af 5.6.2009, s. 136. (8) EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16. (9) EFT L 114 af 27.4.2006, s. 64. (10) EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22. (11) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. (12) EUT L ... (13) EUT L ... (14) EUT L 210 af 31.7.2006, s. 1. (15) EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25. (16) EUT L 161 af 14.6.2006, s. 1.